Metadonbehandling og psykosocial støtte hvem, hvornår, hvordan og hvor meget?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metadonbehandling og psykosocial støtte hvem, hvornår, hvordan og hvor meget?"

Transkript

1 MADS UFFE PEDERSEN ÖVERSIKT Metadonbehandling og psykosocial støtte hvem, hvornår, hvordan og hvor meget? Én af de diskussioner, der med mellemrum er forsidestof i danske aviser, er spørgsmålet om, hvorvidt de hårde stofmisbrugere skal have heroin eller metadon, og om de får nok psykosocial støtte. I øjeblikket ligger heroin-diskussionen stille. Derimod er der for tiden stærkt fokus på stofmisbrugernes muligheder for at få ordineret metadon, deres muligheder for at få psykosocial støtte, om metadonbehandlingen og den psykosociale indsats i det hele taget kan betale sig (ikke mindst økonomisk), og om forskellige typer af kontrolforanstaltninger overhovedet har nogen berettigelse. Fire spørgsmål har været centrale i debatten: a) Skal alle opiat- og injektionsmisbrugere have tilbudt metadon og hvornår? Herunder findes også spørgsmålene om behandlingssystemets tilgængelighed, ventelister mv. b) Hvad er adækvat metadonbehandling? Der er her især fokus på behovet for og mængden af psykosocial støtte og betydningen af den rette metadondosis. c) Hvilken funktion har den kontrol, der er knyttet til metadonbehandlingen? Her tænkes specielt på urinanalyser, stikmærkekontrol og forskellige adfærdsmæssige kontrolforanstaltninger (f.eks. fratagelse af tag-metadon-medhjem privilegier, udtrapning af metadon hvis ikke forskellige regler overholdes mv.). d) Kan metadonbehandlingen og den tilhørende psykosociale støtte, der gives, betale sig økonomisk og menneskeligt? I øjeblikket er Center for Rusmiddelforskning i gang med at undersøge metadonbehandlingen og den dertil knyttede psykosociale indsats i Danmark. Ovenstående spørgsmål er blandt de centrale spørgsmål i denne undersøgelse. Jeg skal ikke i nærværende artikel endsige forsøge at besvare disse spørgsmål. Formålet med artiklen er a) at belyse spørgsmålene gennem først og fremmest en række nyere internationale undersøgelser, som er relevante for den danske debat, og som samtidig også hører til de mest citerede undersøgelser, og b) at fungere som et indlæg i debatten om metadonens tilgængelighed, hvad der er NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 285

2 adækvat metadonbehandling, kontrollens funktion og metadonbehandlingens cost-effectiveness. Artiklen indledes med et afsnit om, hvilke stofmisbrugere, der primært synes at få tilbudt metadonbehandling. En hollandsk population sammenstilles her med en dansk population. At det netop er en hollandsk population, der vælges, skyldes a) at den hollandske holdning til stofmisbrug og deres behandlingsforståelse af mange anses for at være den holdning/forståelse, der bedst kan sammenlignes med den danske holdning/forståelse til stofmisbrug og behandling, b) at de undersøgelser, man har foretaget i Holland, ikke mindst fra Trimbos Instituttet, metodisk set er de undersøgelser, der kommer Center for Rusmiddelforsknings undersøgelser nærmest. Efter denne sammenstilling (som ikke skal betragtes som en egentlig sammenligning) diskuteres adækvat metadonbehandling, kontrollens funktion, den psykosociale støttes betydning og metadonbehandlingens cost-effectiveness. Artiklen afsluttes med en sammenfatning og nogle efterfølgende refleksioner over metadonbehandlingen set i et mere kontekstuelt perspektiv. Man kunne f.eks. forstille sig, at metadonbehandling, psykosocial støtte og kontrol kunne fungere vidt forskelligt i forskellige organisationer og forskellige samfund. Hvem kommer i metadonbehandling? Eland-Goossensen et al. (1998) har i en hollandsk undersøgelse fundet en række forskelle og ligheder hos stofmisbrugere, der var i henholdsvis a) afgiftning alene, n=37, b) stoffri døgnbehandling, n=81, c) metadonbehandling, n=90 og d) ikke i behandling, n=81. De fandt, at stofmisbrugere i afgiftning og døgnbehandling havde flere markante lighedspunkter, og at stofmisbrugere i metadon og stofmisbrugere, der ikke var i behandling, på flere områder lignede hinanden. Metadon- og ikke-behandlingsgruppen var således ældre end afgiftnings- og døgnbehandlingsgruppen. De fandt også, at metadon og ikke-behandlingsgruppen var mere tilfredse med deres aktuelle livssituation end afgiftnings- og døgnbehandlingsgruppen. Ikke-behandlingsgruppen var desuden den gruppe af stofmisbrugere, der havde mindst erkendelse af, at deres stofmisbrug var et problem, og de havde i måneden op til interviewet været mere kriminelle end stofmisbrugerne fra de øvrige grupper (også mere kriminelle end metadongruppen). Stofmisbrugere i afgiftnings- og døgnbehandlingsgruppen havde flere psykiske problemer. I en foreløbig dansk opgørelse af a) 63 stofmisbrugere i metadonbehandling (M), b) 19 aktive opiatmisbrugere, der ikke er i behandling (AO), c) 111 stofmisbrugere, som havde været stoffri i mindst 30 dage (mere end halvdelen i over 1 år)(sfri) og d) 350 stofmisbrugere, som netop havde påbegyndt stoffri døgnbehandling (DØGN) fandt vi flere lighedspunkter med den hollandske undersøgelse, men også forskelle. Også her fandt vi, at stofmisbrugere i M og AO var ældre end stofmisbrugerne i DØGN. Ligeledes har vi fundet, at de 19 fra AO-gruppen oplevede relativt få psykologiske problemer (EuropASI Composite score og Big-Five personlighedstest) og måske mere overraskende også relativt få medicinske problemer (EuropASI Composite Score). De oplevede således på disse to områder næsten ikke flere problemer end de stofmisbrugere, der havde været stoffri i mindst 30 dage. De 19 fra AO-gruppen kan dog næppe betragtes som repræsentative for aktive opiatmisbrugere. Til gengæld ser det ud til, at metadon (M)- gruppen på flere områder havde betydeligt flere problemer end de øvrige grupper. Selvom kun 73 % af M-gruppen misbrugte opiater (100 % af AO-gruppen), oplevede M- gruppen signifikant flere problemer end både 286 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )

3 AO- og SFRI-gruppen omkring stoffer. M- gruppen oplevede også flere medicinske/somatiske problemer end de øvrige grupper (EuropASI Composite). M-gruppen oplevede endvidere signifikant færre positive følelser (Big-Five personlighedstest. Se Pedersen, M.U. et al. 1999; Pedersen 2000) end AOgruppen. Til gengæld synes AO-gruppen at være mere intellektuelt påvirket i negativ retning end M-gruppen (Big-Five personlighedstest). AO-gruppen synes også at være den mest kriminelt aktive gruppe (illegale aktiviteter 7 dage den sidste måned for AO-gruppen mod 4,4 dage den sidste måned for M- gruppen). Forskellen var dog ikke signifikant. Ikke overraskende er det SFRI-gruppen, der på alle områder synes at opleve færrest problemer. Denne indledende opgørelse kunne umiddelbart tyde på, at danske stofmisbrugere i metadonbehandling er en forholdsvis belastet gruppe. Umiddelbart også mere belastet end den hollandske gruppe. Vi er på nuværende tidspunkt næsten færdige med at interviewe en gruppe på 200 stofmisbrugere i metadonbehandling. Disse interviews synes umiddelbart at bekræfte, at de danske metadonbrugere er en ressourcesvag gruppe med ret massive psykiske og somatiske problemer og samtidig også et stort sidemisbrug. Det betyder ikke, at disse problemer er opstået under metadonbehandlingen, snarere at der er tale om en i forvejen meget belastet gruppe af stofmisbrugere. Måske vælger man i Danmark i dag primært at give metadon til de mest belastede stofmisbrugere, mens man i såvel Holland som Tyskland (hvor man tilsyneladende har fremragende resultater med metadonbehandling, se Newman 1995) også ordinerer metadon til mere ressourcestærke stofmisbrugere. Forskellene på den danske og hollandske undersøgelse kan selvfølgelig bero på endnu uerkendte metodeproblemer. Dette håber vi at kunne belyse senere i undersøgelsen. Metadonbehandlingen De danske metadonklienter synes altså at være en ret belastet gruppe, som virkeligt har brug for ikke mindst tiltag, der kan afhjælpe deres psykiske, medicinske og stofmisbrugsmæssige problemer (sammen med andre problemer, som de har i samme grad som andre stofmisbrugere, f.eks. familiemæssige, økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer). Generelt er der da heller ikke uenighed om dette i den danske debat. I det følgende skal det gennem internationale undersøgelser belyses, hvilke aspekter omkring selve metadonbehandlingen, der synes at have en særlig positiv effekt. Det første, der er af stor betydning for metadonbehandlingens effekt, er en adækvat dosering. I en australsk undersøgelse (Caplehorn et al. 1993) fandt man, at de stofmisbrugere, der fik 40 mg metadon, misbrugte mere end dobbelt så ofte heroin end de stofmisbrugere, der fik 80 mg. Joe et al. (1994) fandt, at en dosis på over 80 mg i særlig grad reducerede det illegale stofmisbrug de første 5 måneder af behandlingen. Murray (1998) konkluderer i en oversigtsartikel, at den mest effektive dosis ligger mellem 50 og 100 mg. Farrell et al. (1994) konkluderer i en anden oversigtsartikel, at en dosis mellem 50 og 120 mg er den mest effektive. Mest effektiv synes at være en fleksibel dosis, der tager hensyn til den enkeltes tolerance og behov. Ikke alene synes en relativ høj dosering at nedsætte opiatmisbruget, det synes også at kunne nedsætte et evt. kokainmisbrug (Saxon et al. 1996). McLellan et al. (1993) fandt dog i en undersøgelse af 92 mandlige injektionsmisbrugere, at metadonbehandling alene (60-90 mg) havde en meget begrænset effekt. Ikke mindst syntes de psykisk mest belastede stofmisbrugere i særlig grad at have behov for psykosocial støtte. Ikke desto mindre synes metadonbehandlingen alene a) for nogle stofmisbrugere (med begrænsede psykosociale problemer) at kunne re- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 287

4 ducere opiat- og kokainmisbruget og den dertilhørende kriminalitet (i det mindste på kort sigt) og b) i begrænset omfang alene at kunne reducere sygdomsspredende adfærd (dele sprøjter og prostitution) og de dertilhørende somatiske problemer (se Abbott et al. 1998; Bellis 1993). Til gengæld synes metadonbehandling alene ikke at have nogen effekt på de psykosociale problemer (McLellan 1993) og næppe heller på de psykisk svage misbrugere. Desuden synes effekten ved metadonbehandlingen at kunne styrkes betragteligt ved at tilknytte mere eller mindre psykosocial støtte. Kontrol I Danmark har diskussionen om kontrol i særlig grad været fokuseret på a) om de dyre urinanalyser overhovedet har nogen positiv funktion, b) om kontrol ikke er mere ekskluderende end inkluderende og c) om visse kontrolforanstaltninger må betragtes som uetiske (f.eks. udtrapning af metadon, hvis forskellige adfærdsregler ikke overholdes). Hvad angår punkt b) kunne man forestille sig, at hvis kontrol er mere ekskluderende end inkluderende kunne den effekt, som kontrollen eventuelt måtte have, måske mere være en selektionseffekt end en behandlingseffekt. Det er klart, at kontrol, hvis den er skrap nok, kan have en vis effekt. Nogle typer heroinmisbrugere vil antagelig tænke sig om en ekstra gang, hvis en uren urinanalyse medfører udtrapning af metadon og placering på en venteliste, hvor der mindst vil gå et år, før vedkommende igen kan komme i metadonbehandling. Nogle undersøgelser har desuden vist, at et tag-metadonmed-hjem privilegium, som er betinget af rene urinprøver, kan have en vis effekt på nogle misbrugere. I den tidligere omtalte undersøgelse af Joe et al. (1994) fandt man, at jo højere dosis og jo færre urinanalyser, desto færre tilbagefald fik misbrugerne. Saxon fandt, at trusler om udtrapning og trusler om at blive smidt ud af behandlingen havde en negativ effekt på behandlingsretentionen. Jo flere trusler, desto flere droppede ud af behandlingen. En undtagelse synes dog at være de psykisk dårligst fungerende. Denne gruppe syntes i højere grad at tilpasse sig kontrolbetingelserne. Dette resultat gør umiddelbart den etiske diskussion om en sådan form for kontrol endnu mere påkrævet. Ovenstående kunne måske betyde, at effekten ved kontrol i en ikke ringe grad må betragtes som en selektionseffekt. Med dette menes der, at et meget kontrollerende behandlingscenter måske godt kan påvise, at deres misbrugere har et særligt lavt sidemisbrug. Men det er måske fordi, at de misbrugere, der er indskrevet på netop dette behandlingscenter, hører til den gruppe, som kan tilpasse sig sådanne kontrolbetingelser. Denne gruppe er, som tidligere nævnt, de stofmisbrugere, som er de mest belastede, og som har tiltagende svært ved at klare gadelivet. Ikke nok med at urinanalyser synes at være forbundet med visse ulemper, de er måske heller ikke så pålidelige, som man umiddelbart skulle tro. Wasserman et al. (1999) fandt således, at urinanalyserne undervurderede prævalencen af opiat- og kokainmisbruget. Når et behandlingscenter således på baggrund af urinanalyser påstår, at deres stofmisbrugere har et særligt lavt sidemisbrug, kan det være en metodeskabt behandlingssucces. Denne undersøgelse stemmer overens med, at man i en række undersøgelser har fundet, at stofmisbrugerne rapporterer et større misbrug, end der er belæg for i urinanalyserne (se Digiusto et al. 1996). Dette er ofte blevet fortolket som, at misbrugerne overdriver for at få mere metadon. Denne fortolkning er altså ikke nødvendigvis rigtig. I andre undersøgelser har man dog fundet en klar underrapportering af opiater i selvrapporteringen (Ehrman et al. 1997; Chermack et al. 2000). Hvorvidt misbrug af forskellige stoffer 288 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )

5 over- eller underrapporteres synes i udpræget grad at afhænge af populationen, der undersøges, interviewbetingelserne/konteksten og det stof, der testes for. Noget kunne f.eks. betyde, at jo mere kontrol med dertilhørende konsekvens, desto større underrapportering. Dette støttes af Yacoubian (2000), der specielt finder en stærk underrapportering indenfor retssystemet. Samme Yacoubian (2000) kommer i øvrigt med en interessant og utraditionel begrundelse for delvist at afskaffe urinanalyser. Han har således fundet, at graden af sammenhæng i en bestemt kontekst med bestemte betingelser er særdeles konstant over tid (r=.92). Dette må betyde, at i nogle kontekstuelle sammenhænge med bestemte betingelser vil man konstant underrapportere, så længe konteksten/ betingelserne opretholdes. Hvis det er sandt, er urinanalyser i en række sammenhænge unødvendige. Man skal derfor ifølge Yacoubian slet ikke fokusere på de enkelte sammenhænge mellem urinanalyser og selvrapportering, men på disse sammenhænges stabilitet over tid. Spørgsmålet er, om urinanalysernes repressive og ekskluderende karakter opvejer de tilsyneladende noget usikre fordele, der er ved at have et ikke altid lige sikkert objektivt mål for misbruget (urinanalysen). Den psykosociale støttes betydning Der er i Danmark generel enighed om, at der kræves en eller anden form for psykosocial støtte, før man kan påvise en mere klar effekt af metadonbehandlingen. Mens metadonbehandling alene synes at have en begrænset effekt på begrænsede områder i et begrænset tidsrum, har metadonbehandling kombineret med psykosocial støtte tilsyneladende ikke alene en større effekt på de områder, hvor metadonbehandling alene også har en vis effekt, men også på langt flere områder. McLellan et al. (1993) fandt i en klassisk og meget citeret randomiseret undersøgelse, at forskellige grader af psykosocial støtte kunne have forskellig effekt. 92 mandlige injektionsmisbrugere blev fordelt på flg. tre grupper: a) metadon alene (60-90 mg) (MA) b) metadon (samme dosis) + rådgivning én gang ugentlig den første måned. Hvis denne behandling havde effekt, kunne misbrugeren komme lidt sjældnere (ca. hver anden uge). Hvis behandlingen ikke havde effekt, skulle misbrugeren møde op to gange om ugen til samtaler. Rådgivningen kunne omhandle alt fra adfærdskorrektion til samtale om psykiske/familiemæssige problemer mv. (MR) c) metadon (samme dosis) + udvidet psykosocial støtte inkluderende ovenstående rådgivning plus udvidet medicinsk/psykiatrisk rådgivning, familie-, uddannelses- og beskæftigelsesrådgivning (MU). Hos MA-gruppen fandt man ganske vist en reduktion af opiatmisbruget. Til gengæld blev man nødt til, midt i forsøget, at overføre 69 % af gruppen til MR-gruppen p.g.a. tilbagefald til injektionsmisbrug og/eller en forværring i deres psykiske tilstand. Man kunne ikke argumentere etisk for at lade disse 69 % fortsætte i forsøget uden nogen form for sideløbende støtte. MR-gruppen havde signifikant mere ud af behandlingen end MA-gruppen, og MUgruppen havde igen signifikant mere udbytte af behandlingen end MR-gruppen. Desuden fandt man, at de misbrugere, der var blevet overført fra MA- til MR-gruppen, i løbet af 4 uger reducerede deres opiat- og kokainmisbrug signifikant. Konklusionen fra denne undersøgelse er altså, at jo mere psykosocial støtte, desto mere effekt af behandlingen. Metadonbehandling alene har utvivlsomt (for nogle) en (ofte korterevarende) effekt på selve misbruget, den tilhørende kriminalitet og deres fysiske sundhedstilstand. Der synes dog at være enighed om, at psykosocial støtte er nødvendig for, at der kan NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 289

6 opnås en mere klar effekt, som rammer en bredere gruppe af stofmisbrugere. Psykosocial støtte er helt nødvendig for at afhjælpe psykosociale problemer, men ikke alle er dog helt enige i McLellans resultater. Der er således nogen uenighed om, hvorvidt den udvidede psykosociale støtte virker bedre end metadon + rådgivning. I nogle undersøgelser har man ikke fundet forskelle i effekt mellem standard og udvidet psykosocial støtte (se fx Avants et al. 1999). Eftersom det er en forholdsvis lille del af de metadonbehandlede, der i Danmark kommer i nærheden af en ugentlig samtale med en rådgiver, er diskussionen om, hvorvidt metadon + rådgivning virker lige så godt som metadon + udvidet psykosocial støtte, ikke specielt aktuel. Ikke desto mindre synes flere undersøgelser at bekræfte McLellans påstand om, at mere intensiv og udvidet psykosocial behandling også har en udvidet effekt. F.eks. har det, ikke mindst i Danmark, været en udbredt myte, at misbrugere i metadonbehandling ikke kunne profitere af psykoterapi. Dette er blevet tilbagevist af bl.a. Woody (1983 og 1987). I disse ofte citerede randomiserede undersøgelser fandt man, at psykoterapi til misbrugere i metadonbehandling havde en klar gavnlig effekt. Cost-effectiveness I en ofte citeret undersøgelse af Kraft et al. (1997) blev 100 stofmisbrugere i metadonbehandling vilkårligt fordelt (randomiseret) på følgende tre grupper: a) En gruppe der fik metadon + minimal rådgivning. b) En gruppe der fik metadon + mere intensiv rådgivning. c) En gruppe der fik metadon + udvidet rådgivning, medicinsk og psykosocial støtte. Med cost-effectiveness menes der her en analyse af forholdet mellem, hvor meget selve behandlingsprogrammet kostede og behandlingens outcome. Variablerne for behandlingens outcome var følgende: medicinske behov, afhængighed af velfærdsydelser, dage med illegal aktivitet, illegal indtægt, psykologiske problemer, stofmisbrug og lønnet beskæftigelse. Det blev ikke estimeret, hvor meget heroinmisbrug kostede i hospitalsindlæggelser, juridisk bistand, fængselsophold, sociale ydelser mv. En sådan egentlig samfundsmæssig lønsomheds/nytteværdiberegning kaldes for en cost-benefit analyse. Størst effekt fandtes hos gruppe c), men den højeste grad af cost-effectiveness fandt man klart hos gruppe b). At den udvidede og intensive rådgivning/psykosociale støtte næppe er så cost-effective som den mere moderate psykosociale støtte (ofte bestående af 1 ugentlig samtale), synes der at herske en vis enighed om (Murray 1998). Samtidig finder man også, at den udvidede psykosociale støtte måske nok ikke er så cost-effective, men at den alligevel giver de bedste resultater (mest positive outcome). At metadonbehandling med stor økonomisk fordel kan kombineres med psykosocial støtte synes indiskutabelt. Jeg har foreløbigt ikke set én eneste undersøgelse, der viser det modsatte. Problemet i Danmark er, at pengene kommer fra forskellige kilder. Derfor er metadonbehandling i høj grad et politisk og organisatorisk koordineringsproblem. Sammenfatning og perspektivering Effekten af metadonbehandling med eller uden psykosocial støtte kan opstilles som følger: Newman (1995) argumenterer for, at enhver stofmisbruger, der ønsker at komme i metadonbehandling, burde have denne mulighed. Det burde da heller ikke være svært at begrunde, at i det mindste burde alle opiat- og injek- 290 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )

7 a) Metadonbehandling alene (eller minimal rådgivning) b) Metadonbehandling og rådgivning svarende til ca. 1 x ugentlig c) Metadonbehandling og rådgivning svarende til ovenstående + udvidet medicinsk, psykiatrisk, familiemæssig, arbejdsmæssig og uddannelsesmæssig støtte Nedsætter ved adækvat dosering misbruget og de dertilhørende kriminelle adfærdsmønstre og sundhedsmæssige problemer. I særlig grad hos nogle typer stofmisbrugere og i særlig grad det første 1/2 år. Som a), blot i endnu højere grad. Har desuden en mere klar effekt på misbrugernes psykosociale liv (psykisk netværk, arbejde mv. Som b), blot i endnu højere grad. Det største spring i effekt findes dog mellem a) og b). Moderat grad af cost-effectiveness. Høj grad af cost-effectiveness. Medium grad af cost-effectiveness. tionsmisbrugere (og måske også kokainmisbrugere) tilbydes metadonbehandling. I Danmark har man flere steder meget lange ventelister på at komme i metadonbehandling, og det kræver samtidig ofte en meget grundig, ikke alene medicinsk, men også psykosocial udredning, før metadonbehandlingen iværksættes. Med udgangspunkt i de mange undersøgelser, der efterhånden findes om metadonbehandlingens effekt, virker det næsten, som om man ikke vil give denne gruppe af mennesker den behandling, som de, så vidt jeg kan se, har krav på. Begrundelserne for ventelisterne og for ikke at iværksætte metadonbehandling er ofte enten organisatoriske eller normative. Det kan være, at behandlingscentret ikke har plads eller tid (organisatoriske begrundelser), eller det kan være, de mener, at man bør holde igen med metadonbehandling, fordi man jo nødigt skulle medvirke til, at stofmisbrugerne falder i søvn, bliver passive, bliver statsnarkomaner mv., så de dermed aldrig kommer ud af deres stofmisbrug (normative begrundelser). Hvad angår de organisatoriske begrundelser, som i Danmark ofte handler om ressourcemangel, synes de ikke altid lige velbegrundede. Hvad angår de normative begrundelser, er det største problem næppe, at stofmisbrugerne passiviseres, men derimod at indsatssystemet glemmer, at de stofmisbrugere, der er i metadonbehandling, også for de flestes vedkommende har brug for psykosocial støtte, beskæftigelse mv. Stofmisbrugere, som har psykiske eller sociale problemer, og som oplever at blive tilbudt en meningsfuld psykosocial støtte, synes i høj grad at være motiverede for at modtage disse tilbud. Endelig kan man argumentere for, at meta- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 291

8 donbehandling med dertilhørende psykosocial støtte virker forskelligt i forskellige kontekstuelle sammenhænge. Man kunne forestille sig, at forskellige samfundsmæssige og organisatoriske konstruktioner vil give metadonbehandlingen sin helt egen fremtrædelse og sit helt eget outcome. Hvad angår det samfundsmæssige niveau, er velfærdssystemerne i specielt den nordeuropæiske del af Europa ikke specielt forskellige fra hinanden, og holdningsforskellene til metadonbehandling er ikke større, end at man kan finde de samme holdningsforskelle indenfor samme land. Ganske vist er modellen i nogle lande hårdere, strammere og mere kontrollerende end i andre lande, men diskussions-temaerne er i store træk de samme. De samme forskelle og diskussioner kan man i øvrigt også finde mellem forskellige amter i Danmark. Det betyder ikke, at en stofmisbruger i København eller Århus skulle være meget forskellig fra en stofmisbruger i Oslo, Stockholm, Helsingfors, London eller Amsterdam, endsige at de livsvilkår, disse stofmisbrugere lever under, og den hjælp, de har behov for, er meget forskellig. Anderledes er det utvivlsomt, når vi bevæger os over til andre kontinenter, og i nogen grad nok også jo længere vi bevæger os mod syd og øst i Europa. På den anden side er organiseringen af metadonbehandlingen vidt forskellig, ikke alene på tværs af landegrænserne (se f.eks. Gossop & Grant 1991), men også på tværs af forskellige geografiske områder indenfor samme land. Der ses på tværs af geografiske områder helt forskellige tilgængelighedskriterier og selektionskriterier, helt forskellige doseringspolitikker, helt forskellige kontrolforanstaltninger, forskellige krav til misbrugernes adfærd, forskellige holdninger til forholdet mellem stoffri behandling og metadonbehandling, helt forskellige fysiske behandlingsfaciliteter osv. Ligeledes er kvaliteten af indsatsen vidt forskellig. Her tænkes på behandlernes uddannelse/erfaring, behandlernes interaktion med misbrugerne, personaleflow/stabilitet, metodeklarhed m.m. Alle disse kvaliteter påvirker behandlingens outcome (se Farrell et al og McLellan et al. 1988). Disse organisatoriske forskelle ses i høj grad også i Danmark. Netop disse forskelle i organisering må have en central placering i analysen af metadonbehandlingen. Her kan man i høj grad om end ikke direkte sammenligne, så dog sammenstille de forskellige måder metadonbehandlingen organiseres på, ikke mindst i Nordeuropa. LITTERATUR Abbott, P.J. et al. (1998): AIDS risk behavior in opioid dependent patients treated with community reinforcement approach and relationship with psychiatric disorders. Journal of Addictive Diseases 17 (4): Avants, S.K. et al. (1999): Day treatment versus enhanced standard methadone services for opioiddependent patients: A comparison of clinical efficacy and cost. American Journal of Psychiatry 156: Bellis, D.J. (1993): Reduction of AIDS risk among 41 heroin addicted female street prostitutes: Effects of free methadone maintenance. Journal of addictive diseases 12 (1): 7-23 Caplehorn, J.R.M. et al. (1993): Methadone dose and heroin use during maintenance treatment. Addiction 88: Chermack, S.T. et al. (2000): Comparison of patient self-reports and urin-alysis results obtained under naturalistic methadone treatment conditions. Drug and Alcohol Dependence 59: Digiusto, E. et al. (1996): Concordance between urin-analysis results and self-reported drug use by applicants for methadone maintenance in Australia. Addictive Behaviors 21 (3): Eland-Goossensen, A.M. et al. (1998): Profiles of heroin addicts in different treatment conditions and in the community. Journal of Psychoactive Drugs 30 (1): Ehrman, R.N. et al. (1997): Comparing self-reported cocaine use with repeated urine tests in outpatient cocaine abusers. Experimental and Clinical Psychopharmacology 5 (2): Farrell, M. et al. (1994): Methadone maintenan- 292 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 )

9 ce treatment in opiate dependence: a review. BMJ 309: Joe, G.W. et al. (1994): Treatment process and relapse to opioid use during methadone maintenance. American Journal of Drug and Alcohol Abuse 20 (2): Kraft, K.K. et al. (1997): Are supplementary services provided during methadone maintenance really cost-effective. American Journal of Psychiatry 154 (9): McLellan, T.A. et al. (1988): Is the counselor an active ingredient in substance abuse rehabilitation? Journal of Nervous and Mental Disease 176 (7): McLellan, T.A. et al. (1993): The effects of psycho-social services in substance abuse treatment. JAMA 269: Murray, J.B. (1998): Effectiveness of methadone maintenance for heroin addiction. Psychological Reports 83: Newman, R.G. (1995): Another wall that crumbled - Methadone maintenance treatment in Germany. American Journal of Drug and Alcohol Abuse 21 (1): Pedersen, M.U. (2000): Stofmisbrugere før, under og efter døgnbehandling. Aarhus Universitet: Center for Rusmiddelforskning Pedersen, M.U. & Mølholm Hansen, L. & Hecksher, D. (1999): Personlighed og stofmisbrug. Aarhus Universitet: Center for Rusmiddelforskning Saxon, A.J. et al. (1996): Pre-treatment characteristics, program philosophy and level of ancillary services as predictors of methadone maintenance treatment outcome. Addiction 91 (8): Wasserman, D.A. et al. (1999): Detection of illicit opioid and cocaine use in methadone maintenance treatment. American Journal of Drug and Alcohol Abuse 25 (3): Woody, G.E. et al. (1983): Psychotherapy for opiate addicts. Archives of General Psychiatry 40: Woody, G.E. et al. (1987): Twelve-month follow-up of psychotherapy for opiate dependence. American Journal of Psychiatry 144 (5): Yacoubian, G.S. (2000): Reassessing the need for urin-analysis as a validation technique. Journal of Drug Issues 30 (2): NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 17, 2000 ( 4 ) 293

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon

Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon Det hollandske eksperiment i en dansk sammenhæng Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2002 Copyright: Mads Uffe

Læs mere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Social Højskole Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag

Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Psykosociale interventioner i stoffri behandling for opiatmisbrug

Psykosociale interventioner i stoffri behandling for opiatmisbrug Artikel Morten Hesse Mats Fridell Psykosociale interventioner i stoffri behandling for opiatmisbrug Indledning Opiatmisbrug er måske nok en af de alvorligste former for stofmisbrug, vi kender. De fleste

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant

Læs mere

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015 Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? Mads Uffe Pedersen KL s Rusmiddelkonference 2015 Centre for Alcohol and Drug Research, Aarhus University Unge sammenlignet med

Læs mere

Heroinforsøg - har befolkningen overhalet politikerne indenom?

Heroinforsøg - har befolkningen overhalet politikerne indenom? Heroinforsøg - har befolkningen overhalet politikerne indenom? Af Nanna W. Gotfredsen, publiceret i Stof nr. 7, december 1998 Heroin Fremstilling af heroin Heroin-laboratorium Heroin-pakkeri Diamorphin,

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Behandling og behandlernes rolle

Behandling og behandlernes rolle Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100

Læs mere

Det hollandske heroinforsøg

Det hollandske heroinforsøg DANSK SELSKAB FOR ADDIKTIV MEDICIN 3-4-2002 Det hollandske heroinforsøg Udtalelsen er rekvireret af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af embedslæge, Ph.D. Henrik Sælan, adm. overlæge Knud Christensensen

Læs mere

En beskrivelse af tidligere stofmisbrugere

En beskrivelse af tidligere stofmisbrugere Artikel DORTE HECKSHER En beskrivelse af tidligere stofmisbrugere på basis af en opfølgningsundersøgelse Introduktion Døgnbehandling af stofmisbrugere i Danmark er et omkostningstungt område for det offentlige

Læs mere

Vejledning for Substitutionsbehandling

Vejledning for Substitutionsbehandling Vejledning for Substitutionsbehandling Formål Definitioner: Vejledningen har til formål at præcisere indhold og organisering af ambulant substitutionsbehandling af brugere/patienter i behandling på Nordsjællands

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Efter dette oplæg vil du vide:

Efter dette oplæg vil du vide: Efter dette oplæg vil du vide: Hvilken indflydelse hashen har på det kognitive system i et lærings- og udviklingsperspektiv Hvilke skadevirkninger der er af hashmisbrug Hvilke klassiske myter eller flertalsmisforståelser

Læs mere

narkomaner. Forud for vedtagelsen af lovgrundlaget for Behandlingen med lægeordineret heroin havde der været en årelang politisk og faglig debat.

narkomaner. Forud for vedtagelsen af lovgrundlaget for Behandlingen med lægeordineret heroin havde der været en årelang politisk og faglig debat. Hvad har vi opnået med lægeordineret heroin? Hvordan ser behandlingen med lægeordineret heroin ud set fra en læges synspunkt? Vel at mærke en læge, der har været med på området, lige siden de første skridt

Læs mere

Metadon-projektet. Design og metode. Mads Uffe Pedersen Vibeke Asmussen

Metadon-projektet. Design og metode. Mads Uffe Pedersen Vibeke Asmussen Metadon-projektet Design og metode Mads Uffe Pedersen Vibeke Asmussen Center for Rusmiddelforskning 2002 Copyright: Mads Uffe Pedersen, Vibeke Asmussen og Center for Rusmiddelforskning, 2002 Tryk: Institut

Læs mere

Hvad kan forklare, at praksis ikke profiterer af den forskning, der er lavet til formålet?

Hvad kan forklare, at praksis ikke profiterer af den forskning, der er lavet til formålet? behandling Fra viden til villen Hvad kan forklare, at praksis ikke profiterer af den forskning, der er lavet til formålet? AF MADS UFFE PEDERSEN Når man på Misbrugsnet (1) læser: Endnu en undersøgelse

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling Undersøgelsen Behandlingsgarantien Klienternes ønsker Behandlingen Indhold Intensitet Hvad er behandling Skønnet antal stofmisbrugere i Danmark Undersøgelsen

Læs mere

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh. Cannabis -psykoser og skizofreni Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.dk Cannabis - psykoser og skizofreni Program - Forårsager cannabis-brug

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Heroin-afhængige i metadonbehandling

Heroin-afhængige i metadonbehandling Heroin-afhængige i metadonbehandling Heroin-afhængige i metadonbehandling Den medicinske og psykosociale indsats Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005 forfatteren og

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol STOF nr. 21, 2013 Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol - Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der

Læs mere

Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971) Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009

Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971) Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009 Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971)- 1998-2008 Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009 Undersøgelserne 340 stofafhængige i stoffri døgnbehandling fra 1996-7 og 300 fra 2007-8 blev

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Klassikeren. At navigere på misbrugshavet.

Klassikeren. At navigere på misbrugshavet. Klassikeren Den internationale faglitteratur er lidt af en jungle stor, uoverskuelig og ufremkommelig. I denne skov af viden er der visse artikler, der ikke er til at komme uden om. De indeholder noget

Læs mere

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5

Læs mere

for stofmisbrug Artikel Indledning Et review af randomiserede kontrollerede undersøgelser

for stofmisbrug Artikel Indledning Et review af randomiserede kontrollerede undersøgelser Artikel MORTEN HESSE HELLE BALSBY Dosis-responsforholdet i behandling for stofmisbrug Et review af randomiserede kontrollerede undersøgelser Indledning Såvel behandlere som politiske beslutningstagere

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Rusmiddelcenter Middelfart

Rusmiddelcenter Middelfart Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra.

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra. Notat Vedrørende: Notat om fleksible åbningstider i daginstitutioner Sagsnavn: Åbningstider i daginstitutioner Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-15 Skrevet af: Anders Bech Pedersen Forvaltning: Sekretariatet

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Psykolog fagligheden bør være i front på misbrugsområdet. Det kræver god organisering, og psykologerne må være specialister på deres område. Men det kniber med

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Selskab for misbrugspsykologi Klinisk seminar 2007

Selskab for misbrugspsykologi Klinisk seminar 2007 Selskab for misbrugspsykologi Klinisk seminar 2007 Workshop fredag d.12. Oktober v/dorte Hecksher Graviditet og misbrug Barrierer i forhold til at søge behandling Projekt: Graviditet og misbrug Interviewundersøgelse

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Maj 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER

SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER DECEMBER 2015 FLERE PROBLEMER FLERE FOKI Mange har sammenfaldende alkohol- og stofmisbrug og psykiske lidelser (Regier

Læs mere

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller

Læs mere

Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling

Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling Formålet med den sociale stofmisbrugsbehandling er, at borgeren enten opnår stoffrihed, en reduktion eller en stabilisering af stofmisbruget med henblik

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter April 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl (udviklingskonsulent), Katrine Iversen (praktikant),

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR ADDIKTIV MEDICIN

DANSK SELSKAB FOR ADDIKTIV MEDICIN DANSK SELSKAB FOR ADDIKTIV MEDICIN 28-9-2000 Sundhedstyrelsen har anmodet Dansk Selskab for Addiktiv Medicin om en udtalelse vedrørende ultrahurtig afgiftning af stofmisbrugere. Nærværende notat, der er

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Professionalisering af erfaringer som misbruger - dilemmaer og udfordringer

Professionalisering af erfaringer som misbruger - dilemmaer og udfordringer Misbrug og psykiatri identitet og kompetence Konference d.22. september Professionalisering af erfaringer som misbruger - dilemmaer og udfordringer V/ Dorte Hecksher 2. Plan Behandlere med baggrund som

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Risiko, behov og responsivitet

Risiko, behov og responsivitet Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Evidens og uddannelse: Hvad har hvem brug for at lære hvornår?

Evidens og uddannelse: Hvad har hvem brug for at lære hvornår? STOF nr. 2, 2003 Tema Evidens Evidens og uddannelse: Hvad har hvem brug for at lære hvornår? At uddannelse er godt kan de fleste blive enige om men hvad er det der gør at misbrugsbehandlerne bliver uddannet

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Evidens og uddannelse: Hvad har hvem brug for at lære hvornår?

Evidens og uddannelse: Hvad har hvem brug for at lære hvornår? Tema evidens Evidens og uddannelse: Hvad har hvem brug for at lære hvornår? At uddannelse er godt kan de fleste blive enige om men hvad er det der gør at misbrugsbehandlerne bliver uddannet i nogle metoder

Læs mere