Den gode historie. Af Finn Brunse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode historie. Af Finn Brunse"

Transkript

1 Den gode historie Af Finn Brunse Tommerup er på mange måder en god historie. En god historie som ikke mindst nu hvor vi skal være en del af noget større, fortjener at blive fortalt. Indenfor markedsføring og reklame arbejdes der meget på at finde den gode historie. Den historie som i ganske få sætninger gør et godt indtryk hos modtageren og som sætter en positiv tankerække i gang. Den effekt som gør at virksomheder bruger mange penge på dyre bureauer og medierådgivere. Det som gør at vi pludselig kommer til at tænke på et bestemt slogan eller billede, måske fra en reklame selvom vi påstår aldrig at se reklamer, endsige lade os påvirke af dem. Når den gode historie nu får den store opmærksomhed, og når der nu bruges så mange penge på det, så må det være meget kompliceret. Det er det egentlig ikke vil mit svar være måske næsten tværtimod. Og det er her den gode historie om Tommerup fortjener at blive fortalt. Det handler om livsstil, om livsmod, om tryghed i hverdagen, om udviklingsmuligheder og om at der er højt til loftet samt at den gode dialog og initiativ værdsættes. Kort sagt en række værdinormer og mål vi sætter for os selv eller i fællesskab. Set fra en kommunes side i denne sammenhæng naturligt nok Tommerup Kommune er der en snæver sammenhæng mellem de værdier og mål vi sætter os, det serviceniveau vi har, den natur der omgiver os, det initiativ der er blandt borgere, foreninger, virksomheder og kommune og ønsket om at fastholde eller udvikle Tommerup og dermed den gode historie. Ønsket om at være rammen om et så godt liv som muligt. Vi forsøger til stadighed i lighed med mange andre at synliggøre og fremme den dynamik der ligger bag det gode navn og rygte Tommerup i almindelighed har. (Der er stadig mål der skal nås og noget som kan gøres bedre). Som de nyeste eksempler på denne dynamik og den gode vilje vil jeg nævne Kulturlandsbyforeningen samt den internationale forståelse og indlevelsesevne i andres kulturer, der ligger bag. Arenaen ved Brylle Fritidscenter som giver børn og unge nye muligheder for udfoldelse. Bryllupsgaven til Mary og Frederik, Færdselssikkerhedsudvalget, den nye Tommerup Portal samt det arbejde der er igangsat for at styrke kunst og kulturlivet og samarbejdet med Foreningen Norden om et vellykket Nordisk træf i Tommerup. Alt sammen initiativer som er med til at fortælle den gode historie. Et par begivenheder gav stor medieopmærksomhed. Mest dramatisk da et IC - tog blev afsporet ved Tommerup Station, hvor det da var et stort held at der alene blev tale om materiel skade. Her var den gode historie billederne af passagerer som tog uheldet stille og roligt med gode borgeres hjælp. I spaltemeter og sendetid er det formentlig nok den flotte krukke som blev overrakt kronprinsparret der topper som det mest omtalte. Et initiativ som i høj i grad synliggjorde kunstneren Gunhild Rudjord og Tommerup Keramiske Værksted, men også den vilje der var til at få et utraditionelt projekt til at lykkes. Krukken står nu flot ved Kancellihuset på Fredensborg slot. I en kommune vedtages der en række politikker det er ligesom et af formålene. Således også en færdselssikkerhedspolitik igangsat af vores Færdselssikkerhedsudvalg, som med stor entusiasme har taget fat på den opgave i samarbejde med medarbejderrepræsentanter. Oplægget er flot indledt med formuleringen om at for Tommerup Kommune er Trafiksikkerhed et fælles ansvar, og vi ønsker at være medvirkende til at øge trafiksikkerheden af hensyn til de ansatte og borgernes 1

2 sikkerhed og for at begrænse trafikulykker. Et væsentligt delmål er endvidere at øge bevidstheden om det gode eksempel. En række gode motiver som vakte opmærksomhed bl.a. fordi initiativet var nyskabende. Den gode historie handler i juletiden også om familien. Så udover førnævnte bryllup er der en række»forlovelser«som har haft en del opmærksomhed i forbindelse med spørgsmålet om hvilke kommuner der skal indgå samarbejde med henblik på senere»at blive smedet sammen«til en ny storkommune. Tommerup er ingen undtagelse. Vi har naturligvis også måtte forholde os til at der er bebudet ændringer. Ganske kort er historien, forud for disse overvejelser, at Regeringen nedsatte en strukturkommission, som skulle vurdere på behovet for ændringer i den kommunale struktur. Konklusionen og anbefalingen var at der med fordel kunne ændres i opgavefordeling og dermed også størrelser i amter og kommuner. Dette bl.a. for at sikre kvaliteten og den faglige bæredygtighed i de kommunale ydelser. På baggrund af disse anbefalinger, samt vel også fordi der var et ønske i Regeringen om at der skulle ændringer til, blev der i slutningen af juni indgået en aftale om en strukturreform. Reformen ændrer meget på opgavefordelingen mellem stat, amt og kommuner. I hovedtræk sådan at amterne primært skal forestå sygehusdrift, og at de øvrige opgaver skal løses i statsligt og kommunalt regi. Anbefalingen i aftalen går på at kommunerne skal lægges sammen i enheder på mindst indbyggere, dog med en mulighed for på visse betingelser at danne en enhed på ca indbyggere. Vi nedsatte ret tidligt i forløbet et forhandlingsudvalg som på Kommunalbestyrelsens vegne skulle tage kontakt til og forhandle med primært nabokommuner om en eventuel sammenlægning. På baggrund af den opgavemængde som fremover skal løses i kommunerne, vurderede forhandlingsudvalget at indbyggere var for spinkelt et grundlag at arbejde videre på, hvorfor Højfyn (Tommerup, Vissenbjerg og Aarup) ikke alene kunne gøre det. Vi ville dog gerne at de 3 kommuner fortsat kunne udgøre en enhed i de efterfølgende forhandlinger med andre. Det har primært været de vestfynske kommuner Glamsbjerg, Hårby og Assens som har udgjort forhandlingspartnerne. Der er således fra Tommerups side godkendt et oplæg hvori de 6 høj- og vestfynske kommuner udgør en enhed med tilsammen indbyggere. Baggrunden for sammenlægningsønsket er, at kommunalbestyrelserne vurderer, at der blandt de 6 kommuner er en samhørighed, der bygger på historiske og kulturelle tilhørsforhold, sammenlignelige pendlingsmønstre og eksisterende kommunale samarbejder. Mere konkret er det at vi supplerer hinanden godt i forhold til bosætning, erhvervsudvikling, turisme samt kultur-og fritidstilbud. Vi har en god beliggenhed som vækstcenter der forbinder»trekantområdet«og Odense. Vi har en god infrastruktur med motorvej, jernbane og kollektiv trafik, som skal fastholdes og udbygges. Endelig kan det også siges, at vi er kendetegnet ved gode servicetilbud på de store kerneområder såsom dagpasning, skoler og ældreservice samt kultur og fritidstilbud. Der har været talt om og spurgt til hvad bliver hovedbyen, hvor skal rådhuset ligge o.s.v. I den sammenhæng har det været væsentligt under vejs i forløbet, at der er tale om ligeværdige parter. Ingen har Finn Brunse. en større vægt end andre, hvorfor alle de spørgsmål der kommer om anvendelse af rådhuse og andre fysiske rammer kan drøftes ud fra en praktisk synsvinkel. Tidsplanen som den ser ud nu, er at kommunalbestyrelserne i november træffer beslutning om i fællesskab at henvende sig til Indenrigsministeren og foreslå en sammenlægning af de 6 kommuner fra 1. januar Men den endelige afgørelse ligger i Regeringen. Det er min forventning at også den historie ender godt for alle parter. Afslutningsvis vil jeg rette en stor tak til vores gode og aktive medarbejdere, foreningsliv og samarbejdspartnere for jeres store indsats og gode medvirken i en lang række initiativer som er med til at gøre Tommerup til et godt sted at leve både nu og fremover. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul samt et godt nytår. 3

3 En juleprædiken til dig som aldrig går i kirke! Af sognepræst Jørgen Flensted-Jensen Nu er det snart jul, og i større eller mindre grad oplever vi travlhed og stress over, at vi ikke kan finde tid til lidt mere ro og fred i juletiden. Vi skal nå så meget, så vi næsten ikke når at opdage, hvorfor vi fejrer jul. Hør her en lille historie om en dansk forretningsmands oplevelser ved juletid for nogle år siden i Japan. Den kristne kirke udgør som bekendt en meget lille minoritet i Japan, og mange har ikke hørt om Jesus. Men en ting har de dog fået fat i:»julen«. Fejre de kristne jul Julen har holdt sit sejrsindtog i Japan. Forretningsfolk er ellevilde, for december er blevet den store indkøbsmåned. Og Julefesten har virkelig slået an, man køber gaver til hinanden, man spiser godt og stemningen piskes op. Danskeren var et smut ude for at fornemme byens atmosfære og kom i snak med en forretningsmand, der begejstret talte om juleræset. Til sidst sagde danskeren, at de også i hans kirke sled og slæbte for at gøre klar til julen. Den japanske forretningsmand stoppede op og blinkede et par gange, inden han overrasket sagde:»ih dog, fejrer I også jul i den kristne kirke? Det var interessandt. Det vidste jeg ikke«. Den lille historie fortæller med klare ord, at julen er blevet en højtid så rig på traditioner, at selve festen er nok i sig selv. I Japan begyndte de med festen, men fik ikke fat i budskabet. Vi begyndte ganske vist her til lands med budskabet, men er blevet så facineret af festen, at budskabt næsten er gledet fra os. Derfor får du nu julens budskab uden omsvøb, men i en anden version end vi normalt læser det. Ordret lyder det i Matt. evangeliet: Juleevangeliet en anden version»med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde:»josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.«Hvorfor ikke i pomp og pragt Det er vel ikke helt forkert at stille spørgsmålet, om Jesu fødsel spiller nogen rolle i vores julefest? Det er korrekt, at ingen ved præcis, hvornår Jesus blev født. Det kan svinge flere år. Men at han han har levet, er en historisk kendsgerning, som alle forskere er enige om, og som er bevidnet i vidt forskelligt kildematriale. Heller ingen kan underkende, at Jesu fødsel har haft skelsættende betydning i vor historie og tidsregning. Men troen på at Gud træder os nær i den begivenhed er det sted, hvor nogle melder fra. Den undren som vi bærer i vort sind, når vi hører evangeliet om Jesu ydmyge fødsel i en stald, står overfor det spørgsmål om, hvorfor han ikke kom til jorden i pomp og pragt med basunklang af engle, og himlen spændt ud som et telt og stjernefakler brændende. Hvorfor skulle han leve et liv, som kulminerede med korsfæstelse, død og opstandelse? Manglende svar og dog Jeg kan ikke svare dig fordi troen på Gud ikke kan begrundes rationelt og interlektuelt. På den anden side ville det vel også være en selvovervurdering, hvis vi mente vi kunne putte det guddommelige ind i vor forstand. Spørgsmål er der mange af, men det ændrer ikke ved, at jeg tror på at Gud har vist sig igennem sin søn Jeus Kristus, som julebudskabet lyder. På en uforklarlig måde giver det et fundament og en tryghed at leve livet på, idet julebudskabt netop tilsiger os at vi som menneske ikke efterlades alene, men at han kommer til os. Måske skulle du alligevel overvinde dig til et kirkebesøg, fordi det er for alle der både tror og tvivler? 5

4 Fra»gård nr. 17«til Tommerup Efterskole Af forstander Ulrik Gräs Den 3. november 2006 kan Tommerup Efterskole fejre 100 års jubilæum. Vi glæder os til denne begivenhed og bringer her, i kort form og på opfordring, historien om os selv. Det begyndte i 1764, hvor fæstebonde Rasmus Jensen (kaldet Rasmus»Knarreborg«) købte gård nr. 17 ud af i alt 18, som hørte under Det kongelige Rytterdistrikt på Fyn. Gård nr. 17 (»Knarreborggård«) var herefter i familiens eje indtil 1876, hvor Tommerup-Brylle kommune købte den og oprettede Tommerup Fattiggård. I 1887 købte Odense amtsrådskreds Knarreborggård og omdannede stedet til børnehjem og arbejdsanstalt.»amtsgården i Tommerup«var det officielle navn, men i folkemunde blev det efterhånden til»anstalten«. De endnu eksisterende hovedbygninger opførtes i disse år. 179 drenge og 117 piger var på hjemmet i kortere eller længere tid, nogle hele deres barndom. Af fattiglemmer var der i samme periode fra 4 til 18. Forstander Hansen og hans kone var tidligere husmandsfolk i Maen. Da amtsrådet i 1906 satte bygningerne til salg, blev det ved et møde i Tommerup missionshus besluttet at købe børnehjemmet med henblik på højskoledrift i bygningerne. Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark stod allerede bag oprettelsen af flere højskoler i Jylland og på Sjælland. Nu var turen kommet til Fyn. Skolens første forstander blev Peder Sandbæk, og formålet med skolevirket formuleredes således:»...at meddele unge mennesker almen oplysning på kristelig grund for at gøre dem dygtige til deres gerning i livet«. De første par måneder var der kun 14 elever på skolen, men væksten i elevtal forløb hurtigt. I 1917 oversteg elevtallet Fællessang og rekorden blev nået i sommeren 1949, hvor der var 159 elever på skolen. I dag, hvor arealet pr. elev er langt større end dengang, kan vi ikke forstå, at de har kunnet være her. Følgende citat af lærer Pedersen giver noget af forklaringen:»i kender jo nok billedet af et elevværelse en vinteraften. Der er jo ikke så forfærdelig megen plads; men på hver seng kan der sidde fire og to på hver kuffert, og så er der jo taburetterne og bordet, og når så enkelte nøjes med ståplads, kan der jo være en snes stykker«. Eleverne kom primært fra Jylland. Karle om vinteren og piger om sommeren. De blev undervist i færdigheder, som først og fremmest skulle ruste dem til livet på landet. En del af undervisningen foregik ved foredrag, hvor eleverne flittigt noterede undervejs. Vi har efterhånden fået tilsendt en del kladdehæfter tilhørende nu afdøde tidligere højskoleelever. Håndskriften er sirlig og letlæselig. Det er interessant at danne sig et billede af den dannelse, foredragene har skullet afføde, og kristendommen spiller naturligvis en stor rolle, ikke mindst i autoriteternes (Sandbæk, Toftemark, Pedersen) udlægning. Mange af eleverne levede resten af deres liv på det, de fik med fra højskolen. Undervisningssituationen beskrives i øvrigt af lærer Pedersen således:»der er stor forskel på at undervise unge mænd og unge kvinder. Skal jeg fortælle litteraturhistorie, må jeg nok bede om at få en flok unge piger at tale til, men det er lettest at fortælle samfundslære for et hold karle. Og kunne man blot lære de unge mænd den nøjagtighed og omhu, som kvinder viser i udarbejdelsen af skriftlige arbejder; de har i almindelighed ikke så 7

5 Pigegymnastik i gamle dage. megen sans for dette, men de redskaber, de arbejder med til daglig, er jo også af en grovere slags«. I 1928 blev skolen en selvejende institution (hvilket den har været siden), og der blev gjort et stort stykke arbejde for at få aktiebreve og lånebeviser hjem med påskriften:»skænket til skolen«. Formålet med skolevirket vedblev at være det samme, men tilknytningen til det evangelisk-lutherske og den danske folkekirke blev understreget. I 1940 fik højskolen ny forstander: Peter Møller. Han og hustruen Maren Møller skulle have været tiltrådt den 9. april! På grund af den tyske besættelse blev tiltrædelsestidspunktet udsat til den 26. april, hvor man straks gik i gang med mørklægning af skolen. Møller udtalte:»hvad vi har af penge og den slags værdier, kan de tage fra os når som helst; men hvad vi tilegner os af kundskaber og åndelige værdier, kan ingen tage fra os«. Den 19. marts 1945 blev skolen beslaglagt til tysk flygtningelejr. På time fjernede lærere og elever alt af værdi (dækketøj, syltetøj, kartofler, godt brændsel...), og anbragte det i kælderen under kommunekontoret. Først den 1. marts 1946 lykkedes det at få tyskerne ud, og der blev arbejdet hårdt for at få en stærkt medtaget skole klar til den 3. maj, hvor 150 unge piger holdt deres indtog. I 1956 udsmykkede kunstmaler Niels Lindberg skolens foredragssal med 2 store farverige freskomalerier. Forstander Møller udtalte i den forbindelse:»hvorfor skal Indre Missions højskoler være så blottede for udsmykning og god kunst, mens de grundtvigske skoler altid på dette område har ligget foran. Nu kan vi glæde os over, at der på Tommerup Højskole også på dette område er skabt noget virkelig skønt og berigende«. I 1965 afløstes forstanderparret Møller af Gudrun og Hans Lindskov Rasmussen. Det blev nogle svære år for højskolen i almindelighed, og det gik med Tommerup Højskole som med mange andre: Vi omdannedes til efterskole. Det skete i 1976, og Kirsten og Svend Stidsen tiltrådte som det første efterskoleforstanderpar. Siden den tid er elevtallet steget støt og roligt. Vi har i dag 105 elever, og efterspørgslen til skolen er stor. I forbindelse med deres tiltrædelse udtalte Kirsten og Svend Stidsen:»Det er skolens formål at give eleverne mulighed for at få en uddannelse og at opleve et kristent fællesskab. Med udgangspunkt i det kristne fællesskab ønsker vi gennem faste rammer at skabe et trygt miljø for unge i års alderen. Vi mener, at evangeliet har et budskab til mennesker i dag, og vi ønsker, at vore elever skal vide, hvad kristendom er«. Efterskolen modtog de første år elever til hhv. 8., 9. og 10. klassetrin, men efter en årrække blev 8. klasse taget af programmet. Der blev givet en grundig og solid undervisning, noget som skolen stadig er kendt for, og eleverne kunne og kan gå op til folkeskolens prøver. I 1986 indføjedes KFUM og KFUK i Danmark i skolens vedtægter, og i dag optræder KFUM og KFUK på lige fod med Indre Mission og tidligere elever i såvel repræsentantskab som bestyrelse.»pigegymnastik«i dag. Det betyder, at vi har et bredt sammensat, farverigt og spændende bagland med Den danske Folkekirke som det samlende. På den baggrund driver vi nu efterskole, og vores værdigrundlag, som bestyrelse og medarbejdere udarbejdede i 2002, lyder således: På Tommerup Efterskole tror vi på vigtigheden af: at være en nutidig og åben skole med et kristent livs og menneskesyn. at pege på værdier som: forundring, taknemlighed, ligeværd og næstekærlighed. at eleverne viser respekt for hinanden og medvirker positivt til fællesskabet. at den enkelte elev gennem samtalen får mulighed for at give udtryk for egne meninger og blive i stand til at vælge livsgrundlag. gennem grundig undervisning, oplevelser og samvær i trygge rammer at medvirke til elevernes livslyst, kreativitet og ansvarlighed. Det var en fornøjelse for Lene og undertegnede i 1993 at tiltræde som nyt forstanderpar. Vi oplevede en velfungerende skole med et solidt elevgrundlag og en dygtig og selvstændig medarbejderstab. På stedet herskede en samarbejdsånd og en kærlighed til skolen, som vi har forsøgt at bevare. Måske har det i virkelighed altid været sådan på vores skole. Sandbæk sagde engang:»det er skidt, når en forstander mener, han skal være den klogeste i alle spørgsmål. Skal skolen trives, må vi være fælles om opgaverne«. En stor glæde var det, da vi i 2002 kunne ansætte Dorte Andersen som viceforstander. Dorte havde på det tidspunkt været lærer ved skolen i 16 år. I al den tid, skolen har eksisteret, er der blevet bygget meget. Sidste skud på stammen var, da vi den 18. december 1999 kunne indvie ny idrætshal og musikhus. Ny idrætshal er måske så meget sagt, da det mere nøjagtigt drejede sig om at forlænge den halve hal, der blev indviet 9

6 allerede i Parallelt med det seneste nybyggeri styrkede vi fagområderne idræt (især fodbold), teater og musik. Vi synes selv, vi er blevet meget dygtige på disse felter, og selv om vi aldrig har manglet elever, er søgningen til skolen i dag bedre end nogensinde. På den baggrund går vi trygt fremtiden i møde, om end vi er lidt spændte på 10. klasses fremtid. Skolen fremstår i dag moderne og veludrustet, ligesom økonomien også har tilladt en fornuftig løbende renovering og vedligeholdelse af de gamle bygninger. Nu handler alt jo ikke om dyre faciliteter og undervisningsmidler. Sandbæk sagde det således:»en skole må hellere være slet udstyret i det ydre og have gode medarbejdere end være glimrende udstyret og have middelmådigt lærerpersonale. En dygtig lærer med et stykke kridt og en sort tavle er mere værd end en udygtig lærer udstyret med alle mulige hjælpemidler«. Måske handler det om»det levende ord«og det at have noget på hjerte. I hvert fald er det vigtigt for os, at eleverne møder personale, der har holdning og tør stå ved det. Det er i den frie meningsudveksling, vi udvikler os som mennesker. Med andre ord: Vi går ind for dialogen under det Totalløsninger til vaskerier Frankrig Hos Electrolux Laundry Systems Denmark A/S finder du et bredt udvalg af vaskeri-udstyr vaskemaskiner, tørretumblere, strygeruller, betalingssystemer og tilbehør. Vores maskiner er meget miljøvenlige, og derfor fås de nu også i en flot grøn farve. Maskinerne kan som tidligere også fås i den kendte røde eller hvide farve. Vi tilbyder totalløsninger til ethvert behov fra rådgivning, behovsanalyse og finansiering til montering, uddannelse og service. Uanset hvor dit vaskeri ligger og hvilke krav, du stiller til det, kan du regne med os både før, under og efter installationen. ELECTROLUX Laundry Systems denmark A/S Østerbro 4, DK-5690 Tommerup, Telefon Telefax Internet: pædagogiske motto:»træd varsomt, her bliver mennesker til«! Hver dag har vi en fortælletime, hvor lærerne på skift delagtiggør eleverne i litteraturen, historien, bibelhistorien og aktuelle begivenheder fra ind- og udland. Vi synger også meget. Guld fra den danske sangskat og det, som lige nu er nyt, og hvis holdbarhed vi endnu ikke kender. Hvert år oplever vi, at eleverne bliver meget glade for at synge. Fortælling og sang skaber identitet og sammenhold på en skole. Det skaber også personlighed og en dannelse, der er anderledes og rækker ud over tidens ensidige fokusering på færdigheder og kompetencer. Vi tror, skoleformen modvirker kulturel analfabetisme! Selv om dagligdagen på en efterskole regelmæssigt suspenderes til fordel for store oplevelser som udenlandsture, musicaluger, tema- og projektuger etc., viser det sig, at eleverne mest af alt netop husker dagligdagen. De faste mønstre, ritualerne og tiden til i fællesskab at fordøje alt det, som er»skønt og stort herneden«(citat: Grundtvig fra sangen:»et jævnt og muntert virksomt liv på jord«.). Tommerup Højskole og Efterskole har, med sit snart 100-årige virke, været med til at gøre Tommerup kendt i hele landet. Det er stadig sådan i visse egne af Jylland, at al tale om»højskolen«underforstået henviser til Tommerup! I dag kommer eleverne nogenlunde jævnt fordelt fra et bælte strækkende sig fra København til Esbjerg. En god situation, som ikke mindst skyldes den faste forbindelse over Storebælt. Denne geografi er, ud over at gøre Tommerup kendt, med til at gøre skoleopholdet hos os farverigt og spændende. Jeg håber, at ovenstående har været med til at give et lille indblik heri. 11

7 Min barndoms jul 13

8 15

9 17

10 19

11 Denne artikel er skrevet af Anna Larsen en kendt og afholdt personlighed i Tommerup. Anna er altid i gang med et eller andet, bl.a. er hun meget aktiv på Lilleskov teglværk. redaktionen for»jul i Tommerup«er meget taknemmelig for at hun har villet give sig tid til at beskrive hendes barndoms jul. 21

12 Kommunalreformen 1970 Af Arne Rasmussen Lige siden oprettelsen af ca sognekommuner i forbindelse med etableringen af den kommunale selvstyreordning i 1842, er kommunestørrelserne stort set ikke blevet ændret. Hvis der skete noget var det som regel en deling, således også her hvor Brylle blev udskilt fra Tommerup i år Men i 1950 erne tog samfundsudviklingen fat, og der blev behov for større kommunale enheder for at kunne klare alle de nye opgaver udviklingen førte med sig. Man skulle i gang med spildevandsrensning, oprettelse af plejehjem, udvidelse af skolerne til at rumme 8-9 klasse, og flere andre ting som de små sognekommuner næppe kunne klare hver for sig. Den 18. december 1958 nedsatte indenrigsministeriet en kommission»der havde til hensigt at komme med forslag til en ny lovgivning om kommunernes styrelse samt overveje muligheden for at tilvejebringe en mere hensigtsmæssig kommuneinddeling«. (citat). Med andre ord komme med forslag til oprettelse af større og mere bæredygtige kommuner. Forslaget blev vedtaget i folketinget i Fyens Tidende den 22. december Brylles sogneraadsflertal, der længe har kastet skælmske blikke til storkommune-karlen, Tommerup- Verninge, kan nu offentligt udsjunge "Det er saa yndigt at følges ad". For amtsraadets velsignelse til denne kommunale sammenlægning blev i enstemmighed givet i forbindelse med budgetmødet i gaar. Indenrigsministeriet, der skal endeligt underskrive vielsesattesten, slaar sig i dette tilfælde næppe i tøjret. Den seneste udvikling i denne sammenlægningsgang, hvor Brylle der ellers ansaas for sammensmedet med BB-kommunen, Brendekilde- Bellinge, af personlige grunde sendte forlovelsesringen tilbage, opridsedes helt og fuldt for medlemmerne af Odense amtsraad i gaar. Piben fik en anden lyd, da de tre 1966 og skulle i sin helhed være gennemført den 1. april Der var dog allerede åbnet mulighed for frivillige sammenlægninger der i så fald skulle godkendes af amt og indenrigsministeriet. Og fra 1. april 1966 var 398 sognekommuner sammenlagt til 118 nye storkommuner. Heriblandt blev Brylle, Tommerup og Verninge til Tommerup storkommune. Området havde en passende størelse og indbyrdes beliggenhed og havde både sportslige og kulturelle fælles interesser og desuden hørte Brylle og Verninge til postdistrikt 5633 Knarreborg. Verninge og Tommerup blev da også tidligt enige om sammenlægning, men mange i Brylle følte større tilhørsforhold til Bellinge-Brændekilde, og der var da også forhandlinger igang de to sogneråd imellem. Forhandlingerne strandede imidlertid på et personspørgsmål, begge ville beholde deres egen kommunesekretær. Der var derefter i sognerådet og befolkningen stemning for at køre alene i 4 år mere. Men i allersidste øjeblik, den 13. december 1965, vedtog et spinkelt flertal i sognerådet trods mange protester og krav om folkeafstemning at søge Amtet velsigner Brylles bryllup med Tommerup For svag og lille til at leve selvstændigt b'er ikke blev til et, og saa flakkede Brylle atter ene om, indtil et sogneraadsflertal paa 4 mod 3 besluttede sig til et giftemaal med storkommunen Tommerup, dannet af Verninge og Tommerup. I sogneraadet var der aldeles enighed om ikke at gaa tilbage til Brendekilde-Bellinge, men de tre, der sagde nej til Tommerup, troede paa, at kommunen med 1000 indbyggere og 200 ha., ville kunne klare sig som ungmø. Se, det var sogneraadets stilling. Beboerne er delt 290 af 695 vælgere ville have beboerafstemning, men andre 154 af de samme 695 vælgere har paa én dag meldt sig som tilhængere af giftemaalet med Tommerup. Odense amtsraad var ikke det fjerneste i tvivl i gaar. Valget stod Fyens Tidende den 20. december Storkommunen Tommerup udskriver 4,7 mill. i skat Skatteudskrivningen i den kommende storkommune Tommerup bliver paa ca. 4,7 millioner kroner. Storkommunen omfatter Tommerup, Verninge og Brylle, og skatteudskrivningen betyder en gennemsnitlig stigning for kommunerne paa 15 pct. Kommunernes kasse- og regnskabsudvalg har netop holdt møde hvor budgettet for det kommende aar var til første behandling. Budgetterne for de enkelte kommuner var blevet godkendt af de tre sogneraad og blev paa det fælles møde samarbejdet til et budget uden større ændringer. Blandt de største udgiftsposter paa fællesbudgettet kan nævnes administration kr., sociale udgifter kr. med kr. i refusion, skolevæsen kr., vejvæsen kr. og andre udgifter herunder bidrag til amtet kr. Driftoverskudet er budgetteret med ca kr. og til kapitalinvesteringer regnes med kr. ikke mellem bejlerne, Brendekilde- Bellinge og Tommerup, men mellem Tommerup og en tvivlsom ungmøselvstændighed for Brylle. Man velsigende derfor overenskomstattesten, som sogneraadsflertallet har skrevet under paa sammen med Tommerup-Verninge. Fra 1. april 1966 at regne. dan. 23

13 samarbejde med Tommerup og Verninge. Den 14. december holdt Tommerup og Verninge sogneråd budgetmøde. (Budgettet for sammenlægningsåret der skulle starte 1. april 1966 skulle til 1. behandling inden 1. januar 1966). På mødet kom der imidlertid ansøgning fra Brylle om genoptagelse af forhandlinger om sammenlægning. Budgetforhandlingerne blev da udsat, og der blev istedet for indkaldt til møde om sammenlægning af de tre kommuner. Sammenlægningsaftalen blev godkendt og underskrevet, og der blev indkaldt til nyt budgetmøde for alle tre kommuner den 19. december samme eftermiddag, hvor amtsrådet havde godkendt aftalen om formiddagen. Budgettet kom til at se således ud: *Se avisartiklen. Den 6. marts 1966 skulle valget til den nye storkommune finde sted. Der viste sig at være stor interesse, der skulle vælges 13 til kommunalbestyrelsen og ikke mindre end 65 kandidater aspirerede til en plads i det nye råd. Socialdemokratiet opstillede 11, De Radikale 12, De Konservative 13, Venstre 19 og De Uafhængige 10 kandidater. Følgende blev valgt: Socialdemokratiet: Husmoder - Inger Nielsen Murermester - Aksel Jensen Maskinsnedker - Harry Elkær Arbejdsmand - Chr. Fuchs De Radikale: Landmand - Gert Andersen De Konservative: Ingeniør - Folmer Jørgensen Gårdejer - Ejner Lohmann Hansen Venstre: Gårdejer - Vagn Østerby Andersen Landbrugslærer - Laurits Christensen Gårdejer - Poul Fenger Gårdejer - Peter Jørgensen Gårdejer - Laurits Skytte Gårdejer - Thage Hansen 3 kom fra Brylle, 4 fra Verninge og 6 fra Tommerup. Vagn Østerby Andersen blev storkommunens første formand. Allerede i den første 4-års periode var der stor aktivitet i den nye storkommune. Det lå i sammenlægningsaftalen at alle kommunens 4 byområder skulle udvikles og det forsøgte man da også at leve op til. I Brylle blev der startet udstykning af Hyldegård, i Verninge af Tingbjerggård, I Tommerup købte man Sara og Poul Petersens gård ved Bystævnevej til fortsat udstykning af Nyvej og i Tommerup St. startede en privat bygherrre udstykningen af Tallerupgård. Der blev opført spildevands- og rensningsanlæg i Tommerup St. og Holmehave. Det sidste til fælles brug for Tommerup og Verninge. I Brylle blev der på privat initiativ oprettet den første børnehave i kommunen og i Tommerup St. ligeledes på privat initiativ den første sportshal. Og i Tommerup by lå kommunekontoret der blev udvidet med 3 mødelokaler. På et tidspunkt skulle man tage stilling til oprettelse af et plejehjem, hvor navnlig placeringen gav anledning til stor debat. Nogen holdt på plejehjemmet skulle ligge midt i kommunen, men resultatet blev som vi kender det, for Verninge»skulle også have noget«. Endvidere var argumenterne at i Verninge havde kommunen en velegnet byggegrund og at Verninge manglede kvindelige arbejdspladser. Oprettelse af skoleår medførte at der skulle bygges til skolerne. Af hensyn til udnyttelsen af valgfag som skolerne skulle tilbyde blev det besluttet at samle overbygningen på skolerne i Tommerup og Tallerup og her blev byggeri iværksat. Den toetagers bygning på Tommerup skole blev taget i brug i Alt dette og mange andre ting blev lavet inden den egentlige kommunalreform trådte i kraft den 1. april En reform der medførte at amter blev sammenlagt, at købstæder fik samme status som landkommuner, at sogneråd blev til kommunalbestyrelse, at udvalgene fik andre navne og beføjelser. Kasseog regnskabsindtægt blev til økonomiudvalg, vejudvalget til teknisk udvalg og der blev oprettet ejendomsudvalg og kulturudvalg og sognerådsformanden blev borgmester. Og således skulle der så gå 34 år inden en ny kommunalreform kom på tale. Kilder: Folketings tidende, Fyens Tidende, Lokalavisen, Sognerådets beslutnings protokol, Lokalarkivets historiske bøger. Kommunalbestyrelsen Stående fra venstre: Ejner Lohmann Hansen, Inger Nielsen, Gert Andersen, Folmer Jørgensen, Laurits Skytte, Harry Elkjær, Peter Jørgensen, Aksel Jensen. Siddende fra venstre: Thage Hansen, Arne Rasmussen, Vagn Østerbye Andersen, Poul Fenger, Christian Fuchs. Arne Rasmussen indkaldt som suppleant for Laurits Christensen der døde sidst i perioden. 25

14 Præst som byggeleder! Sognepræsten i Brylle, Jørgen Flensted- Jensen, fik 5 måneders orlov for at være bygge-leder i Etiopien. Mange steder i bibelen er der henvisninger til værdien af en solid hovedhjørnesten, eller at bygge på fast grund og ikke på løs sandjord. Alt sammen naturligvis i overført betydning. Men det var nu ikke på grund af mit kendskab til skriften og bibelen, at jeg fik opgaven med at færdiggøre et byggeprojekt i Etiopien. Nej, det var meget mere håndgribeligt og praktisk. Det var en bolig, kontor og gæstehus, bygget af sten, beton og træ, i hovedstaden Addis Ababa. Min opgave denne gang var på en trist baggrund, idet den projektleder der satte byggeriet i gang måtte rejse hjem p.g.a. en alvorlig kræftsygdom. Derfor blev jeg spurgt, om jeg kunne rejse til Etiopien og gøre projektet færdigt. Det resulterede i en vikar i Brylle præstegård, medens jeg og min kone rejste til Etiopien. Præstekjole samler støv Så i 5 mdr. samlede min præstekjole støv på en bøjle i klædeskabet i Brylle, medens Kirsten og jeg rejste tilbage til et land vi holdt af, og som havde været vores dagligdag 20 år tidligere. Et spændende gensyn med et land og dets befollning. Men også med det store spørgsmål, om det vi havde været med til at sætte i gang for de mange år siden, var i funktion eller faldet fra hinanden? Med stor glæde kunne vi konstatere, at det var opmuntrende og positivt at gense langt de fleste af vore projekter fra dengang. Et af projekterne i 1984 var bygning af 50 små simple boliger til handicappede fabriksarbejdere, som selv havde præsteret en opsparing af deres meget lille løn. På den baggrund gik Folkekirkens Nødhjælp ind og støttede massivt, så det kunne gennemføres. Et skoleeksempel på et»hjælp til selvhjælp«projekt. Indsamling i Brylle og Tommerup Dette byggeprojekt blev dengang i 1984 yderligere støttet af en stor folkelig indsamling i Brylle og Tommerup området. Brylle Skole, FDF og Lions klub og masser af private indsamlede dengang kr, som var nok til at der kunne etableres en vandhane uden for hvert hus, istedet for at kvinderne skulle hente drikkevandet ved en centralt placeret vandboring. Gensyn efter 20 år Med stor spænding besøgte vi igen i 2004 stedet. Nu var det blevet afrikansk med geder og køer omkring husene og høns inde i husene, med majsplanter i baghaven, og hele det virvar af børn og gamle, som en afrikansk familie består af. Men husene fungerede, og der var vand i vandhanerne og ildstedet ved køkkenpladsen var i brug. De havde selv ovetaget ansvaret for deres boliger, og det fungerede på de betingelser, som deres egen kultur ønskede det. Vi talte med nogle af de mennesker som huskede os, og de gav udtryk for glæde og taknemmelighed over projektet. Andre eksempler kunne fremdrages, og det overordnede billede var, at indrages de lokale selv i et projekt, er der gode chancer for at det lykkes. Da jeg derfor i 2004 blev udsendt til det nye byggeprojekt, var det også mit klare mål og helt afgørende for mig, at alle materialer og håndværkere skulle skaffes lokalt. Et projekt bygget på ydelser ude fra og import, ville ikke kunne vedligeholdes, og ville før eller senere forfalde. Den hvide gråhårede mand Byggeledelse i et uland adskiller sig væsentlig fra danske forhold, idet der en kultur til forskel. Men på alle områder var samarbejdet med den lokale entreprenør god. Men forskelle i opfattelsen af hvad finish, kvalitet og tidsplaner er for noget gav anledning til mange diskussioner og var lærerigt for os begge. På byggepladsen var beskæftiget ca. 60 arbejdere, hvoraf halvdelen var kvinder. Med primitive værktøjer og stor loyalitet prøvede de at leve op til den»hvide gråhårede mands«mærkelige ideer om separate soverum for børn og voksne, om et køkken inde i huset i stedet for et ildsted udenfor, om at vinduerne skulle sidde vandret, som om det ændrede på hvor meget lys der kom ind i rummet, osv. osv. Det blev til 5 gode måneder blandt mennesker med en anden kulturel baggrund, men det lærte os, at se forskellighed som en resurse i stedet for en svaghed. Noget som der efter min opfattelse er hårdt brug for i Danmark med et stigende antal indvandrere og fremmede. 27

15 Anbefalet af Tommerup virksomhedsportræt Af Filialchef Klaus Balsløw Eriksen Totalbanken har gennem 43 år opbygget et godt forhold til Tommerup og Vestfyn. Så godt, at nye kunder fortrinsvis kommer gennem anbefalinger fra nuværende kunder. Hemmeligheden ligger i måden at tale sammen på. Vi kan tale om alt. Totalbanken kom til Tommerup som Banken for Aarup og Omegn i På de 43 år er der sket meget i byen og på Vestfyn generelt. Totalbanken er blevet en del af Tommerup, og Tommerup har selv været med til at præge Totalbanken. Som lokal bank tager vi nemlig»farve«af den by og det område, vi ligger i. Og selvom der er mange lighedspunkter mellem Totalbankens 8 afdelinger i Odense, Højfyn og Vestfyn, så har de hver sit særpræg. Det er fordi en af Totalbankens fineste styrker er, at vi lytter til vores kunder. Hvor andre pengeinstitutter måske ville diktere kunden en»pakke«, sammensætter vi så vidt muligt vores løsninger til hver enkelt, ikke til en»kasse«med kunder. Livet skal passe til banken, men banken skal i endnu højere grad passe til livet i Tommerup. Forsvinder Totalbanken? Da Totalbanken for nylig besluttede at samle alle erhvervskunder i én central erhvervskundeafdeling i Hjallese, flyttede også Tommerups erhvervsafdeling til det nye center. Dette fik mange folk til at spørge os, om vi var på vej væk fra Tommerup, og svaret var altid det samme: Nej. Vi har sandelig ikke tænkt os at efterlade vores gode kunder i Tommerup alene. Samlingen af erhvervsafdelingerne skete udelukkende for at kunne give virksomhederne en så god og professionel service som muligt, også selvom de ligger i Tommerup eller på Vestfyn. Til gengæld har vi kunnet bruge tid, energi og plads på at gøre vores privatkunderådgivning endnu bedre og endnu mere personlig. Det har vores kunder i Tommerup også bemærket. Og som bank kan vi se, at der er al mulig grund til at være glad for Tommerup. Her er god vækst og mange tilflyttere, som nok skal holde byen livlig og dynamisk, og det vil Totalbanken gerne være en del af. De totale fordele Totalbanken involverer sig i utrolig mange ting i Tommerup. Som aktiv spiller i Handelsstandsforeningen, som sponsor for fodbold og håndbold, i mountainbikeløb, til erhvervsrådsmøder og meget mere. Det gør vi for at kunne følge med. For selvom over halvdelen af Totalbanken i Tommerups medarbejdere bor i byen (nogle er endda født her), så vil vi hele tiden holde os ajour med udviklingen. For at kunne tale med om Tommerup. Det skylder vi vores kunder, og det skylder vi byen. Omvendt ved vi også godt, at der er en verden udenfor Vestfyn, og det faktum at vi kan»holde på«kunder, selv når de flytter til København eller andre dele af landet, siger noget om, at vi er i stand til at handle på landsplan med Tommerup i tankerne. Når folk kommer herned i banken første gang, siger de altid»det var da befriende«eller»det er jo en helt anden måde at snakke om penge på, end jeg er vant til«. Og det er vi stolte af, for vi vil gerne opnå netop dét. Vi vil gerne have mennesker til at slappe af, så vi sammen kan finde ud af, hvad de i virkeligheden har på hjerte hvad de allerhelst vil. Vi vil være medspillere i livet, ikke kontrollører, som nogle beskriver deres bank som. En bank, der følger dine behov Som navnet antyder, dækker Totalbanken alle de behov, man som privatfamilie eller enkeltperson kan have. Uanset om det er boligfinansiering, pension eller helt andre behov. Til de helt specielle tilfælde har banken altid en specialist klar til at bistå med rådgivning. Og det kan altid betale sig at tage en snak med os, netop fordi vi gennem alle årene har set og oplevet en god del af de muligheder, der kan vise sig, når pengene skal bruges eller investeres. Naturligvis gælder dette også, når familien forøges, eller pensionsalderen nærmer sig, og behovene ændres. Anbefalet af vores egne kunder At vores måde at arbejde på passer til Tommerup bevises bare ved den gode tilgang af nye kunder, der kommer, fordi vores eksisterende kunder har henvist dem. Hver uge oplever vi flere gange at møde nye ansigter, der ringer eller kommer forbi, fordi de kender en kunde, der har følt, vi kunne gøre noget ekstra for dem. Så tager vi en åben snak om deres liv og behov og regner på, om vi kan hjælpe dem ligeså godt. Det er heldigvis den måde, folk har lært os at kende på. I en samtale. For er der én ting, vi er stolte af hos Totalbanken i Tommerup, er det, at vi kan tale om alt. Kom ned til Annie, Steen, Gitte, Jytte, Brian eller mig og lad os tale sammen en dag. De 6 ansatte foran afdelingen i Tommerup St. 29

16 Tommerup håndboldklub s julestævne Årets sportspræstation Lions Club Tommerup har i år valgt Tommerup håndboldklub s julestævne til Årets sportspræstation. En fast stab med hjælp fra ca. 50 personer sørger for afviklingen af stævnet som trækker deltagere fra hele landet. Et virkeligt godt initiativ, som er med til at gøre Tommerup kendt. Med titlen følger en vandrepokal samt en check på 5000 kr. Siden den spæde start i 1974 er antallet af deltagere i håndboldklubbens børnestævne mellem jul og nytår vokset til spillere fra mere end 100 forskellige foreninger fra hele landet, og der afvikles ca. 250 kampe fordelt over de fire stævnedage. Julestævnet har været med til at gøre klubben kendt i hele landet. For 30. år i træk vil hallerne i og omkring Tommerup atter summe af håndboldliv og glæde. Ingen forbipasserende vil være i tvivl om, at dette kæmpe børnetræf er besat af sprudlende boldsyge»børnejulestjerner«. Der er arrangeret gratis transport mellem hallerne med stævnebus, og der er ligeledes mulighed for at benytte den populære svømmehal og sauna. For pige- og drengeårgangene afvikles stævnet over to dage den 27. og 28. december 2004 med bespisning, overnatning og diskoteksrytmer, mens det den 29. og 30. december er endagsstævner for henholdsvis puslinge og lilleputter, og det Et velfortjent hvil efter en hård kamp. er imponerende, at det i de mange år aldrig har været nødvendigt at aflyse en række. Stævnet arrangeres af en fast stab fra håndboldklubben med Inge, Mogens (Mulle), Preben og Torben, som de toneangivende, og der sendes invitation ud til 600 klubber i hele landet. Dertil kommer en stor indsats af ca. 50 personer til bemanding af stævnekontorer, dommerbordsvagter, dommere, vagt og bespisning på skolen for at klubben igen i år kan afvikle et velorganiseret stævne, og således at alle anstrengelser som sædvanligt kan resultere i et pænt overskud. Starten til disse julestævner blev taget i klubben i 1974, da der blev sendt indbydelser ud til børnehold i fynske klubber for at aktivere børnene i dagene mellem jul og nytår. Erfaringen fra det første stævne gav stor lyst til at fortsætte, og i de følgende år blev der også sendt invitationer ud til de nærmeste klubber i Jylland. I 1989 blev der for første gang tilbudt overnatning og forplejning på Tallerupskolen, og det var klubbens Old Girls som stod for morgenmad og frokost, og det blev en stor succes også økonomisk. I begyndelsen af 1990 erne blev stævnet udvidet til at vare de nuværende fire dage, og med indvielsen af Storebæltsbroen er der nu hvert år også sjællandsk deltagelse i stævnet, bl.a. deltager AJAX næsten hvert år med 6-7 hold. Også Tommerup Kommunes venskabsby Hörnerkirchen har ved klubbens 25. julestævne deltaget med et hold, og i 1999 deltog 4 ungdomshold fra klubbens hollandske venskabsklub Atomium 61. Stemning skal der til når der skal heppes på holdet. Som det forhåbentligt fremgår er julestævnet et af håndboldklubbens tilbagevendende store begivenheder, og som en deltager sagde for et par år siden:»det er en god måde at bruge juleferien på. Og så trænger vi til at få brændt noget af julefedtet af!«. 31

17 Kloden rundt med Verdensholdet Af Martin Westerboe Sørensen Drømmen om verdenholdet I slutningen af april sidste år, gik en stor drøm for mig i opfyldelse, da jeg blev udtaget til»the National Danish Performance Team«, også kaldet verdensholdet, og dermed til at deltage som gymnast på holdets kommende verdensturné. Turen skulle bringe mig jorden rundt til fjerne steder som Sydafrika, Australien, Kina, Singapore og USA. Jeg var dermed én af de gymnaster der til udtagelsen i april, blev udvalg blandt de 200 andre dygtige gymnaster, der også havde stillede op i kampen om de 28 eftertragtede pladser der var på holdet. Der blev udtaget 14 drenge og 14 piger, og med opvisninger og workshops, skulle vi rejse jorden rundt i 10 måneder, og repræsentere DGI, foreningstradition og kultur. Og vise og undervise i, dansk folkeligt gymnastik. Jeg har dyrket gymnastik siden jeg var lille. I starten i Brylle gymnastikforening, hvor jeg også selv var træner i en årrække. Efterfølgende har jeg gået på mange forskellige hold, både på amts- og lokal plan. Det er også blevet til et 9 måneders ophold på Gymnastik højskolen i Ollerup, hvilket var en helt fantastisk oplevelse. Jeg havde tidligere prøvet at være til udtagelse til DGI s verdenshold, men det var ikke lykkedes mig at komme særlig langt i udtagelsen. Denne gang havde jeg forbedret mig meget både med hensyn til spring og til den rytmiske gymnastik, og jeg var klar til at give mig fuldt ud. Gymnastik- og rejseliv Det er noget helt enestående at rejse med DGI s verdenshold. Det kræver noget af dig at skulle leve med 30 andre døgnet rundt i 10 måneder. Man er aldrig alene, og derfor er ens privatliv pludselig fælles med de andre. Vi har ingen mobiltelefon med, og bestemmer ikke selv, hvornår vi kan komme til eller telefon. Derfor er det personerne man omgiver sig med, der bliver brugt til at snakke med, grine og græde med. Det er netop det, at skulle dele alt med holdet, der gør det specielt at rejse på denne måde. At rejse med verdensholdet handler om at give og modtage oplevelser gennem gymnastik. Det er gennem opvisningerne, workshops, private indkvarteringer og holdets sociale liv udadtil, der giver noget, til de steder vi kommer. Vi er alle steder blevet modtaget med åbne arme, og en fantastisk gæstfrihed og interesse. Nogle gange tænker man at det ikke er specielt, det vi gør, og at det derfor er lidt overvældende med alle de politikere, ambassadører og konsuler, som vi møder til de utallige receptioner, der bliver afholdt til ære for os. Det er dog specielt, det vi kommer med, og vi kan bidrage med noget. For det første er det en oplevelse for andre at se, at man godt kan dyrke sport på meget højt niveau uden at det er konkurrencemindet og professionelt, og så samtidig nyde det som vi gør det. Gymnastikken vi laver er anderledes end den, de kender ude i verden, og det i sig selv giver inspiration. Det er dog især latteren det at gymnastik kan være sjovt det er noget nyt for dem. Vores opvisningsprogram varer time, og det blev indøvet under vores fem uger lange træningslejr i august inden afrejsen. Opvisningsprogrammet indeholder mange forskellige elementer, der kan ramme bredt, og det er en oplevelse for andre at se 28»beautiful people«arbejde sammen om det. Mange bliver også imponeret over, at vi selv pakker bus og redskaber, samt vasker vores tøj. Det gør vores opvisning og os som hold mere menneskelige. Farverige Sydafrika Turen startede i Cape Town i Sydafrika. Det er en meget smuk by omgivet af havet og»table Moutain«. Vi fik heldigvis tid til at nyde den smukke natur især var turen til Cape Point hvor Atlanterhavet og Stillehavet mødes i det sydligste punkt i Sydafrika fantastisk. Der bor mange velhavende mennesker, men også mange fattige. Det specielle ved Sydafrika er, at de bor side om side. Mange sorte bor i»town ships«, store områder lidt uden for byerne, hvor de har et blikskur. Vi lavede vores første opvisning for 2600 børn fra byens Town ship, og stemningen i den sparsom opførte cementhal, var som i parken til en landskamp. Det er i det hele taget altid spændende at komme på gulvet og se hvordan publikummet reagere, for der er selvsagt en verden til forskel hvor end vi kommer. I Sydafrika besøgte vi også et lille børnehjem for AIDS-ramte børn, der var blevet taget under vingerne af en venlig dame. Her fik vi aftensmad og blev underholdt med sang og dans af børnene. Det gode er at vi oplever både de rige og de fattige. Dagen forinden havde vi været til barbecue hos konsulen, hvor Morten Frost pludselig dukkede op som gæst. Vi har boet på luksus hoteller og været privat indkvarteret i små huse uden vand. Jeg boede en tid hos en familie i et kvarter 33

18 hvor der kun yderst sjælden kom hvide mennesker, og besøgte her et lille spisested, hvor de ikke kunde mindes at de nogen sinde havde haft en hvid gæst. Selvom apartheid styret er afskaffet, oplevede vi desværre stadig racistiske holdninger hos nogle af de folk vi mødte, og det var både hos hvide og sorte. Man må håbe, at de nye generationer kan ændre på det, selvom vi også mødte børn med denne tillærte, intolerante holdning. At lave workshop i Sydafrika var også en speciel oplevelse. Deltagerne kastede sig ud i tingene, selvom de aldrig havde prøvet det før. Den danske tilbageholdenhed er meget langt fra deres mentalitet, hvilket både gælder for børnene og de voksne. Nogle workshops var med deltagere fra 4 år til 65 år, og alle prøvede så godt de kunne. Ofte var springene ret halsbrækkende. I Sydafrika blev det til 13 opvisninger og en række workshops alle med udfordrende rammer som i mange af de andre lande vi besøgte. Der var mange udendørs opvisninger, hvor vi først måtte fjerne glasskår, patronhylstre og sten fra»opvisningsgulvet«, inden vi kunne gå i gang. Det blev aldrig en rutine at lave opvisning, selvom det i alt blev til 182 af dem, da der altid var noget nyt at tage hensyn til; Støvet tør jordmark med store huller, høj solskin, 40 graders varme, 2 graders frost, regnvejr, 4 x 6 meter opvisningsgulv, geder afbryder showet o.s.v., o.s.v. Imellem opvisningerne og workshops ne, nåede vi også at køre ca km i bus, gennem det kæmpe land. Vi sprang elastikspring, var på safari, og boede i luksus hos Holger Jensens safari, hvor kokken fra Schackenborg lavede mad til os.»down-under«turen gik videre til Australien, hvor vi efter et par dage i Sydney kørte ud langs kysten til mindre byer og gymnastikklubber. Her oplevede vi en helt fantastisk gæstfrihed, og der blev gjort alt for os. Den lille by Gunnada, besøgte vi i 3 dage, hvor vi boede i gymnastiksalen og blev vartet op af borgerne, der lavede mad til os og tog os med på sightseeing. Borgmesteren boede næsten hos os, og overalt vi kom i den lille by vidste folk hvem vi var. Den lille forening havde nogle fantastiske faciliteter og en meget stærk gymnastikforening. Det hele byggede på frivilligt arbejde og især forældrene, til klubbens børn, lavede et utroligt stykke arbejde. Den australske mentalitet og humor er meget lig den danske, og derfor har vi haft det vældigt morsomt med de folk, vi mødte der. Det er det interessante ved at rejse at opleve de forskellige måder folk lever Opvisning med den kinesiske mur i baggrunden. og tænker på. Til tider er det tæt på den danske, men ofte er det meget langt fra, som vi oplevede det i Sydafrika og Asien. Japan Besøget i Japan blev på 12 hektiske dage, hvor vi havde et tæt pakket program med opvisninger og workshops. Japan er meget fremmedartet, men gæstfriheden er stor og vi var næsten alle dage privat indkvarteret. Det er altid interessant at bo privat, og særlig interessant er det at se hvad de finder på at servere for os. Den japanske mad er meget anderledes, og det er utroligt hvor lækkert mad de kan frembringe af tang, gærede bønner, snegle, rå fisk og alle de andre sære ting de kommer i maden. Jeg serverede selv Piratos lakridser for mine værtsfamilier i Japan, og det syndes de havde en meget besynderlig og ubehagelig smag, og at man endda kunne finde på at servere sådan noget for børn, var dem helt uforståeligt.»riget i midten«vores ophold i Kina varede 5 uger, og det skulle vise sig at blive nogle meget anderledes og anstrengende uger, men også en utroligt spændende tid. At se de historiske steder man har hørt så meget om, var fantastisk. På den»himmelske freds plads«mærker man virkelig historiens vingepust, og når man besøger den mumificerede formand Mao, kan man tydeligt fornemme den dybe beundring og respekt, som kineserne har for deres republiks fader. Kina er midt i en rivende udvikling. I byerne åbner vestlige butikker og shopping centre på stribevis, og luften er tung af forurening. I modsætning hertil er der på de små sidegader primitiv gadehandel, og ude på landet ser man folk leve, som de har gjort de sidste mange hundrede år, i simple huse omgivet af små rismarker, og med heste som trækdyr. Her bliver der gloet efter én, da der kun yderst sjældent kommer hvide mennesker forbi. Vi har lavet mange opvisninger, og det kinesiske publikum har været begejstret for vores besøg. Efter endt opvisning har vi ofte brugt lang tid på at skrive autografer og tage billeder med tilskuere, der kunne blive ovenud lykkelige for bare at få lov at trykke vores hånd. Vi er som hold blevet inviteret til Kina af kulturministeriet, og blev modtaget som en dansk kunst- og kulturdelegation snarere end et sportshold. De fleste af vores opvisninger er derfor blevet arrangeret på scener i»forsamlingshuse«og på teatre, hvor vi har måttet tilpasse vores opvisning og passe på, at vi ikke ramte lamperne, når der skulle springes. Der blev også forventet, at vi kunne optræde med sang og folkedans, så det prøvede vi at opfylde, på trods af, at langtfra alle på holdet er fødte sangfugle. En speciel oplevelse var det at lave opvisning foran den kinesiske mur, hvor bjergrige omgivelser gav en fantastisk baggrund. Den var ikke mindst speciel fordi den foregik udendørs i ca. 3 grader, men dog fint solskin. Maden i Kina er et kapitel for sig, og det har været en prøvelse for mange på holdet. Som topidrætsmand har man behov for ordentlig mad af den rigtige art og mængde, men det kan være svært at få dækket sit behov for proteiner og kulhydrater, når det skal findes i retter som stegte frøer, vandmandssuppe, andefødder, frituresteget hvepselarver, grillet grisetarm osv. osv. Når det kommer til hygiejne, er kineserne også noget mere tolerante, end vi er vant til. De fleste kinesere har kronisk bronkitis, og der bliver harket og spyttet over alt, selv på gulvet i bagerforretningen. Små børn i Kina har huller i deres bukser, så de bare kan sætte sig i hug, når de skal besørge, og det også selvom det er midt på gulvet i McDonald s restauranten. Den sidste uge i Kina tilbragte vi rundt omkring i højlandet i det sydvestlige Kina nær Tibet. At lave opvisning i 2500 meters højde er pludselig meget mere krævende. 35

19 En dag gik turen for alvor i vejret, da vi besøgte det hellige»drage-snes-bjerg«, hvor vi var oppe og runde den tynde luft i 4900 højdemeter. Kina har i godt 55 år været underlagt kommunistisk styre, og det har været utroligt spændende at opleve, hvordan dette gennemsyrede det kinesiske folk og deres samfund. Kineserne holder deres holdning tæt til kroppen, og spørger man en kineser om hans sande holdning til landets styre og udvikling, bliver man mødt med udenomssnak og fornemmelsen af, at man har stillet et ubehageligt og upassende spørgsmål. Det forstår man nu godt, da det i Kina, ved lov, er strafbart offentligt at kritisere styret af»riget i midten«. Vores guide fortæller med store armbevægelser om Kinas fantastiske kulturarv og de storslåede dynastier, som er uden sidestykke, men undlader at fortælle, hvad der er hændt de sidste 80 år. Man kan ikke lade være med at tænke, om denne beundring, som kineserne har for deres land og samfund mon er oprigtig eller påtaget. Jeg er glad for, at jeg ikke er kineser, men jeg kan dog ikke lade være med at blive imponeret og forundret over dette specielle land. Sydøstasien Efter Kina gik rejsen videre syd på, ned gennem Sydøstasien, og i løbet af 2 måneder gennemrejste vi landene Thailand, Malaysia og Singapore. At komme til Thailands sol, varme og gode mad, var tiltrængt efter opholdet i det kolde og meget fremmedartede Kina. Men det var til tider også en hård omgang at lave opvisning i Sydøstasien, i den kvælende og fugtige varme nær ækvator. Det var i Thailand vi fejrede jul og nytår, hvilket er en helt speciel oplevelse på sådan et hold, og så langt hjemmefra. Mange kreative hjerner stod sammen om at skabe en jul med dansk julemad, juletræ og tre kæmpe sække med julegaver fra Danmark. Trods maden ikke smagte helt som hjemme hos mor, havde vi en rigtig hyggelig jul, i vores 31 mand store»familie«. I Thailand og især Malaysia blev vi dyrket som ægte stjerner. Vi blev altid eskorteret af et par politibiler med horn og lygter, selv når vi bare skulle på sightseeing eller ud og spise. Vi hilste også på mange prominente personer, bl.a. en prins. Der var stor mediedækning af holdet, og vi fik skrevet en masse autografer. På hele turen har vi i gennemsnit lavet opvisninger hver anden dag. De dage vi ikke lavede opvisning eller workshop, blev tiden brugt til transport fra sted til sted eller fra land til land. Der blev dog også tid til at»se, føle og smage«på de lande vi besøgte. I Thailand blev vi på elefanter redet ud til et besøg hos nogle indfødte stammesamfund i junglen. Det er også blevet til fridage i nogle af Asiens hovedstader, som f.eks. Bangkok, Kuala Lumpur og Singapore. Efter en rundtur rundt i disse metropoler har man hovedet proppet med et hav af sanseindtryk, som tilsammen giver et rigtig godt billede af det pågældende lands kultur, mentalitet, og hvor landet er på vej hen i fremtiden. Mens vi var i Singapore fik jeg mulighed for at overvære det berømte Thaipusan optog. Optoget er en del af et Hinduistisk renselsesritual, og forløber over en 4 km lang strækning. Deltagerne har frugter på kroge hængende i huden og spyd stukket gennem kinder og tunge, mens de bærer tunge byrder. Det er kun tilladt at udføre disse optog 2 steder i verden, så mange hinduer kommer langvejs fra for at deltage i denne makabre begivenhed. Singapore er et kapitel for sig, og skiller sig ud blandt de andre lande i Asien, vi har besøgt. Singapore er et yderst velorganiseret, rent og gennemreguleret samfund, som har valgt sin helt egen måde at gøre tingene på, og er man ikke tilfreds med det, bliver man bedt om at gå. Overtræder man samfundets strenge regler, er straffen meget hård. Singapore er det land, der har flest henrettelser pr. indbygger. For kort tid siden blev 2 tyskere hængt, da de i tolden blev taget med lidt over 50g hash, noget som vel knap nok er ulovligt her i Danmark. I forbindelse med det kinesiske nytår, d. 22. jan., deltog vi den berømte»shingay Parade«, ned ad hovedgaden i Singapore. Her var vi med i det kæmpe internationale optog, som blev overværet af begejstrede Singaporeanere, samt transmitteret via TV til godt 40 mio. seere rundt omkring i Asien. Vi møder mange spændende udenlands danskere på vores tur. I Malaysia boede vi et par dage hos Børge Bæk Nielsen som ejer en palmeolieplantage. Plantagen er kæmpestor, og dækker et areal svarende til Langeland og Amager tilsammen. Børge har gennem 60 år opbygget et helt lille»velfærdssamfund«for sine arbejdere, med egen skole, sygehus og plejehjem til de ansatte. Som den eneste udlænding er Børge blevet tildelt den Malaysiske riddertitel for sit arbejde. I Singapore var jeg et par dage privat indkvarteret hos den danske ambassadør, som er tidligere departementschef i udenrigsministeriet. Hos ham hørte jeg mange spændende historier fra den internationale storpolitiske verden. USA fra vest til øst Efter 3 måneders rundrejse i asien, startede den næste store etape af den gymnastiske jordomrejse, som skulle bringe os tværs over USA. Fra Singapore ankom vi til Los Angeles i starten af februar. og i løbet af 2 måneder krydsede vi staterne fra Los Angeles på vestkysten til New York på østkysten, Turen foregik i lejede biler, og bragte os igennem 17 forskellige stater, og gav os en km lang køretur, med mange opvisninger og workshops undervejs. Indkvarteringen foregik på store dele af turen hos private amerikanske familier. Man havde således en enestående mulighed for at komme helt tæt på amerikanerne, og opleve de store forskelle der er på folk, afhængig af hvor i det kæmpe land man befinder sig. Vi mødte utrolig mange»danskere«på vores tur gennem staterne, og besøgte mange steder med stærke forbindelser til Danmark. Til vores opvisninger kunne man næsten hver gang se tilskuere der stod og sang med under nationalsangen. Turen gennem dette kæmpe land bød på mange store oplevelser af forskellig art. I L.A. mødte vi Hollywood verden og det mondæne Beverly Hills. I Las Vegas kom vi tæt på den verdensberømte cirkustrup»cirque du Soliel«, og fik lov at lave en opvisning for artisterne på deres scene i kasinoet»treasure Island«, hvilket var en kæmpe oplevelse. En af de store natur oplevelser fik jeg i Grand Canyon, hvor jeg sammen med et par holdkammerater i helikopter fik mulighed for at se den storslåede kløft lidt fra oven. En anden og noget mere langstrakt natur oplevelse, blev det at krydse det flade»midt-vest«af USA. Her er der utrolig langt mellem alting, og flade marker så langt øjet rækker, og at køre gennem dette område i dagevis, er næsten som at krydse en ørken. Vi havde i USA nogle perioder, hvor vi ikke så ret meget af dagens lys, da vi indenfor i haller, gymnastiksale og på skoler knoklede med workshops. Det kunne blandt andet være arbejdet med at få børn til at lave kolbøtter, vejrmøller, hip hop og få dem til at synes at dansk gymnastik bare er alle tiders og det lykkes som regel altid med bravur. Det På slangefarm i Malaysia. 37

20 Grand Canyon. som til tider kunne være en af de sværeste pædagogiske opgaver var at få de ca. 40 % overvægtige børn til at rulle rundt i kolbøtter eller bare at skulle bevæge deres kroppe. Mange skoler havde ikke idræt på skemaet og menuen i kantinen, som alle fik serveret, bestod oftest af op til flere friturebomber. Grunden til at vi i Danmark ikke i lignede grad har overvægtige børn, er nu nok ikke kun maden, men også i høj grad at vi i Danmark har mulighed for at dyrke idræt i foreninger som bæres frem af frivilligt arbejde, så det ikke koster en formue at deltage, som det f.eks. gør i USA. Det arbejde der sker rundt omkring i de danske gymnastik og idrætsforeninger er simpelthen uvurderligt! I Chicago skete det som enhver verdensholds gymnasts frygter mest. Gert Rindom, kom slemt til skade i et trampolinspring, og måtte sendes hjem til Danmark til behandling. Det er hårdt at måtte sige farvel til en holdkammerat, som man de sidste 7 måneder har delt alt med. Den sidste destination på vores USA turne blev New York, hvor vi blev indkvarteret på Broadway og havde et par dage til at opleve og udforske»the Big Appel«. En af dagene forlod vi Manhattan halvøen, for at besøge Jacob Riss Skolen i det hårdt belastede Brooklyn område. Skolen er grundlagt af Jacob A. Riss fra Ribe, som immigrerede til USA i Jacob Riss satte, som noget nyt for den tid, fokus på de fattige og hjemløse, gennem bøger og artikler. Han blev endda rådgiver for USA s præsident, på områder der gjaldt sociale problemer. På skolen lavede vi opvisning for nogle af de børn og voksne med sociale problemer, som i dag nyder godt af hvad en driftig og fremsynet dansker etablerede for snart 100 år siden. Danske spor på vejen Mange steder i verden har jeg mødt mennesker som bevæget fortæller at de engang for mange år siden, så et dansk gymnastik hold, ledet af Erick Flensted Jensen. Hos mange af disse mennesker har Flensted Jensens»Verdenhold«sat et sådan spor, at de siden har arbejdet for den frivillige og folkelige idræt, som også Flensted Jensens gymnastikhold repræsenterede. Som f.eks. Emma der i dag uddanner unge idrætsledere på et universitet i Sydafrika. Eller den 60 årige Kevin hvis livsværk er en solid gymnastik forening i byen Gunnada i Sydøst- Australien. De unge mennesker på Flensted Jensens gymnastikhold, har rørt mange mennesker dybt rundt omkring i verden, med deres opvisninger og væremåde. Det er rart at tænke på at jeg også på min tur har været med til at inspirere andre mennesker på samme måde som danske gymnaster gjorde det dengang. Hjem til Danmark Den 11. april satte jeg atter fødderne på dansk jord, efter at have været på farten med verdensholdet i næsten 7 måneder. Vi havde indtil nu lavet 123 opvisninger i 8 forskellige lande, og under alle tænkelige forhold. Rygsækken var proppet med alverdens oplevelser, og de mennesker jeg i efteråret forlod Danmark med, var nu nærmest blevet til familie. Der var nu endnu 3 måneders rejse forude, hvoraf den første måned udgjorde vores Danmarksturné, og det skulle vise sig at blive en hård men opløftende tur. At man nu skulle hjem og lave gymnastik for et dansk publikum, var både noget man frygtede og noget man glædede sig til. Forventningerne til holdet var utroligt store, og der bliver set med meget kritiske øjne på vores opvisninger, men det var også her vi fik lov at vise vores gymnastik for venner og familie. Europa Efter Danmarksturnéen bragte en 6000 km bustur os rundt i Europa på kryds og tværs, til landene; Tyskland, Frankrig, Holland, Ungarn, Tjekkiet, Sverige og Slovenien. Som rosinen i pølseenden deltog vi i et landsstævne på Island. Uforglemmelige oplevelser Tiden gik utrolig stærkt mens vi var på farten, og oplevelserne var mange og uforglemmelige. Vi levede i vores egen lille verden, uden at vide hvad ugedag det var, og hvad der skete ude i verden og hjemme i Danmark. Der var også mange hårde dage med lange busture på bumlede veje, efterfulgt af uanmeldte workshops, eller dage med to og tre opvisninger efter at havde sovet på en tynd madras i en iskold hal. For nogle af mine holdkammerater har turen været meget hård, både fysisk og psykisk, men dog utvivlsomt det hele værd. Vi havde det utroligt godt sammen på holdet, og var som én stor familie på tur, der passede godt på hinanden. Og så var det hele pludselig slut! Efter en afsluttende opvisning i Århus Arena den 25. juli, sagde vi farvel til hinanden, og tak for en fantastisk tur. Vi havde nu været en uadskillelig gruppe i næsten 1 år, og nu gik vi hver til sit, og i hver vores retning. For mit vedkommende, vendte jeg tilbage til Odense og Ingeniørskolen for at færdiggøre min uddannelse til bygningsingeniør. Og hvis alt går vel bliver jeg færdiguddannet til januar Gymnastikken vil nok blive ved med at fylde meget i mit liv, mange år frem i tiden, og de venner og oplevelser jeg har fået på min rejse jorden rundt, vil jeg aldrig glemme! Glædelig jul og godt nytår Fakta: 200 gymnaster stillede op til udtagelsen 14 drenge og 14 piger udtages Med holdet er en kvindelig og mandlig træner + 1 rejseleder måneders træningslejer i Danmark inden afrejse På tur fra 15. sept juli opvisninger 170 workshops Besøgt 16 forskellige lande, og 5 kontinenter Boet 112 forskellige steder Rejst km (svarer til ca. 2 gange jorden rundt) Optrådt for i alt ca mennesker Hver gymnast betaler selv ,- kr, for at deltage Holdet medbringer 2,3 ton udstyr Er man interesseret i et billede foredrag, med gode fortællinger ledsaget af flotte billeder og videoklip fra min spændende tur med Verdensholdet, kan jeg kontaktes på tlf: eller via 39

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand Indledning Jeg har haft lejlighed til at læse det første nyhedsbrev, der blev udsendt fra foreningen Agape til foreningens venner.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag 2014 Vor Frue Kirke, søndag d. 30. marts 2014

Prædiken til midfaste søndag 2014 Vor Frue Kirke, søndag d. 30. marts 2014 Prædiken til midfaste søndag 2014 Vor Frue Kirke, søndag d. 30. marts 2014 Stine Munch Vi er nået omtrent midtvejs i fastetiden og nærmer os påske og de store begivenheder i Jerusalem. Og i dag hører vi

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. oktober 2013 Kirkedag: 21.s.e.Trin/A Tekst: Joh 4,46-53 Salmer: SK: 732 * 580 * 631 * 582 * 192,9 * 6 LL: 732 * 447 * 631 * 582 * 192,9 * 6 Der er

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Vi fejrer Jesus -2. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Vi fejrer Jesus -2. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Vi fejrer Jesus -2 Jesus er kommet! Mål: Sammen med børnene fejrer vi, hvad julen handler om: Jesus. Vi fejrer, at Gud gav os sin søn, Jesus, som blev vores Frelser. Vi fejrer, at Jesus ønsker at komme

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev Kære venner og støtter af Mushemba Foundation og Trinity Skolen, Det er ca. 4 mdr. siden vi sidst har skrevet til jer, og givet opdatering på vores arbejde. Nu er det på tide, at vi informerer lidt igen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere