Diatomeerne i nogle i landske Surtarbrand-Lag.

Transkript

1 Diatomeerne i nogle i landske Surtarbrand-Lag. Af E. ØSTRUP. o I Dansk geologisk Forenings Møde Torsdag den 13. Februar 1896 holdt Dr. phil. TH. THORODDSEN et Foredrag om»nogle Iagttagelser over Surtarbrandens geologiske Forhold i det nordvestlige Island. 1). Under Diskussionen efter Foredraget, blev disse Lags Tilblivelsesmaade berørt, men noget beo stemt Resultat med Hensyn til Spørgsmaalet: Salt- eller Ferskvandsdannelse blev ikke fastslaaet. Naltr det nu er faldet i min Lod at komme med et Bidrag netop til dette Spørgsmaals Løsning, da skyldes det Dr. phil. K. J. V. STEENSTRUP, der har gjort mig opmærksom paa, at der i disse Lag fandtes Diatomeer og - saavidt ban ved en foreløbig Undersøg lse kunde skjønne - Ferskvandsformer; navnlig mente han at kunne gjenkjende Brudstykker af en saa udpræget Ferskvandsform som en Navicula af Pinmtlaria Gruppen. Det var en af de lyse Tuffer, han havde' undersøgt. Det her foreliggende Materiale er velvilligst stillet til min Raadighed af Mineralogisk Museum. 1) Publiceret i Geologiska Foreningens Stockholm Forhandlingar 1896, 18, S

2 86 Lokaliteterne, hvorfra dette Materiale skriver sig, ere tre, nemlig: Langavatnsdalur c. 64 n. B., c. 22 v. L.. Rredavatn ' n. B. mod Vest paa øen. Syd for Paulabjerg i Borgarfjord Syssel 1). Brjamslæknr 651/2 n. B. 23 v. L. Gr. Ved Bardastrond. N. V. paa Øen 1). Alle de undersøgte Prøver ero tagne af Stykker, der ere indsamlede af Professor Dr. med. & phil. JAP. STEENSTRUP.. Prøverne fra de to første Lokaliteter ligne hinanden i alle Henseender saa meget, at do her ville blive behandlede under Et, den tredje Lokalitet afviger derimod meget fra de andre og vil derfor blive omtalt for sig. De planteførende Lag fra Langavatnsdalur og Hr edav a tn bestaa af en lys graagul vulkansk Tuf af fastere eller løsere Konsistens; til Undersøgelse har jeg fortrinsvis valgt de løsere Prøver, fordi det kun ved disse lod sig gjøre at præparere Materialet saaledes, at en sikker Bestemmelse af hvert Fald nogle Arter var mulig. Af Arter fra; disse to Lokaliteter kan jeg nævne: Cymbella sp. (vistnok O. aspera EHR.) Pinmtlaria Dactylus EHR.» macilenta EHR.? Navicula digito-radiata GREG. var. l> fttsca GREG. var. Pelagi A. S.. StaU1'oneis Phoenicenteron EHR. Cocconeis lineata EHR. var., vistnok nærmest tata EHR. Oocconeis costata GREG. Oocconeis sp. a. punc- Epithemia turgida (EHR.) KTZ. var. Westermannii KTZ. Fragilaria constrttens EHR. var. venter GRUN. l) Bredde- og Længdeangivelserne ere hentede fra O. HEER, Flora fossiiis arctica. Ziirich S. 27.

3 _ 87 Tetraeyclus emarginatus W. SM. HERlE. Diat. d'auv. Tab. III, 27. Melosira distans KTz. var.» granulala (EHR.) RALFS. VAN HEURCK. Syn. Tab. LXXXVII. 17. Melosira Bruni M. PERAG. & F. H ERlE.» Varennarum M. PERAG. & F. HERIB. Disse Arter ere imidlertid.langtfra tilstede i samme Antal. Som bestemt karakteriserende de to Prøver maa nævnes først og fremmest ]Jfelosira Bruni. Ikke sjelden er ]J!. distans - var. -Frag. construens var., Tetrae. emarginatus og til Dels ]Jfel. Va-rennarum. De øvrige Arter forekommo mere enkeltvis, _naar _ undtages Pin. Dactyhts, hvis Brudstykker ere ret hyppige, men hvoraf jeg ikke har kunnet finde et eneste helt Exemplar. Karakteristisk for Prøverne er nemlig den Tilstandsform, hvori Diatom erne forekomme. Mel. Bruni findes ikke blot i meget stor Mængde men ogsaa ualmindelig velkonserveret. Kjæder paa 6-8 Individer høre ikke til Sjældenhederne, og træffer man i Synsfeltet større Klumper af Materialet, kan man tidt indeni disse skimte flere Kjæder liggende sammen i samme Retning, - dog gjerne forskudte lidt paa skraa -over hinanden. I nogenlunde velkonserveret Stand træffes ogsaa ]Jfel. distans og Frag. construens. Om de øvrige Former gjælder dels, at -de. som - Regel kun træffes som Brudstykker, dels noget lignende som om M. Bruni, nemlig at de- saagodtsom altid findes forskudte, men her saaledes, at den ene Skal halvt dækker den, anden. At denne Forskydning skyldes Tryk fra de overlejrede Masser, synes mig _at være den naturligste Forklaring. Hvad nu de nævnte Arter angaa, da ere de fleste Ferskvandsarter; om de to, maaske tre, Undtagelser: _Nav. fusea var. Pelagi, Nav. digito-rådiata, Coee. eoslata skal jeg udtale mig senere. Det mest - afgjørende med Hensyn til Spørgsmaalet: Salt- eller Ferskvand maa ij idlertid være, hvorledes det i saa Henseende forholder sig med den karakteriserende Form: Mel. Bruni. Denne Art (og tillige Melosira Varennantm) er hidtil kun kjendt fra et Sted, og - mærkeligt nok - ligeledes fra en vulkansk Egn, nemlig som fossil fra P ny d e D o m e i A n-

4 88. vergn e. Den findes nemlig beskrevet og afbildet i HERIBAun's: Le s Diatomees d' Auv ergne S. 188 Tab. V, Fig. 8-10, og angives som almindelig i et Lag,. der betegnes som»v a rennes Nr. 1>. I samme Lag findes.meget almindelig«m. Varennarum (l. c. S. 189 Tab. V ). Varennes-Laget er et Tuflag, der, ligesom' de islandske Lag, indeholder Plantelevninger ; det findes ved en lille Sø,1 ac Oh a m bon, og de Forhold; hvorunder det forekommer, ere følgende: Underlaget er krystallinske Bjergarter (schistes satinees et quartzites), umiddelbart herover ligger et Lag paa 2 Metres Mægtig": hed af en vulkansk Tuf (cinerite ponceuse), graalig eller brunlig paa Overfladen, længero inde mer eller mindre dyb blaa. Massen er regelmæssig lagdelt og Plantelevninge ne ligge fladt udbredte gjennem hele Lagets Tykkelse. Lagene falde fra NV -Sø. Ovenover ligger en enorni Masse ' mindre regelmæssigt lejrede Tufs grossiers«. I dette Lag findes talrige Plantelevninger, dog kun Blade, vingede Frugter, Pro, med andre Ord lette Gjenstande, let transportable af Vinden. I 1!'l ore pliocene du Mont- Dore, par M. L'ABBE BOULAY (Paris. P. Savy, 1892), hvorfra jeg har hentet disse Oplysninger, findes Lagets Flora behandlet. I dette Varennes:Lag forekommer nu altsaa Mel. Bruni, M. Varennarum og tillige den meget karakteristiske Tetr. emarginatus. Efterser man i HERIBAuns Værk, hvilke Arter disse. to Former forekomme samnien med, da finder. man, at det saagodtsom. udelukkende er Ferskvandsarter. HERIBAUD nævner følgende Arter fra Varennes Nr. 1. Cymbella aspera EHR. Stauroneis.acttta W. SM. Navicula (Pinmtlaria) major KTZ.... var. nova horrida.» porrecfa EHR.» hemipfera KTZ. var. A. S. radiosa KTZ.» peregrina (EHR?) KTZ.» Reinhardtii GRUN.

5 89. Navicula Gastrum (EHR.) DONK. var. nova clliptica. Smithii BREE.» elliptica KTZ. limosa KTZ.» Heribcwdii M. PERAG. Pleurosigma Sp enr:erii W. SM. Epithemia turgida KTZ. var. Westermannii KTZ.» Hyndmannii W. SM. Eunotia poly,qlyphis GRUN. Fragilaria brevistriata GRUN. var. l1[ormorttm GRUN. Tetracyclus emarginatus W. SM... ellipticus (EHR;) M. PERAG. Lamina (EHR.) M. PERAG. " Lancea (EHR.) M. PERAG. Cymatopleura elliptica W. SM. var. subconstricta GRUN. Surirella biseriata BREE. Melosira Bruni M. PERAG & F. HERlE. Varennahtm 1\1. PERAG & F. HERIB. CoscinodiscllS pygmæus J. BR. & M. PKRAG.»» v. n.. micropunctata. Blandt disse Arter er der 2 Brakvandsarter nemlig Nav. peregrina og Epith. turg. "fveste1'1nannii, samt en Saltvandsforlll Nav. Smithii. Om Epithemia-Varianten siger HERIBAUD, at den llers i Auvergne forekommer blandet med Hovedarten, del' jo er en Ferskvandsform, og i PERAGALLOS Liste over franske Diato-. meer (i PELLETANS»Les Diatomees«) opføres den som en Form, der findes baade i Fersk- og Brakvand. Nav. peregrina angives som»assez comrnun«i Varennes Nr. l, den opføres i Littera-. turen som Brakvandsform. HERIBAUD har (S; 100) følgende' N 0-. tits om denne Art:»Cette espece est bien conforllle il. la figure designee cidessus (0: A. SChJ.llidts Atlas Tab. XLVII, 58. Exemplar fra Saltsøen Utah), mais nullement a celle de van Heurck (Syn. Tab. VII. 2:). Elle differe du Nav. radiosa par sa taille plus grande et par le nonibre de ses stries"«. Den marine Form fra Varennes Nr. l er Nav. S1 '! 1ithii, den opgives som sjelden

6 90 Om denne siger HERIBAUD en Note (S. 104), at 'dens»cotes au nombre 71/2 en 10 (1, sont simplement 'granulees au lieu de porter deux rangees de perles. Den er med andre Ord heller ikke typisk, men dog sikkert en Saltvandsform. Hvad nu endelig Ooseinodiseus pygmæus med dens Variant angaar, da ere disse nye og Ooseinodiseeme pleje at være Saltvandsformer. Varianten er almindelig 'j Varennes Nr. 1. HERIBAUD siger ikke noget directe om denne Art, men han omtaler paa et andet Sted i sin Bog et,depot marin du Puy de Mur«. I den Liste, han giver over de her fundn Former, hvor der træffes baade Fersk-, Brak- og Saltvandsarter, findes Oose. pygmæus, men blandt dem, han dernæst fremhæver som.exclusivement marines«findes ikke Oose. pygmæus. I dette,lag mangler baade Mel. Bruni. og ]Ild. Vareunaru11t. Af Brakvandsformer bliver der altsaa i Varennes Nr. 1 Nav. peregrina og af sikkre Saltvandsformer, ' saavidt jeg kan se, kun e e n: Nav. Smithii, der tilmed er sjelden. J eg kan nu ikke skjønne andet, end at man ikke kan tillægge disse to Arter saa megen Vægt, at man begrundet paa dem kan frakjende Varennes Nr. l Karakteren af Ferskvand, og jeg kan i det Hele taget ikke tro andet, end at man, saafremt Saltvandet havde spillet en fremragende Rolle ved Dannelsen af Varennes Laget, 'da vilde finde flere utvivlsomme Saltvandsformer, og at det samme vilde være Tilfældet, om det var en Brakvandsdannelse. Det stiller sig derfor for mig, som om man maa opfatte ]lfel. Bruni og Mel. Varennartl1n som Ferskvandsformer. Med Hensyn til Varennes Lagets geologiske Alder, da regner BOULA y det til»pliocene inferieure«. Hvad nu Tuffen fra Langavatnsdalur og Hredavatn,angaar, da stiller Forholdet sig paa lignende Vis som ved Varennes Laget. Karak eriserende er Mel. Bruni, desuden findes Mel. Varennarnm, samt iøvrigt Perskvandsformer, en tvivlso'tn Brakvandsform og to Saltvandsformer. De!!' tvivlsomme Brakvandsform er Navieula digito-radiata GREG. [Jeg vedføjer her en kort Beskrivelse og en Figur: Nav. digito-racliata GREG. var. L. '0.094 B. 0,018 Str. 7-8

7 91 længere ude noget tættere c. IO p.o.olmm. Striberne i Midten radierende, med enkelte korte Striber interponerede, mod Skal-Enderne vinkelrette paa l\1idtspalten, maaske ganske svagt konvergerende, fint tverstribede. Jeg. har opfattet denne Form som' en Variant af N. digito-mdiata og ikke. som en Nav. peregrina, fordi denne sidste skal have de yderste Striber stærkt convergerende (cnfr. VAN HEURCK Syn. S. 82), men jeg kan dog ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at paa Tab. 47, Fig." 59 i A. SCHMIDTS Atlas findes afbildet en Nav. peregrina,. er i dette Forhold minder om min Art. Nav. digito-mdiata er en Brakvandsform, dog omtaler GRUNOW (CLEVE & GRU-,NOWS Arcktische Di atomeen S_ 32) en Form _ fra Yenissey.] Af Ooeeoneis cosfata har jeg kun Fig.1. x 660. fundet et Exemplar. Det er en Form, der findes ved Kysterne af-skotland, Grønland, Spitsbergen, Finmarken og Båhuslån samt f Peru-Guano. Navicula fusca GREG. var. Pelagi A. S. er en marin Form, der i Følge' CLEVES Syn. S. 93 kjendes fra»campeachy Bay, Colon, Tahiti.«. Jeg har af denne Art kun fundet et Brudstykke', det er derfor muligt, at det ikke er Varianten Pelagij en Variant af Nav. {asca er det tmder alle Om. stændigheder, og Nav. fnsca er. marin. Endelig maa som sandsynlig marin næmes den ovenanførte Oocconeis sp. Jeg vedføjer her en Afbildning af de to Brudstykker, jeg har fundet; højst sandsynligt er det en Ooceoneis pinnata GREG,. i hvert Fald minder den meget om de Afbildninger, der er givet af denne Art i VAN HEURCKS Synopsis Tab. XXX Fig. 2. Fig. 6 & 7, mindre derimod om x 660. Billederne afo. pin. GREG. paa Tab. 189 i A. SCHMIDTS Atlas: VAN HEURCK har ingen Lokalitetsangivelse for sin Art, A. SCHMIDT'S Billeder ere tegnede efter Exemplarer fra Saltvand. Dersom man altsaa kan gaa ud fra, at Varennes Laget er en Fersḳvandsdannelse, Qg dette tror jeg, som - sagt, at man kan, saa forekommer det mig, at Surtarbrand-

8 92 Lagene ved Langavatnsdalur og Rr edavatn maa opfattes paa samme l\1aade. De faa indblandede marine Former synes mig nok kunde skyldes Guano fra Strandfugle. Prøverne fra den tredje Lokalitet afvige meget fra de to andre, thi medens disse fuldstændig h ve Karaktere af vulkansk Tuf, ligner Prøven fra Brjamsl ækur langt mere en Skifer. Den er sort, og REER siger om den, at Bladaftrykkene ere tydeligere vedilgeholdte i deres fine Nerver, end en Maler kunde tegne dem, ja, der lader sig endog fraskille papirtynde Blade.. Lagene ere dækkede af 750' højt Fjæld (Reer). Raamaterialet er vanskeligt at behandle, og det lykkedes mig først at faa Massen skilt ad ved Identagen ' Opvarming og Afkjøling 1 svovlsurt Natron, men oget Resultat, der tilfredsstiller mig selv, kan jeg ikke sige at have naaet. En Tyndslibning fører heller ikke til Maalet. Thi hvad der gjaldt de forrige Prøver, gjælder i langt højere Grad dette Materiale: det er næsten umuligt at faa et ubeskadiget Individ til at ligge frit alene, næsten altid ere de f(ltskudte over hinanden og revnede..dette sidste Forhold vanskeliggjør. Arts-' bestemmelsen i høj Grad, for Pinnulariernes Vedkommende. bliver den hyppigt umuliggjort, da disse F6rmer ere revnede og knuste langs Midtspalten, saaledes at det bliver umuligt at se dennes Forløb. De Arter, jeg opgiver nedenfor, vilde derfor sikkert.kunne forøges meget i Antal, saafremt Materialet var bedre at behandle. Af Arter kan jeg nævne følgende: Cymbella lanceolata. EHR. Navicula (Pinnt laria) Dactylus EHR. Legumen EHR.» mesolepta EHR. :> Gastrum (EHR) DONK. var. ' Styriaca GRUN.» {usca GREG. var. Pelagi A. S. (et Brudstykke). Frustulia rhomboides EHR. var. saxonica REH. Stauroneis Phoenicenteron EHR.

9 Cocconeis sp. nov. 1) 93 Tetracyclus rupestris. (A. BRAuN) GRUN. V. H. Syn. Tab. LIl Tetracyclus lacustris. RALFS. W. S1\1. Syn. Tab. XXXIX Tabellaria (enestrata KTZ. Fragilaria construens E H R. Meridion intermedium H. L. SM. Eunoti gracilis (EiIR.) RBH. E/tnotia fle.x/.tosa KTZ. Surif'ella tenera KTZ. Melosira disians KTZ. Melosira Roeseana RBH. Af Former, hvis Arts-Bestemmelse har været umulig, kan jeg nævne en mindre Stauroneis, Gomphonema sp., Actinella sp. og flere Naviculæ. hørende til Gruppen»Pinnularia4. Om alle disse Arter gjælder det, at Ingen af dem i Grunden kan sættes som særlig karakteriserende - det skulde da være do større Eunotier. Individernes Antal er gjennemgaaendo stort, og Alle ere de - med Undtagelse af Nav. (usca var. Pelagi - udprægede Ferskvandsformer. Det "Total-Indtryk man faar a Diatomeerne fra Brjåmslækur minder ikke saa lidt om det, jeg har faaet af flere a( de Ferskvands-Indsamlinger som Cand. mag. HARTZ har hjembragt fra den Ryderske 0stgrønlands.,. Expedition. Spørges der nu, om Diatomeerne kunne give nogen Oplysning angaaende Surtarbrand-Lagenes Dannelsesmaade, da fore-.. l) Cocconeis sp. ' L. c. 0.02mm. B Str. 121/2 p. O.Olmm Striberne dannede af temmelig mm. grove Punkter. Ved svag ForstørreIse ses uregelmæssig bølgede Længdelinier. Naar jeg ikke. i ih opstil l er denne Form som ny, da ligger det i, at jeg ikke.! IJ} :;r: k ; :ri:;e!l, a :: :::! :l k : l ;; er D:. f j:; k :n : Fig. 3. se Midtspalten, paa!le fleste har det ikke været mig muligt x 660. at opdage denne. løvrigt ere de Individer, jeg har set, omtrent eds i Skulptering. l:'ormen minder noget om Fig. i V. H. Syn. Tab. XXX. 10 C. Californica GR. val'. subcontinua GR., men GRUNOWS Art er langt finere stribet.

10 94 kommer. det mig, at de, uden at bringe noget afgjørende Resultat, dog nærmestmaa opfattes som støttende en allerede en Gang fremsat Theori. REER siger om Surtarbranden (I. c. S. 30), at den meget sandsynlig er en Tørv, og --:- hvor den for den største Del bestaaer af Træstammer - opstaaet af sammenflydt Træ; men han hævder udtrykkelig, - grundet paa Plantelevningernes ypperlige Konserveringstilstand - at man ikke maa tænke sig disse Træmasser som Drivtømmer, kommende langvejs fra. Plantelevningerne ere blevne dækkede af vulkanske Slammasser, som. da igjen ere blevne overlejrede af mægtige basaltiske Dannelser. De kunne være skyllede sammen paa samme l\iaade som de Tufarter fra Ætna, der indeholde Levninger af Ege, Laurbær Myrter og Mastixtræer. Skulde jeg udtale nogen Mening om Dannelsesmaaden, da maatte det vel være den, at d e ly s e Tu ffer fra Lang a v a tn s dalur og Hr edavatn paa mig gjørelndtryk af at være sammensvømmet Materiale, hvor Diatomeerne sandsynligvis ere revne med af de af Aske fyldte Regnstrømme, der i Reglen ere i Følge. med vulkanske Udbrud, og at Diatomeerne her altsaa ere paa sekundært Leje, medens derirrio d den... s orte skifrede Masse fra Brjams lækur mere peger hen paa roligere Forhold, maaske en Mose, maaske Kanten af en Skovsø eller en Aa, hvor der har været en veludviklet Diatomet ora og rigelig Tilgang paa faldende Blade. Diatomeerne ere altsaa i selve de skifrede Masser paa primært Leje.. Men paa alle tre Lokaliteter have de været underkastede et stærkt Tryk ved de senere derover aflejrede plutoniske Dannelser. E. S. Medens Ovenstaaende var under Tl'ykning, har jeg f ra Professor A. G. NATHORST modtaget Umlerretning om, at han allerede for flere Aar siden har fundet Diatomeer i en PrØve fra Thrimilsdulur. Om denne Prøve samt om flere andre, som Professor NATHORST velvilligst har stillet til min Raadighed, hauber jeg senere at faa Lejlighed til at udtale mig. E. ø.