RADIKAL POLITIK. 23. januar Skal Thule-radaren bruges i det kommende missilforsvar? Læs side 7 9

Transkript

1 RADIKAL POLITIK januar 2003 Skal Thule-radaren bruges i det kommende missilforsvar? Læs side 7 9

2 INDHOLD DET MENER JEG Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre DET MENER JEG DET MENER JEG Det mener jeg 2 Arven fra Munch Kommunal virkelighed 3 Mariannes klumme 4 Udsatte børn 5 Lykketoft om DRV 6 Missilskjoldet 7 9 Kloppenborg takker af 10 Debat 11 RU s side 12 Landet Rundt EUs fremtid 16 REDAKTION: Johannes Sørensen (ansvarshavende), Anders Kloppenborg, Lars Nielsen, Anne Sofie Christensen, Michael Toft Schmidt, Birgit Voigt og Inger Eiriksdottir. ABONNEMENT: Kr. 100 (14 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. FOTOS: Forside, side 7 og 9 US Embassy, København. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk EFTERÅRET 2002 så tre uddannelsesaftaler om universiteter, folkeskolen og erhvervsskolerne. To forlig uden radikal medvirken, hvad man tydeligt så! Vi skal nu gøre en bevidst indsats for at være med i et bredt forlig om gymnasiet. Partiets uddannelsesudvalg, Radikal Ungdom, folketingsgruppen og medlemmerne: Alle har en forpligtelse til at arbejde for maksimal radikal indflydelse! GYMNASIET ER BÅDE en tiltrækkende og kompetencegivende ungdomsuddannelse. Den kan ikke alt, for det er der ingen uddannelser, der hverken kan eller skal. Der er unge, som har mere udbytte af andre uddannelser. Derfor var det også godt, at Det Radikale Venstre var med i forliget om erhvervsskolerne for at styrke denne gren af ungdomsuddannelser. Når gymnasiet skal ændres, er det vigtigt at fastholde kvaliteterne, så godt badevand ikke ryger ud i emsig forandringstrang. Mantraet lyder ensformigt: Faglighed. Uddannelsespolitisk svarer det til kørsel med et fastlåst rat og med retorik som brændstof. Mål og middel er det samme: Faglighed. Men det er ikke uddannelse. Det er ideologi! Eleverne skal være sikre på at få både almendannelse og uddannelses- og studieforberedende kompetence. Begrebet almendannelse kan diskuteres, men substansen er, at uden for ethvert fag ligger en verden, der er større end det enkelte fag. Det kan være svært for den engagerede lærer at erkende, men det er et ufravigeligt vilkår. Rene idioter er slemme, men fagidioter er næsten lige så problematiske! DET UDDANNELSES- og studieforberedende sigte skal fastholdes, men de synsvinkler må ikke gøre gymnasieuddannelsen så snæver, at elevernes erhvervs- og studievalg tidligt cementeres gennem valgene af forskellige fag. Der er ikke mange, der gennem deres skolegang har fastholdt ét bestemt uddannelsesønske og siden realiseret det. Vi blev ikke brandmænd! Derfor er åbenhed, fleksibilitet og fagbredde vigtige forudsætninger. Selvfølgelig skal der være faglighed, men den, der graver sig ned i ét emne, risikerer meget hurtigt ikke bare billedligt at miste overblikket og sansen for beslægtede fag og den vide verden. FOTO: MOGENS LAIER DEN DIMENSION, der skal styrkes i fremtidens gymnasium, knytter sig smukt til arven fra Munch. Han var en af de fremmeste personer i Det Radikale Venstre. Historikeren Peter Munch, der introducerede samfundskunskab i såvel realskolen som gymnasiet allerede inden partiets stiftelse. Landets kommende borgere skulle have indsigt i det samfund, de fik ansvaret for. Grundtvig ønskede også, at bønderne skulle oplyses og oplives, så de kunne blive frie og myndige borgere, når de efter enevældens fald fik magten. Derfor er det vigtigt, at det samfundsmæssige perspektiv i gymnasieuddannelsen styrkes. Sporene fra folkeskoleforliget skræmmer desværre! TO GRUNDE ER afgørende: 1/3 af en ungdomsårgang går i gymnasiet. Mange får valgret undervejs. De skal vide mere om det samfund, de har pligter og rettigheder i. Den anden grund er, at mange lange og mellemlange uddannelser er inden for samfundsvidenskabelige områder. Gymnasiets kombination af almendannelse og faglighed kan give elever, der satser på samfundsrelaterede uddannelser et bedre udgangspunkt. Ikke som en ufravigelig retning, der binder til helt bestemte fag, men som en toning af den enkeltes ungdomsuddannelse. Derfor skal det samfundsmæssige sigte generelt styrkes i fagkredsen. Det Radikale Venstre har en pligt til at virke for denne dimension. Arven fra Munch forpligter og skal fastholdes. Partiet skal vide at forvalte arven i et nyt gymnasieforlig.

3 RADIKAL BORGMESTER: Trusler forbedrer ikke kommunernes indsats Af Hans-Jacob Randskov Poul Erik Jensen, radikal borgmester i den midtsjællandske kommune Tølløse siden 1998, mener ikke, at radikale politikeres trusler om at straffe de kommuner, der ikke løser opgaverne, er den rigtige vej. Problemerne skal løses i fællesskab og gerne i et samarbejde med andre kommuner og staten, hvis det er nødvendigt DET NYE ÅR VAR knapt nok startet, før Marianne Jelved og Elsebeth Gerner Nielsen var på banen med hver sin håndtaske: Affødt af flere debatindlæg på Nyborg Strand stævnet mente gruppeformand Marianne Jelved, at det var på tide at finde nye veje til, at kommunerne reelt gennemførte deres lovpligtige opgaver f.eks. i forhold til socialt udsatte børn og unge. Integrationsordfører Elsebeth Gerner Nielsen sagde, at hvis der er kommuner, der ikke magter at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, så må opgaven i udbud, hvor andre aktører eller nabokommuner kan byde på opgaven. I en samtale med Tølløses radikale borgmester siden 1998, Poul Erik Jensen, udtrykte denne sin skepsis over for de meget bastante gode råd, eller sving med håndtasken fra Christiansborg. Men det var nu ikke bare en skepsis i forhold til radikale politikere for andre partier holder sig jo heller ikke tilbage, mener borgmesteren. FOR POUL ERIK JENSEN er dagligdagens største problem imidlertid ikke at skulle lægge ryg til den jævnlige kritik af kommunerne. Det er derimod de stramme rammer om kommunernes opgaveløsning. Mere og mere central styring, flere og flere detaljerede regler det var jo ikke lige det man havde forventet af en liberal regering, som borgmesteren udtrykker det. Han frygter, at på sigt vil detailstyringen helt udhule det kommunale selvstyre, så vi reduceres til kommunale ekspeditionskontorer for regeringen. Tølløse er en af de mange kommuner, der ikke har kunnet opfylde rege- ringens krav om at indføre frit valg mellem kommunale og private hjemmehjælpere pr. 1. januar. Men borgmesteren forventer, at kommunen er klar sidst i marts måned. Han lægger ikke skjul på, at de meget detaljerede regler som følge af frit valg har kostet mange personaletimer at omsætte til virkelighed i Tølløse. Selvom kommunen samarbejder med 8 andre kommuner for at undgå dobbeltarbejde, så tager indsatsen ressourcer fra andre opgaver. BORGMESTEREN UNDRER sig over, at regeringen mener, at frit valg kan være klart pr. 1. januar, når loven blev vedtaget i slutningen af maj sidste år, og de endelige retningslinier først var sendt ud til kommunerne i slutningen af september. Han beklager, at regeringen slet ikke har lyttet til kommunernes argumenter. Og realiteten er jo desværre, at hjemmehjælpen bliver dyrere, siger Poul Erik Jensen og henviser til erfaringer fra andre kommuner og opgørelser fra Kommunernes Landsforening. Poul Erik Jensen støttede den radikale valgkampagnes budskaber om mere frihed og mindre kontrol i den offentlige sektor eller slip hjemmehjælperne løs. Men den politiske virkelighed handler om at implementere en borgerlig regerings frit valg ved hjælp af flere administratorer, kontrolsystemer og tidsskemaer. Når hjemmehjælpen skal i udbud, er man jo nødt til at opgøre indholdet i ydelsen og tidsforbruget for at kunne fastsætte en pris. Men som borgmesteren siger: Hvor bliver omsorgen af?. HAN INDRØMMER, at den enkelte borger får mindre hjemmehjælpstid nu end i Men når der bliver flere ældre i en tid med lavere vækstrammer og skattestop så skal pengene jo findes et eller andet sted. Og andre finansieringskilder kunne være de såkaldte tilkøbsydelser og brugerbetaling på hjemmehjælp for mere velhavende pensionister. Poul Erik Jensen ærgrer sig over den politiske modstand mod disse instrumenter i den radikale folketingsgruppe og på radikale landsmøder: Det er jo ikke, fordi vi nødvendigvis vil indføre det i Tølløse. Men de kunne være gode redskaber at have i baghånden. Og vi skal nok sørge for, at de svageste pensionister ikke kommer i klemme. Borgmesteren mener, at de kommende års pensionister med flere penge på kistebunden vil stille større krav til den offentlige service, end kommunerne i dag kan imødekomme. Men knappe personaleressourcer vil gøre det svært at indføre tilkøbsydelser, fordi som borgmesteren siger der må jo ikke tages ressourcer fra de svage borgere, som ikke er i stand til at stille de samme krav, som mere velformulerede borgere kan. Og han forsætter: Det er en kommunal opgave at sørge for de svageste. Det skal der findes penge til. Men derfor kunne han godt ønske sig lidt større åbenhed hos Marianne Jelved og Co. ET ANDET SAMTALEEMNE var Kommunernes Landsforenings kritik af de mange puljer på det kommunale område, hvor kommunerne kunne søge om medfinansiering til forskellige formål. Poul Erik Jensen delte landsforeningens kritik af pulje-tyranniet, som især var rettet mod SR-regeringen. Hvis regering og folketing har konkrete forslag til nye eller ændrede opgaver, som de ønsker, at kommunerne skal imødekomme, så må det gennemføres i forhandlinger mellem KL og regeringen, f.eks. i kommuneaftalen, mener borgmesteren og ikke ved at overbyde kommuneaftalerne. Den principielle finansieringskilde skal være bloktilskuddet, mener han. Samtalen rundede også Strukturkommissionen og dermed fremtiden for kommunerne. Borgmesteren håber, at fortsættes næste side FOTO: TØLLØSE KOMMUNE 3

4 TRUSLER FORBEDRER IKKE... fortsat fra side 3...ikke lige det, man havde ventet af en liberal regering kommissionen kan levere nogle konkrete bud på hvad, der er en demokratisk, økonomisk og geografisk bæredygtig kommune på grundlag af en sammenhængende opgavefordeling. Det rigtige indbyggertal svinger jo meget i pressens artikler, mener Poul Erik Jensen. Han advarer om, at selvom toget bevæger sig i retning af færre og større kommuner, så skal stregerne til nye kommuner ikke sættes på forhånd. Men han er også klar over, at hvis kommunerne får flere opgaver end i dag, kan det blive svært at bevare en kommune af Tølløses størrelse. Han er imidlertid overbevist om, at der også efter kommissionen vil være tre niveauer stat, amt/region og kommune. Tølløse samarbejder allerede i dag med flere omegnskommuner om løsningen af forskellige opgaver. For 4 5 år siden overtog Holbæk Kommune de skattemæssige opgaver som entreprenør og Tølløses skattemedarbejdere. Og pr. 1. januar 2003 er Jernløse, Svinninge og Dragsholm også med i skattesamarbejdet. Tølløse Kommune har også indført et fælles socialt koordinationsudvalg med Holbæk, Svinninge og Jernløse for at løse opgaverne med de svageste ledige. Samarbejdsfladerne til andre kommuner styrker kompetencen hos de kommunalt ansatte og kvaliteten i opgaveudførelsen, og det er jo til gavn for alle parter, mener borgmesteren og fastholder, at selvom Holbæk Kommune udfører ligningsopgaven, så er ansvaret fortsat forankret i Tølløse kommunalbestyrelse. DET RADIKALE VENSTRE i Tølløse gik til kommunalvalg på bl.a. et ønske om større inddragelse af borgerne i den politiske beslutningsproces. Dette valgløfte blev indarbejdet i det nye fireårige arbejdsgrundlag i konstituteringsaftalen. Herefter er der taget initiativ til borgermøder dels for at afklare og forbedre indholdet i kommende lokalplaner forud for færdiggørelse og ordinær høringsrunde, dels for at kvalificere forberedelserne til den næste kommuneplan. Det er bl.a. disse demokratiske elementer, som borgmesteren frygter kan gå tabt, hvis der kommer større kommunale enheder. For de tre kommunale kerneydelser børnepasning, folkeskole og ældreomsorg er nærheden vigtig, mener borgmesteren: Men om sneploven kommer fra Holbæk eller Tølløse, er de fleste jo ligeglade med. Og så kom Poul Erik Jensen tilbage til udgangspunktet: Hvad skal man gøre ved de kommuner, som ikke lige kan løse opgaverne, så det også tilfredsstiller radikale landspolitikere? Hans holdning er klar: med trusler og sanktioner løser man ingenting se bare skattestigningen i Vestsjællands Amt. At trusler også har sneget sig ind i de radikale løsningsforslag hvor man ved festlige lejligheder farer ud med bål og brand huer ikke borgmesteren, som opfordrer kritikerne til tættere dialog med de lokale beslutningstagere: problemer kan kun løses i fællesskab og i samarbejde, og ikke ved en lov, der fratager 20 kommuner integrationsopgaven. Og som en sidste hilsen: Jeg taler i øvrigt fint med Marianne, som han roser for at være en fin, saglig og knalddygtig politiker. MARIANNES KLUMME Markedet kan ikke vise omsorg Af Marianne Jelved Danmarks styrke er værdier som vores sociale ansvar, vores indignation over undertrykkelse, fattigdom og elendighed, der efterlader mennesker uden håb for en bedre fremtid. Jeg håber, at det skal blive ved med at være vores fælles værdigrundlag. Det er de værdier, det danske samfund er bygget på. De værdier forpligter os alle til at løfte opgaver i fællesskab. Det er netop fællesskabet, der vokser ud af de fælles værdier, der er forudsætningen for vores individuelle selvstændighed og personlige frihed som borgere. Man kan mene, at den størst mulige frihed findes på et marked, og at frihed netop er at kunne vælge frit på forskellige markeder. Men et marked med dertil hørende kræfter kan ikke tænke eller tage hensyn eller vise omsorg. På et marked er det kun økonomiske kræfter, der virker. Hvis vi ønsker et fællesskab, et samfund, der kan være grundlag for den enkeltes udvikling til et myndigt og selvstændigt menneske med personlig frihed til at tage ansvar for sin fremtid, så kan vi ikke forlade os på de økonomiske eller markedslignende kræfter, som dem der skal styre strukturudviklingen. Det er netop derfor, vi i Danmark har valgt, at uddannelser primært skal være offentlige institutioner med fri og gratis adgang. Det er derfor, studerende kan få SU. Det er derfor, vi har et offentligt sygehusvæsen med fri og lige adgang for alle syge. Kommer vi hver især i en trangssituation, så har fællesskabet et sikkerhedsnet. Det er udtryk for, at vi mener, at hvert eneste menneske har værdi i sig selv, er ligeværdige. Det er staten og ikke markedet der skal sikre alle borgere en kvalitativ og relevant indsats efter behov. Det sker ved, at politikerne, de folkevalgte, bestemmer formålene for institutionerne, rammerne for dem og uddannelsen af medarbejderne. Men der er noget, der smyger sig ind over os i disse år. En stemning, der forleder os til at tro, at vores frihed afhænger af retten til at vælge mellem sygehuse, mellem skoler, mellem privat eller offentligt ansat hjemmehjælper. Det er vigtigt med hurtig behandling og sikkerhed for høj kvalitet, når man bliver syg. Så må vi acceptere, at behandlingen ike kan ske i vores lokalområde. Derimod må vi forvente, at alle skoler, børneinstitutioner, plejehjem og hjemmehjælpere yder den bedste professionelle indsats. Det sikrer vi os ikke ved at indføre markedskræfterne ved direkte eller indirekte at lade pengene følge forbrugeren. Det sikrer vi os derimod ved at forudsætte og forvente borgernes samarbejde og samvirke med de professionelle medarbejdere i skolerne, børneinstitutionerne, hjemmehjælpen, socialforvaltningen, sundhedsplejen og i plejehjemmene. Medarbejderne er jo i en vis forstand både familiens forlængede arm og fællesskabets støttende hånd. Derfor skal de professionelle have et godt uddannelsesgrundlag, hvis mål både er fagligt, personlig udvikling og en etik, der gør dem i stand til at tage udgangspunkt i og hånd om den enkelte. Og medarbejderne skal have frihed til at tage ansvar for deres arbejde. Og vi skal vise dem tillid og respekt ved netop at give dem frihed til at tage ansvar. FOTO: MOGENS LAIER 4

5 Det traditionelle radikale nytårsstævne blev i år afholdt under overskriften At få fodfæste i en foranderlig verden og handlede om de medborgere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Forskningschef Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet indledte den lange række af foredragsholdere. Radikal Politik bringer her en forkortet udgave af hans oplæg. Ved vi, hvor det går galt? FOTO: SOCIALFORSKNINGSINST. Af Niels Ploug DER KAN SIGES utrolig meget banal, godt-købs-snak om udfordringerne ved en foranderlig verden. Det spænder fra nationalromantisk istids-ideologi med ønsket om at fryse verden fast som det, den engang var, til højstemt internationalisme med troen på udviklingen af det modsætnings- og krisefri samfund. Sagen er imidlertid den, at man i diskussionen om samfundets aktuelle og fremtidige problemer og deres løsning ikke kan løsrive sig hverken fra fortiden eller fra faktisk viden. Den sociale indsats bliver kun en succes, hvis den bygger på viden om problemernes udvikling, omfang og baggrund. Det er socialforskningens opgave at fremskaffe den viden og sætte den ind i den rette sammenhæng. Og socialforskningen har indtil flere svar på spørgsmålet om, hvor det går galt. DYBEST SET ER problemet ikke særligt kompliceret. Det kan sammenfattes med graffiti-sloganet hellere rig og rask end syg og fattig. Økonomisk tryghed og sundhed ikke bare som fravær af sygdom men også som sunde omgivelser og opvækstforhold er væsentlige for, at det går godt mens økonomisk utryghed, sygdom og dårlige opvækstforhold har stor betydning, når det går galt. Når man skal forstå problemerne, må man gå konkret til værks. Ofte kaster man sig over uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet eller velfærdsstaten og på disse områder er der også en del at komme efter. Men det mest oplagte sted at starte er barndommen og familien. Børnefamilierne nævnes ofte i den politiske debat og i medierne. Men det er nu ikke den frustrerede middelklasses problemer med at få karriere, børn, sexualitet og personlig selvrealisering til at gå op i en højere enhed, der bør være kernen i den debat. Sagen er, at der er nok at tage fat på endda. Det er en gammel sandhed blandt børne- og familieforskere, at der til enhver tid er en gruppe på ca. 10 pct. af alle børn, der har meget dårlige opvækstforhold. Senest er det vist i Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse, at 10 pct. af de 3-årige børn har et svært liv. De bliver drillet eller slået af de andre børn. Nu er det ikke ualmindeligt, at børn har konflikter. Men børnene med det svære liv har ofte forældre, der ikke har noget arbejde, som har en dårlig økonomi eller slås med fysiske og psykiske helbredsproblemer. De får ikke den samme støtte fra de voksne i deres liv som deres jævnaldrene. De er derfor overladt til selv at prøve at løse problemerne, og det kan være hårdt, når man kun er 3 år. Denne undersøgelse og andre viser, at 4 5 pct. af en børneårgang er udsat for vedvarende omsorgssvigt i spædbarnsalderen og omkring 15 pct. for lettere omsorgssvigt. Omkring 4-5 pct. af de 0 17 årige svarende til ca børn vokser op med misbrugsforældre. Omkring 1 2 pct. af de 0 17 årige vokser op med forældre, der har en psykisk lidelse. Et skøn er, at den såkaldte risikogruppe i dag omfatter pct. af børne- og ungegruppen i Danmark. POLITISK ER MAN godt klar over disse forhold. Den tidligere regering lancerede i 1994 en handlingsplan for de svagest stillede børn og unge. Men resultaterne er desværre forstemmende. Implementeringen af de fremsatte forslag er træg, og det nødvendige samarbejde mellem forskellige offentlige myndigheder lader meget tilbage at ønske. Der er meget, der går godt i det danske velfærdssystem. Vi har en omfattende socialpolitisk indsats og en internationalt berømmet beskæftigelsespolitisk indsats, og vi har et uddannelsessystem, der er bedre end sit rygte. Men vi mangler en samlet børne- og familiepolitik, der på en effektiv måde kan tage hånd om det, vi godt ved går galt men som vi endnu ikke har fundet den rigtige løsning på. Man kan læse mere om resultaterne fra Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse i: Else Christensen Det 3-årige barn, Socialforskningsinstituttet rapport 00:10. Rapporten kan bestilles på library@sfi.dk., eller på tlf En oversigtsartikel med status over de sidste 10 års indsats over for risikobørn findes i: Per Schultz Jørgensen Risikobørn i Danmark, Social Kritik tidsskrift for social analyse og debat, nr. 84 december

6 ? Fælles fremtid Af Mogens Lykketoft, Socialdemokraternes formand SOCIALDEMOKRATER OG RADIKALE har en lang fælles skæbne i dansk politik. Vi satte kursen sammen i to trejdedele af det 20. århundrede, og vi kan med stolthed fremhæve, at det er os, der er arkitekterne på et Danmark, der adskiller sig fra de fleste andre steder i denne verden ved stor rigdom, retfærdig fordeling, social tryghed og godt miljø. Det var også os, der insisterede på, at Danmark skulle være foregangsland for internationalt samarbejde og solidaritet. Vore to partier var senest kernen i ni års meget resultatrigt samarbejde i Nyrup-regeringerne. Jeg havde fornøjelsen at arbejde meget tæt sammen med den radikale partileder i disse regeringers økonomiudvalg. Vi så i de allerfleste spørgsmål ens på udfordringerne og havde både evne og vilje til at finde fælles svar. Vi kan være stolte af de fælles resultater: Større fremgang i beskæftigelsen og større indsats for at fjerne gammel gæld end i de fleste andre europæiske lande. JEG VIL IKKE PÅSTÅ, at vort samarbejde var uden udfordringer. De radikale syntes af og til, at der var for meget beton i Socialdemokratiet. Jeg syntes af og til, at der var for lille radikal forståelse for, hvor stor og heterogen en koalition, det socialdemokratiske bagland og vælgerkorps er. Der er mange smertegrænser, man er nødt til at respektere, hvis man vil holde sammen også på et flertal i befolkningen. Og det var jo præcis dét, der mislykkedes dramatisk ved folketingsvalget i november Jeg vil bestemt ikke ensidigt laste de radikale for den gamle regerings fatale problemer med processen om til den nødvendige reform af efterlønnen og dens manglende evne til at signalere handlekraft i forhold til den udbredte bekymring for indvandringens sociale konsekvenser. Men jeg vil påstå, at den radikale tilgang til disse to spørgsmål forstærkede de problemer, socialdemokraterne kæmpede med også internt. I FORHOLD TIL DE mange socialdemokrater, der i årenes løb har besværet sig over, hvor besværlige de radikale er som samarbejdspartnere, har jeg altid fastholdt, at det er besværligt med, men umuligt uden vores samarbejde: Hvis der skal være håb om en anden regering igen, så er den første nødvendige forudsætning, at vi kan holde sammen. Det betyder naturligvis ikke, at vi skal være enige om alt. Men vi skal søge at fastholde et fælles perspektiv for en ny og anden regeringskoalition. For mig ser det ud, som om vi i alt væsentligt er enige om den internationale og europæiske politik og skuffede over statsministerens mangel på mod til at tage opgøret med forbeholdene. Vi har fælles forestillinger om en gradvis genopretning af dansk u- landsbistand. VI HAR ET FÆLLES grundlag for prioriteringerne i den økonomiske politik i vor egen plan for Danmark 2010, som den borgerlige regering også hidtil har vedkendt sig. Desuden har vi en fælles opfattelse af, at der skal bygges afgørende om på vort skattesystem, så skatten af danskernes arbejde kan lettes, og vi kan tilskynde flere til en større arbejdsindsats. Det nås ikke via regeringens stive skattestop, der kun gavner de store ejendomsbesiddere. Det forudsætter tværtimod vilje til at trække på andre skattekilder. Lad så være, at vi ikke har helt samme fordelingsprofil og samme opfattelse af finansieringen af lettelserne i indkomstskatterne. Vi socialdemokrater er allermest optaget af at lette udbyttet af arbejde for de lavtlønnede og for de unge familier, der også har alt for store udgifter til børnepasning. Og vi mener i forhold til de radikale, at man med fordel kan hente endnu flere penge hos arbejdsgiverne og dem, der har de mest værdifulde ejendomme. I DEN KOMMENDE tid håber jeg, at vi kan forbedre vort samspil om økonomi, skatter, beskæftigelse og arbejdsmarked. Men jeg håber også, at vi kan stå bedre sammen om de uddannelsespolitiske spørgsmål, end det lykkedes i efteråret, hvor vi desværre gik hver sin vej om folkeskole, universiteter og erhvervsskoler. Men jeg håber først og sidst, at vi kan være en del af en fælles kamp for andre værdier en dén kommercialisering af velfærdssamfundet, som er Fogh-regeringens projekt. De private markedskræfter løser ikke alle problemer. Tværtimod skaber de ulighed og konflikt, hvis de får lov at udfolde sig uden det stærke velfærdssamfund som ramme. Det er en kulturkamp, vi er ude i. Og her må man aldrig finde S og R på hver sin side. 6

7 Missilforsikring Af Mikkel Vedby Rasmussen HVAD KAN DEN amerikanske præsident gøre, hvis en atomraket affyres mod amerikanske styrker i den Persiske Golf eller mod New York? Hvis han er en religiøs mand, så bør han bede til sin Gud, for selv kan han intet gøre. Denne afmagt er, hvad missilskjoldet skal forsvare USA imod. USA fik en forsmag på ofrets afmagt, da al-qaeda foranstaltede terrorangrebet mod New York og Washington, DC, den 11. september Den dag viste, hvor såbar et globaliseret samfund er. Men hvor frygtelig terrorhandlingen end var, så var dens midler simple. Et kapret fly blev brugt som et slags krydsermissil; det virkede næsten latterligt sammenlignet med de rapporter som stribevis af amerikanske tænketanke og regeringskommissioner havde barslet med i 1990 erne om faren for brug af masseødelæggelsesvåben, dvs. atomvåben, kemiske eller bakteriologiske våben. Mange af disse rapporter rummer et kort, som med koncentriske cirkler på et kort over New York viser konsekvenserne af et en terrorist angreb med et masseødelæggelsesvåben. Centrum på disse kort er som oftest det nedre Manhattan dér hvor World Trade Center lå. 11. september bekræftede således en nations frygt. Den amerikanske regering har iværksat en lang række banebrydende sikkerhedspolitikker for at komme årsagerne til denne frygt til livs. Et af dem er planerne om et missilskjold. Planer som havde været en hovedhjørnesten i Bush-regeringens forsvarspolitik inden 11. september, men som efter den dato fik ny vind i sejlene og nye bevillinger, som gjorde, at regeringen satsede på en bred vifte af forskningsprojekter i, hvor og hvordan raketskjolde kunne opstilles. Men måske vigtigst var, at 11. september betød, at den amerikanske regering ikke var til sinds at diskutere og forsinke sin planer for et missilskjold af politiske grunde. Frygten skulle overvindes nu. VED AT SØGE AT FORSIKRE sig mod frygten for, hvad masseødelæggelsesvåben kan forårsage, bryder USA med det sikkerhedspolitiske princip, som man tænkte atomvåben i under den Kolde Krig. Den gang var pointen, at man skulle være bange for atomvåben. Man skulle være så bange for at bruge dem, at frygten skulle afskrække een fra at bruge dem. USA og Sovjetunionen opbyggede gigantiske atomarsenaler for at sikre, at selvom den ene part skulle være i stand til at angribe med atomvåben, så kunne han være sikker på, at der stadig var nok af modpar- tens raketter tilbage til at udslette ham. Man kaldte det gensidig ødelæggelse på engelsk Mutually Assured Destruction, eller MAD: Man var sindsyg, hvis man startede en atomkrig. DEN BEDSTE SIKRING mod atomkrig var således, at den amerikanske præsident (eller den sovjetiske generalsekretær) intet kunne gøre mod angribende raketter. Derfor aftalte USA og Sovjetunionen at forbyde opbygningen af forsvar mod atomraketter (ABM-traktaten). For kunne man forsvare sig mod modstanderens raketter, så kunne man måske vinde en atomkrig, hvis man slog først. Det er i erindring om denne logik, at talrige sikkerhedspolitiske eksperter i ind- og udland mener, at de amerikanske planer om raketskjolde er sindsyge. De går imod atomvåbenes logik. Imidlertid mener den amerikanske regering, at afskrækkelse ikke er en logik som følger af atomvåben, men en logik som hørte den Kolde Krig til. Hverken USA eller Sovjetunionen ønskede at ødelægge deres samfund i en atomkrig, og derfor kunne de afskrækkes. Men hvem siger, spørger George Bush, at Saddam Hussein eller Osama bin Laden lader sig afskrække? Hvad har de at miste? Osama bin Laden har ikke en gang et territorium, som USA kunne kaste en atombombe over, hvis bin Laden bragte en atombombe til sprængning i New York. Hvad skal USA true med? Det er i svaret på det spørgsmål, at et andet element, som man knapt tør sige højt i Washington, kommer i spil. For kan vi virkelig forvente, at USA vil slå tilbage, selv hvis det bliver angrebet med atomvåben af en magt, som USA kan ramme? I en tid hvor selv de mindste civile tab under en krig er et politisk problem, så virker en atombombes totale ødelæggelse, som ikke skelner det mindste mellem civile og militære mål, moralsk og politisk uforsvarlig. Især fordi USA med sin store militærteknologiske overlegenhed i vidt omfang kan opnå de samme militære effekter med konventionelle våben. Ved at svare igen med atomvåben, kan USA meget vel tabe politisk. Hvis USA s krig mod terrorisme kunne blive upopulær i vide kredse, selv blandt nære allierede, så snart støvet havde lagt sig over World Trade Center, hvordan vil omverden så ikke reagere på et amerikansk atomgengældesangreb? En modstander kan meget vel spille på, at amerikanerne ikke tør gengælde et angreb, og så virker afskrækkelsen ikke. Amerikanerne har brug for at kunne forhindre en modstander i at bruge atomvåben. Amerikanernes totale militærteknologiske Mikkel Vedby Rasmussen er Ph.d. og arbejder som forsker ved Institut for Internationale Studier...fortsættes næste side 7

8 Missilskjold en fejlinvestering Af Ole Olsen og Christian Friis Bach SIKKERHEDSPOLITIK SKAL GÅ på to ben. På den ene side skal man være forberedt på ubehagelige overraskelser i form af forskellige slags angreb. På den anden side skal man bidrage til et politisk klima, der mindsker sandsynligheden for, at der bliver brug for beredskabet. Der er selvsagt ikke kun een opfattelse af, hvordan indsatsen på de to områder skal afvejes. For Det Radikale Venstre er det et mål, at Danmarks internationale budget med udviklingsbistand, demokratisering, fredsopbygning m.v. skal være af omtrent samme størrelse som budgettet for det militære forsvar. I USA har det i årevis været holdningen, at forsvarsbudgettet skal være gange udviklingsbudgettet. I mange år var der især sikkerhedspolitiske brudflader mellem øst og vest mellem USSR og USA. Sådan er det ikke mere. I dag er brudfladen alt overvejende mellem nord og syd, mellem de privilligerede og de som er (eller føler sig) underpriviligerede, mellem de som styrer globaliseringen og de som bliver (eller føler sig) styret af globaliseringen. Fornuften i et missilskjold må især ses i dette perspektiv. ET SKJOLD ER ET FREDENS projekt, siger Bush og også Fogh. Det er der teknisk set noget om. Der er ikke tale om at bygge våben, men om at bygge forsvar, om at skabe usårlighed over for raketbårne masseødelæggelsesvåben. Et missilskjold styrker forsvarsværkerne og forstærker det ene sikkerhedspolitiske ben forudsat at teknikken virker. Psykologisk og politisk er det en helt anden sag. Missilskjoldet vil uden for vennekredsen blive set i sammenhæng med USA s nye strategi om forebyggende angreb, hvor der er lagt op til først at skyde, siden at spørge. Med den aktuelle konfrontationssøgende politik over for Irak og Nordkorea vil USA s motiver med god grund blive opfattet som et ønske om verdensdominans: Ingen over og ingen ved siden af USA. Ikke en drikkelig kop the, heller ikke for radikale, som tror på multilateralisme og staters ligeberettigelse. Missilskjoldet styrker derfor nok beredskabet mod trusler i form af missilangreb, men det skaber samtidig flere og mere bitre fjender. Det verdenspolitiske klima vil skifte fra dårligt til ringere. Dertil kommer, at den massive investering i missilskjoldet vil trække ressourcer væk fra andre sikkerhedspolitiske initiativer. Det andet sikkerhedspolitiske ben vil blive svækket mere end første ben vil blive forstærket. USA VIL BRUGE EN opgraderet Thuleradar som en del af missilskjoldet. Derfor er Danmark blevet spurgt om eventuelle indvendinger. Det involverer Grønland, og hjemmestyrets synspunkt skal med. Der er stor sandsynlighed for at Grønland siger Ja Tak. Thuleradareren placerer Grønland på det geopolitiske verdenskort og sikrer Grønland storpolitisk opmærksomhed. Radaren giver konkrete indtægter, og de risikerer at falde bort, hvis tommelen vendes nedad. Et Ja fra Grønland kan imidlertid ikke være et argument for en accept af Missilskjoldet fra Det Radikale Venstre. Lokalpolitiske interesser kan ikke stå over storpolitiske. DER ER EN RISIKO for, at utilregnelige statsledere kan affyre missiler. Irak og Nordkorea er gode eksempler. Det har imidlertid ikke affødt ønsker fra deres nabolande de mest sandsynlige mål om at få forsvarssystemer eller om militære aktioner. Tværtimod. Sydkorea kræver bredt diplomatisk samarbejde i området for at finde en model med bl.a. (mere) økonomisk støtte for at få Nordkorea til droppe sin genoptagelse af brug af kernekraftanlæg m.v. og USA opfordres direkte til at skrue ned for trussels-retorikken. Iraks nabolande, herunder Kuwait, ønsker heller ikke krig. De ønsker andre løsninger, fx. inspektion. Det var et element i Sikkerhedsrådets beslutning (687) efter Irak-aktionen i 1991, at der skulle arbejdes på at gøre hele Mellemøsten til et område fri for masseødelæggelsesvåben som et led i en generel afspændingsproces. Den opgave har FN s Sikkerhedråd aldrig taget fat på hvilket er medvirkende til krisen i dag. Hvis Sikkerhedsrådet vil forbygge trusler fra missilangreb, er de vigtigste opgaver omfattende inspektion, ikkesprednings aftaler og reg rustning og konfliktløsnin et vigtigt fredsprojekt, so kan gøre til sin toppriorit hedsrådet, når vi fra 200 lig bliver medlem. ENHVER RADIKAL sikke analyse vil ende med et missilskjoldet. Det er en dyr prioritering på vejen fred. Men missilskjoldet k bliver måske endda i reg det vil, med den nuvære mentariske situation, øje støtte fra et flertal i Folke Derfor handler det om radikal sikkerhedspolitik. grønlandske hjemmestyre det være vanskeligt at bl amerikanerne kan opgrad te Thule radaren. Men de mening at sige nej til at s deltage i projektet. Det s kale Venstre og Danmark Missilskjolds-debatten e ledning til at præsentere e kerhedspolitik - med langt hed for at bidrage til en fr Ole Olsen er formand fo Radikale Venstres sikke forsvarspolitiske arbejds Christian Friis Bach er fo Det Radikale Venstres F viklings-politiske arbejds MISSILFORSIKRING... fortsat fra side 7 overlegenhed betyder, at de fleste lande i verden kun kan forsvare sig mod USA ved at bruge det totale våben, atomvåben. Hvis USA fortsat skal være i stand til at gribe ind mod f.eks. Saddam Husseins Irak, så må det kunne forsvare sig mod selv at blive afskrækket af sine fjender. Hvis George Bush vidste, at Saddam Hussein kunne angribe amerikanske byer eller amerikanske styrker i Golfen med atomvåben, så ville han ikke have andet valg end at lade være med at angribe. Derfor er der i virkeligheden tale om mere end et raketskjold. Der er et nationalt skjold, som skal forsvare USA. Det er det, som Thule-radaren skal bruges til. Men det måske vigtigste skjold er et mobilt skjold (måske placeret på flådens skibe, der allerede har en betydelig luftforsvarskapacitet), som skal kunne beskytte amerikanske styrker eller allierede under en konflikt et givent sted på jorden. NATO, og dermed Danmark, har besluttet at undersøge mulighederne for at opbygge et sådant skjold. De europæiske lande er langsomt begyndt at deltage i forskningen i mulighederne for raketskjolde. Raketskjoldsteknologien er endnu ikke udviklet. Derfor kan man ikke vide, om planerne i det hele taget kan realiseres. Dog er man ganske langt i udviklingen af teknologien til luftforsvar mod fly eller langsomme raketter, og der er grund til at tro, at missilskjold bliver mulige med tiden. Men for Bush-regeringen er det lige så lidt pointen, som det er pointen for folk, som betaler til en livsforsikring, hvorvidt de dør, så deres efterladte får noget ud af pengene betalt Missilskjoldet er en forsik gør det sikkert for USA a rundt omkring i verden, føler sig truet. Det er et b virker større efter 11. sep bestyrkede den amerikan en i troen, at det kan væ digt at gribe ind for at fo trusler fra terrorister eller slyngelstater. Bush reger et raketskjold, fordi præs have andet valg end at b raketangreb sættes ind. 8

9 ional nedng. Her er m Danmark tet i Sikker- 5 formentrhedspolitisk klart nej til forkert og for til en global kommer, det i af NATO og nde parlansynligt få etinget. at markere. Hvis det e siger ja, vil lokere for at dere og benytt giver god støtte og kal det Radigøre. er en god anen radikal sikt bedre muligredelig verden. r Det rheds- og sgruppe. ormand for N- og udsgruppe t til policen. kring, som t angribe hvis landet behov som tember, som nske regeringre nødvenrebygge r såkaldte ingen ønsker sidenten skal ede, hvis et Af Niels Helveg Petersen USA HAR NU OFFICIELT overrakt Danmark en anmodning om at sætte ny software i Thule-radaren, således at den kan indgå i forsvaret imod evt. fjendtlige missiler. Udenrigsminister Colin Powell overrakte den danske udenrigsminister Per Stig Møller anmodningen på et bilateralt møde, da den danske udenrigsminister i sin egenskab af formand for EUs ministerråd aflagde besøg i Washington kort før jul. UK har modtaget en tilsvarende anmodning for så vidt angår Fylingdale-radaren. Det er meningen, at Danmark skal afgive sit svar i forårets løb. Regeringen har lagt en køreplan for det videre arbejde. Første skridt bliver udarbejdelsen af en redegørelse, der skal behandle alle væsentlige sider af problemstillingen. Næste skridt bliver afholdelse af høringer, både i Nuuk og i København. Folketingets Udenrigspolitiske Nævn har besluttet at arrangere en eller flere høringer. Sidste skridt bliver en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor Folketinget fastlægger en flertalsholdning. Jeg synes, det er en fornuftig fremgangsmåde, regering og folketing har besluttet. Redegørelsen fra regeringen vil forhåbentlig vise sig at være af en sådan kvalitet, at den danner et godt og nuanceret grundlag for den efterfølgende debat og beslutning. MISSILSKJOLD: MIN FØRSTE REAKTION på den amerikanske anmodning er ærgrelse og beklagelse over, at der nu skal postes uanede mange milliarder af dollars i ny teknologi til militære formål. Vel er missilskjold ikke et angrebsvåben; mennesker vil ikke omkomme, hvis skjoldet skulle blive anvendt. Tværtimod er den erklærede hensigt med skjoldet netop at forhindre, at mennesker omkommer som følge af et angreb med missiler. Men militære formål tjener skjoldet immervæk, og man kan selvfølgelig ikke tillade sig at se bort fra, at de mange ressourcer, der vil blive brugt på udviklingen af skjoldet, også vil give et teknologisk afkast, der kan anvendes til angreb. Men den største anledning til ærgrelse og beklagelse over tingenes tilstand er selvfølgelig, at disse enorme Parløb med Grønland ress0urcer kunne anvendes langt bedre og mere fornuftigt til social og økonomisk udvikling og bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene. På langt sigt ville det ovenikøbet være langt det mest effektive middel til at forebygge fremtidig terrorisme. DISSE ÆRGRELSER over verdens tilstand fører desværre ikke vidt. Det er en kendsgerning, at den amerikanske regering med massiv opbakning fra begge de store politiske partier og i befolkningen har besluttet sig for at udvikle missilskjoldet. Efter 11. september (og efter Nord- Koreas seneste udmeldinger) er enhver tvivl væk: Missilskjoldet vil blive søgt udviklet, og midlerne kan ikke tænkes stillet tilrådighed for andre formål. Alle realistiske overvejelser må starte med det udgangspunkt. Med det givne udgangspunkt er det efter min opfattelse vigtigt at arbejde for, at beslutningerne vedr. missilskjoldet forankres i en international ramme dvs. i NATO. Det rokker selvsagt ikke ved, at amerikanerne fører det store ord, men det sikrer, at amerikanerne hele tiden befinder sig i dialog og debat med sine allierede, og det er langt at foretrække fremfor ensidige amerikanske beslutninger. Det er endvidere vigtigt, at især Rusland inddrages, og at det derved klargøres, at skjoldet ikke er vendt imod Rusland, men at Rusland tværtimod direkte inddrages i konsultationer. Forholdet mellem USA og Kina er blevet stærkt forbedret Jiang Zemins besøg i Texas hos Bush har enorm symbolsk betydning og planerne om missilskjold må ikke stå i vejen for fortsat gunstig udvikling. FOR DANMARK må Grønlands holdning være af central betydning. Forud for valget i begyndelsen af december gjorde alle grønlandske partier det klart, at det var en ufravigelig betingelse for grønlandsk accept af anvendelsen af Thule til missilforsvar, at der skete en opløsning og genforhandling af forsvarsaftalen af Det grønlandske helt forståelige synspunkt er, at tiden er kommet, hvor Grønland selv under en eller anden form bliver del af forsvarsaftalen. Der er det særlige ved forsvarsaftalen af 1951, at den løber lige så længe som NATO-pagten. Den kan ikke uden videre opsiges, men den kan selvsagt tilpasses nutidens realiteter, herunder især at Grønland siden grundloven af 1953 har været en del af rigsfællesskabet og har haft udstrakt selvstyre i mere end 30 år. Missildebatten rammer Grønland på et ubekvemt tidspunkt, hvor der efter den bizarre healing-affære og andre tildragelser er stor uro i regeringskonstellationen. Men en afklaring vil finde sted på Grønland, og efter min bedste vurdering er det ikke muligt for det danske folketing at træffe sin beslutning, før den har fundet sted. Ved skæbnens tilskikkelse er det på et ubekvemt tidspunkt faldet i Grønlands lod at skulle træffe en vanskelig afgørelse af central betydning ikke bare for Danmark, men for NATO og USA. Danmark kan ikke og skal ikke skubbe Grønland foran sig. Vi har vort eget ansvar at forvalte, men det er en del af vort ansvar at lytte opmærksomt til Grønland. 9

10 Kloppenborg skifter bane INVITATION TIL RECEPTION Af Jens Chemnitz Povelsen JEG GLÆDER MIG voldsomt til de nye udfordringer, men det er samtidig hamrende svært at skulle sige farvel til sådan en flok dygtige, kreative, engagerede, arbejdsomme og samvittighedsfulde medarbejdere. Mindre kan ikke gøre det, når Anders Kloppenborg bliver bedt om at gøre status over fem begivenhedsrige år som sekretariatschef i Det Radikale Venstre. Det vil kræve betydelige mentale krumspring at komme uden om Anders Kloppenborg, Anders Kloppenborg har valgt at forlade sin stilling som sekretariatsleder hos Det Radikale Venstre for at blive rektor for Birkerød Gymnasium, HF, IB og kostskole. Vi tager afsked med ham ved en reception Torsdag den 30. januar kl i medlemmernes gamle spisesal (v. Snapstinget) Marianne Jelved Formand for folketingsgruppen Søren Bald Landsformand for Det Radikale Venstre når man skal vurdere den organisatoriske udvikling i partiet men spørger man ham selv, taler den gamle fodboldspiller hellere om holdet, om vindere og om at kridte banen op. FRA 1. FEBRUAR 2003 spiller 51-årige Kloppenborg på en ny bane mere præcist som rektor for Birkerød Gymnasium og HF. Ny og ny er vel så meget sagt før han kom til det radikale sekretariat på Christiansborg var han en årrække skolemand, senest som rektor i Esbjerg. I Birkerød skal han lede et lærerhold med små 100 ansatte og et elevhold på ca. 600, en del af dem kostskoleelever. Er du blevet træt af partiarbejdet efter at vi er blevet et oppositionsparti med begrænset indflydelse? Helt skudt forbi! Vi har siden valget for godt et år siden arbejdet med en politisk omstilling og er nu på vej til at gennemføre en spændende fornyelse af det organisatoriske og demokratiske apparat. Jeg kunne da godt have ønsket at være med til fuldbyrdelsen ved landsmødet til efteråret hvor jeg håber og tror de nye rammer bliver vedtaget men det var nu rektorjobbet i Birkerød bød sig til. Og ærlig talt: jeg kunne ikke se mig selv som 65- årig i partisekretariatet og det kan jeg forestille mig, at en hel del andre også gerne vil have sig frabedt! I DEN FORBINDELSE gør han dog straks opmærksom på, at han i bund og grund bekender sig til den kinesiske model, hvor der sættes lighedstegn mellem høj alder og erfaring og indsigt. Det gælder ikke mindst inden for politik, hvor man herhjemme efter Kloppenborgs mening alt for ofte gør det til en særlig dyd at kunne fremvise unge ansigter. Naturligvis skal man i partierne hele tiden være opmærksom på fornyelse, men fornyelse har ikke nødvendigvis noget med alder at gøre. Jeg synes imidlertid, at man mere og mere oplever, at yngre politikere bruger den politiske vej som en genvej til at gøre karriere. Det personlige projekt kommer før det politiske projekt. Det er farligt, fordi det bidrager til at gøre det endnu mere svært at løse nogle af de konflikter, som der altid vil være i et politisk virkefelt, når der underneden den politiske dagsorden banker en nok så pulserende personlig dagsorden og man skal huske, at vælgerne ikke er dumme, de kan godt gennemskue den slags. Har det været svært som sekretariatschef at navigere i forhold til både MF-gruppen og dem, der udgør det såkaldte bagland? Besværligt, ja til tider men så sandelig et langt stykke ad vejen også aldeles frugtbart. Vi er jo ikke et parti, der er kendt for at gå i takt, men vi kan godt finde ud af at gå i flok. Det er i høj grad individualister, som ikke lider af overdreven trang til at underordne sig disciplin. Og det har bestemt sin store charme. Vi så jo senest ved valget i 2001, at det godt kan lade sig gøre at optræde med en klar og entydig profil. Det var kombinationen af på den ene side sammenhold og gensidig respekt mellem frontløberne i MF-gruppen og de engagerede ildsjæle rundt i landet og på den anden side en godt gennemarbejdet slagplan. Her var vi i sekretariatet bare dem, der med en tidligere radikal kulturministers yndlingsord kittede det sammen. Det er sådan et professionelt sekretariat skal fungere. Her har jeg lyst til at gøre op med et spøgelse, der fra tid til anden dukker op: Det er ikke sekretariatets opgave at lave politik endsige manipulere med de politiske beslutninger, der vedtages i de kompetente forsamlinger. Som ansat undgår man selvfølgelig ikke at blive bidt af det politiske spil, men det afgørende er, at man altid agerer professionelt, seriøst og effektivt. Du går måske selv med politiske ambitioner, når du forlader sekretariatet? Tja, man kan sige, at jeg igen har fået min radikale ytringsfrihed tilbage. Om den skal bruges mere eller mindre aktivt og målrettet i radikal sammenhæng må tiden jo vise. Foreløbig får jeg rigeligt at se til i Birkerød, men dog ikke mere, end at jeg sandsynligvis er at finde på Nyborg Strand ved landsmødet i september. Dér skal det afgøres, om partiet for alvor er klar til at betræde nye stier i den politiske udviklingsproces og fremme den demokratiske dialog i et samspil mellem de personlige møder og de enorme muligheder, som IT-teknologien har åbnet op for. Og hvis den halvgamle sekretariatschef også skal hejse et advarselsflag, hvordan ser det så ud? Så vil jeg nøjes med at minde alle om, at ingen organisation er bedre end de personer, der befolker den. Ingen flotte fraser eller moderne strukturdiagrammer kan kompensere for dette. Der er intet alternativ til den personlige integritet. Jo højere politisk post, jo stærkere gælder eksemplets magt!

11 Ærgerligt Af Jakob Schow-Madsen, Horsens Danmark har fået et folkeskoleforlig hvis det ellers skulle have undgået nogens opmærksomhed! Alt er ikke tilgodeset med dette forlig, og der kan altid peges på punkter, som man kunne have ønsket anderledes. Men når det er sagt, så er det et udmærket forlig med gode takter på en række punkter. Når man læser Radikal Politik 13/dec. 2002, så får man ellers indtryk af, at folkeskolen går sin dødsdom i møde. Retorikken er uvant skinger fra både ordføreren Marianne Jelved og Elsebeth Gerner Nielsen, der også har fået stillet righoldig spalteplads til rådighed. Lad mig nøjes med at plukke i sprogblomsterne: centralisering og statsliggørelse, kogebogsundervisning (Jelved) eller hva med pølsefabrik, statsskole, storebror stat har taget over (EGN). Jo, den får ikke for lidt, og hvad er så årsagen til al denne radikale vrede? Tænk, forligspartierne har tilladt sig at gøre de vejledende Klare Mål, udarbejdet under Margrethe Vestager som minister, til bindende delmål. Dækningen i Radikal Politik 13 er simpelthen ikke vort parti værdig. Indlæg efter indlæg tordner imod forliget, som man imidlertid ikke ofrer spalteplads på blot nogenlunde fair at orientere om. Jeg vil dog udtrykke glæde over, at de snærende bånd på 200 ord ikke dækker MF ere, også når man ikke er ordfører på sagen. (forkortet af red) DEBAT DEBAT Rummelighed hos de radikale Af Jørgen Olsen, Horslunde At der er højt til loftet i det radikale parti, har jeg altid vidst og syntes godt om. Det er jo ikke alt, man er eller skal være enige om, men at jeg skulle opleve en radikal, som forsvarer det netop indgåede skoleforlig og bebrejde Marianne Jelved, at vi ikke gik med, det havde jeg dog trods alt ikke ventet. Vi har fået en folkeskole, som ikke længere er folkets skole, men statens og Dansk Industri s skole, en skole som vil fratage lærerne ethvert engagement for at yde lidt mere, man vil opleve, at de svage elever bliver svagere, endnu flere skal have specialundervisning og til skolepsykolog osv. Læreren har intet incitament for at skabe rum og rammer for de svage, da de alene bliver målt på, om de har nået det fastsatte pensum og eleverne kan lire remserne af hvor fattigt. Vi har haft en skole, hvor eleverne er blevet formet som hele mennesker som kan begå sig i samfundet, som i en tidlig alder mestrer dialogen og kan argumentere, som har en masse selvværd. Alt dette bliver nu skrottet, fordi vi er bagud på matematikken. Tak til til Marianne, fordi hun stod fast og foretrak at stå udenfor og ikke var så forhippet på at komme med i et forlig som Socialdemokraterne. (forkortet af red) Missilforsvar er unødvendigt Af Peter Carsten Sørensen, Middelfart Vi skal ikke have et missilforsvar eller støtte Bush s planer om et missilforsvar. Niels Helveg Petersen (NHP) skriver forholdsvis positivt om et missilforsvar på autoritativ plads på vor hjemmeside. NHP mener, vi har brug for en debat af sagen, og vi bør tage højde for, at et missilforsvar skal omfatte Europa og Rusland. Jeg er meget uenig! Svaret på terroren den 11. september 2001 er ikke et missilskjold til mere end 200 mia. dollars. Et skjold der ikke vil virke, fordi teknologien ikke findes, og muligvis ikke kan udvikles. Se eksempelvis Hvorfor skulle terrorister vælge interkontinentale raketter, der er mange gange dyrere end selvmordsbomber, og sandsynligvis umulige for terrorister at få fingre i? Bush har valgt en vanvittigt dyr og umulig teknologi som et af svarene på terror. Vi bør ikke betale til missilforsvaret, for det er vel usandsynligt, at forsvarsparaplyen vil være gratis for Europa? Projektet koster 7 8 mia. dollars om året. Kongressens budgetkontor har vurderet, at den samlede pris vil være mia. dollars. Det svarer til 3 5 gange i-landenes årlige bistandsydelser. Som menigt medlem af Det Radikale Venstre er jeg frustreret over, at partiet ikke har taget stilling mod missilforsvaret. Her er ikke brug for længere diskussion, men en klar udmelding. (forkortet af red) Hvis du har noget på hjerte, så send dit indlæg til Det Radikale Venstre, Debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K eller debat@radikale.dk. Alle indsendte bidrag lægges på hjemmesiden. De kan i begrænset omfang også bringes i Radikal Politik. Kun kortfattede indlæg (højst 200 ord) kan komme i betragtning. Giv den nære familie en chance! Af Jens Due Vroldby, Århus Nogle agiterer for at give kommunerne bedre mulighed for tvangsfjernelser. Det kan være nødvendigt ved alkohol, narko og vold. Men reglen bør være, at hvis familiemedlemmer vil tage ansvaret, skal de have chancen. Et barn vil næsten altid opfatte en fjernelse som ondskabsfuld. Ifølge loven skal det bevare kontakten med forældrene. Men hvis barnet hulker, hver gang det siger farvel til dem, vil plejeforældrene snart kræve kontakten afbrudt. Er det barnets tarv? Børn og unge-udvalget er dommere, og der skal 4 af 5 stemmer til en fjernelse. Men de lytter mere til eksperter end til familien. Mit barnebarn og hans forældre er svagt begavede. Det løses ikke ved at sende ham ud til fremmede. Begge bedsteforældrepar tilbød at sørge for ham, og udvalget var positivt, indtil det lød: Plejeforældre må ikke være 40 år ældre end barnet!! - Det kan biologiske forældre være, så det er en skør regel. 1 dommer og 1 afbud frelste drengen! Min kone og jeg er 52 og 58 år ældre og overtog drengen om hverdagen, så forældrene har ham i weekender. Nu et par år efter roser alle den ordning. Kun den 7-årige dreng er ikke helt tilfreds: Jeg vil helst være hos mor og far. (forkortet af red) Hvad venter du på Anders Fogh Af Gustav Sieg Sørensen, Snedsted Thy I turde daværende statsminister Poul Nyrup (S) sige: De 4 forbehold eksisterer før, under og efter Amsterdam- traktaten. Gid at Anders Fogh turde vise det samme mod. På EU s topmøde i København den 13. december 2002 bekræfter Giscard d'estaing, der er formand for EU s forfatningskonvent, at den danske særordning kommer med i de protokoller, der bliver en del af EU s forfatningstraktat. Dagen efter (14/12-02) sagde Folkebevægelsens Ole Krarup til demonstranter: En fredelig fremtid i Europa kræver, at alle lande kan få permanente og individuelle undtagelser. F.eks. skal Malta fritages for EUs militære union, mens polsk og baltisk landbrug skal have undtagelser og Slovenien skal stå uden for Schengen. I sin nytårstale 1. januar 2003 tager Anders Fogh forsigtigt afstand fra Lykke Friis s hovedløse agitation for en folkeafstemning her og nu. Samtidig snakker statsministeren fru Friis efter munden ved udokumenteret at påstå, at undtagelserne skader Danmarks interesser. Fogh har desværre stadig meget uld i munden. Vil han følge Lykke Friis og hendes vennner? Eller vil han lytte til Giscard d'estaing og Ole Krarup? Vil han leve op til sit gamle løfte om dialog med de 53 % af folket, der stemte Nej til EU s økonomiske og monetære union for 2 år siden? (forkortet af red) Fogh er en bangebuks Af Tomas Bech Madsen, Sorø Også i år skuffede statsminister Anders Fogh Rasmussen med en visionsløs nytårstale. Hvor talen sidste år var præget af modbydelige angreb på eksperter i forskellige statsinstitutioner, så var skuffelsen i år nærmest de ting, som statsministeren ikke sagde. Reform af velfærdssamfundet løses ikke af et kortsigtet og usmidigt skattestop, men gennem en skattereform. En skattereform vil kunne samle bredt flertal i Folketinget, men Venstre og Dansk Folkeparti tør ikke. Alliancen mellem Venstre og Dansk Folkeparti betyder også, at statsministeren ikke tør spille ud med en offensiv politik med henblik på at få afskaffet de ødelæggende danske forbehold. Håbet må være, at Det Konservative Folkeparti vil være opposition inden for regeringen. Der er en række potentielle samarbejdsområder mellem Konservative og vi radikale, og jeg håber at vi kan få mulighederne afprøvet i

12 Af Claus J. Eskerod, formand for Landspolitisk Udvalg, RU JEG VILLE EGENTLIGT have skrevet noget om faglighed, skoleledelse, hvordan gymnasiet (for)bliver en attraktiv arbejdsplads og mål- eller indholdsstyring i forbindelse med gymnasiereformen. Men Jyllands-Posten afsluttede sin serie om dannelse og bragte en oversigt over de interviewede med en påfaldende mangel i de repræsenterede dannelseselementer: naturvidenskaben, og det skal ikke gå ubemærket hen. For jeg undres og konstaterer, der må være noget helt galt, når man over flere uger og otte avissider beskæftiger sig med dannelse, uden det falder journalisterne ind at spørge bare en enkelt lille fysiker, kemiker, biolog eller ingeniør. NOGET TILSVARENDE kunne man observere i samme avis skrækkelige debat om Gud eller Darwin. Man interviewede en sognepræst, der skulle gyde lidt olie på vandene i den ophedede debat. Han sagde pænt, at kristendommen skam ikke blev ringere af, at vi nu ved, at verden og livet har udviklet sig på en anden måde en beskrevet i Bibelen, hvorefter den værste udtalelse i de tre ugers debat kom: Naturvidenskaben er meget god til at give os køleskabe RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør, Jon Gaarsmand, Rævehøjparken 8, 2.tv., 2800 Lyngby, tlf , jon@radikalungdom.dk deadline for næste nummer er: mandag den 27. januar Newton i gymnasiet og sådan noget. Og ikke mere. Naturvidenskab er åbenbart blot et smart hjælpemiddel, ubetydelig for vores verdensforståelse og ikke en central del af en almindelig dannelse. Det skal den være. Det at kunne omgås eller have stiftet bekendtskab med visse metoder og klassiske teorier i naturvidenskaben og deres betydning for vores forståelse af omverden, os selv og vores muligheder for at forme verden og samfundet, vedkommer alle. Naturvidenskabelige problemstillinger, også behandlet matematisk og fagtro, angår andre end nørder, der vælger matematisk-fysisk fagpakke. Og det skal afspejles i gymnasiets struktur. DE CENTRALE, KLASSISKE, naturvidenskabelige fag, matematik, kemi, fysik og biologi skal alle have deres eget fag. Indfører man et introduktionsforløb (om det så er et halvt eller helt år), kan man ikke nøjes med et par timers naturfag og et matematikfag. Nærmere end at ophæve linjedelingen er konsekvensen for mig: Nedlæg det sproglige gymnasium. Den grundstruktur, jeg forestiller mig, vil svare meget til den nuværende matematiske linje, hvor fagpakker indskrænkes til bindinger mellem et par fag, og hvor gennemgående, treårige fag, der vælges i en sådan pakke, til gengæld gennemføres som toårige forløb med masser af plads til fagsamarbejde. De fag, der således afsluttes efter 2.g, kunne på deres andet år så satse på noget andet end at forberede til højniveaufagene og præsentere tingene lidt anderledes. Det kræver kreativ skemaplanlægning at sikre klassisksproglige kompetencer og nogen med tre fremmedsprog. Men det må man tage med, for altså, man er da et dårligt dannet menneske, hvis man ikke kan Newtons tre love! EN RIGTIG RADIKAL: På denne side vil der, i de næste par numre, være et lille hjørnespark fra Radikal Ungdoms omfattende medlemsundersøgelse gennemført i forsommeren sidste år. Det første omhandler RU ernes syn på Det Radikale Venstre 22% af Radikal Ungdoms forældre er også politisk aktive. Oftest i Det Radikale Venstre, men ellers er der en tendens til, at RU ernes forældre er lidt rødere end vi unge. Vi opfatter mest Det Radikale Venstre som et fornuftigt, humanistisk, seriøst, ansvarligt, tolerant, åbent, troværdigt og socialliberalistisk parti, som vi godt kunne tænke os at være medlemmer af. Nogle af os er også medlemmer af Det Radikale Venstre (37%), men for de flestes vedkommende har vi desværre ikke rigtig tid, mangler politisk erfaring eller tager os ikke sammen til at melde os ind i Det Radikale Venstre. Skal vi komme med en kritik af Det Radikale Venstre, må det være, at vi er lidt mere tilfredse med mulighederne (aktiviteter, information osv.) i Radikal Ungdom end i voksen -partiet. Det gælder især for dem der er meget aktive i Radikal Ungdom og dem, der bor i de store universitetsbyer. Tilbageblik på 2002 Nu er vi kommet et stykke ind i den snefyldte første måned af 2003, men inden vi helt glemmer det år, som vi lige har lagt bag os, vil jeg her benytte lejligheden til at se tilbage på RU-året Efter valgkampen i november 2001 og Det Radikale Venstres tabte indflydelse på Christiansborg, var der selvfølgelig slidt på mange af de gode kræfter også i Radikal Ungdom. I forsommeren 2002 udarbejdede nogle arbejdsomme medlemmer af Radikal Ungdom en medlemsundersøgelse for at se, om den forening, vi går og laver, er i overensstemmelse med de ønsker og forventninger, som vores medlemmer har. Konklusionen er, at vi har nogle meget tilfredse medlemmer, men at der selvfølgelig altid er mulighed for forbedring. I efteråret kørte vi flere kampagner. Vi tog fat lige efter sommerferien med en skolestartskampagne, hvor vi tog ud til en lang række gymnasier, handelsskoler mv. for at fortælle om det glade budskab; man kan sagtens være ung OG radikal. Det er faktisk lykkedes for Radikal Ungdom at få flere yngre medlemmer, selvom den føromtalte medlemsundersøgelse viste, at den typiske RU er er i begyndelsen af 20 erne og læser statskundskab(!) En anden kampagne der løb af stabelen var Væk med værnepligten, som blev til i samarbejde med Det Radikale Venstre. Hensigten er, at der skal ske mere på den front i 2003, men det er da med glæde, at vi kan notere os, at der bredt i Folketinget tales om at nedsætte værnepligtsperioden. Den sidste store kampagne, vi afholdt i efteråret, var 30 år og hva så?, som Radikal Ungdom lavede i samarbejde med fem andre politiske ungdomsorganisationer i anledning af 30-året for Danmarks Ja til EF i Det var en kampagne, som gav os god lejlighed til at diskutere EU med mange andre unge. Og den intensive kampagne, som vi førte i 14 dage med 30 år og hva så?, gør, at vi stadig bliver inviteret ud til flere skoler og ungdomsuddannelser, end vi gjorde, før kampagnen løb af stabelen i begyndelsen af oktober. Ved årets landsmødet i Radikal Ungdom fik vi vedtaget en vision for en europæisk forfatning, og dermed givet vores bud på dén diskussion, som langt de fleste danske politikere desværre ikke tør give et ordenligt indspark i. Vi vil udadtil satse meget på det internationale også i det år, vi nu har taget fat på, mens vi internt i organisationen satser på emner som ligestilling, uddannelse og international retsorden blev et år, hvor vi i Radikal Ungdom (igen) fik flere medlemmer og flere lokalforeninger. Og vores medlemmer bliver mere aktive! Så nu er vi parate til at tage fat på 2003, hvor vi igen vil give vores indspark i debatten både i forhold til den politiske debat og Det Radikale Venstre. Vi glæder os allerede til at være med til at trække i radikal retning. Godt nytår. 12 Jon Gaarsmand Af Simon Emil Ammitzbøll Landsformand for Radikal Ungdom RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk

13 NATUR- & KULTURREJSE: ISLAND Den juli 2003 Rejse med Frit Oplysningsforbund til Island under ledelse af tidl. Direktør i Nordens hus i Reykjavik Torben Rasmussen og formand for Frit Oplysningsforbund i Søndersø. PRIS: kr pr. person i dobbeltvær., kr i enkeltvær. I prisen er inkluderet fly fra Kastrup, hoteller, bespisning (helpension), busture og entreer. VI SKAL BESØGE Thingvellir det gamle tingsted med sæde for verdens ældste demokrati med den storslåede natur omkring Thingvallasletten. Gullfoss og Geysir (vandfald og springkilder), et storslået smukt og dramatisk vandfald, der i sit farvespil ofte indbefatter regnbuen. Geysirområdet med springkilder der sender vand og dampsøjer 30 meter i vejret. Domkirken Skálholt det gamle kirke- og kulturcenter Tørvegården Glaumbær og Tørvekirken Vidimyri. Bustur til Akureyri på Islands nordkyst. Herfra til søen Myvatn (fugle og geologiske formationer) Besøg til vulkanen Snæfellsnæs mod vest med gletsjer og mystik, Reykholt Snorri Sturlasons bolig, Besøg på Borg hjemstedet for Egill Skallagrímsson, Besøg på Arnastofnunn (håndskriftsamlingen med guide). Dette er blot nogle hovedpunkter til en uforglemmelig tur. KONTAKT SNAREST: Kaj Andersen for nærmere information, tlf eller kaj-vera@ .dk Sekretariatsleder søges Det Radikale Venstre søger ny sekretariatsleder. Interesserede kan læse mere om jobbet på MED BUS OG SKIB TIL SANKT PETERSBORG Den 25. juni 2. juli Udenrigspolitisk Udvalg tilbyder partiets medlemmer med pårørende en interessant rejse til Ruslands port mod vest, nemlig Skt. Petersborg, der her i sommer med store festligheder fejrer, at det er 300 år siden, at tsar Peter Den Store besluttede at anlægge en by ved Østersøen. Vores tur går fra København over Stockholm og videre med Silja Lines luksusskib til Helsinki og derfra igen med bus til rejsens mål. PRIS: pr. person, med overnatning på dobbeltvær., er kr I dette beløb er foruden selve rejsen og samtlige overnatninger også på skibet med morgenmad, næsten alle øvrige måltider og udflugter og de fleste entreudgifter. Desuden udgiften til visum. Der vil være dansk rejseleder på hele turen og i Skt. Petersborg betjenes vi af en dansktalende russisk guide. Under opholdet i byen vil vi indlægge politiske indslag om forholdene i Rusland i dag, og naturligvis skal vi se mange af byens enestående seværdigheder. Turen gennemføres kun hvis 40 deltagere melder sig, og vor rejsebureau har ret til at fylde ledige pladser op med andre deltagere. Derfor er hurtig tilmelding en betingelse for, at vi får en tur gennemført og at den bliver med vort program. TILMELDING, yderligere oplysninger samt tilsendelse af det foreløbige program sker ved henv. til: Thorkild Møller, Kirkestien 1, Sønderho, 6720 Fanø, tlf , thorkild-carsten@post.tele.dk Seneste bindende tilmelding: lørdag den 1. marts, men meget gerne før. DET RADIKALE VENSTRE INVITERER TIL EKSPERTHØRING OM: Reglerne for tildeling af dansk statsborgerskab Onsdag den 5. februar kl i Fællessalen, Christiansborg PROGRAM: 1) Indfødsretsordfører, MF, ELSEBETH GERNER NIELSEN, Det Radikale Venstre: Indleder af høringen. 2) Formand for Folketingets indfødsretsudvalg, MF, ELSE THEIL SØRENSEN (KF): Beskrivelse af, hvordan arbejdet med tildeling af indfødsret foregår. Herunder ansøgningsprocedure, sagsbehandling og politisk behandling. 3) Professor, dr. jur. OLE ESPERSEN: Beskrivelse af den internationale udvikling i spørgsmål om indfødsret. 4) Seniorforsker, Ph. d. IDA ELISABETH KOCH: Forslag til en nyordning for tildeling af dansk statsborgerskab. 5) Videnskabelig medarbejder, cand. jur. EVA ERSBØLL: En historisk gennemgang af den danske naturalisationsordning. 6) Paneldebat: Udspørgere: Professor, dr. jur. JENS PETER CHRISTENSEN, professor, dr. jur. Henning Koch og professor, dr. jur. PETER GERMER DET RADIKALE VENSTRE ønsker at ændre proceduren for tildeling af dansk indfødsret ved naturalisation (dansk statsborgerskab). Baggrunden er, at vi finder den hidtidige procedure udemokratisk, uværdig og uden retssikkerhed. Reglerne for tildeling af dansk indfødsret findes i dag i et cirkulære, hvis indhold ikke undergår en sædvanlig demokratisk behandling. Der er ingen regler for, hvordan ansøgninger om indfødsret skal behandles, og der er heller ikke nogen reel ankemulighed for de mennesker, som føler sig forkert behandlet ved ansøgning om indfødsret. Endelig finder vi det betænkeligt, at ansøgeres personlige forhold kan endevendes/drøftes i Folketingssalen. Med udgangspunkt i erfaringerne fra mødet vil Det Radikale Venstre fremlægge et beslutningsforslag om en nyordning på indfødsretsområdet. MÅLGRUPPE FOR HØRINGEN: Folketingspolitikere, studerende, repræsentanter fra indvandrerorganisationerne og alle andre med interesse for området. TILMELDING: Lone Thier, Det Radikale Venstre, tlf eller rvloth@ft.dk senest den 31. januar 2003 Udenrigspolitisk Udvalg tilbyder... alle interesserede medlemmer at være med i vort Internationale Netværk der giver dig informationer om vort internationale arbejde og tilbud om aktiv medvirken før alle andre. Netværket er åbent for alle medlemmer af Det Radikale Venstre, og det er gratis at være med. Du bestemmer selv, hvad du vil deltage i og hvor meget, men vi håber naturligvis, at din interesse for at være med i netværket giver dig lyst til at engagere dig på nogle områder, organisatorisk og politisk. Som deltager i netværket får du tilsendt vort nyhedsbrev 7 8 gange årligt. Du får tidligt besked om vore udvalgsmøder og arbejdsgruppemøder, som du kan deltage i, og vi vil prøve at inddrage dig i vore politiske debatter og vore aktiviteter. Der er også brug for din interesse og dine evner i partiets internationale arbejde. Tilmeld dig med det samme eller indhent yderligere oplysninger. Det første nyhedsbrev er på vej. Tag kontakt til: Thorkild Møller, Kirkestien 1, Sønderho, 6720 Fanø, tlf , fax , thorkild-carsten@post.tele.dk

14 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 13. februar Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er fredag den 31. januar kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde senest onsdag den 29. januar. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen helle@radikale.dk Roskildekredsen Onsdag den 13. februar 2003 kl på Roskilde Amtsgård. Ole Olsen vil komme med et udenrigspolitisk oplæg. Derefter almindeligt bestyrelsesmøde. 14 København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 18 5tv 1557 Kbh. V tlf.: hovedstaden@radikale.dk Træffetider: Tirs. kl og ons. kl Kandidathøring om udenrigspolitik Mandag den 27. januar kl i foreningens lok., Ny Kongensgade 18 5tv. Deltagerne er tre konkurrenter i Søndre Storkreds: Finn Skjærlund, kandidat i 9. Kreds, Anders Thomsen, udfordrer til 9. kreds og Anders Hess Larsen, udfordrer til 2. kreds. Alle medlemmer er velkomne. Borgerrepræsentations temamøde Klaus Bondam fortæller om sin rejse gennem USA. Klaus vil bl.a. fortælle om hvordan partnerskab mellem private og offentlige myndigheder ser ud i USA og om den inspiration, rejsen gav til BRarbejdet i København. Mødet finder sted på Rådhuset, på Inger Maries kontor (første sal) vær. 102, onsdag den 29. januar fra kl ca Umiddelbart før HB-mødet! Indgang fra Rådhusets bagsiden over for Brandstationen. Åbent Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 29. januar kl i Vartov, Farvergade 27, opg. D. Sundhedsordfører Naser Khader, MF, og sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø giver oplæg til debat om, hvordan vi får landspolitik og lokalpolitik til at spille sammen i sundhedspolitikken. Alle medlemmer af Vælgerforeningen er velkomne Vælgerforeningen: Åbent bestyrelsesmøde Tirsdag den 11. februar på biblioteket på Danasvej Danasvej 30 b kl , hvor bl.a Gunvor Holm, som er aktiv i integrationstænketanken, lægger op til debat. Møderne holdes den anden tirsdag i hver måned kl dvs. 11/3, 8/4 osv. Henv.: Rikke Danielsen, tlf , rikke_danielsen@hotmail.com Københavns amt Henrik H. Lund Borrelyngen Kastrup tlf.: Henrik.Lund@sas.dk Åbent Amtsbestyrelsesmøde Torsdag den 23. januar kl på Amtsgården i Glostrup, bygn. A. Lokale opslået v. reception. Ballerupkredsen: Teatertur Tur til Nørrebros Teater mandag den 24. februar, hvor vi skal se Spindoctor med Flemming Jensen i hovedrollen. Teaterturen gennemføres i økonomisk samarbejde med Københavns Amts RV. Der er reserveret gode A-billetter. Pris: kr. 125,00. Bindende tilmelding senest 1. feb. til Mogens Larsen, Højeloft Vænge 21, 3500 Værløse, tlf eller Jørgen Bragge, Pilehøjvej 47, 2750 Ballerup, tlf Alle også ikke-medlemmer kan deltage. Fremtidens kommunale struktur Onsdag den 26. februar kl med Marianne Jelved og Per Kleis Bønnelycke på Amtsgården i Glostrup, bygn. A lok. opslået v. reception. Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: , ptipe@tdc.dk Hillerødkredsen: Offentligt møde om radikal forsvarspolitik Tirsdag den 4. februar kl i Stavnsholtskolens Kantine, Stavnsholtvej 43, Farum. Morten Helveg Petersen, forsvarspol. ordfører, MF, Simon Emil Ammitzbøl, formand for Radikal Ungdom, og Jesper Melchior Hansen, generalsekretær for foreningen Folk og Forsvar vil diskutere radikal forsvarspolitik. Alle er velkomne. Møde i Teknik- og miljøgruppen Arbejdsdsgruppen for teknik og miljø mødes på Amtsgården onsdag den 5. februar kl Tilmelding: Mikael Togeby, tlf.: , togeby@mail.dk Se i øvrigt kalenderen på amtsforeningens hjemmeside: Vestsjællands amt Leon K. Johansen Bildsøvej 116 Kelstrup 4200 Slagelse tlf.: leon@johansen.dk Åbent opstillingsmøde for folketingskandidater til Slagelse-Sorø kredse Onsdag den 29. januar kl , på Slagelse Central bibliotek, Stenstuegade i Slagelse vælges folketingskandidat i Slagelse-Sorø kredse. Nærmere oplysn. hos: Leon Johansen, Leon@johansen.dk, tlf Se også Roskilde amt Aksel Appel Alfarvejen 33 Osted 4000 Roskilde tlf.: aksel.appel@mail.dk Amtsorganisationen: Ekstraordinær generalforsamling Torsdag den 30. januar kl på Amtsgården i Roskilde. Valg af formand og næstformand. Storstrøms amt Jan von Deyen Engvej Nykøbing F tlf.: arb.: vondeyen@post8.tele.dk Offentligt møde om naturgenopretning i Storstrøms amt Torsdag den 23. januar kl i Medborgerhuset, Skovvej 2, Vordingborg. Møde i amtspolitisk udvalg Tirsdag den 28. januar Amtsbestyrelsesmøde (bl.a. regnskab 2002) Mandag den 10. februar. Møde i amtspolitisk udvalg Mandag den 24. februar. Alle møder starter kl og afholdes hvis ikke andet er anført på Amtsrådhuset, Parkvej 37 i Nykøbing F. Møderne er åbne for alle medlemmer Med tak for samarbejdet i det forløbne år og ønsket om et godt nytår. Ribe amt Niels Kristian Refstrup Fyrrevænget Billund tlf.: nkr@stofanet.dk Naturopretning i Ribe Amt Stormøde om radikale initiativer for miljø og natur i amtet torsdag den 30. januar kl på Hotel Arnbjerg, Varde. Indleder: fhv kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Amtets miljø- og naturorganisationer er indbudt. Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: j.ole@get2net.dk Odense RV: Åbent mandagsmøde Mandag den 3. februar kl afholdes møde om bedre integration med deltagelse af borgmester Anker Boye, Odense og medl. af Københavns Borgerrepr., indvandrerkonsulent Manu Sareen, DRV. Sted: Bibliotekssalen, Lokalhistorisk Bibliotek, Klosterbakken. Åbent byrådsgruppemøde Mandag den 10. februar kl i mødelokale 302, FOs lokaler, Vestergade 37. Dagsorden for byrådsmødet den 12. februar diskuteres med byrådsmedl. Erik Simonsen og byrådsgruppen.

15 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT ÅBNE UDVALG: Alle medlemmer af Det Radikale Venstre er velkomne til udvalgsmøderne. Der er mulighed for at få refunderet rejseudgifter efter billigste rejseform (DSB 2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket kr. 150). Tilmelding til møderne sker til kontaktpersonen. Svendborg: Åbent medlemsmøde Tirsdag den 4. februar kl på Færgegaarden, Svendborg. Svendborg: Generalforsamling Lørdag den 8. februar kl på Færgegaarden, Svendborg. Dagsorden i følge vedtægterne. Debatmøde om integration OBS Ny dato!!! Onsdag den 19. marts kl med bl.a. MF, Naser Khader. Læs mere i næste nummer. Vejle amt Anne Flindt Prytz-Madsen Nørregade Kolding tlf.: vifdam@stofanet.dk Debatmøde med Naser Khader Integration af flygtninge/indvandrere hvad skal der til? Mødet afholdes i aulaen på Egtved Skole, Østergade, Egtved, torsdag den 23. januar kl Alle er velkomne. Arr.: Det Radikale Venstre i Egtved kommune. Århus amt Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116 st Århus C tlf.: ehj@mail1.stofanet.dk Cafédebat: Ud med sproget, eller...? Onsdag den 19. februar på Café Picasso, Tværgade, Silkeborg kl Det danske sprog er trængt. Især engelske ord og vendinger sniger sig ind og inficerer sproget... eller gør de? Fortabelse eller fornyelse, en sprogpolitik er nødvendig. Oplæg og debat ved Elsebeth Gerner Nielsen (MF, DRV ) og Leif Mikkelsen (MF, V). Lyt til Byen Torsdag den 23. januar. Sted og tid: se kalenderen på hjemmesiden eller nyhedsbrevet. Offentligt møde om Naturens tilstand i Århus Amt Onsdag den 29. januar kl i Aulaen på Sct. Annagades skole. Miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen om Hvad er de vigtigste naturprincipper de næste år. Organisationer inden for natur er inviteret med. Kontaktperson: Ejner Hviid Jensen, tlf eller ehj@stofanet.dk Møde i Sundhedpol. gruppe om psykiatri Torsdag den 30. januar kl i Rosensgade 24 1, Århus. Dagsorden fås hos Niels Rasmus Kallin Jensen, sundhed@aarv.dk Århus: Møde i Kommunalpol. følgegruppe Mandag den 3. februar kl på Århus rådhus, vær Dagsorden fås hos Morten Østergaard, byraad@aarv.dk. Alle er velkomne. Åbent Bestyrelsesmøde Mandag den 3. februar kl Mødested og dagsorden fås hos sekretæren, Andreas Borup Jensen, tlf , radikal@aarv.dk Møde i uddannelses- og forskningspolitisk gruppe Onsdag den 4. februar kl i Rosensgade 24 1, Århus. Dagorden fås hos: Marianne Madsen, tlf , uddannelse@aarv.dk Amtspolitisk møde Mandag den 10. februar kl Sted: Helligåndhuset, Erik Menvedsgade 1, Randes. Kontaktperson: Ejner Hviid Jensen, tlf eller ehj@stofanet.dk Amtsbestyrelsesmøde Mandag den 10. februar kl Sted: Helligåndhuset, Erik Menvedsgade 1, Randes. Kontaktperson: Ejner Hviid Jensen, tlf eller ehj@stofanet.dk Viborg amt Spøttrup Radikale Venstre Møde med Anders Samuelsen om skattepolitik og aktuel politik: Mandag den 3. februar kl på Balling Kro, Nørregade 1, Balling. Alle er velkomne. Evt. nærmere information på tlf eller sus.jen2get2net.dk Nordjyllands amt Steen Ørndorf Schleppegrellsgade Aalborg tlf.: , steenoerndorf@stofanet.dk Anførte møder er åbne. Alle medlemmer er velkomne. Lukkede bestyrelsesmøder er ikke anført. Aalborg: Formøder til byrådet Fredag den 24. januar og den 7. februar kl i Medborgerhuset. Tilmelding: Preben Pedersen, tlf Skørping: Formøder til Byrådet 2. tirsdag i måneden kl på Rådhuset. Gennemgang af dagsorden samt anden politisk drøftelse. Henv.: Leon Sebbelin, tlf eller lseb@skoerping.dk Aarskredsen: debatmøde om Hvad skal det offentlige tage sig af? Torsdag den 30. januar kl med Marianne Jelved og Anny Winther (V), borgmester i Støvring, i Ø. Hornum forsamlingshus. Arrangør: Aarskredsen og Støvring lokalforening. Aalborg: Medlemsmøde om privatisering Mandag 3. februar. kl i Medborgerhuset Amtsorganisationen: Kommunalpol. kursus Onsdag den 5. februar kl på Amtsgården. De kommunalpolitiske kurser retter sig specielt til byrådsmedlemmer og andre kommunalt interesserede, også i kommuner uden radikale byrådsmedlemmer. Tilmelding nødvendig. Arbejdsmarkedsudvalg MØDE: Lørdag den 25. januar kl på Hotel Nyborg Strand KONTAKT: Martin Johansson, tlf mjalt@teliamail.dk Erhvervsudvalg MØDE: Lørdag den 25. januar kl på Hotel Nyborg Strand KONTAKT: Ulrik Møller Rasmussen, tlf ulrik.rasmussen@mail.dk Kommunalpolitisk Udvalg MØDE: Lørdag den 25. januar kl på Hotel Nyborg Strand TEMA: Kommunalt demokrati og fremtiden KONTAKT: Per Kleis Bønnelycke, tlf per.kleis@mail.dk Kultur- og kirkepolitisk Udvalg MØDE: Lørdag den 25. januar kl på Hotel Nyborg Strand KONTAKT: Lasse Højgaard, tlf lassehoejgaard@tdcadsl.dk Miljø-, energi- og trafikudvalg MØDE: Lørdag den 25. januar på Hotel Nyborg Strand KONTAKT: Peter Sørensen, tlf ps@radikale.dk Udenrigspolitisk Udvalg MØDE: Fredag den 7. februar kl på Christiansborg, lok TEMA: Kina. Oplæg ved Kina-ekspert Kjeld Erik Brødsgaard, Københavns Universitet. Af hensyn til adgang til Christiansborg skal der ske tilmelding senest to dage før Henning Nielsen eller til rvbivo@ft.dk KONTAKT: Henning Nielsen, tlf parkvej@post8.tele.dk 15

16 RADIKAL POLITIK UDGIVELSESPLAN FOR DE NÆSTE NUMRE: NR. UDKOMMER DEADLINE Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@radikale.dk RADIKAL POLITIK: POSTBESØRGET BLAD (0900 KHC) BAGSIDEN Af Charlotte Fischer, radikal folketingskandidat BAGSIDEN BAGSIDEN BAGSIDEN EU skal vise vejen globalt DET VAR EN LYKKENS stund, da statsminister Krag i 1972 fik danskernes ja til et EFmedlemskab. Medlemskabet har lige siden tvunget Danmark til at kigge ud over sin egen nationale næsetip og Gud ske lov for det. Med mere end 40 år på bagen er det mildt sagt ikke et sekund for tidligt at spørge: Hvad vil vi med denne europæiske forpligtelse? Skal EU forsat være dette trods alt nationalegoistiske foretagende, hvor det enkelte medlemsland gør en dyd ud at malke EUkasserne mest muligt? Eller skal EU for alvor sadle om til en global mission, til kampen for en bedre verden? Svaret burde give sig selv. Fortiden er som fagbevægelsen at ville lukke grænserne for konkurrerende arbejdskraft og hytte eget skind. Fremtiden er at parkere den nationale selvoptimering og fremmedangst og invitere det globale ansvar indenfor. Fremover skal det mindre handle om, hvad EU kan gøre for os, end hvad EU kan gøre for en bedre verden. AMBITIONEN ER FLOT, men kommer heller ikke gratis på et sølvfad. Der er imidlertid hårdt brug for den. USA s mere enerådige og perspektivløse kurs under præsident George Bush har efterladt et kolossalt globalt tomrum: Hvem kan med vægt slås for et bedre miljø, og for en mere retfærdig og sikrere verden, når først USA melder pas? Rusland, Kina eller Indien? Niks. Dertil er deres egne problemer for uoverstigelige. Asien eller Sydamerika er selv ramt af økonomisk nedgang og endeløse konflikter. Afrika er tvunget i knæ af sult og krig. Der er en åben arena på verdensscenen til et nyt, stærkere EU. Der er f.eks. et skrigende behov for mere fokus på konfliktforebyggelse og fredsbevaring. Tag senest Afghanistan. Den afghanske præsident Karzai har måttet vinke farvel til amerikansk beskyttelse, da USA pludselig valgte at rykke teltpælene op. Hvor var EU henne - på et tidspunkt hvor det afghanske styre fortsat står meget svagt og vakkelvornt? Konflikterne i Kosovo og Makedonien var og er nedslående eksempler på, at fokus har været alt for stærkt på den militære del og alt for lidt på den civile hjælpeindsats. Konventet er en enestående anledning for EU-landene til at gennemtvinge dette politis- ke hamskifte. Første skridt er at forsyne EU med en ny forfatning, hvor værdigrundlaget for den globale ambition er mejslet ud. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det politisk og institu- tionelt bør få. Politisk tegner der sig allerede konturerne af et EU, der i pagt med de herskende danske idealer om fri og fair konkurrence, høj social og miljømæssig standard og med krav om demokrati og menneskerettigheder. Så langt så godt. Danmark skal arbejde målrettet for, at disse skrives ind i en kommende grundtraktat også som værdier vi vil kæmpe for globalt. DETTE ER NEMLIG hele humlen og det skal fremgå af forfatningen: De noble værdier, vi mener EU skal kæmpe for internationalt, bør også gælde på egen bane og omvendt. Det er hele forskellen. Ønsker vi, EU udadtil skal slås for demokrati, menneskerettigheder og humanisme, nytter det ikke, at vi sætter en ære i at udvikle et fort Europa, hvor mennesker der er truet på livet sendes retur med første fly. Vil EU internationalt bekæmpe økonomisk kriminalitet og korruption, kan EU-landene ikke fortsat give sig selv ret til at beskytte bankhemmeligheder. Vil vi internationalt holde fanen højt i klimaforhandlingerne, må EU-landene gå forrest og nedbringe eget CO2-udslip. Vil EU indadtil nyde godt af et frit marked, må medlemslandene udadtil forpligte sig til at fjerne samtlige told- og handelsbarrierer. Et stærkere europæisk lederskab globalt bør også få konsekvenser institutionelt. EU skal internationalt optræde og tale med én røst. Det være sig i FN s Sikkerhedsråd, WTO, Verdensbanken, IMF som NATO. Sidstnævnte er selvsagt det mest prekære og derfor også mest langsigtede. Men ikke desto mindre forud- sætningen for, at EU vil kunne yde USA tilstrækkeligt modspil og tage det nødvendige medansvar for løsningen af verdens mange konflikter. EN ANDEN KONSEKVENS er flere flertalsafgørelser i EU ikke mindst i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. EU står foran en udvidelse af historiske dimensioner til 25 medlemmer. Uden flertalsafgørelser vil dette EU være dømt til diplomatisk lal og handlingslammelse. Selvfølgelig vil flertalsafgørelser på dette område gøre ondt i den nationale suverænitet. Spørgsmålet er bare: Hvad har et lille land som Danmark udenrigspolitisk at miste? Mikroskopisk, for alene er vi bittesmå statister. EN TREDJE KONSEKVENS er, at EU må se at få en og kun én repræsentant udadtil. Hende eller ham Bush eller Putin ringer til, når lokummet brænder. I dag er scenen delt mellem diverse medlemmer af Kommissionen og Rådets Høje Repræsentant, i dag spanieren Javier Solana. Det svækker EU dramatisk. Løsningen kunne være at lade Rådet udpege en enkelt person, der samtidig får Europa-Parlamentets blå stempel. Mange vånder sig givetvis ved disse suverænitetsafgivelser, for slet ikke at tale om tanken om EU som stormagt. Men det der tæller er, hvordan man anvender sin magt og det er noget af det, en ny forfatning med klare værdier bør få sat skik på. 16