NR. 4. SEPTEMBER ÅRGANG. Arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti. Dramatisk nedgang i asylstrømmen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 4. SEPTEMBER 2002. 6. ÅRGANG. Arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti. Dramatisk nedgang i asylstrømmen"

Transkript

1 NR. 4. SEPTEMBER ÅRGANG Arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti Dramatisk nedgang i asylstrømmen

2 leder En kop politi-kaffe... Man må sige, at Enhedslisten har skruet vældig ned for blusset på det seneste. I gamle dage var der trods alt lidt vægt bag deres krav, når de forlangte samfundsomstyrtelse, afskaffelse af den private ejendomsret og indførelse af proletariatets diktatur. Når de i dag går på barrikaderne, drejer det sig om, hvorvidt politifolk må få en kop kaffe og et stykke brød til halv pris, når de på en sur nattevagt kigger indenfor hos Seven-Eleven, McDonald s og Burger King. Det var MF Line Barfod, der som en ren Rosa Luxembourg indigneret gik til kamp mod denne åbenlyse kapitalistiske uretfærdighed. For alle vi andre skal jo betale fuld pris... Den uretfærdige kaffe blev sommerens begivenhed. Der var ikke den avis, der ikke tog emnet op i ledende artikler, der var ikke den minister, der ikke udtrykte betænkelighed ved sædvanen, der var ikke den politi-officer, der ikke med alvorsfuldhed slog fast, at denne»trafik«omgående skulle standses. Og hvad kan vi så lære af dén historie? Ja, for det første må vi lykønske Enhedslisten med en politisk sejr. Den er dem vel undt. De har ikke så meget andet at glædes over for tiden. For andre involverede må sagen derimod i munden efterlade en lidt muggen kaffe-smag: Redaktørerne, ministrene, politi-officererne har takket være deres stålsatte retfærdighedssans været årsag til, at de menige københavnske politifolks sure nattevagter bliver lige en tand surere. Personalet nede på Seven-Eleven, McDonald s og Burger King må nok kigge lidt længere efter de hyggelige natlige besøg af flinke politifolk. Røvere, svindlere, ballademagere og tyveknægte har til gengæld fået friere tøjler, når det gælder de natlige serveringssteder - for nu kommer politiet der ikke længere så ofte. Det pudsige er, at der med trafikken ikke gik noget fra nogen. Ikke én af de øvrige natlige gæster følte sig Foto: Scanpix forfordelt, men fandt snarere, at det var vældig betryggende at spise i godt selskab. Ikke én af politifolkene følte sig på nogen måde bestukket, for med den halvbillige kaffe fulgte ikke et krav om noget-for-noget: Der var ingen returkommission. Alle var glade. Det var for godt til at være sandt. Måske derfor skulle trafikken standses. Nu er de så heldige henne i Amerika, at Line Barfod ikke bor der. Dér var ellers noget at tage fat på for denne nidkære hygge-dræber! Vi tør næsten ikke fortælle hende det af frygt for, at hun rejser over og ødelægger det for amerikanerne, men sandheden skal alligevel frem: I New York findes der vel ikke så meget som én eneste burger-joint, hvor politifolk på nattetjans ikke som noget helt selvfølgeligt henter sig en kop kaffe og en doughnut uden at betale så meget som én cent! Ja, du læste rigtigt, Line: Helt gratis! Ikke en cent! En af vore rejsende reportere, som fornylig besøgte New York, og som i sandhedens tjeneste ville til bunds i denne uretfærdige trafik, spurgte i en sen nattetime, mens han nød en kop -betalt- kaffe i Frank s Burger Bar, Frank om, hvordan det kunne være, at han sådan gik og fedtede for strømerne. Frank så på vor udsendte som om denne kom fra en anden planét:»jo, nu skal du høre,«forklarede Frank:»Her i New York er vi ærlig talt så glade for vore modige politifolk, som til en elendig hyre hver nat sætter livet på spil for at vi allesammen kan få en lidt mere tryg hverdag. Det er hyggeligt, når de kigger ind, og der går altså ikke noget fra mig ved at give en kop kaffe og en doughnut. Det skulle da bare lige mangle!«. Uretfærdigt? Tjah, såmænd - men det skulle da bare lige mangle... Kristne missionærer lever livet farligt. Ude omkring har de måttet døje chikane, overgreb, hån og forfølgelser - ofte med livet som indsats. Det har været betingelserne for de folk, der fulgte deres kald og prædikede evangeliet for hedningene. Mere sikkert har det været for dem, 2 der hér til lands ville udbrede det glædelige budskab. Ansgar havde vist noget vrøvl for år siden. Ellers har vi efter dansk tradition kunnet lytte til missionærerne, hvis vi gad - eller vende det døve øre til. Indtil august Da oprandt dagen, hvor muslimerne med stenkast, hujen og vold drev en kristen missionær ud af en dansk bydel. Mens stenslagene haglede ned over Moses, krøb 12 lokale, ynkelige folkekirkepræster sammen i deres præsteboliger, hvorfra de udsendte et hyrdebrev, hvori de bakkede op om muslimerne.

3 nyhedsbrev Mange har haft mareridtsdrømme om det - og nogle har prøvet det det: at køre i en bil, hvor bremserne ikke virker. Eller hvor styretøjet svigter. Fører og passagerer er overladt til skæbnens gunst. Sådan har Danmarks flygtningeog indvandrerpolitik kørt i 18 år. Føreren ved rattet havde opgivet at bruge bremsen og forsøgte allerhøjst at styre udenom det værste ved at rykke lidt i rattet, mens han forsøgte at berolige passagerne om, at det ikke kunne være anderledes. Der var fuld fart på uden kontrol af tempoet. Det er ændret nu. Vi fik taget et hug i bremsen. Vi er ved at få bilen under kontrol igen og lade farten følge passagerernes ønsker. Vi fik sat skik på tingene. Og efter første ryk i rattet, meldte virkningerne sig straks: langt færre søger asyl i Danmark. Det betyder flere penge til stat og kommune, for hver eneste flygtning med ophold i Danmark betyder kolossale udgifter for samfundet. Mange fremmede kommer aldrig i arbejde, og de fleste søger familiesammenføringer, hvormed skruen uden ende er i gang. Men det var kun den første opbremsning. Vognen triller videre og skal have mange korrektioner også i den kommende folketingssamling, som nu står for døren. Dansk Folkeparti vil sikre, at vores vogntog følger den fart og retning, som danskerne selv måtte ønske. Det epokegørende ved Dansk Folkepartis og regeringens nye flygtningepolitik er, at demokratiet tilbageerobrede magten. Vi havde fået at vide, at der intet kunne gøres, at flygtningestrømmene var kommet for at blive, at Danmark var blevet uforbederligt multikulturelt, at i globalismens tidsalder er nationalstaten forældet osv. Danmarks skæbne er kommet under kontrol. Danmark er blevet mere frit. Men angrebet på friheden lurer hele tiden. I efteråret søsætter Dansk Folkeparti en stor kampagne mod EUs planer om at reducere Danmark til en delstat og kommune i en stor union. Et frit Danmark har vi kaldt kampagnen, fordi vi ser Danmarks fortsatte integration i EU som et permanent angreb på dansk selvstyre. I år 2004 skal der være en stor regeringskonference, hvor EU skal vedtage en forfatning, som det er svært at forestille sig kan have et indhold, uden at den er i konflikt med den danske grundlov. Samtidig står Venstre, Konservative, Radikale og Socialdemokratiet i kø for at få afskaffet de fire danske forbehold. EU er bare en anden måde at opgive bremser og styretøj på eget køretøj. Nu har danskerne indenfor flygtninge- og indvandrerpolitikken taget et fast greb i rat og pedaler, så hvorfor skulle vi dog opgive det igen til EU? Det er ikke værdigt Hvis Danmark opgiver sine forbehold, svarer det i praksis til at lade andre styre bilen. Eller opgive egen bil til fordel for fælles bus, hvor alle skal blive enige om retningen og hastigheden, før der køres. Og hvis det går lidt galt, går det galt for alle. At opgive forbeholdet mod egen rets- og asylpolitik betyder i praksis at give EU ret til at bestemme, hvem der skal være passagerer i vores bil, og hvor den skal køre hen. Det er ikke er frit folk værdigt. Det er at opgive selvstændigheden. Derfor hedder kampagnen Et frit Danmark. Vi skal fortsat køre i egen bil. Det gælder også mønten. I dag kan vi se, hvor fornuftigt det var af danskerne at stemme nej til euroen og ja til kronen i år Renteforskellen mellem Danmark og EU falder og falder og nærmer sig nul. Hvad ingen havde troet muligt er i dag virkelighed. Danmark har en solid økonomi, hvilket vi knap kunne vide, hvis vi ikke havde haft kronekursen som et sundt barometer til at måle tilstanden. Kronekursen er som speedometret eller olietrykket i den danske bil, som gør føreren i stand til hele tiden at vurdere bilens formåen. I Euroland findes kun ét fælles speedometer, hvilket mest gavner gratister blandt passagererne, som så lettere kan fare på andres bekostning. Et frit Danmark kunne stå som overskrift for hele Dansk Folkepartis politik. For et frit Danmark er et Danmark, hvor danskerne selv bestemmer. Vi skal ikke bortgive suverænitet til EU eller nogen anden international organisation. Vi skal samarbejde, men samarbejde forudsætter selvstyre. For ellers er der ikke noget at samarbejde om, hvis man ikke selv kan bestemme. Jeg håber, alle vore medlemmer og sympatisører vil gøre et stort arbejde for at få vores kampagne bragt ud til flest mulige danskere. Der er brochurer og plakater, foldere og pjecer og friske nye oplag af Danmarks Riges Grundlov. Vi skal kæmpe for selvstændigheden på torve og gader, på skoler og uddannelsesinstitutioner, i aviser og blade og overalt hvor vi kan komme frem med vores budskab. Der er ingen tvivl om budskabet: Et frit Danmark. Nu skal det bare spredes ud. 3

4 indland Arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti F & Ø næsten udslette Af Søren Espersen Danske arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti. Det fremgår af SiDs egen sommerundersøgelse af folketingsvalget 2001, som offentliggøres og kommenteres i Specialarbejderforbundets tidsskrift, Fagbladet. Af undersøgelsens kommentarer fremgår, at de unge og den traditionelle arbejderklasse var en stor del af årsagen til, at Danmark skiftede regering. Undersøgelsen viser samtidig, at Socialdemokratiet ikke forstår den nye politiske dagsorden. De tætte relationer mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen afspejles nemlig kun i en vis grad i medlemmernes politiske holdninger. Hos de unge arbejdere er udviklingen markant ja, nærmest sensationel: Blandt SiD-medlemmer under 40 år stemte 25 procent ganske vist på Socialdemokratiet, men 30 procent på Dansk Folkeparti. Ved daværende S-formand, Svend Aukens kanonvalg i 1990 fik Socialdemokratiet 57 procent af samtlige arbejderstemmer. Lige siden er andelen faldet og faldet, og ved valget sidste år gik det helt galt med bare 30 procent til Socialdemokratiet. I samme periode er Venstre firedoblet fra 7 procent til 32 procent og har dermed overhalet Socialdemokratiet som Danmarks største arbejderparti. Men hertil skal lægges, at Dansk Folkeparti hentede 18 procent af samtlige arbejderstemmer dobbelt så mange som SF og Enhedslistens tilsammen 9 procent. Med dette er F & Ø praktisk talt udslettet som arbejderpartier. Af SiD-medlemmer stemte hver femte, 20 procent, på Dansk Folkeparti. Af disse kom hver femte direkte fra Socialdemokratiet. Overfor Fagbladet kommenterer valgforskeren, Jørgen Goul Andersen, som leder den store valgundersøgelse, der offentliggøres i sin helhed om et halvt år: - Tallene viser, at tilknytningen til arbejderpartierne er blevet svagere. Det skyldes, at der er kommet nye politiske emner til. Et eksempel på de emner er lov og orden og flygtninge og indvandrere, der spillede en stor rolle under valgkampen, og hvor Socialdemokratiet under valgkampen afslørede, at de 4 - Det er først og fremmest indvandringspolitikken, der gør, at jeg har valgt Dansk Folkeparti som mit parti. Jeg mener, at Socialdemokratiet hér helt har svigtet sine traditionelle vælgere, siger Brian Skov Nielsen, som også er tilfreds med Dansk Folkepartis sociale profil. Den unge elektriker, som i øvrigt også pryder forsiden af dette nummer, - er 20 år gammel og stemte ved sit første folketingsvalg/kommunalvalg på liste O. Brian Skov Nielsen, som bor i den jyske landsby Frederiks ved Karup er om kort tid uddannet elektriker og blandt de mange faglærte og ufaglærte arbejdere, som i disse år strømmer til Dansk Folkeparti. manglede klare holdninger. Arbejdere har altid været uenige med arbejderpartierne i nogle sager. Men det har aldrig betydet det store tidligere, fordi velfærdspolitikken holdt arbejderne fast ved arbejder- Foto: CH press foto

5 t som arbejderpartier Foto: Scanpix SF og Enhedslisten - her personificeret i folketingsmedlem Keld Albrechtsen - kryber op på hvad det skal være, dukker op i alle sammenhænge, demonstrerer og marcherer - og taler og taler og taler. Tilsyneladende helt uden effekt: Arbejderne hører ikke længere efter. F og Ø er nu næsten udslettet som arbejderpartier partierne. Men når de nye politikområder bliver vigtigere, så rykker arbejderne, siger Jørgen Goul Andersen. Mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er populære hos specialarbejdere, er SiDere til gengæld knap så glade for Venstre og de Konservative. De to regeringspartier fik i alt 27 procent af SiDernes stemmer - mindre end Venstre fik alene ved valget sidste år. DF overhaler S Undersøgelsen viser, at de nye politikområder som eksempelvis flygtninge slår stærkest igennem hos unge vælgere, og de unge derfor er hurtigst til at forlade de gamle arbejderpartier. Tallene afslører, at der er nogenlunde lige mange unge arbejdere under 40, som stemmer på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Nemlig henholdsvis 25 og 23 procent. Ser man kun på medlemmer af SiD, er tendensen som nævnt endnu stærkere - her vil omkring 30 procent stemme på DF, mens kun 25 procent vil sætte deres kryds ved det gamle arbejderparti. Valgforskeren fra Aalborg Universitet peger på flere andre grunde til, at valget sidste år medførte et systemskifte. En var, at Socialdemokratiet førte en dårlig valgkamp. Den fadæse kostede op mod tre procent af vælgernes gunst, påpeges det. Socialdemokratiet fik ikke fat i de vælgere, som først besluttede sig under valgkampen. Konkret slog Socialdemokratiets forsøg på at spille på terrorangrebet 11. september fejl, idet interessen for terroraktionen allerede i den første uge af valgkampen faldt fra 14 procent til 7 procent af vælgerne. - Terrordagsordenen associerede til flygtninge og indvandrere, hvor S manglede en klar strategi. Så Socialdemokratiet skød sig ikke bare i foden, men i knæet, siger Jørgen Goul Andersen. SiD-undersøgelsen fremhæver, at 23 procent af vælgerne pegede på flygtninge/indvandrer-problematikken, og 55 procent af vælgerne på velfærden som de vigtigste emner under valgkampen. På sundhedsområdet pegede 46 procent på de borgerlige som den bedste garant for en bedre sundhedsindsats, mens kun 26 procent pegede på Socialdemokratiet. Det samme gjaldt med hensyn til ældreomsorgen. SiD-fakta sådan stemte arbejderne: årige arbejdere generelt: S: 25 %, V/K: 38 %, DF: 23 % SiD-medlemmer: SF/Enh.: 8 %, S: 39 %, Midterpartier: 6 %, V/K: 27 %, DF: 20 % SiD-medlemmer under 40 år: S: 25 %, DF: 30 % Per Stig blæser på det danske sprog Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er ligeglad med, om markante domme ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gøres tilgængelige på dansk. Det fremgår af et svar til Dansk Folkepartis Peter Skaarup, som har spurgt, om regeringen vil sørge for, at de væsentligste domme bliver oversat. Af ministerens svar (sp. 2757) fremgår det, at han ikke finder det nødvendigt, idet dommene mest bruges af eksperter. I løbet af det sidste år er der faldet to domme ved domstolen som er meget vigtige for Danmark. Dels har domstolen forbudt et islamistisk parti i Tyrkiet, Velfærdspartiet, bl.a. fordi partiet gik ind for sharia og brug af tørklæder. Og dels har domstolen afvist en klage fra en muslimsk lærer i Schweiz, som følte sig diskrimineret i forbindelse med en fyring, idet hun nægtede at lægge tørklædet. Altså to domme, der klart fortolker fundamentalistisk islam som uforenelig med et moderne demokrati - hvilket i høj grad burde blive genstand for en offentlig debat, men som i følge udenrigsministeren altså ikke er af interesse for almindelige danskere. Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, henviste i et indlæg i Jyllandsposten til den ene af dommene, og fik efterfølgende mange henvendelser fra danskere, der gerne ville læse dommens ordlyd, som altså desværre kun er tilgængelig på fransk. Dansk Center for Menneskerettigheder, som normalt er meget optaget af domme fra Menneskerettighedsdomstolen, har ikke beskæftiget sig med de to domme. Ingen af dommene bliver omtalt på centerets hjemmeside, ligesom man ved opringning til centeret ikke kan få orientering om dommene, som altså erklærer tørklædet for et religiøst og missionerende symbol. 5

6 indland Koranen - ingen aner, hvad der står Af Alex Ahrendtsen Den er en af de mest omtalte bøger i Danmark i de senere år. Alle taler om den. Alle henviser til den. Men i virkeligheden ved de færreste, hvad der står i den. Er dansk det eneste sprog, man taler, er man på Herrens mark, hvis man vil vide, hvad Koranen siger. Der findes nemlig ingen fuldstændige danske oversættelser, der er til at stole på. Den eneste danske udgave af hele koranen er Abd al-salam Madsens fra 1967/1989, og den anerkendes hverken af den seriøse forskning eller af islamiske teologer, fordi en række vers i Madsens oversættelse og især hans noter er omstridte. Når Bibelen i dag bliver oversat fra græsk, hebraisk og aramæisk, er det et helt hold af sprogkyndige, teologer og forfattere, som står bag. Anderledes med Koranen. Her er det en-mands-foretagender. Der indsniger sig ofte fejl, for intet enkeltstående menneske kan beherske alle de discipliner, som en grundig oversættelse forudsætter. Alene kendskabet til 700-tals arabisk er nok til at beskæftige en række semitiske sprogforskere. På dansk har vi derfor kun hidtil haft oversættelser i udvalg ved siden af A. S. Madsens. Første gang i 1915 ved Agnes Clausen. Siden kom professor Frants Buhls i Aminah Tønnsen Echammari og Nur Muhammad Michael Thetmark, to indfødte konverterede danskere, har begge udgivet udvalg inden for de seneste år, men dem bør man se bort fra, fordi de har anvendt oversættelser som forlæg. Professor Finn O. Hvidberg-Hansen oversatte i 1997 udvalgte vers i sin bog»koranen i udvalg«. Den er god, fordi versene er opdelt efter tema, og det gør det nemt at se, hvad Koranen siger om vinen, ikke-muslimer osv. Bogen er forsynet med en fremragende indledning, der kort og præcist fortæller om Muhammed og om Koranen. Hvidberg-Hansens oversættelse kan varmt anbefales, selvom han har udeladt Koranens skrappeste vers om ikke-muslimer. Koranen er ikke det bedste sted at begynde, hvis man vil vide noget om islam, fordi den er meget usammenhængende. I Koranen findes fx over 260 vers, som indbyrdes modsiger hinanden, bl.a. om vinen. Den tematiske opdeling af versene er derfor en stor hjælp til førstegangslæseren. Fine oversættelser Kan man ikke fremmedsprog, og vil man ikke nøjes med A.S. Madsens, er der hjælp at hente i vore nordiske nabosprog. Her bør man bruge den svenske af K.V. Zetterstéen og det norske udvalg af Harris Birkeland. Der findes også en fuldstændig norsk oversættelse ved Einar Berg, som er mindre god. På hovedsprogene er der fine oversættelser. På tysk har Dramatisk nedgang i asylstrømmen Foto: Scanpix Af Anders Skjødt Antallet af asylansøgninger, opholdstilladelser i asylsager og familiesammenføringer er faldet dramatisk - et særdeles synligt resultat af vælgernes dom den 20. november Der er i 2. kvartal af 2002 indgivet 23 pct. færre asylansøgninger, 6 givet 32 pct. færre opholdstilladelser i asylsager og 19 pct. færre tilladelser til familiesammenføring i forhold til 1. kvartal. - Faldet over hele linien må helt klart tilskrives de signaler, som regeringen og Dansk Folkeparti har udsendt til omverdenen. Ændringerne i udlændingeloven trådte først i kraft 1. juli 2002 og har derfor endnu ikke indvirkning på de lavere tal, påpeger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Peter Skaarup. Men det betyder, at jeg har en forventning om, at kurven fortsat vil falde, og det er jo positivt. Den nye udlændingelov gør det mindre attraktivt at søge asyl i Dan-

7 de to. Max Hennings fra 1888 og Rudi Parets fra 1983 er begge hovedværker. På engelsk er det derimod helt uoverskueligt med et hav af oversættelser. Islamiske oversættere undgår i øvrigt at kalde deres arbejde for»en oversættelse«. Det var i mange århundreder forbudt at oversætte Koranen, fordi den er nedfældet på»guds eget sprog«, arabisk, og fordi muslimerne tror, den er en afskrift af en himmelsk urbog. Man skulle i stedet lære sig arabisk, hvis man ville læse den selv. Eller stole på, hvad præsterne sagde. Islamiske teologer og oversættere siger den dag i dag, at Koranen på grund af det arabiske Koranen - mange danskere taler om den, men kun få aner, hvad den indeholder. Det er heller ikke let at vide - hvis man da ikke kan arabisk. sprogs rigdom ikke kan oversættes, men de sidste år har denne holdning ændret sig. Nu bliver Koranen flittigt oversat, ofte finansieret af Saudi-Arabien. Hvor Koranen tidligere blev brugt til at udbrede arabisk kultur og sprog, bliver den i dag anvendt til at omvende især vesterlændinge til islam. Da oversættelserne sker med henblik på mission, må man sætte spørgsmålstegn ved deres lødighed. Det kan derfor ikke gå hurtigt nok med en videnskabelig oversættelse af Koranen til dansk. På internettet er Koranen lagt ud med gode søgefunktioner, hvis man altså kan tysk eller engelsk. Engelsk: Tysk: - yderligere kan henvises til følgende bøger om Koranen og islam: Jens Christensen: Islam. Muhammedanisme og muhammedanermission, København 1959; Frants Buhl: Muhammeds Liv, Poul Kristensens Forlag, København 1998; Rolf Slot-Henriksen: Ren - Uren, Tilladt - Forbudt i islam og konsekvenser for samfundet. Forskelle i islamisk, jødisk og kristen kultur, ISBN samt Finn O. Hvidberg-Hansen: Koranen i udvalg, København Det er en god idé at anskaffe sig flere forskellige koranoversættelser og så sammenligne de enkelte versioner. Der kan være ganske store forskelle, som nedenstående viser. Den danske og norske oversættelse har slå på halsen og slå dem over fingrene, hvor den svenske, tyske og engelske vælger halshugning og hugge fingrene af. Hvem har så ret? Tja, som ved al oversættelse kommer det an på øjnene, der ser. Rædsel i hjerterne»da din Herre åbenbarede til englene: Jeg er med jer, styrk da dem, der tror. Jeg vil kaste rædsel i hjerterne på dem, der er vantro. Og (I troende), slå dem da over deres halse og slå dem over fingerspidserne.«a.s. Madsen, 1967/1989»Og Herren inspirerte englene, Jeg er med dere! La de troende holde stand! I de vantros hjerter vil Jeg kaste skrekk! Gi dem et slag over nakken, og slå dem over deres fingre!«norsk, Einar Berg 1989»Och när din Herre meddelade änglarne denne uppenbarelse: Jag är med eder; styrken alltså dem, som tro! Jag skall injaga skräck i deras hjärtan, som äro otrogna; halshuggen dem och huggen av dem alla fingrarna!«svensk, K.V. Zetterstéen, 1917/1979»Als dein Herr den Engeln offenbarte: Ich bin mit euch, festigt drum die Gläubigen. Wahrlich in die Herzen der unglaubigen werfe Ich Schrecken. So haut ein auf ihre Hälse und haut ihnen jeden Finger ab.«tysk, Max Henning 1888/ Annemarie Schimmel 1991»When your Lord revealed to the angels: I am with you, therefore make firm those who believe. I will cast terror into the hearts of those who disbelieve. Therefore strike off their heads and strike off every fingertip of them.«engelsk, M.H. Shakir, mark, idet færre vil kunne anerkendes som flygtninge efter de nye regler, der gives lavere sociale ydelser end tidligere, og kravene i forbindelse med familiesammenføring er skærpet. Alle ansøgninger om familiesammenføring, der er indgivet inden 1. juli 2002 behandles efter de gamle regler. Men efter de nye regler må den person, der gerne vil have sin familie herop, ikke have været på bistand det seneste år og skal tillige have stående i banken til dækning af eventuelle offentlige udgifter til den familiesammenførte. - Derfor forventer jeg et fortsat fald i antallet af familiesammenføringer, når nye ansøgninger skal behandles efter de nye regler, siger Peter Skaarup. Danmark er med ændringerne i udlændingeloven ikke længere menneskesmuglernes 1. prioritet at sende flygtningene til. - Mange asylansøgere flygter ikke, fordi de er forfulgte, men på grund af fattigdom, sagde cheftalsmand Kris Janowaky fra FNs flygtningehøjkommissariat midt på sommeren. - Det siger noget om dem, der ikke søger asyl i Danmark. De er formentlig heller ikke rigtige flygtninge og jeg tror, det er dem, det bedre lykkes at undgå med den nye udlændingelov, siger Peter Skaarup, der påpeger, at Dansk Folkeparti løbende følger udviklingen på udlændingeområdet. 7

8 portrættet Poul Nødgaard - Dansk Fo Af Pia Riedel Poul Nødgaard, medlem af Folketingets Præsidium, MF, formand for Folketingets kommunaludvalg, fortæller her om sin opvækst, familiens betydning, tiden som kommunesekretær, om vejen ind i politik og om det daglige arbejde som politiker. Nødgaard er en af Dansk Folkepartis stiftere - i dag partiets nestor. Hvad er det vigtigste for dig i arbejdet som politiker? - Jeg vil gerne være med til at forme samfundet i den retning, jeg mener er den rigtige. I den proces er det væsentligt, at man i det daglige har en utrolig tæt kontakt til det lokale bagland. Det er også vigtigt at brænde for de politiske sager. Jeg har lige været forhandler i forbindelse med medieforliget og er for tiden stærkt optaget af en ny universitetsreform. Desuden arbejder jeg som formand for kommunaludvalget på at få amterne nedlagt, og hvis kommunalreformen fra 1970 skal ændres, så der bliver færre kommuner, må det ske efter et folkeligt ønske, eventuelt via folkeafstemninger. - Man får som politiker mange henvendelser fra folk, og jeg tager mig ekstra meget af sager, hvor jeg kan se, at et menneske er kommet i klemme i det offentlige system. Det er ikke alle beskåret at komme på livets grønne gren; nogle kommer på skyggesiden, ofte uforskyldt, og dem har vi en forpligtelse til at hjælpe videre i livet, så de kommer på rette kurs. Det, mit liv har lært mig, er, at selvom vi er født med samme muligheder, så får ikke alle chancen for at udvikle dem. Opvæksten i Nordjylland - Jeg har mine rødder i Vendsyssel, men efter 45 år på Sjælland føler jeg mig hjemme her. Vi var en søskendeflok på seks, og mine forældre ejede og drev et hotel i Østervrå, hvor jeg serverede ved bryllupper og andre fester. Så jeg lærte at tage fat fra ganske ung og at være ansvarlig. Derfor tager jeg mine arbejdsforpligtelser som politiker meget alvorligt. Har din politiske interesse rod i din opvækst? - Jeg kan huske de årlige grundlovsmøder, og min far var politisk interesseret, men ikke min mor. Hun havde rigeligt at se til på hotellet. Jeg er faktisk ked af, at min far ikke nåede at se mig gå ind i politik og sidde i en offentlig forsamling. Det ville have glædet ham. - På hotellet blev der holdt politikermøder, og som dreng gik jeg rundt og undrede mig over, at politikerne efter hede diskussioner stadig kunne være i stue sammen bagefter. Det kunne jeg godt lide. Hvilke jobs havde du, inden du gik ind i politik? - Jeg startede som elev i kommunal administration i Volstrup ved Sæby, hvor jeg havde en kompetent og venlig chef. Jeg blev mødt med respekt, hvilket er utrolig vigtigt i omgangen med andre mennesker. - I 1957 kom jeg ind i Livgarden, hvor jeg gik vagt ved Gråsten, Sorgenfri og ved Amalienborg Slot. Jeg ønskede at komme ind på selve Amalienborg, men vidste det var en uopnåelig drøm. Det blev dog senere en realitet i kraft af mit medlemskab af Folketingets Præsidium - nemlig ved Nelson Mandelas besøg i marts 1999, hvor jeg var inviteret med til middagen. Det var en stor oplevelse. - Senere blev jeg ansat som kommunesekretær, det man også kalder kæmner, i Vigersted. Der var interne uoverensstemmelser på grund af et forestående skolebyggeri, men det vidste jeg intet om inden jeg blev ansat. Med min diplomatiske sans, hvis jeg selv må sige det, klarede vi dog skærene, og skolen blev bygget til alles tilfredshed. Desuden besluttede sognerådet at sætte en byudvikling i gang for at holde på de unge familier; grunde blev udstykket, huse bygget, og landsbyen Vigersted voksede sig større og større. Det var en spændende tid. Et nyt liv - Jeg var kommunesekretær indtil kommunalreformen i Vigersted blev lagt sammen med andre kommuner til den samlede Ringsted Storkommune. Man gik fra ca kommuner til 275 kommuner. Jeg blev ansat i skole- og kulturforvaltningen, hvor jeg befandt mig som en fisk i vandet og opbyggede mange gode kontakter. Men i 1986 blev mere end 30 års borgerligt styre afløst af et socialistisk flertal. Vores kemi passede ikke sammen, og derfor enedes vi om, at vore veje måtte skilles, og jeg gik på pension fra min tjenestemandsstilling. Hvornår gik du ind i politik? Foto: Elizabeth Saxe Poul Nødgaard:»Som politiker skal man brænde for sagerne og have tæt kontakt til det lokale bagland«. - Jeg fik nærmest et nyt liv serveret, da jeg i 1986 gik på pension. Jeg kunne jo ikke bare gå derhjemme og bage boller, som jeg bagte mange af til venner og bekendte. Ja, jeg er faktisk god til at lave mad - hvis jeg selv må sige det! Så i et par år var jeg ansat i en privat virksomhed, hvor jeg kørte bogholderiet på EDB. - Og nu vi er ved det med bogholderiet, så ved folk inde på Christiansborg godt, at man ikke skal lave uoverlagte økonomiske dispositioner, hvis jeg ser det. Det har noget at gøre med, at mine forældre i tredivernes krise havde meget små kår. Der var trods alt seks barnemunde, der skulle mættes. Derfor er alt, der i mine øjne tenderer frådseri, ikke godt. Jeg er ikke fedtet, blot lidt påpasselig... - I 1988 meldte jeg mig ind i Fremskridtspartiet. Jeg havde ikke planer om en plads i Folketinget, men Holbæk-kredsen manglede en folketingskandidat. Efter overtalelse sagde jeg ja til at stille op og røg ind i Folketinget i 1990 og igen i Jeg blev desuden 1. viceborgmester fra 1990 i Ringsted Kommune, da det røde flertal igen var vippet af pinden. Ved folketingsvalget i 1998 blev jeg valgt ind for Dansk Folkeparti i Århus Amt og blev genvalgt ved valget november 2001 i Vestsjællands Amt. Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995 hvad betød den begivenhed for dig? - I 1995 var der det vanvittige 8

9 lkepartis nestor Foto: Elizabeth Saxe Poul Nødgaard, hans kone Hanne, datteren Karin og to af børnebørnene, Kristine og Kristian, ved Vigersted Kirke. Foto: Elizabeth Saxe»Hjem og familiesammenhold betyder meget for mig«, siger Poul, der har været gift med Hanne i 41 år. landsmøde med strid og ballade. Derfor skulle der ske noget nyt, og allerede dagen efter mødet opstod tanken om at stifte et nyt parti. Vi lavede en skabelon og fandt på navnet Dansk Folkeparti, som vi straks fandt egnet. Det var ikke en let start, men sjovt og udfordrende, og efter et halvt år var partiet opstillingsberettiget. Vi vidste hurtigt, vi ville nå målet, og det var en stor sejr den dag, vi skred over gården til Indenrigsministeriet og fik godkendt de mange underskrifter Ḣvad betyder posten i Folketingets Præsidium? - Den betyder mest det, at vores parti er repræsenteret som det trediestørste parti, og at vi har indflydelse på de daglige processer i Folketingets arbejde. Den vigtigste opgave er, at alle folketingsmedlemmer synes, de bliver godt betjent i folketingssalen og af de øvrige interne systemer på Christiansborg. Præsidiet sørger for, at rammerne for alt dette er i orden. Derudover er der de repræsentative opgaver, jeg deltager i, som naturligvis også er spændende. Hvad betyder familien for dig? - Jeg har været gift med Hanne i 41 år, og vi har haft huset i Vigersted i 32 år, så hjem og familiesammenhold betyder meget for mig. Men familien forsømmer man jo somme tider som travl politiker. Jeg gør dog alt, hvad jeg kan for at have en tæt kontakt med mine to døtre, svigersønner og fire børnebørn. Hvis børnebørnene er her, når jeg står af bussen uden for døren, springer de i favnen på mig - jeg kan dårligt nå at få mit overtøj af. Vi arrangerer også familieture for eksempel til Faaborg på Sydfyn, hvor vi bader, spiller minigolf, går på museer og nyder by og egn. - Jeg besøger også børnebørnenes skoler, hvor jeg sidder med en hel dag og følger undervisningen og ser, hvordan det går dem. Hvad skolen angår, er eleverne slemt urolige i dag. Jeg mener, at opdragelsen er hjemmets opgave, og lærernes opgave er alene at lære børnene det faglige stof, så de er godt rustet til et kompliceret samfund med høje krav. Forældrene skal sørge for, at barnet er udhvilet, har fået morgenmad og er motiveret til at modtage dagens undervisning. Hvis de tre elementer var opfyldt, så folkeskolen helt anderledes ud. Hvad er et godt venskab? Jeg er så heldig, at min kone og jeg har venner, vi har kendt gennem mere end 40 år. Gode venner kan man stole på i både med- og modgang, og selvom man måske ikke ses så ofte, er kontakten der straks, når man mødes igen. Gode, varme venskaber er en gave. Blå bog Navn: Poul Nødgaard Bopæl: Vigersted ved Ringsted Alder: 65 år Erhverv: Medlem af Folketingets Præsidium, formand for kommunaludvalget, folketingsmedlem siden 1990, i Ringsted Byråd samme periode. Tidl. beskæftigelse: Ekspeditionssekretær Fritidsinteresser: Familien og traveture 9

10 boganmeldelse Oriana Fallaci: Det er religionskrig 10 Af Inger Meyer Med bogen»vreden og Stoltheden«bryder Oriana Falaci ti års tavshed. Hun bryder tavsheden efter katastrofen den 11. september om morgenen, da tvillingetårnene sank i grus tæt ved hendes hjem på Manhattan og rev tusinder af mennesker med sig i døden. Oriana Fallaci tror ikke, at den islamiske terrorisme er slået med Talebans nederlag i Afghanistan. Religionskrigen er et faktum, der har været uomgængeligt lige siden krigen i Libanon. Med sit verdensberømte mod anklager hun rasende Vesten for fejhed. Vi er blinde, og vi har ikke villet lugte stanken fra den kommende krig. Angrebet på New York er straffen. Oriana Fallaci oplever angrebet på World Trade Center (WTC) i sin lejlighed på Manhattan. Hun bliver grebet af en uforklarlig frygt og tænder for TV, hvor hun ser det ene tårn stå i flammer. Hun tror, det er en ulykke, men da det næste fly styrer mod det andet tårn, ved hun, at hun er vidne til historiens største terrorangreb. Oriana Fallaci er den verdensberømte italienske journalist og tidligere krigskorrespondent. Hun lever i exil på Manhattan, fordi hun ikke kan holde den venstreorienterede meningsterror ud, som hun oplever hjemme i Italien. Hun arbejder ikke længere som journalist, men skriver på en bog om sit liv. Overvældet af rædsel over det hun har været vidne til, sætter hun sig til skrivebordet og skildrer sine følelser ved terrorangrebet. Resultatet er den foreliggende bog. Da hun få dage senere bliver kontaktet af en italiensk bladudgiver, der vil have hende til at fortælle om sine oplevelser og tanker, beslutter hun sig til at bryde sin tavshed.»der er øjeblikke i livet, hvor det er en fejl at tie stille og en pligt at tale. En borgerpligt, en moralsk udfordring, et kategorisk imperativ, som man ikke kan unddrage sig«. Oriana Fallaci forkorter sin bog, idet hun fjerner mange personlige oplevelser. Resultatet er en avisartikel, der bliver solgt i en million eksemplarer i Italien. Reaktionerne har været voldsomme, fra det hadefulde til det begejstrede, og en større avis har bebrejdet hende, at hun har spaltet Italien i to. Hun skriver tørt, at Italien vist ikke har brug for hende til at splitte den italienske befolkning. Muslimsk 5. kolonne Oriana Fallaci foragter historiens selvmordspiloter, uanset om det er japanske soldater eller muslimske Al- Qaeda krigere. Hun ser dem som forfængelige påfugle, der begår deres forbrydelser for at blive berømte og kendt i hele verden og få en sikker plads i det muslimske paradis. De er ikke helte og martyrer. Martyrerne er tværtimod passagererne i flyvemaskinerne og ofrene i WTC. De sande helte er de passagerer, der ved at tage kampen op med flykaprerne, fik det ene fly til at styrte ned, og således reddede Det Hvide Hus. Oriana Fallaci mener, at der er tale om et nutidigt»mod«-korstog, det vil sige et korstog rettet mod den vestlige civilisation. Og målet er verdensherredømmet for Osama Bin Laden og islam. I en amerikansk TV-udsendelse nogle måneder senere siger Bin Laden, at FNs generalsekretær Kofi Annan er kriminel, og at England, Frankrig og Italien står på listen over fjender, der skal straffes. Og han fortsætter:»i sit inderste er vores krig en religionskrig. Og den, der benægter det, lyver. Alle arabere og alle muslimer bør slutte op om den. Hvis de er neutrale, fornægter de islam. De arabiske og muslimske ledere, der er i FN og accepterer deres politik, stiller sig uden for islam, de er vantro, som ikke respekterer profetens budskab. De muslimer som henviser til de internationale institutioners legitimitet, giver afkald på den eneste virkeligt legitimitet; nemlig den der kommer fra Koranen. Det store flertal af muslimer i hele verden har bifaldet angrebet på tvillingetårnene. Det er resultatet i flere opinionsundersøgelser«. Oriana Fallaci frygter, at næste fase i det muslimske korstog mod Vestens kultur vil blive kemiske og bakteriologiske angreb mod vore storbyer. Angrebene vil også blive rettet mod de europæiske storbyer. Den muslimske 5 kolonne i Vesten er nu på 50 millioner arabere. I alle store byer er der sleepers, sovende kampceller. Hun nævner de, der er omkring imamerne i Milano, Torino, Genua og Rom. Afsky for Arafat Hvem er da denne Oriana Fallaci, som er så sikker på, at hun kender de planer»allas Sønner«har. Under Anden Verdenskrig var hun med i faderens modstandsgruppe»retfærdighed og frihed«, og hun var 14 år ved krigens slutning. Hun blev hjemsendt med løn fra hæren, som i krigens sidste dage havde forenet sig med modstandsbevægelsen. Efter at have bekæmpet Nazi-fascismen bliver hun journalist og krigskorrespondent i Vietnam og i Mellemøsten. Hun genfinder her de samme nazi-fascistiske holdninger hos de islamiske fundamentalister, som hun bekæmpede under krigen. Hun er i Libanon vidne til grusom tortur, afskårne arme og ben: en arabisk specialitet, som især går ud over jøder og kristne vantro - og som hun genoplever i Afghanistan under krigen mod Rusland. Hun har interwievet mange store personligheder, deriblandt Khomeiny, Arafat og Hussein. Arafat føler hun en dyb afsky for. Efter hendes mening, er han skyld i ødelæggelsen af Libanon. At Oriana Fallaci nu lever i frivilligt exil på Manhattan, skyldes de venstreorienterede meningsdannere, der udøver meningsterror i Italien som i alle andre vesteuropæiske lande. Hun kalder dem»cikaderne«fordi de monotont skriger»racist, racist«til enhver, der vover at betvivle lykken ved den muslimske invasion. Andre steder kalder hun dem»de røde præster«, fordi deres tro på det multietniske samfunds velsignelser er næsten religiøs. Ligesom deres barmhjertighed over for de stakkels, forfulgte muslimer er grænseløs naiv. Oriana Fallaci er af den opfattelse, at den muslimske masseindvandring i Europa er ren kolonisering. Hun opfordrer de europæiske myndigheder

11 Kvindebevægelsens store skikkelse, Oriana Fallaci bryder med bogen»vreden og Stoltheden«ti års tavshed. Islam er den store trussel mod frihed og værdighed, mener Fallaci. Foto: Scan Pix til at opspore financieringen og bagmændene. Menneskesmuglerne tjener så styrtende på den trafik, at der må stå en mafiøs organisation/stat bag. Hun gætter på, at Saudi Arabien fastholder sin magt og køber sig indflydelse ved at smide deres rigdomme og alle deres petrodollars efter Bin Ladens netværk. Ved investeringer i»velgørende fonde«, financierer de både moske-byggeri og terrorceller i den vestlige verden. Det vil sige, at vi bliver terroriseret for vores egne penge. De penge, som vi har betalt for olieleverancer.»det har amerikanerne rigtig godt af«. Denne kyniske udtalelse, som efter 11. september er blevet udbasuneret af palæstinenserne såvel som af mange venstreorienterede europæere, gør Oriana Fallaci rasende. Fortsættes 11

12 boganmeldelse Fortsat Hun har dyb medfølelse med ofrene, og hun mener, at vi ikke gør os klart,»at Amerika, det er os!«i et større historisk afsnit i bogen, gør forfatteren rede for de tætte relationer mellem Amerika og Italien. Italiens samling, der fandt sted så sent som i 18-hundredetallet, var stærkt inspireret af Den Amerikanske Uafhængighedserklæring og»the Founding Fathers«- grundlæggerne af det amerikanske demokrati. Mange italienske frihedskæmpere - Garibaldi o.a - søgte også et fristed i Amerika under frihedskampen mod Det Østrig-Ungarske dobbeltmonarki. Oriana Fallaci respekterer Amerika og amerikanerne for deres evne til at holde sammen i modgang - og for deres patriotisme og mod. De har, som de første, virkeliggjort idealerne fra den franske revolution om»frihed og lighed«. De har befriet os i Vesteuropa fra nazi-fascisterne, fra kommunismen, og det bliver sikkert også dem, der skal befri os fra den nye ufrihed og fanatisme, der truer i den muslimske fundamentalisme. Tak USA 12 Oriana Fallaci er amerikanerne uendeligt taknemmelig for alt det, de allerede har gjort for os. Hun skriver, at Italien er hendes far og mor, og Amerika er hendes ægtemand. Men USA er ikke usårligt. Terrorangrebet har ikke knækket Amerika, for amerikanerne er et modigt folk. Et samfund, der er så åbent som det amerikanske, er altid sårbart. Mennesker af alle nationaliteter og alle trosretninger lever der, og det gør landet sårbart. De arabiske terrorister, der udførte angrebene på tvillingetårnene og Pentagon var alle indrejst fra Europa på gyldige pas. Derfor er det Europas simple pligt at undersøge alle grupperinger omkring moskeer og på universiteter for muslimske fanatikere. Det skylder vi Amerika. Det er allerede sket i Tyskland, men Italien har endnu ikke bidraget, og hvad med Danmark? Det bliver tit påstået, som forsvar for indvandringen, at Europa altid har modtaget indvandrere, og at Amerika jo er skabt gennem indvandring. Oriana Fallaci mener ikke, man kan sammenligne de to indvandringsbølger. Da Amerika blev befolket, var det noget, kontinentet selv bad om. Man opfordrede europæerne til at komme, for at få det vilde Vesten opdyrket. Der var masser af plads og heller ikke nogen lang kulturel tradition. Anderledes i Italien - og Danmark. Her er befolkningstætheden stor, og frem for alt er der en grundfæstet kristen tradition og en humanistisk kultur, som ikke har brug for islam, med dens middelalderlige kvindeforagt og dybt uretfærdige sharia lovgivning. Jeg anklager! Men fremfor alt frygter Oriana Fallaci for vores kultur. Vores stolte klassisk-europæiske kultur. Med dens uerstattelige kunstværker og dens lange og forpligtende demokratiske tradition. Det gjorde et dybt indtryk på hende, da talebanerne ødelagde de store Buddhastatuer i Afghanistan. Kan vi forvente, at Peterskirken får samme omgang i en ikke alt for fjern fremtid? Orian Fallaci påpeger, at kulturkløften er for stor. Hun er stolt af vores kultur og mener, at den er kulturen. Hun nævner, at araberne jo har frembragt 1001 nats eventyr, men kan det sammenlignes med Dante, Michelangelo, Leonardo da Vinci osv.? De har også bygget smukke moskeer, men kan det sammenlignes med Peterskirken og Kölnerdom? Og de har opfundet 0 et. Det ser dog ud til at mange kulturer har opfundet matematikken, og det var nok en indisk matematiker, der opfandt 0 et og en arabisk lærd, som introducerede det i Europa.»Jeg anklager«skriver Oriana Fallaci i bogens indledning, med forfatteren Emile Zolas ord fra forsvarsskriftet for jøden Dreyfuss, der blev anklaget for landsforræderi.»jeg anklager de europæiske magthavere og meningsdannere for ikke at ville se, at en religionskrig er i gang. En kamp mellem to kulturer og to livsmåder!«. Hun advarer os om, at muslimerne er misundelige på os for vores rigdom, vores frihed og vores livsstil. Islam derimod pålægger den enkelte muslim så mange begrænsninger i dagligdagen, at mange emigrerer til Europa og Amerika for at få et bedre liv. Derved er Vesten også en trussel for de tilbagestående og repressive regimer i den 3 verden. Hvad er mere naturligt for disse regimer end at sende terrorgrupper ud og således bane vejen for en magtovertagelse. Hvorfor lukker vi øjnene for det? Er vi bange for muslimerne? Er vi bange for at blive kaldt»racister«af den venstreorienterede meningsterror? Er vores ledere købt for petrodollars? Er vi for afhængige af olien? Er vi ligeglade med kulturen og kvindefrigørelsen? Er det eneste, vore ledere ønsker, at beholde magten uden at ville indse, at den bliver mere og mere illusorisk? - og er det eneste vi ønsker et mageligt liv? Er vi feje og uansvarlige? Oriana Fallaci skriver om vores angst:»men i livet som i historien er det forbudt at være bange. Der er situationer, hvor det at være bange, er umoralsk, barbarisk. Og de, der af svaghed eller mangel på mod vender ryggen til denne tragedie, de er ikke blot feje. De er også idioter og masochister.«frisør forbudt I bogen er der en beskrivelse af tre burkaklædte kvinder, der bliver henrettet, fordi de har været til frisør. Det ses på en videofilm, der er optaget i Kabul, og som følger en kvindelig modstandsgruppe. De samles i en tidligere frisørsalon, hvor de går i skole, lægger make-up og ler. Hører musik og prøver at glemme dagliglivets tvang. Men det er forbundet med stor fare, og tre af dem bliver opdaget. Er det vores pligt at hjælpe de muslimske kvinder? Oriana Fallaci siger ja:»frihed uden retfærdighed er kun en halv frihed. Det er en krænkelse af retfærdigheden, kun at kæmpe for sin egen frihed. Det er nedværdigende at nøjes med et:»når bare det ikke går ud over mig, gør det ikke noget«. I Europa har kvindefrigørelsen været længe undervejs. Allerede i 16- hundredetallets Frankrig var der i højborgerlige og adelige kredse et krav om universitetsuddanelse til kvinder, og der blev etableret akademier for kvinder. I 17-hundredetallet gik de franske oplysningsfilosoffer ind for almindelig skoleuddannelse til alle, og i 1848 blev der så oprettet kvindesagsinstitutioner overalt. De kæmpede for retten til uddannelse, arbejde, stemmeret og valgbarhed. Det tog 150 år. Det vil vi ikke give afkald på! Både i USA og i Europa siger muslimerne, at sharialov ikke ville kunne indføres her. Men man skal ikke stole på dem. Oriana Fallaci skriver i bogens forord:»for at forsvare islam, tillader Koranen løgn, bagvaskelse og hykleri overfor de vantro«. Det er derfor Oriana Fallaci har skrevet denne»prædiken til et sovende kontinent (Europa)«.»STOP. Det, jeg havde at sige, har jeg sagt. Vreden og stoltheden har tvunget mig til det, den gode samvittighed og min alder har tilladt mig det. Stop nu. Punktum. Stop.«Oriana Fallaci: Vreden og Stoltheden. 195 sider. Forlaget Plon. Kr 155.

13 Foto: Birger Storm DF: Luk så det grimme hul Af Pia Riedel Nu skal Banegraven ved Københavns Hovedbanegård overdækkes. Luk så det grimme hul! Det kræver Dansk Folkepartis Karin Storgaard og Carl Christian Ebbesen, som siger: - Banegravsterrænet har siden damplokomotivets tid ligget som et grimt og åbent sår. Det er på tide at få hullet lukket og såret helet. Dels er det jo altså noget siden, vi sagde farvel til damplokomotiverne dels kan banegraven ved at blive overdækket omdannes til et attraktivt område til glæde for københavnere og tilrejsende. Karin Storgaard og Carl Christian Ebbesen, som er medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, arbejder i den kommende tid på at få projektet gennemført, og har i denne fotomontage forestillet sig, hvorledes opgaven kan løses: Dels hvordan det overflødige og grimme hul tager sig ud, og dels hvordan den overdækkede banegrav kan tage sig ud, når Dansk Folkepartis projekt er gennemført. Der er rettet henvendelse til Byggeog Teknikforvaltningen og i forbindelse med budgettet 2003 stillet spørgsmål om, hvor langt man i Økonomiforvaltningen er nået med planerne om en overdækning af baneterrænet, hvad det koster, og hvem der skal finansiere projektet. Fotomanipulation: Tilsted 13

14 årsmøde DF-regnskabet for året 2001 Resultatopgørelse 1/1-31/ INDTÆGTER Offentlig partistøtte, stemmetilskud Medlemskontingent Særtilskud fra medlemmer og andre Renteindtægter Andre indtægter IALT UDGIFTER Personaleudgifter Sæd grænsestation, driftsudgifter, netto Medlemsomkostninger Medlemsblad, incl. distribution Andel af omkostninger til bogen»danmarks Fremtid« Tilskud til lokalforeninger m.v Andre udgifter, lokalforeninger Møde- og rejseudgifter Nettoudgift årsmøde Mødeudgifter hovedbestyrelse Mødeudgifter interne udvalg Afholdte kurser Medlemsmøder og konferencer Markedsføring og reklame Brochurer og tryksager m.v Annoncer og reklamekampagner Reklameartikler, netto Underskud EU-støtte, ifølge separat regnskab Repræsentation Valgomkostninger Administration Huslejeandel Porto og gebyrer Kontorartikler Telefon Forsikringer -124 Revisorassistance Advokat Konsulenthonorar, EDB Småanskaffelser Renteudgifter IALT ÅRETS RESULTAT Balance pr. 31/ AKTIVER Ejendom, Sæd grænsestation, anskaffelsessum Indestående i pengeinstitutter AKTIVER IALT PASSIVER EGENKAPITAL GÆLD Pengeinstitutter Forud indbetalte medlemskontingenter Omkostninger Feriepengeforpligtelser Mellemregning folketingsgruppen A-skat og ATP m.v IALT PASSIVER IALT I otte måneder har Peter Skaarup været delegeret i EU-konventet. På DFs 7. årsmøde skildrer han, hvad danskerne kan forvente sig af konventet. Ledelsens erklæring Regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i lovbekendtgørelse nr. 831 af 20. september 2001 betegnet»bekendtgørelse af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.«vi kan erklære, at regnskabet for Dansk Folkeparti, Landsorganisationen indeholder alle indtægter og udgifter, som partiet har haft i regnskabsåret 2001, samt at det giver et retvisende billede af partiets aktiver og passiver og dets økonomiske stilling pr. 31/ København, den 28. februar 2001 (sign) Pia Kjærsgaard, Poul Lindholm Nielsen, Poul Nødgaard, Steen Thomsen Revisionspåtegning, konklusion Der er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af organisationens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Ringsted, den 28. februar 2002 (sign) Carl Munch-Nielsen og Bent Danielsen, reg. revisorer. Foto: Birger Storm

15 Dagsorden - Dansk Folkepartis 7. årsmøde 2002 Lørdag, den 12. oktober: Indtegning, hvor de delegerede får udleveret stemmeseddel m.v. (slutter 11.30). Bemærk: Absolut sidste frist for indtegning er kl Poul Lindholm Nielsen åbner årsmødet. Fanerne føres ind. Fællessang: Der er et yndigt land. (nr. 29). Velkomst til Vejle v/viceborgmester Olaf Haahr (L) Valg af referenter, stemmetællere og dirigenter. Dirigenterne overtager ledelsen af årsmødet. Dirigenterne giver oplysning om tidsfrist for anmeldelse af kandidater til hovedbestyrelsen Pia Kjærsgaards beretning om den politiske situation Beretning om landsorganisationens arbejde v/poul Lindholm Nielsen Beretning om folketingsgruppens arbejde v/kristian Thulesen Dahl Fri debat Aflæggelse og godkendelse af regnskab for år 2001 samt forelæggelse af budget for år 2002 v/poul Nødgaard. Fastsættelse af kontingent til landsorganisationen for det kommende regnskabsår Indkomne forslag Dirigenterne oplyser navnene på de til hovedbestyrelsesvalget anmeldte kandidater Pause, hvor årsmødedeltagerne bl.a. kan deltage i årsmødelotteriet og besøge DF butikken Fællessang: Vort modersmål er dejligt. (nr. 72) Valg af formand Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer, jf. 5, samt 1 suppleant. På valg er: Poul Lindholm Nielsen, Carl Christian Ebbesen og Dora Rossen Valg af revisor Hilsen fra Dansk Folkepartis Ungdom v/landsformand Kenneth Kristensen Dansk Folkepartis nye principprogram v/peter Skaarup. Præsentation af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse Fortsat fri debat Slut på lørdagens møde Årsmødefest med festmiddag, dans og underholdning til kl Søndag, den 13. oktober : Fællessang: Den signede dag med fryd vi ser. (nr. 1) Orientering om arbejdet i EU-parlamentet v/mogens Camre Orientering om arbejdet i EU-konventet v/peter Skaarup Debat om udviklingen i EU. Panel: Mogens Camre, Peter Skaarup og Kr. Th. Dahl Pause Folketingsvalget 2001 v/søren Krarup Oplæg om erhvervspolitik - specielt med fokus på de små erhvervsdrivende og på styrkelse af de mindre lokalsamfund v/colette Brix Erhvervspolitisk debat og generel politisk spørgetid. Panel: Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Colette Brix Eventuelt Pia Kjærsgaard afslutter årsmødet Fællessang: Kong Kristian stod ved højen mast. (nr. 30) Afslutning - fanerne føres ud. Årsmødet slutter med frokost for de årsmødedeltagere, som har tilmeldt sig denne. Igen i år skal Dansk Folkeparti til Vejle- Centret - ideelle rammer for årsmøde Pia Kjærsgaard beretter om den politiske situation, mens Poul Nødgaard fremlægger regnskabet. Foto: Birger Storm 15

16 sverige - Hvis integration indebærer, at jeg skal tilpasse mig islam, så nægter jeg. Formlen må være, at indvandrerne tilpasser sig svenske normer og svensk kultur. Foto: Birger Storm Berufsverbot på svensk Af Karsten Holt Skal jeg virkelig være tvunget til at forlade Sverige som politisk flygtning for at kunne arbejde som lærer?, spørger Richard Jomshof, der omtaler sit fædreland som et DDR-light. Cirka 200 kilometers kørsel fra Malmø og beliggende i det yderste hjørne af det gamle danske landskab, Blekinge, finder man den smukke svenske flåde- og fæstningsby Karlskrona, som svenskerne grundlagde i 1680 som værn mod danskerne. Byen er opført på en lang række klippeøer og huser Sveriges største flådestation. Her bor gymnasielærer Richard Jomshof, 33. Han er ramt af Berufsverbot. Som følge af sin politiske overbevisning og sit tilhørsforhold til det indvandringskritiske parti, Sverigedemokraterna, har han på trods af stor lærermangel måttet opgive at arbejde som lærer i Karlskrona. Problemerne startede, da Richard Jomshof i december 2001 valgte at bosætte sig i Karlskrona, hvor han blev ansat på et gymnasium. Kommunen og de autonome - Mit politiske tilhørsforhold blev»opdaget«. Autonome truede med, at de ville storme klasseværelset og ødelægge undervisningen ved at anvende vold. De ville ikke have fascister i deres skole, sagde de. Kommunen reagerede ved at vise mig bort fra skolen med den begrundelse, at man ikke 16 ville have problemer. Og i starten af februar modtog jeg fyreseddelen, forklarer Richard Jomshof. - Kommunens uddannelseschef erklærede, at han forstod de autonomes handlinger, fordi Karlskrona jo støtter kampen mod racismen. Derfor kunne man ikke have en lærer, der var racist i sin fritid. At jeg aldrig havde blandet politik ind i min undervisning, og at jeg i øvrigt ikke er racist, spillede ingen rolle. Heldigvis var der elever, der startede en underskriftsindsamling mod fyringen, og der var mange af mine kolleger, der syntes, det var urimeligt. Men ingen turde stå frem i offentligheden af frygt for at miste deres job. Efter fyringen ville ingen anden skole ansætte Richard Jomshof, som forgæves har søgt 35 forskellige lærerstillinger. Han kontaktede undervisningsministeren, som skrev tilbage, at man i princippet måtte mene, hvad man ville, men at man skulle befinde sig på demokratiets fundament. Underforstået: Er man kritisk over for indvandringen, er man fjende af demokratiet. Denne specielt svenske holdning blev yderligere underbygget, da integrationsminister Mona Sahlin for nylig var på en lokal turné i forbindelse med valgkampen. Her sagde hun med indirekte henvisning til Richard Jomshof, at hun også omgående ville reagere, hvis hun fandt ud af, at der på hendes børns skole var en lærer, der var Sverigedemokrat. - Jeg har ikke fået nogen støtte fra politikerne, og lokalpressen, som kalder sig liberal, vil ikke offentliggøre mine indlæg. Chefredaktøren på Blekinge Läns Tidning har sågar omtalt mig som en slags dr. Jekyll og mr. Hyde. Om dagen pæn lærer, om natten fæl racist, siger Richard Jomshof.

17 I mange skoler har man afskaffet den traditionelle juleafslutning med gudstjeneste af hensyn til muslimerne. Også selv om der måske kun er tale om et lille antal. Hvorfor skal vi give afkald på at være svenske?, spørger Richard Jomshof. Spørger man til Richard Jomshofs visioner for fremtidens Sverige, lyser han til gengæld op og fortæller ivrigt om baggrunden for sit engagement i Sverigedemokraterna, som han dog først efter nogen tøven meldte sig ind i, da hans billede af partiet var Foto: Birger Storm På Stortorget, der op til det svenske valg blev omdøbt til Demokratitorget, opstillede de etablerede Rigsdagspartier boder, men Sverigedemokraterna var på forhånd ikke velkomne. Det var overflødigt at ansøge om at få en bod, siger Richard Jomshof. præget af det officielle Sveriges afstandtagen: - Der er to hovedårsager til, at jeg meldte mig ind. For det første er jeg meget skeptisk over for Sveriges deltagelse i EU, som er inde i en udvikling, hvor flere og flere beslutninger bliver taget i Bruxelles. For det andet har jeg set konsekvenserne af en helt uholdbar masseindvandring af folk fra den tredje verden. Det er en ulykkelig udvikling, som truer samfundets sammenhængskraft. - I Malmø har muslimerne moskeer, egne skoler, egne plejehjem, egne ældreboliger. Det seneste tiltag er planerne om et islamisk kulturcentrum, hvor muslimerne også skal have egne forskere. De skaber altså en stat i staten. Samtidig har vi store problemer med gruppevoldtægter og vold begået af indvandrere mod svenskere, der ikke må sætte sig til modværge. Intet af dette må nævnes i pressen. Diskussionen må ikke finde sted. Afviser dialog Foto: Birger Storm Han beklager, at det i Sverige netop er den manglende åbenhed, der fremmer fænomener som nazisme og overgreb på fremmede. Nazismen er udbredt blandt de unge, og truer med at ødelægge fornuftige bestræbelser på at starte en debat om indvandringen. Det er dermed alt for let for de etablerede partier at afvise dialog: - Det officielle Sverige tager ikke problemet med nazisme alvorligt nok. Spørger man de unge om, hvorfor de er nazister, svarer de, at det er fordi de alligevel ikke må diskutere deres problemer. Men de ved jo ikke, hvad nazisme er, og hvad det indebærer af grusomheder. Så efter min mening handler det mere om en reaktion på fraværet af en fri debat. Jeg er selv blevet truet af nazister, der på grund af mediernes forvrængede billede opfatter os som demokratiske konkurrenter. Men problemet fejes ind under gulvtæppet af magthaverne. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, Carl Christian Gerstrup, Thomas Hansen, Chr. H Kjærsgaard, Pia, formand Kristensen, Kenneth Nielsen, Bente Vejrsø Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd Nødgaard, Poul Rossen, Dora Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen B., gen.sekr MF Birthe Skaarup, formand for Folketingets Sundhedsudvalg, i marken, flankeret af lægeassistent Steen Mikkelsen og læge Lars Knudsen. DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer Frederiksberg: Leif Jensen Frederiksborg: Ejner Rost Fyn: Niels V. Hansen Hovedstaden: Arvin Storgaard København: Bente Pedersen Nordjylland: Svend Erik Hansen Ribe: Bent Møberg Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen Roskilde: Finn O. Larsen Storstrøm: Michael Rex Sønderjylland: Christian Pedersen Vejle: Dora Rossen Vestsjælland: Johnny Mundus Viborg: Morten Christensen Århus: Inger K. Andersen DF-Folketingsmedlemmer Brix, Colette Bøgsted, Bent Dahl, Kristian Th Dalgaard, Per Dencker, Mikkel Dohrmann, Jørn Fischer, Poul Frevert, Louise Hansen, Chr. H., Jespersen, Jette Kjærsgaard, Pia, Knakkergaard, Anita Krarup, Søren Kristensen, Pia Langballe, Jesper Larsson, Uno Madsen, Aase D Madsen, Freddie H Nødgaard, Poul, Skaarup, Birthe Skaarup, Peter, Sørensen, Karina Dansk Folkeparti Christiansborg København K Fax: DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, telefon (+32) telefax (+32) Strasbourg, telefon (+33) telefax (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K - tel: eller DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 6. årgang, nr. 4 / September ISSN: Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Pia Riedel, Karsten Holt, Michael Rex, Anders Skjødt og Rasmus Thor Hjordt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. tlf: Fax: // Næste nr. udkommer 26. oktober 2002 Deadline for kalender o.l. er den 12. oktober. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsiden: Brian Skov Nielsen er 20 år og snart uddannet elektriker. Han er blandt de mange faglærte og ufaglærte arbejdere, som i disse år strømmer til Dansk Folkeparti - se artiklen side 4-5. Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. 18 Birthe - med blåt blink og udrykning Af Søren Espersen Elleve udrykninger med blåt blink, besøg på vagtcentralen og politiets alarmcentral samt information på Århus Kommunehospitals vigtige traumecenter, der behandler hårdt tilskadekomne borgere. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup var med til det hele, og blev godt forpustet: - Sikken dag! Men jeg var jo selv ude om det, siger Birthe Skaarup. Jeg havde længe ønsket at finde ud af, hvorledes lægeambulancens udrykningstjeneste virkede, derfor blev jeg glad og slog straks til, da jeg bliver kontaktet af en af lægerne på ambulancetjenesten, Lars Knudsen, som indbød mig til at deltage en dag med omtalte lægeambulance og følge det vigtige arbejde med at hjælpe tilskadekomne og akut syge borgere. Birthe Skaarups dag startede klokken 07.00, hvor lægen og lægeassistenten tog imod mig og over en kop kaffe fortalte om lægeambulancens arbejde i Århus Amt. Kaffen var stadig varm, da den første alarmering kom: en ældre mand var faldet om i sit hjem. I rasende fart og med blåt blink gik det over stok og sten uden for byen. Behandlingen skulle startes ekspres, den vigtige førstebehandling, som kan redde mennesker fra mindre invaliditet, død og en bedre livskvalitet. Lægeambulancens personale kan lægge drops, give ilt, måle indholdet i blodet af diverse stoffer via en speciel maskine og andet apparatur, som lægeambulancen er udstyret med - give medicin eller foretage indgreb af forskellig art. - Personalet er højt uddannet til denne vigtige opgave, og de kan i særlige tilfælde følge med den tilkaldte ambulance til hospitalet og informere om det, som allerede er foretaget, således at sygehuset ikke skal spilde tiden, men straks kan forsætte behandlingen, fortæller Birthe Skaarup. - Dagen fløj af sted i denne for mig nye verden. Ét er at beskæftige sig med sundhedspolitik, noget helt andet er at deltage i marken. Det er fornemt at opleve det gode samarbejdet mellem personalet på lægeambulancen og alarm- og vagtcentralen. Alarmeringerne fortsatte hele dagen til bl.a. narkomaner, der havde taget en overdosis, og som går den visse død i møde, såfremt de ikke får modgift, til tilskadekomne i trafikken, og til ældre og unge med pludselig akut sygdom, inden dagen sluttede ved 17-tiden. - En fantastisk dag, hvor jeg fik lejlighed til at blive indført i den præhospitale behandling, og hvor jeg blev bekræftet i, hvor vigtigt det er at bibeholde lægeambulancen i døgnets 24 timer. En interessant dag med en meget kompetent læge og lægeassistenter, der dagligt redder liv og sikrer mange syge mennesker, siger Birthe Skaarup. Det gavner ikke alene patienten, men så sandelig også samfundet og samfundsøkonomien. Foto: P.E. Rath Holm

19 Tre-dages møde på Bornholm For første gang var der afsat hele tre dage til DF-folketingsgruppens sommermøde, og for første gang gik turen til Bornholm. Sommergruppemøderne er traditionelt anledningen til for folketingsgruppen og hovedbestyrelsen - uden stress og tidspres - at få talt en masse politik og at gennemgå alle de overordnede strategier: Hvor skal DF lægge sine kræfter i den kommende folketingssamling - og hvad vil DF satse på i de kommende år. SAS-Hotel Radisson, Fredensborg, ved Rønne var en glimrende base for sommergruppemødet, som afsluttedes med nogle timers vandretur ved det imponerende Hammerhus Slotsruin oppe nord på. Bjergetape - kategori 1: Med Pia Kjærsgaard - med gode ben - i spidsen aser hele folketingsgruppen og hovedbestyrelsen op ad de stejle klipper ved Hammershus. En to-timers vandring i et af de danske landskabers dejligste pletter. Og så endelig oppe! Søren Espersen, Pia Kjærsgaard og Søren Krarup kan endelig puste ud efter alle anstrengelserne, som krones med kongerigets flotteste udsigt. Foto: P.E. Rath Holm 19

20 ude i danmark HOVEDSTADEN Valby. Best.valg, DF-Valby-Vanløse: Per Bramsgaard (fmd), Kirsten Christensen (nfmd), Jens Riis, Bitten Nielsen og Svend Piper. Supp: Poula Vejlø. KØBENHAVN København. Best. valg, DF-Københavns Amt: Bente Pedersen (fmd), Carsten Aagaard (nfmd), Ruth Holm, Henrik Thorup og Leif Lise. Supp: Henning Christensen og Preben Jensen. STORSTRØM DF blæser til kamp for Vordingborg Kaserne Dansk Folkeparti er klar til at slås for Vordingborg Kaserne. Det slog forsvarsordfører Peter Skaarup fast under sit besøg for nylig i Vordingborg. Initiativtager til besøget var Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Vordingborg Kommune, John Jensen, og formålet med Peter Skaarups besøg var at se kaserneområdet og at høre om aktiviteterne hos Det Danske Internationale Logistikcenter, som har til huse i Vordingborg. I mødet deltog udover Peter Skaarup og byrådsmedlem John Jensen bl.a. borgmester Bent Pedersen, amtsborgmester Ivan Olsen, en repræsentant for forsvarsministeriet samt andre politikere og embedsmænd. På kasernen var det oberst Bjarne Hesselberg, der sammen med sine officerer tog imod. Videre gik turen til Danish Container Supply, som betjener Danilog med færdigpakkede containerenheder. Efterfølgende har forsvarsminister Svend Aage Jensby overfor Vordingborg Kommune forsikret, at der ingen aktuelle planer er om Vordingborg Kasernes nedlæggelse, hvilket Dansk Folkeparti hilser med tilfredshed. RIBE RIBE Dødsfald: Harald Simonsen, Grønlandsparken 214 A, Esbjerg, et af vore gode og trofaste medlemmer, er efter lang tids sygdom gået bort. Han vil blive savnet meget i Esbjerg lokalforening. Æret være hans minde. Erik Nissen, formand for Esbjerg lokalforening RINGKØBING Ringkøbing. Best. valg, DF-Ringkøbing Amt: Bente Vejrsø Nielsen (fmd), Holstebro, Birgit Jonassen (nfmd), Herning, Susanne Thiim (kass), Vemb, Bent Christensen (sekr), Ikast, Ejner Højmark, Tarm, Flemming Iversen, Holstebro, og Anne Grethe Sørensen, Bording. Supp: Elly Christensen, Holstebro, og Ib Ringholm, Brande. VEJLE Hedensted. Best.valg, DF-Hedensted: Knud Madsen (fmd), Bo Dahl Andersen (nfmd/kass), John Piilgaard (sekr), Anja Andersen, Kim Harlev, Kristian Skibby og Thomas Stein Laursen. Supp: Frede Jacobsen og Rigmor Sommer. ÅRHUS Silkeborg. Best.valg, DF-Silkeborg, Ry, Them og Gjern: Benny Sølvgren (fmd), Charles Sørensen (nfmd), Leif Lunn, Kjeld Strack, Bent Larsen, Steen Pranskau-Westermann og Knud Jensen. Supp: Eigil Lyngvad. Foto: Scanpix Oberst Bjarne Hesselberg viste rundt på kasernearealet sammen med en række andre folk fra forsvaret. 20

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

DEN RADIKALE VÆLGERFORENING FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG. Årsrapport 2004

DEN RADIKALE VÆLGERFORENING FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG. Årsrapport 2004 DEN RADIKALE VÆLGERFORENING FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG CVR nr. 13 94 64 42 Årsrapport 2004 Årsrapporten er godkendt på foreningens hovedgeneralforsamling København, den / 2005 dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00. Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart

Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00. Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00 Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart Undertegnede erklærer referatet godkendt. Dato Henning Moritzen

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

ORDINÆR GENEREALFORSAMLING NORS BOLDKLUB 28. februar 2014

ORDINÆR GENEREALFORSAMLING NORS BOLDKLUB 28. februar 2014 ORDINÆR GENEREALFORSAMLING NORS BOLDKLUB 28. februar 2014 Til den ordinære genrealforsamling var mødt 19 personer incl hovedbestyrelsen undtagen Karen Nielsen, som havde meldt afbud. Derudover deltog repræsentanter

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S

Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S 1 Januar 2012 WWW.HJORTRIMMEN.DK Indkaldelse til ordinært interessentskabsmøde. Hermed indkaldes interessenterne i Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S til ordinært interessentskabsmøde.

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening Tid og sted: Onsdag 8. april 2015 Tapeten lille sal Til stede: Hele bestyrelsen: formand Svend Erik Nissen, Næstformand Otto Larsen,

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere