April - Maj 2007 nr. 5

Transkript

1 95. årgang 2007 April - Maj 2007 nr. 5 Planteavl på jordbundsnummer "1 minus" Fra rapsfrø til gylden olie Aktuelt i frømarken Hjælpeudstyr til tørringsanlæg

2 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000 Roskilde. Telefon Telefax DLF-TRIFOLIUM på internettet: Afdelinger på Sjælland: Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted. Tlf Fax Afdelingen på Bornholm: Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby. Tlf Fax Afdelinger på Lolland-Falster: Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, Postboks 49, 4840 Nr. Alslev. Tlf Fax Nakskov, Stensøvej 1, 4900 Nakskov Tlf Fax Afdelingen på Fyn-Langeland: Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV. Tlf Fax Afdelinger i Jylland: Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund. Tlf Fax Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8900 Randers. Tlf Fax Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 8900 Randers. Tlf Fax Hedensted, Odinsvej 20, Postboks 8, 8722 Hedensted. Tlf Fax Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding. Tlf Fax Planteforædling: DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge. Tlf Fax Prodana Seeds A/S: Salg af plænegræs, færdiggræs, hydrosåning, gødning og blomsterløg. Fåborgvej 248, 5250 Odense SV. Tlf Fax Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse. Grafisk produktion og tryk: Litotryk Svendborg A/S Redaktion: Lars Johansen (ansvarshavende) lj@dlf.dk Ny Østergade 9 Postboks Roskilde Tlf Fax Redaktionsudvalg: Landskonsulent Christian Haldrup, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Skejby Århus N. Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm Allingåbro Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Odense SV. Gårdejer Poul Skov Nielsen Hanebjergvej 2, Sallerup Vordingborg Gårdejer Christian Høegh-Andersen Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej Nykøbing Falster Gårdejer Jørgen Elkjær Østergård, Vandværksvej Årslev Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Herningvej Ringkøbing 2

3 95. årgang 2007 April - Maj 2007 nr. 5 Sammenlægning af virksomhederne i Holland INDHOLD Planteavl på jordbundsnummer "1 minus" Fra rapsfrø til gylden olie Aktuelt i frømarken Hjælpeudstyr til tørringsanlæg Forsiden Frømarker under vand har ikke været et ualmindeligt syn i år. Læs mere om de aktuelle udfordringer i frømarken i dette nummer af Tidsskrift for Frøavl. Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 Lederen 3 Bedriftsbesøg: Planteavl på jordbundsnummer "1 minus" i Vestjylland 4 Aktuelt i frømarken 7 "Den rigtige" græsplæne til danske haveejere 10 Hjælpeudstyr til tørringsanlæg 12 Fra rapsfrø til gylden olie 14 DLF-TRIFOLIUM driver to virksomheder i Holland, nemlig Innoseeds i Vlijmen og Mommersteeg i Kapelle. Sidstnævnte udgøres af de købte græsaktiviteter fra Advanta. Planerne for en sammenlægning af de to virksomheder er nu offentliggjort. Den hollandske ledelse forhandler for øjeblikket de sidste detaljer for omstruktureringen på plads med de såkaldte works councils, en form for medarbejderråd, som i henhold til de hollandske arbejdsmarkedsregler skal tages med på råd ved omstruktureringer. Med købet af Mommersteeg opstår en situation, hvor der populært sagt er to af alt i Holland; to forædlingsprogrammer, to produktionsafdelinger og to administrationsapparater. Integrationsplanerne indebærer, at en række aktiviteter samles på én lokalitet i Holland. Produktion, forarbejdning, lagring og analysering af frø vil blive samlet i Kapelle, og disse aktiviteter udfases i Vlijmen. Samtidig planlægger vi at investere i Kapelle for at opnå en mere rational drift. Forædling og udvikling vil blive samlet på forædlingsstationen i Moerstraten i den sydlige del af Holland, som er den station, vi overtog i Advanta-handlen. Vlijmen fortsætter som hoved- og salgskontor med funktionerne ledelse, administration og salg. På længere sigt vil ejendommen i Vlijmen helt skulle fraflyttes, idet den er solgt. Vi forventer at høste ganske store synergigevinster i forbindelse med omstruktureringen af de hollandske aktiviteter. Realisering heraf var ligeledes en væsentlig del af det økonomiske rationale bag købet af Advantas græsaktiviteter. Afskedigelser i Holland er uundgåelige, og ca. 50 ansatte ud af i alt ca. 180 ansatte forventes afskediget. Målt i antal ansatte udgør effektivitetsgevinsten således knap 30%. I en separat aftale har vi desuden netop afsluttet salget af den amerikanske forædlingsaktivitet, som fulgte med i Advanta-handlen, til en fornuftig pris. Vi fortsætter med uændret styrke vor hidtidige forædlingsaktivitet i regi af DLF International Seeds i Oregon, USA. Truels Damsgaard Personalia 15 3

4 Planteavl på jordbundsnummer 1 minus i Vestjylland BEDRIFTSbesøg Af Erling Christoffersen Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Mejlby Agro I/S er en alsidig planteavlsbedrift med kartofler og frø som væsentlige afgrøder. Ud over at passe egen jord udføres der en del maskinstationsarbejde samt en del entreprenørarbejde. I forhold til mange andre bedrifter, som vi har beskrevet i dette blad, udmærker denne sig ved, at jordtypen er i den meget lette ende af skalaen. Laurids Erik beskriver den selv som 1 minus, hvilket indikerer, at det er jord, der hurtigt løber tør for vand. På kanten af Ringkøbing Fjord og på begge sider af Skjern Å driver Eva og Laurids Erik Andersen bedriften Mejlby Agro I/S. Laurids Erik Andersen overtog gården i 1987 efter sin mor. På dette tidspunkt havde han allerede i 10 år været meget involveret i driften af gården, da hans far døde 10 år tidligere, 47 år gammel. På gården, der var på 65 ha, havde man i 1963 sat køerne ud og opfedede i 60 erne ca. 400 fedesvin. Allerede fra starten var Laurids Erik Andersen meget maskininteresseret. Lige efter landbrugsskolen investerede han i en finsnitter, som viste sig at være en meget god investering, idet der var god efterspørgsel efter dette arbejde. Succesen gav mod på mere, og der blev investeret i halmpresser samt såmaskine. Starten på maskinstationen var en realitet. I dag består bedriften af ha, der drives i et I/S. Derudover er der pasningsaftaler på ca ha. Mandskabet består af 11 mand året rundt. Laurids Erik fortæller: Det er vigtigt, at vi har stabil arbejdskraft i en virksomhed som vores. Dels er maskinerne i dag store og komplicerede, dels er det vigtigt, at medarbejderne kender til vores kunder. Vi har i dag medarbejdere, der aldersmæssigt er på år, hvoraf flere har været hos os i rigtig mange år. De er i stand til at kunne arbejde selvstændigt med de mange forskellige opgaver. Fordelingen mellem landbrug og entreprenørarbejde betyder, at vi kan beskæftige alle 11 hele året, og dette er vigtigt. Vi har ca. 75% af vores opgaver i landbruget, mens 25% er Eva og Laurids Erik Andersen ved køkkenbordet sammen med frøavlskonsulent Johannes Lomholt. arbejde med nedbrydning, udgravning til byggeri, veje, dræning, etablering af vandingsanlæg med mere. Vi forsøger derfor via gode arbejdsforhold at holde på de gode medarbejdere. Specialisering i husdyrbrug og planteavl De store arealer, der drives, hænger sammen med den udvikling, der har været i de senere år, hvor flere landmænd i området har forpagtet jorden ud for at koncentrere sig om den animalske produktion. Denne arbejdsopdeling har vist sig at være en succes for begge parter, idet de store maskiner, som Laurids Erik Andersen råder over, udnyttes fuldt ud på de store arealer. Samtidig kan de bortforpagtende landmænd koncentrere sig 100% om stalden og derved forhåbentlig få en merindtjening her. Mange marker og langt mellem arealerne De mange ha, der dyrkes, ligger spredt over et stort område (se markkortet). Markerne ligger inden for et område, der er ca. 35 km fra nord til syd og ca. 15 km fra øst til vest. Der er ca. 180 marker i markplanen, så det tager et par dage at udarbejde gødnings- og sprøjteplaner for ejendommen. Af de ha dyrkes ca. 200 ha med melkartofler, inklusive opformering af læggekartofler. Frøgræs dyrkes på ca. 170 ha. I 2007 er der 114 ha med alm. rajgræs, og 50 ha med stivbladet svingel. Der udlægges 120 ha alm. rajgræs til høst 4

5 skal have rigtig meget vand for at holde produktionen. I 2006 havde vi i vores frømarker et område, som af forskellige årsager ikke blev vandet. Da vi høstede, viste udbyttemåleren på mejetærskeren i dette område 800 kg/ha, mens det i de vandede områder viste 3500 kg/ha. Normalt høster vi de bedste udbytter, hvis det er nødvendigt at vande en enkelt gang, mens det i år, hvor det ikke er nødvendigt at vande, sjældent resulterer i topudbytter, fortæller Laurids Erik Andersen. Stuehuset set fra den nyanlagte have, hvor græsplænen naturligvis er anlagt med frø fra Prodana Seeds. i 2008, og derudover høstes de 50 ha stivbladet svingel som 2. års. Markplanen består desuden af 85 ha majs til grovfoder. Majsen dyrkes og leveres i silo til en kvægavler, som har forpagtet jorden ud til Laurids Erik Andersen. Prisen er 95 øre pr. foderenhed. Der dyrkes 100 ha med græs til Dangrønt. Det drejer sig om en del ukurante arealer samt 40 ha i nærheden af fabrikken, som anvendes til udbringning af spildevand fra produktionen på Dangrønts nærliggende fabrik. Resten af arealet dyrkes med korn, hvoraf 350 ha er hvede, 120 ha rug og 375 ha vårbyg. Maskinpark kort fortalt Til de mange ha kræves naturligvis en temmelig stor maskinpark, som det vil være for omfattende at beskrive her. Det skal derfor kun nævnes, at den blandt meget andet består af 11 traktorer af mærket John Deere, 4 mejetærskere, hvoraf 3 er John Deere, og 1 er Claes. Om Claes mejetærskeren fortæller Laurids Erik: Jeg havde egentlig bestilt en finsnitter sidste forår, men det trak ud med leveringen. På et tidspunkt i høst kunne jeg egentlig godt bruge en mejetærsker mere, så jeg spurgte firmaet om ikke de kunne levere en mejetærsker i stedet. Den var de med på, så derfor har jeg - ud over de mørkegrønne mejetærskere - også en lysegrøn. Der er 2 såmaskiner, nemlig en Väderstad med påbygget frøsåningsudstyr samt en såmaskine, der kan nedfælde flydende ammoniak samtidig med såningen. Der er to finsnittere, en selvkørende gyllespreder, 3 storballepressere, en selvkørende kartoffeloptager samt 22 vandingsmaskiner. Alm. rajgræs giver gode merudbytter for vanding I 2006 blev der høstet alm. rajgræs Calibra og Esquire. Calibra er en tetraploid sort, og der blev høstet på 25 ha 1. års og 50 ha 2. års. 2. års marken var oprindelig udlagt i renbestand, og derfor var der mulighed for at høste et år mere. Hvorledes udbytterne er i de to marker vides ikke, da de er leveret sammen, men gennemsnitsudbyttet ligger på kg normalkvalitet pr. ha. Esquire er en tidlig plænesort, som på tidspunktet for besøget var under levering. Dette areal på 74 ha har givet kg pr. ha i råvare, så med et normalt rensesvind vil der formentlig blive omkring kg pr. ha i renvare. På denne jordtype er det selvfølgeligt fuldstændig afgørende, at der er mulighed for vanding. Som nævnt råder Laurids Erik over 22 vandingsmaskiner, og i sæsonen er 2 mand fuldtidsbeskæftiget med at passe disse maskiner. I 2006 var behovet meget stort for vanding, og frømarkerne blev vandet 3 gange. Af de ha kan de ha vandes, og der prioriteres således, at kartoflerne og frøet får først - derefter de øvrige afgrøder. Det passer som regel med, at der startes i frøet, og derefter kommer kartoflerne. Græsfrø kvitterer rigtig godt for vanding, idet denne afgrøde er nemmere at holde i gang, end f. eks hvede. Hveden Gylle nedfældes i frømarken I frømarkerne gødes der med gylle. I Calibra 2. års er der tildelt 25 tons i efteråret efter første frøhøst, og der er taget et ret stort slæt. I foråret er der nedfældet 34 tons gylle svarende til 102 kg N og suppleret op med 24 kg N i N.24. I maj måned vurderedes marken til at være lidt sulten, og der tilførtes yderligere 20 kg N/ha i N.24. Marken har altså i alt fået tildelt 146 kg N pr. ha. Nedfældning af gylle kunne teoretisk resultere i en ekstra fremspiring af ukrudt, men der har ikke været behov for ukrudtsbekæmpelse i Calibramarken. I Esquire blev der anvendt flydende ammoniak. Der blev tildelt 130 kg N/ha nedfældet den 10. april. Jeg ser det som en fordel at anvende flydende ammoniak på denne lette jordtype, idet kvælstoffet er længere tid om at blive frigivet, og derfor stilles til rådighed for planterne i den takt, de har behov for det. Der er derfor også mindre fare for udvaskning på den lette jordtype, siger Laurids Erik. På kortet ses oplandet til Ringkøbing Ford, hvor de farvede felter er arealer dyrket af Laurids Erik Andersen. 5

