Jagthunden. Hvor ofte kan man træne Hvor stor er forstyrrelsen, når vi træner på marken? Hvad kan vi gøre for ikke at stresse fuglene?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jagthunden. Hvor ofte kan man træne Hvor stor er forstyrrelsen, når vi træner på marken? Hvad kan vi gøre for ikke at stresse fuglene?"

Transkript

1 Nummer 1 februar 2015 Jagthunden Hvor ofte kan man træne Hvor stor er forstyrrelsen, når vi træner på marken? Hvad kan vi gøre for ikke at stresse fuglene? Den nye hundeejer Hvordan griber man det an, når man har erhvervet en hvalp og aldrig har haft hund før? Udgives af de stående jagthundeklubber i Danmark

2 Er du medlem? EUKANUBA HUNTING TEAM FOR ALLE KVALITETSBEVIDSTE JÆGERE OG DERES HUNDE BLIV MEDLEM ALLEREDE NU PÅ OG FÅ ADGANG TIL: KVALITETSFODER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER RÅDGIVNING OM KORREKT ERNÆRING SPÆNDENDE JAGTARRANGEMENTER PREMIUM ERNÆRING skræddersyet til din aktive hunds behov 2 Har du spørgsmål, eller ønsker du at blive medlem, er du velkommen til at kontakte: Breeder- og ernæringskonsulent Søren K. Lager, på tlf.: eller på

3 indhold Jagthunden februar Hvor meget bliver vildtet forstyrret, når vi træner hund? Foto: Anette Laursen. Nybagt hundeejer. Vi følger Eta og Casper gennem det første år. Foto: Jette Veggerby. 4 Gjorde du, hvad du kunne? 4 Løst og fast 6 Hvor ofte kan man marktræne? 12 Hvordan får vi rovtøjet i fælden? 16 Et nyt liv 20 Debat 22 Dansk Jagthunde Derby klub internationale vinderklasse 24 Frø til vildt-og naturstriber 25 Derby FJDs forårsmarkprøver Forsidefoto: Kim Henriksen Jagthunden Jagthunden er medlemsblad for specialklubber tilsluttet FJD. Bladet udkommer i d. 15. i månederne: februar, april, juni, august, oktober og december. Oplaget er p.t og omdeles af Post Danmark. Ansvarshavende redaktør opg hjemmeside: Flemming Østergaard, Lundgårdsparken 31, 7490 Aulum. Tlf Mobil (Redaktion og layout). I redaktionen med særligt ansvar for annoncer mm: Conni H. Jakobsen, Gerrebækvej 13, 6360 Tinglev. Tlf Tekst og billeder, læserindlæg mm (ikke specialklubstof) optages ved henvendelse til redaktøren Teksten leves på CD eller mail. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indlæggene. Deadline for stof til bladet er d. 1/1, 1/3, 1/5, 1/7, 1/9 og 1/11. Alt klubrelateret stof sendes til redaktøren for den pågældende specialklub. Adresseændringer skal ske til kassereren for din specialklub. Se bagerst i bladet. 28 Invitation til DKKs forårsprøver 30 Linjetaksering, hvad er det? 34 Dansk Ruhår Klub 37 Korthaarklubben 40 Dansk Münsterländer Klub 44 Klubben for Gamle Danske Hønsehunde 45 Langhårsklubben 47 Dansk Weimaraner Klub 49 Dansk Vizsla Klub Udebliver Jagthunden, så skal du rette henvendelse til kassereren for din specialklub. Se bagerst i bladet. Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro. De stående jagthundeklubber (Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark) FJDs formand: Henrik Raae Andersen, Lunderødvej 82, Marup, 4340 Tølløse. Tlf FJDs sekretær : Jette Veggerby, Friggvej 20, Sdr. Onsild, 9500 Hobro, Tlf.: , 51 Dansk Drentsche Patrijshound Klub 53 Dansk Breton Klub 56 Dansk Pointer Klub 58 Engelsk Setter Klub i Danmark 60 Dansk Gordon Setter Klub 62 Dansk Irsk Setter Klub 64 Jean, en nimrod for herren 65 FJDs Markvildtpris Adresser på klubkasserere 66 Rubrikannoncer FJDs kasserer: Minna B. Clausen, Stratvej 11, 6740 Bramming. Tlf.: Mobil: FJDs hjemmeside: DJU Dansk Jagthundeudvalg DJUs sekretariat: Højnæsvej 56, 2610 Rødovre. Tlf (mandag og onsdag). danskjagthundeudvalg.dk. Fax att. DJU. Giro DJUs hjemmeside: 3

4 Gjorde du, hvad du kunne? For et stykke tid siden læste jeg i af vore store dagblade en portrætartikel om en af de såkaldte kendisser. Det var egentlig meget interessant, og jeg fik ny viden om den pågældende. Men det, som slog mig mest ved artiklen, var, at den pågældende altid i sin opvækst var blevet spurgt om: - Ja men gjorde du, hvad du kunne? Det var moderens holdning, og det var kommet til at præge denne person resten af livet. Det er egentlig en god rettesnor for alt, hvad vi foretager os. Gjorde vi, hvad vi kunne? Har du gjort alt, hvad du kan for, at din hund er blevet så godt opdraget og trænet som overhovedet muligt, så den kan være en værdig repræsentant for sin race og de stående hunde rundt om på jagt og prøver? eller sprang du over, hvor gærdet var lavest? Gjorde du, hvad du kunne for at skabe en god og konstruktiv debat på din klubs generalforsamling, eller sad du og lurepassede for ikke at komme i fedtefadet? Og gjorde du også, hvad du kunne for, at det nye medlem og hundeejer følte sig velkommen i kredsen, eller snakkede du blot med dem, du plejer at snakke med og lod syv og fem være lige i forhold til den nye mand? Prøverne står for døren. Mange af os skal ud og deltage, og nogle har påtaget sig hvervet som prøveleder, terrænleder eller dommer. Gør du, hvad du kan for, at det skal blive en god dag, eller er du en af dem, der går nede bag ved og brokker sig over manglende fugle eller dommerens vurdering? Du skal huske på, at prøve-, terrænleder og dommer bruger deres friutid på, at du og andre skal have de bedste muligheder for få hundene præmieret. Det lykkes ikke altid. Vind, vejr og vildt kan man ikke tage i ed, og måske havde du ikke gjort helt nok for, at din hund var helt klar til prøven. De, der bruger deres fritid på andre på denne måde, har brug for din og andres opbakning. Så bliver det nemlig en god dag, selv om alt ikke flasker sig, som man havde ønsket. Forårs- og sommertræningen rundt om i lokalforeninger og kredse går også snart i gang. Gør du, hvad du kan for, at det skal blive gode aftener der ude ved søen eller klubhuset. Hjælper du til, hvor der er behov for det, og kommer du med gode råd til dem, der måske har lidt hjælp behov? Eller er du en såkaldt Jens Peter Bbr.., der er utilfreds med, at der ikke er vildt nok, eller at en af træningsbanerne er alt for vanskelig til din hund? Tænk igen på, at her er der en række personer som gør et stykke arbejde for, at du og andre har muligheden for at komme til hundetræning. Er der noget, du er utilfreds med, så tag en snak med træneren eller hundeudvalgets formand under fire øjne, så man i en positiv dialog kan få spørgsmålet belyst og forhåbentlig også få det½ løst. Så har du nemlig gjort hvad du kunne for, at det alt sammen skal lykkes på bedste vis. Rigtig godt forår der ude, hvor I færdes. Flemming Østergaard, redaktør. Løst og fast Giv Jagthunden til en hvalpekøber Hvordan hverver vi nye medlemmer? En af måderne et få opdrætterne til at indmelde nye hvalpekøbere i klubberne. Et vigtigt argument er, at man får Jagthunden ind ad døren seks gange om året. Derfor er det en god idé at give en ny hvalpekøber et eksemplar af bladet i hånden. Derfor har vi et tilbud til alle opdrættere. Man kan få et antal eksemplarer af bladet til uddeling (seneste nummer) ved at sende en mail til redaktionen, Bladene koster 10 kr./stk. + forsendelsesporto. Det vil typisk beløbe sig til 150 kr. for et kuld hvalpe. Vi fremsender blade, så længe lager haves. Mvh Jagthundens redaktion Fotografen er blevet voksen I dette nummer er der rigtig mange billeder, som er taget af Kim Henriksen. Det er naturligvis, fordi han er en usædvanlig dygtig fotograf, men også fordi, vi gerne vil være med til at fejre, at han har taget det første skarpe hjørne. Den 22. januar fyldte Kim 50 år, og vi ønsker tillykke. Samtidig takker vi for din store hjælp til bladet og ønsker dig knæk og bræk fremover med dit kamera. På redaktionens vegne. Flemming Østergaard. Skal din dyrlæge have Jagthunden? Vi vil gerne reklamere for de stående jagthunde og det synes vi bl.a. vi kan gøre gennem vort blad. Derfor tilbyder vi, at dyrlæger, naturefterskoler, skydebaner o.l. gratis kan modtage Jagthunden til deres tidstrifthylde. Send en mail til redaktionen, hvis du kender nogen, der gerne vil have bladet liggende. Nyt ansigt på redaktionen Den 1. januar valgte Rune Riishøj at stoppe som medlem af Jagthundens redaktion. Et stort arbejdspres i det daglige job gjorde det efterhånden lidt for belastende. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Rune for mere end seks års fremragende indsats ikke mindst som en meget værdifuld sparringspartner og idéudvikler. Det har været et meget givende samarbejde. I Runes sted er Conni Jakobsen indtrådt i redaktionen, hvor hendes hovedansvarsområde vil være annoncerne. Velkommen til Conni. Vi har allerede haft en rigtig fin dialog, så det fremtidige samarbejde kan kun blive til gavn for bladet. Flemming Østergaard Brug geværet På side 12 er der en artikel om fældefangst. Men husk, at du også har mulighed for at regulere krager og skader med geværet. I følge bekendtgørelsen om vildtskader 17 stk 1 må man i tidsrummer regulere med såvel fælder som skydevåben. Man kan også få tilladelse til at anvende lokkefugle og kunstigt skjul. 4

5 SUBARU FORESTER KOM PÅ SKUDHOLD MED FORESTER Subaru Forester fra ,- + lev. omk ,- Subaru Forester VAN fra ,- + moms kr lev. omk ,- + moms Marker, vandløb, skovbund, bakker. Subaru Forester bringer dig, dine passagerer og jeres bagage sikkert gennem terrænet og tæt på jagten. Det skyldes ikke mindst det symmetriske firehjulstræk, som automatisk fordeler kraften til de hjul, der har bedst vejgreb. Den suveræne Boxermotor ligger fladt i chassiset og bidrager til den eminente balance, mens frihøjden på 22 cm sikrer fri bane, selv når vejen slipper op. Forester fås fra hk, så start jagten nu på subaru.dk Brændstofforbrug mellem 11,8-17,5 km/lv/blandet kørsel, CO g/km. Bilen på billedet indeholder ekstraudstyr. 5

6 HVOR OFTE KAN MAN Forårstræningen står for døren, men hvor tit kan man træne sine hunde i et givet terræn? Det diskuteres ofte mand og mand imellem, og vi har alle oplevet at komme på prøve på et sted, hvor fuglene tydeligt bærer præg af at blive luftet for ofte. Vi har derfor bedt biolog Niels Kanstrup fra Dansk Jagtakademi om en analyse og et oplæg til forvaltning. Tekst: Niels Kanstrup, Dansk Jagtakademi Foto: Kim Henriksen m. fl. 6

7 Parhønsene holdt godt. Men det gør de kun, hvis der er lang tids ro på terrænet mellem hver træning eller markprøve. tationer mellem jægeren og det miljø, han jager i. Så jagtlige forstyrrelser skal regnes med. De vejer i mange tilfælde tungt, og styring af forstyrrelser betyder ofte mere for at opretholde en god vildtbestand end selve afskydningen. Lad os være enige om, at jagt påfører både jagtbare og ikke jagtbare arter forstyrrelse i et vist omfang. Det gælder de opsøgende jagtformer med eller uden hund. Pürschjægere, der lister sig ud i skydestigen, forstyrrer også. Og strandjægeren i skydeprammen flytter rundt på vildtet uden nødvendigvis at nedlægge noget. Alene vores transport ind og ud af terrænet har en betydning, smækken med bildøre høres langt etc. Men hvor tæt på selve jagten skal en jagttilknyttet aktivitet være for at regnes med i jagttrykket? Tag fx træningsskydning. Den larmer, men foregår på baneanlæg uden det store naturog vildtindhold og i øvrigt efter sirlige miljøgodkendelser. Så træningsskydning, som hører til jagtudøvelsen, kan næppe ses som en del af jagttrykket. En stilfærdig biltur rundt på terrænet for at se, om alt er ok, påvirker dyrene. Den vil man nok kunne indregne som en indirekte del af jagttrykket. Og så kommer træningen af vore hunde. Så længe den foregår hjemme i stuen, på gårdspladsen, på baneanlæg eller på græsplænen oppe ved hallen, kan den ikke påstås at udgøre en betydelig forstyrrelse af vilde dyr. Men i samme øjeblik, det er alvor, og hundene skal trænes og prøves på vilde fugle, herunder fugle, der er udsat med henblik på træning eller prøve, er det rimeligt at indregne forstyrrelsen som en del af jagttrykket. Også selv om der ikke bliver nedlagt vildt, skudt eller for den sags skyld medbragt skydevåben overhovedet. Træning og afprøvning af jagthunde foregår i mange forskellige sammenhænge og miljøer. En væsentlig sektor er træning og afprøvning af stående, apporterende og eftersøgende hunde i de naturlige miljøer og situationer, som hunden bliver præsenteret for under jagt og eftersøgsarbejde. Træning og afprøvning foregår i princippet på alle årstider og har til en hver tid et potentiale for at forstyrre vilde pattedyr og fugle. For nogle trænings- og prøvetyper, der er koncentreret i forår og sommer og dermed i yngletiden, skønnes risikoen for, at arbejdet med hundene bliver en markant forstyrrelseskilde og dermed kan påvirke faunaen negativt, at være betydelig. Dét zoomer vi ind på i det følgende. Der lægges vægt på situationer, hvor der er tale om træning og afprøvning af jagthunde, og hvor aktiviteten er målrettet mod, at hundene opsøger individer af de arter, der er centrale for jagten, dvs. altovervejende agerhøne og fasan. Hermed fokuseres på træning og afprøvning af stående hunde. Hundetræning er også en del af jagttrykket. Træningsformer, der påkræver direkte konktakt mellem hund og det levende vildt, giver forstyrrelser. Vi ved ikke, hvor meget det betyder, men der er grund til at være forsigtig. Hvorfor ødelægge et ellers godt terræn ved at færdes der for ofte? Og det er da træls at miste et terræn, fordi lodsejeren synes, man render der hele tiden. Hundetræning er også jagttryk Begrebet jagttryk er kendt af de fleste jægere. Mange forbinder det nok mest med selve jagtsituationen, hvor vi opsøger og nedlægger et bytte, og ofte måles jagttrykket kun på selve udbyttet. Men jagttryk er defineret som den samlede mængde af konfron- Mange typer og niveauer af træning og afprøvning Træning og afprøvning af hunde, herunder også hunde til ikke-jagtlige formål, er omfattende. Træning er ofte uorganiseret og foregår diffust. For mange hundeejere er træning alene en gåtur eller simple apporteringsøvelser. Adgangen til naturen med hund reguleres af naturbeskyttelsesloven, og udgangspunktet er, at hund skal føres i snor, hvis der ikke foreligger tilladelse fra grundejeren. Der er særlige regler for visse beskyttede områder, strande og strandbredder og for særlige faciliteter såsom hundeskove. Der er mange eksempler på konflikter og påståede forstyrrelseseffekter af løse hunde i naturområder, herunder ikke mindst i forhold til vildt. Der foreligger begrænset viden om den re- 7

8 Hver gang, vi rejser fuglene, forstyrrer vi. elle effekt, men det skønnes meget rimeligt at antage, at hundetræning og afprøvning har et væsentligt potentiale for at påvirke såvel de enkelte individer af ynglefugle som selve bestanden. Hvordan sker forstyrrelsen og hvad betyder den egentlig? Desværre foreligger ikke forskningsresultater eller systematisk indsamlet viden om forstyrrelser ved hundetræning og afprøvning og dens umiddelbare eller langsigtede påvirkning af vilde dyr. Effekten kan være mere eller mindre direkte. Det ligger i selve aktiviteten, at hunde kommer i tæt kontakt fugle. Det kan være fugle i udparring, parfugle, rugende fugle, ikke-ynglende flokfugle eller enkeltindivider. Hunde kan komme i berøring med rede, æg, kyllinger og evt. forårsage, at fugle dræbes eller kuldet ødelægges. Hunde kan jage rugende fugle eller fugle med kyllinger bort, hvorved æg og kyllinger eksponeres for vejr og prædatorer. Eller hunde og hundeførere kan mere generelt skabe forstyrrelser i terrænet, hvormed det bliver mindre attraktivt som levested. Det er sandsynligt, at fuglene vælger yngleområde ud fra en fornemmelse for områdets ressourcer og påvirkninger. Så hyppige forstyrrelser i et givet område i den periode, hvor fuglene udvælger redested, kan formentlig mindske deres lyst til at yngle netop der. Mange lodsejeres og jægeres rygmarvsreaktion er, at forstyrrelser fra løse hunde, der følger med offentlig adgang, er skadeligt året rundt. Dermed peger flasken selvfølgelig også jægernes egne hunde. Forstyrrelsens påvirkning af selve individet må formodes at have større eller mindre betydning for be-standsforholdene. For bortjages den rugende høne, og æggene går tabt i prædatorer, er fuglens plan B at lægge kuldet om. Det giver næsten altid dårligere succes end i første forsøg, hvormed årets tillæg reduce-res. Selv hvis kuldet overlever, kan den forstyrrelse, som forældrefugle reagerer på, udløse et ekstra energiforbrug og færre ressourcer til yngelpleje. Det gælder alle arter, men især for agerhøne og i mange områder også den vilde bestand af fasan, der i forvejen er under pres fra det intensive landbrug, kan effekten af forstyrrelser fra hundearbejdet ikke udelukkes at have negativ betydning for opretholdelse og udvikling af hønsefuglebestande. Hertil kommer betydningen for bestandsudviklingen hos andre markvildtarter, der er under pres. Forskellen er blot, at hønsefuglene er selve målet for aktiviteten, hvis succes afhænger af, om hunden kommer i kontakt med fuglen. De andre arter forstyrres mere diffust. Kan vi gøre noget ved det? Hvis vi vil regulerer forstyrrelser fra hundetræning, kunne en simpel model være at sidestille aktiviteten med jagt og kun gennemføre den i jagtsæsonen og kun med en hyppighed, som vi tilrettelægger for jagt jævnfør de jagtetiske regler. Men det vil helt sikkert være for vidtrækkende og trække tæppet væk under både udviklingen af gode hunde, avlsarbejdet og de populære markprøver. For at nuancere tilgangen foretager vi i det følgende en analyse af betydningen af træning og afprøvning i forhold til forskellige sæsontidspunkter, idet det vurderes, at fuglenes sårbarhed varierer med årstiden. Yngletid anvendes i flere definitioner. Ud fra den generelle erfaring og almindelige litteratur, fastsættes agerhønes yngletid typisk til perioden fra æglægningen starter ca. 1. maj til kyllingerne er flyvestærke og opfattes som uafhængige i august. Fasans yngletid ligger tidligere og regnes normalt for at starte ved æg-lægningens begyndelse primo april og vare ved til ud på sommeren, hvor der ofte ses relativt små kyllinger fra omlagte kuld helt ind i september. Yngletid er mere formelt defineret i kraft af en tolkning af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, der fastsætter regler om, at jagt ikke må finde sted i redetiden eller de forskellige faser af yngletiden (Artikel 7.4). Her fastlægges yngletiden i de såkaldte Key Concepts som tiden fra ynglestedet indtages eller tiden fra redebygning til ungerne er uafhængige. På basis af nationale oplysninger fastlægger Key Concepts yngletiden for alle jagtbare fuglearter. For agerhøne og fasan i Danmark fremgår følgende: Agerhøne: Yngletid starter ved redebygning: 10. april. Yngletid slutter: 10. august. Fasan: Definition af starten på yngletid er ikke angivet, men ud fra den generelle definition i Key Concepts (ynglestedet indtages) er det rimeligt at fastsætte denne til begyndelsen på parringsspillet, hvor fasanhane udviser territoriehævdelse. Dette kan ud fra en række datasæt anslås til ca. 10. marts. Key Concepts fastsætter, at fasans yngletid slutter 20. september. En mere generel fastsættelse af yngletid er foretaget i en række danske publikationer, herunder bl.a. fra Naturstyrelsen og ligeledes i afgørelser om tilladelser til friluftsarrangementer. Her er en hyppigt anvendt perioden 1. maj til 1. juli. Set i forhold til effekten af forstyrrelser fra hundetræning og afprøvning, synes yngletid imidlertid at være en for overordnet kategori, og der arbejdes her videre med følgende opdeling af yngletid: Udparringstid, æglægnings- og rugetid samt opfostringstid. Dem gennemgår i kort: Udparringstid er den periode, hvor agerhøne og fasan ændrer adfærd fra at opholde sig i flokke eller spredt på terrænets vinterlokaliteter, til at etablere sig som ynglefugle i territorier på terrænets yngleste-der. Agerhøne er monogam, og udparringen starter allerede i senvinteren. Det er dog først i løbet af marts, at fuglene bliver stedfaste, og undersøgelser tyder på, at fuglene normalt har etableret et territorium i slutningen af marts. Fasan er polygam, og fasanhanen starter allerede i begyndelsen af marts med at etablere og hævde et territorium, hvor den samler et antal høner. De defi nerede perioder er indtegnet i denne fi gur, hvor de er angivet med rød, gul og grøn farve, hvilket indikerer, at reglerne for de enkelte perioder kan fastlægges mere eller mindre restriktivt. 8

9 Er din hund forsikret, hvis uheldet er ude..? Vores sygeforsikring sikrer dig mod udgifter hvis uheldet er ude: Diagnosestillende undersøgelser Behandling og operationer Kejsersnit Genoptræning Kiropraktor-, akupunktur- og laserbehandling Ekstra udgifter v/vagttillæg udenfor åbningstiden WIEGAARDEN.DK Find os på facebook Tlf.:

10 for agerhøne starter den 16. september og slutter den 15. oktober. For fasan begynder jagttiden den 1. oktober og varer januar ud. Jagten topper normalt i november/december, og mange steder holdes fortsat (hane)jagter i januar. I jagt- og vinterperioden indgår efterår, vinter og senvinter, hvor fuglene ikke jages, og hvor agerhøns typisk vil opholde sig i flokke på egnede vinterlevesteder (typisk marker med fødeudbud) og fasan vil optræde enkeltvis eller i grupper ofte i hegn, remiser, moser, kratområder og småskove. Det skønnes, at fuglene i denne periode er mindst sårbare overfor forstyrrelser. Planlægning af træning og afprøvning af jagthunde i denne periode bør blot følge de regler, der jf. de jagtetiske regler er fastsat generelt for jagt. Det gælder også for perioder med hårdt vintervejr, hvor de jagtetiske regler siger undlad at jage, når vejrliget gør vildtet særligt sårbart. Fuglevildtet må have abspolut ro i hele yngletiden og en stor del af opfostringstiden. Foto: Dr. Eckhard Ud fra en samlet betragtning skønnes det rimeligt at fastslå udparringstiden for agerhøne og fasan til at starte den 1. marts. I udparringstiden har fuglene ikke afkom, og de er mobile. Men de er afhængige af mere fast at kunne opholde sig inden for territoriet og er formentlig sårbare i forhold til forstyrrelser. Der-for bør aktiviteter, der udgør en mere vedvarende forstyrrelse, begrænses i omfang, fx ved et regelsæt om, at der skal være en vis periode med fred imellem forstyrrelserne. Æglægnings- og rugetid afløser udparringstiden og starter, når reden bygges og æglægningen kort tid efter påbegyndes. Som nævnt er den for agerhøne defineret (jf. Key Concepts) til 10. april, men en række danske undersøgelser tyder på, at den normalt ligger senere, formentlig helt hen i slutningen af april. Forvaltningsplanen for agerhøne angiver, at halvdelen af fuglene har påbegyndt æglægning i første uge af maj. Hos fasan starter æglægningen tidligere. Ældre danske undersøgelser angiver således fx den 5. april som starten på æglægningen. Ud fra en samlet vurdering skønnes det hensigtsmæssigt at fastsætte den 15. april som starten på æglægnings- og rugetiden. For både agerhøne og fasan er det meget almindeligt, at der lægges et andet kuld, hvis det første går tabt. I æglægnings- og rugetiden vurderes fuglene at være maksimalt sårbare overfor forstyrrelser. Jages de bort fra reden, er risikoen for at denne går tabt, ganske betragtelig. Som udgangspunkt skal al forstyrrelse undgås i denne periode. Opfostringstid begynder i princippet når kuldet klækkes. For agerhøne er dette i flere kilder angivet til 50 dage fra 1. æg lægges. Anslås dette for de første kuld til slutningen af april, vil klækningen af første kuld finde sted i midten af juni. For fasan går der ca. 45 dage fra 1. æg lægges til klækningen, som således for de første kuld vil ligge i slutningen af maj. For både agerhøne og fasan må der indregnes en periode til rugning af omlagte kuld. Der findes kun meget lidt viden om tidspunktet og varighed af dette, men ud fra en helhedsbetragtning fastsættes her, at æglægnings- og rugeperioden varer til slutningen af juli, hvor opfostringsperioden der-med starter. I opfostringsperioden passer forældrefuglene hos agerhøne og hønen hos fasan de redeflyende kyllinger. Pasningen består af værn mod kulde og regn og mod prædatorer. Ligeledes præges kyllingerne i forhold til fødesøgning, skjul, bevægelsesmønstre, flokadfærd m.v. Kuldet forbliver i flok i opfostringsperioden. På et relativt tidligt tidspunkt er de i stand til at flyve over korte strækninger, hvilket på den ene side giver beskyttelse mod prædatorer, men på den anden side giver risiko for, at fuglene spredes og bliver særligt udsatte. Fuglene er således sårbare, og det findes relevant, at forstyrrelser i form træning og afprøvning begrænses fx i lighed med udparringsperioden. Den del af året, der i denne udredning ikke betragtes som yngletid defineres her som jagt- og vinterperioden, der afløser opfostringsperioden og går over i udparringsperioden. Den indeholder selve jagttiden, der Anbefaling til styring af forstyrrelser I Danmark er der tradition for, at effekter af jagt og friluftsaktiviteter reguleres gennem lovgivning, vejledning, uddannelse, etiske retningslinjer m.v. Jagtloven fastsætter, at fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden ( 7, stk. 2.), men der foreligger ikke afgørelser, der kan afklare denne regels betydning i forhold til træning og afprøvning af jagthunde i yngletiden. Desuden vurderes det ikke, at mere specifik lovgivning på området vil være hensigtsmæssig. Det mest relevante virkemiddel er målrettet information og vejledning til de nøglepersoner og instanser, der har berøring med hundetræning og -afprøvning. Der kunne være tale om et sæt trænings-etiske regler i stil med de kendte jagtetiske regler, som ikke er juridisk bindende, men som vurderes at have ganske stor gennemslagskraft. Det foreslås, at sådanne trænings-etiske regler indeholder følgende bestemmelser: For udparringsperioden, 1. marts til 15. april, og opfostringsperioden, 1. august til 15. september (gul): Træning og afprøvning af hunde, der målrettet opsøger individer af agerhøne og fasan, må på en given lokalitet højst gennemføres hver 14. dag. For æglægnings- og rugeperioden, 16. april til 31. juli (rød): Træning og afprøvning af hunde, der målrettet opsøger individer af agerhøne og fasan, må ikke gennemføres. For jagt- og vinterperioden, 16. september til 28. februar (grøn): Træning og afprøvning af hunde, der målrettet opsøger individer af agerhøne og fasan, bør på en given lokalitet ikke foregå hyppigere end højst hver tredje uge, som angivet for visse opsøgende jagtformer i de jagtetiske regler. I øvrigt (fx vedrørende vejrlig) henvises til de generelle jagtetiske regler. Når 10

11 jorden er snedækket, og fuglene har svært ved at finde føde og skjule sig, bør man slet ikke træne. Træning og prøver kræver terræn Træning og afprøvning af hunde har, som nævnt flere gange i ovenstående, en række lighedspunkter med jagt i sig selv. Dét gælder også det helt basale spørgsmål om at finde et egnet terræn. I Danmark er der stor konkurrence om jagtterrænerne, og udlejningsmarkedet er benhårdt. Det smitter af på andre anvendelsesformer, og mange lodsejere er kræsne med, hvem de giver lov til at bruge arealerne og til hvad. Det kan egentlig siges ganske simpelt: Lad være med at overrende et terræn, hvor du har fået lov at træne hund. Det gør ikke lodsejeren gladere og mere venligt stemt og gør ikke dine muligheder for at få lov en anden gang bedre. Har man ikke terræn nok selv, kan man gå sammen med ligesindede, så man skiftevis træner hos de forskellige hundekammerater. Forsigtighed er en dyd! Har man ikke terræn nok selv, bør man gå sammen med ligesindede og skiftes til at træne på hinandens terræner. Foto: Flemming Østergaard. KORNFRI DANSK SUPER PREMIUM HUNDEFODER NÅR DET ER BEDST! Op til 50% af indholdet er tørret friskt kød Op til 84% af proteinerne kommer fra rigtigt kød, som hunden kan omsætte i kroppen Foderet smager så godt og ser så indbydende ud, at vi undgår smags- og farvestoffer Foderet er selvfølgelig uden biprodukter Med hele 6 kornfrie og 5 originale varianter er det muligt, at finde et foder der passer til netop din hund Prisen er fair, så alle hundeejere kan give deres bedste ven en god og nærende kost Alle varianter fås også i 4 kg. Ønsker du yderligere info, storkøbs- eller forhandleraftale, så kontakt os HIKE EHundefoder, rfuglevænget get 24, Mønsted, DK Viborg, Tlf: , /hikepetfood HIKE.DK 11

12 Tekst: Jette Veggerby Foto: Kim Henriksen m. fl. Hvordan får vi Prædatorerne tolder af markvildtet. Fældefangst er en spændende måde at decimere rovvildtet på, og det kan være med til at vende tilbagegangen for fuglevildt, hvis vi ellers vil gøre noget ved det. Her får du praktisk vejledning i, hvordan du kommer i gang. En torsdag eftermiddag i oktober kører jeg til Naturstyrelsens domicil ved Fussingø, der ligger nordvest for Randers, hvor jeg har sat vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus stævne omkring fældefangst. Efter jeg havde været til et foredrag omkring lokkejagt på ræv, hvor netop Sandor Hestbæk Makcus havde hovedindlægget, så var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at han var den rette til at fortælle om fældefangst. Jagt i blodet Sandor Hestbæk Markus har nærmest fået jagt og fiskeri ind med babygrøden, da hans Ungarske far er ivrig jæger og fisker. Sandor husker tydeligt, at han fra helt lille, kom til at synes rigtig godt om jagt og fiskeri, da han bliver lidt ældre bliver han virkelig 12

13 Her er det en død kalv, ræven er i gang med. Men det kunne lige så godt have været en hare, fasan eller agerhøne. Tidligere undersøgelser har vist, at ræven er et stort problem for ynglende viber i Vadehavet. Mon ikke den er et problem for alle jordrugende fugle uanset biotop? 2. Sandor Hestbæk Markus viser hvordan fælder nemt og hurtig kan skjules. Det er vigtigt, at fælden skjules med grene eller blade. Foto: Jette Veggerby. 3. Mink, der er en invasiv art, er mange steder en stor plage for vildtbestanden. Derfor har Naturstyrelsen sat et minkbekæmpelsesprogram i gang på 20 udvalgte lokaliteter Foto: Anette Laursen. 4. En smækfælde, som anvendes i bekæmpelse af mink. De placeres på øer eller fl åder, hvor risikoen for at andre dyr går i fælderne er minimal. Foto: Jette Veggerby. bidt af det og har altid set sit jagtinstinkt, som en naturlig ting, noget som ligger dybt i ham. Derfor fik en ung Sandor hurtig en idé om, at han ville uddanne sig herregårdsskytte, for som han siger så havde jeg jo en grund til at gå på jagt, for så var det mit arbejde. Efter uddannelsen er i hus, gik rejsen til Pennsylvania i USA, hvor han var med til at passe en ejendom udelukkende med jagt. En stor del af tiden gik med at regulere ræv, vaskebjørn, stinkdyr og possum (Nordamerikas eneste pungdyr) og dette foregår med fælder. Det er en udfordring at passe på de udsatte fugle, for det er kun canadagæssene, der er store nok til at forsvare sig. Der var en voldsom eksplosion i antallet af vaskebjørne i denne periode, fordi dens naturlige fjender forsvandt, men i løbet af de to år blev der fanget så mange predatorer, at fasanerne igen blev set ynglende i området. På mit spørgsmål om, hvordan han fik sin viden om fældefangst fortæller Sandor: Da jeg kom på farmen i USA, gik viden og praktisk erfaring videre fra nogle af de tidligere ansatte skytter, men også gennem min uddannelse havde jeg nogle læremestre inden for dette felt, og i USA fik jeg kontakt til nogle professionelle pelsdyrjægere. - På dette tidspunkt kunne man stadig få lidt penge for flotte pelse, så jeg solgte af og til pelse til den nærmeste konservator, som så i bytte lavede nogle opsatser for mig, tilføjer han. Efter de to år ønskede Sandor Hestbæk Markus at prøve noget andet og rejste retur til Danmark, hvor han gerne vil arbejde med naturen på en anden måde. Via skovfogeduddannelse og et job som vildtkonsulent i København, havnede han på kontoret i distrikt Kronjylland. Regler omkring fældefangst Fælder var indtil 1800-tallet en meget udbredt jagtform i de nordiske lande, hvor der dengang blev brugt snarer, sakse og smækfælder. Denne jagtform må vi nok konstatere har været på retur de seneste årti. Det er der flere årsager til. Fælderne skal tilses to gange om dagen, og det i sig selv, synes mange, er et stort arbejde, især hvis de ikke bor lige i nærheden af deres jagt. Noget andet er, at vi er komfort-generationen. Vi kan godt lide at køre ud til vores jagtstige, sidde i den et par timer og køre hjem igen. Vi skal have det nyeste inden for alt tænkelig og unødvendigt jagtudstyr, som overhovedet findes. Vi vil ikke fryse, vi vil sidde behageligt, vi vil ikke gå langt det hele skal være så nemt, hurtigt og bekvemt som muligt, så det kan indpasses i vores travle liv. Kan denne indstilling overhovedet kombineres med fældefangst? Og hvad vil en øget praktisering af fældefangst betyde for de stående hundes fremtid? Fældefangst må udøves af alle over 18 år, dog skal man have gyldigt jagttegn for at kunne fange krager og husskader. Reglerne om fældefangst finder man i Bekendtgørelsen om vildtskader og nogle af de vigtigste ting er, at fælder ikke må graves ned, de skal overholde bestemte mål, det skal være muligt at kigge ind i fælden, der skal være påført navn og telefonnummer og de skal være flytbare. Fælderne må ikke være indrettet på en måde, så dyret bliver lemlæstet eller dræbt. Derfor må smækfælder kun benyttes 13

14 Sandor Hestbæk Markus har en smittende begejstring og brænder for at formidle sin viden om fældefangst. Foto: Jette Veggerby. til mink, mus, rotter og muldvarpe. Dette betyder dog ikke, at du skal ud og investere mange penge i fælder, så længe de overholder reglerne kan du sagtens lave dine egne fælder i træ, tråd og cement. Hvordan bliver man god til fældefangst? Sandor Hestbæk Markus fortæller, at DTU Veterinærinstituttet har anmodet udvalgte enheder om at indlevere 50 ræve hvert år, hvilket udspringer af et krav fra EU, som ønsker ca. 300 ræve fra hvert land undersøgt for bl.a. trikiner. Sandor har indtil videre fanget og skudt 19 ræve i år, men han skal nok komme op på de vanlig 30 stk. De tre af rævene er fanget i en hjemmelavet fælde i haven, blot 10 meter fra huset. Sandor kommer med sin opskrift på, hvordan man bliver god til fældefangst: Gå ud i området og find veksler, se på de naturlige linier i terrænet, de er med til at afgøre, hvilke Rævefælden er smækket. man kan nemt på lang afstand se markøren. Foto: Flemming Østergaard. steder der vil være godt at stille fælden. Og han uddyber: - Det kan f.eks. være langs et levende hegn, et stendige, en grøft eller et dige inde i skoven. Brug lidt tid på at vurdere hvorfra ræven vil komme. Er det fugle du er efter, hvilke træer sidder de i? Er der nogle døde grene? Det er vigtig at bruge noget tid i terrænet, dermed optimerer du chancerne væsentlig. Sandor Hestbæk forklarer, at år man har fundet et godt sted at stille f.eks. rævefælden, så er det vigtig, at dække den godt til med blade og grene. Er det en fælde i net, skal der sand eller andet ind i bunden, da ræven ikke vil træde på nettet. Sørg for den står stabilt og ikke vipper. Er det krager, man vil fange, sætter man fælden, så de kan se den og lægger et æg både inde i fælden og udenfor. Slå det gerne i stykker, så kragerne kan se den gule blomme, det tiltrækker dem med det samme. Læg mærke til hvor fuglene har deres udkigsposter og sæt fælden efter det, siger han. Han fortæller også, at hvis fælden ikke fanger, så skal den flyttes. Ofte fanger den allerede i løbet af et døgn, og har man ikke fanget noget i løbet af en uge, så står den forkert, tilføjer han. Hvilken lokkemad, man skal bruge, afhænger af årstiden. Sandor forklarer: I USA bliver der udelukkende brugt lokkemiddel og ikke kød. I vinterhalvåret kan man godt bruge kød, f.eks. en halv trafikdræbt hare til ræv, men noget af det mest effektive til både ræv og mårhund er faktisk wienerbrød, fordi der er masser af fedt og sukker i, og det går heller ikke i fordærv. Lige så vigtig er, at wienerbrød heller ikke lokker rovfugle til. Ud over tippet med wienerbrød pointerer vildtkonsulenten, at for megen færdsel ved fælden er af det onde. Det sætter fært, så rovvildtet går i en bue udenom. Han synes det er en god idé, hvis man anvender fælder med en eller anden orm for markør, så man i en kikkert f. eks. fra den nærliggende markvej kan se, om der er fangst. Det letter også arbejdet med tilsyn. Jeg har ikke talt med Sandor Hestbæk Markus ret længe, før jeg tydeligt fornemmer, at han ikke er den typiske danske jæger og slet ikke noget, der ligner en trofæjæger. Det forklarer han således: - Jeg bliver inviteret på mange jagter hvert år, men deltager kun på tre af dem den ene har jeg været jagtleder på i 25 år. - Det er hyggeligt, men det er ikke den slags jagt, der siger mig mest, tilføjer han. Den jagt, der tiltaler ham mest er klar der, hvor resultatet afhænger af, om jægeren læser terrænet rigtig, der hvor stifinderen kommer op i ham og får indianerblodet til at bruse i årerne. - Når jeg har sat en fælde, er jeg som et lille barn, der glæder sig til juleaften, fortæller han. Ja, jeg har faktisk lyst til at stå op om natten og tjekke fælden. Tilføjer han. Derfor er lokkejagt, fældefangst og buejagt de primære jagtformer for den erfarne skytte, så at sige back-to-basic, de gamle jagtformer. Kan fældefangst gøre en forskel for fuglevildet? Efter Sandor Hestbæk Markus mening er der ingen tvivl om, at en effektiv fældefangst kan gøre en forskel for fuglevildtet. - I de to år jeg var i USA opnåede vi via en målrettet indsats med revirpleje og predatorkontrol igen at få ynglende vilde fasaner, og det er jo fantastisk at se, forklarer han. Derfor mener han også, at de ræve, man kan fange sidst på sæsonen lige op til yngletiden, uden tvivl kan være en stor hjælp for den vilde bestand. Man skal heller ikke glemme minken, som er en invasiv art, der også tager sin del af yngel og æg. I øjeblikket er der et to-årigt minkbekæmpelsesprojekt i gang på 20 udvalgte steder, bl.a. Lille Vildmose og Mariager Fjord, hvor et korps af uddannede fældefangere har tilladelse til at bruge smækfælder, som de sætter på øer eller tømmerflåder. Minken er så nysgerrig, at den bare skal ud og se, hvad det er og i mange tilfælde behøver man ikke engang lokkemad. Det er muligt, at der efter dette projekt bliver lovligt at bruge smækfælder, da det i mange lande ses som mere etisk, at dyret bliver aflivet med det samme og ikke skal sidde og blive stresset i flere timer. En anden væsentlig mening Sandor byder ind med - Når vi bruger riflen, så glemmer vi vildplejen og det er en ond cirkel. Hvis vi ikke reducerer bestanden af ræv og andre predatorer, så vokser antallet til maksimum og så kan vi ikke forvente os så meget af de andre jagtbare arter. Når vi rammer 40-kilos grænsen altså skyder større hjortevildt -, så er der for mange ingen vej tilbage og de bliver meget fokuseret på de store dyr. Dette ændrede f.eks. også Ungarn, der tidligere har været et fugleparadis, men i takt med flere jægere vil betale godt for en hjort, så er terræn- og vildtplejen for fuglevildt nærmest forsvundet, fordi det er nemmere at sælge en hjort, der tilfældig kommer forbi og ikke kræver noget. Mit sidste spørgsmål til Sandor er, om han i sit job er stødt på brug af ulovlige fælder. Det bekræfter han og fortæller, at der fra tid til anden kommer en sag, senest dette forår, da en fælde manglede kontaktoplysninger, hvilket nu koster ejeren en pæn bøde. Efter en lærerig dag kører jeg hjem, overbevist om, at vi jægere kan gøre det bedre for vores fauna, vores hunde og ikke mindst vores egne jagtoplevelser. Det er nu blevet lovlig at bruge MMS-kamera til at overvåge fælderne, blot skal dette kunne sende en statusbesked hver 12. time med info om det fungerer, fælden ikke er udløst og der er nok batteri, og dette vil uden tvivl gøre det nemmere at bruge fælder. Man kan 14

15 Krager er altædende. padder, mus, æg, agerhøne- og fasankyllinger. Harekillinger og voksne harer. intet går de skarpe øjne forbi. købe lette fælder udført i tråd, der er nemme at bære rundt i terrænet og laver du selv en tungere træfælde, så kan den placeres i din have eller du kan køre den ud på en trailer. En lille sidegevinst ved at forberede sig til at bruge fælder er, at du virkelig kommer til at kende dit terræn og de vildtarter du har derpå. Det behøver med andre ord ikke være så besværligt, og du kan jo tage din bedste ven med ud og se til fælderne. På den lange bane vil du få en helt anden bonus. Se det for dig; din stående hund har stram stand for en agerhøne. En agerhøne som ikke er udsat. En agerhøne som har haft kyllinger. En agerhøne som ikke blev snuppet af ræven eller kragen. Alle mænd og kvinder til fælderne og lokkekaldene! Jeg skal i hvert fald selv ud og afprøve det måske klapper fælden. Skal, skal ikke? Kragen er på vej i fælden efter at have diverteret sig med de uden for liggende hønseæg. Foito: Svend Erik Jensen. Fakta om fælder Ræv og mårhund Udvendige mål maks.: 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm - indgangsåbning må maks. være 60 (H) x 60 (B) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enderne. Andre pattedyr Udvendige mål maks.: 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm - indgangsåbning må maks. være 30 (H) X 30 (B) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enderne. Fugle Udvendige mål maks.: 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret ovenpå fælden eller skråtstillet med en hældning på grader. Indgangsåbninger placeret ovenpå fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og skråtstillet maksimalt 60 (H) x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler. Kurser: Danmarks Jægerforbund har gennem en årrække afholdt kurser i fældefangst og et kursus kan bestilles igennem din lokale jagtforening. Det koster kr. at få en underviser og det er kursusafdelingen i Danmarks Jægerforbund, der står for aftalerne. Ønsker du at bestille et kursus kan du kontakte Lone Østergaard, tlf eller mail Nyttige links: Lovgivning Bekendtgørelse om vildtskader kap. 7. https://www.retsinformation.dk/ forms/r0710.aspx?id= Fælder - Fælder - dk Fælder, MMS kamera og lokkemiddel - altid Danmarks laveste priser! Danmarks suveræn bedste kvalitet og største udvalg i fælder til ræv, mår, ilder m.m. paloma, tlf God kraftig kvalitet fra kr. 245,- incl. moms Vi har også et bredt udvalg af jagtstier, jagtudstyr, transportkasser, foderhuse og fodertønder. Se mere på Vi udvider løbende vores sortiment med nye produkter indenfor Jagt og Fritid. Kontakt os og hør nærmere. Krogsholmsvej 6, 9575 Terndrup,

16 Første år med Eta 1. Ny artikelserie Hvad gør man, hvis man pludselig står som nybagt førstegangs hundeejer og gerne vil have en brugbar jagthund ud den erhvervede hvalp? Jagthunden har fulgt Casper Raahede og weimaraneren, Eta gennem deres første år sammen. Vi vil i artikelserien prøve at give nogle af svarene. I første afsnit fortæller Casper Raahedes, at det har givet ham et nyt liv med jagt og stående hund. Læs her hvordan det hele startede. En begyndelse med mange forhindringer. Tekst og foto: Jette Veggerby Weimaraneren, Eta er hovedperson i en ny artikelserie. Casper Raahede er 33 år, underviser på Aarhus Maskinmesterskole, mens han færdiggør sin kandidatgrad, og bosat i Hinnerup, hvor han bor i hus med kæresten Ditte, der er intensiv sygeplejerske på Skejby Sygehus. Parret har to børn, Carmen på fem og Smilla på syv år. Casper trådte sine barnesko i Struer, men faderen var ikke jæger. Casper fortæller om sin barndom: I min familie er det min onkel Søren, der er aktiv jæger med FT Springer Spaniels, men dengang fattede jeg dog ikke interesse for jagten, derimod fandt jeg det meget spændende med, hvordan min onkel håndterede hunden og for naturen. Når jeg er ude i naturen, siger Casper, er jeg i mit rette element. - Specielt efter at have fået børn er vi rigtig meget ude, det er både med løb, mountainbike og pigernes heste. - Vi har i en del år gerne ville have hund, men var enige om, at vi også skulle have tiden til det, så børnene kom i første række, og nu er de så store, så vi synes, tiden var kommet. Den beslutning skulle vise sig at være meget mere omfattende end blot at få sig en hund! Store forhindringer Det var Caspers kæreste Ditte, der kendte racen weimaraner og Casper fortæller: Da jeg blev præsenteret for racen, faldt jeg pladask for den, uden at vide, hvad den indeholdt! - Vi har i flere år gået og lagt mærke til folk, som havde weimaraner. -Jeg husker en episode for to år siden, hvor jeg så en mand ved en vaskehal stå med sin hund, og jeg sprang gennem krat og buske, for at komme derhen og snakke med dem. Casper blev straks fanget af dens rolige adfærd, og dens søgende blik mod føreren. 16

17 Her var der fuld kontakt, og han tænkte, det var fantastisk. Manden forklarede, at weimaraneren knytter sig meget til sin familie, og nu kan Casper godt se, hvad han mente, for først tænkte han, at det gør alle hunde da. Casper beslutter i december 2013, at tiden var kommet til, at familien skulle have hund. Søgningen foregik på internettet, hvor han hurtig fandt Weimarnaerklubbens hjemmeside. Det var her, det gik op for ham, at det ikke er bare lige at anskaffe sig en weimaraner, fordi der ikke var ret mange af dem, men det gik også op for ham, hvad hunden egentlig er bygget til. På dette tidspunkt havde Casper slet ikke overvejet at blive jæger, men tanken strejfede ham dog hurtigt, jo mere han læste om jagthunde. Vejen til at få en hvalp har dog ikke været nem. Casper beskriver det således: Da jeg havde taget beslutning om at ringe til en opdrætter, jeg havde set på klubbens hjemmeside, så var hvalpene taget af siden og jeg fandt ud af, at tæven var død med fem-seks hvalpe i maven få uger før hun skulle føde. -Jeg bestemte mig for at begynde at tage jagttegn, mens jeg ventede på det næste kuld skal blive annonceret, og jeg gik til undervisning i Hinnerup Jagtforening, og det fortryder jeg ikke. - Jeg føler virkelig, at med det nye jagtegnsundervisning har jeg får en god grunduddannelse. Casper fortællere videre: I marts måned kom der en ny parring på klubbens hjemmeside, og jeg ringede staks til opdrætteren, hvor jeg de næste uger får lange samtaler omkring hundene. Det skulle vise sig, at uheldet også var ude her, og de hvalpe, som var scannet blev absorberet, og igen måtte skuffelsen på banen. Tredje gang måtte være lykkens gang, da Casper så en ny parring, men allerede ved første samtale var opdrætteren bekymret for, at tæven gik tom, hvilket blev bekræftet to uger efter. Herefter kontaktede Casper formanden for klubben, Morten Hougaard, for at høre hvad han skulle stille op. Morten lovede at informere, når der var hvalpe i vente. I forbindelsen med kontakten til Morten Hougaard blev familien ligeledes inviteret til den årlige Weimaraner Dag ved Nr. Snede. Det skulle vise sig at blive en stor oplevelse for hele familien, hvor børnene for alvor fik set en weimaraner, og ikke mindst fik lov at mønstre med de andre børn til Barn og Hund skuet. - Jeg var meget opmærksom på hundenes væremåde samt apporteringstræningen, siger Casper,og Ditte gik meget op i eksteriør. - Den er for stor, den er for klein, dens galop er perfekt, den er smuk m.v. - Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi blev taget godt imod fra alle kanter. Endelig endelig Imellem tiden var der kommet en ny opdrætter ind i billedet, Marietta Foxmar, og Casper var noget mere forbeholden, da han foretog det første opkald. Erfaringen med at snakke med flere forskellige opdrætter havde også gjort ham mere opmærksom på, hvilke hunde der var blevet parret, hvilke jagtlige prøver de havde bestået og deres udstillingsresultater. Han blev dog mere og mere glad, som tiden gik og, samtalerne blev længere og længere med Marietta, og på et tidspunkt var Kaisa vokset så meget, at man godt kunne informere børnene om, at der var en lille ny grå på vej ind i familien. Casper fortæller med julelys i øjnene, hvordan det var at udvælge en hvalp, og hvordan de havde valgt at lade det være et familieprojekt, at hente hunden hjem. Casper siger: - Sommerferien blev planlagt efter, at vi kunne være med fra starten på Eta valgte Casper Raahede og hans familie, og alle er glade for det nye familiemedlem. Det går fi nt med apporteringen, men der er stadig lidt problemer med afl evering. Sjælland, så vi valgte at holde ferie tæt på Marietta, så vi kunne se hvalpene. - Den første gang, vi så hvalpene, kunne jeg overhovedet ikke se forskel på dem to uger gamle, men Carmen vores yngste datter hoppede op i kurven til mor Kaisa og hvalpe og puttede med dem. - Jeg var fuldstændig solgt, da jeg så hvordan Kaisa var, så kontaktsøgende, mild og en rigtig kælepotte. - Det var lidt som om, at Kaisa skulle se mig an, og man skulle godkendes til at aftage en af de små grå. - Jeg kunne slet ikke lade være med at klappe Kaisa, så fin en hund, passede perfekt ind i vores familie. - Dog skulle der også være lidt for farmand herhjemme, og Aslaik, som var faderen til kuldet, er meget dominerende og jagtinstinkterne fejler bestemt ikke noget, som det fremgik at DWK s hjemmeside, hvor man kan se de avlsgodkendte hanners prøver. 17

18 Casper er overbevist om, at Eta bliver den perfekte jagthund. Kombinationen syntes Casper var god, men Marietta var dog stadig bange for at sælge en hanhund til familien, som børnefamilie og førstegangs jagthundeejer, og de valgte derfor at følge hendes råd og i stedet vælge en tæve.. Den anden gang familien tog til Sjælland, var Eta blevet 6 uger, og nu var der virkelig sket en stor forandring med hvalpene og ikke mindst deres sind. - Eta valgte mig på denne dag, fortæller Casper. - Hun havde været ligeglad med de andre familier, men da hun så mig for anden gang, vågnede hun op! - Hun fik travlt med at vise, hvordan hun kunne tage ræven og tumle de andre, samt sætte sig i lang tid ved mig, gentagende gange til stor overraskelse for Marietta, men en positiv overraskelse, og vi blev enige om ikke at undervurdere kemien. Da den ottende uge oprandt, var der sommerfugle i maven, og Casper følte det, som om han skulle til at være far til mit tredje barn, dog havde han nerverne uden på tøjet denne gang, da han følte, at det var hans ansvar, at alt skulle forløbe godt. - Jeg kan huske, fortæller Casper, at jeg havde brug for at få tingene skrevet ned med hensyn til, hvordan den første uge skulle indrettes med Eta i huset. - Der blev lavet lister med hvilke kommandoer, der skulle anvendes, sovested, spisested, vaccinationer, desensibiliserings metoder, hvordan hun skulle køres hjem i bilen, og ikke mindst, hvad der var tilladt for børnene at gøre med Eta. Allerede indenfamilien hentede Eta, havde Casper læst i bogen af Michael Sand, der har titlen Jagthundens Træning, at hun skulle sidde ved mig hjem i bilen, og ikke være bag i buret i modsætning til, hvad Marietta havde sagt. Her trodsede han denne ene gang Mariettas råd, og sad med Eta hele vejen hjem fra Sjælland. Der knytter sig en sjov lille ting til valg af navn. Fordi familien så tidlig var i kontakt med Marietta, kunne de selv vælge navnet. Casper fortæller baggrunden for Eta: - Eta valgte som sagt mig, og jeg valgte ligeledes hendes navn, da navnet betyder noget for mig. - Hendes navn stammer fra det græske tegn η, som jeg altid har beskæftiget mig med igennem min fritidsinteresse med motorer og ikke mindst mit job, hvor jeg underviser i termodynamik. - Ofte er eta brugt i forbindelse med effektivitet, og her det selvfølgelig oplagt at Eta/en Weimaraner har en høj effektivitet! Den perfekte jagthund Jeg vil gerne vide lidt om, hvilken type hund Eta er og Casper beskriver hende således: - Det første, der falder mig ind om Eta s sind er, at hun er en blid weimaraner, som ligner sin mor Kaisa. - Hun er meget rolig i sine omgivelser, specielt hjemme. - Jeg har det princip, at jeg prøver at aktivere hende alle mulige andre steder end hjemme. - Det kræver selvfølgelig, at jeg ikke spilder min tid hjemme, fordi det er nemmest. - Det virker på den måde, at hun ved, der ikke skal ske noget, når vi er hjemme. -Hvis jeg f.eks. giver kommandoen kurv, når vi skal spise, så lusker hun mod kurven med hovedet drejet tilbage mod mig, hvor hun fortæller: - Så skal jeg bare gå herhen, og I skal sidde der og æde, ej hvor fejt. Hvis Casper f.eks. har været væk på arbejde og kommer hjem til hende, kan hun virke helt fornærmet. Hun skal lige bløde op, men så kommer glæden da også hurtigt efter han lige har fået blikket, der siger: - Hvorfor tog du ikke mig med på eventyr far? - Da jeg ser hunden, som en der har brug for rammer, siger Casper, og dermed konsekvens, så kan jeg også se på hende dagen efter vi har taget en kamp, at hun husker kommandoen: - Det mente far dælme! Der er ingen tvivl om, at Casper og hele familien har brugt mange timer til at forberede sig på at få hund og tale om, hvordan det hele skal være. Jeg vil derfor gerne høre, om de også har nogle tanker om, hvordan den perfekte jagthund er. Det har Casper allerede tænkt over: - Eta bliver den perfekte jagthund i mine øjne, hvis hun arbejder med glæde, siger Casper. -! Bemærk jeg sagde arbejder, og med det mener jeg, at vi bliver et team, så jeg arbejder, og hun arbejder. -Det jeg gerne vil se, er en markhund, som har et smuk systematisk søg på marken, hvor standen er stram, og avanceringen foregår kontrolleret, så jeg kan komme til at aflægge skud. - I opfløjet vil jeg gerne se Eta sætte sig med det samme. - Det er denne oplevelse, som jeg ser for mig, når vi leger på markerne, her imens hun er hvalp, tilføjer han. Masser af træning Træning er heller ikke tilfældig i familien Raahede. Casper har grebet det an på følgende måde: I starten lagde han meget vægt på grunddressur. De første kommandoer var her og NEJ! Dernæst byggede han hjemkaldsfløjte på. - Det kan varmt anbefales, da den virker selv, når hun er i fuld gang med at lege med andre hunde, forklarer Casper. - Der venter nemlig godbid! Sit kommandoen kom som det fjerde element via konsekvenstræning. Det kan man så diskuterer om det er hensigtsmæssig, men Casper har ikke den oplevelse, at hun har følt det som et overgreb, at man på en forsigtig måde fører hende bagdel mod gulvet samtidigt med kommandoen : -Sit lyder. Kommandoen, Ja er lært som det femte via fodring, så Eta ikke tager noget fra madskålen før denne kommando har lydt. Dette samme gælder, når man skal ind af døren eller ud af buret i bilen. Den skal siddes roligt, inden der gives lov til at komme ind eller ud. Sjette kommando var bliv, som er meget handy, når man skal sætte hende af eller ved møde med andre mennesker eller hunde. - 18

19 Jeg gør meget ud af, at hun ikke må snakke med andre mennesker eller dyr, uden kommandoen Ja eller værsgo! har lydt, forklarer Casper. Som den syvende kommando har han arbejdet med dæk, som hun gerne udfører indenfor, men som han ikke bruger udenfor, da hun helt naturligt gerne vil sidde, så der er ingen grund til at terpe dæk, når sit virker rigtig godt. Ottende kommando var på plads, som han har lært hende med en finger, så når hun kommer hen bliver hun ført rundt med snuden plantet mod fingeren, da der en godbid i hånden. Lejlighedsvist, når hun har været ude i regnvejr, og hun skal tørres øver jeg gi pote, men det er slet ikke noget Casper lægger vægt på. Der siges ligeledes tis hver gang hun tisser UDENFOR! - For ikke bare at gøre alle ting til rutine, putter jeg af og til hendes foder ned i en plastikflaske, hvor hun så skal slå til flasken for at få hendes mad ud, så i stedet for at hun spise på et min, kan jeg aktiverer hende i min, forklarer han. - En anden ting, jeg gør med maden, er at sætte hende i bryggerset, hvor hun normalt æder. - Jeg viser hende, at jeg fylder madskålen, for så dernæst at gå udenfor og gemme skålen. - Når jeg kommer tilbage, får hun kommandoen: - Find den så da, til stor spænding. Casper og Eta træner i alle de miljøer, som de har mulighed for. Det er lige fra skov/skråning for at forbedre motorikken til trafikerede vej, for at blive vant til biler og busser. En agilitybane i nærheden bliver også brugt, hvor Eta med stor glæde vil over ramper og laver spring. Her bliver der også brugt korte kommandoer som over og hop. Hvordan det går med at træne hjemkald på mark og træning med skud forklarer Casper: - Dertil har jeg hele forløbet arbejdet med det princip, at hun skal søge mig, så jeg kalder kun på hende, hvis det er nødvendigt! Jeg går ofte i modsat retning, og hvis muligt når jeg at gemme mig. - Dette gøres hver gang, når jeg kan se at hun lige bliver lidt for modig. -På marken gør jeg det samme, og når hun så ser mig, rækker jeg armen i den retning jeg går. Små løbeture på marken af to til fire min, hvor jeg løber med og råber Galop og bruger mine arme til at indikerer retningen bruges også. Problemer med aflevering Casper er startet tidligt med apportering af vildt, da hun er helt elektrisk, når de kører af sted med vildt fra fryseren i bilen. Hun ved præcis hvad der skal ske, når han åbner bagsmækken på bilen, og hun ser ham tage vildt op af posen. - Jeg går ud med vildtet, og Eta sidder i buret og er helt sitrende, fortæller Casper. Når han kommer og åbner buret, skal hun sidde, indtil kommandoen JA! Lyder, med efterfølgende kommandoe: - S øg-apport. - Hvis hun har fært med det samme, går hun i galop, imens jeg siger UD! og søg-apport, tilføjer han. Duoen har ligeledes været på Hinnerup flugtskydningsbane, men kun på parkeringspladsen, og ikke nede bagved støjvolden. Her har de været så heldige at møde hvalpe på parkeringspladsen, så Eta lagde slet ikke mærke til skuddene. Det seneste træning, Casper har givet sig i kast med, er at skudpræge hende yderligere, ved at tage hende med ud på et lille stykke jord på cirka fem hektar, hvor han tager vildt med, som han lægger ud til apportering. Her sætter han hende i bilen, og går ud med vildtet, og hun ved udmærket godt hvad der skal ske, fordi hun kender det, så hun er meget ivrig. - Den første gang lod jeg Eta hente rævehalen, som vi plejer. - Dernæst satte jeg hende i hendes bur igen, og gik ud med en agerhøne sammen med bøssen. - Lægger agerhønen og afgiver to skud mod himlen. - Jeg har valgt en afstand på cirka 150 meter, går tilbage til Eta for at hente hende, og hun er fuldstændig uanfægtet, og vil bare ud og finde agerhønen! En anden ting, som Casper har været meget opmærksom på er vandtræning, og her har børnene kunne hjælpe. Den yngste af børnene på fem år er en rigtig vandhund, så hun har ikke noget problem med at hoppe ned i en å i Frijsenborg Skoven. Det synes Eta er lidt spændende, så hun hopper med. Casper hopper også selv med! - Jeg har ligeledes prøvet at smide en vinge ud på lavt vand, som så drev ud på dybere vand, hvor jeg selv måtte smide bukserne og hente vildtet med Eta bagved mig i vandet og med vand op til maven, forklarer han. - Her fik hun selvfølgelig overdraget vildtet, så hun selv kunne bære det resten af vejen ind. - Hun er dog stadig ikke en vandhund! Men hvordan med hjælp, er der nogen, der har hjulpet med gode råd? Casper: - Jeg har fået hjælp af mange personer, men de er alle sammen fra Dansk Weimaraner Klub! Jeg meldte mig ind i klubben cirka et halvt år før, jeg fik Eta, hvilket betød at jeg begyndte at få magasinet om stående jagthunde fra FJD. Det var med stor interesse, at artiklerne om træning og udvikling af hunden blev fulgt, så forberedelserne var på plads! Da Eta var ni uger, tog Casper hende med til en af DWK s markprøver, så hun kunne se de andre hunde, som hun kommer til at se den næste mange år, og her snakkede jeg med Flemming Frederiksen fra DWK, hvor vi talte om grunddressur, bl.a. det med at sidde pænt, inden man får mad, og sidde pænt, inden man får lov at gå ind ad døren. - Vi talte også om, at man skulle starte tidligt med grunddressuren, men ikke med decideret jagttræning. - Det kan jeg jo så ikke sige, at jeg ikke har gjort, tilføjer Casper, men det er vigtigt at pointere, at jeg hele tiden baserer det på lyst med hensyn til vildtet og apporteringen. Casper forklarer, at træningen måske strækker sig over 20 minutter med pause imellem, så det bliver måske til fire slip, inden træningen indstilles. Han observerer meget, hvordan hun arbejder, og han stopper, inden gnisten ikke er der mere. Peter Poulsen, der er formand for Kreds 2 i DWK, har ligeledes hjulpet ham med apporteringstræning og har været behjælpelig med at fylde fryseren med vildt. - Vi havde dressurlinje på hende i de første par slip. - Peter tog hende med ud under søget, og jeg stod klar til at kalde på hende, når hun tog vildtet i munden. - Det virkede fint, og hun søgte mig med vildtet, men ville gerne undvige en smule, så kommandoen her skulle lige lyde en ekstra gang, inden hun var så tæt på, at kommandoen los kunne gives, fortæller Casper. Han har ligeledes kørt fra Hinnerup til Vejle for at deltage i Hanne Bro Hansens hvalpemotionskursus. En afårsagerne til at køre til Hanne Bros kursus var, at her var en af Etas søskende Effie fra samme kuld. Selve kurset gik meget ud på at træne lydighed og kontrol ved møde med andre hunde. Casper synes, det har været rigtig godt, det sværeste er faktisk folk, som kommer hen til Eta, så man ikke kan styre forløbet, forklarer han. Til slut vil Jagthundens udsendte gerne høre noget om, hvordan det nye makkerpar kommer videre. Casper har en plan. - Vi kommer først og fremmest videre ved fortsat at være aktive i Dansk Weimarnaer Klub. - Her får man set hvad der er i vente for unghunden og senere, hvad en veteran kan mønstre, fortæller Casper og fortsætter: - Arrangementerne giver godt indblik i den træning, som jeg skal prøve at lægge grundstenen til, så dette er med til at vise vejen frem til en godt gående weimaraner. Casper er helt på det rene med, at han ikke mindst skal holde grunddressuren ved lige, og så skal de arbejde mere på afleveringen under apporteringen. Eta skal lære at holde vildtet i munden, indtil hun får kommandoen los, da hun gerne vil smide det lige foran ham. - Det er dog en forbedring, forklarer Casper, fordi hun tidligere lige skulle overveje, om hun ville tæt på mig med fuglen, inden hun smed det. -Da jeg bruger fløjte på hjemkald, træner vi pt. også med trillefløjte, som betyder Sit. - På større afstande synes jeg fløjten er rigtig god, da jeg har tendens til at hæve stemmen, hvis hunden er langt væk, og man gerne vil have den til at udføre en kommando. Vi fortsætter med træningen af skud på det lille revir, som ligger tæt på hjemmet. Når dette er mere gennemprøvet vil jeg tage hende med på jagt uden at jeg skal jage, men kun være der for Eta. 19

20 debat HZP Som arrangør af langelandske HZP, bliver jeg ud fra det forud skrevne, nødt til at knytte et par kommentarer. Først må jeg sige Gitte Bechers indlæg, ikke er helt skævt skrevet. Jeg var også lidt ked af vores anlægstest skulle have sådan et skud for boven i sin spæde danske opstart. Lad nu det være. Jeg er også medlem af arbejdsgruppen for anlægstestene og vi vil såmænd bare have fred og ro til, at komme videre med vores arbejde. Vi har som Gitte skriver ikke valgt, at opfinde den dybe tallerken to gange, men taget nogle allerede gennemprøvede anlægstests til os, anlægstests som jeg er overbevist om, vil fungere endnu bedre på den danske side af grænsen, som på den tyske. På langelandske test, viste samtlige hunde stand for jagtbart vildt. I Tyskland kæmper vi hårdere for den slags og må nogle gange tage til takke med en solsort, for at vise standen er et medfødt anlæg. Testene er ikke erstatning for noget andet og må ikke ses på med vinderklassebriller, men er et værdigfuldt tilbud til hundeførere om på kort tid og med få midler, at blive i besiddelse af en brugbar jagthund, der forhåbentligt samtidig er avlskåret. For hver gang en hundefører gennemgår det bidrager vedkomne, på godt og ondt, med en vigtig gylden brik til sin race og dennes avlsarbejde. Det, der gør det hele lidt komplekst og ikke bare lige til, at lave en hurtig objektiv vurdering af, er, at, der til testene i dag knyttet et (flere) softwareprogram, som giver os nogle rigtig gode muligheder for indeksberegning på brugsegenskaber og andre vigtige sandsynlighedsberegninger. Jeg er selv som avlsvejleder i DMK og medlem af vores avlskommission i verdensforbundet i gang med, at se hvordan den danske population bedst bliver indlemmet i puljen med de i forvejen over Kl. Münsterländere, der ligger i denne database. Der vil være klubber, som starter på bar bund i en database og her går der, naturligvis en rum tid før, der tegner sig et brugbart vurderingsgrundlag. Mit store ønske for disse klubber er, at vi i tæt samarbejde med DKK, får lavet en dansk database, som de kan benytte sig af og jeg håber inderligt, når dette læses vi stadig har en kontinental røst i DKK. Palle Jørgensen Orientering fra Dansk Ruhår Klub og Dansk Breton Klub Opsamling på et hektisk efterår! Hvad skal der ske med DRK og DBK, efter at DRK valgte at støtte en kandidat med rødder i egen klub til valget i DKK, og at DBK fulgte trop og meldte sin støtte til samme? Og, dermed ikke ønskede at støtte FJD s formand Henrik Raae Andersen! Først og fremmest skal det præciseres, at valg til DKK ikke er et FJD-anliggende. Der er ikke reserveret en plads til fx en engelsk eller kontinental person. Valg af medlemmer til DKK s bestyrelse er et anliggende for DKK s medlemmer enkeltpersoner som er medlem af denne organisation. FJD kan som sket før - vælge at støtte en kandidat, et flertal af specialklubber i FJD kan vælge at støtte, og endelig kan specialklubber vælge at støtte udvalgte kandidater. Ingen specialklub under FJD-paraplyen har afgivet suverænitet i forhold til bestyrelsesvalg i DKK! De, der mener at DRK og DBK har udvist manglende respekt for demokratiet i denne sammenhæng, dyrker demokraturet frem for demokratiet. Hvorfor står DRK og DBK også sammen i denne sag? I august 2013 inviterede DRK og DBK i fuld offentlighed repræsentanter fra enkelte specialklubber og Danmark Jægerforbunds repræsentanter i DJU til et bekymringsmøde. Dette som en reaktion på flere henvendelser fra bekymrede medlemmer og samarbejdspartnere, samt et forslag fra FJD s formandskab om at afbryde samarbejdet med DJ (og DKK) ved at nedlægge DJU. I invitationen stod der bl.a. at hverken DRK og DBK ønsker at bryde det historiske samarbejde med DJ og DKK omkring vores hunderacer. Og, netop samarbejdet med Danmarks Jægerforbund er højt prioriteret, da denne forening repræsenterer hovedparten af vores kunder jægeren. Derfor er det katastrofalt, når flere og flere får den opfattelse, at FJD er ved at bryde dette samarbejde. Især Henrik Raae Andersens uhensigtsmæssige opførsel over for Danmark Jægerforbund og repræsentanter fra denne organisation er i direkte modstrid med hvad DRK og DBK s ønsker. Hvem husker ikke, da Henrik Raae Andersen egenhændigt afbrød samarbejdet mellem FJD og DJ? Derudover skal der bl.a. henvises til referater fra DJU og FJD-kontinentale, hvor der er eksempler på udokumenterede påstande som Jeg (HRA) oplever, generelt en udhulning af FJDs interesser. Dette skyldes i særlig grad initiativer fra DJ. Vi mangler fortsat eksempler på dette! Henrik Raae Andersen har med sine holdninger og opførsel lagt en farlig kurs for FJD. Vi er totalt uenige i denne kurs, og DRK og DBK skal i den sammenhæng beklage, at FJD de sidste par år har fravalgt et samarbejde med DJ. Det har reduceret mulighederne for sammen med DJ at kunne promovere de stående jagthunde over for den danske jæger. Derfor er det på ingen måde i DRK s og DBK s interesse at medvirke til at skabe en ny platform i DKKregi for Henrik Raae Andersens personlige krig mod DJ. Derfor har vi sagt fra, og valgt at støtte en kandidat med solide rødder i den kontinentale lejr. Både DRK og DBK har noteret sig den særlige sprogbrug, som er anvendt i Jagthunden/december 2014 side 31, hvor der bl.a. står Hvilke konsekvenser Dansk Ruhårs Klubs manglende respekt for demokratiet og fællesskabet vil få.. På FJD s hjemmeside kan man i relation til samme sag ved den fratrådte næstformand Anton Dahl læse er FJD nødsaget til internt at finde ud af hvilke konsekvenser det manglende samarbejde skal have. Hvad der kommer til at ske i FJD-regi, må tiden vise. DRK og DBK stiller gerne op og medvirker til et konstruktivt samarbejde i forhold til opgaver, der i henhold til vedtægterne er placeret i FJD. Vi kan jo starte med at forholde os til at efterleve 1, stk. 1 a: FJDs formål er at fremme de deltagende specialklubbers interesser, gavne jagthundesagen samt at virke for udbredelse af den stående jagthund blandt jægere i Danmark. På klubbernes vegne Torben Mørup, Dansk Ruhår Klub Søren Stenhøj, Dansk Breton Klub Mød os på Jagt, vildt og våben i Hillerød FJD og Markvildtudvalget er med på årets Jagt, vildt og våben messe i dagene april.. Ved redaktionens slutning var der booket mere end 70 stande. Kom og se Sjællands største jagtmesse, hvor der også er mange spændende aktiviteter. Entre: 90 kr. Børn under 12 år er gratis i følge med voksne. 20

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 12. november kl. 17:00 på Ejby Hallerne, Halvej 5, 5592 Ejby

FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 12. november kl. 17:00 på Ejby Hallerne, Halvej 5, 5592 Ejby Fællesrepræsentationen for Specialklubber For stående Jagthunde i Danmark. FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 12. november kl. 17:00 på Ejby Hallerne, Halvej 5, 5592 Ejby Referat Følgende deltog i mødet Henrik

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening BLAD NR 2 / 2009 Karlebo Jæger post FORÅR o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening Formanden har ordet! Uge 15. Så er det blevet forår!

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Formanden har ordet. Jagtposten 2012 Side 2. www.bogenselandogstrandjagtforening.dk

Formanden har ordet. Jagtposten 2012 Side 2. www.bogenselandogstrandjagtforening.dk Jagtposten 2013 Jagtposten 2012 Side 2 Formanden har ordet Allerførst ønsker jeg alle medlemmer velkommen i den nye forening Bogense land og strandjagtforening. Vi har gennem flere år snakket om sammenlægning

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Klubben for F.T. Spaniels Markprøvereglement Revideret april 2015

Klubben for F.T. Spaniels Markprøvereglement Revideret april 2015 Klubben for F.T. Spaniels Markprøvereglement Revideret april 2015 Klubben for F.T. Spaniels Markprøvereglementet (revideret april 2015) 1 Formål Markprøverne skal være avlsvejledende med det overordnede

Læs mere

Den første tid med hunden

Den første tid med hunden Den første tid med hunden 1 Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra sin moder og sine kuldsøskende. Nedenfor

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. FØR DU KØBER HUND Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner Leo Christensen Ib Kølbæk Flemming Overgård Tlf. 9725 2214 / Mobil.2325 9742 Tlf. 9725 1448 /Mobil. 2334 6368 Tlf. 8686 4448 /Mobil. 2191 8656 Ruskær og ved Raderstationen

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Formanden orienterer

Formanden orienterer Nummer 1 2013 - årgang 39. I dette nummer: Formanden orienterer Formanden orienterer 1 Ferie!!!! 2 Parkering ved klubhuset 3 Hjemmesiden får nyt udseende 4 Igennem de seneste år har der været faldende

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 16. juni 2006

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 16. juni 2006 REFERAT (Offentlig) Af bestyrelsesmøde nr. 4-2006 i Langhårsklubben Fredag den 25. august 2006 på hotel Hedegården Vejle Deltagere: Fraværende: Referent: Bent Hansen, BH Just Mikkelsen, JM Henrik Blendstrup,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Brændekilde Bellinge Jagtforening

Brændekilde Bellinge Jagtforening Brændekilde Bellinge Jagtforening Program 2012 Generalforsamling 2015 Afholdes i Knaldhytten torsdag den 12. februar 2015 kl. 19:00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Bestyrelsens

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PRØVEKRITIK. Nordjylland 12.10.2014

PRØVEKRITIK. Nordjylland 12.10.2014 Nordboen Ebbe DK02800/2009 Vivian Kliver 0032 Ebbe starter på stub/ ræddiker i et noget åbent anlagt søg, levner uafsøgt terræn. Farten er høj, han går med stor energi, i flot stil. Har to gange chance

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Udvalg. Bestyrelsen. Jagtfonden: Formand: Preben Simonsen Hanehøjvej 27, 9520 Skørping Tlf: 98392384 2347 4648 Mail: psi@esaars.dk

Udvalg. Bestyrelsen. Jagtfonden: Formand: Preben Simonsen Hanehøjvej 27, 9520 Skørping Tlf: 98392384 2347 4648 Mail: psi@esaars.dk Efterår 2014 Bestyrelsen Udvalg Formand: Preben Simonsen Hanehøjvej 27, 9520 Skørping Tlf: 98392384 2347 4648 Mail: psi@esaars.dk Næstformand: Thomas Rafaelsen Birkeholmvej 3, Gl. Skørping 9520 Skørping

Læs mere

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 1 I kan forvente noget om Natur og friluftsliv er attraktivt Natur og friluftsliv styrker børns

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Velkommen til DcH Harlev - en afdeling under Dansk Civile Hundeførerforening

Velkommen til DcH Harlev - en afdeling under Dansk Civile Hundeførerforening Velkommen til DcH Harlev - en afdeling under Dansk Civile Hundeførerforening Dch-Harlev vil med denne information byde velkommen til nye medlemmer. Heri får du nogle oplysninger om foreningen, træningen,

Læs mere

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Generalforsamling i Bogense land og Strandjagt i klubhuset NFC 9 September2015 kl. 19.00

Generalforsamling i Bogense land og Strandjagt i klubhuset NFC 9 September2015 kl. 19.00 Generalforsamling i Bogense land og Strandjagt i klubhuset NFC 9 September2015 kl. 19.00 Tilstede var 12 fremmødte + bestyrelse. Dagsorden til generalforsamling i Bogense Land & Strandjagtforening. 1.

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 14. maj kl. 17:00

FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 14. maj kl. 17:00 Fællesrepræsentationen for Specialklubber For stående Jagthunde i Danmark. FJDs bestyrelsesmøde onsdag den 14. maj kl. 17:00 på Fjelsted Skov Kro, St. Landevej 92, 5592 Ejby Referat Følgende deltog i mødet

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 3 Juli December 2013. 31. årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 3 Juli December 2013. 31. årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund Jægerråbet Vallensbæk Jagtforening Nr. 3 Juli December 2013 31. årgang Medlem af Danmarks Jægerforbund Bestyrelse og udvalg Formand Jan Møller, Lundager 41, 2670 Greve, 40 68 09 29 Næstformand Henning

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Carsten Lawets, Niels Grønbæk, NG, Jens Jensen, JJ og Bent Hansen, BH

Carsten Lawets, Niels Grønbæk, NG, Jens Jensen, JJ og Bent Hansen, BH REFERAT (Offentlig) Af bestyrelsesmøde nr. 6-2014 i Langhårsklubben Fredag den 21. november 2014 kl.: 17:00 i Ejby hallen Deltagere: Fraværende: Referent: Just Mikkelsen, JM Ida Thyssen, IT Gitte Becher,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

GRÅSTEN OG OMEGNS JAGTFORENING - for alle jægere... PROGRAM 2013. www.graastenjagt.dk

GRÅSTEN OG OMEGNS JAGTFORENING - for alle jægere... PROGRAM 2013. www.graastenjagt.dk GRÅSTEN OG OMEGNS JAGTFORENING - for alle jægere... PROGRAM 2013 www.graastenjagt.dk Hjemmeside: Vær hele tiden opdateret på hvad der sker i din jagtforening! Se program og nyeste informationer på vores

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

DKK s Schweisshundeudvalg. Regler for uddannelse til schweissdommer

DKK s Schweisshundeudvalg. Regler for uddannelse til schweissdommer DKK s Schweisshundeudvalg Regler for uddannelse til schweissdommer Gældende fra 1. januar 2012 1. Krav til optagelse som dommerelev Som hundefører Skal have ført mindst 2 forskellige hunde til 2 præmie

Læs mere

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN DEN FØRSTE TID MED HUNDEN Tillykke med din nye hund. I denne pjece kan du læse om, hvordan du bedst muligt byder din nye hund velkommen i dit hjem. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING. www.skydecenter.dk

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING. www.skydecenter.dk PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING OG RIFFEL SKYDNING 2014 www.skydecenter.dk VELKOMMEN til en ny skydesæson sammen med HØJDERYGGENS SKYDECENTER. Vi glæder os igen i år til at modtage de jægere og skytter, som

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Referat FJDs bestyrelsesmøde torsdag den 21. maj kl. 17:00 på Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle

Referat FJDs bestyrelsesmøde torsdag den 21. maj kl. 17:00 på Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Fællesrepræsentationen for Specialklubber For stående Jagthunde i Danmark Referat FJDs bestyrelsesmøde torsdag den 21. maj kl. 17:00 på Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Christian Johansen

Læs mere

Nyhedsbrev fra Sjællandske prøveudvalg. April 2014

Nyhedsbrev fra Sjællandske prøveudvalg. April 2014 Kære modtager af dette Nyhedsbrev Nyhedsbrev fra Sjællandske prøveudvalg April 2014 Du modtager dette Nyhedsbrev fordi du på et tidspunkt har været til træning/aktivitet ved træningsgraven i Bjæverskov

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Program for 2015. www.tirstrupjagtforening.dk. Efter generalforsamlingen 2014 har bestyrelsen fået følgende sammensætning:

Program for 2015. www.tirstrupjagtforening.dk. Efter generalforsamlingen 2014 har bestyrelsen fået følgende sammensætning: Efter generalforsamlingen 2014 har bestyrelsen fået følgende sammensætning: Titel: Navn: Tlf. / Mobilnummer: Formand Søren Larsen 86 33 60 63 Kasserer Anders V. Hansen Ikke medlem af bestyrelse 86 34 59

Læs mere

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Nyhedsbrev DcH Næstved

Nyhedsbrev DcH Næstved Nyhedsbrev DcH Næstved Oktober 2014 Velkommen til DcH Næstved s nyhedsbrev Første nummer af DcH Næstved s nyhedsbrev blev sendt ud til 50 medlemmer, denne gang er der kommet flere på, men sørg for at fortælle

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Årgang 56 januar 2011

Årgang 56 januar 2011 Årgang 56 januar 2011 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Sønderskovvej 1 4862 Guldborg E-mail: kst@life.ku.dk

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Aktiv weekend på Ærø med jeres hunde

Aktiv weekend på Ærø med jeres hunde 1 Aktiv weekend på Ærø med jeres hunde Kære alle, Vi vil gerne invitere Danmarks hundefolk til et eksklusivt ophold på vores dejlige ø under afslappede former, hvor I samtidig selv kan bestemme hvor aktiv

Læs mere

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ Find ud af præcis, hvad din kat tænker med denne letlæselige opslagsbog Beskriver de 100 mest almindelige adfærdsformer hos katte Hjælper dig til at forstå, hvordan din kat reagerer på dig og dine signaler

Læs mere

INSPIRATION TIL INVITATION

INSPIRATION TIL INVITATION INSPIRATION TIL INVITATION Når vi inviterer andre til at se på produkter / forretningsmulighed, er det afgørende, at de mærker du blot ønsker at VISE dem, hvad du personligt brænder for. Vores opgave er

Læs mere

Oplægget rummer en bred vifte af punkter, man ønsker en fordomsfri drøftelse af, inden man laver nye planer og ændringer.

Oplægget rummer en bred vifte af punkter, man ønsker en fordomsfri drøftelse af, inden man laver nye planer og ændringer. Tid til forandring!?? Jeg synes, det var et spændende initiativ, der blev taget på FJDs fællesmøde den 14.maj d.å., hvor der bliver lagt op til en intern debat om organisationens virke og dermed indflydelse

Læs mere

Rigtig god fornøjelse!

Rigtig god fornøjelse! Vildtkameraer er blevet et af de bedste og vigtigste værktøjer i dit jagt arsenal. Uanset om det er før eller i løbet af jagtsæsonen, kan vildtkameraer sættes op og indsamle værdifulde data om dine byttedyrs

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Møde i Aalborg HK s bestyrelse tirsdag d. 16. august 2011 kl. 19.00 i Idrætshallens cafeteria

Møde i Aalborg HK s bestyrelse tirsdag d. 16. august 2011 kl. 19.00 i Idrætshallens cafeteria Møde i Aalborg HK s bestyrelse tirsdag d. 16. august 2011 kl. 19.00 i Idrætshallens cafeteria Dagsorden: 1) Godkendelse af referat 1.1 Er godkendt og lagt på nettet 2) Indlæg fra bestyrelsesmedlemmerne

Læs mere

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der.

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der. Ordinær generalforsamling i Modelsejlklubben den 10. marts 2012 Afholdt på Christianshavns brandstation Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere