RDET. Storbyen. Tema: Tidsskrift for Film og Medier OKTOBER 2013/NR. 31 FB.COM/ORDET.IFM ORDET.NET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RDET. Storbyen. Tema: Tidsskrift for Film og Medier OKTOBER 2013/NR. 31 FB.COM/ORDET.IFM ORDET.NET"

Transkript

1 RDET Tidsskrift for Film og Medier Tema: Storbyen OKTOBER 2013/NR. 31 FB.COM/ORDET.IFM ORDET.NET

2

3 Leder AF PELLE HEGELUND, CHEFREDAKTØR PÅ ORDET #31 Ordet vender tilbage efter en lang, velfortjent sommerferie og som det jo er med familie, er gensynsglæden altid stor, og der er meget nyt at berette om, når gensynet kommer efter lang tids adskillelse. Sådan er det også i Ordet-familien. Den første nyhed, der trænger sig på, er, at Ordet har vokset sig større. Vi har i sommerens løb udvidet vores aktiviteter med en ny og opdateret udgave af vores hjemmeside; Ordet.net. Hjemmesiden fungerer nu som en fuldgyldig udgivelsesplatform på linje med bladet, og den vil være centrum for vores udgivelser af aktualitetsstof i form af anmeldelser og kortere artikler. Man kan følge opdateringerne fra den ugentlige udgivelse Ugens Ord som medlem af vores Facebook-netværk: https:// Ligesom Ordet har vokset sig større, har også Ordet-familien fået mange nye medlemmer. Dette efterår har vi sagt velkommen til et nyt kuld dygtige skribenter, som vi glæder os til at lade berige jer med spændende stof både i bladet og på hjemmesiden. I dette nummer vender vi vores opmærksomhed mod Storbyen selve nerven for modernitetens samfund og livsformer. Storbyen er som fænomen vokset frem parallelt med filmmediet de er to udtryk for fremskridtet og det moderne, som voksede frem i overgangen fra det 20. til det 21. århundrede. Gennem filmhistorien har storbyen været et yndlingsmotiv og en flittigt brugt kulisse for mange store værker og er det stadig den dag i dag. Vi i Ordet-redaktion håber at dette nummer vil vække jeres interesse med friske vinkler på storbyens og filmens symbiotiske forhold. Og jeg er som chefredaktør glad for at kunne præsentere jer for et sandt sammensurium af artikler, interviews og filmanalyser. INDHOLD 03 LEDER 04 REDAKTIONSLISTE 05 TEGNESERIE 06 DA STORBYEN FIK SIN FILMDEBUT ESSAY 08 TOP 5: NEW YORK PÅ FILM 11 BAG KULISSEN: 12 DEN DYSTOPISKE STORBY 16 KØBENHAVN - KÆRLIGHED LILET NEVER HAPPENED OG KRIMINALITET 21 FILMANBEFALING: SCHEPELERN OM DEN RUSSISKE TYV 22 ORDETS INTERVIEW: ASK HASSELBALCH OM ANTBOY 25 STORBYENS MELANKOLI OG FREMMEDGØRELSE 28 FILMTURISME - NÅR PRODUKTION OG FORBURG GÅR SAMMEN 30 THE WIRE 34 I M A SLAVE FOR YOU EN AMERIKANSK STORBY I FORFALD MODERNITET FRA UTOPI TIL DYSTOPI God Læselyst. 36 TEMAFILM: TAXI DRIVER 39 QUIZSIDEN

4 Ordet #30 REDAKTIONEN: Asta Koch Bjørn Juul Andersen Cécile Anna-Camille Zimmermann Hasse Bill Jensen Madeline Sturup-toft Maria Dich Pedersen Niels Jakob Kyhl Jørgensen Pelle Hegelund Rasmus Molin Friis LAYOUT: Niels Jakob Kyhl Jørgensen TRYK: Billig Tryksag Ordet udgives med støtte fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet INPUT: Tag Ordet! Indlæg, artikler og idéer modtages med glæde. Send en mail til eller kontakt redaktionen over Facebook. WEB: ORDET.NET / FB.COM/ORDET.IFM Redaktionen Hvad er din yndlings filmstorby? London Der er et eller andet fascinerende ved en by, der kan rumme både Harry Potter, James Bond og Sherlock Holmes. New York City Fordi byen er en karakter i sig selv. New York City En kliché over dem alle, men min yndlingsfilmby må være New York. Alt andet ville vist være et forsøg på at være original. New York City Med auteurs lige fra Billy Wilder over John Cassavettes, Woody Allen og Martin Scorsese, til Wes Anderson og Noah Baumbach er byen umulig at komme uden om. Tokyo Tokyo Kaotisk inferno i Kurosawas dystre storbyfilm; de nære værdiers gravsted i Ozus melankolske perler. Den japanske hovedstad spiller en central rolle i flere filmhistoriske højdepunkter. Sofia Coppolas Tokyo er det ultimative eksempel på den melankolske og fremmedgjorte storby, hvor den livstrætte Bill Murray modløst vandrer rundt. Enormt rammende. Los Angeles November 2019 for at være præcis. Ridley Scotts neonoir fra 82 er et a mine yndlingsværker. Cyberpunkuniverset er smukt og frastødende på samme tid. Jeg kan godt lide tanken om at fremtiden ikke er ny, men gammel og beskidt. Warszawa Øen i Fuglegaden (1997) er den bedste storbyfilm, jeg kan komme i tanke om, og dén foregår i Warszawa - men om den også er optaget i Polens hovedstad, er jeg faktisk ikke klar over. Paris Det er den sexede og romantiske af Filmstorbyerne. Tror i mig ikke, mangler i at se: A bout de souffle (1960), Amelie (2001), The Dreamers (2003) og Sidste Tango i Paris (1972).

5 5

6 Da storbyen fik sin filmdebut Af Mika Dahl Hansen Alle indbyggere har en funktion for at få storbyen til at fungere i Manden med Kameraet (1929) 1920'erne var et enestående årti for nyskabelse i film. Ét af de mange nybrud var storbysymfonien, der udsprang som en undergenre til den eksperimentende dokumentarfilm. For første gang i filmhistorien blev storbyen selve omdrejningspunktet for handlingen: Storbyen blev en karakter, en hovedrolle. Men hvorfor ordvalget storbysymfoni, nu hvor filmen var stum i 1920'erne? En visuel symfoni Der findes ikke nogen fast definition på storbysymfonigenren, men det er naturligvis et logisk krav, at filmens historie udspiller sig i og centrerer sig omkring en storby. Tilbage i 1921 instruerede fotografen Paul Strand og maleren Charles Sheeler filmen Manhatta om den travle millionby New York. Den anses af mange for at være den første film, der kan argumenteres for at høre under genren storbysymfoni. Men hvad hentyder det mere abstrakte ord symfoni så til? Musik eller harmonisk lyd forbindes ofte med ordet symfoni, men sådan skal det ikke forstås i denne kontekst, da storbysymfonigenren stammer fra stumfilmstiden. I stedet er der tale om en visuel(!) symfoni, hvilket udmønter sig i en genre med en høj grad af grafisk kvalitet og med fokus på visuel rytme i billedet. Men symfonien hentyder til mere end det: En genrekonvention, hvor der skabes et harmonisk samspil mellem indbyggerne og storbyen, således at indbyggerne har hver deres unikke funktion for at få storbyen til at fungere. Men hvilke overvejelser har instruktørerne bag disse storbysymfonier haft?

7 En hyldest til storbyen De sort-hvide billeder i Manhatta besidder en grafisk kvalitet, som sjældent var set så storladent i en dokumentarfilm på dette tidspunkt. Smukke og modige indstillinger fra toppen af amerikanske skyskrabere, fremtrædende linjer på hustagene og industri-røg i store mængder: Denne cocktail skaber en klar fornemmelse af storby. Men man præsenteres ikke kun for færdigt konstruerede bygningsværker. Strand og Sheeler filmer også i høj grad bygninger under konstruktion, hvilket fremhæver den rasende udvikling, som storbyen gennemgik på dette tidspunkt. "Byen har brug for indbyggerne, indbyggerne har brug for hinanden, og indbyggerne har brug for byens menneskeskabte bygninger og veje. Det er ikke et overraskende budskab fra et kommunistisk Sovjetunionen." Men er der en positiv eller negativ holdning til den urbane progression i storbysymfonigenren? Det fremgår af filmens indledende tekst: City of the world (for all races are here). City of tall facades of marble and iron. Proud and passionate city. Disse tydeligt rosende ord slår tonen an: Der er tale om en uforbeholden hyldest til storbyen. Men en vigtig pointe er, at man ikke kun ser bygninger: Blandt andet er der en stort opstillet scene, hvor hundredvis af mennesker ankommer til havnen i en båd og utålmodigt strømmer ind på fastland. Det virker til, at folk ikke kan vente med at blive en del af det pulserende og forherligende byliv. Manhatta er tydeligvis inspireret af litteraturen og især den anerkendte Walt Whitmans digte. På trods af at han aldrig blev krediteret for det i filmen, så stammer mange af mellem-teksterne direkte Der er fokus på bygningsværker under konstruktion i Manhatta fra hans værker. Men hvis man skal være kritisk, så er (1921) for at fremhæve storbyens rasende udvikling. Manhatta måske ikke det allerbedste eksempel på en storbysymfoni: Den storbysymfoni Chelovek s kinoapparatom eller på er en mindre kortfilm på cirka 10 minutter, så det dansk Manden med kameraet (1929). Men er begrænset, hvor storladen en symfoni, den hvorfor lige den film? I modsætning til de tre førnævnte film handler Vertovs famøse stumfilm egentlig er. ikke kun om en enkelt navngivet storby, men i Senere i filmhistorien er New York blevet hyldet stedet om flere uspecificerede storbyer i det af blandt andet Woody Allen, som i en vis daværende Sovjetunionen blandt andet forstand går i storbysymfoniens fodspor. Men Moskva og Leningrad (i dag Sankt Petersborg) byen er også blevet set ned på af blandt andet hvilket dog ikke nævnes. De unavngivne storbyer Martin Scorsese. Ingen kan dog modsige, at det giver dermed en mere universel og generel var med Manhatta, at det hele begyndte. opfattelse af storbyen, og Manden med kameraet får dermed i mindre grad karakter af S am ar b ej d e e r en slags turistreklame i forhold til eksempelvis førnævnte Manhatta. nøglen til succes Manhatta lægger vægt på at vise storbyens grafiske linjer, der her skabes af bygninger og hustage. Grundet pladsmangel vil artiklen let og elegant springe hen over brasilianeren Alberto Cavalcantis film om Paris, Rien que les Heures (1926), samt Walther Ruttmanns Berlin, die Sinfonie der Großstadt (1927), men de fortjener dog at blive nævnt som betydelige værker i storbysomfonigenren. I stedet vil jeg fokusere på Dziga Vertovs arketypiske Vertov pointerer desuden i høj grad vigtigheden af, at indbyggerne i en by arbejder sammen for at kunne skabe et civiliseret og effektivt system. Alle i storbyen er nødvendige og har hver deres funktion for at få storbyen til at fungere: Om det er en arbejder, en sporvognschauffør eller noget helt tredje, så er de gensidigt afhængige af hinanden. Byen har brug for indbyggerne, indbyggerne har brug for hinanden, og indbyggerne har brug for byens menneskeskabte bygninger og veje mm. Det er i øvrigt ikke et overraskende budskab fra et kommunistisk Sovjetunionen, der i høj grad appellerede til kollektivisme. 7

8 Vertov eksperimenterer med billedkompositionen i Manden med Kameraet (1929) Der er ikke nogen rigtig hovedrolleindehaver i Manden med kameraet, og alligevel har alle en hovedrolle. Vertov fokuserer på folkemængderne og pointerer, at samarbejde og kammeratskab er nøglen til succes frem for individualitet. Man kan dog godt argumentere for, at manden med kameraet har hovedrollen, men i virkeligheden fungerer han nok mere som et observerende medium, hvorigennem filmen fortælles til seeren. Denne kameramand er i øvrigt Vertovs egen bror, Mikhael Kuafman, der reelt var fotograf på filmen. Meta special effects Manden med kameraet er ud over at være en storbysymfoni også en metafilm, da den er bygget op omkring dens egen tilblivelsesproces. Den starter i en biograf, hvor man ser en mand med et kamera. Filmen er i høj grad eksperimenterende og leger med special effects. Eksempelvis i en indstilling, hvor manden med kameraet står i en nedskaleret version oven på et kamera. Metaniveauet ses også i en indstilling, hvor Vertov skaber en vertikal akse i midten af billedet og spejler/vrider/drejer billedet ind mod sig selv. Instruktøren underbygger stilistisk set tanken om symmetri i storbyen eller skulle jeg sige symfoni? ved at skævvride byens linjer og danne denne vertikale symmetri. Ingen mellemtekster Manden med kameraet følger ikke en stringent narrativ struktur a la Hollywood. Den er i højere grad en slags længerevarende montagefilm en fremstilling af en række relevante billeder, hvis betydning ligger i sammenstillingen af disse billeder. Vertov vælger konsekvent at undlade mellemtekster hele filmen igennem, på trods af at man i 1920'erne var vant til at blive guidet og hjulpet igennem filmen ved brug af tekst. Han vil undersøge, om folk stadig kan forstå filmens indhold uden brug af guidende mellemtekster. I stedet for at kommunikere gennem skriftsprog, kommunikerer Vertov udelukkende visuelt. Mennesket skal forstå hinanden igennem systemer, mønstre og billeder på tværs af kulturer og sprog i multietniske og interkulturelle metropoler. Vertov skaber dermed et internationalt (film) sprog i et udelukkende visuelt udtryk af storbyen. "Mennesket skal forstå hinanden igennem systemer, mønstre og billeder på tværs af kulturer og sprog i multietniske og interkulturelle metropoler" Manden med kameraet har en grafisk høj kvalitet, er visuelt, rytmisk klippet og understreger, at hver enkelt indbygger har en funktion for at få byen til at fungere. Men den gør det på en ganske universel måde i en unavngiven storby og uden mellemtekster. Derfor er netop Manden med kameraet et næsten perfekt eksempel på en film i 1920'ernes nyskabende storbysymfonigenre. Storbyen fik sin filmdebut, og det tog den ikke lang tid for alvor at bide sig fast i filmhistorien. Her ses instruktørens bror Mikhael Kaufman, der er 8 kameramanden i Manden med kameraet (1929)

9 H a r d u l y s t t i l a t h y g g e o g n e t v æ r k e s a m m e n m e d F i l m o g m e d i e s a l u m n e r? Colorbar Alumni er foreningen hvor Film- og medievidenskabs nye og gamle studerende mødes. Blandt sociale og faglige arrangementer kan der nævnes netværksbarer, virksomhedsbesøg, spændende foredrag, quiz-deltagelse og ikke mindst den store årsfest. Alle arrangementer er gratis for medlemmer og medlemsprisen for studerende er kun: 150 kr Indmeldelse sker i to trin: 1) Indbetal kontingent på konto HUSK at angive navn ved indbetaling! 2) Send en mail med navn og adresse til Skriv Indmeldelse i emne-feltet. Find os på Facebook: 9

10 TOP 5 Filmportrætter af New York På baggrund af bladets tema vil en Ordet-skribent til hver udgave sammensætte en personlig Top 5 over hvad som helst. Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen Sweet Smell of Success: Hjerte og skruppelløse pressefolk udøver magt i byens natteliv. New York er en af verdens mest fotograferede byer, og mange af de største filmmesterværker udspiller sig her. Med sit livlige teatermiljø har The Big Apple altid været et oplagt dramatisk centrum, og mange af amerikansk films største auteurs begyndte også deres karrierer her. Med så mange portrætter er det umuligt at udpege de fem bedste efter andet end personlig præference, så det har jeg slet ikke forsøgt. I stedet har jeg udvalgt fem film, der på hver sin vis forsøger at fortælle noget om byen. Sweet Smell of Success (1957) After Hours (1985) I'd hate to take a bite out of you. You're a cookie full of arsenic. Different rules apply when it gets this late, you know what I mean? Tony Curtis har hovedrollen som en skruppelløs presseagent, der presses stadig længere ud på et moralsk skråplan af den magtfulde klummeskribent, Burt Lancaster. Instruktør, Alexander MacKendrick, ellers bedst kendt for Ealingkomedier realiserer legendariske Ernest Lohmans knivskarpe manuskript med charme og vid, idet han indfanger byens hektiske, neonoplyste natteliv og lokker pletfrie præstationer fra Curtis og Lancaster. En overrumplende jazz noir, der tegner et skræmmende portræt af en by fuld af nådesløs, kynisk egoisme. Som Woody Allen, har Martin Scorsese gjort karriere med portrætter af New York, og mens Taxi Driver (1976) står som det mest selvindlysende mesterværk, bliver denne galgenhumoristiske filmperle typisk overset. Griffin Dunne spiller en frustreret yuppie, der lokkes til SoHo efter lukketid med løftet om et engangsknald, men fanges i et Kafkask mareridt af bizarre sammenfald og sorte uheld, jaget af maniske, mistroiske og morderiske karakterer, samtidig med at han er surrealistisk forhindret i at tage hjem. Aldrig har Scorsese været så absurd sjældent har han været så morsom.

11 Do the right Thing: Mookie (Spike Lee) drages mod sin vilje ind i racekampen. After Hours: Analyser løs Manhattan (1979) Do the Right Thing (1989) The French Connection (1971) He was as tough and romantic as the city he loved. Behind his black-rimmed glasses was the coiled sexual power of a jungle cat. Doctor: Always do the right thing. That s it. Last time you were dead certain, we had a dead cop. Spike Lees mesterværk viser os et sort nabolag i New York på årets varmeste dag, hvor racespændinger eskalerer ind til klimaksets bristepunkt, da de mest rabiate racister tvinger deres venner til at vælge side. Konflikten er intelligent afviklet, ikke som en løftet pegefinger til den ene side eller den anden, men som kommentar til hele situationen. Derudover sørger Lees livlige byportræt og farverige karaktergalleri for, at hele miseren aldrig bliver for tung, men stadig virker let, frisk og fængende næsten 25 år senere. William Friedkins gennembrudsfilm er berømt for Gene Hackmans hårdhændede betjent Popeye Doyle, en rasende biljagt, der var omtrent lige så farlig at optage, som den ser ud til at være, og vigtigst af alt; for den slående realisme, Friedkin importerede fra sine dokumentarer. Optrevlingen af det centrale narkosmugleri kommer efter tålmodig efterforskning i røgfyldte natklubber og nedslidte arbejderkvarterer, og det er denne miljøskildring mere end den lidt pludselige afrunding af selve den franske forbindelse, der gør filmen unikt seværdig. Woody Allens New Yorker-mani har aldrig været så håndgribelig som i denne sort-hvide hyldest til kærligheden. Annie Halls (1977) frit associerende fortællestruktur er skrinlagt til fordel for en mere lineær, men ikke mindre morsom, fortælling, der på én gang overholder klichéerne for Woodykarakterens kaotiske kærlighedsliv, samtidig med at den fornyr dem med rørende oprigtighed. Manhattan: Intellektuelle New Yorkere diskuterer livet, kærligheden og August Strindberg. Mere Woody Allen bliver det ikke. The French Connection: Vel nok filmhistoriens mest berømte politivold som afslutning på filmhistoriens vel nok mest berømte jagtsekvens. 11

12 BAG KULISSEN Lilet Never Happened: et essayistisk interview I artikelserien Bag Kulissen inviterer vi jer bagom film og begivenheder i det danske filmmiljø vi interviewer, tager billeder, rapporterer og finder historierne på den anden side af kameraet. Der var engang en lille pige, der hed Snevide. Hun ventede på, at en amerikaner ville finde hende og gøre hende til filmstjerne. Af Cécile Anna-Camille Zimmermann I drømmesekvenser ser vi hende i sin hvide og blå kjole løbe bagom snævre bygninger i en labyrint af kriminalitet, korruption og fattigdom. Pigen hedder i virkeligheden Lilet, men vil kaldes Snehvide. Lilet Never Happened er en film om grusomheder, men den er lige så magisk og betagende, som brutal i sit portræt af den 11-årige pige, som er fanget i den børneprostitution, hendes kyniske mor har introduceret hende til. Det første møde med instruktøren Jeg så filmen på filmfestivalen Buster i selskab med tre skoleklasser af danske teenagere. Filmen ruskede i roden af min medmenneskelighed, og jeg sad forarget, mens teenagerne larmede, grinte og smaskede slik ud i det uendelige. Efter filmen forlod halvdelen af tilskuerne salen, også selvom der var en Q&A med instruktøren Jacco Groen og hovedrolleindehaveren Sandy Talag. Udover et par seriøse spørgsmål blev resten stillet af en kæk gut i kasket, der primært var interesseret i de seksuelle aspekter af Sandys rolle som Lilet. Efter Q&A en gik jeg hen til Jacco og undskyldte på vegne af de danske teenagere. Han grinte bare og snakkede om, hvordan det nok var en form for forsvar at grine over de forfærdelige ting. Han gav mig sit kort, og næste dag arrangerede jeg et interview. Storbyen som ramme Der sidder vi så, Jacco, Sandy og jeg, ude i deres hotels baggård. Jeg lægger ud med at forklare, at det næste tema for Ordet er Storbyen, og derfor vil jeg gerne tale om filmen i det perspektiv. Indledningsvis smalltalker vi om, at Sandy er fra en provinsby og om hendes oplevelse af storbyer i henholdsvis Europa og på Filippinerne. Hun bemærker, at de europæiske storbyer er renere. Jacco synes, en storbymentalitet fremgår i filmen. I en scene, hvor Lilet går på en barfyldt gade med en gammel mand en kunde filmede de faktisk med hidden camera, fortæller han og pointerer, at ingen så på Lilet og manden. Folk virkede ligeglade, og det er især typisk for storbyer med meget fattigdom. Vi kommer ind på den visuelle skildring af byen, og hvordan den fungerer som ramme for fortællingen. Jeg beskriver, hvordan jeg fik et klaustrofobisk indtryk af byen som en ond labyrint, der holdt børnene fast i negativ social arv. Jacco forklarer, at han ville fremstille byen som en jungle:

13 I really wanted to give the impression Actually Manila is near the sea. There is one area where you can see the open coast, but I didn t want to show any borders of the sea. I really wanted to give the impression that the city goes on forever. That s why the full shots give the impression that the city never ends. And that s how it feels for the child. We cut out a scene where Lilet is going to the beach because of that. En fighter that the city goes on forever. Vi Vi kommer også ind på de udfordringer, der ligger i at fortælle så hård en historie. Filmen er baseret på et interview, Jacco lavede med den rigtige Lilet på en sindssygeklinik. Han valgte først at lave en fiktionsfilm, da han ikke kunne finde den rigtige Lilet igen: Jacco var altså bevidst om ikke at gøre Lilet til et rent offer. Selv var jeg lettet over, hvor usentimental filmen var. Den følger Lilet og hendes verden, snehvidefantasien og dens indbyggede flugt fra realiteterne, men filmen tilføjer ikke stilistisk gråd med virkemidler, der er til for at forarge os. Den skaber heller ikke en klassisk ond skurk, selvom der egentlig er mange: Lilets kunder, hendes mor, bordelmutteren, den korrupte politimand, der udnytter hende. Faktisk virker den stærkeste antagonist i filmen til at være Lilet selv, eftersom hun afviser socialarbejderen Claires tilbud om hjælp. På den måde tydeliggøres kompleksiteten i problematikken. Lilets blik da hun pole-danser på det bordel, hun og hendes søster arbejder på. Et seksuelt blik? You have to create a balance between making an entertaining film and the scene where Lilet dances. I saw the cameraman moving up and down the body, and that put us on the edge because of the sexuality in it. But then when we saw it later on we thought it was good because sometimes there has to be a chock -moment. And then it works as a chock-moment and not just as something sexual. Til sidst giver Jacco udtryk for hans humanitære vision med filmen. Han ville skabe debat og opmærksomhed omkring børneprostitution, og En smuk anke showing a problem. appellere til handling: One of the reasons I made the film is to create awareness and to say that we need to do something about it. That s also the reason the film goes to many youth festivals, because I felt a new generation should say they don t tolerate this anymore. What was most intriguing for me about the real character was that she was a real fighter. When I couldn t find the real Lilet anymore I was looking for girls who had the same kind of power. Because when you make a documentary about a girl and follow her around for a few months, you can get a strong documentary, but a lot of the new girls where of a victim type, that make you think: They re victims, they re victims!, and of course they re victims and Lilet is also a victim, but you don t want to see it too much on the outside. You want to go inside the character and see that she is a victim, but you don t want to see a victim who is already a victim. You pity them and then you don t have a film, you just have a sad film and a sad story, and then nobody s interested. People want to see heroes or at least people fighting. Jacco var meget fokuseret på ikke at filme Lilet Never Happened sådan, at kameraet blev til mandens seksuelle blik på Lilet. Dels fordi han ikke ville lave en film, der kunne blive udnyttet af perverse typer, men også fordi det virker stærkere at se Lilet som barnet i det seksuelle miljø, hvor hun ikke hører til: You have to create a balance between making an entertaining film and showing a problem. It s also in the balancing not to show the girl as a sex object. Or else you ll get perverts in the cinema. It s easy to make shots where Sandy is only wearing a little bikini or something but then you make the wrong type of film. Then you show children as sex objects, which they are not. So you have to balance what you want to say with the story. We had discussions about that all the time. Like with For mig er Jaccos anke for øget bevidsthed omkring børneprostitution smuk. Det er en vigtig film om et vigtigt emne. Den måde, filmen ruskede i roden af min menneskelighed, lurer stadig i mine muskler. Men ikke som skam, kun erkendelse. Jacco har efter min mening virkelig formået at lave en film, der ikke prædiker, men præsenterer problematikken uden moraliseren, men stadig med dyb social indignation. En ekstra cadeau fortjener han for at gøre det på en fascinerende, fangende og underholdende måde. Jeg kan kun opfordre unge som voksne til at se filmen og få åbnet deres horisont, sådan som jeg har fået åbnet min. 13

14 Den dystopiske storby Ideen om at vi bliver udsat for underbevidste budskaber afsløres med et sæt briller i John Carpenters They Live (1988). Af Hasse Bill Jensen Storbyen er en ramme, mens det, der konstituerer en storby, er mennesker. Og mange af dem! Men hvordan omgås disse mennesker hinanden? Og hvilket system hersker? Er vi i virkeligheden opdelt i et marxistisk samfund som i Langs Metropolis (1927)? Er vi undertrykt af et totalitært Big-Brother-regime som i Orwells roman 1984 (1949)? Eller fremmedgøres vi af et bureaukratisk helvede som i Gilliams Brazil (1985)? Skismaet mellem utopi og dystopi En utopi er i udgangspunktet navnet på et idealsamfund, altså et positivt ladet ord, men bruges mere i dets negative betydning, når vi vil ytre, at noget er urealistisk eller uvirkeligt. Dette er der ikke så meget at sige til, da vi efterhånden har indset, at et idealsamfund er uladsiggørligt. En utopi fordrer intet mindre, end at alle er tilfredse, men da vi mennesker har forskellige meninger, om hvad der tjener samfundet bedst, kan vi altså ikke opnå dette. En ensretning i borgernes idealer ville naturligvis klare problemet, men samtidig gøre os til den grå masse, hvis skræmmebillede mangen en sci-fi er skåret over. En strømligning af en befolkning råber nemlig til himlen om faren for hjernevask, og forsøg på dette ses da også hyppigt i sci-fi-genren, som eksempelvis i førnævnte 1984, Truffauts Fahrenheit 451 (1966) eller George Lucas' THX 1138 (1971). Kort sagt har magthaverne ofte et utopisk ideal i sinde, der desværre ikke møder 100 % tilslutning hos befolkningen, hvorfor forsøg på at nedkæmpe ondet iværksættes. Disse modstandsfolk er ofte skyldige i at tænke eller agere på en måde, vi som tilskuere (og mennesker!) finder fuldstændig Den klareste indikator for at det er en dystopi, vi har med at gøre ligger dog allermest i måden hvorpå de anderledes tænkende behandles af systemet. Tolerancen er som regel ekstremt lav. fundamental for menneskelig adfærd; at ønske frihed, at forelske sig etc. Den klareste indikator, for at det er en dystopi, vi har med at gøre, ligger dog allermest i måden, hvorpå de anderledes tænkende behandles af systemet. Tolerancen er som regel ekstremt lav, og de anvendte midler til at omgå problemet ufatteligt radikale. 14

15 Tidsaspektet Det kræver ikke megen tankeaktivitet at afkode ovennævnte film som værende dystopiske. Med andre ord er det helt åbenlyst, at Winston Smith fra 1984 ikke kan holde ud at leve i en verden styret af Big Brother det kunne vi jo heller ikke selv. I sådanne tilfælde ser vi nemlig med samtidens klare (eller skråsikre?) øjne på fiktionen og tænker højst sandsynligt, at det aldrig vil kunne ske. Det vigtigste er dog at huske på, at det heller ikke må ske. Dette kræver, at vi har overblik over, hvor vi er på vej hen, og hvilke konsekvenser vores handlinger på sigt kunne have. "Vores verden er begyndt at ligne Big Brother en del mere siden Et faktum, personer som Julian Assange og Edward Snowden nyligt har husket os på." Alt andet lige må man nemlig indrømme, at vores verden er begyndt at ligne Big Brother en del mere siden 1949, hvor romanen blev skrevet. Et faktum, personer som Julian Assange og Edward Snowden nyligt har husket os på. Frygten, for at vi en dag vågner op (in medias res) i et samfund, der er gået fuldstændigt af lave, er selvfølgelig urealistisk, da den kræver, at vi i så fald må have gået rundt i en slags kollektiv apati eller uvidenhed inden. Endnu en idé mange konspirationsteorier samt sci-fi-værk er bygget på. Hvilket igen peger tilbage på frygten for den hjernevaskede, grå masse. Den snigende fremtid Er sagen ikke den, at vi må kastes ind i den dystopiske fremtid, før vi kan afkode den som værende dystopisk? Når udviklingen kommer snigende, ser vi den ikke. Hvis vi eksempelvis kunne få en håndfuld mennesker fra 1913 til at gå ind i en tidsmaskine og træde ud på Rådhuspladsen i København anno 2013, må man tvivle på, om de ville finde det behageligt: Larmen. Lugten. Biler og cyklister, der farer af sted ude på H.C. Andersens Boulevard. Turister, der sidder Konsumerisme, dovenskab og ligegyldighed har sejret, menneskeheden er aldeles hjælpeløse skabninger i Pixars Wall-E (2008). Kritikken af den overfladiske livsførsel er til at få øje på i Terry Gilliams Brazil (1985). lårene af H.C. Andersenstatuen, bumser, der hænger på bænken eller ligger på varmeristene. Skilte, der fortæller om McDonalds nyeste Den tilbud. brogede sammensætning af folk, der tilsyneladende alle har en destination øje for og øjensynligt taler ud i luften eller ind i en plastikklods. Folk, der ikke lader til at ænse hinanden eller til at anse hinanden som andet end forhindringer i det offentlige rum. Den indviklede verden Jeg var engang med i et forsøg, hvor vi læste en kritik af ungdommens vaner uden at vide, hvem der havde skrevet teksten. Vi syntes alle, at den var meget rammende for ungdommen af i dag, Vi syntes alle at den var meget rammende for ungdommen i dag, og overraskelsen var derfor stor, da det viste sig at svineren var skrevet af gode gamle Sokrates i 450 f.kr. og overraskelsen var derfor stor, da det viste sig, at svineren var skrevet af gode gamle Sokrates i 450 f.kr. Dette viser med al tydelighed, at den måde, de demografiske segmenter forholder sig til hinanden (eller begreber som udviklingen/fremtiden) på, er rimelig konstant. Alligevel vil jeg påstå, at udviklingens historie kan tegnes som en hyperbel; vi står i dag over for en langt mere indviklet og kompleks verden end nogen før os. Og den ændrer sig for øjnene af os. Forvirring er fuldt berettiget. Vi har teknologiske gennembrud på så mange felter, at en privatperson med arbejde og familie må gøre en enorm indsats for at kunne nå at ajourføre og involvere sig tilstrækkeligt. Glemmer vi at holde os opdaterede og kritiske, over for hvilke konsekvenser en given ændring kan få på længere sigt, risikerer vi en dag at vågne op til en verden, der har ændret sig for altid. 15

16

17 København: kærlighed og kriminalitet En kort gennemgang af København på film Af Daniel Hartvig Nielsen I Refns Pusher (1996) følger vi Vesterbro-pusheren Franks (Kim Bodnia) overlevelse i den københavnske underverden. København er igennem den danske filmhistorie blevet skildret på et utal af måder og i et utal af situationer. Nogle instruktører har søgt at udtrykke hovedstadens poetiske og stille sider, nogle har søgt at vise det pulserende liv, mens endnu andre har haft et ønske om at skildre de mere dystre og mørke sider. Nordens Paris København, kvinder og kærlighed lev dit liv, nyd med begærlighed. Volden, de gamle kanaler, tårne og spir og portaler, her er dit jordiske Paradis, her ligger Nordens Paris. Kærlighed, kvinder og København glem dig selv, stilling og efternavn. Luk dine støvede bøger, her findes alt det du søger. København, kvinder og kærlighed Sådan synger Ib Hansen i introen til Peer Guldbrandsens Kvindelist og Kærlighed (1960), mens vi følger en sporvogns rute gennem det flotte og livlige København anno Filmen er et udtryk for kvindens frigørelse, da den handler om tre kvinders affærer med samme mand et tegn på både byens, men også Danmarks frisind. Fremstillingen af København som et Nordens Paris med kærlighed, lyst og romantik, skildres ligeledes i det musikalske lystspil Forelsket i København (Finn Henriksen, 1960), hvor forelskelsen blomstrer i Tivolis ballongynger. København bliver i begge film beskrevet som Nordens romantiske hovedstad, her er liv og glade dage, frisind og frem for alt masser af kærlighed. Det pulserende liv og de poetiske sider kombineres og skaber positiv reklame for byen. I nyere tid har København også været kulisse for flere kærlighedsdramaer, såsom dogmefilmen Se til venstre, der er en svensker (2003, Natasha Arthy) og ensemblefilmen Over gaden under vandet (2009, Charlotte Sieling).

18 Storbyens farer Det er dog langt fra alle film, der har fremstillet København som et kærlighedens mekka. Flere har også behandlet de farlige sider af byen. Storbyens farer er således omdrejningspunktet i Aage Wiltrups Unge piger forsvinder i København fra Den fortæller, hvorledes flere tusinde unge piger hvert år drager til storbyen for at udleve deres drømme, men i stedet ender op i usle job eller som en sag hos sædelighedspolitiet med taglinen Det sker hver dag!. På trods af filmens skræmmende handling, viser Wiltrup gennem sit brug af lys og skygger et København i en række æstetiske og poetiske sort -hvid billeder med påvirkning fra den italienske neorealisme. I 1961 var København kulisse for et monsterangreb i den dansk-amerikansk producerede katastrofe-sci-fi-film Reptilicus (Poul Bang, 1961), hvor det endelige angreb på monstret udspiller sig på selveste Rådhuspladsen. Forelsket i København (1960): Forelskelsen mellem Siw Malmkvist og Henning Moritzen blomstrer i Tivolis ballongynger i centrum af kærlighedens København. Kriminaliteten Københavns kriminelle og snuskede bymiljø bliver op gennem 1970 erne anvendt som omdrejningspunkt for flere film med en socialrealistisk agenda, som det ses i Hans Kristensens Per-trilogi, startende med Flugten i 1973, hvor vi følger smågangsteren og bybumsen Pers (Ole Ernst) gebærden i den københavnske underverden. Nordisk Film og Erik folkelige Ballings Olsen- Banden-film, startende i 1968, benytter også København og dens seværdigheder som kulisse for flere af bandens forbrydelser og giver et mere humoristisk og pænere billede af byen især gennem brugen af en række og fangede derved den sovende by i morgensolens stråler. Man søger derimod i Pertrilogien at vise et mere råt billede af byen og dens natteliv. Balling var kendt for at starte sine filmoptagelser meget tidligt om morgenen og fangede derved den sovende by i morgensolens stråler. I 90 erne og 00 erne er Nicolas Winding Refns Pusher-trilogi (1996, 2004 og 2005), Thomas Vinterbergs Submarino (2010) og senest Michael Noers Nordvest (2013) forsat med at skildre det lyssky storbymiljø. Refn og Noer benytter tidligere kriminelle og bekendte af miljøet som skuespillere samt en nærgående, til tider håndholdt, nærmest dokumentarisk, kamerastil til at bringe publikum endnu tættere på det hårde, kriminelle, københavnske storbymiljø. Storbyens farer er omdrejningspunktet i Aage Wiltrups Unge piger forsvinder i København. (1951). Ballingske stemningsbilleder med et poetisk præg. Balling var kendt for at starte sine filmoptagelser meget tidligt om morgenen København er gennem tiden blevet skildret som en by med lyse og mørke sider, med kærlighed og kriminalitet, og måske er det netop disse modsættende forhold, der beskriver storbyen bedst? Et sted, hvor der plads til alle. 18

19

20

21 Den russiske tyv RUSLAND/ 1997 / 96 MIN. / INSTRUKTØR: PAVEL TJUKHRAJ AF PETER SCHEPELERN, LEKTOR VED MEF FILMANBEFALING ORDET stiller undervisere på Instituttet spørgsmålet: Hvis du kunne anbefale en film uanset almen interesse, akutalitet eller akademisk pondus hvad skulle det så være? Det er ikke så svært at udpege filmkunstens store, klassiske værker; hele rækken af guldrandet filmkunst fra Sunrise (1927) og Jeanne d Arc (1928) over Citizen Kane (1941) og Cykeltyven (1948) til De syv samuraier (1954), Psycho (1960) og Persona (1966). Men her skal anbefalingen dreje sig om et af de mindre kendte mesterværker. Russisk film, det er jo groft set en omgang montagestumfilm med Eisenstein i spidsen plus Tarkovskij og hans hypnotisk-mystifistiske visioner, som vi ikke bliver trætte af at lodde dybderne i. Men i 1990 erne, efter kommunismens fald, kom der faktisk flere spændende sager fra Rusland (som det hed igen), først og fremmest Nikita Mikalhovs grandiose og Oscar-belønnede Brændt af solen (1994), men også Pavel Tjukhrajs mærkeligt rørende Den russiske tyv (1997), en slags far/søn-fabel med et tvist. Vi er i 1946, et sted ude i Sovjetunionens dystre vidder, hvor en ung kvinde føder sit barn under åben himmel i den mudrede grøft, mens manden, der døde efter sine kvæstelser i verdenskrigen, står som et betragtende genfærd. Så springer handlingen frem til 1952, hvor kvinden og den seksårige søn øjensynlig hutler sig igennem. Hun kunne godt bruge en mand, og drengen har et nærmest mytologisk savn efter den mistede far og har som en anden Hamlet kontakt til faderens genfærd. Under en togtur møder de en energisk og charmerende officer. Sådan fremstår han i hvert fald med sin flotte uniform, og efter et hurtigt samleje på bagperronen har han installeret sig som overhovedet i den lille familie. Men er det nu en slags kærlighed ved første blik? Eller er der andre motiver? Ja, titlen (og originaltitlen Vor betyder blot: Tyven) melder klart ud, hvad vores mand bedriver. Det hele opleves gennem den lille dreng, som i stedfaderen finder en kærkommen fadererstatning, men desværre ikke af helt pålidelig karakter. Der hersker en intens, russisk atmosfære, og vi får et overbevisende tidsbillede af livet blandt sovjetborgerne, der lever tæt sammenstuvede i de traurige, grå ejendomme, hvor den betuttede dreng må gå udenfor på gangen, når hans attraktive mor skal være alene med den nye mand. Og over det hele lurer Stalin som den ultimative faderskikkelse og som øverste ødipale instans. Vi er vant til at se Stalintiden skildret med fokus på den totalitære undertrykkelse. Men her gælder det intimsfæren med en psykologisk og freudiansk historie med flere uventede drejninger om en svindler, der forstår at narre systemet og de godtroende sovjetborgere indtil den ikke går længere. Der er en regning, der skal betales, og det bliver den. For i den russiske kultur er der tradition for forbrydelse og straf. Instruktøren Pavel Tjukhraj (hos IMDb: Chukhray) er søn af Grigorij Tjukhraj et af de centrale navne i tøbrudperiodens film (mest husket for Balladen om en soldat, der for øvrigt lige som Den russiske tyv var Oscar-nomineret), og han har siden lavet Chauffør for Vera (2004), vist på DR K, også et højligt originalt drama, der udfolder sig i Krim på baggrund af konspirationer mellem militæret og KGB. Den er ligesom Den russiske tyv fortalt med en afdæmpet men meget virkningsfuld dramaturgi og en billedstil i intense mættede farver.

22 ORDETS INTERVIEW Superhelte, genrebrud og jagten på den anderledes børnefilm I hvert nummer bringer Ordet et aktuelt interview med en prominent filmpersonlighed. Af Cécile Anna-Camille Zimmermann I bund og grund ville jeg bare lave en rigtig sjov film, som var enormt underholdende og charmerende og var visuelt interessant Et interview med Ask Hasselbalch Jeg ankommer til Nimbus film og hilser på Ask iført sin karakteristiske kasket. Mens vi smalltalker om filmnørdede ting, begiver vi os op ad en trappe og ender i et stille rum. Der er en sofa med en stol overfor. Automatisk smider jeg mine ting på sofaen og skal til at sætte mig, men indser, at det traditionelt set er interviewpersonens plads. Jeg ser på Ask og spørger, om han ikke vil sidde der, men han sætter sig i stolen og siger, det er fint. Det virker umiddelbart omvendt, men vi falder hurtigt i snak igen, og det hele virker meget naturligt. Interviewet er endnu ikke startet. Vi venter på kaffen, men efter en rum tid går vi selv ned efter den. Kaffen står klar. Ask hælder hurtigt kaffe op og spørger, om jeg vil have mælk i. Jeg takker ja og føler mig som en ret forkælet interviewer. Ikke nok med, at jeg får det bløde sæde; instruktøren laver også min kaffe. Men stemningen er nu stadig dejlig afslappet. Interviewet er redigeret i tematiske afsnit uden mine spørgsmål, sådan at det kun er Ask, der fortæller.

23 Starten på Antboy Jeg fandt ud af, at Nimbus havde rettighederne til de første tre Antboy-bøger. Og så læste jeg dem og tænkte: Gud! Okay, super sjove, kunne enormt godt lide tonen i dem. Jeg kunne godt lide sproget og den måde, hovedkarakteren var beskrevet på. Men der var nogle ting, jeg ville ændre, hvis jeg skulle lave filmen. Kort fortalt: I bøgerne er Pelle, som er hovedpersonen, en tyk nørd, der bliver mobbet, så han er ligesom klichéen over alle klichéer. Så bliver han bidt af en myre, får de her superheltekræfter ligesom Spider-Man, og så vil han bare gerne være en superhelt. Det er ikke helt motiveret i bøgerne. Dét, bøgerne lever på, er meget tonen og sproget, så man kan sige, at bøgerne charmerer sig igennem, men det fungerer ikke helt, hvis du skal adaptere det. For mig var det ikke så vigtigt, om han var tyk eller ej. Jeg synes lidt, det var en kliché. Det havde jeg ikke lyst til at se. Og for mig var det vigtigt, at det bare var den bedste dreng altså ham der spillede bedst der fik rollen. Så jeg var ret åben i forhold til casting af hovedkarakteren. Og i bøgerne, da han får de her superheltekræfter, så beslutter han sig for at sy et kostume, ønske, havde været der, da jeg var 10 år. Jeg var Antboy er i bund og grund den film, som, jeg ville som ser ret kikset ud, og det gør han af gamle sgu vild med de der film, der var rimelig fastelavnskostumer, og det havde jeg heller ikke uhyggelige, og jeg tror også, børn kan tåle det. lyst til. Jeg ville gerne lave en film, hvor han så Det er jo ligesom Grimms eventyr: Du kan godt sej ud. Hvor han lignede tåle at høre Grimms I filmen er Pelle en dreng, som ikke én, som man havde lyst eventyr, hvis du er barn, engang er nørd. Han er bare sådan en, til at være, hvis man var for de fleste af dem slutter ti år, og ikke én, der som ingen lægger mærke til. godt. prøver at være noget, I bøgerne er Loppen en skurk, der viser sig fra en som han ikke er. Det var enormt vigtigt for mig, ret jovial side hen imod slutningen af bøgerne. at vi tog det dér superheltegreb alvorligt. Han teamer nærmest op med Antboy. Og det var I filmen er Pelle en dreng, som ikke engang er bare et problem i filmen. I første draft prøvede vi nørd. Han er bare sådan en, som ingen lægger at være meget tro mod det, men det blev bare mærke til. Det er endnu værre end at være en noget rod. nørd. Og så bliver han så spottet af Wilhelm, der Men det er heller ikke fordi, jeg sidder og så er tegneserienørden, der motiverer ham og kritiserer bøgerne, for jeg ville aldrig nogensinde nærmest er sådan en Q fra James Bond-type. have lavet projektet, hvis jeg ikke syntes, der var et rigtigt godt fundament. Men for mig handlede Det uhyggelige I forhold til gyserelementerne i Antboy, så var det enormt vigtigt for mig, at de i forhold til bøgerne ikke demonterede uhyggen. Det gør bøgerne meget. At sætte uhyggen op, men så er FACTS: ANTBOY I Antboy får 12-årige Pelle Nøhrmann superkræfter efter at være blevet bidt af en genmanipuleret myre. Med hjælp fra tegneserienørden, Wilhelm, skaber han et alter ego som superhelten Antboy, men da superskurken, Loppen, kidnapper en af hans klassekammerater, står han pludselig over for en uventet udfordring. Skrevet af Anders Ølholm, efter historie af Torbjørn Rafn og Nikolaj Arcel og baseret på bøger af Kenneth Bøgh Andersen- Antboy havde premiere på Toronto International Film Festival, og spillede også på Buster. Danmarkspremieren var den 3. oktober. det ikke uhyggeligt mere. Det er meget børnet på den måde. Det var enormt vigtigt for mig at lave en film, der var sjov, når den var sjov, og uhyggelig, når den var uhyggelig. det også om, at det er min første film i spillelængde, og så er det bare vigtigt at komme igennem med mine ideer og ikke bare være sådan en, der bliver hevet ind og så bare skal løse noget. Det visuelle Det har været en dyr debutfilm, og det er en billig superheltefilm, kan man sige. Det, jeg har valgt at gøre, i stedet for at have mange effekter, er at have forholdsvis få effekter, men nogle effekter, der fungerer. Og det var lidt det samme med det visuelle koncept. Man er på en eller anden måde nødt til at kende sin begrænsning. Hver gang vi startede med noget, så jeg den her kæmpestore Hollywood-film for mig, og så i kraft af budgettet går det ligesom op for en at; Okay, det kan vi ikke lave, for det kommer til at se billigt ud. Så det handler om at konceptualisere filmen, så den på en eller anden måde er tro mod sit eget univers og fungerer på sin egen præmis. Jeg vidste, vi skulle skyde til efteråret, så jeg valgte at holde den meget i de her efterårsfarver og forstærke det look på en nærmest hyperrealistisk måde. Antboy er i bund og grund den film, som jeg ville ønske havde været der, da jeg var 10 år. En anden ting vi gjorde, var at undgå hvide vægge. Vi har faktisk malet alle vægge på grund af, at det er meget klassisk dansk børnefilm; at man bare rykker ind i et normalt barneværelse, hvor der selvfølgelig er hvide vægge, men jeg ville ligesom gerne lave filmen i nogle meget jordnære farver, hvor vi er meget tro efteråret, så det var derfor jeg gik i den retning. Publikum går bare med på, hvad det er for en film, når de sidder der. Du kan præsentere en hvilken som helst verden for folk, og hvis det er ordentligt, så går folk med på den. Og for mig var det enormt vigtigt at konceptualisere en verden, som havde noget eventyr og magisk realisme over sig, fordi det er en verden, hvor folk får superkræfter, hvis de bliver bidt af noget. Fantasiverdener og danske børnefilm Hvis folk skal hoppe med på den, så nytter det ikke noget, at de bliver præsenteret for en dansk virkelighed, de kan genkende. Selvfølgelig er den meget dansk også. Den er jo meget en form for toer til sådan noget som Busters verden (1984) eller Gummi-Tarzan (1981) på den måde, det er lidt en opdatering på det. 23

24 Men det var bare enormt vigtigt i hvert fald at konceptualisere den, så den havde noget eventyrligt over sig. For Antboy er i bund og grund en eventyrfilm med superhelteelementer i sig. Antboy er tættere på Busters verden end Gummi- Tarzan, også fordi Gummi-Tarzan er den dér klassiske, danske historie, om at det i virkeligheden bare var noget, han forestillede sig. Det er ret deprimerende, ikke? Så det handler i bund og grund om en dreng, der bliver mobbet, han har det ikke særlig godt derhjemme, og så bliver han lukket inde i en container. Det er pretty much, hvad Gummi-Tarzan er. Det er sådan lidt den typiske socialrealistiske tilgang til det. Det dér med, det må gerne være fantasifuldt, men det er ret vigtigt, at du kommer tilbage til virkeligheden, og det gider jeg ikke her. De film, jeg godt kan lide, om det så er genrefilm, eller hvad det er, er film, som har et afsæt i noget genkendeligt, men har en eller anden form for twist eller kant, som åbner op for et mere fantasifuldt lag. Jeg er ikke så vild med film, der bare dokumenterer et forløb. Jeg kan meget godt lide, der er noget ekstra, eller at scenen handler om noget andet, end dét du ser. Jeg synes, Antboy lidt er et sundt alternativ til Min søsters børn og Far til fire, som jeg ellers ikke har noget imod. Der skal være plads til den dér brede popkornsfilm, der måske ikke vil mere. Det er helt okay, men jeg føler bare, at Antboy vil mere end det, og det er derfor, vi har lavet et alternativ til de film, der har været i biografen de seneste par år. Så vi er mere et alternativ end et opgør med den type film. Jeg har lyst til at lave noget med et glimt i øjet, lige meget hvad jeg laver. Jeg ville bare gerne lave en film i børnehøjde, der ikke gik op i at være en familiefilm ved at portrættere familien som sådan nogle sjove tosser. Forældrene er nogle, vi sætter op for ligesom at forklare nogle omstændigheder, men hånden på hjertet: Jeg ville bare ønske, de overhovedet ikke var der. Det handler om hovedkaraktererne, og dét er børnene, og det er derfor, man er med dem. Den gode film: form og indhold Det, som amerikanske film gør forkert i forhold til superheltefilm og jeg skal lige sige, at jeg elsker amerikanske film er, at der næsten er for mange effekter. Og der er næsten for mange scener, som ikke handler om noget, fordi det handler om at vise en stor effekt og give folk noget, som de ikke har set før. Hvilket også er fint nok, men problemet er bare, at man sagtens kan komme til at fjerne fokus fra historien og hvad det egentlig handler om. Det, jeg gør en dyd ud af, er, at kameraet fortæller historien. At du faktisk kan skrue ned for lyden, og så kan du forstå historien kun baseret på, hvordan det er framet, og på hvordan kameraet er placeret og bevæger sig. Jeg synes faktisk, at der er en skandinavisk tradition for ikke at bruge kameraet til andet end bare at dokumentere. Jeg kan godt lide at blive forført i film, og jeg kan godt lide at bruge hele apparatet. Jeg synes, at musikken er lige så vigtig som skuespillet, og kameraet er lige så vigtig som scenografien. Det hele hænger sammen. Man kan ikke skille de elementer ad. Hvis du har et helt orkester, hvorfor kun bruge fløjter? Men til gengæld skal man også vide, hvornår man skal tonere hvad. Det øjeblik, det kan gå galt, er, når det kun handler om det enkelte virkemiddel, men ikke i forhold til historien altså det øjeblik, man glemmer historien og bare går op i, at det er en superfed kameratur, men den er fuldstændig umotiveret i forhold til noget emotionelt i scenen eller i filmen. Så er det dér, det bliver noget lort. Fremtiden for Antboy og Ask Jeg kan sige så meget som, hvis der skulle komme en toer, hvilket ikke er sikkert det kommer an på, hvordan den her går så vil jeg gerne lave den, for så er det noget andet. Men så skal jeg ikke lave flere Antboy-film. I hvert fald ikke herhjemme. Jeg tror bare, det er vigtigt som instruktør at være på usikker grund. For du kan ikke lave noget, der er godt, hvis du bare er sikker på det fra start af. Der er nødt til at være en chance for, at det kunne gå hen og blive dårligt. Du er nødt til at kæmpe for noget. Jeg vil gerne udvikle mig som instruktør, så hvis jeg laver en toer, så kan jeg garantere, at det bliver noget andet. De samme karakterer, men det bliver bare en anden type film. Jeg gider ikke lave den samme film igen. Og det har en berettigelse. Hvis jeg lavede tre eller seks Antboy -film, så ville jeg ikke kunne genopfinde universet. Jeg ville ikke kunne finde løsningen til at fortælle den her historie. Også selvom de sikkert ville handle om noget andet. Jeg er heller ikke en børnefilmsinstruktør. Jeg er bare en instruktør, som har haft mulighed for at debutere forholdsvis hurtigt med en film til børn og unge. Og det har jeg så gjort og har lavet den bedste film, jeg kunne lave på det her tidspunkt. Men min ambition er også at lave voksenfilm. Der mener jeg ikke pornofilm. Film til voksne. Det er vigtigt for mig, ligegyldigt hvad jeg laver for en genre, at det er en form for cross-over, for jeg har fundet ud af, at dét, jeg er ret god til, og som jeg også synes er sjovt, er, at der også er noget humor i det, jeg laver. Og det er ikke som en spoof på en genre. Jeg kunne aldrig drømme om at lave noget, der er ironisk, for jeg har ikke lyst til at bruge så mange år på at lave noget, der bare peger fingre ad noget andet. Men jeg har lyst til at lave noget med et glimt i øjet, lige meget hvad jeg laver. 24

25 Storbyens melankoli og fremmedgørelse Drive som artfilm og klassisk fortælling Storbyen spiller en rolle i størstedelen af Nicolas Winding Refns film. I hans to første spillefilm, Pusher (1996) og Bleeder (1999), er København bagtæppet for hans historier om fåmælte og forknytte mænd med voldsomme, voldelige udbrud. Især i Pusher er Københavns gader og stræder en aktiv medspiller, når Frank (Kim Bodnia) vader byen tynd i sin jagt på penge og stoffer. I Refns seneste to film, Drive (2011) og Only God Forgives (2013), er storbyen også kulisse for handlingen, i hhv. L.A. og Bangkok. Her er den realistiske stil fra de første film erstattet af en vild, overdreven stil med neonlys, skygger og elektronisk musik. Denne artikel er en genreanalyse af Drive i forhold til begreberne klassisk Hollywood-narration (David Bordwell) og art film (Torben Grodal) med inddragelse af storbyens rolle i filmens stilunivers. En fernis af melankoli og fremmedgørelse Da Drive havde premiere i USA, følte én tilskuer sig så snydt, at hun valgte at sagsøge filmens amerikanske distributør, FilmDistrict, da hun mente, at traileren havde været misvisende, og de havde bedrevet falsk markedsføring. Hun troede, hun skulle se en actionfilm med masser af biljagt, men synes, hun var blevet præsenteret for en mærkelig kunstfilm næsten uden dialog og med meget lidt kørsel og action. "Én tilskuer følte sig snydt. Hun troede, hun skulle se en actionfilm med masser af biljagt, men synes, hun var blevet præsenteret for en mærkelig kunstfilm næsten uden dialog og med meget lidt kørsel og action." Den slags vidnesbyrd er guf for en genreanalytiker. Her kan man jo netop se, hvor store følelser og forventninger publikum knytter til filmoplevelser. Skulle man ved første øjekast have taget Drive for en konventionel Hollywoodfilm, bør så stærkt et vidnesbyrd få én til at spærre øjnene op der er genrekoder til genforhandling her. Kort fortalt er Drive historien om en ung, unavngiven mand (herefter kaldet Driver), der om dagen ernærer sig som mekaniker, men om natten er byens dygtigste chauffør for røvere, der skal væk i en fart. Han inddrages i sin chef og ven Shannons planer om at starte et racerteam og udnytte Drivers usædvanlige kørerevner, og sideløbende forelsker han sig i naboen, Irene, som har en lille søn, Benicio. Da Irenes mand, Standard, løslades fra fængslet med en stor gangstergæld, kompliceres situationen, og da Driver deltager i et fejlslagent kup for at løse gældsproblemet, får han selv gangstere på nakken heriblandt Nino og Bernie, som også er hovedinvestorerne i raceteam-projektet. Af Pelle Hegelund

26 På et overordnet plan er der et stort sammenfald mellem Drive s opbygning og udtryk og filmteoretikeren David Bordwells klassifikation af klassisk Hollywoodnarration dét, den gennemsnitlige publikum, i mangel på bedre, ville kalde en almindelig film. Den opfylder rigtig mange af de narrative og stilistiske normer, som den klassiske Hollywoodfilm er bygget op efter, og som de fleste filmpublikummer er vant til, i kraft af Hollywoods globale dominans gennem mere end et halvt århundrede. Hovedvægten i min analyse vil ligge på de stilistiske virkemidler, men for overblikket og helhedsindtrykkets skyld vil jeg indlede med en kort narrationskarakterstik. På det narrative plan er Drive bygget op efter en dobbelt kausal struktur, hvor den ene handlingstråd er Driver s romance med Irene, og den anden er et ydre mål; i starten forsøget på at starte et racerteam, til sidst kampen for overlevelse. Spændingsopbygningen stemmer stringent overens med berettermodellen, og handlingen hænger kausalt sammen fra start til slut. Der sker simpelthen ikke så meget, som man er vant til i en actionfilm der er kun ét plottwist, og actionscenerne er meget korte. Der er dog to forhold, der springer i øjnene på det narrative plan. Det første er den åbne slutning noget, man sjældent støder på i Hollywoodfilm. Der er ellers alle muligheder for at lave en lykkelig eller tragisk slutning. Forhindringerne, der gjorde det umuligt for Driver og Irene at få hinanden (Standard, Nino og Bernie), er væk, og Driver er blevet såret i kampen med Bernie. Valget virker så simpelt; lad ham dø af såret eller lad ham få Irene. I stedet kører han bare ud i natten. Det andet forhold, der springer i øjnene, er, at narrativet i forhold til andre Hollywoodfilm måske er relativt spinkelt. Der sker simpelthen ikke så meget, som man er vant til i en actionfilm der er kun ét plottwist, og actionscenerne er meget korte. I stedet er der en del scener, hvor Driver er alene: Han kører i bilen, kigger ud af vinduet fra sin lejlighed, reparerer på en bildel i lejligheden, etc., og scenerne er i et relativt lavere (klippe)tempo, end man normalt ville forvente af en actionfilm. Et meget iøjnefaldende eksempel er dialogscenerne mellem Driver og Irene, hvor den tomme tid mellem replikkerne virker decideret naturstridig! Åbne slutninger og dvælende scener er almindeligvis noget man i højere grad ville forbinde med artfilm end en bil-action-film/ heist-movie. Filmstilen er i udgangspunktet meget i overensstemmelse med Hollywoodkonventionerne. Overvejende er stilen umarkeret, og sammen med plottet cue r den oplevelsen af filmens story. Stilen er realistisk, etablerer sammenhæng i tid og rum og motiveres af karakterernes handlinger og følelser. Men ligesom på det narrative plan er der også stilistiske elementer, der bryder med normerne for Hollywood-narration. Drive gør flere steder brug af klar og iøjnefaldende excess (ikke-narrativt-motiverede stilistiske virkemidler). Det tydeligste eksempel er de voldsomme og eksplicitte voldsscener. Blodet sprøjter og knogler knaser i en Ligesom på det narrative plan er der også stilistiske elementer, der bryder med normerne for Hollywoodnarration. hyperrealistisk stil. Det er ikke kun karakteren af volden, men også dens forhold til narrativet, der adskiller den fra den klassiske Hollywood-narration. Der er meget lidt suspenseopbygning til volden. Den stikkes mest ind i korte, voldsomme kanyledoser. Ultravolden er hverken motiveret kompositionelt, realistisk eller transtekstuelt gennem genren. Den er artistisk motiveret og helt i sin egen ret for sin chokerende effekt og for sit markante stilistiske udtryk. Det andet eksempel på excess er den lyriske, subjektive følelse af storbyfremmedgørelse, som lægger sig som en fernis over narrativet. Det kommer tydeligt til udtryk i musikken og montagesekvenserne. Den første er den lyriske fremstilling af Drivers ensomme færd gennem L.A. s storbyjungle til tonerne af Nigthcall i titelsekvensen, hvor low-key-belyste billeder, neonlys, skygger, synthesizer, low-fi-filtreret og længselsfuld kvinde-vokal og den skinnende sølvjakke med skorpionen på ryggen er hans følgesvende. Det fremkalder en mørk følelse af melankoli, ensomhed og distance, som dog indeholder en kim af håb fra den nærmest medfortællende, kvindelige vokal. Det er en stemning, der vækker mindelser om Taxi Driver (1976), som også virker som en tydelig markeret intertekstuel reference. Driver er ligesom Travis ensom, melankolsk og fremmedgjort i storbyens neonoplyste nat. 26

27 Nu er det meget normalt at titelsekvenser fungerer som eksposition eller har en vis lyrisk kvalitet de er som oftest ikke handlingsorienterede. Men dette mood bæres videre gennem filmen. Som jeg nævnte tidligere, er plottet relativt spinkelt, og stilen i stedet mere dvælende i de enkelte scener. Det tilfører en temps mort-agtig (tiden-står-stille-agtig), lyrisk kvalitet. Det ses mest karakteristisk i scenerne, hvor Driver er alene; da han er på stuntarbejde, og da han spiser alene på en diner, efter Standard er blevet løsladt. Her giver en melankolsk og syntetisk underlægningsmusik ikke blot scenerne en snært af ensomhed, men ligeledes en følelse af fremmedgjorthed. Endvidere legemliggør Drivers karakter fremmedgjorthed i sig selv historieløs, navneløs og fåmælt. Det er vigtigt at notere sig, at filmens åbne slutning netop er en lyrisk, temps mort-agtig scene, hvor Driver kører alene ud i natten, kun med farverne og musikken som ledsagere. Det er følelsen af fremmedgjorthed og melankoli, der vibrerer i brystet på publikum, når de forlader biografmørket. K l a s s i s k H o l l yw o o d - n a r r a t i o n eller art-film-narration? I udgangspunktet er Drive i meget vid udstrækning en Hollywoodfilm. Den narrative struktur er næsten forbilledligt konstrueret efter den klassiske narration og den kanoniske fortællings forskrifter, og den indeholder alle grundelementerne for et sådant klassisk narrativ. Samtidig arbejder stilen i meget vid udstrækning sammen med plottet om at cue filmens story og fremstår hovedsageligt som umarkeret. Filmens mening forekommer også meget ligefrem: En ung mand og hans partners drømme om en racerkarriere går i vasken sammen med den unge mands kærlighedsforhåbninger mellem ham og hans udsete kvinde, da et røveri går galt, og den unge mand får gangstere på nakken. I spiralen af vold mister han pigen og redder kun med nød og næppe sit eget liv. Alt sammen meget konkret. Der er dog også elementer der trækker i retning af artfilm. Torben Grodal foreslår denne meget pragmatiske definition af artfilm: the central prototypes of European art films tend to possess a combination of stylistic innovation and a claim of expressing higher meanings (Art Film, the Transient Body, and the Permanent Soul, 2000). Drive indeholder helt sikkert selvstændig filmstil, som træder frem uafhængigt af narrationen. Den filmiske excess i voldsscenerne og de lyriske kvaliteter i montagerne og i de dvælende temps mortagtige scener fremkalder fascination og følelser uafhængigt af det narrative indhold og tages med, selv efter at man har forladt biografmørket. Effekten forstærkes desuden yderligere af filmens åbne slutning. Om Drive også indeholder a claim of possessing higher meanings om den siger noget om samfundet og den menneskelige psyke, om fremmedgjorthed og angst i moderniteten er Intellektuelle ville måske kalde den en tom og hultklingende genrefilm, der svælger i sine stilistiske virkemidler. mere diskutabelt. Den stilistiske fernis lægger kimen til sådanne associationer, men det er ikke et tema, der bevæger sig væk fra stil-planet. Det går ikke i dialog med narrativet overhovedet. Derfor er Drive også kun et mere perifert eksempel på en artfilm. Nok er den en genrehybrid, vild nok i sin stil til at skræmme en fan af action og biljagt væk, men den højtravende stil er dog stadig kun et tyndt lag fernis, klart afgrænset fra det mere klassiske narrativ. Garvede cineaster og intellektuelle ville måske kalde den en tom og hultklingende genrefilm, der svælger i sine stilistiske virkemidler i forsøget på at indikere en ikke eksisterende dybere mening. Men nu er kvalitetsvurdering ikke en del af denne artikels hensigt, så det vil jeg lade andre om. 27

28 Filmturisme når produktion og forbrug går sammen. Af Asta Schantz Koch Fellini gjorde Trevi-fontænen i Rom til en af byens mest besøgte turistattraktioner, efter Anita Ekberg dansede rundt i springvandet i filmen La Dolce Vita (1960). Folk i dag er mere berejste end nogensinde før, og det har medført, at der er opstået en enorm konkurrence om at tiltrække de mange turister og de mange penge. Et forholdsvist nyt rejsefænomen er filmturisme. Her går filmindustrien sammen med turistindustrien for at gøre den visuelle oplevelse fysisk. To industrier mødes Én ting er at opleve fiktive verdener virtuelt, noget andet er bevidst at opsøge en location for at møde den fysisk. Mens forskellige attraktive rejsedestinationer har figureret på filmlærredet i mange år, er filmturisme et forholdsvis nyt fænomen. En undersøgelse udført af TRAVELSAT i januar 2013 viste, at 40 millioner internationale turister det forrige år (2012) valgte deres rejsedestination ud fra en film. Udviklingen skyldes mange forskellige forandrede samfundsforhold, men billigere rejser er især afgørende. Filmturisme forener to ellers uafhængige og forskelligartede kulturinstitutioner. På den ene side eksisterer filmindustrien og på den anden turistindustrien. Begge industrier tjener deres penge på produktion og forbrug for filmindustriens vedkommende er billet- og dvd-salg afgørende for deres fortsatte produktion, mens turistindustrien er afhængige af turister, der er villige til at bruge penge. Som TRAVELSATs undersøgelse viser, er det efterhånden udbredt at opsøge rejsedestinationer, som turisterne først er blevet bekendt med gennem film. Set i denne kontekst, er det måske værd at betragte filmturisme som et nyt fænomen, hvor de to industrier bliver én kulturindustri. Den nye industri betegner Rodanthi Tzanelli i sin artikel Constructing the Cinematic Tourist som the sign industry ( tegn-industrien ) baseret på Baudrillards begreb tegnværdier, hvor produktion og forbrug udøves parallelt. 28

29 historier med byen som baggrund i Annie Hall (1977) og Manhattan (1979). Film- og tvindustriens hyppige brug af byen som baggrundstæppe har betydet, at New York er blevet en rejsedestination, mange filmturister vælger at besøge. Og det er turistindustrien i høj grad opmærksom på, hvorved tegnindustrien blomstrer. Filmturismen kan opstå på flere måder: Nogle destinationer er gennem film blevet kulturattraktioner, som turister efterfølgende vil besøge. I andre tilfælde kan byerne gøre opmærksom på sig selv ved at gøre filmproduktion attraktiv, så de via et stigende antal produktioner kommer ud til et internationalt publikum. Filmturisme har øvet stor indflydelse på vidt forskellige omgivelser rundt om i verden, fra agrikulturer til storbyer. En by som den svenske, Ystad, var indtil for få år siden for mange en mellemstation mellem Danmark og Bornholm, men i dag byder byen årligt mange turister velkommen. Og mange kommer for at gå i Wallanders fodspor. I endnu højere grad trives New Zealands turistindustri, da mange men-nesker verden over valfarter dertil for at opleve Middle Earth som fremstillet i Peter Jacksons to Tolkein -trilogier, The Lord of the Rings ( ) og The Hobbit. ( ). Men også i storbyerne findes mange filmturister, da storbyerne har lagt bagtæppe til alskens film og serier gennem de sidste mange år. Enhver kan i dag besøge Hobbiton og lege hobbit et øjeblik. In the City of Blinding Lights Storbyer har for mange filmskabere spillet en næsten lige så stor rolle som skuespillernavnene på rollelisterne. For Martin Scorsese og Carrie Bradshaw er New York en uundværlig storbyjungle, mens andre byer giver lige så stor inspiration. Mange mennesker verden over valfarter dertil for at opleve Middle Earth som fremstillet i Peter Jacksons The Lord of the Rings og The Hobbit. Ved at lade en film udspille sig i en storby tilføres en bestemt følelse, afhængig af hvad instruktøren ønsker. Byen kan være en uendelig labyrint, men samtidig kan den også give en tryghedsfornemmelse, hvis den betyder hjem for karakterne i det fiktive univers. Siden der for alvor blev sat fokus på storbyen i 1920 ernes storbysymfonier, har verdens største urbane byer ofte figureret på det hvide lærred, hvorved glæde. publikum efterhånden er blevet fortrolige med de forskellige locations. Når de så rejser ud og møder en vilkårlig by i virkeligheden, vil mange højst sandsynligt opleve genkendelsens I dag ser vi adskillige eksempler på storbyer, der oplever de symbiotiske fordele ved Tzanellis tegn-industri. My little town blues, they re melting away New York er uden tvivl en af de byer, der har optrådt mest på film inden for mange forskellige genrer. Mange instruktører har gennem tiden kastet deres kærlighed på byen, men det er på ingen måde en ensartet by, de portrætterer. Martin Scorsese har flere gange filmatiseret byens Mean Streets (1973) i Taxi Driver (1976) og GoodFellas (1990), hvorimod Woody Allen har visualiseret kærligheds- Et af de mest markante eksempler på filmturisme er King Kong-filmenes betydning for Empire State Building. Bygningen i sig selv er selvfølgelig en markant del af New Yorks famøse skyline, men bygningen, der stod færdig i 1931, blev for alvor verdenskendt efter at have ageret klatretræ for verdens ottende vidunder i 1933, 1976 og senest i Abens berømmelse sås blandt andet i 1983, da man opsatte en oppustelig udgave på bygningen. Turistindustrien benytter sig fordelagtigt af Sex and the City. I dag er det muligt at tage guidede turer rundt i byen og besøge de cocktailbarer, de fire veninder frekventerede. Hvis man er heldig, får man endda serveret en cosmopolitan. Et andet værks popularitet som turistindustrien fordelagtigt benytter sig af, er HBO s efterhånden gamle serie Sex and the City ( ). Selvom seriens sidste afsnit rullede over skærmen for omkring ni år siden, ønsker mange (især kvindelige) turister at opleve Manhattan, som beskrevet af Carrie Bradshaw og hendes veninder gennem seks sæsoner. I dag er det muligt at tage guidede turer rundt i byen og besøge de cocktailbarer, de fire veninder frekventerede. Hvis man er heldig, får man endda serveret en cosmopolitan. New York er et mekka for tegn-industrien. Der produceres film nok til konstant at gøre opmærksom på byens potentiale, mens turistindustrien forstår sig på at pleje det image, filmene er med til at opretholde. Således er New York et glimrende eksempel på en velfungerende filmturistattraktion. 29

30 London Callin I Europa har mange af hovedstæderne ligeså oplevet et stigende antal filmturister. Trevifontænen, en af Roms største turistattraktioner, blev berømt efter den barmfagre Anita Ekberg dansede rundt heri i Fellinis La Dolce Vita (1960), mens Paris blandt andet udgør gemmestedet for Da Vinci Mysteriet (2005). En anden by, der har gjort sig bemærket, er London. Med Harry Potter- og Bond-seriernes succes, har byen gennem de sidste King Kong på Empire State Building anno King Kong på Empire State Building anno Tiltag i London har betydet, at man ud over at følge guidede ture i filmens fodspor rundt i byens gader kan opleve filmvisninger på interessante og anderledes locations. mange år fået meget skærmtid, hvilket byen har formået at udnytte. Selskabet Film London har i mange år arbejdet for at sikre mere attraktive produktionsforhold i den engelske hovedstad, mens de samtidig har bidraget til at gøre Turister kan i dag selv prøve at komme ind på Platform 9 3/4, som Hogwarts Ekspressen afgår fra. Her gør prins Charles og Camilla Parker Bowles et forsøg. tidligere locations til turistattraktioner. Det er blevet bemærket og belønnet. Film London er blevet tildelt 1,5 millioner af InterReg IVCfonden til at gøre filmturismen mere udbredt og attraktiv og skal nu lede et initiativ med deltagelse fra yderligere syv lande. Tiltag i London har betydet, at man ud over at følge guidede ture i filmens fodspor rundt i byens gader kan opleve filmvisninger på interessante og anderledes locations. Således formår byen blandt andet at forene produktion og forbrug. F o r e l s k e t København Filmturismeinitiativet, i som Film London står i spidsen for, blev iværksat efter en overraskende rapport fra Sverige, der havde oplevet en eksponentielt stigende vækst i filmturister efter Millennium-trilogiens (2009) internationale succes. Og Skandinavisk Nordic Noir har da også været samtaleemne i mange medier verden over de seneste år, hvilket har resulteret i, at blandt andet dansk tv-drama har fået stor international opmærksomhed. Københavns Filmfond skal gøre det langt mere attraktivt at lave film i den danske hovedstad, så forhåbentligt flere filmturister vil få øjnene op for byens Ganske vist har den danske turistindustri også oplevet en lille fremgang, der kan forbindes med seriernes popularitet, men der er dog ikke tale om noget exceptionelt. En årsagsforklaring kan være manglen på produktioner optaget i København, både danske og internationale. Selv store film som Flammen og Citronen (2008) blev optaget udenlands, hvilket blandt andet skyldes høje produktionsomkostninger her i landet. Altså har København, modsat New York og London, ikke figureret i særlig mange film, hvorved publikum (og turisterne) ikke er blevet opmærksomme på byen. Men et nyt initiativ skal for alvor sætte København på filmindustriens landkort. 1. januar 2013 blev Københavns Filmfond stiftet. Fonden, der nu ledes af den erfarne producer Thomas Gammeltoft, skal gøre det langt mere attraktivt, især økonomisk, at lave film i den danske hovedstad, så forhåbentligt vil flere filmturister få øjnene op for byens charme on and off screen. charme on and off screen."

31 en amerikansk storby i forfald s Ghettoen: Den orange sofa fra West Baltimores low-rises er blevet et billede på ghettoen og et af mange ikoniske elementer i The Wire. HBO s anmelderroste tv-serie, The Wire, er af mange medier blevet udråbt som den bedste tvserie nogensinde og har fået næsten kultstatus kun fem år efter dens afslutning. Serien om Baltimore, der fra gav et realistisk, voldeligt og socialkritisk portræt af livet i en moderne, amerikansk storby, var sammen med bl.a. HBO s Sex and the City ( ) og The Sopranos ( ) med til at bane vejen for amerikansk tv-dramatiks guldalder, som stadig kører for fuld drøn med serier som Breaking Bad ( ) og Game of Thrones (2011 ). Af Bjørn Juul Andersen Selvom serien præsenterer et hav af velskrevne og originale karakterer, er den vigtigste karakter byen Baltimore. Den postindustrielle storby på USA s østkyst er seriens udgangspunkt og bliver i løbet af de fem sæsoner præsenteret fra mange forskellige vinkler, hvor hver sæson tager udgang-spunkt i forskellige institutioner; politiet, politikerne, skolen mm., og skaber et utroligt detaljeret billede af en moderne, amerikansk storby. Fokus er dog ikke kun på én institution ad gangen, men hver sæson introducerer en ny institution, som i narrativet bliver flettet sammen med de andre i Baltimores urbane jungle. Spillets regler The game is the game Avon Barksdale Første sæsons udgangspunkt er narkohandlen, som foregår i Baltimores ghettoer og bliver styret med hård hånd af pakkerparret Avon Barksdale og Stringer Bell. Vi bliver også introduceret til politistyrken gennem Jimmy McNulty en illoyal og arrogant drukkenbolt af en strømer. I McNulty ses der dog stadig spor af idealisme og sans for retfærdighed, hvilket er et særsyn i The Wire og gør ham til seriens naturlige midtpunkt. Den narrative spænding i første sæson ligger i den indædte kamp mellem gangsterne og strømerne, der begge spiller spillet politiet dog med den fordel, at de gennem aflytning ofte ved, hvad den anden part foretager sig.

32 Modsat mange andre politiserier er her ikke tale om de gode mod de onde, da politimændene er ligeså brutale og egoistiske som de gangstere, der driver narkohandlen. Ghettoen bliver beskrevet som et sted, hvor få kan undslippe, og hvor den eneste mulighed for at stige i graderne er ved at deltage i det kriminelle magtspil, som Stringer Bell på typisk The Wire-gadesprog formulerer det: ( ) you think it's gonna be like, 'Fuck it, let me quit this game here and go to college'? No, they're gonna buck a little, but they ain't gonna walk. And in the end, you gonna get respect. egen mulighed for at stige i graderne og ikke på fællesskabet. Sobotka bliver en af seriens mange store tabere, der kæmper for deres overbevisning og overlevelse. Lortet nedad f l yder Spillet er den eneste levevej, hvilket for mange betyder tidlig død eller lange fængselsstraffe. Første sæson tegner et billede af en by, hvor volden hærger i gaderne, og hvor politiet, lige meget hvor mange spillere de får fat i, kun fanger toppen af isbjerget. Fællesskabets fallit Help my union? For 25 years we've been dyin' slow down there Frank Sobotka Anden sæson af The Wire flytter fokus fra ghettoens gangstere og politimænd til den fattige arbejderklasse, der arbejder på Baltimores industrihavn. Man følger fagforeningsleder havnearbejder, og Frank Sobotka, der i ren desperation for at redde den allerede forliste fagforening vælger at se igennem fingre med udenlandske kriminelles smugling af stoffer og prostituerede ind i USA. Havnen bliver et billede på byens forbindelse til resten af verden og viser, hvordan byens narkoproblemer ikke blot skyldes fattigdom og dertilhørende kriminalitet, men også udefrakommende kriminelle organisationer i serien i form af den mystiske gangsterboss The Greek. Sæsonen viser, hvor umuligt det er for arbejderne at opretholde fællesskabet, da grådigheden, egoismen og den kapitalistiske tankegang sætter sammenholdet ud af spil. I Sobotka ses noget af den samme idealisme, man finder hos McNulty, men han bliver ligesom McNulty i sidste ende straffet for sin ulydighed over for systemet, hvor man kun tænker på sin You will eat their shit politikommissær Erwin Burrell De magtfulde politikere på rådhuset er centrum for seriens tredje sæson, hvor politikommissær Burrell, der bliver styret af den usympatiske, men karismatiske borgmester Royce, er bindeleddet mellem rådhuset og politistyrken. Chain of Command er nøgleordet: Ingen tør tage fusen på deres øverstbefalende, og da de øverstbefalende ikke vil påtage sig ansvaret, bliver byens politiske agenda om mindre kriminalitet og færre mord påtvunget politistyrken, selv om de langt fra kan "De institutioner, der burde beskytte og gøre livet nemmere for byens indbyggere, er drevet af korruption og egoisme." magte Anholdelses- opgaven. og drabsstatistikkerne bliver pillet ved, så det ligner, at politiet gør en reel indsats i the war against crime på trods af, at kriminaliteten og drabene er stigende. Og da den sympatiske og løsningsorienterede delingsfører, Major Colvin, hentyder til det umulige ved at holde tallene nede, kommenterer kommissær Burrell meget sigende: If the Gods are fucking you, you find a way to fuck them back. It's Baltimore, gentlemen; the Gods will not save you. Der tegner sig et grumt billede af et handlingslammet politisk organ i moralsk forfald, hvor alle er på udkig efter næste trin på karrierestigen eller med næb og klør prøver at stå fast på deres nuværende. Den politiske elite er også kendetegnet ved korruption og magtmisbrug, som især ses ved senator Davis tætte samarbejde med den enormt magtfulde De fire venner, mens de stadig går i skole. Alle fire vokser op i løbet af sæsonen og møder vidt forskellige skæbner - nogle bedre end andre. Stringer Bell. Kun et par håndfulde karakterer som Colvin og McNulty tør sætte deres egen position i spil og gå imod de overordnede for at komme Baltimores problemer til livs, og meget sigende for seriens pessimisme og ironiske sortsyn bliver de hårdt straffet for deres handlinger. Der tegner sig et billede af, at de institutioner, der burde beskytte og gøre livet nemmere for byens indbyggere, er drevet af korruption og egoisme, hvor lortet konstant flyder nedad og i sidste ende går ud over de fattige kriminelle nederst på den sociale rangstige. Politikerne spiller spillet ligesom de kriminelle, men hvor spillet for de kriminelle slutter med død og fængsling, slutter det for politikerne med karrieremæssig degradering eller en fyreseddel. Sæson tre viser tydeligt seriens sociale kritik af de svigtende og korrupte organer i en amerikansk storby og er i øvrigt seriens stærkeste sæson. Ingen vej ud af ghettoen We pretended to teach them, they pretended to learn and where'd they end up? Same damn corners Major Colvin Fjerde sæson viser skolesystemets manglende evne til at få børnene ud af kriminalitet, og hvordan institutionen fra politisk side bliver dikteret til at levere tilfredsstillende statstikker om børnenes evner, hvilket bliver en hæmsko for ordentlig undervisning og børnenes udvikling. 32

33 Børnene bliver ofre for den politiske magtkamp og ryger hurtigt ud i kriminalitet og stofmisbrug. Sæsonen fokuserer på en lille gruppe drenge, ledet af den stærke, men usikre Michael. De fire venner bliver i løbet af sæsonen tilknyttet narkohandlen, og Michael begår i slutningen af sæsonen sit første mord som soldat i gangstren Marlo Stanfields magtfulde narkoorganisation. En anden af drengene ender på børnehjem, mens en tredje ryger ud i et stofmisbrug. Det er disse triste skæbner, som ikke bliver forhindret af et skolesystem, der er mere optaget af statistikker end reel un-dervisning og vejledning af børnene. Den nu fyrede Major Colvin bliver engageret i en specialklasse, som rykker de mest umedgørlige elever i serien passende kaldt for Corner Kids væk fra de andre elever. Eksperimentet er et kvalificeret alternativ til den gældende undervisning, hvor eleverne får et nyt syn på tilværelsen, men bliver i slutningen af sæsonen nedlagt. Der gives en indikation af, at der ingen vej er ud af kriminaliteten og fattigdommen, når ikke engang skolesystemet kan få børnene på det rigtige spor. Selvom ildsjæle som Colvin, skolelæreren Prez og eks-gangsteren Cutty, der har åbnet en bokseklub for de unge, ihærdigt prøver at komme tæt på børnene og lære dem om andet end at sælge stoffer, forbliver det nytteløst. Skolen er en hverveplads for gangstere som Marlo Stanfield og Avon Barksdale til at hyre utilpassende og økonomisk pressede unge, der har en romantiseret opfattelse af gangsterlivet. Det minder ikke om det USA, man kender, men nærmere om et fattigt u-land, hvor der ingen vej er ud af elendigheden. Men nej, vi befinder os stadig i Baltimore. Mangel på kontrol They snatch a Pulitzer or two, and they are up and gone from this place. For them, that's what this is all about Gus Haynes I sæson fem rykker historien ind i det fiktive Baltimore Sun-mediehus og fokuserer på mediernes manglende evne til at agere vagthund for samfundets institutioner, som de foregående sæsoner tydeligt har vist ikke fungerer optimalt. Sæsonen kommenterer kritisk på mediernes forringede kvalitet som følge af nedskæringer, journalisternes egoisme og mediernes less-is-more -tilgang til journalistikken. Gus Haynes er redaktør for Baltimore Sun og er en idealistisk avismand med sans for journalistisk etik og kvalitet. Han kæmper med ledelsens nedskæringer og de udfordringer, der kommer af at producere kvalitetsbevidste nyheder med minimal arbejdskraft. Hans modpart findes i den sensationssøgende og korrupte journalist, Scott Tempelton, der for egen vindings skyld fabrikerer løgnagtige nyheder for at komme højere op i hierarkiet. Her ses igen den egoistiske tankegang, der kendetegner næsten alle karaktererne i The Wire lige fra narkomanen Bubs på samfundets absolutte bund til den magtfulde senator, Davis. Alle vil have noget og skider på alt og alle for at få fat i det, hvad enten det er narko, penge eller magt. I de mange nedskæringer i både mediebranchen, politiet og skolerne ses også en tydelig kritik af den profitsøgende kapitalisme, hvor vigtige samfundsinstitutioner bliver nedprioriteret. Seriens femte og afsluttende sæson stiller det væsentlige spørgsmål: Hvis ingen gør opmærksom på samfundets problemer, hvordan skal de så blive løst, og lov og orden genetableret? En amerikansk storby i forfald The Wire er en fortælling institutionssvigt om på højt plan, og om hvordan mennesker i et samfund kapital-istisk dyrker egoismen og ofte kun tænker på, hvad der er bedst for dem selv. Serien tegner på overbevisende vis et pessimistisk billede af den fallerede, amerikanske storby, der bliver ødelagt indefra af fattigdom og kriminalitet uden at forholde sig moraliserende og fordømmende til sine karakterer. Det ellers så skudsikre amerikanske system har spillet fallit, og de instanser, som ellers skulle modvirke fattigdom og kriminalitet, er de selvsamme institutioner, der skaber den. De forskellige institutioner påvirkes af hinanden, og serien viser et enormt detaljeret og realistisk indblik i, hvad der får en moderne storby til at køre rundt. Skolerne, politiet, politikerne og Skolerne, politiet, politikerne og medierne spiller alle fallit, og systemsvigtets ofre er samfundets bund, der ofte medierne spiller alle fallit, og systemsvigtets ofre er samfundets bund, der ofte betaler den højeste pris. betaler den højeste pris. The Wire viser et dysfunktionelt samfund i moralsk tomgang efter 9/11, hvor troen på USA og det kapitalistiske system så småt er ved at forsvinde. Dog er der stadig idealisme at finde blandt Baltimores indbyggere. Serien består ikke kun af egoistiske, grådige og opportunistiske karakterer, men helstøbte mennesker på godt og ondt, der vil sætte deres egen karriere på spil for at hjælpe. Men lige lidt hjælper det, og karaktererne i The Wire bliver blot handlingslammede marionetdukker i den amerikanske storbys og måske hele USA s uundgåelige forfald. Forretningsmanden og gangsteren: Stringer Bell (tv) og Avon Barksdales tætte forhold smuldrer i tredje sæson, der starter en iskold og dødsensfarlig magtkamp imellem de to karismatiske ledere. I The Wire er magten vigtigere end venskabet. 33

34 Af Nichlas Bjerring Larsen I kølvandet på Titanic spreder mistroen sig over Europa. Maskinen havde vist sig at være alt andet end slavebundet og storbyutopien havde forvandlet sig til dystopi. I kunsten og litteraturen genererer det en lang række dystopiske skildringer af menneskets møde med det moderne. Røgen begynder så småt at sive ind over de europæiske storbytage, landbrugssamfundet er i opbrud, og storbyen står for mange som et forjættet land. Det hårde arbejde på landet kan nu udskiftes med maskinarbejde, maskinerne skal frigøre proletariatet, og troen på at dette varsler bedre tider vil ingen ende tage. Virkeligheden skulle dog vise sig en anden. Maskinerne lægger sig ikke på knæ for hvem som helst. De sover aldrig, producerer konstant og udsætter ustandseligt den menige arbejder for farer. Arbejderen er reduceret til en skakbrik i et voksende industrispil, hvor den billigste vare vinder. Arbejdsgivere udnytter hver en mulighed for at minimere omkostninger og udskifter arbejdere som møtrikker på en dampmaskine. Marx skriver i 1848 sit kommunistiske manifest og dette i en periode, hvor revolutioner svømmer ind over Europa. Denne thymotisering af arbejderne bliver startskuddet til en identitetsændring, og i løbet af de næste halvtreds år gennemgår Europa en monumental udvikling. I 1912 synker Titanic: Skibet, der skulle have været en industriel milepæl, bliver i stedet et foreløbigt punktum for troen på det moderne. Metropolis I 1927 har Fritz Lang premiere på sin storslåede film Metropolis. Filmen er uden tvivl et mesterværk nogen vil mene, at den er stumfilmtidens højdepunkt. Dette er selvfølgelig altid subjektivt, men faktum er, at denne stumfilm sendte undertegnede helt op på armlænet af sofaen i ren spænding, måske tilsat lidt filmnørdet eufori. Filmen er både tonstung af bibelreferencer og på ingen måde et værk, man afkoder i første hug, samtidig med at den var stærkt banebrydende inden for filmteknik, så er man tekniknørd, kan det stærkt anbefales at stikke næsen i produktionen af denne film. Ydermere rummer filmen en fantastisk dystopisk afdækning af de mørke sider i mennesket og selvfølgelig det moderne menneskes forhold til maskinen og storbyen. Så inden jeg begynder at plukke fra dette mesterværk, må jeg først falde på knæ og opfordre alle med en filmnørd gemt et sted til at se denne film og mærke suset fra et værk, der stadig har sin plads næsten hundrede år efter sin premiere.

35 Historien om Dommedag og Babelstårnet, samt fortællingerne om Sodoma og Gommora fylder en del i filmen og kan uden problemer tolkes i forhold til samtiden, hvor dekadencen flød i Europas gader, og hvor gabet mellem proletariatet og borgerskabet er massivt. Filmens introscene, hvor en flok kvinder løber rundt i en næsten paradisisk have og gør sig til for historiens helt, Freder, klinger an til en stærk kritik af den moderne storby, som jo netop er dette blads tema. Der er et utal af steder, hvor man kunne dykke ned i denne film og hente inspiration, men dette er ikke blot en artikel om Metropolis. Filmen står dog som en af de stærkeste producenter af metaforer og kritik af menneskets møde med det moderne. Historien drives frem i dette stærke spændingsfelt mellem elite og undersåt. Arbejderne hører til under jorden, hvor de slider sig selv i stykker for at tilfredsstille borgerskabet, der bruger tiden på dekadente udskejelser. Maskinmonsteret Kort fortalt handler filmen om Freder, der er søn af Joh. Fredersen, hovedarkitekten og lederen af Metropolis. Han møder Maria, da hun mod reglementerne og til stor bestyrtelse har taget elevatoren fra arbejdernes underjordiske maskinby op til det borgerlige paradis. Med ordene Dette er jeres brødre og en stor børneflok under armene vækker hun Freders sympati, og han beslutter sig for at følge efter hende ned til arbejdshallerne. Freder og historien drives frem i dette stærke spændingsfelt mellem elite og undersåt. Arbejderne hører til under jorden, hvor de slider sig selv i stykker for at tilfredsstille borgerskabet, der bruger tiden på dekadente udskejelser. Men!, fristes man til at råbe. Hvad i alverden har dette med menneskets forhold til den moderne storby og maskine at gøre? Alt! Som tidligere nævnt havde forholdet til maskinen ændret sig, og i starten af det tyvende århundrede havde stemningen omkring det industrielle samfund ændret sig radikalt. Rundt omkring i de europæiske storbyer boede arbejderne i regulære slumkvarterer. Deres arbejdsvilkår var mildest talt dårlige, alt imens det bedre borgerskab lystede sig med Josephine Baker og deslige. Ved Freders nedstigning til byens arbejderniveau væmmes han så grufuldt ved det syn, der møder ham, at han begynder at hallucinere. Scenen, der er afbilledet nedenfor, viser hovedmaskinen, der forvandles til en form for Chaplin viser, med sin vanlige blanding af samfundskritik og guddom eller et maskinfantastisk komisk timing, et meget håndgribeligt eksempel på monster, bevogtet af mennesket i maskinen. vagter, der har en stærk lighed med Anubisfigurer. Arbejderne, der er billede på forholdet til modernitet. I samme klædt i lændeklæde, forstærker billedet af en periode skriver den tjekkiske forfatter Franz slaveidentitet og kaster sig i gabet på dette Kafka sine ligeledes dystopiske mesterværker, uhyre, hvis appetit er uendelig. Processen (1925) og Slottet (1926), som skildrer Denne stærke metafor rummer på mesterlig vis den distance, der er mellem mennesket og det forhold, der var mellem maskine og systemet i den moderne verden. menneske og er symptomatisk for den dystopiske skildring af storbyens verden, ikke kun i Metropolis, men også i andre film, både En universel problematik senere og i dens samtid. Det er selvfølgelig nemt at falde i svime over Det er faktum, at vi stadig i dag diskuterer problematikken med stormaskinelt, ufaglært arbejde. Det er ikke muligt at give det tilbage, som landarbejderne mistede da maskinen fik sit indtog. Andre kan også Et andet godt eksempel på en film, der på kynisk vis fremstiller menneskets forhold til maskinen, er Charlie Chaplins Modern Times fra Her finder vi en række fantastiske scener; bl.a. én, hvor Chaplin bliver fodret til en maskine, mens han arbejder for at optimere produktionen, og én, hvor han ganske simpelt bliver en del af maskineriet. Selvom denne skildring er pakket ind i den trygge og charmerende Chaplinhumor, er det ikke desto mindre et fantastisk disse mesterværker og tage deres ord for lov, men det er et faktum, at vi stadig i dag diskuterer problematikken med stormaskinelt og ufaglært arbejde. Selvom fagforeninger og en stærk socialdemokratisk bevægelse har haft kæmpe indflydelse på arbejdsforholdene i det tyvende århundrede, er det ikke muligt at give dét tilbage, som landarbejderne mistede, da maskinen fik sit indtog. Som det fremgår af Modern Times, er arbejderen blot en del af maskineriet og har dermed ikke noget forhold til det færdige resultat. Mennesket er blevet en produktionsomkostning, der skal beregnes, og som det fremgår i disse værker, har dette haft kæmpe betydning for det enkelte menneskes identitet. Med Storbyen som repræsentant for moderniteten og centrum for ekstrem rigdom og fattigdom, har disse virkelighedens metropolisser skullet stå model til meget en del berettiget. 35

36 TEMAFILMEN USA / 1976 / 113 min. / Instruktør: Martin Scorsese Har bladets tema vakt din interesse? I hvert nummer af Ordet sætter vi med artiklen Temafilm spot på en seværdig film, der relaterer sig særligt til bladets tema. Af Rasmus Molin Friis Martin Scorsese har gjort den hårdkogte skildring af New York til et af sine primære auteurtræk. Film som Mean Streets (1973), The King of Comedy (1982) og After Hours (1985) byder alle på storbyportrætter, som andre instruktører blot må drømme om at begå. Alligevel står de nævnte film ofte i skyggen af Scorseses absolutte hovedværk, Taxi Driver fra Spørgsmålet er, hvorfor netop fortællingen om den ensomme taxachauffør er en af filmhistoriens mest uomgængelige storbyfilm?" 36 Jagten på den ultimative storbyfilm Filmmagere har siden filmens spæde dage portrætteret storbyen hyppigt, da mediet tilbyder en unik mulighed for at indfange det urbane sammensurium af flygtige indtryk. Reelt har et anseeligt udsnit af filmhistoriens manus af Paul Schrader som et indlysende valg. Filmen tematiserer på mindeværdig vis den fremmedgørelse, som hyppigt er blevet behandlet i storbyfilm fra stumme afdækninger af land-by-dikotomien over eksistentiel 60 er -modernisme til effekttunge sci-fi-dystopier. Sjældent har storbyens fordærv dog været så overvældende som i Schrader og Scorseses mareridtsvision. Samtidig er Taxi Driver en central film i amerikansk filmhistorie. Filmen kan betegnes som den kunstneriske kulmination på Hollywoods nybølge, det såkaldte New kanoniserede værker sat storbylivet under lup, og auteurs som Fellini og Allen kan dårligt adskilles fra deres respektive hjembyer, Rom og New York. Sandheden er Hollywood, indledt i slut-60 erne med klassikere som The Graduate (1967), Bonnie & Clyde (1967) og Easy Rider (1969) og punkteret af box office-katastrofer som derfor, at en lang række af Heaven's Gate (1980). Taxi Driver Sjældent har storbyens fordærv dog været så filmhistoriske perler alle forener de forskelligartede overvældende som i Schrader og Scorseses kunne have tjent som denne retninger og inspirationer i New mareridtsvision. udgivelses temafilm. Hollywood og er velsagtens den Alligevel fremstår Martin Scorseses Taxi Driver (1976) med ultimative afspejling af den amerikanske desillusion, som naturligt fulgte Vietnam, Watergate og en serie af politiske likvideringer. En yderligere årsag til mit valg af Taxi Driver som temafilm er, at den på sin vis konstituerer et gensidigt berigende kompromis mellem artfilmen og det effektive Hollywoodhåndværk og dermed favner bredt.

37 Helvede på jord I de store storbyfortællinger lever og ånder de urbane omgivelser ofte som en aktiv medpart i fortællingen. Taxi Driver gør næsten dette forhold bogstaveligt: I den ikoniske indledning, hvor Bernard Herrmanns skizofrene score akkompagnerer ildevarslende indstillinger af New Yorks neonbelyste gader, stiger store mængder af damp til vejrs fra kloakdækslerne som tunge åndedrag. Storbyen er mere end blot et bagtæppe for filmens begivenheder. Den udgør en konstant trussel; repræsenterer en moderne verden i forfald. Og Travis Bickle, Robert De Niros mentalt ustabile taxachauffør, har efter eget udsagn fået nok: "Some day a real rain will come and wash all the scum off the streets," proklamerer han. I kølvandet på taxachaufførens forfejlede forsøg på at gøre tilnærmelser til en kvindelig kampagneleder, forstærkes de dystre tanker radikalt, og han indleder forberedelserne på et slagkraftigt opgør med det menneskelige forfald, som han møder på sine natlige køreture. God s lonely man I virkeligheden er Bickle dog snarere et offer for storbyens fremmedgørende kraft end en frelser. Med ar på sjælen i form af sin deltagelse i Vietnamkrigen og en ubønhørligt isoleret tilværelse i New Yorks mørkeste afkroge, er han ude af stand til at finde formlen til et lykkeligt liv. Typisk for storbyfilmens karakterer mangler han kontakt og nærvær. Visuelt understreges Bickles isolation virtuost af Scorseses kamera: En 360 graders panorering i taxachaufførens lejlighed har en klaustrofobisk virkning, mens den hyppige forekomst af lav dybdeskarphed adskiller ham fra hans omgivelser. Samtidig implementerer Scorsese en række næsten Godard ske artfilm-teknikker, heriblandt på en diner, hvor kameraet løsriver sig fra dialogen og udforsker rummet på egen hånd. Mest iøjnefaldende er imidlertid scenen, hvor Bickle med usikker røst forsøger at udtrykke sine følelser til kollegaen Wizard foran en diner. DeNiro formår at kanalisere Bickles desperation gennem sine spejlblanke øjne, og som seer forstår man ham inderligt, selvom han dårligt formår at ytre en sammenhængende sætning. I virkeligheden er det selve årsagen til, at Bickles mentale deroute er så smertefuld at overvære: At vi fornemmer den simple, gode dreng bag det eskalerende vanvid. Den kontakt, som Bickle hungrer efter, findes ikke i det nådesløse storbymiljø, der i stedet fodrer taxachaufførens skyggeside (et gennemgående tema i Scorseses film). I filmens mest ikoniske moment spørger Bickle truende sit eget spejlbillede, om det er ham, det taler til. Eller sådan ser det i hvert fald ud. Placeringen af De Niros modermærke på hans venstre kind afslører dog, at scenen konsekvent er filmet i spejlet; at det i virkeligheden er Bickles spejlbillede, der truer den ægte udgave. I det øjeblik står det klart, at Bickle definitivt har tabt kampen til hadet, til isolationen og til sit mørke jeg. Psykopat eller frelser? Bickle finder sit formål i sin beskyttende indsats over for Jodie Fosters purunge prostituerede, Iris, og i filmens klimaks myrder han bagmændene bag den alfonsvirksomhed, der har ansat hende. Bickle får med ét afløb for sin akkumulerede misantropi i en voldseksplosion, som Scorsese sigende afbilder ekstremt grafisk. Således kommunikerer suggestive indstillinger i slow-motion dét sært kontrollerede vanvid, der lyser ud af Bickles øjne. Slutningens ambivalens er dens sande kvalitet. Som nævnt guider filmmagerne seeren til at sympatisere med Bickle, og da han entydigt hyldes som en altruistisk frelser i filmens udtoning, udfordres vores begreber om rigtigt og forkert. Er han en helt eller en psykopatisk selvtægtsmand? At vi overhovedet er i tvivl, tvinger os til at ransage vores egen moral. Bickles vanvid er et resultat af et sygt storbysamfund, og i Taxi Driver er ingen uskyldige selv ikke du og jeg. Da han entydigt hyldes som en altruistisk frelser i filmens udtoning, udfordres vores begreber om rigtigt og forkert. Er han en helt eller en psykopatisk selvtægtsmand? 37

38

39 Peter Schepelerns filmquiz: Storbyen FILMQUIZ SIDST DREJEDE QUIZZEN SIG OM SKANDINAVIEN. HVILKEN SKANDINAVISK FILMPERSONLIGHED? 1) Både hans bror og hans far har instrueret, og far har desuden været skuespiller hos Ingmar Bergman. Hvilken instruktør? Svar: Tomas Alfredson (med Lad den rette komme ind, 2008). 2) Hans berømteste film handler om kortlægningen af den enlige mands adfærd i køkkenregionerne. Hvilken instruktør? Svar: Bent Hamer (med Salmer fra køkkenet, 2003). 3) Hans rolle i en skandinavisk co-produktion blev internationalt anerkendt; mange år senere omkom han i en brand. Hvilken skuespiller? Svar: Per Oscarsson (kendt fra Henning Carlsens Sult, 1966). 4) Han lavede tre meget sete og roste film, men hans fjerde film solgte kun lidt over billetter. Hvilken instruktør? Svar: Per Fly NU ER EMNET STORBYEN. OG SPØRGSMÅLET ER: HVILKEN FILM OG HVILKEN STORBY? 1) De aldrende forældre kommer på besøg fra provinsen, hvilket er lidt irriterende for den lille familie, ikke mindst for drengen, som må flytte ud af sit værelse. 2) Han har siddet inde for drab på sin kæreste, og nu står han i menneskemylderet på byens store plads og skal få hold på livet igen. Det lykkes ikke 3) Mor er forsvundet på mystisk vis, men så dukker hun op på himlen over den store by, og herfra kommer hun med sine ulidelige formaninger. 4) Han er alkoholiseret journalist og skriver digte om angsten. Til sidst forlader han storbyen for at rejse til en anden storby. Og her skal vi have filmen og begge storbyer... Brillér med din filmviden og vind biografbilletter i Ordets filmquizzer! Sponseret af: Vind 2x3 fribilletter til Luc Bessons Farvel til mafiaen! Film og TVærs Af Sean Berndorff-Nybo Sponseret af: Send dine svar på : fb.com/ordet.ifm Vind 2x3 fribilletter til Abdellatif Kechiches Adéles liv Kapitel 1 & 2!

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

FROST ONE CHANCE. MANDELA: VEJEN TIL FRIHED Spilleperiode: 1. 4. februar 2 timer og 19 min.

FROST ONE CHANCE. MANDELA: VEJEN TIL FRIHED Spilleperiode: 1. 4. februar 2 timer og 19 min. Kære Teaterbio-gæst, INTRO Den mørke tid er biograftid. Vi inviterer inden for i varmen i februar med 11 meget forskellige film. I vinterferien kan man se film hele dagen og der er både noget for de små,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

FILM: ERNST & LYSET, 1996

FILM: ERNST & LYSET, 1996 ERNST OG LYSET dialogliste FILM: ERNST & LYSET, 1996 FILM MEDIER UNDERVISNING Producent: Kim Magnusson Instruktører: Anders Thomas Jensen og Tomas Villum Jensen Manus: Anders Thomas Jensen Fotograf: Jens

Læs mere

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær Medieanalyse I, vinter 06/07 Den eneste Ene Ida Johannessen d. Underviser: Birger Langkjær 1 Indledning Den eneste ene er en af dansk films nyere store succeser. Såvel den brede befolkning som kritikerne

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Link til min youtube kanal: http://www.youtube.com/user/davkdk

Link til min youtube kanal: http://www.youtube.com/user/davkdk Dette er skrevet til Fiskeavisen som i samarbejde med Gordon P. Henriksen i løbet af 2013 bragte en serie artikler om fiskeres brug af GoPro. Min artikel skulle handle lidt om gode råd til at undgå de

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film ANGEL FILMS PRÆSENTERER Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film Instrueret af Enrique Gato Manuskript af Javier Barreira & Gorka Magallón Tad Stones Den fortabte eventyrer Dansk synopsis

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Grafisk Design. Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter.

Grafisk Design. Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter. Brainstorms Brainstorms INSPIRATION Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter. Sjovt med skråtstillet, skaber dynamik i opslaget. Fed taleboble til små-annoncer.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Gary Rebholz Med høj kvalitet kameraer bliver mere og mere overkommelig et stigende antal redaktører står nu over for at skære sammen flere optagelser,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E:

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Man kan få en uddannelse samtidig med at man kan udvikle sig omkring sin sport og få god og seriøs træning. Jeg

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Snedker- & tømrearbejde Gulvafslibning

Snedker- & tømrearbejde Gulvafslibning BESLAGSMED LASSE BØRRESEN MOBIL: 23 70 94 18 Man. - Fre. 07:00-08:00 lasseboerresen@hotmail.com www.christabellas.dk Christabellas er online baseret, men du er også meget velkommen til at handle real life

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015 Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10 februar 2015 Antboy http://ucsjmitcfudk/50718360 Arriettys hemmelige verden http://ucsjmitcfudk/29141614 Asterix og briterne

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen Metode Kære Læser, Et novellescenarie af Frederik Berg Olsen til Orkons Højhus-koncept Natural Born Holmers København 2002 Velkommen Hvis du har modtaget dette som en række A4-ark, så er det meningen,

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Premiere: 17. juli 2014 i Operaen samt 28. august på Fredericia Teater. Fredericia d. 14.11.2013. Pressemeddelelse

Premiere: 17. juli 2014 i Operaen samt 28. august på Fredericia Teater. Fredericia d. 14.11.2013. Pressemeddelelse Fredericia d. 14.11.2013 Pressemeddelelse Disneys DEN LILLE HAVFRUE The Musical på Operaen Fredericia Teater opfører Disneys DEN LILLE HAVFRUE The Musical i Operaen til sommer og efterfølgende på Fredericia

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk

firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk idefasen Ideer til fi rmaet. Brainstorms innovativt åbent friskt nyt overraskende genkendeligt eksperimenterende anderledes originalt ægte udviklende hvidt kærligt

Læs mere