Prøv engang at afslutte følgende sætninger: En luksusbil lavet i Grækenland er? Eller hvad med: En vin lavet i Georgien er..?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøv engang at afslutte følgende sætninger: En luksusbil lavet i Grækenland er? Eller hvad med: En vin lavet i Georgien er..?"

Transkript

1 Nationen som brand Hvorfor er et lands image af afgørende betydning? Kan man ændre hvad andre tænker om et land eller en by? Er det lykkedes, og hvem har prøvet? Hvor stiller det den ukendte del af dansk erhvervspolitik der beskæftiger sig med Danmarks image, hvis der da overhovedet er noget der hedder et dansk image? Alt dette - og fortællingen om hvorfor alle har brug for sit eget megabrand. Af Kasper Sewerin Fogh Hansen Prøv engang at afslutte følgende sætninger: En luksusbil lavet i Grækenland er? Eller hvad med: En vin lavet i Georgien er..? De fleste fuldender de to sætninger med henholdsvis..en umulighed eller..udrikkelig. Der laves da heller ikke luksusbiler i Grækenland, og undertegnede tør godt tage munden lidt fuld og konstatere at georgisk vin er ja, udrikkelig. Den ikke overraskende pointe er at de associationer som forbrugere har ved forskellige geografiske lokaliteter, er afgørende for forventningen til produktet. At der er forskellige konnotationer ved forskellige lande, er meget afgørende for forskellige landes erhvervsliv. Det er et stort problem for Grækenland at ingen forventer et græsk kvalitetsprodukt, og det er en kæmpe fordel for de tyske bilfabrikker at de er netop tyske. Det er ikke nyt. I dag findes der knap et land, en by eller en region der ikke har en branding-strategi. Grunden er blandt andet at så godt som al kvantitativ forskning viser en temmelig overbevisende sammenhæng mellem oplevelsen af et produkts kvalitet og dets oprindelsesland. Når vi ved at forbrugernes forventning og oplevelse af kvalitet hænger sammen med dets oprindelsesland, melder der sig en erhvervspolitisk problematik. Et erhvervsliv og et arbejdsmarked har i vid udstrækning brug for et oprindelsesland der er kendt for at kunne levere kvalitet indenfor et eller flere områder. Det er det ræsonnement der ligger bag en række af de sidste års forsøg på at brande lande. Det man imidlertid må slå fast, er at en lang række af de kampagner som regeringer og erhvervsliv i fællesskab har finansieret, for de flestes vedkommende må kategoriseres som obskure. Ikke desto mindre er det en erhvervspolitisk udfordring der skal tages alvorligt. Det er fordi hele erhvervssektoren, specielt i småstats-økonomier, der som bekendt er meget eksportafhængige, er afhængige af landets image.

2 Franskmænd laver vin, tyskere biler, italienere tøj og schweizere ost. Hvad består disse fordomme af? Hvilke konnotationer er der ved lande, og hvad består de af? Et spørgsmål man kunne bruge et liv på at besvare. Normalt er fordomme overfor forskellige områder komponeret af historiske og socioøkonomiske komponenter. Det traditionelle erhvervsliv i et område spiller en rolle. Hvem siger eksempelvis Bresse uden at sige kylling? Tyskerne er kendt som dygtige teknikere fordi de i årevis har lavet biler der ikke rustede eller brød ned for et godt ord. Samtidigt er tyskerne også berygtede for at være plaget af et overlegenhedskompleks og en vis hensynsløshed - et ry der sikkert har historiske rødder. Produktkategorier er sammen med historiske beretninger med til at skabe et lands image eller brand - hvis man vil strække det begreb så langt. Schweiz er kendt for chokolade, kemi-giganter og kuk-ure, men også for sin neutralitet og kontroversielle free-rider politik når det kommer til bankhemmelighed. Varemærket erstatter historien Det fortaber sig i fortiden hvordan de mest almindelige konnotationer ved de lande vi kender, er opstået. Opfattes Schweiz som et land der kombinerer moderne design og teknisk soliditet, på grund af Swatch, eller er Swatch godt designet og solidt fordi det er schweizisk? Pointen er at der er en dialektisk sammenhæng mellem den betydning der tillægges et land, og de varemærker der udspringer af landet. Den moderne sociologi har i snart et tiår påstået at den (post?)moderne verden blandt andet er karakteriseret af historiens erosion. Det betyder at historien for det moderne menneske indtager en stadig mindre plads når mennesket fortolker og danner deres meninger. I den betydning er det bemærkelsesværdigt at se på en undersøgelse der blev lavet for landet Schweiz i midten af halvfemserne: Europæere over halvtreds associerede først og fremmest landet Schweiz med neutralitet, bankhemmelighed, kuk-ure, chokolade og skisport. Globalt var der et meget usammenhængende billede af Schweiz, der afslørede et ikke overraskende manglende kendskab blandt f.eks. asiater til Schweiz. Associationerne blandt den yngre generation der kloden over er vokset op med et relativt homogent forbrugsmønster, var derimod nogle helt andre. Generationen mellem 15 og 25 er i kommerciel forstand en helt anden størrelse end deres forældre. Kloden over er den vokset op med IKEA, McD s, Heineken, Nike, Coca Cola og de californiske underholdningsgiganter TimeWarner, Disney og Universal. De bruger alle Microsoft Windows og går på et eller andet tidspunkt i Armani, Hilfiger, CK, Polo eller GAP. Reklameindustrien har givet denne

3 generation af coolsters mange navne, sådan er det jo med kære børn, og ingen generation har været afsætningsøkonomiens mange grene kærere end denne. Det første Coolster-generationen forbinder med Schweiz, er Swatch og Swiss Army Knife. Ikke ure, men Swatch. Ikke knive, men den specielle lille røde der både kan fælde træer og klippe enden af cigaren. Fordampet er de politiske konnotationer. Væk er de historiske forhold og de traditionelle produktioner der stadigvæk holder langt de fleste schweizere beskæftiget med noget andet end at servicere denne verdens mest velhavende skatteflygtninge. I verden af i dag er de internationale varemærker, brands, blevet de absolut mest værdibærende fænomener. Det er de brandede produkter der er de primære kanaler i den globale kulturudveksling. Det betyder at de traditionelle produktkategorier skubbes i baggrunden. Tyskland har altid været kendt som et land der lavede pølser og øl, men det er de tyske brands som BMW og Mercedes forbrugere først associerer til hvis de skal beskrive Tyskland. Det svære artilleri der skyder alle kinesiske mure i grus Finland var for 20 år siden kendt som et land der leverede tændstikker og til tider en enkelt knivstikker. Det var lige indtil en motorsavsfabrik begyndte at lave mobiltelefoner. I dag viser undersøgelser af virksomhedslederes kendskab til andre europæiske lande at Finland er kendt for..ja, gæt engang. Selvfølgelig forbindes Finland med høj- og tele-teknologi. Finland er, på trods af at Nokia er overordentligt betydningsfuld i Finland, ikke et land der er synderligt langt fremme i teknologiseringen af samfundet. Men Nokia er et af de største brands indenfor teleteknologi, derfor opfattes Finland som et teknologisk land. Ser man på den anden side på et andet land der har lagt betydelige kræfter i en højteknologisk profil, Israel, så er det slet ikke lykkedes israelerne at få samme erhvervsmæssige profil. Dette er på trods af at nogle af verdens allerstørste teknologivirksomheder er blevet overtalt til at lægge deres forsknings- og udviklingsafdelinger i det ustabile ørkenland. Hvor mange ved at Pentium-chippene er udviklet i Israel? Eller at 3COM ligeledes har lagt en stor del af deres innovationsafdeling fra San Francisco til Israel? Et af de store problemer i forhandlingerne om tilbageleveringen af Golanhøjderne til Syrien er faktisk at Golan efterhånden i Israel er kendt som Siliconheights, og at israelerne dårligt ved hvordan de skal relokalisere deres vækstzone.

4 Brands er blevet det svære artilleri der skyder fordommenes mure i sænk. I varemærkerne ligger vores fremtidige forståelse af hinanden. Israel er modsat Finland ikke forbundet med et teknologisk front-runner-land, fordi Israel ikke som Finland har et nationalt varemærke eller brand der har erobret en plads i den globale forbrugers bevidsthed. Derfor er fordommene om Israel ikke ændret. De fleste forbinder stadigvæk Israel med appelsiner og undertrykkelse af palæstinensere. Fordi det er sådan vi tænker Der er en grund til at konnotationerne ved et land er så vigtige. Det første den menneskelige hjerne gør når den konfronteres med et ukendt produkt eller objekt, er at klistre associationerne fra dets oprindelsessted på produktet. Når mennesket støder på et objekt eller en begivenhed, tillægger den menneskelige hjerne fænomenet en eller anden betydning. Denne proces kaldes kategoriseringen af fænomenet. Den akademiske disciplin der beskæftiger sig med dette, hedder kognitionsteori eller kognitionsfilosofi. Den mentale kategoriseringsproces er fantasifuld. Ukendte fænomener prøver hjernen af kategorisere ved hjælp af metaforer, associationer og sammenligninger. Hjernen forestiller vores bevidsthed for imaginære egenskaber ved en ting vi ikke har nogen konkret erfaring med. Vi forstår ikke alene et objekt ved hjælp af dens funktionalitet. Hjernen opsamler ikke kun sanseindtryk og skaber hvad filosoffer i århundreder har beskrevet som et mentalt spejlbillede af et fænomen. Hjernen knytter erfaringer og fantasi til fænomenet. En af de sidste årtiers største bidrag til kognitionsteorien er teorien om at kategoriserings-processen er bundet til kropslige erfaringer. 1 Kroppens bevægelser, tilstand og lokalisering i tid og rum danner udgangspunktet for hjernens kategorisering af de ting og de oplevelser vi støder på. Det falder i hak med noget som analytiske markedsførings- og reklamefolk har vidst længe: En forbruger der stilles overfor et nyt produkt, stiller oftest spørgsmålet Hvor kommer det fra? Når et menneske skal danne sig et billede af en radio, en flaske vin eller et par benklæder, er dets ophav af største betydning. Kategoriseringsprocessen tilskriver umiddelbart et produkt de associationer og billeder hjernen allerede har af produktets oprindelsessted. 1 skulle man være interesseret i den lidt tørre del af filosofigenren: George Lakoff: Women, Fire and Dangerous things

5 So ein Ding muss Ich wir auch haben...! Nu er der ikke noget der er mere fast forankret i alverdens erhvervs- og udenrigsministerier, end troen på at det er godt at markedsføre sit land. Ligegyldigt hvordan skulle man sommetider tro. Hvis man skulle have været så uheldig for nylig at have opholdt sig på et hotel i en del af verden hvor det eneste forståelige tv er den evigt plaprende CNN-kanal, så vil man have set reklamerne for Amazing Thailand eller Malaysia truly Asia. Alle kan synge med på schlagerens refrain i søvne: Kom og brug dine turistpenge her, eller endnu bedre: Invester dem hos os, vi er fremtiden. Læser man 90 er chic-bladet Wallpaper, vil man huske at bladet for godt et år siden havde et Danmarks-tema. Det London-baserede lufthavnsblad var blevet klækkeligt betalt af det danske erhvervsministerium for at lave et dansk særnummer hvor danske produkter og dansk kultur blev båret frem. Det ellers designkritiske blad blev så proppet med Rosendahl vinoptrækkere og Danzka vodka (de nævnte virksomheder spyttede vist lidt ekstra i bøssen) for at vise verdens jetsettere at Danmark skam har en masse at tilbyde. Man kan dele nationale eller regionale branding- eller reklame-strategier op i to kategorier. Den ene er groft sagt et spørgsmål om at give et land en ny grafisk profil for gennem de billedlige associationer at skabe en bestemt eller en ny konnotationsrække hos målgruppen. Den anden - og afgjort mere eksotiske - er de få tilfælde hvor man har forsøgt at ændre et lands image ved at ændre på et lands output, det vil sige dets økonomiske eller kulturelle produktion. Milton Glaser - Logoets berettigelse og alle kopisterne

6 At give et område en grafisk profil, hvad skulle det nytte? For det meste intet som helst. Alligevel er der lysende eksempler på grafisk ansigtsløftning. Det fremmeste og første er fra New York. I halvfjerdserne var byen New York plaget af andre og dybere sociale problemer end yuppier og kunstnere i hobetal - og American Airlines fly konverteret til krydsermissiler. Byen var på randen af bankerot, kriminalitetsstatistikken var den officielt mest graverende i verden og den jævne amerikaners eller vesterlændings opfattelse af byen var at den på alle måder havde samlet af bærmen af den moderne tidsalder. Den vestlige økonomis vigtigste knudepunkt, New York Stock Exhange, truede med at flytte fra byen, hvilket med sikkerhed ville dræbe det tilknyttede Wall Street-miljø. Byen blev opfattet som et modernitetens Sodoma og Gomorra - tilgiv den farverige parallel. Et nødråb fra byen til den føderale regering om en social hjælpepakke fik en kold skulder. Der var ikke landspolitisk goodwill til at hjælpe det synkende Manhattan. Det var på det tidspunkt at New York Daily News fortolkede præsident Gerald Fords besked til byen med den efterhånden kendte overskrift: Ford to City: Drop Dead! Byen måtte selv tage affære og en af de prominente New Yorkere der tilbød at hjælpe, var den distingverede grafiske designer Milton Glaser. Han bedrev et stykke grafisk design som skulle være et logo for et fornyet, stolt og moderne New York. Et logo der siden er blevet kopieret til hudløshed over hele verden. Milton Glasers grafiske identitet til byen New York. Simpelthen verdensklasse! Man skal lægge mærke til nogle karakteristika i Glasers arbejde. Karakteristika man ofte kan genkende hos de fleste nationale eller regionale rebrandingsprojekter. I?NY er en visuel uafhængighedserklæring. Væk er de amerikanske farver og alle referencer til nationale symboler som striber, ørne, stjerner eller de fasces som har en tydelig plads i det amerikanske demokratis symbolik. Skrifttypen er moderne med bløde hjørner, og der er ingen referencer til en historisk forankring eller en bestemt etnicitet. I?NY symboliserer det kulturelt moderne, det varme mellem mennesker og en ahistorisk, ikke-etnisk kosmopolitisme. I selve sit formsprog er I?NY i opposition til resten af USA.

7 Logoet blev flittigt brugt af New Yorks bystyre som ansigt for omfattende byfornyelser og sociale initiativer. Kendte New Yorkere af alle nationaliteter, som John og Yoko, blev indrulleret i kampagnen som symboler på det bedste af tidens internationale og moderne kultur, og samtidigt som bærere af I?NY-logoet. New Yorkerne tog logoet til sig fordi det lagde afstand til det USA der havde været klar til at lade New York forsumpe. Milton Glaser er ikke nogen indbildsk mand, og han er godt klar over at hans design blev så populært og succesfyldt på grund af den politiske baggrund. Han har selv flere gange i sin karriere advaret mod forestillingen om at et varemærke eller et enkelt ikon skulle kunne være nok til at ændre opfattelsen ud- eller indadtil af så komplicerede størrelser som storbyer og nationer. Hans egen analyse af I?NY-kampagnen var at den gav folk nogle værdier at rykke sammen om i en krisetid. Men der ligger en pointe i effektiviteten af den grafiske rebranding af New York - som mange eksportivrige fremstød glemmer helt og aldeles: I?NY var en succes indadtil og derfor havde kampagnen den klangbund eller autenticitet der gjorden den til en succes udadtil. - Og så det fabelagtigt grafisk design der må få de fleste logo-smede til at føle sig temmelig inkompetente. Milton Glaser tog sig aldrig betalt. Kunsten kommer ud i solen Everything under the sun og Spaniens rebranding Spanien - det land i verden der har været fascistisk længst. Da Francisco Franco endeligt valgte at dø og dermed udfri Spanien fra det politiske, kulturelle og økonomiske mørke, var den nye centrum/venstre-regering bebyrdet med en to gigantiske erhvervspolitiske problematikker. "Our regime is based on bayonets and blood, not on hypocritical elections." El Gaudillo Franco Efter at fascisterne havde ført industri- og landbrugspolitik siden 1930 erne, var der ikke noget industri eller landbrug i Spanien der var kommet længere end netop 1930 erne. Det andet problem hidrørte fra netop det uduelige

8 produktionsapparat og fascisternes smålighed når det kom til meningsforskelle og social mobilitet. Landet havde et frygteligt image. Spanien kom aldrig igennem et politisk opgør med det velhaver-aristokrati der stod bag generalissimoen, så det kunne ikke hævdes at producenterne var blevet politisk mere sympatiske efter demokratiets indførsel. Europæiske forbrugeres indstilling til spanske produkter var at de enten var det argeste skidt, eller også blev de lavet af en feudal-fascistoid herremand der mente at have håndsret over sine arbejdere. Den eneste erhvervssektor i Spanien der faktisk var hård valuta i, var turistindustrien. Men efter charterkonceptets sejrsgang i 1960 erne og halvfjerdserne stod det klart at Spanien kun havde andel i discount-turismen. De mere købedygtige turister tog bestemt ikke til Spanien, sikkert på grund af den ramme hørm af engelsk underklasse til grisefest i Malaga-området. Resten af Spanien kunne ikke leve af lavindkomst-turister der besøgte det sydvestligste hjørne af landet. Regeringen skulle udtænke en ny turist- og eksportstrategi. Med en beslutningskraft og vilje til koordination af uset omfang iværksatte Spanien en velorkestreret politik der skulle bringe Spanien ind på en central plads i den europæiske koncert. Efter generalissimoens død i 1975 lancerede spaniolerne en koordineret erhvervs- og turismepolitik der var tæt knyttet til de politiske reformer og jagten på en post-fascistisk strategi. Logoet på hele denne politik blev Miros knaldrøde sol. Miros røde spanske sol og et selvportræt fra 1917(Bemærk den nøgterne beskrivelse af egen evne til at binde butterfly)

9 På turismefronten blev Spanien lanceret - ikke som billig sol-destination, men som kultur-destination. I turistkampagnerne blev betonslummen på solkysten gemt af vejen, og i stedet blev landets gamle kulturbyer Salamanca, Sevilla, Madrid, Bilbao og Barcelona trukket frem. Spanien havde gennem hovedparten af sidste århundrede en (forfulgt) venstreintellektuel kulturelite der leverede et enestående bidrag til det tyvende århundredes modernistiske kunstproduktion. Spanien efter Franco gravede ned i denne enestående kulturskat og satsede på den nyskabende kultur som ansigt udadtil og indadtil i ambitionen om at skabe en progressiv spansk identitet. Spanien investerede store summer i kulturpolitikken og gør det stadig. På det erhvervspolitiske område blev landet lyn-liberaliseret, men det var alligevel indsatsen på de bløde værdier der gav pote. Spanien satsede på internationale uddannelsesfaciliteter der skulle trække unge med uddannelsesaspirationer til landet. Det var både internationale handelsskoler, men også en målrettet åbning af landets urgamle universiteter. Indenrigspolitikken blev fokuseret på byerne med omfattende byfornyelser i eksempelvis Bilbao og Barcelona. Kultur, arkitektur og kunst blev styrket og eksporteret i stor stil. Det var kunstnere som filmskaberen Aldomovar og hans samtidige og så selvfølgelig billedskaberne Picasso, Miro og Dali. Spanien betalte for kunstudstillinger i hele verden med disse kunstnere under Miro s logo selvfølgelig. Samtidig lagde det relativt forarmede land betydelige midler i at afholde verdensudstillingen i Sevilla i 92 og selvfølgelig olympiaden i Barcelona. Logikken var at de turister der var interesseret i Gáudis arkitektur og moderne kunst, var en anden gruppe af turister som kunne bringe indtægter til andre områder af Spanien. Det har i øvrigt også vist sig at være turister der har flere penge at bruge når de ferierer. Således har det været en betalingsbalancemæssig god idé at lokke turister til andre dele af Spanien. Turismeindtægter er jo en af de løbende poster på en betalingsbalance. Alligevel må man beundre modet til at bruge en venstreorienteret, intellektuel avantgarde som nationalkulturel spydspids. Men oplevelsen i Spanien er også at det har været lettere at lokke udenlandske investeringer til landet. Det der er dokumenteret, er at konnotationerne ved landet Spanien på rekordtid, er blevet meget mere positive. Ordet kvalitet er ikke længere et antonym med Spanien, fordi landet succesfuldt har betonet at der er spanske åndsarbejdere af endda overordentlig kvalitet. Skal man endelig lave en æstetisk parallel til Milton Glaser, så må man sige at de to kampagner har det tilfælles at de havde et kunstnerisk supertalent bag sig. Miros "Espagna" logo signalerer et lyst, flagrende, kreativt og temperamentsfyldt land. Miro spiller mere på de kulturelle associationer. Det røde blod fra den spanske tyr, det bagende gule solskin og den sorte jord er alle stærke nationale

10 symboler. Men billedet er samtidig i opposition til fascismens rette linier, autoritære symbolik og kvalme hang til heraldik. Det er barnligt legende, optimistisk og ekstremt dekorativt. Det er blevet et billede som hele verden og Spanien selv forbinder med en lysere tid. (Der er et spor af diskussionen om national branding og designpolitik som vi ikke forfølger her, selv om der er åbenlyse træk til brandingens identitetsgivende funktion. Vi tænker her selvfølgelig på de italienske fascisters, de tyske nazisters og de marxistisk-leninistiske systemers omfattende succes med gennemgribende designprogrammer. Man kunne vel tillige grave dybere og få gode resultater ved en analyse af tidligere tiders heraldik og nationalstaternes samling af symboler.) Vi behandler dem ikke her, alene fordi de ikke havde et erhvervs-, turisme- eller eksportmæssigt sigte. Vi interesserer os for national branding eller rebranding som et erhvervspolitisk værktøj. Det er imidlertid børnelærdom at brandingprofessionens håndværk er en forlængelse af reklamens potentiale inspireret af specielt det nazistiske designprogram der iklædte alt i en hel nation de samme farver bag et enkelt symbol.) Det ukendte brandingprojekts grav Som allerede betonet er der knap en industriassociation eller et land der ikke har omklamret idéen om et nationalt brand i håbet om at duplikere specielt den spanske succes. New Zealand fik produceret et logo der symboliserede en eller anden obskur plante der for ikke-kiwier nok bare mest lignede en bregne. Evalueringen af denne kampagne afslørede at indsatsen ikke blev bemærket af en levende sjæl, slet ikke af erhvervsledere i stillehavsregionen som var den egentlige målgruppe. Sådan kunne man blive ved. Lav en google på ord som national, branding eller image hvis du ikke kan lade være. Der er kedsommelig læsning i timevis. New Zealands bregne her i forbindelse med et forsøg på at få olympiaden til det sydlige Stillehav. Brandfirmaet Wolff-Olins der vist er det nærmeste man kan komme på en specialist i den branche, lavede et grafisk knock-off af Miro-kampagnen til Portugals turistråd i 98. Denne kampagne er uden den gennemgribende politiske koordination som man så i Spanien, og den er også æstetisk uoriginal og kedelig. Man skal vist have læst en del i rejsekataloger for at kunne huske at have set den.

11 Skal man endelig kopiere et hus, så lad være at kopiere fra naboens Nu er det temmelig problematisk at lave målinger der giver et troværdigt eller tilbundsgående billede af nationale brandingkampagners effekt. Ser man på den neget omfattende faglitteratur indenfor det afsætningsøkonomiske specialområde der betegnes country of origin-effekt, er konklusionen imidlertid at der er meget få kampagner der giver international resonans. Det er der en række grunde til. For det første er horisonten i det politiske miljø ofte alt for kort til en langsigtet imagestrategi. Indenrigspolitik, ofte på velfærdsspørgsmål, er den afgørende faktor i de fleste demokratiske nationers valgkampe. En omkostningstung eller omsiggribende erhvervspolitik der spreder sig ud over kultur-, undervisnings- og udenrigspolitik er besværlig, og der ligger ingen umiddelbare gevinster som politikere på valg hvert fjerde år kan bruge. Visse erhvervsgrupperinger har forsøgt, uden om det politiske system, at introducere nationale imagekampagner der dog oftest ender ubemærket, og som et spild af energi. Det er der som hovedregel følgende årsager til: 1) Når en industrisammenslutning giver sig til at markedsføre sine medlemmers produkter under et nationalt kvalitetsslogan, er der ringe eller ingen sortering af hvilke producenter der er med. Det betyder at der som regel er en ordentlig bunke dårlige producenter med i lanceringen. En parallel er mærkningen Kongelig Hofleverandør/By Appointment to the Royal Danish Court. Det er i dag en relativ ubetydelighed fordi der simpelthen ikke er en tilstrækkelig skrap kvalitetskontrol med hvilke leverandører der kan bære mærket. 2) En brancheorganisation har ikke kanalerne eller ofte heller ikke ressourcerne til en effektiv national lancering. Derudover der det evige problem med konkurrerende medlemmer der nødigt hjælper hinanden og har selvstændige kommunikationsstrategier. 3) Derudover mangler den politiske koordination mellem en selvstændig kampagne fra erhvervslivet og de signaler der er et resultat af landet øvrige kulturelle output. Det er eksempelvis det politiske system eller kulturlivet. Konkret kan man kigge på at danske virksomheder på den ene side fører sig frem som miljøbetænksomme (LEGO) og humanistiske (NOVO, Vestas). På den anden side har Danmark en temmelig blakket humanistisk profil efter flere års skærpelser på flygtningeområdet og kritisk dækning i medierne hos vigtige samhandelspartnere. På miljøområdet er den danske profil også kompromitteret.

12 Japan Strategien, viljen, tålmodigheden og den endelige sejr Den mest enestående rebranding af en nation nogensinde, burde tjene som læreeksempel. Den bestod ikke i at smide et eller andet slogan med et logo ud på verdensmarkedet med en efterfølgende repræsentation på alverdens messer af jura-uddannede diplomater. Japan rebrandede målrettet sig selv gennem 4 årtier. Det kan nu diskuteres hvorvidt der i tilfældet Japan er tale om et egentligt imagearbejde eller en egentlig ændring af landet. Japan stod efter anden verdenskrig med en sønderbombet industri og underudviklet teknologi. Det var et feudalt kejserdømme med en politisk struktur der mest mindede om det preussiske officersvælde. Hvad er Japan i dag? Verdens mest innovative teknologination hvis designkultur aftvinger international respekt. Hvis det er japansk, siger den almindelige fordom at det er effektivt, sofistikeret og tiltrækkende med et minimalistiske formsprog. Konkrete målinger viser at forbrugere i den vestligste verden forventer at de bedste teknologiprodukter og kameraer er japanske. Samtidigt placerer en nylig forbrugerundersøgelse i Vesteuropa japanske couture- og møbelproducenter som rangerende blandt de fem mest eksklusive nationer, kun efter lande som Italien og Frankrig. Der er vel heller ikke megen tvivl om den japanske industri på mange fronter udgør den globale avantgarde. Specielt indenfor teknologisk innovation er der ikke megen tvivl. Hemmeligheden er et kvalitetssystem indført af den japanske stat og industrisocietet i årene efter den store krig. Pointen i kvalitetssystemet var at ingen japanske eksportvirksomheder skulle kunne kompromittere det japanske rygte ved at eksportere for ringe produkter. Det betød at virksomheder der sendte produkter ud af landet, skulle have en rate af defekte produkter der var den laveste i verden, samtidigt med at specielle eksportkreditter kun blev givet til virksomheder der sendte hvad der blev skønnet var kvalitetsprodukter ud af landet. I tilgift til denne eksportkontrol blev teknologiområdet også prioriteret nidkært som et nationalt ønskebarn. Langsomt men solidt forstod markedet at japanske produkter repræsenterede kvalitet, ultimativt et udslag af politisk vilje. Samtidigt et bevis på at statens engagement i eksportpolitiske spørgsmål kan være af afgørende fordel. Det hører med til historien at dette lettere kan lade sig gøre i et land som Japan hvor industrisocietet og regering ikke er adskilte størrelser. Det japanske regeringsapparat er institutionelt vævet sammen med de øverste lag i erhvervslivet. Cool Britannia hvad du end gør, så lad være med at gøre det sådan!

13 Ser man på en af de sidste højtprofilerede eksportkampagner, kan man deducere at selv meget omtalte eksportprogrammer og rebranding-strategier kan ende uforløste. Cool Britannia virkede som en naturlig ting for en kommunikationsoptaget Blairregering at bruge kræfter på. Tony Blairs rådgiver og gamle ven Geoff Mulgan var hovedmanden bag et storstilet forsøg på at ændre det globale markeds fordomme omkring det engelske samfund. Som grundlægger og leder af den politisk-økonomiske tænketank Demos fik han i begyndelsen af halvfemserne lavet en række undersøgelser der viste, iøvrigt samstemmende med en række andre engelske kommunikationsvirksomheders undersøgelser, at England havde et image der i den grad var et problem for det engelske erhvervsliv og arbejdsmarked. Mulgans undersøgelse fortalte at verdens forbrugere mente at engelske produkter var forældede, dårlige og dyre. I det hele taget var opfattelsen at England var en ø glemt af tiden - et klassedelt og i grunden forarmet land med arbejdskampe som for længst var overstået i mere civiliserede dele af verden. Potentielle turister blev væk fordi de frygtede et miserabelt vejr, uvillig og arrogant service og verdens værste køkken. Andre undersøgelser viste at mennesker associerede England med arrogance/kolonimentalitet, klassesamfund og i produktsektoren med dårlige kvalitet og forældet. Kongehusets excesser, hooliganisme og de mange års internationalt upopulære Tory-regime havde undermineret det klassiske Englands charme og havde i vid udstrækning udstillet det engelske samfunds håbløse anakronismer og kampen mellem underklasse og velhavere i den vestlige verdens mest depraverede industribyer. Geoff Mulgan selv mente at verden overså et dynamisk UK med banebrydende teknologi, et internationalt center for iværksættende immigranter og et europæisk mekka for kreativitet, design og mode. Samtidigt pointerede han den komplette tåbelighed i at UK brugte 800 millioner pund på at markedsføre sig selv i udlandet uden at have en sammenhængende strategi eller kampagne. Den tidligere koncertarrangør Mulgan er ikke en af Blairs kommunikationsfantaster. Han tror ikke at England skulle kunne ændre sit image uden samtidig at gøre noget ved en velfærdsstat han selv beskriver som klar til ophugningsstøtte. Alligevel mener han at Storbritannien succesfyldt kan ændre konnotationerne ved landet ved at betone det ungdommelige og energifyldte, noget han mener omgivende befolkninger ikke lægger mærke til. Som enhver ved, er Blair og hans regeringen overbevist om kommunikationsindsatsens effektivitet. Sidste år blev der afsat ekstra 14,2 millioner pund til at brande England i specielt Europa hvor mund- og klovsyge og

14 kogalskab havde eksponeret det engelske landbrug som usanitært, forældet og ureguleret. Kampagnen er imidlertid ændret. Nu hedder det ikke Cool Britannia, men UK-OK. Det er der to grunde til: Britannia virkede ikke cool, proppet som det var med syge dyr og ækle fødevarer. Blair har ikke kastet sig over omfattende moderniseringer eller omstruktureringer af velfærdsstaten. Så Storbritannien er i europæisk forstand stadig et forarmet og klassedelt samfund. Det er med mindre man er så heldig at bo i de små områder af de gamle industribyer der har fået ny facade af Blairs Urban Task Force. Og maden. *gaaaab* Den anden grund er at de undersøgelser der blev lavet efter at Storbritannien havde været cool fra 97 til 2000, viste at der ikke var væsentlige ændringer i udenlandske befolkningers konnotationer ved det engelske. En speciel undersøgelse viste derimod at arrogant var blevet et ord, væsentligt oftere brugt i forbindelse med Storbritannien. Man kan sige at der egentlig ikke lå anden ambition i Cool Britannia-kampagnen end at fortælle verden at der også var Biotech- og ung teknologi i Storbritannien. Logoet var forskellige versioner af Union Jack. Det symboliserede jo heller ikke ligefrem noget andet og mindre historisk eller traditionelt. Det engelske turistråd tog simpelthen og satte nogle grønne og gule farver udenom et Union Jack der tilsyneladende omspænder kloden...det vækker jo ikke koloniale associationer. I det hele taget er problemet med at bruge nationale symboler i sin markedsføring at det kun virker på hjemmemarkedet. Alle andre er sgu ligeglade med om der er et engelsk flag på noget. Som symbol er nationalstaternes flag jo også behæftet med den historiske funktion at det skulle differentiere mellem folkeslag. Cool Britannia viste hvordan en kampagne kan blive kompromitteret af inkongruent politik. Det samme skete for Malaysia truly Asia - kampagnen. Mens CNN bombarderede halvsovende hotelgæster med reklamer fra Malaysien, viste de efterfølgende nyhedsundsendelser korrumperede statsledere og forbryderiske generaler der kæmpede med regnskovsfældende konglomeraters penge mod demokrati og økonomiske reformer og studenter i gaderne. Add-busters viste billeder af dræbte, lemlæstede og begejstrede

15 soldater der tævede løs på unge mennesker under overskriften Malaysia - truly Asia!. Men Cool Britannia er alligevel interessant fra en anden vinkel. Udmeldingen om at England skulle rebrandes faldt ind i en sideløbende debat i det engelske samfund: debatten om Blair og hans spindoktore. BBC og avisen Guardian lavede hver især særudsendelser eller særsektioner der debatterede behovet for en rebranding af England. Men modsat New York fik initiativtagerne bag rebrandingen befolkningen på nakken. Det har måske en del af gøre med den engelske træthed overfor Tony Blairs ivrige satsning på kommunikationsstrategier, agendasetting, spin eller hvad det nu hedder. Indsatsen for at give UK et nyt og bedre image blev betragtet som endnu et udslag af Blair regeringens fokusering på overflade i stedet for indhold. Man kan læse indslag fra debatten på både BBC s og Guardians hjemmesider, og det gennemgående træk i debatindlæggene er at regeringen hellere skulle tage og gøre noget ved konkrete problemer i stedet for at snakke om andre ting, og så håbe på at transportsektoren eller sygehusvæsenet reparerede sig selv. Nu er forfattere til debatindlæg jo oftest af den mavesure skuffe, men englænderne sendte et tydeligt signal om ikke at ville rebrandes. De var glade nok for deres identitet og ville hellere på hospitalet hvis de blev syge. Ved at rebrande et område fortæller man jo samtidigt at de folk der bor der, ikke virker cool nok. Og det er ikke altid det folk har lyst til at få at vide eller godvilligt erklærer sig enige i. I UK blev rebranding betragtet som et elitært og substansløst projekt som projektmagerne efterfølgende måtte skrotte og relancere. Making the world safe for biotech konformitet og tilfældet Wolff-Olins London-virksomheden Wolff-Olins der herhjemme bedst er kendt for Øresundsregionens slogan the Human Capital, er som anført det selskab der tilsyneladende lader til at have tilkæmpet sig positionen som international ekspert i national eller regional markedsføring. Øresund The human capital

16 Sloganet, eller identiteten, til Øresundsregionen er et spil på ordet capital s engelske dobbeltbetydning af både kapital og hovedstad. Øresund er altså den menneskelige hovedstad og er åbenbart specielt menneskelig i sit forhold til kapital. Målsætningen er at markedsføre Øresundsregionen som investeringsområdet for teknologiintensive virksomheder ved at lokke med bløde værdier såsom et specielt menneskevenligt klima. Hull endnu et center for en masse erhvervsmæssig pionerån. Wolff-Olins har arbejdet for regioner som Hull og Portugal, men har også lavet to projekter for to tv-stationer der er værd at kigge på. Det ene var en ny identitet til Tyskland, det andet, ligeledes en ny identitet til Storbritannien, var en del af BBC s diskussion af Cool Britania -fænomenet. Til begge tv-stationer lavede Wolff-Olins fiktive kampagner med logoer, slogans og udbredelsesstrategi. I begge kampagner har Wolff-Olins prøvet at designe et logo der bevægede sig væk fra det nationale. I det engelske tilfælde er Union Jack skrottet, og ordet Britain har fået en moderne og blød skrifttype. I det tyske tilfælde er den sorte farve i de tyske nationalfarver skrottet til fordel for blå. Det skulle signalere en stærkere europæisk tilknytning. Andre syntes nu mest det ligner den rumænske trikolore. Den nye tyske rigsdag iklædt de rumænske farver? Wollf-Olins er blevet eksperter i at levere kosmopolitiske teknologi, biotechvenlige imager. Hull og København (Øresundsregionen) og Portugal har gerne villet få et mere investeringsattraktivt image. Wollf-Olins har bygget kampagnerne op om værdier de mener, er særligt repræsentative for de respektive lokaliteter. Men steriliteten er skræmmende.

17 Alle kæmper om at tiltrække de videnintensive vækstindustrier og de mest outrerede af den tertiære arbejdsstyrke. Hvem vil ikke være et højteknologisk vækstcenter? Der er en global konsensus om hvilke former for erhvervsliv der skal tiltrækkes for at få del i videnøkonomiens goder, men hvis alle slås om at sende de samme signaler, ender de nationale eller regionale profileringer som udifferentierede forudsigeligheder. Stereotypiteten i disse kampagner er den virkelige faldgrube. De retter sig først og fremmest til erhvervslivet - hvorvidt indbyggerne skal identificere sig med det, er der ikke tænkt på. Der er en næsten total sproglig konvergens og de grafiske aspekter er lige så jammerlige som virksomhedslogoer er flest. Det virker som erhvervspolitisk aflad eller desillusionerende åndløshed når en regering proklamerer deres lokalitet som nanocenter, biotekregion, IT-udviklingszone og får produceret et forsøg på et lokalt brand eller image der er mage til alle de andre områders innovationscentre eller vækstzoner. Visionerne, hvis man da skal bruge det ord, er éns, målgruppen er den samme og den forfængelige tro på at bare man oplyser om sit glimrende miljø til højteknologisk produktion, så vrimler det nok ind med bioforskere med verdenspatenter, er den samme over det meste af verden. Bevares - nogle vil da hellere have finansinstitutioner (Singapore) end ITkapaciteter (Tyskland). Måske er de ikke så kedelige, de der Wolff-Olins fyre.. Det handler om politik Forsøgene på at rebrande lande eller regioner, som jo er det virkeligt interessante, er succesfulde i to kategorier. For den ene gælder en snæver koordination over flere politiske områder. For den anden at et land er blevet begavet med en virksomhed der er blevet et internationalt varemærke. I meget overbevisende tilfælde, som Japan, er det to sammenfaldende. Kampagnerne fra New York, Spanien og Japan er et resultat af et gennemgribende kultur- eller erhvervspolitisk projekt. Et projekt der koordinerede et konventionelt politisk projekt med indsatsen for et nyt eller bedre image. I New York var det et spørgsmål om bypolitisk og social genrejsning og et folkekært identitetsprojekt der var i opposition til det samtidige USA. I Spanien var imageprojektet koblet tæt til en progressiv kulturpolitik, der var en af de vigtigste indsatsområder i det post-fascistiske Spanien. I Japan var genopbygningen af den japanske industri efter den anden verdenskrig et politiske styret projekt hvor teknologi, forskning og perceptionen af japanske varer var i centrum. Det har resulteret i fremvæksten af stærke japanske teknologibrands med innovative og teknologisk overlegne produkter som Nicon, Canon og Sony.

18 Alligevel var det først med disse og andres varemærkers etablering på verdensmarkedet at fordommene om Japan som kopination er ændret. Ser man på andre lande som Finland og Tyskland, så er det brands forankret i disse lande der er omdrejningspunktet i de positive konnotationer ved disse landes produkter og erhvervsliv. De tyske automobilbrands giver en fantastisk goodwill til alle tyske mekaniske eller elektroniske produkter. Finland er det bedste eksempel på at et brand kan ændre konnotationerne ved en nation. Kommunikerer de amerikanske brands Coca-cola, Marlboro,McD og Nike americana sammen med deres brandkerner af ungdom, roughness, børnevenlighed og sejrsvilje? Naturligvis, og heri ligger måske en kommunikativ short-cut til en brandingstrategi. I Singapore har man godt været klar over at man ikke uden videre kunne markedsføre Singapore som et attraktivt sted, både som turistdestination og finansmekka. Menneskeretsaktivister og medierne har i fællesskab en tendens til temmelig overbevisende at beskrive Singapore som land med et fascistoidt regime, et styre i lommen på asiatiske storbanker der idømmer grafitimalende unge middelalderlige straffe som stokkeslag og samtidig ikke tillader intellektuelle at have demokratiske holdninger. Singapore har derimod forstået at internationale brands, som anført i det indledende afsnit af denne artikel, er de mest potente sendemaster i udvekslingen af kulturel betydning. Derfor er Singapores image strategi lagt an på en målrettet udnyttelse af landet stærkeste varemærke Singapore Airlines. Singapore Airlines er ved flere lejligheder blevet kåret som verdens bedste indenfor områder som service, komfort og luksus. (Singapore Airlines er også i besiddelse af verdens bedste gennemsnitsalder blandt sine stewardesser) Nu er luftfartsselskaber oftest et miskmask af statsinteresser, men Singapore betaler et substantielt tilskud til sit flyselskabs markedsføringsbudget, og det er regeringspolitik at selskabet opretholder verdens højeste standard fordi selskabets image er vitalt for Singapores ditto. Det er unødvendigt at sige at luftfartsselskabet naturligvis har egennavnet Singapore centralt placeret i hele sin kommunikationsstrategi. Og i Andeby? her har vi ikke brug for Joakim von And, men måske en læskedriksproducent eller to? Skal man vende øjnene mod dette vort europæiske appendix, må man med det samme konstatere at indsatsen for Danmarks brandværdi er temmelig spredt. Udenrigsministeriet laver vedvarende markedsbearbejdning og workshops på udenlandske markeder. Erhvervsministeriet stod bag det temmelig gennemskuelige Wallpaper-projekt, og så er der selvfølgelig kongehuset der

19 hvert år skal afsætte en betydelig del af sin kalender på at være frontpersoner på udenrigsministerielle eksportrepræsentationer. Går man henover de danske virksomheder der faktisk er tættest på at være internationalt etablerede brands, har de alle sammen travlt med at lægge afstand til deres regionale ophav. Hverken Fritz Hansen, B&O, Carlsberg eller Lego inkorporerer ordet Danmark eller andre nationale kendetegn i deres markedsføring. (Carlsbergs Bindesbøll-designede etiketter har By Appointment to the Royal Danish Court på etiketterne med småt, men ikke alle steder i verden. Ellers betoner virksomheden sin bajers internationale dimension under sloganet Probably the best beer in the world ) Fritz Hansen, hvis møbler er kendt af ethvert designinteresseret menneske på kloden, understreger med foruroligende kraft hvor lidt danske de er, noget der er mere reglen end undtagelsen. Brandet Republic of Fritz Hansen er ligefrem en provokation til Danmarks royalistiske image. B&O s reklamer er på samme måde klinisk renset for links til Danmark. Netop disse to virksomheder kunne være de bedste til at kommunikere Danmark som et land der leverer design og kvalitet, værdier som Danmark ofte, eksempelvis i Wallpaper-projektet, har forsøgt at kommunikere. Der er ikke noget der tyder på at erhvervspolitik er på vej på den politiske dagsorden i Danmark. Sidste gennemgående analyse af danskernes politiske prioriteter viste at velfærdsydelser, flygtninge og sundhedsvæsenet var emnerne som der optog befolkningen. Det afspejler sig i den politiske dagsorden. Derfor er sandsynligheden for at Danmark, som Japan eller Spanien, skulle have mod på en gennemgribende reform af kultur- eller erhvervspolitik temmelig lille. I tilgift står Danmark, heldigvis, også uden det historiske traume der var katalysatoren for netop de japanske og spanske rebrandingstrategier. Men da Danmark ikke har et globalt brand af samme styrke som Finland, ville det ud fra en analytisk betragtning være den mest oplagte strategi. Ellers er det af afgørende betydning at Danmark bliver udgangspunkt for et internationalt brand til at kommunikere Danmarks kulturelle eksistens. Den mest oplagte kandidat i skrivende stund ville vel være Carlsberg, men om det er et godt symbol, tjaeh...bum, bum. Det kunne være det var en idé at den danske stat på hele landets erhvervslivs vegne skulle påtage sig at skabe en alliance med de rette danske varemærkeproducenter om en kommunikationsstrategi der ville komme hele det danske erhvervsliv til gode. For det første mennesker tænker på når de ser en vare de ikke kender, er: Hvor kommer den fra?

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Eksamensopgave 2012. Aarhusportalen. Melissa Emilie

Eksamensopgave 2012. Aarhusportalen. Melissa Emilie Eksamensopgave 2012 Aarhusportalen Melissa Emilie Indhold Indhold... 1 Aarhusportalen... 2 Projektbeskrivelse... 2 Hvem er kunden... 2 Målgruppe... 2 Hvad ønsker vi at opnå... 2 Temaer... 2 Tidsplan...

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING I min tale til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet lagde jeg vægt på, at budgettet er et middel til at nå målet om en kommune som

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016 STUDIERETNINGER HNDELSGYMNSIET HHX vi giver dig nye muligheder 2015-2016 VELKOMMEN TIL HNDELSGYMNSIET HHX HHX-UDDNNELSEN HNDELSGYMNSIET ER ET GODT VLG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med fokus

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Kommuikations design synopsis Målene Case Faser, aktiviteter og metoder Pruduktbeskrivelse

Kommuikations design synopsis Målene Case Faser, aktiviteter og metoder Pruduktbeskrivelse Kommuikations design synopsis Målene Case Hotel Oku er et nyt hotel som står og mangler en designmanual og en måde at brande deres navn på. Hotel Oku er et moderne hotel som gerne vil henvænde sig til

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 At skabe et lokalt samlingspunkt for erhvervslivet med udgangspunkt i herreelitefodbold. Rishøj Boldklub vil brande Køge by og Køge kommune nationalt gennem sportslige resultater.

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere