Prøv engang at afslutte følgende sætninger: En luksusbil lavet i Grækenland er? Eller hvad med: En vin lavet i Georgien er..?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøv engang at afslutte følgende sætninger: En luksusbil lavet i Grækenland er? Eller hvad med: En vin lavet i Georgien er..?"

Transkript

1 Nationen som brand Hvorfor er et lands image af afgørende betydning? Kan man ændre hvad andre tænker om et land eller en by? Er det lykkedes, og hvem har prøvet? Hvor stiller det den ukendte del af dansk erhvervspolitik der beskæftiger sig med Danmarks image, hvis der da overhovedet er noget der hedder et dansk image? Alt dette - og fortællingen om hvorfor alle har brug for sit eget megabrand. Af Kasper Sewerin Fogh Hansen Prøv engang at afslutte følgende sætninger: En luksusbil lavet i Grækenland er? Eller hvad med: En vin lavet i Georgien er..? De fleste fuldender de to sætninger med henholdsvis..en umulighed eller..udrikkelig. Der laves da heller ikke luksusbiler i Grækenland, og undertegnede tør godt tage munden lidt fuld og konstatere at georgisk vin er ja, udrikkelig. Den ikke overraskende pointe er at de associationer som forbrugere har ved forskellige geografiske lokaliteter, er afgørende for forventningen til produktet. At der er forskellige konnotationer ved forskellige lande, er meget afgørende for forskellige landes erhvervsliv. Det er et stort problem for Grækenland at ingen forventer et græsk kvalitetsprodukt, og det er en kæmpe fordel for de tyske bilfabrikker at de er netop tyske. Det er ikke nyt. I dag findes der knap et land, en by eller en region der ikke har en branding-strategi. Grunden er blandt andet at så godt som al kvantitativ forskning viser en temmelig overbevisende sammenhæng mellem oplevelsen af et produkts kvalitet og dets oprindelsesland. Når vi ved at forbrugernes forventning og oplevelse af kvalitet hænger sammen med dets oprindelsesland, melder der sig en erhvervspolitisk problematik. Et erhvervsliv og et arbejdsmarked har i vid udstrækning brug for et oprindelsesland der er kendt for at kunne levere kvalitet indenfor et eller flere områder. Det er det ræsonnement der ligger bag en række af de sidste års forsøg på at brande lande. Det man imidlertid må slå fast, er at en lang række af de kampagner som regeringer og erhvervsliv i fællesskab har finansieret, for de flestes vedkommende må kategoriseres som obskure. Ikke desto mindre er det en erhvervspolitisk udfordring der skal tages alvorligt. Det er fordi hele erhvervssektoren, specielt i småstats-økonomier, der som bekendt er meget eksportafhængige, er afhængige af landets image.

2 Franskmænd laver vin, tyskere biler, italienere tøj og schweizere ost. Hvad består disse fordomme af? Hvilke konnotationer er der ved lande, og hvad består de af? Et spørgsmål man kunne bruge et liv på at besvare. Normalt er fordomme overfor forskellige områder komponeret af historiske og socioøkonomiske komponenter. Det traditionelle erhvervsliv i et område spiller en rolle. Hvem siger eksempelvis Bresse uden at sige kylling? Tyskerne er kendt som dygtige teknikere fordi de i årevis har lavet biler der ikke rustede eller brød ned for et godt ord. Samtidigt er tyskerne også berygtede for at være plaget af et overlegenhedskompleks og en vis hensynsløshed - et ry der sikkert har historiske rødder. Produktkategorier er sammen med historiske beretninger med til at skabe et lands image eller brand - hvis man vil strække det begreb så langt. Schweiz er kendt for chokolade, kemi-giganter og kuk-ure, men også for sin neutralitet og kontroversielle free-rider politik når det kommer til bankhemmelighed. Varemærket erstatter historien Det fortaber sig i fortiden hvordan de mest almindelige konnotationer ved de lande vi kender, er opstået. Opfattes Schweiz som et land der kombinerer moderne design og teknisk soliditet, på grund af Swatch, eller er Swatch godt designet og solidt fordi det er schweizisk? Pointen er at der er en dialektisk sammenhæng mellem den betydning der tillægges et land, og de varemærker der udspringer af landet. Den moderne sociologi har i snart et tiår påstået at den (post?)moderne verden blandt andet er karakteriseret af historiens erosion. Det betyder at historien for det moderne menneske indtager en stadig mindre plads når mennesket fortolker og danner deres meninger. I den betydning er det bemærkelsesværdigt at se på en undersøgelse der blev lavet for landet Schweiz i midten af halvfemserne: Europæere over halvtreds associerede først og fremmest landet Schweiz med neutralitet, bankhemmelighed, kuk-ure, chokolade og skisport. Globalt var der et meget usammenhængende billede af Schweiz, der afslørede et ikke overraskende manglende kendskab blandt f.eks. asiater til Schweiz. Associationerne blandt den yngre generation der kloden over er vokset op med et relativt homogent forbrugsmønster, var derimod nogle helt andre. Generationen mellem 15 og 25 er i kommerciel forstand en helt anden størrelse end deres forældre. Kloden over er den vokset op med IKEA, McD s, Heineken, Nike, Coca Cola og de californiske underholdningsgiganter TimeWarner, Disney og Universal. De bruger alle Microsoft Windows og går på et eller andet tidspunkt i Armani, Hilfiger, CK, Polo eller GAP. Reklameindustrien har givet denne

3 generation af coolsters mange navne, sådan er det jo med kære børn, og ingen generation har været afsætningsøkonomiens mange grene kærere end denne. Det første Coolster-generationen forbinder med Schweiz, er Swatch og Swiss Army Knife. Ikke ure, men Swatch. Ikke knive, men den specielle lille røde der både kan fælde træer og klippe enden af cigaren. Fordampet er de politiske konnotationer. Væk er de historiske forhold og de traditionelle produktioner der stadigvæk holder langt de fleste schweizere beskæftiget med noget andet end at servicere denne verdens mest velhavende skatteflygtninge. I verden af i dag er de internationale varemærker, brands, blevet de absolut mest værdibærende fænomener. Det er de brandede produkter der er de primære kanaler i den globale kulturudveksling. Det betyder at de traditionelle produktkategorier skubbes i baggrunden. Tyskland har altid været kendt som et land der lavede pølser og øl, men det er de tyske brands som BMW og Mercedes forbrugere først associerer til hvis de skal beskrive Tyskland. Det svære artilleri der skyder alle kinesiske mure i grus Finland var for 20 år siden kendt som et land der leverede tændstikker og til tider en enkelt knivstikker. Det var lige indtil en motorsavsfabrik begyndte at lave mobiltelefoner. I dag viser undersøgelser af virksomhedslederes kendskab til andre europæiske lande at Finland er kendt for..ja, gæt engang. Selvfølgelig forbindes Finland med høj- og tele-teknologi. Finland er, på trods af at Nokia er overordentligt betydningsfuld i Finland, ikke et land der er synderligt langt fremme i teknologiseringen af samfundet. Men Nokia er et af de største brands indenfor teleteknologi, derfor opfattes Finland som et teknologisk land. Ser man på den anden side på et andet land der har lagt betydelige kræfter i en højteknologisk profil, Israel, så er det slet ikke lykkedes israelerne at få samme erhvervsmæssige profil. Dette er på trods af at nogle af verdens allerstørste teknologivirksomheder er blevet overtalt til at lægge deres forsknings- og udviklingsafdelinger i det ustabile ørkenland. Hvor mange ved at Pentium-chippene er udviklet i Israel? Eller at 3COM ligeledes har lagt en stor del af deres innovationsafdeling fra San Francisco til Israel? Et af de store problemer i forhandlingerne om tilbageleveringen af Golanhøjderne til Syrien er faktisk at Golan efterhånden i Israel er kendt som Siliconheights, og at israelerne dårligt ved hvordan de skal relokalisere deres vækstzone.

4 Brands er blevet det svære artilleri der skyder fordommenes mure i sænk. I varemærkerne ligger vores fremtidige forståelse af hinanden. Israel er modsat Finland ikke forbundet med et teknologisk front-runner-land, fordi Israel ikke som Finland har et nationalt varemærke eller brand der har erobret en plads i den globale forbrugers bevidsthed. Derfor er fordommene om Israel ikke ændret. De fleste forbinder stadigvæk Israel med appelsiner og undertrykkelse af palæstinensere. Fordi det er sådan vi tænker Der er en grund til at konnotationerne ved et land er så vigtige. Det første den menneskelige hjerne gør når den konfronteres med et ukendt produkt eller objekt, er at klistre associationerne fra dets oprindelsessted på produktet. Når mennesket støder på et objekt eller en begivenhed, tillægger den menneskelige hjerne fænomenet en eller anden betydning. Denne proces kaldes kategoriseringen af fænomenet. Den akademiske disciplin der beskæftiger sig med dette, hedder kognitionsteori eller kognitionsfilosofi. Den mentale kategoriseringsproces er fantasifuld. Ukendte fænomener prøver hjernen af kategorisere ved hjælp af metaforer, associationer og sammenligninger. Hjernen forestiller vores bevidsthed for imaginære egenskaber ved en ting vi ikke har nogen konkret erfaring med. Vi forstår ikke alene et objekt ved hjælp af dens funktionalitet. Hjernen opsamler ikke kun sanseindtryk og skaber hvad filosoffer i århundreder har beskrevet som et mentalt spejlbillede af et fænomen. Hjernen knytter erfaringer og fantasi til fænomenet. En af de sidste årtiers største bidrag til kognitionsteorien er teorien om at kategoriserings-processen er bundet til kropslige erfaringer. 1 Kroppens bevægelser, tilstand og lokalisering i tid og rum danner udgangspunktet for hjernens kategorisering af de ting og de oplevelser vi støder på. Det falder i hak med noget som analytiske markedsførings- og reklamefolk har vidst længe: En forbruger der stilles overfor et nyt produkt, stiller oftest spørgsmålet Hvor kommer det fra? Når et menneske skal danne sig et billede af en radio, en flaske vin eller et par benklæder, er dets ophav af største betydning. Kategoriseringsprocessen tilskriver umiddelbart et produkt de associationer og billeder hjernen allerede har af produktets oprindelsessted. 1 skulle man være interesseret i den lidt tørre del af filosofigenren: George Lakoff: Women, Fire and Dangerous things

5 So ein Ding muss Ich wir auch haben...! Nu er der ikke noget der er mere fast forankret i alverdens erhvervs- og udenrigsministerier, end troen på at det er godt at markedsføre sit land. Ligegyldigt hvordan skulle man sommetider tro. Hvis man skulle have været så uheldig for nylig at have opholdt sig på et hotel i en del af verden hvor det eneste forståelige tv er den evigt plaprende CNN-kanal, så vil man have set reklamerne for Amazing Thailand eller Malaysia truly Asia. Alle kan synge med på schlagerens refrain i søvne: Kom og brug dine turistpenge her, eller endnu bedre: Invester dem hos os, vi er fremtiden. Læser man 90 er chic-bladet Wallpaper, vil man huske at bladet for godt et år siden havde et Danmarks-tema. Det London-baserede lufthavnsblad var blevet klækkeligt betalt af det danske erhvervsministerium for at lave et dansk særnummer hvor danske produkter og dansk kultur blev båret frem. Det ellers designkritiske blad blev så proppet med Rosendahl vinoptrækkere og Danzka vodka (de nævnte virksomheder spyttede vist lidt ekstra i bøssen) for at vise verdens jetsettere at Danmark skam har en masse at tilbyde. Man kan dele nationale eller regionale branding- eller reklame-strategier op i to kategorier. Den ene er groft sagt et spørgsmål om at give et land en ny grafisk profil for gennem de billedlige associationer at skabe en bestemt eller en ny konnotationsrække hos målgruppen. Den anden - og afgjort mere eksotiske - er de få tilfælde hvor man har forsøgt at ændre et lands image ved at ændre på et lands output, det vil sige dets økonomiske eller kulturelle produktion. Milton Glaser - Logoets berettigelse og alle kopisterne

6 At give et område en grafisk profil, hvad skulle det nytte? For det meste intet som helst. Alligevel er der lysende eksempler på grafisk ansigtsløftning. Det fremmeste og første er fra New York. I halvfjerdserne var byen New York plaget af andre og dybere sociale problemer end yuppier og kunstnere i hobetal - og American Airlines fly konverteret til krydsermissiler. Byen var på randen af bankerot, kriminalitetsstatistikken var den officielt mest graverende i verden og den jævne amerikaners eller vesterlændings opfattelse af byen var at den på alle måder havde samlet af bærmen af den moderne tidsalder. Den vestlige økonomis vigtigste knudepunkt, New York Stock Exhange, truede med at flytte fra byen, hvilket med sikkerhed ville dræbe det tilknyttede Wall Street-miljø. Byen blev opfattet som et modernitetens Sodoma og Gomorra - tilgiv den farverige parallel. Et nødråb fra byen til den føderale regering om en social hjælpepakke fik en kold skulder. Der var ikke landspolitisk goodwill til at hjælpe det synkende Manhattan. Det var på det tidspunkt at New York Daily News fortolkede præsident Gerald Fords besked til byen med den efterhånden kendte overskrift: Ford to City: Drop Dead! Byen måtte selv tage affære og en af de prominente New Yorkere der tilbød at hjælpe, var den distingverede grafiske designer Milton Glaser. Han bedrev et stykke grafisk design som skulle være et logo for et fornyet, stolt og moderne New York. Et logo der siden er blevet kopieret til hudløshed over hele verden. Milton Glasers grafiske identitet til byen New York. Simpelthen verdensklasse! Man skal lægge mærke til nogle karakteristika i Glasers arbejde. Karakteristika man ofte kan genkende hos de fleste nationale eller regionale rebrandingsprojekter. I?NY er en visuel uafhængighedserklæring. Væk er de amerikanske farver og alle referencer til nationale symboler som striber, ørne, stjerner eller de fasces som har en tydelig plads i det amerikanske demokratis symbolik. Skrifttypen er moderne med bløde hjørner, og der er ingen referencer til en historisk forankring eller en bestemt etnicitet. I?NY symboliserer det kulturelt moderne, det varme mellem mennesker og en ahistorisk, ikke-etnisk kosmopolitisme. I selve sit formsprog er I?NY i opposition til resten af USA.

7 Logoet blev flittigt brugt af New Yorks bystyre som ansigt for omfattende byfornyelser og sociale initiativer. Kendte New Yorkere af alle nationaliteter, som John og Yoko, blev indrulleret i kampagnen som symboler på det bedste af tidens internationale og moderne kultur, og samtidigt som bærere af I?NY-logoet. New Yorkerne tog logoet til sig fordi det lagde afstand til det USA der havde været klar til at lade New York forsumpe. Milton Glaser er ikke nogen indbildsk mand, og han er godt klar over at hans design blev så populært og succesfyldt på grund af den politiske baggrund. Han har selv flere gange i sin karriere advaret mod forestillingen om at et varemærke eller et enkelt ikon skulle kunne være nok til at ændre opfattelsen ud- eller indadtil af så komplicerede størrelser som storbyer og nationer. Hans egen analyse af I?NY-kampagnen var at den gav folk nogle værdier at rykke sammen om i en krisetid. Men der ligger en pointe i effektiviteten af den grafiske rebranding af New York - som mange eksportivrige fremstød glemmer helt og aldeles: I?NY var en succes indadtil og derfor havde kampagnen den klangbund eller autenticitet der gjorden den til en succes udadtil. - Og så det fabelagtigt grafisk design der må få de fleste logo-smede til at føle sig temmelig inkompetente. Milton Glaser tog sig aldrig betalt. Kunsten kommer ud i solen Everything under the sun og Spaniens rebranding Spanien - det land i verden der har været fascistisk længst. Da Francisco Franco endeligt valgte at dø og dermed udfri Spanien fra det politiske, kulturelle og økonomiske mørke, var den nye centrum/venstre-regering bebyrdet med en to gigantiske erhvervspolitiske problematikker. "Our regime is based on bayonets and blood, not on hypocritical elections." El Gaudillo Franco Efter at fascisterne havde ført industri- og landbrugspolitik siden 1930 erne, var der ikke noget industri eller landbrug i Spanien der var kommet længere end netop 1930 erne. Det andet problem hidrørte fra netop det uduelige

8 produktionsapparat og fascisternes smålighed når det kom til meningsforskelle og social mobilitet. Landet havde et frygteligt image. Spanien kom aldrig igennem et politisk opgør med det velhaver-aristokrati der stod bag generalissimoen, så det kunne ikke hævdes at producenterne var blevet politisk mere sympatiske efter demokratiets indførsel. Europæiske forbrugeres indstilling til spanske produkter var at de enten var det argeste skidt, eller også blev de lavet af en feudal-fascistoid herremand der mente at have håndsret over sine arbejdere. Den eneste erhvervssektor i Spanien der faktisk var hård valuta i, var turistindustrien. Men efter charterkonceptets sejrsgang i 1960 erne og halvfjerdserne stod det klart at Spanien kun havde andel i discount-turismen. De mere købedygtige turister tog bestemt ikke til Spanien, sikkert på grund af den ramme hørm af engelsk underklasse til grisefest i Malaga-området. Resten af Spanien kunne ikke leve af lavindkomst-turister der besøgte det sydvestligste hjørne af landet. Regeringen skulle udtænke en ny turist- og eksportstrategi. Med en beslutningskraft og vilje til koordination af uset omfang iværksatte Spanien en velorkestreret politik der skulle bringe Spanien ind på en central plads i den europæiske koncert. Efter generalissimoens død i 1975 lancerede spaniolerne en koordineret erhvervs- og turismepolitik der var tæt knyttet til de politiske reformer og jagten på en post-fascistisk strategi. Logoet på hele denne politik blev Miros knaldrøde sol. Miros røde spanske sol og et selvportræt fra 1917(Bemærk den nøgterne beskrivelse af egen evne til at binde butterfly)

9 På turismefronten blev Spanien lanceret - ikke som billig sol-destination, men som kultur-destination. I turistkampagnerne blev betonslummen på solkysten gemt af vejen, og i stedet blev landets gamle kulturbyer Salamanca, Sevilla, Madrid, Bilbao og Barcelona trukket frem. Spanien havde gennem hovedparten af sidste århundrede en (forfulgt) venstreintellektuel kulturelite der leverede et enestående bidrag til det tyvende århundredes modernistiske kunstproduktion. Spanien efter Franco gravede ned i denne enestående kulturskat og satsede på den nyskabende kultur som ansigt udadtil og indadtil i ambitionen om at skabe en progressiv spansk identitet. Spanien investerede store summer i kulturpolitikken og gør det stadig. På det erhvervspolitiske område blev landet lyn-liberaliseret, men det var alligevel indsatsen på de bløde værdier der gav pote. Spanien satsede på internationale uddannelsesfaciliteter der skulle trække unge med uddannelsesaspirationer til landet. Det var både internationale handelsskoler, men også en målrettet åbning af landets urgamle universiteter. Indenrigspolitikken blev fokuseret på byerne med omfattende byfornyelser i eksempelvis Bilbao og Barcelona. Kultur, arkitektur og kunst blev styrket og eksporteret i stor stil. Det var kunstnere som filmskaberen Aldomovar og hans samtidige og så selvfølgelig billedskaberne Picasso, Miro og Dali. Spanien betalte for kunstudstillinger i hele verden med disse kunstnere under Miro s logo selvfølgelig. Samtidig lagde det relativt forarmede land betydelige midler i at afholde verdensudstillingen i Sevilla i 92 og selvfølgelig olympiaden i Barcelona. Logikken var at de turister der var interesseret i Gáudis arkitektur og moderne kunst, var en anden gruppe af turister som kunne bringe indtægter til andre områder af Spanien. Det har i øvrigt også vist sig at være turister der har flere penge at bruge når de ferierer. Således har det været en betalingsbalancemæssig god idé at lokke turister til andre dele af Spanien. Turismeindtægter er jo en af de løbende poster på en betalingsbalance. Alligevel må man beundre modet til at bruge en venstreorienteret, intellektuel avantgarde som nationalkulturel spydspids. Men oplevelsen i Spanien er også at det har været lettere at lokke udenlandske investeringer til landet. Det der er dokumenteret, er at konnotationerne ved landet Spanien på rekordtid, er blevet meget mere positive. Ordet kvalitet er ikke længere et antonym med Spanien, fordi landet succesfuldt har betonet at der er spanske åndsarbejdere af endda overordentlig kvalitet. Skal man endelig lave en æstetisk parallel til Milton Glaser, så må man sige at de to kampagner har det tilfælles at de havde et kunstnerisk supertalent bag sig. Miros "Espagna" logo signalerer et lyst, flagrende, kreativt og temperamentsfyldt land. Miro spiller mere på de kulturelle associationer. Det røde blod fra den spanske tyr, det bagende gule solskin og den sorte jord er alle stærke nationale

10 symboler. Men billedet er samtidig i opposition til fascismens rette linier, autoritære symbolik og kvalme hang til heraldik. Det er barnligt legende, optimistisk og ekstremt dekorativt. Det er blevet et billede som hele verden og Spanien selv forbinder med en lysere tid. (Der er et spor af diskussionen om national branding og designpolitik som vi ikke forfølger her, selv om der er åbenlyse træk til brandingens identitetsgivende funktion. Vi tænker her selvfølgelig på de italienske fascisters, de tyske nazisters og de marxistisk-leninistiske systemers omfattende succes med gennemgribende designprogrammer. Man kunne vel tillige grave dybere og få gode resultater ved en analyse af tidligere tiders heraldik og nationalstaternes samling af symboler.) Vi behandler dem ikke her, alene fordi de ikke havde et erhvervs-, turisme- eller eksportmæssigt sigte. Vi interesserer os for national branding eller rebranding som et erhvervspolitisk værktøj. Det er imidlertid børnelærdom at brandingprofessionens håndværk er en forlængelse af reklamens potentiale inspireret af specielt det nazistiske designprogram der iklædte alt i en hel nation de samme farver bag et enkelt symbol.) Det ukendte brandingprojekts grav Som allerede betonet er der knap en industriassociation eller et land der ikke har omklamret idéen om et nationalt brand i håbet om at duplikere specielt den spanske succes. New Zealand fik produceret et logo der symboliserede en eller anden obskur plante der for ikke-kiwier nok bare mest lignede en bregne. Evalueringen af denne kampagne afslørede at indsatsen ikke blev bemærket af en levende sjæl, slet ikke af erhvervsledere i stillehavsregionen som var den egentlige målgruppe. Sådan kunne man blive ved. Lav en google på ord som national, branding eller image hvis du ikke kan lade være. Der er kedsommelig læsning i timevis. New Zealands bregne her i forbindelse med et forsøg på at få olympiaden til det sydlige Stillehav. Brandfirmaet Wolff-Olins der vist er det nærmeste man kan komme på en specialist i den branche, lavede et grafisk knock-off af Miro-kampagnen til Portugals turistråd i 98. Denne kampagne er uden den gennemgribende politiske koordination som man så i Spanien, og den er også æstetisk uoriginal og kedelig. Man skal vist have læst en del i rejsekataloger for at kunne huske at have set den.

11 Skal man endelig kopiere et hus, så lad være at kopiere fra naboens Nu er det temmelig problematisk at lave målinger der giver et troværdigt eller tilbundsgående billede af nationale brandingkampagners effekt. Ser man på den neget omfattende faglitteratur indenfor det afsætningsøkonomiske specialområde der betegnes country of origin-effekt, er konklusionen imidlertid at der er meget få kampagner der giver international resonans. Det er der en række grunde til. For det første er horisonten i det politiske miljø ofte alt for kort til en langsigtet imagestrategi. Indenrigspolitik, ofte på velfærdsspørgsmål, er den afgørende faktor i de fleste demokratiske nationers valgkampe. En omkostningstung eller omsiggribende erhvervspolitik der spreder sig ud over kultur-, undervisnings- og udenrigspolitik er besværlig, og der ligger ingen umiddelbare gevinster som politikere på valg hvert fjerde år kan bruge. Visse erhvervsgrupperinger har forsøgt, uden om det politiske system, at introducere nationale imagekampagner der dog oftest ender ubemærket, og som et spild af energi. Det er der som hovedregel følgende årsager til: 1) Når en industrisammenslutning giver sig til at markedsføre sine medlemmers produkter under et nationalt kvalitetsslogan, er der ringe eller ingen sortering af hvilke producenter der er med. Det betyder at der som regel er en ordentlig bunke dårlige producenter med i lanceringen. En parallel er mærkningen Kongelig Hofleverandør/By Appointment to the Royal Danish Court. Det er i dag en relativ ubetydelighed fordi der simpelthen ikke er en tilstrækkelig skrap kvalitetskontrol med hvilke leverandører der kan bære mærket. 2) En brancheorganisation har ikke kanalerne eller ofte heller ikke ressourcerne til en effektiv national lancering. Derudover der det evige problem med konkurrerende medlemmer der nødigt hjælper hinanden og har selvstændige kommunikationsstrategier. 3) Derudover mangler den politiske koordination mellem en selvstændig kampagne fra erhvervslivet og de signaler der er et resultat af landet øvrige kulturelle output. Det er eksempelvis det politiske system eller kulturlivet. Konkret kan man kigge på at danske virksomheder på den ene side fører sig frem som miljøbetænksomme (LEGO) og humanistiske (NOVO, Vestas). På den anden side har Danmark en temmelig blakket humanistisk profil efter flere års skærpelser på flygtningeområdet og kritisk dækning i medierne hos vigtige samhandelspartnere. På miljøområdet er den danske profil også kompromitteret.

12 Japan Strategien, viljen, tålmodigheden og den endelige sejr Den mest enestående rebranding af en nation nogensinde, burde tjene som læreeksempel. Den bestod ikke i at smide et eller andet slogan med et logo ud på verdensmarkedet med en efterfølgende repræsentation på alverdens messer af jura-uddannede diplomater. Japan rebrandede målrettet sig selv gennem 4 årtier. Det kan nu diskuteres hvorvidt der i tilfældet Japan er tale om et egentligt imagearbejde eller en egentlig ændring af landet. Japan stod efter anden verdenskrig med en sønderbombet industri og underudviklet teknologi. Det var et feudalt kejserdømme med en politisk struktur der mest mindede om det preussiske officersvælde. Hvad er Japan i dag? Verdens mest innovative teknologination hvis designkultur aftvinger international respekt. Hvis det er japansk, siger den almindelige fordom at det er effektivt, sofistikeret og tiltrækkende med et minimalistiske formsprog. Konkrete målinger viser at forbrugere i den vestligste verden forventer at de bedste teknologiprodukter og kameraer er japanske. Samtidigt placerer en nylig forbrugerundersøgelse i Vesteuropa japanske couture- og møbelproducenter som rangerende blandt de fem mest eksklusive nationer, kun efter lande som Italien og Frankrig. Der er vel heller ikke megen tvivl om den japanske industri på mange fronter udgør den globale avantgarde. Specielt indenfor teknologisk innovation er der ikke megen tvivl. Hemmeligheden er et kvalitetssystem indført af den japanske stat og industrisocietet i årene efter den store krig. Pointen i kvalitetssystemet var at ingen japanske eksportvirksomheder skulle kunne kompromittere det japanske rygte ved at eksportere for ringe produkter. Det betød at virksomheder der sendte produkter ud af landet, skulle have en rate af defekte produkter der var den laveste i verden, samtidigt med at specielle eksportkreditter kun blev givet til virksomheder der sendte hvad der blev skønnet var kvalitetsprodukter ud af landet. I tilgift til denne eksportkontrol blev teknologiområdet også prioriteret nidkært som et nationalt ønskebarn. Langsomt men solidt forstod markedet at japanske produkter repræsenterede kvalitet, ultimativt et udslag af politisk vilje. Samtidigt et bevis på at statens engagement i eksportpolitiske spørgsmål kan være af afgørende fordel. Det hører med til historien at dette lettere kan lade sig gøre i et land som Japan hvor industrisocietet og regering ikke er adskilte størrelser. Det japanske regeringsapparat er institutionelt vævet sammen med de øverste lag i erhvervslivet. Cool Britannia hvad du end gør, så lad være med at gøre det sådan!

13 Ser man på en af de sidste højtprofilerede eksportkampagner, kan man deducere at selv meget omtalte eksportprogrammer og rebranding-strategier kan ende uforløste. Cool Britannia virkede som en naturlig ting for en kommunikationsoptaget Blairregering at bruge kræfter på. Tony Blairs rådgiver og gamle ven Geoff Mulgan var hovedmanden bag et storstilet forsøg på at ændre det globale markeds fordomme omkring det engelske samfund. Som grundlægger og leder af den politisk-økonomiske tænketank Demos fik han i begyndelsen af halvfemserne lavet en række undersøgelser der viste, iøvrigt samstemmende med en række andre engelske kommunikationsvirksomheders undersøgelser, at England havde et image der i den grad var et problem for det engelske erhvervsliv og arbejdsmarked. Mulgans undersøgelse fortalte at verdens forbrugere mente at engelske produkter var forældede, dårlige og dyre. I det hele taget var opfattelsen at England var en ø glemt af tiden - et klassedelt og i grunden forarmet land med arbejdskampe som for længst var overstået i mere civiliserede dele af verden. Potentielle turister blev væk fordi de frygtede et miserabelt vejr, uvillig og arrogant service og verdens værste køkken. Andre undersøgelser viste at mennesker associerede England med arrogance/kolonimentalitet, klassesamfund og i produktsektoren med dårlige kvalitet og forældet. Kongehusets excesser, hooliganisme og de mange års internationalt upopulære Tory-regime havde undermineret det klassiske Englands charme og havde i vid udstrækning udstillet det engelske samfunds håbløse anakronismer og kampen mellem underklasse og velhavere i den vestlige verdens mest depraverede industribyer. Geoff Mulgan selv mente at verden overså et dynamisk UK med banebrydende teknologi, et internationalt center for iværksættende immigranter og et europæisk mekka for kreativitet, design og mode. Samtidigt pointerede han den komplette tåbelighed i at UK brugte 800 millioner pund på at markedsføre sig selv i udlandet uden at have en sammenhængende strategi eller kampagne. Den tidligere koncertarrangør Mulgan er ikke en af Blairs kommunikationsfantaster. Han tror ikke at England skulle kunne ændre sit image uden samtidig at gøre noget ved en velfærdsstat han selv beskriver som klar til ophugningsstøtte. Alligevel mener han at Storbritannien succesfyldt kan ændre konnotationerne ved landet ved at betone det ungdommelige og energifyldte, noget han mener omgivende befolkninger ikke lægger mærke til. Som enhver ved, er Blair og hans regeringen overbevist om kommunikationsindsatsens effektivitet. Sidste år blev der afsat ekstra 14,2 millioner pund til at brande England i specielt Europa hvor mund- og klovsyge og

14 kogalskab havde eksponeret det engelske landbrug som usanitært, forældet og ureguleret. Kampagnen er imidlertid ændret. Nu hedder det ikke Cool Britannia, men UK-OK. Det er der to grunde til: Britannia virkede ikke cool, proppet som det var med syge dyr og ækle fødevarer. Blair har ikke kastet sig over omfattende moderniseringer eller omstruktureringer af velfærdsstaten. Så Storbritannien er i europæisk forstand stadig et forarmet og klassedelt samfund. Det er med mindre man er så heldig at bo i de små områder af de gamle industribyer der har fået ny facade af Blairs Urban Task Force. Og maden. *gaaaab* Den anden grund er at de undersøgelser der blev lavet efter at Storbritannien havde været cool fra 97 til 2000, viste at der ikke var væsentlige ændringer i udenlandske befolkningers konnotationer ved det engelske. En speciel undersøgelse viste derimod at arrogant var blevet et ord, væsentligt oftere brugt i forbindelse med Storbritannien. Man kan sige at der egentlig ikke lå anden ambition i Cool Britannia-kampagnen end at fortælle verden at der også var Biotech- og ung teknologi i Storbritannien. Logoet var forskellige versioner af Union Jack. Det symboliserede jo heller ikke ligefrem noget andet og mindre historisk eller traditionelt. Det engelske turistråd tog simpelthen og satte nogle grønne og gule farver udenom et Union Jack der tilsyneladende omspænder kloden...det vækker jo ikke koloniale associationer. I det hele taget er problemet med at bruge nationale symboler i sin markedsføring at det kun virker på hjemmemarkedet. Alle andre er sgu ligeglade med om der er et engelsk flag på noget. Som symbol er nationalstaternes flag jo også behæftet med den historiske funktion at det skulle differentiere mellem folkeslag. Cool Britannia viste hvordan en kampagne kan blive kompromitteret af inkongruent politik. Det samme skete for Malaysia truly Asia - kampagnen. Mens CNN bombarderede halvsovende hotelgæster med reklamer fra Malaysien, viste de efterfølgende nyhedsundsendelser korrumperede statsledere og forbryderiske generaler der kæmpede med regnskovsfældende konglomeraters penge mod demokrati og økonomiske reformer og studenter i gaderne. Add-busters viste billeder af dræbte, lemlæstede og begejstrede

15 soldater der tævede løs på unge mennesker under overskriften Malaysia - truly Asia!. Men Cool Britannia er alligevel interessant fra en anden vinkel. Udmeldingen om at England skulle rebrandes faldt ind i en sideløbende debat i det engelske samfund: debatten om Blair og hans spindoktore. BBC og avisen Guardian lavede hver især særudsendelser eller særsektioner der debatterede behovet for en rebranding af England. Men modsat New York fik initiativtagerne bag rebrandingen befolkningen på nakken. Det har måske en del af gøre med den engelske træthed overfor Tony Blairs ivrige satsning på kommunikationsstrategier, agendasetting, spin eller hvad det nu hedder. Indsatsen for at give UK et nyt og bedre image blev betragtet som endnu et udslag af Blair regeringens fokusering på overflade i stedet for indhold. Man kan læse indslag fra debatten på både BBC s og Guardians hjemmesider, og det gennemgående træk i debatindlæggene er at regeringen hellere skulle tage og gøre noget ved konkrete problemer i stedet for at snakke om andre ting, og så håbe på at transportsektoren eller sygehusvæsenet reparerede sig selv. Nu er forfattere til debatindlæg jo oftest af den mavesure skuffe, men englænderne sendte et tydeligt signal om ikke at ville rebrandes. De var glade nok for deres identitet og ville hellere på hospitalet hvis de blev syge. Ved at rebrande et område fortæller man jo samtidigt at de folk der bor der, ikke virker cool nok. Og det er ikke altid det folk har lyst til at få at vide eller godvilligt erklærer sig enige i. I UK blev rebranding betragtet som et elitært og substansløst projekt som projektmagerne efterfølgende måtte skrotte og relancere. Making the world safe for biotech konformitet og tilfældet Wolff-Olins London-virksomheden Wolff-Olins der herhjemme bedst er kendt for Øresundsregionens slogan the Human Capital, er som anført det selskab der tilsyneladende lader til at have tilkæmpet sig positionen som international ekspert i national eller regional markedsføring. Øresund The human capital

16 Sloganet, eller identiteten, til Øresundsregionen er et spil på ordet capital s engelske dobbeltbetydning af både kapital og hovedstad. Øresund er altså den menneskelige hovedstad og er åbenbart specielt menneskelig i sit forhold til kapital. Målsætningen er at markedsføre Øresundsregionen som investeringsområdet for teknologiintensive virksomheder ved at lokke med bløde værdier såsom et specielt menneskevenligt klima. Hull endnu et center for en masse erhvervsmæssig pionerån. Wolff-Olins har arbejdet for regioner som Hull og Portugal, men har også lavet to projekter for to tv-stationer der er værd at kigge på. Det ene var en ny identitet til Tyskland, det andet, ligeledes en ny identitet til Storbritannien, var en del af BBC s diskussion af Cool Britania -fænomenet. Til begge tv-stationer lavede Wolff-Olins fiktive kampagner med logoer, slogans og udbredelsesstrategi. I begge kampagner har Wolff-Olins prøvet at designe et logo der bevægede sig væk fra det nationale. I det engelske tilfælde er Union Jack skrottet, og ordet Britain har fået en moderne og blød skrifttype. I det tyske tilfælde er den sorte farve i de tyske nationalfarver skrottet til fordel for blå. Det skulle signalere en stærkere europæisk tilknytning. Andre syntes nu mest det ligner den rumænske trikolore. Den nye tyske rigsdag iklædt de rumænske farver? Wollf-Olins er blevet eksperter i at levere kosmopolitiske teknologi, biotechvenlige imager. Hull og København (Øresundsregionen) og Portugal har gerne villet få et mere investeringsattraktivt image. Wollf-Olins har bygget kampagnerne op om værdier de mener, er særligt repræsentative for de respektive lokaliteter. Men steriliteten er skræmmende.

17 Alle kæmper om at tiltrække de videnintensive vækstindustrier og de mest outrerede af den tertiære arbejdsstyrke. Hvem vil ikke være et højteknologisk vækstcenter? Der er en global konsensus om hvilke former for erhvervsliv der skal tiltrækkes for at få del i videnøkonomiens goder, men hvis alle slås om at sende de samme signaler, ender de nationale eller regionale profileringer som udifferentierede forudsigeligheder. Stereotypiteten i disse kampagner er den virkelige faldgrube. De retter sig først og fremmest til erhvervslivet - hvorvidt indbyggerne skal identificere sig med det, er der ikke tænkt på. Der er en næsten total sproglig konvergens og de grafiske aspekter er lige så jammerlige som virksomhedslogoer er flest. Det virker som erhvervspolitisk aflad eller desillusionerende åndløshed når en regering proklamerer deres lokalitet som nanocenter, biotekregion, IT-udviklingszone og får produceret et forsøg på et lokalt brand eller image der er mage til alle de andre områders innovationscentre eller vækstzoner. Visionerne, hvis man da skal bruge det ord, er éns, målgruppen er den samme og den forfængelige tro på at bare man oplyser om sit glimrende miljø til højteknologisk produktion, så vrimler det nok ind med bioforskere med verdenspatenter, er den samme over det meste af verden. Bevares - nogle vil da hellere have finansinstitutioner (Singapore) end ITkapaciteter (Tyskland). Måske er de ikke så kedelige, de der Wolff-Olins fyre.. Det handler om politik Forsøgene på at rebrande lande eller regioner, som jo er det virkeligt interessante, er succesfulde i to kategorier. For den ene gælder en snæver koordination over flere politiske områder. For den anden at et land er blevet begavet med en virksomhed der er blevet et internationalt varemærke. I meget overbevisende tilfælde, som Japan, er det to sammenfaldende. Kampagnerne fra New York, Spanien og Japan er et resultat af et gennemgribende kultur- eller erhvervspolitisk projekt. Et projekt der koordinerede et konventionelt politisk projekt med indsatsen for et nyt eller bedre image. I New York var det et spørgsmål om bypolitisk og social genrejsning og et folkekært identitetsprojekt der var i opposition til det samtidige USA. I Spanien var imageprojektet koblet tæt til en progressiv kulturpolitik, der var en af de vigtigste indsatsområder i det post-fascistiske Spanien. I Japan var genopbygningen af den japanske industri efter den anden verdenskrig et politiske styret projekt hvor teknologi, forskning og perceptionen af japanske varer var i centrum. Det har resulteret i fremvæksten af stærke japanske teknologibrands med innovative og teknologisk overlegne produkter som Nicon, Canon og Sony.

18 Alligevel var det først med disse og andres varemærkers etablering på verdensmarkedet at fordommene om Japan som kopination er ændret. Ser man på andre lande som Finland og Tyskland, så er det brands forankret i disse lande der er omdrejningspunktet i de positive konnotationer ved disse landes produkter og erhvervsliv. De tyske automobilbrands giver en fantastisk goodwill til alle tyske mekaniske eller elektroniske produkter. Finland er det bedste eksempel på at et brand kan ændre konnotationerne ved en nation. Kommunikerer de amerikanske brands Coca-cola, Marlboro,McD og Nike americana sammen med deres brandkerner af ungdom, roughness, børnevenlighed og sejrsvilje? Naturligvis, og heri ligger måske en kommunikativ short-cut til en brandingstrategi. I Singapore har man godt været klar over at man ikke uden videre kunne markedsføre Singapore som et attraktivt sted, både som turistdestination og finansmekka. Menneskeretsaktivister og medierne har i fællesskab en tendens til temmelig overbevisende at beskrive Singapore som land med et fascistoidt regime, et styre i lommen på asiatiske storbanker der idømmer grafitimalende unge middelalderlige straffe som stokkeslag og samtidig ikke tillader intellektuelle at have demokratiske holdninger. Singapore har derimod forstået at internationale brands, som anført i det indledende afsnit af denne artikel, er de mest potente sendemaster i udvekslingen af kulturel betydning. Derfor er Singapores image strategi lagt an på en målrettet udnyttelse af landet stærkeste varemærke Singapore Airlines. Singapore Airlines er ved flere lejligheder blevet kåret som verdens bedste indenfor områder som service, komfort og luksus. (Singapore Airlines er også i besiddelse af verdens bedste gennemsnitsalder blandt sine stewardesser) Nu er luftfartsselskaber oftest et miskmask af statsinteresser, men Singapore betaler et substantielt tilskud til sit flyselskabs markedsføringsbudget, og det er regeringspolitik at selskabet opretholder verdens højeste standard fordi selskabets image er vitalt for Singapores ditto. Det er unødvendigt at sige at luftfartsselskabet naturligvis har egennavnet Singapore centralt placeret i hele sin kommunikationsstrategi. Og i Andeby? her har vi ikke brug for Joakim von And, men måske en læskedriksproducent eller to? Skal man vende øjnene mod dette vort europæiske appendix, må man med det samme konstatere at indsatsen for Danmarks brandværdi er temmelig spredt. Udenrigsministeriet laver vedvarende markedsbearbejdning og workshops på udenlandske markeder. Erhvervsministeriet stod bag det temmelig gennemskuelige Wallpaper-projekt, og så er der selvfølgelig kongehuset der

19 hvert år skal afsætte en betydelig del af sin kalender på at være frontpersoner på udenrigsministerielle eksportrepræsentationer. Går man henover de danske virksomheder der faktisk er tættest på at være internationalt etablerede brands, har de alle sammen travlt med at lægge afstand til deres regionale ophav. Hverken Fritz Hansen, B&O, Carlsberg eller Lego inkorporerer ordet Danmark eller andre nationale kendetegn i deres markedsføring. (Carlsbergs Bindesbøll-designede etiketter har By Appointment to the Royal Danish Court på etiketterne med småt, men ikke alle steder i verden. Ellers betoner virksomheden sin bajers internationale dimension under sloganet Probably the best beer in the world ) Fritz Hansen, hvis møbler er kendt af ethvert designinteresseret menneske på kloden, understreger med foruroligende kraft hvor lidt danske de er, noget der er mere reglen end undtagelsen. Brandet Republic of Fritz Hansen er ligefrem en provokation til Danmarks royalistiske image. B&O s reklamer er på samme måde klinisk renset for links til Danmark. Netop disse to virksomheder kunne være de bedste til at kommunikere Danmark som et land der leverer design og kvalitet, værdier som Danmark ofte, eksempelvis i Wallpaper-projektet, har forsøgt at kommunikere. Der er ikke noget der tyder på at erhvervspolitik er på vej på den politiske dagsorden i Danmark. Sidste gennemgående analyse af danskernes politiske prioriteter viste at velfærdsydelser, flygtninge og sundhedsvæsenet var emnerne som der optog befolkningen. Det afspejler sig i den politiske dagsorden. Derfor er sandsynligheden for at Danmark, som Japan eller Spanien, skulle have mod på en gennemgribende reform af kultur- eller erhvervspolitik temmelig lille. I tilgift står Danmark, heldigvis, også uden det historiske traume der var katalysatoren for netop de japanske og spanske rebrandingstrategier. Men da Danmark ikke har et globalt brand af samme styrke som Finland, ville det ud fra en analytisk betragtning være den mest oplagte strategi. Ellers er det af afgørende betydning at Danmark bliver udgangspunkt for et internationalt brand til at kommunikere Danmarks kulturelle eksistens. Den mest oplagte kandidat i skrivende stund ville vel være Carlsberg, men om det er et godt symbol, tjaeh...bum, bum. Det kunne være det var en idé at den danske stat på hele landets erhvervslivs vegne skulle påtage sig at skabe en alliance med de rette danske varemærkeproducenter om en kommunikationsstrategi der ville komme hele det danske erhvervsliv til gode. For det første mennesker tænker på når de ser en vare de ikke kender, er: Hvor kommer den fra?

GUCCI GOVERNMENT. Branding af lande

GUCCI GOVERNMENT. Branding af lande GUCCI GOVERNMENT Branding af lande Side 2 Hovedformålet med at brande en by, region eller land er at gøre den attraktiv overfor turister, videnarbejdere og udenlandske virksomheder. Det er en helt ny funktion

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad 1 2017 bliver et spændende år for Danmark, som da er vært for Europæisk Kulturhovedstad,

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Part of the Modulex family

Part of the Modulex family Part of the Modulex family Vi får brands til at stå skarpere over hele verden Brand On gør det nemt at gennemføre komplekse brand roll outs. Med årtiers erfaring fra hundredvis af projekter gennemfører

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Indhold Forord Resultatet o Fordomme o Styrker/svagheder o Brand + kerneværdier o Hvad skal der satses på? o Forankring Proces

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

SVEND13. Danmarks Film- og kulturdage

SVEND13. Danmarks Film- og kulturdage SVEND13 Danmarks Film- og kulturdage SVEND13 Danmarks Film- og kulturdage SVEND13 - Danmark s Kultur- & Filmdage er en ny begivenhed, der finder sted i Svendborg i uge 35, 2013. Foreningen bag SVEND13

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Begivenhedsstrategier

Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen om metropolernes evne til at tiltrække og fastholde

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation Indledning Budskab Formål Projektets indhold Projektets produkter Eksempel på udstilling i byrum Sociale og kulturelle aftryk

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

CPH Harbour Festival

CPH Harbour Festival Internt oplæg CPH Harbour Festival Kulturhavn vokser! Udarbejdet af: Have PR & Kommunikation Intro Idéen bag CPH Harbour Festival er at skabe en international, lokalt forankret kulturfestival i byens nye

Læs mere

Tale ved åbning af Høfde 90

Tale ved åbning af Høfde 90 Tale ved åbning af Høfde 90 I dag er det tredje gang inden for et år jeg er her i Agger for at være med til at indvie/afsløre eller åbne noget, det er rigtig flot og det vidner om aktivitet og udvikling

Læs mere