Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk"

Transkript

1 Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014

2 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden. Det vil sige, til meningen med menneskeheden og hele dens bestemmelse. År 2083 Immanuel Kant ( )

3 Kultur Handlinger Struktur Værdier

4

5 Tell me and I forget, teach me and I may remember, involve me and I learn. Benjamin Franklin Flere personer bidrager med viden Viden bliver indhold og kan kategoriseres Samarbejde ( måske konkurrence) forbedrer indhold Resultatet er mange personers samlede viden Marianne Wurtz s zigzagmodel

6 Hattie 2010, Nordenbo 2008, Bjerresgaard 2006 Læringsstøttende for eleverne målrettet inddragende aktiverende

7 Relationspædagogik 1.0 og 2.0

8 Før-praksis Håndværkerrum Viden Didaktik Metodik Opgave Værdier Professionel personlighed Praksis Undervisningsrum Øjenåbner Relationsledelse Kommunikation Bjerresgaard, 2006

9 Viden gennem overførsel Viden gennem handling Viden gennem flerhed

10 Deling af opgaver Udveksling Mere statisk Effektivitet Videndeling Udvikling Mere dynamisk Innovation

11 Deling af opgaver Udveksling Mere statisk Effektivitet Videndeling Udvikling Mere dynamisk Innovation

12 Mere ægte læretid Hilbert Meyer: 10 bud på god undervisning Flipped Classroom ature=player_embedded

13 Mini - strukturer i undervisningsrummet eksempler

14 Bjerresgaard& Kongsted: Elever lærer sammen gruppearbejde som undervisningsform

15 Gruppe hjælp Perspektivør Bjerresgaard&Kongsted, 2010

16 Reflektør 2r Reflektør 1r Bjerresgaard&Kongsted, 2010

17 Når jeg hjælper en, så når jeg siger ordene så er det som jeg bedre forstår det selv og så bliver jeg glad. Der er mere ro i grupperne, vi laver noget mere og siger noget mere om, hvad vi mener. Det har været sjovt at prøve noget nyt med grupperne. For man lærer hinanden bedre at kende. Hvis man er kritisk ven ved man, hvad man skal spørge ind til hos fremlæggeren. Det er rart, at man ikke skal sidde med hånden oppe og vente på, at læreren ser en. Det er nemmere med rød-gul-grøn. Jeg synes det har været godt, fordi man ikke taler i munden på hinanden, og vi arbejder sammen med andre, som vi aldrig har arbejdet sammen med. Elevudsagn 2.-5.klasse

18 Man kan få arbejdsro for læreren og man kan bedre komme i kontakt med læreren, når man skal have hjælp. Det var godt at have rollerne, fordi man kunne bedre finde sin plads i gruppen det hjalp meget. Så havde drengene for det meste ingen undskyldning for ikke at lytte. Rød-gul-grøn var godt, så man var fri for at have læreren på nakken hele tiden før blev man stresset og forvirret ved at læreren hele tiden kiggede på det man lavede. Begge ting hjalp meget på gruppe-arbejdet. Det gode ved at arbejde med roller er, at man ved, hvem der skal sige hvad, og hvornår de skal sige det. Det gør også, at der er mere ro. Det gode ved rød-gul-grøn er, at læreren ikke kommer og forstyrrer, når det går godt og der er grønt på. Elevudsagn klasse

19 Tak for opmærksomheden!

20 Bjerresgaard: Undervisning og læring på nye måder, Kognition og Pædagogik nr. 91 /2014 Bjerresgaard: Struktur og feedback i elevers læringsfællesskaber IN Hattie m.fl.: Feedback og vurdering Dafolo 2013 Hattie, J.: Synlig læring for lærere, Forlaget Dafolo 2013 Bjerresgaard: Vitaliserende klasseledelse KVaN/90: Klasseledelse, Århus 2011 Bjerresgaard & Kongsted: Elever lærer sammen gruppearbejde som undervisningsform, Dafolo 2010 Fibæk Laursen & Bjerresgaard: Praktisk pædagogik, -metodik i folkeskolen, Gyldendal 2009 Hattie, J. Faculty of Education: Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. New York: Routledge, 2009 Bjerresgaard: Lærer og personlighed brug elevfeedback og bliv en bedre underviser, Gyldendal 2006

Lektor Helle Bjerresgard UCSyddanmark Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014

Lektor Helle Bjerresgard UCSyddanmark Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014 Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014 Faget i mennesket Mennesket i faget Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 13. marts 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Lidt om begreberne hvad er nu hvad?

Læs mere

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende

Læs mere

Den gode og autentiske lærer

Den gode og autentiske lærer Den gode og autentiske lærer Af Per Fibæk Laursen, professor Man kan som lærer være god i to henseender, etisk og teknisk. I begge henseender drejer det sig om at praktisere nogle fundamentale kvaliteter,

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid

Studenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid Studenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid 28. februar 2017 Ane Qvortrup Lektor, Ph.d. Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Institut for Kulturvidenskaber

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN gruppearbejde som undervisningsform 1 Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted Elever lærer sammen gruppearbejde som undervisningsform

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit... 3 2. Teori... 4 Relationsmodellen...

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Relationer i folkeskolen

Relationer i folkeskolen VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015

Læs mere

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet? Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i

Læs mere

Progressiv, konservativ eller virkningsfuld?

Progressiv, konservativ eller virkningsfuld? Progressiv, konservativ eller virkningsfuld? Per Fibæk Laursen Lige siden antikken har der været spekuleret og teoretiseret om god undervisning. Hvilke kvaliteter skal undervisning have, for at eleverne

Læs mere

Notatet er en del af EVA s forundersøgelse til undersøgelsen af Undervisning på mellemtrinnet, som offentliggøres medio 2014.

Notatet er en del af EVA s forundersøgelse til undersøgelsen af Undervisning på mellemtrinnet, som offentliggøres medio 2014. Notat God og motiverende undervisning på mellemtrinnet Fem vigtige elementer i god undervisning I dette notat beskriver EVA, hvilke bud forskningen har på, hvad der er god og motiverende undervisning i

Læs mere

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier? Lektier og lektiestøtte i forandring Adam Valeur Askjær-Hansen, Cand.pæd. i generel pædagogik, Afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og konsulent Den tid, eleverne bruger på lektiearbejde, om det er

Læs mere

Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s

Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Tage Søndergård Kristensen. Professor Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s. 42-45. Debatten om det danske undervisningssystem

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Hvad siger forskningen om lærerens betydning for elevernes læring?

Hvad siger forskningen om lærerens betydning for elevernes læring? Bilag 1 til kredsuds. nr. 044 af den 7. maj 2012 maj 2012 Hvad siger forskningen om lærerens betydning for elevernes læring? Indledning Denne oversigt er udarbejdet som et led i arbejdet med at sætte fokus

Læs mere

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis 40 Feedback - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis NR. 15 NOVEMBER 13 Kirsten Hyldahl Pedersen Adjunkt, UCN Pædagoguddannelsen Feedback er et centralt fokusområde

Læs mere

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT

UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING MED SÆRLIGT FOKUS PÅ DISSES BETYDNING FOR TEORI/PRAKSIS 15. M 2016 UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT Pædagogisk praksisviden Pædagogik og didaktik

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst

Læs mere

Har folkeskolen brug for evidens?

Har folkeskolen brug for evidens? Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 1. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK 06 GUST 2014 PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Differentiering og 28 i klassen!!

Differentiering og 28 i klassen!! Differentiering og 28 i klassen!! Pædagogisk lederkonference 20.jan.2010 Fåborg Ordet difference betyder forskel. At differentiere er at opdele eller tilpasse Begrebet ingen helt forstår* Programpunkter:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne...

Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne... Partsudvalget for kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Undervisningsministeriets sagsnr. 016.38R.391 Indholdsfortegnelse Baggrund.... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer...

Læs mere

Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden

Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden Jacob Lemming, Niels Brock (Nørre Voldgade) Abstrakt I denne artikel præsenteres SUSS metoden. Metoden har fokus på de studerenes mundtlighed og kan bruges

Læs mere

Inklusion gennem undervisningsledelse

Inklusion gennem undervisningsledelse Inklusion gennem undervisningsledelse Peter Andersen Forlagschef, Dafolo A/S;; ph.d. studerende, LSP AAU/UCN Pea@learning.aau.dk Den 8. januar 2013 Disposition Formål Begrebsafklaring undervisningsledelse

Læs mere

Perspektiver på Cooperative Learning

Perspektiver på Cooperative Learning Annette Hildebrand Jensen (red.) Perspektiver på Cooperative Learning at samarbejde om læring Frans Ørsted Andersen, David W. Johnson, Roger T. Johnson, Gitte Højfeldt, Grethe Kjær Jacobsen, Annette Hildebrand

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

4 CASES TIL INSPIRATION. Innovation & inklusion i folkeskolen

4 CASES TIL INSPIRATION. Innovation & inklusion i folkeskolen Innovation & inklusion i folkeskolen 4 CASES TIL INSPIRATION Professionshøjskolen Metropol og FUTU Innovationsbureau har i sam arbejde med lærerteams i København udviklet fire bud på, hvordan arbejdet

Læs mere

Situeret Kollaborativ Læring

Situeret Kollaborativ Læring Program Præsentation Motivation Tilgang og teoretisk baggrund Procesbeskrivelse Special- og almenpædagogiske tilgange Eksempler fra vejledningsforløb Diskussion Feed-back Situeret Kollaborativ Læring Inklusion

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation

Gør tanke til handling VIA University College. Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation "Observation som kvalitetsudvikling Fokus på Observation 2014 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede,

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Er god undervisning NR. 6 NOVEMBER 09

Er god undervisning NR. 6 NOVEMBER 09 Per Fibæk Laursen Stilling og fag: Professor Ansættelsessted: Center for Grundskoleforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Er god undervisning Forskningen giver efterhånden

Læs mere

Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning Skolelederforeningen

Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning Skolelederforeningen TÆTTERE PÅ Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning 1 Skolelederforeningen INDHOLD 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 Hvad er god skoleledelse?... 4 Hvad

Læs mere

Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl

Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl Pædagogisk praksis i skolen Differentiering i fagene Onsdag den 30/09-2015 kl. 09.00-16.00 Præsentation Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann mail@leneheckmann.dk Indhold

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Læreren som forsker. I eget klasserum. I skolens læringsmiljø. - Et fælles videnskabeligt sprog

Læreren som forsker. I eget klasserum. I skolens læringsmiljø. - Et fælles videnskabeligt sprog Læreren som forsker I eget klasserum I skolens læringsmiljø - Et fælles videnskabeligt sprog Hvorfor er vi her i dag? Fordi vi er stolte af at arbejde som lærere, og fordi vi udmærket ved, at vi er de

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder

Læs mere

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? 104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg.

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg. Forord Dette oplæg er udarbejdet i forbindelse med forhandlingerne om den nye folkeskolereform, der påbegyndes den. Med fokus på et ønske om at lovgive om ro i klassen er nedenstående skrevet, som en række

Læs mere

Målstyret undervisning i praksis

Målstyret undervisning i praksis Målstyret undervisning i praksis ANNE MARIE VINTHER 13. MARTS Når disse tre timer er gået, er det målet, at I mundtligt kan reflektere over forskningen om synlig læring, give eksempler på læringsmål og

Læs mere

Læring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Læring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

Læs mere

Bring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen

Bring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 CO-teaching Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 Co-Teaching? Co-teaching occurs when two or more certified teachers jointly deliver substantive instruction to a diverse, or blended, group of students

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Hillerød Kommunes skolepolitik

Hillerød Kommunes skolepolitik Hillerød Kommunes skolepolitik 2016-2020 Indledning Med denne skolepolitik sætter Hillerød Byråd retning for de kommende fire års udvikling af skolerne i Hillerød skolevæsen. Alle elever i Hillerød Kommunes

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

KMD Education teknik eller didaktik?

KMD Education teknik eller didaktik? Uddannelsens navn Modul nummer Modul navn Eksamens termin Antal tegn m. mellemrum Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) 7635104113 Læring og Læringsressourcer Januar, 2014 14.397 KMD Education teknik eller

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Skoleår 2011/12

Undervisningsmiljøvurdering Skoleår 2011/12 Undervisningsmiljøvurdering Skoleår 2011/12 1. Jeg er glad for at gå i skole Meget enig 64% Lidt enig 25% Lidt uenig 11% Meget uenig 0 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i skolen?

Læs mere

Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats

Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Inklusion - for elevernes skyld

Inklusion - for elevernes skyld Inklusion - for elevernes skyld Af Micki Sonne Kaa Sunesen og Karina Mathiasen Bragt i Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion. Nr. 3 2014. Årgang 34 Der er taget en politisk beslutning

Læs mere

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

I det følgende beskrives designet for projekt studieaktivitetsmodellen. Det overordnede projektdesign er baseret på følgende model: projekt 1

I det følgende beskrives designet for projekt studieaktivitetsmodellen. Det overordnede projektdesign er baseret på følgende model: projekt 1 Projektmodel Af Ane Qvortrup og Tina Bering Keiding I det følgende beskrives designet for projekt studieaktivitetsmodellen. Det overordnede projektdesign er baseret på følgende model: Fælles analyseramme

Læs mere

Afd. 1 uvm-undersøgelse

Afd. 1 uvm-undersøgelse Indhold Indhold... 1 Information... 2 Besvarelser medtaget i denne rapport... 2 Fysiske: Sikkerhed... 3 Er du kommet alvorligt til skade på skolen?... 3 Kan du altid finde en voksen, når der er frikvarter?...

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret

Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Undervisningsmiljøet er kortlagt

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering 16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange

Læs mere

Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet. Vi skaber fremtidens skole

Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet. Vi skaber fremtidens skole Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet Vi skaber fremtidens skole 1880 1960 2020 11 mia. mennesker i 2030. (Færre i Europa) Det samfund, som vi i dag er en del af kan ikke blot forstås

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere