Metadonbehandling og psykosocial støtte hvem, hvornår, hvordan og hvor meget?
|
|
- Birgit Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MADS UFFE PEDERSEN ÖVERSIKT Metadonbehandling og psykosocial støtte hvem, hvornår, hvordan og hvor meget? Én af de diskussioner, der med mellemrum er forsidestof i danske aviser, er spørgsmålet om, hvorvidt de hårde stofmisbrugere skal have heroin eller metadon, og om de får nok psykosocial støtte. I øjeblikket ligger heroin-diskussionen stille. Derimod er der for tiden stærkt fokus på stofmisbrugernes muligheder for at få ordineret metadon, deres muligheder for at få psykosocial støtte, om metadonbehandlingen og den psykosociale indsats i det hele taget kan betale sig (ikke mindst økonomisk), og om forskellige typer af kontrolforanstaltninger overhovedet har nogen berettigelse. Fire spørgsmål har været centrale i debatten: a) Skal alle opiat- og injektionsmisbrugere have tilbudt metadon og hvornår? Herunder findes også spørgsmålene om behandlingssystemets tilgængelighed, ventelister mv. b) Hvad er adækvat metadonbehandling? Der er her især fokus på behovet for og mængden af psykosocial støtte og betydningen af den rette metadondosis. c) Hvilken funktion har den kontrol, der er knyttet til metadonbehandlingen? Her tænkes specielt på urinanalyser, stikmærkekontrol og forskellige adfærdsmæssige kontrolforanstaltninger (f.eks. fratagelse af tag-metadon-medhjem privilegier, udtrapning af metadon hvis ikke forskellige regler overholdes mv.). d) Kan metadonbehandlingen og den tilhørende psykosociale støtte, der gives, betale sig økonomisk og menneskeligt? I øjeblikket er Center for Rusmiddelforskning i gang med at undersøge metadonbehandlingen og den dertil knyttede psykosociale indsats i Danmark. Ovenstående spørgsmål er blandt de centrale spørgsmål i denne undersøgelse. Jeg skal ikke i nærværende artikel endsige forsøge at besvare disse spørgsmål. Formålet med artiklen er a) at belyse spørgsmålene gennem først og fremmest en række nyere internationale undersøgelser, som er relevante for den danske debat, og som samtidig også hører til de mest citerede undersøgelser, og b) at fungere som et indlæg i debatten om metadonens tilgængelighed, hvad der er NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 285
2 adækvat metadonbehandling, kontrollens funktion og metadonbehandlingens cost-effectiveness. Artiklen indledes med et afsnit om, hvilke stofmisbrugere, der primært synes at få tilbudt metadonbehandling. En hollandsk population sammenstilles her med en dansk population. At det netop er en hollandsk population, der vælges, skyldes a) at den hollandske holdning til stofmisbrug og deres behandlingsforståelse af mange anses for at være den holdning/forståelse, der bedst kan sammenlignes med den danske holdning/forståelse til stofmisbrug og behandling, b) at de undersøgelser, man har foretaget i Holland, ikke mindst fra Trimbos Instituttet, metodisk set er de undersøgelser, der kommer Center for Rusmiddelforsknings undersøgelser nærmest. Efter denne sammenstilling (som ikke skal betragtes som en egentlig sammenligning) diskuteres adækvat metadonbehandling, kontrollens funktion, den psykosociale støttes betydning og metadonbehandlingens cost-effectiveness. Artiklen afsluttes med en sammenfatning og nogle efterfølgende refleksioner over metadonbehandlingen set i et mere kontekstuelt perspektiv. Man kunne f.eks. forstille sig, at metadonbehandling, psykosocial støtte og kontrol kunne fungere vidt forskelligt i forskellige organisationer og forskellige samfund. Hvem kommer i metadonbehandling? Eland-Goossensen et al. (1998) har i en hollandsk undersøgelse fundet en række forskelle og ligheder hos stofmisbrugere, der var i henholdsvis a) afgiftning alene, n=37, b) stoffri døgnbehandling, n=81, c) metadonbehandling, n=90 og d) ikke i behandling, n=81. De fandt, at stofmisbrugere i afgiftning og døgnbehandling havde flere markante lighedspunkter, og at stofmisbrugere i metadon og stofmisbrugere, der ikke var i behandling, på flere områder lignede hinanden. Metadon- og ikke-behandlingsgruppen var således ældre end afgiftnings- og døgnbehandlingsgruppen. De fandt også, at metadon og ikke-behandlingsgruppen var mere tilfredse med deres aktuelle livssituation end afgiftnings- og døgnbehandlingsgruppen. Ikke-behandlingsgruppen var desuden den gruppe af stofmisbrugere, der havde mindst erkendelse af, at deres stofmisbrug var et problem, og de havde i måneden op til interviewet været mere kriminelle end stofmisbrugerne fra de øvrige grupper (også mere kriminelle end metadongruppen). Stofmisbrugere i afgiftnings- og døgnbehandlingsgruppen havde flere psykiske problemer. I en foreløbig dansk opgørelse af a) 63 stofmisbrugere i metadonbehandling (M), b) 19 aktive opiatmisbrugere, der ikke er i behandling (AO), c) 111 stofmisbrugere, som havde været stoffri i mindst 30 dage (mere end halvdelen i over 1 år)(sfri) og d) 350 stofmisbrugere, som netop havde påbegyndt stoffri døgnbehandling (DØGN) fandt vi flere lighedspunkter med den hollandske undersøgelse, men også forskelle. Også her fandt vi, at stofmisbrugere i M og AO var ældre end stofmisbrugerne i DØGN. Ligeledes har vi fundet, at de 19 fra AO-gruppen oplevede relativt få psykologiske problemer (EuropASI Composite score og Big-Five personlighedstest) og måske mere overraskende også relativt få medicinske problemer (EuropASI Composite Score). De oplevede således på disse to områder næsten ikke flere problemer end de stofmisbrugere, der havde været stoffri i mindst 30 dage. De 19 fra AO-gruppen kan dog næppe betragtes som repræsentative for aktive opiatmisbrugere. Til gengæld ser det ud til, at metadon (M)- gruppen på flere områder havde betydeligt flere problemer end de øvrige grupper. Selvom kun 73 % af M-gruppen misbrugte opiater (100 % af AO-gruppen), oplevede M- gruppen signifikant flere problemer end både 286 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )
3 AO- og SFRI-gruppen omkring stoffer. M- gruppen oplevede også flere medicinske/somatiske problemer end de øvrige grupper (EuropASI Composite). M-gruppen oplevede endvidere signifikant færre positive følelser (Big-Five personlighedstest. Se Pedersen, M.U. et al. 1999; Pedersen 2000) end AOgruppen. Til gengæld synes AO-gruppen at være mere intellektuelt påvirket i negativ retning end M-gruppen (Big-Five personlighedstest). AO-gruppen synes også at være den mest kriminelt aktive gruppe (illegale aktiviteter 7 dage den sidste måned for AO-gruppen mod 4,4 dage den sidste måned for M- gruppen). Forskellen var dog ikke signifikant. Ikke overraskende er det SFRI-gruppen, der på alle områder synes at opleve færrest problemer. Denne indledende opgørelse kunne umiddelbart tyde på, at danske stofmisbrugere i metadonbehandling er en forholdsvis belastet gruppe. Umiddelbart også mere belastet end den hollandske gruppe. Vi er på nuværende tidspunkt næsten færdige med at interviewe en gruppe på 200 stofmisbrugere i metadonbehandling. Disse interviews synes umiddelbart at bekræfte, at de danske metadonbrugere er en ressourcesvag gruppe med ret massive psykiske og somatiske problemer og samtidig også et stort sidemisbrug. Det betyder ikke, at disse problemer er opstået under metadonbehandlingen, snarere at der er tale om en i forvejen meget belastet gruppe af stofmisbrugere. Måske vælger man i Danmark i dag primært at give metadon til de mest belastede stofmisbrugere, mens man i såvel Holland som Tyskland (hvor man tilsyneladende har fremragende resultater med metadonbehandling, se Newman 1995) også ordinerer metadon til mere ressourcestærke stofmisbrugere. Forskellene på den danske og hollandske undersøgelse kan selvfølgelig bero på endnu uerkendte metodeproblemer. Dette håber vi at kunne belyse senere i undersøgelsen. Metadonbehandlingen De danske metadonklienter synes altså at være en ret belastet gruppe, som virkeligt har brug for ikke mindst tiltag, der kan afhjælpe deres psykiske, medicinske og stofmisbrugsmæssige problemer (sammen med andre problemer, som de har i samme grad som andre stofmisbrugere, f.eks. familiemæssige, økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer). Generelt er der da heller ikke uenighed om dette i den danske debat. I det følgende skal det gennem internationale undersøgelser belyses, hvilke aspekter omkring selve metadonbehandlingen, der synes at have en særlig positiv effekt. Det første, der er af stor betydning for metadonbehandlingens effekt, er en adækvat dosering. I en australsk undersøgelse (Caplehorn et al. 1993) fandt man, at de stofmisbrugere, der fik 40 mg metadon, misbrugte mere end dobbelt så ofte heroin end de stofmisbrugere, der fik 80 mg. Joe et al. (1994) fandt, at en dosis på over 80 mg i særlig grad reducerede det illegale stofmisbrug de første 5 måneder af behandlingen. Murray (1998) konkluderer i en oversigtsartikel, at den mest effektive dosis ligger mellem 50 og 100 mg. Farrell et al. (1994) konkluderer i en anden oversigtsartikel, at en dosis mellem 50 og 120 mg er den mest effektive. Mest effektiv synes at være en fleksibel dosis, der tager hensyn til den enkeltes tolerance og behov. Ikke alene synes en relativ høj dosering at nedsætte opiatmisbruget, det synes også at kunne nedsætte et evt. kokainmisbrug (Saxon et al. 1996). McLellan et al. (1993) fandt dog i en undersøgelse af 92 mandlige injektionsmisbrugere, at metadonbehandling alene (60-90 mg) havde en meget begrænset effekt. Ikke mindst syntes de psykisk mest belastede stofmisbrugere i særlig grad at have behov for psykosocial støtte. Ikke desto mindre synes metadonbehandlingen alene a) for nogle stofmisbrugere (med begrænsede psykosociale problemer) at kunne re- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 287
4 ducere opiat- og kokainmisbruget og den dertilhørende kriminalitet (i det mindste på kort sigt) og b) i begrænset omfang alene at kunne reducere sygdomsspredende adfærd (dele sprøjter og prostitution) og de dertilhørende somatiske problemer (se Abbott et al. 1998; Bellis 1993). Til gengæld synes metadonbehandling alene ikke at have nogen effekt på de psykosociale problemer (McLellan 1993) og næppe heller på de psykisk svage misbrugere. Desuden synes effekten ved metadonbehandlingen at kunne styrkes betragteligt ved at tilknytte mere eller mindre psykosocial støtte. Kontrol I Danmark har diskussionen om kontrol i særlig grad været fokuseret på a) om de dyre urinanalyser overhovedet har nogen positiv funktion, b) om kontrol ikke er mere ekskluderende end inkluderende og c) om visse kontrolforanstaltninger må betragtes som uetiske (f.eks. udtrapning af metadon, hvis forskellige adfærdsregler ikke overholdes). Hvad angår punkt b) kunne man forestille sig, at hvis kontrol er mere ekskluderende end inkluderende kunne den effekt, som kontrollen eventuelt måtte have, måske mere være en selektionseffekt end en behandlingseffekt. Det er klart, at kontrol, hvis den er skrap nok, kan have en vis effekt. Nogle typer heroinmisbrugere vil antagelig tænke sig om en ekstra gang, hvis en uren urinanalyse medfører udtrapning af metadon og placering på en venteliste, hvor der mindst vil gå et år, før vedkommende igen kan komme i metadonbehandling. Nogle undersøgelser har desuden vist, at et tag-metadonmed-hjem privilegium, som er betinget af rene urinprøver, kan have en vis effekt på nogle misbrugere. I den tidligere omtalte undersøgelse af Joe et al. (1994) fandt man, at jo højere dosis og jo færre urinanalyser, desto færre tilbagefald fik misbrugerne. Saxon fandt, at trusler om udtrapning og trusler om at blive smidt ud af behandlingen havde en negativ effekt på behandlingsretentionen. Jo flere trusler, desto flere droppede ud af behandlingen. En undtagelse synes dog at være de psykisk dårligst fungerende. Denne gruppe syntes i højere grad at tilpasse sig kontrolbetingelserne. Dette resultat gør umiddelbart den etiske diskussion om en sådan form for kontrol endnu mere påkrævet. Ovenstående kunne måske betyde, at effekten ved kontrol i en ikke ringe grad må betragtes som en selektionseffekt. Med dette menes der, at et meget kontrollerende behandlingscenter måske godt kan påvise, at deres misbrugere har et særligt lavt sidemisbrug. Men det er måske fordi, at de misbrugere, der er indskrevet på netop dette behandlingscenter, hører til den gruppe, som kan tilpasse sig sådanne kontrolbetingelser. Denne gruppe er, som tidligere nævnt, de stofmisbrugere, som er de mest belastede, og som har tiltagende svært ved at klare gadelivet. Ikke nok med at urinanalyser synes at være forbundet med visse ulemper, de er måske heller ikke så pålidelige, som man umiddelbart skulle tro. Wasserman et al. (1999) fandt således, at urinanalyserne undervurderede prævalencen af opiat- og kokainmisbruget. Når et behandlingscenter således på baggrund af urinanalyser påstår, at deres stofmisbrugere har et særligt lavt sidemisbrug, kan det være en metodeskabt behandlingssucces. Denne undersøgelse stemmer overens med, at man i en række undersøgelser har fundet, at stofmisbrugerne rapporterer et større misbrug, end der er belæg for i urinanalyserne (se Digiusto et al. 1996). Dette er ofte blevet fortolket som, at misbrugerne overdriver for at få mere metadon. Denne fortolkning er altså ikke nødvendigvis rigtig. I andre undersøgelser har man dog fundet en klar underrapportering af opiater i selvrapporteringen (Ehrman et al. 1997; Chermack et al. 2000). Hvorvidt misbrug af forskellige stoffer 288 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )
5 over- eller underrapporteres synes i udpræget grad at afhænge af populationen, der undersøges, interviewbetingelserne/konteksten og det stof, der testes for. Noget kunne f.eks. betyde, at jo mere kontrol med dertilhørende konsekvens, desto større underrapportering. Dette støttes af Yacoubian (2000), der specielt finder en stærk underrapportering indenfor retssystemet. Samme Yacoubian (2000) kommer i øvrigt med en interessant og utraditionel begrundelse for delvist at afskaffe urinanalyser. Han har således fundet, at graden af sammenhæng i en bestemt kontekst med bestemte betingelser er særdeles konstant over tid (r=.92). Dette må betyde, at i nogle kontekstuelle sammenhænge med bestemte betingelser vil man konstant underrapportere, så længe konteksten/ betingelserne opretholdes. Hvis det er sandt, er urinanalyser i en række sammenhænge unødvendige. Man skal derfor ifølge Yacoubian slet ikke fokusere på de enkelte sammenhænge mellem urinanalyser og selvrapportering, men på disse sammenhænges stabilitet over tid. Spørgsmålet er, om urinanalysernes repressive og ekskluderende karakter opvejer de tilsyneladende noget usikre fordele, der er ved at have et ikke altid lige sikkert objektivt mål for misbruget (urinanalysen). Den psykosociale støttes betydning Der er i Danmark generel enighed om, at der kræves en eller anden form for psykosocial støtte, før man kan påvise en mere klar effekt af metadonbehandlingen. Mens metadonbehandling alene synes at have en begrænset effekt på begrænsede områder i et begrænset tidsrum, har metadonbehandling kombineret med psykosocial støtte tilsyneladende ikke alene en større effekt på de områder, hvor metadonbehandling alene også har en vis effekt, men også på langt flere områder. McLellan et al. (1993) fandt i en klassisk og meget citeret randomiseret undersøgelse, at forskellige grader af psykosocial støtte kunne have forskellig effekt. 92 mandlige injektionsmisbrugere blev fordelt på flg. tre grupper: a) metadon alene (60-90 mg) (MA) b) metadon (samme dosis) + rådgivning én gang ugentlig den første måned. Hvis denne behandling havde effekt, kunne misbrugeren komme lidt sjældnere (ca. hver anden uge). Hvis behandlingen ikke havde effekt, skulle misbrugeren møde op to gange om ugen til samtaler. Rådgivningen kunne omhandle alt fra adfærdskorrektion til samtale om psykiske/familiemæssige problemer mv. (MR) c) metadon (samme dosis) + udvidet psykosocial støtte inkluderende ovenstående rådgivning plus udvidet medicinsk/psykiatrisk rådgivning, familie-, uddannelses- og beskæftigelsesrådgivning (MU). Hos MA-gruppen fandt man ganske vist en reduktion af opiatmisbruget. Til gengæld blev man nødt til, midt i forsøget, at overføre 69 % af gruppen til MR-gruppen p.g.a. tilbagefald til injektionsmisbrug og/eller en forværring i deres psykiske tilstand. Man kunne ikke argumentere etisk for at lade disse 69 % fortsætte i forsøget uden nogen form for sideløbende støtte. MR-gruppen havde signifikant mere ud af behandlingen end MA-gruppen, og MUgruppen havde igen signifikant mere udbytte af behandlingen end MR-gruppen. Desuden fandt man, at de misbrugere, der var blevet overført fra MA- til MR-gruppen, i løbet af 4 uger reducerede deres opiat- og kokainmisbrug signifikant. Konklusionen fra denne undersøgelse er altså, at jo mere psykosocial støtte, desto mere effekt af behandlingen. Metadonbehandling alene har utvivlsomt (for nogle) en (ofte korterevarende) effekt på selve misbruget, den tilhørende kriminalitet og deres fysiske sundhedstilstand. Der synes dog at være enighed om, at psykosocial støtte er nødvendig for, at der kan NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 289
6 opnås en mere klar effekt, som rammer en bredere gruppe af stofmisbrugere. Psykosocial støtte er helt nødvendig for at afhjælpe psykosociale problemer, men ikke alle er dog helt enige i McLellans resultater. Der er således nogen uenighed om, hvorvidt den udvidede psykosociale støtte virker bedre end metadon + rådgivning. I nogle undersøgelser har man ikke fundet forskelle i effekt mellem standard og udvidet psykosocial støtte (se fx Avants et al. 1999). Eftersom det er en forholdsvis lille del af de metadonbehandlede, der i Danmark kommer i nærheden af en ugentlig samtale med en rådgiver, er diskussionen om, hvorvidt metadon + rådgivning virker lige så godt som metadon + udvidet psykosocial støtte, ikke specielt aktuel. Ikke desto mindre synes flere undersøgelser at bekræfte McLellans påstand om, at mere intensiv og udvidet psykosocial behandling også har en udvidet effekt. F.eks. har det, ikke mindst i Danmark, været en udbredt myte, at misbrugere i metadonbehandling ikke kunne profitere af psykoterapi. Dette er blevet tilbagevist af bl.a. Woody (1983 og 1987). I disse ofte citerede randomiserede undersøgelser fandt man, at psykoterapi til misbrugere i metadonbehandling havde en klar gavnlig effekt. Cost-effectiveness I en ofte citeret undersøgelse af Kraft et al. (1997) blev 100 stofmisbrugere i metadonbehandling vilkårligt fordelt (randomiseret) på følgende tre grupper: a) En gruppe der fik metadon + minimal rådgivning. b) En gruppe der fik metadon + mere intensiv rådgivning. c) En gruppe der fik metadon + udvidet rådgivning, medicinsk og psykosocial støtte. Med cost-effectiveness menes der her en analyse af forholdet mellem, hvor meget selve behandlingsprogrammet kostede og behandlingens outcome. Variablerne for behandlingens outcome var følgende: medicinske behov, afhængighed af velfærdsydelser, dage med illegal aktivitet, illegal indtægt, psykologiske problemer, stofmisbrug og lønnet beskæftigelse. Det blev ikke estimeret, hvor meget heroinmisbrug kostede i hospitalsindlæggelser, juridisk bistand, fængselsophold, sociale ydelser mv. En sådan egentlig samfundsmæssig lønsomheds/nytteværdiberegning kaldes for en cost-benefit analyse. Størst effekt fandtes hos gruppe c), men den højeste grad af cost-effectiveness fandt man klart hos gruppe b). At den udvidede og intensive rådgivning/psykosociale støtte næppe er så cost-effective som den mere moderate psykosociale støtte (ofte bestående af 1 ugentlig samtale), synes der at herske en vis enighed om (Murray 1998). Samtidig finder man også, at den udvidede psykosociale støtte måske nok ikke er så cost-effective, men at den alligevel giver de bedste resultater (mest positive outcome). At metadonbehandling med stor økonomisk fordel kan kombineres med psykosocial støtte synes indiskutabelt. Jeg har foreløbigt ikke set én eneste undersøgelse, der viser det modsatte. Problemet i Danmark er, at pengene kommer fra forskellige kilder. Derfor er metadonbehandling i høj grad et politisk og organisatorisk koordineringsproblem. Sammenfatning og perspektivering Effekten af metadonbehandling med eller uden psykosocial støtte kan opstilles som følger: Newman (1995) argumenterer for, at enhver stofmisbruger, der ønsker at komme i metadonbehandling, burde have denne mulighed. Det burde da heller ikke være svært at begrunde, at i det mindste burde alle opiat- og injek- 290 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )
7 a) Metadonbehandling alene (eller minimal rådgivning) b) Metadonbehandling og rådgivning svarende til ca. 1 x ugentlig c) Metadonbehandling og rådgivning svarende til ovenstående + udvidet medicinsk, psykiatrisk, familiemæssig, arbejdsmæssig og uddannelsesmæssig støtte Nedsætter ved adækvat dosering misbruget og de dertilhørende kriminelle adfærdsmønstre og sundhedsmæssige problemer. I særlig grad hos nogle typer stofmisbrugere og i særlig grad det første 1/2 år. Som a), blot i endnu højere grad. Har desuden en mere klar effekt på misbrugernes psykosociale liv (psykisk netværk, arbejde mv. Som b), blot i endnu højere grad. Det største spring i effekt findes dog mellem a) og b). Moderat grad af cost-effectiveness. Høj grad af cost-effectiveness. Medium grad af cost-effectiveness. tionsmisbrugere (og måske også kokainmisbrugere) tilbydes metadonbehandling. I Danmark har man flere steder meget lange ventelister på at komme i metadonbehandling, og det kræver samtidig ofte en meget grundig, ikke alene medicinsk, men også psykosocial udredning, før metadonbehandlingen iværksættes. Med udgangspunkt i de mange undersøgelser, der efterhånden findes om metadonbehandlingens effekt, virker det næsten, som om man ikke vil give denne gruppe af mennesker den behandling, som de, så vidt jeg kan se, har krav på. Begrundelserne for ventelisterne og for ikke at iværksætte metadonbehandling er ofte enten organisatoriske eller normative. Det kan være, at behandlingscentret ikke har plads eller tid (organisatoriske begrundelser), eller det kan være, de mener, at man bør holde igen med metadonbehandling, fordi man jo nødigt skulle medvirke til, at stofmisbrugerne falder i søvn, bliver passive, bliver statsnarkomaner mv., så de dermed aldrig kommer ud af deres stofmisbrug (normative begrundelser). Hvad angår de organisatoriske begrundelser, som i Danmark ofte handler om ressourcemangel, synes de ikke altid lige velbegrundede. Hvad angår de normative begrundelser, er det største problem næppe, at stofmisbrugerne passiviseres, men derimod at indsatssystemet glemmer, at de stofmisbrugere, der er i metadonbehandling, også for de flestes vedkommende har brug for psykosocial støtte, beskæftigelse mv. Stofmisbrugere, som har psykiske eller sociale problemer, og som oplever at blive tilbudt en meningsfuld psykosocial støtte, synes i høj grad at være motiverede for at modtage disse tilbud. Endelig kan man argumentere for, at meta- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 291
8 donbehandling med dertilhørende psykosocial støtte virker forskelligt i forskellige kontekstuelle sammenhænge. Man kunne forestille sig, at forskellige samfundsmæssige og organisatoriske konstruktioner vil give metadonbehandlingen sin helt egen fremtrædelse og sit helt eget outcome. Hvad angår det samfundsmæssige niveau, er velfærdssystemerne i specielt den nordeuropæiske del af Europa ikke specielt forskellige fra hinanden, og holdningsforskellene til metadonbehandling er ikke større, end at man kan finde de samme holdningsforskelle indenfor samme land. Ganske vist er modellen i nogle lande hårdere, strammere og mere kontrollerende end i andre lande, men diskussions-temaerne er i store træk de samme. De samme forskelle og diskussioner kan man i øvrigt også finde mellem forskellige amter i Danmark. Det betyder ikke, at en stofmisbruger i København eller Århus skulle være meget forskellig fra en stofmisbruger i Oslo, Stockholm, Helsingfors, London eller Amsterdam, endsige at de livsvilkår, disse stofmisbrugere lever under, og den hjælp, de har behov for, er meget forskellig. Anderledes er det utvivlsomt, når vi bevæger os over til andre kontinenter, og i nogen grad nok også jo længere vi bevæger os mod syd og øst i Europa. På den anden side er organiseringen af metadonbehandlingen vidt forskellig, ikke alene på tværs af landegrænserne (se f.eks. Gossop & Grant 1991), men også på tværs af forskellige geografiske områder indenfor samme land. Der ses på tværs af geografiske områder helt forskellige tilgængelighedskriterier og selektionskriterier, helt forskellige doseringspolitikker, helt forskellige kontrolforanstaltninger, forskellige krav til misbrugernes adfærd, forskellige holdninger til forholdet mellem stoffri behandling og metadonbehandling, helt forskellige fysiske behandlingsfaciliteter osv. Ligeledes er kvaliteten af indsatsen vidt forskellig. Her tænkes på behandlernes uddannelse/erfaring, behandlernes interaktion med misbrugerne, personaleflow/stabilitet, metodeklarhed m.m. Alle disse kvaliteter påvirker behandlingens outcome (se Farrell et al og McLellan et al. 1988). Disse organisatoriske forskelle ses i høj grad også i Danmark. Netop disse forskelle i organisering må have en central placering i analysen af metadonbehandlingen. Her kan man i høj grad om end ikke direkte sammenligne, så dog sammenstille de forskellige måder metadonbehandlingen organiseres på, ikke mindst i Nordeuropa. LITTERATUR Abbott, P.J. et al. (1998): AIDS risk behavior in opioid dependent patients treated with community reinforcement approach and relationship with psychiatric disorders. Journal of Addictive Diseases 17 (4): Avants, S.K. et al. (1999): Day treatment versus enhanced standard methadone services for opioiddependent patients: A comparison of clinical efficacy and cost. American Journal of Psychiatry 156: Bellis, D.J. (1993): Reduction of AIDS risk among 41 heroin addicted female street prostitutes: Effects of free methadone maintenance. Journal of addictive diseases 12 (1): 7-23 Caplehorn, J.R.M. et al. (1993): Methadone dose and heroin use during maintenance treatment. Addiction 88: Chermack, S.T. et al. (2000): Comparison of patient self-reports and urin-alysis results obtained under naturalistic methadone treatment conditions. Drug and Alcohol Dependence 59: Digiusto, E. et al. (1996): Concordance between urin-analysis results and self-reported drug use by applicants for methadone maintenance in Australia. Addictive Behaviors 21 (3): Eland-Goossensen, A.M. et al. (1998): Profiles of heroin addicts in different treatment conditions and in the community. Journal of Psychoactive Drugs 30 (1): Ehrman, R.N. et al. (1997): Comparing self-reported cocaine use with repeated urine tests in outpatient cocaine abusers. Experimental and Clinical Psychopharmacology 5 (2): Farrell, M. et al. (1994): Methadone maintenan- 292 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )
9 ce treatment in opiate dependence: a review. BMJ 309: Joe, G.W. et al. (1994): Treatment process and relapse to opioid use during methadone maintenance. American Journal of Drug and Alcohol Abuse 20 (2): Kraft, K.K. et al. (1997): Are supplementary services provided during methadone maintenance really cost-effective. American Journal of Psychiatry 154 (9): McLellan, T.A. et al. (1988): Is the counselor an active ingredient in substance abuse rehabilitation? Journal of Nervous and Mental Disease 176 (7): McLellan, T.A. et al. (1993): The effects of psycho-social services in substance abuse treatment. JAMA 269: Murray, J.B. (1998): Effectiveness of methadone maintenance for heroin addiction. Psychological Reports 83: Newman, R.G. (1995): Another wall that crumbled - Methadone maintenance treatment in Germany. American Journal of Drug and Alcohol Abuse 21 (1): Pedersen, M.U. (2000): Stofmisbrugere før, under og efter døgnbehandling. Aarhus Universitet: Center for Rusmiddelforskning Pedersen, M.U. & Mølholm Hansen, L. & Hecksher, D. (1999): Personlighed og stofmisbrug. Aarhus Universitet: Center for Rusmiddelforskning Saxon, A.J. et al. (1996): Pre-treatment characteristics, program philosophy and level of ancillary services as predictors of methadone maintenance treatment outcome. Addiction 91 (8): Wasserman, D.A. et al. (1999): Detection of illicit opioid and cocaine use in methadone maintenance treatment. American Journal of Drug and Alcohol Abuse 25 (3): Woody, G.E. et al. (1983): Psychotherapy for opiate addicts. Archives of General Psychiatry 40: Woody, G.E. et al. (1987): Twelve-month follow-up of psychotherapy for opiate dependence. American Journal of Psychiatry 144 (5): Yacoubian, G.S. (2000): Reassessing the need for urin-analysis as a validation technique. Journal of Drug Issues 30 (2): NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 293
Metadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereBehandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon
Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon Det hollandske eksperiment i en dansk sammenhæng Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2002 Copyright: Mads Uffe
Læs mereEvidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere
Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Social Højskole Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?
HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING
Læs mereOpiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU
Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereBehandling og effektivitet
Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereSeminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af
Læs mereHvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag
Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Læs mereDØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012
AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner
Læs mereLitteraturliste for temaet Stofmisbrug
Litteraturliste for temaet Stofmisbrug Baggrund for søgning År for søgning: 2019 Tidsafgrænsning for søgning: 2014-2019 Den samlede litteraturliste Amilon, Anna et al. (2016). Kapaciteten i den sociale
Læs mereFørst en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og
Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant
Læs mereSubstitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)
Læs mereSESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs merePsykosociale interventioner i stoffri behandling for opiatmisbrug
Artikel Morten Hesse Mats Fridell Psykosociale interventioner i stoffri behandling for opiatmisbrug Indledning Opiatmisbrug er måske nok en af de alvorligste former for stofmisbrug, vi kender. De fleste
Læs mereHvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"
Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større
Læs mereVejledning for Substitutionsbehandling
Vejledning for Substitutionsbehandling Formål Definitioner: Vejledningen har til formål at præcisere indhold og organisering af ambulant substitutionsbehandling af brugere/patienter i behandling på Nordsjællands
Læs mereEffektrapport Alkoholbehandlingen Randers
Effektrapport Alkoholbehandlingen Randers April 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår:
Læs mereMads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015
Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? Mads Uffe Pedersen KL s Rusmiddelkonference 2015 Centre for Alcohol and Drug Research, Aarhus University Unge sammenlignet med
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereDet hollandske heroinforsøg
DANSK SELSKAB FOR ADDIKTIV MEDICIN 3-4-2002 Det hollandske heroinforsøg Udtalelsen er rekvireret af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af embedslæge, Ph.D. Henrik Sælan, adm. overlæge Knud Christensensen
Læs mereEn beskrivelse af tidligere stofmisbrugere
Artikel DORTE HECKSHER En beskrivelse af tidligere stofmisbrugere på basis af en opfølgningsundersøgelse Introduktion Døgnbehandling af stofmisbrugere i Danmark er et omkostningstungt område for det offentlige
Læs mereMeeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune
Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni 2019. Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Stigende opmærksomhed på psykisk sygdom Begyndende interesse for
Læs mereBehandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet
Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereNORDISK STATUS DANMARK
NORDISK STATUS DANMARK KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN, SENIORFORSKER OG LEDER AF KOMPETENCECENTER FOR DOBBELTDIAGNOSER, REGION H, FORMAND FOR DANS FAGLIGT NETVÆRK FOR DOBBELTDIAGNOSE OG LEKTOR PÅ CENTER FOR
Læs mereHeroinforsøg - har befolkningen overhalet politikerne indenom?
Heroinforsøg - har befolkningen overhalet politikerne indenom? Af Nanna W. Gotfredsen, publiceret i Stof nr. 7, december 1998 Heroin Fremstilling af heroin Heroin-laboratorium Heroin-pakkeri Diamorphin,
Læs mereBehandling og behandlernes rolle
Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100
Læs mereMetadon-projektet. Design og metode. Mads Uffe Pedersen Vibeke Asmussen
Metadon-projektet Design og metode Mads Uffe Pedersen Vibeke Asmussen Center for Rusmiddelforskning 2002 Copyright: Mads Uffe Pedersen, Vibeke Asmussen og Center for Rusmiddelforskning, 2002 Tryk: Institut
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereKvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling
Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling Undersøgelsen Behandlingsgarantien Klienternes ønsker Behandlingen Indhold Intensitet Hvad er behandling Skønnet antal stofmisbrugere i Danmark Undersøgelsen
Læs mereSammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte
Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling
Læs mereHvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?
STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv
Læs mereBehandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!
Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284
Læs mereHvad kan forklare, at praksis ikke profiterer af den forskning, der er lavet til formålet?
behandling Fra viden til villen Hvad kan forklare, at praksis ikke profiterer af den forskning, der er lavet til formålet? AF MADS UFFE PEDERSEN Når man på Misbrugsnet (1) læser: Endnu en undersøgelse
Læs mereEfter dette oplæg vil du vide:
Efter dette oplæg vil du vide: Hvilken indflydelse hashen har på det kognitive system i et lærings- og udviklingsperspektiv Hvilke skadevirkninger der er af hashmisbrug Hvilke klassiske myter eller flertalsmisforståelser
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen
Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug
Læs mereStatus på døgnbehandling 2013
Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:
Læs mereOplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat
Læs mereKonsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol
STOF nr. 21, 2013 Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol - Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres
Læs mereMetodebeskrivelse: Individuel case management (ICM)
Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM) Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og ICM metoden ICM metoden afprøves i en række kommuner, som en del af Hjemløsestrategien.
Læs mereMetodebeskrivelse: Assertive Community Treatment (ACT)
Metodebeskrivelse: Assertive Community Treatment (ACT) Grundprincipper og syn på borgeren Indsatsen fra et Assertive Community Treatment team (ACT team) er en helhedsorienteret tværfaglig indsats, hvor
Læs mereRusmiddelcenter Middelfart
Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereKonsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol
fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der
Læs mereCenter for Misbrugsbehandling og Center Basen
Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2
Læs mereHeroin-afhængige i metadonbehandling
Heroin-afhængige i metadonbehandling Heroin-afhængige i metadonbehandling Den medicinske og psykosociale indsats Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005 forfatteren og
Læs mereSkadesreduktion Er det blevet stuerent?
Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model
Læs mereFORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk
FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereLAR-KONFERANSEN OKTOBER HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan
LAR-KONFERANSEN 18.-19. OKTOBER 2018 HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan Inge Birkemose Special læge i almen medicin Behandlingsansvarlig overlæge, Heroinklinikken Odense 2010-2017
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor
Læs mereCannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.
Cannabis -psykoser og skizofreni Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.dk Cannabis - psykoser og skizofreni Program - Forårsager cannabis-brug
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereSommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke
Læs mereDer er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.
Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereMål- og Strategiproces
Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)
Læs mereBilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?
Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:
Læs mereEffekten af den stoffri døgnbehandling (1971) Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009
Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971)- 1998-2008 Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009 Undersøgelserne 340 stofafhængige i stoffri døgnbehandling fra 1996-7 og 300 fra 2007-8 blev
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs merenarkomaner. Forud for vedtagelsen af lovgrundlaget for Behandlingen med lægeordineret heroin havde der været en årelang politisk og faglig debat.
Hvad har vi opnået med lægeordineret heroin? Hvordan ser behandlingen med lægeordineret heroin ud set fra en læges synspunkt? Vel at mærke en læge, der har været med på området, lige siden de første skridt
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereEffektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg
Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Maj 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger
Læs merefor stofmisbrug Artikel Indledning Et review af randomiserede kontrollerede undersøgelser
Artikel MORTEN HESSE HELLE BALSBY Dosis-responsforholdet i behandling for stofmisbrug Et review af randomiserede kontrollerede undersøgelser Indledning Såvel behandlere som politiske beslutningstagere
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereSpørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet
Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5
Læs mereForandring i fængslet hvorfor og hvordan?
STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereFor social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.
Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereEn undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra.
Notat Vedrørende: Notat om fleksible åbningstider i daginstitutioner Sagsnavn: Åbningstider i daginstitutioner Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-15 Skrevet af: Anders Bech Pedersen Forvaltning: Sekretariatet
Læs mereMinisteren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
Læs mereTitel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012
Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereEvalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj
FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,
Læs mereProfession Af Morten Hesse og Liese Recke
Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Psykolog fagligheden bør være i front på misbrugsområdet. Det kræver god organisering, og psykologerne må være specialister på deres område. Men det kniber med
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereProjekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs
STOF nr. 14, 2009 Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs Misbrugere, der lider af en psykisk sygdom, svigtes ofte både af misbrugscentrene og psykiatrien. Men Projekt
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mere