Problemformulering - specialets kompas
|
|
- Adam Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Problemformulering - specialets kompas "Problemformulering? Jamen, den laver man da til sidst!" Den bemærkning kan man komme ud for. Man skriver sin opgave, sit speciale, så finder man ud af, hvad det handler om, og så strikker man en problemformulering sammen, der svarer til indholdet. Den fremgangsmåde vil kunne fungere - men kun i de tilfælde, hvor skriveren har en problemformulering! Det kan godt være, at han eller hun ikke selv ved det, men en skriftlig opgave af omfang som et speciale, som ender med at have ét klart fokus og besvare ét hovedspørgsmål - den har i udgangspunktet haft en problemformulering. Den har bare ikke været eksplicit - altså skrevet ned eller på anden måde klart formuleret - men skriveren har vidst, hvad det var for et spørgsmål, som han eller hun søgte efter svaret eller svarene på. Langt de fleste skrivere vil ikke kunne skrive en længere, sammenhængende tekst uden det kompas, som problemformuleringen udgør. De fleste har brug for at gøre sig udgangspunktet for opgaven klart. Det kan være en langstrakt proces, som kræver mange omskrivninger og vejledning, inden man når frem til en brugbar problemformulering, men det vil være tid, der er givet godt ud. En problemformulering har flere funktioner. Under processen med at samle stof til opgaven og skrive den bestemmer problemformuleringen, hvad opgaven kan indeholde, hvad den skal indeholde og hvad den ikke har brug for til besvarelse af spørgsmålet. Samtidig er den med til at bestemme den litteratur og teori og de observationer du skal bruge. I den færdige opgave tjener problemformuleringen til at oplyse læseren om, hvilket spørgsmål han kan forvente at finde en undersøgelse af. Begge funktioner er meget vigtige: under processen er det nødvendigt at have et kompas, der kan skille nødvendigt stof fra overflødigt, og i det færdige resultat er det nødvendigt at informere læseren om, hvad det centrale indhold af teksten er. En problemformulering er - ét hovedspørgsmål med eventuelle underspørgsmål indenfor et fagfelt, der skal besvares Det er ikke tilfældigt, at ordet "hovedspørgsmål" er sat med fed. Hvis en problemformulering skal indeholde mere end ét spørgsmål, skal det være spørgsmål, der kredser om det samme hovedspørgsmål - hvis en problemformulering indeholder flere spørgsmål, der trækker i hver sin retning lægger du op til flere forskellige undersøgelser. Hvordan kender jeg en god problemformulering, når jeg ser den? Det første punkt er selve definitionen på en problemformulering, som ikke kan gentages for Problemformulering side 1 copyright John Henriksen 2003 fra
2 tit: ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål. En problemformulering har et klart sigte, et fokus, og det er hovedspørgsmålet, som opgaven skal søge at besvare. Til hovedspørgsmålet kan man knytte underspørgsmål men det er vigtigt at forstå, at det betyder underspørgsmål, altså spørgsmål der følger i en naturlig forlængelse af hovedspørgsmålet, ikke spørgsmål der flytter fokus et andet sted hen eller lægger op til flere ligeværdige undersøgelser. En god problemformulering lægger opgavens fokus ét og kun ét sted! Det kan forekomme selvfølgeligt, at en god problemformulering skal holde sig indenfor det fag, man studerer men det er ingenlunde tilfældet i praksis. Studerende er kreative, engagerede, nysgerrige og interesserede i alle sider af samfundslivet og det vil mange gerne demonstrere netop i specialer eller tilsvarende større skriftlige opgaver. Problemet er bare, at man altså ikke skal skrive et essay om politik, men derimod en undersøgende tekst indenfor sit fagfelt. Det er sikkert udmærket at være interesseret i alt fra hip hop til navlepiercing men det må man interessere sig for andre steder end i sit speciale. Nogle studerende har særlig interesse i emner, der ligger på kanten af hvad fagfeltet kan rumme eller ønske at nyfortolke hele fagets grundlag i specialet. Det må vejlederen altid advare imod, det kræver sin mand m/k at ville slå alt det gamle omkuld og rejse noget nyt indenfor de rammer vi taler om her. En god problemformulering udspringer af DIN undren. Det er almindeligt accepteret at men jeg har iagttaget/læst at. En anomali er et tilfælde, der falder udenfor det forventede, f. eks. er det en anomali, at det sner i Sahara. Falder du over en anomali inenfor dit fagfelt er det oplagt at bruge det underlige "tilfælde" som udgangspunkt. Spørge-Jørgen undrede sig over meget, bl. a. hvorfor en loppe ikke har nogen vinger, men han fik aldrig rigtig hverken faderlig eller faglig anerkendelse. Det er imidlertid et rigtig godt udgangspunkt for et speciale, at den studerende undrer sig over et eller andet indenfor sit fag evnen til at undre sig er noget af det mest menneskelige der findes og jo mere energisk man er i stand til at forfølge sin undren, desto bedre opgaveskriver bliver man. Et andet godt udgangspunkt gerne i kombination med en undren er forholdet mellem to størrelser det kan fx være to konkurrerende teorier og deres udmøntning i praksis, hvis vi taler om det pædagogiske fagfelt. Både x og y hævder, at deres måde at tackle en bestemt gruppe mennesker på er den bedste. De henviser begge til nogenlunde de samme udviklingspsykologiske teorier men det fører dem til vidt forskellige pædagogiske teorier og dermed til vidt forskellige pædagogiske arbejdsmetoder. Begge kan da ikke have ret eller? En god problemformulering lægger gerne op til at undersøge en konflikt mellem standpunkter eller handlinger. At DIN problemformulering er interessant for DIG er meget vigtigt for processens heldige forløb. Hvis den studerende i sin indledning under formål kun kan skrive Jeg laver denne opgave for at bestå ekamen vil opgavens indhold næppe give anledning til de helt store klapsalver fra lærer og censor. En opgave der skal blive til af sur pligt bliver måske aldrig færdig og den studerendes manglende engagement vil skinne tydeligt igennem og føre til halve løsninger og en masse springen over, hvor gærdet er lavest. Det vil aldrig føre til noget godt at ville skrive et speciale med en problemformulering, som man føler man BØR lave. Naturligvis kan punktet ikke stå alene det nytter ikke noget, at den studerende synes det er Problemformulering side 2 copyright John Henriksen 2003 fra
3 voldsomt interessant at skrive om UFO-landinger på Lolland, hvis han iøvrigt er under uddannelse til socialrådgiver. Men det gælder om at finde et emne indenfor fagfeltet, som man kan snævre ind til lige præcis det spørgsmål, som man MÅ finde svaret på. Eller det spørgsmål, der rammer lige præcis ned i det underområde indenfor fagfeltet, hvor man efter endt studietid gerne vil arbejde. Den gode problemformulering er som en overskrift og de første linjer i en nyhedsjournalistisk artikel. Begge dele skal angive det centrale indhold i den tekst, der følger. Problemformuleringen skal ligesom rubrikken og underrubrikken (overskriften og underoverskriften) i en avisartikel fortælle læseren, hvad han kan forvente at læse om, hvis han vælger at fortsætte sin læsning. Derfor er det meget vigtigt, at indholdet rent faktisk indfrier læserens forventning ved at være dækket ind af problemformulering eller rubrik. Problemformuleringer, der overvejende har til hensigt at undersøge, hvordan noget ER, lægger overvejende op til beskrivelse. Derfor kan skriveren ikke argumentere for eller imod noget og dermed kommer hun aldrig over de 8 i bytteværdi på 13-skalaen. Det gælder altså om at få formuleret sit spørgsmål på en sådan måde, at det frembyder mulighed for argumentation. Det er nemlig ikke mindst når man demonstrerer evne til at argumentere at man får point. Det er altså klart, at problemformulerer man med hvad (eller spørgsmål der trods brug af et andet spørgeord kan reduceres til at være et hvad -spørgsmål) har man ikke mulighed for at argumentere. Det samme gør sig gældende med hensyn til at konkludere - hvordan konkluderer man på en beskrivelse? At problemformuleringen skal være i spørgeform er vel nærmest selvfølgeligt, sådan som vi har defineret en problemformulering. Imidlertid kan man se problemformuleringer, der ikke er udformet som spørgsmål. Her fastholder vi, at en problemformulering SKAL være i spørgeform, fordi vi i rpocessen kun er nået til at beskæftige os med problemformuleringen som redskab i skriveprocessen og ikke med problemformuleringen som formulering i det færdige speciale. Der er intet i vejen for, at du kan omformulere dit spørgsmål til ét eller flere udsagn i den færdige tekst. En god problemformulering skal arbejde med åbne spørgsmål i modsætning til lukkede spørgsmål. Et eksempel på en problemformulering med et lukket spørgsmål: Kan Folkeskolen i dag leve op til kravet om samarbejde med forældrene som anført i Folkeskolelovens 1? Spørgsmålet kan i princippet kun have tre svar: ja, nej eller ved ikke. Spørgsmålet giver altså meget ringe muligheder for at konkludere men nok muligheder for at argumentere for og imod Folkeskolens evne til at leve op til samarbejdskravet på basis af fx observationer, interviews og gennemførte undersøgelser. Samtidig er spørgsmålet af den type, der overvejende lægger op til beskrivelse det er et forklædt hvad -spørgsmål: Hvad gør Folkeskolen i dag for at leve op til kravet i Folkeskolelovens 1 om samarbejde med forældrene? Så kan opgaveskriveren ellers give sig til at opregne, hvad Folkeskolen gør. Selvom vi udskifter hvad med hvordan ændrer det ikke Problemformulering side 3 copyright John Henriksen 2003 fra
4 grundlæggende det vidensindhold, som spørgsmålet kan producere i den færdige opgave: Hvordan lever Folkeskolen op til kravet i Folkeskolelovens 1 om samarbejde med forædlrene? Her vil output stadig overvejende blive af beskrivende karakter. Hvis vi nu udvider hovedspørgsmålet med et underspørgsmål kommer der andre boller på suppen: "Hvordan indfrier folkeskolen i dag kravet i Folkeskolelovens 1 om at samarbejde med forældrene omkring elevernes tilegnelse af kompetencer, og på hvilke områder kan samarbejdet med fordel gå nye veje?" For det første præciserer hovedspørgsmålet nu, HVAD det er forældre og Folkeskole skal samarbejde om og for det andet tilfører underspørgsmålet et element af vurdering og perspektivering, som i udgangspunktet lægger op til en opgave, der producerer viden højt placeret på Blooms taksonomi. Men den er ikke perfekt for hvad betyder det at gå nye veje? Det må afklares om ikke nødvendigvis i problemformuleringen, så i en emneafgrænsning eller en begrebsdefinition. En god problemformulering er sprogligt præcis den må ikke indeholde sproglige uklarheder, som kunne være ryddet af vejen. Husk at problemformuleringen har samme funktion som rubrikken og de indledende linjer i en nyhedsjournalistisk artikel i den færdige tekst hvis man ikke kan forstå, hvad en artikel egentlig handler om, vælger man at springe videre til en anden eller lægger avisen fra sig i irritation. At problemformuleringen skal være sprogligt præcis betyder ikke, at den ikke kan indeholde begreber, som er fagligt omdiskuterede eller begreber som har flere defintioner. I det tilfælde skal man bruge kassen med emneafgrænsning eller den med begrebsdefinitioner til at klargøre, hvad man mener når man bruger det pågældende begreb i sin opgave. Det sprogligt præcise betyder, at formuleringen skal være klar, så man ikke som læser på et sprogligt niveau kan misforstå, hvad det er opgaven vil undersøge. Lad os som eksempel tage den problemformulering der står lige ovenfor som eksempel på en rimeligt vellykket formulering med et åbent spørgsmål, der giver mulighed for både at argumentere og at konkludere. Den studerende foreslog denne formulering (efter mange forsøg, det er en proces at komme frem til den rigtige problemformulering): "Hvordan indfrier folkeskolen i dag kravet i Folkeskolelovens 1 om at samarbejde med forældrene omkring dannelsen af elevernes tilegnelse af kompetencer, og på hvilke områder kan samarbejdet med fordel gå nye veje?" Hvad er forskellen til formuleringen ovenfor? Her er et ekstra led skudt ind nemlig dannelsen af. Her angiver problemformuleringen altså, at opgaven vil undersøge dannelsen af elevernes tilegnelse af kompetancer og det er jo straks noget andet end en undersøgelse af samarbejdet mellem forældre og Folkeskole om elevernes tilegnelse af kompetancer. I bedste fald er det en pleonasme en dobbeltkonfekt, altså en gentagelse af det samme med andre ord i værste fald er det en helt anden opgave, som vi må forvente at læse. Under alle omstændigheder er det en overflødig forsiring som gør et ellers klart spørgsmål uoverskueligt. Nogle studerende har det med at tro, at jo mere kompliceret og snørklet de kan stille spørgsmålet i problemformuleringen, desto bedre er det men det er lige modsat! I det færdige speciale er problemformuleringen fremhævet med fed skrift eller på anden måde let at identificere som problemformulering. Ligesom overskriften til en avisartikel er markeret med større typer end teksten i selve artiklen skal også problemformuleringen være til at identificere for læseren i din færdige tekst. Brug gerne både indrykning og fed skrift. Problemformulering side 4 copyright John Henriksen 2003 fra
5 Endelig skal man ikke give sig i kast med at forklare alverden, hvordan man fandt frem til sin problemformulering i selve problemformuleringen den er jo netop det rå og nøgne spørgsmål og ikke andet. Det der ledte frem til netop det fokus fortæller man kort i sin indledning som optakt til problemformuleringen men det er ikke en del af problemformuleringen. Har man nødvendige afgrænsninger og begrebsdefinitioner skal de heller ikke stå i selve problemformuleringen som indskud eller paranteser emneafgrænsninger og defintioner af tvetydige begreber har deres egne kasser i indledningen. Som vejleder er det også et irritationsmoment at skulle tygge sig igennem en længere forklaring på, hvorfor den studerende vil undersøge netop det spørgsmål, når det drejer sig om at skulle bedømme en problemformulerings brugbarhed, dels indenfor fagfeltet og dels for den enkelte studerende. Lad mig slå det fast en sidste gang: en problemformulering er ét hovedspørgsmål indenfor et fagfelt plus evt. underspørgsmål hverken mere eller mindre. Dog kan der hvad angår problemformuleringens længde være store forskelle på dels faglige traditioner indenfor forskellige fagområder og dels forskelle, der beror på hvor komplekse problemstillinger man arbejder med. På nogle universistetsstudier vil længere problemformuleringer kunne være på sin plads, hvorimod studerende på de kortere videregående uddannelser overvejende vil være bedst tjent med at holde sig til korte, klare problemformuleringer. Tjek med din vejleder eller læs din studieordning. Nogen definerer også en problemformulering som et eller flere sammenhængende udsagn, der iøvrigt skal have de samme egenskaber som defineret ovenfor. Jeg fastholder, at en problemformulering skal være i spørgeform, fordi det hjælper med til at holde fast i, dels at specialet er en undersøgende tekst, dels at specialeskriveren altså har ét klart spørgsmål, som han eller hun skal besvare i teksten. At finde frem til en brugbar problemformulering kan være en lang proces. Ideelt set starter man med at problemformulere længe før specialeskrivningsprocessen skal starte. Det giver mulighed for at afprøve forskellige formuleringer - og at vende dem med vejledere, medstuderende og lærere - for at finde ud af, om præcis den formulering leder frem til det stof, som interesserer skriveren. Problemformuleringen spiller sammen med andre elementer i specialet - især emneafgrænsning og begrebsdefinition. Emneafgrænsningen står ligesom problemformuleringen i indledningen i det færdige speciale. Her kan du supplere din problemformulering ved at angive, hvad specialet IKKE beskæftiger sig med, selvom det kunne se sådan ud, når man læser problemformuleringen alene. Det samme gælder begrebsdefinitioner, som også hører hjemme i indledningen: her fortæller du læseren, hvad du mener med evt. "uldne" begreber i problemformuleringen, som f. eks. "utilpassede unge". Er det andengenerations-indvandrere, alkoholikere, kriminelle, 14-årige, hjemmeboende, sindslidende - eller noget helt ottende? Man finder sin problemformulering ved at proces- og tænkeskrive. Sæt dig med et stykke papir Problemformulering side 5 copyright John Henriksen 2003 fra
6 og skriv op, hvad du ved om emnet, hvornår det begyndte at interessere dig, hvad du forventer at finde frem til, hvilken litteratur du har tænkt dig at inddrage oghvilke undersøgelser du vil lave. På den måde vil du gennem flere skriveprocesser kunne nærme dig en præcis problemformulering. Har du allerede i udgangspunktet en hypotese - altså en forestilling om, hvad konklusionen på dit speciale vil blive - kan du arbejde baglæns fra hypotesen: hvis jeg forventer et svar, der lyder sådan her, hvad er det så for et spørgsmål jeg må stille? Har du ikke en hypotese kan du bruge tænkeskrivning som redskab til at pejle dig ind på en problemformulering. Se under menupunktet Skriveprocessen for at læse mere om forskellige former for skrivning. Tænkeskrivningen kan tage udgangspunkt i et eller flere af disse spørgsmål: Hjælpepørgsmål som udgangspunkt for en problemformulering Hvad skal du bruge din uddannelse til? Hvad interesserer dig ved emnet? Hvordan og hvornår blev du interesseret i det? Har du kendskab til litteratur om emnet, som ligger ud over dit fags pensum? Har du gjort nogle observationer selv, eller har du andre erfaringer, f. eks. i forbindelse med praktik? Har du en noget du gerne vil argumentere for eller imod indenfor emnet? Har du en idé om hvad din konklusion skal indeholde? Indeholder dit emne noget nyt eller noget, der bryder med gængse forestillinger indenfor dit fag - og på hvilken måde? Ud over at bestå eksamen, hvad er dit formål så med at undersøge netop dette problem? Problemformuleringen må ikke indeholde begreber eller udtryk med upræcis betydning! Det er forbudt at skrive man i problemformuleringer! Hvem man? Det gælder om at formulere sig så eksakt som muligt, så dit redskab bliver så skarpt som muligt. Tænk på, at du skal leve med din problemformulering i et halvt år og at den skal tjene til at styre alle de processer, der tilsammen fører til et færdigt speciale. Det gælder om at præcisere, hvilke aktører du har med i dit problem - "man", "alle" "visse" og "nogle" er alt for vagt og vil ikke give dig nogen retning for din undersøgelse, ligesom brugen af sådanne ukonkrete størrelser ikke fortæller læseren noget om, hvad hun kan forvente af dit speciale. På samme måde skal du undgå at lægge op til generelle beskrivelser ved at bruge udtryk som "beskrive", "gengive vigtige begreber", "gennemgå", "give et overblik over", "et rids af", "belyse". Specialet er en tekst i den undersøgende genre, der skal ske en vidensproduktion i teksten, som du ikke kan opnå, hvis din problemformulering lægger op til overvejende at referere, hvad andre har sagt, tænkt, ment eller gjort. Og det er jo det, der ligger i de vage vendinger i det foregående afsnit. Problemformulering side 6 copyright John Henriksen 2003 fra
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereProblemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff
Problemformulering AT SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Den gode problemformulering En god problemformulering kommer sjældent ud af den blå luft, og den er heller ikke bare resultatet
Læs mereGrundkursus: akademisk skriveproces
Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereDe 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling
De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.
Læs mereProblemformulering - hvordan bliver den god?
Problemformulering - hvordan bliver den god? Den gode problemformulering har nogle helt klare kendetegn. Læs om dem! (De gode råd er skrevet til niveauet over gymnasiet, men giver et klart billede af,
Læs mereJohn Henriksen. Opgavemanualen. Skriveprocessens problemformulering, kunklusion og formidling. Frydenlund
Opgavemanualen John Henriksen Opgavemanualen Skriveprocessens problemformulering, kunklusion og formidling Frydenlund Opgavemanualen 1. udgave, 1. oplag, 2005 Forfatteren og Frydenlund ISBN 87-7887-322-3
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereLynkursus i problemformulering
EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereOm EBM opgave og om andre oplæg
Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine
Læs mereWorkshop om problemformulering
EFTERÅR 2015 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereSpecielt for specialestuderende SLIDES I TEKSTVERSION til læsning
Specielt for specialestuderende SLIDES I TEKSTVERSION til læsning Simon Bierring Lange Tanya Karoli Christensen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Specialeseminar, NorS
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *
Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige
Læs mereTværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium
Tværfaglig akademisk skrivning Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Projekt med Ørestad og Det frie A. Fokus på hvordan vi hjælper eleverne med den akademiske
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mereFagprøve - På vej mod fagprøven
Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014
Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereSPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED
SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &
Læs mereRammer AT-eksamen 2019
Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,
Læs mereAT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?
AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:
Læs mereJeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke
Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSRO på MG, måj-juni 2015
SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereKom godt i mål med masteropgaven
Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereUdarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)
(Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereKære bachelor-opgaveskriver. Velkommen.
Kære bachelor-opgaveskriver Velkommen. Dette vejlederbrev i beskriver rammerne for min vejledning og for vores samarbejde omkring din bacheloropgave. I brevet kan du læse mere om, hvad jeg tilbyder i vejledningsforløbet,
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereAkademisk skrivning. - En kedelig genre J
Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereFælles principper for AT på FG
1 AT på FG 2012-13 2. Introduktion 3. Formål og ansvarsfordeling 4. Fag og forløb 5. Synopsis 7. Studierapport 8. Talepapiret og den afsluttende prøve 9. Bedømmelseskriterier 2 Fælles principper for AT
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereStudievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland
Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereSpørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..
Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereSkriftligt samfundsfag
Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereSkriveblokeringer. Sæt dig ind i specialets struktur og skriv på det kasse for kasse. Spring fra kasse til kasse som det
Skriveblokeringer Får man ingenting lavet har man en skriveblokering. Det lyder bedre end at indrømme, at man faktisk ikke rigtig får taget sig sammen til at lave noget! I det moderne behandlingssamfund,
Læs mereFormalia KS på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereKompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs mereSådan gør jeg i Selvvalgt Projekt
Sådan gør jeg i Selvvalgt Projekt Navn: Kl.: 1 I de kommende to uger skal jeg arbejde med et selvvalgt projekt. Det er vigtigt, at jeg arbejder med noget, som jeg kan lide, og som udfordrer mig på en god
Læs mereVejlederne offentliggøres senest torsdag den 21. februar. Vejlederne for de enkelte elever vil fremgå af Lectio.
AT-køreplan 2019 Uge 4 Onsdag den 23. januar (2. modul) Tre forelæsninger om brugen af innovation i AT (opgave A) med afsæt i en humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig tilgang. Se i Lectio.
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereWorkshop om problemformulering
EFTERÅR 2016 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereSkabelon til praktikopgave
Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal
Læs mereHvordan kommer man i Himlen?
Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare
Læs mere