Den sjette finger i Fingerplanen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sjette finger i Fingerplanen"

Transkript

1 Den sjette finger i Fingerplanen Af Sara Frahm Pors Anna Sophie Skov Wittorff Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Speciale forår 2014 Vejleder: Henrik Jochumsen Anslag:

2 Abstract: The purpose of this master thesis is to analyse the urban space in Ørestad and how the architecture and building affect urban life. In the media Ørestad has been criticised for being a dead part of town. We are therefore analysing this area to explore how the buildings affect urban space and how the identity of Ørestad can be defined in order to create solutions for how city life can be strengthened. In this context, we work with several different aspects of what can create life in a neighbourhood, including the construction of infrastructure, urban space and parks, architecture s impact on the urban space and what creates identity. Our main theoretical basis is architect Jan Gehl s notions of urban theory. He deals with how urban space affects people and how it can encourage and improve urban life. Furthermore, we have used Kevin Lynch s mapping model to get an overview of the town structure and to examine how the neighbourhood s elements interact. To analyse the identity of Ørestad, we have examined which branding strategies have been used for Ørestad and compared them with Ørestad s condition nowadays. In addition, we have used architect Christian Nordberg- Schulz s notions about the spirit of the place, to analyse how the spirit of Ørestad can be characterized. Based on the theoretical basis, we have analysed the three neighbourhoods of Ørestad to answer our thesis. Based on our analysis, we conclude that the structure and building of Ørestad does not support urban life. Considerations to social activities and the human scale has not been taken. However, a number of the neighbourhood s trenchant buildings attract tourists, which gives the area a boost. Ørestad has been branded as a metropolis with magnificent architecture as well as being close to nature and the centre of Copenhagen. The branding strategy works well, however due to a lack of urban life, Ørestad cannot be defined as a metropolis. The spirit of Ørestad is cold and lifeless as there are no connections to the original nature and has no history. The neighbourhood is predominantly influenced by cold materials. Ørestad is missing activity-generating elements such as and extraordinary playground that can attract people from other areas, urban gardens, more distinctive vegetation and shops at street level. 2

3 1.1 - Indledning (fælles) Problemformulering (fælles) Specialets Opbygning (fælles) Metode (fælles) Fremgangsmåde Introduktion til de historiske afsnit og lokalplaner Introduktion til teoriafsnittene Kvantitativmetode: Ørestads Historiske Grundlag Ørestads historie (Anna) Perioden før Ørestadsloven Beslutningen om udbygningen af Ørestad Ørestadsloven Naturfredning Planprocessen/helhedsplanen Lokalplaner for Ørestad (Fælles) Ørestad Nord Ørestad City Ørestad Syd Forestillingen om den gode by (Sara) Havebyer New Towns Modernistisk byplanlægning Fingerplanen Det Teoretiske Grundlag Kortlægning (Anna)

4 3.2 - Arkitektur (Anna) Den levende by (Sara) Udeaktiviteter Siddemuligheder Skala og Tryghed Klima Butiksliv og diversitet Bybranding (Anna) Stedets ånd (Sara) Resultater af den kvantitative undersøgelse (Anna) Analyse Ørestad Nord Kortlægning af Ørestad Nord (Anna) Arkitektur Ørestad Nord (Anna) Analyse af byrummet i Ørestad Nord (Sara) Delkonklusion Nord (Sara) Ørestad City Kortlægning af Ørestad City (Anna) Arkitektur Ørestad City (Anna) Analyse af Ørestad Citys Byrum (Sara) Delkonklusion City (Sara) Ørestad Syd Kortlægning Syd (Anna) Arkitektur i Syd (Anna) Analyse af byrummet i Syd (Sara) Delkonklusion Syd (Sara)

5 5.4- Identitet (Anna) Ørestad Nord Ørestad City Ørestad Syd Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Metode kritik (Fælles) Litteraturliste Internetkilder: Billedliste Bilag Bilag 1 Kort over Ørestad Nord uden indtegninger Bilag 2 Ørestad Nord (paths) Bilag 3 Ørestad Nord (edges) Bilag 4 Ørestad Nord (districts) Bilag 6 (landmarks) Bilag 8 Ørestad City (paths) Bilag 11 Ørestad City (nodes) Bilag 12 Ørestad City (landmarks) Bilag 13 Kort over Ørestad Syd uden indtegninger Bilag 14 Ørestad Syd (paths) Bilag 16 Ørestad Syd (districts) Bilag 17 Ørestad Syd (nodes) Bilag 18 Ørestad Syd (landmarks) Bilag 19 Spørgeskemaet Bilag 20 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

6 1.1 - Indledning "...Gaderne og husene er lav t med lineal her skal livet leves hvis man ikke bliver gal i grillbarens dunster af friture og kyllingesteg skal drømmene trives, fantasien boltre sig ta aldrig fejl af, at penge var motivet intet blev bygget af kærlighed til livet" 1 Dette citat kommer fra sangen "Asfaltballet" af Jomfru Ane Band fra Denne har været inspirationskilde til vores interesse for byplanlægning og hvordan byrum påvirker det sociale liv. På trods af at teksten er skrevet i en anden tid og refererer til de modernistiske planlagte byer, har den givet os associationer til Ørestad. Titlen "Asfaltballet" refererer til betonen og de grå farver. Ørestad er til dels bygget op i beton og flere steder ses bygning efter bygning i kolde materialer, og selv kanalerne er opbygget i beton. Sangen henviser til, hvordan fantasien og drømmene har svært ved at leve i en kold by. Citatet beskriver ligeså, hvordan byernes veje og husene blev tegnet med lige linjer, på samme måde som det ses i Ørestad. Ligesom de modernistiske byer er Ørestad også blevet kritiseret. Ørestad har fra begyndelsen været et omdiskuteret projekt, hvor man er gået fra at argumentere for eller imod overhovedet at bygge området til i dag at debattere, hvordan der skabes mere byliv i området. 2 Ørestad blev i sin tid planlagt som en udvidelse af København samt et attraktivt alternativ til at flytte ud af byen. Det er ikke første gang, at man har forsøgt sig med en ny bydel i København. I 1600-tallet blev det besluttet at udvide København med Christianshavn, som på det tidspunkt var ubeboet, og derefter i 1700-tallet med Frederiksstaden. Selvom vi i dag ser disse bydele som en del af Københavns helhed, så var det dengang svært at befolke områderne, fordi indbyggerne mente, at det lå 1 Jomfru Ane Band, Asfaltballet fra Albummet Rock Me Baby. 2 Kamp, «Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler - Politiken.dk». 6

7 for langt fra centrum. På den måde minder disse byudvidelser om de udfordringer, som Ørestad har kæmpet med. 3 Selvom bydelen er planlagt ned til mindste detalje i forhold til arkitektur og miljøbevidsthed, er den af både arkitekter og journalister blevet kritiseret for ikke at være den levende bydel, som har været intensionen. 4 Tværtimod er store bygninger i centrum i stedet for de menneskelige faktorer. 5 Det at planlægge en by og tro, at livet kommer af sig selv, har vist sig ikke at ske, og der skal også tages højde for udendørsrum, når en ny by planlægges. Vi har tidligere beskæftiget os med Ørestad City, og hvordan byrummet fordrer et levende byliv, hvoraf vi har kunnet konkludere, at livet har det svært i denne del af Ørestad. Vi har derfor fundet det interessant at analysere hele Ørestad for at undersøge, om de forskellige dele af den har samme problematikker. For at forstå kritikken af hele Ørestad, vil vi kortlægge bydelen ved hjælp af Kevin Lynchs fem begreber: paths, edges, districts, nodes og landmarks. 6 Derefter vil vi analysere byrummene igennem Gehls teori om, hvordan byrum opleves, og hvordan vi som mennesker påvirkes af byrummets udformning. Gehl kritiserer den funktionalistiske og modernistiske arkitektur og byplanlægning for at have dræbt det sociale liv imellem mennesker, i stedet for at skabe gode rammer for det. Trods denne kritik af bydelen, bliver vi i publikationen Godt Begyndt, udgivet af Udviklingsselskabet By og Havn, præsenteret for flere glade beboere, der fortæller os, hvor fantastisk det er at bo i Ørestad. 7 Denne publikation er ikke just uvildig, da udviklingsselskabet By og Havn har en stor interesse i, at Ørestaden er et attraktivt sted at bo. Da vi i vores tidligere undersøgelse af Ørestad City ikke havde mulighed for at spørge beboerne, hvordan de opfatter deres bydel, fandt vi det oplagt at gå videre med dette i vores speciale. Med kritikken fra arkitekter og journalister og de glade beboere fra "Godt Begyndt", mener vi, at det er et aspekt, 3 Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. s. 5 4 «Levende bydele». 5 Kamp, «Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler - Politiken.dk». 6 Lynch, The Image of the City. s Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. 7

8 der er vigtigt at belyse i forhold til, hvordan beboerne mener, at bydelen fungerer. Vi vil i specialet spørge borgerne i Ørestad om, hvordan de oplever byrummet, og hvad de fremhæver som positivt og negativt ved bydelen. Dette er dog ikke vores hovedspørgsmål i dette speciale. Vi vil bruge spørgeskemaundersøgelsens hovedpointer og udsagn i en sammenligning i analysen. Specialet er opbygget med et historisk aspekt, et teoretisk aspekt og den kvantitative undersøgelse, som danner grundlag for vores analyse og dermed svare på vores problemformulering Problemformulering Vi vil i vores speciale undersøge, hvordan de udendørs byrum i Ørestad fungerer. Derudover vil vi analysere, hvordan byrummene hænger sammen, og hvordan man skaber et velfungerende byrum. Ud fra dette vil vi besvare følgende: Hvordan påvirker opbygningen af Ørestad byrummet? Hvordan kan Ørestads identitet defineres? Hvordan kan bylivet i Ørestad styrkes? Specialets Opbygning Specialet er bygget op af en række kapitler, som er struktureret som følgende: Kapitel 1: Specialets indledning, problemformulering, metode og opbygning. Kapitlet behandler specialets problemformulering, metode og konstruktion. Kapitel 2 Specialets historiske grundlag. Kapitlet indledes med en historisk gennemgang af Ørestad. Herpå følger en redegørelse for lokalplanerne for Ørestad for at give en forståelse for, hvordan bydelen er tænkt og planlagt. Til slut følger en gennemgang af byplanlægning i 1900-tallet, og hvilke tendenser der har påvirket den modernistiske måde at planlægge byer på. Samlet set danner kapitlet grundlag for forståelsen af Ørestad som bydel, og de tendenser der præger den modernistiske byplanlægningstanke. Disse kapitler vil bliver inddraget i vores analyse afsnit. 8

9 Kapitel 3 Specialets teoretiske grundlag. Kapitlet indledes med et afsnit om kortlægning af byer. Vi beskriver Kevin Lynchs analysemodel, som omhandler hvordan mennesker orienterer sig i en by. Dernæst følger et afsnit om arkitektur i forhold til, hvordan den kan påvirke et byrum. Byrummet er også fokuspunktet i det følgende afsnit, hvilket omhandler Jan Gehls og Jane Jacobs teorier om, hvordan man fordrer livet i en by. Dernæst følger et afsnit med teorier om bybranding og til slut et afsnit om stedets ånd, hvor vi inddrager flere forskellige teoretikeres perspektiver på denne. Kapitel 4 Præsentation af spørgeskemaundersøgelsens vigtigste resultater. Kapitlet præsenterer de resultater, som vi inddrager i den senere analyse. Kapitel 5 Specialets analyse. Analysen er opbygget efter de tre bydele i Ørestad Nord, -City og -Syd. Efterfulgt af en samlet analyse af branding, identitet og stedets ånd. Hvert af de tre afsnit Ørestad Nord, -City og -Syd afsluttes med en delkonklusion. Tilslut følger analysen af branding, identitet og stedets ånd. Kapitlet fungerer som svar på vores problemformulering Kapitel 6 Konklusion og perspektivering. Kapitlet opsummerer specialets centrale pointer samt belyser, hvilke perspektiver specialet har åbnet op for. Kapitel 7 Metodekritik. I kapitlet påpeger vi, de metodevalg vi kunne have gjort anderledes og hvilken betydning dette kunne have haft for specialets udformning Metode I det følgende vil vi redegøre for de metodologiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med vores tilgang til dette speciale. Desuden vil vi præsentere de teorier og den empiri, vi har arbejdet med, og som ligger til grund for vores analyse Fremgangsmåde Vi har valgt at lave to historiske afsnit, hvor vi i det ene redegør for planlægningsforløbet og de politiske beslutninger, som har påvirket, hvordan Ørestad er i dag. Dette bruger vi både til at få en grundlæggende forståelse af 9

10 Ørestad og til at analysere Ørestad i forhold til stedets identitet. Det andet historiske afsnit omhandler byplanlægningen i 1900-tallet med fokus på modernismen. I analysen trækker vi referencer til dette afsnit, da vi mener, at Ørestad har ligheder med den modernistiske byplanlægning. I den sidste del af andet kapitel, om det historiske grundlag, redegør vi for lokalplanerne, som giver en overordnet og forståelsesmæssig indsigt i Ørestad. Disse bruges også i analysen til at sammenligne intentionerne og planerne for Ørestad, med hvordan bydelen ser ud i dag. Vores teoretiske grundlag har tre overordnede dimensioner: Byrum, arkitektur og identitet. Byrumsdelen omhandler teori om kortlægning af byer, som hjælper os til at forstå opbygningen, og hvordan elementerne i byen understøtter hinanden eller gør det modsatte. Arkitekturdelen omhandler arkitekturens betydning for byrummet, og hvordan den kan tiltrække mennesker. Vi har udvalgt bygninger i hvert område med kriterierne om, at de for det første skal være fagligt anerkendte af arkitekturmiljøet ved f.eks. at have vundet priser og er omtalt i tidsskrifter. For det andet skal de skille sig ud ved f.eks. deres udformning og/eller materialevalg samt andre æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter. Dernæst har vi et afsnit med byrum, som omhandler, hvordan et byrum kan understøtte bylivet eller det modsatte. Den sidste del af vores teori drejer sig om byers identitet. Denne del omhandler et afsnit om branding af byer, og hvordan denne kan skabe identitet for en by. Efterfølgende beskæftiger vi os med stedets ånd, hvilket er et abstrakt begreb, der omhandler byens identitet, men med en historisk og sansende indgangsvinkel. Vi har udfærdiget en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema, som er beregnet på beboerne i Ørestad, for at få et indblik i hvordan de vurderer byrummene i bydelen. Denne er ikke central for specialet men derimod et understøttende element og bruges til sammenligning i vores analyse. Spørgeskemaet samt resultater vedlægges som bilag 19 og 20. Vi har selv været ude at tage billeder i de tre dele af Ørestad af flere omgange, som bruges til at illustrere vores analyse af byrummene. Vi har, for at få det bedste 10

11 billede af bylivet, valgt dage, hvor der var høj sol og godt vejr. Vi har taget billeder d. 15., 20. og 21. maj og har netop valgt solskinsdage for at få de bedst mulige billeder og observere, om byrummene fordrer til liv. Billeder, som vi har fundet andre steder, er der referencer på i en separat billedliste sidst i opgaven, mens de billeder, vi selv har taget, er uden referencer. Analysen er opdelt i to dele. Første del omhandler hver af de tre bydele i Ørestad, dvs. Ørestad Nord City og Syd. De har hvert fået eget underafsnit, hvor vi analyserer dem i forhold til, kortlægning, arkitektur og byrummets opbygning. Her vil vi også komme med forslag til hvordan byrummet kan styrkes. Hvert af de tre underafsnit afsluttes med en delkonklusion, hvor vi vil svare på problemformuleringens første og sidste punkt. Analyserne af de tre bydele adskiller sig lidt fra hinanden, for selvom bydelene ligner hinanden, så er opbygningen af dem forskellig. Et eksempel på dette er, at Ørestad Syd ikke er færdigbygget endnu, så vi tager derfor udgangspunkt i det, der allerede står færdigt samt de midlertidige byrum. I det andet afsnit analyserer vi hele Ørestad i forhold til bybranding, identitet og stedets ånd for at kunne indkredse, hvordan Ørestads identitet kan karakteriseres og for dermed at svare på det andet spørgsmål i problemformuleringen Introduktion til de historiske afsnit og lokalplaner I afsnittet om Ørestads udvikling og historie, har vi bl.a. brugt følgende kilder, Ørestad : Perspektivering, Planlægning, Realisering, Dokumentation 8, som er udgivet af Københavns Kommune i 2003 og Godt Begyndt 9, som er udgivet af By & Havn i 2011, og er det selskab, der står bag planlægningen af Ørestad. Begge kilder er præget af at have økonomisk interesse i at fremstille Ørestad attraktiv og har i visse sammenhænge fravalgt at berette om nogle af de mere kritiske sider af udviklingen. I bogen Manhatten på Amager 10 fra 2000, har forfattere, heriblandt 8 Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. 9 Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. 10 Skovmand, an attan p mager. 11

12 journalist og politiker Sven Skovmand og tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening David Rehling, kritiseret punkter i udviklingen af Ørestad. Til afsnittet om byplanlægning af Ørestad har vi brugt gældende lokalplaner 301, , , 13 og for at kunne danne os et overblik over, hvordan byen er planlagt. Vi har valgt kun at beskæftige os med Ørestad Nord, -City og Syd og har fravalgt Sundby. I Sundby ligger rækkehusene Solstriben, punkthuse og et psykiatrisk hospital. Området er det smalleste, og strækningen er meget ens, så vi har derfor fravalgt denne del og koncentrerer os i stedet om resten af Ørestad. I afsnittet om Den Gode By præsenterer vi nogle af de modernistiske tendenser, der sås i byplanlægningen i 1900-tallet, og som havde indflydelse på den zoneopdelte by. Idéen om at kunne skabe den perfekte by og dermed det perfekte samfund var essentiel i den modernistiske byplanlægning. Byens områder skulle adskilles og deles op i funktioner af boliger, arbejde og rekreation, som skulle knyttes sammen af infrastrukturen. Ved at bruge de industrialiserede teknikker kunne man bygge billige og moderne boliger. 15 Denne nye moderne måde at designe byer og bydele på blev kritiseret af mange for at dræbe det sociale liv mellem mennesker, i stedet for at skabe gode rammer for det Introduktion til teoriafsnittene Til vores teoretiske afsnit om kortlægning af byer har vi brugt den amerikanske byplanlægger Kevin Lynch ( ). 16 Han introducerede i bogen The Image of the City 17 fra 1960, begreber omkring, hvordan en by aflæses. Hans fremgangsmåde bestod i at få folk i den pågældende by til at indtegne de fem begreber, paths, edges, districts, nodes og landmarks, på et kort. Derefter lagde han kortene oven på hinanden, hvilket skabte et billede af, hvordan folk opfattede byen. Vi har valgt selv at kortlægge bydelene vha. disse begreber, da vores formål med 11 Lokalplan nr. 301 med tillæg nr. 1, 2, 3, 4 & Lokalplan nr Lokalplan nr. 325 Med Tillæg Lokalplan nr. 398 Med Tillæg Kvorning, «Modernismens genkomst i bytænkningen og byplanlægningen». 16 Juul, Byens Rum 2 : Det kendte i det fremmede. s Lynch, The image of the city,

13 denne analyse er at få et overblik over opbygningen af byen og betydningen af denne. Kortene er lagt som bilag 1-18, og for overskueligheden har hvert begreb fået hvert sit eget kort for hver bydel i Ørestad. Ørestad Nord ligger som bilag 1-6. Ørestad City ligger som bilag Ørestad Syd ligger som bilag Kortet, vi har brugt til disse indtegninger, er taget fra krak.dk. 18 Til vores teoretiske afsnit om byrum har vi bl.a. brugt teorier af arkitekt Jan Gehl (1936-). 19 Han var bl.a. en af dem som kritiserede den modernistiske planlægningsmetode for at dræbe det sociale liv. Vi benytter Gehls begreber om, hvordan vi som mennesker påvirkes af byrummets udformning, som både kommer til udtryk i bogen Livet mellem husene 20, som første gang udkom i 1971 og i bogen Byer for mennesker 21 fra Begreberne bliver brugt til at undersøge, hvordan byplanlægningen understøtter byrummet. Hans teori giver konkrete forslag til, hvordan der skabes liv i byer, og hvornår det går galt. Vi er opmærksomme på, at Gehl kan have egne interesser i at kritisere moderne byplanlægning, da hans eget firma Gehl Architects er baseret på at finde løsninger til områder, som har brug for mere liv. Sammen med Gehl har vi brugt den amerikanske journalist og aktivist Jane Jacobs ( ) 22. På trods af at hun hverken var uddannet byplanlægger eller arkitekt, var hun en af de første til at kritisere den modernistiske byplanlægning, hvilket hun gjorde i bogen "The Death and Life of Great American Cities" 23 fra Vi er opmærksomme på, at hun beskæftiger sig med de amerikanske storbyer, som har en anden skala end danske byer. Vi mener, at hendes begreber kan bruges på danske forhold, da hun beskæftiger sig med livet i storbyen, og med hvordan den modernistiske planlægning har ødelagt livet i byen. Vi mener, at Ørestad har fællestræk med de modernistiske planlagte byer, og derfor er hendes 18 «Krak.dk - Find virksomheder, produkter, varemærker, brancheforeninger.» 19 Gehl, Livet mellem husene. bagside 20 Ibid. 21 Gehl, Byer for mennesker. 22 Juul, Byens Rum 2 : Det kendte i det fremmede. s Jacobs, The death and life of great American cities. 24 Juul, Byens Rum 2 : Det kendte i det fremmede. S

14 teorier relevante for vores problemstilling. Gehl og Jacobs har begge synet, at mennesker tiltrækker mennesker. Gehl er af den opfattelse, at der skal være noget smukt at kigge på og et attraktivt byrum, for at mennesker opholder sig længere tid i et byrum. Jacobs mener, at butikslivet er en vigtig del af bylivet, og at det kan være svært for butikslivet at opstå i nyt byggeri. Hun understreger, hvor vigtig mangfoldighed er for bylivet, som hun bestemt ikke mener, at de modernistiske byer understøtter. Til afsnittet om arkitektur har vi brugt flere forskellige kilder, heriblandt bogen The Iconic Building 25 af landskabsarkitekt Charles Jencks (1939-), som i sine bøger er kendt for at kritisere moderne arkitektur. 26 Vi har også brugt bogen Biblioteket i byudviklingen 27 af Jochumsen, Hvenegaard Rasmussen og Skot- Hansen, som er fra Selvom bogen har biblioteket som fokuspunkt, indeholder den en præcis beskrivelse af, hvilken positiv effekt et ikonbyggeri kan have for en by. Til afsnittet om bybranding og identitet har vi igen forskellige kilder på, heriblandt bogen CityDesign 28 fra 2005, skrevet af økonom Steffen Gulmann. 29 Han definerer bybranding som det at skabe følelsesmæssige relationer mellem byen, borgerne, erhvervslivet, turisterne og omverdenen. 30 En anden teoretiker, vi har refereret til, er kultursociolog Dorte Skot-Hansen 31, som har skrevet Byen Som Scene 32 fra Hun beskriver vigtigheden af fællesskabet i en bydel, i forhold til at et kvarter får værdi af at blive præget af en fælles kultur. I afsnittet om stedets ånd, har vi hovedsageligt brugt bogen Genius Loci : Towards a Phenomenology of Architecture 33 fra 1979 af den norske arkitekt Christian 25 Jencks, The Iconic Building. 26 «Charles Jencks». 27 Jochumsen, Hvenegaard Rasmussen, og Skot-Hansen, Biblioteket i byudviklingen. 28 Gulmann, CityDesign. 29 «Copenhagen Business School Handelshøjskolen: 30 Gulmann, CityDesign. s «Dorte Skot-Hansen». 32 Skot-Hansen, Byen som scene. 33 Norberg-Schulz, Genius loci : towards a p enomenology of arc itecture,

15 Nordberg-Schulz ( ). 34 Hans udgangspunkt er Genius Loci, som er et gammelt romersk koncept. Ifølge de gamle romere har hvert individ sin egen geni (ånd eller skytsånd), som giver liv til mennesker og steder, ledsager dem fra fødsel til død og bestemmer deres karakter eller essens. I dette afsnit bruger vi igen Kevin Lynch, som i bogen Managing the Sense of a Region 35 fra 1978, beskriver vigtigheden af at opleve byen med sanserne. Han mener, at miljøet påvirker indbyggerne og har stor betydning for det sociale liv. Derudover har vi medtaget geograf og professor Edward Relphs (1944-) 36 teori omkring begrebet sted. Han mener, at mennesker og steder er uadskillelige, og at de forstærker hinandens identitet. Denne tilgang til sansning af steder har rødder i fænomenologien. Derfor vil vi kort redegøre for, hvad fænomenologi er, da denne har betydning for vores analyseafsnit. Fænomenologi er en filosofisk retning, der blev grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl ( ). 37 Med tiden har flere andre filosoffer diskuteret fænomenologien, hvor der aldrig er kommet et entydigt svar på, hvad begrebet egentlig er. 38 Vi har valgt at bruge begrebet ud fra den franske filosof Maurice Merleau-Ponty ( ), som grundlagde kropsfænomenologien. Han mente, at menneskets livsverden forstås igennem kroppens sansning. Det betyder, at menneskets mening dannes i et samspil mellem krop og verden, hvor kroppen er central, fordi vi som mennesker har tillid til vores sanseopfattelser. Merleau-Ponty var skeptisk over for den matematiske videnskab, fordi han mente, at via kunstens fremstilling af verdens sansemæssige former erkendes virkelighedens egentlige kvaliteter og særpræg. Med den kunstneriske erkendelse af verden, er det muligt at se de forhold, som ligger bagved det, der kan beskrives med videnskabelige begreber. Med dette mener han, at ved udelukkende at benytte den naturvidenskabelige tradition til at danne en mening om verden, mister man en dimension. Bevidstheden er kropslig og menneskets virkelighed er en kropslig 34 «Christian Norberg-Schulz». 35 Lynch, Managing the sense of a region, «Edward Relph - Geography». 37 «Edmund Husserl». 38 Humanistisk videnskabsteori. S

16 virkelighed. 39 Det er Merleau-Pontys idé om vigtigheden af at få den sansende dimension med, som vi synes er essentiel for vores speciale. Fænomenologien er fremtrædende i forhold til, hvordan et byrum opleves, hvordan arkitektur påvirker os og tilstedeværelsen af stedets ånd. Analysen er baseret på vores teoriafsnit, men fænomenologien optræder i form af de sansemæssige oplevelser ved f.eks. opmærksomhed på, hvordan det føles at gå på en lang lineær vej, eller hvilken effekt duften af blomster har på et byrum Kvantitativmetode: For at få et indblik i hvordan beboerne i Ørestad selv vurderer bydelens rum, og om de trives, har vi valgt at lave en online spørgeskemaundersøgelse. Den er ikke central for specialet, men bruges til at sammenligne med vores egen analyse for at se om beboerne, vurderer bydelen på samme måde som os og kritikerne. En mindre del af spørgeskemaet omhandler bydelens identitet, hvor vi gerne vil finde ud af hvad beboerne mener, at Ørestad står for. I dette afsnit beskriver vi teorigrundlaget for vores spørgeskema, som er udarbejdet efter Henning Olsens bog Fra spørgsmål til svar, 40 I denne har han sammenfattet tendenserne indenfor kvantitativ metodelitteratur om konstruktion og kvalitetssikring af surveydata. Vi har brugt software fra FluidSurveys til at lave spørgeskemaet, som også benyttes af flere store virksomheder og har flere features, der giver et godt overblik over resultaterne. 41 Spørgeskema-dataene blev indsamlet fra d. 22. april til d. 13. maj. Kvaliteten af et spørgeskema vurderes ud fra reliabilitet og validitet, hvilket vil sige pålidelighed og gyldighed. 42 Reliabilitet handler om i hvor høj grad undersøgelsens resultater er konsistente over tid. Derfor kan undersøgelsen gentages for at højne reliabiliteten. 43 Validitet omhandler, hvorvidt resultaterne, er en gyldig indikator 39 Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : p tværs af fagkulturer og paradigmer. S. 278, Olsen, Fra spørgsm l til svar : konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata, «FluidSurveys». 42 Olsen, Fra spørgsm l til svar : konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata, s Olsen, Fra spørgsm l til svar : konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata, s

17 for det fænomen, der undersøges, hvilket vil sige, om man med spørgeskemaet måler det, som man ønsker at måle. 44 I forhold til konstruktionen af spørgsmål, findes der mange gode retningslinjer, som virker indlysende men er vigtige. Et spørgsmål skal være grammatisk korrekt men samtidig skrevet på hverdagssprog og skal ikke kunne misforstås. Selvom et spørgsmål skal være uddybet, så det er let forståeligt, skal det også være kortfattet. 45 Lukkede spørgsmål giver en større ensartethed i svarene, hvilket gør det nemmere at bearbejde data. Man skal være påpasselig med åbne spørgsmål, men de skal ikke nødvendigvis udelukkes helt. 46 Der kan stilles to typer af spørgsmål, hvor den ene resulterer i nominal data og den anden ordinal data. Nominal data er svarmuligheder, der repræsenterer forskellige ting men ikke i forskellige grader eller rækkefølger. Det kunne f.eks. være køn (m/k), hvor det ene ikke er bedre end det andet. Ordinal data er svarmuligheder, som er ordnet og repræsenterer forskellige grader. 47 For at sikre forståelsen af spørgeskemaet og korrekt grammatik har vi lavet tests, ved at få flere personer til at læse spørgeskemaet igennem. Hovedsageligt har vi brugt lukkede spørgsmål og holdningsskalaer men har også givet plads til at respondenterne valgfrit kunne udtrykke deres holdning til forskellige emner samt en afsluttende tekstboks, hvis de havde andre kommentarer. Det er forskelligt, hvor mange respondenter, der er nødvendige, for at lave en gyldig undersøgelse, afhængig af hvad der undersøges og på hvilken måde. Det samme gælder udvælgelsen af respondenter, hvor vi i denne sammenhæng mener, at en stratificering vil give de mest valide resultater. 48 Ved at stratificere udvælges et antal testpersoner fra hver gruppe af befolkningen, hvilket i vores tilfælde vil sige fra Ørestad Nord, -City og Syd samt fra kollegie, leje og ejerboliger. For at gøre dette muligt var vores intention at benytte Facebook-grupper for signifikante 44 Olsen, Fra spørgsm l til svar : konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata, S Ibid. S Ibid. S Kelly, «Methods for Evaluating Interactive Information Retrieval Systems with Users». S Research methods in human-computer interaction. S

18 ejendomme, som udvælges på baggrund af beliggenhed og type. Desværre fik vi ikke lov af administratorerne, til at blive medlem af disse lukkede grupper, så vores eneste anden mulighed var at benytte Facebook-gruppen Ørestad. Dette er en åben samlet gruppe for hele Ørestad, som omhandler alt vedrørende Ørestad og på nuværende tidspunkt har 416 medlemmer. 49 Derfor er vi ikke sikret en ligelig fordeling men ved at stille mange nominale spørgsmål, som giver os data omkring f.eks. bopæl, uddannelse og alder, får vi data, der kan adskilles og siger noget om f.eks. det enkelte område. Fordi vi kun brugte denne ene Facebook-gruppe, har vi desværre kun fået 138 svar, hvilket giver en lav evidens i forhold til, at der er ca indbyggere i Ørestad. 50 For at have statistiske præcise resultater skulle vi have haft flere svar i forhold til, hvor mange beboere der findes i bydelen. Dog mener vi alligevel, at vi kan få et indblik i, hvordan beboerne i Ørestad vurderer området. Ørestad er som sagt blevet kritiseret meget i medierne, hvilket kan have en effekt på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Hvis beboerne egentlig er tilfredse med at bo i området men er trætte af kritikken, kan besvarelserne være mere positive i undersøgelsen end i virkeligheden, for at højne profilen af Ørestad. Dette kaldes priming og omhandler forskellige måder, hvorpå testpersoner kan påvirkes i en undersøgelse. 51 Selvom spørgeskemaet er udarbejdet i en objektiv form, er det muligt, at priming stadig har en påvirkning på resultaterne. I afsnittet præsentation af spørgeskemaresultater præsenterer og redegør vi for de relevante data, som vi har indsamlet igennem vores undersøgelse. 49 «Facebook gruppen Ørestad». 50 Forslag til årlig handlingsplan for Ørestad. S «Priming». 18

19 2. - Ørestads Historiske Grundlag Vi vil i dette afsnit redegøre for Ørestads historie og baggrunden for planlægningen. Afsnittet bruges som kontekst, og giver en forståelse for, hvorfor Ørestad er blevet bygget og med hvilken baggrund. Derudover trækker vi referencer til den historiske baggrund i analysen af Ørestads identitet Ørestads historie Vi vil i dette afsnit redegøre for den historiske og politiske baggrund for Ørestad. Dette vil vi gøre, for at give en forståelse af, hvorfor området har udviklet sig til at være, som det er i dag. En bydels identitet er påvirket af de historiske rødder, hvor en bydel som Ørestad har været meget omdiskuteret i medierne og kan derfor spille en rolle i forhold til synet på området. Til at lave dette afsnit har vi brugt flere forskellige materialer. Den litteratur f.eks. Københavns Kommune og Ørestadsselskabet selv har udgivet, har et meget positivt syn på Ørestadsprojektet, mens andre har et mere kritisk syn, som ses f.eks. i bogen Manhattan på Amager. Vi har derfor forsøgt at balancere holdningerne, så afsnittet ikke bærer præg af den ene eller anden retning Perioden før Ørestadsloven Byudviklingen på Amager har været diskuteret siden Anden Verdenskrig. 52 I 1939 indgik staten og Københavns Kommune en aftale om, at Amager Fælled skulle blive samejet af de to parter, når inddæmningen af Vestamager blev afsluttet i Forskellige faktorer har afholdt muligheden for at bygge på øen, heriblandt trafikale udfordringer og de tidligere militære øvelsesarealer. Senere har naturen haft stor betydning, fordi man gerne ville beholde Vestamager som et grønt område, da det ligger så tæt på Københavns centrum, men netop derfor er området også særdeles attraktivt som brug til udvidelse af København. 54 I forbindelse med 52 Skovmand, an attan p mager. S Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Skovmand, an attan p mager. S

20 Fingerplanen blev det frarådet at lave større byudvidelser på Amager, da dette i kombination med havnedriften i Sydhavn, ville skabe store trafikale problemer på tværs af havneløbet. 55 I 1960 erne var der et stort behov for flere boliger og i 1962 fik den daværende overborgmester Urban Hansen, forhandlet sig frem til en idékonkurrence for at undersøge mulighederne for at bygge på Amager. Trods løfter og forventninger, nåede Urban Hansen ikke at bygge meget, men det blev dog til Remiseparken ved Peder Lykkes Vej, kaldet Urbanplanen. Dette skyldtes flere omstændigheder: bl.a. var der uenighed om udformningen af den kollektive trafik, et fald i antallet af arbejdspladser og fortsatte overvejelser omkring byudvidelser på Amager. 56 En global faktor var Oliekrisen i 1973, hvor OPEC 57 satte en vækstgrænse, der ændrede dagsordenen for den københavnske regionsplan til Bedre by frem for mere by Beslutningen om udbygningen af Ørestad I slutningen af 1980 erne skete der en ændring i forhold til, at man så nødvendigheden af udviklingen af København for at opnå vækst og velstand og dermed kunne konkurrere med andre storbyer i Europa. Derfor kom der fokus på den manglende vækst, især manglen på byggeri. Erhvervslivet investerede hverken i byggeri eller arbejdspladser. 59 For at komme Københavns problemer til livs, nedsatte daværende statsminister, Poul Schlüter, og daværende formand for Socialdemokratiet, Svend Auken, en initiativgruppe, også kendt som Stallknechtudvalget 60 bestående bl.a. af formand Kirsten Stallknecht, næstformand Henning Strøm og daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. December samme år udkom gruppens rapport Hovedstaden - Hvad vil vi med den? 61 Af gruppens forslag havde Øresundsforbindelsen den højeste prioritet. De mente, at ved etableringen af denne ville København blive et trafikknudepunkt for Norden, og at Øresundsområdet ville udvikle sig til et 55 Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Skovmand, an attan p mager. S «OPEC : Home». Organisationen af Olieeksporterende Lande 58 Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Bisgaard, Københavns genrejsning , s Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Bisgaard, Københavns genrejsning , s

21 betydningsfuldt kraftcenter. Udviklingen af Kastrup Lufthavn og forbedrede transportforbindelser dertil, heriblandt Øresundsforbindelsen, ville også have stor betydning for København, da de så lufthavnen som et af de mest værdifulde aktiver for byen. Mht. det trafikale, så påpegede gruppen også nødvendigheden af at forbedre både den kollektive trafik og privatbilismens mulighed for bedre forbindelse til Amager. 62 Med et flertal i Folketinget blev det besluttet, at den kollektive trafik skulle styrkes, der blev nedsat et udvalg 63 kaldet Udvalget om Hovedstadsområdets Trafikinvesteringer og af andre kendt som Würtzen-udvalget. 64 Dette udvalg bestod af repræsentanter fra DSB, HT, hovedstadskommunerne, Finans-, Trafik-, Miljø- og Indenrigsministeriet. Udvalget stod for at lave en plan for de samlede trafikinvesteringer i Hovedstadsområdet. I deres indgangsvinkel til emnet medregnede de ønsket blandt politikerne, om øget vækst og erhvervsudvikling samt planen om Øresundsforbindelsen. 65 Udvalgets publikation udkom i 1991 og indeholder bl.a. forslaget om etablering af en Ørestad, hvori de skriver: an ar netop er mulig ed for at kombinere store infrastrukturinvesteringer med etableringen af velbeliggende udviklingsarealer, der giver mulighed for en internationalt konkurrencedygtig erhvervsudvikling, forsknings- og udviklingsinstitutioner samt elt ny byudvikling 66 For at Ørestaden kunne blive optimal, skulle der en effektiv kollektiv trafikbetjening til, hvilket de ville udføre ved at etablere en bybane langs med bydelen. 67 Udvalget foreslog også at sælge offentlige arealer som medfinansiering af trafikinvesteringer, heriblandt arealer med værdistigning som følge af etablering af trafikanlæg Hovedstaden - hvad vil vi med den?. S Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Skovmand, an attan p mager. S Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Udvalget om hovedstadsområdets trafikinvesteringer : Forslag. S Ibid. S Ibid. S

22 Ørestadsloven Kort tid efter Würtzen-udvalget offentliggjorde deres rapport, fremsatte finansministeren d. 3. maj 1991 et lovforslag omkring Ørestad, som lagde sig tæt op ad rapporten. I denne sammenhæng blev forslaget om Øresundsforbindelsen også fremlagt og vedtaget. Der var stor uenighed i den Socialdemokratiske folketingsgruppe omkring Ørestadsprojektet. 69 På Københavns Rådhus var der også uenighed omkring etableringen af Ørestad, hvor 28 stemte for og 17 stemte imod, 70 men d. 19. juni 1992 blev Loven om Ørestaden vedtaget med ikrafttrædelse 1. juli samme år. 71 I 1 i loven står: Københavns Kommune og finansministeren kan stifte et interessentskab. Interessentskabets navn er Ørestadsselskabet I/S. Københavns Kommune ejer 55 pct. af interessentskabet, finansministeren 45 pct. 72 Dette selskab skulle planlægge metroen og udvikle Ørestad. Ørestadsselskabet eksisterede fra 1993 til 2007, hvorefter det blev delt i to, hvoraf den ene del kom til at hedde Arealudviklingsselskabet I/S, som nu hedder By & Havn, mens den anden kom til at hedde Metroselskabet I/S. By & Havn fortsætter udviklingen af Ørestad og Københavns havn, mens Metroselskabet anlægger Metro Cityringen og forsætter driften af metroen og 11 omhandler kultur og natur. Miljøministeren skulle udpege Ørestadsrådet, som skulle yde bistand til Ørestadsselskabet i arkitektoniske spørgsmål og i forhold til naturbeskyttelse. 74 I juni 2002 blev disse to paragrafer dog ophævet i lov nr , 75 fordi den daværende miljøminister, Hans Christian 69 Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Bisgaard, Københavns genrejsning , s Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 73 «Ørestadsselskabet I/S Gyldendal - Den Store Danske Encyklopædi». 74 Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 75 Lov om ophævelse af lov om Den Grønne Fond, lov om pulje til grøn beskæftigelse, lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger og om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om Ørestaden m.v. (Miljøministeriet 2002). 22

23 Schmidt fra partiet Venstre 76, ikke længere mente det var nødvendigt at opretholde rådet, da Ørestad var færdigplanlagt. 77 I forhold til selve udformningen af Ørestad, siger 12: Ørestaden skal ave en bymæssig udformning, der er af øj arkitektonisk kvalitet som en pendant til City og Middelalderbyen og samtidig med hensyntagen til omr dets naturværdier. 78 Udformningen fortsætter i 13 med: Ørestadsselskabet I/S skal med bistand fra Ørestadsrådet på grundlag af en åben international arkitektkonkurrence tilvejebringe en helhedsplan for Ørestaden. 79 De forskellige paragrafer bliver yderligere uddybet i loven, hvilket vi ikke vil gå nærmere ind i, men loven fastlægger nogle meget præcise organisatoriske, finansielle og planlægningsmæssige rammer for Ørestad og Metroen Naturfredning Naturområderne på Vestamager, også kaldet Københavns grønne lunge, har været en af årsagerne til at man ikke har villet udbygge København på Amager. Jurist og tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening ( ) David Rehling 81, skrev i et bidrag til bogen Manhattan på Amager, at VK-regeringen og Socialdemokratiet brugte løgn og svig for at tromle Ørestaden hen over Amager Fælleds og Vestamagers natur. 82 Området har fået lov til at være i fred, fordi det bl.a. blev brugt til militære formål, men da de indstillede brugen begyndte diskussionerne om, hvad området derefter skulle benyttes til. Trods uenighed med Københavns Kommune, sørgede den daværende miljøminister, Christian 76 «Folketinget - Hans Christian Schmidt (V)». 77 «Spm. nr. S 410. Spørgsmål fra Pernille Rosenkrantz-Theil (EL). Svar fra Miljøminister Hans Christian Schmidt (V)». 78 Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 79 Ibid. 80 Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S «David Rehling Gyldendal - Den Store Danske». 82 Skovmand, an attan p mager. S

24 Christensen fra Kristeligt Folkeparti 83 for at området blev åbnet for offentligheden i Allerede i 1972 gik Danmarks Naturfredningsforening i gang med at få fredet den sydlige del af Vestamager, der hører til Tårnby Kommune, pga. Urban Hansens førnævnte byggeplaner, men trods flere års kamp lykkedes det ikke for foreningen. 85 I 1984 forsøger de igen, i samarbejde med lokale foreninger og Friluftsrådet, at starte en fredningssag for hele Vestamager og et fredningsforslag for Amager Fælled. Der skete ikke en egentlig fredning, men det blev besluttet, at visse områder skulle beskyttes via regionsplanlægningen. Kommunerne og Hovedstadsrådet mente, at det ville være en fallit for planlægningslovgivningen at bruge fredningsinstituttet til at beskytte bynær natur i en byzone. Naturfredningsforeningen var betænkelig ved dette, da det var nemmere at ændre i en regionsplan end i en gennemført fredning. Miljøministeriet ville ikke bakke op om en fredning og sagde til gengæld 86 Selvfølgelig vil vi ikke snyde, for s kommer vi jo netop til at miskreditere planlægningen som styringsinstrument. 87 I 1991 fik Rehling et opkald fra en højtstående embedsmand i centraladministrationen, der for guds skyld ikke ønskede sit navn offentligt frem,. 88 Embedsmanden informerede Rehling om Ørestadsplanerne, og om at De løber fra alt, hvad de har lovet jer. 89 Derefter kontaktede Rehling dagbladet Politiken og derpå kom planerne om Ørestad frem for offentligheden. Det viste sig, at det ikke var mange, der kendte til planerne udover den daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, som nu er administrerende direktør for udviklingsselskabet By & Havn 90 og daværende finansminister Henning Dyremose. Naturfredningsforeningen skyndte sig derfor at lave en ægte fredningssag, som blev vedtaget af Fredningsnævnet d. 18. juni 1992, men dagen efter blev 83 «Christian Christensen Gyldendal - Den Store Danske». 84 «kalvebod faelled». 85 Skovmand, an attan p mager. S Ibid. S Ibid. S Ibid. S Ibid. S «Jens Kramer Mikkelsen Gyldendal - Den Store Danske». 24

25 lovforslaget om Ørestad vedtaget. Lovforslaget indebar bebyggelse på Amager Fælleds naturarealer. 91 I loven stod der i 12 stk. 6, at: De naturfredningsmæssige hensyn vedrørende arealanvendelse inden for Ørestadsområdet varetages alene ved denne lov samt gennem den fysiske planlægning og igen i 17 stk. 2 at Med virkning fra denne dato bortfalder verserende sager efter lovgivningen om naturfredning inden for Ørestadsområdet. 92 Hermed skete det for første gang, at en fredning blev tilsidesat af en lov. For at få indflydelse på håndteringen af naturområderne, sagde Naturfredningsforeningen og Friluftsrådet ja til at deltage i Ørestadsrådet og skabe retningslinjer for udviklingen af Ørestad og de omkringliggende naturområder Planprocessen/helhedsplanen Det første projekt for Ørestadsselskabet var at udskrive en international idékonkurrence om helhedsplanen for Ørestad, 94 hvilket også er bekendtgjort i Lov om Ørestaden Dette skete i 1994, og som optakt til konkurrencen blev der afholdt et symposium. De fik 122 forslag ind fra hele EU og de nordiske lande, hvoraf de 119 blev optaget til bedømmelse. Ud af disse udvalgte dommerkomiteen fire forskellige projekter, som skulle være emne for offentlig debat, 96 hvilket var et krav i Lov om Ørestaden 13 stk Dette fandt sted fra januar til marts i 1995, hvor debatten i høj grad bestod af vrede borgere, der følte sig snydt, fordi selve Ørestadsprojektet allerede var besluttet og pga. metroens linjeføringer. Danmarks Naturfredningsforening deltog også i debatten ved bl.a. at foreslå muligheden for at kunne foretage revisioner af Ørestadsloven. Derfor var debatten om Ørestads indhold ret begrænset og endte med hovedsageligt at omhandle andre aspekter ved projektet. I maj 1995 blev den endelige vinder af arkitektkonkurrencen 91 Skovmand, an attan p mager. S Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 93 Skovmand, an attan p mager. S Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 96 Ørestaden - helhedsplanen. S Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 25

26 offentliggjort, projektet var lavet af en gruppe finske arkitekter, 98 som senere gik sammen med den danske tegnestue KHR og blev til ARKKI. 99 Det finske forslag danner derfor grundlaget for helhedsplanen, som Ørestadsselskabet udgav i juni 1995, som bl.a. bygger på følgende principper: - Et sammenhængende kanalsystem, som etableres i en tidlig fase og bl.a. forbinder vådområderne i den nordlige del af Ørestad. - Metroen og Boulevarden placeres så langt mod øst som muligt, for at beskytte vådområderne. - Grønjordssøen og nord for søen sikres forbindelse med de fredede områder på Amager fælled, med forbud mod at bygge vest for boulevarden i denne del af Ørestad. - Der må bygges i området øst for metroen og Boulevarden samt nord for Vejlands Allé, selvom det berører et lille vådområde. - Helhedsplanen deles op i etaper, så den nordlige del ved universitetet og områderne omkring Øresundsforbindelsen etableres først, så området mellem Grønjordssøen og Vejlands Allé er ubebygget længst muligt. På baggrund af hensyn til naturen og friluftsliv samt arkitektoniske og planlægningsmæssige årsager, anbefalede Ørestadsrådet en lovændring for at kunne gennemføre planen samtidig med at fastholde den overordnede idé i det finske projekt. 100 Helhedsplanen havde fået opbakning fra Ørestadsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, fordi det sammenhængende naturområde sikres permanent og naturarealerne indenfor Ørestad fordobles. Dette betød dog, at der ville komme mere by i de områder, der er bestemt til det, hvilket betød flere etager på bygningerne. 101 Samtidig med at de i helhedsplanen ville have højhuse, skriver de at Det er vigtigt, at Ørestaden f r en menneskelig skala, Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. S Ørestaden - helhedsplanen. 101 Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Ørestaden - helhedsplanen. S

27 Metroen, eller bybanen som den hed i begyndelsen, var det mest centrale for Ørestad ifølge helhedsplanen. Metroen blev kaldt for livsnerven for bydelen og den røde tråd, der forbinder Ørestads områder. 103 Ifølge Københavns Kommune var metroen Ørestads ikon og eksistensberettigelse. 104 Hovedpunkterne for metroen var bl.a., at den ikke måtte fungere som en barriere og skulle derfor løftes som højbane. Ved at den blev lavet som højbane, blev den dermed også synlig, hvilket skulle understrege nødvendigheden og kvaliteten af det kollektive transportsystem i den moderne by. Derfor skulle metroen også placeres centralt i byrummet. 105 Visionen for metroen i Ørestad var, at: togene bevæger sig lydsvagt gennem byen og tilfører kanalmiljøet en stadig pulserende rytme, som hele tiden signalerer, at det er let og bekvemt at benytte det kollektive trafiksystem. 106 Til at finansiere metroen valgte man at følge Würtzen-udvalgets anbefaling om at sælge offentlige arealer. Man regnede med en værdistigning som følge af etablering af trafikanlæg, hvilket er inspireret af det engelske New Town-princip. 107 Som beskrevet ovenfor, er metroen planlagt som værende central i Ørestad, og dermed skete der en nedprioritering af privatbilismen. Der skulle dog anlægges en overordnet vej, som blev Ørestad Boulevard. Den var planlagt som en tosporet vej, der løber parallelt med kanalen og skulle knyttes til Øresundsforbindelsens motorvej. For at forhindre at den blev til gennemfartsvej og understrege dens lokale betydning, ville der blive lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger. 108 Som nævnt skulle der placeres en kanal i Ørestad, som skulle integreres med naturområderne. 109 Vandet blev ligestillet med metroen og skulle understøtte stedets ånd som kontrast til metroen, der var byens puls, så kultur og natur stod 103 Ibid. S Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Ørestaden - helhedsplanen. S Ibid. S Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. S Ørestaden - helhedsplanen. S Ibid. S

28 over for hinanden. Banen signalerer stedets potentiale, mens kanalen minder om stedets istorie. 110 Vandet var også med til at skabe den grønne profil, de ønskede for bydelen, i sammenhæng med den omkringliggende natur. 111 Helhedsplanen prioriterede den omkringliggende natur 112, dels fordi naturen skulle være en del af Ørestads profil, fordi der stod i Lov om Ørestaden 12 stk. 5, at der skulle tages hensyn til naturen i området 113 og fordi der, som vi tidligere har været inde på, var repræsentanter fra Naturfredningsforeningen i Ørestadsrådet. Ørestad var derfor tænkt som værende en miljøbevidst bydel, bl.a. pga. metroen og fokus på cykelstier, så privatbilismen mindsket. 114 Helhedsplanen danner grundlaget for de kommuneplantillæg, der efterfølgende er udarbejdet af Københavns Kommune, og som vi undersøger nærmere i afsnittene om lokalplanerne. 115 Det tog flere år, før der kom rigtig gang i salget af grunde i Ørestad. De første grunde der blev solgt lå i Ørestad Nord og var til Københavns Universitet. Ferring var den første private virksomhed der købte en grund i Ørestad City i De købte den forholdsvis billigt, men til gengæld lovede de, at bygningen blev af høj arkitektonisk kvalitet. Af andre betydningsfulde byggerier i Ørestad, kan nævnes bl.a. Fields og DR Byen. 116 Vi beskriver mere detaljeret hvordan bydelene i Ørestad er udformet i afsnittene om lokalplanerne Lokalplaner for Ørestad I dette afsnit vil vi kort beskrive lokalplanerne for Ørestad for at forstå, hvilke idéer, planer og visioner, der ligger til grund for bydelen. Vi har delt afsnittet op i tre underafsnit omhandlende Ørestad Nord, -City og -Syd. 110 Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. S Ørestaden - helhedsplanen. S , «Lov om Ørestaden m.v. - retsinformation.dk». 114 Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. S Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Bisgaard, Københavns genrejsning , s

29 Der har været mange gode intentioner i byplanlægningen af Ørestad. Man ville gerne skabe en by, som havde de samme kvaliteter som Christianshavn og Frederiksstad. Man ville bygge en bydel, som havde grønne rekreative områder og et godt udbygget kollektivt trafiknet, så det var nemt både at komme ind til København City og Kastrup Lufthavn. Nogle af de planlægningstemaer der er blevet brugt til at beskrive bydelen er: byen ved vandet og den grønne by. 117 Bydelen er lagt som kile ned langs Amager Fælled og er så lang, at der er placeret seks metrostationer på hele strækningen og en syvende er planlagt. Kilen er blevet kaldt slipset og den sjette finger i Fingerplanen, 118 på grund af placering og den langstrakte form Ørestad Nord Ørestad Nord er den første etape af Ørestaden. Dvs. at det er det første område som, er blevet planlagt i Ørestad og den lokalplan, hvor der er flest tillæg til. 119 Området Ørestad Nord er begrænset af Njalsgade, Amager Fælledvej, Røde Mellemvej, Grønjordsvej og Ørestad Boulevard. Lokalplanen blev ændret sidste gang i 2012 for at muliggøre opførelsen af 87 rækkehuse kaldet "adiorækkerne, som skal ligge langs Tom Kristensen Vej. De er på nuværende tidspunkt under opførelse. Nord er området, hvor flere af de store offentlige bygninger ligger, bl.a. Københavns Universitet, en del af Det Kongelige Bibliotek, IT-Universitetet og tidligere var det også meningen at Rigsarkivet skulle have en plads her. Derudover er DR-Byen flyttet til Nord. Området indeholder også to centrale metrostationer, "Islands Brygge" og "DR-Byen". Det har været planen, at Københavns Universitet etapevis skulle flyttes ud i Ørestad Nord. Planen har været at forsøge at integrere andre offentlige formål som boliger og erhverv i området for at skabe et afvekslende og levende miljø. Universitetet skal knyttes til metrostationen ved Njalsgade. 120 Det var meningen, at der ved DR-Byens metrostation skulle opføres en ny bygning til Rigsarkivet. Dette 117 Christensen, Ørestad. s Dahlkild, «Ørestad bibliotek en del af byens rum». s Lokalplan nr. 301 med tillæg nr. 1, 2, 3, 4 & Ibid. s 3 29

30 står stadig i tillæg 5, selvom det nu er planen, at Nordea skal bygge nyt hovedsæde der. 121 Rigsarkivet har i stedet fået en plads ved Kalvebod Brygge. I lokalplanen står endvidere, at metroen skal give området en højklasset kollektiv trafikbetjening, og at privatbilismen på den baggrund kan nedprioriteres i området. Lokalplanen har også til hensigt igennem vejnettets opbygning og udformning at undgå den gennemkørende biltrafik, og der skal fastsættes maksimale grænser for parkeringsdækningen. Et net af opholds- og legeområder, samt stier med forbindelse til de to metrostationer og i sammenhæng med stisystemer uden for området, skal gøre det attraktivt for fodgængere og cyklister at færdes i og gennem området. Disse forbindelser skal være med til at skabe liv på Universitetstorvet. Området skal endvidere have et strukturelt element med en landskabelig og en bymæssig kanal samt et stort grønt friareal, der skal trække Amager Fælled ind i området og formidle overgangen mellem de to områder. Nybyggeriet skal udnytte overnævnte strukturelle element og placeres i en tæt bymæssig sammenhæng. Ydermere står der, at de grønne arealer og anvendelse af genanvendelige materialer skal tilstræbes og at området skal opbygges efter miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag fremstår i en arkitektonisk integreret sammenhæng, som peger på en bæredygtig by. 122 I lokalplanen står, at området fastlægges til offentlige formål såsom universitet, musikkonservatorium og andre uddannelsesformål, kulturelle formål, herunder det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet og Landsarkivet. Derudover er der plads til sociale og sundhedsmæssige formål som sportsanlæg, der naturligt kan indpasses i området. Inden for zonen vest for bykanalen må bebyggelserne max være otte etager inkl. tagetage og med en bygningshøjde på 26 m. Øst for bykanalen må bygningerne 121 «SLA - Urbanity, strtegy, landscape». 122 Lokalplan nr. 301 med tillæg nr. 1, 2, 3, 4 & 5. s. 3 30

31 være samme otte etager men 33 m i højden. På den tomme grund foran DR-metro station og ved Grønjordsvej, kan der bygges op til 75 m i højden og op til tyve etager. 123 Boliger skal i videst muligt omfang opføres med altaner eller tagterasser. Bygningsoverflader skal fremstå i naturlige genanvendelige materialer, som tegl, natursten, træ, metal, beton og glas og at: Bygningernes ydre fremtrædende skal skabe en god el edsvirkning sammen med omgivelserne og give de forskellige afsnit af bebyggelsen et velargumenteret fællespræg med en arkitektonisk tilfredsstillende fremtræden. 124 Butiksfacader skal fremstå med udstillingsvinduer, de må ikke skærmes af. Glaspartier skal være transparente og må ikke tones Ørestad City Området omkring Ørestad Station, kaldet Ørestad City, skal ifølge lokalplanen være knudepunkt for metro og for Øresundstoget, som kører til Sverige. Metroen skal give området en høj kollektivtrafikbetjening, og dermed kan privatbilismen begrænses i området. Man vil prioritere fodgængere og cyklister ved udformningen af infrastrukturen. Målene for området er blandt andet, at der skal være cityorienteret erhvervsbeskæftigelse, der er internationalt konkurrencedygtigt. Indtil videre er der opført shopping-centret Field's og Hotel Cabinn. I forbindelse med dette byggeri foreligger der konkrete udbygningsønsker med henholdsvis biograf og udvidelse af hotellet samt et kontorhotel. Området skal præges af fremtrædende karakteristiske bygninger i form af højhuse, der skal markere Citys profil i forhold til resten af bydelen samt indeholde de mest centrale funktioner. Der skal være publikumsorienteret erhverv i dele af bebyggelserne som f.eks. butikker, restauranter, pengeinstitutter, men det kan også være foyer eller receptioner, så det opleves mere levende og venligt. Vandeelementer skal indgå for at give området et helheds præg af høj kvalitet. 125 Området indeholder også den nordlige del af Ørestad City, som afgrænses i nord af Vejlands Allé og mod 123 Ibid. s Ibid. s Lokalplan nr. 325 Med Tillæg 1. 31

32 syd af Øresundsforbindelsen. Ligesom City Center skal den nordlige del også indeholde byggeri af høj arkitektonisk kvalitet og vandelementet går igen samt at udnytte metro og bygges op omkring vand og natur. 126 De mest markante boligbyggerier i det samlede kvarter er VM-husene og Bjerget. Desuden ligger der gymnasium, folkeskole med folkebibliotek og det grønne område Byparken. I 2006 lavede arkitekt Daniel Libeskind et forslag til en masterplan for områderne vest og syd for Field's. "Libeskindplanen" skulle muliggøre højhuse, erhvervs- og boligbebyggelse sammen kulturelle funktioner. Den havde en mindre stringent placering af bygningerne, men var til gengæld mere skulpturel udformet end forudsat i lokalplanen. I 2013 kom tillægget til den eksisterende lokalplan 325. Dette tillæg dækker området vest for Fields ud i mod Center Boulevarden og er udformet på baggrund af "Libeskindplanen". Det interessante ved tillægget er, at der er nogle nye bestemmelser for området, som påvirker byrummet: Lokalplantillæget har til formål at muliggøre nye bebyggelsesplaner for at sikre en mere fleksibel udbygning af området. Bestemmelser for bebyggelse skal med krav om en variation af højder, facadeudtryk og materialer introducere en mere blandet skal og en mindre bundet placering af bygninger end der er fastlagt i den gældende lokalplan 325. Bestemmelser om åbne og udadvendte stueetager med publikumsorienterede funktioner, grønne byrum og friarealer skal sikre en høj kvalitet, gode forbindelser i omr det Lokalplan nr Lokalplan nr. 325 Med Tillæg 1. s. 3 32

33 128 Derudover lægges der vægt på, at der skal gives plads til en central lokal plads og en landskabeligt udformet trappe med opholdsmuligheder. Der skal ligge en centergade, som skal være et levende bystrøg med opholdsmuligheder, og de bløde trafikanter skal prioriteres højere i denne del. Området skal være "skålformet", lavt byggeri omkring den centrale plads, som gradvist stiger i højden i områdets yderkanter og med bygninger der kan sammenbygges. Derudover er der taget to højhuse ud af planen, som var en del af den oprindelige lokalplan. Kørsel på områdets fællesarealer skal ske på de bløde trafikanters præmisser. I det nye tillæg er der også taget højde for en ny strategiplan for Københavns Kommune kaldet Metropol for Mennesker 129 der er udarbejdet af Gehl Architects. 130 Der skal bygges endnu et højhus, som benævnes som: Et arkitektonisk markant højhus placeret nærmest mod Ørestad Station skal fungere som markør i kvarteret, hvor højhusmotivet på begge sider af Øresundsforbindelsen omkring det trafikale knudepunkt Ørestad City er et af bydelens kendetegn Ørestad Syd Området ligger syd for Øresundsforbindelsen og vest for metroen. Planen for dette område er, at det skal blive et moderne, tæt og integreret byområde med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet, der udnytter den optimale beliggenhed i for old til etro og den fredede Kalvebod Fælled. 132 Området skal have en ligelig 128 Ibid. s Ibid. s «Metropol for mennesker». 131 Lokalplan nr. 325 Med Tillæg 1. s Lokalplan nr. 398 Med Tillæg 1. S. 3 33

34 fordeling af boligarealer og andre byfunktioner som eksempelvis arbejdspladser og servicetilbud. 133 Området må have etagebebyggelse på 4-8 etager og en samlet rummelighed på ca m2 etageareal. Området rummer metrostationen "Vestamager" og skal på sigt have endnu en metrostation nemlig "Ørestad Syd". 134 Langs Øresundsforbindelsen skal det markeres, at området i internationale sammenhænge er et konkurrencedygtigt erhvervsområde, hvilket gøres ved at bygge prægnante bygningsanlæg i form af øj use". 135 Bygningernes facader ved byfælleden skal have åbne facader, og de skal holdes sammen af fælles facadelinje. I byfælleden anlægges stiforbindelser, for at binde områderne på hver side sammen. For at understrege sammenhængen mellem områderne anlægges et større idræt/kulturcenter i parkens østlige del ud for den kommende metrostation Ibid. S Ibid. S Ibid. S Ibid. S Ibid. S

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 43 Attraktivt domicil - 4.397 m 2. Fantastisk udsigt, god beliggenhed og gode parkeringsforhold KALVEBOD BRYGGE 43

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 43 Attraktivt domicil - 4.397 m 2. Fantastisk udsigt, god beliggenhed og gode parkeringsforhold KALVEBOD BRYGGE 43 KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 43 Attraktivt domicil - 4.397 m 2. Fantastisk udsigt, god beliggenhed og gode parkeringsforhold April 2015 LEJEMÅL KALVEBOD BRYGGE på den københavnske havnefront er blandt

Læs mere

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S Side 1 af 7 Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S LOV nr 551 af 06/06/2007 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

GENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer

GENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer PLADS GUIDE AMAGER GENEREL INFORMATION Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer i Københavns Kommune. Under hver plads eller park i guiden

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

på ISLANDS BRYGGE arrangører har åbent hus fra 18:00 til 24:00

på ISLANDS BRYGGE arrangører har åbent hus fra 18:00 til 24:00 på ISLANDS BRYGGE 4 arrangører har åbent hus fra 18:00 til 24:00 ulturnatten Torvegade Christianshavn 5 Her finder du 1 Kulturhuset H. C. Andersens Boulevard Langebro 1 Amager Boulevard Njalsgade M Metrostationen

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kontor- og butikslokaler med stil midt i Ørestad City

Kontor- og butikslokaler med stil midt i Ørestad City Porthuset, Ørestads Boulevard 61 Kontor- og butikslokaler med stil midt i Ørestad City Kontor- og butikslokaler med stil, trend, moderne charme og usandsynlig meget fornuft 74 m 2 til 200 m 2 Nyerhvervet

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler

Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler Kroniker 20. aug 2009 KL. 00.01 Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler En landskabsarkitekt fortæller om at bo i Ørestad City, og om at der er lige så koldt, mørkt og trist, som alle kritikere hævder.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bredgade 37 DK-1260 København K Tel.: +45 3395 9500 Fax. +45 3333 9833 phoenixcopenhagen@arp-hansen.dk www.phoenixcopenhagen.dk

Bredgade 37 DK-1260 København K Tel.: +45 3395 9500 Fax. +45 3333 9833 phoenixcopenhagen@arp-hansen.dk www.phoenixcopenhagen.dk Bredgade 37 DK-1260 København K Tel.: +45 3395 9500 Fax. +45 3333 9833 phoenixcopenhagen@arp-hansen.dk www.phoenixcopenhagen.dk SX CPHPHO 13399 27111 CPHPO Om Arp-Hansen Hotel Group Arp-Hansen Hotel Group

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Præsentation Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Uddannelse: Kemiingeniør, Eksamineret sikkerhedsrådgiver, Lead auditor og Ledelsesuddannelse Erfaring: 23 år med Arbejdsmiljø & Sikkerhed

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s En

Undervisningsbeskrivelse for: 1s En Undervisningsbeskrivelse for: 1s En Fag: Engelsk B STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015 MIPIM 2015 Byens Netværk - 18. februar 2015 Agenda 1. Velkomst 2. MIPIM og Danmark 3. Copenhagen Capacity på MIPIM 4. Stand og events i 2015 5. Partnerskab og sponsorat nu og fremover 6. Greater Copenhagen

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere