Kilder: Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands Posten og Information Medie: Trykt Søgeord: Afghanistan + krig + Danmark Antal artikler: 43

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kilder: Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands Posten og Information Medie: Trykt Søgeord: Afghanistan + krig + Danmark Antal artikler: 43"

Transkript

1 Bilag 2 Kilder: Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands Posten og Information Medie: Trykt Søgeord: Afghanistan + krig + Danmark Antal artikler: 43 Første periode 11. september november 2001 Udsigt til krig: Dansk-pakistanere er bekymrede Specielt de ældre pakistanere i Danmark er meget bekymrede over den klemme, deres fædreland er havnet i. af Signe Thomsen og Jens Grund Jyllands-Posten Side ord Artikel-id: Y Mange pakistanere og børn af pakistansk afstamning følger meget opmærksomt udviklingen i deres fædreland. De forstår godt, hvorfor den pakistanske regering har givet USA lov at operere fra landet, men er samtidig bekymrede for konsekvenserne. Som alle andre i Danmark har de set TV-billederne af demonstranter, der med slagord protesterer imod deres pakistanske præsident Pervez Musharafs beslutning om at samarbejde med USA i krigen mod terroristerne. "Pakistanere i Danmark er meget bekymrede - især forældregenerationen. De er bange for, hvad der kan ske. Pakistan er også virkelig i klemme," siger den 25-årige Aisha Caudhry, formand for Organisationen af Pakistanske Studerende og Akademikere (OPSA). Hun er født og opvokset i Danmark, og hendes forældre kom til landet for næsten 30 år siden. "Bekymringen er, at skulle der komme en krig, så vil Pakistan blive meget mere involveret end resten af verden. Der er mange afghanske flygtninge i Pakistan i forvejen, og mange er på vej. Man frygter terror som hævnaktioner, og at det vil gå ud over uskyldige pakistanere," siger hun. Hun tror ikke på, at uroen kan udløse en politisk omvæltning i Pakistan. "Mit indtryk er, at mange er tilfredse med det, der er ved at ske i Pakistan med en gradvis tilbagevenden til demokrati. Der er islamiske partier, men de har aldrig haft så stor opbakning i Pakistan. De er gode til at komme ud på gaderne, og så får de mediedækning og kan give det indtryk, at der er mange tilhængere. Men de fleste pakistanere tager afstand fra terrorhandlingerne," siger hun. Aisha Caudhry har ikke noget imod, at Pakistan lægger jord til amerikansk militær. "Men man skal være 100 pct. sikker på, at Osama bin Laden er den skyldige. USA har udpeget ham, men nu begynder man også at høre andre teorier. Det gør ikke noget, at Pakistan lægger jord til, men man skal bare være meget klar over, hvad man går efter. Det skal virkelig være en veltilrettelagt aktion. Og så må verdensamfundet se i øjnene, hvilken risiko Pakistan løber, så man ikke bare forsvinder, efter at man har startet noget i den region og fået det, man vil have." Den radikale Mona Sheikh mener, at den brede befolkning bakker op om regeringen i Pakistan. Hun er også født og opvokset i Danmark og siger, at hun ville følge lige så meget med i situationen, hvis

2 det foregik i et hvilket som helst andet land end Pakistan. "For terrorangrebet forrykker den sikkerhedspolitiske situation i hele verden. Jeg mener, at man skal reagere på en besindig måde især hvis risikoen er, at det kan gå ud over civile igen. Så er vi ikke stort bedre end de terrorister, vi så i sidste uge," siger Mona Sheikh. "Jeg er imod den måde, konflikten håndteres på. En hævn, der går ud over civile, er ingen løsning. I Irak var det også civilbefolkningen, der led overlast. Man burde lære af historien. Jeg hører hele tiden en amerikansk retorik, hvor man snakker om den islamiske verden over for Vesten. Det er en utrolig farlig retorik med et nyt scenarium lige som koldkrigstiden." Hendes partifælle Tanwir Ahmed mener, at det er den generelle holdning blandt pakistanerne idanmark. "Selv om alle de pakistanere, jeg kender, tager afstand fra terrorangrebet, er der ingen af dem, der mener, at USA bare skal bombe løs påafghanistan. Det bliver hele tiden fremlagt som en krig mellem islam og vestlige værdier, men det er forkert at se det sådan. Det er civilisationenskrig mod terroren, og derfor nytter det ikke noget bare at bombe løs, så en masse civile dør." Bibi Shah, jurastuderende og aktivt medlem af OPSA, mærker bekymringen for familien. Hendes fars familie bor i Pakistan og grene af moderens iafghanistan. Men størst er frygten for, hvordan situationen for muslimer idanmark vil udvikle sig. Hun mærker allerede, hvordan danskernes opførsel har ændret sig siden terrorangrebet. "Som muslim kan jeg mærke en mistænkeliggørelse, der ikke var der på samme måde før. Når jeg ser og hører muslimer fremstillet i medierne, føler jeg, at jeg er tvunget til at se ind i et spejl, hvor jeg ikke kan genkende spejlbilledet. De fleste pakistanere idanmark kom til landet i begyndelsen af 1970'erne, så vi føler, vi hører hjemme her. Mine forældres generation har været med til at bygge velfærdsstaten." hævnaktionerlær af historienmistænkeliggørelse Billedtekst: BEKYMRING - Bibi Shah og Tanwir Ahmed følger begivenhederne i Pakistan med stor bekymring.foto: JACOB EHRBAHN Linedans med Pakistans a-våben Løftet fra Pakistans militærstyre om støtte til USAs angreb påafghanistan har kastet Pakistan ud i den værste krise i årtier. I kulissen venter landets islamiske kræfter på at tage magten og dermed få rådighed over de pakistanske atomvåben. Baggrund af Ole Damkjær Berlingske Tidende Sektion: 1._SEKTION Side ord

3 Artikel-id: AY Original artikel USAs erklærede krig mod terrorisme har kastet Pakistan ud i den værste krise i 30 år. Det fastslår landets præsident, general Pervez Musharraf, og det siger en hel del om situationens alvor, eftersom Pakistan i sine fem årtier som nation næsten uafbrudt har været plaget af alvorlige kriser. Pakistans aktuelle krise skyldes, at landet som naboland til Afghanistan spiller en central rolle i USAs bebudede militære angreb på afghansk territorium, og at general Musharraf har accepteret at samarbejde med USA om angrebet. Den accept har fået religiøse grupper i det muslimske Pakistan til at gå på gaden og demonstrere, og der er alvorlig frygt for omfattende uroligheder og optøjer - i første omgang i forbindelse med fredagsbønnen i dag. Pakistans øverste religiøse organ, Pakistans Ulema Råd, har således opfordret til hellig krig, hvis USA angriber Afghanistan. Et sådant angreb vil være en terrorhandling, hedder det i en erklæring fra rådet.»det er alle muslimers pligt at beskytte de muslimske lande og muslimer. Pakistans befolkning og præsteskabet vil ikke tillade USA at ødelægge Pakistans og Afghanistans interesser og identitet,«hed det videre. Da de mere yderligtgående islamiske kræfter ifølge flere eksperter står stærkt i de militære geledder, er det samtidig usikkert, om general Musharraf har hele landets magtfulde militær bag sig, og derfor kan krisen i værste fald destabilisere Pakistan i en sådan grad, at de ekstreme islamiske grupper kommer til magten. Dermed vil verden for første gang stå over for det, der længe har været et skrækscenarie i vestlige hovedstæder, og som især har været frygtet, siden Pakistan i 1998 blev erklæret atommagt: Et islamisk styre der råder over nukleare våben. radikale islamiske kræfter står i Pakistan. Men en meningsmåling, der blev offentliggjort onsdag, viste, at to tredjedele af Pakistans befolkning mener, at Pakistan skal stille sig på Afghanistans side - og ikke på USAs. USAs ambassadør i den pakistanske hovedstad, Islamabad, Wendy Chamberlin, har sagt, at USA er fuldt ud klar over den følsomme balance mellem forskellige kræfter i Pakistan. Der er flere forskellige grunde til Pakistans skepsis over for at støtte USAs angreb på Afghanistan, hvor den amerikanske krigsmaskine efter alt at dømme dels vil straffe det islamiske terrornetværk under Osama bin Laden for terrortragedien i New York og Washington, dels vil straffe det afghanske Taleban-styre for at give husly til Osama bin Laden. For det første er de fleste pakistanere ikke bare muslimer ligesom befolkningen iafghanistan. Mange pakistanere tilhører også den samme etniske gruppe som talebanerne, der i begyndelsen af 1990erne fik deres bevægelse, deres milits op at stå på koran-skoler i Pakistan og med økonomisk og anden støtte fra det pakistanske militær. For det andet er den anti-amerikanske holdning udbredt i den pakistanske befolkning. Det har den ikke mindst været, efter at USA - og alle andre vestlige lande - straffede Pakistan med økonomiske sanktioner i kølvandet på landets atomprøvesprængninger i Disse sprængninger - argumenterer pakistanerne - var jo et uundgåeligt resultat af, at Pakistans arvefjende, Indien, kort forinden havde testet sine a-våben og dermed officielt havde erklæret sig som atommagt.

4 ikke blevet bedre af, at USA siden har haft tralvt med pleje sin forbindelser med Indien, og at USA - igen lige som det øvrige Vesten - endnu en gang straffede Pakistan, da landets militær tog magten i oktober Dette - ublodige - kup var ifølge mange pakistanere en ren og skær nødvendighed, fordi landets skiftende civile regeringer var uduelige, korrupte og direkte truede Pakistans demokrati og økonomi. At militærregeringen under general Musharraf fortsat ikke har levet op til sine løfter om at genindføre demokratiet, er en anden sag, som selvfølgelig svækker militærstyret. Dels udadtil, hvor USA og de andre vestlige lande bliver bekræftet i deres kritik af kuppet. Dels - og langt mere alvorligt - indenrigspolitisk hvor de islamiske kræfter med politiske ambitioner har lettere ved at få tag i de 140 millioner pakistanere, der for størstedelens vedkommende lever i dyb fattigdom. med at hjælpe USA med at angribe Afghanistan er en dyb skuffelse over at være blevet ladt i stikken, efter at Pakistan under Sovjetunionens besættelse af Afghanistan i 1980erne var frontliniestat i USAs forsøg på at drive russerne ud.»mens Vesten bruger milliarder af dollar på at stabilisere lande i Øst- og Centraleuropa politisk og økonomisk efter Den Kolde Krig - og selv støtter Rusland for stabilitetens skyld - overlades Pakistan og landene omkring til sig selv. Og det er faktisk uretfærdigt i betragtning af, at det var her selve kampen for den frie verden blev ført,«som Pakistans ambassadør i Danmark, Salman Bashir, udtrykte det i et interview med Berlingske Tidende sidste år om Pakistans status som klassens slemme dreng. I det selvsamme interview nævnte ambassadøren også pakistanernes følelse af svigt med hensyn til Pakistans og Indiens årtier gamle konflikt om Kashmir. Pakistan kritiserer USA og dets vestlige allierede for lade hensynet til Indien og landets mere og mere attraktive marked stå over kampen for folkeretten og menneskerettighederne. Konkret henviser pakistanerne til, at Vesten intet har gjort for at føre de efterhånden resolutioner vedtaget af FNs Sikkerhedsråd om Kashmirs ret til selvbestemmelse ud i livet. Kashmir-konflikten og konflikten mellem Israel og Palæstina. I begge tilfælde er der tale om konflikter, der udløser vrede mod USA og mindre udtalt mod Europa fra verdens muslimer. Pakistan frygter nu med rette, at Indien skal presse på for at få USA til også at slå ned på det, Indien opfatter som islamisk terrorisme i Kashmir. Derfor spillede general Musharraf bevidst på Kashmir-spørgsmålet, da han sent onsdag i en tale til nationen bad befolkningen om at støtte beslutningen om samarbejde med USA. Præsidenten sagde, at Pakistan havde valget mellem to onder, men at landet ved at samarbejde med USA bedst kunne fremme Kashmirs løsrivelse.»de (Indien, red.) vil indgå i en alliance med USA for at få Pakistan stempelt som terrorstat. De vil skade vore strategiske interesser og Kashmir,«fastslog Musharraf, der refererede til den muslimske religionshistorie, hvori profeten Mohammed af nødvendighed indgik kompromisser. Om Pakistan på den måde kan få USA på sin side i striden om Kashmir er tvivlsomt - ikke mindst efter terrorbomberne mod New York og Washington. Til gengæld vil USA angiveligt lette de økonomiske sanktioner mod Pakistan, hvis landet er tilstækkeligt samarbejdsvillig i forbindelse med det forestående angreb på Afghanistan. Præsident Musharrafs problem er, at sådanne lettelser i sanktionerne, efter alt at dømme slet ikke er nok til at tilfredsstille Pakistans religiøse grupper.det er svært at vurdere, hvor stærkt demed pakistanske briller er situationen sleten tredje forklaring på Pakistans problemerder går på den måde en lige linie mellem

5 Original artikel Breve fra læserne Berlingske Tidende Sektion: 1._SEKTION Side ord Artikel-id: AY Original artikel Man har lukket øjnene i dårskab Hele den frie verden er medskyldig i tragedien i USA. I stedet for at lade sig vejlede af Marius Baars advarsel for 20 år siden i hans bog:»vesten må vælge - Kristendom eller Islam«, og at lade sig advare af de talløse terrorangreb mod Israel i mere end 50 år, så slentrer man videre i en behagelig søvn af humanisme, menneskerettigheder og tolerance og med et præsteskab, som utopisk prædiker sød forsoning mellem alle religioner. I dårskab har man lukket øjnene for islams krav om verdensherredømme, og man nægter at indse, at den dødstrussel, som Israel har levet med hver eneste dag siden 15. maj 1948, den er præcis den samme, som USA og alle vi andre stod over for 11. september. Khomeini, Arafat og bin Laden råber det samme, som araberne råbte i mere end 300 år efter Muhammed, mens de nedslagtede jøder og kristne i alle middelhavslandene, en terror, som først fik ende, da de kristne lande endelig tog sig sammen til modangreb, det samme råb, som tyrkerne råbte i 1896, 1908 og 1914, da de pinte den kristne armenske befolkning til døde under råbet:»til kamp for Allah!«. Som et palæstinensisk slagord lød for et par år siden: I dag slagter vi lørdagsfolket (jøder), i morgen slagter vi søndagsfolket (kristne). Osama bin Laden har gang på gang proklameret hellig krig med terror, først og fremmest med selvmordsbombere, mod Israel og Vesten, men skønt USA og andre i mange år har vidst, at bin Laden opholdt sig beskyttet iafghanistan, så har man ikke tilintetgjort hverken ham eller hans hælere. Og Arafat belønner man med fredspris, skønt han viser sit sande ansigt ved et PLO-charter, der fra ende til anden er opfordring til terror mod Israel. Læs det selv. Vore egne politiske topfolk har ikke holdt sig tilbage for med araberne/muslimerne at stemple USA som»den Store Satan«, alt imens de har travlt med at lukke alle de»søde små ræve«ind i vort land som såkaldte flygtninge eller under dække af andre kælenavne. Enhver muslimsk indvandrer er en potentiel terrorist. Se biler smykket med palæstinensisk flag på Københavns gader og hør en palæstinensers erklæring om, at den grusomme terrorhandling var en sejr. Hvorfor bliver de ikke anholdt? Det er på tide, at vore toppolitikere omvender sig og indser, at vi alle er i samme båd som USA og vælger kristendom - eller har de allerede valgt islam?

6 Det er med chok og rædsel, at vi læser om den oppiskede hadstemning mod muslimer verden over og i Danmark i særdeleshed. Mogens Camre udtalte på Dansk Folkepartis landsmøde, at islam var ondskabens ideologi og satte lighedstegn mellem alle muslimer og terrorister. Ingen af de øvrige politikere tog afstand fra så dybt krænkende og forskruede udtalelser, der kun kan bygge på had. Nu er det pludselig blevet legitimt at true en del af den danske befolkning med»eliminering«, som Mogens Camre også gjorde i weekenden, og ingen lader til at hæve et øjenbryn, tværtimod. Nu, hvor danske muslimer bliver antastet på åben gade, unge kvinder bliver rådet til at lægge tørklædet, når de skal ud, og forretninger ejet af etniske minoriteter bliver smadret og ødelagt, vil vi på det skarpeste tage afstand fra denne direkte forfølgelse, der alene skyldes de danske politikeres imbecilitet. eller imod os? Det første chok kom, da man så de forfærdelige begivenheder fra New York i TV 11. september, over de mange døde, der ville blive, og over den usikkerhed, hele verden pludseligt befandt sig i. Det andet chok den aften fik jeg, da jeg hørte formanden for Palæstinensisk-Dansk Forening Shahnaz Diana Kontari Akache udtale sig i et interview. Hun var glad over angrebet på USA. Angrebet var i orden, hvis der var et budskab. Det var rystende at høre på hende efter igen og igen at have set disse rædselsfulde billeder og hørt den ene reportage efter den anden. I Berlingske Søndag tager næstformanden og et bestyrelsesmedlem for Palæstinensisk- Dansk Forening afstand fra disse udtalelser, og ovennævnte formand er imellemtiden trådt tilbage. Hun er, nævnes der, blevet fejlciteret, og udtalelsen er taget ud af sammenhæng. Efter min mening var der ikke noget at tage fejl af. Damen mente hvert ord, hun sagde. Når hun har trukket sine udtalelser tilbage og er trådt tilbage som formand, er det fordi hun er blevet tvunget til det af nævnte forening. Jeg tror næppe hun pludseligt har ændret mening. Hun bør forlade Danmark. I forbindelse med terrorangrebet truer en dansk imam USA med hævn (også ifølge Berlingske Søndag). Desuden håner han danske journalister og kommer med andre hadske udfald mod Danmark. Derfor er det topmålet af naivitet fra den socialdemokratiske politiker Hamid El-Moustis side at fortællle os, at imamen bare har fortalt sig og ellers er et godt menneske. På hvilken side står disse mennesker? Måske skulle man spørge som amerikanerne: Er I med os eller imod os? Det eneste, der herefter kan gøre indtryk på mig, er, hvis herboende muslimer træder åbent frem, fordømmer begivenheder i USA og desuden klart bekender sig til de demokratiske værdier i det danske samfund, som de har valgt at leve i. Det er et demokratisk systems ret og plig at forsvare sin levevis. Hvis ikke viljen til dette forsvar er levende og handlekraftigt, vil denne levevis ikke have mange chancer for at overleve. Det er ikke den anden kind, vi skal vende til! Churchill kaldte Danmark for»hitlers lille kanariefugl«, og hvis vi ikke havde haft Churchills kompromisløse holdnig over for nazismen og USAs afgørende intervention i Europa, så havde vi i dag været styret af nazister fra Berlin. Senere hed det»hellere rød end død«, mens blåøjede socialdemokrater med fodnote ved fodnote svækkede Danmarks position i Den Kolde Krigs tid, som Vesten, trods Socialdemokratiets dumheder, vandt. Og efter de ubeskriveligt onde terrorangreb 11. september, er der øjeblikkeligt

7 pladderhumanistiske danskere, der vil forsøge at forstå og næsten bortforklare det, der slet ikke kan forklares, nemlig navnløs terror. Bl.a. er det ikke rigtigt, at de muhamedanske landes fattigdom og undertrykkende systemer skyldes vestlig udbytning. Det er først og fremmest disse landes egen elite, der undertrykker, ligesom den muslimske kultur og tankegang har sin skyld. At ville hævne er nøjagtig lige så primitiv og formørket en tankegang, som terroristernes. Vi skal ikke have hævn, men vi har pligt til for alle menneskers skyld at bekæmpe det onde kompromisløst, uanset i hvilken skikkelse, det viser sig. Den kamp skal vi samles om, og Danmark må for alt i verden være med. Så kan vi sammen med»de andre«overleve, og verden blive bedre Per Borello Byvangen Græsted Forsvar demokratiet med alle midler Jeg læste 16. september en artikel om den palæstinensiskfødte imam Ahmad Abu-Laban, hvori han udtaler sig om terroangrebet i USA, Talebanstyret og de danske journalister. Han sagde bl.a., at der vil blive gjort gengæld, hvis USA foretager et uberettiget angreb mod Afghanistan. Jeg blev så gal, da jeg læste det! For hvis det viser sig, at det er Osama bin Laden og Talebanstyret, der står bag, er det ikke uberettiget angreb! Egentlig tror jeg ikke, at USA ville lave et lignende angreb, da de er for civiliserede til at slå mennesker ihjel og så juble bagefter. Vi jubler jo heller ikke, når vi hører om rædsler i andre dele af verden! Jeg forstår ikke, at en mand som Ahmad Abu-Laban bor i Danmark eller i et hvilket som helst andet demokratisk land. Hvis det virkelig er så forfærdeligt at leve i et demokrati, kan han da bare rejse! Der er jo ingen, der tvinger ham og andre med samme holdninger til at blive her! Jeg kan godt blive lidt forarget over, at Danmark huser en mand, som Ahmad Abu-Laban. Jeg er godt klar over, at der er ytringsfrihed i Danmark, men det er for meget, at han skal have lov til at fremkomme med sådanne udtalelser. Jeg kan også godt forestille mig, at han er i stand til at opildne sine tilhængere til at gøre oprør. Det er han allerede godt i gang med. Og jeg kan også godt blive meget bekymret for fremtiden. Jeg er 16 år, og har ca. 60 år tilbage af mit liv. Jeg har ikke tænkt mig at bruge de 60 år på at diskutere, hvorvidt demokratiet skal bevares i mit eget land og i den vestlige verden. Det er for mig en selvfølge. Jeg, der anser mig selv som et normalt tænkende mennesker, vil ikke ligge under for diktatur, f.eks. i form af et Talebanstyre. At man så kan hjernevaskes til at tro på, at demokratiet og den frie presse er af det onde, er en sag, som må bekæmpes med alle midler! De voldsomme terrorangreb mod USA har fået den vestlige verden til at indse, at vi overhovedet ikke har noget effektivt forsvar mod angreb fra de terrororganisationer, som åbenbart nu for alvor stræber efter at knuse Vestens centrale institutioner og beslutningsstruktur. Forsvarsminister Jan Trøjborg har påpeget, at et passagerfly, lastet med 100 tons brændstof, som med 900 km/t flyves ind i en stor bygning, har større ødelæggelseskraft end noget eksisterende missil. Kemiske og bakteriologiske våben er tilgængelige for flere af verdens såkaldte slyngelstater, og vi må se i øjnene, at den verdensomspændende konflikt, som dele af den mere radikale muslimske verden ønsker, kan ramme hvor som helst på kloden, fordi fjenden let kan etableres inde i vore lande. I den risikofyldte og truende situation, vi alle føler efter det islamisk-fundamentalistiske overfald på USA, har økonomiminister Marianne Jelved foreslået en ophævelse af Danmarks retlige forbehold mod Maastricht-traktaten. Marianne Jelved vil have fælles europæisk offentlig anklager, fælles strafferet og et europæisk forbundspoliti. Det er vel forståeligt, at også regeringens medlemmer går i panik, når det pludselig viser sig, at trusselsbilledet i verden er helt anderledes end det, de har gået og fortalt os, men Marianne Jelved og Co. bør ikke undskyldes, for de

8 besidder et stort embedsapparat og mange rådgivere, som kunne bidrage med en seriøs analyse af, hvad der kræves for at forebygge terroroverfald. Allerede for to år siden advarede eksperter i Ugeskrift for Læger, at der herhjemme ikke var og fortsat ikke er et reelt beredskab, som kan håndtere følgerne af kemisk eller bakteriologisk terrorangreb. Kan vi mon ikke gøre det lidt bedre? USA har et forbundspoliti. Det hjalp ikke til at forebygge katastrofen i New York og Washington. Hverken FBI eller CIA eller det samlede amerikanske forsvarsapparat - verdens største - formåede at forebygge en samling fanatikeres afsindige overfald. Kun ved at decentralisere ansvaret og ved at sikre det enkelte samfunds indre sammenhæng og samhørighed kan vi genskabe sikkerheden. Schengen-aftalens bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem politikorpsene er fint nok, men vi må genindføre grænsekontrollen - ja, vi må fremover forstærke den kraftigt som et ganske simpelt led i et større og multifacetteret anti-terror beredskab. De danske støtter Engagement: De danske støtter Politikere på den danske højrefløj var i 1980'erne med til at støtte de islamiske bevægelser i Afghanistan - blandt de mest aktive var Venstres næstformand, der selv tog til landet med en pose penge af Kim Kristensen Information Side ord Artikel-id: Y Mens den danske højrefløj i dag kritiserer islamiske fundamentalister - og terrorgrupper - hjemmehørende i Afghanistan, så var der engang, da den selv samme fløj var med til at støtte de islamiske bevægelser i Afghanistan. Den Konservative udenrigsordfører, Per Stig Møller, kaldte mujahedinerne - eller de hellige krigere - for»frihedskæmpere«. Og Lars Løkke Rasmussen fra Venstre, der senere er blevet partiets næstformand og amtsborgmester i Frederiksborg Amt, tog på hesteryg ind i Afghanistan for at aflevere kroner til mujahe-dinbevægelsen. Den Danske Afghanistankomité blev dannet, Landsinitiativet Sovjet ud af Afghanistan så dagens lys i 1984 og engagerede sig, ligesom Venskabsforeningen Danmark-Afghanistan, i kampen mod det kommunistiske styre i Kabul.»Krigen i Afghanistan er et folks overlevelseskamp,«sagde de konservatives udenrigsordfører Viggo Fischer under en folketingsdebat om Afghanistan i 1986.

9 »Det drejer sig om, hvorvidt et årtusindgammelt kulturfolk skal bestå, om afghanerne selv skal kunne indrette deres samfund, som de selv vil, eller landet skal tvangsomdannes til en ny Sovjetrepublik,«fortsatte Fischer, som samtidig var formand for Afghanistankomitéen. Og Venstres ordfører, Bjørn Elmquist, sagde under samme debat, at»de folk, der bor så mange tusinde kilometer herfra, skal vide, at de i deres berettigede krav om selvstændighed, selvbestemmelse og respekt for menneskerettighederne har fuld støtte fra dansk side.«i 1988 besluttede regeringen for første gang at give direkte støtte til områder iafghanistan, der blev kontrolleret af mujahedin. Overlæge Jørgen Røjel fra Afghanistankomiteen fik 5,8 mio. kroner til at få et feltlazarat på plads. Samme år lavede en række politiske ungdomsorganisationer fra den borgerlige fløj deres eget Skoleprojekt Afghanistan i protest mod den traditionelle Operation Dagsværk, som det år indsamlede penge til den sydafrikanske modstandsbevægelse ANC. Ungdomsorganisationerne og en komité med blandt andre Fremskridtspartiets Pia Kjærsgaard samlede kroner ind til bygningen af en kønsadskilt drenge- og pigeskole i den mujahedinkontrollerede Logar-provins. Pengene blev afleveret til mujahedin iafghanistan af en delegation under ledelse af landsformanden for Venstres Ungdom, Lars Løkke Rasmussen. Samme Lars Løkke Rasmussen blev ved tilbagekomsten til Pakistan anholdt af politiet og sigtet for voldtægt og mordet på en kvindelig antropolog, der havde boet på samme hotel i den pakistanske grænseby Peshawar. Selv om politiet løslod den da 25- årige Lars Løkke Rasmussen, blev sigtelsen opretholdt på en mistanke om, at der kunne være en forbindelse mellem Lars Løkke Rasmussens mission i Afghanistan og kvinden. Kvinden var kritisk over for den fundamentalistiske drejning i modstandsbevægelsen. Danske læsere af blandt andet Se og Hør kunne derfor i 1988 se billeder af Lars Løkke Rasmussen iafghanistan med landets traditionelle hovedbeklædning pakul, kaftan og Kalashnikov:»Han afprøver en af partisanernes Kalashnikov-maskinpistoler,«lød en af billedteksterne. Venstres næstformand siger i dag:»den ondskab, det land stod overfor, var meget voldsom. Så det var den rigtige side at stille sig op på. Og jeg var bevidst om, at det gjaldt om at finde de mest moderate kræfter på den side af linjen, hvor vi stod. Men jeg siger ikke, at jeg oplevede det som nogle gennemdemokratiske bevægelser, som ville indføre ligeløn i den første regeringsperiode. Jeg vidste godt, at i virkelighedens verden var der flere nuancer.«skoleprojekt Afghanistan støttede således den lille og forholdsvis moderate muhajedingruppe Den Nationale Befrielsesfront, som dog indgik i den fælles muhajedinregering, som blandt andet talte den radikale fundamentalistiske muhajedinleder Gulbuddin Hekmatyar, der efterfølgende vandt den interne magtkamp i Afghanistan - for siden at blive efterfulgt af Taleban-styret.»Men måske kunne vi have forhindret, at forholdene udviklede sig anderledes, hvis vi havde udvist et større engagement i Afghanistan, også efter Sovjetunionens tilbagetrækning,«siger Lars Løkke Rasmussen. Mod tvangsomdannelse Danske penge Sigtet for mord Verdens nuancer 3 artikler debat Berlingske Tidende

10 Sektion: 1._SEKTION Side ord Artikel-id: AY Original artikel Alkoholafgifter og grænsehandel Det er almindeligt anerkendt, at danskernes grænsehandel i Tyskland er et betydeligt problem på grund af både mistede afgiftsindtægter i statskassen og reducerede indtægter - og dermed skattegrundlag - hos de danske virksomheder. Desuden er det både økonomisk og miljømæssigt uheldigt, at afgiftsforskellene medfører en betydelig og uhensigtsmæssig trafik begge veje - danske virksomheder bringer varer sydpå, og private danskere henter varerne hjem igen. Hér spiller forskellene i de danske og de tyske alkoholafgifter en betydelig rolle. Regeringen har igennem flere år analyseret situationen samtidig med, at man har lyttet til brancheorganisationernes argumenter. I to omgange er man nået frem til, at det vil være hensigtsmæssigt at sænke spiritusafgiften. Det er et fornuftigt sted at starte, både fordi alkohol i spiritus beskattes ca. fem gange så højt som alkohol i vin og øl, og fordi indgrebet er økonomisk overskueligt. En nedsættelse, som foreslået af to skatteministre, vil fjerne en del af incitamentet til at spænde traileren for og drage sydpå. Hvorfor er det ikke for længst ført ud i livet? Selv om man kan beregne, at det isoleret set og i første omgang kan koste statskassen lidt at hente megen detailhandel med vin, spiritus og øl tilbage til Danmark, vil det vise sig totalt set at kunne betale sig. Totalt set vil sige, når man medregner de mange forurenende lastbiltransporter sydpå med varer og den tætte trailertrafik nordpå med blandede læs øl, vin, spiritus og alverdens andre varer, som det kan betale sig at købe med lavere moms, når man nu alligevel er der. Det er ikke et spørgsmål om at nå det inden udgangen af 2003, hvor 24-timers reglen udløber. Problemet er der i høj grad nu, hvilket Told & Skat kan bekræfte ud fra de kontroller, der er foretaget. Folk medtager ikke blot en enkelt flaske spiritus, de medtager kartoner - og de færreste bliver stoppet. Skulle sundhedsaspektet blive bragt ind i billedet i denne forbindelse, er det vor overbevisning, at danskerne ikke bliver mere drikfældige ved, at afgifterne bliver sat ned. Alkoholforbruget, målt på det afgiftsbelagte salg, har været stort set uændret i den seneste snes år trods adskillige afgiftsændringer. Det er derimod sandsynligt, at danskerne bliver mindre drikfældige, hvis afgifterne tilnærmes! Som det er i dag, henter man et ordentligt læs vin, spiritus og øl ad gangen for at»tjene«rigtig mange penge på den tillokkende og delvis forbudne frugt. Og når man nu har al den alkohol stående i garagen, skal den da også drikkes, inden den bliver for gammel - når garagen er fuld, bliver mangen en garageejer det også! Og afgifterne, detailhandlernes fortjeneste og skattebetalinger - ja, det bliver alt sammen på den tyske side af grænsen. Direktør, V.S.O.D. Udviklingsminister Anita Bay Bundegaard skriver i sit læserbrev i Berlingske Tidende 28. september, at Danmark ikke bidrager til undervisningen i de palæstinensiske selvstyreområder. Det er UNRWA, FNs organ for de palæstinensiske flygtninge, der ledes af danskeren Peter Hansen, ikke enig i. På UNRWAs

11 hjemmeside kan man bl.a. læse, at UNRWA er den primære udbyder af skoleundervisning i de palæstinensiske selvstyreområder med knap lærere, over elever og et budget på knap 80 millioner $ (2001). Hele UNRWAs undervisningsbudget på 167 millioner $ udgør over halvdelen af det totale budget på 310 millioner $. Samtidig kan man læse, at»the Agency s largest donors in 1999 were the governments of the United States, Norway, Sweden, Denmark, Japan and the European Union«. Det direkte bidrag fra Danmark var i $, og derudover var Danmark med i bidrag fra EU på $ og fra FN på $. Nogenlunde samme information kan man i øvrigt læse på Udenrigsministeriets hjemmeside, blot er informationerne her 6-8 år gamle. På den baggrund kan jeg ikke forstå, hvordan Bay Bundegaard kan påstå, at Danmark ikke bidrager til undervisningen i de palæstinensiske selvstyreområder og de andre steder, hvor UNRWA varetager undervisningen. Spørgsmålet, om de undervisningsmaterialer UNRWA distribuerer, har været diskuteret i bl.a. Tyskland og Italien nogen tid, bl.a. på grund af deres racistiske indhold og opfordringer til had. Det er min mening, at Danmark ikke bør bidrage til at udbrede racisme, og derfor vil jeg tillade mig at spørge, hvad udviklingsminister Anita Bay Bundegaard - som den ansvarlig minister i et af de primære donorlande - vil gøre ved denne situation. By- og boligminister Lotte Bundsgaard har i Berlingske Tidende kritiseret mig for ikke at stå ved aftalen med regeringen om næste års kommunale økonomi. Ministeren tager fejl. I Kommunernes Landsforening står vi ved aftalen. Når jeg har påkaldt mig ministerens vrede, skyldes det, at jeg har peget på nogle problemer omkring den del af aftalen mellem KL og regeringen, der angår en halvering af kommunernes udgifter til byggeriet af nye, almene boliger. Det gjorde jeg i øvrigt også under forhandlingerne med finansministeren i juni - men blev afvist. Allerede dengang pointerede vi over for regeringen, at det ville være en dårlig forretning for kommunerne at sætte gang i byggeriet her og nu, da aftalen om næste års kommunale økonomi først træder i kraft 1. januar. Hvorfor bygge nu, når det om fem måneder koste det halve? Efter aftalen var indgået, har en række kommuner over for KL tilkendegivet, at de, som vi havde frygtet, ville udskyde byggeriet af nye boliger. Det gjorde vi regeringen opmærksom på, og selv om by- og boligministeren i første omgang afviste at gøre noget ved sagen, har hun siden ændret holdning og fremrykket de ændrede finansieringsregler. Det er kommunerne tilfredse med, men vi finder det helt uhørt, at regeringen samtidig har valgt at sende regningen for fremrykningen tilbage til kommunerne i form af et lavere bloktilskud. Det er klart i strid med aftalen mellem KL og regeringen, som netop bygger på, at det skal være billigere for kommunerne at finansiere boligbyggeri. Konsekvensen af regeringens beslutning bliver, at alle landets kommuner straffes, fordi den samlede kommunale økonomi nu skal belastes af de tilsagn, en del kommuner allerede har givet for boligbyggeri i dette efterår. Det er helt urimeligt set i lyset af forhandlingerne mellem KL og regeringen i juni, og det ville have klædt regeringen at stå ved den aftale, vi indgik dengang. Der er nu udsigt til en ekstraregning til landets kommuner, der ifølge By- og Boligministeriets egne skøn kan løbe op i ca. 300 mio. kr. Ligesom by- og boligministeren ser vi også gerne, at der bliver bygget flere boliger i Danmark. Men by- og boligministeren må se i øjnene, at ekstraregninger ikke udløser flere nye boliger med kommunal støtte.

12 Det er rystende at erfare, hvordan de fundamentalistiske muslimer, som efterlever Koranens ord bogstaveligt, tyranniserer befolkningen i Afghanistan, og det er foruroligende at tænke på, at der i deres idealisme er indbygget en intolerance samt en ret til at nedkæmpe enhver, der generer dem og i deres øjne er urene. Der er her skabt en grobrund for blind terrorisme, hvor midlet helliger målet. Den danske regering har tilsyneladende end ikke overvejet konsekvenserne af den indoktrinering, der foregår i Danmark - her tænkes specielt på de muslimske privatskoler. Regeringen vedkender sig ikke ansvaret for at værne om det danske demokrati, og den forsøger ikke at minimerer risikoen for blodige terrorhandlinger -»hellig krig«- i fremtiden. Det kan sammenlignes med, at såkaldt kristne børn bliver indoktrineret til at mene, at alene de, der bærer et kors, og som kan deres katekismus forfra og bagfra, er rene, og at de skal være parate til et»helligt korstog«, hvor alle»hedninge«skal fordrives eller dræbes. Det er nu, at politikerne må handle, og i bedste fald må man håbe på, at de mere moderate muslimer støtter et projekt, hvor den systematiske hjernevask af muslimske børn stoppes. Politikerne bør indføre et obligatorisk fag i folkeskolen, som omhandler emnerne: humanisme, filosofi, etik og verdensreligionerne. De skoler, som ikke vil acceptere dette fag, men fortsætter den intolerante indoktrinering, må kunne lukkes, dels ved at de fratages det økonomiske grundlag, dels ved at man forbyder indmeldelser af elever. Derved kan man også få inddraget de muslimske familier og få dem til at påtage sig et ansvar for, at deres børn kan lære at respektere vort demokrati og komme til at fungere i det danske samfund. Det er dog et skrækkeligt portræt af Dronningen, som er kommet på de nye 10- og 20- kronemønter. Det kan man ikke være bekendt, hverken over for Dronningen eller over for borgerne, som i mange år fremover daglig skal se på dem. Dronningen kan desværre i kraft af sin position ikke tage til genmæle, men det kan vi andre på Majestætens og egne vegne. Værst af alt er den hovne og arrogante holdning, som den ansvarhavende for makværket lagde for dagen ved interviewet i TV, hvor han udtalte:»hvad er smukt, og hvad er grimt?!«. Jeg har ikke truffet et eneste menneske, hvis mening er til fordel for de nye mønter, og hvis den ansvarhavende hos Den Kongelige Mønt har så svært ved at skelne imellem, hvad der er smukt og direkte nedladende og uskønt, burde han snarest finde sig et andet arbejde. IKEA har i mange år markeret sig ved at udbrede pænt design til rimelige priser. Nu har man valgt også at markere sig ved målbevidst at ville afskaffe danske traditioner, tilsyneladende til stor overraskelse for koncernens egne ansatte. Jeg skal ikke blande mig i IKEAs beslutningsprocesser, men eftersom jeg i mange år har betragtet mig som en del af IKEAs familie, nemlig som medlem af den klub, der på IKEA-dansk hedder»ikea Family«, må jeg være berettiget til at kommentere den nye kurs. Og her mener jeg, at hvis ikke der er plads til danske traditioner i IKEAs familie, så er det

13 i hvert fald ikke en familie, jeg vil være medlem af. Derfor har IKEA nu fået mit medlemskort retur. Den voldsomme terror taget i betragtning er det måske ikke det rette tidspunkt for denne henvendelse, men livet skal jo trods alt gå videre, og for mig vil det være en stor hjælp hertil, hvis Berlingske Tidende kunne bringe et par mere muntre billeder af de to alvorstyngede herrer Claes Kastholm Hansen og Lars Hedegaard, som, efter billeder og tekst at dømme, synes at skulle bære alle denne verdens genvordigheder på deres skuldre. Jeg forlanger ikke billeder udført af den geniale galning Lars Andersen, selv om det ville løfte humøret et par grader. Et par billeder med en Mona Lisask antydning af et smil ville være meget tilfredsstillende. Og da jeg nu alligevel er»på«, vil jeg benytte legligheden til at sende DSB en påmindelse om det sig hastigt nærmende løvfald og de dermed følgende mange blade på skinnerne. Kom i gang! Kom så Danmark! Endelig kan man opleve en helhjertet indsats af Danmark. Godt gået, Poul Nyrup Rasmussen. Nu mangler vi lige en afskaffelse af de fire EU-forbehold, så vi kan komme i gang med en helhjertet EU-indsats. De skal væk, inden Danmark overtager formandskabet. Nu må det være slut med, at Danmarks udenrigspolitik styres af Holger K. Nielsen og Pia Kjærsgaard SkovlundeAndré d'auchampvin og Spiritus Organisationeni DanmarkUNRWA er uenig med BundegaardLars MichlerFuglebakken FrederiksbergRegeringen gørdet dyrere at byggeanker BoyeBorgmester, formand for KL (S)Stop hjernevaskaf muslimske børnkurt CharlemanFuresøvej VirumUskønne mønterpeter RüttStengade HelsingørUd af IKEA-familienJens Olaf Pepke PedersenMosevej AllerødØnske og påmindelseleif L. KristiansenHyacintvej EspergærdeTage AndersenStensbyvej 12 Billedtekst: Dagens Danmark: En pause fra kontorarbejdet på Christiansborg.Foto: Ulrik Jantzen Original artikel Debat: Integration: Terrorismen må ikke sejre af Taner Yilmaz, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet Jyllands-Posten Sektion: JP_København Side ord

14 Artikel-id: Y Den 11. september vandt det onde en stor sejr. Ikke bare fik terrorister succes med store dele af deres terrorangrebsplan mod USA. Nej, de fik også lov til at påvirke vores menneskesyn. Skal de have lov til det? Er det ikke nok, at de har taget menneskers liv og givet familier ar på sjælen, som aldrig vil heles? Er det ikke nok, at de har gjort os mindre trygge i hverdagen? At de har påvirket aktiekurserne og fly over hele verden? Skal de også have lov til at så splid mellem muslimer og ikkemuslimer. At sætte en stopper for integrationen mellem etniske grupper i det danske samfund? Gu' skal de ej! En lille gruppe menneskers forkastelige handlinger må ikke få lov til at skabe større kløfter mellem danskere og etniske borgere, mellem muslimer og andre trosretninger. De må ikke afføde en krig mellem religioner. Mellem vestlig, kristen kultur og islam.undgå forveksling Selv om alt tyder på, at det var muslimer, der stod bag terrorangrebet på USA, er det ikke den muslimske verden, vi skal bekæmpe. Vi må ikke forveksle få muslimske fanatikere med den majoritet af muslimer - mig selv inklusive - som deler den demokratiske verdens værdier som demokrati, menneskelighed, tolerance, respekt for menneskeliv og forskellighed. Men det får de lov til. Lidt hjulpet på vej af opportunistiske partier på den yderste højrefløj og et par såkaldte terroreksperter, der fylder spalteplads og TV-skærme med ord om, at Danmark er paradis for terrorister. Måske så du tirsdag den 25. september om aftenen det gruopvækkende program om livet i Afghanistan under Taleban-styret, hvor muslimer med religionen i hånden bryder med alle almenmenneskelige værdier. Hvor kvinder ikke må arbejde, og henrettelser er folkeunderholdning. Ingen muslimer, jeg kender, deler deres fanatisme. Ikke engang tilnærmelsesvis kan vi sætte os ind i deres verdenssyn. Tværtimod var vi rystede, da enkelte taktløse og ekstreme indvandreres og flygtninges glædesudbrud tonede frem på TV-skærmene i dagene efter terrorangrebet. Vi forstod heller ikke, hvordan nogen kunne finde det spinkleste strå af glæde over det skete. Og alligevel bliver vi nu som muslimer, indvandrere og flygtninge skåret over en kam med de selv samme mennesker. Det gør ondt. Ikke bare i hverdagen, men især fordi vi dermed giver terroristerne endnu et trofæ til sejrshylden i stedet for at styrke det sammenhold, som er det eneste positive, der er kommet ud af tragedien - sammenholdet mod vores fælles fjende: Terrorismen.Vi var rystede Billedtekst: Folkene bag terrorangrebet på World Trade Center (billedet) skal ikke have succes med også at ødelægge integrationen og forståelsen mellem muslimer og vestlig, kristen kultur, skriver Taner Yilmaz (S). Arkivfoto: AP Photo/Gulnara Samiolava. Stjernetræf ved isdesserten

15 Ishockey: Stjernetræf ved isdesserten Stanley Cup er hovedretten, men med vinter-ol tilbage på amerikansk grund er der lagt op til, at ikke mindst de amerikanske NHL-stjerner får hænderne fulde i denne sæson, der med mange spillerrokader lægger op til mulige magtforskydninger i de to turneringshalvdele. af Lars Fink Politiken Sektion: Sportmagasinet Side ord Artikel-id: Y Når den nordamerikanske ishockeyliga, National Hockey League (NHL), slår portene op til isarenaerne over det ganske kontinent til endnu en sæson på onsdag, er det samtidig en sæson, hvor fokus en sjælden gang må deles. Siden vinter-ol i Nagano for tre år siden, da de professionelle NHL-stjerner for første gang deltog i kampen om guld, vil den fremtidige opmærksomhed hvert fjerde år være delt for en stor del af ligaens bærende stjerner. Størstedelen af favoritnationernes trupper til OL næste år i Salt Lake City består nemlig af spillere, der tjener deres daglige brød hos NHLs 30 hold, fordelt på 24 US-amerikanske og 6 canadiske. Desuden står de bærende nationer i NHL, Canada og USA, i OL-sammenhæng over for nogle udfordringer, der gerne skulle løses tilfredsstillende, så nationalmandskabernes ishockeyrenommé ikke lider skade. For Canadas vedkommende vil det næste år, når Salt Lake City med åbningsceremonien 8. februar indleder de 19. vinterolympiske lege, være præcis 50 år siden, canadierne bragte guldet i hus. Ikke siden 1952 i Oslo er det lykkedes canadierne at træde øverst på podiet, og det smerter i et land, der betragter sig selv som ishockeysportens vugge. Var fjerdepladsen en fiasko for canadierne, var det intet at regne imod USAs underpræstation i Solens Rige for tre år siden. Holdet vandt kun en enkelt kamp. En smertefuld oplevelse, når nu USA betragter sig selv som den stærkeste ishockeynation i verden skarpt efterfulgt af canadierne. Men da OL blev placeret i Salt Lake City, blev det også en kendsgerning, at det er første gang siden 'The Miracle On Ice', at vinter-ol afvikles i 'God's Own Country'. Miraklet på isen er nemlig den betegnelse, amerikanerne bruger om ishockeyturneringen ved OL i Lake Placid i 1980, da en optrappet Afghanistan-krise gjorde sit til, at symbolikken lå lige for, da USAs hold bestående af unge collegeknægte i bedste David-stil destruerede den statsprofessionelle Goliat fra Sovjetunionen med klassekeeperen Tretjak i buret og vandt guldet i den - i bogstaveligste forstand - kolde krig. Nu er OL tilbage i USA, og offentligheden forventer store ting af hjemmeholdet, der så småt er i gang med at samle en slagkraftig styrke. Men inden det når så vidt, skal den lange vej mod det voldsomme, ja, nærmest vulgære, Stanley Cup-trofæ indledes. Et trofæ, canadiske hold har kæmpet om siden 1893, men selvom NHL konstituerede sig selv i 1917, så regnes turneringen først for alvor som værende startet i 1924, da de første USamerikanske hold trådte ind i turneringen.

16 Vejen til Stanley Cup går for de 30 hold fordelt på to conferences gennem en 82- kampe lang regulær sæson. Herfra går de i alt 16 mandskaber (otte fra hver conference) til et slutspil, hvor der spilles bedst af syv kampe i ottendedels-, kvart- og semifinalerne, inden vinderne af Western og Eastern Conference på et i Danmark så uhørt ishockeytidspunkt som maj/juni udkæmper slaget om Stanley Cup. Sidste år trak lavinen fra Denver, Colorado Avalanche, det længste strå, da de i syvende og sidste finaleopgør besejrede New Jersey Devils, og der er ingen tvivl om, at disse to hold vil være at finde langt fremme igen i år. Men traditionen tro har den såkaldte offseason været en travl periode, hvor alle hold har forsøgt at styrke sig mest muligt. Et eksempel på hvorledes ambitionerne kan råde, når karrieren er ved at gå på hæld, er den tjekkiske supermålvogter Dominik Hasek. I The Motor City synes Detroit Red Wings med ét at have både dybde og kvalitet i truppen til i hvert fald at skabe en alvorlig forhindring for dem, der vil hele vejen til finalerne. Ud over Hasek er det nemlig lykkedes mestrene fra '97 og '98 at få fat i de kontraktløse forwards Luc Robitaille og veteranen Brett Hull, der for alvor kan vise sig at være det krydderi, der løfter holdet omkring kaptajn Yzerman og den svenske forsvarskrumtap Nicklas Lidström og fører dem helt ind i topkampen i Western Conference. Men selv Hasek er ingen garanti for succes i den hårdt opspændte Western Conference, hvor konkurrencen om finalepladsen synes ekstremt hård. Under alle omstændigheder vil de regerende mestre fra Colorado gerne tale med i kapløbet. Holdet er dog umiddelbart svækket i forhold til sidste års succesfulde sæson, da den komplette og stærke svenske center Peter Forsberg har valgt at give sin skadesplagede krop pause på ubestemt tid. Men det er til gengæld lykkedes for Avalanches ledelse at få nye kontrakter i hus med holdets vigtigste akse, sidste sæsons most valuable player, Joe Sakic, forsvarsklippen Rob Blake og slutspillets MVP Patrick Roy, lavinens ankermand i målet. Derudover synes Dallas Stars og St. Louis Blues at være de bedste bud på toppositioner vestpå. Begge hold har rystet posen godt og grundigt og skiftet ud på vigtige pladser. Som outsidere skal nok især nævnes californiske San Jose Sharks. Vendes blikket mod den østlige conference er det dog sværere at få øje på de store favoritter. Umiddelbart er djævlene fra New Jersey et godt bud, mestrene fra 2000 og finalisterne fra sidste sæson, er et godt organiseret kollektiv, der især er båret oppe af et fantastisk forsvar med den hårde hund Scott Stevens som foregangsmand. Alligevel synes holdet svækket, da man har sagt farvel til russeren Alexander Mogilny, der sidste år nettede hele 43 gange. Mogilny er søgt mod nord og kalder nu Toronto Maple Leafs for sit hjem. Netop Maple Leafs kunne være et bud på en topplacering, nu da det lykkedes holdet at få holdets bærende center, svenskeren Mats Sundin, til at acceptere en ny kontrakt. En slutspilsplads burde være sikker med den øgede scoringstrussel i Mogilny, men spørgsmålet er, om holdet har dybden til at gå hele vejen. Dertil synes The Flyers fra Philadelphia langt bedre rustet. Holdet har hentet Jeremy Roenick i Phoenix, og samtidig er den tjekkiske wing Jan Hlavac kommet fra New York Rangers i bytte for superstjernen Eric Lindros, der valgte at sidde over hele sidste sæson pga. lønstridigheder. Desuden har Flyers slået kløerne i den eftertragtede tjekke Jiri Dopita, der var regnet for den bedste spiller i verden uden for NHL. Men før Flyers kan lade sig hylde som vinder af Eastern Conference, er der ud over Devils og Maple Leafs også lige Capitals fra hovedstaden Washington. Efter flere solide sæsoner i træk og en finaleplads i '98, der forblev uforløst, står holdet fra DC bag den mest kontroversielle spillerhandel i sommerpausen. Jaromir Jagr valgte nemlig efter 11 sæsoner at sige farvel til Pittsburgh Penguins og skifte sit faste

17 rygnummer 68 (til minde om den tjekkiske opstand mod Sovjet) til en ny spilledragt. Jagr er ikke en hvem som helst i ishockeysammenhæng. Jagr er de sidste fire sæsoner den spiller, der har scoret flest point (mål-assists) i den regulære sæson, og det, at Capitals kan påregne at sætte tal lignende de 52 mål og 69 assists, Jagr scorede sidste år, ind på kontoen, kan gøre hele forskellen. I New York var sidste sæson endnu en grim oplevelse for The Big Apples 'rigtige' hold - Rangers - på trods af man havde hentet den aldrende Messias fra triumfåret i 1994, Mark Messier, tilbage. Nu sættes liden til Eric Lind-ros, man håber den skadesplagede tankcenter kan være med til at vende modgangen og i det mindste få Rangers med i et slutspil igen for første gang siden '97. Newyorkerne er så småt på vej tilbage til hverdagen oven på de tragiske begivenheder omkring World Trade Center 11. september. Og en del af en så normal rytme, som det er muligt at falde ind i efter så traumatiske oplevelser, vil være, at hockeyelskende i vanlig tusindtallig skare vil strømme til Madison Square Garden. Her vil de håbe på, at Rangers' rytme fra de seneste år er brudt, og The Blueshirts igen er med, der hvor navnet og myten hører hjemme, i slutspillet, men det kræver en Eric Lindros fit for fight. Det 'forkerte' New York-hold, Islanders, der holder til i Uniondale små 40 kilometer fra Manhattan, synes at være holdet, de ishockeyglade newyorkere skal sætte deres lid til. I årets hidtil dyreste handel har holdet hentet russiske Alexei Yashin i Ottawa på en tiårig kontrakt til cirka 720 mio. kr. Yashin rundede sidste år 40 scoringer, og det vil uden tvivl kunne ses på tabellen, hvor Islanders de seneste år har sumpet rundt i bunden. I juni måned er vi meget klogere, men en ting er sikker, den ishockeyturnering ved OL i Salt Lake City, som vi danskere kan følge på landsdækkende tv i februar, vil uden tvivl være domineret af spillere fra NHL, uanset om guldvinderne hedder USA, Canada, Sverige, Rusland, Tjekkiet, Finland eller Slovakiet.CANADISK SMERTEMONSTERTURNERINGJAGR I HOVEDSTADENTROEN PÅ LINDROS Billedtekst: Da sensationen var godt på vej: USA har scoret mod Sovjet i OL-semifinalen i Lake Placid 1980, der endte 4-3 til værterne, og det unge amerikanske mandskab fuldbyrdede triumfen ved at besejre Finland i den sidste kamp. Sovjets målmand Myshkin, der afløste berømte Tretjak efter 1. periode, hænger forståeligt lidt med hovedet. Skal NHL-stjernerne fra enten USA eller Canada have succes i Salt Lake City 2002, kræver det guld igen. - Foto: Sven Simon 4 artikler Debat: Så er krigen i gang af Mikael Laugesen, Gl. Landevej 27 C, Stubbekøbing Jyllands-Posten Side ord

18 Artikel-id: Y SÅ ER KRIGEN i gang i Afghanistan, Amerika med de britiske øer og andre allierede. Det er trist, at terroren får de konsekvenser. Bin Laden er terrorist, når han bomber uskyldige. Amerikanerne er ikke terrorister, men bomber også uskyldige! Hvad er forskellen? At der døde mange mennesker i USA er trist, men hvorfor fortsætte krigen ved at slå flere ihjel? I dagliglivet kender vi ordet mobning. Mobning er et udtryk for, at man skal hævde sig selv i forholdet til dem, man mobber. Når de tunge drenge mobber, kalder man det teror eller krig! Vi lærer, at man skal ignorere mobning, når man bliver mobbet, så går det over, og vi er opdraget til at vende den anden kind til, lad dig ikke genere af, at nogen kalder dig dum eller andet. Hvorfor gælder det ikke USA og støtterne af angrebet? Vold avler vold. Tryk avler modtryk. Helt ærligt, hvad har vi gang i? Taleban-styret angriber jo bare igen, og det kan fortsætte, til der kun er ét menneske på jorden. Angrebene på bin Laden er opfordring til fortsat terror. De ca mennesker, der døde 11. september, er mange mennesker, men vi slår mennesker ihjel om året i Danmark. Det er de fostre, der bliver til aborter! Lad os skabe fred i stedet for krig. Vi tænker kun tilbage på 11. september. Men den krig, der berører hele verden, har været i gang i mange år. Amerikanerne har tidligere bombet for at få ram på Osama bin Laden, og det er vel naturligt, at de slår igen. Det eneste, der sker, er, at krigen optrappes! Bombemål Afghanistan: Grøn tv: Når reality overgår reality I stedet for at se på unge, som snakker om ingenting, fore-trækker seerne nu at se nogle billeder, som viser ingenting af Kristen Bjørnkjær Information Side ord Artikel-id: Y Realiteternes tv har afløst reality-tv som seermagnet. I stedet for som i Big Brother at se nogle unge, som snakker om ingenting, foretrækker seerne nu at se nogle billeder, som viser ingenting - i realiteten. Det ingenting, som vises igen og igen, er en grøn skærm med nogle lysende pletter, der bevæger sig i forhold til nogle andre lysende pletter, som også bevæger sig. Seertal, som Gallup har målt for søndag aften, viser, at fulgte ingenting-udsendelserne på DR 1, svarende til en share på 24 procent, mens hele fulgte med på TV2 (Share står for markedsandel. red.) Samme aften registreredes for Big Brother på Tv Danmark seere, hvilket stationen selv anser for rimeligt. Serien ses på gode aftener af op til Førstudgaven af Big Brother blev imidlertid set af op til en halv million seere. Optagelserne med grøn skærm skal vise krigen i Afghanistan, men krigen ser man i øvrigt ikke noget til. Det må man nemlig ikke for dem, der styrer krigen. Til gengæld

19 kommenteres den flittigt. Øvelsen går ud på at uddybe baggrunden, referere samt holde interessen fangen. I øvrigt er der tvivl om, det er en krig. Præsident George W. Bush har ganske vist offentligt benyttet udtrykket»krig«, men i Det Hvide Hus omtales begivenheden som»kampagner«. Kilder oplyser til Information, at man også overvejede udtryk som»jamboree«eller»festival«. Andre, vi har talt med, gør opmærksom på, at ordet»kampagne«er rimeligt nok at benytte, da det i USA har en anden klang og betydning end på dansk. Der er også rejst tvivl, om det overhovedet er optagelser fra Afghanistan, man ser på grøn tv.»hel sikker kan man ikke være, siger en medieforsker til Information.»I princippet kan billederne nemlig lige så godt være optaget med lommelygter i et amerikansk filmstudie, som man så det demonstreret i filmen Wag the Dog fra 1997 med Dustin Hofmann og Robert de Niro.«Medieforskeren vil ikke have sit navn frem, da han simpelthen ikke har noget navn. Tendensen er den samme i såvel i USA som Danmark. Virkeligheden ude i virkeligheden interesserer pludselig mere end virkeligheden i Big Brother-huset, hvor deltagerne i hvert fald i starten holdtes i uvidenhed om begivenhederne uden for huset (Til gengæld har aktørerne i Det Hvide Hus heller ikke fået at vide, hvad der foregår i det danske Big Brother-huset). Den store, nye interesse for realistisk tv og masseflugten fra reality-tv har hensat TvDanmark såvel som TV3 i panik, og i førerbunkerne på de to tv-stationer foregår intense møder i disse dage, hvor man søger at finde et modtræk. Man anser det for et kæmpeproblem, hvis seerne rent faktisk foretrækker at se noget om det, der sker i samfundet frem for organiserede samlejer i lukkede kredsløb som i konceptet Temptation Island. Ikke at de organiserede samlejer ikke også er virkelighed. Det er de. Det er bare en anden slags virkelighed. At ham med skægget, Den enøjede, præsident Bush og premiereminister Blairs gøren og laden skulle være mere interessante end Junes, Randis, Sverres og Cosmos kommer helt bag på programplanlæggerne. Og at en konflikt med religiøse undertoner af religiøs skulle være mere interessant end seksuel omgang mellem ukendte havde man ikke i sin vildeste fantasi kunnet forestille sig. Et seriøst modtræk kunne være at bringe mere realitet frem for reality, og faktisk valgte TvDanmark den 11. september under indtryk af situationens alvor at bringe CNN direkte på størstedelen af sendefladen. Hvilket dog næppe vil være en farbar vej i fremtiden, da TvDanmark jo så ikke vil være sig selv.krig eller hvadufristende samlejerreligiøse undertoner Terror-bekæmpelse: Totalforsvar Kampen mod terror er både defensiv og offensiv. Danmark er ikke specielt udsat i den nuværende situation, og vi er ikke så uforberedte, som nogle tror. af Ole Kandborg, pensioneret generalløjtnant Jyllands-Posten Sektion: Krig_mod_Terror Side ord Artikel-id: Y

20 Med de amerikanske angreb på Taleban-styret i Afghanistan åbnedes en offensiv front i krigen mod terrorismen med det formål af fremtvinge Osama bin Ladens udlevering og at straffe Taleban for den fortsatte støtte til terroraktivitet. Den defensive del af forsvaret mod terrorismen blev intensiveret straks efter angrebet 11. september. Den har til formål at forhindre terrororganisationerne i at udføre nye angreb. De to operationstyper, offensive og defensive, supplerer hinanden, og de er begge nødvendige, hvis bekæmpelsen skal være effektiv. Der kan næppe være tvivl om, at bin Laden ønsker, at terror-operationerne mod mål i den vestlige verden skal fortsætte. I en forberedt video, der blev sendt via den arabiske verdens svar på CNN straks efter de første luftoperationer søndag aften, bekræftede bin Laden sin fanatiske indstilling. Og hans tale kan have indeholdt kodede meddelelser, som skulle aktivere sovende celler. På den anden side er betingelserne for at gennemføre terror-operationer i den vestlige verden så ringe som nogensinde. Bortset fra krigsperioder har vor sikkerhedsbevidsthed og sikkerhedsniveau aldrig været højere end i dag. Og den skingre tone, hvori en bin Laden-løjtnant for nylig mindede muslimer om deres pligt til at angribe amerikanske mål, tyder på, at det ikke går helt, som bin Laden havde håbet. Det er nu vigtigt, at vort beredskab opretholdes, for terroren er global, og krigen mod terrorismen er ikke flyttet til Afghanistan. Den foregår overalt, hvor terroristiske elementer opererer. Der er ikke noget, der tyder på en øget terrortrussel mod Danmark. Truslen er imidlertid ikke blot en funktion af terroristernes ønske om at gennemføre operationer, men også af nationernes evne til at sikre sig mod terror. En nation med et højt sikkerhedsniveau er ikke et attraktivt operationsområde for terrorister, fordi der her er en større risiko for, at deres operationer slår fejl. Det øger til gengæld truslen mod nationer, der tager lettere på sikkerheden eller slækker på beredskabet for tidligt. Med andre ord: Jo højere sikkerhedsniveau, desto mindre er truslen. Forudsætningen for at kunne bekæmpe terrorisme med offensive og defensive foranstaltninger er en veludbygget efterretningstjeneste, hvor der ikke blot samarbejdes internationalt, men også mellem de forskellige myndigheder i det enkelte land. Det er karakteristisk for terroroperationer, at terroristerne lever iblandt os, måske endog af os. De gemmer sig i mængden og profiterer desuden på, at vi helst ikke vil blande os. Det giver dem fripas til at gennemføre deres operationer lige for næsen af os. Skulle belastende oplysninger komme til myndighedernes kendskab, har terroristerne endvidere kunnet drage fordel af, at der måske ikke udveksles oplysninger, som gør det muligt at sammenstykke det billede, der fører til afsløring. Efterretningstjeneste har som forudsætning borgernes sikkerhedsbevidsthed og medvirken. Og der er behov for udveksling af relevante informationer mellem de mange myndigheder og institutioner, der kan sidde inde med oplysninger. Det gælder ikke blot politiets og forsvarets efterretningstjenester, men f.eks. også asylmyndighederne, kriminalforsorgen, sundhedsmyndighederne, sociale myndigheder, banker, telefonselskaber, forsikringsselskaber, flyselskaber, m.fl. Hver især kan de ligge inde med observationer, som måske ikke i sig selv er direkte alarmerende, men som set i sammenhæng kan fælde en terrorist. Og skulle der i den forbindelse ske afsløring af andre kriminelle netværk, der beskæftiger sig med prostitution, narkotikahandel, smugleri, renvaskning af sorte penge etc., bør det betragtes som en bonuseffekt. Efterretningstjenesten har til formål at muliggøre optrevling af terrornetværk, inden de kan iværksætte deres operationer. Men dette arbejde skal bakkes op med foranstaltninger, der øger sikkerheden omkring mulige terrormål, og som kan afbøde virkninger af et terrorangreb, skulle det lykkes at gennemføre det. I USA har præsident Bush netop oprettet et særligt organ, der skal

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Indskærpelser, Metal Ligaen 2015-16

Indskærpelser, Metal Ligaen 2015-16 Indskærpelser, Metal Ligaen 2015-16 Fair Play og Respekt er ryggraden i enhver succesfuld sportsgren. Danmarks Ishockey Union ønsker at en sådan fair play og respekt er udtalt i ishockeysporten og at alle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Stor dansk triumf ved EM

Stor dansk triumf ved EM Stor dansk triumf ved EM 14 Åbningsceremonien ved EM politi i Prag Prag i brydning i De danske brydere hentede historisk flot EM-sølv og en plads. Af Morten Ahlefeldt Hansen - landstræner politilandsholdet

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere