NR. 4. SEPTEMBER ÅRGANG. Arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti. Dramatisk nedgang i asylstrømmen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 4. SEPTEMBER 2002. 6. ÅRGANG. Arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti. Dramatisk nedgang i asylstrømmen"

Transkript

1 NR. 4. SEPTEMBER ÅRGANG Arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti Dramatisk nedgang i asylstrømmen

2 leder En kop politi-kaffe... Man må sige, at Enhedslisten har skruet vældig ned for blusset på det seneste. I gamle dage var der trods alt lidt vægt bag deres krav, når de forlangte samfundsomstyrtelse, afskaffelse af den private ejendomsret og indførelse af proletariatets diktatur. Når de i dag går på barrikaderne, drejer det sig om, hvorvidt politifolk må få en kop kaffe og et stykke brød til halv pris, når de på en sur nattevagt kigger indenfor hos Seven-Eleven, McDonald s og Burger King. Det var MF Line Barfod, der som en ren Rosa Luxembourg indigneret gik til kamp mod denne åbenlyse kapitalistiske uretfærdighed. For alle vi andre skal jo betale fuld pris... Den uretfærdige kaffe blev sommerens begivenhed. Der var ikke den avis, der ikke tog emnet op i ledende artikler, der var ikke den minister, der ikke udtrykte betænkelighed ved sædvanen, der var ikke den politi-officer, der ikke med alvorsfuldhed slog fast, at denne»trafik«omgående skulle standses. Og hvad kan vi så lære af dén historie? Ja, for det første må vi lykønske Enhedslisten med en politisk sejr. Den er dem vel undt. De har ikke så meget andet at glædes over for tiden. For andre involverede må sagen derimod i munden efterlade en lidt muggen kaffe-smag: Redaktørerne, ministrene, politi-officererne har takket være deres stålsatte retfærdighedssans været årsag til, at de menige københavnske politifolks sure nattevagter bliver lige en tand surere. Personalet nede på Seven-Eleven, McDonald s og Burger King må nok kigge lidt længere efter de hyggelige natlige besøg af flinke politifolk. Røvere, svindlere, ballademagere og tyveknægte har til gengæld fået friere tøjler, når det gælder de natlige serveringssteder - for nu kommer politiet der ikke længere så ofte. Det pudsige er, at der med trafikken ikke gik noget fra nogen. Ikke én af de øvrige natlige gæster følte sig Foto: Scanpix forfordelt, men fandt snarere, at det var vældig betryggende at spise i godt selskab. Ikke én af politifolkene følte sig på nogen måde bestukket, for med den halvbillige kaffe fulgte ikke et krav om noget-for-noget: Der var ingen returkommission. Alle var glade. Det var for godt til at være sandt. Måske derfor skulle trafikken standses. Nu er de så heldige henne i Amerika, at Line Barfod ikke bor der. Dér var ellers noget at tage fat på for denne nidkære hygge-dræber! Vi tør næsten ikke fortælle hende det af frygt for, at hun rejser over og ødelægger det for amerikanerne, men sandheden skal alligevel frem: I New York findes der vel ikke så meget som én eneste burger-joint, hvor politifolk på nattetjans ikke som noget helt selvfølgeligt henter sig en kop kaffe og en doughnut uden at betale så meget som én cent! Ja, du læste rigtigt, Line: Helt gratis! Ikke en cent! En af vore rejsende reportere, som fornylig besøgte New York, og som i sandhedens tjeneste ville til bunds i denne uretfærdige trafik, spurgte i en sen nattetime, mens han nød en kop -betalt- kaffe i Frank s Burger Bar, Frank om, hvordan det kunne være, at han sådan gik og fedtede for strømerne. Frank så på vor udsendte som om denne kom fra en anden planét:»jo, nu skal du høre,«forklarede Frank:»Her i New York er vi ærlig talt så glade for vore modige politifolk, som til en elendig hyre hver nat sætter livet på spil for at vi allesammen kan få en lidt mere tryg hverdag. Det er hyggeligt, når de kigger ind, og der går altså ikke noget fra mig ved at give en kop kaffe og en doughnut. Det skulle da bare lige mangle!«. Uretfærdigt? Tjah, såmænd - men det skulle da bare lige mangle... Kristne missionærer lever livet farligt. Ude omkring har de måttet døje chikane, overgreb, hån og forfølgelser - ofte med livet som indsats. Det har været betingelserne for de folk, der fulgte deres kald og prædikede evangeliet for hedningene. Mere sikkert har det været for dem, 2 der hér til lands ville udbrede det glædelige budskab. Ansgar havde vist noget vrøvl for år siden. Ellers har vi efter dansk tradition kunnet lytte til missionærerne, hvis vi gad - eller vende det døve øre til. Indtil august Da oprandt dagen, hvor muslimerne med stenkast, hujen og vold drev en kristen missionær ud af en dansk bydel. Mens stenslagene haglede ned over Moses, krøb 12 lokale, ynkelige folkekirkepræster sammen i deres præsteboliger, hvorfra de udsendte et hyrdebrev, hvori de bakkede op om muslimerne.

3 nyhedsbrev Mange har haft mareridtsdrømme om det - og nogle har prøvet det det: at køre i en bil, hvor bremserne ikke virker. Eller hvor styretøjet svigter. Fører og passagerer er overladt til skæbnens gunst. Sådan har Danmarks flygtningeog indvandrerpolitik kørt i 18 år. Føreren ved rattet havde opgivet at bruge bremsen og forsøgte allerhøjst at styre udenom det værste ved at rykke lidt i rattet, mens han forsøgte at berolige passagerne om, at det ikke kunne være anderledes. Der var fuld fart på uden kontrol af tempoet. Det er ændret nu. Vi fik taget et hug i bremsen. Vi er ved at få bilen under kontrol igen og lade farten følge passagerernes ønsker. Vi fik sat skik på tingene. Og efter første ryk i rattet, meldte virkningerne sig straks: langt færre søger asyl i Danmark. Det betyder flere penge til stat og kommune, for hver eneste flygtning med ophold i Danmark betyder kolossale udgifter for samfundet. Mange fremmede kommer aldrig i arbejde, og de fleste søger familiesammenføringer, hvormed skruen uden ende er i gang. Men det var kun den første opbremsning. Vognen triller videre og skal have mange korrektioner også i den kommende folketingssamling, som nu står for døren. Dansk Folkeparti vil sikre, at vores vogntog følger den fart og retning, som danskerne selv måtte ønske. Det epokegørende ved Dansk Folkepartis og regeringens nye flygtningepolitik er, at demokratiet tilbageerobrede magten. Vi havde fået at vide, at der intet kunne gøres, at flygtningestrømmene var kommet for at blive, at Danmark var blevet uforbederligt multikulturelt, at i globalismens tidsalder er nationalstaten forældet osv. Danmarks skæbne er kommet under kontrol. Danmark er blevet mere frit. Men angrebet på friheden lurer hele tiden. I efteråret søsætter Dansk Folkeparti en stor kampagne mod EUs planer om at reducere Danmark til en delstat og kommune i en stor union. Et frit Danmark har vi kaldt kampagnen, fordi vi ser Danmarks fortsatte integration i EU som et permanent angreb på dansk selvstyre. I år 2004 skal der være en stor regeringskonference, hvor EU skal vedtage en forfatning, som det er svært at forestille sig kan have et indhold, uden at den er i konflikt med den danske grundlov. Samtidig står Venstre, Konservative, Radikale og Socialdemokratiet i kø for at få afskaffet de fire danske forbehold. EU er bare en anden måde at opgive bremser og styretøj på eget køretøj. Nu har danskerne indenfor flygtninge- og indvandrerpolitikken taget et fast greb i rat og pedaler, så hvorfor skulle vi dog opgive det igen til EU? Det er ikke værdigt Hvis Danmark opgiver sine forbehold, svarer det i praksis til at lade andre styre bilen. Eller opgive egen bil til fordel for fælles bus, hvor alle skal blive enige om retningen og hastigheden, før der køres. Og hvis det går lidt galt, går det galt for alle. At opgive forbeholdet mod egen rets- og asylpolitik betyder i praksis at give EU ret til at bestemme, hvem der skal være passagerer i vores bil, og hvor den skal køre hen. Det er ikke er frit folk værdigt. Det er at opgive selvstændigheden. Derfor hedder kampagnen Et frit Danmark. Vi skal fortsat køre i egen bil. Det gælder også mønten. I dag kan vi se, hvor fornuftigt det var af danskerne at stemme nej til euroen og ja til kronen i år Renteforskellen mellem Danmark og EU falder og falder og nærmer sig nul. Hvad ingen havde troet muligt er i dag virkelighed. Danmark har en solid økonomi, hvilket vi knap kunne vide, hvis vi ikke havde haft kronekursen som et sundt barometer til at måle tilstanden. Kronekursen er som speedometret eller olietrykket i den danske bil, som gør føreren i stand til hele tiden at vurdere bilens formåen. I Euroland findes kun ét fælles speedometer, hvilket mest gavner gratister blandt passagererne, som så lettere kan fare på andres bekostning. Et frit Danmark kunne stå som overskrift for hele Dansk Folkepartis politik. For et frit Danmark er et Danmark, hvor danskerne selv bestemmer. Vi skal ikke bortgive suverænitet til EU eller nogen anden international organisation. Vi skal samarbejde, men samarbejde forudsætter selvstyre. For ellers er der ikke noget at samarbejde om, hvis man ikke selv kan bestemme. Jeg håber, alle vore medlemmer og sympatisører vil gøre et stort arbejde for at få vores kampagne bragt ud til flest mulige danskere. Der er brochurer og plakater, foldere og pjecer og friske nye oplag af Danmarks Riges Grundlov. Vi skal kæmpe for selvstændigheden på torve og gader, på skoler og uddannelsesinstitutioner, i aviser og blade og overalt hvor vi kan komme frem med vores budskab. Der er ingen tvivl om budskabet: Et frit Danmark. Nu skal det bare spredes ud. 3

4 indland Arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti F & Ø næsten udslette Af Søren Espersen Danske arbejdere strømmer til Dansk Folkeparti. Det fremgår af SiDs egen sommerundersøgelse af folketingsvalget 2001, som offentliggøres og kommenteres i Specialarbejderforbundets tidsskrift, Fagbladet. Af undersøgelsens kommentarer fremgår, at de unge og den traditionelle arbejderklasse var en stor del af årsagen til, at Danmark skiftede regering. Undersøgelsen viser samtidig, at Socialdemokratiet ikke forstår den nye politiske dagsorden. De tætte relationer mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen afspejles nemlig kun i en vis grad i medlemmernes politiske holdninger. Hos de unge arbejdere er udviklingen markant ja, nærmest sensationel: Blandt SiD-medlemmer under 40 år stemte 25 procent ganske vist på Socialdemokratiet, men 30 procent på Dansk Folkeparti. Ved daværende S-formand, Svend Aukens kanonvalg i 1990 fik Socialdemokratiet 57 procent af samtlige arbejderstemmer. Lige siden er andelen faldet og faldet, og ved valget sidste år gik det helt galt med bare 30 procent til Socialdemokratiet. I samme periode er Venstre firedoblet fra 7 procent til 32 procent og har dermed overhalet Socialdemokratiet som Danmarks største arbejderparti. Men hertil skal lægges, at Dansk Folkeparti hentede 18 procent af samtlige arbejderstemmer dobbelt så mange som SF og Enhedslistens tilsammen 9 procent. Med dette er F & Ø praktisk talt udslettet som arbejderpartier. Af SiD-medlemmer stemte hver femte, 20 procent, på Dansk Folkeparti. Af disse kom hver femte direkte fra Socialdemokratiet. Overfor Fagbladet kommenterer valgforskeren, Jørgen Goul Andersen, som leder den store valgundersøgelse, der offentliggøres i sin helhed om et halvt år: - Tallene viser, at tilknytningen til arbejderpartierne er blevet svagere. Det skyldes, at der er kommet nye politiske emner til. Et eksempel på de emner er lov og orden og flygtninge og indvandrere, der spillede en stor rolle under valgkampen, og hvor Socialdemokratiet under valgkampen afslørede, at de 4 - Det er først og fremmest indvandringspolitikken, der gør, at jeg har valgt Dansk Folkeparti som mit parti. Jeg mener, at Socialdemokratiet hér helt har svigtet sine traditionelle vælgere, siger Brian Skov Nielsen, som også er tilfreds med Dansk Folkepartis sociale profil. Den unge elektriker, som i øvrigt også pryder forsiden af dette nummer, - er 20 år gammel og stemte ved sit første folketingsvalg/kommunalvalg på liste O. Brian Skov Nielsen, som bor i den jyske landsby Frederiks ved Karup er om kort tid uddannet elektriker og blandt de mange faglærte og ufaglærte arbejdere, som i disse år strømmer til Dansk Folkeparti. manglede klare holdninger. Arbejdere har altid været uenige med arbejderpartierne i nogle sager. Men det har aldrig betydet det store tidligere, fordi velfærdspolitikken holdt arbejderne fast ved arbejder- Foto: CH press foto

5 t som arbejderpartier Foto: Scanpix SF og Enhedslisten - her personificeret i folketingsmedlem Keld Albrechtsen - kryber op på hvad det skal være, dukker op i alle sammenhænge, demonstrerer og marcherer - og taler og taler og taler. Tilsyneladende helt uden effekt: Arbejderne hører ikke længere efter. F og Ø er nu næsten udslettet som arbejderpartier partierne. Men når de nye politikområder bliver vigtigere, så rykker arbejderne, siger Jørgen Goul Andersen. Mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er populære hos specialarbejdere, er SiDere til gengæld knap så glade for Venstre og de Konservative. De to regeringspartier fik i alt 27 procent af SiDernes stemmer - mindre end Venstre fik alene ved valget sidste år. DF overhaler S Undersøgelsen viser, at de nye politikområder som eksempelvis flygtninge slår stærkest igennem hos unge vælgere, og de unge derfor er hurtigst til at forlade de gamle arbejderpartier. Tallene afslører, at der er nogenlunde lige mange unge arbejdere under 40, som stemmer på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Nemlig henholdsvis 25 og 23 procent. Ser man kun på medlemmer af SiD, er tendensen som nævnt endnu stærkere - her vil omkring 30 procent stemme på DF, mens kun 25 procent vil sætte deres kryds ved det gamle arbejderparti. Valgforskeren fra Aalborg Universitet peger på flere andre grunde til, at valget sidste år medførte et systemskifte. En var, at Socialdemokratiet førte en dårlig valgkamp. Den fadæse kostede op mod tre procent af vælgernes gunst, påpeges det. Socialdemokratiet fik ikke fat i de vælgere, som først besluttede sig under valgkampen. Konkret slog Socialdemokratiets forsøg på at spille på terrorangrebet 11. september fejl, idet interessen for terroraktionen allerede i den første uge af valgkampen faldt fra 14 procent til 7 procent af vælgerne. - Terrordagsordenen associerede til flygtninge og indvandrere, hvor S manglede en klar strategi. Så Socialdemokratiet skød sig ikke bare i foden, men i knæet, siger Jørgen Goul Andersen. SiD-undersøgelsen fremhæver, at 23 procent af vælgerne pegede på flygtninge/indvandrer-problematikken, og 55 procent af vælgerne på velfærden som de vigtigste emner under valgkampen. På sundhedsområdet pegede 46 procent på de borgerlige som den bedste garant for en bedre sundhedsindsats, mens kun 26 procent pegede på Socialdemokratiet. Det samme gjaldt med hensyn til ældreomsorgen. SiD-fakta sådan stemte arbejderne: årige arbejdere generelt: S: 25 %, V/K: 38 %, DF: 23 % SiD-medlemmer: SF/Enh.: 8 %, S: 39 %, Midterpartier: 6 %, V/K: 27 %, DF: 20 % SiD-medlemmer under 40 år: S: 25 %, DF: 30 % Per Stig blæser på det danske sprog Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er ligeglad med, om markante domme ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gøres tilgængelige på dansk. Det fremgår af et svar til Dansk Folkepartis Peter Skaarup, som har spurgt, om regeringen vil sørge for, at de væsentligste domme bliver oversat. Af ministerens svar (sp. 2757) fremgår det, at han ikke finder det nødvendigt, idet dommene mest bruges af eksperter. I løbet af det sidste år er der faldet to domme ved domstolen som er meget vigtige for Danmark. Dels har domstolen forbudt et islamistisk parti i Tyrkiet, Velfærdspartiet, bl.a. fordi partiet gik ind for sharia og brug af tørklæder. Og dels har domstolen afvist en klage fra en muslimsk lærer i Schweiz, som følte sig diskrimineret i forbindelse med en fyring, idet hun nægtede at lægge tørklædet. Altså to domme, der klart fortolker fundamentalistisk islam som uforenelig med et moderne demokrati - hvilket i høj grad burde blive genstand for en offentlig debat, men som i følge udenrigsministeren altså ikke er af interesse for almindelige danskere. Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, henviste i et indlæg i Jyllandsposten til den ene af dommene, og fik efterfølgende mange henvendelser fra danskere, der gerne ville læse dommens ordlyd, som altså desværre kun er tilgængelig på fransk. Dansk Center for Menneskerettigheder, som normalt er meget optaget af domme fra Menneskerettighedsdomstolen, har ikke beskæftiget sig med de to domme. Ingen af dommene bliver omtalt på centerets hjemmeside, ligesom man ved opringning til centeret ikke kan få orientering om dommene, som altså erklærer tørklædet for et religiøst og missionerende symbol. 5

6 indland Koranen - ingen aner, hvad der står Af Alex Ahrendtsen Den er en af de mest omtalte bøger i Danmark i de senere år. Alle taler om den. Alle henviser til den. Men i virkeligheden ved de færreste, hvad der står i den. Er dansk det eneste sprog, man taler, er man på Herrens mark, hvis man vil vide, hvad Koranen siger. Der findes nemlig ingen fuldstændige danske oversættelser, der er til at stole på. Den eneste danske udgave af hele koranen er Abd al-salam Madsens fra 1967/1989, og den anerkendes hverken af den seriøse forskning eller af islamiske teologer, fordi en række vers i Madsens oversættelse og især hans noter er omstridte. Når Bibelen i dag bliver oversat fra græsk, hebraisk og aramæisk, er det et helt hold af sprogkyndige, teologer og forfattere, som står bag. Anderledes med Koranen. Her er det en-mands-foretagender. Der indsniger sig ofte fejl, for intet enkeltstående menneske kan beherske alle de discipliner, som en grundig oversættelse forudsætter. Alene kendskabet til 700-tals arabisk er nok til at beskæftige en række semitiske sprogforskere. På dansk har vi derfor kun hidtil haft oversættelser i udvalg ved siden af A. S. Madsens. Første gang i 1915 ved Agnes Clausen. Siden kom professor Frants Buhls i Aminah Tønnsen Echammari og Nur Muhammad Michael Thetmark, to indfødte konverterede danskere, har begge udgivet udvalg inden for de seneste år, men dem bør man se bort fra, fordi de har anvendt oversættelser som forlæg. Professor Finn O. Hvidberg-Hansen oversatte i 1997 udvalgte vers i sin bog»koranen i udvalg«. Den er god, fordi versene er opdelt efter tema, og det gør det nemt at se, hvad Koranen siger om vinen, ikke-muslimer osv. Bogen er forsynet med en fremragende indledning, der kort og præcist fortæller om Muhammed og om Koranen. Hvidberg-Hansens oversættelse kan varmt anbefales, selvom han har udeladt Koranens skrappeste vers om ikke-muslimer. Koranen er ikke det bedste sted at begynde, hvis man vil vide noget om islam, fordi den er meget usammenhængende. I Koranen findes fx over 260 vers, som indbyrdes modsiger hinanden, bl.a. om vinen. Den tematiske opdeling af versene er derfor en stor hjælp til førstegangslæseren. Fine oversættelser Kan man ikke fremmedsprog, og vil man ikke nøjes med A.S. Madsens, er der hjælp at hente i vore nordiske nabosprog. Her bør man bruge den svenske af K.V. Zetterstéen og det norske udvalg af Harris Birkeland. Der findes også en fuldstændig norsk oversættelse ved Einar Berg, som er mindre god. På hovedsprogene er der fine oversættelser. På tysk har Dramatisk nedgang i asylstrømmen Foto: Scanpix Af Anders Skjødt Antallet af asylansøgninger, opholdstilladelser i asylsager og familiesammenføringer er faldet dramatisk - et særdeles synligt resultat af vælgernes dom den 20. november Der er i 2. kvartal af 2002 indgivet 23 pct. færre asylansøgninger, 6 givet 32 pct. færre opholdstilladelser i asylsager og 19 pct. færre tilladelser til familiesammenføring i forhold til 1. kvartal. - Faldet over hele linien må helt klart tilskrives de signaler, som regeringen og Dansk Folkeparti har udsendt til omverdenen. Ændringerne i udlændingeloven trådte først i kraft 1. juli 2002 og har derfor endnu ikke indvirkning på de lavere tal, påpeger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Peter Skaarup. Men det betyder, at jeg har en forventning om, at kurven fortsat vil falde, og det er jo positivt. Den nye udlændingelov gør det mindre attraktivt at søge asyl i Dan-

7 de to. Max Hennings fra 1888 og Rudi Parets fra 1983 er begge hovedværker. På engelsk er det derimod helt uoverskueligt med et hav af oversættelser. Islamiske oversættere undgår i øvrigt at kalde deres arbejde for»en oversættelse«. Det var i mange århundreder forbudt at oversætte Koranen, fordi den er nedfældet på»guds eget sprog«, arabisk, og fordi muslimerne tror, den er en afskrift af en himmelsk urbog. Man skulle i stedet lære sig arabisk, hvis man ville læse den selv. Eller stole på, hvad præsterne sagde. Islamiske teologer og oversættere siger den dag i dag, at Koranen på grund af det arabiske Koranen - mange danskere taler om den, men kun få aner, hvad den indeholder. Det er heller ikke let at vide - hvis man da ikke kan arabisk. sprogs rigdom ikke kan oversættes, men de sidste år har denne holdning ændret sig. Nu bliver Koranen flittigt oversat, ofte finansieret af Saudi-Arabien. Hvor Koranen tidligere blev brugt til at udbrede arabisk kultur og sprog, bliver den i dag anvendt til at omvende især vesterlændinge til islam. Da oversættelserne sker med henblik på mission, må man sætte spørgsmålstegn ved deres lødighed. Det kan derfor ikke gå hurtigt nok med en videnskabelig oversættelse af Koranen til dansk. På internettet er Koranen lagt ud med gode søgefunktioner, hvis man altså kan tysk eller engelsk. Engelsk: Tysk: - yderligere kan henvises til følgende bøger om Koranen og islam: Jens Christensen: Islam. Muhammedanisme og muhammedanermission, København 1959; Frants Buhl: Muhammeds Liv, Poul Kristensens Forlag, København 1998; Rolf Slot-Henriksen: Ren - Uren, Tilladt - Forbudt i islam og konsekvenser for samfundet. Forskelle i islamisk, jødisk og kristen kultur, ISBN samt Finn O. Hvidberg-Hansen: Koranen i udvalg, København Det er en god idé at anskaffe sig flere forskellige koranoversættelser og så sammenligne de enkelte versioner. Der kan være ganske store forskelle, som nedenstående viser. Den danske og norske oversættelse har slå på halsen og slå dem over fingrene, hvor den svenske, tyske og engelske vælger halshugning og hugge fingrene af. Hvem har så ret? Tja, som ved al oversættelse kommer det an på øjnene, der ser. Rædsel i hjerterne»da din Herre åbenbarede til englene: Jeg er med jer, styrk da dem, der tror. Jeg vil kaste rædsel i hjerterne på dem, der er vantro. Og (I troende), slå dem da over deres halse og slå dem over fingerspidserne.«a.s. Madsen, 1967/1989»Og Herren inspirerte englene, Jeg er med dere! La de troende holde stand! I de vantros hjerter vil Jeg kaste skrekk! Gi dem et slag over nakken, og slå dem over deres fingre!«norsk, Einar Berg 1989»Och när din Herre meddelade änglarne denne uppenbarelse: Jag är med eder; styrken alltså dem, som tro! Jag skall injaga skräck i deras hjärtan, som äro otrogna; halshuggen dem och huggen av dem alla fingrarna!«svensk, K.V. Zetterstéen, 1917/1979»Als dein Herr den Engeln offenbarte: Ich bin mit euch, festigt drum die Gläubigen. Wahrlich in die Herzen der unglaubigen werfe Ich Schrecken. So haut ein auf ihre Hälse und haut ihnen jeden Finger ab.«tysk, Max Henning 1888/ Annemarie Schimmel 1991»When your Lord revealed to the angels: I am with you, therefore make firm those who believe. I will cast terror into the hearts of those who disbelieve. Therefore strike off their heads and strike off every fingertip of them.«engelsk, M.H. Shakir, mark, idet færre vil kunne anerkendes som flygtninge efter de nye regler, der gives lavere sociale ydelser end tidligere, og kravene i forbindelse med familiesammenføring er skærpet. Alle ansøgninger om familiesammenføring, der er indgivet inden 1. juli 2002 behandles efter de gamle regler. Men efter de nye regler må den person, der gerne vil have sin familie herop, ikke have været på bistand det seneste år og skal tillige have stående i banken til dækning af eventuelle offentlige udgifter til den familiesammenførte. - Derfor forventer jeg et fortsat fald i antallet af familiesammenføringer, når nye ansøgninger skal behandles efter de nye regler, siger Peter Skaarup. Danmark er med ændringerne i udlændingeloven ikke længere menneskesmuglernes 1. prioritet at sende flygtningene til. - Mange asylansøgere flygter ikke, fordi de er forfulgte, men på grund af fattigdom, sagde cheftalsmand Kris Janowaky fra FNs flygtningehøjkommissariat midt på sommeren. - Det siger noget om dem, der ikke søger asyl i Danmark. De er formentlig heller ikke rigtige flygtninge og jeg tror, det er dem, det bedre lykkes at undgå med den nye udlændingelov, siger Peter Skaarup, der påpeger, at Dansk Folkeparti løbende følger udviklingen på udlændingeområdet. 7

8 portrættet Poul Nødgaard - Dansk Fo Af Pia Riedel Poul Nødgaard, medlem af Folketingets Præsidium, MF, formand for Folketingets kommunaludvalg, fortæller her om sin opvækst, familiens betydning, tiden som kommunesekretær, om vejen ind i politik og om det daglige arbejde som politiker. Nødgaard er en af Dansk Folkepartis stiftere - i dag partiets nestor. Hvad er det vigtigste for dig i arbejdet som politiker? - Jeg vil gerne være med til at forme samfundet i den retning, jeg mener er den rigtige. I den proces er det væsentligt, at man i det daglige har en utrolig tæt kontakt til det lokale bagland. Det er også vigtigt at brænde for de politiske sager. Jeg har lige været forhandler i forbindelse med medieforliget og er for tiden stærkt optaget af en ny universitetsreform. Desuden arbejder jeg som formand for kommunaludvalget på at få amterne nedlagt, og hvis kommunalreformen fra 1970 skal ændres, så der bliver færre kommuner, må det ske efter et folkeligt ønske, eventuelt via folkeafstemninger. - Man får som politiker mange henvendelser fra folk, og jeg tager mig ekstra meget af sager, hvor jeg kan se, at et menneske er kommet i klemme i det offentlige system. Det er ikke alle beskåret at komme på livets grønne gren; nogle kommer på skyggesiden, ofte uforskyldt, og dem har vi en forpligtelse til at hjælpe videre i livet, så de kommer på rette kurs. Det, mit liv har lært mig, er, at selvom vi er født med samme muligheder, så får ikke alle chancen for at udvikle dem. Opvæksten i Nordjylland - Jeg har mine rødder i Vendsyssel, men efter 45 år på Sjælland føler jeg mig hjemme her. Vi var en søskendeflok på seks, og mine forældre ejede og drev et hotel i Østervrå, hvor jeg serverede ved bryllupper og andre fester. Så jeg lærte at tage fat fra ganske ung og at være ansvarlig. Derfor tager jeg mine arbejdsforpligtelser som politiker meget alvorligt. Har din politiske interesse rod i din opvækst? - Jeg kan huske de årlige grundlovsmøder, og min far var politisk interesseret, men ikke min mor. Hun havde rigeligt at se til på hotellet. Jeg er faktisk ked af, at min far ikke nåede at se mig gå ind i politik og sidde i en offentlig forsamling. Det ville have glædet ham. - På hotellet blev der holdt politikermøder, og som dreng gik jeg rundt og undrede mig over, at politikerne efter hede diskussioner stadig kunne være i stue sammen bagefter. Det kunne jeg godt lide. Hvilke jobs havde du, inden du gik ind i politik? - Jeg startede som elev i kommunal administration i Volstrup ved Sæby, hvor jeg havde en kompetent og venlig chef. Jeg blev mødt med respekt, hvilket er utrolig vigtigt i omgangen med andre mennesker. - I 1957 kom jeg ind i Livgarden, hvor jeg gik vagt ved Gråsten, Sorgenfri og ved Amalienborg Slot. Jeg ønskede at komme ind på selve Amalienborg, men vidste det var en uopnåelig drøm. Det blev dog senere en realitet i kraft af mit medlemskab af Folketingets Præsidium - nemlig ved Nelson Mandelas besøg i marts 1999, hvor jeg var inviteret med til middagen. Det var en stor oplevelse. - Senere blev jeg ansat som kommunesekretær, det man også kalder kæmner, i Vigersted. Der var interne uoverensstemmelser på grund af et forestående skolebyggeri, men det vidste jeg intet om inden jeg blev ansat. Med min diplomatiske sans, hvis jeg selv må sige det, klarede vi dog skærene, og skolen blev bygget til alles tilfredshed. Desuden besluttede sognerådet at sætte en byudvikling i gang for at holde på de unge familier; grunde blev udstykket, huse bygget, og landsbyen Vigersted voksede sig større og større. Det var en spændende tid. Et nyt liv - Jeg var kommunesekretær indtil kommunalreformen i Vigersted blev lagt sammen med andre kommuner til den samlede Ringsted Storkommune. Man gik fra ca kommuner til 275 kommuner. Jeg blev ansat i skole- og kulturforvaltningen, hvor jeg befandt mig som en fisk i vandet og opbyggede mange gode kontakter. Men i 1986 blev mere end 30 års borgerligt styre afløst af et socialistisk flertal. Vores kemi passede ikke sammen, og derfor enedes vi om, at vore veje måtte skilles, og jeg gik på pension fra min tjenestemandsstilling. Hvornår gik du ind i politik? Foto: Elizabeth Saxe Poul Nødgaard:»Som politiker skal man brænde for sagerne og have tæt kontakt til det lokale bagland«. - Jeg fik nærmest et nyt liv serveret, da jeg i 1986 gik på pension. Jeg kunne jo ikke bare gå derhjemme og bage boller, som jeg bagte mange af til venner og bekendte. Ja, jeg er faktisk god til at lave mad - hvis jeg selv må sige det! Så i et par år var jeg ansat i en privat virksomhed, hvor jeg kørte bogholderiet på EDB. - Og nu vi er ved det med bogholderiet, så ved folk inde på Christiansborg godt, at man ikke skal lave uoverlagte økonomiske dispositioner, hvis jeg ser det. Det har noget at gøre med, at mine forældre i tredivernes krise havde meget små kår. Der var trods alt seks barnemunde, der skulle mættes. Derfor er alt, der i mine øjne tenderer frådseri, ikke godt. Jeg er ikke fedtet, blot lidt påpasselig... - I 1988 meldte jeg mig ind i Fremskridtspartiet. Jeg havde ikke planer om en plads i Folketinget, men Holbæk-kredsen manglede en folketingskandidat. Efter overtalelse sagde jeg ja til at stille op og røg ind i Folketinget i 1990 og igen i Jeg blev desuden 1. viceborgmester fra 1990 i Ringsted Kommune, da det røde flertal igen var vippet af pinden. Ved folketingsvalget i 1998 blev jeg valgt ind for Dansk Folkeparti i Århus Amt og blev genvalgt ved valget november 2001 i Vestsjællands Amt. Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995 hvad betød den begivenhed for dig? - I 1995 var der det vanvittige 8

9 lkepartis nestor Foto: Elizabeth Saxe Poul Nødgaard, hans kone Hanne, datteren Karin og to af børnebørnene, Kristine og Kristian, ved Vigersted Kirke. Foto: Elizabeth Saxe»Hjem og familiesammenhold betyder meget for mig«, siger Poul, der har været gift med Hanne i 41 år. landsmøde med strid og ballade. Derfor skulle der ske noget nyt, og allerede dagen efter mødet opstod tanken om at stifte et nyt parti. Vi lavede en skabelon og fandt på navnet Dansk Folkeparti, som vi straks fandt egnet. Det var ikke en let start, men sjovt og udfordrende, og efter et halvt år var partiet opstillingsberettiget. Vi vidste hurtigt, vi ville nå målet, og det var en stor sejr den dag, vi skred over gården til Indenrigsministeriet og fik godkendt de mange underskrifter Ḣvad betyder posten i Folketingets Præsidium? - Den betyder mest det, at vores parti er repræsenteret som det trediestørste parti, og at vi har indflydelse på de daglige processer i Folketingets arbejde. Den vigtigste opgave er, at alle folketingsmedlemmer synes, de bliver godt betjent i folketingssalen og af de øvrige interne systemer på Christiansborg. Præsidiet sørger for, at rammerne for alt dette er i orden. Derudover er der de repræsentative opgaver, jeg deltager i, som naturligvis også er spændende. Hvad betyder familien for dig? - Jeg har været gift med Hanne i 41 år, og vi har haft huset i Vigersted i 32 år, så hjem og familiesammenhold betyder meget for mig. Men familien forsømmer man jo somme tider som travl politiker. Jeg gør dog alt, hvad jeg kan for at have en tæt kontakt med mine to døtre, svigersønner og fire børnebørn. Hvis børnebørnene er her, når jeg står af bussen uden for døren, springer de i favnen på mig - jeg kan dårligt nå at få mit overtøj af. Vi arrangerer også familieture for eksempel til Faaborg på Sydfyn, hvor vi bader, spiller minigolf, går på museer og nyder by og egn. - Jeg besøger også børnebørnenes skoler, hvor jeg sidder med en hel dag og følger undervisningen og ser, hvordan det går dem. Hvad skolen angår, er eleverne slemt urolige i dag. Jeg mener, at opdragelsen er hjemmets opgave, og lærernes opgave er alene at lære børnene det faglige stof, så de er godt rustet til et kompliceret samfund med høje krav. Forældrene skal sørge for, at barnet er udhvilet, har fået morgenmad og er motiveret til at modtage dagens undervisning. Hvis de tre elementer var opfyldt, så folkeskolen helt anderledes ud. Hvad er et godt venskab? Jeg er så heldig, at min kone og jeg har venner, vi har kendt gennem mere end 40 år. Gode venner kan man stole på i både med- og modgang, og selvom man måske ikke ses så ofte, er kontakten der straks, når man mødes igen. Gode, varme venskaber er en gave. Blå bog Navn: Poul Nødgaard Bopæl: Vigersted ved Ringsted Alder: 65 år Erhverv: Medlem af Folketingets Præsidium, formand for kommunaludvalget, folketingsmedlem siden 1990, i Ringsted Byråd samme periode. Tidl. beskæftigelse: Ekspeditionssekretær Fritidsinteresser: Familien og traveture 9

10 boganmeldelse Oriana Fallaci: Det er religionskrig 10 Af Inger Meyer Med bogen»vreden og Stoltheden«bryder Oriana Falaci ti års tavshed. Hun bryder tavsheden efter katastrofen den 11. september om morgenen, da tvillingetårnene sank i grus tæt ved hendes hjem på Manhattan og rev tusinder af mennesker med sig i døden. Oriana Fallaci tror ikke, at den islamiske terrorisme er slået med Talebans nederlag i Afghanistan. Religionskrigen er et faktum, der har været uomgængeligt lige siden krigen i Libanon. Med sit verdensberømte mod anklager hun rasende Vesten for fejhed. Vi er blinde, og vi har ikke villet lugte stanken fra den kommende krig. Angrebet på New York er straffen. Oriana Fallaci oplever angrebet på World Trade Center (WTC) i sin lejlighed på Manhattan. Hun bliver grebet af en uforklarlig frygt og tænder for TV, hvor hun ser det ene tårn stå i flammer. Hun tror, det er en ulykke, men da det næste fly styrer mod det andet tårn, ved hun, at hun er vidne til historiens største terrorangreb. Oriana Fallaci er den verdensberømte italienske journalist og tidligere krigskorrespondent. Hun lever i exil på Manhattan, fordi hun ikke kan holde den venstreorienterede meningsterror ud, som hun oplever hjemme i Italien. Hun arbejder ikke længere som journalist, men skriver på en bog om sit liv. Overvældet af rædsel over det hun har været vidne til, sætter hun sig til skrivebordet og skildrer sine følelser ved terrorangrebet. Resultatet er den foreliggende bog. Da hun få dage senere bliver kontaktet af en italiensk bladudgiver, der vil have hende til at fortælle om sine oplevelser og tanker, beslutter hun sig til at bryde sin tavshed.»der er øjeblikke i livet, hvor det er en fejl at tie stille og en pligt at tale. En borgerpligt, en moralsk udfordring, et kategorisk imperativ, som man ikke kan unddrage sig«. Oriana Fallaci forkorter sin bog, idet hun fjerner mange personlige oplevelser. Resultatet er en avisartikel, der bliver solgt i en million eksemplarer i Italien. Reaktionerne har været voldsomme, fra det hadefulde til det begejstrede, og en større avis har bebrejdet hende, at hun har spaltet Italien i to. Hun skriver tørt, at Italien vist ikke har brug for hende til at splitte den italienske befolkning. Muslimsk 5. kolonne Oriana Fallaci foragter historiens selvmordspiloter, uanset om det er japanske soldater eller muslimske Al- Qaeda krigere. Hun ser dem som forfængelige påfugle, der begår deres forbrydelser for at blive berømte og kendt i hele verden og få en sikker plads i det muslimske paradis. De er ikke helte og martyrer. Martyrerne er tværtimod passagererne i flyvemaskinerne og ofrene i WTC. De sande helte er de passagerer, der ved at tage kampen op med flykaprerne, fik det ene fly til at styrte ned, og således reddede Det Hvide Hus. Oriana Fallaci mener, at der er tale om et nutidigt»mod«-korstog, det vil sige et korstog rettet mod den vestlige civilisation. Og målet er verdensherredømmet for Osama Bin Laden og islam. I en amerikansk TV-udsendelse nogle måneder senere siger Bin Laden, at FNs generalsekretær Kofi Annan er kriminel, og at England, Frankrig og Italien står på listen over fjender, der skal straffes. Og han fortsætter:»i sit inderste er vores krig en religionskrig. Og den, der benægter det, lyver. Alle arabere og alle muslimer bør slutte op om den. Hvis de er neutrale, fornægter de islam. De arabiske og muslimske ledere, der er i FN og accepterer deres politik, stiller sig uden for islam, de er vantro, som ikke respekterer profetens budskab. De muslimer som henviser til de internationale institutioners legitimitet, giver afkald på den eneste virkeligt legitimitet; nemlig den der kommer fra Koranen. Det store flertal af muslimer i hele verden har bifaldet angrebet på tvillingetårnene. Det er resultatet i flere opinionsundersøgelser«. Oriana Fallaci frygter, at næste fase i det muslimske korstog mod Vestens kultur vil blive kemiske og bakteriologiske angreb mod vore storbyer. Angrebene vil også blive rettet mod de europæiske storbyer. Den muslimske 5 kolonne i Vesten er nu på 50 millioner arabere. I alle store byer er der sleepers, sovende kampceller. Hun nævner de, der er omkring imamerne i Milano, Torino, Genua og Rom. Afsky for Arafat Hvem er da denne Oriana Fallaci, som er så sikker på, at hun kender de planer»allas Sønner«har. Under Anden Verdenskrig var hun med i faderens modstandsgruppe»retfærdighed og frihed«, og hun var 14 år ved krigens slutning. Hun blev hjemsendt med løn fra hæren, som i krigens sidste dage havde forenet sig med modstandsbevægelsen. Efter at have bekæmpet Nazi-fascismen bliver hun journalist og krigskorrespondent i Vietnam og i Mellemøsten. Hun genfinder her de samme nazi-fascistiske holdninger hos de islamiske fundamentalister, som hun bekæmpede under krigen. Hun er i Libanon vidne til grusom tortur, afskårne arme og ben: en arabisk specialitet, som især går ud over jøder og kristne vantro - og som hun genoplever i Afghanistan under krigen mod Rusland. Hun har interwievet mange store personligheder, deriblandt Khomeiny, Arafat og Hussein. Arafat føler hun en dyb afsky for. Efter hendes mening, er han skyld i ødelæggelsen af Libanon. At Oriana Fallaci nu lever i frivilligt exil på Manhattan, skyldes de venstreorienterede meningsdannere, der udøver meningsterror i Italien som i alle andre vesteuropæiske lande. Hun kalder dem»cikaderne«fordi de monotont skriger»racist, racist«til enhver, der vover at betvivle lykken ved den muslimske invasion. Andre steder kalder hun dem»de røde præster«, fordi deres tro på det multietniske samfunds velsignelser er næsten religiøs. Ligesom deres barmhjertighed over for de stakkels, forfulgte muslimer er grænseløs naiv. Oriana Fallaci er af den opfattelse, at den muslimske masseindvandring i Europa er ren kolonisering. Hun opfordrer de europæiske myndigheder

11 Kvindebevægelsens store skikkelse, Oriana Fallaci bryder med bogen»vreden og Stoltheden«ti års tavshed. Islam er den store trussel mod frihed og værdighed, mener Fallaci. Foto: Scan Pix til at opspore financieringen og bagmændene. Menneskesmuglerne tjener så styrtende på den trafik, at der må stå en mafiøs organisation/stat bag. Hun gætter på, at Saudi Arabien fastholder sin magt og køber sig indflydelse ved at smide deres rigdomme og alle deres petrodollars efter Bin Ladens netværk. Ved investeringer i»velgørende fonde«, financierer de både moske-byggeri og terrorceller i den vestlige verden. Det vil sige, at vi bliver terroriseret for vores egne penge. De penge, som vi har betalt for olieleverancer.»det har amerikanerne rigtig godt af«. Denne kyniske udtalelse, som efter 11. september er blevet udbasuneret af palæstinenserne såvel som af mange venstreorienterede europæere, gør Oriana Fallaci rasende. Fortsættes 11

12 boganmeldelse Fortsat Hun har dyb medfølelse med ofrene, og hun mener, at vi ikke gør os klart,»at Amerika, det er os!«i et større historisk afsnit i bogen, gør forfatteren rede for de tætte relationer mellem Amerika og Italien. Italiens samling, der fandt sted så sent som i 18-hundredetallet, var stærkt inspireret af Den Amerikanske Uafhængighedserklæring og»the Founding Fathers«- grundlæggerne af det amerikanske demokrati. Mange italienske frihedskæmpere - Garibaldi o.a - søgte også et fristed i Amerika under frihedskampen mod Det Østrig-Ungarske dobbeltmonarki. Oriana Fallaci respekterer Amerika og amerikanerne for deres evne til at holde sammen i modgang - og for deres patriotisme og mod. De har, som de første, virkeliggjort idealerne fra den franske revolution om»frihed og lighed«. De har befriet os i Vesteuropa fra nazi-fascisterne, fra kommunismen, og det bliver sikkert også dem, der skal befri os fra den nye ufrihed og fanatisme, der truer i den muslimske fundamentalisme. Tak USA 12 Oriana Fallaci er amerikanerne uendeligt taknemmelig for alt det, de allerede har gjort for os. Hun skriver, at Italien er hendes far og mor, og Amerika er hendes ægtemand. Men USA er ikke usårligt. Terrorangrebet har ikke knækket Amerika, for amerikanerne er et modigt folk. Et samfund, der er så åbent som det amerikanske, er altid sårbart. Mennesker af alle nationaliteter og alle trosretninger lever der, og det gør landet sårbart. De arabiske terrorister, der udførte angrebene på tvillingetårnene og Pentagon var alle indrejst fra Europa på gyldige pas. Derfor er det Europas simple pligt at undersøge alle grupperinger omkring moskeer og på universiteter for muslimske fanatikere. Det skylder vi Amerika. Det er allerede sket i Tyskland, men Italien har endnu ikke bidraget, og hvad med Danmark? Det bliver tit påstået, som forsvar for indvandringen, at Europa altid har modtaget indvandrere, og at Amerika jo er skabt gennem indvandring. Oriana Fallaci mener ikke, man kan sammenligne de to indvandringsbølger. Da Amerika blev befolket, var det noget, kontinentet selv bad om. Man opfordrede europæerne til at komme, for at få det vilde Vesten opdyrket. Der var masser af plads og heller ikke nogen lang kulturel tradition. Anderledes i Italien - og Danmark. Her er befolkningstætheden stor, og frem for alt er der en grundfæstet kristen tradition og en humanistisk kultur, som ikke har brug for islam, med dens middelalderlige kvindeforagt og dybt uretfærdige sharia lovgivning. Jeg anklager! Men fremfor alt frygter Oriana Fallaci for vores kultur. Vores stolte klassisk-europæiske kultur. Med dens uerstattelige kunstværker og dens lange og forpligtende demokratiske tradition. Det gjorde et dybt indtryk på hende, da talebanerne ødelagde de store Buddhastatuer i Afghanistan. Kan vi forvente, at Peterskirken får samme omgang i en ikke alt for fjern fremtid? Orian Fallaci påpeger, at kulturkløften er for stor. Hun er stolt af vores kultur og mener, at den er kulturen. Hun nævner, at araberne jo har frembragt 1001 nats eventyr, men kan det sammenlignes med Dante, Michelangelo, Leonardo da Vinci osv.? De har også bygget smukke moskeer, men kan det sammenlignes med Peterskirken og Kölnerdom? Og de har opfundet 0 et. Det ser dog ud til at mange kulturer har opfundet matematikken, og det var nok en indisk matematiker, der opfandt 0 et og en arabisk lærd, som introducerede det i Europa.»Jeg anklager«skriver Oriana Fallaci i bogens indledning, med forfatteren Emile Zolas ord fra forsvarsskriftet for jøden Dreyfuss, der blev anklaget for landsforræderi.»jeg anklager de europæiske magthavere og meningsdannere for ikke at ville se, at en religionskrig er i gang. En kamp mellem to kulturer og to livsmåder!«. Hun advarer os om, at muslimerne er misundelige på os for vores rigdom, vores frihed og vores livsstil. Islam derimod pålægger den enkelte muslim så mange begrænsninger i dagligdagen, at mange emigrerer til Europa og Amerika for at få et bedre liv. Derved er Vesten også en trussel for de tilbagestående og repressive regimer i den 3 verden. Hvad er mere naturligt for disse regimer end at sende terrorgrupper ud og således bane vejen for en magtovertagelse. Hvorfor lukker vi øjnene for det? Er vi bange for muslimerne? Er vi bange for at blive kaldt»racister«af den venstreorienterede meningsterror? Er vores ledere købt for petrodollars? Er vi for afhængige af olien? Er vi ligeglade med kulturen og kvindefrigørelsen? Er det eneste, vore ledere ønsker, at beholde magten uden at ville indse, at den bliver mere og mere illusorisk? - og er det eneste vi ønsker et mageligt liv? Er vi feje og uansvarlige? Oriana Fallaci skriver om vores angst:»men i livet som i historien er det forbudt at være bange. Der er situationer, hvor det at være bange, er umoralsk, barbarisk. Og de, der af svaghed eller mangel på mod vender ryggen til denne tragedie, de er ikke blot feje. De er også idioter og masochister.«frisør forbudt I bogen er der en beskrivelse af tre burkaklædte kvinder, der bliver henrettet, fordi de har været til frisør. Det ses på en videofilm, der er optaget i Kabul, og som følger en kvindelig modstandsgruppe. De samles i en tidligere frisørsalon, hvor de går i skole, lægger make-up og ler. Hører musik og prøver at glemme dagliglivets tvang. Men det er forbundet med stor fare, og tre af dem bliver opdaget. Er det vores pligt at hjælpe de muslimske kvinder? Oriana Fallaci siger ja:»frihed uden retfærdighed er kun en halv frihed. Det er en krænkelse af retfærdigheden, kun at kæmpe for sin egen frihed. Det er nedværdigende at nøjes med et:»når bare det ikke går ud over mig, gør det ikke noget«. I Europa har kvindefrigørelsen været længe undervejs. Allerede i 16- hundredetallets Frankrig var der i højborgerlige og adelige kredse et krav om universitetsuddanelse til kvinder, og der blev etableret akademier for kvinder. I 17-hundredetallet gik de franske oplysningsfilosoffer ind for almindelig skoleuddannelse til alle, og i 1848 blev der så oprettet kvindesagsinstitutioner overalt. De kæmpede for retten til uddannelse, arbejde, stemmeret og valgbarhed. Det tog 150 år. Det vil vi ikke give afkald på! Både i USA og i Europa siger muslimerne, at sharialov ikke ville kunne indføres her. Men man skal ikke stole på dem. Oriana Fallaci skriver i bogens forord:»for at forsvare islam, tillader Koranen løgn, bagvaskelse og hykleri overfor de vantro«. Det er derfor Oriana Fallaci har skrevet denne»prædiken til et sovende kontinent (Europa)«.»STOP. Det, jeg havde at sige, har jeg sagt. Vreden og stoltheden har tvunget mig til det, den gode samvittighed og min alder har tilladt mig det. Stop nu. Punktum. Stop.«Oriana Fallaci: Vreden og Stoltheden. 195 sider. Forlaget Plon. Kr 155.

13 Foto: Birger Storm DF: Luk så det grimme hul Af Pia Riedel Nu skal Banegraven ved Københavns Hovedbanegård overdækkes. Luk så det grimme hul! Det kræver Dansk Folkepartis Karin Storgaard og Carl Christian Ebbesen, som siger: - Banegravsterrænet har siden damplokomotivets tid ligget som et grimt og åbent sår. Det er på tide at få hullet lukket og såret helet. Dels er det jo altså noget siden, vi sagde farvel til damplokomotiverne dels kan banegraven ved at blive overdækket omdannes til et attraktivt område til glæde for københavnere og tilrejsende. Karin Storgaard og Carl Christian Ebbesen, som er medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, arbejder i den kommende tid på at få projektet gennemført, og har i denne fotomontage forestillet sig, hvorledes opgaven kan løses: Dels hvordan det overflødige og grimme hul tager sig ud, og dels hvordan den overdækkede banegrav kan tage sig ud, når Dansk Folkepartis projekt er gennemført. Der er rettet henvendelse til Byggeog Teknikforvaltningen og i forbindelse med budgettet 2003 stillet spørgsmål om, hvor langt man i Økonomiforvaltningen er nået med planerne om en overdækning af baneterrænet, hvad det koster, og hvem der skal finansiere projektet. Fotomanipulation: Tilsted 13

14 årsmøde DF-regnskabet for året 2001 Resultatopgørelse 1/1-31/ INDTÆGTER Offentlig partistøtte, stemmetilskud Medlemskontingent Særtilskud fra medlemmer og andre Renteindtægter Andre indtægter IALT UDGIFTER Personaleudgifter Sæd grænsestation, driftsudgifter, netto Medlemsomkostninger Medlemsblad, incl. distribution Andel af omkostninger til bogen»danmarks Fremtid« Tilskud til lokalforeninger m.v Andre udgifter, lokalforeninger Møde- og rejseudgifter Nettoudgift årsmøde Mødeudgifter hovedbestyrelse Mødeudgifter interne udvalg Afholdte kurser Medlemsmøder og konferencer Markedsføring og reklame Brochurer og tryksager m.v Annoncer og reklamekampagner Reklameartikler, netto Underskud EU-støtte, ifølge separat regnskab Repræsentation Valgomkostninger Administration Huslejeandel Porto og gebyrer Kontorartikler Telefon Forsikringer -124 Revisorassistance Advokat Konsulenthonorar, EDB Småanskaffelser Renteudgifter IALT ÅRETS RESULTAT Balance pr. 31/ AKTIVER Ejendom, Sæd grænsestation, anskaffelsessum Indestående i pengeinstitutter AKTIVER IALT PASSIVER EGENKAPITAL GÆLD Pengeinstitutter Forud indbetalte medlemskontingenter Omkostninger Feriepengeforpligtelser Mellemregning folketingsgruppen A-skat og ATP m.v IALT PASSIVER IALT I otte måneder har Peter Skaarup været delegeret i EU-konventet. På DFs 7. årsmøde skildrer han, hvad danskerne kan forvente sig af konventet. Ledelsens erklæring Regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i lovbekendtgørelse nr. 831 af 20. september 2001 betegnet»bekendtgørelse af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.«vi kan erklære, at regnskabet for Dansk Folkeparti, Landsorganisationen indeholder alle indtægter og udgifter, som partiet har haft i regnskabsåret 2001, samt at det giver et retvisende billede af partiets aktiver og passiver og dets økonomiske stilling pr. 31/ København, den 28. februar 2001 (sign) Pia Kjærsgaard, Poul Lindholm Nielsen, Poul Nødgaard, Steen Thomsen Revisionspåtegning, konklusion Der er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af organisationens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Ringsted, den 28. februar 2002 (sign) Carl Munch-Nielsen og Bent Danielsen, reg. revisorer. Foto: Birger Storm

15 Dagsorden - Dansk Folkepartis 7. årsmøde 2002 Lørdag, den 12. oktober: Indtegning, hvor de delegerede får udleveret stemmeseddel m.v. (slutter 11.30). Bemærk: Absolut sidste frist for indtegning er kl Poul Lindholm Nielsen åbner årsmødet. Fanerne føres ind. Fællessang: Der er et yndigt land. (nr. 29). Velkomst til Vejle v/viceborgmester Olaf Haahr (L) Valg af referenter, stemmetællere og dirigenter. Dirigenterne overtager ledelsen af årsmødet. Dirigenterne giver oplysning om tidsfrist for anmeldelse af kandidater til hovedbestyrelsen Pia Kjærsgaards beretning om den politiske situation Beretning om landsorganisationens arbejde v/poul Lindholm Nielsen Beretning om folketingsgruppens arbejde v/kristian Thulesen Dahl Fri debat Aflæggelse og godkendelse af regnskab for år 2001 samt forelæggelse af budget for år 2002 v/poul Nødgaard. Fastsættelse af kontingent til landsorganisationen for det kommende regnskabsår Indkomne forslag Dirigenterne oplyser navnene på de til hovedbestyrelsesvalget anmeldte kandidater Pause, hvor årsmødedeltagerne bl.a. kan deltage i årsmødelotteriet og besøge DF butikken Fællessang: Vort modersmål er dejligt. (nr. 72) Valg af formand Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer, jf. 5, samt 1 suppleant. På valg er: Poul Lindholm Nielsen, Carl Christian Ebbesen og Dora Rossen Valg af revisor Hilsen fra Dansk Folkepartis Ungdom v/landsformand Kenneth Kristensen Dansk Folkepartis nye principprogram v/peter Skaarup. Præsentation af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse Fortsat fri debat Slut på lørdagens møde Årsmødefest med festmiddag, dans og underholdning til kl Søndag, den 13. oktober : Fællessang: Den signede dag med fryd vi ser. (nr. 1) Orientering om arbejdet i EU-parlamentet v/mogens Camre Orientering om arbejdet i EU-konventet v/peter Skaarup Debat om udviklingen i EU. Panel: Mogens Camre, Peter Skaarup og Kr. Th. Dahl Pause Folketingsvalget 2001 v/søren Krarup Oplæg om erhvervspolitik - specielt med fokus på de små erhvervsdrivende og på styrkelse af de mindre lokalsamfund v/colette Brix Erhvervspolitisk debat og generel politisk spørgetid. Panel: Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Colette Brix Eventuelt Pia Kjærsgaard afslutter årsmødet Fællessang: Kong Kristian stod ved højen mast. (nr. 30) Afslutning - fanerne føres ud. Årsmødet slutter med frokost for de årsmødedeltagere, som har tilmeldt sig denne. Igen i år skal Dansk Folkeparti til Vejle- Centret - ideelle rammer for årsmøde Pia Kjærsgaard beretter om den politiske situation, mens Poul Nødgaard fremlægger regnskabet. Foto: Birger Storm 15

16 sverige - Hvis integration indebærer, at jeg skal tilpasse mig islam, så nægter jeg. Formlen må være, at indvandrerne tilpasser sig svenske normer og svensk kultur. Foto: Birger Storm Berufsverbot på svensk Af Karsten Holt Skal jeg virkelig være tvunget til at forlade Sverige som politisk flygtning for at kunne arbejde som lærer?, spørger Richard Jomshof, der omtaler sit fædreland som et DDR-light. Cirka 200 kilometers kørsel fra Malmø og beliggende i det yderste hjørne af det gamle danske landskab, Blekinge, finder man den smukke svenske flåde- og fæstningsby Karlskrona, som svenskerne grundlagde i 1680 som værn mod danskerne. Byen er opført på en lang række klippeøer og huser Sveriges største flådestation. Her bor gymnasielærer Richard Jomshof, 33. Han er ramt af Berufsverbot. Som følge af sin politiske overbevisning og sit tilhørsforhold til det indvandringskritiske parti, Sverigedemokraterna, har han på trods af stor lærermangel måttet opgive at arbejde som lærer i Karlskrona. Problemerne startede, da Richard Jomshof i december 2001 valgte at bosætte sig i Karlskrona, hvor han blev ansat på et gymnasium. Kommunen og de autonome - Mit politiske tilhørsforhold blev»opdaget«. Autonome truede med, at de ville storme klasseværelset og ødelægge undervisningen ved at anvende vold. De ville ikke have fascister i deres skole, sagde de. Kommunen reagerede ved at vise mig bort fra skolen med den begrundelse, at man ikke 16 ville have problemer. Og i starten af februar modtog jeg fyreseddelen, forklarer Richard Jomshof. - Kommunens uddannelseschef erklærede, at han forstod de autonomes handlinger, fordi Karlskrona jo støtter kampen mod racismen. Derfor kunne man ikke have en lærer, der var racist i sin fritid. At jeg aldrig havde blandet politik ind i min undervisning, og at jeg i øvrigt ikke er racist, spillede ingen rolle. Heldigvis var der elever, der startede en underskriftsindsamling mod fyringen, og der var mange af mine kolleger, der syntes, det var urimeligt. Men ingen turde stå frem i offentligheden af frygt for at miste deres job. Efter fyringen ville ingen anden skole ansætte Richard Jomshof, som forgæves har søgt 35 forskellige lærerstillinger. Han kontaktede undervisningsministeren, som skrev tilbage, at man i princippet måtte mene, hvad man ville, men at man skulle befinde sig på demokratiets fundament. Underforstået: Er man kritisk over for indvandringen, er man fjende af demokratiet. Denne specielt svenske holdning blev yderligere underbygget, da integrationsminister Mona Sahlin for nylig var på en lokal turné i forbindelse med valgkampen. Her sagde hun med indirekte henvisning til Richard Jomshof, at hun også omgående ville reagere, hvis hun fandt ud af, at der på hendes børns skole var en lærer, der var Sverigedemokrat. - Jeg har ikke fået nogen støtte fra politikerne, og lokalpressen, som kalder sig liberal, vil ikke offentliggøre mine indlæg. Chefredaktøren på Blekinge Läns Tidning har sågar omtalt mig som en slags dr. Jekyll og mr. Hyde. Om dagen pæn lærer, om natten fæl racist, siger Richard Jomshof.

17 I mange skoler har man afskaffet den traditionelle juleafslutning med gudstjeneste af hensyn til muslimerne. Også selv om der måske kun er tale om et lille antal. Hvorfor skal vi give afkald på at være svenske?, spørger Richard Jomshof. Spørger man til Richard Jomshofs visioner for fremtidens Sverige, lyser han til gengæld op og fortæller ivrigt om baggrunden for sit engagement i Sverigedemokraterna, som han dog først efter nogen tøven meldte sig ind i, da hans billede af partiet var Foto: Birger Storm På Stortorget, der op til det svenske valg blev omdøbt til Demokratitorget, opstillede de etablerede Rigsdagspartier boder, men Sverigedemokraterna var på forhånd ikke velkomne. Det var overflødigt at ansøge om at få en bod, siger Richard Jomshof. præget af det officielle Sveriges afstandtagen: - Der er to hovedårsager til, at jeg meldte mig ind. For det første er jeg meget skeptisk over for Sveriges deltagelse i EU, som er inde i en udvikling, hvor flere og flere beslutninger bliver taget i Bruxelles. For det andet har jeg set konsekvenserne af en helt uholdbar masseindvandring af folk fra den tredje verden. Det er en ulykkelig udvikling, som truer samfundets sammenhængskraft. - I Malmø har muslimerne moskeer, egne skoler, egne plejehjem, egne ældreboliger. Det seneste tiltag er planerne om et islamisk kulturcentrum, hvor muslimerne også skal have egne forskere. De skaber altså en stat i staten. Samtidig har vi store problemer med gruppevoldtægter og vold begået af indvandrere mod svenskere, der ikke må sætte sig til modværge. Intet af dette må nævnes i pressen. Diskussionen må ikke finde sted. Afviser dialog Foto: Birger Storm Han beklager, at det i Sverige netop er den manglende åbenhed, der fremmer fænomener som nazisme og overgreb på fremmede. Nazismen er udbredt blandt de unge, og truer med at ødelægge fornuftige bestræbelser på at starte en debat om indvandringen. Det er dermed alt for let for de etablerede partier at afvise dialog: - Det officielle Sverige tager ikke problemet med nazisme alvorligt nok. Spørger man de unge om, hvorfor de er nazister, svarer de, at det er fordi de alligevel ikke må diskutere deres problemer. Men de ved jo ikke, hvad nazisme er, og hvad det indebærer af grusomheder. Så efter min mening handler det mere om en reaktion på fraværet af en fri debat. Jeg er selv blevet truet af nazister, der på grund af mediernes forvrængede billede opfatter os som demokratiske konkurrenter. Men problemet fejes ind under gulvtæppet af magthaverne. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, Carl Christian Gerstrup, Thomas Hansen, Chr. H Kjærsgaard, Pia, formand Kristensen, Kenneth Nielsen, Bente Vejrsø Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd Nødgaard, Poul Rossen, Dora Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen B., gen.sekr MF Birthe Skaarup, formand for Folketingets Sundhedsudvalg, i marken, flankeret af lægeassistent Steen Mikkelsen og læge Lars Knudsen. DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer Frederiksberg: Leif Jensen Frederiksborg: Ejner Rost Fyn: Niels V. Hansen Hovedstaden: Arvin Storgaard København: Bente Pedersen Nordjylland: Svend Erik Hansen Ribe: Bent Møberg Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen Roskilde: Finn O. Larsen Storstrøm: Michael Rex Sønderjylland: Christian Pedersen Vejle: Dora Rossen Vestsjælland: Johnny Mundus Viborg: Morten Christensen Århus: Inger K. Andersen DF-Folketingsmedlemmer Brix, Colette Bøgsted, Bent Dahl, Kristian Th Dalgaard, Per Dencker, Mikkel Dohrmann, Jørn Fischer, Poul Frevert, Louise Hansen, Chr. H., Jespersen, Jette Kjærsgaard, Pia, Knakkergaard, Anita Krarup, Søren Kristensen, Pia Langballe, Jesper Larsson, Uno Madsen, Aase D Madsen, Freddie H Nødgaard, Poul, Skaarup, Birthe Skaarup, Peter, Sørensen, Karina Dansk Folkeparti Christiansborg København K Fax: DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, telefon (+32) telefax (+32) Strasbourg, telefon (+33) telefax (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K - tel: eller DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 6. årgang, nr. 4 / September ISSN: Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Pia Riedel, Karsten Holt, Michael Rex, Anders Skjødt og Rasmus Thor Hjordt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. tlf: Fax: // Næste nr. udkommer 26. oktober 2002 Deadline for kalender o.l. er den 12. oktober. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsiden: Brian Skov Nielsen er 20 år og snart uddannet elektriker. Han er blandt de mange faglærte og ufaglærte arbejdere, som i disse år strømmer til Dansk Folkeparti - se artiklen side 4-5. Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. 18 Birthe - med blåt blink og udrykning Af Søren Espersen Elleve udrykninger med blåt blink, besøg på vagtcentralen og politiets alarmcentral samt information på Århus Kommunehospitals vigtige traumecenter, der behandler hårdt tilskadekomne borgere. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup var med til det hele, og blev godt forpustet: - Sikken dag! Men jeg var jo selv ude om det, siger Birthe Skaarup. Jeg havde længe ønsket at finde ud af, hvorledes lægeambulancens udrykningstjeneste virkede, derfor blev jeg glad og slog straks til, da jeg bliver kontaktet af en af lægerne på ambulancetjenesten, Lars Knudsen, som indbød mig til at deltage en dag med omtalte lægeambulance og følge det vigtige arbejde med at hjælpe tilskadekomne og akut syge borgere. Birthe Skaarups dag startede klokken 07.00, hvor lægen og lægeassistenten tog imod mig og over en kop kaffe fortalte om lægeambulancens arbejde i Århus Amt. Kaffen var stadig varm, da den første alarmering kom: en ældre mand var faldet om i sit hjem. I rasende fart og med blåt blink gik det over stok og sten uden for byen. Behandlingen skulle startes ekspres, den vigtige førstebehandling, som kan redde mennesker fra mindre invaliditet, død og en bedre livskvalitet. Lægeambulancens personale kan lægge drops, give ilt, måle indholdet i blodet af diverse stoffer via en speciel maskine og andet apparatur, som lægeambulancen er udstyret med - give medicin eller foretage indgreb af forskellig art. - Personalet er højt uddannet til denne vigtige opgave, og de kan i særlige tilfælde følge med den tilkaldte ambulance til hospitalet og informere om det, som allerede er foretaget, således at sygehuset ikke skal spilde tiden, men straks kan forsætte behandlingen, fortæller Birthe Skaarup. - Dagen fløj af sted i denne for mig nye verden. Ét er at beskæftige sig med sundhedspolitik, noget helt andet er at deltage i marken. Det er fornemt at opleve det gode samarbejdet mellem personalet på lægeambulancen og alarm- og vagtcentralen. Alarmeringerne fortsatte hele dagen til bl.a. narkomaner, der havde taget en overdosis, og som går den visse død i møde, såfremt de ikke får modgift, til tilskadekomne i trafikken, og til ældre og unge med pludselig akut sygdom, inden dagen sluttede ved 17-tiden. - En fantastisk dag, hvor jeg fik lejlighed til at blive indført i den præhospitale behandling, og hvor jeg blev bekræftet i, hvor vigtigt det er at bibeholde lægeambulancen i døgnets 24 timer. En interessant dag med en meget kompetent læge og lægeassistenter, der dagligt redder liv og sikrer mange syge mennesker, siger Birthe Skaarup. Det gavner ikke alene patienten, men så sandelig også samfundet og samfundsøkonomien. Foto: P.E. Rath Holm

19 Tre-dages møde på Bornholm For første gang var der afsat hele tre dage til DF-folketingsgruppens sommermøde, og for første gang gik turen til Bornholm. Sommergruppemøderne er traditionelt anledningen til for folketingsgruppen og hovedbestyrelsen - uden stress og tidspres - at få talt en masse politik og at gennemgå alle de overordnede strategier: Hvor skal DF lægge sine kræfter i den kommende folketingssamling - og hvad vil DF satse på i de kommende år. SAS-Hotel Radisson, Fredensborg, ved Rønne var en glimrende base for sommergruppemødet, som afsluttedes med nogle timers vandretur ved det imponerende Hammerhus Slotsruin oppe nord på. Bjergetape - kategori 1: Med Pia Kjærsgaard - med gode ben - i spidsen aser hele folketingsgruppen og hovedbestyrelsen op ad de stejle klipper ved Hammershus. En to-timers vandring i et af de danske landskabers dejligste pletter. Og så endelig oppe! Søren Espersen, Pia Kjærsgaard og Søren Krarup kan endelig puste ud efter alle anstrengelserne, som krones med kongerigets flotteste udsigt. Foto: P.E. Rath Holm 19

20 ude i danmark HOVEDSTADEN Valby. Best.valg, DF-Valby-Vanløse: Per Bramsgaard (fmd), Kirsten Christensen (nfmd), Jens Riis, Bitten Nielsen og Svend Piper. Supp: Poula Vejlø. KØBENHAVN København. Best. valg, DF-Københavns Amt: Bente Pedersen (fmd), Carsten Aagaard (nfmd), Ruth Holm, Henrik Thorup og Leif Lise. Supp: Henning Christensen og Preben Jensen. STORSTRØM DF blæser til kamp for Vordingborg Kaserne Dansk Folkeparti er klar til at slås for Vordingborg Kaserne. Det slog forsvarsordfører Peter Skaarup fast under sit besøg for nylig i Vordingborg. Initiativtager til besøget var Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Vordingborg Kommune, John Jensen, og formålet med Peter Skaarups besøg var at se kaserneområdet og at høre om aktiviteterne hos Det Danske Internationale Logistikcenter, som har til huse i Vordingborg. I mødet deltog udover Peter Skaarup og byrådsmedlem John Jensen bl.a. borgmester Bent Pedersen, amtsborgmester Ivan Olsen, en repræsentant for forsvarsministeriet samt andre politikere og embedsmænd. På kasernen var det oberst Bjarne Hesselberg, der sammen med sine officerer tog imod. Videre gik turen til Danish Container Supply, som betjener Danilog med færdigpakkede containerenheder. Efterfølgende har forsvarsminister Svend Aage Jensby overfor Vordingborg Kommune forsikret, at der ingen aktuelle planer er om Vordingborg Kasernes nedlæggelse, hvilket Dansk Folkeparti hilser med tilfredshed. RIBE RIBE Dødsfald: Harald Simonsen, Grønlandsparken 214 A, Esbjerg, et af vore gode og trofaste medlemmer, er efter lang tids sygdom gået bort. Han vil blive savnet meget i Esbjerg lokalforening. Æret være hans minde. Erik Nissen, formand for Esbjerg lokalforening RINGKØBING Ringkøbing. Best. valg, DF-Ringkøbing Amt: Bente Vejrsø Nielsen (fmd), Holstebro, Birgit Jonassen (nfmd), Herning, Susanne Thiim (kass), Vemb, Bent Christensen (sekr), Ikast, Ejner Højmark, Tarm, Flemming Iversen, Holstebro, og Anne Grethe Sørensen, Bording. Supp: Elly Christensen, Holstebro, og Ib Ringholm, Brande. VEJLE Hedensted. Best.valg, DF-Hedensted: Knud Madsen (fmd), Bo Dahl Andersen (nfmd/kass), John Piilgaard (sekr), Anja Andersen, Kim Harlev, Kristian Skibby og Thomas Stein Laursen. Supp: Frede Jacobsen og Rigmor Sommer. ÅRHUS Silkeborg. Best.valg, DF-Silkeborg, Ry, Them og Gjern: Benny Sølvgren (fmd), Charles Sørensen (nfmd), Leif Lunn, Kjeld Strack, Bent Larsen, Steen Pranskau-Westermann og Knud Jensen. Supp: Eigil Lyngvad. Foto: Scanpix Oberst Bjarne Hesselberg viste rundt på kasernearealet sammen med en række andre folk fra forsvaret. 20

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

START hvorfor denne familie?

START hvorfor denne familie? START hvorfor denne familie? Kig alle sammen på personen du er sammen med, eller bare en der står ved siden af dig. Bare sådan en 5 sekunder. Tænk så tilbage til dengang du første gang så dem i øjnene.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. Beretning 2015 2015 var bestemt ikke noget godt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var året, hvor vi senest den 15. september

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for? Vi satser på mennesker Hvad brænder du for? Pjece.indd 1 5/27/08 5:28:21 PM Vi brænder for lokalpolitik - kunne du? Pjece.indd 2 5/27/08 5:28:23 PM Fokus på lokalpolitik I samarbejde med partiforeningerne

Læs mere

TAK. Nr 1 2014. 10. årgang

TAK. Nr 1 2014. 10. årgang TAK Af Kirsten Nielsen Tak for jeres hjælp ved kommunevalget. Tak til jer der hjalp med plakater og for hjælp til uddeling af foldere. Uden jeres hjælp ville det have været en næsten umulig opgave at få

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Læs selv om UENDELIGHED. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana

Læs selv om UENDELIGHED. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om UENDELIGHED Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om UENDELIGHED Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana 2 Uendelighed - et matematisk symbol Der kan være uendeligt lang

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor.

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor. Vi indkalder hermed til generalforsamling i SF-Brønshøj/Husum mandag den 16. marts 2015 kl. 19.00 i beboerlokalerne, Frederikssundsvej 118A (på hjørnet). Kære medlemmer af SF-Brønshøj/Husum, Hermed indkaldes

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere