GEOS GRUNDBOG C NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

Transkript

1 GEOS GRUNDBOG C NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

2 Indhold KAPITEL 1 Den blå planet 6 Vand betingelsen for liv 8 Vand på Jorden 14 Vand som landskabsformer 20 Vand og levevilkår 27 Cafe Geos: Salt i grundvandet 30 KAPITEL 2 Klima under forandring 34 Jordens klima 36 Naturlige klimaforandringer 42 Menneskeskabte klimaforandringer 47 Klimaforandringer og levevilkår 53 Cafe Geos: Lagring af CO 2 58 KAPITEL 3 Naturkatastrofer 62 Ild og vand i Australien 64 Når vinden går amok i USA 68 Ørkenen breder sig i Afrika 78 Vandmangel i Asien 85 Cafe Geos: Hvem har ret? 92

3 KAPITEL 4 Mennesker og byer 96 New York byen der aldrig sover 98 Hvor kommer byen fra? 104 Den moderne by 110 Byen i fremtiden 116 Cafe Geos: Istanbul en by på kanten 122 KAPITEL 5 Livet langs floden 126 Colorado-floden den tæmmede flod 128 Flodernes vand 134 Floder og mennesker 139 Bæredygtige vandveje 143 Cafe Geos: Turister på Zambezi-floden 146 Opsamling 150 A-bogen 152 B-bogen 164 Nyttige oplysninger 176 Stikord 182 Fotoliste 184

4 Sådan bruger du bogen Bogen har fem kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne, fx naturkatastrofer, klimaforandringer eller mennesker og byer. Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op. Til sidst i bogen findes en opsamling af de vigtigste faglige begreber fra A- og B-bogen. De kan være nyttige i forbindelse med en repetition. Øjenåbner Det er et billede og en kort indledende tekst, der fortæller noget om det emne, som kapitlet handler om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet. Nyttige oplysninger Her får du forklaret de svære ord. De nyttige oplysninger er i teksten vist med rødt. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle de nyttige oplysninger. Tekstbokse Her får du forklaret svære ting eller får fortalt en god histoire. 4

5 Diagrammer og tabeller Her bliver vist en hydrotermfigur. Den viser temperatur og nedbør over de 12 måneder på Færøerne. Fotos og illustrationer De mange fotos og illustrationer viser noget af det, som du læser om i teksten. En kort forklarende tekst fortæller om det enkelte foto. Aktiviteter Hvert kapitel har tilknyttet et antal aktiviteter, som oftest kan udføres i fællesskab. Cafe Geos Alle kapitler afsluttes med en lidt anderledes og selvstændig artikel om et spændende emne, der knytter sig til kapitlet. Det ved du nu om Til sidst i hvert kapitel findes en oversigt over, hvad I nu ved efter at have læst kapitlet Prøv dig selv Når I skal finde ud af, hvor meget I har lært, kan I bruge siden Prøv dig selv. 5

6 KAPITEL 1

7 Den blå planet VAND BETINGELSEN FOR LIV VAND PÅ JORDEN VAND SOM LANDSKABSFORMER VAND OG LEVEVILKÅR CAFE GEOS: SALT I GRUNDVANDET Jorden kaldes ofte den blå planet, fordi den ser blå ud fra rummet. Vand udgør omkring 70 % af Jordens overflade. Vand er kemisk set opbygget af to hydrogenatomer og et oxygenatom. Den kemiske betegnelse H 2 O er kendt af de fleste. Vand optræder i alle tre tilstandsformer på Jorden. Som damp i luften, som flydende vand i oceaner, søer, grundvand m.m. og som is ved polerne, i Grønland og på bjergtoppe. Vands kemiske opbygning gør, at det er et godt opløsningsmiddel. Denne egenskab betyder, at vand har stor betydning i forhold til dannelse af landskaber. Vand kan opløse og på den måde transportere materialer. Vand har derfor en vigtig rolle i forhold til erosion og opbygning af nye landskabsformer. Da fordelingen af vand på Jorden er meget forskellig, bliver vandet på den måde også en begrænsende faktor. I nogle områder findes for meget vand, og i andre områder er der tørke. Vand danner sammen med temperaturen udgangspunktet for Jordens inddeling i klima- og plantebælter. Under hvilke former findes vand på Jorden? Hvorfra henter verdens befolkning det livsnødvendige drikkevand? Hvordan er vand med til at forme Jordens overflade? Hvordan sikrer vi, at der er tilstrækkeligt med vand i fremtiden? 7

8 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Den Libyske Ørken Store dele af Libyen består af tør ufrugtbar ørken. Vand betingelsen for liv Libyen 2013 Hovedstad Tripoli Indbyggertal 5,6 mio. Areal km 2 I det nordlige Afrika ligger Libyen. Libyen er et af Afrikas største lande og har omkring seks millioner indbyggere. Libyen blev i en lang periode fra 1969 til 2011 ledet af Muammer Gaddafi, der styrede landet med hård hånd. Landet har store olieresurser, og netop olien har gjort Libyen til et af Afrikas rigeste lande. Specielt Gaddafi havde store rigdomme, og det var ikke den almindelige libyer, der fik glæde af de mange oliepenge. I 2011 gjorde befolkningen opstand, og den 20. oktober 2011 blev Gaddafi dræbt, og nye tider kom til Libyen. 90 % af Libyen består af ugæstfrie ørkenområder, som ikke giver de store muligheder for menneskelig aktivitet, og langt de fleste af landets indbyggere bor derfor i den nordlige del ud mod Middelhavet. Landets to store byer, hovedstaden Tripoli og Benghazi, ligger netop ud mod Middelhavet. 8

9 DEN BLÅ PLANET RÅSTOFFER Vand en mangelvare i Libyen Klimaet i Libyen er subtropisk og meget tørt med lange somre og våde vintre. Kysten har typisk middelhavsklima, som vi kender det fra Sydeuropa, mens klimaet i de store ørkenområder er varmt og særdeles tørt. I sommerperioden kan temperaturen i ørkenen komme op i nærheden af 50 grader, og regn er en sjældenhed. Der er områder i Libyen, hvor der går flere år uden nedbør. Hydrotermfigur fra Kufra i det sydlige Libyen Som hydrotermfiguren fra Kufra i det sydlige Libyen viser, regner det kun i august måned, og der er kun tale om en enkelt millimeter, som næsten ikke kan ses på figuren. Samtidig er det meget varmt med en gennemsnitstemperatur, i de varmeste sommermåneder, på over 30 grader. Oaser Ikke nok med at Libyen er fattig på nedbør, landet er også uden væsentlige floder og vandområder. Nogle steder i ørkenen findes oaser, hvor det er muligt at hente vand fra grundvandet, men over 30 % af befolkningen har ikke adgang til drikkevand af en ordentlig kvalitet. De naturlige dyrkningsforhold er dårlige, og det tilgængelige vand anvendes primært til drikkevand og ikke til kunstvanding. Fødevareproduktionen er derfor meget begrænset, og lan - det importerer mere end 75 % af alle fødevarer. Kopiark 1.1 Vandets historie på Jorden Jordens historie er lang og strækker sig over ca. 4,5 milliarder år. Udforskningen af Jordens dannelse bygger på studiet af andre planeter, Månen og ikke mindst meteoritter, der har ramt Jorden. Jorden er, som andre planeter, skabt ved, at kosmisk støv har samlet sig. Nyttige oplysninger Subtropisk klima: Det klimabælte, som ligger mellem det tempererede område og det tropiske område. Hele Middelhavsområdet ligger i subtroperne. Oase: Frodigt område i ørkenen, hvor der er adgang til vand. Meteorit: Rester af meteorer fra verdensrummet, der kan findes på Jorden. Kosmisk støv: Partikler i verdensrummet. Der findes forskellige teorier om, hvornår det første vand kom til Jorden. En anerkendt teori går på, at det første vand kom til Jorden ca. 800 millioner år efter, Jorden blev skabt. Vandet kom til Jorden med meteoritter, som ramte overfladen, hvorved vanddamp blev frigivet. Det første vand på Jorden var således vanddamp i atmosfæren. 9

10 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Jordens fire sfærer Ordet sfære er oprindeligt et ord, der er hentet i astronomien, men bruges i dag til at inddele forholdene på jordoverfladen i fire overordnede enheder med hver sit kendetegn. 1. Atmosfæren. Den luft, der omgiver Jorden. Atmosfæren består at forskellige luftarter som fx nitrogen, oxygen og ikke mindst vanddamp. 2. Hydrosfæren. Alt det vand, der forekommer på Jorden. 3. Lithosfæren. Jordens faste overflade og en del af Jordens kappe. 4. Biosfæren. Alt det levende, der findes på Jorden. Senere, da Jorden blev afkølet, skete der en fortætning af vandet, og flydende vand blev dannet. På den måde blev de store oceaner skabt. Da der først var kommet vand på Jorden, var grundlaget for liv skabt. Hydrosfærens og biosfærens udvikling kunne begynde. Hydrosfæren har udviklet sig til det, vi betegner som vandets kredsløb i dag. Kopiark 1.2 Vand og salt Den kemiske formel for vand er H 2 O, og et vandmolekyle består således af to hydrogenatomer og et enkelt oxygenatom. Et vandmolekyle er opbygget på en måde, som gør, at det er meget reaktionsvilligt og gerne vil binde sig til andre stoffer. Vand er derfor et fremragende opløsningsmiddel. Hvis man kommer salt i et glas vand, vil saltet hurtigt blive opløst. Denne egenskab ses i mange sammenhænge på jordoverfladen. Ikke bare er der saltvand i oceanerne, men på landjorden sørger vandet også for, at næringsstoffer gennem jordvandet bliver ført frem til planterne. Jo mere salt, der er opløst i vandet, des tungere er det, og jo bedre er vandets evne til at bære. Bader man i Det døde Hav på grænsen mellem Israel og Jordan, kan man let flyde, da vandet her er meget saltholdigt. Turist i Det Døde Hav Den store mængde salt gør, at det er let at flyde i vandet. Det Døde Hav har en saltkoncentration på ca. 31,5 %. Det høje saltindhold betyder, at der ikke forekommer egentlig liv. De eneste organismer, der kan overleve i det salte vand, er bakterier og svampe. Dette har givet havet navnet Det Døde Hav. Til sammenligning er der ca. 3,5 % salt i Middelhavet og ca. 3,2 % i Nordsøen (Vesterhavet). 10

11 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Vand og varme En anden vigtig egenskab ved vand er dets evne til at optage og holde på varme. Solen varmer Jordens land- og havområder op. Havområderne bliver langsommere varmet op end landområderne. Det skyldes vandets fysiske egenskaber (varmekapaciteten), men også, at vandet hele tiden er i bevægelse. Til gengæld holder vandet tilsvarende bedre på varmen end landområder. Det er årsagen til, at badevandet er koldt om foråret, mens det tilsvarende er varmt langt hen i eftersommeren. Vands tilstandsformer Vand forekommer, som tidligere nævnt, i alle tre tilstandsformer på Jorden. Hver gang vand går fra en tilstand til en anden, sker der en udveksling af energi. Det kræver fx energi (varme) at få vand til at fordampe, mens der tilsvarende frigives en masse energi, når damp igen fortættes til flydende vand. Tordensky Når vanddamp fortættes i atmosfæren, skabes skyer. Skyerne kan udvikle sig dramatisk som i dette tilfælde. Et tordenvejr er på vej. Nyttige oplysninger Fortætning: Vanddamp, der afkøles og danner dråber. Reaktionsvilligt stof: Et stof, der gerne går i forbindelse med andre stoffer. Varmekapacitet: Et stofs evne til at optage varme. Dette ses fx i forbindelse med skydannelse. Når der dannes skyer, fortættes damp til vanddråber. Ved denne proces frigives en masse varmeenergi, som påvirker atmosfæren og er med til 11

12 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET at skabe de store vindsystemer. Når Jorden, som det er tilfældet i øjeblikket, bliver varmere og varmere, bliver fordampningen større, og der kommer mere energiholdigt vanddamp i atmosfæren. Der skabes flere skysystemer og voldsommere vejrsystemer. Dette er en af forklaringerne på, at vejrsystemerne bliver mere og mere ekstreme her på Jorden. Vand og is Når temperaturen i vand kommer under 0 grader, dannes is. Også her sker der en energiudveksling. Samtidig sker der en ændring i rumfang og vægt. Når vand fryser til is, kommer det til at fylde mere. Der betyder, at vand, der siver ned i klipper, kan sprænge klippen fra hinanden. Der sker en frostsprængning. På den må de er vand med til at nedbryde landskaber. Når vand afkøles, bliver det en lille smule tungere. Denne forskel har stor betydning for havstrømmene i oceanerne. I det øjeblik vandet fryser til is, bliver vandet lettere. Helt præcist vejer 1 liter vand med en temperatur på 5 grader præcist 1000 gram, mens 1 liter is vejer 917 gram. Is flyder altså på vand. Dette ses tydeligt, når der kommes isterninger i et glas vand. Færøerne Færøerne ligger langt ude i Atlanterhavet omkring midtvejs mellem Grønland og Norge. Selvom øerne ligger højt mod nord, er klimaet, som det kan ses på hydrotermfiguren, forholdsvis mildt hele året. Den laveste gennemsnitlige vintertemperatur er således ca. 4 grader. Det skyldes placeringen midt i et stort havområde, hvor vandet ikke når at blive afkølet om vinteren. Vand og CO 2 En sidste væsentlig ting ved vand er dets evne til at optage CO 2. Når man ryster en sodavand, vil den bruse over. Det skyldes, at Frostsprængt klippe i Alperne Der er store kræfter i frostsprængning. Klippeblokken er så tung, at personerne overhovedet ikke kan rokke med den. 12

13 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET AKTIVITET Vands egenskaber Nogle af vands egenskaber kan let efterprøves. Tag et lille akvarium, og fyld det med vand fra hanen. 1. Fyld en lille pose med vand, og køl den af på nogle isterninger. Når vandet i posen er kølet godt ned, skal posen over i akvariet. Hvad sker der? Synker den til bunds? Flyder den i overfladen? Eller svæver den i vandet? 2. Lav en saltvandsopløsning og prøv at gennemføre det samme forsøg. Hvad viser forsøgene? Hvilken betydning kan det have i forhold til vandet i havene? den opløste CO 2 bliver frigivet. I havet er der opløst store mængder CO 2, og vandet er derfor en meget vigtig faktor i forhold til CO 2 -balancen på Jorden. I sidste ende er det en vigtig brik i forhold til klimaforandringerne. Nyttige oplysninger Frostsprængninger: Vand, der siver ned i revner i klippestykker og fryser til is. Is fylder mere end vand og sprænger klippen. CO 2 : Carbondioxid. En af de vigtige luftarter i atmosfæren. Isbjerg På grund af forskellen i densitet på vand og is flyder isbjerget. Kun ca. 1/9 af isbjerget er synligt. 13

14 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Fordampning Nedbør Fordampning Løber bort fra jordoverfladen Grundvandsspejlet Nedsivning Grundvand Brønd Vandets kredsløb Solens energi er drivkraften i vandets kredsløb. Vand på Jorden Hvis Jorden betragtes fra rummet, vil man kunne se, at ca. 70 % af Jordens overflade er dækket af vand. Af den samlede vandmængde på Jorden eller hydrosfæren udgør oceanerne ca. 97 %. Ca. 2 % findes som is i gletsjere, på Grønland og ikke mindst ved polerne. Den sidste procent er ferskvand. Fersk vand findes i vandløb, floder, søer, skyer og ikke mindst i grundvandet. Kopiark 1.3 og 1.4 Vandets kredsløb Alt vandet på Jorden indgår i det store globale vandkredsløb. I hovedtræk fordamper vandet fra oceanerne og falder som nedbør, enten i oceanerne eller over kontinenterne. Den mængde vand, der falder over kontinenterne, svarer til den mængde vand, der løber tilbage til oceanerne. Hertil kommer, at noget af nedbøren siver ned i jorden, mens der samtidig siver grundvand ud i oceanerne. Mængden af vand i oceanerne er derfor konstant, med mindre klimaet ændrer sig, og noget af indlandsisen smelter. Man har beregnet, at hvis alt is på Jorden smelter, vil vandstanden i oceanerne stige med ca. 70 m. Grundvand En stor del af det vand, der falder på kontinenterne, siver ned i jorden og danner grundvand. Der findes grundvand på alle kontinenter. 14

15 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET I Danmark har vi fremragende grundvand, som ikke kræ ver ret meget rensning, før det er anvendeligt som drikke vand. Alt drikkevand i Danmark kommer fra grundvandet. Som kortet viser, findes der enorme mængder af grundvand i verden. Dette udnyttes slet ikke, da 80 % af den globale vandindvinding kommer fra overfladevand. Når vandet siver ned i jorden, vil det på et tidspunkt møde lag, hvor der ligger vand i forvejen. Grundvandsspejlet er nået, og jorden kan ikke rumme mere vand. Hvis man på en sommerdag graver et hul på stranden, vil man hurtigt kunne nå grundvandsspejlet. Fra grundvandet kan vandet pumpes op som drikkevand, løbe ud i vandløb og søer eller strømme ud i havet. Grundvand Oversigt over kontinenternes grundvandsreserver. Den lysegrønne ring angiver størrelsen af grundvandsreserven i km 3, mens den mørkegrønne plet viser mængden af overfladevand i km 3. Nyttige oplysninger Grundvandsspejlet: Betegnelse for det niveau under jordoverfladen, hvor alle hulrum er fyldt med vand. Is Inden for de sidste to millioner år har Jordens klima været præget af kolde og varme perioder. De kolde perioder kaldes istider. Under istiderne var store mængder af Jordens vand bundet som is, hvorfor vandstanden i oceanerne var op mod 130 m under niveauet i dag. 15

16 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Gå på jagt efter hydrotermfigurer Flere steder på nettet kan der findes hydrotermfigurer. Gå på jagt efter den klimastation i hhv. Nordamerika, Sydamerika, Europa, Afrika, Asien og Oceanien, hvor nedbøren inden for kontinentet er størst. AKTIVITET For at skyde sig ind på, hvor hydroterm figu rerne skal findes, er det en god idé at starte med at se på et nedbørskort i et atlas. Når de seks klimastationer er fundet, skal der for hver station gives et bud på, hvorfor der netop på denne lokalitet falder så meget nedbør, som der gør. Her skal bl.a. beskrives, om der er tale om stigningsregn, varmetordenvejr (konvektions nedbør) eller frontnedbør. I dag er det ikke kun Arktis, Antarktis og Grønland, der er dækket af is, men også i Island og på de højeste bjerge findes is. Der skelnes mellem isskjolde, iskapper og gletsjere. Polerne og Grøn land er dækket af isskjolde, mens isområderne i Island kaldes iskapper. Gletsjere findes i høje bjerge på hele Jorden. Selv på toppen af Kilimanjaro i Afrika findes is. Kopiark 1.5 Is som landskabsformer Når sne og is kommer under stort tryk, bliver det plastisk og kan flyde. En gletsjer bevæger sig typisk op mod en meter om dagen, men hastigheder op til 20 m i døgnet er målt. Pastezegletsjeren Pastezegletsjeren ved Østrigs højeste bjerg Grossglockner. I bjergene snyder afstande meget. Fra fotografens position til toppen i baggrunden er der ca. 25 km. Hastigheden er i det væsentlige afhængig af to ting: 1) Mængden af is og 2) terrænets hældning. På de landområder, der har været dækket af gletsjeris, har isen haft stor indflydelse på landskabets udformning. Hele Danmarks overflade er som udgangspunkt skabt af istidens gletsjere, men også i bjergrige områder kan man se gletsjernes virke. 16

17 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Oceanerne Langt den største del af Jordens vand findes i oceanerne. Oceanerne omkranser alle kontinenter, og oceanerne er forbundet med hinanden ved Antarktis. Oceanerne indeholder enorme mængder vand, og den gennemsnitlige havdybde i oceanerne er ikke mindre end m. Den største dybde er m. Langs med kysterne findes den såkaldte fastlandssokkel, hvor dybden er under 200 m. Da der ingen steder i Nordsøen er over 200 m s dybde, ligger hele Nordsøen på fastlandssoklen. Oceanerne har naturligvis stor indflydelse på livet på Jorden. De er ikke kun opholdssted for de fleste organismer på Jorden, men de spiller også en vigtig i rolle i de globale processer. Fordampningen fra overfladen og strømningerne i oceanerne er med til at skabe vejret og klimaet overalt på Jorden. U-formet dal fra Alperne En gletsjerformet dal kan kendes på dens U-form. En dal formet af vand er V-formet. Nyttige oplysninger Isskjolde: De områder af is, som dækker hele lande eller kontinenter. Iskapper: Isdækkede områder, som dækker store områder. Fastlandssokkel: Navnet på de lavvandede områder op mod kontinenterne. Fastlandssoklen strækker sig fra land og ud til en dybde på 200 m. Kopiark 1.6 Overfladestrømme i havet Vandet er aldrig i ro det er i konstant bevægelse. Bevægelsen skabes på tre forskellige måder. Vinden, tidevand og vægtforskelle i vandet. Når vinden blæser hen over en havoverflade, vil 17

18 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Verdens store havstrømme De blå pile viser de kolde havstrømme, og de røde pile viser de varme havstrømme. Nyttige oplysninger Densitet: Et mere præcist ord for massefylde. Beskriver, hvor meget et stof vejer i forhold til rumfanget. Upwelling: Fænomen, hvor en havstrøm ved bunden presses op til overfalden fx ved fastlandssoklen. Kaldes på dansk opvæld. Humboltstrømmen: Kold havstrøm, der løber nordpå langs den sydamerikanske vestkyst. Havstrømmen har stor betydning for klimaet i det vestlige Sydamerika. der opstå en friktion mellem luften og havoverfladen. Denne friktion bevirker, at der dannes bølger og overfladestrømme. Jo større areal vinden blæser henover, des større bølger kan der dannes. Der er derfor stor sammenhæng mellem de fremherskende vindretninger og havstrømmene. Kopiark 1.7 Lodrette strømme i havet Der skabes også lodrette strømme i havet. De skabes på grund af forskelle i vands densitet. Koldt vand er tungere end varmt vand, og vand med stor saltholdighed er tungere end vand med lille saltholdighed. Det er altså forskelligheden i densitet og vindes virkning, der skaber de store havstrømme. Golfstrømmen En havstrøm, der har stor betydning for klimaet i Danmark, er den Nordatlantiske strøm eller Golfstrømmen, som den kaldes. Denne strøm drives både af forskellighed i saltindhold og vindes påvirkning. I Grønlandshavet dannes hele tiden koldt og 18

19 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET tungt saltvand, som synker til bunds. Det betyder at der bliver et underskud af vand i overfladen, og vand strømmer op sydfra og fylder hullet ud. Vandet kommer fra det tropiske område ved de caribiske øer og er varmt. Det varme vand betyder, at der selv på vore breddegrader er et forholdsvis mildt klima. Fx forekommer der aldrig is i de norske fjorde ud til Atlanterhavet. Den kolde strøm ved Atacamaørkenen Golfstrømmen er medvirkende til et forholdsvist varmt klima i Nordeuropa. I Chile er det helt anderledes. Langs med bunden af Stillehavet glider den kolde Humboltstrøm frem mod Sydamerika. Når den kolde strøm rammer fastlandssoklen ud for Chile, presses det kolde vand op til overfladen. Dette fænomen kaldes upwelling eller opvæld. Den kolde Humboltstrøm betyder, at der ikke fordamper ret meget vand fra havets overflade. Derfor er det en kold og tør havluft, der når kysten. Der dannes derfor ikke nedbør. Det regner ikke. Afkølingen og Andesbjergene medfører, at landområdet langs med kysten ikke får ret meget nedbør, hvorved Atacamaørkenen er blevet dannet. Atacamaørkenen er et af de tørreste steder på Jorden. Til gengæld tilfører Humboltstrømmen store mæng der næringsstof, der medfører stor algevækst i havet, hvil ket danner grundlag for en enorm fiskebestand. Er der fisk, er der også fiskere, og området er et af verdens vigtigste fiskeområder. Atacamaørkenen i den nordlige del af Chile Atacamaørkenen er et af de tørreste steder på Jorden. Der kan gå år imellem, at der falder nedbør. 19

20 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Vand som landskabsformer Stoftilførslen til oceanerne fra kontinenterne Mængde materiale i millioner tons pr. år Afrika 731 Asien 8025 Europa 655 Nordamerika 2220 Oceanien 3355 Sydamerika 2391 Nyttige oplysninger Erodere: Når jorden slides og nedbrydes af is, vand eller vind. Sediment: Nedbrudte, transporterede og aflejrede bjergarter, fx sand. Når vand falder som nedbør på kontinenter, vil vandet påvirke landskabet. Vand kan i forbindelse med frostsprængninger dele klippestykker, og vand har en stor andel i materialetransporten på Jorden. Strømmende vand slider eller eroderer underlaget. Der vil blive opblandet fine partikler i vandet, som vil blive ført med det strømmende vand. Når vandhastigheden falder, vil partikerne eller sedimentet som det kaldes synke til bunds og aflejres. Den samlede mængde stof, der bliver tilført oceanerne, er enorm. Tabellen til venstre viser nogle beregnede tal over stoftilførslen fra kontinenterne. Hvis en flod eller et vandløb løber igennem et område, som hæver sig, kan floden skære sig ned og til tider udforme et dramatisk landskab. Grundlæggende er Danmark formet af istidens gletsjere, men siden istiden har vinden og især vandet bearbejdet landskabet. Især langs med kysterne er virkningen af vandets kræfter ty de lig. Havet som nedbryder af land Der hvor vinden kan få frit spil over store havområder, bliver virkningen kraftigst. I Danmark er det især den jyske vestkyst, der er hårdt ramt. Konstant og specielt i situationer med stærk storm æder havet af kysten. Specielt ved Mårup Kirke i Nordvestjylland er denne virkning tydelig. Mårup Kirke I 1870 var der mere end én kilometer fra Mårup Kirke til kysten. I 2012 begyndte man at bryde kirken ned, idet der var fare for, at den skulle styrte i havet. Som det ses på billedet, går der ikke lang tid, inden det sidste af kirken er væk. 20

21 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Skagens Odde eller Grenen, som den kaldes Billedet af Grenen er taget fra nord mod syd. Ca. midt i billedet ses et af de to fyr ved Skagen, det grå fyr. Mens der hele tiden aflejres sediment ved Grenen, forsøger havet at fjerne sediment syd for Grenen. For at stoppe denne erosion, er der imellem fyret og Grenen bygget bølgebrydere ud i havet. Bølgebryderne kaldes også høfder og bygges mange steder i Danmark for at dæmme op for havets nedbrydende kræfter. Alt det materiale, som havet fjerner, bliver blandet op i vandet og ført med strømmen langs med kysten. Materialet bliver igen aflejret i områder, hvor strømmen ikke er så stærk. På den måde nedbrydes kysten nogle steder og opbygges andre steder. Mens kysten bliver nedbrudt ved Mårup Kirke, bliver der opbygget nyt land ved Skagen. Jyllands øverste spids, Grenen, vokser hele tiden og ændres pga. af de skiftende strøm- og vejforhold. Man har beregnet, at den mængde sediment, der aflejres ved Skagens gren årligt, svarer til, hvad der kan være på store lastbiler. Der er med andre ord tale om meget store mængder sediment. Nyttige oplysninger Tidevand: Den forskel i havniveau, der skabes af tiltrækningskræfterne fra Månen og Solen. Ebbe: Lavvande ved en almindelig tidevandssituation. Flod: Højvande ved en almindelig tidevandssituation. Tidevand Vandstanden i havene er ikke den samme hele tiden. Nogle gange er der højvande, og andre gange er der lavvande. Det kaldes tidevand. Lavvande omtales tit som ebbe, mens højvande kaldes flod. For skellen mellem høj- og lavvande er forskellig fra sted til sted. I de danske farvande er den højst to meter, mens der fx i Frankrig og i England kan være forskelle på helt op til 15 meter. 21

22 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Materialetransport ved Mississippifloden Det ses tydeligt i havet, hvordan den mægtige flod fører sediment ud i den Mexicanske Golf. Sedimentet aflejres langs med flodens løb som grene på et træ. Floden skifter hele tiden leje, og nye grene aflejres. På denne måde opbygges et floddelta. Tidevand I Den Engelske Kanal ligger den lille britiske ø, Jersey. Her er forskellen mellem høj- og lavvande omkring 10 m. 22

23 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET AKTIVITET Danmarks kyster Selvom Danmark er et lille land, har det ca km kystlinje. Kysterne rundt omkring er meget forskellige og udformes i forhold til det landskab, der ligger inden for kysten. Er landskabet bakket, bliver der stejle skrænter ved kysten. Er landskabet fladt, bliver kysten flad. På nettet skal I finde billeder af følgende kystområder i Danmark: Bulbjerg Møn Søndervig Gilleleje Gudhjem Blåvand Røjle Klint Dueodde Stevns Skagen Desuden skal I finde fem andre lokaliteter, som I selv vælger. Når I har fundet billeder af de forskellige kyster, skal i inddele dem i tre grupper. 1. Fladkyster 2. Stejlkyster 3. Klippekyster Til slut indtegnes de 15 lokaliteter på et Danmarkskort. De store forskelle opstår, hvor vand kan presses sammen i fjorde og bugte. Ude på oceanerne er tidevandsforskellen kun ca. én meter og kan knap mærkes. Derimod skal man være særdeles opmærksom på tidevand, hvis man sejler i kystnære områder med stor forskel på ebbe og flod. Tidevandsdannelse Tidevand opstår som et sammenspil mellem tiltrækningskræfter fra Solen og Månen. Solen, Månen og Jorden har tyngde - kraft og tiltrækker hinanden, hvilket i virkeligheden er grunden til, at planeterne kan holde sig i kredsløb om Solen. Disse kræfter virker begge veje. Tiltrækning mod Solen, men det er centrifugalkraften, der skaber tidevandet bag ved Jorden. Tiltrækningskraften er afhængig af planeternes indbyrdes af - stand og størrelse. Det er grunden til, at Månen, som jo er forholdsvis lille, men tæt på Jorden, trækker mere end Solen, som er meget større, men til gengæld meget længere væk. 23

24 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Tidevand Solen og Månens tiltrækningskræfter skaber tidevandet. Ved springflod kan Månen befinde sig både foran og bag ved Jorden. Springflod Den højeste tidevandsforskel opnås ved springflod. På figuren er det vist i den øverste situation. Her er Månen og Solen placeret, så de trækker i samme retning. Højvandet ses tydeligt på figuren på den side af Jorden, der vender mod Solen og Månen. På den modsatte side af Jorden ses også en højvandsbølge. Det skyldes de centrifugalkræfter, der er i kredsløbet. Hvis Månen og Solen trækker i hver sin retning, opstår præcis den samme situation med en maksimal højvandsbølge og springflod på hver sin side af Jorden. DMI s tidevandstabel På tabellen kan det ses, at der d. 1. august 2013 var højvande i Esbjerg kl og Den højeste vandstand var 1,7 m. Nipflod Når Solen og Månens kræfter virker vinkelret på hinanden, som den midterste situation viser, modvirker Solen og Må nens kræfter hinanden, og der er nipflod, hvilket er den mindste forskel på ebbe og flod. Tidevandet skifter to gange i døgnet, og der er ca. 12½ time mellem to flodsituationer. Kopiark 1.8 I mange aviser og på kan man se de aktuelle tider for ebbe og flod. Tidspunkter varierer fra dag til dag og fra sted til sted. 24

25 KAPITEL 1 DEN BLÅ PLANET Havet som opbygger af nyt land Nogle steder bliver land nedbrudt af havet, andre steder bliver der opbygget nyt land. Et af de steder i Danmark, hvor dette ses tydeligt, er i Vadehavet. Vadehavet omfatter kyststrækningen fra Esbjerg i nord til Holland i syd. Den danske del af Vadehavet strækker sig fra Esbjerg til den dansk-tyske grænse. Vadehavet omfatter således de beboede øer Fanø, Mandø og Rømø. For at komme til Fanø skal man sejle fra Esbjerg. Man kan køre til Mandø i bil, men kun ved lavvande. Ved højvande er vejen oversvømmet. Fra fastlandet til Rømø er der anlagt en dæmning. Danmarks normale nul For at der kan tales om højvande eller lav vande, er det nødvendigt at finde et nulpunkt eller en normalvandstand. Da havet jo hele tiden er i bevægelse, valgte man oprindeligt et punkt på land til at være nulpunkt. Dette nulpunkt blev i 1891 placeret bag en jernlåge på Østsiden af Aarhus domkirke. I dag kan lågen på kirkemuren stadig ses. I dag anvendes punktet i Aarhus Domkirke ikke længere. Danmarks Normal Nul (DNN) er nu erstattet af en ny højdemodel, som kaldes Dansk Vertikal Reference (DVR90). Nyttige oplysninger Springflod: Det absolut højeste højvande. Nipflod: Det absolut laveste lavvande. Vadehavet: Den del af vestkysten, der ligger syd for Esbjerg. Vadehavet går helt ned til Holland. Vadehavet Vadehavet er dannet af og bliver konstant præget af tidevandets kræfter. Ved højvande bliver de gule områder på kortet sandfladerne oversvømmet. Når lavvandet kommer igen, bliver sandfladerne tørlagte. Vandet løber ud og ind gennem tidevandsdybene. På kortet er vist Grådyb, Knudedyb, Juvre Dyb og Listerdyb. 25