I1950 erne og 60 erne var Jan-bøgerne en af de mange ting, der satte skel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I1950 erne og 60 erne var Jan-bøgerne en af de mange ting, der satte skel"

Transkript

1 Den kolde krig på hjemmefronten. En indledning Af Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen I1950 erne og 60 erne var Jan-bøgerne en af de mange ting, der satte skel mellem lærere og elever i danske skoler. Mens lærere og andre gode kræfter fordømte Knud Meister og Carlo Andersens drengebøger som underlødig eskapisme, elskede i hvert fald de fleste drenge serien om den kække Jan Helmer og hans venner (og hunden Boy). Populariteten fremgår tydeligt af de talrige oplag og forskellige udgaver, bøgerne kom i, siden første Jan-bog, En Detektiv paa Fjorten, så dagens lys i I 1963 havde forfatterne ladet Jan og hans venner blive så gamle, at de kunne blive medlemmer af Hjemmeværnet. Det skete i bogen Spionen i Hjemmeværnet. Det var ikke fædrelandskærlighed og værnevilje, der lokkede vennerne, men ønsket om»en smule krydderi på tilværelsen«. Trods dette virker bogen som et energisk propagandaskrift for Hjemmeværnet, hvis baggrund omhyggeligt fortælles, men først og fremmest gennem besyngelsen af det raske liv som fritidssoldat på manøvre. Bogen har selvfølgelig også et plot, som Jan kan opklare. Det går kort fortalt ud på, at en anløben delingsfører (»en noget overlegen, akademisk uddannet ung mand«) bruger en øvelse på Stevns som dække for at smugle våben i land»for en fremmed magt«. Hvem denne fremmede magt er, fortælles aldrig, men både plottet og henvisninger til»5. kolonne«efterlader, sammen med brugen af en ærlig og hæderlig B&W-arbejder, ikke megen tvivl. 1 Bag den heroiske drengebogsfortælling ligger den kolde krig og forestillinger om en skruppelløs (»Ikke blot er du en spion og forræder mod dit eget land, men du prøvede ydermere med koldt blod at myrde to kammerater«) indenlands, kommunistisk 5. kolonne, der oven i købet er bevæbnet. Spionen i Hjemmeværnet var ingen enlig svale. Jan og hans venner afslørede også i andre bøger spioner (fx i Jan og mesterspionen fra 1956 og Spionbanden fra 1964), og i den sidstnævnte forsynede forfatterne oven i købet læserne med en kort gennemgang af, hvad»hemmelig efterretning«var for noget. Fænomenet finder vi også hos Jans kollega, Kim, hvis modstandere i bogen Kim og spionerne (1960) beskrives som»tyve og mordere og fremmede agenter og al den slags«. 2 Den kolde krig på hjemmefronten. En indledning _den kolde krig.indd :47:36

2 Eksemplerne viser, at den kolde krig nåede helt ind i datidens børneværelser. Et helt grundlæggende træk ved den kolde krig var nemlig, at der ikke kun var tale om en storpolitisk konflikt mellem to supermagter og deres allierede. Der var også tale om en konflikt mellem forskellige politiske og økonomiske systemer og mellem forskellige værdier. Den kolde krig var derfor også en krig om sjæle og hjerter. Den kunne sætte sig spor overalt. I det politiske liv, på arbejdsmarkedet, i kulturlivet, i skolerne, i Ydermere var det karakteristisk, at begge parter i den kolde krig så sig selv som den bedste af alle verdener eller i hvert fald som den bedst mulige samfundsmodel. Derfor blev konflikten også mentalt bipolær. Ligesom det i international politik var mere end svært at fremstå som neutral fra slutningen af 1940 erne, så var det også vanskeligt at finde et tredje standpunkt i kampen mellem værdisystemerne, hvor den, der ikke var med den ene part, blev placeret i (og ofte lod sig placere i) den anden lejr. På den måde kom den kolde krig i vid udstrækning til at fungere som en prisme, som samfundslivet i bred forstand blev set og forstået igennem. Sådan plejer man i hvert fald at sige, men et sådant udsagn er for indeværende i vid udstrækning en påstand (eller hypotese, hvis vi skal skrive det lidt finere). Det er nemlig karakteristisk, at mens den kolde krig omtrent siden den mere eller mindre»officielt«blev erklæret i (med Churchills jerntæppetale, lanceringen af Trumandoktrinen og den amerikanske diplomat George Kennans analyse af Sovjetunionens ekspansionsplaner som markante stationer) har været genstand for intens interesse som international konflikt i udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk perspektiv så har interessen for, hvilken rolle den kolde krig spillede i hverdagslivet være meget mere beskeden. Vi ved meget om den kolde krig set»oppefra«, men kun lidt om den i et»nedefra«perspektiv. Dette billede er imidlertid ved at ændre sig. Internationalt har interessen for den kolde krigs hverdagshistorie eller»kulturhistorie«, som det ofte kaldes, været stærkt voksende de seneste år, og det er så småt også begyndt at kunne mærkes herhjemme. 3 Artiklerne i denne bog er tænkt som et bidrag til denne udvikling. Forhåbentlig vil de kunne fungere som en appetitvækker og inspiration til mere arbejde inden for feltet. Den kolde krigs konjunkturhistorie Siden midten af 1990 erne har vi været vidne til ofte meget heftige avispolemikker om den kolde krig og danskerne. Her har tonen tit været skarp; så skarp at man let kan glemme, at den kolde krig faktisk er forbi, er fortid. Det er den imidlertid. Fra at være samtidig virkelighed er den kolde krig blevet en betegnelse for en historisk, afsluttet periode; noget vi ser tilbage på. Tilbageblik er pr. definition historikerens metier. Vi beretter om og forklarer overståede fænomener. Det betyder også, at historikere bør være 8 Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen 42286_den kolde krig.indd :47:36

3 sig bevidst, at tilbageblik altid er forvridende. Hvordan vi end vender og drejer det, kan vi ikke komme uden om det grundvilkår, at al historisk erkendelse sker fra nutiden og derfor også fra nutidens perspektiv. Men denne indsigt betyder også, at historikere systematisk forsøger at undgå så meget som muligt af denne skævvridning. Et vigtigt element i denne bestræbelse er at se fortiden som en åben proces. Javel, det gik som det gik men det skyldtes ikke nødvendigvis, at det måtte gå sådan. Det er mennesker og deres bevidste handlinger, der skaber historien. At mennesket sjældent handler helt frit, men normalt er bundet af rammer, der kan være alt fra materielle til normmæssige som Karl Marx med god ret påpegede i Ludvig d. 18s Brumaire (1852) må ikke få os til at overse vigtigheden af at forsøge at se og forstå fortiden ud fra aktørernes perspektiv, herunder deres opfattelser af, hvad der var mulige og umulige handlinger. Det gælder naturligvis også studiet af den kolde krig. Her skal man for det første være forsigtig med at skrive historien ud fra sejrherrens triumferende perspektiv; også selv om man som vi synes, at det var de rigtige, der vandt. Det hører med til den gode historikers arbejde at undersøge, hvorfor taberne valgte og tænkte som de gjorde i stedet for forlods at latterliggøre eller ligefrem dæmonisere dem. For det andet men også i forlængelse heraf er det afgørende vigtigt at sætte tingene i deres rette sammenhæng. Her tænker vi ikke mindst på, at man skal passe på med at betragte den kolde krigs periode som en sammenhængende enhed uden indre spændinger. Tværtimod forandredes både internationale og danske forhold flere gange dramatisk i løbet af de ca. 45 år, som normalt siges at udgøre den kolde krigs tidsalder. Her skal vi blot fremhæve et enkelt forhold, der i årevis var været accepteret i forskningen om den kolde krig. Nemlig det faktum, at den kolde krig forstået som en international konflikt gennemgik en række meget forskellige faser. Normalt taler man om tre hovedfaser i, hvad man kan kalde krigens konjunkturer: den første kolde krig (ca ), afspændingsårene ( ) og den anden kolde krig ( ). Man kunne også kalde den første kolde krig for den klassiske kolde krig. Det var i denne periode, at Øst-Vest-spændingen voksede frem ovenpå krigsårenes alliance. Og spændingen antog i løbet af 1940 ernes sidste år en bipolær karakter, først i Europa, dernæst i det meste af verden. Internationalt blev det vanskeligt grænsende til det umulige at holde sig uden for konflikten, og indre opposition havde også svære vilkår i begge lejre selv om det er værd at slå fast, at der var meget mere end gradsforskelle på kommunistjagten i USA fra slutningen af 1940 erne og den langt mere drakoniske forfølgelse af modstandere, som de stalinistiske styrer i Sovjetunionen og Østeuropa gennemførte. Bekymringen for indre fjender»5. kolonne«var i mange lande med til at gøre koldkrigen til en del af hverdagen som man i humoristisk form kan læse det i den italienske forfatter, Giovanni Guareschis historier om Den kolde krig på hjemmefronten. En indledning _den kolde krig.indd :47:36

4 Don Camillo, der gik sin sejrsgang over det meste af Vesteuropa både i bog- og filmform i 1950 erne. Der var dog klare grænser for humoren, og mere typisk er måske valgpropaganda, som når Italiens kristelige demokrater i 1948 lod landsfader Garibaldi stå op af graven for at fordrive den kommunistiske leder, Palmiro Togliatti, fra landet, eller når deres vesttyske søsterparti, CDU, i 1951 advarede vælgerne mod socialdemokraterne med påstanden om, at»alle marxismens veje fører til Moskva«. 4 Et træk, der afgørende adskilte den kolde krig fra tidligere konflikter, var udviklingen af atomvåben og hermed truslen om menneskehedens udslettelse og verdens undergang. Selv om man allerede i mellemkrigstiden havde frygtet den moderne krigs ødelæggelsespotentiale, ikke mindst bombardementer af storbyerne, var truslen nu en helt anden. En konsekvens af det åbne, vestlige samfund var, at offentligheden ikke blot kendte til truslen, men konstant mindedes om den i medierne med omtale af militære strategier om»massiv gengældelse«, der nok var tænkt som en afskrækkelsesstrategi, men også tydeliggjorde, at vejen til ragnarok kunne være kort. Nye politiske begreber som»brinkmanship«, dvs. kunsten at føre udenrigspolitik helt hen til kanten (»brink«) af atomkrig, øgede næppe heller fremtidstilliden i de mange hjem. 5 At atomkrig var en reel trussel blev også indskærpet gennem oplysningskampagner, om hvad man skulle gøre, hvis det værste skete. Næppe mange, der gik i skole i USA i 1950 erne og begyndelsen af 1960 erne, har glemt skildpadden Bert, som i civilforsvarets oplysningsfilm med den sigende titel Duck and Cover (1950), fortalte skolebørn, hvad man skulle gøre, hvis»bomben«faldt. Truslen om jordens undergang fandt også vej til romaner og film. I amerikanske B-film som Invasion USA (1952) kunne tilskuerne se Manhattan blive udslettet ved et atomangreb, mens den japanske instruktør Shue Matsubayashi i filmen Sekai daisenso (Den store Verdenskrig) fra 1961 udnyttede de special effects, som Toho filmstudiet havde udviklet til sine Godzilla-monsterfilm, til at skildre det atomare ragnarok. I 1957 anlagde succesforfatteren Nevil Shute en menneskelig vinkel i romanen På stranden, der følger en række menneskeskæbner i Australien, mens de blot kan vente på, at den radioaktive sky, der har lagt resten af verden øde, også skal nå dem. Romanen blev i 1959 filmatiseret med Hollywood-stjerner som Ava Gardner, Gregory Peck og Fred Astaire i hovedrollerne. I På stranden er handlingen hensat til den nære fremtid, nærmere bestemt Da George Pal i 1960 lavede en nyindspilning af H.G. Wells klassiske science-fiction roman Tidsmaskinen (1898), lod han sin tidsrejsende fare gennem ikke blot de to verdenskrige, men også en 3. verdenskrigs atomragnarok. Den foregik i filmen i Eksemplerne er symptomatiske. Angsten for, at atomkrigen lurede lige om hjørnet, var stor, ikke mindst efter udviklingen af interkontinentale missiler fra Det var denne angst, der dannede basis for de brede (men generelt venstredrejede) fredsbevægelser, der voksede frem fra slutningen af 1950 erne i Vesteuropa:»Kampf dem 10 Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen 42286_den kolde krig.indd :47:36

5 Atomtod«i Vesttyskland (1958),»Campaign for Nuclear Disarmament«i Storbritannien (1958) og vores hjemlige»kampagnen mod Atomvåben«, grundlagt 1960, for at nævne nogle eksempler. 6 Og angsten var velbegrundet. Præcis en måned efter Danmarkspremieren på»tidsmaskinen«den 24. september 1962 befandt verden sig under Cuba-krisen på randen af en atomkrig mellem supermagterne, mens den amerikanske præsident Kennedy og hans rådgivere desperat ledte efter en løsning, der gav et kontant svar på den sovjetiske opstilling af missiler på Cuba, men samtidig gav ham og hans sovjetiske modspillere mulighed for at komme væk fra atomkrigen. Det lykkedes heldigvis selv om det nu tilgængelige kildemateriale viser, at dagene var endnu mere dramatiske og fulde af farlige situationer, end de friserede udgaver af forløbet, som Kennedys rådgivere i 1960 erne publicerede, gav udtryk af. 7 Cuba-krisen dannede baggrund for den unge Bob Dylans dystre sang, A Hard Rain s A-Gonna Fall (1963), og for Stanley Kubrick s formidable og forstemmende filmsatire, Dr. Strangelove: Or How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb (1964). Krisen havde nemlig om noget gjort frygten for atomkrig større. I historikerens perspektiv er det imidlertid klart, at krisen kom til at markere et brud, hvor den kolde krig tøede op, og hvor blokkene indledte et forsigtigt, men voksende samarbejde. I 1963 nåede supermagterne til enighed om en atomprøvestop-aftale; i 1968 blev ikke-spredningsaftalen for atomvåben underskrevet, og i 1972 satte USA og Sovjetunionen i SALT-aftalen grænser for antallet af interkontinentale raketter og forbød videreudvikling af missilforsvar. Var der ikke tale om nedrustning, så var oprustningen tilsyneladende kommet under kontrol. I Europa var den vesttyske Ostpolitik fra 1970 under Willy Brandts ledelse motoren i afspændingen. Vesttyskland indgik aftaler med Sovjetunionen, Polen og Tjekkoslovakiet, og en rammeaftale med DDR i 1972 betød, at Vesttyskland reelt anerkendte den tyske deling. Disse storpolitiske tilnærmelser blev ledsaget af et øget økonomisk samarbejde mellem blokkene. Kulminationen på denne afspænding kom med den internationale sikkerheds- og samarbejdskonference i Helsinki fra Her arbejdede repræsentanter fra de europæiske lande samt USA og Canada sig frem til en slutakt, der anerkendte de eksisterende grænser i Europa; lagde op til økonomisk, teknologisk og kulturelt samarbejde, og sidst, men skulle det vise sig ikke mindst vigtigt, skrev under på, at man ville overholde menneskerettighederne. Symptomatisk for optimismen i forbindelse med konferencen var den overskrift, som Politiken gav John Danstrups orientering om konferencens temaer i november 1972:»Afvikling af den kolde krig«. Lige så sigende er titlen på det særnummer af tidsskriftet, Fremtiden, som Det udenrigspolitiske Selskab året efter udgav om forhandlingerne: Efter den kolde krig. Allerede i 1965 havde en af særnummerets forfattere, redaktør Niels Jør- Den kolde krig på hjemmefronten. En indledning _den kolde krig.indd :47:37

6 gen Haagerup, stillet spørgsmålet:»er den kolde krig forbi?«8 Det mente Haagerup nu ikke, hverken i 1965 eller Men han og mange andre eksperter i international politik pegede på, at selv om der var grundlæggende interessemodsætninger mellem supermagterne, så havde de også et interessefællesskab i en stabil og fredelig verden. Mens eksperter i sikkerhedspolitik nåede frem til den slags indsigter, diskuterede økonomer i øst og vest om de to samfundssystemer nu var så forskellige. Allerede i 1961 havde den hollandske økonom (og senere Nobelprisvinder), Jan Tindeman i en artikel i Soviet Studies stillet spørgsmålet:»do Communist and Free Societies show a converging pattern?«det blev startskuddet til en række studier, der mente at kunne se klare tendenser til en sådan tilnærmelse eller som det hed i økonom-sprog: konvergens. I den politiske retorik var det også klart, at 1950 ernes krigeriske konfrontationer var blevet afløst af forestillinger om»fredelig kappestrid«, for at bruge den sovjetiske leder, Nikita Khrusjtjovs, begreb, der overlevede hans fald i Afspændingspolitikken betød, at der blev mere plads på den politiske scene, både internationalt og indenrigspolitisk. Konfrontationerne i den kolde krig havde i 1940 erne og 1950 erne skygget for, at verdensordenen var i færd med at undergå en dramatisk forandring i form af koloniernes frigørelsesproces. Frigørelseskrige og revolutioner kunne nu løsrives fra den kolde krigs logik og ses i egen ret. Det gjaldt fx Algier-krigen, den cubanske revolution og kampen mod apartheid-styret i Sydafrika, hvor ikke mindst sidstnævnte blev et politisk mobiliseringsfelt for den socialdemokratiske arbejderbevægelse i særdeleshed og den danske venstrefløj i almindelighed. Men det gjaldt mere end noget andet den vietnamesiske borgerkrig og det eskalerende amerikanske engagement heri fra Mens amerikanske beslutningstagere så engagementet i Vietnam i typisk koldkrigsperspektiv som del af en»inddæmingsstrategi«og i angst for en»domino-effekt«, så så et voksende antal kritikere både i USA og Vesteuropa det som en brutal Goliats overgreb mod en heroisk kæmpende David. Det var ikke i den sovjet-kommunistiske verden, at de venstreorienterede ungdomsoprørere fra midten af 1960 erne hentede deres inspiration og intellektuelle ammunition. De var i stedet inspireret af stemmer fra den tredje verden, der krævede national selvstændighed, og som forklarede Vestens velstand med undertrykkelsen og udbytningen af de fattige lande. Markant blandt de stemmer var Frantz Fanon, hvis bog Fordømte her på jorden (1961) (og Sartres forord hertil) fik kultstatus. En anden var revolutionshelten Che Guevara, hvis skrifter om guerrillakrig udkom på fransk og engelsk i 1961 og siden i talrige udgaver, herunder også på dansk. Efter at være blevet dræbt som guerillaleder i Bolivia i 1967 fik Guevara veritabel ikonstatus, og hans revolutionsromantiske dagbøger blev en af ungdomsoprørets bestsellers, som i Danmark blev markedsført af hele tre forlag i I Vesteuropa blev 1960 ernes venstreorienterede opgør med den kolde krigs logik foregrebet i Først kom Khrusjtjovs afsløringer på det sov- 12 Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen 42286_den kolde krig.indd :47:37

7 jetiske kommunistpartis kongres om Stalin-tidens forbrydelser. De gjorde det svært for selv den mest forbenede kommunist at fastholde illusioner om stalinismen (selv om Khrusjtjtov nøjedes med at kritisere personen og ikke systemet). Men det blev værre, da sovjetiske styrker nedkæmpede den ungarske revolution samme efterår. Det var en blodig afsløring af grænserne for reformkursen i Sovjetunionen. Disse begivenheder førte mange steder i Vesteuropa til et opgør med kommunismen blandt kommunistiske intellektuelle. I Italien offentliggjorde 101 intellektuelle et brev til kommunistpartiets ledelse, hvor de støttede den ungarske revolution og krævede, at PCI åbent gjorde op med stalinismen. Da partiledelsen ikke fordømte den sovjetiske intervention, forlod mange af underskriverne partiet, mens andre blev og arbejdede for at gøre PCI til det første vesteuropæiske kommunistparti, der løsrev sig fra Moskva. I Storbritannien vendte de fleste af kommunistpartiets intellektuelle også partiet ryggen som følge af begivenhederne i Ungarn. De forsøgte at formulere et venstreorienteret ikke-kommunistisk standpunkt, hvilket fra 1960 skete i systematisk form i tidsskriftet New Left Review, der i de følgende årtier blev en af de vigtigste publikationer for det politiske miljø, som man begyndte at kalde netop»det nye Venstre«, dvs. en venstrefløj, der hverken var socialdemokratisk eller kommunistisk. 10 Den danske udgave af samme bevægelse førte i 1959 til dannelsen af SF. Samlende for miljøet var en fordømmelse af stalinismen og et kritisk syn på»den reelt eksisterende socialisme«, som den udfoldede sig i Østblokken. Uden for miljøets egne rækker blev grupperne betragtet som skabskommunister og ikke levnet megen plads, mens den kolde krig blev stadigt koldere fra slutningen af 1950 erne. I amerikanske ambassadeindberetninger fra tiden blev SF beskrevet som blot en kommunistisk fraktion (»the Larsen communists«), og i en fortrolig indberetning til Washington fra maj 1962 blev det tørt konstateret, at SF» essentially follows the Moscow line on international affairs «. 11 Fra den socialdemokratiske arbejderbevægelse var imødekommenheden også ret begrænset. I Folketinget var Socialdemokratiet (indtil 1966) uvillige til et samarbejde, og på vegne af fagbevægelsen kunne LO-formand Eiler Jensen på Socialdemokratiets kongres 1965 slå fast:»for der ikke skal være nogen tvivl, vil jeg gerne fremhæve, at i det evige og bevidste modarbejde, vi møder i fagbevægelsen, er der ingen forskel på SF og de andre kommunister «12 På den baggrund forekommer dannelsen af det såkaldte»røde kabinet«( ) året efter ret forbavsende. Men forandringer i den internationale kolde krig påvirkede også det politiske landskab i Danmark. Afspændingspolitikken var med til at skabe politisk plads fra midten af 1960 erne, og grupperne på»det nye venstre«blev et vigtigt element i det politiske ungdomsoprør. Rødderne i kritikken af Sovjetunionen blev heller ikke glemt. Således fordømte det parti, der i Danmark mere end noget andet inkarnerede ungdomsoprø- Den kolde krig på hjemmefronten. En indledning _den kolde krig.indd :47:37

8 ret, nemlig Venstresocialisterne, i 1968 i utvetydige vendinger Warszawa-pagtens invasion i Tjekkoslovakiet. Episoden afslørede dog også, at der i det nye venstre samledes vidt forskellige sengekammerater. Således ville VS s folketingsmedlem Hanne Reintoft ikke støtte partiets fordømmende erklæring. Det samme gjaldt partiets maoister (bl.a. Benito Scocozza). Mens maoisterne modsat Reintoft var med på at støtte fordømmelsen af invasionen, så kunne de ikke acceptere, at partiet støttede de tjekkiske reformkræfter, som de (med rette) mente var»forrædere«mod leninismens grundtanker. 13 Den centrale pointe er, at det er forkert at tolke det brede fænomen, der ofte samles under betegnelser som»ungdomsoprøret«eller (misvisende)»1968«, inden for rammerne af den kolde krigs logik. Det var nærmere en konsekvens af den kolde krigs fravær. Afspændingen havde gjort den kolde krig langt mindre nærværende på alverdens hjemmefronter og derved også skabt plads til andre konflikter og orienteringer. Den bedste samletegnelse for»ungdomsoprøret«er, at det var anti-autoritært og kritiserede magthavere over en bred kam: fra familiens patriarker, over universiteternes professorer, kulturelle smagsdommere, multinationale firmaer, levebrødspolitikere og til imperialistiske supermagter. Når kritikken af USA og især Vietnamkrigen blev det helt centrale tema i tiåret (og langt overskyggede kritikken af Sovjetkommunismen for slet ikke tale om den meget sparsomme kritik af Maos Kina), er forklaringen primært, at USA som den demokratiske supermagt også skulle garantere netop demokrati og national selvstændighed i stedet for at støtte anløbne regimer. Det var altså en intern konflikt i den vestlige verden. De unge oprørere så ikke den kolde krigs hovedaktører som modsætninger, men som paralleller. Som når VS i sin fordømmelse af invasionen i Tjekkoslovakiet udtalte, at den»vil kunne tjene som alibi for fremtidige stormagters interventioner andre steder«. Eller som når Beatles samme år muntert ironiserede og sang:»back in the US, back in the US, back in the USSR«. Men den kolde krig var langt fra slut. Knap var skåltalerne i Helsinki døet hen, før det blev klart, at verdensfreden ikke var inden for umiddelbar rækkevidde. Oprustningen fortsatte. USA udviklede neutronbomben (1977), mens Sovjetunionen udbyggede sin flåde, intervenerede (primært pr. cubansk stedfortræder) i kolonikrige i Afrika og moderniserede sine atomvåben. Ikke mindst det sidste bekymrede USA og dets europæiske allierede. Selv om supermagterne i 1979 nåede til enighed om en ny SALT-aftale, voksende den vestlige mistanke om, at Sovjetunionen brugte afspændingspolitikken som skalkeskjul for en reel oprustning, der skulle sikre sovjetisk militær overlegenhed. Det var baggrunden for NATO s beslutning om at modernisere atomforsvaret af Vesteuropa gennem opstilling af 572 nye amerikanske missiler. Beslutningen blev formelt taget i december 1979, men ledsaget af erklæringer om, at opstillingen ville blive opgivet, hvis det lykkedes at nå til resultater i nedrustningsforhandlingerne 14 Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen 42286_den kolde krig.indd :47:37

9 (NATO s dobbeltbeslutning). Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var den sovjetiske invasion i Afghanistan i julen samme år. Den blev på det skarpeste fordømt af USA, og præsident Carter lagde i sin årstale for kongressen i januar 1980 op til, at forsvarsbevillingerne skulle øges markant og at det kunne blive nødvendigt at genindføre værnepligten. Ved samme lejlighed lancerede den amerikanske præsident en opdateret udgave af Trumandoktrinen, rettet mod sovjetiske ekspansionsplaner i Den persiske Golf. 14 Når Torben Krogh i SF s Socialistisk Dagblad i maj 1980 i en analyse af den internationale politiske scene talte om en mulig»tilbagevenden til den kolde krig«, var der således ikke meget profeti i vurderingen (om end det jo i lyset af de ovenstående betragtninger om afspændingsårene er interessant, at Krogh brugte formuleringer som»tilbagevenden«og»på vej til en ny kold krig«). 15 Den»nye kolde krig«var således en realitet, før Ronald Reagan blev amerikansk præsident i 1981 selv om der i tilbageblik har været en tendens til at identificere denne epoke med hans præsidenttid. Det er da også rigtigt, at Reagan både hvad angik politik og retorik fik modsætningsforholdet til Sovjetunionen til at eskalere. De amerikanske forsvarsudgifter voksede drastisk som den britiske historiker og journalist Martin Walker tørt har konstateret:»under Reagan, the Pentagon was granted almost every new weapons system it wanted«. 16 Klassisk blev Reagans karakteristik af Sovjetunionen som»et ondskabens imperium«og hans tolkning af konflikten mellem de to sider i den kolde krig som»kampen mellem ret og uret, godt og ondt«. Denne retorik fik følgeskab fra sovjetisk side, hvor Brezjnev i 1982 udtalte, at de internationale relationer var værre end på noget tidspunkt siden 1945 og senere beskyldte Reagan for ligefrem at ønske en atomkrig. Den slags beskyldninger blev ikke færre, da USA i 1983 annoncerede, at man ville påbegynde udviklingen af et missilforsvar, det såkaldte»stjernekrigsprojekt«. 17 Hvor tæt verden faktisk kom en atomkrig, før supermagterne fra 1986 fandt sammen om en ny afspændingspolitik, der denne gang faktisk førte til den kolde krigs afslutning, ved vi ikke meget om endnu. Til gengæld ved vi, at frygten herfor var stor. Det var hoveddrivkraften blandt de hundredtusinder, der i 1980 ernes første halvdel sluttede op om fredsbevægelserne. Det gjaldt i USA, men i højere grad i Vesteuropa, hvor beslutningen om udstationering af nye amerikanske mellemdistanceraketter udgjorde en meget konkret anledning til fredsbevægelsernes renæssance. Alene i Vesttyskland demonstrerede op mod i 1981 imod»dobbeltbeslutningen«, og i Storbritannien blev en kvindefredslejr ved militærbasen Greenham Common, hvor der var opstillet Cruise-missiler, en meget (medie)synlig demonstration. I 1985 fik bevægelsen en effektiv, men afdæmpet slagsang, da Sting indledte sin solokarriere som politisk korrekt popsanger med den kuldslåede Russians, hvor argumentet mod atomkrig blev almenmenneskeliggjort i omkvædet:»i hope the Rus- Den kolde krig på hjemmefronten. En indledning _den kolde krig.indd :47:37

10 sian love their children, too«. 18 Sting var langt fra den eneste kunstner, der stillede sig i fredsbevægelsens tjeneste. Tværtimod blev afrustning, gerne ensidig, nærmest 1980 ernes mantra i det frodige venstreorienterede kulturmiljø med rødder i ungdomsoprøret overalt i Vesten. Men også tilhængerne af den nye oprustning (eller som tyske tilhængere fra slutningen af 1970 erne med rette kaldte det: Nachrüstung) havde deres effektive kulturelle støtter. Spændingsromaner, hvor Sovjetunionen blev fremstillet som»ondskabens imperium«, kommer atter i høj kurs (fx i Tom Clancy s forfatterskab), mens Reagans gamle arbejdsplads, Hollywood, i vid udstrækning lagde 1970 ernes thrillers med post-vietman og -Watergate plots, spundet over læsten»there is something rotten in the state of America«, på hylden til fordel for koldkrigsfilm med et klart billede af godt og ondt. Markante eksempler er Clint Eastwoods Firefox (1982), John Milius Red Dawn (1983) og Rambo-filmene Rambo: First Blood II (1985), hvor Sylvester Stallone besejrer lede vietnamesiske kommunister, mens han i Rambo: First Blood III (1988) går til kamp mod de sovjetiske besættelsesstyrker i Afghanistan sammen med fundamentalistiske muhajedinner. Som eksemplerne viser, adskilte de to spændingsfaser i den kolde krig sig ved, at der under den 2. kolde krig var langt mere plads til indre konflikter i Vesten, end tilfældet var i 1950 erne. Det gælder ikke kun, hvis vi kigger på kultur og græsrodsbevægelser. Det gælder også i det traditionelle politiske miljø. Her var det muligt, at indtage endog særdeles skeptiske positioner i forhold til konflikten. Herhjemme fik det sit udtryk i det»alternative sikkerhedspolitiske flertal«, der i hele 24 gange pålagde den borgerlige regering at udtrykke stærke forbehold over for NATO s politik. Det var imidlertid ikke kun et dansk fænomen. I 1981 gik Labour i Storbritannien til valg på et program, der bl.a. lovede ensidig britisk atomnedrustning, og i Vesttyskland var SPD dybt splittet i forhold til fredsbevægelsen, som mange fremtrædende socialdemokrater støttede. Det vandt ingen af partierne valg på. I virkeligheden er det også langt mere interessant, at mens USA s europæiske allierede delte bekymringen over den sovjetiske oprustning, så var man langt mindre end USA villig til at vende tilbage til forholdene fra den første kolde krig. I Vesttyskland fortsatte først Helmut Schmidt og fra 1982 Helmut Kohl ufortrødent Willy Brandts forsonlige Ostpolitik, og selv Reagans nærmeste allierede i Europa, Storbritanniens konservative Margaret Thatcher, lancerede i begyndelsen af 1984 en dialog med de kommunistiske regimer. Motiverne var politiske, men også økonomiske i begge tilfælde. Den økonomisk kriseramte Østblok var et stort og voksende marked for vesteuropæiske firmaer, der kunne levere varer, som kommandoøkonomierne ikke selv formåede at producere. Betydningen heraf rakte sandsynligvis langt ud over den økonomiske. 19 De økonomiske forbindelser til Vesten udstillede nemlig med al tydelighed for befolkningerne i de 16 Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen 42286_den kolde krig.indd :47:37

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj 82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Herfra min verden går svar til Knud Holt Nielsen Af Rasmus Mariager Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj og protestbevægelser under den kolde krig bragte Arbejderhistorie

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

AVU Fag: Niveau Hold: Dansk D Da3D3456. Peter Sommer. Kursistnummer:

AVU Fag: Niveau Hold: Dansk D Da3D3456. Peter Sommer. Kursistnummer: Opgave 1 Kronik Romaneater PS@gmail.com Mine øjenlåg føles tonstunge, men den morderiske forbrydelse i romanen er langt fra opklaret. Spændingen er næsten uudholdelig, sveden ligger lige på spring lige

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne

q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne Vandret: 1) Japansk by, der blev ramt af en atombombe 4) Britisk premierminister under Anden Verdenskrig 7) Forkortelse for Østtyskland 8) Her var der krig i begyndelsen af 1950 erne 9) Amerikansk præsident

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Herningsholm

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Lena

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Kina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september

Kina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Farlig ungdom: Quiz, facitliste Skoletjenesten, Arbejdermuseet 1) Under 2. verdenskrig og i begyndelsen af 50'erne fik man udleveret rationeringmærker. Hvad kunne man bruge disse til? - Kun til at købe

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

9. klasse - skoleåret 2013/2014

9. klasse - skoleåret 2013/2014 9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Træning skal der til. Efter en times hård træning med forhindringsbane og spring fra minitrampolin(trampet) og springbræt kom tiden til erklæret

Træning skal der til. Efter en times hård træning med forhindringsbane og spring fra minitrampolin(trampet) og springbræt kom tiden til erklæret Ugebrev Nr. 08, skoleåret 2015-16. Dato: 25. september Spionjagt Europa især og resten af verden til dels sidder i åndeløs spænding i 4 år, mens franske, engelske, amerikanske og russiske (østlige) efterretningstjenester

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991)

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) Hvordan betragtede danskerne USA og Sovjetunionen, og hvordan blev de amerikanske og sovjetiske statsledere opfattet?

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: December/januar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,2012 Campus

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985)

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) I 1983 påbegyndte USA udviklingen af et nyt rumbaseret missilforsvarsprogram kaldet Strategic Defense Initiative (herefter:

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show TERROR OGFILM redigeret Af CArsten BAgge laustsen og kasper VAnDBorg rasmussen AArHus

Læs mere

Psykinfo Region Syddanmark. - et fyrtårn i psykiatrien..! inkl. kaffe & foredrag. www.favrskov-gruppen.dk

Psykinfo Region Syddanmark. - et fyrtårn i psykiatrien..! inkl. kaffe & foredrag. www.favrskov-gruppen.dk Film & Psyke 2007 Tema: ANGST Fire fantastiske filmoplevelser med foredrag i Lido Biograferne Vejle Et kultursamarbejde mellem: Psykinfo Region Syddanmark - et fyrtårn i psykiatrien..! - Vi ses i biografen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 1014 Silkeborg

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere