Metadonbehandling og psykosocial støtte hvem, hvornår, hvordan og hvor meget?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metadonbehandling og psykosocial støtte hvem, hvornår, hvordan og hvor meget?"

Transkript

1 MADS UFFE PEDERSEN ÖVERSIKT Metadonbehandling og psykosocial støtte hvem, hvornår, hvordan og hvor meget? Én af de diskussioner, der med mellemrum er forsidestof i danske aviser, er spørgsmålet om, hvorvidt de hårde stofmisbrugere skal have heroin eller metadon, og om de får nok psykosocial støtte. I øjeblikket ligger heroin-diskussionen stille. Derimod er der for tiden stærkt fokus på stofmisbrugernes muligheder for at få ordineret metadon, deres muligheder for at få psykosocial støtte, om metadonbehandlingen og den psykosociale indsats i det hele taget kan betale sig (ikke mindst økonomisk), og om forskellige typer af kontrolforanstaltninger overhovedet har nogen berettigelse. Fire spørgsmål har været centrale i debatten: a) Skal alle opiat- og injektionsmisbrugere have tilbudt metadon og hvornår? Herunder findes også spørgsmålene om behandlingssystemets tilgængelighed, ventelister mv. b) Hvad er adækvat metadonbehandling? Der er her især fokus på behovet for og mængden af psykosocial støtte og betydningen af den rette metadondosis. c) Hvilken funktion har den kontrol, der er knyttet til metadonbehandlingen? Her tænkes specielt på urinanalyser, stikmærkekontrol og forskellige adfærdsmæssige kontrolforanstaltninger (f.eks. fratagelse af tag-metadon-medhjem privilegier, udtrapning af metadon hvis ikke forskellige regler overholdes mv.). d) Kan metadonbehandlingen og den tilhørende psykosociale støtte, der gives, betale sig økonomisk og menneskeligt? I øjeblikket er Center for Rusmiddelforskning i gang med at undersøge metadonbehandlingen og den dertil knyttede psykosociale indsats i Danmark. Ovenstående spørgsmål er blandt de centrale spørgsmål i denne undersøgelse. Jeg skal ikke i nærværende artikel endsige forsøge at besvare disse spørgsmål. Formålet med artiklen er a) at belyse spørgsmålene gennem først og fremmest en række nyere internationale undersøgelser, som er relevante for den danske debat, og som samtidig også hører til de mest citerede undersøgelser, og b) at fungere som et indlæg i debatten om metadonens tilgængelighed, hvad der er NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 285

2 adækvat metadonbehandling, kontrollens funktion og metadonbehandlingens cost-effectiveness. Artiklen indledes med et afsnit om, hvilke stofmisbrugere, der primært synes at få tilbudt metadonbehandling. En hollandsk population sammenstilles her med en dansk population. At det netop er en hollandsk population, der vælges, skyldes a) at den hollandske holdning til stofmisbrug og deres behandlingsforståelse af mange anses for at være den holdning/forståelse, der bedst kan sammenlignes med den danske holdning/forståelse til stofmisbrug og behandling, b) at de undersøgelser, man har foretaget i Holland, ikke mindst fra Trimbos Instituttet, metodisk set er de undersøgelser, der kommer Center for Rusmiddelforsknings undersøgelser nærmest. Efter denne sammenstilling (som ikke skal betragtes som en egentlig sammenligning) diskuteres adækvat metadonbehandling, kontrollens funktion, den psykosociale støttes betydning og metadonbehandlingens cost-effectiveness. Artiklen afsluttes med en sammenfatning og nogle efterfølgende refleksioner over metadonbehandlingen set i et mere kontekstuelt perspektiv. Man kunne f.eks. forstille sig, at metadonbehandling, psykosocial støtte og kontrol kunne fungere vidt forskelligt i forskellige organisationer og forskellige samfund. Hvem kommer i metadonbehandling? Eland-Goossensen et al. (1998) har i en hollandsk undersøgelse fundet en række forskelle og ligheder hos stofmisbrugere, der var i henholdsvis a) afgiftning alene, n=37, b) stoffri døgnbehandling, n=81, c) metadonbehandling, n=90 og d) ikke i behandling, n=81. De fandt, at stofmisbrugere i afgiftning og døgnbehandling havde flere markante lighedspunkter, og at stofmisbrugere i metadon og stofmisbrugere, der ikke var i behandling, på flere områder lignede hinanden. Metadon- og ikke-behandlingsgruppen var således ældre end afgiftnings- og døgnbehandlingsgruppen. De fandt også, at metadon og ikke-behandlingsgruppen var mere tilfredse med deres aktuelle livssituation end afgiftnings- og døgnbehandlingsgruppen. Ikke-behandlingsgruppen var desuden den gruppe af stofmisbrugere, der havde mindst erkendelse af, at deres stofmisbrug var et problem, og de havde i måneden op til interviewet været mere kriminelle end stofmisbrugerne fra de øvrige grupper (også mere kriminelle end metadongruppen). Stofmisbrugere i afgiftnings- og døgnbehandlingsgruppen havde flere psykiske problemer. I en foreløbig dansk opgørelse af a) 63 stofmisbrugere i metadonbehandling (M), b) 19 aktive opiatmisbrugere, der ikke er i behandling (AO), c) 111 stofmisbrugere, som havde været stoffri i mindst 30 dage (mere end halvdelen i over 1 år)(sfri) og d) 350 stofmisbrugere, som netop havde påbegyndt stoffri døgnbehandling (DØGN) fandt vi flere lighedspunkter med den hollandske undersøgelse, men også forskelle. Også her fandt vi, at stofmisbrugere i M og AO var ældre end stofmisbrugerne i DØGN. Ligeledes har vi fundet, at de 19 fra AO-gruppen oplevede relativt få psykologiske problemer (EuropASI Composite score og Big-Five personlighedstest) og måske mere overraskende også relativt få medicinske problemer (EuropASI Composite Score). De oplevede således på disse to områder næsten ikke flere problemer end de stofmisbrugere, der havde været stoffri i mindst 30 dage. De 19 fra AO-gruppen kan dog næppe betragtes som repræsentative for aktive opiatmisbrugere. Til gengæld ser det ud til, at metadon (M)- gruppen på flere områder havde betydeligt flere problemer end de øvrige grupper. Selvom kun 73 % af M-gruppen misbrugte opiater (100 % af AO-gruppen), oplevede M- gruppen signifikant flere problemer end både 286 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )

3 AO- og SFRI-gruppen omkring stoffer. M- gruppen oplevede også flere medicinske/somatiske problemer end de øvrige grupper (EuropASI Composite). M-gruppen oplevede endvidere signifikant færre positive følelser (Big-Five personlighedstest. Se Pedersen, M.U. et al. 1999; Pedersen 2000) end AOgruppen. Til gengæld synes AO-gruppen at være mere intellektuelt påvirket i negativ retning end M-gruppen (Big-Five personlighedstest). AO-gruppen synes også at være den mest kriminelt aktive gruppe (illegale aktiviteter 7 dage den sidste måned for AO-gruppen mod 4,4 dage den sidste måned for M- gruppen). Forskellen var dog ikke signifikant. Ikke overraskende er det SFRI-gruppen, der på alle områder synes at opleve færrest problemer. Denne indledende opgørelse kunne umiddelbart tyde på, at danske stofmisbrugere i metadonbehandling er en forholdsvis belastet gruppe. Umiddelbart også mere belastet end den hollandske gruppe. Vi er på nuværende tidspunkt næsten færdige med at interviewe en gruppe på 200 stofmisbrugere i metadonbehandling. Disse interviews synes umiddelbart at bekræfte, at de danske metadonbrugere er en ressourcesvag gruppe med ret massive psykiske og somatiske problemer og samtidig også et stort sidemisbrug. Det betyder ikke, at disse problemer er opstået under metadonbehandlingen, snarere at der er tale om en i forvejen meget belastet gruppe af stofmisbrugere. Måske vælger man i Danmark i dag primært at give metadon til de mest belastede stofmisbrugere, mens man i såvel Holland som Tyskland (hvor man tilsyneladende har fremragende resultater med metadonbehandling, se Newman 1995) også ordinerer metadon til mere ressourcestærke stofmisbrugere. Forskellene på den danske og hollandske undersøgelse kan selvfølgelig bero på endnu uerkendte metodeproblemer. Dette håber vi at kunne belyse senere i undersøgelsen. Metadonbehandlingen De danske metadonklienter synes altså at være en ret belastet gruppe, som virkeligt har brug for ikke mindst tiltag, der kan afhjælpe deres psykiske, medicinske og stofmisbrugsmæssige problemer (sammen med andre problemer, som de har i samme grad som andre stofmisbrugere, f.eks. familiemæssige, økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer). Generelt er der da heller ikke uenighed om dette i den danske debat. I det følgende skal det gennem internationale undersøgelser belyses, hvilke aspekter omkring selve metadonbehandlingen, der synes at have en særlig positiv effekt. Det første, der er af stor betydning for metadonbehandlingens effekt, er en adækvat dosering. I en australsk undersøgelse (Caplehorn et al. 1993) fandt man, at de stofmisbrugere, der fik 40 mg metadon, misbrugte mere end dobbelt så ofte heroin end de stofmisbrugere, der fik 80 mg. Joe et al. (1994) fandt, at en dosis på over 80 mg i særlig grad reducerede det illegale stofmisbrug de første 5 måneder af behandlingen. Murray (1998) konkluderer i en oversigtsartikel, at den mest effektive dosis ligger mellem 50 og 100 mg. Farrell et al. (1994) konkluderer i en anden oversigtsartikel, at en dosis mellem 50 og 120 mg er den mest effektive. Mest effektiv synes at være en fleksibel dosis, der tager hensyn til den enkeltes tolerance og behov. Ikke alene synes en relativ høj dosering at nedsætte opiatmisbruget, det synes også at kunne nedsætte et evt. kokainmisbrug (Saxon et al. 1996). McLellan et al. (1993) fandt dog i en undersøgelse af 92 mandlige injektionsmisbrugere, at metadonbehandling alene (60-90 mg) havde en meget begrænset effekt. Ikke mindst syntes de psykisk mest belastede stofmisbrugere i særlig grad at have behov for psykosocial støtte. Ikke desto mindre synes metadonbehandlingen alene a) for nogle stofmisbrugere (med begrænsede psykosociale problemer) at kunne re- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 287

4 ducere opiat- og kokainmisbruget og den dertilhørende kriminalitet (i det mindste på kort sigt) og b) i begrænset omfang alene at kunne reducere sygdomsspredende adfærd (dele sprøjter og prostitution) og de dertilhørende somatiske problemer (se Abbott et al. 1998; Bellis 1993). Til gengæld synes metadonbehandling alene ikke at have nogen effekt på de psykosociale problemer (McLellan 1993) og næppe heller på de psykisk svage misbrugere. Desuden synes effekten ved metadonbehandlingen at kunne styrkes betragteligt ved at tilknytte mere eller mindre psykosocial støtte. Kontrol I Danmark har diskussionen om kontrol i særlig grad været fokuseret på a) om de dyre urinanalyser overhovedet har nogen positiv funktion, b) om kontrol ikke er mere ekskluderende end inkluderende og c) om visse kontrolforanstaltninger må betragtes som uetiske (f.eks. udtrapning af metadon, hvis forskellige adfærdsregler ikke overholdes). Hvad angår punkt b) kunne man forestille sig, at hvis kontrol er mere ekskluderende end inkluderende kunne den effekt, som kontrollen eventuelt måtte have, måske mere være en selektionseffekt end en behandlingseffekt. Det er klart, at kontrol, hvis den er skrap nok, kan have en vis effekt. Nogle typer heroinmisbrugere vil antagelig tænke sig om en ekstra gang, hvis en uren urinanalyse medfører udtrapning af metadon og placering på en venteliste, hvor der mindst vil gå et år, før vedkommende igen kan komme i metadonbehandling. Nogle undersøgelser har desuden vist, at et tag-metadonmed-hjem privilegium, som er betinget af rene urinprøver, kan have en vis effekt på nogle misbrugere. I den tidligere omtalte undersøgelse af Joe et al. (1994) fandt man, at jo højere dosis og jo færre urinanalyser, desto færre tilbagefald fik misbrugerne. Saxon fandt, at trusler om udtrapning og trusler om at blive smidt ud af behandlingen havde en negativ effekt på behandlingsretentionen. Jo flere trusler, desto flere droppede ud af behandlingen. En undtagelse synes dog at være de psykisk dårligst fungerende. Denne gruppe syntes i højere grad at tilpasse sig kontrolbetingelserne. Dette resultat gør umiddelbart den etiske diskussion om en sådan form for kontrol endnu mere påkrævet. Ovenstående kunne måske betyde, at effekten ved kontrol i en ikke ringe grad må betragtes som en selektionseffekt. Med dette menes der, at et meget kontrollerende behandlingscenter måske godt kan påvise, at deres misbrugere har et særligt lavt sidemisbrug. Men det er måske fordi, at de misbrugere, der er indskrevet på netop dette behandlingscenter, hører til den gruppe, som kan tilpasse sig sådanne kontrolbetingelser. Denne gruppe er, som tidligere nævnt, de stofmisbrugere, som er de mest belastede, og som har tiltagende svært ved at klare gadelivet. Ikke nok med at urinanalyser synes at være forbundet med visse ulemper, de er måske heller ikke så pålidelige, som man umiddelbart skulle tro. Wasserman et al. (1999) fandt således, at urinanalyserne undervurderede prævalencen af opiat- og kokainmisbruget. Når et behandlingscenter således på baggrund af urinanalyser påstår, at deres stofmisbrugere har et særligt lavt sidemisbrug, kan det være en metodeskabt behandlingssucces. Denne undersøgelse stemmer overens med, at man i en række undersøgelser har fundet, at stofmisbrugerne rapporterer et større misbrug, end der er belæg for i urinanalyserne (se Digiusto et al. 1996). Dette er ofte blevet fortolket som, at misbrugerne overdriver for at få mere metadon. Denne fortolkning er altså ikke nødvendigvis rigtig. I andre undersøgelser har man dog fundet en klar underrapportering af opiater i selvrapporteringen (Ehrman et al. 1997; Chermack et al. 2000). Hvorvidt misbrug af forskellige stoffer 288 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )

5 over- eller underrapporteres synes i udpræget grad at afhænge af populationen, der undersøges, interviewbetingelserne/konteksten og det stof, der testes for. Noget kunne f.eks. betyde, at jo mere kontrol med dertilhørende konsekvens, desto større underrapportering. Dette støttes af Yacoubian (2000), der specielt finder en stærk underrapportering indenfor retssystemet. Samme Yacoubian (2000) kommer i øvrigt med en interessant og utraditionel begrundelse for delvist at afskaffe urinanalyser. Han har således fundet, at graden af sammenhæng i en bestemt kontekst med bestemte betingelser er særdeles konstant over tid (r=.92). Dette må betyde, at i nogle kontekstuelle sammenhænge med bestemte betingelser vil man konstant underrapportere, så længe konteksten/ betingelserne opretholdes. Hvis det er sandt, er urinanalyser i en række sammenhænge unødvendige. Man skal derfor ifølge Yacoubian slet ikke fokusere på de enkelte sammenhænge mellem urinanalyser og selvrapportering, men på disse sammenhænges stabilitet over tid. Spørgsmålet er, om urinanalysernes repressive og ekskluderende karakter opvejer de tilsyneladende noget usikre fordele, der er ved at have et ikke altid lige sikkert objektivt mål for misbruget (urinanalysen). Den psykosociale støttes betydning Der er i Danmark generel enighed om, at der kræves en eller anden form for psykosocial støtte, før man kan påvise en mere klar effekt af metadonbehandlingen. Mens metadonbehandling alene synes at have en begrænset effekt på begrænsede områder i et begrænset tidsrum, har metadonbehandling kombineret med psykosocial støtte tilsyneladende ikke alene en større effekt på de områder, hvor metadonbehandling alene også har en vis effekt, men også på langt flere områder. McLellan et al. (1993) fandt i en klassisk og meget citeret randomiseret undersøgelse, at forskellige grader af psykosocial støtte kunne have forskellig effekt. 92 mandlige injektionsmisbrugere blev fordelt på flg. tre grupper: a) metadon alene (60-90 mg) (MA) b) metadon (samme dosis) + rådgivning én gang ugentlig den første måned. Hvis denne behandling havde effekt, kunne misbrugeren komme lidt sjældnere (ca. hver anden uge). Hvis behandlingen ikke havde effekt, skulle misbrugeren møde op to gange om ugen til samtaler. Rådgivningen kunne omhandle alt fra adfærdskorrektion til samtale om psykiske/familiemæssige problemer mv. (MR) c) metadon (samme dosis) + udvidet psykosocial støtte inkluderende ovenstående rådgivning plus udvidet medicinsk/psykiatrisk rådgivning, familie-, uddannelses- og beskæftigelsesrådgivning (MU). Hos MA-gruppen fandt man ganske vist en reduktion af opiatmisbruget. Til gengæld blev man nødt til, midt i forsøget, at overføre 69 % af gruppen til MR-gruppen p.g.a. tilbagefald til injektionsmisbrug og/eller en forværring i deres psykiske tilstand. Man kunne ikke argumentere etisk for at lade disse 69 % fortsætte i forsøget uden nogen form for sideløbende støtte. MR-gruppen havde signifikant mere ud af behandlingen end MA-gruppen, og MUgruppen havde igen signifikant mere udbytte af behandlingen end MR-gruppen. Desuden fandt man, at de misbrugere, der var blevet overført fra MA- til MR-gruppen, i løbet af 4 uger reducerede deres opiat- og kokainmisbrug signifikant. Konklusionen fra denne undersøgelse er altså, at jo mere psykosocial støtte, desto mere effekt af behandlingen. Metadonbehandling alene har utvivlsomt (for nogle) en (ofte korterevarende) effekt på selve misbruget, den tilhørende kriminalitet og deres fysiske sundhedstilstand. Der synes dog at være enighed om, at psykosocial støtte er nødvendig for, at der kan NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 289

6 opnås en mere klar effekt, som rammer en bredere gruppe af stofmisbrugere. Psykosocial støtte er helt nødvendig for at afhjælpe psykosociale problemer, men ikke alle er dog helt enige i McLellans resultater. Der er således nogen uenighed om, hvorvidt den udvidede psykosociale støtte virker bedre end metadon + rådgivning. I nogle undersøgelser har man ikke fundet forskelle i effekt mellem standard og udvidet psykosocial støtte (se fx Avants et al. 1999). Eftersom det er en forholdsvis lille del af de metadonbehandlede, der i Danmark kommer i nærheden af en ugentlig samtale med en rådgiver, er diskussionen om, hvorvidt metadon + rådgivning virker lige så godt som metadon + udvidet psykosocial støtte, ikke specielt aktuel. Ikke desto mindre synes flere undersøgelser at bekræfte McLellans påstand om, at mere intensiv og udvidet psykosocial behandling også har en udvidet effekt. F.eks. har det, ikke mindst i Danmark, været en udbredt myte, at misbrugere i metadonbehandling ikke kunne profitere af psykoterapi. Dette er blevet tilbagevist af bl.a. Woody (1983 og 1987). I disse ofte citerede randomiserede undersøgelser fandt man, at psykoterapi til misbrugere i metadonbehandling havde en klar gavnlig effekt. Cost-effectiveness I en ofte citeret undersøgelse af Kraft et al. (1997) blev 100 stofmisbrugere i metadonbehandling vilkårligt fordelt (randomiseret) på følgende tre grupper: a) En gruppe der fik metadon + minimal rådgivning. b) En gruppe der fik metadon + mere intensiv rådgivning. c) En gruppe der fik metadon + udvidet rådgivning, medicinsk og psykosocial støtte. Med cost-effectiveness menes der her en analyse af forholdet mellem, hvor meget selve behandlingsprogrammet kostede og behandlingens outcome. Variablerne for behandlingens outcome var følgende: medicinske behov, afhængighed af velfærdsydelser, dage med illegal aktivitet, illegal indtægt, psykologiske problemer, stofmisbrug og lønnet beskæftigelse. Det blev ikke estimeret, hvor meget heroinmisbrug kostede i hospitalsindlæggelser, juridisk bistand, fængselsophold, sociale ydelser mv. En sådan egentlig samfundsmæssig lønsomheds/nytteværdiberegning kaldes for en cost-benefit analyse. Størst effekt fandtes hos gruppe c), men den højeste grad af cost-effectiveness fandt man klart hos gruppe b). At den udvidede og intensive rådgivning/psykosociale støtte næppe er så cost-effective som den mere moderate psykosociale støtte (ofte bestående af 1 ugentlig samtale), synes der at herske en vis enighed om (Murray 1998). Samtidig finder man også, at den udvidede psykosociale støtte måske nok ikke er så cost-effective, men at den alligevel giver de bedste resultater (mest positive outcome). At metadonbehandling med stor økonomisk fordel kan kombineres med psykosocial støtte synes indiskutabelt. Jeg har foreløbigt ikke set én eneste undersøgelse, der viser det modsatte. Problemet i Danmark er, at pengene kommer fra forskellige kilder. Derfor er metadonbehandling i høj grad et politisk og organisatorisk koordineringsproblem. Sammenfatning og perspektivering Effekten af metadonbehandling med eller uden psykosocial støtte kan opstilles som følger: Newman (1995) argumenterer for, at enhver stofmisbruger, der ønsker at komme i metadonbehandling, burde have denne mulighed. Det burde da heller ikke være svært at begrunde, at i det mindste burde alle opiat- og injek- 290 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )

7 a) Metadonbehandling alene (eller minimal rådgivning) b) Metadonbehandling og rådgivning svarende til ca. 1 x ugentlig c) Metadonbehandling og rådgivning svarende til ovenstående + udvidet medicinsk, psykiatrisk, familiemæssig, arbejdsmæssig og uddannelsesmæssig støtte Nedsætter ved adækvat dosering misbruget og de dertilhørende kriminelle adfærdsmønstre og sundhedsmæssige problemer. I særlig grad hos nogle typer stofmisbrugere og i særlig grad det første 1/2 år. Som a), blot i endnu højere grad. Har desuden en mere klar effekt på misbrugernes psykosociale liv (psykisk netværk, arbejde mv. Som b), blot i endnu højere grad. Det største spring i effekt findes dog mellem a) og b). Moderat grad af cost-effectiveness. Høj grad af cost-effectiveness. Medium grad af cost-effectiveness. tionsmisbrugere (og måske også kokainmisbrugere) tilbydes metadonbehandling. I Danmark har man flere steder meget lange ventelister på at komme i metadonbehandling, og det kræver samtidig ofte en meget grundig, ikke alene medicinsk, men også psykosocial udredning, før metadonbehandlingen iværksættes. Med udgangspunkt i de mange undersøgelser, der efterhånden findes om metadonbehandlingens effekt, virker det næsten, som om man ikke vil give denne gruppe af mennesker den behandling, som de, så vidt jeg kan se, har krav på. Begrundelserne for ventelisterne og for ikke at iværksætte metadonbehandling er ofte enten organisatoriske eller normative. Det kan være, at behandlingscentret ikke har plads eller tid (organisatoriske begrundelser), eller det kan være, de mener, at man bør holde igen med metadonbehandling, fordi man jo nødigt skulle medvirke til, at stofmisbrugerne falder i søvn, bliver passive, bliver statsnarkomaner mv., så de dermed aldrig kommer ud af deres stofmisbrug (normative begrundelser). Hvad angår de organisatoriske begrundelser, som i Danmark ofte handler om ressourcemangel, synes de ikke altid lige velbegrundede. Hvad angår de normative begrundelser, er det største problem næppe, at stofmisbrugerne passiviseres, men derimod at indsatssystemet glemmer, at de stofmisbrugere, der er i metadonbehandling, også for de flestes vedkommende har brug for psykosocial støtte, beskæftigelse mv. Stofmisbrugere, som har psykiske eller sociale problemer, og som oplever at blive tilbudt en meningsfuld psykosocial støtte, synes i høj grad at være motiverede for at modtage disse tilbud. Endelig kan man argumentere for, at meta- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 291

8 donbehandling med dertilhørende psykosocial støtte virker forskelligt i forskellige kontekstuelle sammenhænge. Man kunne forestille sig, at forskellige samfundsmæssige og organisatoriske konstruktioner vil give metadonbehandlingen sin helt egen fremtrædelse og sit helt eget outcome. Hvad angår det samfundsmæssige niveau, er velfærdssystemerne i specielt den nordeuropæiske del af Europa ikke specielt forskellige fra hinanden, og holdningsforskellene til metadonbehandling er ikke større, end at man kan finde de samme holdningsforskelle indenfor samme land. Ganske vist er modellen i nogle lande hårdere, strammere og mere kontrollerende end i andre lande, men diskussions-temaerne er i store træk de samme. De samme forskelle og diskussioner kan man i øvrigt også finde mellem forskellige amter i Danmark. Det betyder ikke, at en stofmisbruger i København eller Århus skulle være meget forskellig fra en stofmisbruger i Oslo, Stockholm, Helsingfors, London eller Amsterdam, endsige at de livsvilkår, disse stofmisbrugere lever under, og den hjælp, de har behov for, er meget forskellig. Anderledes er det utvivlsomt, når vi bevæger os over til andre kontinenter, og i nogen grad nok også jo længere vi bevæger os mod syd og øst i Europa. På den anden side er organiseringen af metadonbehandlingen vidt forskellig, ikke alene på tværs af landegrænserne (se f.eks. Gossop & Grant 1991), men også på tværs af forskellige geografiske områder indenfor samme land. Der ses på tværs af geografiske områder helt forskellige tilgængelighedskriterier og selektionskriterier, helt forskellige doseringspolitikker, helt forskellige kontrolforanstaltninger, forskellige krav til misbrugernes adfærd, forskellige holdninger til forholdet mellem stoffri behandling og metadonbehandling, helt forskellige fysiske behandlingsfaciliteter osv. Ligeledes er kvaliteten af indsatsen vidt forskellig. Her tænkes på behandlernes uddannelse/erfaring, behandlernes interaktion med misbrugerne, personaleflow/stabilitet, metodeklarhed m.m. Alle disse kvaliteter påvirker behandlingens outcome (se Farrell et al og McLellan et al. 1988). Disse organisatoriske forskelle ses i høj grad også i Danmark. Netop disse forskelle i organisering må have en central placering i analysen af metadonbehandlingen. Her kan man i høj grad om end ikke direkte sammenligne, så dog sammenstille de forskellige måder metadonbehandlingen organiseres på, ikke mindst i Nordeuropa. LITTERATUR Abbott, P.J. et al. (1998): AIDS risk behavior in opioid dependent patients treated with community reinforcement approach and relationship with psychiatric disorders. Journal of Addictive Diseases 17 (4): Avants, S.K. et al. (1999): Day treatment versus enhanced standard methadone services for opioiddependent patients: A comparison of clinical efficacy and cost. American Journal of Psychiatry 156: Bellis, D.J. (1993): Reduction of AIDS risk among 41 heroin addicted female street prostitutes: Effects of free methadone maintenance. Journal of addictive diseases 12 (1): 7-23 Caplehorn, J.R.M. et al. (1993): Methadone dose and heroin use during maintenance treatment. Addiction 88: Chermack, S.T. et al. (2000): Comparison of patient self-reports and urin-alysis results obtained under naturalistic methadone treatment conditions. Drug and Alcohol Dependence 59: Digiusto, E. et al. (1996): Concordance between urin-analysis results and self-reported drug use by applicants for methadone maintenance in Australia. Addictive Behaviors 21 (3): Eland-Goossensen, A.M. et al. (1998): Profiles of heroin addicts in different treatment conditions and in the community. Journal of Psychoactive Drugs 30 (1): Ehrman, R.N. et al. (1997): Comparing self-reported cocaine use with repeated urine tests in outpatient cocaine abusers. Experimental and Clinical Psychopharmacology 5 (2): Farrell, M. et al. (1994): Methadone maintenan- 292 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )

9 ce treatment in opiate dependence: a review. BMJ 309: Joe, G.W. et al. (1994): Treatment process and relapse to opioid use during methadone maintenance. American Journal of Drug and Alcohol Abuse 20 (2): Kraft, K.K. et al. (1997): Are supplementary services provided during methadone maintenance really cost-effective. American Journal of Psychiatry 154 (9): McLellan, T.A. et al. (1988): Is the counselor an active ingredient in substance abuse rehabilitation? Journal of Nervous and Mental Disease 176 (7): McLellan, T.A. et al. (1993): The effects of psycho-social services in substance abuse treatment. JAMA 269: Murray, J.B. (1998): Effectiveness of methadone maintenance for heroin addiction. Psychological Reports 83: Newman, R.G. (1995): Another wall that crumbled - Methadone maintenance treatment in Germany. American Journal of Drug and Alcohol Abuse 21 (1): Pedersen, M.U. (2000): Stofmisbrugere før, under og efter døgnbehandling. Aarhus Universitet: Center for Rusmiddelforskning Pedersen, M.U. & Mølholm Hansen, L. & Hecksher, D. (1999): Personlighed og stofmisbrug. Aarhus Universitet: Center for Rusmiddelforskning Saxon, A.J. et al. (1996): Pre-treatment characteristics, program philosophy and level of ancillary services as predictors of methadone maintenance treatment outcome. Addiction 91 (8): Wasserman, D.A. et al. (1999): Detection of illicit opioid and cocaine use in methadone maintenance treatment. American Journal of Drug and Alcohol Abuse 25 (3): Woody, G.E. et al. (1983): Psychotherapy for opiate addicts. Archives of General Psychiatry 40: Woody, G.E. et al. (1987): Twelve-month follow-up of psychotherapy for opiate dependence. American Journal of Psychiatry 144 (5): Yacoubian, G.S. (2000): Reassessing the need for urin-analysis as a validation technique. Journal of Drug Issues 30 (2): NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 293

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Psykosociale interventioner i stoffri behandling for opiatmisbrug

Psykosociale interventioner i stoffri behandling for opiatmisbrug Artikel Morten Hesse Mats Fridell Psykosociale interventioner i stoffri behandling for opiatmisbrug Indledning Opiatmisbrug er måske nok en af de alvorligste former for stofmisbrug, vi kender. De fleste

Læs mere

Det hollandske heroinforsøg

Det hollandske heroinforsøg DANSK SELSKAB FOR ADDIKTIV MEDICIN 3-4-2002 Det hollandske heroinforsøg Udtalelsen er rekvireret af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af embedslæge, Ph.D. Henrik Sælan, adm. overlæge Knud Christensensen

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Heroin-afhængige i metadonbehandling

Heroin-afhængige i metadonbehandling Heroin-afhængige i metadonbehandling Heroin-afhængige i metadonbehandling Den medicinske og psykosociale indsats Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005 forfatteren og

Læs mere

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Psykolog fagligheden bør være i front på misbrugsområdet. Det kræver god organisering, og psykologerne må være specialister på deres område. Men det kniber med

Læs mere

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

for stofmisbrug Artikel Indledning Et review af randomiserede kontrollerede undersøgelser

for stofmisbrug Artikel Indledning Et review af randomiserede kontrollerede undersøgelser Artikel MORTEN HESSE HELLE BALSBY Dosis-responsforholdet i behandling for stofmisbrug Et review af randomiserede kontrollerede undersøgelser Indledning Såvel behandlere som politiske beslutningstagere

Læs mere

Evidens og uddannelse: Hvad har hvem brug for at lære hvornår?

Evidens og uddannelse: Hvad har hvem brug for at lære hvornår? Tema evidens Evidens og uddannelse: Hvad har hvem brug for at lære hvornår? At uddannelse er godt kan de fleste blive enige om men hvad er det der gør at misbrugsbehandlerne bliver uddannet i nogle metoder

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Lille doktor hvad nu?

Lille doktor hvad nu? Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

ØREAKUPUNKTUR VINDER FREM I EUROPA

ØREAKUPUNKTUR VINDER FREM I EUROPA ØREAKUPUNKTUR VINDER FREM I EUROPA AF LARS WIINBLAD, SYGEPLEJERSKE, OG JENS FRYDENLUND NIELSEN, SPECIALLÆGE - FOTO: HEINE PEDERSEN Tidsskrift for sygeplejersker nr 37, 11. september 1998, side 32. I USA

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der

Læs mere

Standardisering af alkohol- og stofbehandling

Standardisering af alkohol- og stofbehandling Översikt LEIF VIND Standardisering af Baggrund I Danmark har man inden for alkohol- og misbrugsbehandling de senere år set en tendens til, at behandlingstilbudene bliver mere og mere komplekse og nuancerede,

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling

Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen & Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 1. Indledning I denne artikel sammenfattes den eksisterende viden om effekten

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Nyt fra forskningen. Mads Uffe Pedersen Vejle 22/3 2011. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

Nyt fra forskningen. Mads Uffe Pedersen Vejle 22/3 2011. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Nyt fra forskningen Mads Uffe Pedersen Vejle 22/3 2011 Evidens-perspektivet i USA Addiction 2010 konferencen USA Washingtom Addiction 21010 - STATUS - Washington Sundhedsreformen Effekten af behandlingen

Læs mere

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2007 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Heroin; Stofmisbrugere

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis STOF nr. 22, 2013 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis - Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen.

Læs mere

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL.

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL. Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling til de allermest udsatte stofmisbrugere: Overordnet modelbeskrivelse som ramme for indsatsen I det følgende præsenteres den overordnede ramme for modellen for

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet

Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet September 2007 Vejledning i udfyldning af EuropASI skemaet Center for Rusmiddelforskning 1. Stofferne 1. Alkohol-forbrug Forbrug af alkohol de sidste 30 dage inden indskrivning på institution. Alkoholforbrug

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Fakta om heroin og forsøg med heroinunderstøttet behandling

Fakta om heroin og forsøg med heroinunderstøttet behandling Fakta om heroin og forsøg med heroinunderstøttet behandling Af Nanna W. Gotfredsen, Gadejuristen, 25. februar 2007 (red. 5. april 2007) Heroin (latin; heronium, af græsk heros, helt) er et morfinpræparat,

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Hvad nu, hvis de ikke vil i behandling? Om graviditet, misbrug og barrierer i forhold til behandling.

Hvad nu, hvis de ikke vil i behandling? Om graviditet, misbrug og barrierer i forhold til behandling. afhængige mødre Hvad nu, hvis de ikke vil i behandling? Om graviditet, misbrug og barrierer i forhold til behandling. AF DORTE HECKSHER & HELLE DAHL At være gravid og have et aktuelt eller tidligere misbrug

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler.

I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler. 1 Forord I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler. Serviceniveauet er vedtaget af Byrådet og skal samlet set være med

Læs mere

MISBRUG og PSYKISK LIDELSE

MISBRUG og PSYKISK LIDELSE BÅDE-OG AF BIRGITTE THYLSTRUP MISBRUG og PSYKISK LIDELSE Dobbeltdiagnoser stiller en vanskelig udfordring op i både udredning og behandling. Artiklen beskriver hvordan ud fra eksempler med klienter, der

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Heroinbehandling. Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.

Heroinbehandling. Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1. Heroinbehandling Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 1 Indhold (Varighed ca. 90 min (incl. pause 15 min.)) Baggrund

Læs mere

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg August 2003 CRF EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg 2 Kommer fra JA NEJ 1. Fængsel 2. Somatisk hospital 3. Psykiatrisk hospital 4. Ambulant

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Center for Rusmiddelforskning

Center for Rusmiddelforskning Formidlingsdag Center for Rusmiddelforskning Onsdag den 18/6 2008 HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse Videnspredning HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant.

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. Mar 18 2011 12:40:16 - Helle Wittrup-Jensen 31 artikler. behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Almen medicin 2010. Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen

Almen medicin 2010. Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen Almen medicin 2010 Misbrug og behandling dagsorden De forskellige stoffer/symptomer Brug misbrug afhængighed Psykiatri/Misbrug Hvem er det der søger behandling Cases Lidt paragraffer Organisation/Struktureret

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

med en alvorlig psykisk lidelse, et alvorligt, social situation. Disse mennesker er stort set identiske med den gruppe mennesker, som Narkotikarådet

med en alvorlig psykisk lidelse, et alvorligt, social situation. Disse mennesker er stort set identiske med den gruppe mennesker, som Narkotikarådet case management Dobbeltdiagnoser l7 - Muligheder og problemer i behandlingen af mennesker med dobbelt diagnose Hvordan udnytter man bedst styrkerne i case management og hvordan undgår man svaghederne?

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Dette udfoldes blandt andet i følgende citat: Tilgange og tilbud inden for stofbehandling,

Dette udfoldes blandt andet i følgende citat: Tilgange og tilbud inden for stofbehandling, udsat m/k Mænd ingen adgang Kvindespecifik behandling er nødvendig Stoffri døgnbehandling opfattes som regel som kønsneutral en tilgang, der får os til at overse deforskelle, der eksisterer mellem de to

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 5 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Ethirfin og relaterede

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Stoffri behandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere