Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v"

Transkript

1 Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om håndtering af influenza A (H1N1)v 6. juli 2009

2 Forord Sundhedsstyrelsens modtog de første informationer fra WHO om mulig ny influenzatype i Mexico den 24. april Den 1. maj 2009 blev det første tilfælde, af hvad vi i dag kalder influenza A (H1N1)v, påvist i Danmark. WHO erklærede pandemi, såkaldt fase 6, den 11. juni Det betyder, at WHO forventer, at influenza A (H1N1)v vil sprede sig til alle kontinenter, og mange lande vil opleve epidemi med det nye virus. WHO erklærede samtidig, at de enkelte lande selv skulle indrette beredskabet svarende til infektionens spredning og sygdommens udvikling. WHOs faser vedrører den globale sygdomsforekomst og er ikke udtryk for sygdommens alvorlighed. Heldigvis har sygdommen i de fleste lande hidtil vist sig at have et generelt mildt klinisk forløb, som kan sammenlignes med sæsoninfluenza. I Danmark er Pandemiplanen fra 2006 blevet fulgt. I de første måneder valgte Sundhedsstyrelsen at følge en såkaldt inddæmningsstrategi, der har fungeret godt, men under indtryk af at antallet af tilfælde i mange lande, som danskere ofte rejser til, stiger hastigt, og at der er konstateret begyndende smittespredning i Danmark, vælger Sundhedsstyrelsen nu at overgå til en strategi svarende til WHOs fase 6. Formålet med den nye indsats er at kontrollere smittens udbredelse og derved mildne epidemiens forløb for den enkelte og for samfundet, samt nøje at kunne følge udviklingen. Sundhedsstyrelsen forventer, at det danske sundhedsvæsen, regioner og kommuner hurtigst muligt vil indstille sig på det nye regelsæt, der fremgår af vejledningen. Sundhedsstyrelsen den 6. juli 2009 Else Smith Tove Rønne Centerchef Overlæge Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

3 Indhold 1 Strategi pr. 6. juli Vejledningens formål og overordnede principper 5 3 Sygdomsdefinition og klassifikation 5 4 Definition af nære kontakter 6 5 Definition af risikogrupper 6 6 Hvem skal podes? 7 7 Patienter: behandling og indlæggelse 7 8 Nære kontakter 8 9 Information til patienten og nære kontakter 8 10 Beskyttelsesforanstaltninger 9 11 Sundhedspersonale 9 12 Prøvetagning/indsendelse 9 13 Overvågning Individuel meldepligt ophæves Laboratorieanmeldelse af influenza A Læger der har patienter med alvorlig sygdom i behandling Sentinelovervågning i almen praksis Registerovervågning af sygdommens udbredelse og alvorlighed Overvågning af forbruget af antivirale midler Behandling med antivirale midler Behandling og forebyggelse med Tamiflu Behandling og forebyggelse med Relenza Yderligere information 13 Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

4 1 Strategi pr. 6. juli 2009 Sundhedsstyrelsen har besluttet at overgå til en ny strategi vedrørende kontrol med influenza A (H1N1)v 1 pr. 6. juli Sundhedsstyrelsens vejledning af 29. april 2009 til de praktiserende læger ophæves. Den ny strategi indebærer, at indsatsen koncentreres om patienter i risikogrupper og nære kontakter også i risikogrupper. Desuden rådgives om, hvordan borgerne kan beskytte sig mod smitte og undlade at smitte andre. Baggrunden for ændringen i den danske strategi er, at antallet af tilfælde i mange lande, som danskere ofte rejser til, stiger hastigt, og at der er konstateret begyndende smittespredning i Danmark. Uden for Mexico har sygdommen hidtil vist sig at have et generelt mildt forløb, som kan sammenlignes med gængs sæsoninfluenza. Langt de fleste overstår sygdommen på under en uge uden særlig behandling. Selv for patienter, der tilhører en risikogruppe, vil de fleste også overstå sygdommen uden komplikationer. Sundhedsstyrelsen forventer dog mange influenzatilfælde hos børn og yngre voksne. I foreløbige opgørelser er kun en mindre del af tilfældene af influenza A (H1N1)v konstateret blandt personer over 50 år. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der over en længere periode - måske år - kan forventes flere epidemibølger afløst af kortere eller længere perioder med ingen eller meget få tilfælde af influenza A (H1N1)v. Nedenstående vejledning gælder indtil videre, idet mange forhold stadig er uafklarede, og fx kan virus under infektionens udbredelse ændre karakter. Det vedlagte forløbsdiagram forklarer, hvordan patienter og nære kontakter vurderes og behandles. Vejledningen er skrevet i medfør af 26 i Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Epidemiloven), jf. LBK nr. 640 af 14. juni 2007 og ændringslov nr af 10. december 2008 samt i Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme, jf. BEK nr. 277 af 14. april Sundhedsstyrelsen vil i denne sammenhæng gøre opmærksom på, at podning og hjemmeisolation, kun kan ske gennem frivillighed, og at det er vigtigt, at patienterne er velinformerede. 1 v står for variant og betegnelsen gør, at man kan udelade ny Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

