Høring af EU s White Paper - Adapting to climate change: Towards a European framework

Transkript

1 Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Amaliegade København K 28. april 2009 IRN Tlf Fax IRN@landbrug.dk Høring af EU s White Paper - Adapting to climate change: Towards a European framework for action Landbrugsraadet og Dansk Landbrug har ved af 3. april 2009 modtaget ovenstående høring, og skal herved afgive fælles bemærkninger til denne. Landbrugsraadet og Dansk Landbrug finder, at der er tale om et meget overordnet strategipapir, som ikke går i dybden med forskellige sektorers problemstillinger. På trods af henvisningen til medfølgende dokumenter, fremstår papiret ret ukonkret. Endvidere kan det undre, at Hvidbogen ikke har fundet det nødvendigt at prioritere i aktiviteterne. Landbruget og fødevareproduktionen er en af de sektorer, der bliver hårdest ramt af et ændret klima derfor er det Landbrugsraadet og Dansk Landbrugs holdning, at fødevareforsyningen også skal stå i første række, når vi skal prioritere tiltag, der bidrager til tilpasning til de nye klimatiske forhold. I Hvidbogen beskrives en række effekter af klimaændringerne, som kan udgøre en begrænsende faktor for fødevarefremstillingen. Det drejer sig fx om anvendelse af vand og energi. Ifølge FN's generalsekretær skal den globale produktion af fødevarer øges med 50 pct. frem til 2030 for at følge med den stigende efterspørgsel og med et stigende velstandsniveau, stilles der krav til fødevareproduktionen. Det er derfor nødvendigt at tilpasse samfundet til at håndtere effekterne af klimaforandringerne, som vil ses i de kommende årtier, så fødevareproduktionen kan opretholdes på et effektivt niveau. Dette gælder ikke mindst i forhold til vand-, transport- og energiinfrastrukturen. Overordnet mener Landbrugsraadet og Dansk Landbrug, at klimatilpasning er meget essentiel og bør gennemføres i forbindelse med reduktion i udledningen af drivhusgasser, således at der

2 kan opnås synergieffekter. Det gælder f.eks. for fødevareerhvervet, at reduktionstiltag ofte overlapper med klimatilpasningstiltag, hvorved der opstår en række synergieffekter. Synergieffekter mellem reduktioner og tilpasning er helt afgørende at stile efter, når det handler om landbrugets klimaindsats. Det er her meget positivt, at Hvidbogen i afsnit 3.2 anerkender, at tiltag, der medfører fordele for både reduktioner og tilpasning bør prioriteres. Neden for gennemgås Landbrugsraadets og Dansk Landbrugs specifikke kommentarer til forskellige emner. Økonomiske konsekvenser Klimaændringernes globale effekter på landbruget og fødevareforsyningen kan potentielt bidrage til større fluktuationer på verdensmarkedet, større prisudsving og ændringer i handelsstrømme. Fødevareerhvervet vil blive et endnu mere usikkert erhverv, hvilket får alvorlige konsekvenser både for landmænd og producenter, men også for forbrugerne. Denne situation skal håndteres politisk på EU eller internationalt niveau. Endvidere vil fødevareproduktion som levebrød for landmænd, blive forbundet med større økonomisk usikkerhed. Derfor er det vigtigt at skabe gode rammer for, at landmændene kan udvikle alternative indkomstmuligheder på landet, herunder produktionen af vedvarende energi og ecosystem services. Sammenhæng med CAP Klimaændringerne vil for landbruget medføre konsekvenser for afsætningsmuligheder, afgrødevalg, kunstvanding, dyrkningsformer, husdyrproduktion, energipriser, energiproduktion m.v. Til håndtering af disse opgaver skal det sikres, at de nødvendige EU-midler er til stede. Derfor er Landbrugsraadet og Dansk Landbrug helt enig i, at fx den fælles landbrugspolitik, CAP, bør spille en væsentlig rolle i relation til klimatilpasning i landbruget. Sikring af en bedre sammenhæng mellem landbrugs- miljø- og klimapolitikken, er grundlaget for, at fødevareerhvervet kan bidrage til løsningen af væsentlige samfundsopgaver, fx i forhold til klima- og energipolitikken. Landbrugsraadet og Dansk Landbrug har i forbindelse med sundhedstjekket af CAP en, foreslået, at landbrugsbudgettet fremover i stigende grad skal målrettes aktive investeringer, hvilket betyder, at EUs landbrugsudgifter i fremtiden især skal anvendes til at sikre, at EUs natur- og miljømæssige ressourcer beskyttes i samspil med landbrugsproduktionen; og at EUs landbrugs- og fødevaresektor gennem satsning på forskning, innovation, eksportfremme m.v. fortsat vil være konkurrencedygtig på såvel det interne som på det globale marked. Klimatilpasning kan med fordel være en del af dette. LANDBRUGSRAADET 2

3 Nationale klimatilpasningsplaner Klimaændringerne går på tværs af nationer. Derfor bør EU placere ansvaret for en ordentlig gennemførelse af nationale klimatilpasningsplaner centralt i medlemsstaterne, frem for hos lokale myndigheder eller individuelle landejere. Det er også de centrale myndigheders opgave at allokere tilstrækkelige midler til klimatilpasning og til forskning i samme. Rådgivning Landmanden kan ikke forventes selv at håndtere klimaændringernes indvirkning på fødevareproduktionen, hvorfor han må sikres den fornødne hjælp og vejledning. Hvidbogen nævner det øgede behov for landbrugsrådgivning. Danmark har et veludviklet netværk af landbrugskonsulenter, som kan træde til, når der opstår nye udfordringer i fødevareproduktionen også i relation til ændrede klimatiske betingelser for fødevareproduktionen. De danske erfaringer med landbrugsrådgivning kan med fordel spredes som best-practise eksempel. Ecosystem services Opretholdelse af økosystemer er et vigtigt forsvar mod klimaændringernes effekter. I landbruget er kulstofbinding i jorden et tiltag, som bidrager både til reduktion i udledningen af drivhusgasser og til klimatilpasning, da kulstof i jorden virker som jordforbedringsmiddel. Det kan dog være forbundet med betydelige omkostninger for landmanden, at skulle øge eller blot opretholde jordens kulstofindhold, hvorfor dette væsentlige tiltag skal understøttes af finansielle mekanismer. Eksempelvis kan man forestille sig, at landmanden kompenseres for den mængde kulstof, der bindes i jorden. International koordination Der er meget positivt, at Kommissionen tager effekten af klimaændringerne alvorligt og ønsker at etablere en koordineret indsats på de områder indenfor klimatilpasning, som er tværgående. Fødevareerhvervet opererer i høj grad på et internationalt niveau, hvor ensartede forhold på fælles problemstillinger er med til at sikre lige konkurrencevilkår. I Kommissions Hvidbog fremgår det, at det internationale samarbejde om klimatilpasning op til klimakonferencen i København ikke håndteres i strategien, omend EU s ramme for tilpasning ønskes bragt op i UNFCCC. Da fødevareerhvervet er et stort eksporterhverv, er det at foretrække, at tværgående problemstillinger under en tilpasningsstrategi koordineres på internationalt niveau (højere end EU). Nationalt niveau er naturligvis relevant for nationale problemstillinger. Eksempelvis bør sikring af vandkvalitet og vandressourcer koordineres på et internationalt niveau, når der er tale om grænseoverskridende problemstillinger. Fødevareerhvervet har brug LANDBRUGSRAADET 3

4 for vand til fremstilling og forarbejdning. Det skal sikres, at de vandressourcer vi har til rådighed bevares og også kan benyttes til fødevareproduktion og forarbejdning. Finansiering Finansiering berøres perifert i Hvidbogen, men de oplistede finansieringsmuligheder er meget begrænsede, og det kan undre, at der i relation til de mange foreslåede handlinger ikke helt konkret er sikret finansiering til understøttelse af aktiviteterne. EU's beslutningstagere må afsætte de nødvendige ressourcer både til tilpasning af produktionen, herunder gennemførelse af de foreslåede initiativer, samt til forskning i klimatilpasning. Ansvar De fleste af Hvidbogens forslag til handlinger lægger ansvaret for igangsættelse af handlinger over på både EU-kommissionen og medlemsstaterne. Men sagens alvorlige karakter taget i betragtning er der behov for et organ, der kan igangsætte, organisere og ikke mindst prioritere i tilpasningsaktiviteterne. Derfor anbefaler Landbrugsraadet og Dansk Landbrug, at EU Kommissionen spiller en større rolle som initiativtager i relation til klimatilpasning. Landbrugsraadet og Dansk Landbrug har på nuværende tidspunkt ikke yderligere bemærkninger, men forbeholder sig retten til at vende tilbage med uddybende kommentarer på et senere tidspunkt. Med venlig hilsen Irene Nicolajsen Klimakonsulent, Landbrugsraadet LANDBRUGSRAADET 4

5 Bilag Kommentarer til følgedokumentet om landbrug. Under afsnit 3.1, side 6 om Farm-level adaptation er nævnt en række udmærkede punkter. Vi savner dog et punkt, der vedrører tilpasning til den øgede vinternedbør. Landmændene (i hvert fald i Nordeuropa) får behov for bedre vandafledning fra markerne, dvs. øget afvandings- og drænkapacitet, nydræning af nogle arealer, hvor det ikke tidligere har været nødvendigt og omdræning af mange arealer med gamle dræn med utilstrækkelig kapacitet. Dræning/afvanding bliver helt sikkert et tilpasningsområde og der er behov for forskning, udvikling og demonstration i, hvordan dræning foretages mest intelligent. Her tænkes fx på kontrolleret dræning, hvor man kan kontrollere vandstanden i marken (giver også mulighed for rodvanding på flade arealer), tilknytning af sedimentationsbassiner til drænsystemer til opfangning af stoffer, som man ikke ønsker ud i vandløbene, fx okker, partikelbundet fosfor og pesticider - samt drænenes tekniske udformning og valg af pakningsmaterialer, der modvirker udledning af uønskede stoffer. Nogle vandløbsnære arealer skal ud af dyrkning og der vil så blive plads til oversvømmelser. Men på de vandløbsnære arealer, der fortsat er i dyrkning, er det vigtigt, at vandføringskapaciteten i vandløbene er tilstrækkelig til at oversvømmelser på disse arealer undgås. Det kræver en form for vandløbsplanlægning (se pkt. 3.2 om Sector-level adaptation). Endelig bør farm-level adaptation medtage læplantning (og mindre træplantninger i det åbne land). Læplantning er og vil i endnu højere grad blive et vigtigt virkemiddel mod ekstreme vejrhændelser som storme og regnstorme, der kan medføre jordfygning om foråret og ødelæggelse af etablerede afgrøder i vækstsæsonen. I øvrigt kan nævnes, at jorderosion på grund af øget nedbør og kraftigere nedbørshændelser kan modvirkes gennem læplantning, etablering af bræmmer og tilpasning af dyrkningspraksis (f.eks. pløjeretning eller reduceret jordbearbejdning). LANDBRUGSRAADET 5