BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER"

Transkript

1 BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen, og man kan slet ikke leve uden blod.

2 Indhold Hvad bruger vi blodet til?... 3 Transport af ilt og næring, affald og CO Forsvar og regulering... 5 Hvor meget blod har jeg?... 6 Hvad består blodet af?... 7 De røde blodlegemer... 8 De hvide blodlegemer Blodpladerne Plasma Hvor kommer blodet fra? Hvorfor er blodet rødt? Hvordan kan blodet transportere ilt? Hvad skal jeg spise? Kredsløbet Hjertet Blodårerne Pulsen Udgiver: Bloddonorerne i Danmark, 2009 Blodtyper AB0- og Rhesus-systemet Hvordan arver jeg min blodtype? Blod kan redde liv Hvem har brug for blod? Materialet findes også på og kan frit anvendes mod kildeangivelse Lægefaglig konsulent: Overlæge Karin Magnussen llustrationer: Annette Carlsen Layout: Datagraf 2

3 Hvad bruger vi blodet til? Man kan ikke leve uden blod - det arbejder hele tiden og holder aldrig fri. Blodet er med til at sikre, at din krop fungerer. Blodet holder din krop i live bl.a. ved at bringe ilt rundt i kroppen. Du kan kun leve i få minutter uden ilt. Kroppen består af millioner af små celler med hver deres specielle opgaver. Cellerne arbejder sammen, så du kan bevæge dig, lære, spise, drikke, sove og vokse og alle de andre ting, du gør hver dag. Men for at cellerne kan gøre deres arbejde, skal de hele tiden bruge ilt og næring. Cellerne skal også kunne slippe af med CO 2 (kuldioxid) og andet affald. Tre af blodets vigtige funktioner: Transport, forsvar og regulering af temperaturen. 3

4 Transport af ilt og næring, affald og CO 2 Det er blodets opgave at hente ilt fra den luft, du trækker ind i lungerne, og at transportere ilten ud til alle kroppens celler. Cellerne bruger ilten til at forbrænde næringen (sukker og fedt fra maden) for at give dig energi. Når blodet afleverer ilten rundt omkring i kroppen, modtager det i stedet den luftart, der hedder CO 2 (kuldioxid), der er dannet under forbrændingen af sukker og fedt. CO 2 føres med blodet tilbage til lungerne, hvor du ånder den ud. Hvide blodlegemer (immunforsvaret) Lægemidler fra tarmen og ud i vævene Hormoner Når blodet skal rundt i din krop, flyder det i store blodårer, der forgrener sig og bliver flere og flere og tyndere og tyndere ligesom grenene på et træ. Blodet henter næring fra maden i tarmene og fører den til leveren. Leveren opbevarer noget af næringen og sender resten med blodet ud i alle cellerne i kroppen. Blodet løber også gennem nyrerne og udskiller de affaldsstoffer, som det har hentet rundt om i kroppen. Blodet er et transportsystem. Det transporterer f.eks.: Ilt fra lungerne og CO 2 til lungerne Næringsstoffer fra tarmen til leveren Næring til alle celler Vand mellem tarm, væv og nyrer (væskebalancen) Affaldsstoffer fra væv til lever og nyrer Varme (regulering af kroppens temperatur) SE/PRØV Hvor kan jeg se blodet? Prøv at presse hårdt med en finger mod blommen på din tommelfinger. Tag fingeren væk nu er huden blevet helt bleg. Det er, fordi du har presset blodet væk fra de små blodårer (hårkar). 1. Hvordan fungerer blodets transportsystem? A. Blodet transporterer blandt andet CO 2 ud til kroppens celler og ilt tilbage til lungerne, næring fra maden i tarmene til nyrerne og vand mellem tarm, lever og milt. B. Blodet transporterer blandt andet ilt ud til kroppens celler og CO 2 tilbage til lungerne, næring fra maden i tarmene til leveren og vand mellem tarm, væv og nyrer. 4

5 Forsvar og regulering Forsvar mod sygdomme Ud over at være dit interne transportsystem forsvarer blodet dig også imod sygdomme ved at bekæmpe bakterier og virus, som prøver at komme ind i kroppen og gøre dig syg. Og blodet hjælper også med at hele sårene, når du har slået dig. Regulering Blodet har endnu en opgave: At regulere temperaturen i din krop. Hvis du har det for varmt, kommer der mere blod ud til huden. Den bliver rød, og blodet bliver kølet af. På den måde sænker kroppen temperaturen. Samtidig afleverer blodet væske til svedkirtlerne når sveden fordamper fra huden, er det også med til at sænke temperaturen. Hvis du fryser, trækker hudens blodkar sig sammen. Så kan der ikke komme så meget blod ud til huden. Huden bliver bleg og kold og kroppen holder på varmen. SE/PRØV Når du har løbet, kan du blive rød i hovedet. Det er, fordi du har det meget varmt. Så udvider de små blodårer (hårkar) sig. På den måde kan der løbe mere blod ud til hudens overflade og blive kølet af. 2. Hvordan regulerer blodet vores kropstemperatur? A. Når man har det varmt, sender kroppen mere blod ud til huden, hvor det bliver kølet af. Hvis man fryser, trækker blodkarrene sig sammen, så der ikke kan komme så meget blod ud til huden. B. Når man har det varmt, trækker blodkarrene sig sammen, og dermed mindskes påvirkningen af det varme blod. Når man fryser, sender kroppen mere blod til huden, så man hurtigere får varmen. 5

6 Hvor meget blod har jeg? Da du var nyfødt baby, havde du kun en kopfuld blod i kroppen. Da du var omkring 1 år gammel, havde du over ½ liter blod i kroppen. Mængden af blod vokser, efterhånden som din krop vokser. I 10-års alderen har man omkring 2 liter blod. Som årig har man omtrent samme blodvolumen som voksne. I gennemsnit har en kvinde 4½ liter blod og en mand 6 liter blod i kroppen. Blodet udgør ca. 7% af et menneskes vægt. 3. Hvor meget blod har et barn på 10 år i kroppen? A. Cirka 2 liter B. Cirka 3 liter 6

7 Hvad består blodet af? Blodet består af blodceller, der flyder rundt i en væske, der kaldes plasma. Lidt under halvdelen af blodet er celler, og resten er plasma. Uden plasma ville blodet være en tyk grød, og så ville det ikke kunne komme rundt i kroppen og gøre gavn. Der findes tre forskellige slags blodceller: Røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. De er gode til hver deres specielle opgaver. Blodets celler består af ca milliarder røde blodlegemer, ca. 30 milliarder hvide blodlegemer og ca milliarder blodplader og fylder i alt godt 2 liter. Resten er plasma. Næsten halvdelen af kroppens celler er blodceller. Din krop danner hele tiden nye celler til at erstatte de gamle. Det sker faktisk omkring millioner gange i minuttet! Blodcellerne er så små, at du kun kan se dem i et mikroskop. 4. Hvad hedder de tre forskellige slags celler i blodet? A. Røde blodlegemer, hvide blodlegemer og plasma. B. Røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. 5. Hvor meget af blodet er celler, og hvor meget er plasma? A. Lidt over halvdelen af blodet er plasma (ca. 55 procent), resten er celler (ca. 45 procent). B. Lidt under halvdelen af blodet er plasma (ca. 45 procent), resten er celler (ca. 55 procent). 7

8 røde De røde blodlegemer er ligesom myrer de er flittige, og der er rigtig mange af dem. De henter ilt i lungerne og tager det med rundt til cellerne i hele kroppen. På vejen afgiver de ilten og optager i stedet affald i form af CO2. De røde blodlegemer tager CO2 med tilbage til lungerne, så det kan komme ud i forbindelse med din vejrtrækning. Et meget forstørret rødt blodlegeme. Hvordan ser de ud? De røde blodlegemer ser næsten ud som små tørrede abrikoser. De røde blodlegeme-abrikoser er så små, at man skal lægge millioner af dem oven på hinanden, for at de tilsammen er lige så høje som en rigtig abrikos! Røde blodlegemer er bløde og kan klemme sig igennem bittesmå åbninger. I de allermindste blodårer ligger de på række for at komme igennem. Du har utrolig mange røde blodlegemer det er de celler i blodet, der er flest af. Hvis alle dine røde blodlegemer blev lagt lige ved siden af hinanden, ville rækken blive ca km lang. Det svarer til 5 gange rundt om jorden (ved ækvator). De røde blodlegemer udskiftes hele tiden. Hvert sekund danner din krop ca. 2 millioner nye, og samtidig dør ligeså mange. De gamle, brugte røde blodlegemer bliver nedbrudt i milten. Et rødt blodlegeme lever i omkring fire måneder. Voksne har tykkere blod og dermed flere røde blodlegemer end børn. Mænds blod er tykkere end kvinders, fordi mændene har et større antal røde blodlegemer. Når du tager et foto med blitz, kan folk få røde øjne. Det er faktisk blodet, man kan se. Normalt er pupillerne mørke, men blitzens lys reflekteres af de røde blodlegemer bag i øjet. Det er derfor, pupillerne ser røde ud på billedet. Jo højere man kommer op i forhold til havets overflade, jo mindre ilt er der i luften. Det gælder f.eks., når man bestiger bjerge her vil det i begyndelsen føles vanskeligt at trække vejret. For at afhjælpe det, producerer kroppen flere røde blodlegemer, som den har brug for til at transportere ilten rundt i kroppen. De ekstra mange røde blodlegemer gør blodet tykkere. 8

9 6. Hvorfor er de røde blodlegemer så vigtige? A. Fordi de røde blodlegemer påvirker hjertet, så det trækker sig sammen og sender blodet ud i kroppen. B. Fordi de røde blodlegemer transporterer livsvigtig ilt ud til kroppens celler. 7. Hvor lang tid lever et rødt blodlegeme? A. Ca. 4 måneder. B. Ca. 6 måneder. 8. Hvordan ser et rødt blodlegeme ud? A. De er kugleformede celler med udposninger, der ligner og fungerer som fangarme. B. De er bløde, gummiagtige og ligner tørrede abrikoser. 9. Hvad sker der med de gamle, brugte røde blodlegemer? A. De nedbrydes i leveren. B. De nedbrydes i milten. 9

10 De blodlegemer De hvide blodlegemer beskytter din krop de er en vigtig del af dit immunforsvar. Hvis du bliver forkølet, kommer de hvide blodlegemer og smider forkølelsesvirussen væk, så du kan blive rask igen. Det samme sker, når du har et sår. Her vil bakterier prøve at slippe ind igennem såret, men de bliver standset af de hvide blodlegemer, der går til angreb med det samme. Nogle af dem spiser bakterierne. Andre kan lave stoffer, som slår bakterierne ihjel. De hvide blodlegemer er kroppens vagthunde. Kroppens immunforsvar består af millioner af forskellige hvide blodlegemer. Når virus eller bakterier kommer ind i kroppen, går de hvide blodlegemer til angreb og prøver at dræbe dem. Efter en infektion, f.eks. en halsbetændelse, danner din krop huskeceller. Næste gang du udsættes for den samme bakterie eller virus, kan kroppen derfor reagere hurtigt og slå angrebet ned, før du bliver syg. Har du først én gang haft en bestemt infektion, vil du sjældent få den igen. Man siger, at man er blevet immun. Immunitet betyder uimodtagelig. Du kan få influenza flere gange, fordi influenzavirus snyder dit immunforsvar ved at ændre sig (mutere), så de ikke kan genkendes. De hvide blodlegemer har flere funktioner. Ud over at forsvare kroppen mod virus og bakterier er de hvide blodlegemer også skraldemænd. De optager og fjerner døde celler. De hvide blodlegemer opholder sig mest uden for blodårerne i kroppens væv, hud og organer. Når de er i blodet, er det for at blive transporteret rundt i kroppen. De angriber og ødelægger de skadelige ting, som du kan få ind i kroppen gennem huden eller via det, du indånder og spiser. Hvis din krop bliver angrebet af bakterier, bliver der straks lavet flere hvide blodlegemer. Når et hvidt blodlegeme støder på bakterier og virus, snor det sig rundt om den og trækker den ind i sig man kan sige, at bakterien eller virussen bliver ædt af det hvide blodlegeme. 10

11 Hvordan ser de ud? Der er forskellige typer hvide blodlegemer, men de er alle større end de røde blodlegemer, og de ser helt anderledes ud. De er kugleformede celler og nogle af dem har udposninger, der ligner og fungerer som fangarme. Du har ikke nær så mange hvide blodlegemer som røde. Som regel er der mindst 500 gange flere røde end hvide blodlegemer. De fleste hvide blodlegemers levetid er kort fra få timer til en uge. Derfor skal der hele tiden laves mange nye 100 billioner nye hvide blodlegemer hver dag! Og hvis det er nødvendigt, kan der laves endnu flere. Den type hvide blodlegemer, der fungerer som huskeceller, lever dog i mange år. Et meget forstørret hvidt blodlegeme 10. Hvordan ser de hvide blodlegemer ud? A. De er kugleformede celler, nogle med udposninger, der ligner og fungerer som fangearme. B. De har form som små runde skiver, men kan omdannes tilkugler, der ligner små søpindsvin. 11. Hvilken funktion har de hvide blodlegemer? A. De indgår i immunforsvaret og er med til at forsvare kroppen mod virus og bakterier. B. De hjælper med til at lukke et sår, når du har slået hul på huden. 12. Hvilken funktion har kroppens skraldemænd? A. De optager og fjerner ilten i blodet. B. De optager og fjerner døde celler. 13. Hvor opholder de hvide blodlegemer sig det meste af tiden? A. De hvide blodlegemer opholder sig mest i blodårerne. B. De hvide blodlegemer opholder sig mest uden for blodårerne i kroppens væv, hud og organer. 11

12 Blodpladerne Blod kan ændre sig fra at være flydende til at være fast på kun et par minutter. Hvis der går hul et sted på din krop, går dine blodplader straks i gang med at reparere det. Blodet danner en slags plaster på såret. Denne skorpe standser blodet og sørger også for, at der ikke kan komme bakterier ind. Blodpladerne bliver tilkaldt af nogle stoffer i det ødelagte væv. Stofferne får blodpladerne til at svulme op, klistre sammen og sætte sig fast, så der hurtigt dannes en prop i hullet. Herefter sætter blodpladerne gang i nogle andre stoffer (koagulationsfaktorer), som får blodet til at størkne. Sårskorpen dannes af en blanding af de røde blodlegemer, blodplader og et protein i plasmaen. Når skorpen falder af såret, er der dannet ny hud nedenunder. Blodpladerne er din krops eget plaster. Hvordan ser de ud? Blodpladerne er de mindste celler i blodet. Til gengæld er der mange af dem. På tegningen er blodpladen forstørret mange, mange gange. Blodpladerne har form som små runde skiver. Men de omdannes til kugler, der ligner små søpindsvin, når de skal hjælpe med at lukke et sår. Blodpladerne er uden farve og har en diameter på ca. 0,003 millimeter. De lever ca. 9 dage. Blodpladerne nedbrydes ligesom de røde blodlegemer i milten, når de ikke længere fungerer. En meget forstørret blodplade. Når der går hul på huden, går blodpladerne straks i gang med at lukke såret. Blodpladerne bliver klæbrige og klistrer til hinanden ved hjælp af nogle tråde, de danner. Trådene fungerer som et net, der fanger blodcellerne. Sammen danner de en prop i såret. Proppen er hurtigt tyk nok til, at blodet ikke kan løbe ud af såret. Under sårskorpen dannes der langsomt ny hud, og til sidst falder skorpen af. 12

13 Normalt flyder blodpladerne bare rundt i blodet, men de er parate til at træde til, hvis der går hul på huden. Kroppen laver på kort tid mange flere blodplader, hvis der er brug for dem. Du kan miste helt op til en tredjedel af dit blod og alligevel overleve. Hvis du har mistet meget blod, vil lægerne på sygehuset sørge for, at du får en blodtransfusion for at erstatte det blod, du har mistet. Blå mærker Det blå mærke kommer, fordi der er gået hul på nogle af de bittesmå blodkar under huden. Fordi der ikke er gået hul på selve huden, løber blodet i stedet ud i vævet omkring det sted, hvor du slog dig. Mærket ser blåt ud, fordi gammelt, iltfattigt blod ser blåt ud. Efterhånden som blodet bliver nedbrudt, ser det både grønt og gult ud. Til sidst forsvinder det helt. 14. Hvor hjælper blodpladerne? A. Hvis du får et sår, kommer blodpladerne straks og er med til at stoppe blødningen. B. Hvis du bliver syg, kommer blodpladerne straks og hjælper med forsvare kroppen mod virus og bakterier. 15. Hvordan ser blodpladerne ud? A. De er små, firkantede plader, der lægger sig i lag, når de skal hjælpe med at lukke et sår. B. De har form som små runde skiver, men de omdannes til kugler, der ligner små søpindsvin, når de skal hjælpe med at lukke et sår. 16. Hvorfor kan du få et blåt mærke, når du slår dig? A. Fordi der går hul på nogle af de små blodkar under huden. Da der ikke er hul på selve huden, løber blodet i stedet ud i vævet. Mærket ser blåt ud, fordi gammelt, iltfattigt blod ser blåt ud. B. Fordi der frigøres en mørk væske fra lymfekirtlerne, når vævet beskadiges. 13

14 Plasma Plasma er en gullig væske, som blodcellerne befinder sig i. Plasmaet består af 90% saltvand med et saltindhold, der ligner havvands. Plasma indeholder bl.a. også næring, fedtstoffer, vitaminer, hormoner, affaldsog sukkerstoffer og mange forskellige proteiner. Disse stoffer bliver også transporteret rundt med blodet sammen med blodcellerne. Plasma er gult og ser næsten ud som tis. Proteinerne (æggehvidestoffer) i plasmaet sørger blandt andet for byggematerialer til din krop, så du kan vokse og udskifte kroppens celler. Et af proteinerne hedder albumin. Albumin er med til at regulere mængden af vand i blodårerne. Trykket inde i blodbanen er højere end i vævet rundt om, og uden albumin ville vandet sive fra blodet ud gennem karvæggen. På denne måde reguleres blodets tykkelse, så hjertet uden besvær kan pumpe blodet rundt. 17. Hvad er plasma? A. Plasma er en gullig væske, der består af 90% saltvand. Plasmaen transporterer de forskellige blodlegemer rundt i kroppen. B. Plasma er en rødlig væske, der giver blodet den røde farve. Plasmaen transporterer ilten rundt i kroppen. 18. Hvad hjælper proteiner med til i kroppen? A. Proteiner sørger bl.a. for byggematerialer til kroppen, så man kan vokse og forny cellerne. B. Proteiner har en vigtig rolle i temperaturreguleringen. 14

15 Hvor kommer blodet fra? Blodcellerne dannes af stamceller, der er i knoglemarven. Knoglemarven er en blød masse inde i hulrummene i de store knogler (bækkenet, ribbenene, rygmarven og øverst i lårbenet og overarmen). Der findes to slags knoglemarv, den røde og den gule. De nye blodceller dannes i den røde knoglemarv. Den gule består mest af fedt. Hos spædbørn og små børn er al knoglemarven rød. Vi skal hele tiden bruge nye blodceller til at erstatte de gamle. Derfor arbejder knoglemarven nat og dag og sørger for, at der hele tiden er det rigtige antal af de tre typer blodceller, og at deres indbyrdes forhold mængdemæssigt er korrekt. SE/PRØV Prøv at se dig selv i korte shorts og T-shirt det område, som tøjet dækker, svarer til den del af kroppen, hvor knoglerne danner stamceller i knoglemarven. 19. Hvor dannes blodcellerne? A. I hjertet. B. I knoglemarven. 20. Hvad hedder de to slags knoglemarv? A. Den aktive og den fede. B. Den gule og den røde. 15

16 Hvorfor er blodet rødt? Næsten halvdelen af blodet består af røde blodlegemer. De er røde, fordi de indeholder et protein, som kaldes hæmoglobin og hæmoglobin er rødt. I hæmoglobin er der blandt andet jern. Jern er meget vigtigt for mange funktioner i kroppen, men det meste anvendes til at danne hæmoglobin og røde blodlegemer. Kroppen har nok jern til at lave et lille søm. Er blod altid rødt? Nej! Nogle dyr har en slags blodvæske, som har en anden farve, f.eks. gennemsigtig eller gul. Hos nogle insekter er den grøn, og hos visse skaldyr er den blå. Et meget forstørret rødt blodlegeme. 21. Hvad giver blodet den røde farve? A. De røde blodlegemer indeholder proteinet hæmoglobin, der er rødt. B. De røde blodlegemer indeholder en rød kerne, der giver blodet den røde farve. 16

17 Hvordan kan blodet transportere ilt? Når blodet henter ilt i lungerne, er det hæmoglobinet, der binder ilten til sig og på den måde transporterer det rundt i kroppen. Det er også hæmoglobinet, der transporterer CO 2 tilbage til lungerne. Lungerne er fulde af små tunneller, der ender i bittesmå luftsække. Luftsækkene er omgivet af små blodkar (hårkar). Det er her, ilten overføres til blodet. Blodet fører så ilten rundt i alle dele af kroppen. 22. Hvordan kommer ilten med blodet ud til kroppens celler? A. Ilten binder sig til hæmoglobinet i blodet, og på den måde transporteres det ud i kroppen. B. Ilten lægger sig som små luftbobler i blodbanen og transporteres på den måde rundt i kroppen. 17

18 Hvad skal jeg spise for at få jern? Du kan ikke selv danne jern, så du skal have det fra maden. Det er vigtigt at få jern ellers kan kroppen ikke lave nok røde blodlegemer. Så for at kunne danne nye blodlegemer er det en god idé at spise sundt. Nogle madvarer, f.eks. dem med mange C-vitaminer, styrker kroppens optagelse af jernet. C-vitamin findes i grøntsager, frugt og juice. Til gengæld hæmmer kaffe, te og kakao optagelsen af jern. Her er noget af det, der er godt at spise og drikke! Kød Der er meget jern i kød og mest i rødt kød som okse, kalv, and, struds og vildt. Sundt slik Rosiner, svesker, dadler, figner, abrikos, mandler og nødder er jernholdige. En nem måde at få lidt mere jern på er at blande f.eks. mandler og rosiner som en lille snack. Indmad Hjerter og lever (f.eks. leverpostej). Skaldyr og fisk Brød og andre kornprodukter Brød, der er groft og langtidshævet eller lavet på surdej (f.eks. rugbrød), er allerbedst. Hvis man selv bager, kan man tilsætte f.eks. sesamfrø eller hvedeklid, der indeholder meget jern. Det gør kanel i øvrigt også! Grønne grøntsager f.eks. broccoli, rosenkål, grønkål, grønt drys (dild, persille osv.). Bønner, ærter og linser De er gode at blande i salat. De er både meget jernholdige og indeholder meget protein. 23. Kan du selv danne jern? A. Ja, kroppen danner hele tiden jern, men det er alligevel godt at supplere med jernholdig kost. B. Nej, kroppen kan ikke selv danne jern, så du er nødt til at få det fra maden. 24. Hvad kan hæmme optagelsen af jern? A. Kaffe, te og kakao hæmmer optagelsen af jern. B. C-vitamin hæmmer optagelsen af jern. 18

19 Kredsløbet Kroppens kredsløb består af hjertet, blodet og blodårerne. Det fungerer som et transportsystem og er livsvigtigt for kroppen. Lungerne Din vejrtrækning foregår i de to lunger. Når du trækker vejret, bevæger luften sig ned gennem luftrøret, der deler sig i to rør bronkier. Bronkierne fører mod hver sin lunge, hvor de forgrener sig i mindre bronkier og bronkioler. Disse bronkioler munder ud i nogle små luftsække, hvor der henover ligger et net af små tynde blodkar. Det er her, ilten overføres til blodet, og CO 2 fra blodet føres tilbage til lungerne og åndes ud. Det kan lade sig gøre, fordi væggene i luftsækkene er så tynde, at ilt og CO 2 nemt kan komme igennem. eller som er skadelige. Affaldsstofferne bliver samlet i urinblæren og forsvinder, når du tisser. Det rensede blod fortsætter rundt i kroppen. Alt kroppens blod løber igennem nyrerne hvert 10. minut, så blodet filtreres omkring 150 gange i døgnet. Leveren Blodet henter næring fra maden i tarmene og fører den til leveren. Leveren opbevarer noget af næringen og sender resten med blodet ud i alle cellerne i kroppen. Ud over at være depot for næringen har leveren mange andre funktioner, bl.a. sorterer den giftige og skadelige stoffer fra og sørger for, at de kommer ud af kroppen igen via tarmene eller nyrerne. Milten Hvert minut skyller kroppen en liter blod gennem milten for at fjerne blodceller, der er for gamle eller ødelagte. Milten er en del af vores immunforsvar og virker bl.a. som en slags rensningsanlæg. Maven Når maden kommer ned i maven, blandes den med mavesaft og bliver mere flydende, så tarmene kan optage næring fra maden. Når maveindholdet har en grødet konsistens, kommer det videre til tolvfingertarmen, som er første del af den 5-6 meter lange tyndtarm. For at tyndtarmen kan optage næringsstofferne, tilsættes bugspyt og galde. Begge dele er vigtige, for at maden kan optages af blodet gennem tarmvæggen. Nyrerne Blodet løber gennem nyrerne, der fungerer som en si og udskiller affaldet, som det har hentet rundt om i kroppen. På den måde fjernes de stoffer, som vi ikke har brug for, 19

20 Hjertet Dit hjerte begyndte at slå, længe før du blev født. Og det bliver ved med at slå dag og nat uden en eneste pause, så længe du lever. Hjertet er en muskel og er utrolig stærkt. Det er på størrelse med din knytnæve og sidder midt i brystet mellem lungerne. Hjertet er to pumper, der arbejder sammen. Den ene side (højre) pumper blod fra kroppen til lungerne for at hente ilt (kaldes det lille kredsløb). Den anden side (venstre) pumper det iltede blod fra lungerne og ud i resten af kroppen (kaldes det store kredsløb). Hjertet er delt i to dele. Hver del har et forkammer og et hjertekammer. 20

21 Hver gang hjertet trækker sig sammen, slår det og pumper en portion blod ud i kroppen. Herefter slapper hjertemusklerne af og fyldes med blod, inden det igen trækker sig sammen og slår det næste slag. Blodet kommer ind i forkamrene og bliver pumpet ind i hjertekamrene. Højre side af hjertet sender blodet til lungerne efter ny ilt. Så kommer det tilbage til venstre side, der sender det ud i kroppen for at aflevere ilten. Blodet vender tilbage til højre side af hjertet, og turen kan begynde forfra. Hjertet pumper omkring 70 ml blod ud pr. slag. På den måde bliver hele kroppens beholdning af blod pumpet rundt på et minut. Eller sagt på en anden måde: Hjertet pumper ca. fem liter blod ud i kroppen hvert minut. Det svarer til en ½ spandfuld. Hjertet slår ca. 37 millioner slag om året. Hjertet pumper så hårdt, at det kan sende en blodstråle 15 meter op. Mellem forkamrene og hjertekamrene er der en slags ventiler, der kaldes hjerteklapper. De forhindrer blodet i at løbe baglæns. 25. Hvor sidder hjertet, og hvor stort er det? A. Hjertet sidder lige over nyrerne. Det er på størrelse med en bordtennisbold. B. Hjertet sidder midt i brystet mellem lungerne. Det er på størrelse med en knytnæve. 26. Hvor mange kamre har hjertet? A. Hjertet har to kamre, et forkammer og et hjertekammer. B. Hjertet har fire kamre, et forkammer og et hjertekammer i både højre og venstre hjertehalvdel. 21

22 Blodårerne Når blodet ved hvert hjerteslag pumpes fra hjertet, kommer det ud i den store hovedpulsåre (aorta). Den deler sig i to pulsårer (arterier). Den ene fører blod til dit hoved, hals og arme, og den anden sørger for blod til maven og benene. Pulsårerne forgrener sig og sørger på den måde for, at der kommer iltet blod ud til hver enkelt celle i kroppen. Når blodet har afleveret ilten rundt om i din krop, løber det tilbage til hjertet i venerne (returårer). Der fi ndes tre forskellige slags blodårer: Pulsårer (arterier), der fører blodet fra hjertet ud til kroppen Hårkar (kapillærer), der er tynde net af blodårer overalt i kroppen Vener (returårer), der fører blodet fra hårkarrene tilbage til hjertet En blodåre kan være tyndere end et hår! Imellem pulsårerne og venerne findes bittesmå blodårer, der kaldes hårkar (kapillærer). De er så små, at der kun kan komme ét rødt blodlegeme igennem ad gangen. Det er i disse små hårkar, at blodet afleverer næring og ilt til cellerne og fjerner affaldsstofferne som f.eks. CO 2. Hårkarrenes vægge er så tynde, at ilt og næring nemt kan passere igennem dem. Langt de fleste celler ligger mindre end 1/5 mm fra et hårkar. Fra hårkarrene begynder blodårerne igen at samle sig i større og større blodårer (vener), der fører blodet tilbage til hjertet. SE/PRØV På undersiden af dit håndled kan du se venerne. Her er blodet iltfattigt og derfor er de helt blå. 22

23 Dine pulsårer ligger godt beskyttet inde i kroppen. I pulsårerne er blodet lige blevet sendt af sted af hjertet, og der er tryk på blodet. Derfor har pulsårerne tykke elastiske vægge, så blodet lettere kan presses igennem. Hos en voksen er hovedpulsåren lige så tyk som en finger. Jo længere blodet kommer væk fra hjertet, jo mindre bliver trykket på blodet. Hovedpulsåren hos en blåhval er så stor, at et menneske kan svømme igennem den. Venerne ligger tættere på hudens overflade. Blodet i venerne indeholder mindre ilt end blodet i pulsårerne, fordi det har afgivet det meste af ilten til cellerne. Det lavere iltindhold i blodet betyder, at blodets farve skifter fra klart rødt (iltrigt) til mørkt rødt, nærmest blåligt (iltfattigt). I venerne er der mindre tryk på blodet, fordi det er på vej tilbage til hjertet. For at undgå at blodet løber baglæns, har venerne nogle klapper, der virker lidt som ventiler og samarbejder med kroppens muskler, når du bevæger dig. Under normale omstændigheder befinder ca. 2/3 af blodet sig i venerne. I de fleste sår stammer blodet fra små vener nær huden. Hvis man satte alle blodårerne i din krop fra de største til de allermindste i forlængelse af hinanden, ville det give omkring km. Det svarer til mere end en gang rundt om jorden ved ækvator. 27. Hvad kaldes pulsårer og returårer også? A. Kapillærer og hårkar. B. Arterier og vener. 28. Hvor tykke er hårkarrene? A. De er tyndere end et hår, og der kan kun komme ét rødt blodlegeme igennem ad gangen. B. De er på størrelse med en finger, og der kan komme mange milliarder røde blodlegemer igennem ad gangen. 23

24 Pulsen Hver gang dit hjerte slår, udvides pulsåren en smule og giver en lille bølge af blod. Antallet af bølger (pulsslag) fortæller dig, hvor hurtigt hjertet slår. Hos voksne slår hjertet omkring 60 gange i minuttet i hvile, men det slår hurtigere hos børn. Og når du løber eller anstrenger dig, skal hjertet arbejde hårdere. Så slår det endnu hurtigere. Når du sover eller hviler dig, slår hjertet langsommere. Så falder pulsen. Jo større et dyr er, jo langsommere slår dets hjerte. Elefantens hjerte slår kun 25 gange i minuttet. Musens hjerte slår meget hurtigere gange i minuttet! En lille hunds hjerte slår 120 gange i minuttet, og kanariefuglens slår 1000 gange i minuttet. SE/PRØV Hvis du holder en finger let på indersiden af håndleddet, kan du tælle dine pulsslag. Når du har løbet hurtigt, kan hjertet godt slå omkring 160 slag i minuttet. Normalt kan et ungt hjerte yde helt op til 220 slag i minuttet. 29. Hvor mange gange i minuttet slår hjertet hos et voksent menneske, der ikke anstrenger sig? A. Cirka 120 gange. B. Cirka 60 gange. 30. Slår hjertet hurtigere eller langsommere, jo mindre et dyr er? A. Hurtigere. B. Langsommere. 24

25 Blodtyper Selv om blodet ser ens ud, har mennesker forskellige typer blod, præcis på samme måde som vi har forskellig øjenfarve og hårfarve. Lige som din øjenfarve og din hårfarve har du arvet din blodtype fra din mor og far. Så længe du er sund og rask, behøver du ikke kende din blodtype. Men hvis du bliver meget syg, kan du få brug for at modtage blod fra et andet menneske (en bloddonor). Så undersøger lægerne, hvilken blodtype du har. Det er nemlig vigtigt, at du får blod af samme type som din egen (at blodet er forligeligt). Det er forskellige typer sukre på overfladen af de røde blodlegemer, der afgør, hvilken blodtype du har. 25

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum

fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum 7 fokus Alinea ELEVBOG særtryk Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum INDHOLD FOKUS INTRO 3 KREDSLØB OG ÅNDEDRÆT, ET KAPITEL FRA ELEVBOGEN 4 FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER 18 FYSIK-KEMIFOKUS 20 GEOGRAFIFOKUS

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport Generelle kstråd til svømmerne i Hlstebr Elitesprt Det kræver meget energi at være så aktiv, sm I er. Selv de slankeste piger i 7. klasse skal spise den samme mængde mad sm en gennemsnitlig vksen mand.

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Hvis du er gravid eller ammer

Hvis du er gravid eller ammer Hvis du er gravid eller ammer Der er ikke tvivl om at en vegansk ernæring fuldt ud kan dække dine behov, også selv om du er gravid eller ammer. Der er dog visse vitaminer og mineraler man skal være ekstra

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Energi-vendepunkt I 8 år var min energi i bund, og lamperne lyste rødt. Det var ikke sjovt, at jeg udadtil skulle virke som et energi-bundt, imens jeg

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere