BÆREDYGTIGHED OG SYSTEMISK FORSKNING
|
|
- Claus Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BÆREDYGTIGHED OG SYSTEMISK FORSKNING Systemisk forskning kan vise vejen mod bæredygtighed. Men kun hvis videnskaben kan bøje sig og videnskabeligheden udvides, så den passer til livet. Hugo Fjelsted Alrøe Systemforskningen ved Statens Planteavlsforsøg Forskningscenter Foulum, Postboks 21, 8830 Tjele. I ugeskrift for Jordbrug nr 33/34 skrev Steffen Johnsen om systemforskning og forskningsmetodik. Han opfordrede til afprøvning af de fremsatte synspunkter i en frugtbar diskussion, og dette indlæg i debatten er skrevet i samme positive ånd. Jeg vil i det følgende diskutere bæredygtighed, systemisk jordbrugsforskning og begrebet videnskabelighed med baggrund i projektet 'Forskning i Dyrkningssystemer'. Om landbrugets bæredygtighed Steffen Johnsen beskriver et fremtidigt bæredygtigt landbrug som et mindre miljøbelastende og biologisk rigere landbrug. Denne fremstilling er imidlertid for snæver, hvis begrebet bæredygtighed skal danne baggrund for en diskussion af jordbrugets udvikling. At snakke om bæredygtighed for landbruget i sig selv er ikke tilstrækkeligt. Landbruget er og bør være en integreret del af samfund og miljø, og målene for landbrugets udvikling må formuleres udfra spørgsmål og ideer til, hvordan jorden (og vandet) skal forbruges, benyttes, og beskyttes i vores samfund. Landbrugets rolle i et bæredygtigt samfund kunne bl.a. indebære: - Produktion af ressourcer, herunder fødevarer, ikke-fødevarer, energivarer og rekreative værdier. - Recirculering af af biologisk omsættelige materialer og energi. - Bevaring af levevilkår, natur og produktionsressourcer. - Bidrag til livskvalitet, beskæftigelse, valutaindtjening m.v. Skal en sådan rolle udfyldes, kræver det en målrettet tværfaglig forskningsindsats og en hensigtsmæssig styring af jordbruget. Systemisk forskning Steffen Johnsen argumenterer endvidere for at systemforskning er nødvendig, fordi et bæredygtigt landbrug vil være langt mere komplekst end det nuværende landbrug. Men en jordbrugsbedrift er under alle omstændigheder et uhyre komplekst og mangesidigt system. Bæredygtighed er en egenskab for samfundet som et hele, og kan kun belyses gennem helhedsorienteret forskning, hvor vi undersøger sammenhænge mellem jordbrug, miljø, økonomi og levevilkår. Det er naturligvis muligt at udføre systemisk forskning på et spektrum af forsøgsskalaer svarende til fx en celle, en ko, en mark, en bedrift eller et samfund. Det afgørende for udbyttet af forskningen er, at der er overensstemmelse mellem målet med forskningen, valg af forsøgsskala og valg af forskningsmetode. Dette indlæg tager udgangspunkt i forsøg, der i skala er som en landbrugsbedrift. På dette niveau er
2 sammenhængen mellem forskning, rådgivning og menneskelig handling særlig tydelig, idet mennesker og deres beslutninger så klart er bestemmende for en stor del af et jordbrugssystems dynamik. Dette gør diskussionen af forskningsmetoder specielt interessant, men ikke mindre vanskelig. Sørensen og Kristensen har i forrige nummer af Ugeskriftet beskrevet deres arbejde med forskningsmetoder til simulering og udvikling af landbrugsbedrifter (Sørensen og Kristensen '91), og her vil jeg kort beskrive forskningen i dyrkningssystemer. Projekt 'Forskning i Dyrkningssystemer' Under Statens Planteavlsforsøg er der etableret et forskningsprojekt, hvor der forskes i hele dyrkningssystemer, populært kaldet 'Systemforskningen'. I projektet er der 3 steder i Jylland lagt arealer med fire- til seksårige sædskifter, der dyrkes med en integreret eller økologisk målsætning (se iøvrigt Mikkelsen '86). På arealerne sker der dels en række registreringer af biologiske og edafologiske parametre over en længere årrække, hvor ændringer undersøges i relation til sædskifter og målsætninger. Og dels udføres der forsøg, hvor sædskiftet passerer henover forsøgsarealet, i hvilke der bl.a undersøges udvaskning og omsætning af næringsstoffer i et sædskifteforløb. Endvidere er det hensigten at udvikle såvel det integrerede som det økologiske dyrkningssystem hen imod mere naturvenlige systemer, hvor ressourcerne udnyttes bedst muligt. Dvs. målet med forskningen er tostrenget: Vi vil bygge og udvikle naturvenlige dyrkningssystemer, og vi vil lære noget mere grundlæggende om sammenhænge i systemerne ved at følge en række parametre. Og som et vigtigt led i et videnskabeligt forskningsprojekt, ønsker vi at begrunde ændringer i dyrkningen og forklare udviklingen af dyrkningssystemet udfra en fortolkning af faktiske data og observationer i systemet. Systemforskningen er en ny og anderledes måde at lave jordbrugsforskning på. De erfaringer vi har gjort indtil nu, har givet os mulighed for at formulere en række problemer omkring forskningen og metoderne. En problemformulering der er et vigtigt led i udviklingen af forskningen. Nogle problemstillinger omkring forskning i dyrkningssystemer Tidshorisonter: - Nogle centrale parametre i et dyrkningssystem er konservative, dvs. de ændrer sig kun procentvis ganske lidt over årene (fx. humusfraktionerne). For andre centrale parametre er der stærke vekselvirkninger mellem årenes klimatiske forhold og parametrenes sammenspil. Sammenholder man dette med sædskiftets indvirken, den naturlige variation i jorden og det forhold, at mange målemetoder for jordbundsparametre er destruktive (dvs. at der kun kan måles samme sted en gang), opstår der en konflikt i tidshorisont. Der kræves 'en længere årrække' for at kunne konstatere signifikante ændringer i visse af systemets meget betydende parametre. Fortolkningen af sådanne signifikante ændringer som effekter af det anvendte dyrkningssystem vanskeliggøres, jo flere forandringer der foretages i systemet (se også Rudemo '86). På den anden side sker forandringerne i jordbruget og dets betingelser hurtigt i disse år. Fastlagte forsøg over en lang årrække kan snart vise sig kun at sige noget om forældede og forladte dyrkningssystemer. Der er altså problemer med at udvikle et dyrkningssystem udfra målinger på systemet, indenfor den tidshorisont som sættes af forandringer i jordbruget og det omgivende samfund. Gentagelser: - En nærliggende mulighed for at konstatere signifikante ændringer over en kortere tidshorisont er at lave flere gentagelser af hvert dyrkningssystem. Dette kræver store ressourcer og et stort areal, der er ensartet for alle betydende parametre. Uafhængigt heraf er der en anden og vigtigere indvending. Begreber som gentagelse og generalisering kan ikke forenes med forskning i
3 komplekse systemer (se følgende afsnit). I systemforskningsarealerne er der ingen gentagelser, der arbejdes med udvikling indenfor hvert enkelt dyrkningssystem. Driftsledelse: - Et dyrkningssystem skal drives som ethvert landbrug. På Systemforskningen tages driftsledelsesbeslutninger i henhold til målsætningen og dyrkningsplanen. Men der er grænser for hvor detaljeret en anvendelig plan kan laves, og derfor vil samspillet mellem menneskelige beslutninger, vejr og maskinel alligevel have en ikke-kontrolleret indflydelse på systemet. Denne driftsledelseseffekt vil naturligvis have meget større betydning ved forskning på et antal egentlige landbrugsbedrifter. Den kan give anledning til vanskeligheder med at fortolke udsving i systemet udfra de kontrollable faktorer. Forskning og formidling: - I jordbrugsforskning er det naturligt at overveje anvendelsen af forskningens resultater. Og i projekter med dyrkningsystemer og bedrifter er formidlingsaspektet særligt fremtrædende. Forskningen kan umiddelbart relateres til hvad der sker i en jordbrugsbedrift, og der er konstateret en stor interesse fra landmænd og konsulenter. Hvordan skal vi vægte forskningen i forhold til formidlingen i de enkelte projekter? Flere steder i udlandet deltager forskere i demonstrationsbrug, eller involverer sig direkte i de enkelte bedrifter i såkaldt aktionsforskning. Der er klare fordele ved denne gensidige udveksling mellem forskning og praksis. Og lige så klare problemer med forskningens begrænsede ressourcer i dagens Danmark. Videnskab og systemisk forskning Vil vi have mest mulig nytte af mulighederne i systemisk forskning, må den integreres med den etablerede videnskab. Et vigtigt element er muligheden for en integrering af natur- og samfundsvidenskab. En sådan integration kræver en afklaring af hvad vi forstår ved videnskab og hvordan vi afgrænser den fra ikke-videnskab. Essensen i videnskab er skabelsen af fælles viden, og den basale proces i videnskab er derfor reduktion eller forenkling. Vi formår ikke at formulere eller videregive erkendelse af et fænomen som et hele, på en sådan måde at denne viden kan diskuteres, afprøves og blive fælles. (Bateson '85). En forenkling er et valg af nogle aspekter ved fænomenet og dermed et fra-valg af andre. Ved anvendelsen af en videnskabelig metode får vi derfor både viden og ikke-viden om fænomenet. Er vi ikke bevidste om dette, men lukker øjnene for erkendelsestabet i den videnskabelige proces, bliver forskningen reduktionistisk. (Nørretranders '87) Der er to grundliggende metoder til forenkling i forskningen: - Den atomistiske, hvor vi reducerer problemets kompleksitet ved at splitte det op i stadigt mindre dele (dvs. arbejde med mindre forsøgsskalaer), og analysere delene hver for sig. Denne metode kan give os indsigt i bestanddele og strukturer og belyse kausale relationer. - Og den systemiske, hvor vi reducerer kompleksiteten ved at opdele problemet i enheder eller entiteter og deres interaktioner. Ved at strukturere disse i en system-model kan vi forøge vores forståelse af systemets samlede dynamik. Disse to videnskabelige tilgange til et problem stilles ofte op som modsætninger, hvoraf man må vælge den ene. Men de to metoder er ikke uforenelige, de er komplementære; dvs. de kan ikke anvendes samtidigt i forskningen, men deres resultater vil supplere hinanden. Problemerne med de to metoder ligger istedet i at den etablerede atomistiske naturvidenskab har været bestemmende i formuleringen af hvad der er videnskabeligt. Og som følge heraf harmonerer den herskende
4 opfattelse af videnskab og videnskabelig metode meget dårligt med systemisk forskning. Det er derfor nødvendigt, at anvendelsen af systemisk forskning er koblet til en udvidelse af begrebet videnskabelighed. (Alrøe '89) Videnskabelighed, generalisering og gentagelser For den etablerede naturvidenskab har hovedopgaven været at studere de egenskaber der er fælles for ting. Som følge heraf opfattes enkelte hændelser eller entiteter kun som repræsentanter for en klasse, og abstraktion og generalisering er grundliggende elementer i den videnskabelige proces. Abstraktion fra entiteten i sig selv, og generalisering til udtalelser om klasser. Som følge heraf begrænses det videnskabeligt objektive til det der kan gentages, og statistikken er, som det grundliggende redskab i fortolkningen af data som gentagelser, blevet selve indbegrebet af videnskabelighed. Disse videnskabelige metoder og redskaber er imidlertid ikke tilstrækkelige til forskning i komplekse emner som fx. et dyrkningssystem, en bedrift, eller et samfund (Popper '73). Når vi vælger at forske i en forsøgsskala på et højere niveau, sker der en forskydning i fordelingen af styringen eller de kybernetiske kredsløb i systemet således, at forskerens betydning som styrende element formindskes, og systemets selvstyring spiller en stadig større rolle. Det er denne selvstyring eller selvregulering vi på systemforskningen prøver at udnytte i udviklingen af mere naturvenlige dyrkningssystemer. Og det er den samme selvstyring der forhindrer at vi kan bruge metoden med gentagelser og generalisering på komplekse systemer. De forskelle vi skulle abstrahere fra for at se to systemer som gentagelser, kan via kybernetiske kredsløb have afgørende betydning for systemets dynamik. Dette vil sige at selvom det er korrekt at se to ens dyrkningssystemer på et stort ensartet areal som gentagelser, så ville vores viden om disse systemers dynamik ikke uden videre kunne generaliseres til forudsigelser af samme dyrkningssystems dynamik på andre arealer; forskellene i jordbund, klima, biologi mv. kan have afgørende betydning. Nogle af disse forskelle kan man tage i betragtning ved at lave en model, hvor de kan indarbejdes individuelt; ikke noget problem i disse computertider. Problemet for nuværende er at lave en repræsentativ model for sammenhænge i et dyrkningssystem eller en bedrift. Som Steffen Johnsen skriver er systemanalysens og modellens entydighed og anvendelighed afhængig af, at de parametre og enheder man opererer med udtrykker de betydende variable i systemet og, at den måde deres samspil er formuleret på nøje afspejler deres faktiske samspil. Dette mål kan kun nås gennem en afprøvning af modellen mod det virkelige system, og så er vi tilbage i de problemstillinger jeg nævnte i forbindelse med Systemforskningen. En ny videnskabelighed Videnskabens essens må stadig være det fælles formulerbare og prøvbare. Men i stedet for generalisering og forudsigelse, må vi i systemisk forskning se forklaring som det grundliggende element. Accepten af to komplementære videnskabelige metoder til forenkling, den atomistiske og den systemiske, indeholder antagelsen af et nyt og mere grundliggende objektivitetsbegreb (Alrøe '89). Niels Bohr formulerede netop komplementaritets-princippet som led i et nyt objektivitetsbegreb. Ved at lade hele iagttagelsessituationen indgå i beskrivelsen af det iagttagne fænomen opnåede han en entydig beskrivelse af kvantemekaniske fænomener. Konsekvensen af princippet er, at samme fænomen må iagttages og forklares på flere uforenelige og supplerende måder. Et eksempel fra kvantemekanikken er bølge- og partikelbeskrivelsen af elektroner (Bohr
5 '85). Jeg mener, at Bohrs objektivitetsbegreb kan udgøre et vigtigt og samlende grundlag for forskning i komplekse fænomener, herunder jordbrugsforskningen. Hvis vi vil opnå en mere fuldstændig forståelse og beskrivelse af komplekse fænomener, er det nødvendigt med bevidsthed, åbenhed og dokumentation omkring hvilke metoder der er anvendt, og hvad de menes at belyse og ikke belyse. Og endvidere en accept af, at flere komplementære forklaringer af et problem kan være mulige og Boks 1: "Videnskaben om komplekse historiske emner er et anderledes, ikke et mindre, foretagende. Den søger efter principper og regler under egenarten ved hver art og sammenhæng, mens den påskønner den irreducible egenart og beskriver al dens pragt. Videnskabens forestillinger må bøje sig (og udvides) for at passe til livet." (Stephen Jay Gould) Debatten omkring videnskabelighed og metoder i systemisk forskning er særlig aktuel netop i disse år, hvor det politiske pres for systemisk forskning i jordbruget bliver stadig større. Hvis vi skal kunne samordne vores viden på tværs af faggrænser og videnskabskulturer, må der skabes konsensus omkring grundlaget for de forskningsmetoder vi anvender, og dette kan kun ske gennem en frugtbar debat. Det er derfor mit håb at debatten vil fortsætte; og da det er min hensigt at arbejde videre med metodegrundlaget for systemisk jordbrugsforskning de næste 3 år, vil jeg vente spændt på indlæg og modspil. REFERENCER Alrøe, Hugo Fjelsted. At tænke sig en tilblivelse. Overvejelser om forklaring og forståelse af natur og evolution Hovedopgave, KVL. 139pp. Bateson, Gregory. Steps to an ecology of mind Ballentine Books, New York. Bohr, Niels. Naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse Rhodos. Johnsen, Steffen. Systemforskning Ugeskrift for Jordbrug 33/34, pp Nørretranders, Tor. Naturvidenskab og ikke-viden Kimære. Mikkelsen, Søren A. Systemforskning på faste forsøgsarealer: Formål, planer og perspektiver for forskning i dyrkningssystemer inden for planteproduktion Ugeskrift for Jordbrug 44. Popper, Karl R.
6 Objective Knowledge. An evolutionary approach Oxford University Press, Oxford. Rudemo, Mats. Systemforskning og faste forsøgsarealer. Hvilke konklusioner kan der drages fra forsøg uden gentagelser Ugeskrift for Jordbrug nr. 44. Sørensen, Jan Tind og Erik Steen Kristensen. Systemisk forskning og et bæredygtigt landbrug Ugeskrift for Jordbrug nr. 43/44.
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereHelhedsorienteret forskning i økologi
Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019
Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019 Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereØkologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet
Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferanse: Økologisk mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo. Abstract
Læs mereIndkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen
Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereBedømmelseskriterier Naturfag
Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereNye vitaminer... ... finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Efter- og videreuddannelse ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye vitaminer...... finder du her! I foråret 2009 udbydes følgende
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereHvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed
Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereUndersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi
Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereEvolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.
Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret
Læs mereKære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.
Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020
Årsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereUVMs Læseplan for faget Geografi
UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereA rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016
A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Perspektivering Naturgrundlag og Uge 22 46 Eleven kan levevilkår perspektivere geografi Eleven kan
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereForebyggelse af huller i tænderne er vores tro velbegrundet?
Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereFællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi
Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereEvaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater
Computational Thinking i Matematik og Naturvidenskab (CTiMNAT) Evaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater Jesper Buch & Keld Nielsen, CCTD/AU Odense 30. april 2019 Hvorfor evaluering? Ydre
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereGuide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut
Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk
Læs mereBeskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos?
Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Sophie Danneris Jensen, Post doc, Aalborg Universitet og Væksthuset Lea Egemose Grib, Projekt- og forskningskonsulent,
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereØkologisk mad i danske skoler
Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferance: Økologisk k mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo. Formål
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereAT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g
Almen studieforberedelse AT årgang 2015-2018 Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Synopsis og mundtlig eksamen i 3.g : Karakteren tæller 1½ gang i gennemsnittet! Mange fag og lærere involveret Langsom opbygning
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare
Læs mere