VERDENS TRYGGESTE folk

Transkript

1 f o l k 6. Canada 7. Finland 8. Nederlandene 9. Schweiz 10. Irland T R Y G G E S T E 1. Norge 2. Danmark 3. Sverige 4. Australien 5. New Zealand V E R D E N S VERDENS LYKKELIGSTE FOLK Nordens befolkning, ca. 24 millioner mennesker, er ikke bare de tryggeste i verden. Ifølge Legatum Prosperity In dex, som måler forskellige parametre som uddannelse, sundhed, økonomi og personlig frihed, er vi også dem, der har det bedst. Velstandsindekset viser, at de nordiske lande er de lande, hvor det er bedst at bo. Her er top ti: VERDENS TRYGGESTE folk I NORDEN ER VI LIGESTILLEDE, VELORGANISEREDE OG PÅVIRKELIGE AF TRENDS. VI ER DESUDEN DE TRYGGESTe I HELE VERDEN. I F S Å R S B E R E T N I N G Kontakt Sverige: tlf , Norge: tlf 02400, Danmark: tlf , Finland: tlf , IFS ÅRSBERETNING 2013

2

3 3 torbjörn magnusson, koncernchef if Tryghed har mange ansigter Tryghed kan være så mange ting. Et krammedyr for et barn, der skal sove. Adgang til et godt sundhedsvæsen og gode skoler. Det daglige brød i de fattige dele af verden. Kompetente medarbejdere og markedsledende produkter for en virksomhed. Listen er lang. I Verdens tryggeste folk, Ifs årsberetning for 2013, vender og drejer vi tryghedsbegrebet. Vi møder virksomhedsledere, filosoffer, venturekapitalister og mange andre. Hvad der er tryghed for den enkelte, bestemmes af både ydre faktorer og de personlige anlæg. Det, der ville være forfærdeligt for den ene, kan være hverdagskost for en anden. For Arezo Parwizi i det krigshærgede Kabul i Afghanistan er det stadigvæk en uladsiggørlig drøm at kunne gå alene ud efter klokken 18, noget der er fuldstændig selvfølgeligt for os her i Norden. (Du kan møde Arezo Parwizi på side 13). For Marianne Schmidt indfandt trygheden sig, da hun forlod Sverige og startede en virksomhed i Douz i det sydlige Tunesien, et skridt som for mange af os ville skabe mere uro end tryghed. (Reportagen om Marianne Schmidt starter på side 14). Forsikringer er en del af det store net, der giver tryghed for individer og virksomheder. Det er ikke muligt at forestille sig et moderne samfund uden forsikringer. Hvem ville købe et hus, hvis man ikke kunne brandforsikre det? Hvem ville turde køre bil? Hvem ville kunne drive en virksomhed? At bidrage til et samfund, hvor alle kan leve trygt og sikkert, er selve grundidéen bag Ifs virksomhed. Ikke så underligt, at vi har valgt det som tema for vores årsberetning. Jeg håber, at du synes, det er lige så spændende, som vi gør. foto: thron ullberg God læselyst! Torbjörn Magnusson, koncernchef If PS. Sidst i publikation er der et afsnit, som præsenterer If og vores resultat for Det er også spændende læsning.

4 Indhold 5 Indledning Tryghedens verdenskort 8 fokus norden Da terroren kom til byen 10 udsyn tryghed jorden rundt 19 risikomanagement tre virksomheder svarer 24 venturekapitalisten Kunsten at løbe en risiko 26 psykologi vanens magt 30 filosofi findes tryghed rent faktisk? 32 panelet dengang, nu og FREMOVER 33 sammenfatning af if-året 2012

5 5 inledning så fredelig er vores verden Lande, der er ramt af borgerkrig, terror og væbnede konflikter, ligger langt nede på listen med hensyn til fredelighed. Institute for Economics and Peace måler årligt, hvor sikkert et land er. De nordiske lande havner højt oppe på listen. næste side: tryghedens verdenskort

6 6 indledning: tryghedens verdenskort tryghedens Verden blev fredeligere i Og USA har ikke været så trygt et land i 20 år. Fredeligst er der i Island. I Somalia er næsten to millioner mennesker på flugt i deres eget land, så derfor rangeres det længst nede. Alt ifølge Global Peace Index. Mexico 135 canada 4 global peace index (2012) top Island 2. Danmark 2. New Zealand 4. Canada 5. Japan 6. Østrig 7. Irland 8. Luxembourg 9. Slovenien 10. Finland 11. Schweiz 12. Belgien 13. Qatar i bunden 134. Elfenbenskysten 135. Mexico 136. Libanon 137. Etiopien 138. Burundi 139. Myanmar (Burma) 140. Zimbabwe 141. Georgien 142. Indien 143. Yemen 144. Colombia 145. Tchad 146. Nigeria 14. Tjekkiet 15. Sverige 16. Tyskland 17. Portugal 18. Ungarn 19. Norge 20. Bhutan 21. Malaysia 22. Mauritius 23. Australien 24. Singapore 25. Polen 147. Libyen 147. Syrien 149. Pakistan 150. Israel 151. Den Centralafrikanske republik 152. Nordkorea 153. Rusland 154. Congo-Kinshasa 155. Irak 156. Sudan 157. Afghanistan 158. Somalia sådan vurderes landene Institute for Economics and Peace (IEP) offentliggør hvert år sit Global Peace Index. GPI er en vurdering af, hvor fredeligt et land er sammenlignet med andre. 158 lande bedømmes ud fra 23 forskellige indikatorer som fx kriminalitet, adgang til våben, interne konflikter, relationer til nabolande samt våbeneksport. Ifølge GPI blev verden et fredeligere sted i Alle regioner i verden har forbedret sin fredelighed siden IEP udarbejder endvidere United States Peace Index, som viser, at USA ikke har været så trygt et land i 20 år, som det var i Der begås færre mord og voldsforbrydelser, og der fængsles færre amerikanere. Samlet set ligger alle lande i Skandinavien og Vesteuropa fint placeret. Længst nede på listen finder man i stedet lande i Afrika, Mellemøsten og Østeuropa. Mest voldsramt er Somalia, som er uden en fungerende regering, og hvor oprørsgrupper fortsat strides, og næsten to millioner somaliere er på flugt i deres eget land. I Afghanistan blev der dræbt over mennesker i 2011, og landet er stadig præget af ustabilitet. Colombia 144

7 7 verdenskort Rusland island 1 7 irland danmark 2 norge 19 8 Luxembourg sverige 15 Østrig 6 9 Slovenien finland 10 israel 150 irak 155 Qatar 13 Afghanistan indien 142 Bhutan 20 Nordkorea 152 japan 5 republik 151 Den Centralafrikanske sudan 156 Somalia Congo-Kinshasa new zealand 2 næste opslag: Terror og våbeneksport giver dårligere placeringer til henholdsvis Norge og Sverige.

8 8 indledning: tryghedens verdenskort Fokus Norden Da terroren kom Norden er et af verdens tryggeste hjørner. Vi har tillid til andre mennesker i en grad, der overgår tilliden i de fleste andre lande, og Danmark, Norge, Sverige og Finland har en høj og stabil placering på listen over verdens tryggeste lande. Men de seneste to år er Norge og Sverige gledet nedad på listen. tekst: Johanna Brydolf foto: Scanpix och Colorbox Maria Mekri er forsker hos Safer Globe, forskningsnetværket for fred og sikkerhed, der er beliggende i Helsinki. Sikkerheden og trygheden i de nordiske lande er generelt høj, siger hun. Samtidig påpeger hun, at der er mange måder at måle sikkerhed og tryghed på i et land, og at udfaldet kan være forskelligt afhængigt af, hvad man måler. Man kan blandt andet se på BNP, boligforhold, adgang til sundhedsydelser, kriminalitet, fattigdom, forekomst af stoffer samt nationale og internationale konflikter. Ifølge Maria Mekri er for eksempel sikkerheden i Finland god, når man ser på beredskabet. Skulle der opstå en krise, har vi et overordnet beredskabssystem, som omfatter det nationale forsvar såvel som sygepleje, transporter, medier samt vand-, el- og fødevareforsyning, siger hun. SER MAN DERIMOD på Finlands befolkningsfordeling og landets kapacitet til at stille social service til rådighed i tyndtbefolkede områder, bliver tryghedsbilledet et andet. Vi har en aldrende population og en voksende kløft mellem de tæt- og de tyndtbefolkede egne af landet. Ud fra et sikkerhedssynspunkt kan det blive en udfordring i fremtiden, siger Maria Mekri. Det kommer næppe som en overraskelse, at de nordiske lande ligger højt på Global Peace Index (GPI). Danmark er sammen med New Zealand verdens næsttryggeste land i 2012, kun overgået af Island, mens Finland indtager en tiendeplads. Danmarks høje placering skyldes ifølge IEP, som publicerer GPI, at man har foretaget nedskæringer i forsvaret, at landet er fri for interne konflikter, og at man har gode relationer til nabolandene. Også 1 Finland har opnået sin høje placering som følge af sænkede militærudgifter, af at der kun er få tunge våben pr. person i landet, at risikoen for et terrorangreb anses for usandsynlig, samt at et forholdsvis lille antal personer sidder i fængsel. I løbet af 2012 gled Norge og Sverige ned fra en placering i toppen af listen til henholdsvis en nittende- og en femtendeplads. At Norge mistede sin plads i top ti skyldes Anders Behring Breiviks terrorangreb i juli 2011, som resulterede i 77 døde og over 300 sårede. Sverige rangeres på sin side lavere end sine nordiske naboer på grund af sin voksende våbenindustri og omfattende våbeneksport. For Sveriges vedkommende har den lavere

9 9 til byen Det norske samfund er i bund og grund præget af større tillid end andre lande, som har oplevet terror de senere år. 2 befolkning er lav, hvis man sammenligner med, hvordan det har været i andre lande efter en terrorhandling, for eksempel efter Oklahoma-bombningen i 1995, 11. september i 2001 eller bomberne i London i Det norske samfund er i bund og grund præget af større tillid end i andre lande, som har oplevet terror de senere år. Stærke netværk og en høj grad af tillid er vigtige faktorer, som påvirker et samfunds evne til at tilpasse sig en katastrofe. Det har været afgørende for Norge, siger Arnt Even Hustad. 1. Den 22. juli 2011 gennemførte nordmanden Anders Behring Breivik en af de værste terrorhandlinger i Norges historie. Otte mennesker døde ved bombeattentatet mod regeringskvarteret, og 69 mennesker blev dræbt på AUF s lejr på Utøya. 2. Våbeneksport er en af årsagerne til, at Sverige er gledet nedad på tryghedslisten. 3. Politiet i Norge nyder ikke den samme tillid hos befolkningen som før terrorhandlingen i rangering på listen formentlig ingen indflydelse på befolkningens oplevelse af tryghed, fordi den øgede våbeneksport snarere påvirker Sverige på et nationalt plan. Men hvordan forholder det sig i Norge? Er utryghed og en manglende følelse af sikkerhed blevet stærkere blandt nordmændene på gade og vej? Ifølge Arnt Even Hustad, rådgiver i Det Kriminalitetsforebyggende Råd, KRÅD, i Oslo, er tilliden til politiet dalet i Norge efter terrorangrebene. Derimod nærer man ikke en højere grad af mistillid til Stortinget, kommunen eller regeringen end før terrorhandlingen. Man ønsker snarere at give myndighederne større magt til at kontrollere og overvåge, siger han. Bekymringen og frygten blandt den norske De nordiske lande adskiller sig også fra andre lande i Europa og i verden i spørgsmålet om tillid. Verdensbanken bruger følgende spørgsmål til at måle tillid i forskellige lande: Mener du generelt set, at man a) kan stole på de fleste andre mennesker, eller b) at man ikke kan være forsigtig nok, når man har med andre mennesker at gøre? Uden for Norden svarer man oftest b til spørgsmålet; nordboerne svarer oftere a. Den høje grad af tillid bekræftes også i EU s undersøgelse: European Survey of Crime and Safety. Heri fremgår det, at nordboernes frygt for at blive udsat for en forbrydelse er blandt de laveste i verden. Samme rapport viser, at risikoen for at blive offer for en forbrydelse og frygten for at blive det korrelerer i de fleste lande, dog ikke i Danmark, hvor frygten for kriminalitet er lavere end den faktiske risiko, blandt andet hvad gælder indbrud i boligen. Dette viser sig blandt andet i, hvordan man udformer boligområderne. I Danmark har man ikke portkoder og tilgitrede vinduer i samme udstrækning som i andre lande, siger Bo Grønlund, arkitekt og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole i København.

10 10 udsyn Tryghed jorden rundt Billedet af tryghed kan se meget forskelligt ud rundt om i verden. Og begrebet tryghed kan have meget forskellige betydninger afhængigt af, hvem du spørger. Her er nogle af dem, vi har talt med. Tekst: TORBJÖRN HALLGREN foto: André de Loisted Soran Salem Ali, 29, med datteren Hannah. Soran er gift og arbejder i en børnehave i København, hvor han laver mad. Soran Salem Ali, 29 år. københavn, danmark For mig er tryghed ikke at være død Da bomben eksploderede, døde hans far og hans søster. Kort efter gik hans mor bort på grund af sygdom. Da Soran Salem Ali var fem år, flyttede han med sin familie fra de kurdiske områder i det nordlige Iran til det nordlige Irak. For mig er tryghed ikke at være død. At leve i fred. Der, hvor jeg kommer fra, er der ingen sikkerhed, siger Soran. Da han mistede sin familie, blev han arbejdsdreng hos en general og skulle blandt andet vaske biler. I dag bor han i en toværelses i København. Han deler lejligheden med sin hustru Naja, operasangerinde, og sin datter Hannah, snart to år gammel. Han beskriver, hvordan han på det nærmeste flyver hjem fra arbejde, når han tænker på sin datter. Da jeg fik Hannah, blev jeg et nyt menneske. Med hende er det, som om jeg får lov at leve den barndom, jeg aldrig fik. Her i Danmark har hun flere muligheder. Jeg tænker altid først og fremmest på min datter. Han kom til Europa som politisk flygtning hans far var politisk aktiv, og i den del af verden belaster et sådant engagement også børn og børnebørn. Når han sammenligner trygheden i de to lande, skynder han sig at nævne, at det drejer sig om to helt forskellige politiske systemer demokrati er uden sammenligning det bedste. Han oplever demokratierne i Norden som særlig velfungerende og retfærdige og med stor respekt for andre mennesker. Der, hvor jeg kommer fra, var der stor forskel på rige og fattige, især med hensyn til retssikkerhed. Her i Danmark er alle lige for loven, uanset hvor meget du tjener. Jeg føler mig helt tryg her.

11 Tekst: katarina matsson foto: pontus höök 11 Familien Shaw består af Scott og Tinka, 50, børnene Nicholas 18, Jack 16, Erik 14 og Kristina 12. De bor i Tuxedo Park, et gated community nord for New York City. Familien Shaw New Jersey, USA Mange låser ikke døren To stentårne vogter indkørslen til Tuxedo Park, 50 minutters kørsel nord for New York City. For elleve år siden flyttede familien Shaw hertil fra Manhattan. Det traditionsrige område er et såkaldt gated community. Her er smukt og landligt, men alligevel tæt på byen. At her er trygt, er kun en af de mange bekvemmeligheder, siger Scott. For familien handler trygheden mindre om den politivagt, der er posteret uden for porten, og mere om fællesskabet i området. Da de boede i byen, var der faremomenter overalt, først og fremmest for børnene. Her kan de løbe frit rundt. Der er ikke mange, der låser dørene her; det er tryghed for mig. Folk lader nøglen blive siddende i bilen, siger Tinka Shaw. Men ikke engang muren kunne yde beskyttelse, da stormen Sandy i efteråret slog til mod den amerikanske østkyst. Bebyggelsen blev hårdt ramt. Vi havde ingen strøm i ni dage og var i princippet afskåret fra omverdenen, siger Scott. Og det er klart, at der findes fordomme. Folk tror, at bare fordi man kører ind gennem porten, så er folk snobbede. Når de først er kommet herind, bliver de forbavsede over, at folk er så rare, siger Tinka.

12 12 12 udsyn xxx xxx Tekst: Andreas Hermansson foto: Christian Jörgensen Familien Szisch/Dehne. berlin, tyskland Vi er heldige, vi der bor i Tyskland Vera Szisch og Frank Dehne blev et par for fire år siden. Og siden da har de begge skiftet karriere. Biologen Vera har sadlet om til mødeplanlægger, og den professionelle volleyballspiller Frank studerer. De har fået en datter, Zoe, tre år, og hun får en lillebror eller -søster en af dagene. Vi møder dem i familiens lejlighed i bydelen Wilmersdorf i den vestlige del af Berlin. Vi er ikke bange for lidt kaos. Det er nærmest sådan, at det føles mere som et eventyr, nu hvor tingene er blevet mere strukturerede, konstaterer Vera med et smil. Hjemmet er tryghedens højborg for Vera, Frank og Zoe. Familien værdsætter at have et fast sted, hvor de i fred og ro kan gennemgå eventuelle problemer og udfordringer. At løse tingene i fællesskab som en enhed, at føle total tillid er den bedste måde at føle sig tryg på, mener parret. Vi er heldige, vi der har mulighed for at bo i Tyskland. At være tryg indebærer, at man aldrig behøver at føle skræk, og det behøver man ikke her. Og så handler det jo også lidt om en vis grad af materiel tryghed. Også her er det en fordel at være tysk, konstaterer Frank. Jeg tror, at i krigshærgede og fattige lande tvinges de fleste til at lære at løbe større risici. De ved måske ikke, hvordan de skal få mad på bordet, eller om de overhovedet vil overleve. Det er helt andre forudsætninger, afslutter Vera Szisch.

13 Tekst: Ivar Andersen foto: Christoffer Hjalmarsson xxx xxx Arezo Parwizi, 21 år. Kabul, Afghanistan Om aftenen er det ikke muligt for en kvinde at gå ud Arezo Parwizi er kvinde i verdens, for kvinder, farligste land. Hun er snart færdiguddannet virksomhedsøkonom og associerer tryghed med muligheder mulighed for at studere, for at arbejde og for at kunne bevæge sig frit. Situationen er blevet bedre, siger hun. Tidligere kunne jeg ikke gå hen på skolen eller universitetet alene; det kan jeg nu. Jeg kan gå på markedet eller møde en ven. Men til trods for at Kabul er en af verdens mest militariserede byer, er bevægelsesfriheden relativ. Og den, der drister sig til at krydse de usynlige grænser, gør det med livet som indsats. Efter klokken 18 er det umuligt for piger at gå ud, fordi der færdes så utrolig mange farlige mennesker her. Et lille stykke uden for centrum er det også farligt at færdes alene. Du vil blive stoppet på gaden. Og der er risiko for, at de slår dig ihjel. 30 år med uafbrudt krig har sat sit præg på Afghanistan. I 2014 trækker de udenlandske tropper sig tilbage, og for Arezo er fremtidens tryghed tæt forbundet med udviklingen i landet. Det er vigtigt at nedbringe arbejdsløsheden blandt de unge. Ellers er der risiko for, at de vil udgøre et rekrutteringsgrundlag for talibanerne. Lige så vigtigt er et fungerende skolevæsen. Synet på kvinders rettigheder, og med det deres tryghed, forbedres, jo flere der får adgang til uddannelse. Men viden alene er ikke tilstrækkeligt. Trygheden er også afhængig af, at der er nogen, der kæmper for den. Vi har en engelsklærer, som altid ævler om, at kvinder skal blive i hjemmet, at hjemmet er vores ansvar, men vi siger ham altid imod, siger hun og ler.

14 14

15 15 udsyn Goodbye sweet home Marianne Schmidt kastede sig ud i det ukendte. Hun vidste, hvad hun forlod sit hjem og sin familie og fandt en ny tryghed i et fremmet land. Jeg længtes efter at leve i nuet. tekst: Johanna Brydolf foto: Elin Rundkvist og privat Marianne Schmidt, 60, vendte for ti år siden det sydlige Sverige ryggen til fordel for Douz i Tunesien. I dag driver hun en ranch med heste, dromedarer og æsler.

16 16 udsyn Marianne driver sin virksomhed, oplevelsesrejser til Saharas ørken, sammen med kollegaen og beduinen Abdelati. Douz ligger i den centrale del af Tunesien og kaldes for porten til Sahara. Tidligere var byen et vigtigt stop for de karavaner, som drog gennem Sahara. Der var mange, der spurgte sig selv, om Marianne Schmidt gjorde det rigtige, da hun for ti år siden bestemte sig for at sælge sit nyrenoverede hus i det sydlige Sverige, sin virksomhed og alle sine ejendele og for at drage kilometer mod syd til ørkenbyen Douz i Tunesien. Livet var begyndt at føles lidt småtrist, og jeg blev grebet af en stærk følelse af, at jeg måtte af sted, siger hun. Hendes venner rådede hende til at gå lidt mindre drastisk til værks og opmagasinere tingene, leje huset ud og udlease virksomheden. Men det ville Marianne ikke. Jeg tror på, at hvis man vil have noget nyt, så må man smide noget gammelt ud, siger hun. Som barn boede Marianne i en periode i Tunesien, og det var billedet af ørkenen, som pludselig føltes dragende igen. Hun følte ingen frygt ved at bryde op og ingen sorg over at sælge alle sine ting. ALT, HVAD MARIANNE HAVDE MED SIG til Tunesien, var en kuffert med mobiltelefon, kamera, computer, penge, sit yndlingstøj, de mest bekvemme sko og sin notesbog. Et stykke tid efter at hun var ankommet til Douz, stødte hun på beduinen Abdelati, og sammen med ham har hun nu opbygget sin virksomhed: oplevelsesrejser til Saharas ørken. Mange af dem, der kommer her, vil gerne vide, hvad vi skal derud i ørkenen for. Men når vi først rider af sted på heste eller dromedarer, er der ikke længere nogen, som spørger. Derude er vi i nuet, sidder omkring bålet, nyder naturen, den rene luft, Måske har jeg ikke

17 17 forladt trygheden. Måske er jeg flyttet til trygheden.

18 18 udsyn Vi har så mange traditioner i vores land, som fastlåser folk. Som barn boede Marianne i en periode i Tunesien, og det var hendes barndoms billede af ørkenen, der pludselig føltes dragende igen. den fantastiske stjernehimmel og stilheden. Her er ingen biler, flyvemaskiner eller el-ledninger. Der findes ikke ret mange steder i verden, hvor der er så fuldstændig stille. marianne schmidt funderer over begrebet tryghed. Måske har jeg ikke forladt trygheden. Måske er jeg flyttet til trygheden, siger hun. Vi synes, at vi har tryghed i Sverige, men jeg føler mig meget tryggere her. I Sverige er man anonym, men her ser man hinanden og tager hånd om hinanden. Hvis jeg glemmer min håndtaske på torvet her, så har en eller anden passet på den, til jeg kommer tilbage. Går man ud om aftenen her og møder nogen, så hilser man. I Sverige går jeg over på den anden side af gaden, siger hun. Marianne har altid fulgt sin mavefornemmelse uden at lade andres forventninger spille ind, har aldrig godtaget standardfraser om, hvad man bør og ikke bør gøre, og har ikke ladet sig styre af normer. Det, der betyder tryghed for mange, som at have rutiner, rette sig efter kalenderen og fejre jul, nytår og midsommer på samme måde år ud og år ind, er Marianne Schmidt Alder: 60 Beskæftigelse: Har i nu ti år drevet en ranch med heste, dromedarer og æsler i Tunesien. Familie: Voksen søn, mor og søster, som alle bor i Sverige. Bopæl: Douz i Tunesien og på søsterens hestegård i Skåne i sommerhalvåret. Øvrigt: Marianne Schmidt har skrevet bogen Dromedarer i Douz. Læs mere på ikke hendes kop te. For Marianne betyder den type tryghed hæmninger og begrænsning af friheden. Vi har så mange traditioner i Sverige, som fastlåser folk. Jeg vil ikke fejre noget, fordi det står i en kalender. Jeg vil fejre det, fordi jeg gerne vil. Og har jeg ikke lyst, så gør jeg det heller ikke, siger hun og fortæller, at hun altid takker nej til invitationer, som ligger langt ude i fremtiden. For hvordan skal hun kunne vide i dag, hvad hun vil lave om tre uger? Marianne synes kun, at hun har vundet ved at turde bryde op fra hverdagen og livet i Sverige. Jeg ved, at jeg altid kan komme tilbage. Folk er der jo stadig. Et par gange om året rejser jeg hjem og træffer familie og venner, siger hun. Hvordan ser fremtiden ud, vil du blive boende her et stykke tid endnu? Jeg ved ikke noget om fremtiden. Jeg lever i nuet og ved måske, hvad jeg skal lave i næste uge, men ikke om nogle måneder. Ønsker jeg stadig at være her, så er jeg her stadig. Vil jeg lave noget andet, så gør jeg det. Selv at kunne vælge. Det synes jeg er tryghed, siger Marianne Schmidt.

19 tre virksomheder svarer 19 risiko management For virksomheder kan tryghed staves konstant eksportflow. Eller de rette kompetencer. Og at have risikomanagement som en naturlig del af virksomheden. tekst: Christer Fälldin Hvad er tryghed for jer? Hvordan påvirkes I af forandringer? Hvordan arbejder I med risikomanagement? tre virksomheder om tryghed

20 20 20 tre xxx virksomheder xxx svarer Wärtsilä leverer blandt andet kraftværker over hele verden. Her er et oliekraftværk i Manaus i Brasilien, som ejes af GERA (Geradora de Energia do Amazonas S/A). fra risiko til mulighed WÄRTSILÄ udvikler løsninger til nutidens miljøkrav Hvad er tryghed for jer? 1 Fordi vores selskab er internationalt, er vi udsat for mange forskellige slags risici. Tryghed handler dels om, at vi skal nå selskabets egne strategiske mål, og dels om, at alle medarbejdere kan føle tryghed, når de arbejder for selskabet. Det er meget vigtigt med tryghed i eget arbejde, samtidig med at man skal forstå og være omfattet af de mål, selskabet har. Ingen virksomhed kan have succes på et globalt marked, uden at selskabet er villig til at løbe risici. Formålet med, at selskabets løber risici, er, at vi effektivt og kontrolleret skal kunne udføre vores arbejde og nå både de kort- og de langsigtede mål. Det er derfor vigtigt, at vi aktivt kan identificere, hvilke risici vi kan håndtere, samt hvilke risici der ikke er acceptable. Hvordan påvirkes I af forandringer? 2 En udfordring er, at vi er et globalt selskab, men det indebærer samtidig store muligheder, da vi har et godt og tilpasset produktmiks med tre divisioner: kraftværker, søfart og service. Uanset konjunktursituationen er vi trygge ved, at der altid Jan Virtavuori, risikomanager, Wärtsilä, et finsk energiselskab med et globalt marked. Produkterne er bæredygtig energiproduktion til lands og til vands. Selskabet har cirka ansatte på 130 anlæg i 70 lande. er efterspørgsel på det, vi laver. Når tiderne er meget hårde, er der stadig behov for service på alt udstyret, og det giver os stabilitet og økonomisk tryghed. Udviklingen på miljøområdet påvirker os. Lovgivningen bliver successivt strengere, men vi har vendt denne forandring fra at være en risiko til at være en mulighed ved hele tiden at udvikle bedre løsninger, som opfylder de krav, der stilles. Man kan sige, at risikoen for os ligger i ikke at udnytte den mulighed i tilstrækkelig høj grad. Hvordan arbejder I med risikomanagement? 3 Risikomanagement er en af vores business management-processer og er integreret i forretningsaktiviteten. Vi følger løbende op på alle de risici, der er identificerede, med det sigte at vi skal kunne opfylde vores langsigtede mål. Vi arbejder også traditionelt med risikomanagement, hvilket indebærer løbende opfølgning på forskellige hændelser. Vi identificerer, hvad vi skal blive bedre til for at forebygge risici. Det fører til et sikkert arbejdsmiljø og tryghed for personalet.

21 TRE virksomheder svarer 21 Fokuserer på bæredygtighed boliden vil have kontrol over deres aktiviteters effekt på miljøet Henrik Östberg, Senior Vice President Corporate Responsibility i Boliden, det svenske globale metalselskab med fokus på bæredygtig udvikling. Kernekompetencerne ligger inden for prospektering, miner, smelteværker og metalgenvinding. I 2011 havde koncernen cirka medarbejdere. Hvad er tryghed for jer? 1 I vores branche er arbejdsmiljøspørgsmål utrolig vigtige, sammen med virksomhedens miljøpåvirkning. Tryghed er, at vi ved, at vi har kontrol over miljøpåvirkningen og de processer, som kræves for at minimere negative effekter på miljøet, samt at vi har systemerne og organisationen til at håndtere arbejdsmiljøspørgsmål, så medarbejderne ikke udsættes for skadelige påvirkninger. Personalets kompetencer er en tredje vigtig faktor. Den fluktuerende efterspørgsel på basismetaller påvirker ikke trygheden i samme grad. Vi kan altid sælge det, vi producerer, men vi kan ikke påvirke priserne. De reguleres af metalbørserne, og priserne på basismetaller fastsættes globalt for hele verden. Hvis vi kan se, at vores kalkuler ikke holder, fordi priserne falder, er der ingen mellemvej. Enten kører vi med fuld kapacitet eller også slet ikke. Hvordan påvirkes I af forandringer i 2 verden? Vi påvirkes ekstremt meget af den globale økonomiske udvikling. Vi er overordentlig afhængige af disse spørgsmål; i øjeblikket for eksempel udviklingen i Kina og USA samt krisen i Europa. Det er svært at opstille succesfulde langsigtede mål i en global økonomi, der konstant er for nedadgående, fordi vores produkter er rene bulkvarer. Boliden klarede sig igennem den økonomiske krise i 2008 ved at hedge deres priser på produktionen til et betydeligt højere niveau. Hvordan arbejder I med risikomanagement? 3 Der er finansielle risici, da vi er ekstremt kapitalintensive med en masse kapital bundet i udstyr og miner. Vi har dermed en tungtvejende risikoeksponering rent forsikringsmæssigt. En anden finansiel risiko er valutaeksponeringen. Vi har vores egen interne bank, som følger valutabevægelserne, og vi kan hedge vores priser, for eksempel binde dele af vores kobberproduktion til et bestemt prisniveau. Når det gælder katastrofescenarier, er vi meget ambitiøse i arbejdet med at minimere risici, for eksempel omkring sikring af dæmninger og foranstaltninger mod minebrande. Det er to af de værst tænkelige katastrofer. Vi arbejder til daglig operativt med risikomanagement til at sikre systemer og rutiner og til via egne interne revisioner med fokus på miljø og arbejdsmiljø at kontrollere, hvordan medarbejderne agerer, når de er på arbejde.

22 22 tre virksomheder svarer Man skal være Tre trends inden for Risk værner om sine kunder olav thon gruppen vil undgå brande Hvad er tryghed for jer? 1 At alle vores gæster, besøgende og de, der lejer af os, skal føle, at det er trygt at bo på vores hoteller eller at leje lokaler i vores erhvervsejendomme. Det er vigtigt, at folk kan bevæge sig rundt i vore indkøbscentre, på vores hoteller og i andre ejendomme uden at risikere at komme til skade eller udsættes for andre farer. Der er et hovedfokus: risikoen for brand, men herudover handler sikkerheden specifikt om faren for tab af menneskeliv, personskader samt risikoen for materielle skader. Kompetencerne hos medarbejderne er af største vigtighed, og det gælder alle medarbejdere på alle niveauer i koncernen. Hvordan påvirkes I af forandringer i verden? 2 Vi påvirkes i høj grad af alt, hvad der rør sig omkring os og i vores omverden. Vi agerer ud fra indsigt i, hvad der sker i omverdenen, og hvordan og hvornår den forandrer sig. Hvordan arbejder I med risikomanagement? 3 Vi er netop nu ved at oprette vores egen centralt placerede sikkerhedsafdeling for hele koncernen. Den skal håndtere alle sikkerhedsspørgsmål, som vedrører vores egne kontorer, bygninger, hoteller og indkøbscentre. Afdelingen skal arbejde med en beredskabsfunktion, det vil sige en gruppe personer, hvis arbejdsopgave det er løbende at tage stilling til, hvordan vi skal forholde os til alle tænkelige situationer, som kan opstå. Vi skal være i stand til at tænke nyt og til kontinuerligt at arbejde med nye scenarier i samfundet. Samfundet forandrer sig hele tiden på måder, som vi ikke kan forudsige. Havde vi for to år siden prøvet at vurdere risikoen for det, der skete på Utøya i sommeren 2011, ville vi sandsynligvis have antaget, at noget sådant aldrig ville ske nulrisiko. Men det skete alligevel, og der indtræffer hele tiden nye begivenheder, som påvirker os, og som vi ikke kan forudse. Med en sikkerhedsafdeling øger vi vores muligheder for selv at forandre os i samme takt, som sikkerhedsbilledet i verden forandrer sig. Merete Alfstad, koncernchef i Hälsa, miljö, säkerhet, samt Robert Rygh, koncerndriftschef i norske Olav Thon Gruppen, hvis kernevirksomhed er erhvervsejendomme, indkøbscentre og hoteller. Antal ansatte er omkring KONSTANT FORANDERLIGE MARKEDER MED NYE RISICI Virksomhederne er nødt til at udvikle systemer, der hjælper dem til at forstå udviklingen, og til at fastlægge langsigtede strategier til at kunne eksistere og konkurrere på markederne. I de enkelte virksomheder er det et nødvendigt arbejde at udvikle personalets kompetencer parallelt med forandringerne i omverdenen. Mange virksomheder er hurtige til at identificere nye risici, men de har behov for at blive bedre til at bedømme de risici, som påvirker dem på længere sigt, for eksempel om fem eller ti år. Virksomhederne har behov for modeller til at forstå fremtidige usikkerheder bedre. De er nødt til at arbejde mere med usikre parametre, som for eksempel hvad andre prisniveauer på energi, materialer eller arbejdskraft vil indebære. 2 OGSÅ VIRKSOMHEDER RISIKERER at BLIVE RAMT AF DDOS-ANGREB En aktuel trussel er de seneste års DDos-angreb, som rammer banker, myndigheder og institutioner. DDos-angreb står for netangreb (Distributed Denial of Services), hvor anonyme hackere blokerer eller overtager hjemmesiderne. Foreteelsen er forekommet i stadig større udstrækning i de nordiske lande det seneste år. DDos-angrebene er en alvorlig trussel, da en blokeret hjemmeside forhindrer salg, levering og service til kunderne. På den måde er disse angreb meget forretningskritiske ud fra virksomhedernes perspektiv, men også fra borgernes. Dette nye trusselsmiljø nødvendiggør en høj grad af forsigtighed, når virksomheder agerer offentligt. Det handler om nøje at overveje, hvordan man udtrykker sig i alle sammenhænge. Det er af langt større betydning i dag end tidligere. Anonyme hackere kan med meget kort varsel genere eller slå virksomheder ud, som er afhængige af at findes på nettet. Rådet er at benytte specialister som rådgivere, men også nøje at vælge, hvilke samarbejdspartnere, for eksempel leverandører og forhandlere, virksomheden vil samarbejde med.