Auteurteori dens tilblivelse, anvendelse og kritik. 1.0 Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Auteurteori dens tilblivelse, anvendelse og kritik. 1.0 Indledning"

Transkript

1 Auteurteori dens tilblivelse, anvendelse og kritik. 1.0 Indledning Begrebet auteur opstod i starten af 1950 erne som en reaktion på den daværende franske filmproduktion, og tog sit afsæt i et essay af Alexandre Astruc. Nærværende opgave vil fokusere på tre aspekter ved begrebet. Først en undersøgelse af, hvordan begrebet opstod og fik den store indflydelse, der stadig den dag i dag sætter spor i filmkritikken. I forbindelse hermed, vil der blive inddraget delanalyser af film med prædikatet auteurfilm for at belyse, hvilke filmiske egenskaber der indgik i overvejelserne omkring film i forbindelse med begrebets opståen. Her vil blandt andet flere af Alfred Hitchcocks film blive berørt. Dernæst vil der blive sat fokus på, hvordan auteur begrebet fik vokseværk, og fra at være en politik i franske filmkritikeres hænder blev en egentlig filmteori, der strakte sig verden rundt. Samtidig vil det blive belyst, hvordan teorien i praksis er blevet anvendt, og hvilke komplikationer der er med dens anvendelse. Slutteligt vil opgaven diskutere, hvilke kritiske modargumenter der kan og bør opstilles overfor teorien. Det vil her blive diskuteret om auteurteorien på et videnskabeligt begrundet plan overhovedet er anvendelig som filmkritisk værktøj. 2.0 Auteur-begrebet grundlægges Alexandre Astruc skriver i 1948 essayet La Caméra Stylo (Kameraet som pen) som en reaktion på den traditionelle filmindustri og specielt opfattelsen af instruktøren som blot en håndværker, der med gentagelsens kraft fremmaner en film af et på forhånd givet manuskript. Astruc anså ikke fremtidens instruktør som blot en håndværker, men en kunstner på samme niveau som forfatteren og maleren, der skaber sin kunst med det formål at udtrykke sine tanker. Ifølge Astruc er den nye tidsalder, hvor filmen er gået fra at være en gøglerattraktion på et marked, eller en metode for opbevaring af billeder fra 1

2 en epoke, til en tid, hvor filmen har sit eget sprog, og deraf betegnelsen kameraet som pen. Astruc forudsiger i sin essay, at filmsproget vil udvikle og forgrene sig og i sidste ende multiplicere sig, således at man står med en hel række dialekter og mulige anvendelsformer,..hos boghandleren om hjørnet kan man hente sig film med et hvilket som helst emne, i hvilken som helst form, hvad enten det drejer sig om litterær kritik, romaner, essays om matematik, historie eller populærvidenskab osv. Allerede da vil der ikke længere være tale om én filmkunst (Monty, 11). Astruc mente at filmkunstens hovedproblem var, hvordan tanker skulle udtrykkes gennem filmen. I denne forbindelse nævner han, hvordan både stumfilmen med sin montage og talefilmen, som han mener blot benytter sig at teatrets metoder, kommer til kort. At filmen ikke har formået at lave et sprog, der i rigdom og fortællerkraft har kunnet måle sig med litteraturen, skal ifølge Astruc ses som et resultat af de dogmer, filmen så ofte har været underlagt. At man så ofte blot har taget et stykke litteratur og bedt en instruktør oversætte dette værk til en film, står for Astruc som den nok største forhindring for et stykke filmisk kunst. Astruc mener derfor, at forfatteren selv skal instruere sine film hvilket i sidste instans betyder, at forfatter og instruktør skal smelte sammen til én og samme person. Instruktøren skal med andre ord have fuld magt over, hvad der skal indgå i filmen. Instruktionen bliver på denne måde ikke længere et middel til at anskueliggøre eller præsentere en scene, men en sand skrivemåde (Monty, 13). Som det ses har Astruc et stort ønske om, at filmen skal indgå i kunsten på samme præmisser som andre kunstformer, og hans opfattelse af, hvordan en film efterfølgende skal forstås, er dermed også den samme som gjaldt det et stykke litteratur. Hvis man tager Astruc på ordet, når han siger, at et sprog er en form hvori en kunstner udtrykker sine tanker, så må man også antage, at han mener at kunne læse en instruktørs tanker, følelser og ideer ud af en film skrevet med dette kunstneriske filmsprog. Astruc lægger med denne anskuelse (teksten er et produkt af forfatteren, forfatteren kan genfindes i teksten) allerede frø ud til den kritik, der senere 2

3 skulle følge, da andre senere filmkritikere kiggede tilbage og vurderede grundlaget for det der med tiden fik enebetegnelsen auteurteori. I 1951 grundlægges filmtidsskriftet Cahiers du Cinéma med André Bazin som en af de to hovedentreprenører. Omkring tidsskriftet samlede sig en række unge filmentusiaster og kritikere. Af de mest indflydelsesrige kan næves Francois Truffaut, Jean-Luc Godard og Claude Chabrol. Disse filmelskere var ikke skolede filmfolk men unge mænd, der med hele deres hjerte elskede filmen. Grundlaget for deres synspunkter havde de oparbejdet ved gennemsyn af utallige film. Med sin enorme samling på mere end film, var det det franske filmmuseum, der gjorde det muligt for disse folk at gennemse en lang række film igen og igen. Den indgangsvinkel, de havde til film og filmkritik, var derfor af en meget anden art, end det tidligere havde været normen. Ifølge folkene på Cahiers havde filmkritikere alt for ofte koncentreret sig hundrede procent om handlingen i film, og meget sjældent eller aldrig om formen. Kritikerne på Cahiers mente, at film i langt højere grad skulle vurderes ud fra deres filmiske værdier end på handlingen og den umiddelbare historie. Specielt Truffaut langede hårdt ud efter den franske filmtradition la tradition de la qualité, og gik endog så vidt som til at opfordre til boykot af flere af de kendte instruktører indenfor denne genre af film. Den kritik som folkene på Cahiers lagde for dagen kan i stor grad ses som en direkte forlængelse af Alexandre Astrucs artikel om kameraet som pen - La Caméra Stylo. Som Astruc anså Cahiers-folkene film som en kunstart, hvor det personlige og kunstneriske udtryk måtte være første prioritet, før man overhovedet diskuterede handlingen. Det punkt hvor Cahiers specielt adskiller sig fra samtidens filmtidsskrifter er, at de også anså amerikanske film for kunst. Hidtil var kun europæiske film, og her endog meget få, blevet betragtet som kunst. Ligeledes var kun meget få instruktører blevet betragtet som andet en dygtige håndværkere, hvis fornemmeste opgave var at formidle handlingen i en roman eller et manuskript præcist og uden forvirring for tilskueren. 3

4 Cahiers havde altså en radikal anderledes måde at anskue film og i særdeleshed filmens instruktør på. Filmene, som Cahiers betragtede som de værste, var derfor film der hovedsageligt var baseret på det litterære modsat det filmiske. I 1953 skriver Truffaut artiklen En vis tendens i fransk film, som et meget skarpt angreb på den etablerede franske filmtradition. Truffauts artikel bliver efter mange betænkeligheder trykt i Cahiers, og bliver startskuddet til det, som senere skulle vise sig at blive en af de mest indflydelsesrige filmteorier. Men Truffaut selv eller andre på Cahiers betegner ikke selv deres overvejelser som en auteurteori, men derimod en auteurpolitik la politique des auteurs. Ifølge Trauffaut skulle filmens instruktør bringe noget ægte personligt ind i filmen, og ikke blot sketchere handlingen gennem billeder: a true auteur is someone who brings something genuinely personal to his subject instead of merely producing a tasteful, accurate but lifeless rendering of the original material..the auteur transforms the material into an expression of his own personality (Caughie, 23). Som hos Astruc er det her helt tydeligt, at det er det personlige udtryk fra en kunstner, der er det vigtige og eneste interessante ved en film. Hvor Astruc tilsyneladende hovedsageligt havde fremsat sine synspunkter med håb, om at det i fremtidens film skulle blive muligt for instruktøren at blive skaberen af filmen, og dermed blive kunstner på samme vilkår som forfattere og malere, så blev det i fortidens filmskat, at Cahiers-folkene fandt hvad de betragtede som den ægte filmkunstner. Så på trods af, at de sluttede op om Astrucs erklæring, var de altså ikke enige i, at der hidtil ikke var skabt film der kunne betragtes som kunst, film der var skabt ud fra præmissen om, at instruktøren skulle bruge kameraet, som forfatteren bruger pennen. Men det var som sagt ikke i den franske filmtradition, de fandt deres helte, men derimod i det kapitalstærke Hollywood. Dog anså de enkelte franske instruktører såsom Jean Renoirs og Robert Bresson som auteurs og personlige kunstnere. 4

5 Hovedargumentet i auteurpolitikken var som sagt, at instruktøren skulle stile imod at lave personlig kunst, og dette kunne ifølge Cahiers bedst opnås, hvis hovedvægten af en instruktørs kræfter blev lagt i arbejdet med mise-enscene. Begrebet mise-en-scene er fra Cahiers side relativt flydende beskrevet, men overordnet kan man sige, at mise-en-scene dækker over de faktorer, instruktøren direkte har indflydelse på. Hvis økonomien er urokkelig, og manuskriptet er ufravigeligt, er det altså op til instruktøren at sætte sit personlige præg ved ikke blot at adaptere, men transformere et givent grundmateriale. Lykkes det således at skabe et personligt værk under disse forhold er instruktøren lykkedes med sit projekt, og er således en auteur. Helt klare definitioner af, hvad Cahiers mener, det indebærer at være en auteur, er svære at finde, men i en anmeldelse af André Bazin skelner han mellem Hitchcock som auteur og Houston som metteur en scene, og beskriver forskellen på de to benævnelser såldes: Houston merely adapts, though often very skilfully, the material given him, instead of transforming it into something genuinely his own. (Caughie, 23). Det er igen det individuelle instruktøraspekt, der sættes i centrum for skabelsen af en film, altså en direkte parallel til Astrucs ide om, at filmen skal ses som et produkt af en individuel kunstner. Af en større samling af amerikanske instruktører som Cahiers kastede sin kærlighed på, heriblandt Howard Hawks og Orson Welles, var Hitchcock en af de amerikanske instruktører, som Cahiers brugte absolut mest spalteplads på. Den auteur-status, disse instruktører opnåede hos kritikerne på Cahiers du cinéma, betød også, at uanset kvaliteten af en film fra disse instruktørers hånd blev filmen rost. På den anden side var det stort set umuligt for en instruktør, der først var faldet i unåde hos tidsskriftet, at blive anerkendt og taget seriøst. Hitchcock blev nærmest symbolet på en auteur som Cahiers anskuede det, og en læsning af Cahiers og specielt Truffauts og Chabrols kritik af Hitchcocks film kan hjælpe med til at kaste lidt mere lys over auteurbegrebet. Sammen med Eric Rohmer, udgiver Chabrol i 1957 Hitchcock: The First Forty-Four Films, som det første store gennemgribende værk om Hitchcock. Efter at have identificeret den gennemgående form og de gentagne temaer i 5

6 Hitchcocks film, såsom katolicisme og skyld som de mest iøjnefaldende, konkluderer de to herrer, at formen i Hitchcocks film er, hvad der skaber dem. Rohmer og Chabrol siger om formen i Hitchcocks film: Hitchcock is one of the greatest inventors of form in the entire history of cinema. Perhaps only Marnau and Eisenstein can sustain comparison with him when it comes to form. Our effort will not have been in vain if we have been able to demonstrate how an entire moral universe has been elaborated on the basis of this form and by its very rigor. In Hitchcock s work, form does not embellish content, it creates it. (Buckland, 62) I en senere udgivelse om Hitchcock, også skrevet af en Cahiers-kritiker, Jean Douchet, lægges der igen stor vægt på formen af filmene. Douchet gør i sin bog opmærksom på den måde, Hitchcock trækker en parallel mellem hovedpersonen i filmen og tilskueren som sidder i mørket i biografen. I Rear Window ser Douchet således en parallel mellem Jeff der sidder med et brækket ben i en rullestol og observerer alle begivenhederne i baghaven gennem et vindue, og biografgængeren der på sin vis også er lænket til stolen i biografen og observerer filmen via et lærred. I 1967 udgiver Francois Truffaut den nok mest berømte bog om Hitchcock til dato med analyser af stort set alle Hitchcocks film. Hitchcock, som bogen ganske enkelt hedder, indeholder desuden også interviews med Hitchcock, hvor specielt tematikkerne i Rear Window perspektiveres yderligere. Udover at lægge vægt på formen, er temaerne i Hitchcocks film, ifølge både Truffaut, men også kritiker Robin Wood, også med til at gøre ham til en auteur. Wood argumenterer således, at Hitchcock skal tages seriøst på grund af hans forening af tema og form, og fordi hans film har tematisk dybde der kan sammenlignes med Shakespeares skuespil (Buckland, 62, egen oversættelse). Andrew Sarris anskuer Hitchcocks film som endnu mere personlige og som rene autuer-enmandsværk. Ifølge Sarris er det at sige Hitchcock det samme som at åbne for en hel anden verden med egne love og landskaber. Hitchcocks film er en self-contained world (Sarris, The American Cinema, 39) 6

7 Ifølge Trufffaut, Wood og Sarris er det en auteur kan altså at skabe sit eget univers gennem brugen at både temaer og form, således at man til enhver tid vil kunne genkende en given film som et produkt af en bestemt instruktør. Når kritikernes øjne har anskuet Hitchcocks film ud fra en stilistisk og formmæssig synsvinkel, er det specielt tre elementer, der har fanget deres opmærksomhed. For det første er det en udpræget fokus på klipning og montage. Et klassisk eksempel på dette er den berømte shower-scene i Psycho, hvor der ifølge Warren Buckland kan ses hele 34 indstillinger på 25 sekunder. Klipningen i badescenen er konstrueret således, at de i alt 50 indstillinger på 45 sekunder får scenen til at virke tidsmæssigt meget længere end den egentligt er, og på den måde forstærkes virkningen af de enkelte indstillinger. Hitchcock siger selv om dette arbejde: "The camera shares the physical limitations of its users, but once edited, the film is given the wild liberty of a `mental` process - of thought, imagination and dream". (Anas Ghaibeh) Der opnås altså ifølge Hitchcock en mer-effekt ved klipningen, som ikke umiddelbart opfanges af kameraet, men som skabes ved montagen. Udover montagen, fremhæver Truffaut og andre Hitchcocks store antal pointof-view-shots (POV). Ofte er mere end 20 procent af alle indstillinger i Hitchcocks film POV-indstillinger. Som eksempel på dette er i ekstrem grad Rear Window hvor POV-indstillingerne (Jeffs udsyn) gennem vinduet til baggården er altdominerende gennem filmen. Kritikere fortolker desuden dette store antal af POV s som et udtryk for Hitchcocks fascination for voyeurisme. Et andet eksempel kan ses i North by Northwest, hvor Cary Grants ufrivillige spritkørsel er filmet og klippet på en måde, så tilskueren nærmest fungerer som chauffør. Som et tredje form-element bemærkes Hitchcocks evne til at filme indenfor et begrænset område, hvor muligheder for variation indenfor selve rummet er vanskelige. Man kan således i flere af Hitchcocks film se langt det meste af handlingen udspille sig indenfor et enkelt rum. I Lifeboat fra 1944 udspilles handlingen således på en redningsbåd. I Rope fra 1948 kommer vi aldrig udenfor penthouselejligheden på Manhattan. 7

8 Netop det faktum, at Hitchcock var i stand til at skabe og variere sit udtryk og tema iført den spændetrøje et lille rum fungerer som, er endnu et træk der er med til at gøre ham til auteur. Men det var som nævnt ikke kun de stilistiske træk i Hitchcocks film, der fik de filmelskende kritikerne på Cahiers til at udpege ham til Auteur. Om end formen ansås som det vigtigste, er de gennemgående temaer og karakteristiske narrative strukturer også af stor vigtighed i opnåelsen af auteur-status. Hvis man overordnet skal opdele Hitchcocks film efter, hvilken type narrativ struktur de følger, er der ifølge Warren Buckland to typer der går igen i næsten alle hans film. I begge typer er opklaringsmysteriet det centrale omdrejningspunkt, og kun sjældent er det ikke et mord, der skal opklares. Forskellen på de to typer skal søges i, hvorvidt det er hovedpersonen, der udfører opklaringen, eller det er hovedpersonen, der undersøges og skal opklares. Oveni mordgåden er ofte lagt temaet den forkerte mand, og afsløringen af dennes egentlige identitet foregår langsomt side om side med at mordet opklares (Buckland, 65). Et helt gennemført eksempel på disse typer af narrativ struktur er North by Northwest fra 1959, hvor flere af elementerne formås blandet, så man ikke ved, hvem der jager eller er jaget. I starten af filmen ser vi således, hvordan Roger Thornhill forveksles med George Kaplan og den-forkerte-mand motivet er etableret. Derudover er filmen så snedigt bygget op, at opklaringen, et langt stykke af vejen, foretages af den samme som skal opklares. Hitchcock stiller således sin hovedperson opgaven, ikke kun af opklare et mord, men et mord som han i form af rollen som den-forkerte-mand selv har begået. De to typer narrative strukturer vikles på denne måde sammen og giver en helt tredje type struktur, som næsten har dannet skole for moderne suspense-film opklar mordet, og slip af med anklagen. Af moderne klassikere der bygger på samme princip, må The Fugitive fra 1993 med Harrison Ford som Dr. Richard Kimble (spillefilmudgaven af tv-serien der kørte i årene ) stå som en af de mest gennemførte, hvad forkert-mand plot angår. Dykker man lidt dybere ned i Hitchcocks stilistiske træk, finder man endnu tre gennemgående tendenser. Spørgsmålet om tilståelse og skyld, som det også 8

9 pointeres af Chabrol i Hitchcock: the First Forty-Four Films er således af finde i flere Hitchcock-film. Marion i Psycho plages af skyldfølelse efter at have stjålet en stor sum penge, og i Marnie fra 1964 har hovedpersonen problemer med skyld rodfæstet i hendes barndom. Mest omtalt af alle Hitchcocks stiltræk er vel hans formidable evne til at skabe en uudholdelig spænding. Ofte refereret til som master of suspense er Hitchcock i stand til, med ganske få virkemidler, at sætte sit publikum i den nervepirrende situation det ofte er at ligge inde med viden, som aktørerne på lærredet ikke har. Et par eksempler fra North by Northwest forklarer Hitchcocks metode: På Plaza Hotel signalerer Thornhill med sin hånd til en tjener i samme sekund, som tjeneren spørger efter en George Kaplan. Kameraet drejes nu væk fra Thornhill, og vi får et POV-skud fra kidnappernes synsvinkel. Publikum ved således, at Thornhill forveksles med Kaplan, mens Thornhill selv er uvidende om det. I en anden situation, hvor Thornhill har ført politiet til huset. hvor kidnapperne tog ham med hen, men som nu er uden spor af kidnappere, ser vi som publikum én af kidnapperne i haven, da bilen med Thornhill og politi kører væk fra huset. Endnu et undertema der ofte behandles i Hitchcocks film er det perfekte mord. I Rope er hele historien således bygget op omkring to studerende, der som eneste motiv til et mord har ønsket om at udføre det perfekte mord. I Shadow of a doubt fra 1943 diskuterer faderen og hans ven Herbie Hawkins, som en sidehistorie gennem hele filmen, hvorledes det perfekte mord skal udføres. Som man kan se af de forskellige temaer og stiltræk, er det Cahiers-kritikerne fremhæver med auteuren, her med Hitchcock som eksempel, et stort personligt islæt i filmen. Men samtidig med at instruktørens personlighed præger filmen, er det vigtigt at også publikum involveres. Det er altså ikke artfilm med et smalt publikum, der er målet, men derimod en kombination hvor filmen bliver et kunstværk, men også et salgbart produkt med et stort publikum. At en instruktør i et restriktivt filmmiljø som Hollywood, hvor det økonomiske aspekt altid kommer før det kunstneriske, formår at få sine personlige ambitioner og tematikker tydeligt igennem, er ifølge Cahiers og samtidige auteur-tilhængere hele essensen i begrebet. Som en 9

10 understregelse af, hvor vigtigt det personlige element var i Cahiers anskuelse af filmen som kunst, beskrev de ofte sig selv som Hitchcock-Hawksianere. I udtalelsen ligger både et ønske om, at film skal anskues som personlige kunstværker, men selvfølgelig også et opråb til den etablerede filmbranche, og specielt den traditionelle franske filmkritik og filmproduktion, hvor bedømmelsen af filmen, ifølge Truffaut, udelukkende var baseret på det litterære indhold, og altså ikke interesserede sig for instruktørens arbejde. Denne fokus på form overfor indhold går fint i tråd med udtalelserne fra Astruc i hans La Caméra Stylo, og senere Tuffauts i En vis tendens i fransk film. Men hvor Astruc savnede form, har Truffaut og andre kritikerne på Cahiers fundet det dog ikke i franske film, men i amerikanske og specielt i Hitchcocks. 3.0 Fra kritik og politik til film Det næste naturlige skridt for folkene på Cahiers var selvfølgelig filmproduktioner, de selv stod bag, og som skulle vise verden, at deres synspunkter med succes kunne omsættes til personlige kunstværker. En lang række film fra disse unge folk kom således til at danne grundpillen i den tendens i fransk film, der hurtigt fik tilnavnet la nouvelle vague eller den nye bølge. Filmene, der blandt andet kom fra Truffaut, Chabrol og ikke mindst Godard, havde alle det til fælles, at de fungerede som et oprør mod den etablerede franske film. Specielt var det den traditionsbundne genre la tradition de la qualité, disse unge filmskabere forsøgte at lave en kontrast til. Præcist som Astruc i 1948 havde ønsket og forudset, kom der nu en bølge af film, der ikke baserede sig på et fasttømret og ufleksibelt manuskript, men derimod løse historier, hvor iscenesættelsen, mise-en-scene og instruktørens hjerteblod havde den største betydning for filmen. I Hitchcock og andre Hollywood-instruktører havde folkene fundet deres forbilleder, men nu hvor de selv havde muligheden, nøjedes de ikke med blot at lave film, hvor instruktøren havde final say, men film hvor instruktørbestemte ingredienser var altafgørende og altoverskyggende. I den franske traditionsfilm var det en dyd, at klipning og rytme nærmest forløb ubemærket for publikum, men med La Caméra Stylo som forbillede, gik 10

11 specielt Jean-Luc Godard i den helt anden grøft. Godards gennembrudsfilm A Bout de Souffle introducerer således en helt ekstrem brug af jump-cuts, skæve vinkler og til tider umiddelbart usammenhængende billeder. Ifølge Astruc var massekulturens filmsprog for anonymt og standardiseret, og det nye filmsprog, som Godard og andre nu frembragte var et sprog, hvor den narrative logik havde smidt sine hæmninger og udfordrede sit publikum. Godard formulerede senere tanken om det udfordrende filmsprog således: Enhver kamerabevægelse er et spørgsmål om moral. (Jensen,14) I udtalelsen ligger ikke blot en tro på, at kameraet og dets bevægelser er med til at udfordre sit publikums dømmekraft overfor billedet, men i særdeleshed også en selvpåtvunget forpligtelse til at bruge kameraet med omtanke og med kunstnerisk skaberlyst for øje. Kameraet bruges som pen, og instruktøren, der udvælger hvert eneste af dets bevægelser, bliver i den forstand en kunstner på lige fod med forfatteren. Med sin ekstreme fokus på mise-en-scene, klipning, men måske i særdeleshed gruppens eget ønske om at blive set som modstykke til den etablerede filmtradition og i stedet sammenlignet med de amerikanske instruktører, som de selv betragtede som auteurs, kan man se nybølgen som en praktisk realiseret udgave af deres auteur-politik. De ingredienser, de i Hitchcocks film havde fundet unikke, blev således også de bærende elementer i deres egne film. Som nævnt fandt Cahiers-folkene at formen og stilen var de mest betydningsfulde og interessante træk i eksempelvis Hitchcocks film, og i deres egen produktioner ses derfor også denne ekstreme fokus på form. I Godards A Bout de Souffle kan man næsten sige, at stilen og formen er filmen, dersom det narrative forløb stort set udelukkende bæres af filmens klipperytme. En anden, men ligeså vigtig, og til dels korresponderende tendens i la nouvelle vague-filmene, er den helt bevidst undladte fokus på det narrativt logisk fremskridende plot. Hele ideen var netop at trække opmærksomheden væk fra den narrative handling og hen imod billedets egen kraft og symbolik. Francois Truffaut havde ikke skrevet En vis tendens i fransk film forgæves. Om end den traditionelle franske film stadig trak flest tilskuere og penge til sig, 11

12 havde et stort publikum, men også en lang række pengestærke folk, fået øjnene op for den nye bølges kvaliteter. 4.0 Politikken bliver en teori Hvordan Cahiers politique des auteurs pludselig blev omdøbt til en auteurteori er lidt svævende, men både Peter Wollen og David A. Cook mener, at Andrew Sarris er den ansvarlige. Én ting står rimelig fast, og det er, at både Astruc og folkene på Cahiers, som uden tvivl er de oprindelige idémagere til politikken, ikke selv har anskuet deres synsvinkel som en egentlig teori. Ikke på daværende tidspunkt i hvert fald. Truffaut siger således, at hans version af auteurpolitikken tilhørte en given tid på et bestemt sted (Braudy, 515). Med denne udtalelse placerer Truffaut altså politikken som en del af filmkritikken på Cahiers, en del af protesten imod den franske filmtradition, og måske en del af Cahiers-folkenes filmproduktion i slutningen af 50 erne og starten af 60 erne, men ikke som en selvstændig filmteori, der uden videre kan defineres, videreføres og anvendes på fremtidige film og instruktører. Ifølge Andrew Sarris findes der heller ikke nogen egentlig definition af begrebet, i hvert fald ikke på engelsk. Således ser det ud til, at Sarris i 1962 med sit essay Notes on the Auteur Theory in 1962 bestemmer sig for at prøve netop dette. Om end det udfra grundidéen aldrig har været tiltænkt, så gør Sarris på denne måde Cahiers politik til en teori. Sarris argument for at omdanne politikken til en teori er, at selvom Truffaut ikke mener det er en teori, så har hele Sarris syn på film ændret sig med auteur-politikken, og når dette er tilfældet mener han ikke, at man kan begrænse politikken til kun at omhandle en bestemt tid med en bestemt ånd. Sarris mener sågar, at Truffaut med sin politik var i færd med intet mindre end at ændre kursen i fransk film. (Grøngaard, 177) Så efter at have givet Cahiers den fulde kredit for idéen bag politikken, begynder Sarris gennem tre hovedpointer at give sin definition af auteurbegrebet som en teori og ikke en politik. 12

13 4.1 Sarris 3 præmisser Cahiers måde at tildele nærmest gudestatus til de instruktører, de selv fandt fantastiske, har ifølge Sarris medført forkerte tendenser i opfattelsen af auteur-begrebet. Sarris mener ikke, at en auteur, er en person, der trækker på en uopslidelig guddommelig kilde, a la opfattelsen af den romantiske kunstner, men derimod en person, som besidder nogle samlede kvaliteter, der gør ham i stand til at lave teknisk blændende film med stort personligt indhold. The auteur theory, at least as I understand it and now intend to express it, claims neither the gift of prophecy nor the option of extracinematic perception (Braudy, 515), som Sarris selv udtrykker denne misforståelse af auteurkunstneren. Sarris mener derfor også, at selv en auteur kan fejle og indimellem lave en film af mindre god kvalitet. Sarris fejer således Truffauts udtalelse Selv den bedste film af Delannoy er mindre interessant end den dårligste film af Renoir (Grøngaard, 175) af bordet, for som han siger What is a bad director, but a director who has made many bad films? What is the problem then? Simply this: The badness of a director is not necessarily the badness of the film. Sarris laver her en helt klar distinktion mellem filmen og dens instruktør, hvilket i Cahiers auteur-politik var utænkeligt. Sarris konkluderer således, at en auteur ikke er guddommelig og ufejlbarlig, men snarere besidder opøvede kvaliteter der sætter ham i stand til at lave gode film. En af disse kvaliteter er, ifølge Sarris, åbenlyst instruktørens tekniske kompetence. Om end Sarris mener, at også dårligt instruerede film kan indeholde spændende diskussionsemner, så kan sådanne film ikke leve op til kunstidealet. A great director has to be at least a good director, som Sarris udtrykker det. (Braudy, 516) Sarris anden præmis er, at instruktøren skal lade personlige, genkendelige karaktertræk skinne igennem i sine film. Instruktøren skal efterlade et fingeraftryk, som går igen fra film til film, så han efter en produktionsrække har en filmisk signatur, man ikke kan undgå at bemærke. Den sidste præmis, som også er den der har skabt mest kritik, både i Cahiers og Sarris udlægning, er at en film fra en auteurs hånd skal indeholde en indre mening, og som Sarris forsøger at modificere det, en élan of the soul. 13

14 Sarris mener, at der skal være en sammenhæng mellem den måde filmen fremstår på, og den måde hvorpå instruktøren tænker og føler. På denne måde kan en instruktør altså aflæses ved gennemsyn af dennes produktion. Selvom Sarris ofte er kritiseret for denne måde at anskue auteuren på, skal man dog bemærke, at teorien hovedsageligt er møntet på filmene som værker, og ikke direkte på instruktøren. Det er altså ikke med instruktøren som udgangspunkt, at Sarris opridser sin teori, men derimod er det filmene, der er centrum. Sarris har således også store problemer med de kritikere, der uden grundig analyse af en specifik film udråber den som et mesterværk, blot den er afstedkommet af en instruktør, der allerede har opnået auteur-status hos kritikeren. Sarris mener, at dogmer om at alt hvad en auteur rører ved er fuldendt kunst, og således kan komme til at ophøje det rene bras på bekostning af mere seriøs filmkunst. (Grøngaard, 179). Sarris har dog desværre en vis tendens til at modsige sig selv, og det kan derfor være svært at finde ud af præcist, hvor han står. Snart skriver han således i en artikel, at man, som tilhænger af auteurteorien, altid er bundet til bevisbyrden [filmen] (Grøngaard, 179), og altså således skal analysere filmen som værk inden man afsiger dommen. I en anden artikel kan man derimod læse, at Hvad man end mener om auteur-teorien, er John Fords enkelte film uløseligt sammenknyttet i et ærefrygtindgydende net, og at en-af-gangen-kritikkerens påstand om, at Wayne er en smule for gammel til en rolle i en spændingsfilm [er] meningsløst overfladisk. (Monty, 246) Drager man en parallel til den romantiske kunstner, som blev anset for geniet med en medfødt skabergave, der altid kunne skabe det næsten guddommelige, ligger Sarris altså et godt stykke fra denne opfattelse. At Sarris ikke lægger sig i forlængelse af en ren romantisk tradition, kan også ses ud fra hans måde at definere auteuren på ved en illustration af 3 cirkler, som auteuren bevæger sig i. Disse 3 cirkler korresponderer nogenlunde med Sarris 3 præmisser, og han giver dem mærkaterne technique, style og interior meaning. En instruktør behøver ikke nødvendigvis at starte i den yderste cirkel med at tillære sig den tekniske formåen. Det er ifølge Sarris muligt at besidde evnen til at skabe indre mening, inden man begår sig 14

15 teknisk, men alle 3 evner er naturligvis nødvendige for at kunne føre et givent stykke kunst ud i verden. Netop det, at en kommende auteur kan bevæge sig ind og ud af disse 3 cirkler, og lære og endda aflære de forskellige ingredienser, står i skarp kontrast til den romantiske opfattelse af kunstneren. Den romantiske kunstner var født fuldendt og skulle ikke arbejde med sit materiale for at skabe kunst. Materialet blev på guddommelig vis til kunst i hænderne på ham. En model som Goddard beskriver den, hvor en metteur en scene udvikler sig til en auteur, i Goddards eksempel Visconti, er således mulig efter Sarris auteurteori, men ikke i romantikken. Det argument, at auteuren besidder en tillært, trænet kunnen, kan være en del af årsagen til, at både Cahiers, men specielt Sarris først og fremmest skeler til amerikanske instruktører, når der skal findes en auteur. Ifølge Sarris er det amerikanske filmproduktionssystem nemlig så vanskeligt for en instruktør at komme til orde i, at en ekstrem indsats er nødvendig for at få sin personlige interior meaning frem. At de amerikanske instruktører, modsat flere europæiske, blandt andet Bergman, ikke selv havde indflydelse på manuskriptet, gjorde at de måtte arbejde specielt meget med de visuelle udtryk for at få deres fingeraftryk sat på filmen. Den største årsag til, at de amerikanske kritikere ikke selv havde fået øjnene op for de amerikanske auteurs, er ifølge Sarris netop, at kritikkerne var så manuskriptorienterede, da de alle enten tilhørte den litterære eller den journalistiske type, der hverken stræber efter eller endog drømmer om at blive filminstruktører [modsat Cahiers-kritikkerne], så har den såkaldte auteur-teori i sandhed haft dårlige betingelser. (Grøngaard, 176). Sarris tager endog sin amerikanisering af auteur-begrebet et meget langt skridt videre, end blot at konstatere de forhold der efter hans mening har avlet flere amerikanske auteurs end europæiske. Sarris går så langt som til at sige, at auteurteori hovedsageligt bør betragtes som et redskab til bedømmelse af amerikanske film:.alfred Hitchcock is artistically superior to Robert Bresson by every critirion of excellence, and further that, film for film, the American cinema has been constantly superior to that of the rest of the world from 1915 to

16 Consequently, I now regard the auteur theory primararily as a critical device for recording the history of the American cinema, the only cinema in the world worth exploring in depth beneath the frosting of a few great directors on top. (Caughie, 29) Man kan selvfølgelig sige, at Sarris kan være i sin gode ret til at bruge begrebet så håndfast eller løseligt, som det bekommer ham bedst, hvis man holder sig for øje, at han egenhændigt har skabt teorien fra noget, der fra Cahiers side kun var tænkt som en politik, hvor udefinerbart det udtryk end måtte være. 4.2 Sarris anvendelse af auteurteorien Hvor Cahiers-kritikerne som sagt hovedsageligt brugte deres politique des auteurs til at skamrose og forgude deres forbilleder, og dernæst som dogme for instruktionen af deres egne film, ser Sarris sin nybeskrevne teori som et hjælpemiddel til at systemsætte og kategorisere film, og først og fremmest amerikanske film. De to tidligere nævnte begreber metteur en scene og auteur er således produkter af Sarris analysearbejde af et stort antal film. Sarris idé om, at et vist mønster vil vise sig hos en instruktør over et større antal filmproduktioner, bruger han altså konkret til at opdele filmene efter denne kategoriseringsproces. Hvorvidt en instruktør så ender i den ene eller den anden kategori er altså i sidste ende et spørgsmål om, hvorvidt instruktøren formår at fremmane en film udfra et måske på forhånd givent manus, der indeholder de kunstneriske og personlige kvalitetstræk, der er essentielle for at høre til i den fornemme gruppe af auteurs. Formår instruktøren ikke dette, men blot omsætter det litterære manus til billeder, uden der tilføres personlige elementer, må han i Sarris terminologi forblive en metteur en scene, Sarris har altså på denne måde i hans The American Cinema analyseret og opdelt mere end tohundrede instruktører i de to kategorier. Problemet med Sarris kategorisering er, at en filmkritiker netop er nødsaget til at gennemgå et enormt antal film, inden man kan tilslutte sig Sarris teori, endsige selv benytte sig af den i sine egne analyser og filmkritik. Sarris selv erkender dette problem: I would hardly expect any other critic in the world fully to endorse this list, especially on faith. (Braudy, 517) Sarris erklærer 16

17 således ikke sin teori og sin kategorisering for endegyldig, men opfordrer andre kritikere til at følge trop, så de ved selvsyn kan se, at Only after thousands of films have been revalidated, will any personal pantheon have a reasonably objective validity. The task of validating the auteur theory is an enormous one, and the end will never be in sight. (Braudy, 517) Selvom Sarris teori tydeligvis er en videreførelse af ideerne fra Astruc og Cahiers, så er der dog også væsentlige forskelle. Den indgangsvinkel, kritikerne på Cahiers havde til deres filmanalysemetode, var således altid begrundet i en stor forkærlighed for de instruktører, de behandlede. Hos Cahiers ville det havde været anset som ren ligegyldig tidsspilde, at beskæftige sig med en instruktør de allerede havde fundet elendig. Sarris derimod mener, at man som filmkritiker bør skrive om alle slags film, også de film man ikke umiddelbart synes om. (Grøngaard, 181) Tendensen, at det altid var specialister i udvalgte instruktører, der anmeldte filmene i Cahiers du Cinéma, billiges altså ikke umiddelbart af Sarris og krediteres på ingen måde som værende den optimale fremgangsmåde. Sarris betegner snarere denne form for filmkritik som et udtryk for intellektuel arrogance. Igen er der dog modstridende tendenser i Sarris argumentation. På den ene side argumenterer han for, at intet bør gå kritikerens næse forbi, og at filmkritikeren bør stræbe efter totalitet i sit arbejde [og] gøre op med enteneller holdningen. (Grøngaard, 182) Dette argument skal altså vejes op imod Sarris egen tvedelte liste over auteurs og metteurs en scene, og må umiddelbart siges at være i modstrid med denne. Man kan dog også vælge en anden måde at anskue Sarris udtalelse om totalitet på. Sarris er nemlig også fortaler for, at filmkritikkens endelige mål, som erkendes måske ikke at kunne nås, er at lave en totalbeskrivelse af hele filmhistorien ved hjælp af auteurteorien, og ikke, som det kan opfattes, som en totalbeskrivelse af enkelte instruktører. I Sarris revision af tankerne og ideerne fra Astruc, Truffaut og Chabrol indgår også helt klart et nyt syn på form kontra indhold debatten startet primært af Truffaut i En tendens i fransk film. Sarris beskylder således Cahiers for en ensidig fokusering på formen. Sarris hævder, at Cahiers har lavet forkerte tilsidesættelser af filmens hvad for at kunne fremhæve dens hvordan. At 17

18 Cahiers-folkene koncentrerede sig om filmens hvordan ligger i klar forlængelse af Astrucs La Caméra Stylo, der netop fokuserer på, hvordan filmens virkemidler kan få deres eget liv, og dermed overtaget over indholdet som det væsentligste. For Sarris går form og indhold hånd i hånd, og det ene element kan ikke tillægges mere vægt end det andet. : Hele ideen med en meningsfuld stil er, at den forener form og indhold i en personlig stil (Grøngaard, 182) Sarris kritiserer desuden Cahiers-kritikerne for at mistolke de amerikanske forhold for instruktører, som slet ikke havde den slags frihed til at instruere, som Cahiers dogmer prædiker, og på sin vis kræver for at underbygge sine anskuelser. 5.0 Kritik af auteurbegrebet som en gyldig teori Som tidligere nævnt lagde Astruc i sin tidlige formulering af La Caméra Stylo frøet til den kritik, der senere er fulgt af auteurbegrebet. Astrucs egen parallelisering af sine filmsynspunkter til den litterære verden kan retfærdiggøre en parallelisering den modsatte vej. Således er det naturligt at man anskuer Asctrus Kameraet som pen i forhold til en senere litterær kritik af netop forfatter-begrebet. Roland Barthes skriver i 1968 sit berømte essay The Death of the Author, hvor han forsøger at aflive den gængse opfattelse af forfatteren. Ifølge Barthes er opfattelsen af forfatter overfor tekst indtil nu blevet set som et far-søn forhold, hvor teksten er et direkte produkt af forfatteren. Forfatteren er blevet set som besiddende bestandige evner, inden han har forfattet en given tekst, og det historiske indhold i forfatteren skulle på denne måde have forplantet sig i teksten. Barthes afviser denne måde at anskue tekst som produkt af en historisk forfatter på, men argumenterer i stedet for en skribent der fødes sammen med sin tekst. Tekst og forfatter bliver altså til og udvikles i processen: The Author is thought to nourish the book, which is to say that he exists before it, thinks, suffers, lives for it, in the same relation of antecedence to his work as a farther to his child. In complete contrast, the modern scriptor is born simultaneously with the text, is in no way equipped with a being preceding or exceeding the writing, is not the subject with the book as predicate. Roland Barthes: The Death of the Author (Selden, 319) 18

19 Kritikken fra Barthes kommer selvfølgelig en del år efter, at Astruc har draget sine paralleller til filmverdenen, og Astruc kan heller ikke helt siges at foreskrive en historisk forfatter til film. Astrucs ønske gik mere i retning af udvikling af et decideret filmsprog, end opdyrkelsen af en historisk placeret forfatter eller filmkunstner. Derimod kan man sige, at det netop var det kritikerne på Cahiers gjorde med deres politique des auteurs, og deres ekstreme personfokus er netop det element, der har givet den største kritik. Som tidligere nævnt har denne persondyrkelse, hvor forfatteren eller instruktøren fremhæves frem for produktet, rødder tilbage i romantikken, hvor kunstneren blev anset som geniet, der var i besiddelse af ekstraordinære talenter. Når man således ser udtalelser som Truffauts Selv den bedste film af Delannoy er mindre interessant end den dårligste film af Renoir (Grøngaard, 175), kan man gå knap 200 år tilbage i den litterære kritik og finde næsten eksakte replika af en sådan udtalelse. William Hazlitt skriver således i sin essay Table Talk, On Genius an Common Sense fra 1821, at A little originlity is more esteemed and sought for than the greatest acquired talent, because it throws new light upon things, and is peculiar to the individual. (Selden, 161) Både i Hazlitts romantiske udgave og i Truffauts udgave er fokus altså næsten udelukkende på forfatteren i stedet for på teksten - på instruktøren og ikke på filmen. Et andet stort kritikpunkt ved Cahiers auteur-politik var, at deres anmeldelser og efterfølgende udnævnelser af deres favoritinstruktører var så tydeligt præget af deres kærlighedsforhold til de film de analyserede. Deres kritik bar således mere præg af en forgudelse af dem de elskede, og en nedsabling af dem de ikke brød sig om, frem for en seriøs videnskabelig analyse og kritik af materialet. Truffaut erkender åbenbart kritikken af deres metoder, men forsvarer uimponeret sine metoder: Eftersom kunsten ikke er videnskabelig, hvorfor skulle kritikken da være det?, udtaler Truffaut. (Grøngaard, 147) Cahiers fremgangsmåde og metoder kan dog til dels forsvares, når man ser på, hvilket politisk ærinde de var ude i. De mente, at fransk film var i krise, og at den franske tradition de la qualité havde overlevet sig selv som filmens vigtigste formål. De ønskede, at filmen blev betragtet som kunst, og i Astrucs ånd, instruktøren som kunster, og deres filmkritik og anmeldelser på Cahiers 19

20 skal derfor ses som en blanding af reel filmkritik, men måske i endnu højere grad en protestorganisation med det formål at fremme filmkunst i ordets mest prætentiøse forstand. Cahiers mente altså ikke nødvendigvis, at deres politik om filmkunst skulle anses som en teori, og Andrew Sarris redefinition af politikken til en teori må derfor i høj grad tilskrives ham selv og ikke Cahiers-kritikerne, selvom Sarris giver Cahiers meget af fortjenesten. En anden kritiker, Edward Buscombe skriver således om Sarris indflydelse: The development of la politique des auteurs into a cult of personality gathers strength with the emergence of Andrew Sarris, for it is Sarris who pushes to extremes arguments which in Cahiers were often implicit. (Caughie, 26) Den uvidenskabelige og subjektive tendens i Cahiers politik ses også videreført i Sarris auteurteori. Selvom Sarris selv tager afstand fra auteurteorien, når den har det med at afsige enten stærkt positive eller stærkt negative domme over de film de foregiver at analysere (Grøngaard, 179), så må man konstatere, at der ikke er den helt store forskel på netop det punkt, når man sammenligner metoden med hans egen tve-deling af instruktører i auteurs og metteurs en scene. Både Cahiers politik og Sarris teori bliver således angrebet af andre for at være for fokuserede på instruktøren frem for på teksten. Edward Buscombe mener således at kunne tilbagevise nogle af de mest markante påstande i auteurteorien. Buscombe sætter spørgsmålstegn ved, om en præcis relation mellem instruktør og film overhovedet kan etableres gennem strukturelle analyser, og bruger som eksempel forholdet mellem strukturen Hitchcock og filminstruktøren Hitchcock. I stort set alle film af Hitchcock kan man finde mønstre, der peger i retning af, at der er en bevidst proces bag disse mønstre. Buscombe mener dog, at disse mønstre er rent subjektive observationer, der ikke bunder i faktiske strukturer, og Hitchcock selv giver ham medhold. The whole approach is subjective. (Caughie, 31), bemærker Hitchcock om det strukturelle element skyld og voyeurisme, der ifølge Cahiers skulle optræde i The wrong man. Hvis det er subjektivt, hvorvidt disse strukturer findes i eksempelvis Hitchcocks film, så kan man altså heller ikke sige, at de bevidst er placeret der. Modsat kan man sige, at der udmærket kan være mening og dybde i en 20

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Tina Vestergaard Nikolas Winding Refn En moderne dansk auteur? AAU 2013. Indledning 4. Teori 7. Cahiers du Cinéma og den franske filmtradition 7

Tina Vestergaard Nikolas Winding Refn En moderne dansk auteur? AAU 2013. Indledning 4. Teori 7. Cahiers du Cinéma og den franske filmtradition 7 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Teori 7 Cahiers du Cinéma og den franske filmtradition 7 François Truffaut 8 André Bazin 10 Ian Cameron 12 Andrew Sarris 13 Sammenfatning og udbygning 15 Instruktøren som

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

En lille bog om ENNEAGRAMMET

En lille bog om ENNEAGRAMMET En lille bog om ENNEAGRAMMET INDHOLD 3 HVAD ER ENNEAGRAMMET? 5 VINGER OG PILE 6 TYPE 1 2 7 TYPE 3 8 TYPE 4 5 9 TYPE 6 10 TYPE 7 8 11 TYPE 9 12 NLP HUSET HVAD ER ENNEAGRAMMET? Enneagrammet er en flere hundrede

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 4 Fokus på fokus GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fokus fordi det er skarpt... 4 Fokus, DOF og bokeh... 5 Auto fokus (AF)... 6 AF, bestem

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Little Red Riding Hood topic box

Little Red Riding Hood topic box Little Red Riding Hood topic box Ideer til aktiviteter i 3.-5. klasse Materialesættet består af fire forskelige bøger samt fingerdukker til Little Red Riding Hood. Det er primært ulven, der er fokus på

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR Refleksion En målrettet udviklingsmodel Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR INTORDUCTION Refleksion En Målrettet Udviklingsmodel er et værktøj, der skal hjælpe dig til at lave målrettede strukturerede

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

DARUMA management & consulting

DARUMA management & consulting DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet

Læs mere

La Nouvelle Vague. Historien og filmene

La Nouvelle Vague. Historien og filmene La Nouvelle Vague Historien og filmene Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2.0 Før Den Nye Bølge i fransk film 3.0 Det teoretiske grundlag for Den-Nye-Bølge 4.0 Cahiers du cinéma s synspunkter 5.0 Fra kritikere

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere