Antal sider i opgaven: 28.4 (25-35 sider á 2600 enheder)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antal sider i opgaven: 28.4 (25-35 sider á 2600 enheder)"

Transkript

1 PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 2011 side 211 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen, pkt Professionsbachelorprojektet). Projektet skal afleveres senest den 2. april, kl Der dispenseres ikke fra denne frist. Der afleveres 3 eksemplarer (papirudgave) på studiekontoret. Desuden afleveres 1 eksemplar i elektronisk form i PURE. Af administrative hensyn skal denne blanket være første side af opgaven. Eksamenstermin: Maj/juni Professionsbachelorprojekt i tilknytning til linjefag: Samfundsfag Titel: Kritisk sans i den danske folkeskole anno Vejledere: Helle Højbo Schjoldager Thomas Stentz Mortensen Dette projekt er udarbejdet af: Studie nr.: L Navn: Mikkel Bonde Antal sider i opgaven: 28.4 (25-35 sider á 2600 enheder) Dato: 02/04 Studerendes underskrift:

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 FORMÅLET MED OPGAVEN... 3 METODE... 3 KRITISK SANS... 5 FRANKFURTERSKOLEN... 6 KRITISK SANS I SAMFUNDSFAG... 6 Kildekritik... 9 FOLKESKOLEN OG KRITISK SANS... 9 ELEV I DET SENMODERNE DET HØJMODERNE KULTUREL FRISÆTTELSE OG AFHIERARKISERING WEB EMPIRI INTERVIEWS MED ELEVER FORSØG MED ELEVER SAMFUNDSFAG I SKOLEN EN UNDERSØGELSE AF SAMFUNDSFAG KRITIK AF INDSAMLINGSMETODE De kvalitative interviews Udvælgelse af respondenter Validitet og reliabilitet UNDERVISNING I KRITISK SANS GOD ANDERLEDESHED KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1 EB VS. POLITIKEN BILAG 2 ARTIKLER SOM GENSTAND FOR FORSØG

3 Indledning Danmark. Et land i en konstant teknologisk udvikling, og et land med et brændende ønske om at være verdens førende videnssamfund. 1 Dette har sat sit præg på hele uddannelsessystemet, herunder også folkeskolen. Eleverne i den danske folkeskole skal paratgøres til et ungdoms- og voksenliv med livslang læring. Dette skal gøres med teknologien in mente, hvorfor vi i folkeskolen ser flere og flere teknologiske fremskridt; Tavlen har fået en ny nabo i smartboards, hvorfor tavleskrivning ses mere og mere i form af PowerPoint, samtidig med at elevernes notesbøger ofte er udskiftet med en bærbar computer. Det er dog ikke kun folkeskolen der gennemlever en teknologisk revolution. Sociale medier og web 2.0 har gjort deres indtog i elevernes hverdag, hvor det seneste og største eksempel angående brugere ses ved Facebook. Hvor Danmark er de indbyggermæssigt set største forbrugere af Facebook, er dette også tilfældet med de danske teenagere. I en undersøgelse fra februar viste det sig, at 94 % af de danske teenagere havde en bruger på Facebook på dette tidspunkt. 2 Det vil altså ligeså sige, at næsten alle af de danske folkeskoleelever i udskolingen har en bruger på denne hjemmeside, der bedst kan beskrives som en netværksside. Eleverne kan ytre sig om alt, danne relationer og netværk, fremvise talenter osv. alt hjemmefra deres PC. Dette er alt i alt et meget godt billede på, hvor stor en betydning og faktor internettet har for de danske elever og resten af samfundet. Vi læser nyheder, tjekker sociale medier, bestiller mad mv. Internettet kan benyttes til næsten alt, hvorfor det må siges at være en af verdenshistoriens største opfindelser. Men nu vil jeg, som kommende folkeskolelærer alligevel stille spørgsmålet: Er alt virkelig positivt ved dette fænomen? Fra et lærerfagligt synspunkt er det bedste svar: både/og. Teknologien er fremtiden for vores videnssamfund, hvorfor det er nødvendigt at vi inddrager det i undervisningen, men uden at jeg postulerer alt for meget, vil jeg formode at 100 % af alle lærere har haft et irritationsmoment, hvor kernen af problemet har været internettet og de bærbare computere. Med det stigende forbrug af internettet hos de danske unge, har jeg valgt at lægge mit fokus på samfundsfag og begrebet kritisk sans. Begrundelsen herfor skal findes idet, at jeg i tidligere praktikperioder har bemærket, at alt hvad jeg præsenterede for eleverne blev accepteret som 1 UVM, Danmarks strategi for livslang læring, kap. 2 2 Medierådet for børn og unge m.fl., Teenagere deres private og offentlige liv på sociale medier, s.2 2

4 værende korrekte og valide. Jeg er selv født ind i en generation med bogstavet Y, betydende at jeg altid har haft computeren og tv et tæt på livet. Min opfattelse er, at vi nu står i en folkeskole bestående af generation Z en generation der tilnærmelsesvis lever igennem internettet og de sociale medier. Jeg har flere gange oplevet, at elever har argumenteret for en holdning igennem noget de har læst på enten en online- tabloidavis eller et socialt medie uden at skænke kildekritik, kritisk refleksion osv. en eneste tanke. Ligeledes har der flere gange opstået konflikter på baggrund af en ubegrundet holdning, en tendens jeg også har fået indsigt i sker på de sociale medier, både ved egen erfaring og igennem min empiriindsamling. Derfor ser jeg det som en nødvendighed, at der fokuseres mere på arbejdet med den kritiske sans et arbejde der forhåbentligt kan inkluderes i samfundsfagsundervisningen. Denne forundring leder mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvorfor skal man i den danske folkeskole anno arbejde med kritisk sans, og hvordan kan det vise sig i samfundsfag, hvor eleverne både skal udvikle sig personlig og i et demokratisk fællesskab? Formålet med opgaven Mine erfaringer fortæller mig, at elevernes kritiske sans skal styrkes, for at de kan være med til at videreudvikle det danske videnssamfund i fremtiden. Jeg vil undersøge, elevernes niveau indenfor kritisk sans, samtidig med at jeg vil bevise berettigelsen af undervisning i kritisk sans. Dette sker, således at eleverne lever op til samfundets krav og målene i folkeskolens formålsparagraf og trinmålene i samfundsfag. Ud fra nedenstående metode vil jeg finde frem til et muligt svar på min problemformulering. Metode Da jeg i denne opgave vil arbejde med begrebet kritisk sans, vil jeg først og fremmest få klargjort, hvad kritisk sans egentlig er. Dette vil jeg gøre ved at se på, hvor ideen om den kritiske sans er opstået, samt hvorfor den kritiske sans er med i dagens folkeskole. Her vil jeg benytte mig af tankerne omkring Frankfurterskolens fundamentale tanker, da grundelementerne i teorien bag denne er af stor betydning for hvordan, vi i dag beskriver kritisk sans og refleksivitet. Dernæst skal begrebet kritisk sans belyses, hvorfor jeg vil 3

5 inddrage Ph.d. og lektor Leon Dalgas Jensen og hans syn på kritisk sans i samfundsfag, da hans begrebsafklaring er idealtanken bag det at tænke kritisk og med refleksion over et givent område. Sammenholdende med Leon Dalgas Jensen vil jeg inddrage tanker fra videnskabsteorien. Som hjælp til at belyse begrebet vil jeg også benytte mig af Cand.Phil i historie Vibeke Ankersborgs tjekliste omkring kildekritik, for at se hvad det er eleverne gerne skal besidde, hvis ikke perfekt så i hvert fald grundstenene heri, da de vil møde kildekritik både i folkeskolen men også i deres eget liv og i en fremtid med videreuddannelse. Når jeg har afklaret, hvad kritisk sans er, vil jeg se på, hvordan begrebet viser sig i den danske folkeskole og samfundsfag anno rent lovmæssigt, hvorfor jeg benytter mig af Folkeskolens formålsparagraf samt faghæftet vedrørende samfundsfag, da det alt andet lige skal danne baggrunden for undervisningen i samfundsfag. Da den lovmæssige side og begrebet kritisk sans herefter er præciseret, må vi for at forstå, hvordan vi bedst muligt kan lære eleverne at reflektere kritisk, kontekstualisere og se på de samspil, som eleven fungerer i. Her vil jeg gå ind i tankerne omkring nutidens samfund, her kaldt det postmoderne eller højmoderne. Til dette anvendes sociologisk tænker Anthony Giddens højmodernitet, der kan være med til at give os et billede af, hvordan samfundet er i dag. Når samfundet er blevet beskrevet vil jeg igen inddrage Giddens og hans tanker omkring selvidentitet, samt professor i pædagogik Thomas Ziehes teori om kulturel frisættelse. Dette sker for at få et indblik i, hvordan den psykologiske, sociologiske og adfærdsmæssige side af eleverne fungerer, med hensigten om at den pågældende elev skal udvikle kritisk sans. Til trods for at Ziehe fremkom med hans tanker omkring traditionernes død og den kulturelle frisættelse i 1980 erne, har han til stadighed relevans for en dansk folkeskole anno. Dette skal ses i lyset af, at hans teori grundfæstes i det frie valg, hvilket i nutidens samfund spiller en central rolle i valg af livsstil, uddannelse, erhverv, partner eller mangel på samme, osv. Med i dette inddrages også Marc Prenskys begreber Digital natives og digital immigrants for at se hvilke faldgruber, der kunne være i det postmoderne samfund med generation Z og lærere født i en anden generation. Efter at klarlæggelsen af eleverne i det senmoderne, vil jeg præsentere min empiri. Den empiri, jeg benytter, er interviews med elever for at få et indblik i deres verden og syn på kritisk sans. Udover dette indeholder empirien notater fra en lærerlog, som har udgangspunkt 4

6 i et forsøg, hvor jeg bevist provokerede elevernes kritiske sans. Empirien vil herefter blive analyseret vha. teorierne omkring kritisk sans, som tidligere er blevet inddraget. Udover min egne empiriske data inddrager jeg Samfundsfag i skolen, som er en undersøgelse med fokus på demokratisk dannelse og herunder kritisk sans, for at sammenligne og analysere deres resultater med resultaterne fra min undersøgelse af elevernes kritiske sans. Efter at empirien er blevet præsenteret og analyseret, inddrager jeg Thomas Harboe og hans teori omkring samfundsvidenskabelige metoder, da det i en empirisk undersøgelse er vigtigt at have validitet og reliabilitet. Derfor vil jeg ud fra denne teori argumentere for mit valg af indsamlingsmetode, men samtidigt anskue metoderne og mit valg af personer med kritisk refleksion. I forlængelse heraf, vil jeg igennem den kritiske refleksion angive, hvordan min empiriindsamling kunne have fundet sted i idealverdenen. Endvidere vil jeg benytte Ziehe og hans tanker om god anderledeshed og fremmedgørelse for at komme frem til en konklusion på min undersøgelse og anskue, hvorledes man i dagens folkeskole kan arbejde med kritisk sans. Jeg vælger at benytte mig af Ziehes tilgang til undervisningen, da han igennem sin god anderledeshed belyser problemstillingen med de frie valg, som eleven vokser op med. Samtidig fremkommer han med en mulig løsning på problemstillingen, som jeg og angiveligt alle lærere har mødt i deres undervisningspraksis: Hvorfor skal jeg lære at, når jeg ikke kan bruge det til noget relevant. Efter denne analyse af min empiri, vil jeg komme med en konklusion herpå, samt perspektivere til et fremtidigt arbejde indenfor kritisk sans i samfundsfag. Kritisk sans For at forstå begrebet kritisk sans, og hvad det betyder for skolen, vil jeg gå ind og se på hvor begrebet, om end ikke stammer fra, så hvor det fik sit gennembrud i forhold til den udgave, vi kender i dag i dagens folkeskole. Til dette vil jeg gøre brug af ideerne om Frankfurterskolen. Efter at vi har haft kikkerten rettet mod den historiske horisont, vil jeg se på hvordan det nu begrebsafklaret kritisk sans viser sig i dagens danske folkeskole og navnlig i samfundsfag. 5

7 Frankfurterskolen I 1923 blev Institut for Socialforskning i Frankfurt grundlagt, hvilket blev startskuddet til det vi i dag betegner Frankfurterskolen. 3 Da man i 1930 lod embedet overgå til Max Horkheimer ( ) begyndte der at ske en udvikling. Han havde grundtanker omkring den sociologiske filosofi, som danner fundamentet for det i denne opgave nævnte kritisk sans. Det skal nævnes at udover Horkheimer har der også været flere store tænkere ind over, men jeg vil fokusere på disses ideer og ikke direkte på dem som personer. Tankerne omkring Frankfurterskolen beror som sagt i den sociologiske filosofi, men ikke som man tidligere havde anskuet dette. Ideerne omkring fremmedgørelse bebudet af Marx, inspirerede Horkheimer til en refleksionsfilosofi, hvor man sammentænker filosofi og empirisk forskning. 4 Omskrevet til nutidigt sprog vil det sige, at man opholder historiske samfunds studier med nutidige, alt imens man bibeholder refleksionen. Dette udmøntede sig i en kritisk teori, som er en teori der samtidig med at være kritisk overfor samfundet, også er kritisk overfor teorier om dette samfund og de videnskabelige metoder til at nærme sig det. 5 I samspil med at politikken i Europa i denne tid gennemgik store omvæltninger (nazisme, kommunisme, fascisme osv.), underlagde Frankfurterskolen sig ikke blot disse politiske omvæltninger, men de forholdte sig kritisk til det, som andre kaldte fremskridt. Navnlig de politiske ledere, som i dag er kendte som skelsættende personligheder i europæiske historie Lenin, Stalin, Hitler, Mussolini osv. Til trods for at den sociologiske filosofi i Frankfurterskolen ikke direkte benævner den kritiske sans i en kontekst omhandlende den danske folkeskole, er der tydelige træk hertil. For at se på disse træk, vil jeg nu bruge Leon Dalgas Jensens begrebsafklaring af og holdning til kritisk sans i nutidens danske folkeskole, navnlig i samfundsfag. Kritisk sans i samfundsfag Når man som underviser i samfundsfag i folkeskolen ser nærmere på folkeskoleloven og fagformålet for samfundsfag benævnes begrebet kritisk sans som værende en bærende del. Men for at undervise eleverne på en sådan måde, at de tillægger sig kompetencer inden for 3 Nørager (2007), s Nørager (2007), s Ramsay (2000), s 177 6

8 den kritiske stillingstagen, må begrebet kritisk sans først begrebsafklares. For at få denne forforståelse af begrebet har jeg benyttet mig af Leon Dalgas Jensen, Ph.d. og lektor i samfundsfag. Synssansen har at gøre med øjnene, den audioaktive med dine ører, og følesansen med nervetrådene og elektroimpulser. Men hvad med den kritiske sans? Til trods for benævnelsen som værende en sans, er den kritiske sans selvfølgelig ikke en del af det, som vi forstår som de anatomiske sanser hos mennesket, men mere som en kompetence hos det enkelte individ. Leon Dalgas Jensen skriver således: Kritisk sans er en kompetence, der rummer personlig erfaringsdannelse og værdiafklaring, viden, teorier, begreber, metodiske færdigheder og handlekompetence. 6 Idet at der bliver brugt ordet kompetence og ikke kvalifikation fortolker jeg som et udtryk for, at det ikke er noget eleverne blot lærer ved den formelle undervisning og uddannelse, nej det er en kompetence, noget eleverne skal kunne benytte sig af i givne situationer og tilpasse egne erfaringer, viden og teorier hertil. Senere i denne opgave vil jeg i min empiri beskrive, hvad der sker når den kritiske reflektionskompetence udebliver. Som nævnt tidligere vil jeg fokusere på den kritiske sans i samfundsfag, hvor den viser sig som viden omkring samfundsforhold,- teorier og begreber, metodiske færdigheder til at undersøge aktuelle/relevante samfundsmæssige problemstillinger, samt en personlig stillingstagen, der gør eleven i stand til at handle og deltage i et demokratisk samfund. 7 Måden hvorpå den kritiske sans skal i funktion er i at skelne mellem det sande og falske. det er en af skolens centrale opgaver at arbejde med at udvikle elevernes evne til at skelne mellem sandt og falsk, som Leon Dalgas Jensen påpeger det i sin artikelserie. 8 Men hvad er egentlig sandhed og hvad er falsk? Der er få ting i denne verden der er absolutte sandheder, men ifølge mine tanker i samspil med Leon Dalgas Jensen, er det heller ikke det der er målet. Vi kategoriserer fx Newtons lov om tyngdekraften som at være en ren sandhed, men indtil at det er videnskabeligt bevist, at det ikke er andre faktorer end fx jordens magnetiske felt og et objekts massefylde der får ting til at falde, ja så er det heller ikke en absolut sandhed. Men indtil da, ja så antager vi at Newtons lov er sandheden, hvilket også viser sig i skolen i 6 Jensen (2001a), s 25 7 Jensen (2001a), s 25 8 Jensen (2001a), s 26 7

9 samfundsfag. Leon Dalgas Jensen kategorisere sandheden som indeholdende fire forskellige kriterier: 9 Korrespondenskriterium, der skal være overensstemmelse mellem begreber, modeller, teorier og så den virkelighed, det omhandler. Det vil altså sige, at man skal kunne dokumentere det fremførte, for på den måde at kunne skelne mellem en kendsgerning og en vurdering (objektivitet vs. subjektivitet). Her kan der fx nævnes økonomiske teorier eller alment opfattede og accepterede læseindlæringsstrategier. Konsensuskriterium, som her forstås som en gensidig forståelse af sandheden. Dette sker igennem dialog og refleksion på baggrund af andres dokumentation og argumentation, for vi på den måde erhverver os en kollektiv opfattelse af sandheden. Siden holocaust er der flere gange blevet anfægtet om dette egentligt skete, hvilket har virket stødende på almenbefolkningen i hele verden, da vi har fået beretninger fra jøder og jødiske familier om forfærdelighederne i Auschwitz, Theresienstadt osv. Konsistenskriterium, kriteriet hvor vi bruger vores logik. Giver det mening, er der sammenhæng, eller indeholder denne viden selvmodsigelser? Her er det nemt at nævne politikere og deres udsagn som eksempel, da det ofte er disse der fremfører viden på baggrund af sprog. Men en anden kilde, som fylder meget i medierne er selvfølgelig nyhedsstrømmen, hvilket også har affekt på eleverne i folkeskolen. Dette vil jeg vende tilbage til senere i opgaven/undersøgelsen. Det narrative kriterium, som i al almindelighed omfatter kohærens. Her er der tale om fx fortællinger, som fylder meget i samfundsfag og især i historie, når vi som lærere fx skal undervise i, hvad der skete i dannelsen af Kul- og stålunionen, hvorfor det skete og hvad de forskellige aktører gjorde. Når disse fire kriterier er blevet fastlagt med Leon Dalgas Jensen, skal det selvfølgelig ikke forstås som en tjekliste med afkrydsning, men mere som et opråb til lærerne, hvad deres undervisning skal stræbe imod. Eleverne skal blive bevidste omkring kriterierne, for de på den måde kan få kompetencer inden for dokumentation, argumentation og sammenhængende meningsskabende fremstilling, ifølge Leon Dalgas Jensen Jensen (2001a), s Jensen (2001a), s 28 8

10 Kildekritik For at understrege vigtigheden mht. elevernes indsigt i sandheden, inddrager jeg nu en tjekliste, som bliver brugt flittigt på de videregående uddannelser, her beskrevet af Vibeke Ankersborg, cand.phil. i historie. 11 Grunden til at jeg inddrager dette er, at selvom eleverne i udskolingen stadig har minimum 4-5 år til de begynder på universitetet, så skal disse elever gerne forstå det primære indenfor kildekritik, således at vi forbereder dem til deres kommende liv i et demokratisk samfund. Udover dette vælger jeg at sammenfatte og fortolke på Ankersborgs liste, da det ikke er alle der er lige relevante for elever i den danske folkeskole. Hovedpointerne i hendes bog og altså på denne liste er, at man skal kende kildematerialet, være kritisk og opretholde det stof, man læser/hører/ser med sin egen forforståelse. Jeg fortolker dette og projicerer det til min empiri i nogle af de efterfølgende afsnit, da dette er af stor betydning for den videre undervisning i kritisk sans for de elever, jeg har observeret. Når begrebet kritisk sans er blevet præsenteret, især i form af Leon Dalgas Jensens artikelserie, står det klart for mig, hvad eleverne skal have ud af samfundsfagsundervisningen indenfor området kritisk sans. For at berede eleverne til et liv med livslang læring og som borger/aktør i et demokratisk samfund, skal undervisningen gøre eleverne i stand til både at anskue en kilde med kritisk syn, samtidig med at de udvikler kompetencer indenfor dokumentation, argumentation og velbegrundet stillingstagen. Denne viden er væsentlig at have in mente, når man som lærer skal fremme elevernes kompetencer omkring kritisk sans og søgen imod sandheden. Folkeskolen og kritisk sans At opfordre den opvoksende til noget som han endnu ikke kan, og at anerkende ham som en, han endnu ikke er. 12 Sådan lyder et citat fra den tyske professor i pædagogik og æresdoktor ved Aarhus Universitet, Dietrich Benner. Efter min mening fortæller dette citat meget præcist, hvad paradokset i folkeskolen er balancegangen imellem dannelsen til samfundet og dannelsen til autonomi. Lige netop dette paradoks er også et meget godt billede på undervisningen indenfor kritisk sans, for hvordan kan man ved hjælp af ydre påvirkning (læreren) undervise en elev i, at de ikke må lade sig styre af ydre påvirkninger? Den tyske 11 Ankersborg (2007), s Moos (2007), s 15 9

11 filosof og professor fra starten af det 20.århundrede Leonard Nelson formulerer det således: Hvordan kan man gennem en ydre indvirkning bringe et menneske til ikke at lade sig bestemme af ydre indvirkninger? 13 Dette er, hvad vi senere kender som et af de pædagogiske paradokser, hvilket til stadighed er et af de store spørgsmål i skolen. Hvis man går nærmere ind og ser på de ministerielt besluttede krav til folkeskolen, indeholder dette flere områder af begrebet demokratisk dannelse også kritisk sans. Kapitel 1 i folkeskoleloven, folkeskolens formål, 1, stk. 2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 14 Dette stykke af folkeskolens formål er både et eksempel på det førnævnte paradoks, men det er ligeledes en del af det, der er den kritisk sans, som nævnt tidligere. Eleven skal udvikle redskaber, hvorpå denne kan tage stilling og handle. Hvis man tager springet længere ind i skolen, her igennem faghæftet for samfundsfag, viser begrebet kritisk sans sig i sin direkte form. Eleverne skal udvikle kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. 15 Jeg vil ikke gå ind i de direkte trinmål for samfundsfag, da det igennem ovenstående uddrag fra fagets formål, står klart at den kritiske sans skal spille en central rolle i undervisningen i samfundsfag. Hvis vi sammenholder det, vi nu har fundet ud af om kritisk sans, viser det sig at dette begreb fylder eller skal fylde en stor del i den danske folkeskole. Det er her eleverne skal lære at dokumentere, argumentere og opnå evner indenfor sammenhængende meningsskabende fremstilling. Lige præcis dette med sandhed og dokumentation er noget jeg har oplevet både som lærerstuderende, men også igennem vikararbejde og andet arbejde med børn. Min empiri viser også tegn på en manglende argumentation, hvorfor arbejdet med kritisk sans i fremtiden er yderst vigtigt, også når man tænker på det samfund, som eleverne vokser op i. Vi har både fået det såkaldte Web 2.0 med facebook osv., men dette er ikke den eneste forandring, der er sket de sidste 20 år. Samfundet har ændret sig og den måde man oplever individet og fællesskabet har fulgt trop. 13 Moos (2007), s Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, kapitel 1 15 Faghæfte 5 Samfundsfag, s 3 10

12 Elev i det senmoderne Jeg insinuerer, at alle lærers drøm må være, at det, de igennem deres undervisning fremlægger, skaber den intenderede læring hos eleverne. Sådan forholder det sig dog ikke, men hvorfor er dette tilfældet? For det første er eleverne ikke små robotter man blot kan programmere og installere software på, hvilket ifølge mit skolesyn er af en positiv betydning. Vi har i den danske folkeskole fokus på andet end utilitarisme og nytteetik, da den almene dannelse fylder meget herhjemme. Da denne almene dannelse og førnævnte demokratiske dannelse ligeledes fylder meget i samfundsfagets formål, må man tage et skridt væk fra selve undervisningen og se på, hvordan eleverne i nutidens samfund agerer. Til dette vil vi nu se nærmere på det højmoderne samfund. Det højmoderne Globalisering er et af hvor tids mest benyttede begreb, når vi skal beskrive overgangen imellem det industrielle samfund og så til det samfund, som i dag benævnes som det postmoderne, højmoderne eller som nævnt tidligere: et videnssamfund. På samme måde benytter Giddens sig af begrebet globalisering, når han skal beskrive det højmoderne samfund. Han arbejder med tre faktorer, som ifølge ham er grundstenene til vores samfund i dag; adskillelsen af tid og rum, udlejringsmekanismer, og institutionel refleksivitet. 16 Disse tre faktorer er alle en vigtig del af vores forståelse af nutidens samfund, men da jeg i denne opgave fokuserer på den kritiske sans, omtales her kun den institutionelle refleksivitet. Giddens benævner denne refleksivitet som et opgør med oplysningstidens fornuft, til trods for at fornuften spiller en stor rolle i refleksionen. 17 Med andre ord betyder det, at intet er sikkert længere til trods for at de bygger på videnskab. Som nævnt i afsnittet omkring sandheden i kritisk sans ved Leon Dalgas Jensen, er der ikke mange der vil anfægte Newtons lov, da det er en almengyldig videnskabelig læresætning. Dette betyder dog ikke, at Newton ikke kan stilles overfor revision eller en mulig forkastelse, hvis en ny videnskab baseret på fornuft og videnskab fx beviser, at det er mængden af kobolt i jorden der bestemmer tyngdekraften. Jeg er udmærket klar over, at dette selvfølgelig ikke er sandsynligt, men tanken bag er den refleksive tilgang, hvor alt kan stilles overfor en radikal tvivl. At intet kan opleves som 100 % 16 Giddens (1996), s Giddens (1996), s 33 11

13 sandhed er eksistentielt foruroligende for almindelige individer" 18 ifølge Giddens, hvilket sammenkoblet med, at individet har brug for at overveje hypotetiske muligheder i flæng 19, skaber grundlaget for individet i nutidens samfund et samfund hvor risici og muligheder fylder tankerne hos stort set alle mennesker. Hvis vi altså belyser individet i nutidens samfund, er det nu klart, at der er tale om en kompleks sammenkobling imellem den evige usikkerhed/risiko og de evige hypotetiske muligheder. Dette har også sat sine spor i kulturen, som er en af de vigtigste elementer i identitetsskabelse. Hertil siger Giddens, at livsstil er noget, der "adopteres", snarere end noget "der går i arv". Livsstil er rutiniseret praksis, hvor rutinerne er inkorporeret i tøjvaner, spisevaner, handlemåder og foretrukne mødesteder. 20 Et meget centralt begreb i Giddens teori omkring selvidentitet er valget. Valget skal her forstås som et valg af en bestemt livsstil, hvilket er med til at skabe ens selvidentitet. Eleverne kan altså vælge frit på alle hylder i livet, hvad angår selvidentitet, hvorfor det er relevant at inddrage Thomas Ziehe og hans tanker omkring den kulturelle afhierarkisering eller frisættelse. Kulturel frisættelse og afhierarkisering Land of the free og The land of possibilities har de sidste århundrede været synonym med USA og den amerikanske drøm. På samme måde som vi ser det i nutidens litteratur med diverse litteraturhenvisninger til ældre tekster og når politikere diskuterer om, hvorvidt der skal Robin Hood skatter på finanstransaktioner, vil jeg her parafrasere til nutidens samfund. For det er ikke længere nødvendigt at flytte til USA for at få frihed til at vælge og uendelige muligheder i livet. Vi er ikke længere stavnsbundet til at videreføre faderens eller moderens erhverv (eller mangel på samme), men der er derimod sket en kulturel frisættelse. Med et citat fra Ziehe traditionsødelæggelse er således betragtet også en frigørelse af muligheder, som vi kan få til tydningen af os selv 21, forstås det, at vi alle har muligheder for at skabe en identitet. Vi kan afprøve forskellige identiteter og forandre os igennem hele livet. Denne frihed er ved første øjekast rent positivt, men som ved alt andet findes der også en bagside. Afskaffelsen af traditioner er med til at øge presset på individet og selvet, da vores 18 Giddens (1996), s Giddens (1996), s Giddens (1996), s Ziehe (2008), s 25 12

14 beslutninger er af stor betydning for det videre liv. 22 Dette er medgivende til at skabe en usikkerhed hos individet. Hvis jeg skal sammenholde dette med Giddens beskrivelser af risiko/mulighed, kan man frygte at presset på enkelte individer bliver for stort, da de ikke kan kapere de uendelige muligheder. Hertil er ambivalensen for stor. En anden del af Ziehes teori, som den kulturelle frisættelse skaber, med betydning for den kritiske sans er, at individet og dermed eleven opbygger sine egne relevanskorridorer. 23 Baggrunden for opbyggelsen af de subjektive relevanskorridorer skal også findes i den kulturelle afhierarkisering eller frisættelse, i den grad at eleverne som sagt er overladt til sig selv. De er overlagt til sig selv i den forstand, at de skal vælge deres liv og skabe en identitet ud fra uendelige muligheder. Derfor er det nu også blevet sværere for læreren, da vi skal undervise i et område som eleverne også bør ville undervises i. Dette sker på baggrund af ovenstående tanke om, at eleverne skal opbygge deres egne relevanskriterier. Dette giver dog også andre problemer, da eleverne finder alt, der ligger udenfor deres interesser, for ligegyldigt. I samme spor som dette hævder Ziehe, at eleverne har fået evner inden for en subjektiv- oplevelsesrelateret fortælling om deres eget liv, hverdag og interesser, som tidligere generationer ikke har mestret på samme måde. 24 Hvis jeg skal omformulere dette med henblik på denne opgave om kritisk sans, betyder det at eleverne har fået færdigheder indenfor selvstændighed på den måde, at de kan forholde sig til sig selv. De kan sige Når jeg hører Medina/One Direction/Etc., får jeg en følelse af, at jeg er i en anden verden og jeg kan mærke rytmen svømme rundt i blodet. Denne maleriske fortælling og udvikling af denne oplevelsesrelateret måde har selvfølgelig også en pendant, som efter mine erfaringer og med Ziehes ord bliver nedprioriteret hos eleverne. Denne pendant er det diskursive sprog, hvor eleverne udviser formalitet ved hjælp af argumentation og stringens. 25 Her finder vi også den kritiske sans, da eleverne udviser mangler i det at forholde sig kritisk til et medie/en tekst/etc., som ikke opleves af eleven. Opleves skal her både ses som, at eleven ikke opfatter et emne relevant, men også at eleven ikke selv har oplevet noget lignende, som de kan relatere til. Når jeg skal argumentere for den kritiske sans betydning i nutidens danske folkeskole på baggrund af ovenstående problemstilling, vil jeg vende kort tilbage til denne opgaves 22 Ziehe (2008), s Ziehe (2004), s Ziehe (2004), Ziehe (2004),

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Samfundsfag C Flemming

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere