Gasmåling i fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasmåling i fremtiden"

Transkript

1 Gasmåling i fremtiden Arbejdsområder for Fagudvalg for Gasmåling Projektrapport Maj 2005

2 Gasmåling i fremtiden Arbejdsområder for Fagudvalg for Gasmåling Lars Jacobsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2005

3 Titel : Gasmåling i fremtiden Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Lars Jacobsen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\725\87 gasmåling\rapport rev.0.doc Sagsnavn : Gasmåling i fremtiden ISBN :

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Introduktion Fremtidig udfordring, udvikling i gaskvaliteter Gaskvalitet ved transmission over grænser Hurtige lokale kvalitetsvariationer Lokalt andre gaskvaliteter i nettet Markedets forventninger til oplysninger Lovgivning, krav Aktører Kunder Samfundet De tekniske muligheder, måleteknisk fremtid Nye måleprincipper på vej Udvikling af eksisterende metoder Samordning med andre forsyninger Transmission af data Gasselskabernes forventninger Ejerskab af målesystemer Pres fra omgivelserne Økonomiske begrænsninger Kvalitet af data og målinger Konklusion Udvikling i nærmeste fremtid Udvikling på længere sigt (+ 10 år) Fagudvalgets fremtidige arbejdsområder Referencer Interviewede personer fra gasselskaberne Litteratur... 16

5 DGC-rapport 2 1 Introduktion Gasselskabernes fagudvalg for gasmåling (FAU GM) har ønsket en gennemgang af forventningerne, som skal imødekommes med hensyn til gasmåling i fremtiden. Den gennemførte liberalisering af markedet har medført, at der umiddelbart er blevet flere interessenter, som kan forventes at komme med ønsker til de oplysninger om gasforbruget, som skal leveres af netselskaberne, som har fået tildelt rollen med drift af gasmålesystemerne. Samtidig er der åbnet for introduktion af andre gastyper i nettet, hvilket også vil stille netselskaberne overfor en udfordring med hensyn til korrekt måling af gasforbruget. Endelig er netselskaberne kommet i fokus med hensyn til rationel drift af nettet og herunder omfattet af en indbyrdes benchmarking, hvilket også vil stille krav til indretning af gasmålesystemerne. Der vil derfor i fremtiden kunne forventes en indretning af gasnettet imod det lovgivningsmæssigt minimalt nødvendige, hvilket så også vil blive niveauet for gasmålesystemerne. Samtidig ses der en fælleseuropæisk udvikling i retning af skærpelse af kravene til gasmålesystemernes præstationer, så det hidtidige danske kvalitetsniveau for gasmålesystemer kan blive utilstrækkeligt. Det kan forventes, at det i fremtiden vil være vanskeligere at introducere nye teknologier i målesystemerne, hvis det ikke er absolut nødvendigt eller der med introduktionen kan forventes en mere rationel drift. Der vil blive lagt større vægt på: Need-to-have end på Nice-to-have. Udviklingen i gaskvaliteterne og kvalitetsvariationerne i nettet vil dog godt kunne kræve en markant teknologiudvikling i installerede målesystemer eller i datahåndteringen. Hørsholm, maj 2005 Lars Jacobsen

6 DGC-rapport 3 2 Fremtidig udfordring, udvikling i gaskvaliteter 2.1 Gaskvalitet ved transmission over grænser Inden for det sidste år er der opnået enighed i EASEE-gas om et acceptabelt variationsområde for gas ved handel over grænserne. Det betyder, at der nu er et overblik over, hvor store variationer man kan forvente på den gas, som kan blive aktuel ved reel import af gas fra naboområder til det danske net, eller ved distribution fra kommende LNG-terminaler. EASEE-gas har nedfældet følgende grænseværdier for gas: Parameter Unit Min Max Recommended implementation date WI kwh/m [13.60] /10/2010 d m 3 /m /10/2010 Total S mg/m /10/2006 H 2 S + COS (as S) mg/m 3-5 1/10/2006 RSH (as S) mg/m 3-6 1/10/2006 O 2 mol % - [0.01]* 1/10/2010 CO 2 mol % /10/2006 H 2 O DP C at 70 bar(a) See note** HC DP C at 1-70 bar(a) /10/2006 * EASEE gas have organised an oxygen measurement survey, which by end of 2005 will examine the maximum feasible limit equal to or at an alternative specified value below 0.01 mol%. **At certain cross border points, less stringent values are used than defined in this CBP. For these cross border points, these values can be maintained and the relevant producers, shippers and transporters should examine together how the CBP value can be met in the long run. At all other cross border points, this value can be adopted by 1 st October På grund af manglende data for konsekvenserne af nedsættelse af minimum for Wobbeindex til 13,60 kwh/m 3, er det besluttet at starte med en nedre grænse på 13,76 kwh/m 3, men der bør ifølge EASEE-gas arbejdes med forholdene omkring sikkerhed, for på sigt at opnå en nedre grænse på 13,60 kwh/m 3. Til sammenligning har dansk naturgas i 2004 haft en variation på timemiddelværdien af Wobbeindex mellem 15,04 og 15,35 kwh/m 3. Det danske naturgasnet vil altså i fremtiden kunne modtage gas med væsentlig større kvalitetsvariation, end man hidtil har været vant til.

7 DGC-rapport 4 Gasreglementets krav til den distribuerede naturgas er et Wobbeindex mellem 14,42 og 15,50 kwh/m 3, men der kan i korte perioder tillades et Wobbeindex på op til 15,69 kwh/m 3. Der er således en væsentlig uoverensstemmelse mellem de gaskvaliteter, som skal accepteres ved handel over grænserne og den gaskvalitet, som ifølge Gasreglementet, kan distribueres i det danske naturgasnet. På den baggrund kan der forventes at komme et pres på de danske grænseværdier, så de tilnærmes handelsgrænseværdierne. 2.2 Hurtige lokale kvalitetsvariationer Ved introduktion af gas fra flere kilder i et net, for eksempel fra et lager og en direkte produktion, vil der i nettet mellem de to punkter for tilførsel opstå en stagnationsgrænse mellem de to kilder. Stagnationspunktet kan ved små variationer i forbrugets fordeling i nettet hurtigt skifte for eksempel hen over en tilgang til en M/R-station, som så kan opleve meget hurtige skift mellem de to gaskvaliteter. Så længe lagergassen og den direkte gas er af nær samme kvalitet, er der intet problem, men hvis der er markant forskel i gaskvaliteterne, kan kunderne under den pågældende M/R-station opleve hyppige og hurtige skift i specifikationerne for den modtagne gas. Disse hurtige skift i gaskvalitet kan blive en udfordring for korrekt måling af den til kunderne leverede energimængde. 2.3 Lokalt andre gaskvaliteter i nettet Enigheden i EASEE-gas om maksimale variationer i gas over grænserne er ikke det samme som grænserne for de lokale variationer i gaskvaliteten. Da der er truffet beslutning om at tillade introduktion af biogas, forgasningsgas og brint i naturgasnettet er der åbnet for mulighed for større lokale variationer i gaskvaliteten indenlands. Selvom Gasreglementet stiller krav om de maksimalt tilladelige variationer i den til kunderne distribuerede gas, er selv disse mulige variationer af markant betydning for korrekt måling af leveret energi til gaskunderne. De nuværende gasmålesystemer er ikke umiddelbart indrettet til at tage højde for de maksimalt tilladelige variationer, hvis de forekommer hyppigt skiftende.

8 DGC-rapport 5 3 Markedets forventninger til oplysninger 3.1 Lovgivning, krav I Lov om naturgasforsyning af 27. februar 2003 er i 11 anført at: Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder ( 11 stk. 4): sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet og ( 11 stk. 5): forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet. Angivelse af nødvendigt udstyr til måling af luftformig gas, herunder gas som energimængde skal opfylde de krav og underkastes måleteknisk kontrol som angivet dels i bekendtgørelse nr af 15. december 2003: Bekendtgørelse om kontrol med måling af luftformig gas i afregningsøjemed og dels i de måletekniske direktiver, hvortil bekendtgørelsen henviser. Følgende tekst er uddrag af BEK nr af 15. december 2003: 1. Måleudstyr, der anvendes til måling af luftformig gas - herunder gas som energimængde - til brug ved afregning mellem leverandør og aftagere, skal opfylde de krav og underkastes måleteknisk kontrol i det omfang og på den måde, der er fastsat i denne bekendtgørelse og i de måletekniske direktiver, hvortil bekendtgørelsen henviser. Stk. 2. Volumengasmålere af størrelse G6 og derunder, jf. det måletekniske direktiv om»volumengasmålere, EØF-typegodkendelse og verifikation. Almindelige bestemmelser«, der anvendes efter stk. 1, skal typegodkendes og førstegangsverificeres og skal i øvrigt underkastes måleteknisk kontrol i henhold til denne bekendtgørelse. Stk. 3. Andre volumengasmålere og øvrigt måleudstyr, der anvendes efter stk. 1 - herunder densitometre, chromatografer, termometre, trykmåleudstyr mv. - kræves ikke typegodkendt og førstegangsverificeret. Udstyret skal dog underkastes måleteknisk kontrol i det omfang, det er påkrævet for at opfylde gasleverandørens oplysningspligt efter denne bekendtgørelses Gasleverandører, der i afregningsøjemed anvender målinger foretaget med det i 1, stk. 3, nævnte måleudstyr, er forpligtet til på anmodning at oplyse aftagerne om måleusikkerheden på den gas(energi)mængde, der afregnes. De pågældende leverandører er tillige forpligtede til efter anmodning fra aftagerne at fremlægge fornøden dokumentation for givne oplysninger ved kalibreringscertifikater, jf. stk. 3, samt eventuelt yderligere beregninger og statistiske oplysninger til dokumentation for den totale måleusikkerhed.

9 DGC-rapport 6 Stk. 2. Der skal foreligge et forsvarligt måleteknisk grundlag for de afgivne oplysninger. Det pågældende måleudstyr skal kalibreres med en sådan hyppighed, at der er fornøden sandsynlighed for overholdelse af fastlagte eller aftalte måleusikkerheder i perioden mellem kalibreringerne. Uanset fastlagte kalibreringsintervaller skal fornyet kalibrering foretages, hvis måleudstyret har været skadet eller udsat for indgreb, der berører dets målenøjagtighed. Stk. 3. Kalibrering skal være udført som akkrediteret kalibrering eller udenlandsk kalibrering, der kan anerkendes her i landet, og skal være dokumenteret i kalibreringscertifikat med anført sporbarhed til anerkendte internationale primærnormaler eller referencematerialer. De nuværende regler er under revision, fordi der er kommet et Måleteknisk Direktiv fra EF per 31. marts 2004, og der er en revision i gang af OIML's krav til gasmålere. Det vil forventeligt give anledning til en revision af den danske bekendtgørelse om forbrugsmåling af luftformig gas. Det er for nærværende ikke afgjort, om man vil fastholde principperne i bekendtgørelsen om typegodkendelse og førstegangsverifikation af små målere alene, eller om det også bliver gældende for komponenter til større gasmålesystemer. 3.2 Aktører Med liberaliseringen af naturgasforsyningen er kommet et nyt behov for udveksling af oplysninger til brug for afregning imellem forskellige, uafhængige selskaber frem for tidligere, hvor disse oplysninger i overvejende grad blev fordelt inden for de enkelte aktørers selskaber. Det betyder, at der er blevet længere fra dem, som frembringer måledata til dem, der skal bruge data, og dermed opstår der et større behov for dokumentation af kvaliteten af de frembragte data. Afhængigt af betingelserne på det område, hvorpå den enkelte operatør arbejder, vil ønskerne til data variere. Der ses en klar tendens til ønsker om hyppigere og til mere detaljerede oplysninger om gasforbruget. En tendens som også ses i andre lande. Der ønskes måske forbrugsdata med kort tidsinterval, uden forståelse for den følgelige ringere nøjagtighed på de frembragte data. Samtidig vil det blive sværere at formidle oplysninger om omstændigheder ved forbrugsmålingernes frembringelse og kvalitet af målingerne fra de ansvarlige for måleudstyret til brugerne af måledata.

10 DGC-rapport 7 Udviklingen vil derfor stille store krav til begge parter om kommunikation af ønsker, reelle behov og muligheder, og der vil komme en udvikling i retning af en økonomisk balance mellem ønsker og anvendte målemetoder, fordi man er indbyrdes økonomisk uafhængige selskaber. 3.3 Kunder Kunderne har et primært ønske om korrekt måling af den købte vare. Nogle kunder har også et ønske om løbende oplysning om gasforbruget af hensyn til den proces, hvortil gassen anvendes. Kun de færreste kunder vil have en forståelse af problemerne med måling af gasforbruget på grund af for eksempel varierende gaskvalitet. Det kræver et detaljeret kendskab til målesystemers opbygning og funktion, som kun operatøren kan forventes at have. Kunderne vil selvfølgelig være interesseret i gaskvaliteten, hvis det har betydning for gassens brugsegenskaber, men det vil ikke omfatte interesse for de måletekniske forhold. 3.4 Samfundet Samfundets interesse for gasforbruget vil formodentlig vedblive med at være meget overordnet, men kravene om større anlægs opgørelse af CO 2 emissionen, er et eksempel på, at også andre myndigheder kan stille krav til målenøjagtigheden for gasforbruget og dermed indirekte krav til de anvendte målemetoder. En analog angivelse af gasforbruget til forskellige formål kan komme på tale, hvis der indføres kvoteordninger for emission af andre forureningskomponenter (for eksempel NO x ), som kan relateres til bestemte anvendelser af gassen. Det kan for eksempel føre til krav om måling af fordeling af gasforbruget mellem gasmotorer og kedler på et kraftvarmeværk. Denne fordelingsmåling kan blive en opgave for operatøren af gasmålesystemerne for afregning.

11 DGC-rapport 8 4 De tekniske muligheder, måleteknisk fremtid 4.1 Nye måleprincipper på vej I øjeblikket ses en udvikling med implementering af to nye, interessante måleprincipper på gasmåleområdet. Der er set en tendens til, at transfernormaler for gasvolumenmåling i et vist omfang bliver baseret på ultralydmålere, og Coriolis-målere er blevet i stand til at måle gasflow ved rimelige gastryk, så de kan blive interessante for brug i nettet. På grund af fravær af bevægelige dele i disse målertyper, kan der forventes en vis interesse for også at bruge dem til afregningsformål. Måske vil disse målertyper blive almindelige på M/R-stationer og hos forbrugere med stort gasflow eller hurtigt varierende gasflow på grund af måleprincippernes store robusthed. På området for små gasmålere har der været forsøg på introduktion af ultralydsmålere for ca. 10 år siden, uden den helt store succes, selvom målerne udviste meget stor stabilitet og ringe drift på fejlvisningen. Et af problemerne var formentlig strømforsyningen (batteri) og display-problemer i koldt vejr. Men til trods for dette vurderes måleprincippet stadig som interessant på længere sigt, fordi det er uden bevægelige dele og rummer alle forudsætninger for at få målesignalet på elektronisk form, til videre anvendelse og transmission. Seneste tilkomne princip i gasvolumenmåling er en målecelle udviklet af ABB og Sensirion, Schweiz. Målecellen er en form for termisk masseflowmeter med et angivet måleområde på l/h, altså et turn down område væsentligt større end 1:160, som er typisk for bælggasmålere. Der mangler dog blandt andet en undersøgelse af måleprincippets stabilitet ved varierende gaskvalitet og duelighed i normal daglig drift år efter år. Denne måler er meget kompakt, uden bevægelige dele og fra starten konstrueret til overførsel af måleværdier på alle mulige måder til videre anvendelse. 4.2 Udvikling af eksisterende metoder I en overgang fra mekaniske målere til fuld-elektroniske målere ses i disse år en række konstruktioner, som grundlæggende er baseret på gammelkendte målerprincipper, men tilføjet nogle elektroniske elementer til viderebe-

12 DGC-rapport 9 handling af de mekaniske bevægelser. Som eksempel kan nævnes bælggasmålere med elektronisk indeks, som muliggør elektronisk temperaturkompensering, dataopsamling og transmission af måleværdier. Tilsvarende ses elektroniske systemer, som kan overføre den fysiske stilling af et mekanisk tælleværks visning til et elektronisk signal. Denne udvikling er kommet, fordi det er aflæsningen af det mekaniske tælleværk, som er det metrologiske resultat for gasforbruget. Der kan forventes en accelererende udvikling imod mere elektroniske målesystemer, og det er et spørgsmål, hvor længe de velkendte mekaniske måleprincipper vil kunne forblive en del af målerne. Det kommer meget an på ønskerne og mulighederne for at tilfredsstille de voksende krav til, at alt skal foregå på elektronisk form fremover. Det er forventeligt, at man på sigt, på trods af bælggasmålerens fortræffelige måletekniske egenskaber, vælger at acceptere de elektroniske måleprincippers begrænsninger, fordi de passer bedre ind i efterbehandlingen af måleresultaterne. 4.3 Samordning med andre forsyninger Alle de firmaer, som arbejder med databehandling i forbindelse med forbrugsmålinger, arbejder også med det sigte, at der skal være en form for standardisering af målesignalerne, og at systemerne samtidig skal kunne håndtere signaler fra relaterede målinger. Typisk tilbyder fabrikanter af elektroniske målesystemer samme system til forskellige forbrugsmålinger, så systemer til gasmåling langt hen ad vejen er sammenlignelige med systemer til el eller fjernvarmemåling. Det betyder, at der allerede længe har været en udvikling i gang mod en fælles håndtering af forbrugsmålinger, og det forventes, at der holdes gang i udviklingen mod, at stadig flere forbrug fjernaflæses via et samordnet system. 4.4 Transmission af data Når der kommer en fælles datatransmission for forbrugsmålinger, vil det være sandsynligt, at gasmålingen kobles sammen med elforbrugsmålingen, og at transmissionen så kan ske via elforsyningsnettet. Sammenkobling kan ske via bus-system eller intern radio-link fra målested til transmissionspunkt.

13 DGC-rapport 10 En anden mulighed bliver, at transmissionen kommer til at ske gennem et hybrid-net for transmission af telefon, TV, Internet og forbrugsdata med videre. Det vil være betinget af en hel generel fremføring af et sådant net til alle huse. Det er et spørgsmål, hvilken teknologi der bliver dominerende, og denne udvikling er helt afhængig af den generelle samfundsudvikling på datatransmissionsområdet. Som det ser ud nu, kan gasforbrugsområdet i sig selv ikke berettige en selvstændig udvikling af transmissionssystemer for data. Dertil er forbrugerantallet og datamængden for lille. Det er overvejende sandsynligt, at der over tid vil blive etableret fælles forbrugshåndtering indenfor områderne gas-, el-, varme og/eller vand i takt med at aktørerne bliver multienergileverandører. Dette kan samtidig betyde, at der kan ske en sammekobling i retning mod selvstændige datahåndteringsselskber, som påtager sig opgaven med indsamling, validering og videresendelse af forbrugsdata til relevante selskaber. I Holland og Tyskland er denne udvikling allerede i gang.

14 DGC-rapport 11 5 Gasselskabernes forventninger 5.1 Ejerskab af målesystemer I Lov om naturgasforsyning er følgende anført i 11 stk. 1: 11. Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder 1) vedligeholde, om- og udbygge naturgasforsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang, 2) opretholde den fysiske balance i nettet, 3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed, 4) sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet og 5) forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet. Ifølge punkt 4 er der således ingen tvivl om, hvem der er forpligtet til at sørge for måling af naturgasforbruget. Den opgave ligger hos ejeren af det pågældende net. På den anden side er der ikke her sat krav til kvaliteten af målingerne, blot skal måling sikres og kunderne skal have nødvendige oplysninger. Hos gasselskaberne er der ingen forventninger om, at der vil komme ændringer i ejerforholdene til gasmålesystemerne. Det vil fortsat være transmissionsselskabet og distributionsselskaberne, som skal stå for etablering, drift og vedligeholdelse af gasmålesystemerne. Der er på den anden side en tro på, at benchmarking og de forskellige aktører i det liberaliserede marked, vil få stor indflydelse på de beslutninger, gasselskaberne skal foretage i de nærmeste år, når der skal vælges udstyr og driftsform for målesystemerne. Det er kun et spørgsmål om tid, før omverdenen begynder at fremsætte ønsker til gasselskabernes gasmåling. Der er usikkerhed hos gasselskaberne om det bliver kravene om gensidige, sammenlignelige omkostninger og dermed en tilbagegang til blot opfyldelse af basale måletekniske krav, eller om det bliver markedets ønsker om flere informationer, som bliver det første, man møder. Men som det ser ud i dag, bliver det nok først med fokus på omkostningerne ved drift af selskaberne og dermed af målesystemerne. Markedets øgede krav vil komme senere.

15 DGC-rapport Pres fra omgivelserne Som nævnt ovenfor vil der først komme et samfundsmæssigt pres mod rationel, omkostningsbevidst drift af transmissions- og distributionsselskaberne. Der vil være et stærkt fokus på resultater af benchmarking af selskaberne, som uvilkårligt vil føre til tilpasning til de lovgivningsmæssige mindstekrav. I den situation vil det være en stor udfordring for selskaberne at fastholde en teknologisk udvikling også på det måletekniske område. Det kan således forventes, at vedligeholdelse af fjernaflæsning vil blive opgivet på nogle anlæg, hvor det indtil nu er etableret for at lette kunden og gasselskabet, men uden formelle krav fra hensyn til forbrugets størrelse. På et tidspunkt vil de forskellige aktører på markedet finde ud af værdien af flere oplysninger om kunderne og nettets drift, og det vil fremme ønskerne og flere og mere præcise målinger, som vil stille krav til gasselskaberne mod valg af mere avanceret måleudstyr og fremskaffelse af flere data. 5.3 Økonomiske begrænsninger På grund af den kraftigere fokusering på omkostninger i selskaberne, vil der også komme pres mod gasmålesystemer med lavest mulige driftsomkostninger, og dermed en udvikling mod velkendte, pålidelige systemer, som kræver minimal vedligeholdelse, da mandetid er en væsentlig omkostning. Samtidig vil forbrug til teknologisk udvikling blive begrænset på linie med andre omkostninger og tidsforbrug til følgen med udviklingen vil blive begrænset, da tiden skal bruges til den daglige drift af gassystemet. Det bliver en stor udfordring for selskaberne, at samle tilstrækkelig viden om de i dag anvendte målesystemer, så man på sigt kan rationalisere driften, uden at det går ud over kvaliteten af de frembragte måledata, som fortsat skal bruges til afregninger i systemet. 5.4 Kvalitet af data og målinger Der er i dag en god sikkerhed for kvaliteten af de frembragte måledata. De er efter alt at dømme bedre end mindstekravene. Meget tyder på, at det danske gassystem har holdt et højt kvalitetsniveau indtil dato, fordi det er så

16 DGC-rapport 13 relativt nyt. Samtidig har vi været begunstiget af en hidtil uhørt stabil gaskvalitet i nettet. Det har ført til en stor forventning om, at man selvfølgelig kan måle gasforbrug med stor præcision, hvilket er i god tråd med ønskerne om, at alle skal behandles fuldt retfærdigt. Meget tyder dog på, at det fremover med mere varierende gaskvalitet i nettet, vil være vanskeligere at fastholde dette nøjagtighedsniveau overfor den enkelte. Det vil simpelthen blive for dyrt at fremskaffe de tilstrækkelige oplysninger om gaskvaliteten hos den enkelte kunde, som det vil kræve. Der skal altså arbejdes ud fra en viden om, at der vil forekomme større uretfærdigheder, som man derfor skal kunne skaffe størrelsesorden på. Der vil i fremtiden blive ønsker om mere præcise forbrugsdata, i takt med at aktørerne i markedet, begynder at anvende mulighederne for udnyttelse af konkurrence og prisdannelse for handel og transport af gas. Hvis de til grund liggende måledata ikke bliver tilstrækkeligt nøjagtige, vil der ustandseligt opstå diskussioner, som vil kræve stor indsats til løsning.

17 DGC-rapport 14 6 Konklusion 6.1 Udvikling i nærmeste fremtid I den nærmeste fremtid vil transmissions- og distributionsselskaberne opleve en stærk fokusering på omkostninger ved drift af gassystemet. Det vil fremme en udvikling mod udvælgelse af det mest driftssikre udstyr med mindst mulige vedligeholdelsesomkostninger. Der vil være behov for en nærmere analyse af nødvendig vedligeholdelse, for eksempel i form af forlængelse af kontrolperioder for måleudstyr, ud over de i dag anvendte. Systematisk opsamling af resultater fra foretaget vedligeholdelse vil blive nødvendige for at fremskaffe beslutningsgrundlag. Som konsekvens af benchmarking kan der blive behov for en fælles fastlæggelse af nødvendigt gasmålesystem afhængigt af markedets behov. Der skal altså udformes et paradigma for opbygning, drift og vedligeholdelse af gasmålesystemer fælles for alle selskaber. Der skal fokuseres på de datamæssige behov, som vil opstå i nærmeste fremtid, fra de forskellige aktører i det liberaliserede marked. Disse datakrav vil også være de samme for alle gasselskaber, da de alle har samme interessenter. 6.2 Udvikling på længere sigt (+ 10 år) Med den teknologiske udvikling, specielt på elektronik-området, kan det forventes, at det vil blive dagligdag, at alle forbrugsdata indsamles elektronisk om nogle år. Formodentlig fælles for alle forbrugsmålinger. Det betyder, at målesystemerne vil udvikle sig i retning mod fuldstændig fjernaflæsning. Der vil også komme en udvikling mod mere udbredt analyse af den distribuerede gas i takt med introduktionen af andre gastyper i naturgasnettet. Det kan meget vel blive sådan, at kunderne via filtrering, kun aftager den del af den distribuerede gas, som de kan anvende i deres anlæg. Det vil stille andre måletekniske krav til gasselskaberne.

18 DGC-rapport Fagudvalgets fremtidige arbejdsområder Der tegner sig følgende billede af fagudvalgets fremtidige arbejde: Det bliver nødvendigt hurtigt at få skabt grundlag for en rationalisering af etablering og vedligehold af gasmålesystemer ved indsamling af data fra den hidtidige drift og opstilling af et paradigma for opbygning af et tilstrækkeligt gasmålesystem. Det bliver nødvendigt stadig at koordinere udveksling af måledata mellem aktørerne på gasmarkedet for at sikre, at de nødvendige data stadig vil være til rådighed for interessenterne. Fagudvalget skal være opmærksom på de myndighedsmæssige krav til forbrugsmåling, som fremkommer i form af Direktiver, Bekendtgørelser, Vejledninger og standarder. Kravene vil i stigende grad være internationale. Fagudvalget skal holde sig opdateret med viden om udviklingen på områder for måleteknik og datatransmission, da det bliver et væsentligt arbejdsområde i fremtiden. Fagudvalget får en stadig større rolle med information om alle forhold omkring forbrugsmåling. Man vil få behov for information af faggrupper, for hvem måleteknik er uinteressant, men som blot efterspørger umiddelbar adgang til selvfølgeligt nøjagtige målinger.

19 DGC-rapport 16 7 Referencer Interviewede personer fra gasselskaberne /1/ GASTRA: Christian Meiniche Andersen /2/ DONG distribution: John H. Mølgaard Pernille H. Resen Erik Haulund Christensen /3/ Hovedstadsregionens Naturgas: Mads Nørager B. Bryde Petersen /4/ Naturgas Midtnord: Birgitte Herskind John Bo Siemonsen /5/ Naturgas Fyn: Niels Kristian Mortensen Finn Søndergaard Boisen /6/ Sydkraft, gas: Karl Marforio Litteratur /7/ Direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter /8/ OIML, Gas meters Part 1 Requirements Committee draft OIML CD2, december 2004 /9/ Lov om naturgasforsyning, LBK nr. 130 af 27/02/2003 /10/ Bekendtgørelse om kontrol med måling af luftformig gas i afregningsøjemed, BEK nr af 15/12/2003

20 DGC-rapport 17 /11/ DONG, MaGASinet nr. 1/2004 Marianne Winther, DONG Ny gasvej i Nordsøen /12/ Gasteknik nr. 4/2004 Jens Utoft (kilde: Ingeniøren) Gasledning bryder DONG-monopol /13/ GWF, Gas Erdgas nr. 4/2004 Detlef Vieth und Martin Uhrig Moderne Verfahren der Gasmengemessung /14/ GWF, Gas Erdgas nr. 4/2004 Harald Dietrich und Harald Dornauf Moderne Gassysteme Erfahrungen und Stand der Technik /15/ FLOMEKO may 2003 A. Saglam, P.M.A. van der Kam, G.J. van Essen and D.H. Hebels Time dependent performance of turbine gas meters /16/ GWF, Gas Erdgas nr. 4/2004 Mitja Mori, Bogdan Blagojevič, Ivan Bajsić and Zoran Kibarovski The influence of flow disturbance on the relative error shift of the turbine meter. /17/ GWF, Gas Erdgas nr. 6/2004 Rainer Kramer und Bodo Mickan Störeinflusse auf Turbinenradgaszähler /18/ GWF, Gas Erdgas nr. 6/2004 Günther Rüst und Otto Ackermann Erfahrungen mit Turbinenradgaszählern in der Groβgasmessung /19/ FLOMEKO may 2003 R. Cheesewright and C. Clark The dynamic response of coriolis massflow meters

21 DGC-rapport 18 /20/ GWF, Gas Erdgas nr. 4/2004 Matthias Heberer und Thomas Neig Ultraschall Die innovative Alternative in der industriellen Durchflussmessug /21/ ABB Switzerland Ltd Dr. Daniel Matter and Beat Kramer Microsensor-Based Gas Flow Meter /22/ GWF, Gas Erdgas nr. 1/2002 Henk Jan Panneman Schallgeschwindikeit als Qualitätsindikator für Volumenstrommessungen in der Erdgas-Übergabeestationen /23/ GWF, Gas Erdgas nr. 1/2002 Klaus Altfeld Neuartige Systeme zur Messung von Gasbeschaffenheitkenngröβen /24/ GWF, Gas Erdgas nr. 10/2003 Peter Schley, Martin Uhrig und Klaus Altfeld Moderne Gasmesssysteme Inovative Gasbeschaffenheitzmessung /25/ FLOMEKO may 2003 Peter Schley, Manfred Jaeschke and Klaus Altfeld New Technologies for Gas Quality determination /26/ Ruhrgas Forum nr. 09/2002 Peter Schley Signale aus dem Infrarotspektrum /27/ Metering International Kim Cahill Combined water, gas and electricity meter reads /28/ el & energi nr. 5/2004 Frank Nørgaard Eldirektiv skaber megamarked for fjernaflæsning

22 DGC-rapport 19 /29/ el & energi nr. 8/2004 Frank Nørgaard Smart Read fremtidens elservices til intelligente hjem /30/ VVS nr. 9/2003 Lars Jacobsen Frit gasmarked kræver nye målertyper /31/ EASEE-Gas Introduction to CBP for Hamonisation of Natural Gas Quality

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk

Læs mere

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Vejledning i forbrugskorrektion

Vejledning i forbrugskorrektion Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles

Læs mere

Før markedsåbningen og unbundlingen af naturgasselskaberne varetog gasleverandørerne hele aftaleforholdet

Før markedsåbningen og unbundlingen af naturgasselskaberne varetog gasleverandørerne hele aftaleforholdet Betingelser og vilkår for distribution af naturgas I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der er anvendt ved fastlæggelsen af betingelser og vilkår for distribution

Læs mere

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi Udfordringer for måling af elektrisk energi Henrik Weldingh Dansk Energi Baggrunden Ønsket om at reducere CO 2 udslippet Ved at anvende energien intelligent Ved at udnytte vedvarende energikilder Dette

Læs mere

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport

Læs mere

Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas

Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas 3. udgave Kontrolmanual November 2015 Titel : Kontrolmanual til måling af biogas

Læs mere

Metrologi læren om måling. Billedet findes på:

Metrologi læren om måling. Billedet findes på: Metrologi læren om måling Billedet findes på: http://www.ncsli.org/misc/cubit.cfm Metrologi læren om måling Christan V af Danmark indfører i 1683 et sammenhængende system af måleenheder i hele kongeriget,

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

Flowmåleproblematikker - ved naturgas -

Flowmåleproblematikker - ved naturgas - Flowmåleproblematikker - ved naturgas - Temadag om flowmåling i udvikling 19. november 2009 Jesper Busk FORCE Technology 1 Indhold Valg af måle-system. De anerkendte måle-typer/principper Sporbarhed og

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering

Læs mere

Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold

Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold Udgivet af natur- og bygasselskaberne i Danmark Juni 2001 Revideret februar 2004 Revideret november 2015 Indhold Forord... 2 Grundlag...

Læs mere

Manual for kalibrering af volumengasmålere

Manual for kalibrering af volumengasmålere Manual for kalibrering af volumengasmålere Naturgasselskabernes manual for kalibrering af volumengasmålere - ved kundeklage - efter modtagekontrol - kalibrering ved stikprøve eller - individuel kalibrering,

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 2. udgave Maj 2012 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas)

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Korrekt gasmåling også med tysk gas. Kristof Ciok Energinet.dk

Korrekt gasmåling også med tysk gas. Kristof Ciok Energinet.dk Korrekt gasmåling også med tysk gas Kristof Ciok Energinet.dk Gasdivisionen Vi er: Tine Lindgren sektionschef Jesper Bruun systemanalytiker Kristof Ciok måleingeniør Zbigniew Pisarski systemanalytiker

Læs mere

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R.

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R. EN 15259 Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. Martin R. Angelo EN15259 AF 2010 05 1 Indhold Standarden er primært for måleinstitutter, der

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Bilag 6. Udkast til. Bekendtgørelse om anvendelse af automatiske vægte. Kapitel 1. Anvendelsesområde

Bilag 6. Udkast til. Bekendtgørelse om anvendelse af automatiske vægte. Kapitel 1. Anvendelsesområde Bilag 6 Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af automatiske vægte I medfør af 15, stk. 1, og 22, stk. 4, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016,

Læs mere

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde Viborg den 31. maj 2011 Tine Lindgren 1 Import af gas fra Tyskland Ingeniøren 12. januar 2011

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

Overvågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution

Overvågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Overvågning af konverteringsfaktor Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Måling & afregning ved varierende gaskvalitet Afregning månedens nedre brændværdi[mj/m

Læs mere

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling -måling i stedet for C -måling DGF ERFA konference Større og mindre gasfyrede anlæg Middelfart 6. og 7. september 2006 v/ Henrik Andersen, DGC -måling i stedet for C Erstatning af C -måling med -måling

Læs mere

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger Kalibrering og modtagekontrol ved Erik Øhlenschlæger 4.6 Eksterne ydelser og leverancer Laboratoriet skal have en beskrevet procedure for valg og indkøb af eksterne ydelser,, der kan påvirke kvaliteten

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Håndtering af fremmede gasser i det danske gassystem

Håndtering af fremmede gasser i det danske gassystem Håndtering af fremmede gasser i det danske gassystem Per G. Kristensen pgk@dgc.dk ATV møde d. 20. marts 2012 Program DGC De helt grundlæggende krav til gaskvalitet Krav fra ledningsnet/systemet Krav fra

Læs mere

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken Biogasopgradering DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Overview/Elements/Text boxes Agenda Status og udformning af DONG Energys anlæg i Fredericia Markedsmodel og

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 80 Offentligt Notat Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.

Læs mere

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Den fulde tekst Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Minimumskrav/Vejledning I henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse

Læs mere

Temperaturen på det liberaliserede gasmarked

Temperaturen på det liberaliserede gasmarked Temperaturen på det liberaliserede gasmarked - Et udpluk af iagttagelser Præsentation til DGFs målekonference 31. oktober 2007 Christian Meiniche Andersen / Majbritt Astrup, Energinet.dk Dato - Dok.nr.

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Kalibrering i praksis.

Kalibrering i praksis. Kalibrering i praksis Kalibrering i praksis Agenda Onsdag 15/3 14.30-15.15 Kalibrering hvorfor? Hvad er en kalibrering? Torsdag 16/3 11.00-12.00 - Reference / sporbarhed - Måleevne - Præcision og Nøjagtighed

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Måleteknisk vejledning om kontrolsystem for koldt- og varmtvandsmålere i drift (MV 02.36-01, udg. 10)

Måleteknisk vejledning om kontrolsystem for koldt- og varmtvandsmålere i drift (MV 02.36-01, udg. 10) Side 1 af 10 VEJ nr 9567 af 18/10/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-10-2013 Erhvervs- og Vækstministeriet Ændrer i/ophæver VEJ nr 9227 af 17/10/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Dobbelt

Læs mere

Anlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009

Anlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009 Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

TYRA RENOVERING

TYRA RENOVERING TYRA RENOVERING 2019-2022 Forsyningssikkerhed Christian Meiniche Andersen 1 INDHOLD 1. Baggrund 2. Gaskvaliteten under Tyra 3. Forsyningsbillede 2017-2040 (Analyseforudsætninger) 4. Forsyningsbillede 2019-2022

Læs mere

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Gasmåling og -afregning nu og i fremtiden

Gasmåling og -afregning nu og i fremtiden Gasmåling og -afregning nu og i fremtiden Michael Larsen Flowtemadag 2016, 17. november 2016 Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed inden for energi og miljø med fokus på

Læs mere

Leder Netværk d. 15. april 2016 Sådan kontrollerer vi målere Brian Ramsgaard, Målerlaboratoriet v/ Midtfyns Vandforsyning

Leder Netværk d. 15. april 2016 Sådan kontrollerer vi målere Brian Ramsgaard, Målerlaboratoriet v/ Midtfyns Vandforsyning Leder Netværk d. 15. april 2016 Sådan kontrollerer vi målere Brian Ramsgaard, Målerlaboratoriet v/ Midtfyns Vandforsyning Hvad er formålet med kontrol af vandmålere? EU Parlamentets betragtninger i MID

Læs mere

AML Akkreditering til Reverifikation (i udkast) Akkreditieringsdag 14. juni 2018

AML Akkreditering til Reverifikation (i udkast) Akkreditieringsdag 14. juni 2018 AML Akkreditering til Reverifikation (i udkast) Akkreditieringsdag 14. juni 2018 1 Baggrund Sikkerhedsstyrelsens krav til at foretage reverifikation af måleinstrumenter er ændret i maj 2018 og kravet om

Læs mere

Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre??

Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre?? Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre?? Kursusindhold Naturgassen nu og i fremtiden og konsekvenserne heraf Ny indreguleringsmetode for kedler med premixbrændere Ny indreguleringsmetode

Læs mere

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. BEK nr 1395 af 25/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2015-5534

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af målesystemer til kvantitativ måling af andre væsker end vand og udmåling af luftformig gas i portioner 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af målesystemer til kvantitativ måling af andre væsker end vand og udmåling af luftformig gas i portioner 1) BEK nr 593 af 29/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 515-10-00013 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas Tilslutning af biometan til gasnettet og Kort om Certifikater for bionaturgas Gastekniske dage 14-15. maj 2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Indhold Del 1: Tilslutning af biometan til gasnettet Baggrund Parallel

Læs mere

Praktiske Erfaringer Fredericia Renseanlæg

Praktiske Erfaringer Fredericia Renseanlæg BIOGAS Gasmålere- og Afregning DONG Gas Distribution A/S Praktiske Erfaringer Fredericia Renseanlæg Danak Analyse A/S Finn Ødegaard fra Dansk Analyse A/S Samarbejde med DONG Dansk Analyse A/S har siden

Læs mere

DEN NYE MÅLERVEJLEDNING OG EGENKONTROL. Uffe Schifter-Holm

DEN NYE MÅLERVEJLEDNING OG EGENKONTROL. Uffe Schifter-Holm DEN NYE MÅLERVEJLEDNING OG EGENKONTROL Uffe Schifter-Holm AGENDA Egenkontrol af fjernvarmemålere Ny bekendtgørelse i 2018 Ny måleteknisk vejledning fra CLM-erfagruppe Fjernaflæsning og forbrugsdata Nye

Læs mere

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009 Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

15239/17 ADD 1 pfw/cos/mta 1 DGE 2B

15239/17 ADD 1 pfw/cos/mta 1 DGE 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. december 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0380 (COD) 15239/17 ADD 1 NOTE fra: til: ENER 488 ENV 1017 CLIMA 337 COMPET 842 CONSOM 385 FISC 323

Læs mere

Bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af køleenergi i fjernkøleanlæg og centralkøleanlæg 1)

Bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af køleenergi i fjernkøleanlæg og centralkøleanlæg 1) BEK nr 1178 af 06/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 515-10-00005 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013 Kent Eriksen Indhold Gasreglementets afsnit C-12 Baggrund. Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12. Bestemmelser om gaskvalitet. Bilag

Læs mere

Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017

Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017 Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017 1 Modtagekontrol 1. Modtagelse af indkøbt udstyr af det akkrediterede laboratorium (vare).

Læs mere

Beregning af metantal

Beregning af metantal Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet

Læs mere

Måleteknisk vejledning. Michael Møller Nielsen FORCE Technology

Måleteknisk vejledning. Michael Møller Nielsen FORCE Technology Måleteknisk vejledning Michael Møller Nielsen FORCE Technology Hvem er Michael? Chairman for Europas standardisering for fjernvarme/varmeenergi-kølemålere CEN/TC176 Formand for S222, DS, måling af væskestrøm

Læs mere

Bilag 1. Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde

Bilag 1. Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde Bilag 1 Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af måleinstrumenter til måling af forbrug af vand, gas, el eller varme I medfør af 15, stk. 1, og 22, stk. 4, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling,

Læs mere

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag.

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. 2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0129 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

Observationer ved import af gas fra Tyskland

Observationer ved import af gas fra Tyskland Observationer ved import af gas fra Tyskland Informationsmøde HMN Viborg 31.5.11 DONG Gas Distribution A/S Bjarne Koch Heidenau 30.6. 11.8. 2010 GR max 15,5 15,300 15,200 15,100 15,000 Wobbe indeks variationer

Læs mere

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger Kalibrering og modtagekontrol ved Erik Øhlenschlæger 4.6 Eksterne ydelser og leverancer 4.6.2 Laboratoriet skal sikre, at indkøbte kalibreringer, ikke anvendes, før det er blevet kontrolleret, eller det

Læs mere

Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag John Frederiksen, Laboratorieleder

Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag John Frederiksen, Laboratorieleder Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag 15-12-2015 John Frederiksen, Laboratorieleder jof@teknologisk.dk Nationale og internationale undersøgelser og vejledninger vedrørende måling af regn- og spildevandsflow

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE Sag: SPA- Sagsbehandler: /EMBMA Forbruger: 2820 Gentofte Energiselskab: Klageemne: NGF Nature Energy Forsyning CVR 2711 6469 v/ NGF Nature Energy CVR 1012 3526 Ørbækvej 260 5220 Odense

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Datakvalitet i gasmarkedet del 2 af 2

Datakvalitet i gasmarkedet del 2 af 2 Datakvalitet i gasmarkedet del 2 af 2 Henrik Andersen Dataudvekslingsgruppen En arbejdsgruppe under Fagudvalget for Gasmåling Dataudvekslingsgruppens opgave er at tilvejebringe et samlet overblik over

Læs mere

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1 Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Statusrapport for arbejdet i Dataudvekslingsgruppen under FAU-GM for 2013

Statusrapport for arbejdet i Dataudvekslingsgruppen under FAU-GM for 2013 DGC-notat 1/18 Statusrapport for arbejdet i Dataudvekslingsgruppen under FAU-GM for 2013 Denne statusrapport lægger vægt på udviklingen i perioden januar 2013 til december 2013. For baggrund og formål

Læs mere

Fremtidens naturgas i nettet

Fremtidens naturgas i nettet Fremtidens naturgas i nettet DGF Gastekniske Dage 2010 Jesper Bruun Energinet.dk 1 Agenda Status på infrastruktur - Nordgående flow Ellund 2010-2013 - Udbygning af Ellund Egtved - Andre projekter Fremtidens

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Tilskud til biogas. Transport, proces og varmeproduktion 3. Maj 2016 Gas tekniske dage. Maja Klejs Pedersen, Energinet.dk

Tilskud til biogas. Transport, proces og varmeproduktion 3. Maj 2016 Gas tekniske dage. Maja Klejs Pedersen, Energinet.dk Tilskud til biogas Transport, proces og varmeproduktion 3. Maj 2016 Gas tekniske dage Maja Klejs Pedersen, Energinet.dk 3. Maj 2016 Gas tekniske dage 1 Agenda Hvem kan få tilskud Trin 1 ansøgning og tilsagn

Læs mere

For Danmark deltager undertegnede i arbejdet. Det første møde blev afholdt i juni 2017 i Milano.

For Danmark deltager undertegnede i arbejdet. Det første møde blev afholdt i juni 2017 i Milano. Information om WG45 standard for præstationsprøvninger Der er nedsat en CEN arbejdsgruppe, WG45, for udarbejdelse af en standard for, hvordan man skal afholde og rapportere en præstationsprøvning. Der

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af automatiske vægte 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af automatiske vægte 1) BEK nr 592 af 29/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 515-10-00013 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Nye gaskvaliteter i nettet

Nye gaskvaliteter i nettet Nye gaskvaliteter i nettet v. Jan K. Jensen Hørsholm Indhold: - Lovgivning - Formål - Gaskvalitet - Afregning - Anvendelse - Fokus på brint - Indsatsområder Test af naturgassystemet til H 2 distribution,

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

Høringssvar til gensvar fra Ringsted Forsyning

Høringssvar til gensvar fra Ringsted Forsyning Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Team Miljø Att: Karl Erik Pedersen Dansk Gas Distribution www.danskgasdistribution.dk CVR-nr. 27 21 04 06 Høringssvar til gensvar fra Ringsted Forsyning Dansk Gas

Læs mere

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Indhold Hvad vil det sige at opgradere biogas til naturgaskvalitet Krav

Læs mere

Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen. Temadag på TI Varmemåling og varmeregnskaber

Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen. Temadag på TI Varmemåling og varmeregnskaber Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen Temadag på TI Varmemåling og varmeregnskaber Hvem er jeg? Jesper Nørgaard M.Sc. 2011 fra AAU (Indeklima og Energi) Videnskabelig assistent AAU 2011

Læs mere

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012 Kent Eriksen Indhold Oprindelig aftale om myndighedsansvar mellem Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen. Generelt

Læs mere

Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet

Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Notat december 2009 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013 Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling

Læs mere

HMN GasNet P/S. Midt i en brydningstid- regulering og governance. Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef. Slide 1. Management præsentation EPU

HMN GasNet P/S. Midt i en brydningstid- regulering og governance. Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef. Slide 1. Management præsentation EPU HMN GasNet P/S Midt i en brydningstid- regulering og governance. Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef Slide 1 Udviklings forløb offentlige monopoler Nødvendigt med fællesskab om f.eks. Infrastruktur

Læs mere

Nyeste viden om installationers påvirkning af målenøjagtigheden

Nyeste viden om installationers påvirkning af målenøjagtigheden Nyeste viden om installationers påvirkning af målenøjagtigheden Flowcenter DK projekter Af Johan B. Kondrup og Erik Jensen, Afdeling for typeprøvning og udvikling, Brøndby. Johan Bunde Kondrup (JBKO@force.dk)

Læs mere