5 2 Vejledningens formål og overordnede principper Formålet med indsatsen er at kontrollere smittens udbredelse og derved mildne epidemiens forløb for den enkelte og for samfundet, samt nøje at overvåge udviklingen. Hovedprincipperne i den ny strategi er: Sygdomsdefinitionen for mistænkte tilfælde beror på kliniske kriterier for influenza. Vær specielt opmærksomme på personer, der tilhører en risikogruppe. Det gælder både patienter, kontakter og sundhedspersoner. Myndighedernes opsporing af kontakter uden risikofaktorer ophører. Myndighedernes opsporing af kontakter i fly ophører. Regler for anmeldelse og overvågning ændres, idet der indføres laboratoriemeldepligt og den individuelle meldepligt ophæves. Sundheds- og plejepersonale, der kommer i kontakt med patienter mistænkt for influenza, fortsætter med at bruge de allerede foreskrevne personlige værnemidler. Sundhedsstyrelsen ønsker at gøre især hospitalerne særlig opmærksomme på forholdsreglerne for at forebygge, at andre patienter (indlagte/ambulante) smittes og i denne forbindelse gøres opmærksom på de action cards for de enkelte personalegrupper, der fremgår af bilag til Håndbog for sundhedsberedskab, for modtagende afdelinger, vedhæftet her med enkelte revisioner som bilag. 3 Sygdomsdefinition og klassifikation De kliniske kriterier for influenza A (H1N1)v: pludseligt opstået sygdom med feber >38 C, luftvejssymptomer og muskelsmerter (sidstnævnte mindre anvendeligt hos børn). Mistænkt tilfælde: alene kliniske kriterier Sandsynligt tilfælde: kliniske kriterier plus nær kontakt til verificeret tilfælde Verificeret tilfælde: laboratoriepåvist influenza A (H1N1)v. Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

6 4 Definition af nære kontakter En nær kontakt er en rask person, der fra døgnet før indekspatienten blev syg til og med 7 dage efter, har haft tæt kontakt med patienten. Tæt kontakt betyder at have haft husstandslignende kontakt, at have undersøgt, plejet, boet sammen med, haft ansigt-til-ansigt kontakt (under 1 meter og over 1 time) med, eller at have haft direkte kontakt på slimhinder med sekreter eller ekskreter fra patienten. De mest typiske nære kontakter er husstandskontakter. 5 Definition af risikogrupper Risikogrupper omfatter personer, der har en særlig risiko for, at influenza A (H1N1)v får et alvorligere forløb: Voksne: Personer, der går til behandling eller kontrol for kroniske lungesygdomme (herunder astma), hjerte-karsygdomme eller diabetes. Personer med medfødte eller erhvervede immundefekter, herunder hiv-smittede personer og medikamentelt immunsupprimerede. Personer med andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Børn < 15 år: kroniske lungesygdomme som cystisk fibrose eller instabil, alvorlig astma hypodynamisk respirationsinsufficiens (muskelsygdom eller multi-handicap og deraf følgende nedsat hostekraft og/eller sekretstagnation) hjertelidelser med påvirket kredsløb, hæmoglobinopathier, specielt børn med seglcelleanæmi medfødte eller erhvervede immundefekter, herunder hiv-smittede lav fødselsvægt afhængig af aktuel alder og følgesygdomme med tidligere feberkramper (under 5 år) andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Det er fortsat vigtigt, at gravide i 2.og 3. trimester samt børn under 2 år uanset risikofaktorer får særlig opmærksomhed. Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

7 6 Hvem skal podes? Patienter: i risikogruppe, der opfylder sygdomsdefinitionen for mistænkt influenza, under profylaktisk behandling, der udvikler influenzasymptomer med alvorlig sygdom, der kan skyldes influenzainfektion børn med feberkramper Patienter, der opfylder sygdomsdefinitionen, og som har nære kontakter, der tilhører en risikogruppe: i husstande i specialinstitutioner for personer med fysiske og psykiske handikap på plejehjem og lignende samt sundheds- og plejepersonale, der har direkte patient/borger kontakt. 7 Patienter: behandling og indlæggelse Patienter tilses så vidt muligt i eget hjem. Patienter, der opfylder sygdomsdefinitionen og tilhører en risikogruppe podes og sættes straks i antiviral behandling, se afsnit herom. Sådanne patienter kræver i øvrigt særlig opmærksomhed i forbindelse med overvejelser om indlæggelse og opfølgning (fx information om, hvornår patienten skal kontakte læge igen). Den antivirale behandling afbrydes ved negativt laboratoriesvar (negativ test for influenza A er i denne situation tilstrækkeligt). Infektionsmedicinsk afdeling og pædiatrisk afdeling, når det gælder børn - alt efter lokale aftaler - kan rådgive om vurdering af risiko (fx gravide og patienter med andre sygdomme samt om antiviral behandling). Patienter med influenzalignende sygdom, som er påfaldende syge, med påvirket respiration og evt. dehydrerede, bør konfereres med infektionsmediciner/pædiater og indlægges på en afdeling, der modtager influenzapatienter. Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

8 8 Nære kontakter Lægen, der poder en patient, skal informere de af patientens nære kontakter, der tilhører en risikogruppe om, at de skal søge læge med henblik forebyggende behandling, hvis resultatet af podningen viser sig at være positivt. Ved indlæggelse overtages opgaven af hospitalet. Kontakter, der tilhører en risikogruppe, og som har været i kontakt med et laboratorieverificeret tilfælde, tilbydes forebyggende behandling med antiviralt lægemiddel af sin praktiserende læge/vagtlæge. Som også nævnt under patienter, kan infektionsmedicinsk afdeling og pædiatrisk afdeling, når det gælder børn - alt efter lokale aftaler - rådgive om vurdering af risiko hos nære kontakter (fx gravide og patienter med andre sygdomme). Hvis der er tale om særlige kontakter (fx på plejehjem, specialinstitutioner eller i andre sårbare grupper) drøftes/videregives opgaven vedrørende kontakter ved telefonisk henvendelse til embedslægerne. 9 Information til patienten og nære kontakter Alle patienter med mistænkt influenza opfordres til at blive hjemme. Han eller hun bør ikke gå på arbejde eller deltage i fællesarrangementer. Syge børn og personale må ikke komme i skoler eller daginstitutioner. Det kan være hensigtsmæssigt, at patienter/forældre oplyser til arbejdsplads, skole eller i børneinstitution om influenzatilfælde. Patienter opfordres til at vaske hænderne grundigt og bruge engangslommetørklæder samt at undgå at hoste og nyse på andre. Smitterisiko anses for at være til stede i mindst 7 døgn efter sygdommens start. Raske kontakter kan bevæge sig rundt, som de plejer. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes informationsbrev. Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

9 10 Beskyttelsesforanstaltninger Anvend forholdsregler mod dråbe/aerosol og kontaktsmitte, hvis der er mistanke om, at en patient er smittet med influenza A (H1N1)v. Ved direkte kontakt med patienten skal læge og andet personale iføres kittel, handsker og øjenbeskyttelse samt optimalt FFP3-maske, alternativt kirurgisk mundbind. Husk hånddesinfektion eller håndvask efter aftagning af værnemidler. Værnemidler i primærsektoren emballeres i lukket plastpose og bortskaffes med almindeligt affald. Patienten instrueres om vigtigheden af hyppig håndvask samt at bruge engangslommetørklæder ved hoste, nys mv. jf. informationsbrev på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Ved transport iføres patienten kirurgisk maske. Ved indlæggelse kan patienten ligge på enestue med lukket dør, eller kohorte-isoleres sammen med andre patienter. Det vil være hensigtsmæssigt, at patienter med influenza eller mistænkt herfor lægges på særlige afdelinger, så smittespredning inden for hospitaler begrænses, jf. vedhæftede action cards for modtagende afdelinger. 11 Sundhedspersonale Personale, der i det danske sundhedsvæsen har brugt de foreskrevne værnemidler, anses i almindelighed ikke for at have haft tæt kontakt med en smittet. Sundhedspersonale, der tilhører en risikogruppe, bør så vidt muligt ikke have tæt kontakt med patenter mistænkt for influenza. Sundheds- og plejepersonale, der har direkte patient/borgerkontakt bør podes, hvis de opfylder sygdomsdefinitionen. 12 Prøvetagning/indsendelse Tag svælgpodning. Der podes med en plast- eller træpodepind med hvidt vat eller dacron, som anbringes i et virustransportmedium eller - mindre optimalt - i saltvand (1 ml). Prøver til influenzadiagnostik kan også tages som et nasopharynx sug. Sugekateret placeres i nasopharynx og sekretet opsamles i spidsglas. Sugekateret kan med fordel gennemskylles med virustransportmedium. Dette er særlig velegnet til børn. Prøven sendes enten til klinisk mikrobiologisk afdeling (KMA) ifølge lokale aftaler i regionen eller til Statens Serum Institut. Det er vigtigt, at de undersøgende læger kender de lokale aftaler. Prøver vil i langt de fleste tilfælde kunne sendes med hurtigste postform. Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

10 13 Overvågning 13.1 Individuel meldepligt ophæves Den individuelle telefoniske og skriftlige meldepligt, der blev indført med Sundhedsstyrelsens vejledning af 29. april 2009 ophæves og laboratoriemeldepligt indføres Laboratorieanmeldelse af influenza A Det pålægges de klinisk mikrobiologisk afdelinger dagligt på hverdage (indtil videre) at indsende prøver positive for influenza A, til Statens Serum Institut, med henblik på supplerende analyser. Med prøven skal indsendes patientens CPRnummer, prøvetagningsdato, rekvirent, dvs. ydernummer eller hospitalsafdeling. Det gælder også selv om H1N1-analyse er udført. I givet fald anføres resultatet af denne. Læger er forpligtet til at afgive yderligere oplysninger til Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut, hvis de er relevante for den nationale strategi for håndteringen af influenza A (H1N1)v. Dette vil ske efter aftale med Sundhedsstyrelsen Læger der har patienter med alvorlig sygdom i behandling Ud over prøvetagning efter almindelige udredningsprincipper skal læger, der har alvorligt syge i behandling, og hvor infektionssygdom kan mistænkes, overveje at undersøge patienterne for influenza. Dette gælder især indlagte på børneafdelinger og intensivafdelinger Sentinelovervågning i almen praksis Den frivillige sentinelovervågning med indsendelse af ugentlige indberetninger samt prøver fungerer indtil videre hele året Registerovervågning af sygdommens udbredelse og alvorlighed Statens Serum Institut forestår overvågning via elektroniske registreringer af influenzalignende sygdom i vagtlægesystemet den generelle dødelighed via Det centrale Personregister indlæggelser under diagnoserne influenza og pneumoni via Landspatientregisteret (under udvikling) Resultaterne af registerovervågningen fremgår af Statens Serum Instituts hjemmeside Overvågning af forbruget af antivirale midler Lægemiddelstyrelsen forestår denne overvågning også via de elektroniske indberetninger. Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

11 14 Behandling med antivirale midler Der findes to godkendte lægemidler til behandling og forebyggelse af influenza, Tamiflu og Relenza. Herhjemme anvendes Relenza fortrinsvis i de situationer, hvor der er påvist resistens over for Tamiflu (eller såfremt Tamiflu ikke er tilgængeligt). Behandling af inficerede patienter medfører lindring af symptomer og forkorter sygdomsvarigheden, mens forebyggende behandling af eksponerede personer nedsætter risikoen for sygdom. Midlerne kan rekvireres gratis til sygdomsbehandling af en konkret patient eller til forebyggende behandling af nære kontakter i risikogruppe via et af apotekerne på vedhæftede liste. På recepten påføres friteksten Beredskab. Gravide, ammende og børn under 1 år kan behandles efter rådgivning fra specialist Behandling og forebyggelse med Tamiflu Behandling af influenza med Tamiflu : Tamiflu kan bruges til behandling af patienter over 1 år med typiske symptomer på influenza, se kapitel 7 og 8. Behandlingen skal påbegyndes så hurtigt som muligt efter influenzasymptomernes start, efter 48 timer er der ingen væsentlig effekt. Den anbefalede dosis til unge (> 13 år) og voksne er 75 mg oseltamivir to gange daglig i 5 dage. Voksne, unge eller børn (> 40 kg), som ikke kan sluge kapslerne, kan tage en tilsvarende dosis som Tamiflu -suspension, se vedhæftede vejledning. Børn doseres efter vægt i henhold til nedenstående skema (se vedhæftede vejledning). Legemsvægt 15 kg Anbefalet dosis i 5 dage 30 mg to gange daglig > 15 kg til 23 kg 45 mg to gange daglig > 23 kg til 40 kg 60 mg to gange daglig > 40 kg 75 mg to gange daglig Patienter med svært nedsat nyrefunktion skal doseres med forsigtighed, se medicin.dk. Forebyggende behandling med Tamiflu For unge > 13 år samt voksne er den anbefalede dosis til forebyggelse af influenza efter tæt kontakt med smittede personer 75 mg oseltamivir en gang daglig i 10 dage. Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

12 Den anbefalede forebyggende dosis af Tamiflu til børn over 1 år fremgår af følgende skema: Legemsvægt 15 kg Anbefalet dosis i 10 dage 30 mg én gang daglig > 15 kg til 23 kg 45 mg én gang daglig > 23 kg til 40 kg 60 mg én gang daglig > 40 kg 75 mg én gang daglig Forebyggende behandling skal påbegyndes hurtigst muligt efter eksposition. Hos voksne er de hyppigste bivirkninger opkastning, kvalme og hovedpine. De fleste af disse bivirkninger er i undersøgelser kun rapporteret en enkelt gang, enten på første eller anden behandlingsdag, og er forsvundet spontant i løbet af 1-2 dage. Den hyppigste bivirkning hos børn er opkastning Behandling og forebyggelse med Relenza Relenza tages ved peroral inhalation ved hjælp af en diskhaler. Dosis til behandling af voksne og børn over 5 år er 2 inhalationer (2 x 5 mg) 2 gange daglig i 5 dage, mens dosis til forebyggelse er 2 inhalationer (2 x 5 mg) 1 gang daglig i 10 dage. Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

13 15 Yderligere information Sundhedsstyrelsens hjemmeside: hvor der ud over information til sundhedsvæsenet kan findes information til regioner, kommuner og generel information til befolkningen. Statens Serum Instituts hjemmeside: hvor der kan findes data for overvågningen og, hvor også andre løbende relevante informationer, vil blive publiceret i EPI-NYT. For internationale opdateringer henvises til: Hjemmesiden for WHO (World Health Organization): Hjemmesiden for ECDC (European Centre for Disease prevention and Control: Liste over bilag Håndteringsdiagram for patienter og nære kontakter ved mistænkte tilfælde af influenza A (H1N1)v. Information om den nye influenza til patienter og til deres nære kontakter, der tilhører en risikogruppe. Dosering til børn, som vejer under 40 kg, eller som ikke kan sluge kapsler, information fra Lægemiddelstyrelsen. Actions cards for forskellige personalegrupper, modtagende afdelinger Telefonlister: Apoteker med beredskabslagre af Tamiflu Infektionsmedicinske afdelinger Embedslægeinstitutioner De oplistede bilag kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Vejledning om håndtering af influenza A (H1N1)v, juli / 13

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. influenza A (H1N1)v

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. influenza A (H1N1)v Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om influenza A (H1N1)v Version 3, oktober 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Sygdomsdefinition 4 3 Om smitte og smittebeskyttelse 4 3.1 Smitteperiode 4 3.2 Smittevej

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3

Læs mere

Ved værnemidler forstås masker, handsker, beskyttelsesbriller, kitler og prøvetagnings-materiale.

Ved værnemidler forstås masker, handsker, beskyttelsesbriller, kitler og prøvetagnings-materiale. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 09/9618 Dato: 1. oktober 20097. oktober 2009 Udarbejdet af: Helle Bruun E-mail: Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631412 Notat

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. influenza A (H1N1)v

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. influenza A (H1N1)v Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om influenza A (H1N1)v Version 3, oktober 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Sygdomsdefinition 4 3 Om smitte og smittebeskyttelse 4 3.1 Smitteperiode 4 3.2 Smittevej

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Til almen praksis. Vaccination mod influenza A(H1N1)v i almen praksis.

Til almen praksis. Vaccination mod influenza A(H1N1)v i almen praksis. Til almen praksis Vaccination mod influenza A(H1N1)v i almen praksis. Hermed fremsendes pakke med information fra Sundhedsstyrelsens, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut om pandemivaccinen og

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken

Læs mere

Influenzavaccination 2015

Influenzavaccination 2015 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Influenzavaccination 2015 Dato 1. oktober 2015 Svar på hyppigt stillede spørgsmål vedrørende vaccination mod influenza Som bekendt er influenzavaccination ikke en del

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen

Læs mere

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik Embedslægeinstitutionen BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA National strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed. MRSA Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed Maj 2018 MRSA-enheden Ansatte - læge, hygiejnesygeplejerske Organisatorisk

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Vaccination af gruppe 1 Sundhedsstyrelsen har nærmere beskrevet hvilke undergrupper, der skal tilbydes vaccination i gruppe 1. Det drejer sig om:

Vaccination af gruppe 1 Sundhedsstyrelsen har nærmere beskrevet hvilke undergrupper, der skal tilbydes vaccination i gruppe 1. Det drejer sig om: N O TAT Kommunernes tilrettelæggelse og ansvar i forbindelse med vaccination mod influenza A Efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen skal tre grupper i befolkningen tilbydes vaccination mod influenza A:

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?

Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Hvornår må et barn møde i institution og skole?

Hvornår må et barn møde i institution og skole? Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

CPO - temadag. 15. November 2018

CPO - temadag. 15. November 2018 CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente

Læs mere

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B

Læs mere

Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundefekt virus (hiv) og syfilis

Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundefekt virus (hiv) og syfilis VEJ nr 9423 af 17/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-312-02-4/1 Senere ændringer

Læs mere

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS? INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER

NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER MAJ 2018 NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Information til udsendt sundhedspersonale NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Kan man smitte med ebola, når man har arbejdet med ebolapatienter? Risikoen

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

afholdt d. 7. februar 2013

afholdt d. 7. februar 2013 MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.

Læs mere

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA

Læs mere

Her Nyhedsbrev. Pandemiplan Influenza A (H1N1) Børne- og Kulturforvaltningen

Her Nyhedsbrev. Pandemiplan Influenza A (H1N1) Børne- og Kulturforvaltningen Her Nyhedsbrev & Nu Nr. 13 89 side 4/5 5/5 4/6 17. 26. 9. december oktober august 2008 Pandemiplan Influenza A (H1N1) Børne- og Kulturforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Generelt om

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Pandemisk influenza A H1N1/09

Pandemisk influenza A H1N1/09 Pandemisk influenza A H1N1/09 Jens D. Lundgren, MD, DMSc Professor, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet et Overlæge, Rigshospitalet Chef, Copenhagen HIV Programme Vi skal lære af de

Læs mere

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen

Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza Majbritt Christensen Dansk Sundhedsinstitut Revideret udgave, september 2007 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome (MERS) 2. juli 2015 Baggrund Middle East Respiratory Syndrome er en viral luftvejssygdom forårsaget af MERS-coronavirus (MERS-CoV). Dødeligheden

Læs mere

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-10 Aftale med PLO om afregning af honorarer for influenzavaccinationer

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

SÆSONINFLUENZAVACCINATION

SÆSONINFLUENZAVACCINATION SÆSONINFLUENZAVACCINATION Tyra Grove Krause Afdelingschef, overlæge, ph.d. Afd. for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse Statens Serum Institut e-mail: tgv@ssi.dk SÆSON INFLUENZAVIRUS Influenza A - Inficerer

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Ulla Hartling, Birgitte Smith, Anne Helene Spannow

Ulla Hartling, Birgitte Smith, Anne Helene Spannow Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Influenza Ulla Hartling, Birgitte Smith, Anne Helene Spannow Infektionspædiatrisk udvalg, pulmonologiudvalg ulla.hartling@rsyd.dk

Læs mere

Aftale med PLO om afregning af honorarer for influenzavaccinationer i 2011 jf. bekendtgørelse om gratis influenzavaccination

Aftale med PLO om afregning af honorarer for influenzavaccinationer i 2011 jf. bekendtgørelse om gratis influenzavaccination REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 022-11 Aftale med PLO om afregning af honorarer for influenzavaccinationer

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 30. januar 2009 Kontor: Lægemiddelkontoret J.nr.: 2009-1307-398 Sagsbeh.: kfh Fil-navn: Grundnotat Intanza

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten

Indlægsseddel: Information til patienten GE Healthcare Indlægsseddel: Information til patienten SeHCAT, 370 kbq, kapsel Tauroselkolsyre ( 75 Se) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 1 2 MRSA førstegangsfund i 2016 i SVS optagerområde 3 4 5 Sundhedspersonale og podning for MRSA Været i én eller flere af følgende risikosituationer Været indlagt > 24 timer

Læs mere

Afholdt d. 18. maj 2017

Afholdt d. 18. maj 2017 Styrelsen for Patientsikkerheds rolle i det nationale smitteberedskab Anne Hempel-Jørgensen overlæge Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) Hvem er STPS? Embedslægeinstitutionerne og tilsyn samt autorisation

Læs mere

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5222 Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 287 INFLUENZA Q1. Påtænker du at blive vacccineret mod årstidsbestemt influenza i år? Ja, jeg er allerede blevet

Læs mere

2) hvor mange af de indlagte døde af influenza og komplikationer til infektionen?

2) hvor mange af de indlagte døde af influenza og komplikationer til infektionen? Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B og D Telefon 3866 6002 Direkte 38666064 Web regionh.dk Journal-nr.: 18019926 Ref.: ngot Dato:

Læs mere

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09. SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Historien om svineinfluenzaen med det eksotiske navn H1N1

Historien om svineinfluenzaen med det eksotiske navn H1N1 Historien om svineinfluenzaen med det eksotiske navn H1N1 Af Else Jensen Vi har i sommerens løb været vidne til en verdensbegivenhed eller i hvert fald en begivenhed, der har sat alle verdens sundhedsvæsner

Læs mere

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Arax Junior 250 mg tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Arax Junior 250 mg tabletter paracetamol INDLÆGSSEDDEL 1 Indlægsseddel: Information til brugeren Arax Junior 250 mg tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette læge middel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Bloddonorer hiv og leverbetændelse

Bloddonorer hiv og leverbetændelse Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)

Læs mere

Modeller for den regionale MRSA indsats

Modeller for den regionale MRSA indsats Modeller for den regionale MRSA indsats 4. udgave. Methicillin resistent Staphylococcus aureus (MRSA) er stafylokokker, som er resistente overfor de traditionelle stafylokok-antibiotika. Ved behandling

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere