Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?"

Transkript

1 Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er ført videnskabelig bevis for. Landbruget har altid undret sig over, at mindre kvælstof skulle give renere vandmiljø til havs, når samme strategi ikke virker i ferske vande. Her virker kun mindre fosfor. Hvad viser analyserne? Benjamin Nielsen Arbejdet med vandplanerne giver ny debat om hvilke næringsstoffer, der skal gribes ind over for af hensyn til søer og fjorde. På en konference afholdt af Foreningen for Bæredygtigt Landbrug oktober 2010 blev der sat spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse, nemlig at mindre udledning af kvælstof vil gavne vandmiljøet i fjordene og mange søer. En af foredragsholderne, ingeniør John Schmidt, slog til lyd for, at kvælstof ligefrem kan være gavnligt for vandmiljøet. Tilførsel af nitratkvælstof til eutrofe vande kan mindske algevæksten og gøre tilstanden bedre. John Schmidt har demonstreret dette ved at rense gadekær ved tilsætning af nitrat /1/. På konferencen blev også henvist til David W. Schindlers 37- årige gødskningsforsøg i Lake 227 i Ontario, Canada. Disse forsøg viser, at eutrofiering af søer ikke kan hindres ved at mindske kvælstoftilførslen. Mindre kvælstof giver blot flere alger i form af blågrønalger, som fikserer atmosfærisk kvælstof. David Schindler konkluderer, at eutrofiering af søer kun kan hindres ved at mindske tilførslen af fosfor /2/. Poul Vejby-Sørensen advarede i sit indlæg imod havbiologernes kvælstof-strategi. De modarbejder en central lov for livet i havet, nemlig algernes stræben efter et konstant forhold mellem kvælstof og fosfor i biomassen, kaldet Redfield-konstanten efter Alfred C. Redfield, der beskrev det første gang i Overalt i vandmiljøet søger algebiomassen at indstille sig på N:Pforholdet 16:1 på molbasis eller 7:1 på vægtbasis. Redfield-konstanten etableres og opretholdes ved at kvælstof i økosystemet indstiller sig efter mængden af fosfor i systemet. Er der overskud af kvælstof (lavt N:P-forhold), afgasses kvælstof til atmosfæren ved denitrifikation. Er der underskud (højt N:P-forhold), hentes kvælstof ind i systemet gennem blågrønalgers fiksering af kvælstof fra atmosfæren. Forsøg på at forbedre en spildevandsforurenet og fosforrig fjord ved at mindske kvælstof er blot en naturstridig og udsigtsløs strategi. Algerne i fjorden vil modarbejde ethvert forsøg på at mindske kvælstof ved hjælp af blågrønalger, som henter kvælstof fra atmosfæren, til økosystemets naturlige N:P-forhold på 7:1 er opnået /3/.

2 I denne artikel gennemgår vi analyser fra udvalgte søer og marine vande. Ud fra analyserne forsøger vi at afklare, om algerne begrænses af et bestemt næringsstof. Specielt om det er muligt at begrænse alger og få rent vand ved at mindske tilførslen af kvælstof tilstrækkelig meget. Hvad analyserne viser Ved at måle opløste næringssalte måned for måned gennem et år kan man afgøre, om der er perioder med så lave koncentrationer, at algernes vækst begrænses. Alger begynder at mangle næring, hvis koncentrationerne kommer under 0,1 milligram/liter ammonium (NH4) eller nitrat (NO3) eller under 0,01 milligram/liter fosfat (PO4). N:P-forholdet er et andet mål for graden af næringsbegrænsning i en sø eller fjord. N:Pforholdet i algeceller er i gennemsnit 7:1 på vægtbasis (Redfield). Er forholdet mindre end 7, er det tegn på N-begrænsning. Er forholdet større end 7 er det tegn på P- begrænsning. Jo mere forholdet afviger fra 7, des stærkere næringsbegrænsning. N:Pforhold i denne undersøgelse beregnes på grundlag af gennemsnit af månedsværdier for total-n og total-p. Det er vigtigt at bemærke, at næringsbegrænsning ikke optræder i stærkt eutrofe vande med kraftig algevækst og sigt under 1 meter. Her begrænses algerne ikke af mangel på næring, men derimod af mangel på lys, idet de mange alger skygger for hinanden. I stærkt eutrofe vande er der overskud af næring på alle tider af året, uanset hvad N:Pforholdet viser. Blågrønalger danner algeblomst i en næringsrig sø. Blågrønalger udnytter atmosfærens kvælstof. De kan derfor ikke begrænses gennem mindre udvaskning af kvælstof. Analyserne kommer fra amternes og miljøcentrenes overvågningsprogram. De findes på miljøportalens stoq-database. Oplysninger til beregning af kildeopsplitning af næringstilførsel til de enkelte søer eller fjorde er taget fra DMU s faglige rapporter og fra vandplanerne, som er tilgængelige på naturstyrelsens hjemmeside.

3 Figur 1. Maglesø er eksempel på en uforurenet sø, hvor algerne begrænses af både kvælstof og fosfor. Eksempler på kvælstof- og fosforbegrænsede vande Maglesø er en af vore reneste søer. (Figur 1). Den er eksempel på en dansk sø, der er næsten upåvirket af menneskelige aktivitet i form af intensivt landbrug og udledning af spildevand. Med andre ord et eksempel på, hvilken tilstand de fleste søer her i landet ville have haft, såfremt landbruget var ekstensivt, og såfremt man ikke brugte vandmiljøet som ricipient for spildevand. Søen betragtes som referencesø i forhold til vandrammedirektivet. Dens økologiske tilstand er høj vurderet efter vandplanernes fem tilstandsklasser, høj, god, moderat, ringe, dårlig. Sigtdybden er 2-4 meter. Kildeopsplitnings beregninger viser en årlige tilførsel af kvælstof på 70 kg N og 1 kg P pr. hektar søoverflade. Analyserne af opløst næring viser, at søen er både N-begrænset og P-begrænset. Der er under 0,1 mg/l N i form af ammonium (NH4) og nitrat (NO3) og under 0,01 mg/l P i form af fosfat (PO4). Om vinteren begrænses algerne af mangel på lys. På grundlag af N:P-forhold 40 kan søen karakteriseres som P-begrænset. Figur 2. Karlstrup Kalkgrav er en naturlig kvælstofrig sø, hvor algerne begrænses af fosfor. Karlstrup Kalkgrav er op til 14 meter dyb (Figur 2). Den er opstået i hullerne fra brydning af kalk. Søen har meget klart vand med sigt 2-5 meter. På bunden vokser et tæt tæppe af plantearten børstebladet vandaks. Søens vandspejl ligger fire meter under vandfladen i Køge Bugt, og der strømmer hele tiden grundvand ind i den. Hvis man ikke havde en pumpe til at pumpe vand ud, ville vandet i søen stige 5-8 meter. Det indstrømmende grundvand har et højt indhold af nitrat, hvilket er geologisk betinget, og hænger sammen med, at undergrunden består af kalk. Der er ingen tilførsel af fosfor ud over grundvandets naturligt lave indhold af fosfor. Vurderet ud fra næringssalte og N:P-forhold må vi bedømme søen som P-begrænset. Denne sø er et eksempel på, at en sø godt kan være ren og klarvandet, selv om der tilføres megen kvælstof. Det afgørende er, at man lader være med at udlede fosfor i form af spildevand.

4 Figur 3. Esrum Sø er en naturlig fosforrig sø, hvor algerne begrænses af kvæstof. Esrum Sø er Danmarks næststørste og vandrigeste sø (Figur 3). Det er også en af vore reneste søer med sigt over 4 meter. I forsommeren ofte over 8 meters sigt. Analyserne fra søen viser, at den er N- begrænset. Der er lave værdier af kvælstofsalte og høje værdier af fosforsalte. N:P-forholdet er meget lavt. Fosfor i søen kommer fra grundvandet, der er usædvanligt rigt på fosfor. Analyser af grundvandsboringer øst for søen viser nogle steder op til 0,4 mg/l opløst fosfat-p. Grundvandets høje fosforindhold er geologisk betinget. Esrum sø er et eksempel på, at en fosforrig sø kan være ren og klarvandet, blot tilførslen af kvælstof er tilstrækkelig lille. Der er ingen tegn på, at kvælstoffikserende blågrønalger beriger Esrum Sø med kvælstof fra atmosfæren, så søen med tiden bliver næringsrig med N:P-forhold omkring 7:1. Til gengæld er der tegn på, at lokal tilførsel af spildevand i den sydlige ende af søen skaber kraftige bevoksninger af trådalger på grund af spildevandets tilførsel af kvælstof. Forholdene i Esrum sø er således i modstrid med David Schindlers teori om, at eutrofiering af søer ikke kan hindres ved tilførsel af mindre kvælstof. Figur 4. Tissø er eksempel på en spildevandsbelastet sø. Den er P-begrænset forsommer og N- begrænset sensommer. Tissø er eksempel på en sø påvirket af spildevand (Figur 4). Den repræsenterer på det punkt de fleste søer her til lands. Analyserne viser, at søen er P-begrænset først på sommeren og N-begrænset senere på året. Begrænsningen er dog ikke stærk nok til at gøre søen klarvandet som den P- begrænsede Karlstrup Kalkgrav eller den N- begænsede Esrum Sø. Tissø er på grænsen til at være så næringsrig, at algevæksten ikke begrænses af mangel på næring, men af mangel på lys. Det er typisk for næringsrige (eutrofe) søer, at der kommer høje værdier af opløst fosfat i søvandet hen på sommeren. Det skyldes frigørelse af fosfat fra sedimentet. Når der dannes meget organisk sediment fra døde alger, kommer der også et stort iltforbrug ved forrådnelse af sedimentet, og det giver dårlige iltforhold i bundvandet. Fosfats frigørelse fra sedimentet er styret af iltforholdene. Ved iltmangel frigøres fosfat, ved gode iltforhold bindes det. Det sedimentbundne fosfor betegnes også som søens interne pulje af fosfor. Her befinder det fosfor sig, der i årenes løb er tilført søen gennem spildevandet. Den interne P-pulje er også forklaringen på, hvorfor en sø ikke bliver ren, når man holder op med at udlede spildevand. Den interne P-pulje befinder sig

5 jo stadig i søen, og fortsætter med at afgive fosfor til vandet mange år fremover. Analyser fra marine vande Køge Bugt er eksempel på et spildevandspåvirket kystområde (Figur 5). Ved Tryggevælde Åens udløb kan fosfortilførslen opgøres til 15 kg/ha vandflade årligt, hvis vi regner med et 20 kilometer langt og 2 kilometer bredt område omkring udløbet. Halvdelen eller omkring 8 kg/ha kommer fra spildevand. Der kommer også fosfor med havvand fra Østersøen, som strømmer ind og blander sig med kystvandet. Næringsstofferne giver problemer med trådalger (fedtemøg). Der er ikke planktonalger af betydning. Vandet er klart med sigt 5 meter hele året. Den klarvandede tilstand af Køge Bugt og mange andre næringspåvirkede kystvande kan hænge sammen med stor vandudskiftning gennem vind og tidevand samt en veludviklet bestand af bundplanter i form af tang og ålegræs, som optager meget af den tilførte næring, så der bliver mindre til algerne. Analyserne viser, at Køge Bugt er P-begrænset en stor del af sommeren, og N-begrænset hele året. Vurderet ud fra N:P-forhold må bugten karakteriseres som P-begrænset. Roskilde Fjord er eksempel på en spildevandsbelastet fjord (Figur 6). Der er høje værdier af opløst fosfat på alle årstider. Alligevel er vandet forholdsvis rent og klarvandet med sigt 4-5 meter. Flere af fjordens kyster er udpeget som badevand. Analyserne og det lave N:P-forhold viser, at fjorden er N-begrænset. Vandet er rent, fordi der er mangel på kvælstof. Fjordens tilstand skal sikres gennem fortsat lav udvaskning af kvælstof fra oplandet. Roskilde Fjord minder en del om Esrum Sø, dog med den forskel, at fjordens fosforrige tilstand ikke er naturbetinget, men menneskeskabt gennem udledning af spildevand. Fjorden ligner også Tissø, ved at mange års udledning af spildevand har oparbejdet en intern P-pulje, hvorfra der frigøres fosfor om sommeren. Figur 5. Køge Bugt ved Tryggevælde er et spildevandspåvirket kystvand. Bugten er P- begrænset først på sommeren og N- begrænset hele sommeren. Figur 6. Roskilde Fjord er en spildevandsbelastet fjord. Der er høje værdier af fosfat på alle årstider. Fjorden er ren fordi den er N- begrænset.

6 Konklusion og perspektiv Eksemplerne her i artiklen viser, at algevækst i søer og kystvande kan begrænses af kvælstof. Esrum Sø og Roskilde Fjord er eksempler på fosforrige vande, som er rene, fordi kvælstof begrænser algevæksten. At kvælstof kan begrænse algevæksten i søer bekræftes af gødskningsforsøg i Stigsholm Sø / 4 /. At kvælstof såvel som fosfor kan begrænse algevæksten i fjorde og kystvande bekræftes af de seneste rapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser /5, 6/. Den potentielle næringsbegrænsning af alger er de seneste tyve år steget fra pct. af vækstsæsonen til pct. af vækstsæsonen i dag. Det giver derfor god mening, at vi fortsætter arbejdet med at mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Landbruget har mindsket kvælstofudvaskningen, så vandløbene i dag tilfører halvt så meget kvælstof til fjorde og kystvande som for tyve år siden. Det er sket ved forbedret dyrkningsteknik og bedre udnyttelse af gødningen. Udledningen af fosfor fra spildevand og jord er også er blevet godt og vel halveret de seneste tyve år, takket være kloakering og bedre rensning af spildevandet. Der er dog stadig et stykke vej til at få samme rene vandmiljø som for halvtreds år siden, før landbruget blev industrialiseret med øget brug af kunstgødning og gylle som fremherskende form for husdyrgødning i stedet for den gammeldags staldgødning og ajle, og før vandmiljøet blev brugt i stor stil som recipient for spildevand. Så længe vi har problemer med alger og iltsvind, kan vi næppe påstå, at landbrugsproduktionen eller bortskaffelsen af spildevand sker på et bæredygtigt grundlag. Opskyllet ålegræs på stranden i Køge Bugt vidner om, at ålegræsset har gode betingelser i bugten. Ålegræs betragtes som indikator for et rent vandmiljø. Litteratur /1/ Nielsen, B Gødning giver liv i gadekæret. Flodkrebsen april /2/ Schindler, D. et. al Eutrophication of lakes cannot be controlled by reducing nitrogen inputs: Results of a 37-year wholeecosystem experiment. Proc. Natl. Acad. Sci. USA 105: , doi: /pnas /3/ Vejby-Sørensen, P Havet omkring Danmark. Grovvare-nyt 28/10/ /4/ Jeppesen, E., J. P. Jensen, M. Søndergaard, M. A. G. Sagrario, J. Goma Kvælstof i lavvandede søer. Vand & Jord 2004: /5/ Marine Områder Faglig rapport fra DMU nr /6/ Vandmiljø og Natur Faglig rapport fra DMU nr Benjamin Nielsen er biolog i Stevns Kommune. Artikel fra Vand & Jord Nr. 2 maj 2011

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015

1 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 1 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 2 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 3 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 Geografiske forhold Badestedet ved Hesselund

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 17. juni 2016 Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 1. Hvorfor er der så mange alger i Thorsø? Thorsø har siden 2010 været plaget af massive algeropblomstringer hvert forår/sommer. Algerne har ført

Læs mere

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord 27. oktober 2011 Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord Sammenfatning Styring af slusen, som har øget saltholdighed i fjorden og dermed muliggjort filtrering fra sandmuslinger

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Badevandsprofil for Førby Sø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Førby Sø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Vorupørvej (rute

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Badevandsprofil for Strandholm Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Strandholm Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Strandholm Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Strandholm På rute 209

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 8 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Badevandsprofil for Strandholm

Badevandsprofil for Strandholm Badevandsprofil for Strandholm Ansvarlig Faxe Kommune myndighed Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Strandholm På rute 209

Læs mere

Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Søndergård, Øsløs Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til Søndergård

Læs mere

Du kan regne med vandmiljøet

Du kan regne med vandmiljøet Du kan regne med vandmiljøet Eutrofieringsindeks sætter tal på vandmiljøet, så man kan beregne, hvad spildevand og anden næring betyder for søen som levested for krebs Benjamin Nielsen Hvad betyder spildevand

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Badevandsprofil Dragerup Molen, øst

Badevandsprofil Dragerup Molen, øst Badevandsprofil Dragerup Molen, øst Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: post@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale

Læs mere

Kvælstof er mere ven end fjende Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb

Kvælstof er mere ven end fjende Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 35 Offentligt Kvælstof er mere ven end fjende Misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb Måske den største skandale i den

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Badevandsprofil for Visby Strand Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Visby Strand Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Oddesundvej (hovedvej

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Badevandsprofil for Vandet Sø

Badevandsprofil for Vandet Sø Badevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig Thisted Kommune, Plan og miljø myndighed Kirkevej 9 7760 Hurup Tlf. 99 17 17 17 Email: teknisk@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til Vandet Sø På Klitmøllervej

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Baggrund og sammenfatning Denne delspildevandsplan åbner mulighed

Læs mere

Badevandsprofil Blegstræde hagen

Badevandsprofil Blegstræde hagen Badevandsprofil Blegstræde hagen Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: post@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Kvælstof fejlvurderet. Grundlaget tvivlsomt

Kvælstof fejlvurderet. Grundlaget tvivlsomt Kvælstof - en dansk syndebuk Af cand. agro. P. Vejby-Sørensen, Hellerup. Indlæg ved heldagsmøde i udvalget vedr. en bæredygtig landbrugsudvikling den 21. august 1991. Da vandmiljøplanen blev vedtaget for

Læs mere

1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015

1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 2 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 3 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 Geografiske forhold Vedsø Den 1,5 km 2 store sø ligger ca. 7 meter over havets overflade,

Læs mere

Badevandsprofil for Nors Sø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Nors Sø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til ligger imellem Klitmøller

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Badevandsprofil for Helligsø Drag, Syd Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Helligsø Drag, Syd Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Helligsø Drag, Syd Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015 1 Badevandsprofil: September 2015 2 Badevandsprofil: September 2015 3 Badevandsprofil: September 2015 Geografiske forhold ligger ved Dalgas plantage og Gammelstrup Hede i et kuperet terræn. Søen er ca.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,

Læs mere

Ti største RBU baseret på årlig BI5-mængde uden indsats

Ti største RBU baseret på årlig BI5-mængde uden indsats Notat RBU-påvirkninger I dette notat er beskrevet påvirkningen af forskellige vandforekomster fra regnbetingede udløb (RBU er) fra afløbssystemer. Notatet indeholder de ti største overløb uden planlagt

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

1 Badevandsprofil: Ulbjerg Strand September 2015

1 Badevandsprofil: Ulbjerg Strand September 2015 1 Badevandsprofil: Ulbjerg Strand September 2015 2 Badevandsprofil: Ulbjerg Strand September 2015 3 Badevandsprofil: Ulbjerg Strand September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Ulbjerg strand

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Hvad øger planternes produktion?

Hvad øger planternes produktion? TEMA-rapport fra DMU 42/22 37 Det er næringsstofferne, der giver grundlaget for, at et iltsvind kan opstå. Men det er vejrforhold og havstrømme, der betinger, at det sker. Jo flere næringsstoffer der er

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere