Vandrådet for Randers Fjord har ikke udsendt en udtalelse til kommunernes forslag inden den kommunalpolitiske

Transkript

1 Bemærkning fra Vandrådet for Randers Fjord vedrørende forslag til indsatsprogram for vandløbenes fysiske tilstand for vandplanperioden , Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Vandrådet for Randers Fjord har ikke udsendt en udtalelse til kommunernes forslag inden den kommunalpolitiske behandling. Konklusionen på rådets sidste møde (3. Vandrådsmøde den 12. juni 2014) blev: Vandrådet var godt tilfreds med det fremlagte forslag, herunder at der var fundet flere km vandløbsstrækninger og spærringer end udmeldt i Naturstyrelsens ramme. Der var også tilfredshed med udvælgelsen af den store indsats ved Vestbirk Vandkraftværk. Kommunerne arbejder derfor videre med det udkast der blev fremlagt ved mødet og tager stilling til de opmærksomhedspunkter Vandrådet tilkendegav. Der var ingen specifikke opmærksomhedspunkter omkring de foreslåede indsatser i Aarhus Kommune.

2 Udtalelse fra Vandrådet for Aarhus Bugt vedrørende forslag til indsatsprogram for vandløbenes fysiske tilstand for vandplanperioden , Hovedvandopland 1.7 Aarhus Bugt. Som udgangspunkt for udarbejdelse af forslag til indsatsprogram gav vandrådet nogle overordnede anbefalinger. Disse fremgår af vedhæftede bilag 1 og lægger til grund for det udarbejdede forslag. Vandrådet for Aarhus Bugt udtaler i enighed følgende vedrørende forslag til indsatsprogram : Det gennemarbejdede indsatsprogram anbefales til gennemførelse. Det bemærkes, at arbejdet er sket i lydhørhed og i en god stemning parterne imellem. Teknikergruppen har bistået arbejdet på glimrende vis, og det indsatsprogram, der her fremlægges, er frembragt i fælleskab. Vandrådet vil gerne understrege vigtigheden af at Aarhus kommune og staten, får løst problematikken ved engsøerne, jf. den vedlagte udtalelse (bilag 2) vedr. Årslev Engsø og Egå Engsø. Hovedparten af indsatsen vurderes ikke at indebære væsentlige forringelser af afvandingstilstanden på større arealer. Når projekterne skal gennemføres, udarbejdes egentlige konsekvensvurderinger og der indgås aftale om erstatning, hvis arealerne påvirkes væsentligt. Vandrådet har i god tone diskuteret den generelle fremgangsmåde, når indsatserne skal udmøntes. I det regi finder vandrådet det vigtigt, at de berørte lodsejere involveres tidligt i processen. Vandrådet har ikke fundet det nødvendigt at fremkomme med mindretals- eller særudtalelser. Vandrådet for Aarhus Bugt 4. juni 2014

3 Bilag 1 Vandråd Aarhus Bugts overordnede anbefalinger til prioritering af de fysiske vandløbsindsatser i oplandet til Aarhus Bugt. Vandråd Aarhus Bugt gav på sit møde den 9. april 2014 følgende overordnede anbefalinger til kommunernes arbejde med at prioritere indsatserne: Overordnet lægger rådet vægt på, at kommunernes forslag er baseret på en omkostningseffektiv tilgang. Udvælgelsen af vandløbsstrækninger, hvor der foreslås en indsats samt valg af virkemidler på den enkelte strækning skal derfor sikre, at flest mulige kilometer vandløbsstrækning kan opnå en god tilstand. Rådet finder at denne tilgang i stort omfang også vil resultere i mindst mulig konflikt med arealanvendelsen af de omkringliggende arealer, da omkostningerne til erstatning ofte vil udgøre en væsentlig del af udgiften. Herudover anbefaler rådet at kommunerne ved prioritering af hvilke vandløb der foreslås indsatser i, lægger vægt på følgende: Som udgangspunkt gennemføres primært indsatser i vandløb med en dårlig fysisk tilstand (fysisk indeks mindre end 0,5). I størst mulig omfang laves der sammenhængende indsatser i vandløbssystemer (et system gøres helt færdigt, kan dog specielt afviges for større vandløbssystemer). Indsatser prioriteres højt i vandløb, som har delstrækninger målsat til høj økologisk tilstand. Der lægges vægt på synergi til andre igangværende projekter (specielt fjernelse af spærringer, men også f.eks. klimatilpasningsprojekter). Indsatser der alene skal forbedre målopfyldelsen for planter prioriteres ikke højt, grundet et foreløbigt lavt vidensniveau i forhold til virkemidlernes effekt. I oplandene til Årslev Engsø og Egå Engsø prioriteres vandløbsstrækninger lavt, hvis manglende målopfyldelse alene skyldes fiskeparameteren, og hvor det samtidig vurderes at de fysiske forhold er rimelige. Baggrunden for denne prioritering skyldes usikkerhed om hvordan problemet løses omkring engsøernes negative påvirkning på migrerende fiskearters mulighed for at oppebære en livskraftig bestand, specifikt for havørreds mulighed for ditto. Øvrige strækninger i de to oplande prioriteres efter samme kriterier som i de andre vandløbssystemer. Der skal først og fremmest fjernes spærringer, som omkostningseffektivt giver fisk og smådyr uhindret adgang til længere vandløbsstækninger opstrøms. Vandrådet ønsker en prioriteret liste til næste vandrådsmøde. Rådet har ikke særskilte overordnede anbefalinger til anvendelsen af virkemidlerne udover at der som udgangspunkt skal anvendes den mest omkostningseffektive sammensætning af virkemidler som kan sikre målopfyldelse i vandløbet. Kommunerne forventes på baggrund af lokalt og fagligt kendskab, at foreslå de mest omkostningseffektive virkemidler. Vandrådet for Aarhus Bugt, 9. april 2014

4 Bilag 2 Udtalelse fra vandrådet for Aarhus Bugt vedrørende engsøers konsekvens for målopfyldelse i vandsystemerne Aarhus Å og Egå i hovedvandopland Aarhus Bugt I hovedvandoplandet Aarhus Bugt er der i de to største vandløbssystemer Aarhus Å og Egå anlagt engsøer i de nedre løb før udløb i Aarhus Bugt. Søerne blev anlagt i henholdsvis 2003 og 2006 som led i vandmiljøplan II hvor hovedfunktionen er kvælstoffjernelse. I dag har søerne også en stor naturværdi (specielt for fuglelivet), de har en meget stor værdi i forhold til klimatilpasning, da de forsinker store vandmængder inden de forårsager risiko for oversvømmelse af byområder og de har en meget stor rekreativ værdi. Det viser sig desværre, at søerne også resulterer i en stor dødelig af udtrækkende smolt (unge havørreder der vandrer mod havet). På grundlag af flere undersøgelser udført af DTU-Aqua kan det konkluderes, at det store tab af ørredsmolt i engsøerne betyder, at der ikke længere er grundlag for at opretholde en selvreproducerende bestand af havørred i vandløbene, samt at det er muligt at opretholde en naturlig og selvreproducerende bestand af ørreder i vandløbene, hvis hovedparten af vandløbenes vand bliver ledt udenom engsøerne, specielt i smoltens udtræksperiode. Det er i dag alene Giber Å-systemet som har en større naturlig produktion i oplandet til Aarhus Bugt. Ifølge basisanalysen for Aarhus Bugt oplandet er store dele af vandområderne opstrøms engsøerne i risiko for ikke at opfylde målsætningen for fisk. Vandrådet understreger, at engsøerne og deres funktion skal bevares, men at der er behov for at afklare problemet med manglende målopfyldelse for fisk opstrøms engsøerne. Vandråd Aarhus Bugt finder, at såfremt der måtte være utilstrækkelig viden omkring engsøernes negative påvirkning af de opstrøms beliggende strækningers mulighed for opnåelse af gunstig tilstand jf. fiskeindekset, har det højeste prioritet, at den nødvendige faglige viden tilvejebringes snarest. Vandrådet er klar over, at fiskeindekset i sig selv ikke stiller krav om en selvreproducerende havørredbestand, men rådet tvivler på, at fiskemålsætningen kan opfyldes ved anvendelse af det nuværende fiskeindeks, såfremt der ikke er en større selvreproducerende bestand af havørred. På den baggrund har vandrådet givet kommunerne følgende anbefaling i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til indsatsprogram for Aarhus Bugt hovedvandoplandet: I oplandene til Årslev Engsø og Egå Engsø prioriteres vandløbsstrækninger lavt, hvis manglende målopfyldelse alene skyldes fiskeparameteren, og hvor det samtidig vurderes at de fysiske forhold er rimelige. Baggrunden for denne prioritering skyldes usikkerhed om hvordan problemet løses omkring engsøernes negative påvirkning på migrerende fiskearters mulighed for at oppebære en

5 Bilag 2 livskraftig bestand, specifikt for havørreds mulighed for ditto. Øvrige strækninger i de to oplande prioriteres efter samme kriterier som i de andre vandløbssystemer. Vandrådet anbefaler en løsning som fremadrettet vil sikre en selvreproducerende bestand af havørred i de to vandløbssystemer. Vandrådet er klar over, at en ændring af forholdene omkring engsøerne vil stille anlægstekniske krav, ligesom der formentlig vil blive behov for at tilvejebringe en eventuel mistet kvælstoffjernelse på anden vis samt diverse godkendelser herunder fra fredninger, hvorfor vandrådet ikke forudsætter problemstillingen løst i 2. planperiode. Vandrådet vil derfor anmode Naturstyrelsen om: at tilvejebringe den fornødne viden, så det kan klarlægges om engsøerne i sig selv vil resultere i manglende målopfyldelse for fisk, for en eller flere strækninger, og i givet fald, at tilvejebringe et virkemiddel/en indsats som kan sikre en tilfredsstillende overlevelse af smoltudtrækket, så der kan opretholdes en selvreproducerende bestand af havørred. Til orientering er vedhæftet udtalelse fra Jan Nielsen, Fiskeplejekonsulent ved DTU-Aqua. Udtalelsen er givet til Danmarks Sportsfiskerforbund til vandrådets første udkast til udtalelse, med henblik på at få fremskaffet et fagligt grundlag for vandrådets behandling af problemet. Vandrådet for Aarhus Bugt 4. juni 2014

6 Bilag 2 Bilag til vandrådets udtalelse om Engsøers konsekvens for målopfyldelse i vandsystemerne Aarhus Å og Egå i hoved-vandopland Aarhus Bugt. Udtalelse fra Jan Nielsen DTU-Aqua til Danmarks Sportsfiskerforbund. Fra: Jan Nielsen <janie@aqua.dtu.dk> Emne: SV: Vedr. DTU s faglige vurdering af engsøernes betydning fo kontinuitet for fisk Dato: 12 May :55:39 CEST Til: niels aage skovbo <naa@fokus-foto.dk> Kære Niels Åge Skovbo Du er repræsentant i Vandrådet for Danmarks Sportsfiskerforbund i afstrømningsområdet for Århus Bugt og har i en mail af 9. maj fremsendt et udkast til en henvendelse fra Vandrådet til Naturstyrelsen. Formålet er at få afklaret, hvad der kan gøres for at få en god økologisk tilstand i vandløbene opstrøms Årslev Engsø (Århus Å samt Lyngbygaards Å) og Egå Engsø (Egåen). Du anmoder DTU Aqua om kommentarer til udkastet, herunder om en faglig vurdering af Årslev Engsø og Egå Engsø s påvirkning af smoltudtræk samt den generelle kontinuitet for vandrende fisk i vandløb med egsøe DTU Aqua har forsket i de danske fiskebestande i over 100 år og har stor erfaring i at vurdere fiskebiologiske problemstillinger samt virkemidler til løsning af problemerne. Vi har været med til at udvikle forslag til fiskeindeks og kan bl.a. henvise til vores hjemmeside hvor vi under overskriften Vadåd og fiskebestade sale e del af efaigee: Relevant materiale vedr. fisk til vandrådene: Link. Rapport om smoltundersøgelserne i Egå: Link Rapport om smoltundersøgelserne i Århus Å-systemet: Link Vi vil i det følgende gøre rede for vores faglige vurdering vedr. de fiskeøkologiske problemstillinger omkring engsøerne i Aarhus-området, så denne kan drøftes i Vandrådet. Forskellige typer vådområder Mange vådområder er etableret langt nede i vandsystemerne, hvor der passerer mange næringsstoffer, og hvor vådområderne kan påvirke vandrefisk m.m. fra det meste af vandsystemet. Store tab af vandrefisk i vådområder kan betyde, at kravene om en god eller høj fiskeøkologisk tilstand i vandløbene ikke kan opfyldes pga. senere mangel på gydefisk og yngel. Desuden har det andre negative effekter for naturen og samfundet, bl.a. et dårligt fiskeri. Ørreden er kendt som en god miljøindikator, og DTU Aqua finder det særdeles relevant at forholde sig konkret til problematikken omkring de store smolttab i visse engsøer, både i Aarhus-området og andre steder i landet. Hvis vådområderne genskaber tidligere tiders naturlige forhold i ådalen med naturlige, periodevise oversvømmelser uden væsentlige smolttab etc., vil det ofte være en stor gevinst for naturen og fiskebestandene. Der er bl.a. gode eksempler på dette fra Omme Å og Vejle Å.

7 Bilag 2 Men som DTU Aquas smoltundersøgelser i Aarhus-området har vist, kan det påvirke fiskebestandene uønsket, hvis man etablerer vådområder, der er anderledes end de evt. oprindelige forhold i oversvømmede ådale. Dvs. hvis vådområderne f.eks. er etableret som en unaturligt stor sø med gennemstrømning af alt åvandet og permanent oversvømmelse pga. sætning af terræn, opstuvning etc. Et stort smolttab er kritisk for bestandene DTU Aqua har gennemført mange undersøgelser af smoltvandringerne omkring engsøerne i Aarhusområdet og entydigt konstateret et særdeles stort smolttab. Tabet i Egåen er f.eks. gået fra 0 % til et gennemsnitligt tab på 83 % efter etableringen af engsøen. Tabet betyder, at antallet af senere tilbagevendende gydefisk reduceres væsentligt. DTU Aqua har derfor i rapporterne om smolttab i Egå- og Årslev engsøer vurderet, at der ikke kan opretholdes en selvreproducerende havørredbestand i vandløbene opstrøms de nuværende engsøer pga. det store smolttab, der i væsentligt omfang forhindrer en naturlig opgang af havørreder på gydevandring. Er vandrådet i tvivl? Vandløbene i Aarhus Kommune er nogle af de bedst undersøgte i landet, og der er ikke tvivl om, at ørredbestandene har fået det dårligt i takt med, at der er introduceret store smolttab ved engsøerne. De store smolttab i Aarhus-området har været kendt et stykke tid. Opgangen af havørred er også undersøgt, og de e eget lille, saeliget ed ade vadløb ude egsøe. e evt. appotee Havøede i Gibe Å, Egå og Åhus Å link og Opgage af havøed til Aahus Å-systeet Link. DTU Aqua har også undersøgt den naturlige produktion af ørredyngel fra gydning i de enkelte vandløb i Aarhus Å-systemet. Tætheden af ørredyngel fra gydning blev halveret fra 2003 til 2011, og hovedårsagen antages at være etableringen af Aarslev Engsø. e DTU Auas Pla fo fiskepleje i Åhus Å Link. På baggrund af de entydige undersøgelsesresultater undrer det os derfor, at Vandråd Aarhus Bugt iflg. det fremsendte udkast ikke finder, at der er tilstrækkeligt viden til at vurdere, om det er engsøerne og den dermed forøgede smoltdødelighed, som er årsag til det lave fiskeindeks i vandløbene opstrøms engsøerne. Vi vil foreslå, at Vandådet døfte begebet kotiuitet, og o et tab af de fleste solt i e egsø ka være foreneligt med begrebet kontinuitet. Kontinuitet er et udtryk for, at bl.a. vandrefisk fra havet (dvs. også havørred) skal kunne vandre mellem vandløb og havet for at opretholde bestandene. Vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at der kan være andre problemer for fiskebestandene, og dette vurderes jo også i vandplanerne. Men set i forhold til engsøerne vurderer vi, at det store smolttab og den efterfølgende mangel på gydefisk i sig selv er kritisk for bestandene. Derfor mener vi ud fra en faglig vurdering ikke, at der bør ske en undtagelse for målopfyldelse i forhold til fiskeindekset, som Vandrådet lægger op til. Man bør i stedet drøfte, hvordan man kan løse problemet med det store smolttab, hvor der allerede foreligger forslag i flere af de nævnte rapporter.

8 Bilag 2 Fiskeindeks og basisanalyse (se evt. rapporten om fiskeindeks her). Det æves i det fesedte udkast, at Vadådet e kla ove, at fiskeidekset i sig selv ikke stille kav om en selvreproducerende havørredbestad. DTU Aua ha dog væet ed til at udabejde foslag til fiskeindeks, og vi kan fremhæve følgende: DCE og DTU Aqua har foreslået Naturstyrelsen at anvende fiskeindeks, der består af to delelementer: DFFVa, der skal anvendes i store, relativt artsrige vandløb og er baseret på den relative forekomst af flere fiskearter, og DFFVø, der er baseret på den naturlige tæthed af ørredyngel fra gydning, og som generelt kan anvendes i de mindre artsfattige vandløb samt i større vandløb, hvor man ønsker en separat bedømmelse af, om ørredbestanden er tilstrækkelig Øedidekset DFFVø ka således iflg. foslaget avedes i alle vadløb, hvo de atuligt e elle ha væet e øedbestad. DCE og DTU Aua ha foeslået flg. gæsevædie: Ørredvandløbets bredde Vadløb op til 2 s bredde: Høj økologisk tilstand God økologisk tilstand Vandløb over 2 m brede Høj økologisk tilstand God økologisk tilstand Naturlig tæthed af ørredyngel fra gydning (antal ½-årsfisk om efteråret) Over 130 ½-års ørred pr. 100 m 2 vandløb ½-års ørred pr. 100 m 2 vandløb Over 250 ½-års ørred pr. 100 m vandløb ½-års ørred pr. 100 m vandløb Det fremgår dog ikke af Naturstyrelsens basisanalyse, hvordan styrelsen har vurderet fiskebestanden, hverken generelt eller i de enkelte vandløb Ring endelig til mig, hvis I vil drøfte ovenstående eller have noget uddybet. Mange hilsener Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg Mobiltlf (prøv først denne tlf.) DTU Aqua omstilling Min janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning:

9 Notatark Sagsnr P Sagsbehandler Niels Rauff Vandrådets arbejde og anbefalinger i forbindelse med udarbejdelse af forslag til indsatsprogram for hovedvandsopland Horsens Fjord i 2. vandplanperiode Vandrådet for Horsens fjord blev oprettet i marts måned Vandrådet består af 12 medlemmer. Hedensted Kommune er sekretariat for Vandrådet. Vandrådet har frem til 1. juni 2014 afholdt 3 møder: 1. Den 25. marts 2014 besigtigede Vandrådet et vandløbsprojekt ved Mattrup Å i Horsens Kommune. Projektet er gennemført i 1. vandplanperiode. Vandrådet besluttede proces og arbejdsform for det kommende arbejde. 2. Den 22. april 2014 besigtigede Vandrådet 2 vandløb i Odder Kommune med forskellige udfordringer. Begge vandløb har behov for indsats inden Vandrådet besluttede anbefalinger for kommunernes udarbejdelse af et udkast til indsats program. 3. Den 20. maj besigtigede Vandrådet vandløb i Hedensted Kommune, hvor teknikerne har foreslået, henholdsvis fravalt indsats. Vandrådet besluttede at anbefale udkastet til indsatsprogram med enkelte bemærkninger og forslag til at uddybe de valg, der er foretaget. Vandrådets anbefalinger til Kommunernes teknikergruppe ved 2. møde i Vandrådet Et enigt vandråd anbefaler, at teknikergruppen udarbejder et forslag til indsatsprogram for Horsens Fjord med udgangspunkt i den statslige udmelding (indsatsbehov, indsatskrav, økonomisk ramme og virkemiddelkatalog), teknikergruppens opgavebeskrivelse og Vandrådets prioriteringskriterier. Vandrådets prioriteringskriterier: Det anbefales at indsatsen først og fremmest sker i de større sammenhængende vandløbssystemer. Størrelsen af det enkelte vandløb er ikke af afgørende betydning. Det anbefales at indsatsen først og fremmest sker, så der opnås en høj kvalitet i sammenhængende vandløbssystemer. Det anbefales at indsatsen først og fremmest sker hvor vandløbskvaliteten i dag er god eller knap så god, og så der opnås en super god kvalitet. Det anbefales at indsatsen først og fremmest sker hvor der er et naturligt grundlag for en rigtig god vandløbskvalitet. Det anbefales at der først og fremmest fjernes spærringer hvor fjernelse af spærringer er det bedste virkemiddel til at opnå en høj kvalitet i et givent vandløb. Det anbefales at fjerne de spærringer, det er nødvendigt at fjerne, for at de gode vandløb fungerer fra udspring til udløb. Det anbefales at anvende det / de virkemidler der anses for mest velegnede på et givent sted for at opnå en rigtig god vandløbskvalitet. Vandrådets anbefalinger til kommunalbestyrelser / Byråd ved 3. møde i Vandrådet Vandrådet anbefaler udkastet til indsatsprogram over for de 6 kommunalbestyrelser, idet Vandrådet generelt finder, at Teknikergruppen bag udkastet til indsatsprogram har udvist lydhørhed over for Vandrådets anbefalinger Vandrådet bemærker dog, At vandrådet ikke særskilt har anbefalet indsatser, der har sigte på at opnå flersidig problemløsning. Det gælder fx indsatser der sigter på at opnå målopfyldelse for vandløbene og samtidig opnå sidegevinster ved klimasikring. At Vandrådet ikke har anbefalet at der skulle anvendes mange penge på erstatninger.

10 Vandrådet har særligt indgående drøftet 3 konkrete emner, og Vandrådet finder på den baggrund anledning til at udtale: Vandrådet vurderer, at det er tvivlsomt om forslaget til indsats i Malskær Bæk lige før Gylling vil give den store miljøeffekt, og at forslaget til indsats muligvis vil give problemer med afvanding for større landbrugsarealer i omdrift. Vandrådet finder, at fravalget af indsats for at fjerne en længere rørlægning under Odder By til Rævså i den øvre del af Odder Å systemet er en rimelig prioritering. Vandrådet finder, at valget af indsats i Bjørnkær Bæk med henblik på målopfyldelse i såvel Bjørnkær Bæk som i en del af Gesager Å er en god løsning. Vandrådet ser frem at bidrage med bemærkninger til kommunernes endelige forslag til indsatsprogram forinden fremsendelsen til Naturstyrelsen. Uldum den 30. maj 2014 Niels Rauff 2