Gymnasieskolen TEATERINSTRUKTØR GIVER ELEVERNE HOVEDROLLEN ERHVERVSGYMNASIER HAR ONDT I ØKONOMIEN STUDIERETNINGER BLIVER OVERSET I TEAMSAMARBEJDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasieskolen TEATERINSTRUKTØR GIVER ELEVERNE HOVEDROLLEN ERHVERVSGYMNASIER HAR ONDT I ØKONOMIEN STUDIERETNINGER BLIVER OVERSET I TEAMSAMARBEJDET"

Transkript

1 Gymnasieskolen Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening 22. MARTS 2012 #5 ERHVERVSGYMNASIER HAR ONDT I ØKONOMIEN STUDIERETNINGER BLIVER OVERSET I TEAMSAMARBEJDET Minister klar til handling TEATERINSTRUKTØR GIVER ELEVERNE HOVEDROLLEN

2 13787 Engelsk Nyhed udkommer april Gratis kursus Onsdag d. 12. september kl Tilmeld dig på kurser.gyldendal.dk Get It Right Engelsk grammatik Af Poul Tornøe ENGELSK GRAMMATIK GRUNDBOG OG OPSLAGSBOG Get It Right er en ny grundbog, der formidler viden om de centrale områder inden for engelsk grammatik og om vigtige forskelle mellem engelsk og dansk. Bogen er en sammenhængende fremstilling af systemet i sproget. Den fungerer samtidig som opslagsbog og indeholder derfor også de enkle regler og de korte forklaringer. GRATIS KURSUS Deltag i det gratis kursus på Gyldendal og få inspiration til din engelskundervisning. Mød Poul Tornøe og bliv præsenteret for hans tanker bag Get It Right. Læs mere om hele kurset og tilmeld dig gratis på kurser.gyldendal.dk 208 sider kr. 199,- ex moms - veje til viden gyldendal-uddannelse.dk tlf

3 LEDER 4 NYHED 6 Undervisning på erhvervsgymnasier giver underskud TEMA: TEAMSAMARBEJDE Samarbejde om studieretninger halter Rektorformand: Vi har ikke fået det optimale ud af studieretningerne Studieretningsteam styrker fagligt samarbejde GL mener: Lærersamarbejde skal give merværdi 10 5 NYHED Antorini klar til at skærpe krav til teamsamarbejde 8 KORT NYT 20 GYMNASIELIV Manhattan Skyline på Avedøre Gymnasium INDHOLD DE FASTE SIDER 34 KRONIK 38 DISKUSSION 40 GL-E KURSUSNYT 42 ANMELDELSER 49 MINDEORD 50 FRA LÆSER TIL LÆSER 53 STILLINGER UNGE VÆLGER UNGDOMSUDDANNELSER PÅ GRUND AF STUDIEMILJØ INTERVIEW MED HAMLETSCENENS DIREKTØR SPANSKLÆRER - DET BLIVER MAN I SPANIEN 28 Vi behandler vores identitet og eksistens som en brugt bil. 32 SKEMAFRI GYMNASIESKOLEN Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), Malene Romme-Mølby, Tina Rasmussen, Sisken Laugesen, Johan Rasmussen, Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: Hjemmeside: Rejseannoncer og abonnement: Eva Christiansen, telefon , Stillings- og forretningsannoncer: Morten Holm, DG Media, telefon , Layout: Daniel Dalsgaard, Datagraf Tryk: Datagraf Oplag: Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol Medlem af Danske Specialmedier Forsidefoto: Ulrik Jantzen Næste deadline: 26. marts

4 LEDER Masser af teamsamarbejde Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde for tre uger siden en rapport om teamsamarbejde i gymnasiet. Den viste, at gymnasielærerne arbejder rigtig meget sammen i faggrupperne til glæde for elevernes trivsel og fastholdelse. Rapporten blev dog i medierne generelt straks brugt til at fortælle, at lærerne ikke formår at samarbejde, fordi samarbejdet om udvikling af studieretningerne mange steder ikke fungerer ordentligt. Endnu et skud fra den dagsorden i medier, ministerier og offentlighed, der ynder at fremstille gymnasielærerne som egenrådige og stædige og med særlige privilegier og nu altså endnu et punkt, hvor lærerne svigter! Men under tallene er sandheden mere nuanceret end de umiddelbare konklusioner, udmærket, at studieretningssamarbejdet indtil videre ikke har levet op til de ambitioner, der fulgte med gymnasiereformen i Men som du kan læse i dette nummer af Gymnasieskolen, skyldes det ikke manglende vilje eller evner hos lærerne. Tværtimod har de tilpasset sig og implementeret en reform med en lang række nye tiltag. eksperter peger på, derfor ikke underligt, at alle krav og intentioner ikke er blevet opfyldt lige godt på en gang. Og det tager tid at ændre en kultur. andet også i EVA-rapporten på, at lederne ikke har levet op til deres ansvar i forbindelse med studieretningssamarbejdet. Du kan læse om en rektor, der undrer sig over, at det så mange steder ikke er bedre prioriteret. Om en rektorformand, der erkender og påtager sig sin del af ansvaret og bebuder forbedringer. Samt om en minister, der glæder sig over rapportens positive budskaber om teamsamarbejde, trivsel og fastholdelse, men samtidig beklager, at rammerne og bekendtgørelserne ikke har været tydelige nok, hvad studieretningssamarbejdet angår. Det skal der rettes op på, lyder budskabet. Men er det nu også det, der skal til? spørger GL-formanden og fremhæver det udviklingsprogram, GL og lederforeningerne i fællesskab har foreslået netop for at styrke studieretningsgymnasiet. God fornøjelse med Gymnasieskolen nummer 5, hvor du også kan læse om en ung mand, der er i praktik som gymnasielærer i Spanien. Eller et interview med teaterinstruktøren Lars Romann Engel, der vil have unge til blandt andet at tænke dybere over tilværelsens etiske sider. Morten Jest, chefredaktør Et praktikophold i Spanien har mange gevinster Side 28 KRONIK: VIDENSKABSTEORI KAN FASTHOLDE UNGE I GYMNASIET Side 34 4

5 NYHED Antorini klar til at skærpe krav til teamsamarbejde I kølvandet på ny undersøgelse af teamsamarbejdet i gymnasiet efterlyser Danmarks Evalueringsinstitut, at kravene til indhold og formål bliver skærpet. Børne- og undervisningsministeren vil se på, om bekendtgørelserne skal strammes op. Skal landets gymnasielærere bruge teamsamarbejdet til at få studieretningsfagene til at spille sammen, skal det meldes klarere ud. I dag er kravene i bekendtgørelserne for vage. Udmeldingen kommer fra Rikke Sørup, souschef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), på baggrund af en undersøgelse af teamsamarbejdet i gymnasiet, som EVA Vi må konstatere, at det i hvert fald ikke fungerer nu, hvor kravene i bekendtgørelserne er uklare, siger hun. Undersøgelsen viser, at lærerne oftest samarbejder om elevernes trivsel, klasserumskultur og fastholdelse. Teamsamarbejde om studieretningerne er der derimod ikke meget af. Kun godt hver tredje lærer i undersøgelsen svarer, at deres team arbejder med at udvikle undervisningen i studieretningerne. På det punkt går det trægt med de intentioner, der lå i reformen. Teamsamarbejde spiller ikke den rolle i forhold til man nok havde forestillet sig, siger Rikke Sørup, der har været med til at lave undersøgelsen. Teamsamarbejde blandt lærerne blev obligatorisk med gymnasiereformen i Men hverken i bekendtgørelser eller vejledninger fremgår det tydeligt, hvad teamenes opgaver er, hvordan de skal sammensættes, eller hvad formålet med teamsamarbejdet er. Det bliver blot slået fast, at det er den enkelte leder, der beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling. Diskussion er vigtigst Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er parat til at ændre i bekendtgørelserne, så det bliver tydeligere, at lærerteamene ikke kun skal bruges til at samarbejde om læringsmiljøet i klasserne, arbejde i studieretningerne. Netop et tæt samspil mellem fagene ikke mindst i studieretningerne var et af formålene med reformen. I dag er formålet med teamsamarbejdet ikke særlig klart i bekendtgørelserne, siger Christine Antorini. Hun vil i første omgang drøfte det manglende samarbejde om studieretningerne med Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og lederforeningerne i forbindelse med det serviceeftersyn af gymnasiet, hun har bebudet. Det er tydeligt, at gymnasierne kan få meget mere ud af teamsamarbejdet. Nu må vi diskutere, hvordan vi kan understøtte lærerne i det arbejde. Derefter vil jeg gerne se på, om bekendtgørelserne skal strammes op. Men det er selve diskussionen om, hvordan lærerne får studieretningerne ind i teamsamarbejdet, der er vigtigst, siger Christine Antorini. I GL erkender formand Gorm Leschly, at der stadig er udfordringer i forhold til reformens ambitiøse vision for studieretningsgymnasiet. Men han ser ingen grund til at ændre i bekendtgørelserne. Flere centrale regler er ikke en god idé. Lad os nu glæde os over, hvor langt skolerne er nået, på trods af hvor dårligt forberedt reformen var, og give skolerne plads til selv at skabe den nødvendige udvikling, som vi lægger op til, siger Gorm Leschly med hentydning til det udviklingsprogram, som GL og lederforeningerne i november sidste år fremlagde for børne- og undervisningsministeren. Her foreslår man udviklingsprojekter, der netop har fokus på studieretningerne og det faglige samspil. Steen Beck, lektor ved Institut for Filo- Syddansk Universitet, tror ikke, at en stramning af kravene til teamsamarbejdet vil ændre det store ude på skolerne. Lærerne og lederne ved jo godt, at teamsamarbejdet burde handle meget mere om samarbejde på tværs af fagene og mindre om elevernes trivsel. Men det tager tid at ændre på en lærerkultur, siger han. Læs tema om teamsamarbejde side TEKST: TINA RASMUSSEN MILLIONER KRONER ER SPILDT PÅ IT-PROJEKT, SOM NU LUKKES AF MINISTER Side 8 Negativ omtale kan være selvforstærkende og få de unge til at vælge erhvervsuddannelserne fra. Side 22 5

6 NYHED Undervisning på erhvervsgymnasier giver underskud Nye beregninger fra Danske Erhvervsskolers såkaldte modelskole viser, at undervisningstaxameteret ikke dækker udgifterne til undervisning på erhvervsgymnasier. Danske Erhvervsskoler påpeger, at skolernes økonomi i forvejen er blevet gradvist udhulet. TEKST: JOHAN RASMUSSEN Hver gang en elev på et erhvervsgymnasium begynder, er det på papiret en underskudsforretning. brugt en såkaldt modelskole for at synliggøre, hvad det koster at udklække studenter fra et hhx- eller htx-gymnasium. Den seneste modelskole for 2012 viser, at hvis kriterierne for modelskolen opfyldes, giver det et underskud på cirka kroner per årselev på hhx og kroner på htx, når udgifter til undervisning og indtægter fra undervisningstaxameteret sammenholdes. Direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov mener, at tallene fra modelskolen viser, at den økonomiske situation er alvorlig for erhvervsgymnasierne. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at mindre skoler i yderområderne på sigt må lukke. Dårlig økonomi betyder samtidig, at skolerne må begrænse fagudbuddene, så nogle af de sjove fag, som kan tiltrække elever, forsvinder, siger Lars Kunov, som mener, at erhvervsgymnasiernes pressede økonomi modvirker målet om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Modelskolen er ifølge Danske Erhvervsskoler et realistisk billede på en skole, hvis man skulle følge intentionerne i bekendtgørelsen. I beregningerne er der 28 elever i en klasse, men i virkelighedens verden fylder skolerne ver som bekendt blevet indført. Ifølge Danske Erhvervsskoler er underskuddet på modelskolen ikke erhvervsgymnasiernes eneste økonomiske hovedpine. Danske Erhvervsskoler påpeger, at det såkaldte fællestaxameter, som blandt andet dækker udgifter til administration, ikke er fulgt med de Ifølge Danske Erhvervsskoler betyder det, at mange skoler reelt bruger penge fra undervisningstaxameteret til at dække andre omkostninger på skolen. Derudover tjener nogle uddannelsesinstitutioner penge på kursusvirksomhed, som derefter overføres til at drive erhvervsgymnasium for. Lars Kunov efterlyser en taxameterreform. Jeg ønsker en bred reform, hvor taxametersystemet gennemgribende kigges igennem, så tilskuddene til erhvervsgymnasierne svarer til, hvad der er nødvendigt for at løfte det samfundsmæssige mål om, at 95 procent af de unge tager en ungdomsuddannelse, siger han. Politisk taxameter Direktør på Erhvervsgymnasiet Grindsted Jesper Dahlmann fortæller, at skolens udgifter er steget, uden at tilskuddene er fulgt med. Skolen har viseringer og har desuden tilført midler fra skolens kursusvirksomhed til ungdomsuddannelsen. Det kan ikke være rimeligt, at vi skal dække dele af udgifterne til at drive ungdomsuddannelse med indtægter fra kursusvirksomhed. Jeg mener, at taxametrene er fastsat politisk og ikke ud fra, hvad det reelt koster at lave ungdomsuddannelse, siger han. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) anerkender ikke direkte, at erhvervsgymnasiernes økonomi er blevet udhulet. Det har ikke været muligt at interviewe ministeren, men i en skriver hun: arbejdet, foretages en pris- og lønregulering af skolernes takster. Taksterne for hhx og htx er derfor også blevet pris- og lønreguleret. Men der er blevet tiviseringer, blandt andet i form af besparelser på indkøb, bogholderi, bygningsdrift og anvendelse af it. Ministeren vil nedsætte et udvalg, som skal udarbejde forslag til en taxameterreform. Det er for tidligt at sige, om de enkelte erhvervsgymnasier får glæde af en sådan reform. Reformen skal blandt andet tage højde for uddannelsesstedernes for- dringer, skriver Christine Antorini. 6

7 TVÆRFAGLIGT iding SOM ibog Elevernes og lærernes mange gadgets har inspireret til titlen på denne ibog. It-udstyret og disse gadgets kan en masse spændende med lyd og billeder og kort og positione. iding inspirerer til sjov og motiverende og fagligt lødig brug af al isenkrammet i mange fag og på tværs af fag. ibogen indeholder både oversigtlige og mere grundige vejledninger i faglig brug af forskellige gadgets, programmer og platforme, og den behandler også juridiske og etiske aspekter i forbindelse med offentliggørelse af forskellige former for æstetiske produkter og faglig formidling. iding.systime.dk Med iding er it ikke en ekstra tidsrøver. De spændende og nytænkende aktiviteter behandler fagenes kernestof. Maja Bøtcher-Hansen og Brian Dupont Larsen m.fl. ibog 32 videoer 3 lydfiler 37 opgaver 30 forløbseksempler 140 illustrationer TYRKIET HISTORIE SAMFUND RELIGION Bogen formidler viden om Tyrkiet set fra tre faglige synsvinkler der supplerer hinanden: historie, samfund og religion. Historiekapitlet gennemgår Tyrkiets udvikling fra osmannertiden over ændringerne under Kemal Atatürk til nutiden. I samfundsfagskapitlet gøres der rede for den økonomiske og politiske udvikling i nutiden, bl.a. med fokus på kvindernes stilling og Tyrkiets forhold til EU. Kapitlet om religion giver en kort introduktion til islam og fokuserer tekster til hvert kapitel. En række af kilderne har ikke tidligere være oversat til dansk, bl.a. nogle af Kemal Atatürks taler. Desuden kapitlet fremstillet specielt til bogen. Fremstillingen understøttes af en række spændende billeder. Bogen kan anvendes på mange måder, bl.a. til områdestudium i Kultur-samfundsfaggruppen på hf, i AT- forløb på stx ligesom de tre dele selvstændigt kan læses indenfor fagene historie, samfundsfag og religion. Deniz Kitir, Ole Bjørn Petersen og Jens M. Steffensen Bog 150 sider kr. 148,- Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk Ring Skriv Deltag lab.systime.dk ibog fordi fremtiden er digital

8 KORT NYT Sagt Siden Sidst Undervisning er jo kun noget værd, i det omfang de studerende forstår den.... skriver Ralf Hemmingsen, rektor, Københavns Universitet, i en kronik i Berlingske. Han vil fastlægge rammer for, hvordan universitetet kan blive bedre til at arbejde pædagogisk. TEKST: SISKEN LAUGESEN MALENE ROMME-MØLBY JOHAN RASMUSSEN TINA RASMUSSEN GYMNASIEELEVER SKAL LAVE NERVEMEDICIN Måske kan mennesker med sygdomme i centralnervesystemet om nogle år takke danske gymnasieelever for nye og bedre mediciner. I øjeblikket deltager en række gymnasieelever i medicinalvirksomheden Lundbecks konkurrence om at udvikle nye og bedre lægemidler. Finalen afholdes den 20. april i forbindelse med Forskningens Døgn. Læs mere på kortlink.dk/apss GYMNASIER DANNER ELITENETVÆRK FOR SPORTSTALENTER Lærere har i mange år bakket Europamestre, landsholdsspillere og andre eliteidrætsudøvere op i at dyrke deres sport, samtidig med at de tager en studentereksamen. 15 gymnasier med eliteidrætslinjer er nu gået sammen i netværket eliteidrætsgymnasier.dk. Formålet er at samarbejde og dele viden om, hvordan lærerne bedst tilrettelægger undervisningen og coacher eleverne, så faglighed og sportslig udvikling går hånd i hånd. FARS FYRING PÅVIRKER KARAKTERER Når far mister jobbet, går skolekaraktererne ned, men hvis mor bliver fyret, har det ingen negativ effekt på børnenes karakterer. Det viser en norsk undersøgelse blandt 10. klasses-elever, som for nylig blev publiceret i tidsskriftet Review of Economic Studies, skriver videnskab.dk. Undersøgelsen fortæller ikke hvorfor, men forskerne mener, at når en mand bliver fyret, påvirker det i højere grad familien negativt. NY NORDISK SKOLE Børne- og undervisningsminister Christine Antorini sætter nu gang i et omfattende forandringsprojekt af blandt andet ungdomsuddannelser under overskriften Ny Nordisk Skole. Gruppen vil sætte fokus på den nordiske skoletraditions styrker alt det, som vi er gode til, og som vi skal fastholde og udvikle. Vi har et stort behov for, at flere børn og unge kommer længere, end de gør i dag, siger Christine Antorini. Den 8. marts åbner nynordiskskole.dk for diskussionen om, hvordan vi sammen udvikler fremtidens uddannelser. 8

9 børn blev født i 2011 det er det laveste antal siden MILLIONER KRONER SPILDT Den tidligere regering søsatte i 2006 et projekt, der skulle indføre et såkaldt ressourceregnskab. Formålet med regnskabet var, at man skulle kunne sammenligne de selvejende uddannelsesinstitutioner. Der blev bevilliget 36 millioner kroner til at udvikle et it-system, som kunne håndtere de mange og forskellige data om alt fra eksamensresultater til sygefravær. Men nu stopper børne- og undervisningsministeren projektet. Der skal ikke anvendes flere midler til et it-projekt, som har et forældet koncept. Alternativet til at stoppe arbejdet nu vil være en risiko for, at endnu flere penge bliver spildt. Projektet har været i gang siden 2006, og det er beklageligt, at det ikke er blevet stoppet noget før. Jeg har derfor også udtrykt min interne kritik i ministeriet, siger Christine Antorini til jp.dk. GL-FORMAND TIL TOPMØDE I NEW YORK Både GL s formand Gorm Leschly og formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen var i sidste uge i New York. Her deltog de sammen med børne- og undervisningsminister Christine Antorini i et internationalt uddannelsestopmøde. Invitationen kom fra den amerikanske undervisningsminister Arne Duncan. På mødet blev det blandt andet drøftet, hvordan man skaber bedre skoleledelse og forbereder lærerne til det 21. århundredes krav. DYREFORSØG I GYMNASIET Det Virtuelle Laboratorium er et gratis e-lærings-værktøj, der er målrettet mod biologi og bioteknologi i gymnasiet. I Det Virtuelle Laboratorium kan der udføres eksperimenter, der er for dyre, tidskrævende eller sikkerhedsmæssigt uforsvarlige at udføre i skolens laboratorium. Det er blandt andet muligt at udvikle moderne insulin gennem fagligt korrekte procedurer og teste medicinen på virtuelle laboratoriemus. Læs mere, og find skriftligt materiale på kortlink.dk/an9z. FLEREOPTAG PÅ KVOTETO Universiteterne åbner op for flere kvote 2-ansøgere. Det giver håb til de gymnasieelever, hvis karaktergennemsnit ikke lever helt op til kravene på drømmestudiet. Samtidig får universiteterne mulighed for at optage de mest motiverede og egnede studerende. Uddannelsesminister Morten Østergaard fremhæver, at der ikke er tale om en genindførelse af det gamle kvotesystem, hvor ansøgerne skulle samle point, men et nyt system, der skal give et bedre match mellem motivation og studievalg. 9

10 TEMA TEMA: Teamsamarbejde 10

11 TEMA Samarbejde om studieretninger halter Når gymnasielærerne arbejder sammen i team, handler det oftest om at skabe et godt læringsmiljø i klasserne. Samarbejde om undervisningen i studieretningerne er der ikke meget af. Gymnasieforskere forsvarer lærerne. Landets gymnasielærere samarbejder gerne om at skabe et godt miljø i klasserne både fagligt og socialt og om at forhindre frafald. Men når det gælder indholdet i selve undervisningen, er samspillet mellem lærerne ret begrænset. Det viser en undersøgelse af teamsamarbejdet på de gymnasiale uddannelser, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) netop har Lærerne samarbejder om elevernes trivsel, klasserumskultur og fastholdelse. Til gengæld halter teamsamarbejdet, når det handler om at udvikle undervisningen i studieretningerne og få fagene til at spille sammen, siger Rikke Sørup, souschef i EVA, der har været med til at lave undersøgelsen. På mange skoler forbereder og gennemfører lærerne hver især deres undervisning i deres fag, som de altid har gjort, siger hun. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og lærere på almene gymnasier (stx), tekniske gymnasier (htx) og handelsgymnasier (hhx) og på interview med ledere og lærere på seks skoler. Teamsamarbejde blandt lærerne blev obligatorisk med gymnasiereformen, der trådte i kraft i august Men hverken i bekendtgørelser eller vejledninger fremgår det tydeligt, hvad teamenes opgaver er, hvordan de skal sammensættes, eller hvad formålet med teamsamarbejdet er. Derfor kan sko- forhold til lærernes samarbejde. Og undersøgelsen viser netop, at der er stor forskel på den måde, skolerne vælger at organisere teamene på, og arbejdet. Det overordnede billede er dog klart: Mens klasseteam er en udbredt teamtype, er studieretningsteam ikke slået igennem på samme måde. Fokus på det pædagogiske I klasseteamene er klassens læringsmiljø i centrum, og man koordinerer forløb inden for en klasse. Den teamtype matcher forestillingen om teamsamarbejde med fokus på elevtrivsel og klasserumskultur. Studieretningsteam er derimod lærerteam, der knytter sig til de studieretninger, som den enkelte skole har oprettet. De svarer i højere grad til forestillingen om teamsamarbejde som det at koordinere og eventuelt tone undervisningen inden for studieretningerne. Klasseteam er især populært på stx, hvor 82 procent af lederne svarer, at klasseteam er den væsentligste teamorganisering på uddannelsen. Kun 11 procent af stx-lederne angiver studieretningsteam som den vigtigste teamtype. Studieretningsteam er mere udbredt på de erhvervsgymnasiale uddannelser. På htx og hhx siger hen- TEKST: TINA RASMUSSEN ILLUSTRATION: RUNA STEPPINGE 11

12 TEMA PLUK FRA EVAS UNDERSØGELSE 11 % af stx-lederne mener, at studieretningsteam er den væsentligste teamtype. Blandt hhx- og htx-lederne er tallet 29 % og 46 %. 82 % af stx-lederne mener, at klasseteam er den væsentligste teamtype. Det samme gælder 49 % af hhx-lederne og 41 % af htx-lederne. 35 % af lærerne svarer, at deres team arbejder med at udvikle undervisningen i studieretningerne. holdsvis 46 procent og 29 procent af lederne, at studieretningsteam er den væsentligste teamtype. Skolerne fokuserer på de ting, som det umiddelbart giver mening for lærerne at bruge teamene til, og det er så især på stx det pædagogiske arbejde omkring klassen. Det er et område, man også før reformen havde erfaringer med at samarbejde om. At samarbejde om studieretningerne kræver en større omstillingsproces, siger Rikke Sørup. Kun 35 procent af samtlige lærere i undersøgelsen svarer, at deres team arbejder med at udvikle undervisningen i studieretningerne. Næsten halvdelen af lærerne mener dog, at det er relevant, at teamene løser opgaver om undervisningen, blandt andet om studieretningsfagenes samspil. Allerede da EVA evaluerede gymnasiereformen i 2008, Hvis ideen med studieretningerne var, at fagene skulle befrugte hinanden, er man ikke kommet særlig langt Ṅ Rikke Sørup, souschef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lød det fra ledelserne på landets gymnasier, at man gerne ville tage hul på opgaven med at få fagene i studieretningerne til at spille bedre sammen. Nu havde man fået nogenlunde styr lige tiltag, eksempelvis almen studieforberedelse og studieområdet, og var klar til nye opgaver. I dag Det er tilsyneladende et område, skolerne har rigtig svært ved at få hul på, siger Rikke Sørup. Hun understreger, at elevtrivsel og klasserumskultur bestemt er et væsentligt fokusområde. Ikke mindst i lyset af, at en stadig større og mere broget elevgruppe vælger gymnasiet, og målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men det er også et fokus, der kun i begrænset omfang berører lærernes kerneydelse, nemlig undervisningen. Hun mener derfor, at der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om gymnasierne har realiseret det, der egentlig var ideen med teamsamarbejdet og et af formålene med reformen: At få lærerne til at arbejde sammen på tværs af fagene. Ikke mindst på studieretningerne. Hvis ideen med studieretningerne var, at fagene skulle befrugte hinanden, er man ikke kommet særlig langt, konstaterer Rikke Sørup. Et skridt ad gangen Gitte Holten Ingerslev, der er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, er enig i, at gymnasierne i forhold til studieretningerne ikke har indfriet reformens ord om samspil mellem fagene og teamsamarbejde mellem lærerne. Men det er ikke det samme som, at lærerne slet ikke arbejder sammen om undervisningen i gymnasiet anno 2012, understreger hun. fagligt samarbejde sted i blandt andet almen studieforberedelse og naturvidenskabeligt grundforløb, siger Gitte Holten Ingerslev. Selvom reformen snart er syv år gammel, forstår hun godt, at skolerne endnu ikke opfylder alle intentionerne. Lærerne har virkelig knoklet. Det er ikke så underligt, at de ikke har kunnet opfylde alle krav med det samme. De har måttet tage ét skridt ad gangen. Reformen blev indført hen over hovedet på dem. Der var en masse forarbejde, der ikke var lavet, og lærerne havde ikke fået efteruddannelse, så de kunne klare de krav, der blev stillet, siger DPU-lektoren. Også Steen Beck, lektor på Institut for ved Syddansk Universitet, forsvarer lærerne. Med reformen smed man næsten alt op i luften, uden at nogen vidste, hvor det skulle lande. Man bad skolerne om at op- andet en helt ny faglig og social kultur for lærersamarbejdet. Men så grundlæggende forandringer tager tid, siger Steen Beck. Derfor er der ingen grund til at blive overrasket, når EVA konkluderer, at samarbejdet om studieretningerne halter på mange skoler, siger han. Reformer sker altid i en meget langsommere kadence, end utålmodige politikere og embedsmænd forventer. Ledelsen skal inspirere Blandt lederne i undersøgelsen svarer 59 procent, at teamene har ansvar for at samarbejde om studieretningerne, men interview med lederne viser, at de godt ved, at det i praksis ikke sker i det omfang, de kunne ønske. Skal det lykkes, kræver det, at ledelsen kommer mere på banen, påpeger Rikke Sørup fra EVA. Ifølge undersøgelsen er lederne forsigtige med at udfordre lærernes autonomi både på enkeltlærerniveau og teamniveau. Det mært sætter nogle rammer for teamsamarbejdet og i mindre grad fungerer som sparringspartnere. Men skal teamene varetage opgaven med at udvikle studieretningerne, er der brug for tydeligere mål og forventninger og ikke mindst for inspiration fra ledelsens side. Der er behov for, at ledelsen formulerer visioner, sætter nogle mål og giver input, siger Rikke Sørup. Et af problemerne er, at mange skoler ikke har taget en grundlæggende diskussion af, hvordan studieretningerne skal tones. Der er nødt til at være en klar udmel- 12

13 ding om, hvad man forstår med toning. Ellers bliver det en umulig opgave. Skal toningen for eksempel gælde den enkelte klasse eller hele skolen på tværs af årgange? Skal toningen vedrøre studieretningsfagene eller alle klassens fag? Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over, at hovedparten af både lærere og ledere mener, at samarbejdet i team er givet godt ud i forhold til elevtrivsel og fastholdelse. Hun er overrasket over, at samarbejdet i forhold til studieretningerne går så trægt, som EVAs undersøgelse dokumenterer. Det skal der nu gøres noget ved. Man kan få meget mere ud af teamsamarbejdet. Her er der en vigtig udviklingsopgave for gymnasierne. N Christine Antorini, børneog undervisningsminister Man kan få meget mere ud af teamsamarbejdet. Her er der en vigtig udviklingsopgave for gymnasierne. Det giver jo rigtig god mening, at lærerne sparrer med hinanden på tværs af fagene i forhold til det didaktiske, siger Christine Antorini. Hun vil tage emnet op i forbindelse med det serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser, som hun har bebudet. Serviceeftersynet skal blandt andet omfatte en række udviklingsprojekter søsat i samarbejde med lærere og ledere. Det er oplagt, at vi her ser på, hvordan man i teamene bliver bedre til at bruge hinanden fagligt og pædagogisk i forhold til studieretningerne, siger Christine Antorini. GL Efteruddannelse udbyder til efteråret blandt andet kurserne Samarbejde i lærerteam og Forstå dit team. Læs mere om kurserne i det nye GL-E katalog, der udkommer i maj REKTORFORMAND: Vi har ikke fået det optimale ud af studieretningerne Der er et stykke vej endnu. Sådan lyder det fra Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening. Han erkender, at man efter næsten syv år stadig ikke har indfriet intentionen med reformen om lærersamarbejde på tværs af fagene i studieretningerne. Vi har endnu ikke fået det optimale ud af studieretningerne, siger han. Udmeldingen kommer på baggrund af en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der netop viser, at samarbejdet om undervisningen i studieretningerne halter. Når lærerne arbejder sammen i team, handler det oftest om at skabe et godt læringsmiljø i klasserne og forhindre frafald. Ifølge rektorformanden er årsagen, at gymnasierne ikke har haft ressourcerne til at realisere reformens mange krav på én gang. I de første år har man brugt mange kræfter på at få almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb til at fungere. Vi har taget fat fra en ende af. Vi har især brugt meget ste steder, så nu er vi klar til at tage fat på studieretningerne, siger Jens Boe Nielsen og understreger, at nogle gymnasier har formået at skabe et godt samspil mellem studieretningsfagene. Ud over ressourcer har gymnasierne også manglet konkret viden om, hvordan man skulle realisere reformens intention en anelse rådvilde, erkender Jens Boe Nielsen. Han er enig med EVA i, at ledelserne skal blive bedre til at komme med visioner og input til teamene, hvis de skal løfte opgaven med at udvikle studieretningerne. Der er stor forskel fra skole til skole, men generelt er der behov for, at vi gør noget på det punkt. Og det er jeg sikker på, at ledelserne er parate til. TEMA TEKST: TINA RASMUSSEN FOTO: CLAUS BECH ANDERSEN 13

14 TEMA Det handler om mod til at satse på én konstruktion, og det undrer mig, at der Thomas Jørgensen, rektor på Borupgaard Gymnasium 14

15 Studieretningsteam styrker fagligt samspil Kun få almene gymnasier arbejder med studieretningsteam. Borupgaard Gymnasium er et af dem, og erfaringerne er gode. På Borupgaard Gymnasium i Ballerup har de arbejdet med studieretningsteam siden reformen i Dermed adskil- almene gymnasier. Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) svarer kun 11 procent af rektorerne på de almene gymnasier nemlig, at studieretningsteam er den primære teamstruktur på deres skole. Det, på trods af at reformen lægger op til fagligt samspil i studieretningerne. Rektor på Borupgaard Gymnasium Thomas Jørgensen undrer sig. Jeg kan ikke se, hvordan man kan leve op til intentionen med reformen, hvis skolen ikke har studieretningsteam. Eleverne opnår ikke den ønskede udvikling fra grundforløbet og til at ende som studieparate i 3.g, hvis ikke de har et forum at udvikle sig i. Han mener, at de lærere, der har studieretningens 3.g-klasse i for eksempel fysik, i fysiktimerne i 1.g, for at sikre sammenhæng og struktur i studieretningen. Den sammenhæng kan man ikke sikre med klasseteam, forklarer Thomas Jørgensen. Han mener, at arbejdet med at skabe styrke det tværfaglige arbejde bliver bedre i studieretningsteam. Mindre fokus på elevtrivsel? Thomas Jørgensen erkender, at studieretningsteam ikke er løsningen på alt. Det er for eksempel ikke det optimale forum at tale om enkelte elevers trivsel i, fordi det ikke er alle teamlærerne, der har alle tre klasser i teamet. Anders Ahlén, der er pædagogikumkandidat og underviser i historie og na- skolens musiske studieretning. Han er enig med rektor i, at man nogle gange kan føle sig udenfor, når der tales om enkeltelever på et teammøde. På den anden side kan han også se fordelene i det. Det kan godt være, jeg ikke har 1.d i år, men sandsynligheden for, at jeg får dem næste år, er stor. Derfor kan det være en god mulighed for mig for at lære eleverne at kende, inden jeg står ansigt til ansigt med dem i klassen, forklarer han. Opgaven med at skabe bedst mulig elevtrivsel løses igennem en mentorordning på Borupgaard Gymnasium. Elever, der har brug for ekstra støtte, bliver tilknyttet en lærer, som har den tætte kontakt med eleven. På den måde tager den slags problemstillinger ikke for meget fokus på teammøderne. På sigt vil Thomas Jørgensen oprette team, der uafhængigt af studieretningsteamene skal fokusere på elevernes trivsel. Ifølge Borupgaard-rektoren er erfaringerne med studieretningsteamene generelt gode. Men han er opmærksom på, at det ikke er alle skolens 100 lærere, der synes, teamarbejdet er lige sjovt. Derfor arbejder TEMA TEKST: SISKEN LAUGESEN FOTO: JACOB NIELSEN 15

16 TEMA JDet giver overskud til ikke det rigtig godt. Anders Ahlén, lærer på Borupgaard Gymnasium plads til alle i den konstruktion, der nu engang er på Borupgaard Gymnasium. frem til det, den enkelte lærer brænder til at dyrke netop det i samarbejde med resten af teamet. For ifølge Thomas Jørgensen er det nødvendigt med studieretningsteam på et stort gymnasium som Borupgaard. Både i forhold til kravene i reformen, men også, køre skolen på. Det ville være helt uoverskueligt at skulle forholde sig til lærergruppen, hvis den ikke var opdelt i de 12 studieretningsteam, siger han. Alternativt skulle skolen have 36 klasseteam eller fagteam, hvor helt op til eksempelvis 20 engelsklærere skulle mødes og diskutere deres fag. tivt, konstaterer Thomas Jørgensen. Anders Ahlén er også glad for det forum, studieretningsteamet skaber, hvor der er mulighed for at opbygge nogle rutiner og skabe faste rammer for hele undervisningen på den musiske studieretning. Det giver overskud til ikke bare at gøre det godt, men at gøre det rigtig godt, siger han. Det handler om mod På Borupgaard Gymnasium arbejder man hver enkelt studieretning. Det arbejde foregår både internt i teamene, men også i dialog med eleverne, der bliver taget Det skaber identitet og holdånd, fortæller Merete Olesen, der er teamleder. Hun er sammen med resten af teamet meget begejstret for elevernes indsats i studieretningsarbejdet. dansk og historie og har været teamleder siden En titel, der ifølge EVAs undersøgelse ikke er rift om. Men sådan er det ikke på Borupgaard Gymnasium. Merete Olesen fortæller, at samtlige teamledere på nær hende selv blev skiftet ud sidste år, og at der var masser af friske kræfter til at tage over. I hendes team, der dækker studieretningen med samfundsfag, matematik og nem fagene. Som teamleder er det Merete Olesens opgave at sikre, at den demokra- ningen. Det er et stort arbejde at lede et team, erkender hun. Rektor Thomas Jørgensen har kendskab til andre skoler, der har forsøgt sig med studieretningsteam, men som alle har droppet det igen. Det handler om mod til at satse på én konstruktion, og det undrer mig, at der JDet er et stort arbejde at lede et team. Merete Olesen, lærer og teamleder på Borupgaard Gymnasium 16

17 Læserrejser i samarbejde med Gymnasieskolen Vidunderlige Vietnam RUNDREJSE I VIETNAM FRA NORD TIL SYD 17 DAGE Afrejse 2012: 20.7 Tag med på en drømmerejse gennem Vietnams kultur, historie og hverdag. Rejsen dag for dag: Dag 1: Danmark. Afrejse til Hanoi, Vietnam. Dag 2: Hanoi. Ankomst, Litteraturtemplet, cykeltaxi, vanddukketeater, middag. Dag 3: Hanoi. Byrundtur i det gamle Hanoi. Dag 4: Hanoi-Mai Chau. Rismarker, smuk natur, marked, en nat hos lokal familie.. Dag 5: Mai Chau-Hanoi. Vandretur, Mo Luong grotten, etniske folk, picnic, bus. Dag 6: Hanoi-Halong bugten. Bus til Halong og mini-krydstogt. Dag 7: Halong-bugten-Hanoi. Retur til Hanoi og nattog til Hué. Dag 8: Hué. Citadellet, Det Kongelige Palads, sejltur, kejsergrave, Thien Mu pagode. Dag 9: Hué-Hoi An. Cham-museet, marmorbjerget og vandretur i Hoi An. Dag 10: Hoi An. Cykeltur, sejltur, på egen hånd. Dag 11: Hoi An-Buon Ma Thuot. På egen hånd, fly. Dag 12: Buon Ma Thuot. Yun Don nationalpark, elefanttur i junglen, picnic, sejltur, Dag 13: Buon Ma Thuot-Saigon. Kaffe- og frugtplantage, møde med lokalbefolkning, Notre Dame katedral, gamle postkontor Dag 14: Saigon. Cu Chi tunneller, byrundtur. Dag 15: Saigon-Can Tho. Cao Dai tempel, sejltur. Dag 16: Can Tho-Saigon. Flydende marked, cykeltur og hjemrejse Dag 17: Danmark. Ankomst til København. med dansk rejseleder SUPERPRIS fra kr ,- pr. person Tillæg for enkeltværelse: Kr ,- REJSEKODE: GS Prisen inkluderer: Fly København-Hanoi og Saigon-København med Thai Airways via Bangkok Alle kendte lufthavns- og flyafgifter Udflugter, transport og entréer jf. program Indkvartering i dobbeltværelse (v. 2 personer) 12 nætter på gode 3 stjernede hoteller 1 nat i Mai Chau hos etnisk bjergminoritet Kontakt Merete Tlf.: Din personlige rejse begynder på Team-benns.com 17

18 GL MENER Lærersamarbejde skal give merværdi Lærere og ledere er enige om, at det er lykkedes at opbygge velfungerende team, jævnfør EVAs evaluering af teamsamarbejde. Den enkelte skole skal formulere formålet med teamsamarbejdet, og intentionen med gymnasiereformen var, at undervisningen skulle tilrettelægges, så alle elever får de bedst mulige betingelser for at nå de faglige kompetencemål og tilegne sig studiekompetence. Og det er lige præcis det, EVA-undersøgelsen viser, at lærerne gør: De samarbejder med fokus på eleverne. Lærerne ved fra læringsteorien og fra praksis, at eleverne skal trives og have et godt fundament i læringsmiljøet for at lære og det arbejder lærerne sammen om at sikre. Alligevel har landets medier været fyldt med overskrifter om, at gymnasielærere ikke samarbejder. Min optælling viser, at der var 36 artikler om EVAs undersøgelse, hvoraf de 30 havde overskrifter som Gymnasielærere arbejder ikke sammen eller Gymnasielærere undgår at arbejde sammen. To artikler kom til konklusionen: Kun 1/3 af lærerne samarbejder. Men det var der slet ikke belæg for. 95 procent af lærerne bruger hinanden. Lærerne samarbejder netop om det, skolerne har prioriteret, og om det, der giver værdi. Fælles forberedelse er at koordinere, inspirere, videndele med videre, men det er ikke den konkrete forberedelse. Når læreren skal gennemføre en lektion alene, vil den sidste forberedelse altid være individuel. Det tror jeg bliver udlagt som manglende samarbejde, men det er forkert. Lærerne samarbejder således ind over midten, når det gælder de overordnede linjer, men når det kommer til den konkrete implementering, så ved engelsklæreren, hvordan man underviser i engelsk, ligesom matematiklæreren ved, hvordan man underviser i matematik. Vi skal ikke have didaktisk ensretning, som man ellers kunne foranlediges til at tolke som EVA-undersøgelsens mål. Næsten halvdelen af lærerne er ansat efter reformen, så myter ingen genklang i virkeligheden på gymnasierne. Studieretningsgymnasiet skal videreudvikles Intentionerne med gymnasiereformen var rigtige. Men de store omvæltninger, gymnasieuddannelserne har været igennem, har ikke levnet nok fokus på at få det optimale ud af studieretningerne. For GL handler styrkelse af studieretningerne om yderligere fokus på udvikling af faglighed og fagligt samspil. Det handler altså ikke om at tone studieretninger med henblik på at skærpe konkurrenceevnen om eleverne, som EVA-rapporten er inde på. Alle elever, der har forudsætningerne for en gymnasieuddan- til de videregående uddannelser. Det er ikke toning for toningens skyld, men for at gøre eleverne så dygtige som muligt. Det er da også derfor, at GL sammen med lederforeningerne har foreslået ministeren et udviklingsprogram. Nu venter vi bare på, at ministeren gør programmet til sit. Gorm Leschly, GL s formand Mit samarbejde med andre lærere betyder rigtig meget for mit arbejde. Også fordi det er blevet en kompliceret sag at være lærer. Det er jo ikke nok at give eleverne 5 sider for, hvor de selv skal finde ud af, hvad de skal gøre, og så komme næste gang og reproducere. Sådan var det måske, da jeg begyndte som lærer, men nu er der mange ting på spil, når man skal undervise. Man skal have egne undervisningsmaterialer, og man skal finde så mange ideer som muligt for at sekvensere undervisningen, så den ikke bliver for kedelig for eleverne, der måske ellers ville have svært ved at gennemføre et gymnasium. Derfor hjælper vi hinanden meget. Vi deler meget materiale, og vi stiller spørgsmål til hinanden på intranettet, hvor der altid er nogen, der har et godt bud tilbage. Så er vi også gode til sådan rent socialt at hjælpe hinanden. Hvis man har haft en problematisk oplevelse med en klasse, så kan vi briefe hinanden på lærerværelset og komme videre på den måde. Gymnasielærer på stx Birgitte Prytz Clausen, i video på GL s hjemmeside 18

19 Har DU en bog Se mere om vores udgivelser på nyttf.dk i skuffen? Vi ønsker at udvikle materialer til de nye forsøgsfag informationsteknologi C og B samt et nyt fysiksystem beregnet til htx. Men vi mangler dig, der brænder for faget og har de nye ideer. Vil du være med? Som forfatter, medforfatter eller sparringspartner? Har du ideer eller materialer, færdige som halvfærdige, til et af disse eller måske andre fag, hører vi gerne fra dig. Du behøver ikke have et fuldt færdigt manuskript klar i skuffen, for vi modtager alle gode ideer med glæde. Brug vores skuffe. Send en uforpligtende mail eller send os, hvad du har i tankerne: Nyt Teknisk Forlag udgiver bøger til de gymnasiale uddannelser. Vi har mere end 100 års erfaring i at udvikle undervisningsmaterialer inden for teknik og naturvidenskab. Vi kan hjælpe dig med at få din bog udgivet i din skuffe gør den jo ingen gavn, vel? DISSE BØGER VAR OGSÅ ENGANG NOTER/MANUS I EN SKUFFE!

20 GYMNASIELIV 20

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Velkommen, OA 16 er i gang.

Velkommen, OA 16 er i gang. Velkommen, OA 16 er i gang. Jeg har glædet mig til denne aften, til at præsentere BG for jer. Med vores størrelse er det lidt som at skulle fortælle om sin familie. Alle 1.g erne kan tage på intro-hyttetur

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres

Læs mere

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

HTX. Esnord.dk. Teknisk Gymnasium Hillerød din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

HTX. Esnord.dk. Teknisk Gymnasium Hillerød din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS HTX Teknisk Gymnasium Hillerød din uddannelse til fremtiden Esnord.dk EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS HTX Tænk langt tænk selv Brænder du for naturvidenskab, og tænder du på at prøve dine ideer af i praksis?

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 26 Offentligt Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Spørgsmål A stillet af Fatma Øktem (V) Vil ministrene

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx]

Opfølgningsplan. [hhx] Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause Program 10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause 11.30: Lektieintegration, lærersamarbejde og faglighed på en ny måde 12.30:

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Præsentation. Chefområdet Teknisk Gymnasium

Præsentation. Chefområdet Teknisk Gymnasium Præsentation Chefområdet Teknisk Gymnasium Gymnasieafdelingen på Syddansk Erhvervsskole har i 2014 et budget på 1.117 årselever. Odense Tekniske Gymnasium (OTG) bidrager med et budget på 675 årselever,

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

BADMINTON & KARATE FÆLLESSKAB SEJRE FAGLIGHED UDVIKLING VI UDVIKLER SÆRLIG TRÆNING TIL FORSKELLIGE NIVEAUER

BADMINTON & KARATE FÆLLESSKAB SEJRE FAGLIGHED UDVIKLING VI UDVIKLER SÆRLIG TRÆNING TIL FORSKELLIGE NIVEAUER AMBITIØS IDRÆT PÅ SOLRØD GYMNASIUM BADMINTON & KARATE FÆLLESSKAB SEJRE FAGLIGHED UDVIKLING VI UDVIKLER SÆRLIG TRÆNING TIL FORSKELLIGE NIVEAUER SKAB TID TIL BÅDE ELITEIDRÆT OG GYMNASIE TO I ÈN Konceptet

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Karakterbogen EUC Nord

Karakterbogen EUC Nord Karakterbogen EUC Nord Handelsgymnasiet HHX Elevtrivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Karakterbogen Elevtrivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse - EUC Nord, Handelsgymnasiet

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011. Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 286 Offentligt {ffi Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011. Magasinet sætter fokus på emner

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Herlev Gymnasium og HF Svarprocent: 662 besvarelser Elevtrivsel 1 Herlev Gymnasium og HF Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Velkommen til Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk

Velkommen til Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk Velkommen til Handelsgymnasiet Tættere på virkeligheden eucnord.dk Velkommen til Handelsgymnasiet Hjørring Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende og almendannende

Læs mere

have- og parkingeniør

have- og parkingeniør have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 17. marts 2016

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 17. marts 2016 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 17. marts 2016 Medlemmer af bestyrelsen: Claus Michelsen Professor, SDU Formand. Udpeget af Syddansk Universitet Helle Stryhn Uddannelseschef,

Læs mere