Debatavis konkurrencedygtig byudvikling samarbejdende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatavis konkurrencedygtig byudvikling samarbejdende"

Transkript

1 Den Debatavis konkurrencedygtig byudvikling samarbejdende BY LEDERSKAB Byudvikling kræver et stærkt lederskab, samarbejds- og risikovillighed, involvering, mod og brud med vanetænkning SAMARBEJDE Samarbejde sker kun, hvis alle parter finder incitament og motivation i samarbejdet ORGANISATION Der skal derfor skabes nye samarbejdsplatforme på tværs af traditionelle skel med en stærk ledelse og en beslutningsdygtig organisation den samarbejdende by - september 2012 s.12 s.20 s.30 BYPOLITIK OL I KONKURRENCEMÆSSIGE FORDELE Artikel af Ove Kaj Pedersen, Professor ved CBS SÅDAN SKAL BYEN VÆRE Det kræver lederskab at styre en by mod vision men ikke kun fra politikere. LEDERSKABETS SUCCES Malmø er et eksempel på, at politisk lederskab og brud med vanerne kan medvirke til at opnå fantastiske resultater. En samtale med Malmøs tidligere stadsbygningsdirektøt Mats Olsson. s.36 s.42 SÆNK SILOERNE! I norden er vores kommuner ofte organiseret i stærke linjeorganisationer. For at skabe helhedsorienteret byudvikling kræves det, at siloerne mellem forvaltninger og mellem offentlige og private aktører nedbrydes. MIN KOMMUNE HEDDER JANE I Aalborg har de seneste års hastige byudvikling ledt til en erkendelse hos kommunens projektledere; Der er behov for at skabe stærke beslutningsdygtige projektorganisationer, for at støtte stærke visioner. s.48 s.60 s.63 BYEN A/S Jeffrey Seider er Managing Director i konsulentfirmaet MKI (Metropolitan Knowledge International). Jeffrey beskriver, hvordan han arbejder med at skabe projekt- og driftorganisationer, som er forankret på tværs af organisationer. EN KREATIV WIN-WIN...WIN Interview med Tim Jones, CEO i organisationen Artscape, som arbejder med at skabe faciliteter for byens kreative vækstlag. HVOR MANGE VINDUER ER DER I INNOVATION? Mikael Lindholm er leder af firmaet Innovation Inside. I en artikel beskriver han behovet for at agere innovativt i den globale konkurrence. 1

2 redaktionen Helle Søholt, partner, Gehl Architects Jacob Blak, projektleder, Gehl Architects Solvejg Reigstad, arkitekt, Gehl Architects Jo Posselt, kommunikation, Gehl Architects Brian Høj, projektleder for STRAKKS, Aalborg Kommune Andreas Bjørnnes, projektleder for STRAKKS, Skedsmo Kommune Stine Grønkjær, adm. direktør, Kastergaardbo artikler Ove Kaj Pedersen, Professor, CBS Mikael Lindholm, Innovation Inside oplæg Torben Søgaard Jensen, regionsdirektør, COWI Marianne Sætre, arkitekt, Snöhetta Dag Johansson, stadsarkitekt, Norrköbing Kommune udarbejdet 2012 Aalborg Kommune Skedsmo Kommune Gehl Architects Gl. Kongevej 1, 4. tv DK-1610 København V Kastergaardbo Enigheden, Bygmestervej 57 DK-2400 København N interviewede Annette Rosenbæk, projektleder, Aalborg Kommune Karin Højlund, projektleder, Aalborg Kommune Erik Møller, projektleder, Aalborg Kommune Thomas Birket-Smith, projektleder, Aalborg Kommune Tonny Skovsted Thorup, projektleder, Aalborg Kommune Bodil Henningsen, projektleder, Aalborg Kommune Lis Rom Andersen, kultur- og fritidschef, Aalborg Kommune Tor Inge Guttelvik, teknisk direktør, Skedsmo Kommune Rolf Jansen, planlægger, Skedsmo Kommune Torild Fagerbekk, planchef, Skedsmo Kommune Øyvind Michelsen, Akershus fylkeskommune Torstein Leiro, rådmand, Skedsmo Kommune Anita Orlund, direktør, Kunnskapsbyen Lillestrøm Marit Heiberg, rådgiver, Kunnskapsbyen Lillestrøm Ole Jacob Flæten, ordfører, Skedsmo Kommune Morten Huser, privat byudvikler Tor Taraldset, privat byudvikler Aarstein Rebne, privat byudvikler Peter Asboe-Hermansen, marketingschef, VisitAalborg Michael Mullins, institutleder, A&D, Aalborg Universitet Bent Frank, Realdania Bjarne Husted, A. Enggaard A/S Anna Sofie Jacobsen, Fuldmægtig, Erhvervs- og Byggestyrelsen Tim Jones, CEO, Artscape Per Riisom, Konsulent Jeffrey Seider, Managing Director, MKI Mats Olsson, Konsulent Oplag TRYK vjpartnere.dk Papir Arctic Paper, Munken 150g og 100g (et FSC-certificeret papir) DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 2

3 Kære læser At skabe en god by, hvor livskvaliten er i højsædet, er i vores fælles interesse, og vi har alle en mulighed for at bidrage til, at byen til at blive et attraktivt sted at leve og arbejde. Uanset om du arbejder med de politiske beslutninger, med at administrere lovgivningen, med at bygge de bygninger byen består af, eller om du er beboer i en af de bygninger har vi alle et ansvar for i fællesskab at skabe en by som trives. Det handler denne avis om. Om, hvordan samarbejde mellem byens politikere, administratorer og byudviklere kan medvirke til, at byen bliver et mere attraktivt sted at være. Avisen indeholder artikler, reportager og interviews, som fortællerom de erfaringer, som de seneste tre års EU-projekt STRAKKS i Aalborg og Lillestrøm har affødt.. Men verden er hverken sort eller hvid. Som avisen tydelig viser er erfaringerne mange og individuelle, og de anbefalinger til fremtidige måder at udvikle byen på, skal ses som en sum af disse. Konklusioner og anbefalinger er til inspiration og skal ikke betragtes som endegyldige. Avisen kan læses sammenhængende eller i uddrag alt efter interesse og temperament. Uanset hvad håber vi håber, at du vil finde artiklerne tankevækkende og anbefalingerne inspirerende og forhåbentligt gøre dine egne erfaringer på dette grundlag. Redaktionen 3

4 INTRODUKTION Politikerne har en vigtig rolle i forhold til at sikre investeringer i vores by. Havde vi ikke styr på driften, kunne vi aldrig investere i Nordkraft, ungdomsboliger og hele havnefronten. Alle de anlægskroner havde vi ikke kunnet skaffe, hvis ikke vi havde styr på økonomien og havde et klart mål med det, nemlig at skabe den attraktive by, altså en by, som er interessant for mennesker at bo i. - Mariann Nørgaard Vi skal jo hele tiden spille med, man får ikke noget, hvis ikke man vover det ene øje. Politikernes opgave er altså at kæmpe for at skaffe ting, der kan udvikle Aalborg. - Henning G Jensen Start dialogen mellem politikere, udviklere og administrationen tidligt i projektforløbet, så vision, hensigter og program defineres i samarbejde og forankres bredt lige fra starten. - Ole Jacob Flæten 4

5 INTRODUKTION /Leder Aalborg i Danmark og Lillestrøm i Norge går foran, når det gælder eksperimenterende forvaltningsprocesser og samarbejdsmodeller. I tre år har de to byer haft mulighed for at innovere og afprøve redskaber til udvikling af attraktive byer. Og netop nytænkning har været et nøgleord og et formål med et samarbejde, der har været muliggjort af midler fra EU. Vi skriver juni 2012 og et forsøgsprojekt er kommet til vejs ende, men udviklingen er kun lige begyndt. Og hvorfor er det så, at vi skal bruge tid og ressourcer på at udvikle den måde, vi arbejder på som forvaltning, når tiden kunne bruges på fysisk planlægning af byerne? Svaret er både enkelt og komplekst. Vi har brug for eksperimenter i forvaltningen og udviklingen af vores byer, fordi vi er i en brydningstid. En tid hvor meget forandres i vores byer, i de virksomheder som drives i byerne og i vores brug af byens tilbud og muligheder. Livet i byerne er ikke det samme, som det var. De økonomiske, miljømæssige og sociale forhold er ikke længere de samme. Derfor er kommunernes rolle også under forandring. Vi kender ikke de præcise svar på hvad, hvem og hvordan. Men vi ved, at det er et faktum, at selvom flere og flere søger mod byerne, så betyder globaliseringen, at konkurrencen om at blive valgt eller fravalgt intensiveres. Hvis Aalborg og Lillestrøm skal klare sig godt i det scenarie, så må alle vi der arbejder med byernes udvikling hele tiden være på forkant og innovere. Derfor er der brug for forsøg, for urbane laboratorier, som kan lede til erfaringer - og for erfaringsudveksling på tværs af byer og landegrænser. Vi, der har deltaget i STRAKKS-projektet, har lært meget undervejs. Om LEDERSKAB, ORGANISATION og SAMARBEJDE. Med støtte fra EU midlerne er det blevet muligt for os både at starte nye initiativer og booste allerede kørende byudviklingsprojekter. Processen og erfaringerne er samlet og beskrevet her i avisen i en åben og forhåbentlig inspirerende og lærerig form. Til gavn for både politikere, kommuner, udviklere, universiteter og de mange andre aktører, som bidrager til at udvikle vores byer. For at klare sig i den globale og regionale konkurrence, må byerne være attraktive for mennesker og virksomheder. De skal være dynamiske og levende. Tydelige i kommunikation og retning. Vi skal vide, hvor vi skal hen. Hvorfor vi skal deltage. Og selvom eller netop fordi - vejen til målet er ukendt for alle parter, må vi skabe nye handlekraftige organisationer, der bygger på mod, samarbejde og læring. Organisationer som bidrager til en positiv udvikling i byen frem for fastholdelse af traditionel tænkning. Forudsætningen for at lykkes er, at alle bidrager. Derfor er der også brug for stærkt lederskab fra byens virksomheder og for et synligt politisk lederskab. De tre år har ikke kun været en dans på roser. Til tider har det endda været svært. Udgangspunktet var, at Aalborg og Lillestrøm i høj grad skulle udvikle læring fra et nært samarbejde, men reelt set måtte vi sande, at det er vanskeligt at integrere to byers processer. Selvom alle byer har globaliseringen, det urbane og det økonomiske paradigmeskifte til fælles, så er læringen fra Aalborg og Lillestrøm, at processer, organisationer og lederskab bygger på lokale stedsspecifikke forhold. På menneskelige ressourcer. På lokalt forankret forståelse, motivation og vilje. Ved afslutningen af forløbet kan vi alligevel perspektivere, opsummere og lære af begge byers processer og konklusioner. Det er vores håb, at denne læring vil være til gavn i den videre udvikling i Aalborg og Lillestrøm - og for andre ambitiøse byer i Norden. Rigtig god læselyst Christian Bjerg Marianne Nørgaard Ole Jacob Flæten Teknisk Direktør Aalborg Kommune Rådmand Aalborg Kommune Ordfører, Skedsmo Kommune 5

6 INTRODUKTION I 2009 søgte Aalborg og Lillestrøm i fællesskab om penge fra EU. Formålet: At eksperimentere med egne forvaltningsprocesser for at skabe levedygtige vilkår for fremtidens vidensby. Tre år efter ser de involverede parter tilbage på en proces præget af modstand, men også en proces, som har givet mod til at fortsætte samarbejdet. Tekst & Illustration: Gehl Architects På hver sin måde står Lillestrøm og Aalborg i dag foran en ny begyndelse hvor erfaringer fra tre års eksperimenter nu skal inkorporeres i almindelig kommunal og privat praksis, når der skal udvikles ny by fra vision til strategi til planlægning, sagsbehandling og byggeri til driften bagefter. I begge byer har processen peget på de samme behov, når fremtidens vinderby skal planlægges og udvikles: Det kræver et stærkt politisk lederskab at skabe og forfølge en vision, forankret bredt hos byens netværk af private aktører. Det kræver en smidig organisation på tværs af forvaltninger og aktøter for at realisere visionerne. Det kræver modeller for gensidigt motiveret samarbejde på tværs af offentlige-private siloer, for at skabe en fælles økonomisk bæredygtig byudvikling. Den gensidige forpligtelse fra både kommunal og privat side bliver en grundlæggende præmis for fremtidens samarbejder, hvor alle parter skal være motiveret af en gevinst, for at have incitament til at være med. For at skabe win-win, må alle involverede parter sætte sig i sin samarbejdspartners sæde og stille spørgsmålet: What s in it for me? En fælles vision et fælles sprog På en regnvåd april-formiddag i Lillestrøm 2012 samles repræsentanter fra Lillestrøms politiske ledelse, byens forvaltninger, interesseorganisationen Kundskabsbyen Lillestrøm og private byudviklere i et lokale i Lillestrøms Kulturhus. På bordet er der frokost, og en projektor er tændt - parat til at præsentere konkrete planforslag fra både kommunale og private hænder. Dette forum fået titlen Arena og mødet er på sin vis udtryk for både en afslutning og en begyndelse. Lillestrøm har været igennem tre år med afprøvning af en ny type offentligt-private samarbejde i forbindelse med udviklingen af seks urbane laboratorier en proces finansieret af midler fra EU. Det såkaldte STRAKKS projekt. Mødet her er det sidste i STRAKKS regi skal disse byens repræsentanter mødes igen, skal det ske for egen regning og som en del af kommunens generelle praksis ikke som del af et eksperiment. Mødet i Lillestrøm denne dag er en eksamen. Har projektets parter set en fordel i at samarbejde? Er der et ønske om at fortsætte samarbejdet? I løbet af mødet præsenteres det foreløbige udkast til kommuneplanen af Lillestrøms planchef Torild Fagerbekk samt konkrete udbygningsplaner fra byudviklernes side. Fælles for diskussionerne er et målrettet fokus på at tale om bykvalitet i øjenhøjde. Om åbne stueetager aktiveret af caféliv, offentlig tilgængelighed, butikker, fodgængere og cykelkultur. Umiddelbart vil mødets deltagere i samme retning de vil skabe en attraktiv levende by. Og de taler umiddelbart samme sprog, når de taler om bykvalitet. Lillestrøms borgmester Ole Flæten sætter rammen for mødet Det her er kommunens ambition. Vil I være med? Der ligger en gensidig forpligtelse i at være en del af en Arena. Man må dele noget for at være med. Noget for noget. Og tilsyneladende er der bred enighed. Der nikkes omkring bordet eksamenen er bestået. STRAKKS-projektet har affødt et fælles forum for diskussion af byens strategiske mål, på tværs af forvaltninger og på tværs af konkurrerende private interesser. Der er skabt et fælles sprog for byudvikling og kvalitet samt et forum, hvor dialogen lever. Arena-mødet er begyndelsen på en hverdag efter projektet STRAKKS. Og udover et fælles sprog og et dialogforum, hvor det fælles sprog bruges, har STRAKKS-projektet fundet vej til Skedsmo Kommunes kommuneplanproces i form af et kvalitetsprogram og en byrumsplan et såkaldt mulighedsstudie, og det første fælles konkrete offentlig-private udviklingsprojekt er nu iværksat på Stortorvet i Lillestrøm. Fra visioner til konkret udvikling, har EU-midlerne bidraget til at ændre praksis for byplanlægningen i Skedsmo Kommune. Kommunal metodeudvikling er en proces Dagen inden mødet i Lillestrøm mødes 15 mennesker i Aalborg. Deltagere i rummet adskiller sig fra dem i Lillestrøm. Her er udelukkende repræsentanter fra Aalborgs forvaltninger men med samme formål: at se tilbage for at kunne se frem. Mødet bærer i højere grad præg af at være et arbejdsmøde, og der diskuteres livligt. Vi har manglet et fælles sprog for kvalitet, Der har været brug for en mere smidig organisation, Vi har manglet modeller for samarbejde, Vi har manglet et forum til at mødes med de private udviklere, Der har ikke været politisk ejerskab til det her. Aalborg og Lillestrøm er meget forskellige byer, og det er tydeligt, at forskellighederne har betydet, at Aalborg har eksperimenteret med helt andre emner end Lillestrøm hovedsagligt nye processer for samarbejde både internt i kommunen og med eksterne partnere, med netværksskabelse og med kommunikation. Det er tydeligt, at det ikke har været en proces uden modstand og udfordringer. Selve udgangspunktet for projektet har vist sig at være svært at omsætte til den konkrete virkelighed i Aalborg Kommunes arbejde med byudvikling, og kommunens projektle- 6

7 introduktion HVAD ER S.T.R.A.K.K.S STRAKKS står for Strategier for byudvikling i mellemstore nordiske kundskabsbyer. STRAKKS er et 3-årigt EU-finansieret projekt, med et budget på ca. 1,2 mio. euro. Formål: At afprøve nye metoder til, hvordan vi i byplanlægningen bedst understøtter en konkurrencedygtig byudvikling. Byerne er under forandring. Det stiller nye krav til måden, vi planlægger og udvikler byer på. Med STRAKKS har målet været at styrke grundlaget for at tage hånd om transformationen. Lillestrøm (6) og Aalborg (7) har konkret arbejdet med 13 områder i de to byer. De er døbt urbane laboratorier. Det er i laboratorierne, at en række nye måder at byudvikle på er blevet testet, hvad enten der har været tale om nye samarbejdsformer og/eller konkrete fysiske initiativer. dere har undervejs været nødt til at omsætte målsætninger fra ansøgningen, til egne målsætninger en intern øvelse, som har forsinket processen en del i Aalborg. På mødet i Aalborg står resultaterne fra STRAKKSprojektet også som mindre håndgribelige. Her har resultaterne bestået af de interne erkendelser om udfordringerne med at arbejde med kulturændringer i en stor kommune med mange forvaltninger behovet for at organisere sig anderledes, for at overvinde samarbejdsvanskeligheder og silodannelse mellem forvaltninger, og for at sikre et stærkt politisk engagement for en fælles vision for byen. Man har i kommunen set behovet for at nedbryde fordomme mellem den offentlige og private sektor og fået en erkendelse af, at det kræver en fælles indsats fra både offentlig og privat side at løfte opgaven med at skabe en vinderby i en global konkurrence. Og man har set behovet for at styrke det, som binder det hele sammen samarbejdsrelationer og kommunikation. Men der har været konkrete resultater i Aalborg. Nye projekter iværksat i kommunen drager allerede læring ud af erfaringerne fra de urbane laboratorier. Og der er født erkendelser omkring en række vigtige spørgsmål. Hvordan inddrages netværk og interessenter i processen? Hvordan skabes der bredt ejerskab på tværs af forvaltninger? Hvordan opsamler, måler og evaluerer vi vores processer? Men mest håndgribeligt af alt: Erfaringerne fra STRAKKSprojektet har allerede fundet vej til Aalborg Kommunens nye planstrategi. Om alle disse erkendelser og handleplaner er frugter høstet fra EU-midlerne, eller om Aalborg allerede var godt på vej i den retning, er i princippet mindre vigtigt. Det afgørende er, at Aalborg via STRAKKS-midlerne har haft ressourcer til at eksperimentere, møde barrierer og overvinde dem eller endda fejle i nogle sammenhænge og lære af det. Og netop villighed til at acceptere og lære af fejl, er blandt de vigtigste parametre, når der skal udvikles nyt når der skal innoveres. Et nyt planlægningsparadigme STRAKKS-projektet har på mange måder taget tyren ved hornene, når det drejer sig om at udvikle et nyt planlægningsparadigme i nordiske vidensbyer. Hvor projektet i sin ansøgning som udgangspunkt måske havde ambitioner om at udvikle og afprøve de fysiske rammer for vidensbyen i de 13 urbane laboratorier, har projektet i stedet vist sig at udfordre de organisatoriske rammer for vores fælles nordiske byplanlægningskultur, som er udviklet under industrialismens og modernismens byudvikling, og som på mange måder udfordres af vidensøkonomiens nye byplanlægningsparadigme. Det er et paradigme, hvor netværksskabelse, vidensdeling og innovation i byen er mere afgørende konkurrenceparametre end infrastruktur og funktionel opdeling mellem industri og beboelse. Et paradigme, hvor grænserne mellem offentlige og private funktioner og dermed samarbejdspartnere bliver mere flydende. Et paradigme, som stiller nye krav til kommunes rolle, som både myndighed og procesfacilitator. Og STRAKKS-projektet har i høj grad været et forsøg fra kommunens side på at påtage sig denne nye facilitatorrolle og balancere den med rollen som myndighed, når også byens brugere interessenter, virksomheder og borgere i stigende grad har en finger med i spillet, når planerne skabes. Det er en kompleks og omfattende opgave at gennemføre store organisatoriske forandringer. Og det er en proces, som tager tid og tre år med STRAKKS er kun en lille parentes i den sammenhæng. For Aalborg og Lillestrøm starter en ny tid, hvor de mange erfaringer fra STRAKKS-projektet skal forankres i den kommunale planlægningspraksis, for både Aalborg og Lillestrøm har begge erfaret værdien af at ændre måden byerne planlægges på, så byudvikling sker i samarbejde mellem den offentlige og private sektor og med brugerne som centrale medspillere. Og der er lyst til at gøre noget ved det. AALBORG LILLESTRØM 7

8 / INDEX Overblik over emner, artikler, interviews s / LEDERSKAB Byudvikling kræver et stærkt lederskab, samarbejds- og risikovillighed, involvering, mod og brud med vanetænkning. Det er ikke let, men skal ske med udgangspunkt i et fælles sprog og en fælles klar vision - og med accept af aktørernes forskellige interesser; det er nødvendigt at arbejde bevidst med win-win modeller. s.12 BYPOLITIK OL I KONKURRENCEMÆSSIGE FORDELE Artikel af Ove Kaj Pedersen, Professor ved CBS, om byernes indbyrdes konkurrence som resultat af globalisering. s.18 FRA VIDENSMILJØER TIL VÆKSTBYER Lillestrøm og Aalborg er to byer med visioner om at gøre viden til vækst. På hver deres måde. s.20 SÅDAN SKAL BYEN VÆRE Det kræver lederskab at styre en by mod vision men ikke kun fra politikere. Eksempler fra Aalborg og Lillestrøm viser tegn på, at private byudviklere tager ansvar i retning af en fælles vision. s.22 STRATEGIER FOR POLITISK LEDERSKAB Politisk lederskab kan have flere former men én ting til fælles: Der er behov for det. s.24 VI CHARTREDE EN TÆNKETANK I det østlige Aalborg har man skabt et fælles charter blandt områdets aktører for at tænke og skabe området i en fælles retning. s.26 I EN STØRRE SAGS TJENESTE I Lillestrøm har tre års EU-projekt affødt en vigtig erkendelse: Nu tænker vi by frem for bygning s.28 SÅ TAL DOG TIL MIG! Byplanlægning kan have tendens til at være tynget af faglige siloer og et meget akademisk sprogbrug. Det må der gøres op med, hvis der skal samarbejdes, og her er kommunikationen afgørende. s.30 LEDERSKABETS SUCCES Malmø er et eksempel på, at politisk lederskab og brud med vanerne kan medvirke til at opnå fantastiske resultater. En samtale med tidligere stadsarkitekt Mats Olsson om udviklingen af Malmøs Västra Hamnen og potentialet i at bruge byudvikling som strategisk værktøj for en større vision. s.32 OVERBLIK: GODE RÅD TIL POLITIKERE, UDVIKLERE & KOMMUNER 8

9 / ORGANISATION Byens hardware og software skal spille sammen, før byen s s kan blive levende. For at det kan ske, skal der være kortere afstand mellem vision og udførelse, idé og beslutning, mellem alle aktører og interessenter i et projekt, mellem projektledelse, politikere og udviklere. Der skal derfor skabes nye samarbejdsplatforme på tværs af traditionelle skel med en stærk ledelse og en beslutningsdygtig organisation. / SAMARBEJDE Samarbejde om byudvikling bør ske på tværs af byens traditionelle organisatoriske skel og brugergrupper. Samarbejde sker kun, hvis alle parter finder incitament og motivation i samarbejdet. s.36 SÆNK SILOERNE! s.48 I norden er vores kommuner ofte organiseret i stærke linjeorganisationer. For at skabe helhedsorienteret byudvikling kræves det, at siloerne mellem forvaltninger og mellem offentlige og private aktører nedbrydes. BYEN A/S Jeffrey Seider er Managing Director i konsulentfirmaet MKI (Metropolitan Knowledge International). Jeffrey beskriver, hvordan han arbejder med at skabe projekt- og driftorganisationer, som er forankret på tværs af organisationer. s.40 s.42 s.44 DET VIRKER, HVIS HOLDET SPILLER SAMMEN Aalborgs Oplevelseszone er et eksempel på, hvordan man kan skabe en projektorganisation på tværs af forvaltningerne. MIN KOMMUNE HEDDER JANE I Aalborg har de seneste års hastige byudvikling ledt til en erkendelse hos kommunens projektledere; Der er behov for at skabe stærke beslutningsdygtige projektorganisationer, for at støtte stærke visioner. OVERBLIK: FORRETNINGSMODEL ELLER SAMARBEJDSMODEL? s.52 s.54 HURRA FOR USÆDVANLIGE ÆGTEPAGTER Når der skal samarbejdes mellem offentlige og private aktører skal det ske på baggrund af gensidig motivation. En samtale med Anna Sofie Jacobsen fra Erhvervs- og Byggestyrelsens rejsehold for offentlige-private samarbejder. CASE: BO01 EN FÆLLES SUCCES I Malmøs Västra Hamnen var ikke mindre end 22 private developere fælles om at udvikle området. Det er ifølge Mats Olsson, tidligere stadsarkitekt i Malmø, medvirkende til stedets diversitet og kvalitet. s.56 DU SKAL KENDE DEM FOR AT KUNNE BRUGE DEM Erfaringer fra Aalborgs Vestre Havnepromenade har påvist et behov for at kende et områdes forudsætninger bedre når der planlægges. Det kræver grundig research og at der skabes et netværk med byens interessenter. s.58 REGLER ER TIL FOR AT BLIVE BRUDT MIDLERTIDIGT Aalborg kommunes projektledere erkender, at udviklingen til tider løber stærkere end myndighedsapparatet. Der må nogle gange tænkes kreativt, når man vil afprøve nye værktøjer i byudviklingen. s.60 EN KREATIV WIN-WIN...WIN Tim Jones er CEO i organisationen Artscape, som arbejder med at skabe faciliteter for byens kreative vækstlag. I et interview fortæller han om behovet for at værne om byens kunstnere og om erkendelsen af, at samarbejde med private byudviklere kan føre til store resultater. s.63 HVOR MANGE VINDUER ER DER I INNOVATION? Mikael Lindholm er leder af firmaet Innovation Inside. I en artikel beskriver han behovet for at agere innovativt i den globale konkurrence. Mikael Lindholm arbejder for tiden på at udvikle en standard for innovation for CEN Europæisk Standardorganisation. s.66 TO VEJE TIL VINDERBYEN Per Riisom har som sekretariatsleder for netværket Nordic City Network fulgt Aalborg og Lillestrøms arbejde med EU-projektet STRAKKS fra start til slut. I et interview giver Per Riisom sin tolkning af forløbet. s.70 M FOR MOD, MODSTAND & MULIGHEDER Dag Johansson er stadsarkitekt for Norrköbing i Sverige. På Konferencen om kundskabsbyer i Aalborg i maj 2012 samlede han sine refleksioner over byudviklingen. s.72 RAPPORTAGE FRA EN AFSLUTNING Billedreportage fra Konferencen om kundskabsbyer i Aalborg maj 2012 s.74 OVERBLIK: 3 ÅR MED STRAKKS 9

10 Byudvikling kræver et stærkt lederskab, samarbejds- og risikovillighed, involvering, mod og brud med vanetænkning. Det er ikke let, men skal ske med udgangspunkt i et fælles sprog og en fælles klar vision - og med accept af aktørernes forskellige interesser; det er nødvendigt arbejde bevidst med win-win modeller. lederskab Kapitlets artikler uddyber og perspektiverer følgende pointer Et levende, aktivt bymiljø og arkitektonisk kvalitet er essentielt, hvis vidensvirksomheder, universiteter og arbejdskraft skal tiltrækkes En klar fælles vision for byens udvikling med et bredt ejerskab er den bedste ledetråd for nye samarbejder Et stærkt lederskab med udgangspunkt i den fælles vision, skal sikre at alle aktørers indsatser understøtter byens identitet, miljø og vækst Et fælles sprog for byudvikling er nødvendigt for et godt og ligeværdigt samarbejde En vilje til win-win er afgørende for at skabe ejerskab og fremdrift

11

12 LEDERSKAB BYPOLITIK OL I KONKURRENCEMÆSSIGE FORDELE Fortæl mig hvad du er, og jeg skal sige, om du vinder min gunst! Bypolitik har ændret sig markant. Fra kompenserende bakspejlsoptik til offensivt forrudeudsyn. I dag handler byudvikling om at skabe konkurrencefordele for virksomheder og ansatte. Og om at konstruere attraktive livsformer med global appel. I en artikel i magasinet ejendom fremhæver Ove Kaj Pedersen, professor ved CBS i København, Aalborg for sin planstrategi som den første danske by af sin størrelse, som har tænkt oplevelser og videnudbud ind i byens planstrategi, kombineret med den infrastruktur, der skal få det hele til at hænge sammen Hvor målet med STRAKKS-projektet i Aalborg og Lillestrøm har været at udvikle byernes metoder til byplanlægning er der selvfølgelig et større formål: At følge med udviklingen, og dermed gøre byerne i stand til at positionere sig i en global konkurrence blandt byer. Det er en proces, som kræver politisk lederskab, eller bypolitik som Ove Kaj Pedersen kalder det. Ove Kaj Pedersen forsker og rådgiver byer omkring konkurrencedygtighed og udvikling, og han peger i følgende uddrag fra artiklen Byerne og globalisering på bylivet som en vigtig parameter, når byer brander sig selv. Byer bruger, ifølge Ove Kaj Pedersen, bevidst iscenesættelse af bylivet gennem komplementaritet byens funktioner og brugere sat i relation til hinanden, så de komplementerer hinanden til noget mere og skaber synergi. Der er mange eksempler på byer, som strategisk bruger byliv Livsformer og synergi mellem byfunktioner, Komplementaritet som midler til at tiltrække skatteydere, men hvad betyder det i Aalborg og Lillestrøm og andre nordiske vidensbyer? Ove Kaj Pedersen peger på den nordiske velfærdsmodel, som dét vores byer i norden kan gøre til deres konkurrencefordel i den globale konkurrence. Byerne og globalisering Tekst: ( Uddrag ) Ove Kaj Pedersens artikel Byerne og globalisering. Originalt publiceret i STRAKKS midvejskonferencen I de nordiske hovedstæder - ligesom i andre af verdens mega- og storbyer - genfindes globaliseringens indflydelse, og kommer især til udtryk i en ny type af bypolitik, hvor bystruktur søges kombineret med byrum for at gøre byen til en livsform. Globaliseringen Byerne er igen knudepunkter i verdensøkonomien (Boston Consulting Group 2010). For anden gang i de sidste 120 år har globaliseringen gjort byerne til centre for vækst og udvikling. Første gang var fra 1880 erne til 1. verdenskrig. Anden gang er fra begyndelsen af 1990 erne. Begge gange accelererede den globale samhandel, ligesom kapitalbevægelserne tiltog i omfang. Samtidig øgedes urbaniseringen, og akkurat som den gang, udgør verdens store byer nu koncentrerede økonomier, hvor virksomheder opnår konkurrencefordele ved at ligge geografisk tæt ved hinanden. Den nuværende globalisering har især ændret på byerne i lande under økonomisk udvikling i særlig grad Kina og Indien, hvor der over de næste 20 år forventes at være over byer med mere end en halv million indbyggere (ibid.). Og generelt på verdensplan er antallet af megabyer over 10 mio. indbyggere steget. Vi skal tilbage til den første globaliseringsbølge for at finde en periode, hvor der på lignende vis skete en geografisk koncentration af arbejdskraft og produktion. Skiftet i forhold til tiden fra 1950 til 1990 er påfaldende. Helt til slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne var verdens store byer nedslidte og lurvede. New York var f.eks. på randen af økonomisk sammenbrud og marginaliseret i forhold til den udvikling der på samme tid fandt sted i regioner som Silicon Valley i Californien og Route 128 i Massachusetts. Siden er der sket store ændringer. Både i New York og andre byer. Byernes topografi og deres funktioner er forandret. Der er investeret i lufthavne og motorveje, i kulturinstitutioner og sportsfaciliteter, i byfornyelse og renovering; der er skabt nye byområder, ligesom der er lagt nye byer til de gamle. Hvad er der sket? Svarene er selvfølgelig mange, men det korteste er det klareste globalisering. Med globalisering forstår jeg i det mindste to ting (Pedersen 2011: 43f): Først at regioner og lande økonomisk integreres gennem øget samhandel og kapitalbevægelser på tværs af grænserne. Dernæst at økonomiske funktioner koncentreres i byer, der vokser i antal, størrelse og betydning. Globalisering er karakteriseret ved begge: økonomisk integration på tværs af lande og regioner; og koncentration af økonomiske funktioner i byerne. I denne artikel sammenligner jeg de nordiske lande og deres storbyer med stor- og megabyer i andre lande. Konklusionen skal straks præsenteres: 12

13 LEDERSKAB Midt i 1990 erne opstod forståelsen af byernes nye rolle. I stedet for at koncentrere sig om modsætningen mellem land og by begyndte politikere og regeringer at interessere sig for byudvikling. Curriculum Vitae Ove Kaj Petersen Professor Pedersen er grundlægger af Department of Business and Politics, CBS Han er adjungeret professor ved Aalborg Universitet og har været visiting scholar ved universiteterne Stockholm, Harvard, Stanford og Sydney samt ved Dartmouth College. Han er medlem af flere videnskabelige advisory boards, offentlige råd og er scientific reviewer for europæiske og nationale forskningsråd, samt ved videnskabelige tidsskrifter og private fonde. Han har i flere år jævnligt skrevet politiske kommentarer i danske aviser og blev i 2008 tildelt Forskningskommunikationsprisen af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. i de nordiske hovedstæder - ligesom i andre af verdens mega- og storbyer - genfindes globaliseringens indflydelse, og kommer især til udtryk i en ny type af bypolitik, hvor bystruktur søges kombineret med byrum for at gøre byen til en livsform. Artiklen hviler på den påstand, at byen (mega- eller storbyen) igen er hjemsted for det moderne, dvs. for en modernitet hvor globaliseringen som en dynamisk proces fornyr arbejdsliv og livsmønstre og gør byerne til hjemsted for livsformer, der hverken er traditionelle eller hjemgroede, men er koblet til globaliseringen og dermed i sig selv er udtryk for globalisering forstået som proces for modernisering. Den hviler også på den påstand at den nuværende globalisering har skabt et nyt rationale for bypolitik, og har gjort intentionen om at skabe livsformer til en udfordring i forbindelse med at byer nu konkurrerer med hinanden om at skabe komparative fordele for deres virksomheder og deres arbejdskraft. Fortiden Selvom det kun er 30 år siden har vi allerede glemt, hvor nedslidte verdens store byer, ligesom de nordiske, var. At bo i Philadelphia i 1970 erne var som at leve i en krigszone; at bo i København var bedre, men ikke som i dag. Den gang var afindustrialiseringen på sit højeste. Det samme var middelklassens udflytning til satellitbyer og forstæder. Arbejdspladser og skatteindtægter forsvandt samtidig med at velfærdsstaten blev decentraliseret til de provinsbyer og landsbyer som nu blev udbygget med nye velfærdsorganisationer. Det var dengang at national politik gik ud på at fordele funktioner og ressourcer til hele landet. Og den gang at samfundet skulle demokratiseres ved at kommuner og amter fik folkevalgte bestyrelser og at alle skulle have lige muligheder for oplysning og uddannelse. Kort sagt: Det var den gang at areal- og erhvervsplanlægning blev anvendt til at sprede offentlige organisationer, private virksomheder og rekreative områder ligeligt over den nationale geografi; og at der blev etableret infrastruktur for at forbinde landsdele med stadig flere vejsystemer og bygget nye skoler, gymnasier og universitetscentre, for at skabe kortere afstande til uddannelse for alle. Af samme grund blev hovedstæderne og de store byer forsømt. Det skete i takt med at afindustrialisering og udflytning affolkede byerne og ideer om demokratisering og lige muligheder skabte modsætninger mellem by og land. Det var først i 1990 erne at de store byer, især hovedstæderne, kom i centrum for politisk opmærksomhed. Det skete i første omgang som en konsekvens af at serviceerhvervene vandt dominans i forhold til industri og landbrug og at finanskapitalen vandt dominans i forhold til manufakturkapitalen. Nye virksomheder knyttet til serviceerhvervene og til vidensøkonomien flyttede ind i forladte industribygninger; samtidig byggede nutidens storbanker og finansielle institutioner nye hovedsæder i de centrale byer og de gamle havneområder. Byernes konkurrence Midt i 1990 erne opstod forståelsen af byernes nye rolle. I stedet for at koncentrere sig om modsætningen mellem land og by begyndte politikere og regeringer at interessere sig for byudvikling. Stater og kommuner begyndte at fylde byerne med nye universiteter og campusområder, ligesom med nye vidensarkiver og kulturinstitutioner. Samtidig blev underholdning en ny industri og sammen med musik og restauranter satte oplevelsesøkonomien spor i byen: der blev bygget multianlæg for sport og musik; hele kvarterer blev omdannet til restaurations- og cafegader. Det var i den forbindelse at spørgsmålet om bystruktur og byrum rejste sig i takt med at byerne 13

14 LEDERSKAB Nationer konkurrerer på deres evne til at innovere arbejdsprocesser og produkter og ved hjælp af nye velfærdspolitikker at fremme arbejdskraftens fleksibilitet og dens mobilitet blev tilført nye funktioner og ny opmærksomhed. Fra slutningen af 1990 erne startede storbyernes globalisering. Det viser sig dels i byernes topografiske historie, hvor der er sket ændringer i deres struktur og i hvilke funktioner de koncentrerer, dels i diskursernes verden. Her er OECD den bedste kilde til forståelse af byernes udfordringer. I slutningen af 1990 ene begyndte organisationen at interessere sig for byer og regioner. Inspirationen kom fra Michael E. Porter, Harvard Business School, og hans ideer om at virksomheder skal klynge sig sammen for gennem deres geografiske tæthed og i samspil med økonomiske, politiske og kulturelle institutioner at opnå komparative fordele i den globale konkurrence (Pedersen 2001: 41-70). Inspirationen kom også fra andre steder. Især fra forestillingen om at nationer konkurrerer som USA s 42. præsident, Bill Clinton introducerede allerede i 1993 og som EF samme år accepterede som grundlag for fremtidens økonomiske konkurrence mellem USA og EU (ibid.: kapitel 2). Forestillingen går ud på, at nationer konkurrerer på deres evne til at innovere arbejdsprocesser og produkter og ved hjælp af nye velfærdspolitikker at fremme arbejdskraftens fleksibilitet og dens mobilitet. Forestillingen igangsatte spørgsmålet om nationernes konkurrenceevne og herunder hvilken rolle byer skal/kan spille for at fremme et lands, en regions konkurrencedygtighed. Det er i den sammenhæng at etableringen af Direktoratet for Public Governance og Territorial Udvikling i OECD er vigtig, sammen med det forhold at organisationen også i 1990 erne begyndte at opbygge den såkaldte Metropolitan Database samt udgive Metropolitan Reviews, hvor de store byer blev analyseret og sammenlignet på deres konkurrencedygtighed (oecd.org). En af de første regioner til at blive analyseret var Øresund i Det skete samme år som Helsingfors var en af de første byer til at blive vurderet. I 2006 fulgte Stockholm, og senest er det samme sket for København i 2009 (kk. dk/oecd). er kommet i centrum sammen med ranking af byernes konkurrencedygtighed. Hvor byen tilbage fra 1950 erne blev set på som stedet, hvor infrastruktur og bomuligheder skulle kombineres med industri og håndværk for at skabe en effektiv kombination af de forskellige funktioner (arbejde-bo-transport-rekreation), er spørgsmålet om bystruktur nu omformuleret. I dag rettes opmærksomheden mod forholdet mellem bystruktur (funktioner) og byrum (institutioner) og i stedet for at skabe funktionernes effektivitet er målet i dag at skabe livsformer for dem, der arbejder i den globale økonomi. Bypolitik Skiftet i forestillingen om byens rolle hænger sammen med diskursen om nationernes konkurrence og indgår i denne. Ranking og evaluering (i form af byanalyser og ved hjælp af indekser) af byernes konkurrencedygtighed er et middel til at bringe globaliseringen videre. Og det på mindst to måder. Først til at skabe opmærksomhed om byernes rolle og derved at etablere betingelser for en bypolitik med konkurrencedygtighed i centrum. Det centrale spørgsmål er: hvordan kan byernes topografi og deres politiske ledelse ændres for at fremme de nationale og regionale økonomiers konkurrenceevne? Dernæst at de fremmer globalisering forstået som en dynamisk proces. Her er det centrale spørgsmål: hvordan kan byerne lære af hinanden og gennem eksempler på best practice blive bedre til at konkurrere i nationernes konkurrence? Det er på den baggrund at jeg påstår, at bypolitikken i dag er indrammet af en anden form for logik og udstyret med en anden slags rationalitet end tidligere. I stedet for at reparere på de negative konsekvenser af kapitalistisk produktion (forurening, overbefolkning, etc.), er formålet i dag at fremme globaliseringen forstået som en dynamisk proces, ved at skabe livsformer ud af byernes funktioner. Bypolitikken har ændret sig fra at reparere på til at fremme kapitalistisk udvikling. derfor to lag af komplementaritet. Det første går ud på at komplementere funktioner, således at de skaber komparative fordele, dvs. konkurrencefordele for virksomhederne ved den måde arbejde-bo-vidensarkiver er forbundet gennem infrastruktur, både den fysiske og den virtuelle. Den anden går ud på at skabe komplementære institutioner, der til sammen muliggør livsformer, der anses for nødvendige eller eftertragtelsesværdige for de som arbejder midt i globaliseringens dynamik. Livsformens anatomi Her er Competitive Cities fra OECD igen relevant læsning. I Metropolitan Review Copenhagen, January 2009 (kk. dk/oecd) fremgår det, hvad det er for funktioner og institutioner OECD mener der er vigtige for, at en by af Københavns størrelse og geografiske placering kan være konkurrencedygtig. På den måde er Review en kilde til studiet af forestillingen om byernes konkurrence og dermed globaliseringens livsform. Hvorvidt disse antagelser er OECD s egne, eller om de deles med andre er for så vidt ligegyldigt. Det er selve det forhold, at OECD i en systematisk fremstilling præsenterer udfordringer og løsninger og analytisk binder årsager og virkninger til hinanden og på den baggrund foretager vurderinger, der gør at Metropolitan Reviews er spændende. Herved skaber OECD nemlig en kontekst for rationalitet, en forståelsesramme, hvori politikere og arkitekter og mange andre kan finde begrundelser for, hvilke udfordringer byerne står overfor, og hvilke politikker og projekter der dernæst er nødvendige for at løse disse udfordringer. I Review ligger antydninger af hvad der kan menes med globaliseringens by og en forestilling om tilhørende livsformer. For OECD er globaliseringens by lige dele bystruktur og livsform. En vigtig præmis er at byerne skal tiltrække fremmed kapital, og tillige være tiltrækkende for vidensarbejdere. Over denne (og andre præmisser) formuleres den nødvendige (by)struktur og (livs)form. Globaliseringens byer OECD s undersøgelser, Competitive Cities, er et udtryk for nationernes konkurrence, hvor spørgsmålet om byrummet og dets betydning for bystrukturen Samlet er formålet at skabe livsformer, der gør det muligt at udvikle og anvende viden, i forbindelse med at designe produkter og lede og kontrollere produktion og distribution. I dagens bypolitik er der 14

15 LEDERSKAB Internationale undersøgelser og lister benchmarker verdens byer. Men hvilke parametre måler listerne på? Her gives et eksempel på 3 internationalt anerkendte systemer til at måle livskvalitet i byerne; Monocle, Mori og The Economist. Systemerne kan være svære at sammenligne, fordi de bruger forskellige parametre. Det interessante er, at listerne er med til at sætte fokus på byer og at de muligvis spiller en rolle i forhold til, hvor folk vælger at bo og arbejde Bystruktur Byen skal være integreret i det internationale transportsystem. Enten skal den i sig selv udgøre et knudepunkt som f.eks. London, Amsterdam eller Paris. Eller også skal den ligge i nærheden af en sådan som f. eks Oslo og Helsingfors i forhold til København eller Stockholm. Det gælder for varetransport (logistikkens knudepunkter: havne, motorveje og jernbaner) såvel som for persontransport (rejsens knudepunkter: lufthavne motorveje, højhastighedstog), ligesom for informationsudveksling (informationens knudepunkter: bredbånd, internetservice, frekvenser) men med skyldig hensyntagen til at alle tre er nødvendige. Infrastrukturen skal forbinde byen med andre byer, nedsætte transaktionsomkostninger ved transport og give hurtig adgang til al verdens destinationer for varer og personer. Dernæst skal byen være vidensdannende og som sådan udstyret med universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, men disse skal også være del af den internationale vidensstruktur og som sådan udgøre en port til de miljøer og processer hvor viden dannes og anvendes. Antallet af forskerstuderende er vigtig, det samme er antallet af udvekslingsstuderende og antallet af udenlandske forskningsstuderende og visiting scholars, både ved offentlige universiteter (som Københavns Universitet) og private laboratorier og forskningscentre (som Nokia City ved Helsingfors). Videre skal byen være miljørigtig, æstetisk tiltrækkende, sikker at bo i, let at komme rundt i og rumme sundhedsorganisationer og hospitaler på højt niveau. Den må gerne have en historie, ligesom der i arkitektur såvel som i bystruktur gerne må være indgraveret en fortælling om fortidens begivenheder og personligheder, men i sig selv skal den først og fremmest kombinere den lette adgang til fri luft, grønne områder med hurtig adgang til viden og informationer. Endnu videre: de sociale modsætninger skal være begrænsede, den sociale sammenhængskraft stor, og lighed i omgang såvel som i indkomst foretræk- rangliste over livskvalitet i byen (MONOCLE) Uddannelse Offentlig transport Solskinstimer Kriminalitet Kulturelle tilbud Globale flyforbindelser Kildehttp://en.wikipedia.org/wiki/World%27s_most_livable_cities rangliste over livskvalitet i byen (MORI) Rum & tilgængelighed Forskning & Udvikling (R&D) Kultur & Interaktion Liv & Miljø Økonomi Kilde: rangliste over livskvalitet i byen (The Economist) Infrastruktur Sundhedspleje Kultur & miljø Stabilitet Uddannelse Kilde: Monocle s Most Livable Cities Index 2011 City Country Helsinki Finland (05) 2 Zurich Switzerland (03) 3 Copenhagen Denmark (02) 4 Munich Germany (01) 5 Melbourne Australia (09) 6 Vienna Austria (08) 7 Sydney Australia (12) 8 Berlin Germany (11) 9 Tokyo Japan (04) 10 Madrid Spain (10) MORI GLOBAL POWER RANKINGS 2011 Rank City Total Score 1 New York London Paris Tokyo Singapore Berlin Seoul Hong kong Amsterdam Frankfurt The Economist Intelligence Unit s Global Liveability Report City Country Rating 1 Melbourne Australia Vienna Austria Vancouver Canada Toronto Canada Calgary Canada Sydney Australia Helsinki Finland Perth Australia Adelaide Australia Auckland New Zealand

16 LEDERSKAB Nutidens byer er ved at indtage den samme rolle som byerne i Belle Époque - som stedet hvor det nye tænkes, diskuteres, afprøves og udstilles både bogstaveligt og i egenskab af livsform. kes frem for segregering på grundlag af indtægt og status, race og religion. Fattigdom er ikke en konkurrencefordel, ej heller medieomtale af gadeoptøjer (i København), af skyderier (i Malmø), af uroligheder (i Paris) eller af terroristangreb (i London). Endelig skal den være kulturrig og underholdende, ligesom kulinarisk og rig på natteliv. Den skal være kulturelt dannende og indbefatte teatre, operaer, museer, biblioteker, kirker, talerstole og forelæsningssteder åbne for alverdens intellektuelle nomader og for omrejsende udstillinger, modeshows og filmfestivaler. Den skal også være rig på kulinariske oplevelser og tilbyde restauranter og madmarkeder med tilknytning til kulinariske traditioner og eksperimenter. Ligeså skal den have cafeliv og natteliv på internationalt niveau. Vi ser det: nye kunstmuseer (i Paris og London), nye operaer (i Oslo og København), nye gallerikvarterer (i New York og Beijing), nye multianlæg (i Stockholm og København) og nye indkøbscentre og modestrøg (i alle storbyer verden over). Livsform Det er ikke nok med de mange udbud og tilbud, og den lette adgang, byen skal tillige kombinere alt dette og som sådan udgøre en eller flere livsformer, hvor livet i hverdagen såvel som over livsfaserne giver mulighed for et højt og målrettet aktivitetsniveau for mobilitet over store såvel som små distancer, og for fordybelse såvel som refleksion. Byen må gerne rumme flere kulturer og livsformer, den må også gerne være kosmopolitisk ligesom lokal og traditionel; og den må gerne udtrykke denne mangfoldighed gennem street art, kulturevents, festivaler, men samlet må den forbinde forskellighederne, således at helheden udgør noget mere end delene. På den måde opstår spørgsmålet om bystruktur og byrum, og om forbindelsen mellem byens funktioner og byen som institution. Samtidig opstår spørgsmålet om byen som livsform som forskellighedernes komplementaritet, og dermed som arnested for fornyelse og forandring, med andre ord for byen som - det moderne. Og også spørgsmålet om at brande byerne alt efter den eftertragtede livsform Stockholm er Europas grønne hovedstad, København er cyklernes by, New York er the big apple, osv. Det er på den baggrund at nutidens byer er ved at indtage den samme rolle som byerne i Belle Époque - som stedet hvor det nye tænkes, diskuteres, afprøves og udstilles både bogstaveligt og i egenskab af livsform. Sammenlign Dumbo og Williamsburg på Brooklyn med Berlin i 1920èrne; District 798 i Beijing og Peking University med Wien i 1930 erne; Shanghai med Paris i 1920 erne og 30 erne; sammenlign i det hele taget modernitetens daværende og nuværende centre, og se sammenligneligheden. Det er herfra dynamikken udgik og nu igen udgår. Byen Disse og andre eksempler viser, at bystrukturen søges omdannet til livsformer, eller at byens funktioner søges gjort til institutioner ved at der dannes byrum, der skaber betingelser for livsformer. Den viser også at der er forskel på, hvilke livsformer, der søges skabt. I København den bæredygtige; i Doha den kontemplative; i Abu Dhabi den oplevelsesrige. Der findes således eksempler i norden på globaliseringens bypolitik, ligesom andre steder i verden. De er alle karakteriseret ved, at byrummet tilrettelægges med det formål at skabe komplementaritet mellem funktioner for herved at etablere betingelser for livsformer der gør at funktionerne hver og især bliver mere effektive end de ellers ville have været. I mange tilfælde er der tale om tilrettelagte livsformer som f.eks. Fremtidens Nordhavn eller Abu Dhabi. I andre tilfælde er der tale om projekter, hvor allerede eksisterende livsformer, søges integreret med nye som f.eks. Meatpacking District på Manhattan. Karakteristisk for alle er dog dette: at de alle er konstrueret for at etablere komparative fordele. De søger alle at sætte funktioner sammen ved hjælp af byrum, der frembringer livsformer ved at gøre funktioner komplementære. Byrummet tilrettelægges for at skabe livsformer, der fremmer funktionernes effektivitet gennem arbejdskraftens velvære eller muligheder for at forbinde arbejde med fritid og uddannelse med dannelse. Funktionernes dialog gennem skabelse af byrum er derfor blevet arkitekternes og planlæggernes fremmeste redskab. Derfor ser vi også, at alle byer, der har mulighed for det, åbner sig mod havet eller havnen fordi det har en rekreativ funktion, men også fordi det har en æstetisk dimension, der symboliserer renhed og sundhed. Derfor ser vi tillige en nye type arkitektur, som trækker naturen ind i bygningen eller gør bygningen til symbol på natur, men samtidig har et stærkt urbant udtryk. Det sker når der bygges haver på tagene, eller på facaderne eller når der bygges balkoner så store som haver, eller bosteder løber direkte over i havnebassiner eller promenader. Derfor ser vi også det helt modsatte: at byen trækkes ud i naturen og bygninger gøres til naturens modsætning. Det sker når der bygges enestående monumenter midt i gold ørken, eller geometriske øer lægges ud i bugter, eller der skabes søer og landskaber, der er gjort så kunstige (eller kunstneriske) som muligt. På begge måder er modsætningen mellem land og by søgt ophævet. I stedet er landet integreret i byen eller byen i naturen. Det giver vidensarbejderen i den globale økonomi en tilfredsstillelse og byen en konkurrencedygtighed. Stilhed, ro, oplevelse, men også let og effektiv forbindelse til arbejde, kultur og vidensarkiver. Litteratur Benjamin, Walter, Passageværket, bind 1, København: Rævens Sorte Bibliotek. Boston Consulting Group, Winning in Emerging-Market Cities, September 2010, Boyer, Robert, Coherence, Diversity and Evolution ofcapitalisms: The Institutional Complementarity Hypothesis, Paris. CEPREMAP-CNRS- EHESS, Højrup, Thomas, Det glemte folk, København. Statens Byggeforskningsinstitut. Pedersen, Ove K., Konkurrencestaten, København: Hans Reitzels Forlag. 16

17 LEDERSKAB begrebsforklaring Komplementaritet Hvor funktioner (arbejde-bo-rekreation-og-andre) arbejder sammen og styrker hinanden. Funktionerne gøres komplementære ved at designe byrum så to eller flere funktioner, når de forbindes, forhøjer begge eller alle funktioners performance både her og nu, og over et langt perspektiv (ibid.). Nutidens bypolitik arbejder med forskellige former for komplementaritet. Kompensatorisk komplementaritet. Hvor de negative konsekvenser af én funktion opvejes ved hjælp af de positive konsekvenser af en anden. High Line, New York City Systemisk komplementaritet. Hvor mange funktioner (bosted-arbejde-rekreation) sættes sammen ved hjælp af et byrum, der skaber livsformer, som har til formål at fremme de forskellige funktioners gensidige performance. Fremtidens Nordhavn i København, hvor en såkaldt bæredygtig by er planlagt til at forbinde arbejde og bosteder med havnepromenader, torvepladser og handelsgader, og hvor det ved hjælp af kanaler, terrassehaver og bassiner er intentionen at skabe livsformer, hvor dét at holde fri, være i det fri og leve bæredygtigt, er forbundet med at arbejde og bo. Sønder Boulevard København High Line. En tidligere jernbanestrækning på den vestlige side af Manhattan, som er omdannet til en park, har medvirket til, at et nedslidt industriområde nu er på vej til at blive omdannet til et samlet kompleks af gallerier, restauranter, shops, virksomheder, hoteller og i fremtiden også det nye Whitney Museum. Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, hvor helt enestående og særlige bygningsværker indgår i en bystruktur med det formål at skabe livsformer, hvor forskellen mellem årstider, klimabælter og breddegrader er søgt ophævet ligesom grænserne mellem arbejde og fritid, oplevelser og uddannelse er flydende. Sønder Boulevard på Vesterbro i København. Udviklet som et led i at tiltrække unge børnefamilier til et område, som samtidig udbygges der med restauranter, fritidsfaciliteter osv. Blandet komplementaritet. Hvor to (eller flere) funktioner blandes for at skabe noget mere, noget andet end blot den effektive kombination af de to. Metro til Københavns indre by. Her er bygget og bygges metro med det formål at omdanne et typisk midtbyområde, rigt på liv i kontortider, men fattigt på aktiviteter efter, til et sted med en større kompleksitet af funktioner. Darling Harbour i Sydney blev, som et led i udbygningen af Sydney indre by i 1980 erne, omdannet fra at være et lurvet havneområde til at blive et sted, hvor kulturinstitutioner, hoteller og restauranter blev forbundet med virksomheder, kontorkomplekser og shopping centre gennem havnepromenader og parker. Doha i Qatar omdannes fra en olieby til et center for uddannelse og forskning i Mellemøsten med bygning af Education City, nye museer og kulturelle centre, moskeer og et nationalt arkiv, alt forbundet med traditionelt smalle gader, arkader og offentlige pladser. Byrummet tilrettelægges for at skabe livsformer, der fremmer funktionernes effektivitet gennem arbejdskraftens velvære eller muligheder for at forbinde arbejde med fritid og uddannelse med dannelse. Funktionernes dialog, gennem skabelse af byrum, er derfor blevet arkitekternes og planlæggernes fremmeste redskab. 17

18 LEDERSKAB FRA VIDENSMILJØER TIL VÆKSTBYER Vidensmiljøer er en stærk motor i moderne byudvikling. Lillestrøm og Aalborg har to forskellige udgangspunkter, men en fælles målsætning: attraktiv byudvikling skal bidrage til at tiltrække og fastholde viden, visioner og vækstpotentiale og dermed de mennesker, der kan forløse byernes potentiale. Tekst : Gehl Architects Verdens byer er i konkurrence om at optage befolkningstilstrømningen til byerne og få del i samfundets vækst. De konkurrerer om at være vinderbyer. Byerne har forskellige modeller for, hvordan man skal tiltrække såvel borgere som virksomheder, og hvilken rolle byplanlægningen skal spille for at nå målet. Lillestrøms bymiljø skal tiltrække vidensmiljøet Oslo er den hurtigst voksende storby i Europa. Byen vokser med indbyggere om året. Pga. markagrænsen som sætter en grænse for byens fysiske udbredelse, sender hovedstaden dele af sin vækst og udviklingen til randområderne, hvilket giver de omkringliggende tettsteder og byer mulighed for at få del i væksten. Lillestrøm ønsker at udnytte sin mulighed for at få del i Oslos vækst. Videns- og forskermiljøet i Forskningsparken Lillestrøm, Kjeller, er en af de brikker, der skal bidrage til at kunne tiltrække mere videnserhverv og større kontorarbejdspladser til byen. Lillestrøms største konkurrent er Oslo Vest/Brindnes og Forneby, som også arbejder for at tiltrække Osloområdets videnserhverv via deres universitets- og forskningsmiljø. Ved at skabe et levende, mangfoldigt, tæt og attraktivt centrum i Lillestrøm ønsker byens aktører at tiltrække videns- og forskermiljøer, kontorarbejdspladser og handel til byen. Målet er, at Kjeller i fremtiden vil bruge centrum mere aktivt til lokalisering af større samarbejdspartnere/vidensvirksomheder, 18 fakta som kulturelt center og oplevelses- og mødested for medarbejdere og forretningsforbindelser, hvor de i dag har tendens til at trække til Oslo. Musikkens Hus Lillestrøms aktører ser ikke muligheder i at planlægge for forsknings- eller inkubatormiljøer i de nye udviklingsprojekter i centrum, da huslejerne vurderes at blive for høje. I stedet planlægges den fortsatte udvikling af byen, når centrum er blevet fortættet, at skulle brede sig som løgringe ud mod forskningsmiljøet på Kjeller, så der på sigt opstår en attraktiv fysisk forbindelse af bymæssig karakter mellem centrum og Kjeller. Vi skal holde på de unge iværksættere i Aalborg Aalborg er en anerkendt Universitetsby uden konkurrerende byer eller viden-clusters i nærheden. Her arbejdes der på at gøre Aalborg til en by, hvor de unge har lyst til at blive iværksættere og bosætte sig efter de er færdige med studierne. Det sker bl.a. for at holde på den viden og ekspertise som universitetet genererer, som medvirker til at trække vidensvirksomheder til byen og skaber arbejdspladser og vækst. Musikkens Hus I dag har Aalborg Universitet et campusområde 6 km udenfor centrum, men der arbejdes fra både by Fremtiden og Universitet målrettet på, at integrere universitetsfunktioner i de nye bydele i byen. Ideen er at skabe et bymiljø, hvor vidensvirksomheder og universitetet får et innovativt og kreativt udbytte af at være placeret i et fælles attraktivt og aktivt bymiljø. Derved opbygges et productive space (merværdirum), der fungerer som nye erhvervspolitiske rammebetingelser for institutioners og viksomheders professionelle virke og kerneaktiviteter og etablerer dermed et højt niveau af urban kapital (den økonomiske værdi for de professionelle organisationer af disse nye urbane ressourcer) Landskabsprojektet ved Musikken Hus; En interessentanalyse. Aalborg Kommune har i forbindelse med landskabsprojektet ved Musikkens Hus undersøgt, hvilke primære og sekundære aktører i området, kan være med til at præge byrummet. Rådgiver Bascon/Metopos gennemførte i den sammenhæng en interviewrunde med virksomheder, Musikhusgrunden er hermed ikke blot et byudviklingsprojekt i forhold til kundskabsbyen, men institutioner, byudviklere, forvaltninger og brugere i området for at ganske enkelt også et kulturelt og erhvervspolitisk belyse ønsker og krav til deres omgivende byrum. projekt Dette productive space har et potentiale til at udvikle de involverede institutioner og virksomheder som professionelle organisationer, langt ind i deres forretningsmæssige kerneområder og virke og bør Fotograf: Tina M Pedersen derfor indgå i deres strategiske planer Gennem samarbejde og bidrag til områdets 'urbane kapital' kan de enkelte institutioner og virksomheder optimere deres virke Det er et stort skifte fra tidligere, hvor afstanden til AUC s campus i Aalborg Øst og byens øvrige funktioner (butikker, virksomheder, beboelse, kulturtilbud osv.) var for stor til at skabe synergi og aktivitet. At skabe de rette boligtilbud til studerende er en af flere strategier byen arbejder på at føre ud i livet. De senere år har byen satset massivt på at skabe attraktiv beboelse for studerende i centrum og i forbindelse med universitetsfunktioner. I dag udvikles nye studieboliger, som en del af flere af de nye byområder i Aalborg også på havnen, hvor studerende i fremtiden vil kunne dele udsigten til Limfjorden fra lejligheder, som ligger dør om dør med liebhaverlejligheder. Og hertil kommer en stor investering i aktive byrum på havnefronten, havnebad og Nordkraft samt en oplevelsesstrategi for hele området omkring Aalborg centrum. Oplevelseszonen er en strategi som dyrker det unge vækstlag af iværksættere i Aalborg. Det store fokus på det unge vækstlag og samspillet med erhvervslivet er også omdrejningspunkt for universitetets udbud af studietilbud, som bevidst forsøger at adskille sig fra de mere traditionelle studieretninger, som Aarhus og København tilbyder, i retning af tværgående fag, og en progressiv holdning til samarbejde med virksomhederne i byen. Integrationen mellem studier og arbejdsliv, mellem forskning og forretning, ligger således til grund for Aalborgs Fakta seneste års strategiske byudvikling. Arkitektur og Design uddannelsen i Aalborg har i Areal: 10,1 ha Antal bygninger: Eksisterende kontorbygning i brug Rendsburggade 6 Syd for Nyhavnsgade er Medborgerhuset med hovedbibliotek, en række boligejendomme i Løkkegade og erhvervskarreen Køkkegade/Østerbro/Kjellerups Torv samt Nordkraftkomplekset bestående af 5 sammenbyggede kraftværksbygninger Bygningsmasse/Landskab Området er næsten fladt Ca 2/3 af området (Nord for Nyhavnsgade) er i dag ubebygget, men domineret af Musikkens Hus' byggeplads, her er bl a en kæmpe udgravning med en 20 m høj jordbunke ved siden af De gamle kraftværksbygninger er under ombygning til Nordkraft Medborgerhuset med hovedbibliotekets indgang ind mod bykernen, vender bagsiden til havnefronten Herudover en række bolig- og erhvervsejendomme, herunder endnu en gammel kraftværksbygning som nu fungerer som elinformationscenter Det er afgørende, at de medvirkende institutioner

19 LEDERSKAB Lillestrøm ønsker at udnytte sin mulighed for at få del i Oslos vækst. dag til huse i en række bygninger i Aalborg centrum, men vil i fremtiden satse på at samle aktiviteterne på havnen. Michael Mullins, institutleder fra Insitut for Arkitektur og Medieteknolog på Aalborg Universitet, har været aktiv i processen omkring at få placeret instituttet i sammenhæng med øvrige kulturelle tilbud på havnen i Aalborg Nordkraft, Utzon centeret, Musikkens hus og biblioteket. Vi vil være i byen. I dag er vi fordelt i syv bygninger og i lokaler, som ikke rigtigt passer til os men vi vil gerne samles og skabe et kreativt cluster på havnen i en bygning, som er designet til os. Det er vigtigt at skabe et interessant studiemiljø og en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, fortæller Michael Mullins. Vi vil gerne tilbyde en åbenhed mod byen, f.eks. med offentlig adgang til en cafe og bygningen. Dermed åbner Michael Mullins også for muligheden for et samspil mellem erhvervsliv, studier, kultur og brugerne, som dog kræver at alle støtter op om initiativet og gør en indsats for at sikre, at der sker et nyt samspil i områdets bygninger og i de byrum, som binder det hele sammen. der arbejdes fra både by og Universitet målrettet på, at integrere universitetsfunktioner i de nye bydele i byen, for at skabe et bymiljø hvor vidensvirksomheder og universitetet får et innovativt og kreativt udbytte af at være placeret i et fælles attraktivt og aktivt bymiljø. LILLESTRØM LAVER EN BILBAO Da den verdensberømte arkitekt Frank Gehry tegnede et kunstmuseum i industribyen Bilbao i det spanske Baskerland, brandede byen sig på verdensplan. I Lillestrøm håber man et byggeri af arkitektfirmaet Snøhetta, kan skabe sin egen Bilbao-effekt. Tekst : Gehl Architects Flytogets ankomst til Lillestrøm i 1999 og Varemessens årligt besøgende har sat Lillestrøm på landkortet, som andet end en tømmer-by og Oslos baghave til afvikling af lager- og logistisk aktivitet. Lillestrøm Station er i dag Norges tredje største transportknudepunkt, men mentalt er byen ikke et sted, man besøger, f.eks. opsøger de mange besøgende ved Varemessen ikke Lillestrøm centrum de ved ikke hvor centrum er. Det første projekt, der gennemføres i STRAKKS-samarbejdet i Lillestrøm, er Kvartal 8, som tegnes af den internationalt anerkendte tegnestue Snøhetta. Projektet forventes at skabe en Bilbao-effekt i Lillestrøm; det vil blive et signalbyggeri i centrum og en ny destination i Lillestrøm, som forventes at promovere byen såvel nationalt som internationalt. Målet er bl.a. at tiltrække større aktører som vil etablere kontorarbejdspladser i byens centrum. Bygningsdesign er en vigtig lokaliseringsfaktor. Adidas vil f.eks. ikke placere sit hovedkontor i et gammelt hus, der ikke matcher deres brand, siger Aarstein Rebne som er ansvarlig for udviklingen af Kvartal 8. Kvartal 8 vil indeholde handel i de to nederste etager, kontorarbejdspladser i etagerne over og boliger øverst. Byggeriet vil præsentere Lillestrøms nye model for byudvikling, volumenbonusmodellen, som går ud på at fortætte centrum ved at tillade større volumener/højere bygninger, såfremt de nederste etager er offentligt tilgængelige og understøtter bymiljøet ved at imødekomme menneskets skala og behov. På den måde opnår man en fortætning af bystrukturen, som medvirker til at flere mennesker vil få deres daglige gang i området. Sammen med de nye attraktive byrum og funktioner vil det skabe grobund for nye aktiviteter og mere byliv. fakta Fakta om Bilbao: Arkitekten Frank Gehrys spektakulære bygning til Guggenheim-museet i Bilbao, Spanien, satte fra den ene dag til den anden Bilbao på kortet over verdens største kulturdestinationer. Fakta om Kvartal 8: Kvartal 8 bliver det første synlige resultat af STRAKKS samarbejdet. Bygningen interagerer med byen via åbne stueetager, og handelen i de to nederste etager bliver dermed ikke et indadvendt købecenter, men et udadvendt handelscenter. VILLAGE 21 en landsby for det 21. århundrede Giv os by- og vidensmiljø og vi flytter os! Sådan var beskeden fra ingeniør firmaet COWIs regionsdirektør Torben Søgaard Jensen. COWI er en af de attraktive vidensvirksomheder, som byerne konkurrere om at tiltrække. Tekst : Gehl Architects COWI er et eksempel på en virksomhed, en af byens brugere, som er meget bevidst om, hvad de kræver af deres omgivelser. Da udviklingsplanerne for Eternitgrunden i Aalborg begyndte at tegne sig, besluttede Torben Søgaard fra COWI at stikke grundejeren, Søren Enggaard A/S, en gulerod. Hvis I leverer en plan, som tiltrækker byliv og muligheder for vidensudveksling mellem virksomheder, så flytter vi vores nordjyske hovedsæde til Eternitten. Herefter søgte Torben Søgaard i sin egen organisation, for at finde svar på, hvad medarbejderne ønskede af det område, som de skulle arbejde i. Resultatet af det arbejde dannede grundlaget for en vision, som COWI kalder for VIL- LAGE 21. Ifølge visionen skal en vidensbydel kunne støtte faglige og uformelle møder mellem forskellige fagligheder og virksomheder af forskellig størrelse. Og så er et levende bymiljø nødvendigt. Vi bliver inspirerede af at se liv, siger Torben Søgaard under sit oplæg om VILLAGE 21 på STRAKKS-konferencen i Aalborg i maj Hvor andre virksomheder prioriterer at have udsigt til Limfjorden, vil vi lokalisere os et sted, hvor der udspiller sig byliv hvor man kan handle og mødes til en kop kaffe. Eternitgrunden er i gang med at blive udbygget, og COWI er på plads i en bygning, som har fået navnet Visionshuset. Bygningen er designet på en måde, som ifølge Torben Søgaard understøtter visionen for VILLAGE 21. For os er det vigtigt at have flere forskellige brugere i samme hus. Så i dag har vi en række forskellige virksomheder i huset og et fitnesscenter. Det betyder, at der altid er liv her. Også i weekenden. Vi har placeret trapperne åbent og centralt for at sørge for, at folk mødes hele tiden og selvfølgelig er kantinen en vigtig funktion at have i stueetagen. Her mødes alle husets brugere, og den er stor nok til at samle mange på én gang. VILLAGE 21 og Visionshuset er udtryk for, at en vidensvirksomhed som COWI er egne behov bevidst - og at de bruger deres indsigt til at påvirke kommune og byudvikler til at levere varen. Eksemplet viser, at samspil er centralt, hvis visionen for udvikling af et område skal lykkes. 19

20 LEDERSKAB Sådan skal byen være Tekst: Gehl Architects Store ledere har klare visioner, der giver værdi for andre end dem selv. Og de evner at skabe fundamentet for den handlekraft, der skal sikre, at det ikke kun bliver ved ordene. Moderne politisk lederskab er evnen til at skabe visioner og samarbejder, der går på tværs af traditionelle skel mellem aktører. I en global konkurrence om opmærksomhed er mobilisering af engagement på tværs af aktører et grundlæggende krav i succesfuld by-branding. Den maj blev der i Aalborg afholdt en afslutningskonference for STRAKKS projektet. Tilstede var repræsentanter fra den politiske ledelse i både Lillestrøm og Aalborg samt repræsentanter for andre nordiske byer; Trondheim, Stavanger, Kristianssand, Norrköbing, Kungsbacka, Odense og Århus. På konferencen var et gennemgående tema i de forskellige oplæg og debatter Det Politiske Lederskab. Her skal byen ligge!. På konferencen refererede Lillestrøms borgmester Ole Jakob Flæten til Christian den Fjerdes udøvelse af politisk ledelse i forbindelse med anlæggelsen af Kristiania (nu Oslo). Borgmesteren anbefalede, at nutidens politiske ledelse skal fortsætte citatet med Og sådan skal byen være!. Og her rører Ole Jakob Flæten noget centralt han taler om byens identitet - ikke som noget der nødvendigvis er betinget af en placering, men om det liv som udspiller sig i byen. Byens indhold. Hvilken identitet skal byen have, for at klare sig i en global by-konkurrence? Det spørgsmål kan en politisk ledelse have intentioner om og kan investere i ved hjælp af offentlige midler. Men det kræver store offentlige investeringer at styre sådan en retning især hvis det sker uden støtte og ejerskab fra den private sektor. En forudsætning for at skabe identitet i en by er at byens brugere virksomheder, butikker og beboere bidrager til den dynamik og de vækstvilkår, som byen skal komkurrere på. Og dermed bliver kravet om at skabe en fælles retning pludselig også mere komplekst. For hvordan bidrager alle til det fælles bedste, når de også er bevidste om de andres individuelle incitamenter for at deltage. Byudviklingsprojekterne i Aalborg og Lillestrøm, har været initieret og støttet gennem et stærkt politisk lederskab. Og fælles for byerne har vist sig et behov for, at der formuleres en fælles retning en vision og strategi for realisering som har opbakning på tværs af byens forskellige aktører og interesser. Mental byggemodning På afslutningskonferencens første dag besøgte deltagere Platform 4 i Aalborg. Et projekt-hus renoveret og stillet til rådighed for byens kreative iværksættere af grundejeren Asger Enggaard i en tidligere industribygning på Østre Havn i Aalborg. Asger Enggaard fortalte under besøget om den byudviklingsvirksomhed han driver en virksomhed, som aktivt bruger byens brugere og identitet som del af sin markedsføring. Platform 4 er bare ét af de initiativer, som Asger Enggaard har støttet i Østre Havn, med ønsket om at skabe en form for mental byggemodning af området. Under den igangværende lokalplanproces støttede Enggaard en udstilling i området, hvor områdets unikke industribygninger blev iscenesat til at fortælle både om områdets fortid og fremtid. Der er behov for en formuleret retning og for at det skal lykkes at komme fra vision til realisering, er der behov for at mobilisere opbakning på tværs af interesser til den retning. I følge projektleder fra Aalborg kommune Thomas Birket-Smith havde udstillingen et andet og måske vigtigere mål end blot at skabe en udstilling. På den ene side ville vi åbne området for byens beboere, og gøre opmærksom på, at her sker der altså noget i byen. På den anden side fungerede projektet som et spændende samarbejde med Enggaard. Efter det her projekt har vi skabt en fælles forståelse af værdien af at bevare den industrielle identitet i Østre Havn. Det nemmere for os nu bare at tage telefonen og ringe afstanden er blevet kortere tilføjer Thomas Birket- Smith. En ny bydel spirer er et eksempel på, at Aalborg Kommune i Østre Havn har brugt en udstilling som et fælles projekt til at skabe en fælles forståelse af en værdibaseret vision med en bygherre. Visionen at bevare den industrielle kulturarv, for at skabe identitet i et område. fakta samarbejder på tværs AF sektorer A. Platform Enggaard 4 Platform A. Enggaard AS AS entreprenørvirksomhed, 4er en non-profit organisation, der der gennem hvor gennem tre kunstnere og iværksættere tre generationer, generationer, har udviklet har udviklet byområder inden for kunst byområder og bygninger og teknologi og bygninger i mellemstore opfordres i mellemstore byer, og jyske til at deltage i jyske er på grundejer at forme huset byer, og er og grundejer udvikler indhold. af Platform og Østre udvikler Havn 4 havde af i Østre Aalborg. Virksomheden tidli gere hjemme Havn i Aalborg. beskæftiger i et 3000 Virksomheden i kvadratmeter dag ca. beskæftiger 400 medarbejdere pakhus i Østre i dag ca. under Havn 400 ledelse på Aalborg medarbejdere af direktør havn, hvor under Asger aktiviteter ledelse Enggaard. i og udenfor huset skabte af direktør Asger Enggaard. opmærksomhed omkring og brugere til en tidligere affolket del Platform af havnen. Platform 4er 4er en en non-profit non-profit organisation, hvor hvor kunstnere kunstnere og iværksættere og iværksættere indenfor indenfor kunst kunst og teknologi og teknologi opfordres opfordres til at deltage til A. Enggård A/S - en entreprenørvirksomhed, der gennem tre at i deltage på at forme i på at indholdet. forme indholdet. Platform Platform 4 havde tidligere 4 havde tidligere 3000 til kvadratmeter huse i 3000 pakhus kvadratmeter i Østre Havn pakhus på i Aalborg Østre Havn havn, til huse i generationer et har udviklet byområder og bygninger i mellemstore jyske byer, og er grundejer og udvikler af Østre Havn i hvor på aktiviteter Aalborg havn, i og udenfor hvor aktiviteter huset skabte i og udenfor omtale og huset brugere skab-tite tidligere omtale affolket og brugere del af til havnen. tidligere affolket del af havnen. en Aalborg. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 400 medarbejdere under ledelse af direktør Asger Enggaard. Ole Jakob Flæten, borgmester Lillestrøm Asger Enggaard, privat udvikler i Aalborg Brian Høj, projektleder Aalborg Kommune 20

Byerne og globalisering

Byerne og globalisering Byerne og globalisering Artiklen omhandler den globaliserede by og den indbyrdes bykonkurrence. Den giver tillige et kort historisk perspektiv på byernes udvikling igennem de seneste årtier. Artiklen er

Læs mere

Danske byers udfordringer

Danske byers udfordringer Danske byers udfordringer - set i lyset af megatrends Kursus i København 3 dage i november-december 2011 udvidet program: Hvad er danske byers vigtigste udfordringer? Kurset stiller skarpt på dagens planlægningspraksis

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

KONFERENCE 24-25/1-2013

KONFERENCE 24-25/1-2013 KONFERENCE 24-25/1-2013 IN BETWEEN? CITY Fra konkurrence til investering Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Det Obelske Familiefond og Himmerland Boligforening inviterer til konference om realisering

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Nordic Urban Forum. Sharing the Nordic City

Nordic Urban Forum. Sharing the Nordic City Nordic Urban Forum Sharing the Nordic City Fælles projektoplæg September 2013 1 Smallish countries are often in the vanguard when it comes to reforming government. In the 1980s Britain was out in the lead,

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING. Henrik Haubro Horisont-amba

KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING. Henrik Haubro Horisont-amba KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING Henrik Haubro Horisont-amba KULTURKORTL KORTLÆGNING Kulturkortlægning er en oversigt over et steds ressourcer. Denne skal gennemføres før der kan fastlægges en

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Storbykultur 06-10-2014. Sagsnr. 2014-0038979

Storbykultur 06-10-2014. Sagsnr. 2014-0038979 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen NOTAT Storbykultur København som storby København har som landets største by og som Danmarks hovedstad et naturligt udsyn og orienterer sig ud over byens

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014 Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune Onsdag den 19. november 2014 Samrådenes Temamøde 19.00 Velkommen 19.05 Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen 19.20

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Politik for repræsentation mv.

Politik for repræsentation mv. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat Politik for repræsentation mv. I det følgende redegøres for Københavns Kommunes politik for repræsentation m.v. Politikken fastsætter

Læs mere

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser Slagelse ErhvervsNyt November 2013 Læs denne email i din browser Nyhedsbrevet Slagelse ErhvervsNyt udgives af Slagelse Kommunes Erhvervs-, Innovations-, og Arbejdsmarkedsudvalg. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Hovedstaden. -globale udfordringer og muligheder. Vækstforum den 27. oktober 2008

Hovedstaden. -globale udfordringer og muligheder. Vækstforum den 27. oktober 2008 Hovedstaden -globale udfordringer og muligheder Vækstforum den 27. oktober 2008 Turismen i hovedstaden Vækst målt i overnatninger Overnatninger, 2000-2008* *Estimeret Størst vækst i danske overnatninger

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Fremtidens muligheder nutidens handlinger

Fremtidens muligheder nutidens handlinger Fremtidens muligheder nutidens handlinger Dansk Arkitektur Center inviterer til DK2050 konferencen Dato: 5. november kl. 8.30-16.15 Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Fremtidens muligheder

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Sørger for, at ældre, syge og udsatte får den nødvendige omsorg, pleje og hjælp.

Sørger for, at ældre, syge og udsatte får den nødvendige omsorg, pleje og hjælp. Det talte ord gælder Borgmester Carl Christian Ebbesens tale ved Borgerrepræsentationens førstebehandling af budget 2015 28. august 2014 Verdens bedste by. Det er København. For tredje år i træk har magasinet

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK INDEX I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2015 Aalborg Kommune 3 Region Midtjylland 4 Nordjylland 5 Syddanmark 6 Region Sjælland

Læs mere

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION?

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? Henrik Skovby Global Chairman, Dalberg December 2013 Indhold Hvorfor Skandinavisk integration er nødvendigt Hvad nøglespillerne

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Guggenheim, Bilbao Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Baggrund: Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere