LØB I BYER EN UNDERSØGELSE AF URBANE LØBEKULTURER TITEL PÅ KAPITEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØB I BYER EN UNDERSØGELSE AF URBANE LØBEKULTURER TITEL PÅ KAPITEL"

Transkript

1 LØB I BYER EN UNDERSØGELSE AF URBANE LØBEKULTURER TITEL PÅ KAPITEL SIDE 1

2 LØB I BYER Udarbejdet af Hausenberg ApS for Realdania. Research og tekst: Lise Røjskjær Pedersen, Helene Schytter, Ditte Marie Schouenborg og Søren Møller Christensen, Hausenberg. Layout: Mads Bacher Korrektur: Marie Leth Meilvang Astrid Liestøl Henningsen Færdiggjort oktober 2012

3 INDHOLD INTRODUKTION 5 KAPITEL 1 8 KAPITEL 2 14 URBANE LØBETENDENSER LØBEANLÆG OG LØBERUTER KAPITEL 3 BY OG BEVÆGELSE 30 KAPITEL 4 40 KAPITEL 5 58 BYLØBERNE LØB I NYE BYER KAPITEL 6 KONKLUSION 70 OVERSIGT OVER KILDER & METODER 74 FOTOLISTE 77

4 Oktober 2012 Forord Løb er i dag den mest dyrkede motionsform i Danmark. Over hele landet løber folk i alle aldre og ikke mindst i byerne er løb særligt populært. Løb kan dyrkes på mange forskellige måder, på mange forskellige niveauer og give mange forskellige oplevelser. Realdania ønsker med udgivelsen af Løb i Byer - der er udarbejdet af rådgivnings- og analysefirmaet Hausenberg - at skabe opmærksomhed omkring de mange muligheder for løb, som byerne tilbyder. I forbindelse med rapportens udarbejdelse er både byløbere og eksperter blevet interviewet om løb. Med udgangspunkt i disse interviews præsenterer rapporten en analyse af løbekulturens mange tendenser herunder en gennemgang af de forskellige byløbetyper, som man typisk kan opdele løberne i. Rapporten giver desuden en række anbefalinger i forhold til løbekulturen i de kommende år. Tanken er, at anbefalingerne kan være med til at sætte fokus på de muligheder og udfordringer, der er ved løb i byer. I Realdania har vi gennem vores særlige indsatsområde Sundhed og social bæredygtighed bl.a. fokus på at gøre det nemmere og mere attraktivt at leve et sundt liv, hvor bevægelse er en naturlig del af livet i det byggede miljø. Rapporten om løb og løberuter i byområder er en del af dette overordnede indsatsområde, hvor Realdania arbejder bredt med at integrere sundhed og bevægelse i byudviklingen. Blandt mange konkrete eksempler er revitaliseringen af Københavns Befæstning, der har ført til en ny og rekreativ brug af anlægget bl.a. ved at etablere løbe- og cykelruter langs hele Vestvolden. På samme måde sætter initiativet EN GOD OMVEJ, der er et samarbejde mellem Realdania og Lokale og Anlægsfonden, fokus på, hvordan de fysiske rammer kan skabe bedre vilkår for det aktive og sunde hverdagsliv. Målet er at optimere mulighederne for bevægelse i det fri lige dér, hvor man bor eller færdes i det daglige. Realdania ønsker med disse forskellige tiltag at skabe grundlag for et sundere liv, hvor bevægelse og motion nemt indgår som en naturlig del af hverdagen. Vi håber med denne rapport at kunne bidrage til at gøre løb i byer endnu mere attraktivt. Anne-Mette Gjeraa Projektleder Realdania Hans Peter Svendler Direktør Realdania TITEL FORORD PÅ KAPITEL SIDE 4

5 INTRODUKTION Løb er blevet en folkeidræt i Danmark. Den seneste undersøgelse af danskernes motionsvaner fra 2011 viser, at knap hver tredje dansker løber regelmæssigt, og dette gør løb til den mest dyrkede motionsform i Danmark. De seneste års undersøgelser viser desuden, at byboerne går forrest i løbetrenden, og at strømmen af løbere i høj grad kan ses som et storbyfænomen. Ifølge Idrættens Analyseinstitut (IDAN) topper løb som aktivitetsform i de større byer med 32 % af beboerne i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Til sammenligning løber 19 % af beboerne i de mindre byer med indbyggertal under Dette kan bl.a. forklares med, at løb er en yderst tilgængelig og fleksibel form for hverdagsmotion, som blot kræver et par løbesko. Denne fleksibilitet synes i særlig grad at matche byboernes livsstil og behov for en individuel idrætsform, som let kan indpasses i en travl hverdag med skiftende arbejdstider og et stillesiddende arbejdsliv. Formålet med denne rapport er at kigge nærmere på tendenserne til en urban løbekultur og undersøge forholdet mellem byen og dens løbere: Hvad kendetegner byløberne og deres løbesteder? Hvilke barrierer og muligheder rummer byen som løbested? Og hvordan kan løbeforholdene i byerne forbedres, så oplevelsen af byen og samspillet mellem løb og by styrkes? Løb i byer giver et bredt overblik over aktuelle tendenser inden for løb i byer og kommer med en række anbefalinger til, hvordan en urban løbekultur kan fremmes. Anbefalingerne henvender sig til kommuner, foreninger m.fl., som ønsker at arbejde strategisk med brugerinddragelse og planlægning af differentierede løbefaciliteter i bymiljøer, men kan desuden læses som inspiration af alle, der interesser sig for løb og bevægelse i byer. Rapporten er udarbejdet af Hausenberg på vegne af Realdania. INTRODUKTION SIDE 5

6 Rapportens hovedkonklusioner Rapporten udforsker gennem interviews med en række af byens løbere, hvorfor forskellige mennesker løber i byens rum og ikke mindst, hvordan byens løbere bruger byen. De syv byløbetyper, som præsenteres i kapitel 4 og 5, er kernen i undersøgelsen af byens løbekultur, som bl.a. peger på tendenser til at koble løb med oplevelser og byliv. Dette gælder både i forhold til sightseeing og løbeturisme, faglig networking som alternativer til byens loger samt interessen for at opdage byen og dens mennesker i et tempo og ubrudt flow, som er langsommere end bilens og cyklens, men hurtigere og mere kontinuerlig end den gåendes. Rapportens hovedkonklusioner peger samlet set på, at byens løbere har mange forskellige motivationer for at løbe og at dette i høj grad påvirker deres rumlige præferencer og valg af løbested. Hovedkonklusionerne præsenteres afslutningsvist som en række anbefalinger, der kan opsummeres i følgende tre hovedpunkter: Brug det særlige ved byen Byens bygninger, gader, pladser, offentlige rum, lyskryds, promenader og menneskemylder kan udnyttes som innovative og stedsspecifikke ressourcer, der skaber nye måder at løbe på og nye sammenhænge i byen. Fleksibilitet, missing links og udnyttelse af stop er nøgleord. Tænk løberuter som oplevelse Oplevelsesdimensionen spiller en stadigt større rolle i løb både for lokale og tilrejsende. Dette gælder både oplevelsen af kulturelle og historiske seværdigheder, men også i høj grad oplevelsen af byens hverdagsliv og byboernes oplevelse af hinanden. I planlægningssammenhænge er det dog vigtigt, at balancere oplevelsesaspektet med løbernes behov for flow og at være bevidst om, at der er mange, som ønsker at gøre brug af det ofte trange rum. Vær bevidst om målgrupperne og planlæg differentieret Hverdagsløbere, der putter sig i løbefællesskabet, netværksløbere, der diskuterer politik på løberuten eller opdagelsesløbere, der opsøger byens afkroge og byliv. Byens løbetyper har vidt forskellige motivationer for at løbe og dette har betydning for, hvor de vælger at løbe og hvordan, de planlægger deres løb. Det er derfor vigtigt at planlægge og formidle differentieret. INTRODUKTION SIDE 6

7 Rapportens opbygning Rapporten består af 6 kapitler samt en litteraturliste. De første kapitler fokuserer bredt på løb og på urbane såvel som ikke-urbane løberuter. Herefter zoomer kapitlerne gradvist mere ind på det urbane miljø som ramme for løb, samt storbyens løbetyper for afslutningsvis at se på de tilrejsende som en særlig urban løbetype. Herefter består kapitel 6 af en række anbefalinger til, hvordan planlægningen strategisk kan arbejde med udvikling af løb i urban kontekst med fokus på tendensen til at kombinere løb med en oplevelsesdimension. Kapitel 1 skitserer den historiske udvikling frem mod en urban løbekultur og peger på nogle af de nyeste tendenser inden for løb, nemlig brugen af teknologiske, webbaserede og digitale elementer. Kapitel 2 sætter fokus på eksisterende løberuter og giver både indsigt i variationen af ruter og en dybdegående indføring i fire forskellige løberuter i Danmark. Formålet med kapitel 2 er at give et øjebliksbillede af tendenserne inden for ruteudvikling i Danmark. Kapitel 3 zoomer ind på byen som en særlig geografisk kontekst for løb. Kapitlet peger på de særlige udfordringer, der ligger i at løbe i en by fyldt med trafik, menneskemylder og andre typer af bevægelser og liv. Samtidig identificerer kapitlet de potentialer, som byen rummer i forhold til at være et attraktivt løbested, der kan byde på både kulturelle, sociale og historiske oplevelser undervejs på ruten. Kapitel 4 handler om byens løbere. Kapitlet definerer og beskriver fem forskellige byløbetyper. Kapitlet undersøger hver enkelt løbetypes motivationer for løb og de forskellige præferencer og kriterier, som de hver især har i forhold til den gode løberute. Kapitel 5 fokuserer på den tilrejsende som en særlig byløber og udvikler to yderligere løbetyper: Ferieturisten og erhvervsturisten. I første del af kapitlet skitseres den nye by som et løbested med den tilrejsendes øjne: Hvad gør man, når man kommer til en ny by og ønsker at finde en god og interessant løberute? Anden del af kapitlet udforsker, hvad der allerede gøres for at imødekomme den tilrejsende løber. Kapitel 6 rummer rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger under tre overskrifter. Disse er 1) Brug det særlige ved byen, 2) Tænk løberuter som oplevelse og 3) Vær bevidst om målgrupperne. Efter kapitel 6 følger en liste over den benyttede litteratur, navne på interviewede eksperter samt en oversigt over gennemførte interviews med løbere. INTRODUKTION SIDE 7

8 KAPITEL 1 URBANE LØBETENDENSER

9 KAPITEL 1 URBANE LØBETENDENSER Løbets historie kan inddeles i en række bølger og historiske perioder, som hver især rummer en række træk, der baner vejen for, hvad man kan betegne en urban løbekultur. Historisk set har løb udviklet sig fra først og fremmest at være en konkurrencepræget foreningsaktivitet, som primært har fundet sted på idrætsanlæg og i naturen til i højere og højere grad at blive en selvorganiseret bevægelsesform og en del af det almindelige bybillede. Udviklingen mod en mere urban løbekultur ses således både i forhold til, hvor man løber, hvordan løb organiseres, og hvem som løber. Tendens 1: Fra idrætsanlæg til hoveddør Kigger man på løbets udvikling i Danmark og Norden, går løbets historie tilbage til 1800-tallet. De første løbekulturer relateres til udendørs gymnastikpladser i begyndelsen af 1800-tallet i Tyskland og senere Danmark. På dette tidspunkt er løb én ud af flere aktiviteter på linje med eksempelvis spring og kast. I starten af 1900-tallet rykker løbeaktiviteten ud i naturen, og særligt skoven bliver et populært løbested. I denne periode opstår en lang række vandre- og løbebevægelser, fx orienteringsløb, hvor det idrætsmæssige bliver koblet med orientering i et åbent landskab. På dette tidspunkt anlægger man også de første offentlige folkeparker, eksempelvis Fælledparken i København (anlagt mellem ), som et forsøg på at understøtte det fremvoksende friluftsliv i byerne. Løbekulturen udspiller sig på anlægget og i naturen indtil 1970 erne, hvor den selvorganiserede løbekultur vinder frem. Med denne bølge dyrkes løb i stigende grad af enkeltpersoner eller smågrupper, der løber for sig selv, og løbeturen begynder i højere og højere grad at foregå i løbernes nærmiljø og tage udgangspunkt i den private hoveddør. Fra at foregå på særlige områder med særlige løbefaciliteter som fx idrætsanlægget eller i afgrænsede grønne områder som parken eller skoven bliver løb en mere og mere integreret og naturlig del af hverdagslivets steder, herunder boligområder og bybilledet. KAPITEL 1: URBANE LØBETENDENSER SIDE 9

10 Tendens 2: Fra konkurrence til hverdagsmotion og event Parallelt med løbets udvikling fra anlæg til hoveddør har løb bevæget sig fra at være en smal konkurrencesport til at blive en bred folkeidræt. En hollandsk undersøgelse foretaget for KNAU (The Royal Dutch Athletic Federation) fra 2006 peger på, at løb i 1960 ernes USA i udgangspunktet var en konkurrencesport for unge og veluddannede mænd, der løb og deltog i konkurrencer som fx de store maratonløb i Boston og New York. Tendensen bredte sig til Europa og toppede i starten af 1980 erne, hvorefter den stagnerede i 1990 erne. I starten af det nye årtusinde, med 00 ernes store fokus på sundhed og fitness, udvikler løb sig til at være en folkeidræt og en fleksibel motionsform, der nemt lader sig tilpasse en travl hverdag og fleksible arbejdstider. Som undersøgelser fra SDU (Syddansk Universitet) fra 1999 viser, er tendensen at idrætsformer, som ikke kræver store forberedelser og er let tilgængelige, i høj grad matcher byboernes arbejds- og livsformer. Sideløbende med tendensen til selvorganiserede løbere og hverdagsmotion opstår desuden de store folkeløb i Norden, hvor masseevents støttet af sponsorer tiltrækker gradvist flere og flere deltagere. Denne tendens til store urbane løbeevents har også i høj grad været med til at introducere løb i byens rum og gradvist gøre løb til en naturlig del af byen. Tendens 3: Individuelle, veluddannede mænd og kvinder Som nævnt er den individuelle løbekultur vokset frem gennem de seneste 30 år i overensstemmelse med det generelle idrætsbillede, hvor selvorganiseret idræt gradvist har vundet frem. Løb passer godt til 1970 ernes og 1980 ernes øgede fokus på individet og livsstile, som signalerer kropsbevidsthed og sundhed. Det brede sundhedsfokus har også appelleret til kvinderne, og i dag løber næsten lige så mange kvinder som mænd. Denne udvikling, hvor kvinderne bliver løbere, accelererede i løbet af 1990 erne som en del af en international bølge. Ifølge en undersøgelse foretaget af IDAN (Idrættens Analyseinstitut) i 2011 ses en lidt større andel af mandlige løbere inden for mere udfordrende løbeformer, mens der blandt løbere med fokus på de sundhedsmæssige aspekter ses en del flere kvinder end mænd. Undersøgelser fra både IDAN og KNAU peger desuden på, at løb stadig er særligt udbredt blandt personer med høj indkomst og længere uddannelse igen et træk, som matcher en urban livsstil. Aktuelle løbetendenser: Web, teknologi og løb En aktuel tendens inden for løb er den stadigt større rolle, som teknologi og internettet spiller en tendens, som også kan ses i sammenhæng med de selvorganiserede løbere og deres behov for at planlægge individuelle løberuter. Fra et løberperspektiv har den teknologiske og digitale udvikling åbnet et helt nyt univers af muligheder og redskaber. Ny teknologi gør det muligt for løberen ved hjælp af applikationer til smartphones at hente løberuter og orientere sig undervejs på telefonens kort, der hele tiden markerer løberens lokalitet. Danske Endomondo er en af de virksomheder, som har fået stor succes med at udvikle sådanne sportsservices målrettet såkaldt distancebaseret sport, altså bl.a. løb, cykling og vandring. Andre udbredte løbehjemmesider er fx loeberute.dk, iform.dk og loebesiden.dk, som alle tilbyder løberen at opmåle sine ruter, analysere sin træning og dele ruter, tips og tricks med andre løbere. De nye former for teknologi har potentiale til at åbne større dele af byen for løberne, som kan blive inspireret af andres rutevalg. I et by- og oplevelsesperspektiv peger andre digitale tendenser desuden i retning af en tættere kobling af byvandring og auditiv formidling af kulturelle og historiske steder samt udviklingen af interaktive ruter med indbygget teknologi. KAPITEL 1: URBANE LØBETENDENSER SIDE 10

11

12 KAPITEL 1 LØBETENDENSER I ET HISTORISK PERSPEKTIV Endomondo Endomondo er en dansk virksomhed, der arbejder med distancebaseret idræt. På endomondo.com kan brugerne følge både sine egne og andres registreringer, der viser eksempelvis ruteforløb, antal tilbagelagte kilometre og hastighed. Via en specialdesignet applikation tracker brugerne deres ruter, der vises og registreres live på endomondo. com. På den måde kan brugerne både måle og analysere deres egen træning, konkurrere med andre, sammenligne hastigheder samt lade sig inspirere af andres ruter. Under menupunktet Routes kan man på et kort markere et hvilket som helst område i verden og dermed få vist de ruter, som andre endomondo-brugere har registreret og beskrevet. Jakob Jønck, en af initiativtagerne til Endomondo, sagde i 2008 til DGI: Der sker så meget på nettet og i den mobile verden, og idrætten halter på mange punkter langt bagefter denne udvikling. GPS- og mobilteknologien giver helt andre muligheder for at gøre det meget sjovere at dyrke idræt. Endomondos egne opgørelser over udviklingen af den primære målgruppe, som er mænd og kvinder i alderen år, viser en kraftig stigning i antallet af downloadede applikationer særligt inden for de sidste år: I oktober 2010 havde ca. 1 mio. brugere i verden downloadet Endomondos applikation, og i oktober 2012 var dette tal steget til 12 mio. Endomondo har p.t danske brugere og danske app-downloads. IDAN har i foråret 2011 opgjort, at internettjenester i forbindelse med idræt særligt bruges af erhvervsaktive og velstillede personer i 30 erne og 40 erne, hovedsageligt mænd (72 %). I dag ses dog en tendens til, at kønsfordelingen har ændret sig, og Endomondos egne tal viser, at andelen af deres mandlige brugere i dag er på 57 %. TITEL PÅ KAPITEL SIDE 12

13 KAPITEL 1 LØBETENDENSER I ET HISTORISK PERSPEKTIV Podwalk fra Copenhagen X, DAC Et helt nyt produkt, der har relevans for den fremtidige planlægning og udvikling af løbemuligheder i byerne, er en lokalitetsbaseret auditiv byvandring den såkaldte podwalk udviklet af det tidligere Copenhagen X i samarbejde med Greener Pastures, som producerer applikationer til iphones og Android telefoner. Tanken bag Copenhagen X s podwalk er at lokke folk ud i omgivelserne via stedfortællinger, der afspilles on location. Podwalk-app en fungerer på den måde, at de forskellige fortællinger automatisk afspilles, når applikationen via telefonens GPS registrerer, at fodgængeren har bevæget sig inden for en fastsat radius af den bestemte bygning, byrum, gade eller park, som fortællingen omhandler. Hvis han eller hun bevæger sig for langt væk fra denne radius, starter en alarmfunktion, der advarer om, at hvis han eller hun bevæger sig længere væk, vil fortællingen stoppe. De forskellige fortællinger er indtalt af personer tilknyttet det sted, som fortællingen fokuserer på: Carlsberg, Ørestad, Nørrebro i Købehavn m.fl. Udover de auditive produktioner målrettet byvandring har Copenhagen X også udviklet en podwalk til cyklister. Det er en 2-timer lang produktion, der tager cyklisten gennem København og introducerer til Københavns nyeste byudvikling og arkitektur samt fortæller om byens visioner for udviklingen af grønne cykelstier. Copenhagen X s podwalks har været tilgængelige siden maj 2011, og der er indtil nu 1700, som har hentet applikationen. TITEL PÅ KAPITEL SIDE 13

14 KAPITEL 1 LØBETENDENSER I ET HISTORISK PERSPEKTIV KAPITEL 2 LØBEANLÆG OG LØBERUTER TITEL PÅ KAPITEL SIDE 14

15 KAPITEL 2 Løbeanlæg og løberuter Inden for de seneste år er der kommet et fornyet fokus på anlæggelse af løberuter også i det urbane landskab. Overordnet kan en fysisk anlagt løberute defineres som en synliggjort strækning i by- eller naturlandskabet. Inden for denne brede definition er der dog mange forskellige typer af ruter og stor forskel på, om ruterne blot markerer allerede eksisteren de stier, rummer særlige løbefaciliteter eller formidler de miljøer, som passeres undervejs. Dette kapitel beskriver fire forskellige eksempler på ruter i Danmark ud fra syv perspektiver, der tilsammen spænder feltet ud og angiver grundelementerne i en løberute. På baggrund heraf identificerer og diskuterer kapitlet aktuelle tendenser og udfordringer i forbindelse med anlæggelse og formidling af løberuter med særligt fokus på byen som kontekst. De fire cases er: RudersdalRuten, Lysruten i Søndermarken, Kløverstien i Vejle og Byens Grønne Puls i København. KAPITEL 2: LØBEANLÆG OG LØBERUTER SIDE 15

16 7 PERSPEKTIVER PÅ LØBERUTER PERSPEKTIVER PÅ LØBERUTER De fire eksempler på løberuter præsenteres ud fra syv grundlæggende perspektiver, der tilsammen spænder feltet ud 1) BAGGRUND, og angiver grundelementerne UDVIKLING OG FORMÅL i en løberute. MED RUTEN På baggrund heraf identificerer og diskuterer kapitlet aktuelle tendenser Der er ikke og udfordringer noget entydigt i forbindelse mønster for, med hvordan anlæggelse nye løberuter og formidling bliver til. af løberuter Mange ruteprojekter med særligt i Danmark fokus på er byen kommunale projekter De syv udviklet perspektiver i samarbejde er: med lokale løbeklubber og foreninger. Andre projekter er initieret af interes- som kontekst. seorganisationer i samarbejde med fonde, mens andre igen bliver til på baggrund af enkeltpersoners ideer. Dette 1) påvirker BAGGRUND, udviklingsprocessen UDVIKLING OG og FORMÅL de mål, som MED initiativtagerne RUTEN ønsker at opnå med løberuterne. Mange ruteprojekter i Danmark er kommunale projekter udviklet i samarbejde med lokale løbeklubber og foreninger. 2) DISTANCER Andre projekter OG OMGIVELSER er initieret af interesseorganisationer i samarbejde med fonde, mens andre igen bliver til på baggrund De fleste af enkeltpersoners løberuter består ideer. af flere Dette delruter har betydning med forskellige udviklingsprocessen distancer, der hænger og de sammen mål, som i initiativtagerne et stisystem. Langt ønsker de at fleste opnå ruter med i Danmark løberuterne. går gennem grønne omgivelser, parker og skove. Nogle som fx Motionsslangen på Falster snor sig gennem forskellige typer af landskaber og binder flere mindre byer sammen. Langt de fleste ruter er snoede 2) rundstrækninger, DISTANCER OG der OMGIVELSER giver løberen en fornemmelse af at komme ud og rundt i et landskab. De fleste løberuter består af flere delruter med forskellige distancer, der hænger sammen i et stisystem. Langt de fleste 3) FORMIDLING ruter i Danmark AF OG går PÅ gennem RUTEN grønne omgivelser som fx parker og skove, der giver løberen en fornemmelse af Formidling at komme i forbindelse ud og rundt med i forskellige ruter findes typer på to af niveauer: landskaber. Formidling Dette kan af ruten, også overføres dvs. hvordan til en ruten urban er kommunikeret kontekst, hvor løberuten til brugerne fx via binder eksempelvis flere mindre kampagner, byer sammen brochurer, eller flyers pejler og løberen nettet og gennem formidling byområder på ruten, med der rummer forskellig markering karakter, identitet af ruten ude eller i landskabet oplevelsespotentialer. fx via markeringspæle, oversigtskort eller farvekodede pletter på træer i skove. På en række nyere anlagte ruter er formidling af kultur- og naturomgivelser integreret på ruterne via forskellige teknologiske 3) tiltag FORMIDLING indbygget AF i markeringspæle. OG PÅ RUTEN En række ruter er endvidere markeret på virtuelle kort eller kan downloades via Formidling såkaldte applikationer i forbindelse til med smartphones. ruter findes på to niveauer: Formidling af ruten, dvs. hvordan ruten er kommunikeret til brugerne via eksempelvis kampagner, brochurer, flyers, nettet m.m. og formidling på ruten, der rummer markering 4) FACILITETER af ruten ude OG i landskabet SPECIFIKKE fx TILTAG via pæle, PÅ oversigtskort, RUTEN farvekodede pletter på træer eller ikoner på fortove. På en række På mange nyere ruter anlagte er der ruter etableret er formidling forskellige af faciliteter kultur- og undervejs. naturomgivelser Det kan integreret være træningsudstyr, på ruterne via udstræk-ningsbænke forskellige teknologiske og aktivitetspladser. tiltag indbygget Der i eksempelvis arbejdes i nogle pæle, tilfælde som samtidig også på viser at sørge den for tilbagelagte drikkevandposter, distance. toiletter En række og ruter omklædningsfaciliteter i forbindelse på virtuelle med kort ruterne. eller kan Særligt downloades løbe- eller via applikationer gangunderlag til målrettet smartphones. bestemte brugergrupper samt teknol- er endvidere markeret ogiske elementer, som skal indføre et element af leg og spil, er en del af flere aktuelle ruteprojekter. Lys på ruten er 4) et FACILITETER andet fremtrædende OG SPECIFIKKE element, TILTAG der etableres PÅ RUTEN på langt de fleste løberuter i dag for at styrke trygheden om aftenen. På mange ruter er der etableret forskellige faciliteter undervejs. Det kan være træningsudstyr, udstrækningsbænke, aktivitetspladser, 5) OPLEVELSER OG drikkevandposter, TEMAER PÅ RUTEN toiletter og omklædningsfaciliteter i forbindelse med ruterne. Særligt løbeeller Mange gangunderlag ruteprojekter målrettet arbejder bestemte med, at løbeturen brugergrupper skal være samt en teknologiske god oplevelse elementer, for løberen. som Her skal sker indføre udviklingen et element på to af niveauer. leg og spil, Dels er på en det del som af flere seniorrådgiver aktuelle ruteprojekter. Claus Bøje fra Lys Lokale- på ruten og er Anlægsfonden et andet fremtrædende kalder det indre element, niveau, der som etableres handler langt om at de gøre fleste selve løberuter løbet til i dag en god for og at øge sjov trygheden oplevelse ved om at aftenen tilføje eksempelvis og gøre det mere en elek-tronisk attraktivt hare, at løbe som i det man mørke kan på vinterhalvår. løbe om kap med. Dels på det ydre niveau, hvor de stedspecifikke kvaliteter ved rutens omgivelser og information om eksempelvis det lokale kultur- og dyreliv formidles undervejs på ruten. 5) OPLEVELSER OG TEMAER PÅ RUTEN Mange 6) RUTEN ruteprojekter SOM FORBINDELSESLED arbejder med, at løbeturen skal være en god oplevelse for løberen. Her sker udviklingen på to Ofte niveauer. er ruter Dels forbindelsesled på et indre niveau, mellem som forskellige handler områder, at gøre steder selve og løbet funktioner. til en god Flere og ruter sjov udvikles oplevelse med ved det at formål tilføje eksempelvis at skabe nye bevægelsesveje en elektronisk hare, gennem som et man område, kan løbe og ruter om kap anlægges med. Dels ofte, på så de et ydre går igennem niveau, hvor tæt beboede stedspecifikke områder, kvaliteter der gør ruten ved tilgængelig rutens omgivelser for et stort og eksempelvis antal mennesker. det lokale I nogle kultur- tilfælde og er dyreliv ruter tilrettelagt, formidles undervejs så går på forbi ruten. eksempelvis klubhuse og stadions, som gør det muligt at skabe synergi med andre idrætsgrene. 6) RUTEN SOM FORBINDELSESLED Ofte 7) DEN er ruter FAKTISKE forbindelsesled BRUG AF RUTEN mellem forskellige områder, steder og funktioner. Flere ruter udvikles med det formål at skabe Det kan nye være bevægelsesveje en udfordring gennem at evaluere et område, præcist, og hvor ruter mange anlægges og ofte, hvem så der de bruger ligger i forbindelse anlagte ruter, med tæt idet beboede brug-en områder, af ruterne der primært gør ruten er selvorganiseret. tilgængelig for Imidlertid et stort antal medtænker mennesker. flere I nogle projekter tilfælde brugerevalueringer ruter tilrettelagt, som så en de del går af forbi den eksempelvis samlede evalueringsplan klubhuse og og stadions, den eventuelle hvilket gør videreudvikling det muligt at af skabe ruterne. synergi På de med ruter, andre der idrætsgrene. har indbyggede teknologiske elementer, kan brugen automatisk registreres, hvorimod man i andre tilfælde vurderer ruternes popularitet ud fra 7) deltagelsen DEN FAKTISKE til afholdte BRUG arrangementer AF RUTEN på ruterne samt individuelle henvendelser fra borgere. Det kan være en udfordring at evaluere præcist hvor mange og hvem, der bruger de anlagte ruter, idet brugen af ruterne primært er selvorganiseret. Imidlertid medtænker flere projekter brugerevalueringer som en del af den samlede evalueringsplan og den eventuelle videreudvikling af ruterne. På de ruter, der har indbyggede teknologiske elementer, kan brugen automatisk registreres, hvorimod man i andre tilfælde vurderer ruternes popularitet ud fra deltagelsen til afholdte arrangementer på ruterne samt individuelle henvendelser fra borgere. KAPITEL 2: LØBEANLÆG OG LØBERUTER SIDE 16

17 Rudersdalruten Søndermarken Kløverstien Byens Grønne Puls KAPITEL 2: LØBEANLÆG OG RUTER SIDE 17

18 7 PERSPEKTIVER PÅ RUDERSDALRUTEN EN TEMATISK LØBERUTE I NATUREN RudersdalRuten er en klassisk løberute i den forstand, at den ikke er urban, men går gennem landskab og grønne omgivelser. Inddragelse af områdets aktører og omkringliggende faciliteter har været en central del af udviklingen af ruten, som henvender sig til forskellige målgrupper bl.a. via forskellige temaer. 1) BAGGRUND Initiativet til RudersdalRuten blev taget i 2003, hvor to borgere og lokale løbere kontaktede den daværende Søllerød Kommune med en idé om at forbedre mulighederne for motion i naturen. Ideen blev til et samarbejde mellem initiativtagerne, kommunen og de lokale klubløbere, som blev inddraget i arbejdet med at udforme og markere ruterne. Foruden at inddrage de lokale løbere har kommunen inddraget en række både private og offentlige aktører i udvikling af dele af ruten, som har fået hvert deres tema. Foruden de lokale borgere samarbejder kommunen i dag bl.a. med Skodsborg Hotel & Spa, Hjerteforeningen, Naturstyrelsen Hovedstaden, Orienteringsklubben OK Øst Birkerød, Scion DTU og Endomondo. Det særlige ved udviklingen af RudersdalRuten er således en gradvis udvikling og udvidelse af konceptet. Der eksisterede ikke nogen masterplan fra begyndelsen. 2) DISTANCER OG OMGIVELSER RudersdalRuten er et sammenhængende, markeret stisystem af flere forskellige ruter, hvoraf den første rute på 42,195 km (Danmarks første løberute på maratondistance) blev indviet i Der findes på nuværende tidspunkt syv ruter i forbindelse med RudersdalRutens hovedrute: Lysløjpen (239 lamper på 2,5 km), TusindbenRuten (1 km), ForskerRuten (2,5 km, 7,5 km, 13 km), SundhedsRuten (550 m, 4 km), SkodsborgRuten (6,7), FamilieRuten (21,5 km) og VM TræningsRuten (30 km). KAPITEL 2: LØBEANLÆG OG LØBERUTER SIDE 18

19 3) FORMIDLING Formidlingen på ruterne sker primært gennem skiltning ude i landskabet via specialdesignede ikoner for hver temarute med undtagelse af VM TræningsRuten, der alene er formidlet via kort og kan findes online. Formidling af ruterne foregår dels online på rutens hjemmeside og dels via fysisk materiale tilgængeligt rundt om i kommunen samt på opsatte oplysningstavler ved hver rute og aktivitetsplads. Derudover har RudersdalRuten sin egen Facebook profil, hvor arrangementer og andre oplevelser på ruterne formidles. Mere information om ruten findes online på 4) FACILITETER RudersdalRuten rummer blandt andet følgende faciliteter: 1) en lysløjpe (Danmarks ældste) med 239 lamper etableret i 1973 som skiløjpe og renoveret og genåbnet i 2006, 2) en sundhedsrute med specialdesignet, blødt underlag tilpasset kørestolsbrugere og borgere med rollator og 3) fire aktivitetspladser: tre af disse med træningspavilloner og én med udendørs fitnessredskaber. 5) OPLEVELSE RudersdalRuten er et større netværk af forskellige temaruter. Fra planlæggernes side har det været afgørende, at ruterne både kobler det grønne i kommunen sammen til et sammenhængende bevægelsesforløb og tilbyder en vifte af forskelligartede træningsmuligheder og oplevelser af områdernes kultur og natur. Hver rute er målrettet forskellige brugere. TusindbenRuten er fx en natur- og bevægelsesrute for børn, mens ForskerRuten kobler temaerne natur, motion og forskning og forbinder forskerparken ved Scion DTU med Naturskolen i Rude Skov. RudersdalRuten tager på denne måde udgangspunkt i områdets natur, historie og de omkringliggende institutioner i udviklingen af en bred vifte af forskellige ruter, der snor sig ud og ind mellem hinanden og henvender sig til forskellige målgrupper. 6) KOBLINGER Stisystemet strækker sig gennem hele Rudersdal Kommune og forløber ad eksisterende stier gennem et varieret landskab fra Vedbæk i øst til Kajerød i vest. Ruten er planlagt bynær, således at den kæder de forskellige byer i kommunen sammen. 7) DEN FAKTISKE BRUG AF RUTEN I Rudersdal har man ikke registreringer af, hvor mange der bruger de enkelte ruter. Til gengæld kigger man på, hvor mange der deltager i de forskellige arrangementer på ruterne og på tilbagemeldinger fra borgerne med nye idéer. På baggrund af denne information har projektteamet i Rudersdal skønnet, at ruterne er velbesøgte og populære blandt borgerne. Feedbacken bruges endvidere til at videreudvikle rutesystemet. Pt. udvikles en triatlonrute på baggrund af en henvendelse fra Dansk Triatlon Forbund. KAPITEL 2: LØBEANLÆG OG LØBERUTER SIDE 19

20 7 PERSPEKTIVER PÅ LYSRUTEN I SØNDERMARKEN EN URBAN PARK-LØBERUTE Frederiksberg Slot Roskildevej Pladsen ZOO 100 Scenen Søndre Fasanvej 100 Vildnisset Pile Allé Bag Søndermarken Oasen Valby Langgade Nord I Søndermarken på Frederiksberg er en helt ny løberute indviet i oktober Projektet kan ses som en gentænkning af den klassiske løberute i byens grønne områder. Ruten er en del af et større renoveringsprojekt af Søndermarken under overskriften Liv & lys og viser, hvordan løberuter kan integrere interaktiv teknologi, som gør det sjovere at løbe. 1) BAGGRUND Løberuten er en del af projekt Liv & Lys, som kombinerer tre indsatsområder: motion, formidling af parkens kulturhistorie og forbedringer af naturværdier. Formålet med projektet er at bringe den historiske park ind i en nutidig kontekst og gøre byparken til et rum for bevægelse, læring og fordybelse. Projektet skal samtidig opfattes som en forlængelse af Søndermarkens tradition for at være landskabsarkitekternes laboratorium, og løberuten er således del af et projekt, som kobler motion, kultur og natur i et moderne eksperiment. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen, Frederiksberg Kommune samt Lokale & Anlægsfonden. Nordea-fonden har tillige med Lokale & Anlægsfonden støttet projektet økonomisk. 2) DISTANCER OG OMGIVELSER Løberuten i Søndermarken rummer en 2,5 km interaktiv lysløberute og fire aktivitetspladser med hver deres funktioner og stemning. De fire aktivitetspladser er tematiseret efter de steder, hvor de er placeret, fx er Scenen etableret i bakket landskab, som skaber en naturlig intimitet og gør denne plads særligt anvendelig til fx yoga, teater og musik, mens Vildnisset findes i et område med tæt buskads, hvor der blandt andet kan klatres. KAPITEL 2: LØBEANLÆG OG LØBERUTER SIDE 20

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? De friluftsrelaterede temaer som vi ved at kommunerne i deres planstrategier og kommuneplaner

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen

Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen 2 Roskilde LIVE Case for Roskilde Kommune lanceret maj 2012 Scan QR-koden eller sms mob roskilde til 1969 En let og legende vej til kulturelle

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf)

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) Introduktion til disc golf (frisbee golf) Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes frisbee golf, men da navnet Frisbee

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

Observatørrapport. Løbsnavn: Aabenraa Bjergmarathon. Dato: 21. juni 2014 DAF-observatør: Sonni Thelmark. Kalenderløb og DAF-certificeret

Observatørrapport. Løbsnavn: Aabenraa Bjergmarathon. Dato: 21. juni 2014 DAF-observatør: Sonni Thelmark. Kalenderløb og DAF-certificeret Observatørrapport Kalenderløb og DAF-certificeret Løbsnavn: Aabenraa Bjergmarathon Dato: 21. juni 2014 DAF-observatør: Sonni Thelmark 1 Indledning I dag står foreninger bag de fleste motionsløb i Danmark,

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

MyWay. ios & Android

MyWay. ios & Android MyWay ios & Android MyWay Brugervejledning a2i Systems ApS Blangstedgårdsvej 8 DK-5220 Odense SØ Denmark Telefon: +45 7020 3120 Mail: support@a2i.dk Web: www.a2i.dk Det er tilladt at tage kopier af dette

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

GudenåKortets formål og arkitektur

GudenåKortets formål og arkitektur GudenåKortets formål og arkitektur Beskrivelse af formålet med GudenåKortet og af dets afsendere, målgruppe samt snitfladen mellem GudenåKortet og www.oplevgudenaa.dk Version 2-20. december 2013 Formål

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning 2014 i danske byer - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning i Danmark Sammenhæng mellem gæsteservice og skiltning

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Den gode triathlon-oplevelse

Den gode triathlon-oplevelse Den gode triathlon-oplevelse Du har nu besluttet dig for at du vil køre et triathlonstævne, og du har sikkert allerede gjort dig en del tanker om det. Uanset om man kører kort eller langt. Er ung eller

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI Seismonaut Tourism har i flere år arbejdet med digitale medier i turismesammenhæng og har derfor stor erfaring inden for området. Vi er derfor glade for at kunne præsentere

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Find vej PLUS Vejledning til ansøgere

Find vej PLUS Vejledning til ansøgere Find vej PLUS Vejledning til ansøgere - Vær med til at bygge videre på Find vej i Danmark! Find vej i Danmark tager afsæt i orienteringssporten, hvor det handler om at finde vej til de opsatte poster ved

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen.

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Index INDHOLDSFORTEGNELSE side Innovativ digital formidling... 3 Idékatalog 4 Udvalgte funktioner 5 Kort 6 Kalender 7

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere