TUBA effekt for januar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TUBA effekt for 2011. januar 2012"

Transkript

1 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress forstyrrelse (ptsd). TUBA måler effekten af den terapi/rådgivning, unge gennemgår i TUBA regi ved brug af validerede skalaer. Denne landsdækkende undersøgelse ser på 230 unge, der afsluttede deres forløb i TUBA i unge var over 18 år ved behandlingsstart; 19 unge var mellem 17 og 18 ved behandlingsstart og 23 unge, der var under 17 ved behandlingsstart. Disse 230 unge udfyldte evalueringsskemaer såvel ved behandlingsstart og behandlingsafslutningen. Denne form for evaluering er ny i TUBA. Alle unge, der havde evalueret på denne måde i 2011 er inkluderede i undersøgelsen. For at indgå i effektundersøgelsen skulle den unge have modtaget mindst tre samtaler. 182 (79%) unge kvinder og 48 (21%) unge mænd deltog i undersøgelsen. De unge havde i gennemsnit modtaget 19 sessioner (median = 16 sessioner). Geografisk fordelte de sig på følgende måde: København 61, Odense 24, Århus 45, Ålborg 8, Frederikshavn 8, Hjørring 3, Rønne 7, Åbenrå 22, Sønderborg 16, Kolding 22, Nykøbing Falster 12. ikke oplyst=2. Forløbene bliver målt med følgende instrumenter. De unge, der var over 18 ved behandlingsstart udfyldte Major Depression Inventory; PTSD-8; Work and Social Adjustment Scale, Rosenberg Self-Esteem scale og CORE-OM 34. De årige udfyldte Work and Social Adjustment Scale, Rosenberg Self-Esteem scale og CORE-OM 34, De under 17 årige udfyldte Work and Social Adjustment Scale, Rosenberg Self- Esteem scale og Young Person CORE. De unge blev også spurgt en række andre evalueringsspørgsmål efter forløbenes afslutning. I TUBA er vi generelt varsomme med brugen af diagnostiske begreber, som depression, da unge i TUBA med depressive symptomer, har typisk derudover en række personlige og sociale problemer, der relaterer sig til deres opvækst og omstillingen til voksenlivet. Selv om de unge måske godt kan betegnes som deprimerede, så mener vi i TUBA, at deres problemer oftest bør forstås som meget mere og andet end det. Depressive symptomer 1

2 De 188 unge over 18 blev målt for depression før og efter forløbet i TUBA. Der manglede dog data fra 5 unge. Til dette formål brugte vi Major Depression Inventory (MDI), som er et valideret og anerkendt måleinstrument. Man kan læse mere om dette på Vi brugte MDI som en skala for depression og fandt, at 101 (55%) var deprimerede ved behandlingsstart. 30 var lettere deprimeret, 26 var moderat deprimeret og 45 var svær deprimeret. 82% (83/101) af de deprimerede unge var ikke længere deprimeret efter endt behandling. Kun 7 af de 46 unge, der var lettere deprimerede ved behandlingsstart var stadig deprimerede ved behandlingsafslutning. To af de 26 moderat deprimerede var deprimerede ved behandlingsafslutning. Af de 45 svært deprimerede var 34 ikke længere deprimerede ved behandlingsafslutning; 4 var lettere deprimerede, 3 var moderat deprimerede og 4 var stadig svær deprimeret. Se Figur 1. Målt med Cohens d var der en effektstørrelse på 2,27 Dette er særdeles højt, givet at en effektstørrelse på 0,2 anses for lille, en effekt størrelse på 0,5 anses for at være moderat, og en effekt størrelse over 0,8, anses for stor. Antal deprimerede unge før efter ikke dep. let dep. moderat dep. svær dep. Figur 1 Generelt kan vi her konkludere, at TUBA medarbejdere er særdeles dygtige til at behandle unge fra familier med alkoholproblemer med symptomer på depression. 2

3 Post Traumatisk Stress Forstyrrelse (ptsd) Mange unge fra familier med alkoholproblemer har oplevet voldsomme hændelser i barndommen. De unge blev derfor målt for ptsd ved behandlingsstart og behandlingsslut med skalaen PTSD-8, der er udviklet af Videnscenter for Psykotraumatologi under Syddansk Universitet (Hansen et al.). Ved behandlingsstart levede 95/230 unge (41%) op til diagnosen for ptsd. Behandlingseffekten for disse lå på (Cohens d) 1,36, som anses for at være en stor effektstørrelse. (0,2 = lille effekt, 0,5= moderat effekt, 0,8 = stor effekt). The Work and Social Adjustment Scale Alle de unge over 17 år ved behandlingsstart blev også undersøgt med en skala, der udelukkende så på deres fungeren; det vil sige deres evne til at magte uddannelse og arbejde; deres evne til at magte daglige gøremål; samt deres evne til at klare sig socialt, alene og i tætte relationer. Skalaen hedder the Work and Social Adjustment Scale (Mundt et al.). Følgende tabel viser antallet af unge i tre forskellige kategorier for social fungereren før og efter behandlingen. WSAS N=155 Ikke kliniske gruppe Signifikant social dysfunktion behandlingsstart behandlingsafslutning Moderat - alvorlig social dysfunktion Effektstørrelsen for de 157 unge, der hørte til den kliniske gruppe var stor. Cohens d = 1.39 (hvor 0,2 = lille effekt, 0,5= moderat effekt, 0,8 = stor effekt). CORE-OM 34 CORE-OM 34 er et valideret instrument, der er udviklet til måling af psykoterapeutiske forløb (Se Barkham et al eller CORE er i høj grad brugt indenfor det britiske sundhedssystem til måling af psykoterapi. CORE indebærer, at de unge vurderer deres egne psykiske tilstand ved at rate 34 udsagn om deres liv indenfor en række områder igennem den sidste uge. Dette gøres såvel før som efter behandlingen og målingerne sammenlignes. CORE-OM måler psykoterapi/rådgivning på to lidt forskellige måder. Den undersøger pålidelig forandring dvs. forandring, der ikke skyldes tilfældigheder eller usikkerheder i måleinstrumentet. Dette udregnes ved at sammenligne den unges før og efter scores, og vurdere om, der er sket betydelige ændringer. 3

4 Ifølge CORE havde 117/206 af de unge (57%) i løbet af deres forløb, oplevet pålidelig forandring i positiv retning. Deres situation var forbedret. CORE-OM 34 måler også klinisk signifikant forandring. Dette indebærer, at den unge har oplevet pålidelig forandring som tidligere beskrevet, og at den unge samtidigt under forløbet er rykket fra under et bestemt psykisk niveau til over et bestemt psykisk niveau, hvor de kan siges at have det relativt godt. 95/206 unge (46%) i undersøgelsen havde oplevet klinisk signifikant forandring. Hvordan ser disse tal ud i forhold til andre tjenester? Vi kan sammenligne vores tal med gennemsnitstal fra over klienter fra 32 psykoterapi/rådgivnings tjenester i Storbritannien, der anvender CORE systemet (se Mullin et al. 2006). Samtlige TUBA Unge TUBA Unge fordelte sig på følgende måder i forhold til CORE-OM kategorier ved behandlingsstart. Antal Unge Under den kliniske cut-off 49 Mild til moderate severe 148 Severe 10 Følgende tabeller sammenligner TUBAs resultater med de britiske resultater. Resultater i forhold til samtlige unge over 17. N=155 % del af samtlige klienter med klinisk signifikant forandring TUBA 46 % 57% Britisk gennemsnit 53,8% 72,2% % del af samtlige klienter med pålidelige forandring Resultater i forhold til unge fra kategorien mild til moderate severe ved behandlingsstart. N=111 % del af klienter med klinisk signifikant forandring % del af klienter med pålidelige forandring 4

5 TUBA 57% 84/147 69% 105/147 Britisk gennemsnit 62% 76% Resultater i forhold til severe unge. N=8 % del af klienter med klinisk signifikant forandring % del af klienter med pålidelige forandring TUBA 50% 5/10 100% 10/10 Britisk gennemsnit 40% 81% TUBAs terapi/rådgivningsydelser ligger på niveau med de britiske tjenester, der anvender CORE. Da vi har en forholdsvis stor gruppe under CORE OM- 34 s kliniske cut-off har vi sværere ved at opnå lige så høje procenter af pålidelige og klinisk signifikant forandring, når vi ser på samtlige af vores unge, sammenlignet med når vi måler på dem over den kliniske cut-off. Man kunne så fristes til at spørge om vi behandler for mange, der ikke er behandlingskrævende. Dette er et løbende tema i TUBA, som vi er opmærksomme på. Vores erfaring er, at de unges problemer skal forstås i forhold til deres opvækst og omstillingen til voksenlivet. Mange har håndteret deres problemer i opvækstfamilien ved at lukke af for deres følelser og begynder at få det dårligt efter de er flyttet hjemmefra, da de begynder at mærke følelserne. Dette anser vi som en sandsynlig grund til antallet af henvendelser fra unge under den kliniske cut-off. Det vil dog være godt at undersøge dette ved at foretage løbende målinger af unge under den kliniske cut-off, som henvender sig og se om der sker en forværring ved start som forventet. Self esteem Vi målte de 207 unge over 17 år med Rosenberg s selvværdsskala før og efter behandling. Dette viste at behandlingen havde en stor effekt. Cohens d = 0,91 (hvor 0,2 = lille effekt, 0,5= moderat effekt, 0,8 = stor effekt). Unge under 17 Vi anvendte the Work and Social Adjustment Scale (Mundt et al. 2002) til at evaluere forløb for unge under 17. Et spørgsmål fra the Work and Social Adjustment Scale blev udeladt, der den ikke egnede sig til unge under 17. Instrumentet vurderede de unges fungeren; det vil sige deres evne til at magte skolegang; samt deres evne til at klare sig socialt, alene og i tætte relationer. Effektmåling på de 9 unge, der var over den kliniske 5

6 cut-off viste en stor effekt. Cohens d =1,77. Effektstørrelsen på samtlige 23 unge under 17 var også stor og på Cohens d = 0,98. Vi målte også samtlige 23 unge under 17 år med Rosenberg s selvværdsskala før og efter behandling. Dette viste, at behandlingen havde en moderat effekt. Cohens d = 0,61. Young person CORE (Twigg et al. 2009) er et nyt instrument, som er udviklet i Storbritannien til at måle effekten af unges psykoterapi/rådgivning i aldersgruppen TUBA har medvirket i oversættelsen af instrumentet til dansk. TUBAs effektstørrelse var stor og lå på Cohens d = 0,97. Dette var betydelig højere end sidste års måling på Cohens, d= 0.47 Samtlige Unge Samtlige unge fik en række generelle spørgsmål, som TUBA har anvendt igennem en årrække for at evaluere vores arbejde. 175 unge svarede på disse spørgsmål ved forløbenes afslutning. Der manglede svar fra 2 unge. De unges tilfredshed. 169 (73%) af de unge fandt behandlingen meget tilfredsstillende og 54 (23%) fandt behandlingen tilfredsstillende. Dvs 96 % var tilfredse eller meget tilfredse. 2 unge (2%) var utilfredse. 5 svarede ved ikke. Der manglede data fra 2 unge. De unges forhold til sig selv De unge blev spurgt hvordan deres forhold til sig selv havde ændret sig under deres forløb i TUBA. 137 (60%) havde en meget forbedret forhold til sig selv. 81 (35%) havde en noget forbedret forhold til sig selv. 9 (4%) havde en uændret forhold til sig selv. Ingen havde en forværret forhold til sig selv. Der manglede datat fra 3 unge. De unges problemhåndtering De unge blev spurgt efter deres forløb - i hvilken grad er du blevet bedre til at håndtere dine problemer? 105 (46%) svarede i høj grad. 117 (51%) svarede i nogen grad 8 (3%) svarede i mindre grad Ingen svarede i ringe grad 6

7 Der manglede data fra 2 unge Syn på fremtiden De unge blev spurgt hvordan deres syn på fremtiden havde ændret sig under deres forløb i TUBA. 128 (56%) havde en meget forbedret syn på fremtiden. 78 (34%) havde en noget forbedret syn på fremtiden. 20 (9%) havde en uændret syn på fremtiden. 2 (1%) havde en forværret syn på fremtiden. Der manglede data fra 4 unge. Generel metodiske betragtning Denne undersøgelse er foretaget ved at de unge logger sig på evalueringssystemet i TUBAs lokaler før og efter behandlingen. Der er også mulighed for at udfylde skemaerne hjemmefra via en link, der sendes per mail. Svarene bliver dog ikke integreret i behandlingen, som en del af den løbende praksis. Til dette formål har TUBA anvendt statusskemaer i papirudgaver, hvor de unge har vurderet den terapeutiske alliance og effekt bl.a. ved brug af The Outcome and Session Rating Scale (Duncan et al. 2004). Vi har således haft to paralleller systemer - online effektmåling til forskning og evalueringsbrug og statusskemaer til løbende kvalitetssikring. Vi arbejder nu på at etablere og implementere et system, så der ikke længere bliver to paralleller systemer. Referencer Barkham, M., Mellor-Clark, J., Connel, J., Cahill, J. (2006) A core approach to practicebased evidence: A brief history of the origins and applications of the CORE-OM and CORE System. Counselling and Psychotherapy Research, 6(1): 3-15 Duncan, B. L., Miller; S., D., Sparks, J. A. (2004). The Heroic Client: A Revolutionary Way to Improve Effectiveness Through Client-Directed, Outcome-Informed Therapy. San Francisco: Jossey-Bass. Hansen, M., Andersen, T. E., Armour, C., Elklit, A, Palic, S., Mackrill, T. (2010). PTSD-8: A brief screening instrument for PTSD. Clinical Practice and Epidemiology in Mental Health, 6,

8 Mullin, T., Barkham, M., Mothersole, G., Bewick, B. M., Kinder, A. (2006) Recovery and improvement benchmarks for counselling and the psychological therapies in routine primary care. Counselling and Psychotherapy Research, 6(1): Mundt, J. C., Marks, I. M., Shear, K., Greist, J. H. (2002). The work and social adjustment scale: a simple measure of impairment in functioning. British Journal of Psychiatry 180, Twigg, E., Barkham, M., Bewick, B. M., Mulhern, B., Connell, J., Cooper, M. (2009). The young person s CORE: Development of a brief outcome measure for young people. Counselling and Psychotherapy Research, 9,

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Statusrapport for TUBA

Statusrapport for TUBA Statusrapport for TUBA Hjørring Kommune Indledning Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Vi vil gerne starte med at takke Hjørring Kommune for det gode

Læs mere

TUBAs tilgang i arbejdet med sårbare unge

TUBAs tilgang i arbejdet med sårbare unge s tilgang i arbejdet med sårbare unge Danmark Specialiseret i hjælp til unge mellem 14-35 år, der har senfølger efter opvæksten i en misbrugsramt familie 25 afdelinger 3000 unge modtog terapi/rådgivning

Læs mere

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge

Læs mere

Statusnotat vedr. tilbuddet og driften af TUBA Viborg i perioden januar december 2014

Statusnotat vedr. tilbuddet og driften af TUBA Viborg i perioden januar december 2014 Statusnotat vedr. tilbuddet og driften af TUBA Viborg i perioden januar december 20 KJK/AKN/HPR, TUBA april 2015. Generelt: TUBA startede i København i 1997, og har i dag 19 afdelinger landet over. I foråret

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

DEN LANGVARIGE BELASTNING NY VIDEN OM TUBA-UNGES BARNDOM TUBA DANMARK ÅRSRAPPORT 2009 UD AF TAVSHEDEN STADIG FLERE OPSØGER TUBA

DEN LANGVARIGE BELASTNING NY VIDEN OM TUBA-UNGES BARNDOM TUBA DANMARK ÅRSRAPPORT 2009 UD AF TAVSHEDEN STADIG FLERE OPSØGER TUBA TUBA DANMARK ÅRSRAPPORT 2009 UD AF TAVSHEDEN DEN LANGVARIGE BELASTNING NY VIDEN OM TUBA-UNGES BARNDOM STADIG FLERE OPSØGER TUBA Den øgede søgning viser, at der er behov for et tilbud som TUBA, og at vores

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

TUBA Danmark ÅRSRAPPORT

TUBA Danmark ÅRSRAPPORT TUBA Danmark ÅRSRAPPORT TUBA i en nøddeskal: Stor ekspansion med nye afdelinger og fordoblet søgning Evaluering og effekt i 2008: 800 unge hjulpet, 350 på venteliste Partnerskaber sikrer hjælp til de unge:

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Statusrapport august Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Rådgivning Hovedstaden: Knabrostræde 3,., København K Rådgivning Midtjylland: Banegårdspladsen,.

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Dagens program 1. Introduktion / præsentation af FIT 2 FIT og Familiebehandling - brug af collateral raters. 3. SRS og negativ

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virk

Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virk Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virk Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter i Danmark har ændret sig markant indenfor de sidste 10 år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet,

Læs mere

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer

Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer Oplæg i Dansk Evalueringsselskab, d. 16. maj 2017 Chefkonsulent Eva Husum Schmidt, Center for Data, Analyse og Metode, Socialstyrelsen

Læs mere

At måle recovery - personlig og organisatorisk

At måle recovery - personlig og organisatorisk At måle recovery - personlig og organisatorisk Lisa Korsbek, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, PC Ballerup 1 Måleområdet Målemetoder - Skalaer/måleinstrumenter: individuelt niveau (personlig

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Workshop: Psykometri Anvendelse i klinisk praksis

Workshop: Psykometri Anvendelse i klinisk praksis Workshop: Psykometri Anvendelse i klinisk praksis Ambulatorium for belastnings og tilpasningsreaktioner OAC P.C. Stolpegård 26.Oktober 2012 Lars Sachse Mikkelsen og Maria Willer Meisner Program 10-10.15

Læs mere

LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY

LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY Henrik Vesterhauge-Petersen SOLUTION www.solutionfocus.dk - de virksomme ingredienser i et samarbejde som lykkes Klientfaktorer / ekstraterapeutiske faktorer (alt hvad der har

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ Side1 Indholdsfortegnelse- 1.Metodernesmålgrupperoganvendelse...3 2.SystemiskogNarrativtilgang...3 Formåloganvendelse...3 Teoretiskbaggrund...3 AnvendelseiNettet...5

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

Behandling af unge fra familier med alkoholproblemer. pårørende. Centrale problemstillinger når pårørende tilbydes hjælp.

Behandling af unge fra familier med alkoholproblemer. pårørende. Centrale problemstillinger når pårørende tilbydes hjælp. pårørende Behandling af unge fra familier med alkoholproblemer Centrale problemstillinger når pårørende tilbydes hjælp. AF THOMAS MACKRILL Den helt overordnede problemstilling i forhold til behandling

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Københavns Kommune Specialkonsulent Bjarke Solkær og Trine Ernø FIT supervisor og sagsbehandler Refleksionsopgave til publikum: Hvordan

Læs mere

Måleredskaber til dokumentation af rådgivning. For centre der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Måleredskaber til dokumentation af rådgivning. For centre der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Måleredskaber til dokumentation af rådgivning For centre der arbejder med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Rikke Wesselhöft Ph.d. stud. MD, Syddansk Universitet Niels Bilenberg Professor, ph.d. MD, Syddansk

Læs mere

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling Debat og forskning i behandlingseffekt Årelang debat om hvilken intervention som virker bedst og hvilke elementer i terapien som giver effekt

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Tuba årsrapport 2010. TUBA bryder. Ingen skal vokse op med fulde forældre!

Tuba årsrapport 2010. TUBA bryder. Ingen skal vokse op med fulde forældre! Tuba årsrapport 2010 Ingen skal vokse op med fulde forældre! TUBA bryder tavsheden TUBA står for terapi og rådgivning for unge, som er børn af alkoholmisbrugere. Har jeg et problem, TUBA? hej.. er en pige

Læs mere

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre evaluering af grupper for unge som har mistet forældre April 2010 ledede samtalegrupper Frivilligt terapigrupper Lukkede Teenagegrupper Evaluering af grupper for unge som har mistet forældre - Frivilligt

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Behandling af unge fra familier med alkoholproblemer

Behandling af unge fra familier med alkoholproblemer STOF nr. 13, 2009 Behandling af unge fra familier med alkoholproblemer Centrale problemstillinger når pårørende tilbydes hjælp. AF THOMAS MACKRILL Den helt overordnede problemstilling i forhold til behandling

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008 ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge 1 Overordnet ICF funderet i et konkret tværfagligt samarbejde Dokumentation er ikke så ligetil

Læs mere

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Morten Fenger. Projektleder: Internetbaseret selvhjælpsterapi (www.e-psykiatri.dk)

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Definition af I-KAT a therapy that is based on self-help books, guided by an identified therapist which gives feedback and answers

Læs mere

Metodekatalog. RusmiddelRådgivning Rudersdal Kommune

Metodekatalog. RusmiddelRådgivning Rudersdal Kommune Metodekatalog RusmiddelRådgivning Rudersdal Kommune Indhold Indledning...3 Metodekatalog for RusmiddelRådgivning...4 Kognitiv metode...4 Motiverende samtaler...5 Feedback Informed Treatment (FIT)...6 MCMI

Læs mere

Effekt af pakkeforløb for angstlidelser

Effekt af pakkeforløb for angstlidelser Effekt af pakkeforløb for lidelser Kvalitet og pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner Nyborg Strand 15. juni 2016 Hanne Tranberg, Cand. scient. san. publ., ph.d. stud. Valgte effekt-mål - Møder patienter

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

CDOI løbende feedback og effektmåling i terapi

CDOI løbende feedback og effektmåling i terapi CDOI løbende feedback og effektmåling i terapi Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk susanne@susannebargmann.dk Terapi: Børn/familier B + klienter med spiseforstyrrelser Supervision: Individuelle

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression

LÆR AT TACKLE angst og depression LÆR AT TACKLE angst og depression Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette

Læs mere

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. Kommune: c. Område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1. Er du generet af hyppige vandladninger? Nej, slet ikke Ja, lidt Ja,

Læs mere

Seksualitet efter brystkræft.

Seksualitet efter brystkræft. Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser

Faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser Faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser Opsummering Der er i dag bred forskningsmæssig konsensus om, at psykoterapi virker. Formålet med faglige standarder for forsikringsdækkede psykologydelser

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed J. Michael Pedersen distriktslæge, Ilulissat Sygehus og Doris Nørgård, forstander, Ilulissat Sygehus Denne undersøgelse af

Læs mere

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema

Læs mere

Monitoreringsrapport DUÅ

Monitoreringsrapport DUÅ Monitoreringsrapport DUÅ Monitorering af De Utrolige År (DUÅ) Data indsamlet fra 2006 til 2014 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport DUÅ... 3 Rapportens opbygning...

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark

Læs mere