Antal sider i opgaven: 28.4 (25-35 sider á 2600 enheder)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antal sider i opgaven: 28.4 (25-35 sider á 2600 enheder)"

Transkript

1 PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 2011 side 211 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen, pkt Professionsbachelorprojektet). Projektet skal afleveres senest den 2. april, kl Der dispenseres ikke fra denne frist. Der afleveres 3 eksemplarer (papirudgave) på studiekontoret. Desuden afleveres 1 eksemplar i elektronisk form i PURE. Af administrative hensyn skal denne blanket være første side af opgaven. Eksamenstermin: Maj/juni Professionsbachelorprojekt i tilknytning til linjefag: Samfundsfag Titel: Kritisk sans i den danske folkeskole anno Vejledere: Helle Højbo Schjoldager Thomas Stentz Mortensen Dette projekt er udarbejdet af: Studie nr.: L Navn: Mikkel Bonde Antal sider i opgaven: 28.4 (25-35 sider á 2600 enheder) Dato: 02/04 Studerendes underskrift:

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 FORMÅLET MED OPGAVEN... 3 METODE... 3 KRITISK SANS... 5 FRANKFURTERSKOLEN... 6 KRITISK SANS I SAMFUNDSFAG... 6 Kildekritik... 9 FOLKESKOLEN OG KRITISK SANS... 9 ELEV I DET SENMODERNE DET HØJMODERNE KULTUREL FRISÆTTELSE OG AFHIERARKISERING WEB EMPIRI INTERVIEWS MED ELEVER FORSØG MED ELEVER SAMFUNDSFAG I SKOLEN EN UNDERSØGELSE AF SAMFUNDSFAG KRITIK AF INDSAMLINGSMETODE De kvalitative interviews Udvælgelse af respondenter Validitet og reliabilitet UNDERVISNING I KRITISK SANS GOD ANDERLEDESHED KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1 EB VS. POLITIKEN BILAG 2 ARTIKLER SOM GENSTAND FOR FORSØG

3 Indledning Danmark. Et land i en konstant teknologisk udvikling, og et land med et brændende ønske om at være verdens førende videnssamfund. 1 Dette har sat sit præg på hele uddannelsessystemet, herunder også folkeskolen. Eleverne i den danske folkeskole skal paratgøres til et ungdoms- og voksenliv med livslang læring. Dette skal gøres med teknologien in mente, hvorfor vi i folkeskolen ser flere og flere teknologiske fremskridt; Tavlen har fået en ny nabo i smartboards, hvorfor tavleskrivning ses mere og mere i form af PowerPoint, samtidig med at elevernes notesbøger ofte er udskiftet med en bærbar computer. Det er dog ikke kun folkeskolen der gennemlever en teknologisk revolution. Sociale medier og web 2.0 har gjort deres indtog i elevernes hverdag, hvor det seneste og største eksempel angående brugere ses ved Facebook. Hvor Danmark er de indbyggermæssigt set største forbrugere af Facebook, er dette også tilfældet med de danske teenagere. I en undersøgelse fra februar viste det sig, at 94 % af de danske teenagere havde en bruger på Facebook på dette tidspunkt. 2 Det vil altså ligeså sige, at næsten alle af de danske folkeskoleelever i udskolingen har en bruger på denne hjemmeside, der bedst kan beskrives som en netværksside. Eleverne kan ytre sig om alt, danne relationer og netværk, fremvise talenter osv. alt hjemmefra deres PC. Dette er alt i alt et meget godt billede på, hvor stor en betydning og faktor internettet har for de danske elever og resten af samfundet. Vi læser nyheder, tjekker sociale medier, bestiller mad mv. Internettet kan benyttes til næsten alt, hvorfor det må siges at være en af verdenshistoriens største opfindelser. Men nu vil jeg, som kommende folkeskolelærer alligevel stille spørgsmålet: Er alt virkelig positivt ved dette fænomen? Fra et lærerfagligt synspunkt er det bedste svar: både/og. Teknologien er fremtiden for vores videnssamfund, hvorfor det er nødvendigt at vi inddrager det i undervisningen, men uden at jeg postulerer alt for meget, vil jeg formode at 100 % af alle lærere har haft et irritationsmoment, hvor kernen af problemet har været internettet og de bærbare computere. Med det stigende forbrug af internettet hos de danske unge, har jeg valgt at lægge mit fokus på samfundsfag og begrebet kritisk sans. Begrundelsen herfor skal findes idet, at jeg i tidligere praktikperioder har bemærket, at alt hvad jeg præsenterede for eleverne blev accepteret som 1 UVM, Danmarks strategi for livslang læring, kap. 2 2 Medierådet for børn og unge m.fl., Teenagere deres private og offentlige liv på sociale medier, s.2 2

4 værende korrekte og valide. Jeg er selv født ind i en generation med bogstavet Y, betydende at jeg altid har haft computeren og tv et tæt på livet. Min opfattelse er, at vi nu står i en folkeskole bestående af generation Z en generation der tilnærmelsesvis lever igennem internettet og de sociale medier. Jeg har flere gange oplevet, at elever har argumenteret for en holdning igennem noget de har læst på enten en online- tabloidavis eller et socialt medie uden at skænke kildekritik, kritisk refleksion osv. en eneste tanke. Ligeledes har der flere gange opstået konflikter på baggrund af en ubegrundet holdning, en tendens jeg også har fået indsigt i sker på de sociale medier, både ved egen erfaring og igennem min empiriindsamling. Derfor ser jeg det som en nødvendighed, at der fokuseres mere på arbejdet med den kritiske sans et arbejde der forhåbentligt kan inkluderes i samfundsfagsundervisningen. Denne forundring leder mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvorfor skal man i den danske folkeskole anno arbejde med kritisk sans, og hvordan kan det vise sig i samfundsfag, hvor eleverne både skal udvikle sig personlig og i et demokratisk fællesskab? Formålet med opgaven Mine erfaringer fortæller mig, at elevernes kritiske sans skal styrkes, for at de kan være med til at videreudvikle det danske videnssamfund i fremtiden. Jeg vil undersøge, elevernes niveau indenfor kritisk sans, samtidig med at jeg vil bevise berettigelsen af undervisning i kritisk sans. Dette sker, således at eleverne lever op til samfundets krav og målene i folkeskolens formålsparagraf og trinmålene i samfundsfag. Ud fra nedenstående metode vil jeg finde frem til et muligt svar på min problemformulering. Metode Da jeg i denne opgave vil arbejde med begrebet kritisk sans, vil jeg først og fremmest få klargjort, hvad kritisk sans egentlig er. Dette vil jeg gøre ved at se på, hvor ideen om den kritiske sans er opstået, samt hvorfor den kritiske sans er med i dagens folkeskole. Her vil jeg benytte mig af tankerne omkring Frankfurterskolens fundamentale tanker, da grundelementerne i teorien bag denne er af stor betydning for hvordan, vi i dag beskriver kritisk sans og refleksivitet. Dernæst skal begrebet kritisk sans belyses, hvorfor jeg vil 3

5 inddrage Ph.d. og lektor Leon Dalgas Jensen og hans syn på kritisk sans i samfundsfag, da hans begrebsafklaring er idealtanken bag det at tænke kritisk og med refleksion over et givent område. Sammenholdende med Leon Dalgas Jensen vil jeg inddrage tanker fra videnskabsteorien. Som hjælp til at belyse begrebet vil jeg også benytte mig af Cand.Phil i historie Vibeke Ankersborgs tjekliste omkring kildekritik, for at se hvad det er eleverne gerne skal besidde, hvis ikke perfekt så i hvert fald grundstenene heri, da de vil møde kildekritik både i folkeskolen men også i deres eget liv og i en fremtid med videreuddannelse. Når jeg har afklaret, hvad kritisk sans er, vil jeg se på, hvordan begrebet viser sig i den danske folkeskole og samfundsfag anno rent lovmæssigt, hvorfor jeg benytter mig af Folkeskolens formålsparagraf samt faghæftet vedrørende samfundsfag, da det alt andet lige skal danne baggrunden for undervisningen i samfundsfag. Da den lovmæssige side og begrebet kritisk sans herefter er præciseret, må vi for at forstå, hvordan vi bedst muligt kan lære eleverne at reflektere kritisk, kontekstualisere og se på de samspil, som eleven fungerer i. Her vil jeg gå ind i tankerne omkring nutidens samfund, her kaldt det postmoderne eller højmoderne. Til dette anvendes sociologisk tænker Anthony Giddens højmodernitet, der kan være med til at give os et billede af, hvordan samfundet er i dag. Når samfundet er blevet beskrevet vil jeg igen inddrage Giddens og hans tanker omkring selvidentitet, samt professor i pædagogik Thomas Ziehes teori om kulturel frisættelse. Dette sker for at få et indblik i, hvordan den psykologiske, sociologiske og adfærdsmæssige side af eleverne fungerer, med hensigten om at den pågældende elev skal udvikle kritisk sans. Til trods for at Ziehe fremkom med hans tanker omkring traditionernes død og den kulturelle frisættelse i 1980 erne, har han til stadighed relevans for en dansk folkeskole anno. Dette skal ses i lyset af, at hans teori grundfæstes i det frie valg, hvilket i nutidens samfund spiller en central rolle i valg af livsstil, uddannelse, erhverv, partner eller mangel på samme, osv. Med i dette inddrages også Marc Prenskys begreber Digital natives og digital immigrants for at se hvilke faldgruber, der kunne være i det postmoderne samfund med generation Z og lærere født i en anden generation. Efter at klarlæggelsen af eleverne i det senmoderne, vil jeg præsentere min empiri. Den empiri, jeg benytter, er interviews med elever for at få et indblik i deres verden og syn på kritisk sans. Udover dette indeholder empirien notater fra en lærerlog, som har udgangspunkt 4

6 i et forsøg, hvor jeg bevist provokerede elevernes kritiske sans. Empirien vil herefter blive analyseret vha. teorierne omkring kritisk sans, som tidligere er blevet inddraget. Udover min egne empiriske data inddrager jeg Samfundsfag i skolen, som er en undersøgelse med fokus på demokratisk dannelse og herunder kritisk sans, for at sammenligne og analysere deres resultater med resultaterne fra min undersøgelse af elevernes kritiske sans. Efter at empirien er blevet præsenteret og analyseret, inddrager jeg Thomas Harboe og hans teori omkring samfundsvidenskabelige metoder, da det i en empirisk undersøgelse er vigtigt at have validitet og reliabilitet. Derfor vil jeg ud fra denne teori argumentere for mit valg af indsamlingsmetode, men samtidigt anskue metoderne og mit valg af personer med kritisk refleksion. I forlængelse heraf, vil jeg igennem den kritiske refleksion angive, hvordan min empiriindsamling kunne have fundet sted i idealverdenen. Endvidere vil jeg benytte Ziehe og hans tanker om god anderledeshed og fremmedgørelse for at komme frem til en konklusion på min undersøgelse og anskue, hvorledes man i dagens folkeskole kan arbejde med kritisk sans. Jeg vælger at benytte mig af Ziehes tilgang til undervisningen, da han igennem sin god anderledeshed belyser problemstillingen med de frie valg, som eleven vokser op med. Samtidig fremkommer han med en mulig løsning på problemstillingen, som jeg og angiveligt alle lærere har mødt i deres undervisningspraksis: Hvorfor skal jeg lære at, når jeg ikke kan bruge det til noget relevant. Efter denne analyse af min empiri, vil jeg komme med en konklusion herpå, samt perspektivere til et fremtidigt arbejde indenfor kritisk sans i samfundsfag. Kritisk sans For at forstå begrebet kritisk sans, og hvad det betyder for skolen, vil jeg gå ind og se på hvor begrebet, om end ikke stammer fra, så hvor det fik sit gennembrud i forhold til den udgave, vi kender i dag i dagens folkeskole. Til dette vil jeg gøre brug af ideerne om Frankfurterskolen. Efter at vi har haft kikkerten rettet mod den historiske horisont, vil jeg se på hvordan det nu begrebsafklaret kritisk sans viser sig i dagens danske folkeskole og navnlig i samfundsfag. 5

7 Frankfurterskolen I 1923 blev Institut for Socialforskning i Frankfurt grundlagt, hvilket blev startskuddet til det vi i dag betegner Frankfurterskolen. 3 Da man i 1930 lod embedet overgå til Max Horkheimer ( ) begyndte der at ske en udvikling. Han havde grundtanker omkring den sociologiske filosofi, som danner fundamentet for det i denne opgave nævnte kritisk sans. Det skal nævnes at udover Horkheimer har der også været flere store tænkere ind over, men jeg vil fokusere på disses ideer og ikke direkte på dem som personer. Tankerne omkring Frankfurterskolen beror som sagt i den sociologiske filosofi, men ikke som man tidligere havde anskuet dette. Ideerne omkring fremmedgørelse bebudet af Marx, inspirerede Horkheimer til en refleksionsfilosofi, hvor man sammentænker filosofi og empirisk forskning. 4 Omskrevet til nutidigt sprog vil det sige, at man opholder historiske samfunds studier med nutidige, alt imens man bibeholder refleksionen. Dette udmøntede sig i en kritisk teori, som er en teori der samtidig med at være kritisk overfor samfundet, også er kritisk overfor teorier om dette samfund og de videnskabelige metoder til at nærme sig det. 5 I samspil med at politikken i Europa i denne tid gennemgik store omvæltninger (nazisme, kommunisme, fascisme osv.), underlagde Frankfurterskolen sig ikke blot disse politiske omvæltninger, men de forholdte sig kritisk til det, som andre kaldte fremskridt. Navnlig de politiske ledere, som i dag er kendte som skelsættende personligheder i europæiske historie Lenin, Stalin, Hitler, Mussolini osv. Til trods for at den sociologiske filosofi i Frankfurterskolen ikke direkte benævner den kritiske sans i en kontekst omhandlende den danske folkeskole, er der tydelige træk hertil. For at se på disse træk, vil jeg nu bruge Leon Dalgas Jensens begrebsafklaring af og holdning til kritisk sans i nutidens danske folkeskole, navnlig i samfundsfag. Kritisk sans i samfundsfag Når man som underviser i samfundsfag i folkeskolen ser nærmere på folkeskoleloven og fagformålet for samfundsfag benævnes begrebet kritisk sans som værende en bærende del. Men for at undervise eleverne på en sådan måde, at de tillægger sig kompetencer inden for 3 Nørager (2007), s Nørager (2007), s Ramsay (2000), s 177 6

8 den kritiske stillingstagen, må begrebet kritisk sans først begrebsafklares. For at få denne forforståelse af begrebet har jeg benyttet mig af Leon Dalgas Jensen, Ph.d. og lektor i samfundsfag. Synssansen har at gøre med øjnene, den audioaktive med dine ører, og følesansen med nervetrådene og elektroimpulser. Men hvad med den kritiske sans? Til trods for benævnelsen som værende en sans, er den kritiske sans selvfølgelig ikke en del af det, som vi forstår som de anatomiske sanser hos mennesket, men mere som en kompetence hos det enkelte individ. Leon Dalgas Jensen skriver således: Kritisk sans er en kompetence, der rummer personlig erfaringsdannelse og værdiafklaring, viden, teorier, begreber, metodiske færdigheder og handlekompetence. 6 Idet at der bliver brugt ordet kompetence og ikke kvalifikation fortolker jeg som et udtryk for, at det ikke er noget eleverne blot lærer ved den formelle undervisning og uddannelse, nej det er en kompetence, noget eleverne skal kunne benytte sig af i givne situationer og tilpasse egne erfaringer, viden og teorier hertil. Senere i denne opgave vil jeg i min empiri beskrive, hvad der sker når den kritiske reflektionskompetence udebliver. Som nævnt tidligere vil jeg fokusere på den kritiske sans i samfundsfag, hvor den viser sig som viden omkring samfundsforhold,- teorier og begreber, metodiske færdigheder til at undersøge aktuelle/relevante samfundsmæssige problemstillinger, samt en personlig stillingstagen, der gør eleven i stand til at handle og deltage i et demokratisk samfund. 7 Måden hvorpå den kritiske sans skal i funktion er i at skelne mellem det sande og falske. det er en af skolens centrale opgaver at arbejde med at udvikle elevernes evne til at skelne mellem sandt og falsk, som Leon Dalgas Jensen påpeger det i sin artikelserie. 8 Men hvad er egentlig sandhed og hvad er falsk? Der er få ting i denne verden der er absolutte sandheder, men ifølge mine tanker i samspil med Leon Dalgas Jensen, er det heller ikke det der er målet. Vi kategoriserer fx Newtons lov om tyngdekraften som at være en ren sandhed, men indtil at det er videnskabeligt bevist, at det ikke er andre faktorer end fx jordens magnetiske felt og et objekts massefylde der får ting til at falde, ja så er det heller ikke en absolut sandhed. Men indtil da, ja så antager vi at Newtons lov er sandheden, hvilket også viser sig i skolen i 6 Jensen (2001a), s 25 7 Jensen (2001a), s 25 8 Jensen (2001a), s 26 7

9 samfundsfag. Leon Dalgas Jensen kategorisere sandheden som indeholdende fire forskellige kriterier: 9 Korrespondenskriterium, der skal være overensstemmelse mellem begreber, modeller, teorier og så den virkelighed, det omhandler. Det vil altså sige, at man skal kunne dokumentere det fremførte, for på den måde at kunne skelne mellem en kendsgerning og en vurdering (objektivitet vs. subjektivitet). Her kan der fx nævnes økonomiske teorier eller alment opfattede og accepterede læseindlæringsstrategier. Konsensuskriterium, som her forstås som en gensidig forståelse af sandheden. Dette sker igennem dialog og refleksion på baggrund af andres dokumentation og argumentation, for vi på den måde erhverver os en kollektiv opfattelse af sandheden. Siden holocaust er der flere gange blevet anfægtet om dette egentligt skete, hvilket har virket stødende på almenbefolkningen i hele verden, da vi har fået beretninger fra jøder og jødiske familier om forfærdelighederne i Auschwitz, Theresienstadt osv. Konsistenskriterium, kriteriet hvor vi bruger vores logik. Giver det mening, er der sammenhæng, eller indeholder denne viden selvmodsigelser? Her er det nemt at nævne politikere og deres udsagn som eksempel, da det ofte er disse der fremfører viden på baggrund af sprog. Men en anden kilde, som fylder meget i medierne er selvfølgelig nyhedsstrømmen, hvilket også har affekt på eleverne i folkeskolen. Dette vil jeg vende tilbage til senere i opgaven/undersøgelsen. Det narrative kriterium, som i al almindelighed omfatter kohærens. Her er der tale om fx fortællinger, som fylder meget i samfundsfag og især i historie, når vi som lærere fx skal undervise i, hvad der skete i dannelsen af Kul- og stålunionen, hvorfor det skete og hvad de forskellige aktører gjorde. Når disse fire kriterier er blevet fastlagt med Leon Dalgas Jensen, skal det selvfølgelig ikke forstås som en tjekliste med afkrydsning, men mere som et opråb til lærerne, hvad deres undervisning skal stræbe imod. Eleverne skal blive bevidste omkring kriterierne, for de på den måde kan få kompetencer inden for dokumentation, argumentation og sammenhængende meningsskabende fremstilling, ifølge Leon Dalgas Jensen Jensen (2001a), s Jensen (2001a), s 28 8

10 Kildekritik For at understrege vigtigheden mht. elevernes indsigt i sandheden, inddrager jeg nu en tjekliste, som bliver brugt flittigt på de videregående uddannelser, her beskrevet af Vibeke Ankersborg, cand.phil. i historie. 11 Grunden til at jeg inddrager dette er, at selvom eleverne i udskolingen stadig har minimum 4-5 år til de begynder på universitetet, så skal disse elever gerne forstå det primære indenfor kildekritik, således at vi forbereder dem til deres kommende liv i et demokratisk samfund. Udover dette vælger jeg at sammenfatte og fortolke på Ankersborgs liste, da det ikke er alle der er lige relevante for elever i den danske folkeskole. Hovedpointerne i hendes bog og altså på denne liste er, at man skal kende kildematerialet, være kritisk og opretholde det stof, man læser/hører/ser med sin egen forforståelse. Jeg fortolker dette og projicerer det til min empiri i nogle af de efterfølgende afsnit, da dette er af stor betydning for den videre undervisning i kritisk sans for de elever, jeg har observeret. Når begrebet kritisk sans er blevet præsenteret, især i form af Leon Dalgas Jensens artikelserie, står det klart for mig, hvad eleverne skal have ud af samfundsfagsundervisningen indenfor området kritisk sans. For at berede eleverne til et liv med livslang læring og som borger/aktør i et demokratisk samfund, skal undervisningen gøre eleverne i stand til både at anskue en kilde med kritisk syn, samtidig med at de udvikler kompetencer indenfor dokumentation, argumentation og velbegrundet stillingstagen. Denne viden er væsentlig at have in mente, når man som lærer skal fremme elevernes kompetencer omkring kritisk sans og søgen imod sandheden. Folkeskolen og kritisk sans At opfordre den opvoksende til noget som han endnu ikke kan, og at anerkende ham som en, han endnu ikke er. 12 Sådan lyder et citat fra den tyske professor i pædagogik og æresdoktor ved Aarhus Universitet, Dietrich Benner. Efter min mening fortæller dette citat meget præcist, hvad paradokset i folkeskolen er balancegangen imellem dannelsen til samfundet og dannelsen til autonomi. Lige netop dette paradoks er også et meget godt billede på undervisningen indenfor kritisk sans, for hvordan kan man ved hjælp af ydre påvirkning (læreren) undervise en elev i, at de ikke må lade sig styre af ydre påvirkninger? Den tyske 11 Ankersborg (2007), s Moos (2007), s 15 9

11 filosof og professor fra starten af det 20.århundrede Leonard Nelson formulerer det således: Hvordan kan man gennem en ydre indvirkning bringe et menneske til ikke at lade sig bestemme af ydre indvirkninger? 13 Dette er, hvad vi senere kender som et af de pædagogiske paradokser, hvilket til stadighed er et af de store spørgsmål i skolen. Hvis man går nærmere ind og ser på de ministerielt besluttede krav til folkeskolen, indeholder dette flere områder af begrebet demokratisk dannelse også kritisk sans. Kapitel 1 i folkeskoleloven, folkeskolens formål, 1, stk. 2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 14 Dette stykke af folkeskolens formål er både et eksempel på det førnævnte paradoks, men det er ligeledes en del af det, der er den kritisk sans, som nævnt tidligere. Eleven skal udvikle redskaber, hvorpå denne kan tage stilling og handle. Hvis man tager springet længere ind i skolen, her igennem faghæftet for samfundsfag, viser begrebet kritisk sans sig i sin direkte form. Eleverne skal udvikle kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. 15 Jeg vil ikke gå ind i de direkte trinmål for samfundsfag, da det igennem ovenstående uddrag fra fagets formål, står klart at den kritiske sans skal spille en central rolle i undervisningen i samfundsfag. Hvis vi sammenholder det, vi nu har fundet ud af om kritisk sans, viser det sig at dette begreb fylder eller skal fylde en stor del i den danske folkeskole. Det er her eleverne skal lære at dokumentere, argumentere og opnå evner indenfor sammenhængende meningsskabende fremstilling. Lige præcis dette med sandhed og dokumentation er noget jeg har oplevet både som lærerstuderende, men også igennem vikararbejde og andet arbejde med børn. Min empiri viser også tegn på en manglende argumentation, hvorfor arbejdet med kritisk sans i fremtiden er yderst vigtigt, også når man tænker på det samfund, som eleverne vokser op i. Vi har både fået det såkaldte Web 2.0 med facebook osv., men dette er ikke den eneste forandring, der er sket de sidste 20 år. Samfundet har ændret sig og den måde man oplever individet og fællesskabet har fulgt trop. 13 Moos (2007), s Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, kapitel 1 15 Faghæfte 5 Samfundsfag, s 3 10

12 Elev i det senmoderne Jeg insinuerer, at alle lærers drøm må være, at det, de igennem deres undervisning fremlægger, skaber den intenderede læring hos eleverne. Sådan forholder det sig dog ikke, men hvorfor er dette tilfældet? For det første er eleverne ikke små robotter man blot kan programmere og installere software på, hvilket ifølge mit skolesyn er af en positiv betydning. Vi har i den danske folkeskole fokus på andet end utilitarisme og nytteetik, da den almene dannelse fylder meget herhjemme. Da denne almene dannelse og førnævnte demokratiske dannelse ligeledes fylder meget i samfundsfagets formål, må man tage et skridt væk fra selve undervisningen og se på, hvordan eleverne i nutidens samfund agerer. Til dette vil vi nu se nærmere på det højmoderne samfund. Det højmoderne Globalisering er et af hvor tids mest benyttede begreb, når vi skal beskrive overgangen imellem det industrielle samfund og så til det samfund, som i dag benævnes som det postmoderne, højmoderne eller som nævnt tidligere: et videnssamfund. På samme måde benytter Giddens sig af begrebet globalisering, når han skal beskrive det højmoderne samfund. Han arbejder med tre faktorer, som ifølge ham er grundstenene til vores samfund i dag; adskillelsen af tid og rum, udlejringsmekanismer, og institutionel refleksivitet. 16 Disse tre faktorer er alle en vigtig del af vores forståelse af nutidens samfund, men da jeg i denne opgave fokuserer på den kritiske sans, omtales her kun den institutionelle refleksivitet. Giddens benævner denne refleksivitet som et opgør med oplysningstidens fornuft, til trods for at fornuften spiller en stor rolle i refleksionen. 17 Med andre ord betyder det, at intet er sikkert længere til trods for at de bygger på videnskab. Som nævnt i afsnittet omkring sandheden i kritisk sans ved Leon Dalgas Jensen, er der ikke mange der vil anfægte Newtons lov, da det er en almengyldig videnskabelig læresætning. Dette betyder dog ikke, at Newton ikke kan stilles overfor revision eller en mulig forkastelse, hvis en ny videnskab baseret på fornuft og videnskab fx beviser, at det er mængden af kobolt i jorden der bestemmer tyngdekraften. Jeg er udmærket klar over, at dette selvfølgelig ikke er sandsynligt, men tanken bag er den refleksive tilgang, hvor alt kan stilles overfor en radikal tvivl. At intet kan opleves som 100 % 16 Giddens (1996), s Giddens (1996), s 33 11

13 sandhed er eksistentielt foruroligende for almindelige individer" 18 ifølge Giddens, hvilket sammenkoblet med, at individet har brug for at overveje hypotetiske muligheder i flæng 19, skaber grundlaget for individet i nutidens samfund et samfund hvor risici og muligheder fylder tankerne hos stort set alle mennesker. Hvis vi altså belyser individet i nutidens samfund, er det nu klart, at der er tale om en kompleks sammenkobling imellem den evige usikkerhed/risiko og de evige hypotetiske muligheder. Dette har også sat sine spor i kulturen, som er en af de vigtigste elementer i identitetsskabelse. Hertil siger Giddens, at livsstil er noget, der "adopteres", snarere end noget "der går i arv". Livsstil er rutiniseret praksis, hvor rutinerne er inkorporeret i tøjvaner, spisevaner, handlemåder og foretrukne mødesteder. 20 Et meget centralt begreb i Giddens teori omkring selvidentitet er valget. Valget skal her forstås som et valg af en bestemt livsstil, hvilket er med til at skabe ens selvidentitet. Eleverne kan altså vælge frit på alle hylder i livet, hvad angår selvidentitet, hvorfor det er relevant at inddrage Thomas Ziehe og hans tanker omkring den kulturelle afhierarkisering eller frisættelse. Kulturel frisættelse og afhierarkisering Land of the free og The land of possibilities har de sidste århundrede været synonym med USA og den amerikanske drøm. På samme måde som vi ser det i nutidens litteratur med diverse litteraturhenvisninger til ældre tekster og når politikere diskuterer om, hvorvidt der skal Robin Hood skatter på finanstransaktioner, vil jeg her parafrasere til nutidens samfund. For det er ikke længere nødvendigt at flytte til USA for at få frihed til at vælge og uendelige muligheder i livet. Vi er ikke længere stavnsbundet til at videreføre faderens eller moderens erhverv (eller mangel på samme), men der er derimod sket en kulturel frisættelse. Med et citat fra Ziehe traditionsødelæggelse er således betragtet også en frigørelse af muligheder, som vi kan få til tydningen af os selv 21, forstås det, at vi alle har muligheder for at skabe en identitet. Vi kan afprøve forskellige identiteter og forandre os igennem hele livet. Denne frihed er ved første øjekast rent positivt, men som ved alt andet findes der også en bagside. Afskaffelsen af traditioner er med til at øge presset på individet og selvet, da vores 18 Giddens (1996), s Giddens (1996), s Giddens (1996), s Ziehe (2008), s 25 12

14 beslutninger er af stor betydning for det videre liv. 22 Dette er medgivende til at skabe en usikkerhed hos individet. Hvis jeg skal sammenholde dette med Giddens beskrivelser af risiko/mulighed, kan man frygte at presset på enkelte individer bliver for stort, da de ikke kan kapere de uendelige muligheder. Hertil er ambivalensen for stor. En anden del af Ziehes teori, som den kulturelle frisættelse skaber, med betydning for den kritiske sans er, at individet og dermed eleven opbygger sine egne relevanskorridorer. 23 Baggrunden for opbyggelsen af de subjektive relevanskorridorer skal også findes i den kulturelle afhierarkisering eller frisættelse, i den grad at eleverne som sagt er overladt til sig selv. De er overlagt til sig selv i den forstand, at de skal vælge deres liv og skabe en identitet ud fra uendelige muligheder. Derfor er det nu også blevet sværere for læreren, da vi skal undervise i et område som eleverne også bør ville undervises i. Dette sker på baggrund af ovenstående tanke om, at eleverne skal opbygge deres egne relevanskriterier. Dette giver dog også andre problemer, da eleverne finder alt, der ligger udenfor deres interesser, for ligegyldigt. I samme spor som dette hævder Ziehe, at eleverne har fået evner inden for en subjektiv- oplevelsesrelateret fortælling om deres eget liv, hverdag og interesser, som tidligere generationer ikke har mestret på samme måde. 24 Hvis jeg skal omformulere dette med henblik på denne opgave om kritisk sans, betyder det at eleverne har fået færdigheder indenfor selvstændighed på den måde, at de kan forholde sig til sig selv. De kan sige Når jeg hører Medina/One Direction/Etc., får jeg en følelse af, at jeg er i en anden verden og jeg kan mærke rytmen svømme rundt i blodet. Denne maleriske fortælling og udvikling af denne oplevelsesrelateret måde har selvfølgelig også en pendant, som efter mine erfaringer og med Ziehes ord bliver nedprioriteret hos eleverne. Denne pendant er det diskursive sprog, hvor eleverne udviser formalitet ved hjælp af argumentation og stringens. 25 Her finder vi også den kritiske sans, da eleverne udviser mangler i det at forholde sig kritisk til et medie/en tekst/etc., som ikke opleves af eleven. Opleves skal her både ses som, at eleven ikke opfatter et emne relevant, men også at eleven ikke selv har oplevet noget lignende, som de kan relatere til. Når jeg skal argumentere for den kritiske sans betydning i nutidens danske folkeskole på baggrund af ovenstående problemstilling, vil jeg vende kort tilbage til denne opgaves 22 Ziehe (2008), s Ziehe (2004), s Ziehe (2004), Ziehe (2004),

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere