Den sjette finger i Fingerplanen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sjette finger i Fingerplanen"

Transkript

1 Den sjette finger i Fingerplanen Af Sara Frahm Pors Anna Sophie Skov Wittorff Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Speciale forår 2014 Vejleder: Henrik Jochumsen Anslag:

2 Abstract: The purpose of this master thesis is to analyse the urban space in Ørestad and how the architecture and building affect urban life. In the media Ørestad has been criticised for being a dead part of town. We are therefore analysing this area to explore how the buildings affect urban space and how the identity of Ørestad can be defined in order to create solutions for how city life can be strengthened. In this context, we work with several different aspects of what can create life in a neighbourhood, including the construction of infrastructure, urban space and parks, architecture s impact on the urban space and what creates identity. Our main theoretical basis is architect Jan Gehl s notions of urban theory. He deals with how urban space affects people and how it can encourage and improve urban life. Furthermore, we have used Kevin Lynch s mapping model to get an overview of the town structure and to examine how the neighbourhood s elements interact. To analyse the identity of Ørestad, we have examined which branding strategies have been used for Ørestad and compared them with Ørestad s condition nowadays. In addition, we have used architect Christian Nordberg- Schulz s notions about the spirit of the place, to analyse how the spirit of Ørestad can be characterized. Based on the theoretical basis, we have analysed the three neighbourhoods of Ørestad to answer our thesis. Based on our analysis, we conclude that the structure and building of Ørestad does not support urban life. Considerations to social activities and the human scale has not been taken. However, a number of the neighbourhood s trenchant buildings attract tourists, which gives the area a boost. Ørestad has been branded as a metropolis with magnificent architecture as well as being close to nature and the centre of Copenhagen. The branding strategy works well, however due to a lack of urban life, Ørestad cannot be defined as a metropolis. The spirit of Ørestad is cold and lifeless as there are no connections to the original nature and has no history. The neighbourhood is predominantly influenced by cold materials. Ørestad is missing activity-generating elements such as and extraordinary playground that can attract people from other areas, urban gardens, more distinctive vegetation and shops at street level. 2

3 1.1 - Indledning (fælles) Problemformulering (fælles) Specialets Opbygning (fælles) Metode (fælles) Fremgangsmåde Introduktion til de historiske afsnit og lokalplaner Introduktion til teoriafsnittene Kvantitativmetode: Ørestads Historiske Grundlag Ørestads historie (Anna) Perioden før Ørestadsloven Beslutningen om udbygningen af Ørestad Ørestadsloven Naturfredning Planprocessen/helhedsplanen Lokalplaner for Ørestad (Fælles) Ørestad Nord Ørestad City Ørestad Syd Forestillingen om den gode by (Sara) Havebyer New Towns Modernistisk byplanlægning Fingerplanen Det Teoretiske Grundlag Kortlægning (Anna)

4 3.2 - Arkitektur (Anna) Den levende by (Sara) Udeaktiviteter Siddemuligheder Skala og Tryghed Klima Butiksliv og diversitet Bybranding (Anna) Stedets ånd (Sara) Resultater af den kvantitative undersøgelse (Anna) Analyse Ørestad Nord Kortlægning af Ørestad Nord (Anna) Arkitektur Ørestad Nord (Anna) Analyse af byrummet i Ørestad Nord (Sara) Delkonklusion Nord (Sara) Ørestad City Kortlægning af Ørestad City (Anna) Arkitektur Ørestad City (Anna) Analyse af Ørestad Citys Byrum (Sara) Delkonklusion City (Sara) Ørestad Syd Kortlægning Syd (Anna) Arkitektur i Syd (Anna) Analyse af byrummet i Syd (Sara) Delkonklusion Syd (Sara)

5 5.4- Identitet (Anna) Ørestad Nord Ørestad City Ørestad Syd Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Metode kritik (Fælles) Litteraturliste Internetkilder: Billedliste Bilag Bilag 1 Kort over Ørestad Nord uden indtegninger Bilag 2 Ørestad Nord (paths) Bilag 3 Ørestad Nord (edges) Bilag 4 Ørestad Nord (districts) Bilag 6 (landmarks) Bilag 8 Ørestad City (paths) Bilag 11 Ørestad City (nodes) Bilag 12 Ørestad City (landmarks) Bilag 13 Kort over Ørestad Syd uden indtegninger Bilag 14 Ørestad Syd (paths) Bilag 16 Ørestad Syd (districts) Bilag 17 Ørestad Syd (nodes) Bilag 18 Ørestad Syd (landmarks) Bilag 19 Spørgeskemaet Bilag 20 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

6 1.1 - Indledning "...Gaderne og husene er lav t med lineal her skal livet leves hvis man ikke bliver gal i grillbarens dunster af friture og kyllingesteg skal drømmene trives, fantasien boltre sig ta aldrig fejl af, at penge var motivet intet blev bygget af kærlighed til livet" 1 Dette citat kommer fra sangen "Asfaltballet" af Jomfru Ane Band fra Denne har været inspirationskilde til vores interesse for byplanlægning og hvordan byrum påvirker det sociale liv. På trods af at teksten er skrevet i en anden tid og refererer til de modernistiske planlagte byer, har den givet os associationer til Ørestad. Titlen "Asfaltballet" refererer til betonen og de grå farver. Ørestad er til dels bygget op i beton og flere steder ses bygning efter bygning i kolde materialer, og selv kanalerne er opbygget i beton. Sangen henviser til, hvordan fantasien og drømmene har svært ved at leve i en kold by. Citatet beskriver ligeså, hvordan byernes veje og husene blev tegnet med lige linjer, på samme måde som det ses i Ørestad. Ligesom de modernistiske byer er Ørestad også blevet kritiseret. Ørestad har fra begyndelsen været et omdiskuteret projekt, hvor man er gået fra at argumentere for eller imod overhovedet at bygge området til i dag at debattere, hvordan der skabes mere byliv i området. 2 Ørestad blev i sin tid planlagt som en udvidelse af København samt et attraktivt alternativ til at flytte ud af byen. Det er ikke første gang, at man har forsøgt sig med en ny bydel i København. I 1600-tallet blev det besluttet at udvide København med Christianshavn, som på det tidspunkt var ubeboet, og derefter i 1700-tallet med Frederiksstaden. Selvom vi i dag ser disse bydele som en del af Københavns helhed, så var det dengang svært at befolke områderne, fordi indbyggerne mente, at det lå 1 Jomfru Ane Band, Asfaltballet fra Albummet Rock Me Baby. 2 Kamp, «Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler - Politiken.dk». 6

7 for langt fra centrum. På den måde minder disse byudvidelser om de udfordringer, som Ørestad har kæmpet med. 3 Selvom bydelen er planlagt ned til mindste detalje i forhold til arkitektur og miljøbevidsthed, er den af både arkitekter og journalister blevet kritiseret for ikke at være den levende bydel, som har været intensionen. 4 Tværtimod er store bygninger i centrum i stedet for de menneskelige faktorer. 5 Det at planlægge en by og tro, at livet kommer af sig selv, har vist sig ikke at ske, og der skal også tages højde for udendørsrum, når en ny by planlægges. Vi har tidligere beskæftiget os med Ørestad City, og hvordan byrummet fordrer et levende byliv, hvoraf vi har kunnet konkludere, at livet har det svært i denne del af Ørestad. Vi har derfor fundet det interessant at analysere hele Ørestad for at undersøge, om de forskellige dele af den har samme problematikker. For at forstå kritikken af hele Ørestad, vil vi kortlægge bydelen ved hjælp af Kevin Lynchs fem begreber: paths, edges, districts, nodes og landmarks. 6 Derefter vil vi analysere byrummene igennem Gehls teori om, hvordan byrum opleves, og hvordan vi som mennesker påvirkes af byrummets udformning. Gehl kritiserer den funktionalistiske og modernistiske arkitektur og byplanlægning for at have dræbt det sociale liv imellem mennesker, i stedet for at skabe gode rammer for det. Trods denne kritik af bydelen, bliver vi i publikationen Godt Begyndt, udgivet af Udviklingsselskabet By og Havn, præsenteret for flere glade beboere, der fortæller os, hvor fantastisk det er at bo i Ørestad. 7 Denne publikation er ikke just uvildig, da udviklingsselskabet By og Havn har en stor interesse i, at Ørestaden er et attraktivt sted at bo. Da vi i vores tidligere undersøgelse af Ørestad City ikke havde mulighed for at spørge beboerne, hvordan de opfatter deres bydel, fandt vi det oplagt at gå videre med dette i vores speciale. Med kritikken fra arkitekter og journalister og de glade beboere fra "Godt Begyndt", mener vi, at det er et aspekt, 3 Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. s. 5 4 «Levende bydele». 5 Kamp, «Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler - Politiken.dk». 6 Lynch, The Image of the City. s Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. 7

8 der er vigtigt at belyse i forhold til, hvordan beboerne mener, at bydelen fungerer. Vi vil i specialet spørge borgerne i Ørestad om, hvordan de oplever byrummet, og hvad de fremhæver som positivt og negativt ved bydelen. Dette er dog ikke vores hovedspørgsmål i dette speciale. Vi vil bruge spørgeskemaundersøgelsens hovedpointer og udsagn i en sammenligning i analysen. Specialet er opbygget med et historisk aspekt, et teoretisk aspekt og den kvantitative undersøgelse, som danner grundlag for vores analyse og dermed svare på vores problemformulering Problemformulering Vi vil i vores speciale undersøge, hvordan de udendørs byrum i Ørestad fungerer. Derudover vil vi analysere, hvordan byrummene hænger sammen, og hvordan man skaber et velfungerende byrum. Ud fra dette vil vi besvare følgende: Hvordan påvirker opbygningen af Ørestad byrummet? Hvordan kan Ørestads identitet defineres? Hvordan kan bylivet i Ørestad styrkes? Specialets Opbygning Specialet er bygget op af en række kapitler, som er struktureret som følgende: Kapitel 1: Specialets indledning, problemformulering, metode og opbygning. Kapitlet behandler specialets problemformulering, metode og konstruktion. Kapitel 2 Specialets historiske grundlag. Kapitlet indledes med en historisk gennemgang af Ørestad. Herpå følger en redegørelse for lokalplanerne for Ørestad for at give en forståelse for, hvordan bydelen er tænkt og planlagt. Til slut følger en gennemgang af byplanlægning i 1900-tallet, og hvilke tendenser der har påvirket den modernistiske måde at planlægge byer på. Samlet set danner kapitlet grundlag for forståelsen af Ørestad som bydel, og de tendenser der præger den modernistiske byplanlægningstanke. Disse kapitler vil bliver inddraget i vores analyse afsnit. 8

9 Kapitel 3 Specialets teoretiske grundlag. Kapitlet indledes med et afsnit om kortlægning af byer. Vi beskriver Kevin Lynchs analysemodel, som omhandler hvordan mennesker orienterer sig i en by. Dernæst følger et afsnit om arkitektur i forhold til, hvordan den kan påvirke et byrum. Byrummet er også fokuspunktet i det følgende afsnit, hvilket omhandler Jan Gehls og Jane Jacobs teorier om, hvordan man fordrer livet i en by. Dernæst følger et afsnit med teorier om bybranding og til slut et afsnit om stedets ånd, hvor vi inddrager flere forskellige teoretikeres perspektiver på denne. Kapitel 4 Præsentation af spørgeskemaundersøgelsens vigtigste resultater. Kapitlet præsenterer de resultater, som vi inddrager i den senere analyse. Kapitel 5 Specialets analyse. Analysen er opbygget efter de tre bydele i Ørestad Nord, -City og -Syd. Efterfulgt af en samlet analyse af branding, identitet og stedets ånd. Hvert af de tre afsnit Ørestad Nord, -City og -Syd afsluttes med en delkonklusion. Tilslut følger analysen af branding, identitet og stedets ånd. Kapitlet fungerer som svar på vores problemformulering Kapitel 6 Konklusion og perspektivering. Kapitlet opsummerer specialets centrale pointer samt belyser, hvilke perspektiver specialet har åbnet op for. Kapitel 7 Metodekritik. I kapitlet påpeger vi, de metodevalg vi kunne have gjort anderledes og hvilken betydning dette kunne have haft for specialets udformning Metode I det følgende vil vi redegøre for de metodologiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med vores tilgang til dette speciale. Desuden vil vi præsentere de teorier og den empiri, vi har arbejdet med, og som ligger til grund for vores analyse Fremgangsmåde Vi har valgt at lave to historiske afsnit, hvor vi i det ene redegør for planlægningsforløbet og de politiske beslutninger, som har påvirket, hvordan Ørestad er i dag. Dette bruger vi både til at få en grundlæggende forståelse af 9

10 Ørestad og til at analysere Ørestad i forhold til stedets identitet. Det andet historiske afsnit omhandler byplanlægningen i 1900-tallet med fokus på modernismen. I analysen trækker vi referencer til dette afsnit, da vi mener, at Ørestad har ligheder med den modernistiske byplanlægning. I den sidste del af andet kapitel, om det historiske grundlag, redegør vi for lokalplanerne, som giver en overordnet og forståelsesmæssig indsigt i Ørestad. Disse bruges også i analysen til at sammenligne intentionerne og planerne for Ørestad, med hvordan bydelen ser ud i dag. Vores teoretiske grundlag har tre overordnede dimensioner: Byrum, arkitektur og identitet. Byrumsdelen omhandler teori om kortlægning af byer, som hjælper os til at forstå opbygningen, og hvordan elementerne i byen understøtter hinanden eller gør det modsatte. Arkitekturdelen omhandler arkitekturens betydning for byrummet, og hvordan den kan tiltrække mennesker. Vi har udvalgt bygninger i hvert område med kriterierne om, at de for det første skal være fagligt anerkendte af arkitekturmiljøet ved f.eks. at have vundet priser og er omtalt i tidsskrifter. For det andet skal de skille sig ud ved f.eks. deres udformning og/eller materialevalg samt andre æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter. Dernæst har vi et afsnit med byrum, som omhandler, hvordan et byrum kan understøtte bylivet eller det modsatte. Den sidste del af vores teori drejer sig om byers identitet. Denne del omhandler et afsnit om branding af byer, og hvordan denne kan skabe identitet for en by. Efterfølgende beskæftiger vi os med stedets ånd, hvilket er et abstrakt begreb, der omhandler byens identitet, men med en historisk og sansende indgangsvinkel. Vi har udfærdiget en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema, som er beregnet på beboerne i Ørestad, for at få et indblik i hvordan de vurderer byrummene i bydelen. Denne er ikke central for specialet men derimod et understøttende element og bruges til sammenligning i vores analyse. Spørgeskemaet samt resultater vedlægges som bilag 19 og 20. Vi har selv været ude at tage billeder i de tre dele af Ørestad af flere omgange, som bruges til at illustrere vores analyse af byrummene. Vi har, for at få det bedste 10

11 billede af bylivet, valgt dage, hvor der var høj sol og godt vejr. Vi har taget billeder d. 15., 20. og 21. maj og har netop valgt solskinsdage for at få de bedst mulige billeder og observere, om byrummene fordrer til liv. Billeder, som vi har fundet andre steder, er der referencer på i en separat billedliste sidst i opgaven, mens de billeder, vi selv har taget, er uden referencer. Analysen er opdelt i to dele. Første del omhandler hver af de tre bydele i Ørestad, dvs. Ørestad Nord City og Syd. De har hvert fået eget underafsnit, hvor vi analyserer dem i forhold til, kortlægning, arkitektur og byrummets opbygning. Her vil vi også komme med forslag til hvordan byrummet kan styrkes. Hvert af de tre underafsnit afsluttes med en delkonklusion, hvor vi vil svare på problemformuleringens første og sidste punkt. Analyserne af de tre bydele adskiller sig lidt fra hinanden, for selvom bydelene ligner hinanden, så er opbygningen af dem forskellig. Et eksempel på dette er, at Ørestad Syd ikke er færdigbygget endnu, så vi tager derfor udgangspunkt i det, der allerede står færdigt samt de midlertidige byrum. I det andet afsnit analyserer vi hele Ørestad i forhold til bybranding, identitet og stedets ånd for at kunne indkredse, hvordan Ørestads identitet kan karakteriseres og for dermed at svare på det andet spørgsmål i problemformuleringen Introduktion til de historiske afsnit og lokalplaner I afsnittet om Ørestads udvikling og historie, har vi bl.a. brugt følgende kilder, Ørestad : Perspektivering, Planlægning, Realisering, Dokumentation 8, som er udgivet af Københavns Kommune i 2003 og Godt Begyndt 9, som er udgivet af By & Havn i 2011, og er det selskab, der står bag planlægningen af Ørestad. Begge kilder er præget af at have økonomisk interesse i at fremstille Ørestad attraktiv og har i visse sammenhænge fravalgt at berette om nogle af de mere kritiske sider af udviklingen. I bogen Manhatten på Amager 10 fra 2000, har forfattere, heriblandt 8 Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. 9 Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. 10 Skovmand, an attan p mager. 11

12 journalist og politiker Sven Skovmand og tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening David Rehling, kritiseret punkter i udviklingen af Ørestad. Til afsnittet om byplanlægning af Ørestad har vi brugt gældende lokalplaner 301, , , 13 og for at kunne danne os et overblik over, hvordan byen er planlagt. Vi har valgt kun at beskæftige os med Ørestad Nord, -City og Syd og har fravalgt Sundby. I Sundby ligger rækkehusene Solstriben, punkthuse og et psykiatrisk hospital. Området er det smalleste, og strækningen er meget ens, så vi har derfor fravalgt denne del og koncentrerer os i stedet om resten af Ørestad. I afsnittet om Den Gode By præsenterer vi nogle af de modernistiske tendenser, der sås i byplanlægningen i 1900-tallet, og som havde indflydelse på den zoneopdelte by. Idéen om at kunne skabe den perfekte by og dermed det perfekte samfund var essentiel i den modernistiske byplanlægning. Byens områder skulle adskilles og deles op i funktioner af boliger, arbejde og rekreation, som skulle knyttes sammen af infrastrukturen. Ved at bruge de industrialiserede teknikker kunne man bygge billige og moderne boliger. 15 Denne nye moderne måde at designe byer og bydele på blev kritiseret af mange for at dræbe det sociale liv mellem mennesker, i stedet for at skabe gode rammer for det Introduktion til teoriafsnittene Til vores teoretiske afsnit om kortlægning af byer har vi brugt den amerikanske byplanlægger Kevin Lynch ( ). 16 Han introducerede i bogen The Image of the City 17 fra 1960, begreber omkring, hvordan en by aflæses. Hans fremgangsmåde bestod i at få folk i den pågældende by til at indtegne de fem begreber, paths, edges, districts, nodes og landmarks, på et kort. Derefter lagde han kortene oven på hinanden, hvilket skabte et billede af, hvordan folk opfattede byen. Vi har valgt selv at kortlægge bydelene vha. disse begreber, da vores formål med 11 Lokalplan nr. 301 med tillæg nr. 1, 2, 3, 4 & Lokalplan nr Lokalplan nr. 325 Med Tillæg Lokalplan nr. 398 Med Tillæg Kvorning, «Modernismens genkomst i bytænkningen og byplanlægningen». 16 Juul, Byens Rum 2 : Det kendte i det fremmede. s Lynch, The image of the city,

13 denne analyse er at få et overblik over opbygningen af byen og betydningen af denne. Kortene er lagt som bilag 1-18, og for overskueligheden har hvert begreb fået hvert sit eget kort for hver bydel i Ørestad. Ørestad Nord ligger som bilag 1-6. Ørestad City ligger som bilag Ørestad Syd ligger som bilag Kortet, vi har brugt til disse indtegninger, er taget fra krak.dk. 18 Til vores teoretiske afsnit om byrum har vi bl.a. brugt teorier af arkitekt Jan Gehl (1936-). 19 Han var bl.a. en af dem som kritiserede den modernistiske planlægningsmetode for at dræbe det sociale liv. Vi benytter Gehls begreber om, hvordan vi som mennesker påvirkes af byrummets udformning, som både kommer til udtryk i bogen Livet mellem husene 20, som første gang udkom i 1971 og i bogen Byer for mennesker 21 fra Begreberne bliver brugt til at undersøge, hvordan byplanlægningen understøtter byrummet. Hans teori giver konkrete forslag til, hvordan der skabes liv i byer, og hvornår det går galt. Vi er opmærksomme på, at Gehl kan have egne interesser i at kritisere moderne byplanlægning, da hans eget firma Gehl Architects er baseret på at finde løsninger til områder, som har brug for mere liv. Sammen med Gehl har vi brugt den amerikanske journalist og aktivist Jane Jacobs ( ) 22. På trods af at hun hverken var uddannet byplanlægger eller arkitekt, var hun en af de første til at kritisere den modernistiske byplanlægning, hvilket hun gjorde i bogen "The Death and Life of Great American Cities" 23 fra Vi er opmærksomme på, at hun beskæftiger sig med de amerikanske storbyer, som har en anden skala end danske byer. Vi mener, at hendes begreber kan bruges på danske forhold, da hun beskæftiger sig med livet i storbyen, og med hvordan den modernistiske planlægning har ødelagt livet i byen. Vi mener, at Ørestad har fællestræk med de modernistiske planlagte byer, og derfor er hendes 18 «Krak.dk - Find virksomheder, produkter, varemærker, brancheforeninger.» 19 Gehl, Livet mellem husene. bagside 20 Ibid. 21 Gehl, Byer for mennesker. 22 Juul, Byens Rum 2 : Det kendte i det fremmede. s Jacobs, The death and life of great American cities. 24 Juul, Byens Rum 2 : Det kendte i det fremmede. S

14 teorier relevante for vores problemstilling. Gehl og Jacobs har begge synet, at mennesker tiltrækker mennesker. Gehl er af den opfattelse, at der skal være noget smukt at kigge på og et attraktivt byrum, for at mennesker opholder sig længere tid i et byrum. Jacobs mener, at butikslivet er en vigtig del af bylivet, og at det kan være svært for butikslivet at opstå i nyt byggeri. Hun understreger, hvor vigtig mangfoldighed er for bylivet, som hun bestemt ikke mener, at de modernistiske byer understøtter. Til afsnittet om arkitektur har vi brugt flere forskellige kilder, heriblandt bogen The Iconic Building 25 af landskabsarkitekt Charles Jencks (1939-), som i sine bøger er kendt for at kritisere moderne arkitektur. 26 Vi har også brugt bogen Biblioteket i byudviklingen 27 af Jochumsen, Hvenegaard Rasmussen og Skot- Hansen, som er fra Selvom bogen har biblioteket som fokuspunkt, indeholder den en præcis beskrivelse af, hvilken positiv effekt et ikonbyggeri kan have for en by. Til afsnittet om bybranding og identitet har vi igen forskellige kilder på, heriblandt bogen CityDesign 28 fra 2005, skrevet af økonom Steffen Gulmann. 29 Han definerer bybranding som det at skabe følelsesmæssige relationer mellem byen, borgerne, erhvervslivet, turisterne og omverdenen. 30 En anden teoretiker, vi har refereret til, er kultursociolog Dorte Skot-Hansen 31, som har skrevet Byen Som Scene 32 fra Hun beskriver vigtigheden af fællesskabet i en bydel, i forhold til at et kvarter får værdi af at blive præget af en fælles kultur. I afsnittet om stedets ånd, har vi hovedsageligt brugt bogen Genius Loci : Towards a Phenomenology of Architecture 33 fra 1979 af den norske arkitekt Christian 25 Jencks, The Iconic Building. 26 «Charles Jencks». 27 Jochumsen, Hvenegaard Rasmussen, og Skot-Hansen, Biblioteket i byudviklingen. 28 Gulmann, CityDesign. 29 «Copenhagen Business School Handelshøjskolen: 30 Gulmann, CityDesign. s «Dorte Skot-Hansen». 32 Skot-Hansen, Byen som scene. 33 Norberg-Schulz, Genius loci : towards a p enomenology of arc itecture,

15 Nordberg-Schulz ( ). 34 Hans udgangspunkt er Genius Loci, som er et gammelt romersk koncept. Ifølge de gamle romere har hvert individ sin egen geni (ånd eller skytsånd), som giver liv til mennesker og steder, ledsager dem fra fødsel til død og bestemmer deres karakter eller essens. I dette afsnit bruger vi igen Kevin Lynch, som i bogen Managing the Sense of a Region 35 fra 1978, beskriver vigtigheden af at opleve byen med sanserne. Han mener, at miljøet påvirker indbyggerne og har stor betydning for det sociale liv. Derudover har vi medtaget geograf og professor Edward Relphs (1944-) 36 teori omkring begrebet sted. Han mener, at mennesker og steder er uadskillelige, og at de forstærker hinandens identitet. Denne tilgang til sansning af steder har rødder i fænomenologien. Derfor vil vi kort redegøre for, hvad fænomenologi er, da denne har betydning for vores analyseafsnit. Fænomenologi er en filosofisk retning, der blev grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl ( ). 37 Med tiden har flere andre filosoffer diskuteret fænomenologien, hvor der aldrig er kommet et entydigt svar på, hvad begrebet egentlig er. 38 Vi har valgt at bruge begrebet ud fra den franske filosof Maurice Merleau-Ponty ( ), som grundlagde kropsfænomenologien. Han mente, at menneskets livsverden forstås igennem kroppens sansning. Det betyder, at menneskets mening dannes i et samspil mellem krop og verden, hvor kroppen er central, fordi vi som mennesker har tillid til vores sanseopfattelser. Merleau-Ponty var skeptisk over for den matematiske videnskab, fordi han mente, at via kunstens fremstilling af verdens sansemæssige former erkendes virkelighedens egentlige kvaliteter og særpræg. Med den kunstneriske erkendelse af verden, er det muligt at se de forhold, som ligger bagved det, der kan beskrives med videnskabelige begreber. Med dette mener han, at ved udelukkende at benytte den naturvidenskabelige tradition til at danne en mening om verden, mister man en dimension. Bevidstheden er kropslig og menneskets virkelighed er en kropslig 34 «Christian Norberg-Schulz». 35 Lynch, Managing the sense of a region, «Edward Relph - Geography». 37 «Edmund Husserl». 38 Humanistisk videnskabsteori. S

16 virkelighed. 39 Det er Merleau-Pontys idé om vigtigheden af at få den sansende dimension med, som vi synes er essentiel for vores speciale. Fænomenologien er fremtrædende i forhold til, hvordan et byrum opleves, hvordan arkitektur påvirker os og tilstedeværelsen af stedets ånd. Analysen er baseret på vores teoriafsnit, men fænomenologien optræder i form af de sansemæssige oplevelser ved f.eks. opmærksomhed på, hvordan det føles at gå på en lang lineær vej, eller hvilken effekt duften af blomster har på et byrum Kvantitativmetode: For at få et indblik i hvordan beboerne i Ørestad selv vurderer bydelens rum, og om de trives, har vi valgt at lave en online spørgeskemaundersøgelse. Den er ikke central for specialet, men bruges til at sammenligne med vores egen analyse for at se om beboerne, vurderer bydelen på samme måde som os og kritikerne. En mindre del af spørgeskemaet omhandler bydelens identitet, hvor vi gerne vil finde ud af hvad beboerne mener, at Ørestad står for. I dette afsnit beskriver vi teorigrundlaget for vores spørgeskema, som er udarbejdet efter Henning Olsens bog Fra spørgsmål til svar, 40 I denne har han sammenfattet tendenserne indenfor kvantitativ metodelitteratur om konstruktion og kvalitetssikring af surveydata. Vi har brugt software fra FluidSurveys til at lave spørgeskemaet, som også benyttes af flere store virksomheder og har flere features, der giver et godt overblik over resultaterne. 41 Spørgeskema-dataene blev indsamlet fra d. 22. april til d. 13. maj. Kvaliteten af et spørgeskema vurderes ud fra reliabilitet og validitet, hvilket vil sige pålidelighed og gyldighed. 42 Reliabilitet handler om i hvor høj grad undersøgelsens resultater er konsistente over tid. Derfor kan undersøgelsen gentages for at højne reliabiliteten. 43 Validitet omhandler, hvorvidt resultaterne, er en gyldig indikator 39 Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : p tværs af fagkulturer og paradigmer. S. 278, Olsen, Fra spørgsm l til svar : konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata, «FluidSurveys». 42 Olsen, Fra spørgsm l til svar : konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata, s Olsen, Fra spørgsm l til svar : konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata, s

17 for det fænomen, der undersøges, hvilket vil sige, om man med spørgeskemaet måler det, som man ønsker at måle. 44 I forhold til konstruktionen af spørgsmål, findes der mange gode retningslinjer, som virker indlysende men er vigtige. Et spørgsmål skal være grammatisk korrekt men samtidig skrevet på hverdagssprog og skal ikke kunne misforstås. Selvom et spørgsmål skal være uddybet, så det er let forståeligt, skal det også være kortfattet. 45 Lukkede spørgsmål giver en større ensartethed i svarene, hvilket gør det nemmere at bearbejde data. Man skal være påpasselig med åbne spørgsmål, men de skal ikke nødvendigvis udelukkes helt. 46 Der kan stilles to typer af spørgsmål, hvor den ene resulterer i nominal data og den anden ordinal data. Nominal data er svarmuligheder, der repræsenterer forskellige ting men ikke i forskellige grader eller rækkefølger. Det kunne f.eks. være køn (m/k), hvor det ene ikke er bedre end det andet. Ordinal data er svarmuligheder, som er ordnet og repræsenterer forskellige grader. 47 For at sikre forståelsen af spørgeskemaet og korrekt grammatik har vi lavet tests, ved at få flere personer til at læse spørgeskemaet igennem. Hovedsageligt har vi brugt lukkede spørgsmål og holdningsskalaer men har også givet plads til at respondenterne valgfrit kunne udtrykke deres holdning til forskellige emner samt en afsluttende tekstboks, hvis de havde andre kommentarer. Det er forskelligt, hvor mange respondenter, der er nødvendige, for at lave en gyldig undersøgelse, afhængig af hvad der undersøges og på hvilken måde. Det samme gælder udvælgelsen af respondenter, hvor vi i denne sammenhæng mener, at en stratificering vil give de mest valide resultater. 48 Ved at stratificere udvælges et antal testpersoner fra hver gruppe af befolkningen, hvilket i vores tilfælde vil sige fra Ørestad Nord, -City og Syd samt fra kollegie, leje og ejerboliger. For at gøre dette muligt var vores intention at benytte Facebook-grupper for signifikante 44 Olsen, Fra spørgsm l til svar : konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata, S Ibid. S Ibid. S Kelly, «Methods for Evaluating Interactive Information Retrieval Systems with Users». S Research methods in human-computer interaction. S

18 ejendomme, som udvælges på baggrund af beliggenhed og type. Desværre fik vi ikke lov af administratorerne, til at blive medlem af disse lukkede grupper, så vores eneste anden mulighed var at benytte Facebook-gruppen Ørestad. Dette er en åben samlet gruppe for hele Ørestad, som omhandler alt vedrørende Ørestad og på nuværende tidspunkt har 416 medlemmer. 49 Derfor er vi ikke sikret en ligelig fordeling men ved at stille mange nominale spørgsmål, som giver os data omkring f.eks. bopæl, uddannelse og alder, får vi data, der kan adskilles og siger noget om f.eks. det enkelte område. Fordi vi kun brugte denne ene Facebook-gruppe, har vi desværre kun fået 138 svar, hvilket giver en lav evidens i forhold til, at der er ca indbyggere i Ørestad. 50 For at have statistiske præcise resultater skulle vi have haft flere svar i forhold til, hvor mange beboere der findes i bydelen. Dog mener vi alligevel, at vi kan få et indblik i, hvordan beboerne i Ørestad vurderer området. Ørestad er som sagt blevet kritiseret meget i medierne, hvilket kan have en effekt på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Hvis beboerne egentlig er tilfredse med at bo i området men er trætte af kritikken, kan besvarelserne være mere positive i undersøgelsen end i virkeligheden, for at højne profilen af Ørestad. Dette kaldes priming og omhandler forskellige måder, hvorpå testpersoner kan påvirkes i en undersøgelse. 51 Selvom spørgeskemaet er udarbejdet i en objektiv form, er det muligt, at priming stadig har en påvirkning på resultaterne. I afsnittet præsentation af spørgeskemaresultater præsenterer og redegør vi for de relevante data, som vi har indsamlet igennem vores undersøgelse. 49 «Facebook gruppen Ørestad». 50 Forslag til årlig handlingsplan for Ørestad. S «Priming». 18

19 2. - Ørestads Historiske Grundlag Vi vil i dette afsnit redegøre for Ørestads historie og baggrunden for planlægningen. Afsnittet bruges som kontekst, og giver en forståelse for, hvorfor Ørestad er blevet bygget og med hvilken baggrund. Derudover trækker vi referencer til den historiske baggrund i analysen af Ørestads identitet Ørestads historie Vi vil i dette afsnit redegøre for den historiske og politiske baggrund for Ørestad. Dette vil vi gøre, for at give en forståelse af, hvorfor området har udviklet sig til at være, som det er i dag. En bydels identitet er påvirket af de historiske rødder, hvor en bydel som Ørestad har været meget omdiskuteret i medierne og kan derfor spille en rolle i forhold til synet på området. Til at lave dette afsnit har vi brugt flere forskellige materialer. Den litteratur f.eks. Københavns Kommune og Ørestadsselskabet selv har udgivet, har et meget positivt syn på Ørestadsprojektet, mens andre har et mere kritisk syn, som ses f.eks. i bogen Manhattan på Amager. Vi har derfor forsøgt at balancere holdningerne, så afsnittet ikke bærer præg af den ene eller anden retning Perioden før Ørestadsloven Byudviklingen på Amager har været diskuteret siden Anden Verdenskrig. 52 I 1939 indgik staten og Københavns Kommune en aftale om, at Amager Fælled skulle blive samejet af de to parter, når inddæmningen af Vestamager blev afsluttet i Forskellige faktorer har afholdt muligheden for at bygge på øen, heriblandt trafikale udfordringer og de tidligere militære øvelsesarealer. Senere har naturen haft stor betydning, fordi man gerne ville beholde Vestamager som et grønt område, da det ligger så tæt på Københavns centrum, men netop derfor er området også særdeles attraktivt som brug til udvidelse af København. 54 I forbindelse med 52 Skovmand, an attan p mager. S Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Skovmand, an attan p mager. S

20 Fingerplanen blev det frarådet at lave større byudvidelser på Amager, da dette i kombination med havnedriften i Sydhavn, ville skabe store trafikale problemer på tværs af havneløbet. 55 I 1960 erne var der et stort behov for flere boliger og i 1962 fik den daværende overborgmester Urban Hansen, forhandlet sig frem til en idékonkurrence for at undersøge mulighederne for at bygge på Amager. Trods løfter og forventninger, nåede Urban Hansen ikke at bygge meget, men det blev dog til Remiseparken ved Peder Lykkes Vej, kaldet Urbanplanen. Dette skyldtes flere omstændigheder: bl.a. var der uenighed om udformningen af den kollektive trafik, et fald i antallet af arbejdspladser og fortsatte overvejelser omkring byudvidelser på Amager. 56 En global faktor var Oliekrisen i 1973, hvor OPEC 57 satte en vækstgrænse, der ændrede dagsordenen for den københavnske regionsplan til Bedre by frem for mere by Beslutningen om udbygningen af Ørestad I slutningen af 1980 erne skete der en ændring i forhold til, at man så nødvendigheden af udviklingen af København for at opnå vækst og velstand og dermed kunne konkurrere med andre storbyer i Europa. Derfor kom der fokus på den manglende vækst, især manglen på byggeri. Erhvervslivet investerede hverken i byggeri eller arbejdspladser. 59 For at komme Københavns problemer til livs, nedsatte daværende statsminister, Poul Schlüter, og daværende formand for Socialdemokratiet, Svend Auken, en initiativgruppe, også kendt som Stallknechtudvalget 60 bestående bl.a. af formand Kirsten Stallknecht, næstformand Henning Strøm og daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. December samme år udkom gruppens rapport Hovedstaden - Hvad vil vi med den? 61 Af gruppens forslag havde Øresundsforbindelsen den højeste prioritet. De mente, at ved etableringen af denne ville København blive et trafikknudepunkt for Norden, og at Øresundsområdet ville udvikle sig til et 55 Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Skovmand, an attan p mager. S «OPEC : Home». Organisationen af Olieeksporterende Lande 58 Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Bisgaard, Københavns genrejsning , s Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Bisgaard, Københavns genrejsning , s

21 betydningsfuldt kraftcenter. Udviklingen af Kastrup Lufthavn og forbedrede transportforbindelser dertil, heriblandt Øresundsforbindelsen, ville også have stor betydning for København, da de så lufthavnen som et af de mest værdifulde aktiver for byen. Mht. det trafikale, så påpegede gruppen også nødvendigheden af at forbedre både den kollektive trafik og privatbilismens mulighed for bedre forbindelse til Amager. 62 Med et flertal i Folketinget blev det besluttet, at den kollektive trafik skulle styrkes, der blev nedsat et udvalg 63 kaldet Udvalget om Hovedstadsområdets Trafikinvesteringer og af andre kendt som Würtzen-udvalget. 64 Dette udvalg bestod af repræsentanter fra DSB, HT, hovedstadskommunerne, Finans-, Trafik-, Miljø- og Indenrigsministeriet. Udvalget stod for at lave en plan for de samlede trafikinvesteringer i Hovedstadsområdet. I deres indgangsvinkel til emnet medregnede de ønsket blandt politikerne, om øget vækst og erhvervsudvikling samt planen om Øresundsforbindelsen. 65 Udvalgets publikation udkom i 1991 og indeholder bl.a. forslaget om etablering af en Ørestad, hvori de skriver: an ar netop er mulig ed for at kombinere store infrastrukturinvesteringer med etableringen af velbeliggende udviklingsarealer, der giver mulighed for en internationalt konkurrencedygtig erhvervsudvikling, forsknings- og udviklingsinstitutioner samt elt ny byudvikling 66 For at Ørestaden kunne blive optimal, skulle der en effektiv kollektiv trafikbetjening til, hvilket de ville udføre ved at etablere en bybane langs med bydelen. 67 Udvalget foreslog også at sælge offentlige arealer som medfinansiering af trafikinvesteringer, heriblandt arealer med værdistigning som følge af etablering af trafikanlæg Hovedstaden - hvad vil vi med den?. S Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Skovmand, an attan p mager. S Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Udvalget om hovedstadsområdets trafikinvesteringer : Forslag. S Ibid. S Ibid. S

22 Ørestadsloven Kort tid efter Würtzen-udvalget offentliggjorde deres rapport, fremsatte finansministeren d. 3. maj 1991 et lovforslag omkring Ørestad, som lagde sig tæt op ad rapporten. I denne sammenhæng blev forslaget om Øresundsforbindelsen også fremlagt og vedtaget. Der var stor uenighed i den Socialdemokratiske folketingsgruppe omkring Ørestadsprojektet. 69 På Københavns Rådhus var der også uenighed omkring etableringen af Ørestad, hvor 28 stemte for og 17 stemte imod, 70 men d. 19. juni 1992 blev Loven om Ørestaden vedtaget med ikrafttrædelse 1. juli samme år. 71 I 1 i loven står: Københavns Kommune og finansministeren kan stifte et interessentskab. Interessentskabets navn er Ørestadsselskabet I/S. Københavns Kommune ejer 55 pct. af interessentskabet, finansministeren 45 pct. 72 Dette selskab skulle planlægge metroen og udvikle Ørestad. Ørestadsselskabet eksisterede fra 1993 til 2007, hvorefter det blev delt i to, hvoraf den ene del kom til at hedde Arealudviklingsselskabet I/S, som nu hedder By & Havn, mens den anden kom til at hedde Metroselskabet I/S. By & Havn fortsætter udviklingen af Ørestad og Københavns havn, mens Metroselskabet anlægger Metro Cityringen og forsætter driften af metroen og 11 omhandler kultur og natur. Miljøministeren skulle udpege Ørestadsrådet, som skulle yde bistand til Ørestadsselskabet i arkitektoniske spørgsmål og i forhold til naturbeskyttelse. 74 I juni 2002 blev disse to paragrafer dog ophævet i lov nr , 75 fordi den daværende miljøminister, Hans Christian 69 Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Bisgaard, Københavns genrejsning , s Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 73 «Ørestadsselskabet I/S Gyldendal - Den Store Danske Encyklopædi». 74 Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 75 Lov om ophævelse af lov om Den Grønne Fond, lov om pulje til grøn beskæftigelse, lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger og om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om Ørestaden m.v. (Miljøministeriet 2002). 22

23 Schmidt fra partiet Venstre 76, ikke længere mente det var nødvendigt at opretholde rådet, da Ørestad var færdigplanlagt. 77 I forhold til selve udformningen af Ørestad, siger 12: Ørestaden skal ave en bymæssig udformning, der er af øj arkitektonisk kvalitet som en pendant til City og Middelalderbyen og samtidig med hensyntagen til omr dets naturværdier. 78 Udformningen fortsætter i 13 med: Ørestadsselskabet I/S skal med bistand fra Ørestadsrådet på grundlag af en åben international arkitektkonkurrence tilvejebringe en helhedsplan for Ørestaden. 79 De forskellige paragrafer bliver yderligere uddybet i loven, hvilket vi ikke vil gå nærmere ind i, men loven fastlægger nogle meget præcise organisatoriske, finansielle og planlægningsmæssige rammer for Ørestad og Metroen Naturfredning Naturområderne på Vestamager, også kaldet Københavns grønne lunge, har været en af årsagerne til at man ikke har villet udbygge København på Amager. Jurist og tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening ( ) David Rehling 81, skrev i et bidrag til bogen Manhattan på Amager, at VK-regeringen og Socialdemokratiet brugte løgn og svig for at tromle Ørestaden hen over Amager Fælleds og Vestamagers natur. 82 Området har fået lov til at være i fred, fordi det bl.a. blev brugt til militære formål, men da de indstillede brugen begyndte diskussionerne om, hvad området derefter skulle benyttes til. Trods uenighed med Københavns Kommune, sørgede den daværende miljøminister, Christian 76 «Folketinget - Hans Christian Schmidt (V)». 77 «Spm. nr. S 410. Spørgsmål fra Pernille Rosenkrantz-Theil (EL). Svar fra Miljøminister Hans Christian Schmidt (V)». 78 Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 79 Ibid. 80 Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S «David Rehling Gyldendal - Den Store Danske». 82 Skovmand, an attan p mager. S

24 Christensen fra Kristeligt Folkeparti 83 for at området blev åbnet for offentligheden i Allerede i 1972 gik Danmarks Naturfredningsforening i gang med at få fredet den sydlige del af Vestamager, der hører til Tårnby Kommune, pga. Urban Hansens førnævnte byggeplaner, men trods flere års kamp lykkedes det ikke for foreningen. 85 I 1984 forsøger de igen, i samarbejde med lokale foreninger og Friluftsrådet, at starte en fredningssag for hele Vestamager og et fredningsforslag for Amager Fælled. Der skete ikke en egentlig fredning, men det blev besluttet, at visse områder skulle beskyttes via regionsplanlægningen. Kommunerne og Hovedstadsrådet mente, at det ville være en fallit for planlægningslovgivningen at bruge fredningsinstituttet til at beskytte bynær natur i en byzone. Naturfredningsforeningen var betænkelig ved dette, da det var nemmere at ændre i en regionsplan end i en gennemført fredning. Miljøministeriet ville ikke bakke op om en fredning og sagde til gengæld 86 Selvfølgelig vil vi ikke snyde, for s kommer vi jo netop til at miskreditere planlægningen som styringsinstrument. 87 I 1991 fik Rehling et opkald fra en højtstående embedsmand i centraladministrationen, der for guds skyld ikke ønskede sit navn offentligt frem,. 88 Embedsmanden informerede Rehling om Ørestadsplanerne, og om at De løber fra alt, hvad de har lovet jer. 89 Derefter kontaktede Rehling dagbladet Politiken og derpå kom planerne om Ørestad frem for offentligheden. Det viste sig, at det ikke var mange, der kendte til planerne udover den daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, som nu er administrerende direktør for udviklingsselskabet By & Havn 90 og daværende finansminister Henning Dyremose. Naturfredningsforeningen skyndte sig derfor at lave en ægte fredningssag, som blev vedtaget af Fredningsnævnet d. 18. juni 1992, men dagen efter blev 83 «Christian Christensen Gyldendal - Den Store Danske». 84 «kalvebod faelled». 85 Skovmand, an attan p mager. S Ibid. S Ibid. S Ibid. S Ibid. S «Jens Kramer Mikkelsen Gyldendal - Den Store Danske». 24

25 lovforslaget om Ørestad vedtaget. Lovforslaget indebar bebyggelse på Amager Fælleds naturarealer. 91 I loven stod der i 12 stk. 6, at: De naturfredningsmæssige hensyn vedrørende arealanvendelse inden for Ørestadsområdet varetages alene ved denne lov samt gennem den fysiske planlægning og igen i 17 stk. 2 at Med virkning fra denne dato bortfalder verserende sager efter lovgivningen om naturfredning inden for Ørestadsområdet. 92 Hermed skete det for første gang, at en fredning blev tilsidesat af en lov. For at få indflydelse på håndteringen af naturområderne, sagde Naturfredningsforeningen og Friluftsrådet ja til at deltage i Ørestadsrådet og skabe retningslinjer for udviklingen af Ørestad og de omkringliggende naturområder Planprocessen/helhedsplanen Det første projekt for Ørestadsselskabet var at udskrive en international idékonkurrence om helhedsplanen for Ørestad, 94 hvilket også er bekendtgjort i Lov om Ørestaden Dette skete i 1994, og som optakt til konkurrencen blev der afholdt et symposium. De fik 122 forslag ind fra hele EU og de nordiske lande, hvoraf de 119 blev optaget til bedømmelse. Ud af disse udvalgte dommerkomiteen fire forskellige projekter, som skulle være emne for offentlig debat, 96 hvilket var et krav i Lov om Ørestaden 13 stk Dette fandt sted fra januar til marts i 1995, hvor debatten i høj grad bestod af vrede borgere, der følte sig snydt, fordi selve Ørestadsprojektet allerede var besluttet og pga. metroens linjeføringer. Danmarks Naturfredningsforening deltog også i debatten ved bl.a. at foreslå muligheden for at kunne foretage revisioner af Ørestadsloven. Derfor var debatten om Ørestads indhold ret begrænset og endte med hovedsageligt at omhandle andre aspekter ved projektet. I maj 1995 blev den endelige vinder af arkitektkonkurrencen 91 Skovmand, an attan p mager. S Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 93 Skovmand, an attan p mager. S Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 96 Ørestaden - helhedsplanen. S Lov om Ørestaden m.v. (Transportministeriet 1992). 25

26 offentliggjort, projektet var lavet af en gruppe finske arkitekter, 98 som senere gik sammen med den danske tegnestue KHR og blev til ARKKI. 99 Det finske forslag danner derfor grundlaget for helhedsplanen, som Ørestadsselskabet udgav i juni 1995, som bl.a. bygger på følgende principper: - Et sammenhængende kanalsystem, som etableres i en tidlig fase og bl.a. forbinder vådområderne i den nordlige del af Ørestad. - Metroen og Boulevarden placeres så langt mod øst som muligt, for at beskytte vådområderne. - Grønjordssøen og nord for søen sikres forbindelse med de fredede områder på Amager fælled, med forbud mod at bygge vest for boulevarden i denne del af Ørestad. - Der må bygges i området øst for metroen og Boulevarden samt nord for Vejlands Allé, selvom det berører et lille vådområde. - Helhedsplanen deles op i etaper, så den nordlige del ved universitetet og områderne omkring Øresundsforbindelsen etableres først, så området mellem Grønjordssøen og Vejlands Allé er ubebygget længst muligt. På baggrund af hensyn til naturen og friluftsliv samt arkitektoniske og planlægningsmæssige årsager, anbefalede Ørestadsrådet en lovændring for at kunne gennemføre planen samtidig med at fastholde den overordnede idé i det finske projekt. 100 Helhedsplanen havde fået opbakning fra Ørestadsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, fordi det sammenhængende naturområde sikres permanent og naturarealerne indenfor Ørestad fordobles. Dette betød dog, at der ville komme mere by i de områder, der er bestemt til det, hvilket betød flere etager på bygningerne. 101 Samtidig med at de i helhedsplanen ville have højhuse, skriver de at Det er vigtigt, at Ørestaden f r en menneskelig skala, Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. S Ørestaden - helhedsplanen. 101 Omkring Ørestaden : en idés konfliktfyldte tilblivelse, implementering og realisering. S Ørestaden - helhedsplanen. S

27 Metroen, eller bybanen som den hed i begyndelsen, var det mest centrale for Ørestad ifølge helhedsplanen. Metroen blev kaldt for livsnerven for bydelen og den røde tråd, der forbinder Ørestads områder. 103 Ifølge Københavns Kommune var metroen Ørestads ikon og eksistensberettigelse. 104 Hovedpunkterne for metroen var bl.a., at den ikke måtte fungere som en barriere og skulle derfor løftes som højbane. Ved at den blev lavet som højbane, blev den dermed også synlig, hvilket skulle understrege nødvendigheden og kvaliteten af det kollektive transportsystem i den moderne by. Derfor skulle metroen også placeres centralt i byrummet. 105 Visionen for metroen i Ørestad var, at: togene bevæger sig lydsvagt gennem byen og tilfører kanalmiljøet en stadig pulserende rytme, som hele tiden signalerer, at det er let og bekvemt at benytte det kollektive trafiksystem. 106 Til at finansiere metroen valgte man at følge Würtzen-udvalgets anbefaling om at sælge offentlige arealer. Man regnede med en værdistigning som følge af etablering af trafikanlæg, hvilket er inspireret af det engelske New Town-princip. 107 Som beskrevet ovenfor, er metroen planlagt som værende central i Ørestad, og dermed skete der en nedprioritering af privatbilismen. Der skulle dog anlægges en overordnet vej, som blev Ørestad Boulevard. Den var planlagt som en tosporet vej, der løber parallelt med kanalen og skulle knyttes til Øresundsforbindelsens motorvej. For at forhindre at den blev til gennemfartsvej og understrege dens lokale betydning, ville der blive lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger. 108 Som nævnt skulle der placeres en kanal i Ørestad, som skulle integreres med naturområderne. 109 Vandet blev ligestillet med metroen og skulle understøtte stedets ånd som kontrast til metroen, der var byens puls, så kultur og natur stod 103 Ibid. S Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Ørestaden - helhedsplanen. S Ibid. S Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. S Ørestaden - helhedsplanen. S Ibid. S

28 over for hinanden. Banen signalerer stedets potentiale, mens kanalen minder om stedets istorie. 110 Vandet var også med til at skabe den grønne profil, de ønskede for bydelen, i sammenhæng med den omkringliggende natur. 111 Helhedsplanen prioriterede den omkringliggende natur 112, dels fordi naturen skulle være en del af Ørestads profil, fordi der stod i Lov om Ørestaden 12 stk. 5, at der skulle tages hensyn til naturen i området 113 og fordi der, som vi tidligere har været inde på, var repræsentanter fra Naturfredningsforeningen i Ørestadsrådet. Ørestad var derfor tænkt som værende en miljøbevidst bydel, bl.a. pga. metroen og fokus på cykelstier, så privatbilismen mindsket. 114 Helhedsplanen danner grundlaget for de kommuneplantillæg, der efterfølgende er udarbejdet af Københavns Kommune, og som vi undersøger nærmere i afsnittene om lokalplanerne. 115 Det tog flere år, før der kom rigtig gang i salget af grunde i Ørestad. De første grunde der blev solgt lå i Ørestad Nord og var til Københavns Universitet. Ferring var den første private virksomhed der købte en grund i Ørestad City i De købte den forholdsvis billigt, men til gengæld lovede de, at bygningen blev af høj arkitektonisk kvalitet. Af andre betydningsfulde byggerier i Ørestad, kan nævnes bl.a. Fields og DR Byen. 116 Vi beskriver mere detaljeret hvordan bydelene i Ørestad er udformet i afsnittene om lokalplanerne Lokalplaner for Ørestad I dette afsnit vil vi kort beskrive lokalplanerne for Ørestad for at forstå, hvilke idéer, planer og visioner, der ligger til grund for bydelen. Vi har delt afsnittet op i tre underafsnit omhandlende Ørestad Nord, -City og -Syd. 110 Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. S Ørestaden - helhedsplanen. S , «Lov om Ørestaden m.v. - retsinformation.dk». 114 Udviklingsselskabet By & Havn, Godt begyndt. S Ørestad : perspektivering, planlægning, realisering, dokumentation. S Bisgaard, Københavns genrejsning , s

29 Der har været mange gode intentioner i byplanlægningen af Ørestad. Man ville gerne skabe en by, som havde de samme kvaliteter som Christianshavn og Frederiksstad. Man ville bygge en bydel, som havde grønne rekreative områder og et godt udbygget kollektivt trafiknet, så det var nemt både at komme ind til København City og Kastrup Lufthavn. Nogle af de planlægningstemaer der er blevet brugt til at beskrive bydelen er: byen ved vandet og den grønne by. 117 Bydelen er lagt som kile ned langs Amager Fælled og er så lang, at der er placeret seks metrostationer på hele strækningen og en syvende er planlagt. Kilen er blevet kaldt slipset og den sjette finger i Fingerplanen, 118 på grund af placering og den langstrakte form Ørestad Nord Ørestad Nord er den første etape af Ørestaden. Dvs. at det er det første område som, er blevet planlagt i Ørestad og den lokalplan, hvor der er flest tillæg til. 119 Området Ørestad Nord er begrænset af Njalsgade, Amager Fælledvej, Røde Mellemvej, Grønjordsvej og Ørestad Boulevard. Lokalplanen blev ændret sidste gang i 2012 for at muliggøre opførelsen af 87 rækkehuse kaldet "adiorækkerne, som skal ligge langs Tom Kristensen Vej. De er på nuværende tidspunkt under opførelse. Nord er området, hvor flere af de store offentlige bygninger ligger, bl.a. Københavns Universitet, en del af Det Kongelige Bibliotek, IT-Universitetet og tidligere var det også meningen at Rigsarkivet skulle have en plads her. Derudover er DR-Byen flyttet til Nord. Området indeholder også to centrale metrostationer, "Islands Brygge" og "DR-Byen". Det har været planen, at Københavns Universitet etapevis skulle flyttes ud i Ørestad Nord. Planen har været at forsøge at integrere andre offentlige formål som boliger og erhverv i området for at skabe et afvekslende og levende miljø. Universitetet skal knyttes til metrostationen ved Njalsgade. 120 Det var meningen, at der ved DR-Byens metrostation skulle opføres en ny bygning til Rigsarkivet. Dette 117 Christensen, Ørestad. s Dahlkild, «Ørestad bibliotek en del af byens rum». s Lokalplan nr. 301 med tillæg nr. 1, 2, 3, 4 & Ibid. s 3 29

30 står stadig i tillæg 5, selvom det nu er planen, at Nordea skal bygge nyt hovedsæde der. 121 Rigsarkivet har i stedet fået en plads ved Kalvebod Brygge. I lokalplanen står endvidere, at metroen skal give området en højklasset kollektiv trafikbetjening, og at privatbilismen på den baggrund kan nedprioriteres i området. Lokalplanen har også til hensigt igennem vejnettets opbygning og udformning at undgå den gennemkørende biltrafik, og der skal fastsættes maksimale grænser for parkeringsdækningen. Et net af opholds- og legeområder, samt stier med forbindelse til de to metrostationer og i sammenhæng med stisystemer uden for området, skal gøre det attraktivt for fodgængere og cyklister at færdes i og gennem området. Disse forbindelser skal være med til at skabe liv på Universitetstorvet. Området skal endvidere have et strukturelt element med en landskabelig og en bymæssig kanal samt et stort grønt friareal, der skal trække Amager Fælled ind i området og formidle overgangen mellem de to områder. Nybyggeriet skal udnytte overnævnte strukturelle element og placeres i en tæt bymæssig sammenhæng. Ydermere står der, at de grønne arealer og anvendelse af genanvendelige materialer skal tilstræbes og at området skal opbygges efter miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag fremstår i en arkitektonisk integreret sammenhæng, som peger på en bæredygtig by. 122 I lokalplanen står, at området fastlægges til offentlige formål såsom universitet, musikkonservatorium og andre uddannelsesformål, kulturelle formål, herunder det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet og Landsarkivet. Derudover er der plads til sociale og sundhedsmæssige formål som sportsanlæg, der naturligt kan indpasses i området. Inden for zonen vest for bykanalen må bebyggelserne max være otte etager inkl. tagetage og med en bygningshøjde på 26 m. Øst for bykanalen må bygningerne 121 «SLA - Urbanity, strtegy, landscape». 122 Lokalplan nr. 301 med tillæg nr. 1, 2, 3, 4 & 5. s. 3 30

31 være samme otte etager men 33 m i højden. På den tomme grund foran DR-metro station og ved Grønjordsvej, kan der bygges op til 75 m i højden og op til tyve etager. 123 Boliger skal i videst muligt omfang opføres med altaner eller tagterasser. Bygningsoverflader skal fremstå i naturlige genanvendelige materialer, som tegl, natursten, træ, metal, beton og glas og at: Bygningernes ydre fremtrædende skal skabe en god el edsvirkning sammen med omgivelserne og give de forskellige afsnit af bebyggelsen et velargumenteret fællespræg med en arkitektonisk tilfredsstillende fremtræden. 124 Butiksfacader skal fremstå med udstillingsvinduer, de må ikke skærmes af. Glaspartier skal være transparente og må ikke tones Ørestad City Området omkring Ørestad Station, kaldet Ørestad City, skal ifølge lokalplanen være knudepunkt for metro og for Øresundstoget, som kører til Sverige. Metroen skal give området en høj kollektivtrafikbetjening, og dermed kan privatbilismen begrænses i området. Man vil prioritere fodgængere og cyklister ved udformningen af infrastrukturen. Målene for området er blandt andet, at der skal være cityorienteret erhvervsbeskæftigelse, der er internationalt konkurrencedygtigt. Indtil videre er der opført shopping-centret Field's og Hotel Cabinn. I forbindelse med dette byggeri foreligger der konkrete udbygningsønsker med henholdsvis biograf og udvidelse af hotellet samt et kontorhotel. Området skal præges af fremtrædende karakteristiske bygninger i form af højhuse, der skal markere Citys profil i forhold til resten af bydelen samt indeholde de mest centrale funktioner. Der skal være publikumsorienteret erhverv i dele af bebyggelserne som f.eks. butikker, restauranter, pengeinstitutter, men det kan også være foyer eller receptioner, så det opleves mere levende og venligt. Vandeelementer skal indgå for at give området et helheds præg af høj kvalitet. 125 Området indeholder også den nordlige del af Ørestad City, som afgrænses i nord af Vejlands Allé og mod 123 Ibid. s Ibid. s Lokalplan nr. 325 Med Tillæg 1. 31

32 syd af Øresundsforbindelsen. Ligesom City Center skal den nordlige del også indeholde byggeri af høj arkitektonisk kvalitet og vandelementet går igen samt at udnytte metro og bygges op omkring vand og natur. 126 De mest markante boligbyggerier i det samlede kvarter er VM-husene og Bjerget. Desuden ligger der gymnasium, folkeskole med folkebibliotek og det grønne område Byparken. I 2006 lavede arkitekt Daniel Libeskind et forslag til en masterplan for områderne vest og syd for Field's. "Libeskindplanen" skulle muliggøre højhuse, erhvervs- og boligbebyggelse sammen kulturelle funktioner. Den havde en mindre stringent placering af bygningerne, men var til gengæld mere skulpturel udformet end forudsat i lokalplanen. I 2013 kom tillægget til den eksisterende lokalplan 325. Dette tillæg dækker området vest for Fields ud i mod Center Boulevarden og er udformet på baggrund af "Libeskindplanen". Det interessante ved tillægget er, at der er nogle nye bestemmelser for området, som påvirker byrummet: Lokalplantillæget har til formål at muliggøre nye bebyggelsesplaner for at sikre en mere fleksibel udbygning af området. Bestemmelser for bebyggelse skal med krav om en variation af højder, facadeudtryk og materialer introducere en mere blandet skal og en mindre bundet placering af bygninger end der er fastlagt i den gældende lokalplan 325. Bestemmelser om åbne og udadvendte stueetager med publikumsorienterede funktioner, grønne byrum og friarealer skal sikre en høj kvalitet, gode forbindelser i omr det Lokalplan nr Lokalplan nr. 325 Med Tillæg 1. s. 3 32

33 128 Derudover lægges der vægt på, at der skal gives plads til en central lokal plads og en landskabeligt udformet trappe med opholdsmuligheder. Der skal ligge en centergade, som skal være et levende bystrøg med opholdsmuligheder, og de bløde trafikanter skal prioriteres højere i denne del. Området skal være "skålformet", lavt byggeri omkring den centrale plads, som gradvist stiger i højden i områdets yderkanter og med bygninger der kan sammenbygges. Derudover er der taget to højhuse ud af planen, som var en del af den oprindelige lokalplan. Kørsel på områdets fællesarealer skal ske på de bløde trafikanters præmisser. I det nye tillæg er der også taget højde for en ny strategiplan for Københavns Kommune kaldet Metropol for Mennesker 129 der er udarbejdet af Gehl Architects. 130 Der skal bygges endnu et højhus, som benævnes som: Et arkitektonisk markant højhus placeret nærmest mod Ørestad Station skal fungere som markør i kvarteret, hvor højhusmotivet på begge sider af Øresundsforbindelsen omkring det trafikale knudepunkt Ørestad City er et af bydelens kendetegn Ørestad Syd Området ligger syd for Øresundsforbindelsen og vest for metroen. Planen for dette område er, at det skal blive et moderne, tæt og integreret byområde med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet, der udnytter den optimale beliggenhed i for old til etro og den fredede Kalvebod Fælled. 132 Området skal have en ligelig 128 Ibid. s Ibid. s «Metropol for mennesker». 131 Lokalplan nr. 325 Med Tillæg 1. s Lokalplan nr. 398 Med Tillæg 1. S. 3 33

34 fordeling af boligarealer og andre byfunktioner som eksempelvis arbejdspladser og servicetilbud. 133 Området må have etagebebyggelse på 4-8 etager og en samlet rummelighed på ca m2 etageareal. Området rummer metrostationen "Vestamager" og skal på sigt have endnu en metrostation nemlig "Ørestad Syd". 134 Langs Øresundsforbindelsen skal det markeres, at området i internationale sammenhænge er et konkurrencedygtigt erhvervsområde, hvilket gøres ved at bygge prægnante bygningsanlæg i form af øj use". 135 Bygningernes facader ved byfælleden skal have åbne facader, og de skal holdes sammen af fælles facadelinje. I byfælleden anlægges stiforbindelser, for at binde områderne på hver side sammen. For at understrege sammenhængen mellem områderne anlægges et større idræt/kulturcenter i parkens østlige del ud for den kommende metrostation Ibid. S Ibid. S Ibid. S Ibid. S Ibid. S

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret NOTAT Til: Rette vedkommende Fra: Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation Emne: Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret 14. september 2016 S-20160503-0897 D-20160906-505538 QA's Amager Fælled Kvarteret

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager.

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager. 15-03-2016 Side 5 4. ØU - Arkitektkonkurrence for Degnejorden Sagsnr.: 13/18661 Resumé: har besluttet, at der skal gennemføres en arkitektkonkurrence for udviklingen af Degnejorden. Torsdag den 11. februar

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation.

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Indhold Baggrund Formål Deltagere Arbejdsområde Opgave Gruppe 1 Gruppe 2 Forslag fra beboer Rolf Unneland Opsamling 2 3 4 5 6

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter KOMMUNEPLAN 2015 SCENARIE 2.MIN. KP 15 flytter områder fra planperiodens 2. del til efter planperioden som perspektivområder. Kortgrundlag: Kommuneplan 11 1. del af planperioden 2. del af planperioden

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober 2016 Til pressen Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr udvikler nyt område i Roskilde Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere