Jagthunden. Hvor ofte kan man træne Hvor stor er forstyrrelsen, når vi træner på marken? Hvad kan vi gøre for ikke at stresse fuglene?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jagthunden. Hvor ofte kan man træne Hvor stor er forstyrrelsen, når vi træner på marken? Hvad kan vi gøre for ikke at stresse fuglene?"

Transkript

1 Nummer 1 februar 2015 Jagthunden Hvor ofte kan man træne Hvor stor er forstyrrelsen, når vi træner på marken? Hvad kan vi gøre for ikke at stresse fuglene? Den nye hundeejer Hvordan griber man det an, når man har erhvervet en hvalp og aldrig har haft hund før? Udgives af de stående jagthundeklubber i Danmark

2 Er du medlem? EUKANUBA HUNTING TEAM FOR ALLE KVALITETSBEVIDSTE JÆGERE OG DERES HUNDE BLIV MEDLEM ALLEREDE NU PÅ OG FÅ ADGANG TIL: KVALITETSFODER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER RÅDGIVNING OM KORREKT ERNÆRING SPÆNDENDE JAGTARRANGEMENTER PREMIUM ERNÆRING skræddersyet til din aktive hunds behov 2 Har du spørgsmål, eller ønsker du at blive medlem, er du velkommen til at kontakte: Breeder- og ernæringskonsulent Søren K. Lager, på tlf.: eller på

3 indhold Jagthunden februar Hvor meget bliver vildtet forstyrret, når vi træner hund? Foto: Anette Laursen. Nybagt hundeejer. Vi følger Eta og Casper gennem det første år. Foto: Jette Veggerby. 4 Gjorde du, hvad du kunne? 4 Løst og fast 6 Hvor ofte kan man marktræne? 12 Hvordan får vi rovtøjet i fælden? 16 Et nyt liv 20 Debat 22 Dansk Jagthunde Derby klub internationale vinderklasse 24 Frø til vildt-og naturstriber 25 Derby FJDs forårsmarkprøver Forsidefoto: Kim Henriksen Jagthunden Jagthunden er medlemsblad for specialklubber tilsluttet FJD. Bladet udkommer i d. 15. i månederne: februar, april, juni, august, oktober og december. Oplaget er p.t og omdeles af Post Danmark. Ansvarshavende redaktør opg hjemmeside: Flemming Østergaard, Lundgårdsparken 31, 7490 Aulum. Tlf Mobil (Redaktion og layout). I redaktionen med særligt ansvar for annoncer mm: Conni H. Jakobsen, Gerrebækvej 13, 6360 Tinglev. Tlf Tekst og billeder, læserindlæg mm (ikke specialklubstof) optages ved henvendelse til redaktøren Teksten leves på CD eller mail. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indlæggene. Deadline for stof til bladet er d. 1/1, 1/3, 1/5, 1/7, 1/9 og 1/11. Alt klubrelateret stof sendes til redaktøren for den pågældende specialklub. Adresseændringer skal ske til kassereren for din specialklub. Se bagerst i bladet. 28 Invitation til DKKs forårsprøver 30 Linjetaksering, hvad er det? 34 Dansk Ruhår Klub 37 Korthaarklubben 40 Dansk Münsterländer Klub 44 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde 45 Langhårsklubben 47 Dansk Weimaraner Klub 49 Dansk Vizsla Klub Udebliver Jagthunden, så skal du rette henvendelse til kassereren for din specialklub. Se bagerst i bladet. Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro. De stående jagthundeklubber (Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark) FJDs formand: Henrik Raae Andersen, Lunderødvej 82, Marup, 4340 Tølløse. Tlf FJDs sekretær : Jette Veggerby, Friggvej 20, Sdr. Onsild, 9500 Hobro, Tlf.: , 51 Dansk Drentsche Patrijshound Klub 53 Dansk Breton Klub 56 Dansk Pointer Klub 58 Engelsk Setter Klub i Danmark 60 Dansk Gordon Setter Klub 62 Dansk Irsk Setter Klub 64 Jean, en nimrod for herren 65 FJDs Markvildtpris Adresser på klubkasserere 66 Rubrikannoncer FJDs kasserer: Minna B. Clausen, Stratvej 11, 6740 Bramming. Tlf.: Mobil: FJDs hjemmeside: DJU Dansk Jagthundeudvalg DJUs sekretariat: Højnæsvej 56, 2610 Rødovre. Tlf (mandag og onsdag). danskjagthundeudvalg.dk. Fax att. DJU. Giro DJUs hjemmeside: 3

4 Gjorde du, hvad du kunne? For et stykke tid siden læste jeg i af vore store dagblade en portrætartikel om en af de såkaldte kendisser. Det var egentlig meget interessant, og jeg fik ny viden om den pågældende. Men det, som slog mig mest ved artiklen, var, at den pågældende altid i sin opvækst var blevet spurgt om: - Ja men gjorde du, hvad du kunne? Det var moderens holdning, og det var kommet til at præge denne person resten af livet. Det er egentlig en god rettesnor for alt, hvad vi foretager os. Gjorde vi, hvad vi kunne? Har du gjort alt, hvad du kan for, at din hund er blevet så godt opdraget og trænet som overhovedet muligt, så den kan være en værdig repræsentant for sin race og de stående hunde rundt om på jagt og prøver? eller sprang du over, hvor gærdet var lavest? Gjorde du, hvad du kunne for at skabe en god og konstruktiv debat på din klubs generalforsamling, eller sad du og lurepassede for ikke at komme i fedtefadet? Og gjorde du også, hvad du kunne for, at det nye medlem og hundeejer følte sig velkommen i kredsen, eller snakkede du blot med dem, du plejer at snakke med og lod syv og fem være lige i forhold til den nye mand? Prøverne står for døren. Mange af os skal ud og deltage, og nogle har påtaget sig hvervet som prøveleder, terrænleder eller dommer. Gør du, hvad du kan for, at det skal blive en god dag, eller er du en af dem, der går nede bag ved og brokker sig over manglende fugle eller dommerens vurdering? Du skal huske på, at prøve-, terrænleder og dommer bruger deres friutid på, at du og andre skal have de bedste muligheder for få hundene præmieret. Det lykkes ikke altid. Vind, vejr og vildt kan man ikke tage i ed, og måske havde du ikke gjort helt nok for, at din hund var helt klar til prøven. De, der bruger deres fritid på andre på denne måde, har brug for din og andres opbakning. Så bliver det nemlig en god dag, selv om alt ikke flasker sig, som man havde ønsket. Forårs- og sommertræningen rundt om i lokalforeninger og kredse går også snart i gang. Gør du, hvad du kan for, at det skal blive gode aftener der ude ved søen eller klubhuset. Hjælper du til, hvor der er behov for det, og kommer du med gode råd til dem, der måske har lidt hjælp behov? Eller er du en såkaldt Jens Peter Bbr.., der er utilfreds med, at der ikke er vildt nok, eller at en af træningsbanerne er alt for vanskelig til din hund? Tænk igen på, at her er der en række personer som gør et stykke arbejde for, at du og andre har muligheden for at komme til hundetræning. Er der noget, du er utilfreds med, så tag en snak med træneren eller hundeudvalgets formand under fire øjne, så man i en positiv dialog kan få spørgsmålet belyst og forhåbentlig også få det½ løst. Så har du nemlig gjort hvad du kunne for, at det alt sammen skal lykkes på bedste vis. Rigtig godt forår der ude, hvor I færdes. Flemming Østergaard, redaktør. Løst og fast Giv Jagthunden til en hvalpekøber Hvordan hverver vi nye medlemmer? En af måderne et få opdrætterne til at indmelde nye hvalpekøbere i klubberne. Et vigtigt argument er, at man får Jagthunden ind ad døren seks gange om året. Derfor er det en god idé at give en ny hvalpekøber et eksemplar af bladet i hånden. Derfor har vi et tilbud til alle opdrættere. Man kan få et antal eksemplarer af bladet til uddeling (seneste nummer) ved at sende en mail til redaktionen, Bladene koster 10 kr./stk. + forsendelsesporto. Det vil typisk beløbe sig til 150 kr. for et kuld hvalpe. Vi fremsender blade, så længe lager haves. Mvh Jagthundens redaktion Fotografen er blevet voksen I dette nummer er der rigtig mange billeder, som er taget af Kim Henriksen. Det er naturligvis, fordi han er en usædvanlig dygtig fotograf, men også fordi, vi gerne vil være med til at fejre, at han har taget det første skarpe hjørne. Den 22. januar fyldte Kim 50 år, og vi ønsker tillykke. Samtidig takker vi for din store hjælp til bladet og ønsker dig knæk og bræk fremover med dit kamera. På redaktionens vegne. Flemming Østergaard. Skal din dyrlæge have Jagthunden? Vi vil gerne reklamere for de stående jagthunde og det synes vi bl.a. vi kan gøre gennem vort blad. Derfor tilbyder vi, at dyrlæger, naturefterskoler, skydebaner o.l. gratis kan modtage Jagthunden til deres tidstrifthylde. Send en mail til redaktionen, hvis du kender nogen, der gerne vil have bladet liggende. Nyt ansigt på redaktionen Den 1. januar valgte Rune Riishøj at stoppe som medlem af Jagthundens redaktion. Et stort arbejdspres i det daglige job gjorde det efterhånden lidt for belastende. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Rune for mere end seks års fremragende indsats ikke mindst som en meget værdifuld sparringspartner og idéudvikler. Det har været et meget givende samarbejde. I Runes sted er Conni Jakobsen indtrådt i redaktionen, hvor hendes hovedansvarsområde vil være annoncerne. Velkommen til Conni. Vi har allerede haft en rigtig fin dialog, så det fremtidige samarbejde kan kun blive til gavn for bladet. Flemming Østergaard Brug geværet På side 12 er der en artikel om fældefangst. Men husk, at du også har mulighed for at regulere krager og skader med geværet. I følge bekendtgørelsen om vildtskader 17 stk 1 må man i tidsrummer regulere med såvel fælder som skydevåben. Man kan også få tilladelse til at anvende lokkefugle og kunstigt skjul. 4

5 SUBARU FORESTER KOM PÅ SKUDHOLD MED FORESTER Subaru Forester fra ,- + lev. omk ,- Subaru Forester VAN fra ,- + moms kr lev. omk ,- + moms Marker, vandløb, skovbund, bakker. Subaru Forester bringer dig, dine passagerer og jeres bagage sikkert gennem terrænet og tæt på jagten. Det skyldes ikke mindst det symmetriske firehjulstræk, som automatisk fordeler kraften til de hjul, der har bedst vejgreb. Den suveræne Boxermotor ligger fladt i chassiset og bidrager til den eminente balance, mens frihøjden på 22 cm sikrer fri bane, selv når vejen slipper op. Forester fås fra hk, så start jagten nu på subaru.dk Brændstofforbrug mellem 11,8-17,5 km/lv/blandet kørsel, CO g/km. Bilen på billedet indeholder ekstraudstyr. 5

6 HVOR OFTE KAN MAN Forårstræningen står for døren, men hvor tit kan man træne sine hunde i et givet terræn? Det diskuteres ofte mand og mand imellem, og vi har alle oplevet at komme på prøve på et sted, hvor fuglene tydeligt bærer præg af at blive luftet for ofte. Vi har derfor bedt biolog Niels Kanstrup fra Dansk Jagtakademi om en analyse og et oplæg til forvaltning. Tekst: Niels Kanstrup, Dansk Jagtakademi Foto: Kim Henriksen m. fl. 6

7 Parhønsene holdt godt. Men det gør de kun, hvis der er lang tids ro på terrænet mellem hver træning eller markprøve. tationer mellem jægeren og det miljø, han jager i. Så jagtlige forstyrrelser skal regnes med. De vejer i mange tilfælde tungt, og styring af forstyrrelser betyder ofte mere for at opretholde en god vildtbestand end selve afskydningen. Lad os være enige om, at jagt påfører både jagtbare og ikke jagtbare arter forstyrrelse i et vist omfang. Det gælder de opsøgende jagtformer med eller uden hund. Pürschjægere, der lister sig ud i skydestigen, forstyrrer også. Og strandjægeren i skydeprammen flytter rundt på vildtet uden nødvendigvis at nedlægge noget. Alene vores transport ind og ud af terrænet har en betydning, smækken med bildøre høres langt etc. Men hvor tæt på selve jagten skal en jagttilknyttet aktivitet være for at regnes med i jagttrykket? Tag fx træningsskydning. Den larmer, men foregår på baneanlæg uden det store naturog vildtindhold og i øvrigt efter sirlige miljøgodkendelser. Så træningsskydning, som hører til jagtudøvelsen, kan næppe ses som en del af jagttrykket. En stilfærdig biltur rundt på terrænet for at se, om alt er ok, påvirker dyrene. Den vil man nok kunne indregne som en indirekte del af jagttrykket. Og så kommer træningen af vore hunde. Så længe den foregår hjemme i stuen, på gårdspladsen, på baneanlæg eller på græsplænen oppe ved hallen, kan den ikke påstås at udgøre en betydelig forstyrrelse af vilde dyr. Men i samme øjeblik, det er alvor, og hundene skal trænes og prøves på vilde fugle, herunder fugle, der er udsat med henblik på træning eller prøve, er det rimeligt at indregne forstyrrelsen som en del af jagttrykket. Også selv om der ikke bliver nedlagt vildt, skudt eller for den sags skyld medbragt skydevåben overhovedet. Træning og afprøvning af jagthunde foregår i mange forskellige sammenhænge og miljøer. En væsentlig sektor er træning og afprøvning af stående, apporterende og eftersøgende hunde i de naturlige miljøer og situationer, som hunden bliver præsenteret for under jagt og eftersøgsarbejde. Træning og afprøvning foregår i princippet på alle årstider og har til en hver tid et potentiale for at forstyrre vilde pattedyr og fugle. For nogle trænings- og prøvetyper, der er koncentreret i forår og sommer og dermed i yngletiden, skønnes risikoen for, at arbejdet med hundene bliver en markant forstyrrelseskilde og dermed kan påvirke faunaen negativt, at være betydelig. Dét zoomer vi ind på i det følgende. Der lægges vægt på situationer, hvor der er tale om træning og afprøvning af jagthunde, og hvor aktiviteten er målrettet mod, at hundene opsøger individer af de arter, der er centrale for jagten, dvs. altovervejende agerhøne og fasan. Hermed fokuseres på træning og afprøvning af stående hunde. Hundetræning er også en del af jagttrykket. Træningsformer, der påkræver direkte konktakt mellem hund og det levende vildt, giver forstyrrelser. Vi ved ikke, hvor meget det betyder, men der er grund til at være forsigtig. Hvorfor ødelægge et ellers godt terræn ved at færdes der for ofte? Og det er da træls at miste et terræn, fordi lodsejeren synes, man render der hele tiden. Hundetræning er også jagttryk Begrebet jagttryk er kendt af de fleste jægere. Mange forbinder det nok mest med selve jagtsituationen, hvor vi opsøger og nedlægger et bytte, og ofte måles jagttrykket kun på selve udbyttet. Men jagttryk er defineret som den samlede mængde af konfron- Mange typer og niveauer af træning og afprøvning Træning og afprøvning af hunde, herunder også hunde til ikke-jagtlige formål, er omfattende. Træning er ofte uorganiseret og foregår diffust. For mange hundeejere er træning alene en gåtur eller simple apporteringsøvelser. Adgangen til naturen med hund reguleres af naturbeskyttelsesloven, og udgangspunktet er, at hund skal føres i snor, hvis der ikke foreligger tilladelse fra grundejeren. Der er særlige regler for visse beskyttede områder, strande og strandbredder og for særlige faciliteter såsom hundeskove. Der er mange eksempler på konflikter og påståede forstyrrelseseffekter af løse hunde i naturområder, herunder ikke mindst i forhold til vildt. Der foreligger begrænset viden om den re- 7

8 Hver gang, vi rejser fuglene, forstyrrer vi. elle effekt, men det skønnes meget rimeligt at antage, at hundetræning og afprøvning har et væsentligt potentiale for at påvirke såvel de enkelte individer af ynglefugle som selve bestanden. Hvordan sker forstyrrelsen og hvad betyder den egentlig? Desværre foreligger ikke forskningsresultater eller systematisk indsamlet viden om forstyrrelser ved hundetræning og afprøvning og dens umiddelbare eller langsigtede påvirkning af vilde dyr. Effekten kan være mere eller mindre direkte. Det ligger i selve aktiviteten, at hunde kommer i tæt kontakt fugle. Det kan være fugle i udparring, parfugle, rugende fugle, ikke-ynglende flokfugle eller enkeltindivider. Hunde kan komme i berøring med rede, æg, kyllinger og evt. forårsage, at fugle dræbes eller kuldet ødelægges. Hunde kan jage rugende fugle eller fugle med kyllinger bort, hvorved æg og kyllinger eksponeres for vejr og prædatorer. Eller hunde og hundeførere kan mere generelt skabe forstyrrelser i terrænet, hvormed det bliver mindre attraktivt som levested. Det er sandsynligt, at fuglene vælger yngleområde ud fra en fornemmelse for områdets ressourcer og påvirkninger. Så hyppige forstyrrelser i et givet område i den periode, hvor fuglene udvælger redested, kan formentlig mindske deres lyst til at yngle netop der. Mange lodsejeres og jægeres rygmarvsreaktion er, at forstyrrelser fra løse hunde, der følger med offentlig adgang, er skadeligt året rundt. Dermed peger flasken selvfølgelig også jægernes egne hunde. Forstyrrelsens påvirkning af selve individet må formodes at have større eller mindre betydning for be-standsforholdene. For bortjages den rugende høne, og æggene går tabt i prædatorer, er fuglens plan B at lægge kuldet om. Det giver næsten altid dårligere succes end i første forsøg, hvormed årets tillæg reduce-res. Selv hvis kuldet overlever, kan den forstyrrelse, som forældrefugle reagerer på, udløse et ekstra energiforbrug og færre ressourcer til yngelpleje. Det gælder alle arter, men især for agerhøne og i mange områder også den vilde bestand af fasan, der i forvejen er under pres fra det intensive landbrug, kan effekten af forstyrrelser fra hundearbejdet ikke udelukkes at have negativ betydning for opretholdelse og udvikling af hønsefuglebestande. Hertil kommer betydningen for bestandsudviklingen hos andre markvildtarter, der er under pres. Forskellen er blot, at hønsefuglene er selve målet for aktiviteten, hvis succes afhænger af, om hunden kommer i kontakt med fuglen. De andre arter forstyrres mere diffust. Kan vi gøre noget ved det? Hvis vi vil regulerer forstyrrelser fra hundetræning, kunne en simpel model være at sidestille aktiviteten med jagt og kun gennemføre den i jagtsæsonen og kun med en hyppighed, som vi tilrettelægger for jagt jævnfør de jagtetiske regler. Men det vil helt sikkert være for vidtrækkende og trække tæppet væk under både udviklingen af gode hunde, avlsarbejdet og de populære markprøver. For at nuancere tilgangen foretager vi i det følgende en analyse af betydningen af træning og afprøvning i forhold til forskellige sæsontidspunkter, idet det vurderes, at fuglenes sårbarhed varierer med årstiden. Yngletid anvendes i flere definitioner. Ud fra den generelle erfaring og almindelige litteratur, fastsættes agerhønes yngletid typisk til perioden fra æglægningen starter ca. 1. maj til kyllingerne er flyvestærke og opfattes som uafhængige i august. Fasans yngletid ligger tidligere og regnes normalt for at starte ved æg-lægningens begyndelse primo april og vare ved til ud på sommeren, hvor der ofte ses relativt små kyllinger fra omlagte kuld helt ind i september. Yngletid er mere formelt defineret i kraft af en tolkning af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, der fastsætter regler om, at jagt ikke må finde sted i redetiden eller de forskellige faser af yngletiden (Artikel 7.4). Her fastlægges yngletiden i de såkaldte Key Concepts som tiden fra ynglestedet indtages eller tiden fra redebygning til ungerne er uafhængige. På basis af nationale oplysninger fastlægger Key Concepts yngletiden for alle jagtbare fuglearter. For agerhøne og fasan i Danmark fremgår følgende: Agerhøne: Yngletid starter ved redebygning: 10. april. Yngletid slutter: 10. august. Fasan: Definition af starten på yngletid er ikke angivet, men ud fra den generelle definition i Key Concepts (ynglestedet indtages) er det rimeligt at fastsætte denne til begyndelsen på parringsspillet, hvor fasanhane udviser territoriehævdelse. Dette kan ud fra en række datasæt anslås til ca. 10. marts. Key Concepts fastsætter, at fasans yngletid slutter 20. september. En mere generel fastsættelse af yngletid er foretaget i en række danske publikationer, herunder bl.a. fra Naturstyrelsen og ligeledes i afgørelser om tilladelser til friluftsarrangementer. Her er en hyppigt anvendt perioden 1. maj til 1. juli. Set i forhold til effekten af forstyrrelser fra hundetræning og afprøvning, synes yngletid imidlertid at være en for overordnet kategori, og der arbejdes her videre med følgende opdeling af yngletid: Udparringstid, æglægnings- og rugetid samt opfostringstid. Dem gennemgår i kort: Udparringstid er den periode, hvor agerhøne og fasan ændrer adfærd fra at opholde sig i flokke eller spredt på terrænets vinterlokaliteter, til at etablere sig som ynglefugle i territorier på terrænets yngleste-der. Agerhøne er monogam, og udparringen starter allerede i senvinteren. Det er dog først i løbet af marts, at fuglene bliver stedfaste, og undersøgelser tyder på, at fuglene normalt har etableret et territorium i slutningen af marts. Fasan er polygam, og fasanhanen starter allerede i begyndelsen af marts med at etablere og hævde et territorium, hvor den samler et antal høner. De defi nerede perioder er indtegnet i denne fi gur, hvor de er angivet med rød, gul og grøn farve, hvilket indikerer, at reglerne for de enkelte perioder kan fastlægges mere eller mindre restriktivt. 8

9 Er din hund forsikret, hvis uheldet er ude..? Vores sygeforsikring sikrer dig mod udgifter hvis uheldet er ude: Diagnosestillende undersøgelser Behandling og operationer Kejsersnit Genoptræning Kiropraktor-, akupunktur- og laserbehandling Ekstra udgifter v/vagttillæg udenfor åbningstiden WIEGAARDEN.DK Find os på facebook Tlf.:

10 for agerhøne starter den 16. september og slutter den 15. oktober. For fasan begynder jagttiden den 1. oktober og varer januar ud. Jagten topper normalt i november/december, og mange steder holdes fortsat (hane)jagter i januar. I jagt- og vinterperioden indgår efterår, vinter og senvinter, hvor fuglene ikke jages, og hvor agerhøns typisk vil opholde sig i flokke på egnede vinterlevesteder (typisk marker med fødeudbud) og fasan vil optræde enkeltvis eller i grupper ofte i hegn, remiser, moser, kratområder og småskove. Det skønnes, at fuglene i denne periode er mindst sårbare overfor forstyrrelser. Planlægning af træning og afprøvning af jagthunde i denne periode bør blot følge de regler, der jf. de jagtetiske regler er fastsat generelt for jagt. Det gælder også for perioder med hårdt vintervejr, hvor de jagtetiske regler siger undlad at jage, når vejrliget gør vildtet særligt sårbart. Fuglevildtet må have abspolut ro i hele yngletiden og en stor del af opfostringstiden. Foto: Dr. Eckhard Ud fra en samlet betragtning skønnes det rimeligt at fastslå udparringstiden for agerhøne og fasan til at starte den 1. marts. I udparringstiden har fuglene ikke afkom, og de er mobile. Men de er afhængige af mere fast at kunne opholde sig inden for territoriet og er formentlig sårbare i forhold til forstyrrelser. Der-for bør aktiviteter, der udgør en mere vedvarende forstyrrelse, begrænses i omfang, fx ved et regelsæt om, at der skal være en vis periode med fred imellem forstyrrelserne. Æglægnings- og rugetid afløser udparringstiden og starter, når reden bygges og æglægningen kort tid efter påbegyndes. Som nævnt er den for agerhøne defineret (jf. Key Concepts) til 10. april, men en række danske undersøgelser tyder på, at den normalt ligger senere, formentlig helt hen i slutningen af april. Forvaltningsplanen for agerhøne angiver, at halvdelen af fuglene har påbegyndt æglægning i første uge af maj. Hos fasan starter æglægningen tidligere. Ældre danske undersøgelser angiver således fx den 5. april som starten på æglægningen. Ud fra en samlet vurdering skønnes det hensigtsmæssigt at fastsætte den 15. april som starten på æglægnings- og rugetiden. For både agerhøne og fasan er det meget almindeligt, at der lægges et andet kuld, hvis det første går tabt. I æglægnings- og rugetiden vurderes fuglene at være maksimalt sårbare overfor forstyrrelser. Jages de bort fra reden, er risikoen for at denne går tabt, ganske betragtelig. Som udgangspunkt skal al forstyrrelse undgås i denne periode. Opfostringstid begynder i princippet når kuldet klækkes. For agerhøne er dette i flere kilder angivet til 50 dage fra 1. æg lægges. Anslås dette for de første kuld til slutningen af april, vil klækningen af første kuld finde sted i midten af juni. For fasan går der ca. 45 dage fra 1. æg lægges til klækningen, som således for de første kuld vil ligge i slutningen af maj. For både agerhøne og fasan må der indregnes en periode til rugning af omlagte kuld. Der findes kun meget lidt viden om tidspunktet og varighed af dette, men ud fra en helhedsbetragtning fastsættes her, at æglægnings- og rugeperioden varer til slutningen af juli, hvor opfostringsperioden der-med starter. I opfostringsperioden passer forældrefuglene hos agerhøne og hønen hos fasan de redeflyende kyllinger. Pasningen består af værn mod kulde og regn og mod prædatorer. Ligeledes præges kyllingerne i forhold til fødesøgning, skjul, bevægelsesmønstre, flokadfærd m.v. Kuldet forbliver i flok i opfostringsperioden. På et relativt tidligt tidspunkt er de i stand til at flyve over korte strækninger, hvilket på den ene side giver beskyttelse mod prædatorer, men på den anden side giver risiko for, at fuglene spredes og bliver særligt udsatte. Fuglene er således sårbare, og det findes relevant, at forstyrrelser i form træning og afprøvning begrænses fx i lighed med udparringsperioden. Den del af året, der i denne udredning ikke betragtes som yngletid defineres her som jagt- og vinterperioden, der afløser opfostringsperioden og går over i udparringsperioden. Den indeholder selve jagttiden, der Anbefaling til styring af forstyrrelser I Danmark er der tradition for, at effekter af jagt og friluftsaktiviteter reguleres gennem lovgivning, vejledning, uddannelse, etiske retningslinjer m.v. Jagtloven fastsætter, at fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden ( 7, stk. 2.), men der foreligger ikke afgørelser, der kan afklare denne regels betydning i forhold til træning og afprøvning af jagthunde i yngletiden. Desuden vurderes det ikke, at mere specifik lovgivning på området vil være hensigtsmæssig. Det mest relevante virkemiddel er målrettet information og vejledning til de nøglepersoner og instanser, der har berøring med hundetræning og -afprøvning. Der kunne være tale om et sæt trænings-etiske regler i stil med de kendte jagtetiske regler, som ikke er juridisk bindende, men som vurderes at have ganske stor gennemslagskraft. Det foreslås, at sådanne trænings-etiske regler indeholder følgende bestemmelser: For udparringsperioden, 1. marts til 15. april, og opfostringsperioden, 1. august til 15. september (gul): Træning og afprøvning af hunde, der målrettet opsøger individer af agerhøne og fasan, må på en given lokalitet højst gennemføres hver 14. dag. For æglægnings- og rugeperioden, 16. april til 31. juli (rød): Træning og afprøvning af hunde, der målrettet opsøger individer af agerhøne og fasan, må ikke gennemføres. For jagt- og vinterperioden, 16. september til 28. februar (grøn): Træning og afprøvning af hunde, der målrettet opsøger individer af agerhøne og fasan, bør på en given lokalitet ikke foregå hyppigere end højst hver tredje uge, som angivet for visse opsøgende jagtformer i de jagtetiske regler. I øvrigt (fx vedrørende vejrlig) henvises til de generelle jagtetiske regler. Når 10

11 jorden er snedækket, og fuglene har svært ved at finde føde og skjule sig, bør man slet ikke træne. Træning og prøver kræver terræn Træning og afprøvning af hunde har, som nævnt flere gange i ovenstående, en række lighedspunkter med jagt i sig selv. Dét gælder også det helt basale spørgsmål om at finde et egnet terræn. I Danmark er der stor konkurrence om jagtterrænerne, og udlejningsmarkedet er benhårdt. Det smitter af på andre anvendelsesformer, og mange lodsejere er kræsne med, hvem de giver lov til at bruge arealerne og til hvad. Det kan egentlig siges ganske simpelt: Lad være med at overrende et terræn, hvor du har fået lov at træne hund. Det gør ikke lodsejeren gladere og mere venligt stemt og gør ikke dine muligheder for at få lov en anden gang bedre. Har man ikke terræn nok selv, kan man gå sammen med ligesindede, så man skiftevis træner hos de forskellige hundekammerater. Forsigtighed er en dyd! Har man ikke terræn nok selv, bør man gå sammen med ligesindede og skiftes til at træne på hinandens terræner. Foto: Flemming Østergaard. KORNFRI DANSK SUPER PREMIUM HUNDEFODER NÅR DET ER BEDST! Op til 50% af indholdet er tørret friskt kød Op til 84% af proteinerne kommer fra rigtigt kød, som hunden kan omsætte i kroppen Foderet smager så godt og ser så indbydende ud, at vi undgår smags- og farvestoffer Foderet er selvfølgelig uden biprodukter Med hele 6 kornfrie og 5 originale varianter er det muligt, at finde et foder der passer til netop din hund Prisen er fair, så alle hundeejere kan give deres bedste ven en god og nærende kost Alle varianter fås også i 4 kg. Ønsker du yderligere info, storkøbs- eller forhandleraftale, så kontakt os HIKE EHundefoder, rfuglevænget get 24, Mønsted, DK Viborg, Tlf: , /hikepetfood HIKE.DK 11

12 Tekst: Jette Veggerby Foto: Kim Henriksen m. fl. Hvordan får vi Prædatorerne tolder af markvildtet. Fældefangst er en spændende måde at decimere rovvildtet på, og det kan være med til at vende tilbagegangen for fuglevildt, hvis vi ellers vil gøre noget ved det. Her får du praktisk vejledning i, hvordan du kommer i gang. En torsdag eftermiddag i oktober kører jeg til Naturstyrelsens domicil ved Fussingø, der ligger nordvest for Randers, hvor jeg har sat vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus stævne omkring fældefangst. Efter jeg havde været til et foredrag omkring lokkejagt på ræv, hvor netop Sandor Hestbæk Makcus havde hovedindlægget, så var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at han var den rette til at fortælle om fældefangst. Jagt i blodet Sandor Hestbæk Markus har nærmest fået jagt og fiskeri ind med babygrøden, da hans Ungarske far er ivrig jæger og fisker. Sandor husker tydeligt, at han fra helt lille, kom til at synes rigtig godt om jagt og fiskeri, da han bliver lidt ældre bliver han virkelig 12

13 Her er det en død kalv, ræven er i gang med. Men det kunne lige så godt have været en hare, fasan eller agerhøne. Tidligere undersøgelser har vist, at ræven er et stort problem for ynglende viber i Vadehavet. Mon ikke den er et problem for alle jordrugende fugle uanset biotop? 2. Sandor Hestbæk Markus viser hvordan fælder nemt og hurtig kan skjules. Det er vigtigt, at fælden skjules med grene eller blade. Foto: Jette Veggerby. 3. Mink, der er en invasiv art, er mange steder en stor plage for vildtbestanden. Derfor har Naturstyrelsen sat et minkbekæmpelsesprogram i gang på 20 udvalgte lokaliteter Foto: Anette Laursen. 4. En smækfælde, som anvendes i bekæmpelse af mink. De placeres på øer eller fl åder, hvor risikoen for at andre dyr går i fælderne er minimal. Foto: Jette Veggerby. bidt af det og har altid set sit jagtinstinkt, som en naturlig ting, noget som ligger dybt i ham. Derfor fik en ung Sandor hurtig en idé om, at han ville uddanne sig herregårdsskytte, for som han siger så havde jeg jo en grund til at gå på jagt, for så var det mit arbejde. Efter uddannelsen er i hus, gik rejsen til Pennsylvania i USA, hvor han var med til at passe en ejendom udelukkende med jagt. En stor del af tiden gik med at regulere ræv, vaskebjørn, stinkdyr og possum (Nordamerikas eneste pungdyr) og dette foregår med fælder. Det er en udfordring at passe på de udsatte fugle, for det er kun canadagæssene, der er store nok til at forsvare sig. Der var en voldsom eksplosion i antallet af vaskebjørne i denne periode, fordi dens naturlige fjender forsvandt, men i løbet af de to år blev der fanget så mange predatorer, at fasanerne igen blev set ynglende i området. På mit spørgsmål om, hvordan han fik sin viden om fældefangst fortæller Sandor: Da jeg kom på farmen i USA, gik viden og praktisk erfaring videre fra nogle af de tidligere ansatte skytter, men også gennem min uddannelse havde jeg nogle læremestre inden for dette felt, og i USA fik jeg kontakt til nogle professionelle pelsdyrjægere. - På dette tidspunkt kunne man stadig få lidt penge for flotte pelse, så jeg solgte af og til pelse til den nærmeste konservator, som så i bytte lavede nogle opsatser for mig, tilføjer han. Efter de to år ønskede Sandor Hestbæk Markus at prøve noget andet og rejste retur til Danmark, hvor han gerne vil arbejde med naturen på en anden måde. Via skovfogeduddannelse og et job som vildtkonsulent i København, havnede han på kontoret i distrikt Kronjylland. Regler omkring fældefangst Fælder var indtil 1800-tallet en meget udbredt jagtform i de nordiske lande, hvor der dengang blev brugt snarer, sakse og smækfælder. Denne jagtform må vi nok konstatere har været på retur de seneste årti. Det er der flere årsager til. Fælderne skal tilses to gange om dagen, og det i sig selv, synes mange, er et stort arbejde, især hvis de ikke bor lige i nærheden af deres jagt. Noget andet er, at vi er komfort-generationen. Vi kan godt lide at køre ud til vores jagtstige, sidde i den et par timer og køre hjem igen. Vi skal have det nyeste inden for alt tænkelig og unødvendigt jagtudstyr, som overhovedet findes. Vi vil ikke fryse, vi vil sidde behageligt, vi vil ikke gå langt det hele skal være så nemt, hurtigt og bekvemt som muligt, så det kan indpasses i vores travle liv. Kan denne indstilling overhovedet kombineres med fældefangst? Og hvad vil en øget praktisering af fældefangst betyde for de stående hundes fremtid? Fældefangst må udøves af alle over 18 år, dog skal man have gyldigt jagttegn for at kunne fange krager og husskader. Reglerne om fældefangst finder man i Bekendtgørelsen om vildtskader og nogle af de vigtigste ting er, at fælder ikke må graves ned, de skal overholde bestemte mål, det skal være muligt at kigge ind i fælden, der skal være påført navn og telefonnummer og de skal være flytbare. Fælderne må ikke være indrettet på en måde, så dyret bliver lemlæstet eller dræbt. Derfor må smækfælder kun benyttes 13

14 Sandor Hestbæk Markus har en smittende begejstring og brænder for at formidle sin viden om fældefangst. Foto: Jette Veggerby. til mink, mus, rotter og muldvarpe. Dette betyder dog ikke, at du skal ud og investere mange penge i fælder, så længe de overholder reglerne kan du sagtens lave dine egne fælder i træ, tråd og cement. Hvordan bliver man god til fældefangst? Sandor Hestbæk Markus fortæller, at DTU Veterinærinstituttet har anmodet udvalgte enheder om at indlevere 50 ræve hvert år, hvilket udspringer af et krav fra EU, som ønsker ca. 300 ræve fra hvert land undersøgt for bl.a. trikiner. Sandor har indtil videre fanget og skudt 19 ræve i år, men han skal nok komme op på de vanlig 30 stk. De tre af rævene er fanget i en hjemmelavet fælde i haven, blot 10 meter fra huset. Sandor kommer med sin opskrift på, hvordan man bliver god til fældefangst: Gå ud i området og find veksler, se på de naturlige linier i terrænet, de er med til at afgøre, hvilke Rævefælden er smækket. man kan nemt på lang afstand se markøren. Foto: Flemming Østergaard. steder der vil være godt at stille fælden. Og han uddyber: - Det kan f.eks. være langs et levende hegn, et stendige, en grøft eller et dige inde i skoven. Brug lidt tid på at vurdere hvorfra ræven vil komme. Er det fugle du er efter, hvilke træer sidder de i? Er der nogle døde grene? Det er vigtig at bruge noget tid i terrænet, dermed optimerer du chancerne væsentlig. Sandor Hestbæk forklarer, at år man har fundet et godt sted at stille f.eks. rævefælden, så er det vigtig, at dække den godt til med blade og grene. Er det en fælde i net, skal der sand eller andet ind i bunden, da ræven ikke vil træde på nettet. Sørg for den står stabilt og ikke vipper. Er det krager, man vil fange, sætter man fælden, så de kan se den og lægger et æg både inde i fælden og udenfor. Slå det gerne i stykker, så kragerne kan se den gule blomme, det tiltrækker dem med det samme. Læg mærke til hvor fuglene har deres udkigsposter og sæt fælden efter det, siger han. Han fortæller også, at hvis fælden ikke fanger, så skal den flyttes. Ofte fanger den allerede i løbet af et døgn, og har man ikke fanget noget i løbet af en uge, så står den forkert, tilføjer han. Hvilken lokkemad, man skal bruge, afhænger af årstiden. Sandor forklarer: I USA bliver der udelukkende brugt lokkemiddel og ikke kød. I vinterhalvåret kan man godt bruge kød, f.eks. en halv trafikdræbt hare til ræv, men noget af det mest effektive til både ræv og mårhund er faktisk wienerbrød, fordi der er masser af fedt og sukker i, og det går heller ikke i fordærv. Lige så vigtig er, at wienerbrød heller ikke lokker rovfugle til. Ud over tippet med wienerbrød pointerer vildtkonsulenten, at for megen færdsel ved fælden er af det onde. Det sætter fært, så rovvildtet går i en bue udenom. Han synes det er en god idé, hvis man anvender fælder med en eller anden orm for markør, så man i en kikkert f. eks. fra den nærliggende markvej kan se, om der er fangst. Det letter også arbejdet med tilsyn. Jeg har ikke talt med Sandor Hestbæk Markus ret længe, før jeg tydeligt fornemmer, at han ikke er den typiske danske jæger og slet ikke noget, der ligner en trofæjæger. Det forklarer han således: - Jeg bliver inviteret på mange jagter hvert år, men deltager kun på tre af dem den ene har jeg været jagtleder på i 25 år. - Det er hyggeligt, men det er ikke den slags jagt, der siger mig mest, tilføjer han. Den jagt, der tiltaler ham mest er klar der, hvor resultatet afhænger af, om jægeren læser terrænet rigtig, der hvor stifinderen kommer op i ham og får indianerblodet til at bruse i årerne. - Når jeg har sat en fælde, er jeg som et lille barn, der glæder sig til juleaften, fortæller han. Ja, jeg har faktisk lyst til at stå op om natten og tjekke fælden. Tilføjer han. Derfor er lokkejagt, fældefangst og buejagt de primære jagtformer for den erfarne skytte, så at sige back-to-basic, de gamle jagtformer. Kan fældefangst gøre en forskel for fuglevildet? Efter Sandor Hestbæk Markus mening er der ingen tvivl om, at en effektiv fældefangst kan gøre en forskel for fuglevildtet. - I de to år jeg var i USA opnåede vi via en målrettet indsats med revirpleje og predatorkontrol igen at få ynglende vilde fasaner, og det er jo fantastisk at se, forklarer han. Derfor mener han også, at de ræve, man kan fange sidst på sæsonen lige op til yngletiden, uden tvivl kan være en stor hjælp for den vilde bestand. Man skal heller ikke glemme minken, som er en invasiv art, der også tager sin del af yngel og æg. I øjeblikket er der et to-årigt minkbekæmpelsesprojekt i gang på 20 udvalgte steder, bl.a. Lille Vildmose og Mariager Fjord, hvor et korps af uddannede fældefangere har tilladelse til at bruge smækfælder, som de sætter på øer eller tømmerflåder. Minken er så nysgerrig, at den bare skal ud og se, hvad det er og i mange tilfælde behøver man ikke engang lokkemad. Det er muligt, at der efter dette projekt bliver lovligt at bruge smækfælder, da det i mange lande ses som mere etisk, at dyret bliver aflivet med det samme og ikke skal sidde og blive stresset i flere timer. En anden væsentlig mening Sandor byder ind med - Når vi bruger riflen, så glemmer vi vildplejen og det er en ond cirkel. Hvis vi ikke reducerer bestanden af ræv og andre predatorer, så vokser antallet til maksimum og så kan vi ikke forvente os så meget af de andre jagtbare arter. Når vi rammer 40-kilos grænsen altså skyder større hjortevildt -, så er der for mange ingen vej tilbage og de bliver meget fokuseret på de store dyr. Dette ændrede f.eks. også Ungarn, der tidligere har været et fugleparadis, men i takt med flere jægere vil betale godt for en hjort, så er terræn- og vildtplejen for fuglevildt nærmest forsvundet, fordi det er nemmere at sælge en hjort, der tilfældig kommer forbi og ikke kræver noget. Mit sidste spørgsmål til Sandor er, om han i sit job er stødt på brug af ulovlige fælder. Det bekræfter han og fortæller, at der fra tid til anden kommer en sag, senest dette forår, da en fælde manglede kontaktoplysninger, hvilket nu koster ejeren en pæn bøde. Efter en lærerig dag kører jeg hjem, overbevist om, at vi jægere kan gøre det bedre for vores fauna, vores hunde og ikke mindst vores egne jagtoplevelser. Det er nu blevet lovlig at bruge MMS-kamera til at overvåge fælderne, blot skal dette kunne sende en statusbesked hver 12. time med info om det fungerer, fælden ikke er udløst og der er nok batteri, og dette vil uden tvivl gøre det nemmere at bruge fælder. Man kan 14

15 Krager er altædende. padder, mus, æg, agerhøne- og fasankyllinger. Harekillinger og voksne harer. intet går de skarpe øjne forbi. købe lette fælder udført i tråd, der er nemme at bære rundt i terrænet og laver du selv en tungere træfælde, så kan den placeres i din have eller du kan køre den ud på en trailer. En lille sidegevinst ved at forberede sig til at bruge fælder er, at du virkelig kommer til at kende dit terræn og de vildtarter du har derpå. Det behøver med andre ord ikke være så besværligt, og du kan jo tage din bedste ven med ud og se til fælderne. På den lange bane vil du få en helt anden bonus. Se det for dig; din stående hund har stram stand for en agerhøne. En agerhøne som ikke er udsat. En agerhøne som har haft kyllinger. En agerhøne som ikke blev snuppet af ræven eller kragen. Alle mænd og kvinder til fælderne og lokkekaldene! Jeg skal i hvert fald selv ud og afprøve det måske klapper fælden. Skal, skal ikke? Kragen er på vej i fælden efter at have diverteret sig med de uden for liggende hønseæg. Foito: Svend Erik Jensen. Fakta om fælder Ræv og mårhund Udvendige mål maks.: 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm - indgangsåbning må maks. være 60 (H) x 60 (B) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enderne. Andre pattedyr Udvendige mål maks.: 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm - indgangsåbning må maks. være 30 (H) X 30 (B) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enderne. Fugle Udvendige mål maks.: 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret ovenpå fælden eller skråtstillet med en hældning på grader. Indgangsåbninger placeret ovenpå fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og skråtstillet maksimalt 60 (H) x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler. Kurser: Danmarks Jægerforbund har gennem en årrække afholdt kurser i fældefangst og et kursus kan bestilles igennem din lokale jagtforening. Det koster kr. at få en underviser og det er kursusafdelingen i Danmarks Jægerforbund, der står for aftalerne. Ønsker du at bestille et kursus kan du kontakte Lone Østergaard, tlf eller mail Nyttige links: Lovgivning Bekendtgørelse om vildtskader kap. 7. https://www.retsinformation.dk/ forms/r0710.aspx?id= Fælder - Fælder - dk Fælder, MMS kamera og lokkemiddel - altid Danmarks laveste priser! Danmarks suveræn bedste kvalitet og største udvalg i fælder til ræv, mår, ilder m.m. paloma, tlf God kraftig kvalitet fra kr. 245,- incl. moms Vi har også et bredt udvalg af jagtstier, jagtudstyr, transportkasser, foderhuse og fodertønder. Se mere på Vi udvider løbende vores sortiment med nye produkter indenfor Jagt og Fritid. Kontakt os og hør nærmere. Krogsholmsvej 6, 9575 Terndrup,

16 Første år med Eta 1. Ny artikelserie Hvad gør man, hvis man pludselig står som nybagt førstegangs hundeejer og gerne vil have en brugbar jagthund ud den erhvervede hvalp? Jagthunden har fulgt Casper Raahede og weimaraneren, Eta gennem deres første år sammen. Vi vil i artikelserien prøve at give nogle af svarene. I første afsnit fortæller Casper Raahedes, at det har givet ham et nyt liv med jagt og stående hund. Læs her hvordan det hele startede. En begyndelse med mange forhindringer. Tekst og foto: Jette Veggerby Weimaraneren, Eta er hovedperson i en ny artikelserie. Casper Raahede er 33 år, underviser på Aarhus Maskinmesterskole, mens han færdiggør sin kandidatgrad, og bosat i Hinnerup, hvor han bor i hus med kæresten Ditte, der er intensiv sygeplejerske på Skejby Sygehus. Parret har to børn, Carmen på fem og Smilla på syv år. Casper trådte sine barnesko i Struer, men faderen var ikke jæger. Casper fortæller om sin barndom: I min familie er det min onkel Søren, der er aktiv jæger med FT Springer Spaniels, men dengang fattede jeg dog ikke interesse for jagten, derimod fandt jeg det meget spændende med, hvordan min onkel håndterede hunden og for naturen. Når jeg er ude i naturen, siger Casper, er jeg i mit rette element. - Specielt efter at have fået børn er vi rigtig meget ude, det er både med løb, mountainbike og pigernes heste. - Vi har i en del år gerne ville have hund, men var enige om, at vi også skulle have tiden til det, så børnene kom i første række, og nu er de så store, så vi synes, tiden var kommet. Den beslutning skulle vise sig at være meget mere omfattende end blot at få sig en hund! Store forhindringer Det var Caspers kæreste Ditte, der kendte racen weimaraner og Casper fortæller: Da jeg blev præsenteret for racen, faldt jeg pladask for den, uden at vide, hvad den indeholdt! - Vi har i flere år gået og lagt mærke til folk, som havde weimaraner. -Jeg husker en episode for to år siden, hvor jeg så en mand ved en vaskehal stå med sin hund, og jeg sprang gennem krat og buske, for at komme derhen og snakke med dem. Casper blev straks fanget af dens rolige adfærd, og dens søgende blik mod føreren. 16

17 Her var der fuld kontakt, og han tænkte, det var fantastisk. Manden forklarede, at weimaraneren knytter sig meget til sin familie, og nu kan Casper godt se, hvad han mente, for først tænkte han, at det gør alle hunde da. Casper beslutter i december 2013, at tiden var kommet til, at familien skulle have hund. Søgningen foregik på internettet, hvor han hurtig fandt Weimarnaerklubbens hjemmeside. Det var her, det gik op for ham, at det ikke er bare lige at anskaffe sig en weimaraner, fordi der ikke var ret mange af dem, men det gik også op for ham, hvad hunden egentlig er bygget til. På dette tidspunkt havde Casper slet ikke overvejet at blive jæger, men tanken strejfede ham dog hurtigt, jo mere han læste om jagthunde. Vejen til at få en hvalp har dog ikke været nem. Casper beskriver det således: Da jeg havde taget beslutning om at ringe til en opdrætter, jeg havde set på klubbens hjemmeside, så var hvalpene taget af siden og jeg fandt ud af, at tæven var død med fem-seks hvalpe i maven få uger før hun skulle føde. -Jeg bestemte mig for at begynde at tage jagttegn, mens jeg ventede på det næste kuld skal blive annonceret, og jeg gik til undervisning i Hinnerup Jagtforening, og det fortryder jeg ikke. - Jeg føler virkelig, at med det nye jagtegnsundervisning har jeg får en god grunduddannelse. Casper fortællere videre: I marts måned kom der en ny parring på klubbens hjemmeside, og jeg ringede staks til opdrætteren, hvor jeg de næste uger får lange samtaler omkring hundene. Det skulle vise sig, at uheldet også var ude her, og de hvalpe, som var scannet blev absorberet, og igen måtte skuffelsen på banen. Tredje gang måtte være lykkens gang, da Casper så en ny parring, men allerede ved første samtale var opdrætteren bekymret for, at tæven gik tom, hvilket blev bekræftet to uger efter. Herefter kontaktede Casper formanden for klubben, Morten Hougaard, for at høre hvad han skulle stille op. Morten lovede at informere, når der var hvalpe i vente. I forbindelsen med kontakten til Morten Hougaard blev familien ligeledes inviteret til den årlige Weimaraner Dag ved Nr. Snede. Det skulle vise sig at blive en stor oplevelse for hele familien, hvor børnene for alvor fik set en weimaraner, og ikke mindst fik lov at mønstre med de andre børn til Barn og Hund skuet. - Jeg var meget opmærksom på hundenes væremåde samt apporteringstræningen, siger Casper,og Ditte gik meget op i eksteriør. - Den er for stor, den er for klein, dens galop er perfekt, den er smuk m.v. - Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi blev taget godt imod fra alle kanter. Endelig endelig Imellem tiden var der kommet en ny opdrætter ind i billedet, Marietta Foxmar, og Casper var noget mere forbeholden, da han foretog det første opkald. Erfaringen med at snakke med flere forskellige opdrætter havde også gjort ham mere opmærksom på, hvilke hunde der var blevet parret, hvilke jagtlige prøver de havde bestået og deres udstillingsresultater. Han blev dog mere og mere glad, som tiden gik og, samtalerne blev længere og længere med Marietta, og på et tidspunkt var Kaisa vokset så meget, at man godt kunne informere børnene om, at der var en lille ny grå på vej ind i familien. Casper fortæller med julelys i øjnene, hvordan det var at udvælge en hvalp, og hvordan de havde valgt at lade det være et familieprojekt, at hente hunden hjem. Casper siger: - Sommerferien blev planlagt efter, at vi kunne være med fra starten på Eta valgte Casper Raahede og hans familie, og alle er glade for det nye familiemedlem. Det går fi nt med apporteringen, men der er stadig lidt problemer med afl evering. Sjælland, så vi valgte at holde ferie tæt på Marietta, så vi kunne se hvalpene. - Den første gang, vi så hvalpene, kunne jeg overhovedet ikke se forskel på dem to uger gamle, men Carmen vores yngste datter hoppede op i kurven til mor Kaisa og hvalpe og puttede med dem. - Jeg var fuldstændig solgt, da jeg så hvordan Kaisa var, så kontaktsøgende, mild og en rigtig kælepotte. - Det var lidt som om, at Kaisa skulle se mig an, og man skulle godkendes til at aftage en af de små grå. - Jeg kunne slet ikke lade være med at klappe Kaisa, så fin en hund, passede perfekt ind i vores familie. - Dog skulle der også være lidt for farmand herhjemme, og Aslaik, som var faderen til kuldet, er meget dominerende og jagtinstinkterne fejler bestemt ikke noget, som det fremgik at DWK s hjemmeside, hvor man kan se de avlsgodkendte hanners prøver. 17

18 Casper er overbevist om, at Eta bliver den perfekte jagthund. Kombinationen syntes Casper var god, men Marietta var dog stadig bange for at sælge en hanhund til familien, som børnefamilie og førstegangs jagthundeejer, og de valgte derfor at følge hendes råd og i stedet vælge en tæve.. Den anden gang familien tog til Sjælland, var Eta blevet 6 uger, og nu var der virkelig sket en stor forandring med hvalpene og ikke mindst deres sind. - Eta valgte mig på denne dag, fortæller Casper. - Hun havde været ligeglad med de andre familier, men da hun så mig for anden gang, vågnede hun op! - Hun fik travlt med at vise, hvordan hun kunne tage ræven og tumle de andre, samt sætte sig i lang tid ved mig, gentagende gange til stor overraskelse for Marietta, men en positiv overraskelse, og vi blev enige om ikke at undervurdere kemien. Da den ottende uge oprandt, var der sommerfugle i maven, og Casper følte det, som om han skulle til at være far til mit tredje barn, dog havde han nerverne uden på tøjet denne gang, da han følte, at det var hans ansvar, at alt skulle forløbe godt. - Jeg kan huske, fortæller Casper, at jeg havde brug for at få tingene skrevet ned med hensyn til, hvordan den første uge skulle indrettes med Eta i huset. - Der blev lavet lister med hvilke kommandoer, der skulle anvendes, sovested, spisested, vaccinationer, desensibiliserings metoder, hvordan hun skulle køres hjem i bilen, og ikke mindst, hvad der var tilladt for børnene at gøre med Eta. Allerede indenfamilien hentede Eta, havde Casper læst i bogen af Michael Sand, der har titlen Jagthundens Træning, at hun skulle sidde ved mig hjem i bilen, og ikke være bag i buret i modsætning til, hvad Marietta havde sagt. Her trodsede han denne ene gang Mariettas råd, og sad med Eta hele vejen hjem fra Sjælland. Der knytter sig en sjov lille ting til valg af navn. Fordi familien så tidlig var i kontakt med Marietta, kunne de selv vælge navnet. Casper fortæller baggrunden for Eta: - Eta valgte som sagt mig, og jeg valgte ligeledes hendes navn, da navnet betyder noget for mig. - Hendes navn stammer fra det græske tegn η, som jeg altid har beskæftiget mig med igennem min fritidsinteresse med motorer og ikke mindst mit job, hvor jeg underviser i termodynamik. - Ofte er eta brugt i forbindelse med effektivitet, og her det selvfølgelig oplagt at Eta/en Weimaraner har en høj effektivitet! Den perfekte jagthund Jeg vil gerne vide lidt om, hvilken type hund Eta er og Casper beskriver hende således: - Det første, der falder mig ind om Eta s sind er, at hun er en blid weimaraner, som ligner sin mor Kaisa. - Hun er meget rolig i sine omgivelser, specielt hjemme. - Jeg har det princip, at jeg prøver at aktivere hende alle mulige andre steder end hjemme. - Det kræver selvfølgelig, at jeg ikke spilder min tid hjemme, fordi det er nemmest. - Det virker på den måde, at hun ved, der ikke skal ske noget, når vi er hjemme. -Hvis jeg f.eks. giver kommandoen kurv, når vi skal spise, så lusker hun mod kurven med hovedet drejet tilbage mod mig, hvor hun fortæller: - Så skal jeg bare gå herhen, og I skal sidde der og æde, ej hvor fejt. Hvis Casper f.eks. har været væk på arbejde og kommer hjem til hende, kan hun virke helt fornærmet. Hun skal lige bløde op, men så kommer glæden da også hurtigt efter han lige har fået blikket, der siger: - Hvorfor tog du ikke mig med på eventyr far? - Da jeg ser hunden, som en der har brug for rammer, siger Casper, og dermed konsekvens, så kan jeg også se på hende dagen efter vi har taget en kamp, at hun husker kommandoen: - Det mente far dælme! Der er ingen tvivl om, at Casper og hele familien har brugt mange timer til at forberede sig på at få hund og tale om, hvordan det hele skal være. Jeg vil derfor gerne høre, om de også har nogle tanker om, hvordan den perfekte jagthund er. Det har Casper allerede tænkt over: - Eta bliver den perfekte jagthund i mine øjne, hvis hun arbejder med glæde, siger Casper. -! Bemærk jeg sagde arbejder, og med det mener jeg, at vi bliver et team, så jeg arbejder, og hun arbejder. -Det jeg gerne vil se, er en markhund, som har et smuk systematisk søg på marken, hvor standen er stram, og avanceringen foregår kontrolleret, så jeg kan komme til at aflægge skud. - I opfløjet vil jeg gerne se Eta sætte sig med det samme. - Det er denne oplevelse, som jeg ser for mig, når vi leger på markerne, her imens hun er hvalp, tilføjer han. Masser af træning Træning er heller ikke tilfældig i familien Raahede. Casper har grebet det an på følgende måde: I starten lagde han meget vægt på grunddressur. De første kommandoer var her og NEJ! Dernæst byggede han hjemkaldsfløjte på. - Det kan varmt anbefales, da den virker selv, når hun er i fuld gang med at lege med andre hunde, forklarer Casper. - Der venter nemlig godbid! Sit kommandoen kom som det fjerde element via konsekvenstræning. Det kan man så diskuterer om det er hensigtsmæssig, men Casper har ikke den oplevelse, at hun har følt det som et overgreb, at man på en forsigtig måde fører hende bagdel mod gulvet samtidigt med kommandoen : -Sit lyder. Kommandoen, Ja er lært som det femte via fodring, så Eta ikke tager noget fra madskålen før denne kommando har lydt. Dette samme gælder, når man skal ind af døren eller ud af buret i bilen. Den skal siddes roligt, inden der gives lov til at komme ind eller ud. Sjette kommando var bliv, som er meget handy, når man skal sætte hende af eller ved møde med andre mennesker eller hunde. - 18

19 Jeg gør meget ud af, at hun ikke må snakke med andre mennesker eller dyr, uden kommandoen Ja eller værsgo! har lydt, forklarer Casper. Som den syvende kommando har han arbejdet med dæk, som hun gerne udfører indenfor, men som han ikke bruger udenfor, da hun helt naturligt gerne vil sidde, så der er ingen grund til at terpe dæk, når sit virker rigtig godt. Ottende kommando var på plads, som han har lært hende med en finger, så når hun kommer hen bliver hun ført rundt med snuden plantet mod fingeren, da der en godbid i hånden. Lejlighedsvist, når hun har været ude i regnvejr, og hun skal tørres øver jeg gi pote, men det er slet ikke noget Casper lægger vægt på. Der siges ligeledes tis hver gang hun tisser UDENFOR! - For ikke bare at gøre alle ting til rutine, putter jeg af og til hendes foder ned i en plastikflaske, hvor hun så skal slå til flasken for at få hendes mad ud, så i stedet for at hun spise på et min, kan jeg aktiverer hende i min, forklarer han. - En anden ting, jeg gør med maden, er at sætte hende i bryggerset, hvor hun normalt æder. - Jeg viser hende, at jeg fylder madskålen, for så dernæst at gå udenfor og gemme skålen. - Når jeg kommer tilbage, får hun kommandoen: - Find den så da, til stor spænding. Casper og Eta træner i alle de miljøer, som de har mulighed for. Det er lige fra skov/skråning for at forbedre motorikken til trafikerede vej, for at blive vant til biler og busser. En agilitybane i nærheden bliver også brugt, hvor Eta med stor glæde vil over ramper og laver spring. Her bliver der også brugt korte kommandoer som over og hop. Hvordan det går med at træne hjemkald på mark og træning med skud forklarer Casper: - Dertil har jeg hele forløbet arbejdet med det princip, at hun skal søge mig, så jeg kalder kun på hende, hvis det er nødvendigt! Jeg går ofte i modsat retning, og hvis muligt når jeg at gemme mig. - Dette gøres hver gang, når jeg kan se at hun lige bliver lidt for modig. -På marken gør jeg det samme, og når hun så ser mig, rækker jeg armen i den retning jeg går. Små løbeture på marken af to til fire min, hvor jeg løber med og råber Galop og bruger mine arme til at indikerer retningen bruges også. Problemer med aflevering Casper er startet tidligt med apportering af vildt, da hun er helt elektrisk, når de kører af sted med vildt fra fryseren i bilen. Hun ved præcis hvad der skal ske, når han åbner bagsmækken på bilen, og hun ser ham tage vildt op af posen. - Jeg går ud med vildtet, og Eta sidder i buret og er helt sitrende, fortæller Casper. Når han kommer og åbner buret, skal hun sidde, indtil kommandoen JA! Lyder, med efterfølgende kommandoe: - S øg-apport. - Hvis hun har fært med det samme, går hun i galop, imens jeg siger UD! og søg-apport, tilføjer han. Duoen har ligeledes været på Hinnerup flugtskydningsbane, men kun på parkeringspladsen, og ikke nede bagved støjvolden. Her har de været så heldige at møde hvalpe på parkeringspladsen, så Eta lagde slet ikke mærke til skuddene. Det seneste træning, Casper har givet sig i kast med, er at skudpræge hende yderligere, ved at tage hende med ud på et lille stykke jord på cirka fem hektar, hvor han tager vildt med, som han lægger ud til apportering. Her sætter han hende i bilen, og går ud med vildtet, og hun ved udmærket godt hvad der skal ske, fordi hun kender det, så hun er meget ivrig. - Den første gang lod jeg Eta hente rævehalen, som vi plejer. - Dernæst satte jeg hende i hendes bur igen, og gik ud med en agerhøne sammen med bøssen. - Lægger agerhønen og afgiver to skud mod himlen. - Jeg har valgt en afstand på cirka 150 meter, går tilbage til Eta for at hente hende, og hun er fuldstændig uanfægtet, og vil bare ud og finde agerhønen! En anden ting, som Casper har været meget opmærksom på er vandtræning, og her har børnene kunne hjælpe. Den yngste af børnene på fem år er en rigtig vandhund, så hun har ikke noget problem med at hoppe ned i en å i Frijsenborg Skoven. Det synes Eta er lidt spændende, så hun hopper med. Casper hopper også selv med! - Jeg har ligeledes prøvet at smide en vinge ud på lavt vand, som så drev ud på dybere vand, hvor jeg selv måtte smide bukserne og hente vildtet med Eta bagved mig i vandet og med vand op til maven, forklarer han. - Her fik hun selvfølgelig overdraget vildtet, så hun selv kunne bære det resten af vejen ind. - Hun er dog stadig ikke en vandhund! Men hvordan med hjælp, er der nogen, der har hjulpet med gode råd? Casper: - Jeg har fået hjælp af mange personer, men de er alle sammen fra Dansk Weimaraner Klub! Jeg meldte mig ind i klubben cirka et halvt år før, jeg fik Eta, hvilket betød at jeg begyndte at få magasinet om stående jagthunde fra FJD. Det var med stor interesse, at artiklerne om træning og udvikling af hunden blev fulgt, så forberedelserne var på plads! Da Eta var ni uger, tog Casper hende med til en af DWK s markprøver, så hun kunne se de andre hunde, som hun kommer til at se den næste mange år, og her snakkede jeg med Flemming Frederiksen fra DWK, hvor vi talte om grunddressur, bl.a. det med at sidde pænt, inden man får mad, og sidde pænt, inden man får lov at gå ind ad døren. - Vi talte også om, at man skulle starte tidligt med grunddressuren, men ikke med decideret jagttræning. - Det kan jeg jo så ikke sige, at jeg ikke har gjort, tilføjer Casper, men det er vigtigt at pointere, at jeg hele tiden baserer det på lyst med hensyn til vildtet og apporteringen. Casper forklarer, at træningen måske strækker sig over 20 minutter med pause imellem, så det bliver måske til fire slip, inden træningen indstilles. Han observerer meget, hvordan hun arbejder, og han stopper, inden gnisten ikke er der mere. Peter Poulsen, der er formand for Kreds 2 i DWK, har ligeledes hjulpet ham med apporteringstræning og har været behjælpelig med at fylde fryseren med vildt. - Vi havde dressurlinje på hende i de første par slip. - Peter tog hende med ud under søget, og jeg stod klar til at kalde på hende, når hun tog vildtet i munden. - Det virkede fint, og hun søgte mig med vildtet, men ville gerne undvige en smule, så kommandoen her skulle lige lyde en ekstra gang, inden hun var så tæt på, at kommandoen los kunne gives, fortæller Casper. Han har ligeledes kørt fra Hinnerup til Vejle for at deltage i Hanne Bro Hansens hvalpemotionskursus. En afårsagerne til at køre til Hanne Bros kursus var, at her var en af Etas søskende Effie fra samme kuld. Selve kurset gik meget ud på at træne lydighed og kontrol ved møde med andre hunde. Casper synes, det har været rigtig godt, det sværeste er faktisk folk, som kommer hen til Eta, så man ikke kan styre forløbet, forklarer han. Til slut vil Jagthundens udsendte gerne høre noget om, hvordan det nye makkerpar kommer videre. Casper har en plan. - Vi kommer først og fremmest videre ved fortsat at være aktive i Dansk Weimarnaer Klub. - Her får man set hvad der er i vente for unghunden og senere, hvad en veteran kan mønstre, fortæller Casper og fortsætter: - Arrangementerne giver godt indblik i den træning, som jeg skal prøve at lægge grundstenen til, så dette er med til at vise vejen frem til en godt gående weimaraner. Casper er helt på det rene med, at han ikke mindst skal holde grunddressuren ved lige, og så skal de arbejde mere på afleveringen under apporteringen. Eta skal lære at holde vildtet i munden, indtil hun får kommandoen los, da hun gerne vil smide det lige foran ham. - Det er dog en forbedring, forklarer Casper, fordi hun tidligere lige skulle overveje, om hun ville tæt på mig med fuglen, inden hun smed det. -Da jeg bruger fløjte på hjemkald, træner vi pt. også med trillefløjte, som betyder Sit. - På større afstande synes jeg fløjten er rigtig god, da jeg har tendens til at hæve stemmen, hvis hunden er langt væk, og man gerne vil have den til at udføre en kommando. Vi fortsætter med træningen af skud på det lille revir, som ligger tæt på hjemmet. Når dette er mere gennemprøvet vil jeg tage hende med på jagt uden at jeg skal jage, men kun være der for Eta. 19

20 debat HZP Som arrangør af langelandske HZP, bliver jeg ud fra det forud skrevne, nødt til at knytte et par kommentarer. Først må jeg sige Gitte Bechers indlæg, ikke er helt skævt skrevet. Jeg var også lidt ked af vores anlægstest skulle have sådan et skud for boven i sin spæde danske opstart. Lad nu det være. Jeg er også medlem af arbejdsgruppen for anlægstestene og vi vil såmænd bare have fred og ro til, at komme videre med vores arbejde. Vi har som Gitte skriver ikke valgt, at opfinde den dybe tallerken to gange, men taget nogle allerede gennemprøvede anlægstests til os, anlægstests som jeg er overbevist om, vil fungere endnu bedre på den danske side af grænsen, som på den tyske. På langelandske test, viste samtlige hunde stand for jagtbart vildt. I Tyskland kæmper vi hårdere for den slags og må nogle gange tage til takke med en solsort, for at vise standen er et medfødt anlæg. Testene er ikke erstatning for noget andet og må ikke ses på med vinderklassebriller, men er et værdigfuldt tilbud til hundeførere om på kort tid og med få midler, at blive i besiddelse af en brugbar jagthund, der forhåbentligt samtidig er avlskåret. For hver gang en hundefører gennemgår det bidrager vedkomne, på godt og ondt, med en vigtig gylden brik til sin race og dennes avlsarbejde. Det, der gør det hele lidt komplekst og ikke bare lige til, at lave en hurtig objektiv vurdering af, er, at, der til testene i dag knyttet et (flere) softwareprogram, som giver os nogle rigtig gode muligheder for indeksberegning på brugsegenskaber og andre vigtige sandsynlighedsberegninger. Jeg er selv som avlsvejleder i DMK og medlem af vores avlskommission i verdensforbundet i gang med, at se hvordan den danske population bedst bliver indlemmet i puljen med de i forvejen over Kl. Münsterländere, der ligger i denne database. Der vil være klubber, som starter på bar bund i en database og her går der, naturligvis en rum tid før, der tegner sig et brugbart vurderingsgrundlag. Mit store ønske for disse klubber er, at vi i tæt samarbejde med DKK, får lavet en dansk database, som de kan benytte sig af og jeg håber inderligt, når dette læses vi stadig har en kontinental røst i DKK. Palle Jørgensen Orientering fra Dansk Ruhår Klub og Dansk Breton Klub Opsamling på et hektisk efterår! Hvad skal der ske med DRK og DBK, efter at DRK valgte at støtte en kandidat med rødder i egen klub til valget i DKK, og at DBK fulgte trop og meldte sin støtte til samme? Og, dermed ikke ønskede at støtte FJD s formand Henrik Raae Andersen! Først og fremmest skal det præciseres, at valg til DKK ikke er et FJD-anliggende. Der er ikke reserveret en plads til fx en engelsk eller kontinental person. Valg af medlemmer til DKK s bestyrelse er et anliggende for DKK s medlemmer enkeltpersoner som er medlem af denne organisation. FJD kan som sket før - vælge at støtte en kandidat, et flertal af specialklubber i FJD kan vælge at støtte, og endelig kan specialklubber vælge at støtte udvalgte kandidater. Ingen specialklub under FJD-paraplyen har afgivet suverænitet i forhold til bestyrelsesvalg i DKK! De, der mener at DRK og DBK har udvist manglende respekt for demokratiet i denne sammenhæng, dyrker demokraturet frem for demokratiet. Hvorfor står DRK og DBK også sammen i denne sag? I august 2013 inviterede DRK og DBK i fuld offentlighed repræsentanter fra enkelte specialklubber og Danmark Jægerforbunds repræsentanter i DJU til et bekymringsmøde. Dette som en reaktion på flere henvendelser fra bekymrede medlemmer og samarbejdspartnere, samt et forslag fra FJD s formandskab om at afbryde samarbejdet med DJ (og DKK) ved at nedlægge DJU. I invitationen stod der bl.a. at hverken DRK og DBK ønsker at bryde det historiske samarbejde med DJ og DKK omkring vores hunderacer. Og, netop samarbejdet med Danmarks Jægerforbund er højt prioriteret, da denne forening repræsenterer hovedparten af vores kunder jægeren. Derfor er det katastrofalt, når flere og flere får den opfattelse, at FJD er ved at bryde dette samarbejde. Især Henrik Raae Andersens uhensigtsmæssige opførsel over for Danmark Jægerforbund og repræsentanter fra denne organisation er i direkte modstrid med hvad DRK og DBK s ønsker. Hvem husker ikke, da Henrik Raae Andersen egenhændigt afbrød samarbejdet mellem FJD og DJ? Derudover skal der bl.a. henvises til referater fra DJU og FJD-kontinentale, hvor der er eksempler på udokumenterede påstande som Jeg (HRA) oplever, generelt en udhulning af FJDs interesser. Dette skyldes i særlig grad initiativer fra DJ. Vi mangler fortsat eksempler på dette! Henrik Raae Andersen har med sine holdninger og opførsel lagt en farlig kurs for FJD. Vi er totalt uenige i denne kurs, og DRK og DBK skal i den sammenhæng beklage, at FJD de sidste par år har fravalgt et samarbejde med DJ. Det har reduceret mulighederne for sammen med DJ at kunne promovere de stående jagthunde over for den danske jæger. Derfor er det på ingen måde i DRK s og DBK s interesse at medvirke til at skabe en ny platform i DKKregi for Henrik Raae Andersens personlige krig mod DJ. Derfor har vi sagt fra, og valgt at støtte en kandidat med solide rødder i den kontinentale lejr. Både DRK og DBK har noteret sig den særlige sprogbrug, som er anvendt i Jagthunden/december 2014 side 31, hvor der bl.a. står Hvilke konsekvenser Dansk Ruhårs Klubs manglende respekt for demokratiet og fællesskabet vil få.. På FJD s hjemmeside kan man i relation til samme sag ved den fratrådte næstformand Anton Dahl læse er FJD nødsaget til internt at finde ud af hvilke konsekvenser det manglende samarbejde skal have. Hvad der kommer til at ske i FJD-regi, må tiden vise. DRK og DBK stiller gerne op og medvirker til et konstruktivt samarbejde i forhold til opgaver, der i henhold til vedtægterne er placeret i FJD. Vi kan jo starte med at forholde os til at efterleve 1, stk. 1 a: FJDs formål er at fremme de deltagende specialklubbers interesser, gavne jagthundesagen samt at virke for udbredelse af den stående jagthund blandt jægere i Danmark. På klubbernes vegne Torben Mørup, Dansk Ruhår Klub Søren Stenhøj, Dansk Breton Klub Mød os på Jagt, vildt og våben i Hillerød FJD og Markvildtudvalget er med på årets Jagt, vildt og våben messe i dagene april.. Ved redaktionens slutning var der booket mere end 70 stande. Kom og se Sjællands største jagtmesse, hvor der også er mange spændende aktiviteter. Entre: 90 kr. Børn under 12 år er gratis i følge med voksne. 20

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Referat af vintermødet d. 10. januar 2015 i Vissenbjerg.

Referat af vintermødet d. 10. januar 2015 i Vissenbjerg. Referat af vintermødet d. 10. januar 2015 i Vissenbjerg. Flemming F. bød velkommen og orienterede kort om, hvorfor programmet var blevet ændret. Den 15. januar skal der vælges nyt bestyrelsesmedlem til

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015 Hejnsvig Jagtforening 2014/2015 Aktivitets program for Hejnsvig Jagtforening Foreningens årlige fællesjagt. Lørdag d. 6/12 2014 har vi vores årlige fællesjagt. Vi starter med morgenkaffe i det gamle klubhus

Læs mere

Formanden orienterer

Formanden orienterer Nummer 1 2013 - årgang 39. I dette nummer: Formanden orienterer Formanden orienterer 1 Ferie!!!! 2 Parkering ved klubhuset 3 Hjemmesiden får nyt udseende 4 Igennem de seneste år har der været faldende

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Racespecifikke forskelle 2016

Racespecifikke forskelle 2016 Racespecifikke forskelle 2016 Spaniels Cocker spaniel Springer spaniel Jagt hunderacer Stående (kontinentale) Ruhåret hønsehund Langhåret hønsehund Korthåret hønsehund Gammel dansk hønsehund Kleiner münsterländer

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

Wactelhundegruppen DK Årsmøde 2016 (12/3-2016)

Wactelhundegruppen DK Årsmøde 2016 (12/3-2016) Wactelhundegruppen DK Årsmøde 2016 (12/3-2016) Årsmøde 2016 blev afholdt lørdag d. 12Marts 2016 kl. 10.00 i Gildesalen Tjørnevej 50, Mejdal 7500 Holstebro Som traditionen byder startede mødet 9.00 med

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk BRUGSPRØVEN Det kan være at du allerede er i gang med at træne din flat, for på nuværende tidspunkt er det vist for alvor gået op for dig hvor aktiv en flat er, og hvor mange numre den kan finde på at

Læs mere

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Intro Før vi går i gang med selve jagten, har jeg en dialog med børnene bl.a. om følgende: Hvorfor går man på jagt? Hvilke dyr må man jage? o Kendskab til

Læs mere

Få den jagtkammerat du fortjener

Få den jagtkammerat du fortjener Få den jagtkammerat du fortjener ROLF ANDERSEN 1 forlaget INDBLIK FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER Copyright 2012 Rolf Andersen All rights reserved Udgivet 2012 af forlaget

Læs mere

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Af Lene Marie Seitzberg Som led i samarbejdet med andre udenlandske Beagle Klubber, har Kristian Paulsen, René Jensen og Brian Seitzberg fra

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk TILLYKKE MED DIN/JERES NYE FLATCOAT! Raceledelsen for Flatcoated retriever, vil hermed ønske tillykke med den nye hvalp. I daglig tale kaldet: en "Flat". Vi håber ikke det kommer som en overraskelse, men

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 25. februar kl. 17:00 Ejby Hallerne, Halvej 5, 5592 Ejby

FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 25. februar kl. 17:00 Ejby Hallerne, Halvej 5, 5592 Ejby Fællesrepræsentationen for Specialklubber For stående Jagthunde i Danmark FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 25. februar kl. 17:00 Ejby Hallerne, Halvej 5, 5592 Ejby Referat Følgende deltog i mødet Henrik

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. FØR DU KØBER HUND Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Årgang 58 juli 2013 1

Årgang 58 juli 2013 1 Årgang 58 juli 2013 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Vennerslundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail:

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1 Regler for Dansk Ruhår Klub's Jagtegnethedstest JET1 Nærværende regler for Dansk Ruhår Klub's jagtegnethedstest træder i kraft den 01.01.2016 REGLER FORDANSK RUHÅR KLUB's Jagtegnethedstest JET1 DANSK RUHÅR

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Hejnsvig Jagtforening 2016/2017

Hejnsvig Jagtforening 2016/2017 Hejnsvig Jagtforening 2016/2017 Aktivitets program for Hejnsvig Jagtforening Foreningens årlige fællesjagt. Lørdag d. 3/12 2016 har vi vores årlige fællesjagt. Vi starter med morgenkaffe i det gamle klubhus

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Carsten Lawets, Ida Thyssen, IT og Bent Hansen, BH

Carsten Lawets, Ida Thyssen, IT og Bent Hansen, BH REFERAT (Protokol) Af bestyrelsesmøde nr. 1-2014 i Langhårsklubben Fredag den 3. januar 2014 kl.: 17:00 i Ejby hallen Deltagere: Just Mikkelsen, JM Niels Grønbæk, NG Jens Jensen, JJ Jørgen Larsen, JL Leif

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen. Ruhåret Hønsehund. Atelier

Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen. Ruhåret Hønsehund. Atelier Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen Ruhåret Hønsehund Atelier 2004 For la get Ate li er, www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-755-9 Bogen er forfattet og fotograferet af Jens O. Pedersen 2004 Tekst og billeder

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Jagtformer. Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt.

Jagtformer. Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt. Landjagt Jagtformer Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt. Hagljagt Jagt ved stående hund Støverjagt Trampejagt Kedeljagt Klapjagt Drivjagt Gravjagt Hagljagt Ved

Læs mere

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

VEJLEDNING I BEDØMMELSER PÅ MARKPRØVE B. Revideret 2004 i overensstemmelse med ændret markprøvereglement og vejledning.

VEJLEDNING I BEDØMMELSER PÅ MARKPRØVE B. Revideret 2004 i overensstemmelse med ændret markprøvereglement og vejledning. Dansk Retriever Klub. VEJLEDNING I BEDØMMELSER PÅ MARKPRØVE B. Revideret 2004 i overensstemmelse med ændret markprøvereglement og vejledning. Indledning. B-prøver afholdes normalt uden for den egentlige

Læs mere

DMK anerkendte APPORTERINGSPRØVE. Dansk Münsterländer Klub

DMK anerkendte APPORTERINGSPRØVE. Dansk Münsterländer Klub DMK anerkendte APPORTERINGSPRØVE. Dansk Münsterländer Klub Prøvens formål er at vække og støtte interessen for hundens arbejde efter skuddet, og derigennem at tjene til højnelse af jagtkulturen, samt at

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

VEGGERBY JAGTFORENING

VEGGERBY JAGTFORENING VEGGERBY JAGTFORENING 13. årgang nr. 1. www.veggerbyjagt.dk ForårsPROGRAM 2013 Bladsponsor: Kraghs Fiskeriartikler 18279 - jagtblad JANUAR 2013_2.indd 1 15/01/13 09.42 Formandens beretning Ja det var så

Læs mere

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 16. juni 2006

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 16. juni 2006 REFERAT (Offentlig) Af bestyrelsesmøde nr. 4-2006 i Langhårsklubben Fredag den 25. august 2006 på hotel Hedegården Vejle Deltagere: Fraværende: Referent: Bent Hansen, BH Just Mikkelsen, JM Henrik Blendstrup,

Læs mere

Sølvpiskedrengene taler ud

Sølvpiskedrengene taler ud Sølvpiskedrengene taler ud Hvert år ved forårstide, når lærken har sunget sine første triller, før viben er kommet, og når agerhønsene er parret ud, pudser mine venner, sølvpiskedrengene om ikke glorien,

Læs mere

Hvalpetest hos Kennel Brown Hunt F kuldet d. 06.07.13

Hvalpetest hos Kennel Brown Hunt F kuldet d. 06.07.13 Hvalpetest hos Kennel Brown Hunt F kuldet d. 06.07.13 Et meget homogent hvalpekuld på 9 hvalpe. Alle hvalpe virkede sunde og raske. Alle hvalpe var glade, sociale og tillidsfulde. Der er ingen tvivl om,

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

PRØVEKRITIK. DM 2012 Kontinentale Racer 14.10.2012 DK03549/2008

PRØVEKRITIK. DM 2012 Kontinentale Racer 14.10.2012 DK03549/2008 DM 2012 Kontinentale r 14.10.2012 ambi DK03549/2008 Jakob Poulsen 0002 Ambi slippes på stub i svag modvind. Anlægger et tilpas stort og dækkende søg foran fører.farten er god og stilen er prima med hovedet

Læs mere

DGSK efterårs vinderklasse 25.9.2010 ved Langebæk, Sjælland. Dommer Allan Nissen 166

DGSK efterårs vinderklasse 25.9.2010 ved Langebæk, Sjælland. Dommer Allan Nissen 166 DGSK efterårs vinderklasse 25.9.2010 ved Langebæk, Sjælland. Dommer Allan Nissen 166 Søren Thygesen, Østjyllands Fie 01365/2009 Østjyllands RB Fie slippes på stub og græs i modvind, anlægger et stort og

Læs mere

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 2 Ruhåren spænder vidt - Typen, den ruhårede hønsehund tilhører, stammer fra Spanien og Italien, fortæller Henning Gregersen,

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening BLAD NR 2 / 2009 Karlebo Jæger post FORÅR o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening Formanden har ordet! Uge 15. Så er det blevet forår!

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

At blade en buk. Brunsten. Lydene man bruger

At blade en buk. Brunsten. Lydene man bruger At blade en buk Før i tiden kaldtes det at blade en buk, når man frembragte lyde via et græsstrå (eller blad), som kunne lokke bukken til jægeren. Man tog et græsstrå eller blad, og anbragte det mellem

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 19. april 2006

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 19. april 2006 REFERAT (Offentlig) Af bestyrelsesmøde nr. 3-2006 i Langhårsklubben Fredag den 16. juni 2006 på hotel Hedegården Vejle Deltagere: Fraværende: Bent Hansen, BH Just Mikkelsen, JM Henrik Blendstrup, HB Svend

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Indtryk fra DM 2013 på Falster

Indtryk fra DM 2013 på Falster Indtryk fra DM 2013 på Falster 6 pointere, 9 engelske settere, 4 gordon settere, 2 irske settere og 5 bretoner havde kvalificeret sig til årets fornemste prøve, der i år var rykket til Falster og Lolland

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

LEKTIONSPLAN Program: Unghundeklasse Emne: Gerningssted

LEKTIONSPLAN Program: Unghundeklasse Emne: Gerningssted Bilag 35 Indlæring Feltet Genstande Ros og godbid Kommando Synsretning mindskes Størrelse og alder Nedgravede Program: Unghundeklasse Emne: Gerningssted En stor del af indlæringen har oftest allerede fundet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 2 April Juni 2013. 31. årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 2 April Juni 2013. 31. årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund Jægerråbet Vallensbæk Jagtforening Nr. 2 April Juni 2013 31. årgang Medlem af Danmarks Jægerforbund Bestyrelse og udvalg Formand Jan Møller, Lundager 41, 2670 Greve, 40 68 09 29 Næstformand Henning Øland

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 12. november kl. 17:00 på Ejby Hallerne, Halvej 5, 5592 Ejby

FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 12. november kl. 17:00 på Ejby Hallerne, Halvej 5, 5592 Ejby Fællesrepræsentationen for Specialklubber For stående Jagthunde i Danmark. FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 12. november kl. 17:00 på Ejby Hallerne, Halvej 5, 5592 Ejby Referat Følgende deltog i mødet Henrik

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032)

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Justitsministeriet Slotholmsgade 10 1216 København K 6. december 2010 Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Det Dyreetisk Råd v/justitsministeriet har

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN JAGTETISKE REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG NATURSTYRELSEN UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET

Læs mere

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter

Læs mere

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 www.ib3.kk.dk Gammeltoftgade 19, opg. 27, 1355 København K Tlf.: 33 13 61 41 # 4 E-mail: nicoju@dronen.kk.dk 3.klasse på SMK En flok studerende fra Ålborg

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Carsten Lawets, CLA og Ida Thyssen, IT. CL ønsker et separat dagsordenspunkt vedr. avlsrådet.

Carsten Lawets, CLA og Ida Thyssen, IT. CL ønsker et separat dagsordenspunkt vedr. avlsrådet. REFERAT (Offentlig) Af bestyrelsesmøde nr. 3-2013 i Langhårsklubben Fredag den 24. maj 2013 kl.: 17:00 i Ejby hallen Deltagere: Bent Hansen, BH Just Mikkelsen, JM Jens Jensen, JJ Leif Hansen, LH Carsten

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere