P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER. Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER. Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage"

Transkript

1 4 Se tilbage. Kig ud. Bevar særpræget 10 Kommuner vil spare på den grønne drift 12 Sådan fanger du politikerne og borgerne 18 Beboerne dyrker haver og venskaber 22 Skinnende maskiner og blinkende lygter 28 Byens grønne lunger 36 Planteskolernes sammenhold i knibe 42 En vejplantning der allerede er mislykket 52 Haveselskabet opsiger havearkitekterne 58 Fagmesserne opruster 68 Legen hvirvler sporer op fra flisunderlaget 8 OKTOBER 2008 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 8/2008 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 8/2008

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR TENDENSERNES MØDE Golfbaneboblen er bristet. Det har længe været på vej, men blind tillid til sportens ekspansion og lette lånemuligheder har ført til masser af nye baner med få spillere og dårlig økonomi. F.eks. har en bane i Løgstør to år efter sin åbning måttet nedskrive sin aktiekapital til nul og lade sig overtage af et lokalt hotel. Nye baner skal uden tvivl være meget attraktive eller specielle hvis de skal kunne betale sig. Slut med anlægsboomet. Men næppe nogen baner pløjes op og driften er stort set uforandret selv om man nok fremover skal klare sig med mindre vand og pesticid. For anlægsgartneriet har de seneste ti år budt en historisk revival for anlæg af private haver. Det er en epoke der nu ser ud til at klinge af med de faldende boligpriser. Samtidig er byggeriet er begyndt at falde. Mørke skyer over anlægsgartnerne, varslede Børsen i sommers. Buldren af tomme tønder, replicerede Danske Anlægsgartnere håbefuldt. Selvfølgelig vil anlægsgartnernes omsætning falde inden for anlæg og haver, men som altid mærker de udsvingene sidst. Og de har kompenserende opgaver der kan komme flere af inden for især drift og miljøløsninger. Højkonjunkturen har været privat. Imens har de kommunale grønne forvaltninger løbende måtte spare. Efter strukturreformen har kommunerne haft travlt med at indkassere den formodede rationaliseringsgevinst. Også kirkegårdsområdet har i snart flere år måtte forholde sig til politiske ønsker om billigere drift. Det er tendenser der vil fortsætte. Svaret har bl.a. været at udvikle forvaltningens styring i et konstruktivt samarbejde med den private sektor. Det vil fortsætte, også inden for kirkegårdsdriften. Tendenserne i faget er markante, men den aktuelle finanskrise skærper dem. Det bliver spændende fremover at overvære deres møde. Alt i alt bliver der færre anlægsopgaver, og trods nok flere miljøopgaver vil fagområdet slanke sig efter de seneste års fest. Det er kun naturligt. Og man kan glæde sig over at det ikke kun er skidt at højkonjunkturen klinger af. Den kan med sit anlægsboom gå hårdt ud over både by og landskab. Byggeri og anlæg alle steder. Ikke altid lige smukt. Nu får vi bedre tid til at tænke os om. Og bedre tid til at nyde det grønne. FORSIDEN Dronningens Bøge ved Esrum Sø. Området indgår i det området som kan komme til at danne nationalparken Kongernes Nordsjælland. Det klinger unægtelig godt, og deltagerne på årets Danske Parkdage i Helsingør fik syn for sagn i det gamle kongelige jagtterræn. Nationalparkens præcise udstrækning bliver dog først afgjort i december hvor de fem involverede kommuner præsenterer deres forslag efter en lang tilblivelsesfase. Foto: Lars Thorsen. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). llt@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 8/2008 3

4 Se tilbage. Kig ud. Bevar særpræget Danske Parkdage bevægede sig ud og ind mellem historie, natur og kultur, livet mellem husene, park- og naturpolitik, profilering, samarbejdsformer - og et touch fra New York Når by og land ændrer sig, gælder det om ikke at smide gamle kvaliteter ud med badevandet. Industrianlæg kan måske indarbejdes i de nye planer for parken eller bydelen. Man kan måske også grave lidt i historien og udnytte tidligere kvaliteter i sine planer. F.eks. genoprette svundne forsvarsværker. Det kunne man høre om på Danske Parkdage som Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere holdt i Helsingør september for 127 deltagere. Hvor man også kunne inspireres af New Yorks parkforvaltnings afhængighed af sponsorer og frivillige. Høre om hvordan byen bliver et bedre mødested. Høre om regeringens park- og naturpolitik. Diskutere kommunens egen. Diskutere samarbejde og profilering. Og besøge parker, natur og skove, både på den sjællandske og skånske side. En blandet buket under navnet Natur og kultur - i Danmark og internationalt. Kulturhavn Kronborg Helsingør er en velbevaret historisk by med Kronborg som vartegn. Uden for byen er der masser af skov, og det meste af det åbne land er fredet. Geo- grafien levner ikke meget plads til byudvikling. Til gengæld er der store planer med værftsområdet. Skibsværftet, der var mast ind mellem byen og slottet, blev lukket i 1983, men arret er aldrig helet. Det bliver det nu, forklarede Tina Elkjær Christensen, projektkoordinator for Kulturhavn Kronborg, som projektet kaldes. En del af værftet står stadig med haller og tørdokke. Nu bliver det kulturværft med bl.a. teater og hovedbibliotek i både gammelt og nyt byggeri. Foran bliver Værftspladsen en ny central plads i byen. Handels- og Søfartsmuseet flytter fra Kronborg ned i jorden med en tørdok som kæmpelyskasse. Værftøen fjernes så vandfladen mellem by og slot bliver større. Kronborgs forsvarsværker renoveres. En forsvundet ravelin genfødes som en flad grøn ø. En del af det ydre forsvarsværk (glaciset) retableres. Bastionerne frigøres fra opfyld. Selve slottet renoveres og får nye aktiviteter og bedre adgangsveje. Det er et projekt til 1,2 milliarder kroner. Om 3-4 år skulle det være færdigt. Nyttiggør historien Projektets rygrad er en landskabsplan der binder byen og borgen sammen - og som forholder sig til områdets historie. Men hvad skal man bevare når der er mange historiske lag? Hvilket lag er vigtigst? spurgte planens ankermand, landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen. Han har ikke valgt et bestemt lag, men udnytter de udtryk historien har afsat. Området skal ikke føres tilbage til en tid der har været, men vi nyttiggør det historiske og gør det smukt. Historien inspirede også til geometrien der bl.a. udvider vandfladen. Det forstærker indtrykket af at borgen ligger på en tange. Samtidig fjernes opfyld så forsvarsanlægget og slottet fremtræder i sin fulde højde. Denne del af renoveringen føres tilbage til 1818-versionen. En nedrevet bastion bliver retableret i sin vandrette geometri som en stor plæne. 90 x 90 meter, nok til store arrangementer. Vigtigst er formen. Geometrien. Ellers er det vand, græs, belægning og en stadig brugbar havn til store skibe. Ikke andet. Anlægget skal tage sig selv i brug. Der skal ingen forklaring til. Og formen har holdt, selv om mange nye ting er kommet til. Det er fordi vi har baseret formen på den oprindelige geometri, vurderede Aagaard Andersen. Havens kraft tilbage Historien er også stillet til skue i Helsingørs gamle renæssancehave Marielyst hvor det lille slot ligger på den gamle havskrænt med sin barokhave foran og sin landskabshave i ryggen. Barokhaven er resultatet af en omlægning i som havearkitekt G.N. Brandt stod for, forklarede kunsthistoriker Lulu Salto Stephensen. Dengang var over 300 års stilskift endt i en romantisk forlystelseshave. Med sin veludviklede historiske og faglige analyse valgte Brandt at genskabe udtrykket fra havens barokke fortid. Det skyldtes bl.a. at lindeallérne omkring haven var for dominerende til at rekonstruere renæssancehaven. Ud over allérne blev muren omkring haven, zigzaggangene på skrænten og vaserne bevaret fra havens barokfortid, hvorimod bedene fik en mere fri fortolkning. Formsprogen var enkelt, men tilførte igen haven sin kraft, vurderede Lulu Salto Stephensen. Barokhaven er i de senere år blevet renoveret på grundlag af G.N. Brandts gamle plan. I 1920 blev planen helt fuldt. Herover som området ser ud i dag. Til højre som det ser ud om 3-4 år. Værftsøen er forsvundet til fordel for mere vand og en ny ravelin uden volde. Den nordlige tørdok er lyskasse for det nye Handels- og Søfartsmuseum. Mod nord er et gammelt glacis retableret. Den ny værftsplads binder by og slot sammen. 4 GRØNT MILJØ 8/2008

5 Konferencens deltagere er på vej ad den ene zigzaggang i Marielyst Slotshave. Lindeallérne klippes hvert år. Det tager to mand en måned med tryktuftgrej. Plænen er i sommer forsøgsvist klippet med græsklipperrobot. Den kunne ikke ses fordi en nabo var kommet til at låne den. Slottet er kunstmuseum, men er p.t. lukket på grund af rådskader. Marielyst Slotshave har som led i en renovering fået de monogrammer i parterrets bede som Brandt havde angivet i De består af sammensatte svastika-symboler, et årtusindgammelt godheds-og lykkesymbol. Nazisterne misbrugte symbolet -spejlvendt - i hagekorset. Der er dog ingen der har anklaget Helsingørs parkforvaltning for at være nazister. Broerne bag Marielyst leder til skræntens zigzaggange. De er nylig renoveret efter kvalificerede gæt på hvordan de har set ud i baroktiden. Kun søjlerne er originale. Balustrene skal ligne sandsten, men er malet azobé. Over søjlerne ligger kraftige 12 x 12 tommer egetømmer. Også bræddebelægningen er i eg. Broerne spænder 12 meter. Nogle store rododendron blev ikke fjernet, og parterrets monogrammer blev ikke anlagt. Det er de nu. Også selv om monogrammet er det årtusindgamle svastika, hagekorset. Det brugte Brandt før Hitler havde umuliggjort det. Også de to broer bag slottet er fornyet. Kun de bærende søjler er originale. Broernes balustre skal forestille at være udført i sandsten, men er udført af massivt hvidmalet azobétræ. Resten af broen er overvejende udført i egetræ. Bevare tidernes særpæg Det urbane landskab er hele tiden under forandring. Det er også tilfældet nu, ikke mindst igangsat af klimaforandringer og ombrydningen af industrisamfundet med dets arbejderkultur. Og der er konstant risiko for at miste noget, understregede professor ved Skov & Landskab, Malene Hauxner. Faren ved at fjerne alle spor fra andre tider, enten fra vor egen eller fra de foregående, og udpege en bestemt periode som bærende, er tab af erindringer, måske identitet, i hvert fald kvalitet og mangfoldighed. Tilværelsen og omverden bliver fattig og endimensionel hvis vi ikke også har tidernes særpræg omkring os, sagde hun. Jeg synes det er et stort tab at Berlinmuren og dens do- GRØNT MILJØ 8/2008 5

6 Kortet er fra Kort & Matrikelstyrelsen: Topografisk Atlas Danmark 1: , Kortudsnittet er nedskaleret og dækker cirka 15 x 16 km. Kommunegrænsen ses med en rød linje, tydeligst i Esrum Sø til venstre. HELSINGØR KOMMUNE Helsingør Kommune fylder beskedne 121 km 2, men er alligevel hjem for godt mennesker, omkring to tredjedele bor i selve byen Helsingør. Byen er især kendt for Kronborg der står på UNESCO s verdensarvliste og den forholdsvis store og velbevarede gamle bykerne fra Øresundstoldens tid. I den tætbebyggede kommune optager by og vej 22% af arealet. Det er dog samtidig en grøn og blå kommune med 26% skov, især statsskov, og 9% søer, især Gurre Sø og en del af Esrum Sø, foruden 25 km kyst mod Øresund. 43% af arealet er åbent land, men skovene giver det en lukket karakter, meget af det er fredet, og landbruget præges mere af hobby og heste end af store produktionslandbrug. Helsingør by er lukket inde af en grøn og blå ring. Derfor kendetegnes byudviklingen mere af fortætning end af udvidelse. Til de senere års større grønne opgaver har bl.a. hørt renovering af Marielyst Slotshave, geokodning af træer langs gader og veje samt pleje og foryngelse af de mange stammehække der er typiske for byen. Til de løbende udfordringer hører bl.a. udsigtsproblemerne fra de skråninger som præger Øresundskysten. Nede vil man have træer. Oppe vil man have udsigt. Og hvor der fældes træer på skråningerne opstår der let erosion. På strandvejen er der også konflikter mellem trafikanternes ønske om havudsigt og strandgæsternes ønske om lidt privathed. Park- og vejafdelingens bestillerfunktion består af 2 ½ grønne årsværk. Den udførende virksomhed Park & Vej har 110 årsværk, heraf 35 inden for det grønne. Økonomisk er der skarpt skel mellem bestiller og udfører. mæne er slettet og Mauerpark som det eneste sted fortæller den kolde krigs historie rumligt, fortsatte Hauxner. Jeg hører også til dem der mener at Christianias selvbyggeri med lige så stor ret fortæller historien om at holde sammen på fælles værdier som renæssancefæstningsvolden gør. Nogle definerer det som negativ kulturarv fordi det efter deres opfattelse er dårlige minder der genopfriskes. Dårlige minder for nogle kan imidlertid være gode minder for andre. At udnytte historiens levn som en ressource er en del af planprincippet landscape urbanism. I Ivry uden for Paris hvor der før lå en bilfabrik ligger nu Cormailles bypark. Et gammelt kort viste sandholdig bund og tegnestuen Agence Ter gravede et hul for at afdække fortiden, i dette tilfælde Seineflodens sandbund. I den opståede gryde blev der plantet lyserøde tamarix mellem marehalm, andre grå planter og en farverig graffitimur fik officiel status. Et bjerg af materiale fra den nedrevne fabriksbygning har fået gummibelagt legeplads og en rutschebane af orange rør. Man har kultiveret tidligere tiders leg hvor man rutschede ned ad affaldsbjerget på en avis. Det gode mødested Byrummene har altid været en arbejdsplads, men de nødvendige aktiviteter har historisk set været været faldende. De valgfrie aktiviteter har derimod været tiltagende, i hvert fald hvis byrummene har været trygge og venlige nok. De bruges til både rekreation, socialt mødested og til et sted at bevæge sig og være fysisk aktiv. Ikke kun til lattedrikning. Hvordan det sociale liv mellem husene udfolder sig, har Jan Gehl arbejdet med i over 40 år. Hans partner i det internationalt orienterede Gehl Havneparken i København er et godt eksempel på en park med mange og overlappende aktiviteter. Det er derfor en meget social park hvor man bliver meget inspireret af de andres foretagsomhed. Som her hvor en cheerleadergruppe tilbyder bil- og motorcykelvask. Vartegnet. Kronborg er på UNESCO s verdensarvliste. Strøget i København i 1962 før gågaden blev etableret. Fodgængerne er henvist til de smalle fortove hvor de ikke er længere end nødvendigt. 6 GRØNT MILJØ 8/2008

7 NEW YORKS 5 BYDELE Selve byen New York har fem bydele, Manhattan, Brooklyn, Queens, Bronx og Staten Island. Her bor 8,3 mio. indbyggere. Bortset fra Bronx ligger alle bydele på øer i eller ved Hudsonflodens udmunding. Sammen med bydele i nabostaten New Jersey vest for Hudsonfloden samt forstæder i både staten New York, New Jersey og Connecticut har hele området omkring 20 mio. indbyggere. The Mall i Central Park. Efter fortidens forfald har parken fået høj standard og er blevet et trygt sted at være. Architects, Lars Gemzøe,næsten lige så længe. Han opsummerede forudsætningerne for bylivet, hvordan man inviterer til ophold og skaber synergi ved hjælp af mange overlappende aktiviteter. Og hvordan det gælder om at have en samlet strategi for bedre byrum. De overlappende aktiviteter kan man bl.a. se i Havneparken i København. Havnebad, basket, leg, solbadning, skating, pentanque og alt muligt - og aktiviteterne er så integrerede at man ikke kan undgå at se hvad de andre gør. Det gælder om at arbejde med kvalitetsoplevelser, ellers sidder vi bare derhjemme, fastslog Lars Gemzøe. Undersøgelser af bl.a. Københavns indre by har gentagne gange påvist at gode byrum skaber mere liv. Der kommer ikke nødvendigvis flere mennesker til byen, men de opholder sig flere gange så længe i den og er meget mere aktive. New Yorks parker En af mulighederne for de kommunale forvaltninger er at få private til at gå med i finansiering og praktisk pleje. Der er ualmindeligt i Danmark, men i New York kunne parkforvaltningen slet ikke fungere uden, fortalte Adrian Benepé, Park Commissioner, New York City Depratment of Parks and Recreation. Central Park på Manhattan er byens mest kendte park, tegnet af Frederic Olmstedt i Som andre af byens parker forfaldt den i 1970 erne og blev præget af affald, grafitti og kriminalitet. Sidst i 80 erne blev en renovering af parken sat i gang, så den i dag fremtræder velholdt og tryg at færdes i. Det samme billede kan ses generelt i byens parker der er blevet sat i stand samtidig med at nye parker er anlagt. En af de nye parker er The High Line der er udviklet på et to km langt forladt jernbaneterræn i første sals højde. Nye parker er også opstået på gamle lossepladser og i gamle forurenede industrikvarterer. Der er fire grunde til at det har kunnet lade sig gøre. For det første større budgetter der nu overvejende hviler på private sponsorer. For det andet bedre parkledelse. For det tredje bedre privat-offentlige partnerskaber om f.eks. renovering af Bryant Park. Og for det fjerde frivillige der hjælper med at holde parkerne. De frivillige lagde 1,7 millioner timer i parkdriften sidste år og fordobler dermed arbejdsstyrken. De bliver styret og vejledt af Adrian Benepé, Park Commissioner, New York City Department of Parks and Recreation. Som stadsgartner har han ansvar for byens ha grønne områder og gadetræer. de zone-gardeners der også fungerer som opsynsmænd. Spørgsmålet er om forvaltningen kan miste styringen når private spiller en stor rolle. Men det mener Benepé ikke: Det er stadig det offentlige der ejer parkerne, så alle beslutninger tages af mig, jeg går til alle bestyrelsesmøder og godkender alle budgetter. Den udtalte private finansiering har dog også gjort budgetterne mere usikre. Ifølge Benepé er det afgørende dog at brugerne er engagerede. Det holder både de private bidragydere og de kommunale politikere til ilden. At bæveren er kommet tilbage i New Yorks natur er et eksempel på at byen er blevet grønnere, og vandet er blevet renere. Havnen er ikke ren nok til at bade i. I den aktuelle planlægning arbejdes bl.a. på at skabe flere greenstreets. Det foreløbige mål er flere gadetræer. Desuden arbejdes der på at få mere byliv - faktisk er Gehl Achitects hyret som konsulentfirma. Regeringens politik Det er næppe nogen overdrivelse når jeg påstår at landskab, natur og grønne områder fylder meget i det offentlige rum og i politiske diskussioner. Heller ikke at naturen på flere måder kan være en dynamo i den kommunale udvikling, sagde Niels Christensen, direktør i By- og Landskabsstyrelsen. Han pegede på at også regeringen har set udfordringen med at skabe den bedst mulige ramme for naturoplevelse. Skal det lykkes, skal der være fokus på det grønne i byen, i byranden og i det åbne land. Det er også vigtigt at adgangsforholdene er i orden, understregede Niels Christensen. Han pegede videre på de nye udfordringer set i lyset af de voksende problemer knyttet til stress, fedme og klima. Problemer som de grønne områder kan være med til at løse. Jeg blev derfor bekymret da jeg for nylig i Hedeselskabets blad Vækst kunne læse at 45% af landets kommuner de næste tre år vil bruge færre ressourcer på de grønne områ- GRØNT MILJØ 8/2008 7

8 der, udtalte Niels Christensen. Skellet mellem by og land skal være skarpt, siger den seneste landsplanredegørelse. Hvor der bygges, skal der bygges relativt tæt, så andre områder kan friholdes. Men mange kommuner udfordres på denne politik, faslog Niels Christensen. Hvordan sikrer vi at byens arealforbrug ikke stiger til glæde for de få der har et hus på rette sted, spurgte han og slog til lyd for at økonomisere med arealressourcerne. Det må være et mål at kommunernes planlægning både skaber velbeliggende, attraktive boliger og fastholder klare grænser mellem by og land. En anden udfordring er at naturen mange steder har måttet vige for byer, veje, fabrikker, landbrug osv. Det bliver mere og mere tydeligt at fremskridtet har haft en pris. Derfor vil regeringen også sikre at den økonomiske udvikling ikke trækker voksende belastning af natur og miljø med sig. Elementer i denne politik er bl.a. miljømilliarden, landdistriktsprogrammet og de kommende naturplaner for de cirka 250 Natura 2000-områder. Alle initiativer bindes sammen i en grøn vision med overskriften Miljø- og naturplan Danmark 2020 der fremlægges næste år. Til de generelle mål hører en bedre plejet natur, mere og mere sammenhængende natur samt en folkeliggørelse af naturen. Et udtryk for at danskerne skal bruge natur og landskab mere og være med til at tage vare på de fælles værdier. Som jeg ser det, vil fremtidens attraktive kommuner især være de der også kan konkurrere på velfærd. Og rig natur og smukke landskaber er bedre velfærd. Derfor kan det bekymre at der bygges så meget i områder udlagt til natur, sagde Niels Christensen. Policy-partnerskaber Inden for styring af parkvirksomhed er partnerskaber det mest hippe lige nu. Tillids- og dialogbaserede kontraktpartnerskaber med entreprenører hvor man sammen udvikler det grønne produkt. Men hvorfor ikke medtænke policy-partnerskaber, foreslog Christine Nuppenau og Christian Lindholst fra henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommune, oplægsholdere på sessionen om samarbejdsformer i forvaltningen. Policy-partnerskab kan være en samarbejdsmodel med andre forvaltninger, politikere, brugere og erhvervsliv. Man nærmest netværker inden for en uformel struktur med flere og mere løst koblede aktører. Og så skal man være sig sine roller bevidst i den nye moderne parkforvaltning, understregede Nuppenau og Lindholst. Bestilleren skal f.eks. omstille Politisk niveau Fagligt niveau Grøn strukturplan - alle grønne områder Hvorfor? Hvilke relationer? Tværsektoriel ageren Park- og naturpolitik Grøn sektorplan -offentlige grønne områder Handlingsplaner - herunder konkrete udbudsmaterialer Sektoriel ageren 8 GRØNT MILJØ 8/2008 Strategisk niveau Taktisk niveau Operationelt niveau sig fra produktion til udvikling, fra daglig drift til strategi og kontrakthåndtering og erstatte snæver faglighed med tværfaglig netværk. Den udførende virksomhed skal ligeledes forstå sin rolle. Driftlederen der fokuserer på ledelse og økonomi. Formanden der fokuserer på kontrakt, kvalitet, styring og sparring. Og gartneren der fokuserer på sin egen arbejdsplanlægning, arbejdskvalitet og samarbejde. Park- og naturpolitik Park- og naturpolitik har været et ønske i den kommunale parkforvaltning siden C.Th. Sørensens Parkpolitik i De seneste år har park- og naturpolitik dog fået ny aktualitet på grund af kommunalreform, ny lovgivning, nye opgaver og På byens centrale torv, Axeltorv, afgøres konkurrencen i den bedste blomsterkurv mellem byens børnehaver. Konferencens deltagere ser med. Fra venstre udvalgsformand Gitte Kondrup, stadsgartner Christian Vang Christensen og formand for Kommunale Park- og Naturparkforvaltere Lene Holm. Bag dem præges byrummet af stammehække som så mange andre steder i Helsingør. Hvorhen? Hvor? Hvor meget? Hvilke? Model for parkforvaltningens styring ifølge Thomas B. Randrup og Jens Balsby Nielsen. Park- og naturpolitikken danner det strategiske niveau. udfordringer med bl.a. sundhed, klima og bæredygtighed. En park- og naturpolitik er klart definerede, og politisk vedtagne værdier, mål og midler i relation til forvaltningen af grønne områder. Sådan blev det defineret af Jens Balsby Nielsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen, og Thomas B. Randrup, Skov & Landskab, på sessionen Samlet park- og naturpolitik. Politikken skal ikke bare give planlægning og forvaltning fundament og retning. Den skal også fastlægge parkens og naturens værdier og yde politisk opbakning til deres beskyttelse og drift. Et godt eksempel er Slotsog Ejendomsstyrelsen der forvalter cirka 500 ha haver. Grundlaget er slotshavestrategien om at bevare, udvikle og nyttiggøre haverne, bl.a. så de får stor kulturhistorisk fortælleværdi, viser havekunstens udvikling og i øvrigt er offentligt tilgængelige. Haverne skal være kendte og respekterede, deres værdier skal aktivt formidles, brugerne skal inddrages og man skal prøve at skabe indtægter. Dette grundlag er ført videre i perspektivplaner, udviklingsplaner og driftsplaner for de enkelte haver og principper om styring, indkøb, partnerskab og netværk samt særlige tværgående indsatser som udviklingen af Slotsgrus er et eksempel på. Som debatten viste, har også kommunerne erfaringer med park- og naturpolitik og de niveauer der ligger nedenunder: det taktikske og operationelle niveau. Både omfang og betegnelser svinger dog meget fra kommune til kommune.

9 Under Dronningens Bøge fortælles om nationalparkens svære fødsel. Hele vejen rundt i Kongernes Nordsjælland Kongernes Nordsjælland. Det klinger unægtelig godt, og deltagerne på årets Danske Parkdage fik syn for sagen rundt i den fremtidige nordsjællandske nationalpark. Fra Øresund til Tisvilde Hegn, hen over Gribskov til de to store søer, Esrum Sø og Arresø. Nationalparkens præcise udstrækning bliver dog først afgjort i december hvor de fem involverede kommuner præsenterer deres forslag. Da bussen - stadig inde i Helsingør - drejer forbi et område med græs, solitære træer og et lavt plejehjem af hvide bygninger fortæller stadsgartner Christian Vang Christensen at området er så forurenet at det kun kan bruges som park. Spredt latter. Dér har vi nøglen, udbryder én længere nede i bussen der har øjnet en chance for at få flere arealer til parker og natur derhjemme. Vi forsvinder ud af byen, og træerne vokser op omkring os, især på venstre hånd hvor fredsskoven strækker sig. Da bussen drejer ind i landet, titter Sverige op over horisonten bag os på den anden side af det solrige sund. Det skønne landskab bugter sig som en gammel rutschebane og ændrer sig igen og igen. Fra tør og brun nåleskov der strækker sig knejsende imod himlen til lifligt grønt krat som er plettet af sollys og pludseligt forsvinder ned ad en bakkeskråning ved siden af vejen for derefter at vokse op i sprudlende løvskov og siden brede sig ud over afgræssede arealer. På sædet bag mig efterlyses et kort over området. Ikke en dårlig idé. Det er et landskab som gør én nysgerrig. Her jagtede Valdemar Atterdag med sine hunde. Frederik den 2. opkøbte adelens ejendomme til krongods hvor hans søn Christian den 4. elskede at jage. I det bølgende landskab vrimler det derfor ikke med godser, da det netop var kongemagten der ejede og prægede den nærmeste natur fra tronen i København. Blandt de mange stop er Esrum Møllegård, den hvide, stråtækte bindingsværksgård syd for Esrum Kloster hvor Esrum Ås brusen kan høres overalt, og hvor fårene græsser på den dybe eng mellem møllegården og klosteret. De to busser triller videre ad søvejen på vestsiden af Esrum Sø hvor hestekastanjerne står hulter til bulter. I slutningen af september når de smider deres nødder, vrimler området med dåvildt som elsker overflødighedshornet af nedfaldne hestekastanjer. Gribskov rummer mere end 1000 stykker dåvildt og sikavildt, mens kronvildtet lever længere mod nordvest, oppe i Tisvilde Hegn. Vi rammer siden Skovskolen i Nødebo og Solbjerg Engsø. Inden da bliver vi - i en pause under nogle mægtige bøgetræer - underholdt om nationalparkens besværlige tilblivelse. Den skulle gennem pilotfaser, overleve skiftende lokalpolitikere og miljøministre og diskuteres i et utal af udvalg, men den 17. januar 2008 blev der givet grønt lys. Jovist, Kongernes Nordsjælland skulle være nationalpark. Ekskursionens gæster gav den idé grønt lys. llt Men selv om det går fint, skal man ikke hvile på laurbærrene. Randrup mindede om the red queen theory inspireret af Alice in Wonderland: In this place it takes all the running you can do to keep in the same place. En bedre profilering Mange politikere har svært at se hvilken værdi de grønne områder har, og hvor meget de kan få ud af at investere mere i dem. Kommer investeringen tilbage? Her skal kommunens grønne segment sørge for at sige ja, ja og atter ja! så både borgere og politikere kan forstå det. Det var en af pointerne fra Søren Petersen fra reklamebureauet Jøb, Ove & Myrthue A/S, der holdt oplæg til konferencens session om at profilere den kommunale park- for naturforvaltning. Forestil jer, sagde han, at de grønne områder ikke eksisterede. Forestil jer New York uden Central Park, London uden Hyde Park, Silkeborg uden Søhøjlandet eller København uden Kongens Have. Pludselig bliver det lettere, selv for en politiker, at se værdien af de grønne områder. Politikerne skal have klare budskaber. Rene linjer og one-liners. Og de skal gentages igen og igen. Man skal give den gode historie - og dem har det grønne område mange af. Politikerne elsker at være med dér hvor der er smil i luften. Hjemmesidernes muligheder skal udnyttes, men de skal ikke se for kommunale ud. og er andre muligheder. Læs et længere refarat fra denne session på side sh GRØNT MILJØ 8/2008 9

10 Fortsat besparelseskrav kan f.eks. betyde at plejen må prioriteres mere. 20 årlige klipninger af parkens plæner kan blive til 2. Foto: Kåre Viemose, Scanpix. Kommuner vil spare på den grønne drift Der spares hvor det gør mindst ondt. Også i parkerne, viser Jysk Analyse i ny undersøgelse. Knap halvdelen af kommunerne vil spare på driften af de grønne områder. Det viser en undersøgelse blandt 64 af landets 98 kommuner som Jysk Analyse har lavet for Vækst og HedeDanmark. Med en étårig horisont forventer 44% af kommunerne at bruge færre ressourcer til drift af grønne områder, mens 48% forventer uændrede ressourcer og 5% regner med flere. Med en treårig horisont er tallene 45%, 39% og 9%. Tendensen er den samme for nyanlæg, om end mindre markant. Det giver et billede af at der bliver skåret på alle områder på de kommunale budgetter, og at det grønne område heller ikke går fri. Det er ikke noget man er stolt af i kommunerne, men det er hele tiden et spørgsmål om at finde det område hvor det gør mindst ondt at spare, siger Jens Stenbæk, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening. Jeg tror godt man vil kunne finde kommuner hvor der kommer til at ske ganske massive nedskæringer på det grønne område, siger Mikael Jentsch der er formand for Kommunalteknisk Chefforening og teknisk direktør i Frederikshavn Kommune. Årsagen er især kommunernes stramme økonomi. Man skal jo tænke på at de grønne områder er umælende. Derfor vælger kommunerne at prioritere skoler, børneinstitutioner og institutioner for de ældre, siger han. Sundhedens rolle Det er beklageligt hvis der er tale om kortsigtede besparelser, siger Danske Anlægsgartneres formand Ole Kjærgaard. Besparelser kan skyldes at man fejlvurderer hvad et grønt område kan betyde for et nærområde og for befolkningens helbredstilstand, siger han. Vibeke Dalum, udviklingskonsulent i Friluftsrådet: De grønne områder er så vigtige for folks sundhed, så det er da at skyde sig selv i foden at skære ned på det område i en tid hvor man snakker så meget om sundhed og motion. Mikael Jentsch mener at de grønne forvaltninger har gode muligheder hvis de viser at de grønne områder er vigtige for borgernes velfærd. En kobling til sundhedspolitikken kunne betyde en opprioritering af de grønne områder, siger han. Desuden peger han på at kommunerne må prioritere de grønne områder og eventuelt lade nogle ligge hen som natur - eller sælge dem. Århus Kommune sparede sidste år to millioner kroner ud af et budget på 20 millioner på det grønne område. Det betød bl.a. mindre affaldsindsamling, og at nogle parkplæner blev ændret til højt græs. Fra 20 til 2 årlige klipninger. Alene i maj sidste år modtog vi 107 klager der gik på at parkerne var for beskidte, og at græsset ikke blev klippet, siger afdelingschef i Århus Kommune Kim Gulvad Svendsen. Mere offentligt-privat De grønne forvaltningers svar kan også være at rationalisere ved at at øge samarbejdet med private leverandører. Ifølge undersøgelsen fra Jysk analyse udfører 79% af kommunerne over halvdelen af den grønne drift selv, mens 20% udfører alt selv. Et let stigende antal kommuner forventer dog at bruge private leverandører fremover. Ifølge Ole Kjærgaard er det mest de små og mellemstore kommuner der holder sig tilbage. Det vi hører er at de ikke føler sig rustet til det. siger Kjærgaard der forventer at der kommer mere gang i udbuddene i 2009 og 2010 når efterveerne efter strukturreformen helt har lagt sig. En af de private leverandører til grøn drift er HedeDanmarks Division Grøn Service hvor afdelingschef Carsten Damgaard ser et stort potentiale i at øge det offentligtprivate samarbejde. Ikke ved en total outsourcing af kommunens grønne områder, men ved at finde ud af hvordan de kan udnytte deres samlede kapacitet bedst muligt. Der er et enormt potentiale i at øge udnyttelsen af det udstyr der findes hos såvel kommuner som private entreprenører. Desuden kunne der også spares rigtig mange penge ved at reducere eksempelvis spildtid til transport, siger han. sh KILDER Jørgen Rudbeck (2008): Sorte udsigter for de grønne områder. MetroXpress Poul Erik Pedersen (2008): Vil spare på de grønne driftsopgaver. Vækst 3/08. Vækst er Hedeselskabets tidsskrift der i næste nummer (4/2008) vil bringe mere om undersøgelsen. 10 GRØNT MILJØ 8/2008

11 GRØNT MILJØ 8/

12 danskere har en profil på Her er det både let og yderst billigt at oprette en gruppe som folk kan melde sig til og fortælle deres venner om med et klik på en mus. Eksempelvis oprettede en bruger en gruppe kaldet Danmarks største havefest i Kongens Have. Det endte med at gruppen havde over medlemmer. Sådan fanger du politikerne og borgerne Det væltede frem med gode råd og dyrekøbte erfaringer da park- og naturforvaltere diskuterede hvordan de bedre kan profilere sig over for borgere og politikere. Af Lars Lindegaard Thorsen Ihele Danmark sidder naturforvaltere, driftplanlæggere og andre ildsjæle og kæmper for at holde landet grønt. Desværre er det ofte den grønne forvaltning som står sidst i køen når der skal deles penge ud, for social- og sundhedssektoren og de nedslidte skoler løber med både opmærksomheden og de nye bevillinger. Mange politikere har nemlig svært ved at se hvilken konkret værdi kommunens parker og grønne områder har, og hvor meget de kan få ud af at investere mere i udvikling, pasning og renovering. Kommer investeringen tilbage? Her skal kommunens grønne segment sørge for at sige ja, ja og atter ja! så både borgere og politikere kan forstå det. Det var en af pointerne, da Søren Petersen, partner i reklamebureauet Jøb, Ove & Myrthue A/S, holdt oplæg for kommunale park- og naturforvaltere på Danske Parkdage som Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere holdt i september. Uden for vinduerne strakte det glimtende Øresund sig helt over til Sverige, mens det indenfor blev livligt diskuteret, hvordan man får profileret sig selv og sit arbejde som grøn forvaltning i en tid, hvor der groft sagt kun er penge til hjerte og smerte. Overtal din politiker Men hvordan råber man så politikerne op? Søren Petersen præsenterede deltagerne for følgende tankeeksperiment: Forestil jer at de grønne områder ikke eksisterede. Forestil jer New York uden Central Park, London uden Hyde Park, Silkeborg uden Søhøjlandet eller København uden Kongens Have. Pludselig bliver det lettere, selv for en politiker, at se værdien af de grønne områder, også selv om det ikke er muligt at fremlægge et præcist regnestykke med to streger under facit. Der er dog målbare økonomiske fordele i at prioritere kommunens grønne liv. Således pointerede både Søren Petersen og Lene Holm, kontorchef i Odense Kommune, at når en bolig ligger i nærheden af et grønt område, så kan det mærkes direkte på prisen. Ofte er det hundredetusinder som det drejer sig om. Dyrere huse og lejligheder giver flere penge i form af friværdi i borgernes lommer og de borgere der har råd til at købe sig til en bolig i disse områder, er ofte også i en så høj indkomstgruppe at kommunekassen klirer med ekstra skattekroner. Kort og godt - og tit Der er mange der hiver og flår i politikerne fra alle sider. Derfor er en af de vigtige pointer at man skal give politikerne klarere budskaber. Rene linjer og one-liners som de kan forholde sig til og gå videre med når de skal profilere sig over for vælgerne og debattere med andre beslutningstagere. Man skal også sørge for at gentage ens budskab igen og igen så det virkelig sidder fast på politikernes lystavle. Det er ikke nok kun at sige det én gang. Den formel har de brugt i Natur og Miljø i Århus Kommune. Eksempelvis har de lavet nogle enkle oversigtskort hvor de grønne områder er indtegnet. Hvis politikerne foreslår nedskæringer, giver det Natur og Miljø muligheden for meget konkret at vise dem hvad konsekvenserne er. Hvis I skærer så og så meget ned, så sænker vi plejeniveauet her og her og sløjfer fuldstændig plejen her og her, fortalte Kim Gulvad Svendsen, afdelingschefen i Natur og Miljø i Århus Kommune. Noget kunne tyde på at Svendsens klare budskaber uden for mange nørdede detaljer har båret frugt. De har i hvert fald fået 21 millioner til at forbedre deres primære arrangementsplads som var slidt ned. Det havde de næppe fået ved at beskrive fagligheden bag eller diskutere drændybder og jordbundsopbygning med politikerne. Giv den gode historie Desuden er det værd at holde sig for øje at det grønne oftere indeholder langt flere gode historier end skandaler. Politikerne elsker at være med dér hvor der er smil i luften, og der er ingen borgmester som higer efter at blive nævnt i forbindelse med huller i vejen, ringe undervisning og dårlige forhold for de ældre. Derfor betaler det sig at vise politikerne at det giver pote at arbejde sammen med den grønne forvaltning. At forsyne dem med gode argumenter som de kan gøre til deres egne eller inddrage som mærkesager, der er med til at profilere politikerne positivt. Fra Fredericia Kommune fortalte Henning Møberg at han i løbet af et år havde holdt regnskab med hvor meget positiv omtale kommunen fik i de lokale medier. Hans grønne forvaltning var årsag til halvdelen af al positiv omtale. De 22 millioner som kommunen brugte her, skabte altså den samme mængde positiv medieomtale som de 2 milliarder der blev investeret andetsteds inden for kommunegrænsen. Retfærdigvis skal det dog nævnes at det grønne og museerne er slået sammen i Fredericia. Det gør det ifølge Møberg lettere at få politikerne til at finde penge til dem. Få fat dine borgere Men nu skal det hele heldigvis ikke handle om bevillinger og politikere, for det drejer sig jo om den danske befolkning og deres gavn og glæde af alt det grønne. Og jo mere borgerne benytter de grønne områder og alle de udendørs tilbud, jo bedre står forvaltningen næste gang en idé eller et projekt skal præsenteres for vogterne af kommunens pengekasse. Men præcis som med politikerne rejser spørgsmålet sig: Hvordan får man borgernes 12 GRØNT MILJØ 8/2008

13 Danske Parkdage blev holdt på LO-Skolen i Helsingør hvor man fra vinduerne havde udsigt over den natur, kursusdeltagere er ansat til at passe på. Bagved Øresund og den skånske kyst. Foto: Lars Lindegaard Thorsen. opmærksomhed og får fortalt dem om alle de skønne ting der foregår uden for vinduerne i deres kommune? Der er selvfølgelig klassikerne så som folderne der findes ved de fleste naturområder og med kort og tekst fortæller hvad de besøgende kan finde i området. Desværre skaber folderne kun opmærksomhed om området for de personer som allerede ved det eksisterer. At komme i avisen Heldigvis var der også mere nyskabende idéer. En sådan fiks idé havde de fået i Odense hvor Lene Holm fortalte at de havde en aftale med Fyns Stiftstidende om at levere den ugentlige klumme Udeliv. Den skaber en opmærksomhed om det vi går og laver og sætter fokus på kommunens grønne liv. Samtidig giver det en styrkelse internt når folk pludselig ved at de skal have en artikel i avisen i næste uge, fortalte Lene Holm. De fleste medier er pressede i disse aviskrigstider, så udsigten til at få en gratis, ugentlig artikel fra en - næsten - upartisk kilde tages imod med kyshånd i langt de fleste lokale medier. Lene Holm understreger dog at man skal være disciplineret. Det nytter ikke at aflevere for sent, eller at aftalen kører af sporet, fordi én ildsjæl har været syg i nogle dage. Drop kommunal web Søren Petersen fra Jøb, Ove & Myrthue anbefaler også at man sørger for at udnytte internettets muligheder. Alt for mange hjemmesider ser kommunale ud. Han mener at det er nødvendigt og ikke længere særligt dyrt at få hjemmesiden til at se levende ud og udstråle det som de grønne forvaltninger rent faktisk står for. Herlighed, herlighed og herlighed. Her skal man huske at borgerinddragelse er en god og billig måde at skabe opmærksomhed om de projekter eller områder som man skulle have lyst til at få fokus på. Det kunne eksempelvis være fotokonkurrencer over de bedste billeder fra de grønne områder, top-10 liste over de flotteste steder, romantiske hjørner eller bedste udsigter. Kontakt til masserne Desuden er det vigtigt at holde sig for øje at over danskere har en profil på Her er det både let og yderst billigt at oprette en gruppe som folk kan melde sig til og fortælle deres venner om med et klik på en mus. Samtidig kan man herigennem sende beskeder ud og invitere til arrangementer i det grønne. Eksempelvis oprettede en bruger en gruppe kaldet Danmarks største havefest i Kongens Have. Det endte med at gruppen havde over medlemmer. Hvor mange der rent faktisk kom ind i Kongens Have melder historien intet om, men det siger lidt om potentialet i at få fat i befolknin- gen dér hvor de i forvejen befinder sig. Befolkningen befinder sig også på Intet hindrer forvaltningen i at uploade deres egne videoer af områder, projekter, idéer og muligheder på kommunens udendørsarealer eller lave konkurrencer om den bedste brugervideo fra naturen. Da Søren Petersen nævnte det i sit oplæg, bredte der sig en lattermild stemning, for den slags var det vist kun de unge der kunne finde ud af. Her havde Søren en god pointe i forhold til unge og den nye teknik. Det er faktisk aldrig særlig svært. Den eneste forskel er at de unge har brugt den tid det tager at sætte sig ind i det. Det kan I også sagtens gøre. Ligger videoen på youtube, kan man desuden lave et link til den fra kommunens hjemmeside og skabe en langt større dynamik på de ofte noget statiske sider. Penge fra andre Lige meget hvordan vi vender og drejer den, så kommer det desværre ofte tilbage til et spørgsmål om penge. Her er det en interessant pointe at det lader til at den amerikanske tendens til filantropi, hvor store virksomheder eller organisationer donerer eller sponserer velgørende eller almennyttige projekter, for alvor er kommet til Danmark. Stadsgartner i Helsingør Kommune Christian Vang Christensen pointerede ligefrem at kommunernes økonomi er blevet så stram at der i fremtiden primært bør satses på sponsorater og samarbejdsprojekter med virksomheder der vil have en grønnere profil og lidt miljøbevidst reklame. Under diskussionen fortalte flere, hvordan erhvervslivet havde støttet projekter der ikke ville have været råd til ellers. I Næstved ville man have lavet en række bronzeskulpturer på Munkebakken midt i byen. Hver eneste skulptur ville koste kroner, men da de i forvaltningen begyndt at arbejde sammen med erhvervsrådet og gjorde opmærksom på projektet, dukkede der pludselig sponsorer op. Nu har 6 ud af de 7 munke fået en donation på kroner fra forskellige firmaer. I Fredericia betalte en virksomhed også halvdelen af omkostningerne til en ny legeplads efter at det kom frem at der ville gå halvandet år før den tidligere ramponerede legeplads blev forbedret. Samlet set er én ting sikker: Uden en øget profilering, vil der ikke være meget at hente på kommunens budget for park- og naturforvaltere. Det er bare om at komme i gang. KILDER Oplæg og debat mellem: Søren Petersen fra Jøb, Ove & Myrthue, Lone Holm fra Odense Kommune, Kim Gulvad Svendsen, Århus Kommune, Henning Møberg, Fredericia Kommune, Christian Vang Christensen fra Helsingør Kommune og resten af deltagerne på Profilering af den kommunale park- og naturforvaltning på Danske Parkdage den 9. september GRØNT MILJØ 8/

14 Skov & Landskab slår et slag for golf Golfbaner der både er miljøvenlige og gode at spille på, er målet for fremtidens golfbaner - og for et nyt ph.d.-projekt ved Skov & Landskab. Det fokuserer på de hidtil almindeligt brugte pesticider der så vidt muligt skal undgås ifølge den såkaldte pesticidaftale fra 2005 mellem Dansk Golf Union, Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening. Allerede i år skal pesticidforbruget være reduceret med 75% i forhold til niveauet i Ph.d.-projektet retter sig mod fairways hvor 80% af goldbanernes pesticidforbrug sker ifølge Dansk Golfunions grønne regnskab fra Over tre vækstsæsoner udfører Ken S. Krogholm forsøg hvor forskellige mekaniske græsplejeprincipper kombineres med forskellige næringsstofmængder til græsset. Det sker dels under kontrollerede forsøgsforhold, dels på Asserbo og Furesø golfbaner. Forventningen er at ukrudtsmængden kan begrænses gennem god græspleje fordi det giver græsset den bedst mulige konkurrenceevne over for ukrudtet. Men vi mangler viden om hvilke plejestrategier der er mest effektive, siger Krogholm. En af de mere ualmindelige danske kornmarker. En økologisk drevet rugmark ved Melsted, Bornholm. Danmark er kornland nummer et Det danske landbrug er effektivt. Faktisk er det danske landbrug så effektivt at vi er det land i verden der producerer mest korn pr. indbygger kilo pr. mand om året. Det viser FAO tal for 2007, skriver Landbrugsavisen ( ). Men vi udmærker os ikke kun i forhold til at producere voldsomme mængder korn. Danmark ligger også på en soleklar førsteplads når det gælder produktionen af svinekød per indbygger, 322 kilo om året takket være de effektive danske svinebønder. På en fjern andenplads har vi Belgien 96 kilo svinekød pr. indbygger. Kornproduktion og svineavl hænger sammen. Svinene æder byggen. Også med hensyn til hvor meget mælk vi kan producere per indbygger bliver det til en medalje, denne gang dog kun i bronze for både New Zealand og Irland er mere effektive. Effektiviteten er dog ikke uden omkostninger. Ifølge Skov- og Naturstyrelsens Skov og natur i tal 2008 dækker landbruget 62% af Danmarks landjord. At landbruget fylder meget og derfor belaster vandmiljøet med næringssalte er et af naturforvaltningens hovedproblemer. llt Affaldet der var smidt af i skoven. Med masser af personlige visitkort. Skovsvinet fik 1000 kr. i bøde En bøde på 1000 kr. for at tømme pulterkammeret i skoven. Ikke meget, for det svarer ikke engang til hvad det koster at fjerne affaldet. Men det er hvad Retten i Næstved fastslog ved en dom den 8. august. Med organisationen Hold Danmark Rent og en skærpelse af miljøbeskyttelsesloven har regeringen i år ellers varslet en mere markant kurs mod affaldssvineri. Men holder kursen i retten? Søren Fodgaard beskriver i tidsskriftet Skoven sagen fra Valdemarskilde Skov ved Slagelse. Her fandt en kondiløber i juni noget der lignede et tømt pulterkammer med tøj, tasker, flasker, glas og plast. Cirka hvad der kunne være på en stor trailer. Da der var personlige oplysninger i bunken - navne i tøjet, et telefonnummer og kvittering fra en pengeautomat - kunne politiet uden besvær rejse tiltale mod en kvinde fra egnen. Hun afviste ikke desto mindre at have smidt affaldet, men hævdede at en ukendt mand havde fjernet det fra hendes bopæl og læsset det af uden hun vidste det. Den troede politiet ikke på og bad derfor retten om at afgøre sagen - i håbet om at dommen kunne få en præventiv virkning. Anklagen lagde op til en bøde på flere tusinde kroner og erstatning for at fjerne affaldet. Baggrunden var ikke mindst den reviderede miljøbeskyttelseslov der var trådt i kraft et halvt år før. I bemærkningerne til loven står bl.a. at bødeniveauet for privates henkastning af affald i naturen normalt bør være mindst 5000 kr. i førstegangstilfælde. Det blev kun 1000 kr. En dom som den private skovejer Michael Neergaard har karakteriseret som latterlig lav og stærkt krænkende for retsbevidstheden. I godsets skove finder man større bunker affald 2-3 gange om året. sh KILDE Søren Fodgaard: Lille bøde til skovsvin. Skoven 9/08. Sjællandske.dk , , Endnu mere natur i Svanninge Bjerge Bikubenfonden har opkøbt ejendommen Sandbjerggård i den sydvestlige del af Svanninge Bjerge og har dermed udvidet det store naturområde med et kuperet og ret sandet areal. Det tilkøbte område består nu af juletræplantager og løvskov, men med tiden vil området ændre karakter til overdrev. Arealet er et af de tørreste i Svanninge Bjerge med fine betingelser for de varmeog tørkeelskende arter. Opkøbet er sket efter at gårdens ejer Torben Banke som led i et generationsskifte ønskede at afhænde stedet hvor han har boet siden Svanninge Bjerge er med sine nu 475 ha under forvandling til et Nationalt natur- og landskabshistorisk Monument hvor landskabets natur- og kulturhistorie lige siden istiden stilles til skue for offentligheden. 14 GRØNT MILJØ 8/2008

15 CS-3500 ECHO kvalitet til lavpris Spar 400,- Kampagnepris 1.596,- CS-510 Super professionel sav med høj effekt Spar 800,- Kampagnepris 3.196,- NYHED 75060E Bear Vac løvsuger Vejl ,- Kvalitet til skov- og havefolket ES-255ES Professionel og effektiv løvsuger/blæser Vejl ,- NYHED Find din nærmeste forhandler på GRØNT MILJØ 8/

16 Naturen kræver plads, beskyttelse og penge Livlig debat på konferencen Naturen - dynamo i den kommunale udvikling Med landbrugets massive og overrumplende inddragelse af de tidligere beskyttede brakarealer i baghovedet manglede de 200 deltagere på konferencen Naturen - en dynamo i den kommunale udvikling ikke motivation for at debattere hvad der skal ske med naturen i Danmark. Det var Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening der 30. september i Vejle havde sat hinanden og en flok natur- og miljøeksperter og praktikere stævne. Første taler, professor i makroøkologi og forskningschef ved Københavns Universitet Carsten Rahbek, havde dagen før været hovedkilde i Politikens forsidehistorie Regeringen gav grønt lys for omfattende naturødelæggelser. Han forklarede at en almindelige skrubtudse ville havde det bedre i Albanien end i Danmark fordi en ny international rangliste over miljø- og klimaindsats placerer Danmark på en 26. plads efter lande som Costa Rica, Letland og netop Albanien. Han påpegede at naturen i Danmark mangler plads, plads og atter plads. Og netop pladsmangel var et af tre temaer der prægede debatten: Der skal være plads til naturen, der skal passes på naturen, og der skal være penge til naturen. Deltagerne ønskede især en større pose penge til naturen, og den er på vej, lovede miljøminister Troels Lund Poulsen (V). Hovedparten skal findes i miljømilliarden og landdistriktsmidlerne i EU, men miljøministeren opfordrede også kraftigt kommunerne til at opsøge erhvervslivet for at danne grønne partnerskaber. Men måske er også borgerne villige til at punge ud. Professor Bo Jellesmark Thorsen ved Skov & Landskab havde lavet en analyse af de værdier som naturen rummer. Han havde blandt andet set på at værdien af at bo tæt på naturen afspejles i boligformuen i naturnære byområder og på de kommunale indtægtsbudgetter. Han forklarede at selv om danskernes betalingsvillighed for en forbedret beskyttelse af de truede og almindelige dyrearter er svær at fastsætte, ville han forsigtigt sat vurdere at danskerne vil se velvilligt på at der blev brugt 8-10 milliarder om året på denne beskyttelse. Desuden har Bo Jellesmark Thorsen beregnet den direkte merværdi af drikkevand af rent grundvand i forhold til renset grundvand til minimum 2-2,5 milliarder kr. om året. Dertil kommer de penge der kan spares ved et formindsket behov for rensning af drikkevandet. Den aktuelle og massive oppløjning af brakarealerne har sat naturen tilbage. Kornprisen bestemmer. En national naturplan kan være svaret. Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen slog igen og igen til lyd for at naturen skal hænge bedre sammen og påtalte de 98 procent af landets vandløb der er blevet rettet ud eller renset, og nu er omgivet helt til vandkanten af sprøjtede og gødede marker. Hun mente også at regeringens miljøpolitik lider under mangler på klare mål, utilstrækkelige virkemidler, ingen klar ansvarsfordeling og utilstrækkelig overvågning og rapportering. Dertil kunne miljøminister Troels Lund Poulsen svare at Danmark får en national naturplan i forlængelse af regeringens udspil Grøn Vækst. Udspillet forventes nemlig at indeholde en miljø- og naturplan Danmark 2020 som vil prioritere reduktion i udvask- ningen af kvælstof og fosfor og forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Udspillet vil også omhandle emner som Et vækstorienteret landbrug og Investeringer i natur, miljø og vækst. På konferencen skrev yderligere fem kommuner under på den internationale Countdown 2010-deklaration der forpligter underskriveren til at standse nedgangen i biodiversitet i kommunens natur inden år En ud af fem kommuner i Danmark har indtil videre skrevet under på Countdown llt KILDER By- og Landskabsstyrelsen (2008): Enighed om mere natur - og den skal hænge sammen Se også her de enkelte konferenceoplæg. Danmarks Naturfredningsforening, Miljøministeriet, Politiken 29. september Naturbilletten Husk i efterårsferien Skovog Naturstyrelsens Naturbilletten på hjemmesiden Her har styrelsen sammenfattet oplevelser overalt i landet, hvad end man skal have kæresten, babyen eller bedstefar med ud i naturen. Man kan f.eks. opleve Sherwoodskovens hemmelighed i Hørsholm og drage på svampetur i Hammer Bakker. Lettere at bruge askens gødning i landbrug og skovbrug Det er blevet lettere at føre aske fra varmeværkernes fyring med træflis tilbage til land- og skovbrug. Det fremgår af den ny bioaskebekendtgørelse der trådte i kraft 15. august. Efter den doseres asken efter dens indhold af det gifte tungmetal cadmium. Til landbrug må der højst tilføres 0,8 g Cd/ha/år og til skovbrug højst 1,0 g Cd/ ha/år, hvis ellers askens ledningsevne ikke er for høj så planterne svides. For skov svarer det til at man udbringer 3 tons tørstof pr. ha for hver ti år. Fordelen ved at bruge asken er dens store indhold af næringsstoffer (P, Ca, K og Mg) som kan være med til at opretholde skovens stofkredsløb samtidig med at kraftværkerne slipper for et affaldsproblem. De nye regler godkender også nye hjælpestoffer til at fremstille hærdede askepiller. Det letter udspredning og forlænger askens gød- ningsvirkning. Bekendtgørelsen er ledsaget af vejledning, standarddeklaration og et metodeblad som beskriver de metoder der skal benyttes ved analyser, prøveudtagning mv. Udspredning kan ske hele året - men bør helst ske i vækstperioden, og når det ikke regner og blæser for meget. KILDE Miljøministeriet (2008): Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål. Bekendtgørelse nr. 818 af GRØNT MILJØ 8/2008

17 GRØNT MILJØ 8/

18 havedyrkningen. Det har skabt både personlige og økonomiske underværker i området. Det samme er tilfældet i New York. Edie Stone, der er chef for Green Thumb, en underafdeling af New Yorks parkforvaltning, fortæller at fællesdyrkningen i byens Community Gardens skaber en mere kreativ proces end i en traditionel park. Man bestemmer selv hvordan man vil rekreere sig, men man skal også indgå i et fællesskab med de andre havedyrkere. Innanhavets gård består af 30 dyrkningslodder. Beboerne har selv delt, så alle kan få. Foto: Pia Schmidtbauer. Beboerne dyrker haver og venskaber Boligblokkenes halvtomme friarealer spirer. Det giver både sociale, økonomiske og grønne fordele. Tendensen er international. Af Lars Lindegaard Thorsen Boligblokkenes friarealer bruges ofte meget lidt og emmer sjældent af fantasi og frodighed. En måde at få friarealerne til at spire er ved at gøre dele af dem til nyttehaver som beboerne selv dyrker. Det gør ikke bare friarealet mere afvekslende, levende og frodigt. Erfaringer fra Sverige viser at beboerne også bliver boende længere hvis de selv har været med til at udforme og stå for den daglige pleje af blomsterkasser, urtebede, frugthaver eller hvad de har fundet på uden for deres vinduer. Boligforeningen mister ikke penge på at have tomme lejligheder stående og beboerne får større chance for at opbygge venskaber på tværs i opgangene når folk ikke flytter i tide og utide. Et godt eksempel er kvarteret Innanhavet i Hammarby Sjøstad i Stockholm hvor der ligger et boligkompleks ejet af Familjebostäder AB. Her blev der i 2002 tilknyttet en lejlighedshave til hver lejlighed for at gøre kvarteret mere attraktivt. Nu vokser der vindruer, kiwi og figner i gården der før var præget af græs og beton. Det gør både pengemænd og de mere jordnære beboere glade. Dyrker venskaber De fleste er mere nybegyndere end professionelle, og det er en afslappende hobby. Mange standser og arbejder lidt i haven på vej hjem fra arbejdet, fortæller Anna Sommansson til det svenske blad Utemiljö. I dag findes der 30 dyrkningslodder, og gården er ikke længere blot et gennemgangsareal. Som regel opstår der et fællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel når beboere får ansvaret for fælleshaver og står - eller rettere sidder på knæ - side om side med hænderne i jorden. Den erfaring har Anna Sommansson allerede gjort: Første måned talte jeg med flere naboer end jeg gjorde på ti år i min tidligere lejlighed. Og det er nyttehavernes fortjeneste, siger hun. Det er dog ikke kun på den anden side af Øresund der har været gode oplevelser med at få privatpersoner til at opdyrke fællesarealet. I Canada har Community Gardens Toronto haft stor succes med at engagere marginaliserede grupper i Verdens haver Havedyrkning i fælles friarealer er en international tendens som man også kan møde i Danmark. I Svendborg er man for tiden i færd med at stable projektet Verdens Haver på benene. I de to boligområder Byparken og Skovparken bor i alt hvor af 40% har en anden etnisk baggrund end dansk. Svendborg Andels-Boligforening ejer boligerne og sammen med beboerrådgiver Bente Kjær har beboerne valgt lave ti kulturhaver fordi de var trætte af de lidt kedelige græsarealer der skilte de to boligområder. Beboerne blev enige om blandt andet at skabe en tyrkisk have, en vietnamesisk have, en kosovoalbansk have, to fællesarealer og et børneog ungeområde. Den tyrkiske have ligger for foden af en bakke. Det skyldes at haverne i Konia, som er den by de fleste tyrkiske beboere stammer fra, ligger for foden af et bjerg. I den vietnamesiske have vil man først komme gennem et areal fyldt med sølvpil - som om man går gennem en jungle. Man vil også kunne finde et udgravet omrids af landet Vietnam omgivet med blomster. Bosniens have vil bestå af blomster og en lund af æbletræer på m 2. Hver etniske gruppe har altså deres særlige område som både skaber et tilhørsforhold og en ansvarsfølelse over lokalområdet, mens de forskellige grupper giver en hånd med hos hinanden med områderne der forventes færdige i KILDER Interview med SAB s beboerrådgiver Bente Kjær. Pia Schmidtsbauer (2008): Odling som vardagskultur. Gröna Fakta 5/ GRØNT MILJØ 8/2008

19 NEW HOLLAND MED DET PROFESSIONELLE SYN PÅ GROUNDCARE New Holland voelger smøremidler btsadv.com NY BOOMER 3OOO De nye Boomer 3000 traktorer er udstyret med en fire-cylindret, brændstofeffektiv motor på 45 hk. De er udviklet til at imødekommende de alsidige krav der stilles af de professionelle brugere idet de tilbyder: Klassens bedste kabinekomfort med den fremragende SuperSuite kabine, der har uhindret udsyn 360 rundt og gennemsigtigt tagpanel. Klassens bedste manøvreevne med den eksklusive SuperSteer foraksel og SensiTrack systemet, der gør det muligt at foretage skarpe vendinger endog på følsomme græsplæner. NEW HOLLAND TOP SERVICE Support og informationer døgnet rundt Opkaldet er gratis ved opkald fra fastnet telefon. Kontakt venligst dit mobilselskab for oplysninger om takster.alternativ telefonnummer GRØNT MILJØ 8/

20 TO MEGET SMÅ ASK Ny rotorklipper efter ATV en Rødkilde ATV kan som ATV-tilbehør tilbyde bugseret græstilbehør fra den amerikanske producent Kunz. Ny rotorklippermodel, Kunz Rough Cut 44, kan nu præsenteres. Den er med en 17,5 hk motor og en klippebredde på 112 cm mindre end den store Kunz Rough Cut, men stadig en kraftig og robust maskine som importøren kalder en brakpudser. Klippehøjden kan indstilels under kørslen far 4 til 20 cm. e-cutter skærer huller i jorden Uden huller ville ikke være særligt sjovt at spille golf. Det er der heldigvis og hullerne er højst sandsynligt lavet af Finn Skade Hansens ecutter. 65% af alle danske golfbaners greens har et hul som hans golfboremaskine har stået for. Ud over ecutteren har Finn Skade Hansen også opfundet en hulkantmaler og en hulkop-vasker der kan være til stor hjælp for den travle greenkeeper. Skade Hansens firma FSH Machines leverer også cylindriske ferruler med to o-ringe. Det betyder at flaget i hullet altid står lige da greenkeeperen kan bare udskifte o-ringen når den er slidt. Poul Erik Brander har præsenteret Fraxinus sieboldii Shimizu og F. lanuginosa Kajumi Af Arne Kronborg Iforåret sendte tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning, Poul Erik Brander, en ny sort af røn på det danske marked, og nu er han klar med to nye sorter af ask. Som for rønnen er der tale om arter der ikke hidtil har været dyrket herhjemme, og lige som rønnen, Sorbus matsumurana Noriko, har planterne oprindelse i frø indsamlet i bjergene på Honshu i Japan i Den største af de to nye ask, Fraxinus sieboldii Shimizu, bliver cirka tre meter høj efter år. Det har en meget åben krone der tillader lyset at passere så der kan plantes under træet. Det får store, hvide til cremefarvede blomster, men der er endnu ikke herhjemme set frugter i denne art. Træet får rødlige høstfarver. Det officielle danske navn for arten er sieboldsask efter den tyske plantejæger von Siebold. Sortsnavnet kommer fra den japanske professor der vejledte Poul Erik Brander under hans indsamlinger i Japan. Det andet træ er en småbladet ask med det latinske navn Fraxinus lanuginosa der fik Fraxinus Shimizu i blomst. Foto: Poul Erik Brander. Anton Thomsen, Skalborg, til venstre, og Poul Erik Brander ved et eksemplar af det i Danmark nye træ sieboldsask. Anton Thomsen gav det sortsnavnet Shimizu efter den japanske professor der bistod Poul Erik Brander under hans ekspeditioner i Japans skove. Det ses at kronen er meget lysåben, så man fint kan plante under træet. sortsnavnet Kajumi efter professor Shimizus hustru. Det bliver blot 1,0 1,2 meter højt når det er udvokset efter cirka 10 år. Det har grålige grene og typiske askeblade sammensat af fem-syv småblade. Det får stærke røde-purpurrøde høstfarver. Træet blomstrer med hvide til cremefarvede blomster i flade toppe i maj-juni og får små, rødlige vingede askefrugter. Træet har en åben forgrening så lys kan trænge gennem kronen, og så træet kun kaster en let skygge. Planterne blev navngivet ved Poul Erik Branders virksomhed, Orangeriet Nandina i Gravlev ved Rold Skov i Himmerland, ved et arrangement på Havens Dag i september. For navngivningen stod tidligere planteskoleejer Anton Thomsen, Skalborg, der som aktiv har introduceret adskillige nye sorter herhjemme og i udlandet. FORFATTER Arne kronborg er freenlancejournalist med speciale i de grønne emner. 20 GRØNT MILJØ 8/2008

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Strandgården s Affalds-uge 2009

Strandgården s Affalds-uge 2009 Strandgården s Affalds-uge 2009 Sct. icolai Skoles SFO Strandgården Strandgården er en SFO under Sct. icolai Skole i Køge. Hos os er midtbyens børn efter skoletid, ca. 250 fra 5 til 13 år. Vi bor tæt ved

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

Struer jernbaneklub. Oktober 2005

Struer jernbaneklub. Oktober 2005 Struer jernbaneklub Oktober 2005 Så er Ag 68 kommet ud af remisen efter den har fået lavet rust i vognkassen og på taget samt blevet malet op og har fået DSB litrering med nummer 50 86 17-44 0 50-0. Bestyrelsen:

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014 Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014 Bestyrelsens beretning ved formanden. Fra bestyrelsens side vil vi gerne byde jer rigtig hjertelig velkommen her til årets generalforsamling

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Silkeborg

Det Konservative Folkeparti i Silkeborg Det Konservative Folkeparti i Silkeborg Vi holder, hvad vi lover Regions- og kommunalvalg 2017 Indholdsfortegnelse 1. Erhvervslivet... 3 Arbejdspladser... 3 Vi skal styrke iværksætteri... 3 2. Kultur &

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Notat om borgerinddragelse

Notat om borgerinddragelse 13. maj Sagsbeh.:PS J.nr.: 00.15.10-G01-11-17 Vej Park og Miljø Notat om borgerinddragelse Som en del af arbejdet med at udforme en handlingsplan for, hvordan Frederiksberg skal integrere FNs verdensmål

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 1 Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 Velkommen til 25 år jubilæum i Frederikshavn Golfklub. Velkommen til medlemmer, ansatte, sponsorer, samarbejdspartnere og andre venner af Golfklubben og selvfølgelig

Læs mere

Kraner, stilladser, buldozere. Et byggeboom af historiske dimensioner finder sted netop nu.

Kraner, stilladser, buldozere. Et byggeboom af historiske dimensioner finder sted netop nu. Vores by er under forandring. Rammerne for en moderne, attraktiv, europæisk by bliver lagt i disse år. Vi ser det, når vi går gennem byen: Kraner, stilladser, buldozere. Et byggeboom af historiske dimensioner

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 2012 1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 01-04-2012 Studerendes navn: Malene Dyhrman Flou Nielsen Studienummer: PS09727 E-mail.: malene1989@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode

Læs mere

Medlemsnyt september 2007

Medlemsnyt september 2007 Medlemsnyt september 2007 Bestyrelsen lovede på den ordinære generalforsamling, at der fremover jævnligt ville udkomme nyhedsbreve til medlemmerne. I dette nyhedsbrev vil vi orientere om det der er sket

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 Sne, sjap, kulde og bilen vil ikke starte. eller sne, smukke landskaber, hygge indendøre, glögg. Begge dele er jo vinter, men mediernes fokus og måske vores eget?

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

Guide til: Amager for ALLE. Amager for EN, En sjov og aktiv opdagelsestur for hele familien

Guide til: Amager for ALLE. Amager for EN, En sjov og aktiv opdagelsestur for hele familien Guide til: Amager for EN, Amager for ALLE En sjov og aktiv opdagelsestur for hele familien VELKOMMEN TIL EN SJOV OG SANSELIG TUR Byvandringen er en selvforvaltende tur, hvor de voksne deltagere er ansvarlige

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn

Læs mere

Liv & lys i Søndermarken. Byens Netværk Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning

Liv & lys i Søndermarken. Byens Netværk Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning Liv & lys i Søndermarken Byens Netværk 31.05.12 Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning Søndermarken er ved at gennemgå en spændende udvikling og renovering. Parkens kulturhistoriske landskaber og bygningsværker

Læs mere

3. december Jeg skal i skole

3. december Jeg skal i skole 3. december Jeg skal i skole 3. DECEMBER Her er Sallinge Brugs, hvor min bedste kammerat, Per boede. - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere