Vejr for søspejdere. Kolding 8. november Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

Transkript

1 Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1

2 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2

3 Klargøring til sejlads Redningsvest Strømtabel Vejrudsigt 5 Vejrudsigter 6 3

4 Farvandsudsigter Havprognoser Fra DMI 7 Farvandsudsigter Havprognoser Fra DMI 8 4

5 Farvandsudsigter Havprognoser Forsvarets Center for Operativ Oceangrafi fm.fooo.dk 9 Vinden som den er observeret af DMI 10 5

6 Radar med nedbørtyper 11 Vejrudsigter fra GRIB-filer

7 UGRIB-programmet 13 Forstå en vejrudsigt Vejrudsigten for hele landet Fredag den 7. november Lørdag får vi mest tørt vejr og i perioder lidt eller måske nogen sol, men i den vestlige del af landet mere skyet og til tider regn eller byger, i Nordvestjylland lokalt med torden. Temp. op mellem 10 og 12 grader, og let til frisk vind omkring syd, ved Vestkysten op til hård vind. 14 7

8 Stil spøgsmål til vejrudsigten? Hvor meget blæser det i let, frisk og hård vind? Hvorfor kommer der blæst? Hvorfor er vinden fra syd? Hvorfor kommer der regn? Hvorfor mest skyer og regn i vest? Hvorfor torden? Hvor koldt vil det føles? 15 Hvad er kuldeindeks? (windchill) Hård vind Så koldt føles det 16 8

9 Vindstyrker i orkanen Allan Danmarks første lavtryk med et officielt navn Husk: Det er middelvinden målet over 10 minutter Beaufort-vindstyrken og vindhastigheden Styrke Hastighed Hastighed Benævnelse 0 0-0,2 m/s 0 knob stille 1 0,3-1,5 m/s 1-3 knob næsten stille 2 1,6-3 m/s 4-6 knob svag vind m/s 7-10 knob let vind m/s knob jævn vind m/s knob frisk vind m/s knob hård vind m/s knob stiv kuling m/s knob hård kuling m/s knob stormende kuling m/s knob storm m/s knob stærk storm 12 >32 m/s > 63 knob orkan 18 9

10 Højeste vindstød i oktoberorkanen 19 Sommerstorm er en sjældenhed 20 10

11 Hvor meget vind vil du sejle ud i? Hvad har indflydelse på din beslutning om at sejle ud, når det blæser? 21 Afhænger af: Båden Årstiden Besætningen Vind Farvandet Vejrudsigten størrelse, udstyr temperaturen erfaring, alder, antal, formåen modvind, medvind åben sø eller læ vejrtype, ændring de kommende timer 22 11

12 Forstå en vejrudsigt Onsdag den 5. november 2014 Syvdøgnsudsigt, udsendt kl Oversigt Interessant, fordi den fortæller os, hvorfor vejret bliver sådan. Et lavtryk over Østersøen nær Bornholm bevæger sig nordøstpå til Gotland, en frontbølge over Tysland følger efter og kan fredag berøre Bornholm. Til weekenden bevæger fronter med regn sig ind over landet vestfra og derefter strømmer lunere luft atter frem til os fra sydlige retninger. 23 Danmark har fire vejrtyper: 1. Højtryksvejr 2. Frontvejr = Lavtryksvejr 3. Bygevejr 4. Tåge Derudover er der lokalt vejr 24 12

13 Højtryksvejr En sommerdag i Danmark 25 Højtryksvejr Gibraltarstrædet mellem Afrika og Spanien 26 13

14 Bemærk: Der kan være skyer i højtryk Både sommer og vinter 27 Højtryksvejr: Lufttrykket over ca hpa Stabil vejrtype, dvs. ensartet vejr Skyfrit (men skyer kan forekomme) Ingen nedbør Oftest svage vinde Barometret siger Smukt eller Sol 28 14

15 Tåsinge Rundt Barometeret og vejrtyperne 1020 hpa er her ca. Lavtryk Højtryk 30 15

16 Lavtryksvejr - frontvejr Blæst, bølger og regn 31 Lavtryksvejr - frontvejr Eller hvis det er sommer kan der være ingen blæst og ingen bølger men silende regn 32 16

17 Lavtryksvejr - frontvejr Lufttrykket falder Ustadigt vejr, dvs. det veksler meget Fronter Mange skyer og stor risiko for nedbør Blæsende Vindstød og springende eller drejende vind. Dvs. vinden ændrer sig kortvarigt under 1 minut 33 Frontkort fra DMI igår kl Lavtryksvejr Lavtryksvejr Højtryksvejr 34 17

18 Vind ses af kortets isobarer Det blæser mest hvor isobarerne ligger tættest og der er vindstille, hvor der ingen isobarer er Det blæser mod uret rundt om et lavtryk Det blæser med uret rundt om et højtryk 35 Vind i isobarkort Stor afstand mellem isobarerne (tryklinjerne) betyder svage vinde Lille afstand mellem isobarerne betyder kraftige/stærke vinde

19 Frontkort fra DMI igår kl Højtryksvejr Lavtryksvejr Lavtryksvejr Højtryksvejr 37 Frontkort fra DMI i dag kl

20 Frontkort fra DMI i morgen kl Lavtryksvejr Højtryksvejr Højtryksvejr 39 Frontkort fra DMI i overmorgen kl

21 Fronter Definition: Skillelinje mellem kold og varm luft Kommer sammen med lavtryk Der findes 4 slags fronter: Varmfront Koldfront Okklusionsfront Stationær front 41 Varmfront varm kold Varm luft skubber kold luft foran sig, og samtidig glider den varme luft op over den kolde

22 Koldfront kold varm Kold luft skubber varm luft foran sig, og samtidig skubbes den varme luft op over den kolde. 43 Okklusionsfront En koldfront har indhentet en varmfront, og de er blevet til én front. Den varme luft rører ikke jorden. Der er kold luft på begge sider af fronten

23 Okklusionsfront dannes En koldfront indhenter en varmfront 45 Skyerne viser fronten: En front og regnvejr kan være på vej: Høje hvide fjerskyer (cirrus) ses En stor ring ses om solen (en halo) eller bisole Lammeskyer (altocumulus) ses Skyer trækker op (bliver lavere) 46 23

24 Tordenfront på vej 15. maj

25 49 Hvilket vejr er farligt for en sejler? Blæsevejr Bølger Kulde Strøm Nedsat sigt Nedbør hård vind, kuling, storm, orkan åbne havområder kold vand eller kold luft stærk strøm, strømsøer tåge, stærk regn sne, slud, hagl, torden og lyn 50 25

26 To modsatte vejrtyper: Tåge i stabil luft: luften køles ned af et koldt hav- eller landområde luften klæber til overfladen. Byger i instabil luft: luften varmes op over et varmt hav- eller landområde luften stiger til vejrs 51 Tåge: Tåge er, når der er en sigtbarhed < 1000 m Dis er nedsat sigtbarhed, men > 1000 m Tåge dannes på 4 forskellige måder: 1) Udstrålingståge 2) Advektionståge 3) Sørøg 4) Fronttåge 52 26

27 Udstrålingståge: Dannes over land Skyfrit Nat Svag vind Starter som dug/rim Morgentåge 53 Svendborg kl. 08 den 3. oktober

28 Samme morgen kl. 08 her set mod nordvest 55 Også kl. 08 set mod syd der var samtidig dug i meget stor højde 56 28

29 2 timer senere samme sted Svendborg kl. 10 onsdag den 3. oktober Oktober 2007 kl. 7 kl

30 Advektionstågen Varm fugtig luft Koldt hav eller land Mest ved svag vind Kan dannes i kuling Hyppigste tågeform Havtåge eller landtåge Havgus 59 Advektionståge dannes altså, når luften køles ned af koldt hav eller land. Meget farligt at sejle ud i, for man kan ikke se noget, og den er måske tættere over havet og den kan vare længe 60 30

31 Sørøg Kold luft Varmt hav t > 10ºC Vintertåge Arktisk tåge Mosekonebryg Kaffetåge 61 Finland 28. nov 2004 t sea =+5ºC t air =-12ºC Foto: Martin Woodall 62 31

32 Sørøg i Stillehavet ud for Chile Foto: Jonas Pedersen

33 Fronttåge Varm regn falder ned i kold luft Foran varmfront eller ved okklusionsfront Brusebadståge - dvs. regn og tåge samtidig 65 Skyer: Skybase Etage Slægt Skynavn Forkortelse Højde af skybase tempereret Høj C H Cirrus Cirrostratus Cirrocumulus Ci Cs Cc 5-13 km Mellem C M Altostratus Altocumulus As Ac 2-7 km Lav C L Stratus Nimbostratus Stratocumulus Cumulus Cumulunimbus St Ns Sc Cu Cb 0-2 km 66 33

34 Lagskyer himlen helt grå Nimbo-stratus hvis nedbør Stratus Februar 2010 kl

35 Cumulus Blomkålsagtige, blå himmel mellem skyerne Godtvejs-cumulus Cumulu-nimbus Cb hvis nedbør 69 Flere skyer Cirrocumulus Optårnede cumulus Stratocumulus frontoptræk, Sc Lammeskyer, Altocumulus Ac 35

36 Cirrus Høje hvide fjeragtige skyer består af iskrystaller Her er samtidig lave cumulus 71 Cirrus 72 36

37 Nedbørsformer: Nedbør kan falde på to helt forskellige måder: Byger fra Cumulu-Nimbus Vedvarende regn = silende regn = dagsregn fra Nimbo-Stratus Kommer fra fronter 73 Vind i bygeskyer 74 37

38 Starten på bygevejr 1. Luftbobler opvarmes og stiger og 2. cumuluskyer dannes Små harmløse cumulus-skyer 76 38

39 Større skyer senere på dagen 77 Store mørke skyer og en byge. Eventuelt med torden 78 39

40 Bygeregn (konvektionsnedbør): 79 Typisk bygevejr husk der er ofte meget vind sammen med bygen Sol og blå himmel mellem mørke tunge skyer fyldt med store tunge regndråber 80 40

41 Bygevejr kan være hyggeligt 81 Regnbuer ses ofte med bygevejr 82 41

42 Torden og lyn Husk at meget kraftige vindstød og vindbyger kan opstå i bygevejr Lyn og torden kommer i bygevejr 83 Hvis du vil lære mere Sider på Internettet hvor man kan lære mere om vejr, bølger m.m.:

43 Kilder til statistisk vejr til søs: Den Danske Havnelods: Den Danske Lods: e+lods+-+generelle+oplysninger/ Sailing Directions Enroute: 85 Aktuelt vejr Før sejladsen: Danmarks Meteorologiske Institut: DMI Center for Ocean og Is: FCOO (sejladsudsigten): Maritimt: TV, radio, Egne observationer 86 43

44 Tak for i dag! 87 44