Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Transkript

1 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater. - I samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen og Skoleafdelingen at vurdere rammeaftalen med Center for kommunikation og hjælpemidler inkl. stillingstagen til, om det er relevant at ændre aftalens indhold og trække opgaver hjem. - Hjælpemiddelafsnittet har ændret sagsgange på høreområdet, således at borgeren efter undersøgelse hos ørelæge bevilges høreapparatbehandling forud for borgerens valg af offentlig eller privat leverandør. Den nye sagsgang fungerer efter hensigten. - Høreområdet er hjemtaget, der er ansat en kompetent hørepædagog og hørerådgivning er hermed gået i drift. 1.2 Vederlagsfri fysioterapi Tilbud om vederlagsfri fysioterapi oprettes på Genoptræningscentret. Vederlagsfri fysioterapi er etableret som kommunalt tilbud til borgere med neurologiske sygdomme og gigtramte. Det neurologiske holdtilbud er efterspurgt og velfungerende, mens der ikke ser ud til at være et henvisningsbehov på gigtområdet. Sidstnævnte målgruppe efterspørger ofte bassin som tilbydes hos praktiserende fysioterapeuter. Det overvejes at etablere et vederlagsfri fysioterapi som kommunalt tilbud til børn, for at sikre barnet den habiliterende og sammenhængende tilgang. Oversigt over indsatsområder fra de tværgående sektorpolitikker Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Patientrettet forebyggelse, inkl. diabetes Planen for patientrettet forebyggelse implementeres til og med Patientrettet forebyggelse er implementeret som et tværfagligt tilbud inden for de store sygdomsområder: Hjerte/karlidelser, KOL, type 2 diabetes, gigt, knogleskørhed og kronisk ryglidelse. Rehabiliteringsindsatsen foregår på GenoptræningsCentret som et teamsamarbejde mellem fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og klinisk diætist. Genoptræningscentret oplever god efterspørgsel fra praktiserende læger på rehabiliterende indsatser til borgere med kroniske lidelser og sammensatte gener i hverdagen. I alt 292 borgere har gennemført kommunal patientuddannelse og målrettet fysisk træning i 2010 på GenoptræningsCentret. Fordelingen er: 103borgere med Hjerte/karlidelser, 76 borgere med KOL, 48 borgere med diabetes, 28 borgere med kronisk ryglidelse, 22 borgere med gigt og 15 borgere med kogleskørhed.

2 1.2 Rehabilitering i samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen Rehabiliteringsafdelingen samarbejder med Arbejdsmarkedsafdelingen om at iværksætte rehabiliterende indsatser til borgere, der efterspørger ydelser i Arbejdsmarkedsafdelingen. Der arbejdes fortsat på at etablere et samarbejde mellem Rehabiliteringsafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen med fokus på etablering af Rehabiliterende indsatser til sygemeldte borgere (GenoptræningsCentret og Misbrugscentret som 2. aktør i Aktive tilbud) Fredericia kommune fik afslag fra Forebyggelsesfonden på puljeansøgning til projekt LMIA Længst muligt i arbejdslivet, målrettet sygemeldte medarbejdere i Plejen. Projektansøgningen sendes på ny og ændres til perioden før medarbejderen er kendt i sygedagpengesystemet, hvilket betyder at Arbejdsmarkedsafdelingen ikke indgår direkte i projektet. Projekt TTA (Tilbage til arbejde) for borgere som er kendt i sygedagpengesystemet er klar til opstart pr. 1. april Det er et landsdækkende projekt i tæt samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen, GenoptræningsCentret og en klinisk lægefaglig enhed. 340 sygemeldte borgere forventes at deltage i projektet som løber over 1 år. 1.3 Længst muligt i eget liv (version 1) Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og evaluere en model for samspil mellem ældre borgere og kommunen med afsæt i Rehabiliterende indsatser i Plejen. Projekt Længst muligt i eget liv udmøntes på tværs af afdelinger og faggrupper i Pleje & Sundhed. I projektet afprøves forskellige metoder til at fastholde og vedligeholde borgernes fysiske, sociale og kognitive evner, så den aldersbetingede svækkelse udskydes. Derved får den ældre borger højere livskvalitet, og tidspunktet for, hvornår den ældre borger får brug for kompenserende hjælp og personlig pleje forsinkes. Projektperioden for version 1 er 4-årig ( ). 1. Udvikling af Hverdagsrehabilitering som erstatning/supplement til kompenserende hjælp i borgerens eget hjem. I indsatsen etableres tværfaglige rehabiliterende teams, som har til opgave at igangsætte en tidlig og målrettet rehabiliteringsindsats ud fra borgerens rehabiliteringsplan. I indsatsen uddannes medarbejderne i Hverdagsrehabilitering. 2. Forebyggelse af sygdom og funktionstab hos borgere > 65 år. De forebyggende hjemmebesøg omlægges fra 2 besøg årligt til 1 besøg, og der etableres en pensionistuddannelse og andre forebyggende aktiviteter. 3. Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra sygehus indføres til borgere med særlig risiko for at blive genindlagt på sygehus. De opfølgende hjemmebesøg udføres i et samarbejde mellem praktiserende læger og hjemmesygeplejen. 4. Tidlig opsporing af akut sygdom, der er undervejs kan forebygge sygdom hos ældre og forebygge indlæggelser på sygehusene i Regionen. 5. Ny teknologi vurderes, afprøves og implementeres med henblik på at støtte borgeren i at klare sig selv og/eller på at frigøre arbejdskraft til andre serviceydelser. 1. Hverdagsrehabilitering har været i drift siden 1. februar borgere har modtaget Hverdagsrehabilitering siden starten i I alt 84,7 % opnår højere livskvalitet og det liv som de ønsker at genoptage med hjælp fra Hverdagsrehabilitering. 44,8 % afsluttes som helt selvhjulpne og 39,9 % afsluttes med mindre hjælp end de efterspurgte og ca. 14 % har ikke haft effekt af den rehabiliterende indsats, mål på deres funktionsevne. Den eksterne økonomiske evaluering viser en årlig besparelse på ca. 15. millioner kr. ved mærkbar fald i plejeydelser hos borgere som efterspørger ny eller mere hjælp fra plejen. Udrulningen af Trænende hjemmehjælp kører planmæssigt med revisitering af borge-

3 re som i forvejen modtager hjælp fra Plejen, kompetenceudvikling til medarbejdere i Plejen og indkøring af de nyetablerede tværfaglige teams. 2. De forebyggende hjemmebesøg er omlagt til et årligt besøg og besøg ved særlige behov, i alt 1805 besøg. Seniorkurser er afholdt forår og efterår, hvor 1053 borger, med stor tilfredshed har deltaget. Der blev foretaget sundheds test af borgere rettet mod: Type 2 Diabetes (46 testet, 3 opsporet), KOL (26 testet, 4 opsporet), Kolesteroltal (10 testet, 6 opsporet), risiko for funktionsnedsættelse (357 borgere testet, 78 opsporet som værende i højrisiko for funktionstab). Der er et stigende antal mænd som deltager i Seniorkurserne og en tendens til at yngre målgrupper af borgere deltager sammenlignet med Der har været et fint samarbejde med frivillige til de praktiske opgaver og formidling af PR. 3. Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra sygehus afprøves aktuelt i et pilotforskningsprojekt i distrikt 1, 2 og 3. Der er aktuelt foretaget 33 ud af 100 besøg. Det er endnu ikke muligt at beskrive resultaterne af delprojektet. 4. Tidlig opsporing af sygdom er afgrænset til 2 hovedområder: KOL og fald og afprøves i pilotprojekt. Der arbejdes med opsporing af den ældres sygdom ud fra hverdagsindikatorer og systematisering af handlinger, når sygdom opspores af hjælperen i hjemmet. Delprojektet samkøres med Trænende hjemmehjælp. 5. Indsatser omkring velfærdsteknologi er intensiveret og overgået til projekt Fredericia Former Fremtiden under Længst muligt i eget liv version 3. I forlængelse af at Fredericia Kommune blev præmieret med KL s innovationspris 2010 er efterspørgslen på viden om Længst muligt i eget liv steget mærkbart. Socialminister Benedikte Kjær, Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder har besøgt Fredericia Kommune og ladet sig inspirere af projekt Længst muligt i eget liv og det norske ministerium for Helse og Sundhed har været på studietur i Fredericia. Der er i 2010 afhold 3 temadage med deltagelse af 240 personer fordelt på politikere, ledere, sundhedsfagligt personale fra danske kommuner og fra Norge. Temadagene fortsætter i På grund af det store ressourceforbrug på oplæg og temadage blev Forretningen Længst muligt i eget liv etableret midt på året Sundhedssekretariatet 2.1 Evaluere nuværende Sundhedspolitik Sundhedspolitikken, der gælder frem til udgangen af 2010, har beskrevet en række resultatmål, der skal evalueres. Sundhedssekretariatet har evalueret Sundhedspolitikken. Den er forelagt Sundhedsudvalget i november mødet 2010 og kommunens lederforum i december Proces for ny Sundhedspolitik Proces for udarbejdelse af ny Sundhedspolitik fastlægges. Forslag til ny Sundhedspolitik skal foreligge til godkendelse primo Sundhedsudvalget har i deres møde godkendt en overordnet model og proces for den nye Sundhedspolitik. Sundhedssekretariatet har udarbejdet et forslag til sundhedspolitiske dilemmaer, som drøftes i Sundhedsudvalget, hvorefter det skal præsenteres for et digitalt borgerpanel.

4 Udformningen af en ny Sundhedspolitik afventer bearbejdning af data fra Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010, der udkommer i februar Indgå nye sundhedsaftaler med regionen Sundhedsaftalerne er gældende indenfor kommunalbestyrelsens valgperiode. Der skal udarbejdes nye, 2. generationsaftaler, som skal indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen januar Sundhedsudvalget afholdte i november måned et forhandlingsmøde med Regionen om et udkast til grundaftale og specifikke sundhedsaftaler. Herefter godkendes Sundhedsaftalerne i Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og i Byrådet ultimo januar 2011, hvorefter de fremsendes til Sundhedsstyrelsen, ligesom implementeringen starter op. 2.4 Fremme det tværsektorielle samarbejde om lighed i sundhed Sundhedssekretariatet vil arbejde videre med strategisk at sætte lighed i sundhed på dagsordenen. Der vil være fokus på tre områder: Planlægge politiske dialogmøder med Sundhedsudvalget og de øvrige stående udvalg i efteråret Dialogmøderne forventes afviklet i foråret Form og indhold på møderne vil blive planlagt i samarbejde med Sundhedsudvalget. Afholde fælles temadage om folkesundhed for administration og politikere. Aktivere sundhedsfaglige miljøer med henblik på at udvikle tværfaglige metoder til at fremme lighed i sundhed. Sundhedssekretariatet har afholdt fælles temadag om folkesundhed De sundhedsfaglige miljøer er aktiveret i forbindelse med udvikling af strategier for tobaksforebyggelse, overvægt samt kronisk syge. Planlægning af de politiske dialogmøder mellem Sundhedsudvalget og de øvrige stående udvalg udgår på grund af reduktion af Sundhedssekretariatets personale. I stedet gennemføres i 2011 møder efter en tilrettet og mindre ressourcekrævende form. Der er udarbejdet en folder om evaluering, som skal give redskaber til fagafdelingerne i forhold til at evaluere sundhedsfremmende og forebyggende initiativer. Folderen præsenteres på en temadag om evaluering i januar 2011, hvor professor Peter Dahler-Larsen underviser. Sundhedssekretariatet tilbyder fremover at bistå fagafdelingerne med evalueringsopgaver. 2.5 Evaluere Bydelssundhed. Resultatopgørelse midtvejs I 2010 vil projekt Bydelssundhed i Korskærparken være midtvejs i sin tidsplan, hvor der foretages en midtvejsevaluering af projektet. Sundhedsudvalget fik i mødet i september forelagt en midtvejsevaluering af projekt Bydelssundhed. Konklusionen blev, at der fremad vil blive sat yderligere fokus på måling af effekter frem mod den endelige evaluering af Korskærprojektet i Midtvejsevalueringen er i november præsenteret på en temadag i Sundhedsstyrelsen for en række lokalsamfundsprojekter, der til dels har taget model efter Korskærprojektet.

5 2.6 Redskaber til sundhedskonsekvensvurderinger I samarbejde med Teknik og Miljø udvikles og afprøves værktøjer til at sundhedskonsekvensvurdere beslutninger på Teknisk Udvalgs område. Erfaringer herfra skal anvendes til udvikling af sundhedskonsekvensvurderinger af beslutninger på de øvrige politikområder. Sundhedskonsekvensvurderinger er afprøvet som pilotprojekt på Fredericia Cykelby-projektet, som er forankret i Vej og park. Screeningsværktøjet er under testning i Miljøvurderingsgruppen, som er en tværgående gruppe i Teknik & Miljø, der arbejder med VVM-redegørelser. Efter denne test skal værktøjet udbredes på Teknisk Udvalgs område. 2.7 Udvikle mål og indsatser på baggrund af børne- ungesundhedsprofilen I samarbejde med nøglemedarbejdere fra de faglige miljøer, skal der udarbejdes forslag til mål og indsatser til fremme af sundheden blandt børn og unge i Fredericia som supplement til de mål, der allerede findes i Sundhedspolitikken. Resultaterne vil desuden sammen med resultaterne fra den regionale sundhedsprofil Hvordan har du det? 2010 indgå i arbejdet med sundhedspolitik. 2.8 Videreudvikle den Virtuelle Sundhedsafdeling Den virtuelle sundhedsafdeling skal opdateres og gøres mere borgerrettet. Sundhedssekretariatet har opdateret og gjort sundhedsportalen mere borgervenlig, så det er blevet lettere at finde de kommunale sundhedstilbud. 2.9 Samarbejde med flere afdelinger om muligheder for at påvirke den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det er ikke alene borgerens sundhed og sygelighed, der er bestemmende for forbruget. Samspillet imellem almen praksis, sygehuset og kommunen spiller også en rolle. Forbruget kan desuden være knyttet til kommunens egne indsatser indenfor f.eks. handicapområdet, arbejdsmarkedsafdelingen, hjemmeplejen og sundhedsplejen. Sundhedssekretariatet vil udarbejde et notat, der belyser indlæggelsesmønstret for forskellige målgrupper af borgere med henblik på at indgå dialog med afdelingerne om muligheder for at påvirke den aktivitetsbestemte medfinansiering. Medfinansieringsdata for 2009 blev frigivet i maj Der er udarbejdet et notat for medfinansieringsudgifterne for 2009, som er forelagt Sundhedsudvalget i oktobermødet. På baggrund af notatet er der afholdt et møde med Sygehus Lillebælt i december 2010, hvor diabetes og reumatologi særligt var i fokus. Dialogen med Sygehus Lillebælt fortsætter ind i 2011.