Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand"

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I N r. 5 I 9 9. å r g a n g Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Alsidig frøavl ved Guldborgsund 7 Forårsklargøring af græsplænen 7 8 Rene udlægs- og frømarker 10 Kontroller væksten og svampe i frømarken 4 12 Markedsorientering om læggekartofler ForageMax Europas mest solgte frøblandinger 15 Nyheder Frøavl T I d s s k R I f T f o R A P R I L - M A J I N R. 5 I 9 9. å R g A N g Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand Forårssåning er i gang den 21. marts på Kirstineberg Driftsfællesskab ved Nykøbing Falster. Her sår man vårbyg med udlæg af alm. rajgræs med en Horsch Pronto såmaskine med monteret med frøsåningsudstyr. I samme proces placeres placeres flydende gødning N32. Læs mere om bedriftsbesøget på side 4-6 i tidsskriftet. Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Inspektør Mogens Worre-Jensen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Benny Kirkebække Christensen Bestyrelsesformand Misvækst Regeringens projekt Grøn Vækst burde hedde Misvækst. Der er tale om en plan, som vil betyde begyndende afvikling af landbruget og en heraf afledt betydelig velstandstilbagegang for det øvrige samfund. Regeringen ligger under for den grønne populisme. Grøn Vækst hviler på et videnskabeligt meget usikkert grundlag. Der er langt fra entydig eksperttilslutning til forslaget. Verden er i opbrud. Der er opstand og nu også krig i den arabiske verden. Situationen i Japan er uoverskuelig. USA og mange europæiske lande er forgældede. I Danmark opfører vi os som passagererne på Titanic. De festede og dansede til og med skibet sank i Mere og mere tyder på, vi står foran et nyt tilbagefald i økonomierne. Det er ubegribeligt, at Christiansborg ikke bruger alle kræfter og midler på at forbedre Danmarks konkurrenceevne, herunder landbrugets rammevilkår. I de kommende år bliver der mere brug for fødevarer og valutaindtjening end for skrubtudser og ålegræs. Frøproduktionen mærker allerede nu følgerne af for små N-kvoter og for restriktiv pesticidanvendelse. Yderligere reduktioner vil gøre det vanskeligt for os at opretholde produktionen og vores status som verdens største frøselskab. Vi kan, som et utal af andre danske virksomheder, blive nødt til at flytte dele af vores aktiviteter og produktion til andre lande. Resultatet bliver tab af såvel arbejdspladser som valutaindtjening. DLF støtter Bæredygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevarer og alle gode kræfter, der på forskellig vis arbejder for at fjerne hele Grøn Vækst-pakken og dermed kæmper for rammevilkår, som ikke er dårligere end dem, vore naboer i andre EU-lande har. Der er grund til at kippe med flaget for den måde, traktordemonstrationen til og i København og andre steder blev afviklet på. Jeg forudsætter, at Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug har samme mål, men arbejdsmetoderne er forskellige. Det kan have den fordel, at en større del af befolkningen påvirkes. Jeg vil appellere til, at de to organisationer forener kræfterne. Det vil øge muligheden for succes betragteligt. Med håbet om at det lykkes for os at få politikerne til at forstå alvoren i sagen for hele Danmark, håber jeg på en positiv løsning. Jeg vil gerne takke alle, der aktivt kæmper for landbrugets sag til gavn for hele samfundet. Yderligere reduktioner vil gøre det vanskeligt for os at opretholde produktionen og vores status som verdens største frøselskab

4 Bedriftsbesøg 4 Alsidig frøavl ved Guldborgsund Bo Nymand Frøavlskonsulent, Falster Birthe Kjærsgaard Avlschef Region Øst Kirstineberg Driftsfællesskab, som er placeret lige nord for Nykøbing Falster, har fra høst 2005 fungeret som én driftsenhed. Beliggenheden på den østlige kyst langs Guldborgsund mellem Falster og Lolland indbyder til frøavl, hvilket også er praktiseret igennem mange år Fra venstre Lars Hvidtfeldt, Poul Nyvang og Axel Castenschiold Kirstineberg Driftsfællesskab består i dag af 3 godser, Gl. Kirstineberg som ejes af Linnéa Treschow og Lars Hvidtfeldt, Ny Kirstineberg og Pandebjerg Godser som ejes af Axel Castenschiold samt Klodskovgård ejet af Ulrik Nobel. De 3 godser er naboejendomme, hvilket giver optimal arrondering, dog er der tilkøbt en ejendom på Sydfalster. Kirstineberg Driftsfællesskab blev oprettet i 2004 med følgende målsætning: At kunne optimere driften At skabe størrelsesøkonomi At sikre bedre rammer for at kunne investere i den nyeste teknologi og miljøeffektivitet At skabe en spændende arbejdsplads Driftsfællesskabet startede i 2004 som et maskinfællesskab drevet som en maskinstation, men man erfarede hurtigt, at rationaliseringsgevinsten udeblev og ændrede fællesskabet til et I/S og dermed til én driftsenhed. Derved kan afgrøderne placeres optimalt både i forhold til jordbundsforhold og som større enheder. Efter en nøje analyse fandt man, på trods af meget uensartet bonitet på den enkelte ejendom, at fordelingen imellem god og mindre god jord forholdsmæssigt var den samme på de 3 ejendomme. Derfor foregår overskudsfordelingen som 1:1 pr. ha. Det handler om at få tingene til at fungere Medarbejderstaben i driftsfællesskabet består af driftsleder Poul Nyvang, 5 maskinførere samt en smed og en tømrer. Under driftsfællesskabet ligger også vedligehold af alle bygninger. Oprindeligt overtog fællesskabet den eksisterende maskinpark, men fremover vil man overgå til leasede maskiner, hvor man i kraft af den samlede bedrifts størrelse kan skifte til den nyeste teknologi. At overgå til et driftsfællesskab er en proces, som skal have sin tid. Medarbejdere kommer med hver sin kultur fra de 3 oprindelige arbejdspladser. Udgangspunktet i driftsfællesskabet var at alle arbejdspladser skulle bevares, men nu hvor stordriftsfordelene er indtruffet, har det været muligt at tilpasse mandskabsstyrken, forklarer Poul Nyvang. Ved sammenlægninger må man påregne en vis tid, før alle trækker helt i samme retning, og der går typisk hen imod 4-5 år, før supertankeren har den helt rigtige kurs, erfarer Poul Nyvang. Det er en vigtig driftsledelsesopgave, at man tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder og giver individuel sparring, for at alle kan komme til at trives under samme hat, forklarer han. Medarbejdernes trivsel er en forudsætning for optimal udbytte af hver enkelt mand. En anden forudsætning for trivsel er et godt arbejdsmiljø. Det tjekker arbejdstilsynet, og Kirstineberg Driftsfællesskab har lige opnået en grøn smiley, hvilket er et udtryk for højeste standard, og at der er styr på tingene. I driftsfællesskabet holdes et ugentligt møde, hvor alle i ledelsen bestræber sig på at deltage. Ledelsen kan sammenlignes med en bestyrelse, hvor de overordnede beslutninger træffes. På det ugentlige møde informeres bordet rundt, og erfaringen er, at jo bedre informationsniveauet er, des bedre fungerer samarbejdet, fortæller Poul Nyvang. Alsidig bedrift med afvekslende afgrødefordeling Kirstineberg Driftsfællesskab er en spændende bedrift med en meget afvekslende afgrødefordeling, heraf ha med frøafgrøder svarende til ca. 15 pct. af det dyrkede areal. Generelt afstemmes frøafgrøderne med forbrugernes efterspørgsel på frø, og dermed i forhold til DLF-TRIFOLIUMs ønske om udlægs- og høstarealer. Frøafgrøderne spiller en stor rolle i sædskiftet af flere årsager. For Poul Nyvang er nogle af de vigtigste grunde: Frøafgrøderne er økonomisk konkurrencedygtige til alternative afgrøder Spidsbelastningsperioder bliver udjævnet Frøafgrøderne har strukturforbedrende virkning på jorden Afgrødefordelingen for høst 2011 fremgår af tabel 1.

5 5 Midt i juni 2010 var der sommermarkvandring på Kirstineberg Driftsfællesskab, hvor frøavlerne så en tynd hvidkløver. Marken gav alligevel næsten 600 kg frø! Tabel 1. Markplan for høst 2011 Engrapgræs frø, første års Evora, anden års Geisha Hvidkløver Milagro Rødkløver Rajah Vårraps Lysidé Vinterraps Spinat til frø Sukkerroer Vinterhvede foder Vinterhvede, brød Maltbyg heraf med udlæg af alm. rajgræs 63,5 ha hvidkløver 36,0 ha Majs til modenhed Græs afgr. (u/npkbeh.) MVJ-Brak Randzoner Græs, MVJ 2 Biotop arealer Areal i alt i markdrift Areal 97 ha 45 ha 34 ha 21 ha 50 ha 44 ha 242 ha 372 ha 69 ha 382 ha 37 ha 33 ha 8 ha 10 ha 17 ha 1462 ha Ejerkredsen bag driftsfællesskabet kan dog være nervøs for, at regeltyranniet i forbindelse med efterafgrøder, kvælstofkvoter og kemikalieafgifter kan gøre livet så besværligt, at man i driftsfællesskabet bliver nødt til at tage større hensyn til at opfylde diverse regler, end have mulighed for at producere de frøarter, som kan sælges på eksportmarkedet. Normalt dyrkes der også hundegræs og strandsvingel. Disse afgrøder er dog ikke i markplanen for øjeblikket. Markedsforholdende for alm. rajgræs er særlig gunstige, så derfor lægges denne art ud nu til høst Da ejendommens bonitet varierer, placeres hvidkløver og engrapgræs på den stærkeste jord, strandsvingel og hundegræs på den lidt mildere jord, og rajgræs på det samme areal, hvor der var rajgræs for ca. 15 år siden. Timeforbrug under lup I driftsfællesskabet er man meget opmærksom på, hvor tiden bliver brugt. Der bruges mange arbejdstimer i forbindelse med jordbehandlingen. For at nedbringe arbejdsforbruget, er man i et vist omfang startet på pløjefri jordbehandling. Foreløbig fortsættes med pløjning efter behov f.eks. efter de gamle frøgræsmarker. Men mindre pløjning giver desværre også bedre betingelser for græsukrudt. I dag findes kun mindre forekomst af græsukrudt, herunder væselhale og agerrævehale, men Poul Nyvang er opmærksom på, at bl.a. sprøjtning med Roundup lige før såning, er en nødvendig og meget vigtig behandling i det pløjefri sædskifte. Specielt omkring høst kan der, hvis vejret driller, bruges meget tid på transport frem og tilbage til frømarken. Derfor forsøger man at placere frøafgrøderne tæt på maskinparkens hjemmebase, gerne inden for 8 km. Jo bedre informationsniveauet er, des bedre fungerer samarbejdet Høster engrapgræs direkte Direkte høst uden forudgående skårlægning praktiseres i videst muligt omfang. Jeg vælger engrapgræssorter efter sorter, der ikke er spildsomme både for at kunne høste direkte og vigtigst for at undgå skårløftning, siger Poul Nyvang. Beslutningen om hvorvidt det er nødvendigt at skårlægge de ikke spildsomme engrapgræsmarker, tages ud fra mængden af bundgræs i afgrøden. Men selv marker med en del bundgræs har man høstet direkte, blot ved at sætte høj stub op til cm. Vælger man skårlægning, skårlægges den ene dag og høstes den følgende. Skårlægning foretages kun med udsigt til sol. Hvidkløver høstes på roden Poul Nyvang har også været pioner inden for direkte tærskning af hvidkløver. Afgrøden tørrer hurtigere op, så længe den står på roden. Før direkte høst af hvidkløver anvendes Reglone til nedvisning. Og han glæder sig til muligheden for at afprøve MCPA, hvis midlet offlabel godkendes, for derved at forhindre hvidkløverens genvækst. På denne måde kan man også tilgodese engrapgræs, der er udlagt i hvidkløveren. Skårlægning med efterfølgende skårløftning kan være meget tidskrævende.

6 Bedriftsbesøg 6 Afslutningsvis Bedriften fremstår som en spændende arbejdsplads, hvor nye muligheder afprøves, og hvor der tages hensyn til den enkelte medarbejders behov. Samarbejdet imellem de tre godser giver de bedste forudsætninger for fremtiden og et arealgrundlag, der giver mulighed for investering i ny teknologi. Samarbejdspartnere og andre aktiviteter i tilknytning til Kirstinebergs Driftsfællesskab: Ærter er en glimrende udlægsafgrøde for frøgræs Udlæg forår og efterår Både vintersæd og vårafgrøder bliver brugt til udlæg. Efter frømarken er færdighøstet udnyttes marken som efterafgrøde, som efterfølges af sukkerroer eller alternativt vårbyg. Poul Nyvang har erfaring for, at den sikreste metode at etablere hvidkløver, engrapgræs og strandsvingel er at så dækafgrøden på dobbelt rækkeafstand og placere udlægget mellem dækafgrødens sårækker. På denne måde bliver udlægget placeret i korrekt sådybde. Denne proces udføres med en luftbaseret frøsåmaskine monteret bag på Horsch Pronto såmaskinen. Hvis man ønsker at så dæksæden med alle tragte, er det muligt at blæse frøet ud på jorden før efterharven, og lade efterharven dække frøene med jord. Den sidste metode er væsentlig mere usikker, og fremspiringen bliver noget dårligere, konstaterer Poul Nyvang. Rajgræs og rødsvingel er mere robust over for denne såmetode. Prøver flere udlægsmetoder i engrapgræs Til udlæg af engrapgræs har Poul Nyvang forsøgt sig med flere udlægsafgrøder som hvidkløver, ærter, raps, vintersæd og vårbyg. De har alle deres plusser og minusser. Vælger man hvidkløver, skal man ikke vælge en for bladrig sort sammen med en plænetype. Ærter er nok den bedste dækafgrøde, men det er vigtigt, at der kommer lidt vand efter såning, da såbedet er forholdsvis udtørret pga. dyb såning af ærter. Afgrøderne efter vårbyg bliver på sigt gode, men 1. års marken giver for lidt frø. Poul Nyvang lagde i 2009 engrapgræs ud i hvede sået på dobbelt rækkeafstand. Marken skal høstes til sommer, og udlægget står meget ensartet og godt. Tidligere har man etableret engrapgræs i vintersæd sået på normal afstand. Engrapgræsset har været veletableret, men med for få udløbere og for meget top, - det giver for få frøstængler og dermed for lavt frøudbytte. Efterårsbehandling af frømarkerne Der afpudses helt i bund både efter høst af dæksæd og efter høst af frømarkerne. Engrapgræs afbrændes ikke. Kombinationen af engrapgræssorter, som hurtigt går i groning igen efter høst og mange boliger fordelt rundt i landskabet, gør afbrænding meget vanskeligt. Rødsvingel afbrændes så vidt mulig, for ikke at miste frøudbytte i flereårsmarkerne. Guldborgsund Frugt er et samarbejde imellem de 3 godser samt Vennerslund Gods, hvor ambitionen er at skabe de bedste æbler i Danmark. Der er plantet 32 ha med konsumæbler, som er fordelt på de fire ejendomme. Derudover er der en produktion af sur kirsebær og sød kirsebær Gl. Kirstineberg Planteskole A/S hvor man er specialiseret i en produktion af pottegroede juletræer. Der produceres hvert år ca stk. nordmannsgran på de ca. 35 ha. Ud over det forestår planteskolen pasningen af 10 ha alm. juletræer Pandebjerg Jagtvæsen Maskiner Maskinparken er fornuftig sammensat af nye og ældre modeller. Der er passet godt på materiellet, så alt er fuldt funktionsdygtigt. Navn / Model Årgang CAT CHALLENGER Bælte traktor 765c 2010 JD 8520 traktor 2002 JD 7930 traktor 2007 FENDT 820 traktor 2007 FORD 8340 traktor 1994 SCANIA lastbil med tiptrailer 48 m 3 MANITOU Teleskoplæsser 2004 HYDREMA rendegraver 2001 CLAAS LEXION 480/30" mejetærsker m. returtærsker 2002 CLAAS LEXION 580/30" mejetærsker m. returtærsker 2006 DALBO 9M SÅBEDS harve 2010 VÄDERSTADT NZ 8,9 M harve 1999 DALBO MINIMAX ringtromle 12,2 m 2010 MOTESKA radrenser 2001 KVERNELAND plov 6 furet 1990 HORSCH Terrano FG 6 m 2010 HORSCH COMBI PRONTO m. luftfrøsåmaskine 2006 ROESÅMASKINE Kleine 24 rk HARDI TWIN 36 m 2010 BØGBALLE gødningsspreder 2005 SPEARHEAD 6 m rotorklipper 2005 BCS slåmakine 8" 2 stk SK ÅRLØFTER 3 stk. VOGNE div. 7 stk. WEEDWIPER 12M m. roterende svampe 2007

7 Forårsklargøring af græsplænen 7 Vinterskader i græsplænen Henrik Agerskov Romme, Produktchef, Prodana Seeds A/S Efter endnu en hård vinter er plænerne rundt om i landet i en sørgelig forfatning. Ofte er græsset visnet i store pletter, der nogle gange kan være så omfattende, at de dækker hele plænen et typisk symptom på en af de værste græssygdomme på vore breddegrader, nemlig sneskimmel Hvad er sneskimmel? Sneskimmel forårsages af en svamp med det latinske navn, Microdochium nivale. Svampen har den særlige egenskab, at den kan vokse ved temperaturer helt ned til minus 6 C. Ved 0 C trives den så fortrinligt, at den kan skade græsset i voldsom grad. Under snedækket har svampen perfekte forhold til at udvikle sig, da sneen isolerer og holder temperaturen omkring 0 C, samtidig med at græsset svækkes på grund af mangel på lys. Dermed er grunden lagt til, at der kan opstå store skader. Riv de døde plantedele af græsplænen i det tidlige forår Der er sneskimmel i mange plæner i år Ukrudtet kan få frit spil Skaderne betyder, at græsbestanden i det tidlige forår vil være kraftigt svækket og væsentligt tyndere end normalt det giver mange områder med bar jord. Eftersom der i stort set alt jord findes store mængder ukrudtsfrø, som bare venter på en mulighed for at spire, vil der i år være særlig stor risiko for at få store problemer med ukrudt. Det er en udbredt opfattelse, at græsplænen bliver grøn af sig selv igen, hvis man bare giver den lidt tid. Det er også rigtigt, men her er det vigtigt at være opmærksom på, at det der så gør plænen grøn igen typisk vil være ukrudtsplanten enårig rapgræs. Den ønsker vi ikke i plænen, da den bl.a. har en meget ringe modstandskraft over for netop sneskimmel. Hvis den enårige rapgræs får lov at dominere, er man sikker på at få de samme problemer igen til næste år. Derfor er det vigtigt at få eftersået med frø af gode og sunde plænegræsser, som kan dæmme op mod ukrudtstrykket. Vælger du græssorter med et S anført efter sortsnavnet, er det din garanti for, at sorterne er officielt testede under plæneforhold og dermed er velegnede til formålet. Hvordan repareres skaderne? Det eneste du bør gøre i marts måned, er at rive plænen forsigtigt og fjerne de døde græsplanter, men det er vigtigt, at du ikke går i gang med dette inden du kan færdes på jorden uden at lave aftryk, hvorved du risikerer at ødelægge jordstrukturen. Når temperaturen stiger, og der kommer gang i græsvæksten (typisk efter du har klippet græsset et par gange), er det tid til at så nye græsfrø i den svækkede plæne. Inden du eftersår er det en fordel at vertikalskære græsset. Vertikalskæringen fjerner vissent plantemateriale, rydder op, planerer og laver samtidig et godt såbed til de nye græsfrø. En vertikalskærer kan oftest lejes i dit lokale havecenter. Har du ikke mulighed for at skaffe en vertikalskærer, kan en kraftig gennemrivning af plænen også gøre det. En velegnet frøblanding til formålet er Den rigtige Turfline til eftersåning. Ønsker du at sætte ekstra skub i processen med at reparere din græsplæne, kan du anvende Den rigtige Turfline iseed. Det særlige ved denne blanding er, at græsfrøet er coatet med gødning, som giver en sikker og hurtig etablering af de nye græsplanter. Græsblandingen består af tre plænsorter af alm. rajgræs og to sorter af rødsvingel. Gødning gives lidt, men ofte Gødning er også vigtigt for at græsset kan komme sig. Der bør gødes lidt, men ofte. Den rigtige Turfline plænegødning er velegnet til formålet. 2,5 kg gødning pr. 100 m 2 midt i april, 2,0 kg igen i slutningen af maj og 2,0 kg i starten af august vil være passende. Hermed har du givet din græsplæne de bedste muligheder for at komme sig hurtigt over vinterens skader. Vertikalskæring i haven

8 Tema: Aktuelt i frømarken 8 Etablering og ukrudtsbekæmpelse i frøgræs Vera Jacobsen Frøavlskonsulent, Langeland og Sydfyn I år vil det nogle steder være en udfordring at få lavet et godt såbed. Frøavlerens fornemmelse for et godt såbed er afgørende, da det allervigtigste skridt til en god frømark bliver taget i etableringsfasen. Den rette ukrudtsløsning i udlægs- og frømarken skal heller ikke undervurderes Gå ikke på kompromis med etableringen Både dæksæd og frøudlæg skal sås omhyggeligt i et perfekt såbed. Plænesorter af rajgræs og rødsvingel lykkes bedst, når vårbyggen sås på dobbelt rækkeafstand, og frøet placeres imellem. Desuden giver det den bedste dækning af jordoverfladen, så der ikke er plads til ukrudt som f.eks. enårig rapgræs. De grovere græsser som tetraploid rajgræs og ital. rajgræs skal der derimod ikke tages specielle hensyn til ved såning af dæksæd. Tabel 1. Etablering af forskellige frøarter i vårbyg Dobbelt rækkeafstand i vårsæd Nødvendig Anbefales Frarådes Engrapgræs, korte typer Engrapgræs, lange typer Rødsvingel, lange udløbere Alm. rajgræs, plænesorter Alm. rajgræs, tetraploid Hybridrajgræs Strandsvingel Hundegræs Rajsvingel Rødsvingel, korte udløbere Rødsvingel, uden udløbere Bakkesvingel Alm. rajgræs, diploid fodertype Engsvingel, timote, hvene Hvidkløver, sneglebælg, kællingetand, lucerne Ital. rajgræs Rødkløver Har man ikke mulighed for at placere frøet mellem kornrækkerne, er den næstbedste løsning at så udlægget lidt på skrå af kornrækken. På den måde sikrer man mest mulig lys til udlægget. Vær på forkant med ukrudtsbekæmpelse i udlægsmarken I vårbyg med frøgræsudlæg gælder det om at være på forkant med behandling mod ukrudt og derved mindske problemerne i frøårene. Vælg derfor en bred løsning og vurder marken senere for at afgøre, om det er nødvendigt at behandle mod f.eks. rodukrudt. I tabel 2 er vist mulige løsninger mod tokimbladet ukrudt og ukrudtsgræsser. Lige efter såning er det vigtigt at anvende DFF, så problemer med enårig rapgræs kan tages i opløbet. En god løsning efter fremspiring, som alle frøgræsarter (dog ikke hvene og engsvingel) kan tåle, er blandingen af Oxitril og Express. Mod specielt agerstedmoder, ærenpris og tvetand kan tilsættes DFF, dog ikke i engrapgræs. DFF kan under gunstige forhold dvs. ved god jordfugtighed, også på dette tidspunkt have en god effekt på enårig rapgræs. Hvor der er udlæg af rød- eller stivbladet svingel kan i stedet anvendes Hussar OD + olie mod tokimbladede ukrudt og enårig rapgræs. Tilsæt evt. DFF mod især agerstedmoder. Her er ikke plads til enårig rapgræs, og der er ikke behov for ekstra N til væksstart i efteråret Tabel 2. Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg med udlæg af frøgræs Problem Middel Kan bruges i udlæg af Enårig rapgræs DFF alle arter (dog ikke i engrapgræs) Tokimbladet ukrudt Oxitril + Express alle arter (dog ikke i hvene og engsvingel) eller Primus alle arter eller Starane XL alle arter eller Catch alle arter Rajgræs, vindaks enårig rapgræs Vindaks alm. rapgræs flyvehavre Hussar OD Primera Super eller Foxtrot Rodukrudt MCPA alle arter kun rødsvingel, bakkesvingel, engrapgræs alle arter (dog ikke i engrapgræs, timote og hvene) Undgå lejesæd i dæksæden Vårbyg har under ugunstige vejrforhold tendens til at knække i strå og aks. Nogle sorter er værre end andre. Hvis kornet er sået med dobbelt rækkeafstand, kan nedknækning betyde, at udlægget senere generes meget af spildkorn. Vækstregulering med enten Terpal eller Moddus kan hjælpe mod nedknækning og lejesæd. Desuden skal man være klar til at høste udlægsmarken tidligt, da problemet normalt derved kan undgås.

9 9 Opfølgning i vinterhvede med frøgræsudlæg I vinterhvede med udlæg er der formentlig behandlet mod ukrudt i efteråret. En opfølgning vil dog næsten altid være nødvendig. Vær især opmærksom på nyfremspiret burresnerre og græsukrudt som agerrævehale og vindaks. Mulighederne for at bekæmpe græsukrudt i dæksæden skal udnyttes fuldt ud, da problemerne kun bliver vanskeligere at løse i selve frøafgrøden. Tabel 3. Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede med udlæg af frøgræs Problem Middel Kan bruges i udlæg af Tokimbladet ukrudt Express alle arter evt. Starane alle arter eller Primus alle arter eller Starane XL alle arter Stedmoder, ærenpris, DFF alle arter tvetand Rajgræs, lidt vindaks, enårig rapgræs Hussar OD kun rødsvingel, bakkesvingel, engrapgræs Flyvehavre, vindaks, alm. rapgræs Agerrævehale, alm. rapgræs, vindaks Primera Super eller Foxtrot Topik eller Lexus Rodukrudt MCPA alle arter Hvede med frøgræsudlæg kræver forårsbehandling mod ukrudt Rødsvingel, bakkesvingel, strandsvingel og hundegræs (ikke engrapgræs) kun rødsvingel Ukrudtsbekæmpelse i frøgræsmarken Selv om vinteren har været kold og lang, har sneen betydet, at ukrudtet i frømarken er vokset i løbet af vinteren. Således er der tokimbladede arter som kamille, burresnerre, agerstedmoder, ærenpris, tvetand og storkenæb at finde i mange marker. Enårig rapgræs synes heller ikke at have lidt nød i løbet af vinteren. Vi ser kraftige puder af rapgræs, især hvor der er huller i frøgræsbestanden. Puderne er godt nok lidt mere gule end ellers, men desværre levedygtige nok. Midler med græseffekt I engrapgræs har Reglone-behandlingen virket hårdt på både ukrudt og afgrøde. Her kan en Hussar OD-behandling i begyndelsen af april være aktuel. Monitor er netop blevet off-label godkendt i engrapgræs. Med Monitor bliver det nemmere at bekæmpe alm. rapgræs og samtidig få effekt på hejre-arterne. Behandlingen skal ske i april, når der er god vækst i afgrøden. I rødsvingel og bakkesvingel skal der tages stilling til, om det enårige rapgræs kræver behandling med Hussar OD. I givet fald vil en sådan behandling også have effekt på kamille, burresnerre, fuglegræs mm. I alm. rajgræs kan alm. rapgræs mm. bekæmpes med Primera Super i begyndelsen af maj. Monitor er netop off-label godkendt til alm. rajgræs, det giver bedre muligheder for at hæmme frøsætningen i alm. rapgræs og hejre-arterne. Bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel eller engrapgræs udlagt i hvede starter allerede i hveden med Hussar OD i foråret Tabel 4. Godkendte midler til bekæmpelse af ukrudt i frøgræs om foråret Ariane FG S Basagran M75 Briotril 400 ECl Catch DFF, Legacy, Diflanil Fighter480 Focus Ultra Fusilade Max Hussar OD MCPA Monitor Oxitril CM Primera Super Primus Starane 180 S, Tomahawk 180 EC, Lodin Starane XL Etikette-tekst Frøgræs Frøgræs Frøgræs Frøgræs undtagen hvene (off-label) Frøgræs (off-label) Frøgræs Rødsvingel, bakkesvingel Rødsvingel, bakkesvingel Engrapgræs, rødsvingel, bakkesvingel (off-label) Frøgræs undtagen hvene Engrapgræs og alm. rajgræs (off-label) Frøgræs Rajgræs, strandsvingel (off-label) Godkendt i alm. rajgræs, engrapgræs, rødsvingel. Off-label godkendt i engsvingel, hundegræs, ital. rajgræs, bakkesvingel, strandsvingel, timote. Frøgræs undtagen hvene Godkendt i alm. rajgræs, engrapgræs, rødsvingel. Off-label godkendt i engsvingel, hundegræs, ital. rajgræs, bakkesvingel, strandsvingel, timote. Bred løsning mod tokimbladet ukrudt Den bredeste løsning mod tokimbladet ukrudt fås ved behandling med en blanding af Primus og Ariane FG S under gode vækstbetingelser og i mildt vejr fra midten af april, da Ariane FG S har effekt på rodukrudt som tidsler, agerpadderok og skræppe. Men forekommer disse arter i stor stil, vil en behandling senere i maj med ren MCPA være nødvendig.

10 Tema: Aktuelt i marken 10 Styr væksten og svampene i frøgræsset Erling Christoffersen Avlschef, Region Vest Der er foretaget mange forsøg i de senere år med vækstregulering og svampebekæmpelse i frøgræs. Merudbyttet for disse behandlinger svinger meget fra art til art, og dette afspejles klart i en undersøgelse af, hvorledes afgrøderne bliver behandlet i praksis. Vækstregulering er vigtig for en optimal bestøvning, -her i rødsvingel Hvert år ofrer vi mange arbejdsmæssige og økonomiske ressourcer på vores FrøavlsFORSØG i håb om at kunne optimere udbyttet i vores frøarter til glæde for den enkelte avler og til gavn for dansk frøavls konkurrenceevne. For at måle om resultaterne fra forsøgene også omsættes i praksis, har vi i ProduktionsDATA gjort op, hvor mange procent af vores arealer, der bliver behandlet, se figur 1. Pct. behandlede marker Vækstreg. Svampebek Alm. rajgræs Engrapgræs Rødsvingel Strandsvingel Hundegræs Figur 1. Andel i pct. af frøarealer der er vækstreguleret og svampebehandlet som gennemsnit af årene Kilde: DLF-TRIFOLIUMs ProduktionsDATA Figur 1 viser, at stort set alle arealer i hundegræs bliver vækstreguleret og svampesprøjtet. I strandsvingel er tallene lidt lavere, men stadig høje. Denne adfærd afspejler rigtig godt resultater fra forsøgene i de to arter. I rødsvingel er det nok lidt overraskende, at kun godt 80 pct. af markerne bliver vækstreguleret, men det skyldes, at vi i 2007 havde en meget tør maj måned, hvor en del avlere ikke turde vækstregulere. Her blev kun vækstreguleret i 63 pct. af markerne, mens mellem 90 og 95 pct. af markerne blev vækstreguleret i 2008 og Til gengæld er det kun to pct. af rødsvingelarealet, der bliver svampesprøjtet, men her har vi heller ikke kunnet dokumentere et behov. I engrapgræs har vi udført mange forsøg med vækstregulering, men aldrig fået overbevisende resultater af vækstregulering alene. Dette afspejles også i figuren, hvor kun fire pct. af markerne i undersøgelsen er vækstreguleret. Dog har vi i nogle forsøg set pæne merudbytter, når vækstregulering er kombineret med ekstra kvælstof. Til gengæld er det mere udbredt at behandle mod svampe i engrapgræs. Her er det meldug og specielt rustsvampe, der kan kræve behandling. Endelig er der i alm. rajgræs ca. 7 pct., der vækstregulerer, og 55 pct. der behandler mod bladsvampe. Begge tal bør være højere, hvis vi skal lære af forsøgsresultaterne og hæve vores udbytter, hvilket jeg vil vende tilbage til. Anbefalinger for 2011 De følgende anbefalinger tager udgangspunkt i et år med normale vækstbetingelser. Hvis der kommer ekstreme vækstforhold, må man selvfølgelig forsøge at tage højde for dette og justere indsatsen. Rødsvingel skal vækstreguleres. Vækstregulering har i kombination med en lidt højere kvælstofmængde om foråret end tidligere og gode sorter, sat nye standarder for udbyttet i Danmark. Vi anvender typisk 1,25 l pr. ha CCC + 0,4 l pr. ha Moddus fra midt i maj. Der er ikke behov for svampebekæmpelse. Engrapgræs kan vækstreguleres med en lav dosering på 0,2-0,3 l pr. ha Moddus for at få afgrøden til at stå lidt mere op, når den skal skårlægges. Det kan især være aktuelt i høje sorter, hvis vækstforholdene er gode i maj. Vækstregulering i de høje sorter holder afgrøden mere stående frem til høst, hvilket letter skårlægningen, og giver

11 11 bedre mulighed for at alm. rapgræs kan drysse af inden høst. Det har ikke været muligt entydigt at dokumentere et økonomisk merudbytte for vækstregulering i engrapgræs. I engrapgræs optræder både meldug samt engrapgræsrust og gulrust i varierende angrebsgrader. Derfor bør man i maj måned være oppe på mærkerne, tilse sin engrapgræsmark ofte, og behandle ved konstaterede angreb. Følger rustsvampene med op i frøstænglerne, kan udbyttetabet være stort. I hundegræs vækstreguleres med 1,25 l pr. ha CCC + 0,4 l pr. ha Moddus, og der anvendes samtidig et svampemiddel som f. eks. Bell mod bladpletsvampe. Større fokus på bladsvampe i strandsvingel Strandsvingel skal vækstreguleres midt i maj med enten 1,25 CCC l pr. ha + 0,4 l pr. ha Moddus eller med 0,8 l pr. ha Moddus, der er den foretrukne behandling. Strandsvingel angribes ofte af meldug på dette tidspunkt, og det kan derfor være nødvendigt at medtage et svampemiddel. Bladpletsvampe, der viser sig lidt senere, er mere tabsvoldende i strandsvingel. Forsøg i 2008 viste da også et større merudbytte for midlet Bell, der har bedre effekt på bladplet end meldugmidlet Zenit. Samtidig viser forsøgene større merudbytte ved en sen behandling i juni end ved de tidlige behandlinger i maj, se figur 2. Merudbytter venter i alm. rajgræs I alm. rajgræs er det stadig ikke almindelig praksis at vækstregulere, på trods af at mange forsøg har vist gode merudbytter for Moddusbehandlingen i kombination med en øget kvælstofmængde. Udfordringen er her at skaffe den ekstra kvælstofmængde, der skal til for at opnå kombinationseffekten. Samtidig har tørke i de perioder, hvor man normalt vækstregulerer, naturligt nok begrænset udbredelsen af vækstregulering. I de fleste år vil man få et rentabelt merudbytte ved at tildele ca. 150 kg N pr. ha i slutningen af marts/begyndelsen af april, der følges op af en vækstregulering med 0,4-0,8 l pr. ha Moddus ca. den maj, når de første aks begynder at stikke igennem. Er marken ikke ordentlig i vækst på dette tidspunkt på grund af tørke eller andre forhold, undlades vækstreguleringen. Vækstregulering giver en lidt mere stående afgrøde ved høst. Afgrøden ligger ikke så tungt, hvilket giver en nemmere høst. Til gengæld er det meget vigtigt at høste tidligt ved vandprocenter mellem for at undgå dryssespild. Svampebekæmpelse i alm. rajgræs er vigtig, hvilket er vist i mange forsøg gennem årene. Kronrust, bladplet og sortrust er tabsvoldende. I figur 3 ses resultaterne fra forsøgene i De højeste merudbytter på 582 kg/ha er opnået for to behandlinger med Folicur og en behandling med Bell, og det svarer til et nettomerudbytte på 3205 kr. pr. ha. Det er de sene sprøjtninger, der har givet bedst resultat, og midlet Bell har givet gode merudbytter. Svampebekæmpelse i strandsvingel Svampebekæmpelse i alm. rajgræs Udbytte (kg/ha) Ubehandlet Zenit maj Bell maj Zenit april + Bell maj Zenit april + maj Zenit april + maj og Bell juni Udbytte (kg/ha) Ubehandlet Fol. maj Fol. juni Bell maj Bell juni Fol. maj + Bell juni Fol. maj + juni og Bell ult. juni Figur 2. Behandling af strandsvingel med svampemidler i to forsøg i Zenit er anvendt med 0,25 l/ha og Bell med 0,75 l/ha. Kilde: Uddrag fra Oversigt over Landsforsøg 2010 s. 155). Figur 3. Behandling med svampemidler i tre forsøg i 2010 i alm. rajgræs. Folicur (Fol.) er anvendt med 0,5 l/ha og Bell med 0,75 l/ha. Kilde: Uddrag fra Oversigt over Landsforsøg 2010, s.159 I strandsvingel medtages et svampemiddel i forbindelse med vækstreguleringen i maj, hvis der er kraftige angreb af meldug eller bladplet, og der følges evt. op i juni. Alternativt udføres svampebehandlingen i juni, hvor der anvendes et middel med effekt på bladplet. Bell har vist gode resultater i forsøgene og er godkendt til frøgræs. Sådan optimerer du udbyttet i alm. rajgræs: Udbring ca. 150 kg N pr ha. Vurder afgrøden ved begyndende skridning, og vækstreguler med 0,4-0,8 l/ha Moddus. Hvis der vækstreguleres, medtages et svampemiddel. I juni holdes øje med udvikling af rust og bladplet, og der behandles ved angreb. Hvis muligt trækkes behandlingen til midt i juni. Høst første gang afgrøden er tjenlig ved pct. vand herefter falder frøudbyttet. Kronrust i alm rajgræs i april

12 Markedsorientering om læggekartofler 12 Danespo kvalitet fra toppen af Europa Steen Bitsch Adm. direktør Danespo A/S Danespo har i 25 år været danske læggekartoffelavleres salgskanal, og vi eksporterer i dag til mere end 30 lande i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. Hvert år byder på nye udfordringer i en international branche, der konstant påvirkes af multikulturelle interesser Stenstrenglægning med udsigt over Limfjorden I skrivende stund synger salgssæsonen for læggekartofler på sidste vers. Året har været præget af gennemsnitligt lidt mindre udbytter samt en generel bedre efterspørgsel verden rundt. Dette skulle jo ifølge handelsskolebøgerne give basis for højere priser. Der har således kunnet opnås salgspriser omtrent 20 pct. højere end sidste år. Det er vigtigt at bemærke, at over halvdelen af Danespos produktion af læggemateriale afsættes før jul, og at de massive prisstigninger i spisekartoffel-markedet, der i høj grad driver læggemarkedet, først slog fuldt igennem i januar Danespo laster skib til Algeriet Begrænset udbud sundt for prisen Vi vurderer, at Danespo har en andel af den danske læggekartoffelproduktion på ca. 60 pct. Mængdemæssigt har det været vanskeligt at nå budgettet for læggekartofler i sæsonen. Til gengæld har det manglende salg til fulde kunnet opvejes af en stadig stigende omsætning af spise- og industrikartofler i hele EU. Som følge af det begrænsede udbud har vi ikke kunnet efterkomme alle vores kunders ønsker, og det har været nødvendigt at prioritere samt anvende omvendt salgsargumentation. Vi er ofte blevet mindet om konsekvenserne af misligholdelse af til lejligheden opfundne broderskaber, hvilket unægteligt gør et vist indtryk. I modsætning til kartofler kan erindringer gode som mindre gode lægges på lager fra år til år; derfor skal man naturligvis tilstræbe at skabe en vis overvægt af de gode erindringer.

13 13 Bedre DB i læggekartofler Årets afregning for læggekartofler har til dato ligget ca. kr. 20 pr.100 kg over sidste års slutafregning og kan som sådan betragtes som en betydelig forbedring af dækningsbidraget pr. ha, hvilket også er absolut nødvendigt. Vi forventer på denne baggrund at kunne udvide arealet med 6-7 pct. til kommende sæson. Man skal naturligvis tilstræbe at skabe en vis overvægt af de gode erindringer Stort potentiale i nye sorter På sortsområdet sker der stadig positiv udvikling. Sorterne Vivi, Ballerina, Polaris og Royal har virkelig bidt sig fast på den internationale scene. En meget overvældende interesse fra ofte uventet kant har bestyrket os i troen på, at vi har fat i noget unikt. Især Royal skal fremhæves for sit enorme udbyttepotentiale på over 100 tons pr. ha, hvilket nærmer sig det teoretiske maksimum, som er ca. 110 tons pr. ha. Produktion i fire EU-lande I 2010 har Danespo med opkøbet af kartoffelselskabet NSP (Norddeutsche Saaten Partner) etableret sig i Tyskland. I tråd med vores strategiplan er eksponeringen på det tyske marked et led i at gøre selskabet mere uafhængigt af Middelhavsområdet. Vi er herefter til stede i tre EU-lande udover Danmark. Vi anser det for en absolut nødvendighed at have en stadig større del af vores produktion bredt Sortsforsøg i Egypten. I midten souschef Lars Næsted, Danespo og Tarek Mohamed, Domiatec Group Adm. dir. Steen Bitsch, Mouammer Hijazi, Saudi Arabien og Fokke Hette Nooitgedagt Danespo A/S forædler, producerer og sælger læggekartofler primært til eksport samt spisekartofler til Skandinavien, som udgør omkring 25 pct. af omsætningen 60 kontraktavlere spredt ud over hele Danmark Danespo producerer også kartofler i Tyskland, Holland og Frankrig Der eksporteres til mere end 30 lande verden over fra Grønland i nord til Australien i syd samt fra Pakistan i øst til Cuba i vest Koncernomsætningen i Danespo A/S var for regnskabsåret 2009/ mio. kr. DLF-TRIFOLIUM og DLG ejer hver 50 pct. af Danespos moderselskab, Danespo Holding. ud i Europa. Dette for dels at producere så tæt på vores kunder som muligt, da fragten spiller en væsentlig rolle, men også for at vi ikke er for afhængige af de til enhver tid gældende rammevilkår, som mere eller mindre erhvervsvenlige regeringer kan stikke ud for fremtidens produktionsvilkår. Til eksempel kan nævnes Aage V. Jensen Fondens overtagelse af Fiilsø avlsgård samt fondens plan om at oversvømme og tilintetgøre et unikt produktionsapparat, som for vores del har bidraget til den danske samfundshusholdning med et beløb, der svarer til det årlige driftsbudget på en folkeskole med elever. Vi føler os heldigvis anderledes velkomne i Tyskland og glæder os over at være kommet rigtigt godt fra start. Uro i Nordafrika, fremgang i Rusland De nordafrikanske oprørere har heldigvis timet deres oprør således, at afvigte sæson kun i ringe grad er blevet påvirket. Ved mellemkomst af dygtige medarbejdere og en smule held har vi afsluttet sæsonen uden tab, og årets omsætning er således omsat til gode danske kontanter. I tråd med vores strategi udvikler vi hvert år et til to nye markeder. Så vidt det er muligt, forsøger vi at tage de første skridt sammen med vore ejere, dvs. enten DLF eller DLG. Senest har DLF påtaget sig at hjælpe med sortsregistrering i Rusland, som er et marked, hvor vi ser store fremtidsmuligheder. Den 1. juli 2011 kan Danespo fejre 25 års jubilæum i medgang og modgang med danske kartoffelavlere. Vi ser frem til at fejre dagen med avlere og kunder og har en klar forventning om, at jubilæumsårets resultat bliver pænt over gennemsnittet.

14 ForageMax i 25 lande 14 ForageMax Europas mest solgte frøblandinger Ole Grønbæk Produktchef, Dyrup I 2012 kan DLF-TRIFOLIUM s ForageMax frøblandinger fejre 10 års jubilæum. Blandingerne er meget populære i en lang række lande, og de har i høj grad været med til at udbygge vores stærke position som Europas førende leverandør af frø til grovfoder Frisk ForageMax græs til en tilfreds ko Fælles markedsføring Med det fælles brand er der mange fordele. Vi har én kanal til introduktion af nye sorter og typer, f.eks. rajsvingel/festulolium. Vi kan effektivt markedsføre nye tiltag, som f.eks. coatning af frøet med gødning iseed under en velkendt hat. Og vi kan have fælles grundlag for markedsføring, som så kan tilpasses de lokale forhold. Det giver synergi i form af sparede omkostninger, bedre markedsføring af DLF-TRIFOLIUM og forhåbentlig øget salg. I sæson 2011, som nu er på sit højeste, er der i ForageMax fokus på kvægbrugets selvforsyning med protein. Der er på basis af forsøg på vore egne forædlingsstationer udviklet blandinger med højt indhold af kløver eller lucerne. Disse og andre forsøg fortsætter for fuld styrke og desuden er der planlagt en lang række demonstrationsmarker fra England i vest til Sibirien i øst. Det er i ForageMax, at udviklingen af helt nye blandingstyper sker Dansk frø lokal tilpasning Anvendelsen af græsblandinger er ret forskellig fra land til land i Europa præget af forskellig tradition samt naturligvis klima og jordbund, alternative foderemner osv. Der er derfor vigtigt, at vi tilbyder sorter, der har gennemgået lokal afprøvning, og at vi sammensætter dem i blandinger, der er tilpasset området. Samtidig er der stigende opmærksomhed på foderværdi og andre tekniske egenskaber ved sorter og blandinger. ForageMax består i sin grundidé af de stærkeste produkter fra DLF- TRIFOLIUM. Det er i ForageMax alle væsentlige nye sorter og øvrige nye tiltag introduceres, og det er i ForageMax, at udviklingen af helt nye blandingstyper sker. Samtidig er ForageMax lokalt tilpasset, så der kun anvendes afprøvede sorter og arter, der har bevist deres værd. Europas største brand for fodergræs I 2002 blev ForageMax for første gang introduceret som en serie af færdige frøblandinger til intensiv afgræsning eller produktion af ensilage. Det skete i Central- og Østeuropa og blev hurtigt en stor succes. Den faglige basis for markedsføringen var og er resultater opnået ved lokale forsøg og demonstrationer. Det er derved muligt for os at dokumentere store fordele ved at skifte en gammel, traditionelt sammensat græsmark ud med vore arter og sorter. Hvis der også samtidig ændres i dyrkningsmetoderne og udnyttelsen af græsmarken, er der næsten garanti for succes for landmanden. Nu kan man købe ForageMax blandinger i ca. 25 lande, inklusiv Danmark, hvor introduktionen skete i Hermed bliver ForageMax Europas største brand for fodergræsblandinger. ForageMax markedsføres i flotte brochurer på mange sprog ForageMax forbindes med seriøsitet og kvalitet Ud over at være lokale, decentrale initiativer, bliver disse forsøg og demonstrationer typisk også en del af den fælles markedsføring, så interessante tal og observationer fra f.eks. Tjekkiet kan udnyttes i salgsarbejdet i f.eks. Holland. Det giver god mulighed for at lave fælles materiale i form af brochurer og kataloger, annoncer, hjemmesider, artikler osv. Samtidig kan interessante resultater af forsøg eller spændende historier om græs og grovfoder hurtigt spredes i organisationen og blive brugt i det lokale salgsarbejde.

15 Nyheder 15 Relancering af Johnsons Lawn Seed i England DLF TRIFOLIUM UK har i efteråret relanceret sin Johnsons Lawn Seed emballage til En forudgående markedsundersøgelse har fastslået, hvad kunderne vil have, og den nye emballage bygger på det eksisterende sortiment, der sikrer at produktet er klar til brug, har en tydelig instruktion og et iøjnefaldende design. Hele Johnson serien er blevet moderniseret med tilføjelse af en ny brugervenlig emballage i 5 kilos kartoner. Det nye design og indpakningen er blevet godt modtaget af både selvstændige købmænd og supermarkeder. Det nye Johnson brand kan for første gang købes i to af Englands største supermarkedskæder Tesco and Morrisons, og præsenterer sig fint i de nye display enheder. Johnsons Lawn Seed brandet genkendes af kunderne, og identificeres med autoritet og ekspertise, hvilket betragtes som særlig vigtig inden for dette segment af detailhandelen. Nyt om Navne Runde fødselsdage 50 år: 8. april 2011 Forædler Niels Roulund, Store Heddinge 28. maj 2011 Lagerarbejder Ole Jensen, Randers 31.maj 2011 Forsøgstekniker Dorte Bille Højklint, Store Heddinge 5. juni 2011 Lagerarbejder Kurt Eigil Nielsen, Hadsund 9. juni 2011 Gårdejer Lars Erik Garder, Lintrup, Bestyrelsesmedlem i DLF AmbA Bestyrelsens nyeste medlem Lars Erik Garder, Lintrup ved Rødding fylder torsdag den 9. juni 50 år. Om bedriften Vimtrupgård henvises til Tidsskrift for Frøavl nr. 4, februar/ marts 2011, hvor den er beskrevet. Lars Erik er godt skolet, har en praktisk landmandsuddannelse og dertil uddannet på Landbohøjskolen. Kærligheden til praktisk landbrug vandt dog, og Lars Erik har valgt et aktivt landmandsliv. Lars Erik og hustruen Dorthe driver et specialiseret planteavlsbrug og har desuden en større produktion af slagtekyllinger. Vi har i bestyrelsen lært Lars Erik at kende som en vidende, interesseret og imødekommende person, der tragter efter at sætte sig ind i bestyrelsesarbejdet med det formål bedst muligt at varetage firmaets og frøavlernes tarv. Lars Erik har sunde og klare holdninger, og jeg er sikker på, at DLF i fremtiden vil blive beriget af hans viden og dygtighed. Vi glæder os til det videre samarbejde om at videreudvikle DLF. Jeg vil ønske Lars Erik tillykke med den flotte landmandskarriere så vidt, tillykke med fødselsdagen og al mulig held og lykke i tiden, der kommer. Benny Kirkebække Christensen 60 år: 10. april 2011 Frøavlskonsulent Arne Blichfeldt-Sørensen, Randers Arne Blichfeldt Sørensen fylder 60 år den 10. april. Han er født og opvokset i Vendsyssel og uddannet landbrugstekniker fra Nordisk Landboskole. Efter nogle år i Hjørring Amts Landøkonomiske Selskab blev han 1.november 1987 ansat i Dæhnfeldt. Efter DLF-TRIFOLIUM s overtagelse fortsatte han som frøavlskonsulent her, og han har lige siden helliget sig opgaven som vendelboernes frøavlsrådgiver. Arne er kendt for at være vendelbo med stort V, og hans faglige dygtighed og behagelige lune værdsættes af både avlere og kolleger. Vi ønsker et stort tillykke med dagen. 18. maj 2011 Lagerarbejder Peter Katberg Mikkelsen, Dyrup Jubil æum 40 år: 1. juni 2011 Salgs back-up Jens Peter Jensen, Prodana Seeds, Dyrup Jens Peter Jensen kan den 1. juni fejre 40-års dagen for sin ansættelse. Han startede hos Dæhnfeldt Markfrø i 1971 som assistent på lagerkontoret og er i dag en del af salgs back-up gruppen på kontoret i Prodana. Hans primære ansvarsopgaver her er ordrebehandling og koordinering af leverancer af Færdiggræs og blomsterløg. Vi ønsker hjertelig tillykke med jubilæet.

16 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr Moddus, sikker vækstregulering i frøgræs Godkendt med 0,8 l/ha i stadie i: Rødsvingel, engsvingel, hundegræs, strandsvingel, alm. rajgræs og timote Syngenta Crop Protection A/S Tlf: Medlem af Dansk Planteværn. Læs altid etiketten før brug. Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde 61040_Moddus_frø_ann_137x226_pr.indd 1 3/23/11 2:20:56 PM

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON

FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:

Læs mere

Aktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter

Aktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis. Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater 9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.

Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,

Læs mere

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter

Læs mere

Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015

Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015 Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Læs mere

BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET

BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET Solvejg K. Mathiassen Inst. For Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF Ukrudtsproblemer i frøgræs Konkurrencedygtige arter Reducerer udbyttet Arter der er vanskelige at frarense Fradrag

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner

Ukrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse Vintersæd Vårsæd Vinterraps Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Udfordringer Græsukrudt Tidlig såning Resistens Færre midler Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd (Effektiv, økonomisk og

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob. 23383423 Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg Blandinger er vigtige i vårbyg eksempler Blandingspartner

Læs mere

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen, SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Cossack OD robust forårsløsning

Cossack OD robust forårsløsning Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar

Læs mere

Agropro Stefan Fick Caspersen

Agropro Stefan Fick Caspersen Agropro 2018 Stefan Fick Caspersen Belkar Bekæmpelse af kamille i vinterraps Kamille bekæmpes om efteråret med Belkar Kamille bekæmpes om foråret med Galera eller Matrigon 72 SG Galera Anbefalet dosering

Læs mere

Landmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!

Landmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG! Landmandstræf 2013 2-0 Vind over ukrudtet HVER GANG! Vindaks i vinterhvede Vindaks Efterår: 0,75 l/ha Boxer + 0,03 l/ha DFF Efterår: 1,5 l/ha Boxer + 0,04 l/ha DFF + 0,2 l/ha Oxitril CM Forår: 110 g/ha

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL IPM i Frøavlen Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbyttet i rødsvingel 2... Birte Boelt, AU Sammenhæng mellem udbytte og lejesæd ved blomstring i alm. rajgræs

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Landmandstræf ///////////

Landmandstræf /////////// Landmandstræf Cossack Ukrudtsopfølgning efter et vanskeligt efterår Propulse det stærkeste SDHI mod septoria Vårbyg med topudbytte sådan gør du HussarPlus tænk strategisk mod græsukrudt i vårsæd ///////////

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES

Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES Purløg Pesticider, hvorfor? Fordi vi skal have tiden til at gå? Fordi nu har vi investeret i en marksprøjte?

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs

Læs mere

72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger

72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM

Læs mere

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde. Strandsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Dow produkter er ikke omfattet af SUbegrænsningerne. Metaboliterne fra florasulam og pyroxsulam er ikke de samme

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse

Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse Planteavlsnyt Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse 21. marts. 2016 Gefion Heldigvis er langt de fleste vintersædsmarker ukrudtsbehandlede med god effekt i efteråret. Er markene behandlet i efteråret

Læs mere

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008 1 Markfrø side 143 tabel 3. Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs om efteråret. (J5 J6) Engrapgræs Bendlingstidspunkt Bendlingsindeks Netto- merud- bytte 2008. 1 forsøg 1. Ubendlet - 0 1.581-2.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S

3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Potentiale 10.000 kg/ha Potentiale 10.000 kg/ha Udbytte

Læs mere

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning 2019

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning 2019 Rødsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20 Trods en periode med lidt køligere vejr, er der stadig rigtig godt gang i afgrøderne. Vinterrug skrider igennem i disse dage. Vinterbyg er de

Læs mere

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen Frøavl Tidsskrift for April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl ved Maribo søerne 7 Forårets

Læs mere

Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S

Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Indhold af fremmed frø % Udviklingen af indholdet af fremmedfrø i frøanalyser, gennemsnit af alle prøver 1 0,9 0,8 0,7 0,6

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 17

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 17 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 17 Vårsæden er nu spiret frem mange steder, selvom det har været en kold periode den

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

AfgrødeNyt nr marts Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr marts Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 2 18. marts 2014 Indhold Aktuelt i marken Forårssæsonen er godt i gang i marken, og mange marker med frøgræs, vintersæd og vinterraps har fået den første gødning, og de første marker er

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,

Læs mere

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet i korn Seriøst planteværn Anbefalinger for Broadway Anbefalinger for Broadway Bredbladet 110 g 165 g 220 g Græs 110 g 165 g 220 g Agerrævehale

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Side 1 af 9 Vårsæden gemmer sig i jorden Håber det har været en god påske derude

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2017/2018

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2017/2018 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 1 217/218 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD Indholdsfortegnelse og forord 2 Vækstbetingelser 216/17. 3 Vækstregulering og gødskning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere