Stemning som æstetisk og eksistentiel kategori i følsomme rejser fra 1768 til 1868, med særligt henblik på poetik og bystemninger og med hovedvægt på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stemning som æstetisk og eksistentiel kategori i følsomme rejser fra 1768 til 1868, med særligt henblik på poetik og bystemninger og med hovedvægt på"

Transkript

1 Stemning som æstetisk og eksistentiel kategori i følsomme rejser fra 1768 til 1868, med særligt henblik på poetik og bystemninger og med hovedvægt på H.C. Andersen Ph.d.-afhandling ved Lars Bo Jensen. Vejleder: Johan de Mylius. Institut for Litteratur, Kultur og Medier Syddansk Universitet 31. januar 2010

2 Indhold Indledning... 1 Fravær og relevans... 4 Modstand I: stemning versus den moderne fornuft... 6 Modstand II: stemning versus den sproglige vending... 8 Modstand III: stemning versus saglige genrer Stemning: betydning og baggrund Etymologi og betydning Oversættelse Herskende (mis)opfattelser af stemning Musik Retorik. Musik og digtning Harmoni og dissonans Ånd, sjæl og krop Goethes farvelære Farvecirklen Farvelæren som kætteri Aura. Walter Benjamin: Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder Gernot Böhme: Den ny æstetik Subjektivt eller objektivt? Nærvær Atmosfære eller stemning? Stemningers ubestemte ophav Rum og stemning. Dag og nat Sanser og natur: den skabte sammenhæng og den bevægede sansning Vandring i billeder og scener By, modernitet og urbanitet Sansebombardement og nervøsitet En verden af fremmede Gang Frihed: Lyst og ulyst, spil og identitet Overflader

3 Laurence Sterne: A Sentimental Journey Stemninger og omverden Jens Baggesen: Labyrinten Hvordan der skal rejses og skrives Skriften og livet Vand, kvinder og byer By og himmel, horisontalt og vertikalt, masse og subjekt Heinrich Heine: Die Harzreise Fra forstand til følelse At forstå naturen Brocken den endelige bestigning H.C. Andersen: Skyggebilleder Poetik og følsomhed Følsomhed og objektivitet Op og ned H.C. Andersen: I Sverrig Arabesk Symbolik og uanskuelighed Den rejsende H.C. Andersen: I Spanien Modernitet og følsomhed Tæthed, fremmedhed, erotiske rytmer Smukke mennesker Toledo: Melankoli, dybde og historiens mørke By og subjekt Ludere og lig. H.C. Andersens pariserbilleder Dryaden: Et Eventyr fra Udstillingstiden i Paris Dryadens og eventyrets død Biedermeierens og uskyldens død. Lystens fødsel Diskussion og konklusion Litteratur Resumé Abstract

4 Diese Behauptungen widersprechen aber so sehr alle überlieferten Denkgewohnheiten, daß es darum nicht verwunderlich ist, wenn sie gegen eine so hohe Bewertung der Stimmungen zunächst der schärfste Widerspruch regt; denn hier soll zur tragenden Grundlage des gesamten Seelenlebens gemacht werden, was doch offenbar das Flüchtigste und Unbestätigste ist, was wir am seelischen Leben kennen. Wie Wolkenschatten und Sonnenflecken über eine Landschaft dahinziehen, bald das eine beleuchtend und heraushebend, bald das andre wieder in Dunkelheit zurücktreten lassend, so wechseln auch im Menschen die guten und die schlechten Stimmungen. Ebenso wie diese erscheinen auch die Stimmungen als etwas Äußerliches, was über die menschliche Seele dahinstreicht, ohne sie in ihrem eigentlichen Wesen, ihrem festen, unveränderlichen Kern zu berühren. (Otto Friedrich Bollnow: Das Wesen der Stimmungen, 1956, s. 57f)

5 Indledning Denne afhandlings omdrejningspunkt er begrebet om stemning. Det er et vanskeligt begreb at afgrænse. Det vil blive demonstreret, at begrebet er omdiskuteret, mangefacetteret og vanskeligt at definere entydigt. Der afstås i afhandlingen fra at vælge én definition, idet det netop ville være et delvist vilkårligt valg. Det kunne principielt have været meningsfyldt at begrænse sig til en teoretisk definition af stemning, der svarer til opfattelsen i den primærlitteratur, der behandles. Imidlertid bidrager denne litteratur til mangfoldigheden i stedet for at indskrænke den. Der er derfor valgt en strategi, hvor forskellige definitioner, sammenhænge, brudlinjer og historiske udviklinger af forståelsen af stemning beskrives uden at begrebet eller dets historiske forandring beskrives entydigt. Som vi skal se, er stemninger gennemgående ikke bare heterogent, men ofte ringe forklaret i den teoretiske litteratur. Det er et vanskeligt begreb, og flere teorier begrænser sig stort set til at argumentere for, at stemninger overhovedet findes. Der er visse forudsætninger i og sammenhænge med især omgivelserne og menneskets forholdsmåde, der går igen og i denne afhandling påvises som bestemte motiver, der både viser sig i skønlitteraturen og i den teoretiske litteratur. Primærlitteraturen, der skal undersøges her, er, som det fremgår af titlen, følsomme rejser fra Det drejer sig om Laurence Sternes A Sentimental Journey, 1768, Jens Baggesens Labyrinten, 1793, Heinrich Heines Die Harzreise, 1826, og H.C. Andersens Skyggebilleder, 1831, I Sverrig, 1851, I Spanien, 1868 samt eventyret Dryaden, Med Dryaden er man ude over den følsomme rejsegenre i en mere snæver forstand, men dette eventyr er også en slags rejsebeskrivelse; fra verdensudstillingen i Paris Som det fremgår, er hovedvægten på H.C. Andersen. Dryaden betragtes i sammenhæng med andre af Andersens pariserbilleder, og i kapitlet om disse perspektiveres der til en del andre Andersen-tekster og til forfatterskabet som helhed. Andersen fører tendenser i stemningsforståelsen og den følsomme rejsegenre vidt og forener harmoniske og disharmoniske stemninger og en opfattelse af stemning som noget flygtigt med en opfattelse af af stemning som noget eksistentielt, noget blivende, nemlig det der bliver tilbage efter døden. 1

6 Følsomme rejser er rejsebeskrivelser, der, især i genrens ældre værker, betoner beskrivelsens subjektivitet som ideal og program. Det vil i forbindelse med analyserne af disse rejsebøger blive uddybet, hvordan denne subjektivitet forstås og viser sig. Inden da vil nogle af disse former for subjektivitet eller følsomhed blive beskrevet i redegørelsen for den teoretiske litteratur, der på flere måder passer til de følsomme rejser. Som det vil fremgå, findes der i de følsomme rejser motiver, der på baggrund af den teoretiske litteratur optræder i overraskende sammenhænge. Disse overraskelser angår stemningers kombination med omgivelser og med den rejsendes holdninger og projekter. For eksempel Heine, der søger væk fra byen og på Brockens top finder omgivelser og stemninger, der på baggrund af den teoretiske litteratur må beskrives som bymæssige. Gennemgående overrasker byen ved sin rolle og betydning for de rejsende i disse rejsebeskrivelser. De følsomme rejser kan altså ikke belyses udtømmende på baggrund af teorien. Læsningerne står i deres egen ret, men bidrager her til at uddybe stemningsbegrebet snarere end til at bekræfte et eller flere, der måtte være fastlagt i den teoretiske baggrund. Følsomme rejser er en genre, der overskrider og forener sagprosaens og fiktionens grænser og vil beskrive et sted gennem den måde, det opleves og føles af den rejsende. Stemning er det begreb, der mest grundlæggende forener omverden og subjektiviteten, eller hvor man er og hvordan man har det. Begrebet er af den grund valgt som forklarende grundlag for, hvad der er på spil i de følsomme rejser. Som anført er det en svag forklaringsbaggrund, idet begrebet er grundlæggende tvivlsomt og desuden heterogent opfattet. Forsøget er alligevel gennemført, bl.a. fordi, som der redegøres for nedenfor, at stemningsbegrebet ellers er litteraturteoretisk svagt belyst, selv om dets relevans synes åbenlys. Afhandlingen her fører som nævnt ikke til et enkelt og entydigt begreb, men der redegøres for nogle teorier, hvoraf en del er forholdsvis ukendte, især i litterær sammenhæng, og som ikke er bragt sammen før, og der beskrives modsætninger og sammenhænge i det teoretiske landskab. Dette landskab er ikke simpelt at overskue, men det er med denne afhandling i det mindste delvist beskrevet. Der skal, trods intentionerne om at bevare begrebets kompleksitet, fra starten vælges side. Valget er begrundet i den grundantagelse, at begrebet om stemning ikke er meningsløst og ikke restløst kan erstattes af bestemte synonymer, nemlig følelse, affekt og lignende, men at det står i et forhold til omverdenen. 2

7 De teorier om stemning, der spiller en betydelig rolle i emnets æstetiske, filosofiske og litterære traditioner, hævder på forskellig vis, at stemning opstår i et samspil mellem mennesket og dets omverden. Der er en anden, moderne, psykologisk tradition for at reducere stemning til et rent psykisk fænomen, hvor omverdenen derfor er unødvendig eller sekundær, men det er en reduktion, der i sin beskæring af begrebet stemning ændrer det til noget andet og mindre 1. Vi skal vende tilbage til dette. Hvis stemninger betragtes som et fænomen, der står i relation til virkeligheden i en ydre forstand, kan man forvente, at forskellige former for omverden, livsførelse, oplevelser og steder medfører forskellige former for stemninger. Hvis det er tilfældet, kan man også forvente, at en rejse med nødvendighed medfører skiftende stemninger, og at de bliver særligt påfaldende der måske især for en modtagelig og opmærksom, en såkaldt følsom rejsende. Det vil vise sig, at rejsebøgerne selv problematiserer en sådan opfattelse, ifølge hvilken den beskrevne stemning i nogen forstand afspejler virkeligheden, grundlæggende, og spørgsmålet om, hvorvidt de rejsende selv finder på eller lader sig påvirke, skal rejses og diskuteres. Der er et spring fra den virkelige rejse til den litterære, nedskrevne rejse. Det er allerede problematisk at bruge metaforen nedskrevne, for disse rejser er ikke bare kommet på papir. De følsomme rejsebøger, vi skal se på, bringer alle dette meget intrikate spørgsmål på bane: de skriver sig ind i en genre, som på forhånd måtte forventes at være objektiv og realistisk, men disse forfattere vil ikke nøjes med det faktuelle, sjælen skal være med, det skal være subjektivt for at blive objektivt. Som Jens Baggesen skrev i Labyrinten, er intet vigtigere for en rejse end en rejsende (Baggesen 1793:13). Og kender læseren ikke den rejsende, kan han 1 Hvor sen en udvikling, moderne her egentlig bør henvise til, kan diskuteres. Meget taler for at henvise til den eksperimentelle psykiatri fra omkring midten og slutningen af 1800-tallet. Men Martin Heidegger har givet et alternativt bud på, hvornår denne forfaldshistorie tog sin begyndelse, i Sein und Zeit (1927): Siden anden bog af Aristoteles Retorik, ifølge Heidegger den tidligste systematiske behandling af affekter. I Retorikken er det med Heideggers ord ikke noget tilfælde, at affekter ikke er behandlet som psykologi. Han hævder, at affekter ikke er (eksklusivt) psykiske fænomener, og at denne tænkning er i tråd med Aristoteles, siden hvilken det ikke er gået fremad med forståelsen af stemning, tværtimod; de er blevet forstået som psykiske fænomener, sideordnede med og som epifænomener af vilje og forestilling (Heidegger 1927:185). 3

8 hverken forholde sig kritisk til den rejsendes beskrivelser eller leve med, gøre rejsen med. Det er en interessant kombination af læserforhold, Baggesen her fremstiller: kritisk-objektivt og indfølende-subjektivt. Dette at gøre rejsen med gøres til et sjæleligt, følelsesmæssigt forhold (det subjektive), der står i intim sammenhæng med rejsens steder (det objektive). Det, der forener den rejsende, stederne, skriften og læserens oplevelse, er stemninger. Eller; stemningsbegrebet er særlig velegnet til en sådan æstetik, og formuleringerne af dette rejselitterære program benytter sig af en retorik, der på forskellig vis anvender stemningsbegrebets indhold, som skal uddybes nedenfor. Fravær og relevans I litteraturvidenskaben er stemninger tilsyneladende et overset begreb, selvom det ingenlunde er tilfældet i litteraturen selv. Som der senere skal redegøres for, har begrebet en særlig baggrund i tysk sprog, litteratur og filosofi. Stimmung glimrer ikke desto mindre ved sit fravær i det omfattende og anerkendte tyske litteraturvidenskabelige leksikon i tre bind Reallexikon der Deutschen Literaturwissenschaft, Det vidner i sig selv om, at stemning er et ugleset begreb i teoretisk diskurs. I danske leksika møder man skuffende læsning, hvis man vil mere end lommepsykologiske bemærkninger og almindelig sund fornuft, særligt i de almene opslagsværker, hvoraf behandlingen af stemning i tre store, Den Store Danske Encyklopædi, Salmonsens Konversationsleksikon og Ordbog over det Danske Sprog, refereres og kritiseres nedenfor under Herskende (mis)opfattelser af stemning. Denne generelle kritik gælder også langt de fleste tyske almene leksika samt leksika på andre sprog. Søger man efter stemning, Stimmung, Atmosphäre eller mood på wikipedia.org, får man også påfaldende kortfattede beskrivelser. Wikipediaopslagene 2 er i tråd med de leksikabeskrivelser, vi skal vende tilbage til, hvorfor netsiderne ikke skal gennemgås her, men blot anføres som endnu et symptom på stemningsbegrebets mangelfulde og unuancerede behandling i saglitteraturen hvortil man efterhånden må regne Wikipedia på 2 Ved besøg på disse websider 25. november

9 hovedsprogene. Man skal til specielle opslagsværker som den store Historisches Wörterbuch der Philosophie, , og Ästhetische Grundbegriffe, , hvor man til gengæld finder fremragende artikler om Stimmung og beslægtede begreber. Der skal i afhandlingen argumenteres for at betragte stemning som et både æstetisk og eksistentielt begreb, fordi begrebet både angår kunst og psykologi på den ene side og livet og omverdenen på den anden. Stemninger er vigtige i livet såvel som i kunsten. Begrebet indgår i både teorier om og utvivlsomt i receptionen af kunst og litteratur. Mennesker kender stemninger fra deres eget liv. Private og partikulære erfaringer viser sig at være ganske vigtige i en teoretisk sammenhæng, idet, som vi skal se, denne erfaringsverden inddrages og spiller en vigtig rolle i megen teoretisk argumentation og i mange beskrivelser af stemning. Det er udsagn af typen vi kender alle, hvordan et givet fænomen (f.eks. solskin) medfører en given stemning (f.eks. opløftethed). Stemning undviger generel definition og iagttagelse i en grad, så det at appellere til læserens egen erfaringsverden hos flere teoretikere er det mest grundlæggende argument for fænomenets blotte eksistens. Og sandt nok, man kender til stemning i form af sammenhænge mellem sanseindtryk og en art følelse, og dette kendskab eller denne viden går forud for teori og forklaring. Stemning er på denne måde tilsyneladende overalt, ofte mere eller mindre ubevidst, men altid betydningsfuld. Således også i hverdagens sprog: Ordet stemning dukker op i mange sammenhænge. I nyhederne tales der ofte om folkestemning, politisk stemning, stemningsrapport og kort og godt stemning, evt. en god eller dårlig stemning. Begrebet forekommer meget ofte i forbindelse med beskrivelser, ikke mindst live-reportager. Det indgår også ofte i forbindelse med nyhedsreportager fra den politiske verden. Gernot Böhme har skrevet om dette, at stemning (Böhme skriver dog om Atmosphäre) i forbindelse med politik på samme måde som i kunstverdenens receptioner nævnes uforpligtende og dog alvorsfuldt. Når en forbedring af atmosfæren nævnes som det vigtigste resultat af politiske forhandlinger, dækker det således over fraværet af substans og resultater (Böhme 1995:21); atmosfære- eller stemningsbegrebet kan misbruges på denne måde, fordi man tilskriver stemning stor betydning, men ikke uddyber, hvad denne betydning er eller hvilke dens kilder er. Der er noget i luften, en stemning, og den er angiveligt af stor betydning. Men vi ved ikke hvad det er. Det er et spørgsmål, om man kan 5

10 vide det, og om man vil vide det; om man kan og vil forene stemning med fornuftens og begrebernes verden. Der er flere former for modstand, som det vil fremgå af det følgende. Modstand I: stemning versus den moderne fornuft Man hører i medierne som nævnt ofte om stemning i forbindelse med menneskemasser og andre sociale sammenhænge i større skala. Der er en høj stemning i folketinget, en trykket stemning på stadion og en nervøs stemning på børsmarkedet. Stemningen nævnes jævnligt i forbindelse med korte beskrivelser og analyser af sportshold. Det er gængs tale. I andre sammenhænge, f.eks. et boligindretningsprogram, kan man høre om rums stemninger. Så er man pludselig i en kreativ og blød diskurs. Det har et uomtvisteligt skær af uhåndgribelighed og spiritualitet over sig; et rums stemning er der og er der alligevel ikke og minder således ganske meget om ånden i flasken. Det forekommer mere vidtløftigt at argumentere for, at et rums udformning, indretning og farver giver en bestemt stemning end at tale om stemning som socialt fænomen. Denne forskel indikerer en modstand mod en vital del af stemningsbegrebets indhold, der handler om steders stemning. Dette aspekt er centralt for denne afhandlings grundlæggende forståelse af stemningsbegrebet og for dens emne, følsomme rejser, der i høj grad bygger på en sådan forståelse af stemninger og deres sammenhæng med stedet. Modstanden mod denne stemningsopfattelse er ikke begrænset til en analytisk-kritisk og specifikt akademisk sammenhæng, men den findes også her. Michel Maffesoli (Le temps des tribus, 1988) har originale pointer i denne sammenhæng, og de angår både den akademiske og den hverdagslige diskurs, i den udstrækning der er forskel på de to. Ifølge Maffesoli skyldes modstanden mod at iagttage sådan noget som stemninger (Maffesoli skriver om ambience) det modernes ideologi. Det modernes periode indledes ifølge Maffesoli af de borgerlige revolutioner og afsluttes med overgangen til det postmoderne som forudsættes indtruffet i (dele af) den vestlige verden ikke længe før hans bogs tilsynekomst i Det klassisk modernes ideologi og menneskesyn, som præger den ny borgerlighed, er ifølge Maffesoli karakteriseret af individualisme og rationalisme. Modernitetens borgerlige ideal og forestilling om mennesket er et individ med individuelle projekter, som det styrer imod, ledet af fornuften og benyttende rationelle midler. Såvel middel som mål er altså fornuft. Samfun- 6

11 det er i denne optik først og fremmest et sted, hvor mennesker er sammen, fordi det rationelt betragtet er fordelagtigt for den enkelte (jf. bl.a. Thomas Hobbes begreb om social kontrakt 3 ). De sociologer, der inddrages her, bl.a. Maffesoli, fokuserer i modsætning til Hobbes og mange andre senere tænkere stedet på lysten ved at være i menneskemasser som en drivkraft i storbyens liv, og her spiller stemning en central rolle. Ifølge Maffesoli er det postmoderne som nævnt indtruffet, og hans metode passer ifølge ham selv til denne udvikling, fordi han ikke fokuserer på individer med projekter, men på gadens anonyme og projektløse masser, der ikke har fælles (politisk-økonomiske) mål, men kun fælles stemninger. Maffesolis sociologiske tankegang ligner Gernot Böhmes æstetikteoretiske (Atmosphäre: Essays zur neuen Ästhetik, 1995). Begge hævder en epokal omvæltning fra det moderne til det postmoderne og at denne omvæltning er kendetegnet ved en form for ophævelse af rationel og målrettet fornuft. I moderne æstetik er der ifølge Böhme et budskab i kunstværket, som er mål for både skaberens og modtagerens rationelle tænkning. Men ifølge Böhme giver dele af den senmoderne kunst og æstetik ikke længere mening. Den har intet budskab, forestiller ikke engang noget eller betyder noget, men skaber kun atmosfære. Böhme ser denne æstetik som en sen bevægelse i det moderne, der fører ind i noget, der er mere moderne end det moderne og væsentligt anderledes. Han sætter ligesom Maffesoli fornuft og projekt (budskab) i et modsætningsforhold til stemning 4. 3 Hobbes sociale kontrakt eller samfundspagt består i individers overdragelse til en hersker, en suveræn, af deres naturgivne individuelle ret til at sikre sig selv. 4 Vi skal under behandlingen af Gernot Böhme nedenfor vende tilbage til spørgsmålet, om hans Atmosphäre kan byttes ud med Stimmung. 7

12 Modstand II: stemning versus den sproglige vending Den moderne rationalitet, som viser sig i det modernes individualitets-ideologi, tænkning og æstetik, yder ifølge Maffesoli og Böhme modstand overfor stemningsbegrebet. Andre hævder, at stemningsbegrebet selv yder modstand mod analytisk forståelse og begrebsliggørelse. Det er bl.a. et tema hos David Wellbery og Hans Ulrich Gumbrecht. Hos disse og andre tænkere argumenteres der også for at bestemte diskursive, analytiske teorier yder modstand overfor stemningsbegrebet. Germanisten Wellbery har i artiklen Stimmung i Ästhetische Grundbegriffe (bd. 5, 2003) skrevet om, hvordan begrebet siden Kant og indtil omkring midten af det 20. århundrede har spillet en stor rolle i filosofi, psykologi og æstetik og været behandlet med et nuanceret vokabular, mens begrebet under indtryk af den sproglige vending i filosofien 5 er blevet marginaliseret og underkendt med en tiltagende dumhed til følge: man taler efterhånden kun om god og dårlig stemning, og begrebet har været udelukket af det gode teoretiske selskab fordi det angår et angiveligt ikke-diskursivt fænomen og således nødvendigvis er udenfor sprog- og diskursorienterede teoribygninger, f.eks. dekonstruktionen (Wellbery 2003:732f). Socialkonstruktionisme er et andet eksempel på diskurs-orienteret teori, der har udelukket stemning som iagttageligt fænomen. Den danske sociolog Henning Bech har benyttet stemningsbegrebet eller måske rettere fænomenet stemning, idet der hos ham er vægt på sansede iagttagelser snarere end begrebsanalyse og -historie som hos Wellbery til en kritisk afstandtagen fra socialkonstruktionisme, fordi denne udelukker at iagttage stemningsfænomener, der 5 Den sproglige vending i filosofien er især inspireret af Ludwig Wittgenstein, både de tidlige arbejder, der lagde vægt på, at filosofiske problemer ikke skyldtes det problematiske ved emnet selv, men ved sproget, og den senere Wittgensteins teori om sprogspil. Den grundlæggende tankegang efter vendingen mod det sproglige er, at sproget danner vores verden, og ikke, som i den dominerende forudgående tradition, at sproget gengiver verden. I humanvidenskaberne spiller strukturalisme, poststrukturalisme og dekonstruktion en afgørende rolle for udviklingen indenfor det sproglige paradigme, der også førte til bl.a. socialkonstruktivisme, postkolonialisme og narratologi. 8

13 ifølge Bech er centrale og spiller en stor rolle for vores eksistens (se bl.a. Fritids verden, 1999, samt Bech 1987 og 1998a). Den tyske litteraturforsker Hans Ulrich Gumbrecht har i et essay, Erinnerung an Herkünfte, i Frankfurter Allgemeine Zeitung 17. januar 2006, ridset stemningsbegrebets status op 6. Gumbrecht fremstiller her, med skyldig reference til Wellberys artikel i Ästhetische Grundbegriffe, stemningsbegrebets vanskæbne og -ry efter den sproglige vending i det 20. århundredes filosofi og litteraturvidenskab. Denne udvikling har med Gumbrechts ord bevirket en radikal teoretisk adskillelse af sprog og verden og har udelukket fænomener, der ikke kan beskrives verbalt, deriblandt stemninger. De største skurke i Gumbrechts fremstilling er i nyere tid Ludwig Wittgenstein, Jacques Derrida og Paul de Man. Før dem ligger hele den moderne adskillelse af subjekt og verden og af tegn og virkelighed, en filosofi og opfattelse af forholdet mellem mennesket og verden, som Gumbrecht i Production of Presence: What Meaning Cannot Convey, 2004, ikke eksklusivt identificerer med René Descartes, men benævner det cartesianske verdensbillede, og som han i det tidlige 20. århundrede ser videreført i den (tyske) grundlæggende institutionelle udskillelse af humaniora som fortolkende, realitets-detacherede Geisteswissenschaften, en udvikling, Wilhelm Dilthey spillede en betydelig i (Gumbrecht 2004:42f). Gernot Böhme har dateret miserens fødsel langt tidligere, idet han har hævdet, at æstetikken fra Kant til Adorno helt overvejende har været en Urteilsästhetik, der har lagt grund til en intellektualistisk-sproglig kunstkritik, og at dette har medført sprogets og i dag semiotikkens dominans (Böhme refererer her fortrinsvis til Umberto Eco) i æstetisk teori og en deraf følgende manglende forståelse af atmosfære (Böhme 1995:23f). 6 Se også f.eks. interviewet med Gumbrecht i Weekendavisen nr. 31, august 2007, sektionen Ideer, hvor Gumbrecht taler om presence studies som en ny gren i forskningen, som han betragter som en reaktion på dekonstruktionen. 9

14 Der er altså en særdeles vægtig og indflydelsesrig teoretisk tradition, der har ydet og stadig om end der efterhånden længe har eksisteret reaktioner og alternativer yder modstand mod at anvende stemning som begreb i teori og analyser. Modstand III: stemning versus saglige genrer Stemninger som kernebegreb i en videnskabelig undersøgelse der ikke er klinisk psykiatrisk, men litterær har vakt en vis undren og skepsis hos mange, der er blevet præsenteret for projektet, der ligger bag den nærværende afhandling. Denne (moderate) mistro og tvivl udspringer tilsyneladende af projektets status af forskningsprojekt. Et sådant fordrer videnskabelige bestemmelser og klar argumentation. Og kan disse krav forenes med temaet stemninger? Begrebet stemning indgår ofte i vurderende og tentative genrer som anmeldelser og essays, hvor der er plads til impressionistisk føleri, men sjældent i afhandlinger. Det er således næppe kun publikationens udbredelse, men også genren, der har bevæget Hans Ulrich Gumbrecht til at skrive om Stimmungen i en række essays i Frankfurter Allgemeine (Gumbrecht 2005, 2006a, 2006b, 2006c, 2006d, 2006e). Gumbrecht griber i førnævnte essay, Erinnerung an Herkünfte (Gumbrecht 2006a), tilbage til eksistensfilosoffen Wilhelm Dilthey, der hævdede eksistensen af noget hinsides sproget eller måske rettere hinsides det semantiske, nemlig livets rytmer og melodier som viser sig som oplevelser og stemninger i litteraturen. Begrebet oplevelse (Erlebnis) og ikke stemning er centralt hos Dilthey. Oplevelse er ifølge Dilthey noget førbegrebsligt, det er mødet med virkeligheden, og oplevelser er det fællesmenneskelige og samtidig unikke stof, som ifølge Dilthey bør være i centrum for humanvidenskaberne. En oplevelse kan formidles litterært, og oplevelsen er en kilde til såvel det sind, der har oplevet den, som den virkelighed, der er oplevet. Stemning er måden, hvorpå denne virkelighed viser sig. Stemning er en slags helhed af de zahllosen Nuancen, som præger det enkelte møde med virkeligheden (Gumbrecht 2006a). I Das Erlebnis und die Dichtung: Lessing, Goethe, Novalis, Hölderlin, 1906, skrev Dilthey om Petrarca, Lope de Vega, Cervantes og Shakespeare, at: Aus den Lebensbezügen selber, aus der Lebenserfahrung, die in ihnen entsteht, unternahm die Literatur jener Zeit den Versuch, einen Bedeutungszusammenhang aufzubauen, in dem man den Rhythmus und die Melodie des Lebens vernähme. 10

15 (Dilthey: Das Erlebnis und die Dichtung: Lessing, Goethe, Novalis, Hölderlin, 15. Aufl., Göttingen 1970, s. 8, citeret i Gumbrecht 2006a) Litteraturens såvel som livets egentlige kerne er ifølge Dilthey at finde i noget, der ikke er beskrevet, fortalt eller tematiseret, men som fornemmes som livets rytme og melodier. De musikalske metaforer peger vi skal vende tilbage til stemningsbegrebets musikalske indhold klart på, at det netop er stemninger, selvom Dilthey ikke eksplicit benævner det sådan. Udsagnet fører i retning af Gumbrechts pointe: Han slutter, at den rette form for den, der vil skrive om stemninger, ikke er den begrebsorienterede (litteratur)videnskabelige afhandling, men essayet som Georg Lukacs skrev i indledningen til essaysamlingen Die Seele und die Formen, 1911: Es ist richtig, nach der Wahrheit strebt der Essay, doch wird der Essayist, der die Wahrheit wirklich zu suchen imstande ist, am Ende seines Weges das nicht gesuchte Ziel erreichen, das Leben. (citeret efter Gumbrecht 2006a) Gumbrecht stiller essaygenren over for den tyske Literaturwissenschaft, som han kritiserer for en trang til og tro på objektivitet og klarhed, der ikke er på højde med emnet stemninger og måske ikke med mange andre humanistiske problemstillinger. Denne modstilling af teori (sandhed, Literaturwissenschaft) og liv går igen hos de andre nævnte tænkere, der i nyere tid har taget stemningsbegrebet op og gjort det til et centralt begreb for deres arbejde, og de associerer ligesom Gumbrecht liv med stemninger: sociologerne Henning Bech (stemning, tuning, mood) og Michel Maffesoli (ambience) og æstetik-teoretikeren Gernot Böhme (Atmosphäre). Det er et gennemgående argument hos disse tænkere, at stemninger nok er vanskelige at definere og afgrænse, men at de uomtvisteligt findes og kan iagttages. Der argumenteres med almindelig sund fornuft og med henvisning til konsensus om stemningers eksistens man kender jo denne opstemthed i storbyen (Bech), ligesom man kender andre stemninger. Goethe har i Zur Farbenlehre, som skal behandles nedenfor, formuleret det således: Man erinnre sich der Erquickung, wenn an einem trüben Tage die Sonne auf einen einzelnen Teil der Gegend scheint und die Farben daselbst sichtbar macht. (Goethe 1810a:224; 759) 11

16 Die Erfahrung lehrt uns, daß die einzelnen Farben besondre Gemütsstimmungen geben. (Goethe 1810a:225; 762) Man genkender argumentet hos Bech, Wellbery o.a.: man kender, hvordan det og det giver den og den stemning subjektiv erfaring skal indikere eller bevise, at der er en kausalitet mellem visse ydre og indre forhold, at f.eks. solskin hæver stemningen. Gumbrecht skriver om stemning som sammenhængen mellem liv og musik med tyrefægtning som et slående eksempel, ligeledes med henvisning til fællesmenneskelige oplevelser: Wir alle glauben, bewußt oder vorbewußt, daß es bestimmte existentielle Momente gibt, zu deren begrifflich nicht greifbarer Verfaßtheit bestimmte Melodien und Rhythmen passen. Andererseits gibt es Melodien und Rhythmen, durch die sich solche Momente gleichsam schwebend materialisieren. In der spätnachmittäglichen Szene des spanischen Stierkampfs etwa setzt die Musik des Paso doble ein, wenn der tanzende Kampf zwischen Mensch und Tier besondere Intensität erreicht. Jeder Zuschauer weiß, daß diese Musik die Stimmung der Corrida ist. In derselben Weise gibt es Lieder, Gedichte und Rhythmen der Prosa, in denen sich begrifflich nicht einzuholende Weisen unserer Existenz verdichten. (Gumbrecht 2006a, min fremhævning) David Wellbery anfører på lignende vis et argument, der påkalder læserens genkendelse, men ikke hans logik, ved at give et konkret eksempel på sammenhængen mellem det sanselige, i dette tilfælde farvning, og en stemning, idet han henviser til gamle, brunt-tonede fotografier og det indtryk, de gør, den stemning, der hviler over sådanne billeder (Wellbery 2003:704). Disse tænkere deler den opfattelse, at stemning, atmosfære eller ambience er vigtigt, fordi det er selve livet, de har fat i. De indtager et kritisk forhold til almindelig, moderne-borgerlig eller analytisk fornuft, idet de hævder, at stemning er for mangestrenget, flygtigt og altomfattende til at omfattes af begreber. Det er noget mere, og det er først og fremmest noget, man kan være i, men ikke udenfor eller overfor derfor kan man ikke objektivere eller forstå det. Stemninger lader sig ikke gøre til objekt for hverken iagttagelse eller begrebsliggørelse. Et Gumbrecht-interview i Weekendavisen 12, 2007, Nærværets renæssance, hvor han taler om presence studies, giver et koncentreret indtryk af, hvad disse tænkere vil. Nærværsstudier reagerer imod dekonstruktion og dens radikale adskillelse af sprog og verden, imod historiserende og konstruktivistiske retninger indenfor cultural studies og imod en overdrevent 12

17 hermeneutisk tankegang, der vil forstå og læse alt. I stedet skal det sanselige og selve oplevelsen gives plads. Tænkningen har relevans for stemningsstudier, men at gøre stemning til presence indebærer kun interesse for stemninger som forbigående, sanselige og vel at mærke virkelige fænomener, mens de, som det skal vise sig, har andre vigtige aspekter, der ikke nødvendigvis angår den ydre virkelighed. Disse tænkeres tendentielt antiteoretiske program er et overordentligt vanskeligt oplæg til en metode. Imidlertid er tænkningen om stemning slet ikke antiteoretisk, men indtager en teoretisk position, hvor bestemte former for, men ikke al teori kritiseres. Gernot Böhme hævder, som det senere skal uddybes, at atmosfærer er virkelige, og at de kan frembringes af beskrivelsen af forskellige sansekvaliteter. Han interesserer sig derfor for teorier, der hævder en sammenhæng mellem atmosfære og sanselige fænomener, bl.a. C.C.L. Hirschfelds Theorie der Gartenkunst, og Goethes Zur Farbenlehre, Også Henning Bech vælger sociologer og kulturhistorikere, der er i øjenhøjde med det levede, konkrete liv i byerne frem for andre, mere abstrakt orienterede tænkere: blandt andre Georg Simmel, Walter Benjamin, Siegfried Kracauer og Lyn Lofland tegner den tradition for sanselige iagttagelser af byliv, han vil fortsætte. Tilsvarende er Otto Fr. Bollnows konkrete og specifikke iagttagelser af stemninger vigtigere for ham end Heideggers abstrakte og universelle. Den filosof, der måske er gået længst i at bevise stemningernes eksistens og betydning, er Martin Heidegger. Til gengæld bidrager han ikke synderligt til stemningernes fænomenologi, idet han begrænser sig til angst og ikke iagttager stemninger i nogen sanselig omgivelse. Mennesket er ifølge Heidegger altid allerede stedt i verden, altid (tysk:) da. Dette da forbliver hos Heidegger af generel karakter. Heideggers og lignende filosofiske tilgange ville være til større nytte og gives større vægt her, hvis spørgsmålet kun var, om stemning findes og i givet fald på hvilken måde. Det er centrale spørgsmål, men skal teorien bringes i forbindelse med rejselitteraturen, er det ikke nok at opholde sig ved universelle og grundlæggende spørgsmål om stemthedens væsen. Man bør også se på, hvordan forskellige stemninger er, hvordan de tager sig ud, og hvad der skaber dem. Det er en synsvinkel, som befordrer iagttagelse af sanselige motiver og deres sammenhæng med stemninger. 13

18 Stemningsteoretikerne, der er valgt til denne afhandling, opholder sig ikke ved spørgsmålet om sammenhængens mulighed som ved et evigt mysterium, men erkender, at der er en sammenhæng og beskriver på baggrund af denne grundantagelse stemningsmæssige sammenhænge mellem bestemte omgivelser, livsbetingelser og forholdsmåder. Denne tilgang har været et kriterium for valget af teori, idet sådanne sanselige iagttagelser af stemninger gør det muligt at sammenligne og reflektere rejsebeskrivelsernes stemninger og sanselige stedsbeskrivelser. Både Böhme og Bech griber til tænkere, der har udviklet deres teorier før den sproglige vending, samt til outsidere, der befinder sig på kanten af det videnskabelige paradigme, som Walter Benjamin og Siegfried Kracauer. Også Hans Ulrich Gumbrecht trækker på ældre teoretikere, hvis teorier ikke er i overensstemmelse med et analytisk-sprogfilosofisk synspunkt, bl.a. Dilthey. Det karakteristiske for de teoretikere, som først og fremmest Böhme og Bech argumenterer for at anvende, er at de også er en slags praktikere, og at deres iagttagelser er sanselige. De er, øjensynligt eller faktisk, eksperimentelle iagttagere af stemninger. De beskriver, hvordan det er at være omgivet af buskads, der er så og så tæt og skinnende og lyst eller mørkt (Hirschfeld), hvordan blå (bjerge) virker på en (Goethe), hvordan man stemningsmæssigt befinder sig i en skov eller i tåge (Bollnow), hvordan det er at gå på en plads, krydse hjørner og gader og betragte reklamer og ting i byen (Knud Pontoppidan, Georg Simmel, Kracauer, Benjamin). Byen belyses her med henblik på definition og stemninger på grundlag af bl.a. Pontoppidan, Simmel, Benjamin, Louis Wirth, Lofland og Bech. By er et motiv af stor betydning i den følsomme rejselitteratur. Landets og naturens ro er til stede som modbillede til byen, i den teoretiske litteratur hos Christian C.L. Hirschfeld og teoretisk-historisk reflekteret hos Klaus P. Mortensen og Fritz Paul, såvel som i rejselitteraturen. By og land spiller en central rolle som kilder til modsatrettede stemninger i de følsomme rejser. De konkrete stemningsteoretikeres iagttagelser er således principielt og konsekvent forbundet med kropsligt nærvær og bundethed. Som der skal blive argumenteret for nedenfor i forbindelse med Goethes farvelære, er iagttagelsens kropslighed et moderne træk, der opstår i det 19. århundrede som en art fysiologisk fortolkning af Kants erkendelsesteoris vending fra en 14

19 forestilling om at tingen præger erkendelsen, til en forestilling om at erkendelsen præger tingen. Hos Goethe og Schopenhauer bliver denne subjektivitet fysiologisk fortolket; det ligger ikke blot i erkendelsens former, men i øjet, i hjernen, i den biologiske krop. Både de følsomme rejser og stemningsbegrebet har udviklet sig samtidig med denne filosofiske orientering i retning af menneskets erkendelses begrænsninger. De tænkere, her er lagt vægt på, benytter som beskrevet argumentet man kender, og det skyldes selvfølgelig en vis uformåen i forhold til spørgsmålet om stemningers væren, men resignationen, hvis man vil betegne argumentet sådan, er også en (ærlig) konsekvens af et grundlag, disse tænkere står på og som ligger i stemningsbegrebet: stemning er et subjekts i forhold til sine omgivelser. Dette subjekt er således ikke blot subjekt, men menneske; det har krop og er altid allerede situeret. Gernot Böhmes nye æstetik, som der skal redegøres kort for, argumenterer i overensstemmelse med denne kropslighed i opfattelsen af stemningsbegrebet. Foruden det blotte faktum, at han er en af de få nulevende teoretikere, der har beskæftiget sig med stemninger som sit primære felt, er han med i afhandlingen, fordi denne argumentation er væsentlig. Teoretikerne i afhandlingen er desuden valgt ud fra kriterier om indbyrdes sammenhængende virkningshistorie og om indflydelse. Der er med andre ord valgt nogle af de betydeligste og mest indflydelsesrige blandt klassikere såvel som nyere tænkere. Nogle af dem er i dansk sammenhæng så godt som ukendte, ubeskrevne, glemte eller endnu ikke opdagede eller udbredte (C.C.L. Hirschfeld, Otto Fr. Bollnow, Michel Maffesoli, Gernot Böhme, i en vis grad stadig Hans Ulrich Gumbrecht, der dog er på vej til stjernestatus også her). De er desuden udvalgt ud fra et ønske om at kunne forbinde og sammenligne dem virkningshistorisk og tematisk. Det har i den sammenhæng været et ønske at lægge særlig vægt på en byteoretisk tilgang, idet det er overraskende frugtbart i forbindelse med de følsomme rejser, hvorfor bl.a. Knud Pontoppidan, Georg Simmel, Lyn Lofland, Michel Maffesoli og Henning Bech er med. Det er usædvanligt at forbinde H.C. Andersen med sådanne teorier, men ikke uhørt. Afhandlingen står således i gæld til bl.a. Henning Bechs A Dung Beetle in Distress, 1998, Heinrich Deterings Die Blümchen des Bösen. H. C. Andersen, Baudelaire und das Poème-en-prose, 2005, og Bernhard Glienkes Andersen in den Städten oder Die Entdeckung der Schnellig- 15

20 keit, 1996, artikler, der ligeledes, om end tentativt og problematisk, så med spændende perspektiver, betragter Andersen som iagttager og beboer af den moderne verden. Walter Benjamin og andre tænkere, der er yngre end rejsebøgerne, er inddraget, fordi det ikke alene er et ønske at belyse rejsebøgerne med en forudgående æstetik-, kultur-, litteratur- og filosofihistorisk udvikling, men også at besvare spørgsmålet om, hvad og hvordan stemninger er med en større historisk rækkevidde end den udvalgte primærlitteraturs periode, samt at påpege, at visse motiver og tankegange fra ældre tiders rejselitteratur såvel som filosofi og æstetisk teori går igen i den nyere, moderne litteratur om den moderne verden. Dermed påvises disse rejsebøgers modernitet: de angår moderne urbane 7 fænomener i en grad, man ikke kunne forvente. Den følsomme rejsegenre blev defineret i 1768 af Laurence Sternes A Sentimental Journey. Vi skal følge den præcis 100 år frem gennem et par nedslag i klassikere indenfor genren, med hovedvægt på H.C. Andersen. Den følsomme rejse var en fornyelse af rejsegenren, der lagde afgørende vægt på subjektivitet og følsomhed. Hvorfor fandt denne fornyelse og udvikling sted netop da, og hvordan tog det sig ud? Hvad var baggrunden i æstetisk teori og filosofi, og hvilken baggrund var der i sproget? Svarene på disse spørgsmål hænger ikke bare sammen eller følges tilfældigt ad. Begrebet stemning fik, som vi skal se, nye betydninger nogenlunde samtidig med den følsomme rejsegenres fødsel, og ordet stemning fik en ny og vigtig rolle. Det er der en meget gammel idehistorisk baggrund for, men at den sproglige fornyelse fandt sted på netop på det tidspu 16

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Moderne dansk kortprosa i dialog

Moderne dansk kortprosa i dialog Studien zur Germanistik, Skandinavistik und Übersetzungskultur 12 Moderne dansk kortprosa i dialog En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv Bearbeitet von Aldona Zanko 1. Auflage 2015.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner 2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner + lorem ipsum dolor sit amet Dit sind Din bevidsthed Din eksistens + Studieleder, Carsten Laursen Velkommen til den dobbelte

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere