NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
|
|
- Simon Bjørn Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Den J.nr.: 421 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om høringssvar til Kommissionens Grønbog om Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet en europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og kroniske sygdomme KOM(2005) 637 Baggrund Grønbogen har været sendt i høring hos en bred kreds af organisationer og interessenter med henblik på input til udarbejdelsen af et officielt dansk høringssvar, som skal indsendes til Kommissionen senest 15. marts Dette notat opsummerer indholdet i de indkomne høringssvar. Fødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende organisationer: - 3F - Bryggeriforeningen - Dansk Handel & Service - Den danske Dyrlægeforening (ingen bemærkninger) - Det økologiske Råd - Diabetesforeningen - Forbrugerrådet - Fødevareindustrien - Handel, transport og serviceerhvervene - Institut for Human Ernæring (KVL) - Kost- og Ernæringsforbundet - Landbrugsrådet - Mejeriforeningen samt - Danmarks Fødevareforskning (DFVF)
2 Herudover har Fødevarestyrelsen modtaget høringssvar fra en gruppe medarbejdere fra Danmarks Jordbrugsforskning, der dog ikke indgår i sammenfatningen, idet der er tale om generelle overordnede henstillinger og det ikke er et officielt høringssvar fra institutionen. Høringssvarene indeholder udover besvarelser på Kommissionens konkrete spørgsmål en lang række eksempler på best practice i form af danske kampagner, partnerskabsinitiativer mv. Høringsparterne giver som helhed udtryk for opbakning til Kommissionens initiativ om at styrke den fælleseuropæiske indsats på området. Kommissionen roses ligeledes for med udgivelsen af Grønbogen at sætte fokus på området, samt for at gennemføre en offentlig høringsproces forud for formuleringen af en egentlig strategi. Grønbogen er opbygget med udgangspunkt i en lang række åbne spørgsmål om udvalgte emner, som Kommissionen finder væsentlige for udviklingen af overvægt i befolkningerne, og som derfor kunne være relevante for en fremtidig EU-indsats til fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Høringssvarene indeholder for størstedelens vedkommende kun input til enkelte udvalgte emner fra Grønbogen. Dette notat fokuserer primært på de punkter, der har givet anledning til flest tilkendegivelser. Det drejer sig fortrinsvis om kapitlerne IV.3. Sundhed i de forskellige EU-politikker, V.1. vedrørende Forbrugeroplysning, reklamer og markedsføring, V. 2. om Forbrugeruddannelse, V.3 Fokus på børn og unge samt V.7 Socioøkonomiske uligheder. Herudover er medtaget høringsparternes forslag til relevante områder, som burde have være omtalt i Grønbogen. IV.3. Sundhed i de forskellige EU-politikker Hvilke konkrete tiltag kan EU-politikområder evt. bidrage med for at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet og for at skabe miljøer, der gør sunde valg til nemme valg? Hvilke slags foranstaltninger på EU-plan eller på nationalt plan kan bidrage til at forbedre udbuddet af og adgangen til frugt og grøntsager og gøre dem billigere og mere attraktive? På hvilke områder i forbindelse med ernæring, fysisk aktivitet, udvikling af redskaber til analyse af hermed forbundne lidelser samt forbrugeradfærd er der behov for mere forskning? Forbrugerrådet finder Kommissionens intention om at indtænke sundhed i de forskellige EUpolitikker særdeles relevant - ikke mindst indenfor landbrugspolitikken er der behov for nytænkning i forhold til at billiggøre sunde fødevarer som frugt, grønt, cerealier, samt magre kød og mælkeprodukter i stedet for som nu at støtte de fede animalske produkter. Landbrugsrådet mener, at det er vigtigt at give forbrugerne mulighed for at tage valg, der fremmer sunde kostvaner. Det kunne være i form af dels undervisning, dels kampagner, som giver et enkelt budskab, som for eksempel 6 om dagen. For at forbedre udbuddet af og adgangen til frugt og 2
3 grønt foreslås desuden, at der ses på mulighederne for differentieret moms, samt etableringen af kvalitetsnormer. Danmarks Fødevareforskning, DFVF har tilkendegivet, at overvejelser om sundhed bør indgå i alle beslutninger på EU-plan (jf. artikel 152 i Amsterdamtraktaten, der fastsætter, at fællesskabet kan iværksætte tilskyndelsesaktiviteter med henblik på forbedring af folkesundheden). For kost og fysisk aktivitet betyder det blandt andet, at lovgivningen ikke bør modarbejde befolkningens muligheder for at spise og være fysisk aktiv i overensstemmelse med de officielle anbefalinger for en sund livsstil. EU bør således generelt støtte op om national lovgivning, der har til formål at forbedre befolkningens muligheder for sunde kostvaner (ex: DK s regler om indhold af transfedtsyrer i fødevarer, mærkningsordninger mv.). Samtidig peger DFVF på behovet for en ændring af EU s landbrugspolitik. Støtteordninger bør gennemgås med henblik på at opstille en plan, der afvikler de ordninger, der kan påvirke kostvaner i en ugunstig retning (støtte til smørproduktion og mælkefedt) og erstattes af eksempelvis støtte til skolefrugt og firmafrugt. Hvad angår behovet for øget forskning peger DFVF på behovet for mere forskning i, hvad udbud og priser betyder for kostvaner, samt hvad de fysiske rammer i lokalområdet betyder for niveauet af fysisk aktivitet. V.1. Forbrugeroplysning, reklamer og markedsføring - Hvilke er de vigtigste næringsstoffer og varekategorier, der skal lægges vægt på i næringsoplysningerne til forbrugerne, og hvorfor? Hvilken slags forbrugeroplysning/uddannelse skal der til, for at forbrugerne fuldt ud kan forstå oplysningerne på mærkningen af fødevarerne, og hvem skal give sådanne oplysninger? Er frivillige regelsæt ("selvregulering") en passende metode til at begrænse reklamer for og markedsføring af fødevarer med højt energiindhold og lavt indhold af mikronæringsstoffer? Hvilke alternativer kan komme på tale, hvis selvregulering ikke fungerer? Hvordan kan man definere, gennemføre og overvåge effektivitet i forbindelse med selvregulering? Hvilke foranstaltninger bør man træffe for at sikre, at sårbare forbrugeres godtroenhed og begrænsede kendskab til medierne ikke misbruges i forbindelse med reklamer, markedsføring og salgsfremstød? Dansk Handel & Service mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at et fælles europæisk ernæringsmærke knytter sig til fælles anbefalinger om sunde kostråd og livsstil i stil med de 8 kostråd, som Ernæringsrådet præsenterede i Danmark i foråret Dansk Handel & Service kan derfor tilslutte sig, at der arbejdes på at udvikle fælles europæiske kostråd. 3
4 Dansk Handel & Service mener videre, at den bredere opgave med at udbrede og kommunikere viden om sund livsstil primært bør være forankret nationalt. Den fælles europæiske indsats kan bidrage ved at etablere netværk, samle erfaringer og stille viden til rådighed eller evt. støtte projekter, der bidrager til at fremme de overordnede mål. Landbrugsrådet mener, at en overordnet instans bør have ansvaret for at komme med kostråd, som tager højde for sociale og kulturelle variationer og forskellige regionale og nationale kostvaner. Fælles kostråd skal formidles både gennem offentlige og private initiativer. DFVF mener generelt, at kostråd skal være videnskabeligt baserede og formidles fra offentlige myndigheder i samarbejde med NGO er som for eksempel de sygdomsbekæmpende organisationer, samt evt. brancheforeninger. Desuden er det DFVF s holdning, at indsatser for at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet bedst tager hensyn til sociale og kulturelle variationer og regionale og nationale forskelle, når arbejdet er forankret nationalt og regionalt. Europæiske kostråd kan kun gives på et meget overordnet niveau, mens det kan gøres mere specifikt nationalt og regionalt. Næringsdeklarationer Bryggeriforeningen er generelt positiv overfor anvendelsen af næringsdeklarationer på færdigpakkede fødevarer. Der er imidlertid en lang række forhold, der bør overvejes i forbindelse med udformningen af nye regler om næringsdeklarationer i forlængelse af EU s modernisering af mærkningsreglerne. Det bør bl.a. overvejes at gøre reglerne om næringsdeklarationer mere fleksible med hensyn til kravene om hvilke udvalgte næringsstoffer, der skal deklareres på forskellige fødevaregrupper. Bryggeriforeningen finder, at en generel forbrugerinformation om fødevarer og kost ikke alene kan gennemføres via mærkningen på fødevarer, men også bør ske gennem andre mere velegnede informationskanaler, der kan medvirke til at forbedre forbrugernes muligheder for at forstå oplysningerne i ingredienslisten, næringsdeklarationer m.v. Dansk Handel og Service finder det vigtigt, at arbejdet med at ændre de eksisterende regler om næringsdeklarationer harmonerer med udviklingen af et fælles europæisk ernæringsmærke. I forbindelse med drøftelserne af et dansk ernæringsmærke har netop EU-kravet om lange næringsdeklarationer vist sig at være en hæmsko, hvilket er uheldigt. Kravet om, at der skal en lang næringsdeklaration på en fødevare, hvis der mærkes eller anprises om indholdet af fedt, sukker m.m. har den uheldige effekt, at ernæringsrigtige fødevarer som frugt og grønt ikke kan anprises, fordi næringsindholdet i frugt og grønt ændrer sig efter årstiden og over den tid, de ligger i butikken. Ligeledes kan det være svært at finde plads til den lange næringsdeklaration på små emballager. 4
5 Diabetesforeningen mener, det bør være lovpligtigt at næringsdeklarere alle færdigpakkede levnedsmidler med minimum den korte næringsdeklaration, da det giver forbrugerne mulighed for at lave et kvalificeret valg i indkøbssituationen. Forbrugerrådet finder, at Kommissionen bør prioritere en obligatorisk næringsdeklaration meget højt, og at der bør ske en grafisk fortolkning af deklarationen i form af et symbol placeret foran på fødevaren, et ernæringsmærke. Næringsdeklarationen bør omfatte energiindhold, protein, totalfedt, heraf mættet fedt, total kulhydrat, heraf sukker samt fiberindhold i færdigpakkede produkter målt i gram pr. 100 gram. Salt bør medtages, hvis en risikovurdering finder det nødvendigt at begrænse indtaget. Der er brug for undersøgelser af, hvordan ernæringsdeklarationen kan udformes grafisk, så der sikres bedst mulig forbrugerforståelse og relevans. Fødevareindustrien er generelt positiv overfor anvendelse af næringsdeklarationer, og disse bør fastlægges på EU plan. Landbrugsrådet mener, at der ses forskellige problemer i forhold til fedme i de 15 gamle EUlande i forhold til de nye EU-lande. En ensartet næringsdeklaration synes imidlertid at være en indlysende mulighed for at sætte forbrugerne i stand til at vælge mellem forskellige fødevarer. Landbrugsrådet mener ikke, at alle næringsstoffer er lige vigtige, og man kunne overveje at prioritere budskaberne i forhold til vigtige næringsstoffer. Et netværk mellem offentlige og private er vejen frem i forhold til forbrugeroplysning/uddannelse. Mejeriforeningen tilkendegiver, at programmer, der skal forbedre kostens næringsindhold, bør fokusere på både drikke- og spisevaner, så der tænkes i en samlet kost. Vand og mager mælk er de anbefalede drikkevarer, og bør i ernæringsprogrammer indgå som de anbefalede drikke. Der er behov for en samlet status på de enkelte fødevaregruppers rolle i forhold til sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og fedme. En sådan findes kun for frugt og grønt, men der er efterhånden god dokumentation for, at også mejeriprodukter kan være med til at forbedre bl.a. blodtryk, knoglesundhed og øge vægttab. Sund kost kan sammensættes på mange måder og skal tilpasses individuel smag og behov. Alle produkter kan indgå i en sund kost, men forbrugeren skal ved hjælp af næringsdeklarationer kunne sammenligne produkters indhold af energi, fedt og tilsat sukker. Anprisninger Dansk Handel & Service hilser den bebudede harmonisering af reglerne for sundhedsanprisninger velkommen. Det Økologiske Råd anbefaler skærpede regler for reklamer for funktionelle fødevarer, så mindre lødige fødevarer ikke anprises pga. tilsætningsstoffer. 5
6 Forbrugerrådet finder det helt utilstedeligt, at Kommissionen i forslaget om berigelser tillader tilsætning af vitaminer og mineraler til produkter rige på fedt, salt og sukker vel vidende, at berigelserne er med til at legitimere og fremme forbruget af denne type usunde produkter. Her bør der etableres de samme ernæringsprofiler som er foreslået i forbindelse med anprisningsforslaget. Anprisninger bør efter Mejeriforeningens opfattelse knyttes til fødevarer frem for specifikke næringsstoffer. Forbrugere tænker således i fødevaregrupper og ikke i næringsstoffer. Fødevareindustrien ser frem til ensartede EU-regler for anvendelse af sundhedsanprisninger baseret på videnskabeligt underbyggede sammenhænge mellem kost og funktionelle egenskaber. Landbrugsrådet mener, at ernærings- og sundhedsanprisninger kan anvendes som fx denne fisk indeholder Omega 3-fedtsyrer eller mængden af jern i kødet er X mg. Ernæringsmærkning Dansk Handel og Service opfordrer til, at udviklingen af særlige nationale mærker sættes i bero, og at der i stedet snarest igangsættes forhandlinger om at udvikle et fælles europæiske ernæringsmærke, idet nationale mærkningsordninger giver en række problemer for både forbrugere og virksomheder. Forbrugerrådet ønsker en let tilgængelig information på produktets emballage i form af en obligatorisk ernæringsdeklaration og grafisk fortolkning af denne i form af et ernæringsmærke. De usunde produkter skal også mærkes, da der er et stort problem med, at industrien markedsfører varer med højt indhold af sukker og/eller fedt, så de ser sundere ud, end de reelt er. Forbrugerrådet støtter det danske forslag til ernæringsmærkningsordning, der er udformet af Danmarks Fødevareforskning. Forbrugerrådet finder, at de kriterier, der ligger til grund for mærket, med fordel kan benyttes i arbejdet med at udforme de ernæringsmæssige kriterier i anprisnings- og berigelsesforslaget, så der sikres sammenhæng mellem de forskellige typer af forbrugeroplysning. Det er Fødevareindustriens holdning, at en fælles europæisk mærkningsordning er mest ønskelig frem for frivillige nationale mærkningsordninger. Handel, transport og serviceerhvervene er tilhænger af et fælleseuropæisk, frivilligt ernæringsmærke baseret på best choice indenfor relevante varegrupper. Regulering af markedsføring Dansk Handel & Service er ligeledes tilhænger af selvregulering, idet forhandlede løsninger, som vi kender i forbindelse med markedsføringslovens bestemmelse om god markedsadfærd sikrer en dynamisk og fleksibel regeldannelse, der kan følge med tiden. Handel, transport og serviceerhver- 6
7 vene finder, at den eksisterende markedsføringslov beskytter tilstrækkeligt mod vildledning, men at selvregulering i øvrigt fungerer godt. Forbrugerrådet finder, at Kommissionen bør arbejde for et forbud mod markedsføring af usunde produkter rettet mod børn under 16 år. Forbuddet skal blandt andet omfatte deciderede reklamer for usunde fødevarer, børnemålrettet omtale af eller brug af figurer, symboler mv. for usunde fødevarer, markedsføring af usunde fødevarer i medier for børn, omkring børneprogrammer eller andre steder, som primært ses af børn. Ved usunde fødevarer forstås fødevarer, der blandt andet er rige på sukker, salt og fedt, og som derfor ikke lever op til de ernæringsmæssige kriterier, som fastsættes i forbindelse med ernæringsmærket og anprisningsforslaget. Fødevareindustrien mener, at selvregulering i erhvervslivet er den foretrukne metode til at sikre, at forbrugere og særligt børn ikke vildledes til at spise uhensigtsmæssigt. Bryggeriforeningen foretrækker ligeledes selvregulering frem for lovgivning, idet selvregulering er mere fleksibel og derfor kan følge med et bevægeligt marked og samtidig inddrager og forpligter branchen til at være aktive medspillere. Landbrugsrådet mener, at det skal være en europæisk instans, der skal gennemføre og overvåge effektiviteten i forbindelse med selvregulering. DFVF mener, at EU har en enestående mulighed for at påvirke markedsføringen af mad, drikke og nydelsesmidler på tværs af landegrænserne. Det kunne eksempelvis bestå i begrænsninger i markedsføring af energitætte produkter (evt. specielt til udsatte grupper som fx børn og unge) eller fremme af markedsføringen af fuldkornsprodukter, samt frugt og grøntprodukter, der ikke er tilsat fedt og sukker. V. 2. og V.3 Forbrugeruddannelse samt fokus på børn og unge - Hvordan kan man bedst sætte forbrugerne i stand til at foretage kvalificerede valg og handle effektivt? - Hvordan kan partnerskaber mellem offentlige og private bidrage til forbrugeruddannelse? - Hvilke centrale budskaber skal forbrugerne modtage vedrørende ernæring og fysisk aktivitet, og hvordan skal de formidles, og hvem skal gøre det? - Hvilke gode eksempler på forbedring af skolemadens næringsværdi findes der, og hvordan kan forældrene blive oplyst om, hvordan næringsværdien af måltiderne derhjemme forbedres? - Hvad er god praksis, når det drejer sig om regelmæssig fysisk aktivitet på skolerne? - Hvad er god praksis, når det drejer sig om at skabe sunde kostvalg på skolerne, navnlig vedrørende overdrevent indtag af energirige snacks og læskedrikke sødet med sukker? - Hvordan kan medierne, sundhedsvæsenet, civilsamfundet og de relevant erhvervsgrene understøtte skolernes indsats for sundhedsundervisning? Hvilken rolle kan partnerskaber mellem offentlige og private spille i den forbindelse? 7
8 Det økologiske råd henstiller til, at lande og lokale myndigheder udarbejder handlingsplaner for børn og unges transport til skole og institutioner, som inkluderer cykling og gang og etablering af sikre veje for cyklister og fodgængere. Desuden anbefales øget fokus på børn og unges kostvaner, herunder på begrænsning i reklame og i adgangen til usunde fødevarer i skoler og på institutioner. Diabetesforeningen påpeger, at oplysning rettet mod den almindelige forbruger bør starte i skolen og videreføres i det offentlige rum på linie med, hvad vi gør i Danmark i dag. Forbrugerrådet lægger vægt på, at der udvikles redskaber som ernæringsdeklaration og ernæringsmærke, som er uafhængige af virksomhedernes markedsføring, og som sikrer forbrugerne reel og saglig ernæringsinformation på produktniveau. Derudover er der behov for forskning i, hvordan forbrugerne opfatter anprisninger og berigede produkter, samt i, hvordan kostrådene bedst kan formidles. Partnerskaber kunne spille en væsentlig rolle i formidling af kostråd og ernæringsoplysning, evt. på emballager som mælkekartoner og morgenmadscerealier, der står fremme under måltidet. Det er Forbrugerrådets opfattelse, at en sundere livsstil ikke alene sikres af information, men i høj grad også af, at der er en stor tilgængelighed af sunde produkter, så forbrugerne rent faktisk møder produkter, der gør det nemt at sammensætte en sund kost. Forbrugerrådet mener, at der er behov for mere og bedre undervisning i grundskolen om fødevarers sammensætning, sundhed, sikkerhed og kvalitet, samt i, hvordan børn kan gennemskue virksomhedernes markedsføring. Der bør samtidig ske en bredere kobling mellem fagene idræt og ernæring/hjemkundskab inkl. flere timer. Endvidere bør der indføres forbud mod salg af slik og sodavand på skolerne samtidig med en forbedret adgang til koldt drikkevand. Fødevareindustrien finder det meget væsentligt, at forbrugere allerede fra små (i skolen) lærer om fødevarers indhold af næringsstoffer. Undervisning i skolen bør naturligt suppleres med information til voksne fra myndighederne, således at alle forbrugere let kan forstå og anvende de oplysninger, der gives på fødevarerne. Handel, transport og serviceerhvervene finder det i forbindelse med formidlingen af sunde kostvaner nødvendigt at inddrage emnet som et dannelsesprojekt ved børnenes læring i grundskolen samt i andre relevante sammenhænge i børns opvækst. I den forbindelse vil etablering af lokale partnerskaber mellem skoler, uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv styrke formidlingen af det sunde valg. De gode eksempler med partnerskaber i Danmark såsom 6 om dagen bør inddrages i europæisk sammenhæng. Kost- og ernæringsforbundet opfordrer til, at mad inddrages i alle fag. I skolen bør man inddrage forskellige faggrupper og kombinere de pædagogiske kompetencer med de faglige, så det er lærere 8
9 med faglighed i pædagogik, der tager børnene med rundt til landmanden mm., ligesom det vil være helt naturligt at inddrage de kostfagligt uddannende i at lære børnene at lave mad. Kost & Ernæringsforbundet mener endvidere, at alle skoler bør have en madpolitik (kostpolitik), der skal være med til at sikre god praksis, når det drejer sig om at skabe sunde kostvalg. Tilgængelighed er en meget væsentlig faktor sodavandsautomater bør erstattes af kildevandsautomater, så børnene er sikret let adgang til lav-energidrikke, ligesom der skal være let adgang til sund og mættende mad. Landbrugsrådet fremhæver, at undervisning og information er altafgørende, hvis forbrugerne skal være i stand til at træffe kvalificerede valg. De centrale budskaber vedrørende ernæring og fysisk aktivitet skal være enkle og handlingsorienterede. Det kunne være kostråd, der beskriver en fuldkost inklusiv drikkevarer. Landbrugsrådet anbefaler endvidere, at grundskolen bruger skoleboder, hvor læring af børnene indgår, så de får indblik i bestilling, tilberedning, næringsindhold, fødevaresikkerhed mv. Alle skoler bør endvidere have en politik i forhold til fysisk aktivitet. Mejeriforeningen mener, at udformning af drikke, mad og måltidspolitikker på alle skoler, dag- og døgninstitutioner kan være med til at øge tilgængeligheden af sund mad og drikke og begrænse tilgængeligheden af tomme kalorier. V.7. Socioøkonomiske uligheder Hvilke foranstaltninger, og på hvilket niveau, kunne fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet hos befolkningsgrupper og husholdninger i visse socialklasser og sætte sådanne grupper i stand til at gå over til en mere sund levevis? Hvordan kan man gøre noget ved den ophobning af usunde vaner, der ofte er blevet påvist hos grupper i visse socialklasser? Landbrugsrådet mener, at viden og informationer er vejen frem både til forældre og børn. Viden skal formidles via kommunikation rettet mod de forskellige grupper i samfundet og i forhold til de kulturelle baggrunde. DFVF nævner, at fremme af sundere kost- og motionsvaner blandt socialt udsatte grupper kan ske gennem en række strukturelle tiltag, som øger tilgængeligheden af sunde fødevarer, en prispolitik, som favoriserer de sunde produkter, samt bedre muligheder for fysisk aktivitet. Initiativer, der ikke forudsætter bevidste til- eller fravalg har størst chance for at medvirke til at reducere den sociale ulighed. Det er desuden vigtigt at koordinere og kvalitetssikre data på europæisk plan, som kan belyse risikofaktorer samt sygdom, der skyldes dårlige kost- og motionsvaner, herunder overvægt og fedme. På længere sigt må en fælles europæisk database (eller WHO) kunne levere denne information. 9
10 V.11. Andre emner - Er der emner, der ikke berøres i denne grønbog, men som skal tages i betragtning som led i en europæisk dimension i forbindelse med fremme af sunde kostvaner, fysisk aktivitet og sundhed? - Hvilke af de emner, der behandles i denne grønbog, bør prioriteres højest, og hvilke kan betragtes som mindre presserende? 3F opfordrer til, at kostpolitikken på arbejdspladser bør have fokus som det højst prioriterede område. Det er således erfaringen er, at hvis man kan forbedre kosten på arbejdspladserne, bringer ca. 25% deres erfaringer med hjem, og dermed vil det gode budskab spredes sig til en større gruppe. Det økologiske råd mener, at fremme af sunde fødevarer og rent drikkevand også bør spille en større rolle. Handlingsplanen bør indeholde en styrkelse af markedsføringen af frugt og grønt, samt af økologiske fødevarer og anvendelsen heraf. Der bør endvidere ske en skærpelse af kravene til anvendelse af sundhedsskadelige pesticider i landbruget. Desuden bør kontrollen med fødevarers indhold af sundhedsskadelige stoffer øges. Det gælder også ved import fra 3. lande. Forbrugerrådet mener, at der bør udarbejdes konkrete handlingsplaner med tidsfrister både i Europæisk og nationalt regi, der indeholder planer for lovgivningsmæssige tiltag, prioriterede ønsker til offentligt privat samarbejde og prioriterede forskningsområder, der kan indgå i det næste rammeprogram. Hvad angår fødevaredelen, finder Forbrugerrådet det særdeles vigtigt, at ærlig og redelig ernæringsinformationen til forbrugerne fremmes, så bevidstheden om madens faktuelle ernæringsmæssige værdi øges. Et forbud mod anvendelse af industrielt fremstillede transfedtsyrer, som det er sket i Danmark er ligeledes højt prioritet af Forbrugerrådet. Forbrugerrådet fremhæver, at fødevareindustrien i Danmark har kunnet omstille produktionen uden væsentlige økonomiske eller tekniske omkostninger, men med store sundhedsmæssige gevinster for forbrugerne. Institut for Human Ernæring mener, at en EU-strategi bør omhandle muligheden for at eliminere transfedtsyrer fra den europæiske kost, da der ikke er identificeret et eneste sundhedsfremmende aspekt ved transfedtsyrer. Det har vist sig i Danmark at være muligt at eliminere transfedtsyrer uden effekt på tilgængeligheden af fødevarer, pris og smag. Ligeledes opfordres til større fokus på, at tidlige faktorer i livet bl.a. betinget af moderens kost og vægtøgning under graviditeten og ernæring i de første par år kan resultere i en programmering med heraf øget risiko for fedme og hjertekarsygdomme senere i livet. Kost & Ernæringsforbundet mener, at der bør etableres et Videnscenter for mad og måltider. Videnscentret skal være med til at forbedre kvaliteten af alle måltider, der serveres i de offentlige rum fra såvel offentlige som private virksomheder. 10
11 DFVF fremhæver, at spædbørn og småbørn ikke er omtalt i grønbogen. Der er ikke tvivl om, at ernæringen af spædbørn og småbørn er afgørende for barnets vækst og velbefindende i barneårene. Der er desuden behov for mere viden om betydningen af kosten i den tidlige barndom, dels for sundhed og udvikling af sygdomme senere i livet, dels for kostvanerne senere i livet. 11
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Fødevarestyrelsen 7. Kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg mail: 7.kontor@fvst.dk 24. juli 2007 Camilla Udsen Dok. 52347/ms Høringssvar til EU Kommissionens
Læs mereSAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007
Europaudvalget 2007 2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt 1. 19. november 2007 SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 17. Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereForslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereUdarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Læs mereBeretning. GDA-mærkning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereKommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.
IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har
Læs mereTeknisk gennemgang 18. maj 2010
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereEt overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 23. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673 MFVM 444./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 3. marts 2004 PE 337.422/19-36 ÆNDRINGSFORSLAG 19-36 Udkast til udtalelse (PE 337.422) Bashir
Læs mereRevideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning
Læs mereEuropaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 E P o s t b o k s 2 1 8 8 2663 - DeSK2eftIgelse m.v. - Bilag 4 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 a T e I e fa x 7 7
Læs mereFødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende organisationer:
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 1 Offentligt 30.07.2007 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om svarerne fra høringskredsen til Kommissionens Hvidbog om En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. april 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mereAlt-om-Kost Rejseholdet
Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring
Læs mereDansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne
Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg 7. marts 2008 LRA/hab/tsk lra@danskerhverv.dk Att.: Jørgen Bender-Pedersen Mail: jbep@fvst.dk Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereVi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke
Vi har pålagt os selv et særligt ansvar Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Alle har krav på ordentlig markedsføring - børn har krav på særlig beskyttelse Danske læskedrikproducenter har pålagt
Læs mereMad og måltidspolitik
Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens direktiv om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger DOK. SANCO 2256/2006 REV. 1.
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 354 Offentligt Den, 11. juni 2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens direktiv om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger DOK. SANCO
Læs mereErnæringsmærkning og sundere kostvaner
Ernæringsmærkning og sundere kostvaner Jens Therkel Jensen Souschef i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor Fødevarestyrelsen 1 Hvorfor er ernæringsmærkning på dagsordenen i indsatsen for at fremme sundere
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereMORSØ KOMMUNES OVERORDNEDE SUNDHEDSFAGLIGE MAD OG MÅLTIDSPOLITIK DAGPLEJEN DAGINSTITUTIONER SKOLER SKOLEBODER SKOLE- FRITIDSORDNINGER
MORSØ KOMMUNES OVERORDNEDE SUNDHEDSFAGLIGE MAD OG MÅLTIDSPOLITIK DAGPLEJEN DAGINSTITUTIONER SKOLER SKOLEBODER SKOLE- FRITIDSORDNINGER 1 En overordnet mad- og måltidspolitik for børn i Morsø kommune har
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereForord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget
Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne
Læs mereInnovationspartnerskab
Stormøde Aarhus 31. januar Innovationspartnerskab Initiativ i regeringens nye strategi for sundere mad og måltider Fødevarestyrelsen Møder med detail, ngo er og branche organisationer 2 / Fødevarestyrelsen
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereDet Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007
Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007 FI: Organisation 229 medlemmer Generalforsamling Bestyrelse (10) Sekretariat (13) Fødevarelovgivning
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereEnergimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring
Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,
Læs mereOverordnet kost- og Måltidspolitik. - For alle områder i Lemvig kommune
Overordnet kost- og Måltidspolitik - For alle områder i Lemvig kommune Forord Lemvig Kommune sætter fokus på sund levevis ved at medvirke til at skabe rammer for gode og sunde kostvaner hos borgerne. Det
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereKOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. april 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. december 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereVaredeklarationer. Og lightprodukter
Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 108 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Ernæring/Fødevareenheden/EUenheden Sagsnr.: 2012-27-221-01521/Dep.sagsnr. 16039
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen Sagsnr. Dep: 24198 Den 19. marts 2014 FVM 258 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag om godkendelse eller afvisning
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereMad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring
Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0031 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/departementet Sagsnr.: 14-80-00008/24841 Den 28. februar 2014 FVM 247 GRUNDNOTAT
Læs mereMad- & Måltidspolitik
Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok
Læs mereMad- og måltidspolitik
Jels Skole Mad- og måltidspolitik Udarbejdet af: Teamet for SundhedsAktiv Skole Indholdsfortegnelse Kostpolitik... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kostpolitik for Jels Skole.... 3 Baggrund... 3 Kostpolitik...
Læs mereHøringsnotat til udkast til kosttilskudsbekendtgørelse og -vejledning
NOTAT Ernæring J.nr. 2017-27-31-00296 Ref. ANNCH Dato: 27-11-2017 Høringsnotat til udkast til kosttilskudsbekendtgørelse og -vejledning Bekendtgørelse om kosttilskud og vejledning om kosttilskud blev i
Læs mereKOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje
Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene
Læs mereSunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM
Sunde måltider - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Læs mereEvaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne
Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne 2008-2010 Rammerne har stor indflydelse på, hvor nemt og hvor oplagt det er, at opføre sig mere sundhedsfremmende. Citat af Bjarne Brun Jensen,
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereReglerne om sundhedsanprisninger. Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen
Reglerne om sundhedsanprisninger Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen 13. november 2008 1 Agenda Generelt om de nye regler på anprisningsområdet Særligt om sundhedsanprisninger
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereVejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser
Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereFødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 415 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 7. og 9. kontor, dep 3.1 og 2.1 Sagsnr.: dep 13175 Den 2. september 2008
Læs mereBeskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja
Fysisk aktivitet 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/12273/2015 Rev. 1 (POOL/E4/2015/12273/12273R1- EN.doc) D043783/01 [ ](2016) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om ændring af forordning (EU)
Læs mereLogomanual. 6 om dagen spis mere frugt og grønt 1/11. Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret
1/11 L A N D B R U G & F Ø D E V A R E R 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret april 2016 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe
Læs mereForslaget er sat til afstemning på dagsorden for mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 23. juni 2008.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 334 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 18. juni 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til
Læs mereKostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud
Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereMad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune
Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereREVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mere