6 da marken ikke blev vandet. I efteråret 2006 er der foretaget én afpudsning, og der er sprøjtet med Focus Ultra mod spildkorn. Der er nedfældet gylle i efteråret, således at marken har fået 75 kg N pr. ha. Selve nedfældningen har ikke påvirket planterne synligt. I dag er der en smule kamiller og lidt enårig rapgræs, så der planlægges at sprøjte med Hussar Od i foråret. Veletableret udlæg af alm. rajgræs Esquire. Indsat billede hvor hunden har afsløret, hvilken jordtype der gemmer sig under det grønne. Ukrudt i denne mark blev klaret med 1,25 l/ha Ariane FG + 0,05 l/ha Primus + 0,02 l/ ha DFF. Desuden blev der i en af markerne anvendt 0,8 l/ha Primera Super mod vindaks. Nyudlæg etableres med dobbelt rækkeafstand I dette forår skal der udlægges 120 ha Esquire i vårbyg. Såningen af dette foregår med Väderstad med påmonteret frøsåningsudstyr. Byggen og frøet sås med 24 cm rækkeafstand, således at udlægget får optimale betingelser for etablering. I 2006 blev ukrudtsbekæmpelsen i vårbyggen klaret med Oxitril og Express. Laurids Erik indrømmer, at han glemte at få DFF med mod enårig rapgræs. Det vil han så prøve i år. Stivbladet svingel etableret i vinterhvede 2005 I denne del af landet er der ikke mange arealer med stivbladet svingel, men Laurids Erik har altså 50 ha af sorten Ridu til høst i Arealet er udlagt i hvede, og udbyttet i hveden i 2006 var på 55 hkg/ha, hvilket er tilfredsstillende, Tørring og opbevaring af frø i nybygget hal Laurids Erik har på en af gårdene opført en ny hal til blandt andet tørring og oplagring af frø. Der er bygget et plantørreri fra Løkkes Maskinfabrik med nedstøbte kanaler, således at læsningen nemt kan foregå med gummiged. Da Laurids Erik selv råder over en lastbil, leverer han selv frøet og får så fragttilskud. Da vi var på besøg blev der leveret Esquire med to træk pr. dag til afdelingen i Langkastrup, se billede side 12. Vi vover et spørgsmål vedrørende lagerlejens størrelse og får følgende svar: Jeg mener egentlig, at den er af en fornuftig størrelse. Vi kan i hvert fald godt se en fordel i at have frøet liggende på lagerleje. Vi indlægger vores frø på plantørreriet med gummiged, således at vi er sikre på, at det ligger jævnt og ensartet og uden sammenpressede partier. Når jeg har valgt at beholde frøet hjemme, betyder det, at jeg leverer alt kornet direkte til grovvarehandelen. Efter mine begreber skal kornet helst kun på lastbilen en gang, så her har jeg et godt samarbejde med grovvarehandelen, der så også sørger for tørring siger Laurids Erik. Et kig ind i en af maskinhallerne. En veletableret 1. års mark af stivbladet svingel Ridu. 6

7 Aktuelt i frømarken Af Birthe Kjærsgaard Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S For frøavleren er det vigtigt at være påpasselig i foråret for at sikre det bedste økonomiske udbytte af frøafgrøden. Denne artikel giver et overblik over nogle generelle, aktuelle udfordringer. Vand Man skal kunne komme af med vandet! Det er et meget aktuelt emne i år, hvor nedbørsmængderne i det seneste halve år har været rekordstore. Man har set vand i store oversvømmelser på marker, hvor det ikke er set før. Såfremt de meteorologiske forudsigelser holder vand, må vi i fremtiden forvente større regnmængder på en gang, og fremtidens dimensionering af rør og grøfter må udføres på denne baggrund. Afgrøder kan gå tabt ved oversvømmelser, men desværre er den langsigtede følge også forurening med ukrudt. De fleste græsukrudtsarter, herunder specielt enårig og alm. rapgræs trives rigtig godt under sådanne forhold. Dræning er blevet nedprioriteret mange steder, dels for at spare penge og dels med baggrund i mindre mandskab, men alle har pligt til at lede vandet videre forbi egen ejendom, private såvel som kommuner! De fleste frøafgrøder går ikke ud, selv om de står i vand, men overforsyning med vand til græs giver masser af græsproduktion og kun få frøstængler. Planterne forbliver vegetative. Etablering af det nye udlæg Hurtig og ensartet fremspiring af det nye udlæg giver: udlægsplanter med den bedste konkurrenceevne i forhold til dækafgrøde og ukrudt; udlægsplanter, der har nået buskningsstadiet og har udviklet et tilstrækkelig stort rodnet, før dækafgrøden lukker af for lys og vand; og mulighed for ukrudtsbekæmpelse tilrettelagt efter ukrudtets størrelse og ikke efter udlæggets manglende udvikling. Overfladevand i frømarken giver vegetativ vækst og ukrudtsproblemer. Der er mange gode grunde til at give etablering af frøudlægget ekstra opmærksomhed. Hvilke afgrøder betaler mest for ekstra kvælstof? Med en gødningsnorm, som ligger knap 15% under økonomisk optimum og et stort forbrug af kvælstof i efteråret til vegetativ vækst, bør tilførslen af kvælstof i foråret måske omfordeles imellem afgrøderne. Græsukrudtsplanterne har haft kronede dage vinteren over; vand og varme har der været rigeligt af til både fremspiring og vækst. Frømarker under vand giver færre frøstængler og meget græs, men også risiko for forurening med græsukrudt. Der er virkelig gode grunde til at gøre en ekstra indsats i forbindelse med etableringen af udlægsmarkerne. Jo langsommere afgrøden/arten er om at etableres, jo mere bør der gøres ud af såbed og etablering. Den bedste og mest sikre udlægsmetode er at så dækafgrøden på hver anden række, og at så udlægget imellem kornrækkerne. Såkassens tragte føres ned i de bageste såtragte, således at udlægget sås og ikke kun drysses ud på jorden. Ikke alle frø tildækkes, og det er mest de små jordknolde efterharven flytter med, hvis frøet ikke sås. Jordfugtighed. Udlægget sås mere øverligt end dækafgrøden. Det er derfor ekstra vigtigt at få kapilærvirkningen op til såzonen; med andre ord mindre og færre knolde / mere muldet jord. Jo mindre frø der udsås, jo mindre dybt skal frøene sås og jo større risiko for udtørring. Rødsvingel er mest robust i forhold til fremspiring i tør jord. Temperatur. Kornet spirer ved lavere temperaturer end græsfrøet. Vent derfor meget gerne med at så udlægsmarken, indtil jordtemperaturen nærmer sig 8 10 grader. Specielt engrapgræs fremspirer meget langsomt ved lavere jordtemperatur. Rajgræs er en af de mest robuste arter i forhold til lave jordtemperaturer. Plane frømarker. Mange irritationsmomenter senere hen kan undgås, hvis udlægsmarken er helt plan. Høst og afpudsning af frømarken kan kun foretages optimalt på en helt plan mark. 7

8 Vækstregulering Effekt af lejesæd ved blomstring Kvælstof og vækstregulering Hvilke afgrøder betaler mest for ekstra kvælstof? Med en gødningsnorm, som ligger knap 15% under optimum, mangler alle afgrøder kvælstof i et omfang, der får konsekvenser for udbyttet og dermed også økonomisk betydning. Derfor er der god grund til nøje at overveje, hvor man får økonomisk set mest for kvælstoffet. Omfordeling af kvælstoffet kan både være et spørgsmål imellem de forskellige afgrøder, men også om det er 1. eller 2. års frømarken, som betaler mest for ekstra kvælstof. Frøafgrøderne havde før i tiden stor glæde af den høje kvælstofpulje, som var til stede i den danske landbrugsjord. Kvælstof blev frigivet hen igennem efterår og forår, hvilket frøafgrøderne samlede op, så det ikke blev udvasket. I gennem adskillige år har vi set en tendens til mindre plantevækst i efteråret på grund af kvælstofmangel, men ikke sidste efterår. Høje temperaturer og rigelig fugtighed giver stor organisk omsætning og dermed hurtig kvælstoffrigivelse i jorden, hvilket medførte, at græsplanterne i det seneste efterår groede meget kraftigt til. Ekstra afpudsninger var nødvendige, og i mange marker måtte materialet fjernes fra marken. Det har kostet kvælstof på bundlinien, og man må forvente, at planterne kommer Sammenstilling af forsøgsresultater i rødsvingel. Birte Boelt, Danmarks Jordbrugsforskning Lejesæd v. blomstring Figuren viser en klar sammenhæng imellem frøudbytte og lejesædsprocent på blomstringstidspunktet i rødsvingel. Kraftig lejesæd i fremmedbestøvende arter på dette tidspunkt er katastrofalt for udbyttet. til at mangle dette kvælstof i sidste ende. En del frøafgrøder har på nuværende tidspunkt fået tildelt kvælstof, her kan sengødskning være en overvejelse værd. Andre frøafgrøder står lige for at få tildelt forårsgødningen. Efterfølgende er der forslag til, hvilke frømarker der bør tilgodeses med ekstra kvælstof. Alm. rajggræs. I alm. rajgræs opnås de største merudbytter for ekstra kvælstof udover normen i de tetraploide fodersorter. Rødsvingel. I rødsvingel opnås størst merudbytte for ekstra kvælstof i sorter med højt udbyttepotentiale og sorter med lange udløbere (rubra). 1. års marker betaler formodentlig bedre for mere kvæstof end gamle marker. I rødsvingel, hvor der er tilført ekstra kvælstof, opnås de største merudbytter for stråforkortning med Moddus og CCC. Strandsvingel. Strandsvingel er en af de arter, som kan give de største merudbytter for ekstra kvælstof. Jo større udbyttepotentiale marken har, jo større behov for ekstra kvælstof. Strandsvingel stråforkortes altid med Moddus og CCC, og er der mulighed for ekstra kvælstof til afgrøden, bør Moddus doseringen øges specielt i fodertyperne under forudsætning af gunstige klimatiske betingelser. Engrapgræs. I engrapgræs er det renstråede marker med højt udbyttepotentiale, som betaler mest for ekstra kvælstof. I foråret kan man ikke gøde sig til flere frøstængler. Mangler frøstænglerne, kan ekstra kvælstof give mere bundgræs med høstproblemer til følge. Kun i marker, hvor både kvælstof- og vandforsyningen er i top, vækstreguleres med Moddus. Selv om engrapgræs ikke er fremmedbestøver, er lejesæd kostbart. I et forsøg fra 2006 Mange irritationsmomenter kan undgås senere hen, hvis udlægsmarken er helt plan. Eksempelvis kan høst og afpudsning af frømarken kun foretages optimalt på en helt plan mark. 8

9 skal bekæmpes, er det kun en tidlig Gallantbehandling, som er effektiv. Engrapgræs. Set i bakspejlet burde der i efteråret 2006 være sat forebyggende ind med Boxer-Stomp overfor nyfremspiring af alm. og enårig rapgræs i mange marker. De nye græsukrudtsplanter nåede at blive alt for store. Over vinteren har de fleste, som har ønsket at anvende Reglone, fået sprøjtet, men med meget varierende resultat. Derfor er der mange marker, hvor det er nødvendigt at følge op med Hussar, men i nogle tilfælde bør man måske i stedet overveje ploven. Ucertificeret engrapgræs er ikke ønskværdigt. Hussar anvendes, eventuelt som splitbehandling, fra det tidlige forår, når planterne er i vækst. Husk olie. Stivbladet svingel udlagt i vårbyg. Der er udsået samme mængde stivbladet svingel i alle rækker, men kun i den midterste række er stivbladet svingel sået i samme række som vårbyggen. Udlægget er væsentlig dårligere etableret i denne række. kostede mindre lejesæd mere end 5% udbytte på grund af dårligere indlejring i frøene. Kraftig og tidlig lejesæd, hvor engrapgræsset går tungt ned i hvirvler, reducerer udbyttet yderligere. Hvornår vækstreguleres? Moddus udsprøjtes, når vækstforholdene er optimale, når vandforsyningen er god og i lunt vejr. Vejrforholdene er vigtigere end det helt eksakte plantestadium. Moddus anvendes i perioden, hvor stænglerne er i strækningsfasen. Sengødskning foretages ligeledes i første del af strækningsfasen også under hensyntagen til nedbørsforholdene. én gang. I et forår, hvor rødsvinglen er stresset af f.eks. forårskulde, bør stråforkortning og græsbekæmpelse udsprøjtes hver for sig. Focus Ultra har vist sig specielt meget effektivt, hvor rajgræs er et problem i rødsvingel. Er det enårig rapgræs, som Nyudlæg Er der god jordfugtighed, hvor de første udlægsplanter begynder at fremspire, kan der anvendes en høj dosering af DFF mod enårig rapgræs og andet 2-kimbladet ukrudt. Behandlingen er dyr og skal kun anvendes, hvis fugtighedsforholdene er gode, og hvis der er udsigt til nedbør efter sprøjtning. Den bedste ukrudtsbekæmpelse er veletablerede kraftige frømarker, hvor afgrødekonkurrencen er i top. Selv om der forsøgsvis afprøves diverse græsmidler i frøafgrøderne og i udlægsåret, så er det i det øvrige sædskifte slaget skal slås. Sædskiftet skal holdes rent for græs-ukrudt. Ukrudtsbekæmpelse Problemer med vårspildkornsplanter, som mange 1. års frømarker led under i efteråret, har vinteren stort set taget sig af. Specielt den sidste periode med vintervejr har fjernet de fleste spildkornsplanter. Værre er det med græsukrudtsplanterne, der har haft kronede dage vinteren over. Vand og temperatur har der været rigeligt af til både fremspiring og vækst af afgrøde og ukrudt. Alm. rajgræs. I alm. rajgræs kan der anvendes Primera Super mod vindaks og alm.rapgræs; helst i lunt vejr og gerne inden strækning. Rødsvingel. I modsætning til tidligere år så vi i 2006 et mindre udbytte, hvor Fusilade og Moddus blev udsprøjtet på Bestøvning og frøindlejring foregår ikke optimalt i en afgrøde, hvori der er lejesæd. I dette forsøg blev udbyttet reduceret med mere end 5% i parcellen med lejesæd. Det skyldtes ikke dårlige bestøvningsforhold, for på det tidspunkt var der ingen lejesæd, men fordi transport af vand og næring ikke foregår optimalt i et strå, som ligger ned. 9

10 Den rigtige græsplæne til danske haveejere Af Niels-Jørgen Mogensen Salgschef PRODANA SEEDS A/S Beslutningen om at blive leverandør til konsumentmarkedet i Danmark har medført store forandringer i Prodana Seeds A/S. Da det i 2003 blev besluttet, at Prodana Seeds A/S aktivt skulle markedsføre græsfrø til konsumentmarkedet i Danmark, blev det samtidig startskuddet til en proces med masser af nye udfordringer. Første fase i processen var i samarbejde med et reklamebureau at udvikle et koncept til detailhandelen samt selvfølgelig at finde på et navn til det nye barn. Det var naturligt at tage udgangspunkt i Prodanas stærke position i det professionelle marked. Gennem en årrække havde der tegnet sig et billede af, at detailhandelen i sin iver efter at være billigst med alt også bejlede til kundernes gunst ved at tilbyde meget billigt græsfrø. Disse kampagnevarer har udviklet sig til at bestå af komponenter, der set med vore øjne ikke bør kategoriseres som plænegræsfrø. Denne type af blandinger vurderes til at udgøre ca. 60% af det samlede marked for detailfrø. Det var fra starten vort mål at få flere forbru- Græsdoktoren, der introduceres i 2007, vil blive en gennemgående figur i annoncering, på butiksskilte og emballager. Græsdoktoren skal signalere seriøsitet, viden og innovation. Der er kamp om de attraktive salgsarealer i butikkerne. Her ses Den rigtige i Bauhaus i Glostrup. gere til at vælge kvalitetsgræs i stedet for billiggræs. Gør som de professionelle Udviklingsfasen mundede ud i et sortiment på 4 blandinger i 11 varianter, og barnet kom til at hedde Den rigtige. Med sloganet gør som de professionelle ville vi tage kunden i hånden og på en overskuelig måde gøre det lettere at vælge en kvalitetsblanding, der var tilpasset jordbunds- og lysforhold i den enkelte have. Som emballage valgtes papkartoner, der skulle signalere kvalitet, være informative, frembyde et flot varespejl i butikken og markere en ny og anderledes måde at sælge græsfrø på. Med dette flotte sortiment under armen startede vi således i efteråret 2003 indsalget til sæson 2004 til detailkæderne. Proceduren i kæderne er, at man laver en aftale med en leverandør for et år ad gangen. Hvis tommelfingeren således bliver vendt nedad, går der et helt år, inden man igen får chancen for at byde ind. I dette første år arbejdede vi med en forandringsproces, hvor vi skulle bevæge os fra at være græsspecialister til at være detailspecialister. Dette indebærer en tankegang, hvor tekniske detaljer bliver sat i baggrunden (uden at gå på kompromis selvfølgelig), men i højere grad skal aktiviteter tage sigte på markedsføringsdiscipliner. Vi måtte konstatere, at det tager længere tid end som så at opnå den betydelige distributionsgrad og markedsandel, vi ønskede os. Der skal opbygges relationer til indkøberne, og da der trods alt er en ganske stor loyalitet mod eksisterende leverandører, var salget i første sæson skuffende. Stigende salg af kvalitetsblandinger I 2005 valgte en del af de store kæder at teste vort sortiment eller dele heraf. Sæsonen udviklede sig særdeles positivt, og generelt steg omsætningen i kategorien, og det er værd at bemærke, at salget af kampagnevarer stagnerede, mens omsætningen af kvalitetsblandinger voksede. De store detailkæder samler ikke på leverandører, men forsøger løbende at 10

11 begrænse antallet. Det skærper kampen om pladserne på hylderne, og det er kun leverandører med et passende bredt sortiment og en evne til at fremvise innovative produkter, der får adgang til de attraktive salgsarealer. Som en konsekvens heraf har Prodana løbende et udviklingsarbejde i gang, der tager sigte på at introducere nye produkter og at sammensætte en attraktiv pakke til forbrugeren. Strategien har i første omgang været at sammensætte en pakke med alt, hvad der har med græsplænen at gøre. Indtil videre har dette arbejde resulteret i, at Den rigtige familie ud over græsfrø også omfatter både mineralske og organiske gødningsprodukter, et kombinationsprodukt bestående af kalk og gødning, jernvitriol samt græskanter i forskellige størrelser og kvaliteter. Fordelen ved at være en del af en stor koncern afspejler sig til sæsonen 2007 ved, at vi kan introducere 2 nye produkter, som er adapteret efter idé og udvikling af vore engelske kolleger hos Johnsons. Nye produktlanceringer Den ene produktlancering er Den rigtige grønne plæne, der er en græsfrøblanding tilsat den nye mikrokløver. Blandingen leveres i en flot ståpose, der adskiller sig fra vore øvrige græsfrøblandinger i papkartoner. Der knytter sig en enestående god historie til dette produkt, og vi satser på massiv medieomtale og annoncering. Den anden produktnyhed til 2007 er Den rigtige plænemix. For første gang i Danmark markedsføres en blanding af græsfrø og gødning i samme pose. Posen er en genial nyudvikling, der indebærer, at posen udover at være en flot emballage også kan fungere som spredepose. Endelig introduceres en tredje nyhed, der kaldes Den rigtige plænerens. Det Færdiggræs bliver stadig mere anvendt i private haver. er et flydende ukrudtsmiddel, der bekæmper alt ukrudt i plænen. Som producent af Færdiggræs har dette produkt været en naturlig del af pakken i hele forløbet. Godt hjulpet på vej af en række haveprogrammer på TV er opmærksomheden på Færdiggræs øget markant de seneste år, og med den stigende velstand i samfundet har det vist sig muligt også at sælge Færdiggræs til haveejere gennem detailhandelen. Baggrunden i den professionelle sektor har bidraget til at positionere Prodana som trendsætter i græskategorien. Vor indsats afspejler sig nu også i konkurrenternes markedsføring. I bestræbelserne på at fastholde denne førerposition introduceres i 2007 Græsdoktoren, der skal være såkaldt kommunikator i markedsføringen og signalere seriøsitet, viden og innovation i forbindelse med lancering af nye produkter. Græsdoktoren vil blive en gennemgående figur i annoncering, på butiksskilte og emballager. Godt indsalg til kæderne Efter nogle vanskelige opstartsår er vor position ved indgangen til den 4. sæson særdeles lovende. De fleste af de store kæder repræsenterer nu vort fulde sortiment, og Prodana er også blevet storleverandør af private label (frø markedsført under detailkædens eget varemærke, red) til en del forretninger. Eftersom en række af kæderne er repræsenteret i andre lande, er der nu også mulighed for at sælge vore produkter ad disse kanaler. Prodana har helt klart formået at sætte private græsplæner på dagsordenen og bliver i dag betragtet som en seriøs leverandør i alle kæder. I indeværende sæson skal vi servicere over 400 udsalgssteder med hele eller dele af vort sortiment. Det stiller store krav til produktion, lager, ekspedition og logistikforhold. Kunderne forlanger høj servicegrad, forsyningssikkerhed, innovation, professionel markedsføring og vækst i salget. Først i det øjeblik, at alle disse elementer går op i en højere enhed, kan vi for alvor tale om en succes. Det er en stor udfordring, men vi har de bedste forudsætninger for at leve op til kravene. Den rigtige plænemix. For første gang i Danmark markedsføres en blanding af græsfrø og gødning i samme pose. Den rigtige grønne plæne, der er en græsfrøblanding tilsat den nye mikrokløver, introduceres i Den rigtige består af et antal frøblandinger tilpasset til den enkelte haves jordbunds- og lysforhold. 11

12 Hjælpeudstyr til tørringsanlæg Af Per Raae Hansen Frøavlskonsulent DLF-TRIFOLIUM A/S Frø er et stykke levende natur og skal behandles som sådan. Avlere og DLF-TRIFOLIUM har igen i det forløbne år oplevet, at en del partier har været for våde ved levering. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at få frøet tørret ned hurtigst muligt efter høst og at observere og efterbehandle på partiet løbende, indtil frøet er tørt og kølet ned til en temperatur på optimalt 4 5 grader. Leveringskriteriet er max. 13% vand i græsfrø og 12% i kløverfrø. En god grundregel er at tørre frøet 1-2% længere ned end leveringskravet umiddelbart efter indhøstningen. Der bliver et lidt større tørresvind, men dette opvejes erfaringsmæssigt nemt af den større vitalitet og Rigtig tørring af frøet er afgørende for kvaliteten. Det høstede frø bør komme på luft straks. Efter den første nedtørring er det vigtigt løbende at observere især temperaturudviklingen og mindst hver anden uge blæse frøet igennem i den første tid. Den rette konfigurering af tørringsanlægget er vigtigt for at opnå det bedste resultat samt de laveste omkostninger især til energi. Det kan sjældent betale sig at spekulere i at levere frø med en vandprocent, som lige akkurat holder maximum ved at undlade at tørre frøet ordentligt ned. Det kan hurtigt koste på kvaliteten. Her ses læsning af Esquire hos Laurids Erik Andersen, Mejlby Agro I/S, hvor vi i dette nummer er på bedriftsbesøg. Flowmeter til måling af lufthastighed. spireevne i frøet. Det er bedre økonomi at minimere åndingstabet og sikre en god spireevne end at spekulere i at ramme en vandprocent, som lige akkurat holder maximummålet. Til at styre dette findes forskellige hjælpemidler og udstyr. Tørringsprocessen Plantørring er den foretrukne og mest velegnede metode til tørring af frøafgrøder. Så snart frøet har forladt mejetærskeren, bør det hurtigst muligt lægges på kanaler i et jævnt, ensartet lag og gennemblæses for nedkøling og den første tørring. Det er ved direkte høst vigtigt, at frøet altid kommer på luft, inden dagen er omme. Nyhøstet frø må aldrig overnatte i vogn eller på gulv uden mulighed for gennemblæsning. De første dage skal blæseren køre uafbrudt for at få frøet stabiliseret og vandindholdet bragt ned under 18%. Derefter kan man vælge at køre i de bedste af døgnets timer, hvor den relative luftfugtighed nærmer sig 60% eller derunder. Det vil i mange tilfælde være lønsomt at tilsætte varme for at fremme processen. Dog må temperaturen ikke hæves mere end 5 grader for at undgå kondens i toppen af bunken. Når tørringen er afsluttet og frøet kølet ned, holdes lageret under observation således, at man hele tiden ved, hvordan især temperaturen er i hele partiet. Når lejlighed gives, men mindst hver anden uge blæses kold luft igennem i nogle timer for at holde frøet i god kondition. Først efter oktober kan man sænke intervallet til en gang pr. måned. En forudsætning for at opnå gode resultater ved plantørring er, at anlægget 12

13 Afstanden mellem kanaler skal være på max 1 m fra center til center og gerne mindre. Frøet lægges i jævnt lag uden at gå eller køre i varen og mindst samme højde som centerafstand mellem kanaler. Skårlagte afgrøder kan ofte lægges højere, op til 2,5 m, da de normalt er mere tørre ved høst. LM Super Controller er en styreenhed med dobbelt funktion. Den er anvendelig til både tørring og beluftning og kan styre efter luftfugtigheden, når afgrøden ønskes nedtørret og efter temperatur, når afgrøderne skal beluftes/køles. er dimensioneret til arealernes størrelse, og at man har tilstrækkelig blæserkapacitet. Der er mange anlæg i drift, hvor man blot ved at kassere den gamle blæser og investere i en ny tidssvarende kan tjene den nye hjem på et år alene over energibesparelsen. Der skal rådes over mindst m³ luft pr. time pr. ton frø ved et modtryk på 130 mm VS. Det vil sige, at har man 25 t råvare skal man bruge minimum en 22 kw blæser. Luftens gennemstrømningshastighed skal holdes på min. 0,1 m/sec svarende til 6 m/min. Det er uhyre vigtigt at få frøet tørret ned hurtigst muligt efter høst. Hjælpeudstyr Der findes en del udstyr, som kan være med til at sikre, at tørringen forløber rigtigt og på den hurtigste måde, men som samtidig sikrer, at energiforbruget udnyttes optimalt. Endelig findes der udstyr, som kan lette avleren med overvågningen og styringen af lageret. Følgende standardudstyr bør findes på alle plantørrerier: Termometre, udendørs, i blæsekanal samt i frøvaren. Hygrometer udendørs til måling af luftens relative fugtighed. Trykmåler til måling af tryk i hovedkanal mm VS (mm vandsøjle) Flowmeter til måling af lufthastighed i frøet. Ligevægtstabel, så man kan vurdere, hvornår det er aktuelt at lade blæseren køre og et blæserdiagram, hvor blæserens ydelse kan aflæses ved forskellig belastning. Jo mere våd en vare er, des mere modtryk yder den. Prøvespyd til udtagning af prøver for vandbestemmelse. Journal hvor dato samt prøveresultater, temperatur og vandprocent noteres. Følgende udstyr kan være til stor hjælp og forbedre økonomien i tørringen: Super Heat Hygrostatstyring. Til styring af blæser så der kun køres, når temperatur/ fugtighedsforholdene betinger det. Varmekilde. Skal afstemmes efter blæserkapacitet, max 5 grader opvarmning af tørreluft. Mobil kalorifere er billig at anskaffe og styres manuelt. Ved større anlæg kan bruges fast installerede varmekilder evt. med termostatstyring. Elektronisk overvågning af temperatur i flere målepunkter på lageret. Elektronisk hygrostatstyring, hvor blæser startes, når udeluftens relative fugtighed kommer ned, så der kan tørres. Elektronisk styring med dobbeltfunktion, hvor der kan tørres, når udeluftens relative fugtighed betinger det og køles, når temperaturen betinger det. Det er en stor hjælp at have måleudstyr til bestemmelse af vandindhold. Der findes forskelligt elektronisk udstyr til gårdbrug, som alle måler på ledningsevnen. Disse apparater er udmærkede som vejledende. De skal kalibreres artsvis hver sæson og opererer med en usikkerhed på +/- 0,5% eller mere. Når man mener partiet er færdigtørret og under alle omstændigheder inden levering, vil det være en god ide at udtage en prøve i lufttæt pose og få den målt på en af DLF-TRIFOLIUM s afdelinger. Her måles ved hjælp af tørreskab, hvor det præcise vandindhold bestemmes. Der er megen økonomi i at optimere tørring af frø dels igennem kvalitetsforbedring og dels ved optimal udnyttelse af stadig dyrere energi. Mere information kan findes på DLF- TRIFOLIUM s hjemmeside under Avlerservice, værd at vide om frøtørring eller få hæftet tilsendt ved henvendelse til din lokale avlsafdeling. Aktuelle råd om plantørring kan ligeledes findes på eller ved henvendelse til Løkkes Maskinfabrik. 13

14 Fra rapsfrø til gylden olie Af Jens G. Larsen Rapstrader DLF-TRIFOLIUM A/S Rapsarealet er stigende i Danmark i disse år. DLF-TRIFOLIUM tegner rapskontrakter på både energi- og non-food raps. For at opnå det særlige EUtilskud til energiraps og anvendelse af brakarealer til non-food raps skal kontrakter være tegnet senest den 24. april. Raps vinder i stigende grad indpas i sædskiftet igen. Andelen af raps på kontrakt stiger blandt andet på grund af en økonomisk gulerod fra EU. Spørgsmålet er, om vi igen når det store areal, vi havde først i 1990 erne. Skift fra vår- til vinterraps Frem til 1991 udgjorde vårraps hovedparten af rapsarealet i Danmark, som det ses af figur 1. Vinterraps har siden 1991 udviklet sig til at udgøre den største del af rapsarealet, og der er kun en begrænset andel med vårraps tilbage. I perioden fra 1985 til 1992 var arealet med raps over ha. Kulminationen var 1991 med ca ha til høst. Efter et årti med tilbagegang i arealerne er de nu på vej op igen høst 2007 forventes at blive godt ha. Tradition for rapshandel DLF-TRIFOLIUM Rapshandel har igennem mange år være et forretningsområde i DLF-TRIFOLIUM. Vi har kunnet tilbyde attraktive sorter Figur 1: Udviklingen i det danske rapsareal af både vinter- og vårraps, og til såning i dette forår kan vi tilbyde den velkendte og stabile vårraps Pluto. Randers-afdelingen er centrum for DLF-TRIFOLIUM s opkøb af raps. Gamle billeder fra først i 1980 erne vidner om enorme indtag vårraps på afdelingen. For at kunne modtage og håndtere rapsen har DLF-TRIFOLIUM gennem årene lejet sig ind på en række eksterne rapslagre. Det gør vi stadig. Lagrene er placeret rundt i Danmark og klar til at modtage årets rapsavl. Figur 2: Udvikling i fakturerede landmandspriser for raps og hvede samt DLF-TRIFOLIUM s afregningspriser for raps Rapspris Hvedepris DLF rapspris Raps i alt Vinterraps i alt Vårraps i alt Energiraps For at fremme udviklingen af biodiesel ydes der et tilskud fra EU på 45 (335 kr.) pr. ha ved tegning af energirapskontrakt. Kontrakten kan tegnes på både vinter- og vårraps. Kontrakten sikrer, at den høstede mængde fra arealet faktisk bruges til energiformål. Denne kontrakt må ikke forveksles med nonfoodraps, da energikontrakten ikke kan tegnes på udtagne arealer. Kontrakt på energiraps skal være indgået senest den 24. april, og avlen skal være indvejet hos køber inden 15. oktober i høståret for at opnå tilskud. Non-food Non-food raps kan i lighed med tidligere år tegnes på de udtagne arealer (udgør for høst 2007 normalt 5% af arealet). Kontrakt på non-food raps skal i lighed med energiraps være indgået senest den 24. april. Avlen skal være indvejet hos køber inden 15. oktober i høståret. Processen til biodiesel I løbet af de seneste 4-5 år har det danske rapsareal være stigende, hvilket bl.a. kan henføres til en relativ høj pris på rapsfrøene og en generelt lav pris på korn. Et stærkere politisk ønske om at reducere afhængigheden af fossilt brændstof og samtidig at fremme udvik- 14

15 umhydroxid), hvorefter den kommer ud af den kemiske proces som biodiesel og glycerin. Katalysatoren anvendes normalt til gødningsformål, og glycerindelen anvendes blandt andet i den farmaceutiske industri. Biodieselen kan nu i variabel mængde iblandes fossilt brændstof eller i nogle motorer anvendes rent. DLF-TRIFOLIUM giver dig fleksibilitet Raps har gennem de sidste år ligget på et meget fornuftigt prisniveau set i forhold til alternative afgrøder. Som det ses ud fra figur 2, har der gennem de sidste fem år været godt spænd mellem hvedeprisen og rapsprisen. Dette gør raps til en attraktiv afgrøde i sædskiftet. Figur 2 viser den fakturerede avlerpris på hvede og rapsfrø, samt den pris som DLF- TRIFOLIUM har betalt pr. 11. december. Det har igennem mange år været muligt for avlerne at levere sin rapsavl i kommission til DLF-TRIFOLIUM med afregning den 11. december, som det kendes fra kløver- og græsfrøavlen. Denne afregningsform har givet avlerne en pris, som over årene har ligget på et højt niveau i markedet. Som rapsavler til DLF-TRIFOLIUM er det muligt at levere sin avl til vore modtagesteder i høst. DLF-TRIFOLIUM tilbyder dig, at rapsavlen kan ligge lager- og svindfrit frem til afregning den 11. december. Tag fat i din frøavlskonsulent og få allerede nu en aftale på plads omkring din kommende rapsafgrøde. Interessen for rapsudlæg er stigende. lingen af alternative energikilder har ligeledes bidraget til en øget interesse for rapsudlæg. I denne udvikling er raps til biodiesel en af de afgrøder, som er forholdsvis let at gå til. Der er tradition hos landmænd for at producere rapsfrø, og der er en kendt teknik til forarbejdningen. De rensede rapsfrø presses til olie og restproduktet, rapskager, anvendes til foder. Olien tilsættes metanol og en katalysator (normalt natrium eller kali- Husk deadline for tegning af energi- og non-food rapskontrakter er 24. april. Kontakt din frøavlskonsulent. Har du skiftet bankkontonummer? Når du skifter bank eller, som vi oplever det for øjeblikket i forbindelse med sammenlægningen mellem BG Bank og Danske Bank, får mange et nyt bankkontonummer. For at sikre den hurtigste og administrativt letteste pengeoverførsel fra DLF er det vigtigt, at du oplyser os dine nye bank- og kontodetaljer. Skifter du bankkontonummer, kan du enten sende et brev til DLF-TRIFOLIUM, Postboks 59, Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, attention Jette Brinch eller sende Jette en på adressen : jb@dlf.dk. Det er i øvrigt vigtigt, hver gang dine stamdata, herunder adresse hvis du er E-avler, ændrer sig. at du fortæller os om det, således at vore kartoteker er ajourførte. Det sikrer bl.a. en hurtig og nem kommunikation. Personalia Avlschef Erling Christoffersen fylder 50 år den 19. maj 2007 Erling Christoffersen blev ansat i DLF- TRIFOLIUM i avlsafdelingen i Roskilde som assistent den 1. november Han er opvokset på en gård i Fodby ved Næstved planteavlsbrug med frøavl af rødsvingel, engrapgræs og hvidkløver. Erling er uddannet som agronom fra Landbohøjskolen i december 1982 med planteavl som speciale og havde under uddannelsen studiejobs for Landskontoret for Planteavl. Efter endt uddannelse blev Erling med start 1. januar 1983 ansat som planteavlsassistent i Silkeborg og Omegns Landboforening, hvor han varetog rådgivnings- og forsøgsarbejde, indtil Erling startede i DLF. Efter 3 år i Roskilde blev Erling afdelingsbestyrer i Højme fra 1987 med ansvar for DLF s avl på Fyn og Langeland. Han blev avlschef i koncernen med overordnet ansvar for DLF-TRIFOLIUM s avlsafdeling fra sideløbende med, at han fortsatte med sit hidtidige job/ansvarsområde på Fyn og Langeland. Med regionsinddelingen i 1996 blev Erling avlschef for Fyn og Langeland, og ved Tom Møller-Jensens pensionering ved udgangen af september 2001 blev Erling også avlschef for region Jylland Syd. Erlings meget store erfaring og interesse for frø har gjort ham meget respekteret både blandt avlere og kolleger. Erling arbejder effektivt og engageret med de opgaver, han påtager sig, og har altid et kvalificeret svar på rede hånd. Erling styrer med samme dygtige hånd konsulenterne i sine to regioner. I fritiden slår Erling en rigtig god baghånd i tennis. Vi ønsker fødselaren tillykke med dagen. 15

16 Afs. DLF-TRIFOLIUM A/S Ny Østergade 9 Postboks Roskilde Returneres ved varig adresseændring B PP Porto betalt Danmark Med Fusilade MAX bliver du godt kørende i marken Vi har gjort Fusilade produktet endnu bedre. Med den nye Fusilade MAX er du garanteret den samme velkendte effekt og skånsomhed, og har en lidt hurtigere synlig virkning overfor kvik og andre græsser. Fusilade MAX er færdigformuleret og skal derfor ikke tilsættes spredeklæbemidler eller andet for at forbedre effekten, så længe doseringen er over 1,0 l/ha. Med Fusilade MAX kører du bredt, effektivt og skånsomt. Fusilade MAX klarer kvik og græsukrudt i flere end 200 kulturer! ISSN