APRIL Kombineret Ungdomsuddannelse. Anti-radikalisering Aarhus-modellen Jacob Fuglsang Den social arv skal brydes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "APRIL 2015. Kombineret Ungdomsuddannelse. Anti-radikalisering Aarhus-modellen Jacob Fuglsang Den social arv skal brydes"

Transkript

1 # APRIL 2015 [ ] Kombineret Ungdomsuddannelse Anti-radikalisering Aarhus-modellen Jacob Fuglsang Den social arv skal brydes

2 RetrospekSTIV Et tilbageblik på Polar Rom og flidspræmier Af ledergruppen, Assens Ungdomsskole Til den årlige sæsonafslutning, der blev afviklet i byskolens største gymnastiksal, havde ungdomsskoleinspektøren to vigtige opgaver, der lagde beslag på hele aftenen og afløste hinanden i en glidende overgang. Den første var, at kalde de elever fra vinterens hold op, som skulle modtage flidspræmie, idet de slet ikke eller højest én gang hen over hele vinteren havde missed en undervisningsgang. Præmien var Stefan Zweigs Stjernestunder. Der blev udleveret rigtig mange bøger den aften. I flere tilfælde var der ingen på et givet hold, der ikke blev kaldt op. Hjemtransport Umiddelbart efter denne ceremoni gik musikken i gang. Orkesteret var Gnags, oppe fra Skjern. Forud for arrangementets begyndelse havde mange festdeltagere forsynet sig med øl, Polar Rom og kyllinger ved byens købmænd. Varerne var lagt i depot og blev hurtigt indtaget på kirkegården, der bekvemt var nabo til byskolen. Nu gik ungdomsskoleinspektørens anden opgave i gang. Den handlede om løbende at få hanket op i de unge, som havde fået alt for meget at drikke og efter de havde brækket sig - få dem bakset ind i Simca en og fragtet hjem til mor og far. Og han havde nok at se til, ungdomsskoleinspektøren. Men det var en god fest! Anderledes i dag Der er løbet meget vand i åen, siden dengang. Ungdomsskoleinspektøren har i dag andre opgaver end at uddele flidspræmier og køre visne elever sikkert hjem efter en fest. En festaften anno 2015 tager sig helt anerledes ud. I dag bliver de unge slet ikke lukket ind til en fest, hvis blot der er den mindste mistanke om, at nogen skulle have indtaget alkohol til en forfest. Der er heller ingen hjælp at hente ved den lokale købmand, hvor åbningstiderne ellers matcher festens tidsramme. Her kunne man jo som ung ellers nok blive fristet af at købe et lille lager til at have liggende ude i buskene. Danmarks unge er kåret som verdensmestre i druk, men det mesterskab er ingen stolte over, så derfor har man politisk besluttet at lave restriktive regler for, hvornår unge må købe alkohol i døgnbutikkerne. Pakken er en anden i dag Men, vi oplever ikke det problem i ungdomsskolen, hverken til fester, i klubben eller på rejser. Det er ikke et tema blandt vore unge. Derfor er nutidens ungdomsskolemedarbejdere også lykkeligt fri for at skulle yde denne helt særlige omsorg overfor sanseløse festdeltagere. Ikke fordi, den ikke godt kunne skabe en særlig nær kontakt til den unge. Men, alligevel ikke så meget, den ikke kunne undværes; det var bare en del af pakken. Dengang. Men, de kunne også meget andet, medarbejderne. De kunne det der, som også gør forskellen i dag. Det med relationen. Unge er troløse Hvis stabilt fremmøde skal være et kriterie for at få tildelt en flidspræmie i dag, bliver der ikke uddelt helt det samme antal til en ungdomsskolefest nu som tidligere. Unge er ofte troløse, når det gælder de lange tidshorisonter; og i øvrigt også når det gælder de korte. De lever i nuet, og kommer der et bedre tilbud end det matematikhold, de ellers havde tilmeldt sig, ja så vælger man det nye tilbud og glemmer alt om matematik og de konsekvenser, det måtte have for holdet. Det betyder heller ikke noget, at man mister det indbetalte depositum til skituren, når man nu alligevel ikke har lyst til at tage med. For det er lige meget med pengene... siger min mor! Det er ikke fordi, vi ikke prøver at imødekomme de unge. At invitere, involvere og animere; til medvirken til udvikling til nyskabelse. Og de unge vil da også godt være med. Men vi har en opgave, når de nye aktiviteter, der foreslås eller efterlyses af de unge, faktisk er nogle vi allerede udbyder! Engagement og relation Ungdomsskolen ønsker at være omstillingsparat og have fingeren på pulsen, når det drejer sig om de gode tilbud til de unge. Men vi er udfordret på de unges tidshorisonter og deres prioriteringer. Når bjerget ikke kommer til Muhammed, skal Muhammed så komme til bjerget? Ja, det skal han. Det er det, der er opgaven og nøgleordet er engagementet. Det er det, vi skal komme med. Det vi skal kunne skabe. Og vi ved godt, det er relationen, der gør forskellen! Vi vil så gerne gøre så meget. Men skal vi hele tiden please? Eller er tiden kommet til for alvor at fortælle de unge (og deres forældre), at deres fravalg og omprioriteringer er uacceptable og ødelæggende for fællesskabet? Gode minder fra en svunden ungdomsskoletid er ikke nok til en plads blandt historier, der har ændret historiens gang. Men derfor kan de godt være stjernestunder. Retrospektivt. Stafetten sendes videre til Svendborg 2 Ungdomsskolen #3 April 2015

3 Drift og udvikling går hånd i hånd Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Foråret er traditionen tro tidspunktet, hvor Ungdomsskoleforeningen kalder til Landsmøde. Dermed får 101 ungdomsskoler repræsenterende alle landets 98 kommuner muligheden for at tage del i en spændende dag denne gang i Odense den 29. april Ungdomsskoleforeningen har med 100 % tilslutning fra landets ungdomsskoler en historisk position, som skal forvaltes professionelt og yderst forpligtende til at levere varen såvel til baglandet, men tillige i samarbejdet med øvrige aktører på unge- og fritidsområdet og med bestillerne og lovgivere på ungdomsskoleområdet. Landsmødet er således den højeste myndighed for Ungdomsskoleforeningen, hvor evt. vedtægtsændringer, valg til bestyrelse, økonomi, kontingent, og fremtidige indsatser m.m. bliver drøftet, perspektiveret og godkendt. Så brug jeres demokratiske mulighed og forpligtigelse til at gøre en god Ungdomsskoleforening endnu bedre. Årets ildsjæl i Ungdomsskolen 2015 bliver ligeledes kåret og fejret på Landsmødet en pris, der gives til en person, som har ydet en særlig Brug jeres demokratiske mulighed og forpligtigelse til at gøre en god Ungdomsskoleforening endnu bedre indsats for den kommunale ungdomsskole. Ildsjælereaktoren i landets ungdomsskoler må aldrig slukkes, og den årlige prisuddeling skal gerne være med til at fastholde det høje energiniveau i ungdomsskoleverdenen. Fra min position - som valgt formand for Ungdomsskoleforeningen på sidste års landsmøde - kan jeg se tilbage på et spændende år med masser af opgaver i en tid præget af reformer og med gode konstruktive ungdomsskoleaftryk i mange netværk og samarbejdsfora, udført i god sammenhæng med såvel afsluttede som nye igangsatte projekter og udviklingsarbejder. Ungdomsskolens årsskrift for 2014, som bl.a. indeholder formandens skriftlige beretning på Landsmødet, vil beskrive denne praksis. Flere projekter og udviklingsarbejder kører på tværs af kalenderårene, men jeg vil alligevel dvæle ved ét projekt omkring ungdomsskolestatistik, som Ungdomsskoleforeningen kører i samarbejde med Undervisningsministeriet (UVM) under navnet Doku:SEN (Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering og Narrativer). I marts 2015 mødtes repræsentanter fra UVM, Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) og Ungdomsskoleforeningen til ét af fire årlige skolekontaktudvalgsmøder, hvor bl.a. Doku:SEN var på dagsordenen til præsentation. Per Bredholt fra UVM bakkede fuld op om udviklingsarbejdet med at kvalificere og udvikle produktionsstatistikken og komplimenterede med at bemærke, at det er prisværdigt og meget kendetegnende for ungdomsskolen, at denne kvalitets- og metodeudvikling af statistikken tilsyneladende vokser inde- og nedefra i ungdomsskoleverdenen og ikke efter pålagt ydre pres fra UVM. Et sådant kompliment fra ungdomsskolernes kontaktperson i UVM tages til efterretning og giver udviklingsarbejdet perspektiv. Derfor kan det også undre os, at Kommunernes Landsforeningen (KL) har valgt ikke længere at være repræsenteret på møderne i Skolekontaktudvalget. Målet om at skabe bedre og mere valide effektmålinger og dokumentation er i høj grad også adresseret til de kommunale opdragsholdere. KL forpasser en oplagt mulighed for at være opdateret på en meget operationel størrelse i det kommunale skoleog fritidslandskab i form af ungdomsskolerne. Ungdomsskolen #3 April

4 Radikaliseringen skal frem i lyset En aktiv indsats mod diskrimination forebygger radikalisering, lyder erfaringerne fra Aarhus Af Bjarne Mouridsen Betegnelsen radikalisering fik desværre ny aktualitet i hælene på de tragiske drab i København den 14. februar i år. Konklusionen var snart, at der var tale om en terrorhandling begået af en ung mand, som efter sigende var blevet radikaliseret under et fængselsophold. Uanset, at den tragiske hændelse måske ikke er udtryk for en markant øget risiko, har det understreget betydningen og nødvendigheden af forebyggelse på området. Regeringen fremlagde da også kort tid efter en såkaldt Radikaliseringspakke, ligesom interessen for den såkaldte Aarhusmodel er øget. Aarhus-modellen Aarhus-modellen var faktisk programsat ved konferencen The White House summit to counter violent extremism i februar i Washington. Der har lige ledes været vist interesse for modellen fra lande som Frankrig, Norge og Belgien, og i marts optrådte den på Ungdomsskoleforeningens konference i Nyborg om Ungdomsskolen og radikalisering. Indsatsen, som er etableret i et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune, startede som pilotprojekt i 2007 og overgik til almindelig drift under ledelse af SSP Aarhus fra og med januar Målet har fra starten været at forebygge Ungdomsskolemedarbejdere har fingeren på pulsen, når det gælder mistrivsel og forebyggelse af radikalisering. Her Anders Glahn fra Gellerup-Toveshøj området i Aarhus radikalisering hos unge såvel politisk som religiøst samt herved at fremme tryghed og trivsel. Todelt indsats Kernen i indsatsen er todelt, fortæller Toke Agerschou, som er FU-chef i Aarhus Kommune og altså står i spidsen for fritids- og ungdomsskoleområdet: - På den ene side en konsekvent kurs og håndfast efterforskning over for unge, som enten er på vej til at blive radikaliserede eller allerede er det. På den anden side en social indsats, som viser unge vejen tilbage til et mere almindeligt liv. Toke Agerschou påpeger, at det ikke er dem selv, der har udråbt modellen til noget særligt. - Det har vi ladt andre om. Vi ser selv en stor værdi i den fælles indsats på tværs af organisation og myndigheder. Opmærksomheden udefra har knyttet sig an til vores tætte samarbejde og fælles indsats mellem Børn og Unge, socialforvaltningen, Østjyllands Politi samt Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, forklarer han. Infohus og mentorforløb Indsatsen omfatter såvel vejledning og rådgivning som håndtering af 4 Ungdomsskolen #3 April 2015

5 Stina Wrang Elias enkeltsager. Blandt de væsentlige grundsten i indsatsen er: Etablering af et infohus, hvor såvel offentlige ansatte som private kan henvende sig med deres bekymringer om specifikke unge. En mentorindsats, hvor ni mentorer handler i forhold til såvel højre- som venstreradikalisering samt religiøs funderes radikalisering. Dialogbaseret workshop for unge, som har til formål at opnå kontakt til og dialog med unge omkring radikalisering og diskrimination. Exitprogram for hjemvendte Syriensrejsende Fortsættes på side 6... Indsatsen i Aarhus tager afsæt i fire grundantagelser: At et bæredygtigt og sammenhængende samfund udvikles på tværs af social baggrund, etnisk og kulturelt tilhørsforhold. At sammenhængskraft understøttes af, at alle oplever og bruger medborgerskab. At oplevelse af diskrimination og manglende oplevelse af medborgerskab er en af flere faktorer, der kan føre til radikalisering. At forebyggelse af radikalisering i Aarhus også omfatter en aktiv indsats mod diskrimination. ATHEN FLY fra kr pr. person 5 dg/4 nt. Kompetent rådgivning til jeres skolerejse Top 3 faglige besøg i Athen: Virksomhedsbesøg Vagonetto - Fokis Mining Park Foredrag om det moderne Grækenland Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: Wien, fly, 5 dg/4 nt... fra kr ,- Krakow, fly, 5 dg/4 nt... fra kr ,- Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt... fra kr ,- Barcelona, fly, 5 dg/4 nt... fra kr ,- Nu også fly fra Billund New York, fly, 7 dg/5 nt... fra kr ,- I bor på Manhattan Pris er pr. person i flersengsværelse/hostel Kontakt Sanne på tlf: Dit personlige rejsebureau Ungdomsskolen #3 April

6 Radikaliseringen skal frem i lyset...fortsat fra side 5 - Vi har konkret i 2014 haft ni mentormentee forløb i gang. Og her i marts 2015 er der fem mentor-mentee forløb i gang, oplyser Toke Agerschou. Frontmedarbejdere Som FU-chef er Toke Agerschou også overordnet leder af ungdomsskolen i Aarhus, der med den nye struktur består af fire områder: Syd, Nord, Vest samt Gellerup-Toveshøj området. Og ungdomsskolen er aktiv medspiller i indsatsen, forklarer FU-chefen: - Ungdomsskolen spiller en rolle i den generelle forebyggende indsats. Man skal forstå, at vi ser radikalisering som et udtryk for mistrivsel blandt unge. - Det er også ungdomsskolens medarbejderes opgave at have øje for den risikoadfærd, som måske kan føre til egentlig radikalisering. Ligesom de generelt skal have et blik for mistrivsel. Det vil sige, at de som frontmedarbejdere i løbende kontakt med de unge skal varetage de unges tarv og henvende bekymringer om radikalisering til vores Infohus eller om nødvendigt bruge deres skærpede underretningspligt til de sociale myndigheder. Diskrimination Ind til videre har der været afholdt hele 125 workshops i folkeskolernes afgangsklasser og på ungdomsuddannelser og flere er allerede planlagt. På workshopperne fokuseres der både på diskrimination og på radikalisering, da der er en sammenhæng. Diskrimination herunder isolation og eksklusion fra normale fællesskaber anses som en af de mest betydende faktorer i skabelse af vækstgrundlaget for radikalisering - Diskrimination herunder isolation og eksklusion fra normale fællesskaber anses som en af de mest betydende faktorer i skabelse af vækstgrundlaget for radikalisering, forklarer Toke Agerschou og uddyber: - Flere af de unge mentees, vi har haft i vores mentorprogram, har på forskellig vis været udenfor normale fællesskaber i skole, uddannelsessted og foreninger. Og på den måde har de været potentielt åbne for andre fællesskaber af mere ekstremistisk tilsnit. En af vores teser er, at alle unge ønsker at være en del af et fællesskab. Hvis normalsystemet svigter, finder de andre muligheder. FU-chef Toke Agerschou Frem i lyset Selv om baggrunden for den øgede opmærksomhed på radikalisering er tragisk, er det godt, at der er øget fokus på emnet, mener FU-chefen. - Radikalisering er jo blevet et stort samtaleemne på alle niveauer, og det betragter vi som godt. Vi ønsker det frem i lyset, og vi ønsker at lære af andre for at blive bedre til at takle vores lokale udfordringer. Det er vores indtryk, at andre kommuner og lande også arbejder meget seriøst og grundigt med forebyggelse af radikalisering og diskrimination, slutter Toke Agerschou. 6 Ungdomsskolen #3 April 2015

7 Den sociale arv skal brydes Undervisningsministeriet har søsat nyt forsøgsprogram, som skal styrke fagligheden blandt udsatte børn i folkeskolen Af Bjarne Mouridsen Undervisningsministeriets egne tal fortæller, at 10 % af eleverne i folkeskolen kommer fra hjem, hvor forældrene kun har grundskole eller gymnasial uddannelse bag sig. Det formindsker deres chance for selv at få en videregående uddannelse, da den sociale- og uddannelsesmæssige arv har stor betydning. Derfor lancerer regeringen nu et stort fireårigt forsøgsprogram, som skal skaffe viden om, hvordan udsatte børn og unge kan blive bedre til læsning og matematik. - Det er afgørende, at vi får løftet elever med svag social baggrund, så de får samme muligheder som andre børn, når det gælder ungdomsuddannelse og deres videre liv, udtaler undervisningsminister Christine Antorini. I og uden for undervisningen Forsøgsprogrammet, som er finansieret med 35,6 millioner kroner af satspuljemidlerne, vil fokusere på to overordnede områder: Indsatser henholdsvis inden for og uden for undervisningen. I folkeskolens undervisning ønsker man at identificere og udvælge de mest lovende indsatser på et solidt grundlag af international forskning og erfaringer fra kommunerne. Uden for undervisningen afprøves to udvalgte indsatser ( Klub Penalhus og Makkerlæsning ), der ifølge interna- tional forskning har vist sig at have positiv betydning for anbragte børns faglige niveau. - I udlandet kan vi se, at mange af de metoder, som generelt skaber god undervisning for alle børn, er særligt vigtige for børn, der er udsatte. Det gælder tutorordninger, gruppearbejde mellem eleverne, monitorering og feedback. Det er nogle af de metoder, vi nu skal teste og udbrede viden om, så alle skoler får de nødvendige redskaber, forklarer undervisningsminister Christine Antorini. 500 klasser Initiativet til forsøgspuljen kommer i hælene på folkeskolereformen, som netop havde som et af sine centrale mål, at mindske betydningen af den sociale baggrund. Forsøget vil omfatte 500 klasser, hvor der er fem eller flere elever, hvis forældre ikke har eller har meget begrænset omfang af uddannelse efter grundskolen samt 500 udsatte børn uden for undervisningen. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er ansvarlig for gennemførelsen af forsøgsprogrammets indsatser uden for undervisningen. Indsatserne vil blive udviklet og prøvet som pilotforsøg i Fra skal de afprøves systematisk, hvorefter erfaringer evalueres og udbredes. Læs mere på uvm.dk Ungdomsskolen #3 April

8 Brikkerne til ny uddannelse er faldet på plads Flere ungdomsskoler er involveret i Kombineret Ungdomsuddannelse. Enkelte skoler også som udbudssted Af Bjarne Mouridsen Midt i februar faldt de sidste brikker på plads vedrørende det nye uddannelsestilbud, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), som udbydes første gang til august. De første 18 af de 20 udbudsområder var allerede fordelt sidst i januar. Nu er det også afgjort, hvem der skal samarbejde om det nye uddannelsestilbud i de sidste to områder i det nordsjællandske. Uddannelsen, som er målrettet det lokale arbejdsmarked, men også videre uddannelse, udbydes af institutionssamarbejder bestående af især erhvervsskoler, produktionsskoler, VUC og kommunale ungdomsskoler, som hver især bidrager med deres særlige kompetencer. Ungdomsskoler med En hurtig optælling viser umiddelbart, at ungdomsskolen er involveret i ¼ af udbudsområderne. - Vi havde da selvfølgelig gerne set, at ungdomsskolen var involveret endnu flere steder. Men forholdene og mulighederne har været forskellige fra området til område. Nogle steder har ungdomsskolerne af forskellige grunde ikke været inviteret med, andre steder har der været konkurrerende institutionssamarbejder på banen, og andre steder igen har ungdomsskolen ikke været interesseret i at byde sig til, udtaler sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen. Afstand har stor betydning Målgruppen for Kombineret Ungdomsuddannelse er unge under 25 år, som ikke har forudsætninger for at gennemføre anden ungdomsuddannelse. Og for netop den målgruppe er det af gørende, at tilbuddet er funderet lokalt, mener Undervisningsministeren. - Især for gruppen af uddannelsesfremmede unge har afstand til uddannelsesinstitutionen stor betydning for, om de gennemfører deres uddannelse. Ved at så mange institutioner har budt ind med deres spidskompetencer, har det kunnet lade sig gøre at sammen- Traktorkørekort Her er dit arbejdshæfte der hjælper med: Nyt arbejdshæfte JB Teknik Info I/S Bestilling: Teknikken omkring traktoren Færdselslære Sikker traktorkørsel Evaluerende kontrolspørgsmål. Se rigtigt svar Færdselstavler Lær mere med vendekort og puslespil 8 Ungdomsskolen #3 April 2015

9 sætte uddannelsestilbud, som både dækker landet geografisk, og samtidig tager afsæt i det lokale arbejdsmarked og de unges behov, udtaler Christine Antorini. Derfor er der i tildelingen lagt væk på lokal forankring rundt om i de deltagende kommunerne, ligesom det har været afgørende at uddannelsens indhold, de såkaldte erhvervstemaer, er målrettet det lokale erhvervslivs behov. Ungdomsskoler som udbudssted Der er flere mulige niveauer for deltagelse i et institutionssamarbejde vedrørende KUU. En af institutionerne varetager tovholderfunktionen og har altså det administrative ansvar. Flere forskellige institutioner kan være udbudssted, hvilket vil sige at undervisningsmoduler er henlagt til det pågældende sted. Og endelig kan man deltage med mindre delelementer. Ifølge Ungdomsskolens oplysninger er der ingen ungdomsskoler, som varetager tovholderopgaven, mens enkelt ungdomsskoler er blevet udbudssted. Det gælder såvel Københavns Kommunes Ungdomsskole som Ungdomsskolen-Skive (se artiklen side 10-11). Gode synergieffekter Som udbudssted er der gode muligheder for at skabe synergieffekter med ungdomsskolens ørige virksomhed, forklarede ungdomsskolechef Kim Brynaa fra KKU her i bladet i november sidste år. - Målgruppen er i store træk den samme, så jeg ser en klar linje og gode muligheder for skabe overgange til uddannelse og job for de unge i ungdomsskolens heltidsundervisning, sagde Kim Brynaa. Heri er Ejnar Bo Pedersen enig. - Målgruppen for den nye uddannelse er jo en, vi kender godt til i forvejen i ungdomsskolen. Derfor er der god fornuft i at engagere sig i KUU, ligesom det jo altid er fornuftigt at indgår i tværinstitutionelle samarbejder, hvor man udnytter alles ekspertiser på bedst mulig vis, slutter han. Fakta om KUU For unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse Uddannelsen udbydes første gang pr. 1. august 2015 Mulighed for afstigning og påstigning med en samlet varighed på op til to år Udbydes af institutionssamarbejder i 20 geografiske udbudsområder Målrettes beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked Kan desuden give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse Sammensættes lokalt inden for en række erhvervstemaer Ungdommens Uddannelsesvejledning afgør, om ansøgeren er i målgruppen for uddannelsen Uddannelsen giver ret til SU (Kilde uvm.dk) Ungdomsskolen #3 April

10 Flere ungdomsskoler på banen Kombineret Ungdomsuddannelse - en ny opgave, som passer fint ind i den øvrige virksomhed Af Bjarne Mouridsen Ifølge Undervisningsministeriets oversigt over institutionssamarbejder for Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) synes der at være ungdomsskoler involveret i ca. ¼ af de 20 udbudsområder, landet blev opdelt i. Det gælder i det nordjyske, hvor UngAalborg deltager i et større institutionssamarbejde dækkende Aalborg, Vesthimmerland, Rebild og Mariager Fjord, og på Sydsjælland, hvor ungdomsskolerne i Næstved, Guldborgsund, Faxe, Vordingborg og Lolland alle deltager. Styrker skal i spil Ungdomsskolerne på Sydsjælland og øerne regner med at bidrage på forskellige vis med fag eller andre forløb. Men de konkrete aftaler er endnu ikke helt på plads. - Vores styrke er en alternativ og mere praksisnær tilgang til den boglige undervisning i forhold til de elever, som har det svært fagligt. Og så har vi gode erfaringer med forløb med kombineret undervisning og vejledning, med uddannelses- og arbejdsmarkedsorientering samt styrkelse af personlige og sociale kompetencer, siger viceinspektør Lis Eriksen fra Næstved Ungdomsskole. Lis Eriksen tilføjer, at hun er i tæt dialog med den lokale værtsinstitution, hvorfor hun regner med at de konkrete planer snart vil falde på plads. MILIFE i Horsens I det midtjyske deltager Horsens Ungdomsskole i et institutionssamarbejde dækkende Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner. Her har ungdomsskolen valgt at investere en del af uddannelsestiltaget MILIFE (se Ungdomsskolen nr ) i den nye uddannelse. - Vi skal som ungdomsskole varetage udviklingen af de unges personlige og sociale kompetencer. Det gør vi ved at undervise i uddannelsen MILIFE, sådan at der på hvert KUU modul kører et MILIFE modul. Som det ser ud pt. skal vi varetage seks timers undervisning om ugen samt kontaktlærerfunktion. Det præcise organisering skulle meget gerne komme snarest, udtaler pædagogisk udviklingskonsulent Rikke Nedergaard. København er vært Den Kombinerede Ungdomsuddannelse Hovedstaden-Bornholm. Sådan hedder det institutionssamarbejde, som Københavns Kommunes Ungdomsskole (KKU) indgår i som værtsinstitution og med Københavns VUC (KVUC) som tovholder. I ansøgningen er nævnt en lang række gode erfaringer fra samarbejde institutionerne imellem. Endvidere redegøres der for valget af fire erhvervstemaer: Børn, unge og ældre Mad og sundhed Genbrug, byg, bolig, design og innovation Service, turisme, kultur og fritid KKU skal være vært for sidstnævnte erhvervstema, som henvender sig til unge, som kunne have lyst til at prøve kræfter med jobfunktioner som assistenter inden for fx rengøring, serviceassistenter og butiksmedhjælp. - Værtsskolerne er i en proces, hvor vi skal konkretisere indholdet i hvert team og gerne hver især give en særlig profil. Det er ikke endeligt på plads. Opgaven er bl.a. at få koordineret indholdet og kompetencerne i de fire dele, så der er mulighed for af- og påstigning samt evt. sammenlægning af klasser i forbindelse med frafald, siger Lise-Lotte Sams, som er daglig leder af Byhøjskolen, hvor KUU er placeret organisatorisk. Et ungdomsskoletilsnit Ud over at være værtsskole inden for det nævnte tema, skal KKU også levere undervisning til almene fag i samarbejde med KVUC. - Vi har stadig en del at arbejde med i forhold til implementeringen i ungdomsskolen, men vi vil benytte den viden, vi har fra vores heltidsundervisning om, hvad der virker i KUU en. På den måde får vores bidrag til tilrettelæggelsen et ungdomsskoletilsnit. Den fysiske placering af det nye uddannelse er endnu ikke helt på plads, men KKU ønsker en placering inden for egne rammer. - Vi ved af erfaring, at nye projekter ikke skal isoleres, men inddrages. 10 Ungdomsskolen #3 April 2015

11 Bryd Tavsheden Siden 2002 har Foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier arbejdet for at hjælpe børn og unge, som har været udsat for fysisk og psykisk vold i et kæresteforhold eller i familien. Nu har foreningen skiftet navn til Bryd Tavsheden, da et vigtigt mål netop er at italesætte problemerne. Læs mere på Handel og kundeservice er et af de to erhvervstemaer, som Ungdomsskolen- Skive skal være vært for. Her bliver KUU-eleverne klar til servicejob og serviceassistentuddannelsen Samt det vil være vigtigt at have en tæt ledelseskontakt under børnesygdommene, forklarer Lise-Lotte Sams. Trækker på andre erfaringer Ungdomsskolen-Skive er ligeledes blevet hjemstedsskole i et område, der dækker Holstebro, Lemvig, Struer, Skive og Viborg. Her er Skive Tekniske Skole tovholder, mens de seks valgte erhvervstemaer er fordelt på tre hjemstedsskoler. Viborg Ungdomsskole er ligeledes med i institutionssamarbejdet, men altså ikke som hjemsted. Ungdomsskoleleder Kent Sørensen peger på ungdomsskolens gode erfaringer og kompetencer med at skabe forløb og undervisning for unge med udfordringer som årsagen til, at det er et oplagt valg at placere dele af KUU i ungdomsskolen regi. - Det er en ny opgave, som passer fint ind i den øvrige virksomhed, da vi jo har gode erfaringer og kompetencer fra bl.a. EGU, 10. klasse, erhvervsklasser, flextilbud og det forebyggende arbejde, siger han. Ungdomsskole-Skive skal huse de to erhvervstemaer Handel og kundeservice og Jordbrug, mad og sundhed og er fx nu i gang med at etablere et industrikøkken, så der kan undervises i sidstnævnte. Kent Sørensen regner med, at der kan samarbejdes med 10. klasse centret, ligesom erfaringer fra EGU-forløb vil indgå i planerne for KUU. - Vi har gode erfaringer med at lave tvungne klubaftener for vores EGUelever, da det jo er vigtigt, at de også har gode fritidsvaner. Det vil vi overføre til den nye uddannelse, fortæller Kent Sørensen. Elever har evalueret Ungdomsskoleeleverne i København har i februar evalueret fritidsundervisningen, skriver KKU i sin nyhedsmail. Evalueringen viser, at eleverne i høj grad vælger hold efter allerede eksisterende interesser, men også på baggrund af et ønske om at lære nyt. Endvidere oplyser godt 20 % af eleverne, at de har tilmeldte sig et hold for at forbedre deres karakterer eller føle sig mere sikre i det pågældende fag. Mens Health Week I uge 24 er der hvert år fokus på mænds sundhed, da mænd lever markant kortere end kvinder. I år har sundhedsugen Mens Health Week temaet Unge mænds trivsel og sundhed, da det giver god mening at starte så tidligt som muligt med at forebygge sygdom og skader. Forum for Mænds Sundhed, som står bag, opfordrer derfor landets ungdomsskoler til at støtte op om ugen gennem aktiviteter eller deltagelse i åbningsmøde. Læs mere om initiativet og få idéer til aktiviteter på hjemmesiden sundmand.dk under Mens- Health-Week. Ungdomsskolen #3 April

12 En lærerig proces Erfaringer med forsøgsprojektet Doku:SEN og dens følgevirkninger Af Toke Knudsmark, Esbjerg Ungdomsskole Vi har i Esbjerg Ungdomsskoles fritidsafdeling mærket et stigende behov for at synliggøre, hvilken merværdi fritidsundervisningen bidrager med i et lokalt perspektiv. Derfor skulle vores deltagelse i forsøgsprojektet Doku:SEN og det fremtidige arbejde med evaluering skabe grobund for en synliggørelse af, hvordan fritidsundervisningen er en proaktiv og central medspiller i forhold til den lokale ungeindsats. Resultatet af evalueringen skal kunne beskrive det unikke og det særegne ved ungdomsskolens fritidsundervisning. Refleksionspraksis Ledelsesmæssigt var målet, at etablere en refleksions- og evalueringskultur, som fremover giver mulighed for at udvikle og synliggøre fritidsundervisningens virke. En refleksionspraksis, hvor der etableres et fælles sprog, som synliggør progression i undervisningen og derved illustrerer, hvilken læring der har fundet sted. Til sidst og ikke mindst var det et ønske, at evalueringsdesignet skulle have et formativt sigte for organisationen som helhed. Metoden skal være nem og enkel med så lille ressourceforbrug som muligt og et minimalt tidsforbrug. Desuden var det et krav fra vores side, at evalueringsmetoden skulle kunne implementeres i vores praksis uden de store ændringer. En forståelsesramme Forsøgsprojektet resulterede i, at vi evaluerede ud fra tre perspektiver, som tog afsæt i elevernes, undervisernes og ledernes erfaringer, oplevelser og udsagn om undervisningen og med særligt fokus på sammenhængen mellem disse tre perspektiver. Målet var ikke at bevise kausale sammenhænge, men at skabe en forståelsesramme, hvorigennem der skabes grobund for en beskrivelse af, hvad forløbet har resulteret i, og hvilken værdi det har for eleven De tre perspektiver Her følger en der en kort beskrivelses af de tre perspektiver. Leder: Krav om overordnet målsætning for fritidsundervisningen er faglighed, fordybelse og fællesskab, de 3 F er, alle undervisningsforløbene skal rumme elementer, som sætter fokus på de 3 F er. Underviserne: Udarbejder tre målsætninger for undervisningen og evalueringsspørgsmål med elevens læring i centrum. Dette skal synliggøre undervisernes intention og ønsker til fagets indhold. Elever: Ønsker og forventninger til og oplevelser af forløbet. Det vil sige, at fritidsunderviserne skulle beskrive 3 primære målsætninger for undervisningen og dertilhørende evalueringsspørgsmål. I den sammenhæng var det vigtigt, at målsætningerne var dynamiske, således at de kunne tilpasses elevernes ønsker og forventninger til holdet. Evalueringsspørgsmålene skulle eleverne svare på og derved synliggøre, om målsætningerne er indfriet. Evaluering som et dialogisk redskab Denne ændring af vores praksis har bidraget til en mere målrettet dialog imellem underviserne og leder med elevernes læring i centrum. Det var et ønske at skabe mere refleksion og mindre krav om skriftlighed til gavn for såvel underviserne som eleverne. I forsøgsprojektet valgte vi at sætte fokus på primært otte fritidshold med forskellige fagligt indhold. Begrundelsen for dette var, at vi ville afprøve om metoden kunne anvendes på alle ungdomsskolens hold. Indtil videre ser det ud som om, at metoden kan bruges uanset holdets faglige indhold. Evalueringsmøde med eleverne Der blev afholdt nogle gruppeevalueringsmøder med de hold som deltog i forsøgsprojektet. Formålet med møderne var, at eleverne skulle svare på evalueringsspørgsmålene. Evalueringsspørgsmålene blev fremlagt for eleverne, så de indbyrdes kunne diskutere og besvare dem. Mødet blev 12 Ungdomsskolen #3 April 2015

13 Virker det så? Forsøgsprojektet har vist, at elevernes udsagn kan give svar på, om målene er indfriet. Men det stiller store krav til lederen som facilitator og på, hvordan evalueringsspørgsmålene bliver udformet. Det var ikke altid at udsagn gav et billede på om målene for undervisningen var opnået. De undervisere, som var med i projektet har stort set alle været meget glade for at være med. Det har givet dem et mere nuanceret indblik i elevernes oplevelse af deres undervisning. Og dette giver grundlag til handling. Ledergruppen er enig om, at det har været en god og lærerig proces, som har resulteret i et brugbart evalueringsdesign. En evalueringstilgang, som primært er dialogbaseret, hvor alle bidrager til at forstå hvilken læring eleverne har haft mulighed for at tilegne sig på det enkelte hold. Denne tilgang er dog ikke færdigudviklet, da vi skal være mere skarpe på roller, spørgsmålstyper og på, hvordan vi indsamler data i processen til efterfølgende analyse. Doku:SEN er søsat af Ungdomsskoleforeningen og står for Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering og Narrativer. I marts startede nye ungdomsskoler i et nyt netværksforløb om evalueringer og narrativer. skitur 2016 struktureret som et gruppeinterview, hvor lederen og underviseren var tilstede. Vi valgte, at eleverne skulle svare på evalueringsspørgsmålene, imens underviseren og lederen var tilstede. Begrundelsen for dette var, at underviseren efterfølgende kunne komme med deres udlægning af undervisningsforløbet og på den måde være med til at uddybe udsagnene fra eleverne. Der kan ligge en kritik i, at underviseren er tilstede med den bekymring, at eleverne ikke ønsker at komme med negative betonede udsagn, når underviseren er i det samme rum. Tilbagemeldinger fra eleverne og underviserne viste, at gruppeinterviewet blev modtaget positivt og resulterede i, at såvel underviseren som eleverne blev klogere på den proces de havde været igennem sammen. GRATIS præsentationstur skolerejsen begynder på april 2015 Sälen, Trysil og Hemsedal Få mere information tlf troværdighed ærlighed tryghed ski r e l sko Tlf Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg Ungdomsskolen #3 April

14 Forebyggelse af radikalisering Hvilke forhold kan lede til radikalisering, og hvilke handlemuligheder har vi i ungdomsskolen? Af Anja Bolbroe og Kristian Walther, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare Unge og Integration Som en række konkrete sager gennem de senere år har vist, er der grupper og enkeltpersoner i Danmark med både vilje og evne til at begå vold, terror, ildspåsættelser og andre former for kriminelle handlinger med ekstremistisk baggrund. Men ekstremisme er ikke udelukkende en trussel mod den fælles sikkerhed. Intolerant adfærd, retorik og propaganda kan skabe utryghed og mistrivsel i skoler, boligområder, lokalsamfund, i sociale fora på internettet og hvor de ellers optræder. Mekanismerne bag radikalisering Mange og ofte unge mennesker har stærke holdninger til samfundsspørgsmål eller sætter spørgsmålstegn ved den etablerede samfundsmæssige, sociale eller politiske orden. Den slags engagement er et sundhedstegn i ethvert demokratisk samfund. Men for nogle få fører dette engagement til en problematisk og i nogle tilfælde farlig adfærd. Det er det vi kalder en radikaliseringsproces. For eksempel hvis de, motiveret af et politisk-ideologisk eller religiøst ekstremistisk engagement, truer, presser eller chikanerer andre, eller hvis de udøver hærværk, vold eller terror. Migration og øget kulturel mangfoldighed, ulige fordeling af økonomiske goder, ufrihed, korruption, diskrimination og væbnede konflikter rundt om i verden er alle eksempler på forhold, der kan bidrage til, at nogle mennesker føler vrede, indignation, at være under pres, at være truet, at være ekskluderet, at være uden for indflydelse eller lignende. For mange kan disse opfattelser føre til, at man engagerer sig politisk på en fredelig og demokratisk måde. Men i nogle få tilfælde kan disse opfattelser bidrage til, at en person udvikler et ekstremistisk engagement, som motiverer og legitimerer forulempende, voldelig eller anden ulovlig adfærd. Ekstremistiske grupper og enkeltpersoner benytter sig af de ovenstående samfundsforhold og følelser i deres propaganda og indsats for at rekruttere andre til deres sag. Ofte bliver fakta, holdninger og påstande blandet sammen til én forenklet og unuanceret forklaring eller udtrykt i ét forenklet fjendebillede. De ekstreme grupper bruger mange forskellige slags påvirkningskanaler, for eksempel møder, internettet herunder i stigende grad sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter, musik, løbesedler og en-til-ensamtaler. Personlige og psykologiske forhold Det er imidlertid ikke kun de politiskideologiske eller religiøse holdninger og overbevisninger, der alene kan forklare hvorfor personer kan ønske at benytte vold eller andre ulovlige handlinger til at fremme bestemte mål. Hvis vi ser på de personlige og psykologiske forhold, så er der en række fællestræk, der kan være med til udvikle og understøtte radikaliseringsdynamikkerne. Det handler blandt andet om: Søgen efter status, et forbillede, identitet eller fællesskab. For nogle kan der være tale om et personligt projekt, hvor man søger at iscenesætte sig selv. For andre kan det dreje sig om behovet for at få anerkendelse, knytte sociale relationer og være en del af en gruppe. Lavt selvværd, at fungere dårligt i skolen, at have vanskeligt ved at få venner, mangle tætte voksenrelationer eller at føle sig fremmedgjort over for de almindelige sociale fællesskaber er eksempler på forhold, der kan forstærke sandsynligheden for, at man søger ind i en ekstrem subkultur. Søgen efter spænding, behov for at teste egne grænser og fascination af vold, våben, maskulinitet, militarisme og uniformer kan imødekommes i nogle af de ekstreme fællesskaber. En personlig krise kan bidrage til, at man bliver ekstra åben over for ekstreme synspunkter. Det kan fx være at blive udsat for vold, chikane eller diskrimination, at blive forladt af en kæreste, at et familiemedlem dør, eller at man mister sit job. Bekymringstegn Bekymringstegn i relation til mulig ekstremisme i ungdomsmiljøer har 14 Ungdomsskolen #3 April 2015

15 Ungdomsskolen kan selvfølgelig være med til at spille en central rolle for at forebygge radikalisering og ekstremisme ofte at gøre med en kollektiv adfærdsændring fra én tilstand til en anden. Ændringen giver sig ofte udtryk i synlige forandringstegn, som det er muligt at forholde sig til som professionel eksempelvis i den daglige dialog med de unge. Bekymrende ydre forandringstegn, der muligvis kan være relateret til ekstremisme blandt unge, kan være: At de unge ønsker at signalere holdninger og budskaber ved at benytte sig af totalitære brands og symboler. At de unge giver udtryk for konspirationsteorier, forenklede fjendebilleder, had mod bestemte grupper og lignende. At de unge argumenterer for, at det under visse omstændigheder er i orden at anvende vold for at ændre ting i samfundet. At de unge forlader hidtidige fritidsinteresser og venskaber og i stedet får dækket deres behov for samvær, identitet m.v. i et fællesskab, der udviser nogle af de ovennævnte tegn. Det siger sig selv, at ungdomsskolen selvfølgelig kan være med til at spille en central rolle for at forebygge radikalisering og ekstremisme og samtidig være med til at understøtte unges generelle trivsel og aktive engagement i et demokratisk samfund. Handlemuligheder Forebyggelsesindsatsen er allerede i dag en integreret del af det generelle kriminalitetsforbyggende arbejde, og Socialstyrelsen har i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) gennemført en række kurser for medarbejdere i det kriminalpræventive SSP-samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi for derved at ruste medarbejderne til at håndtere og forebygge problemer med ekstremisme lokalt. I forlængelse heraf er der over hele landet oprettet regionale netværk af SSP-ressourcepersoner med særlig viden om ekstremisme og radikalisering. Ressourcepersonerne rådgiver de øvrige lokale medarbejdere om de bekymringer og udfordringer, de møder i dagligdagen. Dialogambassadører Som et par af de øvrige konkrete initiativer, der er igangsat som led i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering, kan nævnes Helhedsorienteret forebyggelse af ekstremisme, hvor der arbejdes med tre indsatsområder: ung-til-ung-dialogambassadører, forældrecoaches og mentorer. Dialogambassadører sigter mod det opbyggende niveau mens forældrecoaches og mentorindsatsen sigter mod det foregribende og det indgribende niveau. Dialogambassadørerne har til formål at udfordre eleverne og give dem nye perspektiver på de drøftede emner herunder i lærernes oplevelse af, hvorvidt dialogen har bidraget til at øge elevernes modstandskraft mod ekstremistisk retorik og adfærd samt understøttet en mere konstruktiv adfærd og reduceret uhensigtsmæssige gruppedynamikker i klassen/på skolen, hvor de unge i målgruppen færdes. Undervisningspakke Et andet eksempel på et forebyggelsesinitiativ som er særlig relevant for medarbejdere med ungekontakt, er Socialstyrelsens udvikling af en undervisningspakke, der består af et sammenhængende forløb med filmiske indslag og læringsøvelser. Målgruppen for undervisningspakken er den brede vifte af medarbejdere med borger- og ungekontakt, herunder lærere, pædagoger, uddannelsesvejledere, boligsociale medarbejdere, medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen, sundhedssektoren, lokalpoliti m.fl. Undervisningspakken bliver tilgængelig via Socialstyrelsens eller Ministeriets for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds hjemmeside. Læs mere på Ungdomsskolen #3 April

16 Vi er fulde af løgn! Oplæg af og debat med bogaktuelle Jacob Fuglsang før landsmødet den 29. april Af Søren Hanmann Larsen Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, er vi i Danmark fulde af løgn. Det påstår Jacob Fuglsang i sin nye bog. Et udsagn, der nok skal få mange, der i det daglige beskæftiger sig med undervisning og uddannelse til at spærre øjnene op en ekstra gang. Men det er vi, hævder den uddannelsespolitiske redaktør på Politiken og konferencevært på flere af Ungdomsskoleforeningens arrangementer de seneste år, fordi vi siger ét og gør noget andet. På voksnes præmisser Vi driver skoler og uddannelser på de voksnes præmisser og ikke børn og unges. Når skolen og uddannelser ofte ender i en konflikt mellem, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver gjort, skyldes det især tre modsætningsforhold, som præger dansk uddannelsespolitik: Er politikken baseret på tro eller viden? Tager udviklingen udgangspunkt oppe- eller nedenfra? Hvem har ansvaret for skolerne kommuner eller stat? Ind i maskinrummet Jacob Fuglsangs bog, Den store løgn om uddannelse, er både debatbog og en gennemgang og analyse af de senere års skolepolitik. Den omhandler som sådan ikke ungdomsskoler, men mange områder, hvor også ungdomsskolerne er aktive, berøres. Det gælder fx 10. skoleår, EGU, 95 % -målsætningen, Ny Nordisk Skole og ikke mindst Folkeskolereformen. Og det nogle gange med overraskende anbefalinger! Ikke mindst leverer Jacob Fuglsang et spændende indblik i det uddannelsespolitiske maskinrum - samspillet mellem politikere, embedsmænd og den hær af interessereorganisationer, der er kommet gennem de seneste ti-tyve år. Hvordan opnås indflydelse? Hvordan skabes alliancer, når det uddannelsespolitiske pendul svinger? Med spørgsmål som disse, rammer han lige lukt ned i Ungdomsskoleforeningens strategi om en øget indsats som talerør for skoleformen. Kulturændring Overordnet efterlyser Fuglsang et stop for løsrevne reformer, som stikker i forskellige retninger. I stedet ønsker han en gennemgribende kulturændring, så vi gør det, vi siger vi gør. Det bliver spændende at høre, hvordan han ser ungdomsskolens rolle og muligheder i den ændring. Og det er nok et oplæg og en debat værd! Den store løgn om uddannelse udkommer på Gyldendal den 8. april 16 Ungdomsskolen #3 April 2015

17 Sommerkurser Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef Primo marts barslede Undervisningsministeriet med en godkendelse af 15 kommuner, som skal i gang med en helt ny opgave kaldet sommerkurser. De 15 kommuner står nu foran den spændende udfordring at etablere tilbud, som skal være klar om tre måneder. Den 2-årige forsøgsordningen har på mange måder en grad af rimelighed. Når der er tale om, at det politiske liv har besluttet sig for et bestemt karaktergennemsnit for at komme på EUD og vel også fremover i gymnasiet så må der være de nødvendige tilbud for de, der ikke kommer gennem nåleøjet eller falder ud af sikkerhedsnettet, om man vil. Og dem er der en del af. Undervisningsministeriets egne beregninger viser således, at cirka 5500 af de unge, der normalt søger ind på erhvervsuddannelserne, ikke opfylder de nye krav. Så vidt så godt. Det bliver spændende at følge det turboarbejde, som opgaven kommer til at omfatte. Når det så er sagt, melder de lidt mere kritiske briller sig: Hvorfor er det kun 15 steder i landet, der skal i gang med disse kurser? Hvorfor ikke flere kommuner, så der kunne komme en vis form for nærhed i uddannelsestilbuddet, som er så uendelig vigtigt for denne gruppe? Andre relevante spørgsmål trænger sig også på: Hvordan motiverer man i det hele taget denne gruppe af unge, for hvem skolen i forvejen ikke har været nogen speciel god oplevelse? Og hvordan pokker får man dem til at blive hjemme fra familieferien på Mallorca for at gå i skole midt i sommertiden, hvor det meste af Danmark har flexet ud og er taget ud i ferielandet? Og hvad med indholdet? Skal det kun være snævert fag-fagligt, så de unge kan snige sig op over det krævede gennemsnit? Eller må man lægge lidt ekstra flødeskum på, så maden glider lidt nemmere ned? Og skal man allerede fra starten etablere en form for samarbejde med aftagerskolerne, sådan at krav og forventninger bliver bedre afstemt? Jo, spørgsmålene er mange og det bliver ikke nogen nem opgave at løse for de kommuner og skoler som påtager sig opgave. Det er imidlertid glædeligt, at en række ungdomsskoler højst sandsynligt får en nøglerolle at spille i forsøgsordningen. Vi har nemlig som skolesystem en årelang tradition for en anden didaktisk tilgang, der bl.a. bygger på de unges egen motivation og selvbestemmelse. Om aftenen, i weekenderne og i ferierne. Nogen nem opgave bliver det ikke. Men det gør det selvfølgelig ikke mindre betydningsfuld at tage den på sig. Og lad mig for en god ordens skyld til slut lige nævne, at de 15 kommuner, som nu skal oprette sommerkurser, er: Aalborg, Aarhus, Egedal, Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Høje-Taastrup, København, Lolland, Næstved, Odense, Vejle, Viborg og Sønderborg. Kandidater til bestyrelsen og forslag til landsmødet Den 29. april finder Ungdomsskoleforeningens landsmøde sted i Odense. Her skal der bl.a. vælges tre bestyrelsesmedlemmer for to år. De siddende medlemmer: Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole; Per Lindegård Christensen, UngVest (Odense) og Jørgen Sams, KKU har alle meldt, at de genopstiller. Anmeldelse af kandidatur sker via blanket, som findes på foreningens hjemmeside, og skal være sekretariatet i hænde senest tre uger før mødet, altså d. 9. april. Samme deadline gælder evt. forslag til behandling på landsmødet. Ungdomsskolen #3 April

18 Rådet for Børns læring På DUSK-net anden samling i denne sæson valgte de unge to nye kandidater til afløsning af Susan Jakobsen en af hvert køn, som præmisserne foreskriver. Valget faldt på Sofia Bachmann Kristensen og Jakob Løhmann Kristensen, begge Tårnby Ungdomsskole. Ved redaktionens slutning var det ikke afgjort, hvem der bliver valgt som ungdomsskoleelevernes nye repræsentant i Rådet for Børns Læring. Netværk om antiradikalisering Den 5. maj har Ungdomsskoleforeningen indkaldt interesserede til møde om etablering af et antiradikaliseringsnetværk. Formålet med en sådan netværk kunne være, at skabe et rum for diskussioner om ungdomsskolernes undervisning og samværsformer, der bryder radikaliseringen af unge medborgere. Mødet afholdes i Ungdomsskoleforeningens lokaler i Odense og henvender sig til ledere mv. i ungdomsskoler, klubber, opsøgende medarbejdere og gadeplansmedarbejdere. Radikalisering på Europæisk plan Apropos antiradikalisering er Ungdomsskoleforeningen inviteret med til et større møde herom i Undervisningsministeriet den 6. maj. Det er undervisningsminister Christine Antorini, der inviterer til mødet, som bl.a. vi tage afsæt i et stort møde i Paris midt i marts, hvor undervisningsministrene fra hele EU skal drøfte, hvordan uddannelsessystemet kan fremme medborgerskab og fælles værdier og dermed forebygge radikalisering blandt børn og unge. Klubsamarbejder Mads Søndergaard Thomsen, projektkoordinator i SoLprojektet, og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen er inviteret med til Ungdomsringens inspirationskonference den 13. april. Konferencen omhandler Fritids- og ungdomsklubbernes gode samarbejde med skolerne, hvilket også er overskriften for det projekt, Ungdomsringen har etableret med støtte fra Undervisningsministeriet på samme vis som vores eget SoL-projekt. Målet er at udarbejde et inspirationskatalog med praksiseksempler fra 20 klubber. KL-Camp Den åbne skole er emnet for en camp i Kommunernes Landsforeningen den 14. april. Her vil embedsmænd og politikere fra hele landet bl.a. kunne høre oplæg ved Ejnar Bo Pedersen, som skal bidrage med input i en workshop om samarbejdet mellem folkeskoler, musikskoler og ungdomsskoler. Ungdomsskoleforeningen vil endvidere have en stand på campen, hvor deltagerne kan indhente informationer om såvel foreningen som SoL-projektet. Statistikmøde Baggrundsgruppen bag Doku:SEN holder den 16. april møde med Mogens Lerbech fra Roskilde Ungdomsskole. På mødet vil Mogens fremlægge sine idéer til dokumentation og statistikindberetning - jævnfør debatindlæg i seneste udgaver af bladet. Focus på 10. klasse Ungdomsskoleforeningens formand, Finn Lillelund Christen- 18 Ungdomsskolen #3 April 2015

19 Afdelingsleder i Morsø Ungdomsskole! Morsø Kommunale Ungdomsskole søger en afdelingsleder, der vil være med til at videreudvikle Ungdomsskolens mange tilbud. sen, Frederikshavn Ungdomsskole, skal holde oplæg om 10. klasse i ungdomsskolen ved en stor konference for alle, der arbejder med 10. klasse. Det er Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening, der står bag konferencen, som finder sted den 28. april i Kolding. Målet med konference er at drøfte visionerne for 10. klasse i lyset af såvel folkeskole- som erhvervsskolereformen. CeFU generalforsamling Sekretariatsleder Ejnar Bo Pedersen genopstillede til bestyrelsen for Center for Ungdomsforskning ved generalforsamling sidst i marts. Det samme gjorde hans personlige suppleant, Per Vafai-Blom. Begge deltog derfor i generalforsamlingen og den samtidige netværkskonference, hvor CeFUs forskningsområdet blev præsenteret. Oplæg om evaluering Ungdomsskoleforeningens Louise V. Hansen og Mads Søndergaard Thomsen er udvalgt til at holde oplæg ved Dansk Evalueringsselskabs årskonference sidst i august. Overskriften vil være Spændet mellem etablering af evalueringskultur og levering af professionelle resultater. Nærmere bestemt vil oplægget handle om, hvordan Ungdomsskoleforeningen som en lille medlemsorganisation forsøger at give ungdomsskolefolket redskaber til at evaluere, så de kan levere professionelle resultater. Årskonferencen er samlingsstedet for landets evalueringsfolk fra universiteter, kommuner, regioner og ministerier samt offentlige og private konsulentfirmaer. Øvrige møder HU-netværket holder møde den 14. april. Almennetværket mødes den 22. april på Mødecenter Odense. Teamet for mødet vil være realkompetencer og den åbne skole. Endelig er der landsmøde den 29. april. Hvem er vi? Morsø Kommunale Ungdomsskole arbejder med fritidsundervisning, SSP, klub, valgfag i folkeskolen, Ungdomsråd, events, rejser og forskellige projekter. For tiden et stort 3-årigt drengeprojekt støttet af VELUX FONDEN og et ret stort 2-årigt filmprojekt samt friluftsprojekter. Ungdomsskolens hovedmålgruppe er årige. Vi har hvert år ca CPR-elever eller ca holdelever på mellem 75 og 100 hold, hvor vi igennem fællesskaber udvikler de unges faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi er pt 6 fuldtidsansatte til administration, vejledning, teknisk arbejde og ledelse. Desuden ca. 30 timelærere og pædagoger. Hvem er du? Du har et stort engagement og energi, samtidig med at du er fleksibel og fyldt med godt humør! Du er god til at kommunikere og begejstre! Du er bred i din faglighed og som person! Du har lyst til at gøre en forskel sammen med og for de unge! Hvad tilbyder vi? Vi tilbyder en uformel og til tider hektisk arbejdsplads med en stor kontaktflade samt stor frihed til selv at planlægge og administrere opgaver. Ansættelse pr. 1. august 2015 eller efter aftale. Grundløn for afd.-ledere er trin 46 + tillæg (ny løn). Yderligere oplysninger kan fås på eller ved at kontakte Ungdomsskoleinspektør John Landbo på tlf / Ansøgningen sendes via Morsø Kommunes hjemmeside under ledige stillinger - følg vejledningen. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 24. april 2015 kl Samtaler forventes i uge 18 el. 19. Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 9. april Blad 4/15 udkommer i uge Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: kr., 15 blade: kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for stk. Blade ud over 50 stk. er gratis! Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf Forsidefoto: KUU Plus - Skive Oplag 2500 ISSN Ungdomsskolen #3 April

20 Find mere info på connseb.dk Indbydelse til GRATIS* visningstur til Tjekkiet 23/4-26/ Connseb Travels inviterer ledere/ansvarshavende for Ungdomsskolens rejser på en spændende visningstur til Tjekkiet PROGRAM: Torsdag d. 23/4: Afrejse fra Danmark i bus. Fredag d. 24/4: Ankomst til Jablonec. Derefter morgenmad, fremvisning af hoteller, frokost, aktiviteter, kørsel til Spindleruv Mlyn, aftensmad. Lørdag d. 25/4: Morgenmad, fremvisning af hoteller i Spindleruv Mlyn, frokost, aktiviteter, kørsel til Prag, aftensmad. Søndag d. 26/4: Morgenmad, fremvisning af hoteller i Prag, afgang til Danmark. Hjemkomst sent søndag aften. Connseb Travels står for bustransport, ophold i flersengsværelse, helpension samt aktiviteter. Turen gennemføres ved minimum 20 deltagere. Forbehold for ændringer. Info, tilmelding og spørgsmål på connseb.dk eller tlf *Pr. person kr. 500,Refunderes ved senere køb af rejse. For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf Grupperejser med holdning Connseb Travels Kirstinelund, Skæringvej 90B 8520 Lystrup

Kombineret Ungdoms Uddannelse. KUU Cafe aften. TR Temakursus i Svendborg

Kombineret Ungdoms Uddannelse. KUU Cafe aften. TR Temakursus i Svendborg KUU Cafe aften TR Temakursus i Svendborg Per Nielsen formand for Produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet. pen@uddannelsesforbundet.dk Fakta om KUU, hovedlinjer Status på KUU lokalt - runde med det

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Ansøgning om Ny Nordisk Campus Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

2014 ÅRSSKRIFT BERETNING

2014 ÅRSSKRIFT BERETNING 2014 ÅRSSKRIFT BERETNING Kendskab giver venskab FORMANDEN BERETTER Ungdomsskoleforeningen har i de senere år arbejdet på tre ben: Interessevaretagelse, viden og udvikling samt netværk. Men enhver der har

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Østjyllands Politi og Aarhus Kommune

Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Socialforvaltningen & Børn og Unge Forebyggelse af radikalisering og diskrimination Den 7.april 2014 Kort beskrivelse af strategier og indsatser vedr.: Forebyggelse

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

forebyggelse af ekstremisme en håndbogsserie lokale

forebyggelse af ekstremisme en håndbogsserie lokale forebyggelse af ekstremisme en håndbogsserie lokale strategier Indsatser over for enkeltpersoner Indhold 05 Indledning 06 Forebyggelse af diskrimination og radikalisering i Aarhus 10 Et regionalt netværk

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

Fornavn Efternavn Ungdomsskole Stilling Bemærkninger Email

Fornavn Efternavn Ungdomsskole Stilling Bemærkninger Email Fornavn Efternavn Ungdomsskole Stilling Bemærkninger Email Lars Olsen Oplægsholder Mattias Tesfaye Oplægsholder Kristine Cecilie Zacho Pedersen EVA Oplægsholder Mikkel Wittenburg Pedersen EVA Oplægsholder

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse er en kort uddannelse. Med den står du stærkere, når du skal søge arbejde eller begynde på en ungdomsuddannelse.

Kombineret ungdomsuddannelse er en kort uddannelse. Med den står du stærkere, når du skal søge arbejde eller begynde på en ungdomsuddannelse. Kombineret ungdomsuddannelse er en kort uddannelse. Med den står du stærkere, når du skal søge arbejde eller begynde på en ungdomsuddannelse. Når du har afsluttet kombineret ungdomsuddannelse, er du erhvervsassistent

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere