The MODINET project is funded by the Danish Research Agency. Activities formally commenced in September 2002 and will conclude by September 2005

Transkript

1 MODINET Center for Media and Democracy in the Netw ork Society MODINET is a research project with the purpose of developing an innovative interdisciplinary research agenda investigating the effects of globalization and the new media culture in politics and democracy as well as the effects on the traditional media institutions and every day life in the information and network society. The MODINET project is funded by the Danish Research Agency. Activities formally commenced in September 2002 and will conclude by September

2 Mediebrug og politisk deltagelse i Danmark Landsundersøgelsen 2003/2004 Jens Hoff og Rasmus Kruse Andersen MODINET Center for Media and Democracy in the Netw ork Society Working paper no. 20, 2006 Editor: Klaus Bruhn Jensen Københavns Universitet Njalsgade 80 DK 2300 København S Phone: modinet@hum.ku.dk Print: Det Samfundsvidenskabelige Reprocenter Københavns Universitet ISBN

3 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning 4 2. Undersøgelsens baggrund og sammenhæng.7 3. Adgang til medierne Brug af medierne til politik og samfundsorientering Mediernes indflydelse på den politiske dagsorden Demokratiopfattelse Borgernes brug af internettet Kendskab til kommunens hjemmeside Betydningen af internetdesign Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Spørgeskemaundersøgelsens bortfaldsanalyse.22 Oplægget til fællesprojektets landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.29 Introduktionsbrev og spørgeskema Tabelrapport med frekvensfordelinger 87 English Summary Noter 3

4 1. Sammenfatning Dette er et beskrivende notat, som fremlægger forskellige resultater fra den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 2509 tilfældigt udvalgte borgere over 15 år i Danmark. Undersøgelsen er gennemført af MODINET projektet i i samarbejde med Socialforskningsinstituttet (SFI) i efteråret 2003 og januar Undersøgelsen, som opnåede en svarprocent på 65, fokuserer på borgernes brug af Internet og andre medier, i et forsøg på at afdække danskernes medievaner og mediebrug relateret til politisk engagement og politisk deltagelse samt relationen til politik og samfundsforhold generelt, set ud fra et demokratisk perspektiv. Der var i efteråret % af danskerne, der havde en personlig computer i hjemmet, hvoraf de 90 % havde internetadgang, hvilket svarer til 68 % af samtlige borgere over 15 år. Det er en anelse lavere end opgjort hos Danmarks Statistik, der opgør 73 % af danskerne til at have internetadgang hjemmefra. Det er i denne sammenhæng bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af de 32 %, som ikke har adgang til internet i hjemmet, slet ikke er interesseret i at bruge internettet eller simpelthen ikke føler, at de har et behov for det. Fjernsynet er stadig det medie, de fleste bruger til at informere sig om politik og samfundsforhold. Næsten alle respondenterne har fjernsyn (98 %) og 81 % af respondenterne har i forlængelse heraf angivet at orientere sig dagligt i landsdækkende tv kanaler. Tilnærmelsesvis det samme gør sig gældende for brug af radio, da 63 % af svarpersonerne dagligt orienterer sig gennem landsdækkende radiokanaler. Procentsatserne når ikke helt samme højder, når det gælder informationsindhentning via de landsdækkende skrevne medier, idet kun 34 % af respondenterne får deres daglige information om politik og samfundsforhold herigennem. Ovenstående mediebrugsafdækning hænger imidlertid ikke kvantitativt sammen med den opfattelse borgerne har af mediernes indflydelse på den politiske dagsorden. Således angiver over 41 4

5 % af respondenterne, at de skrevne medier i form af BT og Ekstrabladet har for stor indflydelse på den politiske dagsorden. Det er en langt større procentsats end de, der peger på TVs indflydelse. Her er det således kun 24 % af svarpersonerne, der mener at TV har for stor indflydelse på den politiske dagsorden. Holdningen til graden af indflydelse er anderledes positiv, når fokus flyttes fra medierne til de offentlige myndigheder. Her er respondenterne nemlig ganske positivt indstillet overfor, at de offentlige myndigheder overvåger og eventuelt regulerer, hvad der skrives på internettet, hvilket formodentlig dels kan tilskrives danskernes generelt store tillid til staten/det offentlige, og dels at mindre lødige grupper har ret frit spil inden for dette medie. Ser man på borgerne selv ser næsten alle valgdeltagelse som et vigtigt element i vores samfund. Dette engagement i det formelle demokrati slår imidlertid ikke umiddelbart om i benyttelsen af en alternativ politisk indflydelseskanal. Der er således relativt få af vores svarpersoner, der bruger internettet til at finde information om politik og samfund, ligesom der heller ikke er mange, der følger, eller deltager i, debatter på nettet; kun henholdsvis 16 % og 5 % af respondenterne. Det er også kun godt en tredjedel af svarpersonerne, som ville være interesseret i at opgive den daglige avislæsning til fordel for at få den samme information via internettet (30 %). Alt i alt må det konkluderes, at internettet indtil videre hovedsageligt er slået igennem i forhold til mere dagligdags aktiviteter såsom e mail, varekøb, homebanking og søgning efter eksempelvis sundhedsoplysninger. Således finder ca. 51 % af internetbrugerne, at e mail letter muligheden for at holde forbindelse med familie og venner, ligesom 72 % har brugt nettet til at søge efter sundheds eller sygdomsrelaterede emner. Denne landsdækkende undersøgelse viser ydermere, at godt 62 % af de i spørgeskemaundersøgelsen medvirkende personer kender til deres egen kommunes hjemmeside, hvilket er noget lavere end tilfældet er i eksempelvis Odder og Søllerød kommuner, hvor der er 5

6 foretaget selvstændige undersøgelser. Her lå de procentvise svarfordelinger noget højere, både hvad angår kendskab til og brugen af ens egen kommunes hjemmeside. 6

7 2. Undersøgelsens baggrund og sammenhæng Denne rapport er blevet til som en del af et større forskningsprojekt om internet og demokrati i forbindelse med MODINET projektet. Projektet omfatter for det første denne landsdækkende repræsentative spørgeskemaundersøgelse af danskernes medievaner og brug af internet og andre medier, sammenholdt med deres politiske deltagelse og engagement gennem brug af disse medier. Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er, som ovenfor nævnt, gennemført af Socialforskningsinstituttet for MODINET i efteråret 2003 og januar 2004, og omfatter besvarelser fra 1638 personer, der tilsammen udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 15 år. MODINET projektets landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om medievaner og mediebrug i et politisk perspektiv har fungeret i samspil med særundersøgelser om medier og demokrati i tre udvalgte kommuner: Hals, Søllerød og Odder. Disse tre kommuner er udvalgt med den begrundelse, at de tilsammen repræsenterer en god spændvidde både geografisk, størrelsemæssigt, og med hensyn til uddannelsesniveau og demokratisk anvendelse af den kommunale hjemmeside. Hals kommune, beliggende i Nordjylland, repræsenterer således en lille landkommune med et gennemsnitligt lavt uddannelsesniveau og med et, indtil for nyligt, lavt niveau, hvad angår den demokratiske anvendelse af den kommunale hjemmeside (se Torpe, 2004, for en totalundersøgelse af de danske kommunale hjemmesiders demokratiske værdi ii ) Søllerød kommune er en bykommune med over indbyggere, et højt uddannelsesniveau, og en kommunal hjemmeside, der er vurderet til at have en relativ høj demokratisk værdi. Odder kommune, beliggende syd for Århus, placerer sig imellem disse to yderpunkter, og er både størrelses og uddannelsesmæssigt en gennemsnitskommune. Kun hvad angår den kommunale anvendelse af IT skiller Odder kommune sig ud ved at være en spydspidskommune. Odder 7

8 kommune og Søllerød kommune har med andre ord det fællestræk, at de begge er relativt avancerede, hvad angår den kommunale anvendelse af IT i forhold til borgerne. Sammenholdt med den landsdækkende undersøgelse er det således vores opfattelse, at studiet af disse tre kommuner giver os et mere nuanceret billede af offentlige forvaltningers og borgernes anvendelse af IT, med gode muligheder for generalisering til den samlede befolkning for øje. Herudover muliggør de forskellige undersøgelsesniveauer analyser af betydningen af eksempelvis urbaniseringsgrad, uddannelsesniveau, indkomst og erhverv, hvad angår anvendelsen af IT i forhold til politisk aktivitet generelt, men også i forhold til kommunal service, og kommunalt og nationalt demokrati. Undersøgelsen i Hals kommune Det Digitale Demokrati er gennemført som en del af temaområdet Digital forvaltning under Det Digitale Nordjylland. Undersøgelsen af Søllerød kommune er gennemført af AKF, også som en del af MODINET projektet, mens undersøgelsens af Odder kommune er gennemført i et samarbejde mellem MODINET projektet og Odder kommune. Nærværende rapport omfatter kun foreløbige kvantitative kørsler på data fra den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og således ikke analyser fra nogen af de tre kommunale niveauer. Selvstændige rapporter fra Hals, Søllerød og Odder er udfærdiget som working papers og foreligger bl.a. i pdf format på MODINETs hjemmeside 3. Adgang til medierne Godt og vel halvdelen af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen, 49 %, har abonnement på en avis. 93 % har fastnet telefon og næsten alle respondenterne har fjernsyn (98 %). Derudover har 75 % en personlig computer i hjemmet, hvoraf de 68 % har internetadgang. Det er 5 procentpoint lavere, end Danmarks Statistik kommer frem til i 2. halvår af 2003, hvor de opgør 73 % af danskerne til at have internetadgang i hjemmet iii. 8

9 En større andel mænd end kvinder har internetadgang i hjemmet, da 70 % af mændene mod 66 % af kvinderne har adgang til internettet hjemmefra iv. Tabel 1 Har De noget af følgende i Ja Nej Ved ikke hjemmet?: Abonnement på en daglig avis 49 % 51 % 100 % Telefon (fastnet) 93 % 7 % 100 % Mobiltelefon 82 % 18 % 100 % WAP 14 % 84 % 2 % 100 % TV apparat 98 % 2 % 100 % Tekst TV 94 % 5 % 100 % Video (VHS) 86 % 14 % 100 % DVD 49 % 51 % 100 % Kabel TV 51 % 49 % 100 % Digital TV 11 % 86 % 3 % 100 % Parabolantenne 26 % 73 % 100 % Personlig computer 75 % 25 % 100 % DAB radio (digital radio) 16 % 81 % 3 % 100 % Fax 15 % 85 % 100 % Bærbar mp3 afspiller 6 % 92 % 2 % 100 % Hjemmenetværk 16 % 82 % 2 % 100 % Internetadgang 68 % 32 % 100 % N=1638 Tabel 2 Hvad er den væsentligste grund til, at De ikke har adgang til Internettet hjemmefra? Procent Har adgang til internettet andre steder, f.eks. på arbejde, uddannelsesinstitution 9 % Ønsker ikke internet, har ikke brug for det 52 % Omkostninger til udstyr for store 12 % Opkoblingsudgifter for dyre (telefonforbindelse, forbrug etc.) 2 % Internet er for vanskeligt at anvende/har ikke tid til at sætte mig ind i det 7 % Sprogvanskeligheder 0,5 % Fysisk handicap 0,5 % Anden grund 15 % Ved ikke 2 % 100 % N=527 De respondenter, som ikke har adgang til internettet hjemmefra, har for størstedelens vedkommende angivet, at det skyldes et manglende behov. Således angiver 52 % af denne gruppe, at de ikke ønsker, eller ikke har brug for internet. 12 % synes omkostningerne til udstyr er for høje, hvortil kommer en 9

10 gruppe på 7 %, der finder internettet for vanskeligt at anvende, eller ganske simpelthen ikke har tid til at sætte sig ind i brugen af internettet. Derudover har andre 9 % af denne gruppe adgang til internet andre steder, såsom på arbejdet, eller på uddannelsesinstitutionen. 4. Brug af medierne til politik og samfundsorientering Næsten alle respondenter i skemaundersøgelsen har fjernsyn, hvilket smitter af på den måde, hvorpå de fleste orienterer sig om politik og samfundsforhold. 81 % orienterer sig således dagligt på dette område gennem landsdækkende tv kanaler, hvortil kommer endnu 11 %, som angiver en ugentligt brug heraf. 77 % orienteres ugentligt om politik og samfundsforhold gennem lokal eller regionaltv, hvorimod kun 29 % ugentligt henter orienteringen fra udenlandske tv kanaler. Nogenlunde det samme er tilfældet for respondenternes politik og samfundsorientering gennem radioen, hvor 63 % dagligt lytter til de landsdækkende radiokanaler, mens 43 % dagligt lytter til og orienterer sig gennem lokal eller regionalradio. Ugentligt er disse procentsatser henholdsvis 73 % og 56 % på henholdsvis landsdækkende og lokal/regional radio. Tabel 3 Hvor ofte holder De dem orienteret om politik og samfundsforhold i følgende medier?: Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig % Udenlandske tv kanaler (CNN, BBC) 14 % 15 % 9 % 17 % 45 % 100 Landsdækkende tv kanaler (DR, TV2) 81 % 11 % 3 % 2 % 3 % 100 Lokal eller regionaltv (TV Lorry, TV Syd) 52 % 25 % 4 % 8 % 11 % 100 Udenlandske aviser (Washington Post) 2 % 3 % 4 % 11 % 80 % 100 Landsdækkende aviser (Politiken, Berlingske, 34 % 21 % 8 % 9 % 28 % 100 Jyllandsposten) Lokal eller regionalaviser (Stiftstidende, Amtsavis, 32 % 36 % 5 % 6 % 21 % 100 Venstreblad) Gratisaviser (Metroexpress, Urban) 10 % 31 % 10 % 12 % 37 % 100 Landsdækkende radio (P1, P2, P3, P4) 63 % 13 % 4 % 7 % 13 % 100 Lokal eller regionalradio (Radio Holbæk) 43 % 13 % 5 % 11 % 28 % 100 Fagblade (Ingeniøren, Sygeplejersken, Magisterbladet) 3 % 16 % 35 % 7 % 39 % 100 Nyhedsmagasiner (Mandag Morgen, Børsens Nyhedsmagasin, Newsweek) N = % 6 % 7 % 8 % 77 %

11 Hvad angår de skrevne medier, viser Tabel 3, at 34 % af de adspurgte får deres daglige information om politik og samfundsforhold gennem de landsdækkende aviser. Hertil kommer yderligere 21 % af respondenterne, der ugentligt benytter sig af denne form for orientering. Den daglige orientering gennem lokal eller regionalaviser er på 32 % og således meget tæt på procentsatsen for de landsdækkende aviser. Billedet vendes om i respondenternes ugentlige brug af lokale eller regionale aviser, hvor 36 % har svaret, at de her orienterer sig om politik og samfundsforhold. Dette forhold kan bl.a. skyldes, at mange lokale og regionale aviser kun udkommer på ugebasis. Det samme gør sig gældende i forhold til respondenternes samfundsorientering gennem fagbladene, hvor 35 % opgiver et månedligt brug, væsentligt mere end både den daglige og ugentlige brug på henholdsvis 3 % og 16 %, hvilket igen kan skyldes, at mange fagblade kun udkommer én gang om måneden. Gratisaviserne MetroXpres og Urban er ugentligt garant for, at 41 % af respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen orienteres om politik og samfundsforhold. Både tv og radio er markante medier, hvilket også fremgår af Tabel 4. Her kan det aflæses, at 86 % af respondenter dagligt ser eller hører nyhedsudsendelser i radio eller på tv. Kun én procent svarer, at de aldrig ser eller hører nyhedsudsendelser i disse medier. Tabel 4 Ca. hvor ofte... Hver dag 3 4 dage om ugen 1 2 dage om ugen Mindre end en dag om ugen Aldrig % Læser De det politiske stof i en avis? 28 % 17 % 20 % 22 % 13 % 100 Hører eller ser De nyhedsudsendelser 86 % 7 % 4 % 2 % 1 % 100 i radio eller tv? Hører eller ser De andre programmer om 19 % 19 % 30 % 22 % 10 % 100 politik og samfundsforhold i radio eller tv? N =

12 Det kan endvidere aflæses af Tabel 4, at interessen for andre programmer om politik eller samfundsforhold i radio eller tv er mere afdæmpet. Således ser eller hører 19 % dagligt andre programmer om politik eller samfundsforhold end nyhederne. Samme procentvise antal respondenter, 19 %, ser eller hører andre programmer om politik og samfundsforhold 3 4 gange om ugen. Andre 30 % ser eller hører kun sådanne programmer 1 2 gange om ugen. Godt 10 % ser eller hører aldrig andre programmer med politisk og samfundsmæssigt indhold end nyhederne. Hvad angår de skrevne medier, læser 28 % hver dag det politiske stof i en avis. 17 % læser kun det politiske stof i avisen 3 4 gange om ugen, mens 42 % af respondenterne kun læser det politiske stof to gange om ugen eller derunder. 13 % svarer, at de aldrig læser det politiske stof i avisen. 5. Mediernes indflydelse på den politiske dagsorden I Tabel 5 herunder fremgår det, hvilken holdning respondenterne har til mediernes indflydelse på den politiske dagsorden. Mest positivt stemt er spørgeskemaets respondenter overfor tv kanalen TV2s indflydelse, hvor 59 % finder den passende. 24 % finder TV2s indflydelse på den politiske dagsorden for høj, mens kun 4 % finder den for lille. Nogenlunde samme perspektiv gør sig gældende for de landsdækkende morgenaviser, da 52 % finder deres indflydelse passende, mens 18 % finder den for høj, modsat de 5 %, der finder den for lille. Værd at lægge mærke til er, at en fjerdedel af de adspurgte (ca. 25 %), ikke er klar over, hvad de skal mene om morgenavisernes indflydelse på den politiske dagsorden. 12

13 Tabel 5 De næste spørgsmål handler om Deres mening om den indflydelse, de forskellige medier har på den politiske dagsorden. For hvert eksempel bedes De angive, om De synes, mediet har enten for meget indflydelse, passende indflydelse, for lidt indflydelse, eller om De ikke ved det: 15. TV2 16. Landsdækkende morgenaviser (Berlingske, Jyllandsposten, Politiken) 17. Formiddagsaviser (BT. Ekstrabladet) For meget indflydelse Passende indflydelse For lidt indflydelse Ved ikke % % % % N % 24,3% 58,6% 4,1% 13,0% ,0% 17,9% 52,2% 4,9% 24,9% ,0% 41,3% 19,7% 8,0% 31,1% ,0% Hvad angår formiddagsavisernes indflydelse på den politiske dagsorden, er der noget større uenighed respondenterne imellem. Hele 41 % føler, at BT. og Ekstrabladet har for stor indflydelse på den politiske dagsorden, hvorimod 8 % finder den for lille næsten dobbelt så mange, som fandt at TV2s indflydelse var for lille. Kun 20 % af de adspurgte synes formiddagsavisernes indflydelse er passende. 6. Demokratiopfattelse Grundlæggende for vores repræsentative demokrati er, at vi stemmer ved offentlige valg. Det er også holdningen hos 98 % af de adspurgte i undersøgelsen, der finder, at det er et meget eller ret vigtigt element af demokratiet at stemme. Således finder 81 % det meget vigtigt, mens 17 % anser det for ret vigtigt (Tabel 6). I Tabel 6 kan det aflæses, at næsten samme procentvise antal, 97 %, anser det for vigtigt at betale den skat, de er pligtige til. Dog er der en lille nuanceforskel i forhold til vigtigheden af at stemme, da kun 65 % finder det meget vigtigt at betale den rette skat, suppleret op med 32 %, der finder det ret vigtigt. Under én procent sammenlagt finder det ikke nødvendigt, at den retmæssige skat betales. 13

14 Tabel 6 Hvor vigtigt synes De det er At borgerne holder sig informeret om, hvad der sker i samfundet? At borgerne er aktive i det offentlige debat? At borgerne stemmer ved offentlige valg? At borgerne er tolerante over for etniske minoritetsgrupper? At borgerne betaler den skat, de er pligtige til at betale? N = 1606 Meget vigtigt Ret vigtigt Hverken vigtigt eller ikke vigtigt Ikke særlig vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke % 51 % 44 % 3 % 1 % 1 % % 56 % 12 % 4 % 2 % % 17 % 1 % 1 % % 39 % 11 % 4 % 1 % 3 % % 32 % 2 % 1 % 1 % 100 Ifølge Tabel 6, finder respondenterne det også vigtigt for demokratiet, at borgerne holder sig informeret om, hvad der sker i samfundet, hvilket kan aflæses af at 95 % har angivet det som enten ret vigtigt eller meget vigtigt. Det er dog ikke nødvendigvis noget, der betyder, at man samtidig skal være aktiv i den offentlige debat. Godt nok er der samlet set 82 %, der finder det en vigtigt del af demokratiet at deltage i den offentlige debat, men herudaf er det kun 26 %, som finder det meget vigtigt. 12 % er ligegyldige overfor emnet, mens 4 % ikke anser det som vigtigt. Og hvad angår selve indholdet i den offentlige debat, så anser 81 % det for vigtigt, at borgerne er tolerante over for etniske minoritetsgrupper, hvilket kun 5 % er direkte uenige i med et ikke ubetydeligt midterfelt på 11 %, der hverken finder det vigtigt eller ikke vigtigt. 7. Borgernes brug af internettet Tabel 7 viser hvor borgerne bruger internettet. Hjemmet er det foretrukne sted at benytte internettet, skarpt forfulgt af arbejdspladsen, da 49 % dagligt benytter internettet derhjemme, mod 47 % på arbejdet. Alt i alt er der dog ingen tvivl om, at internetbrugen er størst for borgerne hjemme, da 31 % ugentligt og yderligere 6 % månedligt gør brug af internettet i hjemmet. Kun 11 % af internetbrugerne svarer, at de aldrig benytter internettet derhjemme. 14

15 Kun 10 % af de respondenter, som har adgang til internettet, bruger ugentligt internettet på arbejdspladsen. Dertil kommer, at 2 % af svarpersonerne kun har et månedligt forbrug af internettet på arbejdet. Tabel 7 Hvor ofte benytter De internettet følgende Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig % steder?: Derhjemme 49 % 31 % 6 % 3 % 11 % 100 På arbejdet 47 % 11 % 2 % 3 % 37 % 100 På skole eller uddannelsessted 12 % 10 % 2 % 3 % 73 % 100 På biblioteket 1 % 3 % 8 % 8 % 80 % 100 Andre steder (f.eks. hos bekendte) 1 % 8 % 12 % 15 % 64 % 100 N= Tabel 7 viser, at de internetbrugere, som har adgang til internet på skole eller uddannelsessted, bruger det enten dagligt eller ugentligt, henholdsvis 12 og 10 %, hvorimod meget få nøjes med at bruge det månedligt eller sjældnere disse steder. Det modsatte billede er tilfældet for internetbrug enten på biblioteket eller hos eksempelvis bekendte, hvor internetbrugen i højere grad finder sted en gang om måneden eller sjældnere. Det er tilfældet for godt 42 % af internetbrugerne, modsat kun 13 %, der gør brug af disse muligheder dagligt eller ugentligt. 80 % svarer dog, at de aldrig benytter det gratis internettilbud, som bibliotekerne tilbyder. Tabel 8 giver et hurtigt overblik over borgernes direkte brug af internettet på hvilken måde man finder frem til de ønskede sider på internettet. Den mest anvendte metode er at bruge søgemaskiner som yahoo og goggle, hvilket 71 % af internetbrugerne benytter sig af. 2 % får henvisninger via tv/radio, 5 % via den trykte presse, aviser og blade, mens 13 % henvises fra sider de kender i forvejen. 6 % finder frem til den ønskede hjemmeside pr. personlig anbefaling fra andre. 15

16 Tabel 8 Hvor finder De de hjemmesider, De hyppigst besøger?: Procent Via søgemaskiner som yahoo og google 71 % Via henvisninger i tv/radio 2 % Via henvisninger i den trykte presse, aviser og blade 5 % Via links fra de sider, jeg kender i forvejen 13 % Via personlig anbefaling 6 % Andet 1 % Ved ikke 2 % 100 % N=1081 Borgernes brug af internettet foregår dog ikke uden kritisk stillingtagen til mediets ubegrænsede muligheder. Der kan spores en vis skepsis mod de oplysninger, man kan finde på nettet. I Tabel 9 kan det aflæses, at 35 % finder det vanskeligt at stole på de oplysninger, man finder på nettet, hvorimod 34 % ikke synes at have dette problem 27 % erklærer sig hverken enig eller uenig. Det er medvirkende årsag til, at hele 44 % føler sig mere sikre på de indhentede oplysninger fra nettet, hvis de stammer fra en person eller en organisation, som man kender i forvejen. Tabel 9 (tallene er i procent) Nu følger en række udsagn. For hvert udsagn bedes De svare et af følgende: Det er svært at vide, om man skal tro på de oplysninger, man finder på nettet Jeg stoler kun på informationer på nettet, hvis de kommer fra en person eller organisation, jeg kender fra andre sammenhænge Jeg er ikke tryg ved, at offentlige myndigheder overvåger aktiviteten på nettet Det offentlige er nødt til at sætte grænser for, hvad man kan skrive på nettet, for at det ikke skal blive misbrugt af kriminelle grupper Der er for mange kommercielle interesser på nettet N=1085 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ikke relevant Ved ikke Ser man videre på tallene i Tabel 9, er der en overvejende positiv holdning til, at de offentlige myndigheder overvåger aktiviteten på nettet, da 48 % ikke føler sig utrygge herved. Således finder hele 75 % af borgerne det også nødvendigt, at de offentlige myndigheder regulerer og sætter grænser 16

17 for, hvad der kan skrives på internettet, i tilfælde af, at kriminelle grupper kan misbruge de ting, der ellers ville kunne florere her. Kun 13 % ønsker ikke, at de offentlige myndigheder regulerer på denne måde, hvilket er væsentligt lavere end de 32 %, som i første omgang ikke følte sig trygge ved de offentlige myndigheders overvågning af internetaktiviteterne. Der er altså flere, der ønsker en offentlig indgriben i de internetaktiviteter, der kan føre til kriminelle handlinger, end der er folk, der ønsker en generel myndighedsovervågning. Bred enighed er der dog om, at der er for mange kommercielle interesser på internettet. 57 % deler denne holdning, mens 21 % ikke har opfattelsen af, at der er for mange kommercielle interesser på nettet. Trods en vis skepsis med hensyn til de oplysninger man finder på nettet, viser Tabel 10, at hele 72 % af internetbrugerne på et eller andet tidspunkt har informeret sig om sundhed og sygdom på internettet. Tabel 10 Har De på et tidspunkt brugt internettet til at finde information om sundhed eller sygdom? N=1083 Ja Nej 72 % 28 % 100 % Derudover tegner der sig et billede af den generelle internetbrug, hvor folk måske ikke helt har fået øjnene op for internettets utallige muligheder. Folk benytter i hvert fald ikke muligheden for at lave hjemmesider til familien eller lignende, hvilket Tabel 11 viser, da kun 14 % har en hjemmeside, der ikke er til arbejdsmæssigt brug. Tabel 11 Har De deres egen personlige hjemmeside (uden for arbejdssammenhæng, evt. en familieside)? N=1083 Ja Nej 14 % 86 % 100 % 17

18 Derimod er svarpersonerne forholdsvis positivt stemt over for den mulige kommunikation med familie og venner, da 52 % finder det som en god måde at holde forbindelsen på. 27 % synes dog, at kommunikation pr. har forarmet den generelle kommunikation med eksempelvis familie og venner, da det er mindre personligt end et brev. De resterende 21 % af internetbrugerne synes ikke, at muligheden for at holde forbindelse gennem , har ændret noget væsentligt på kommunikationsformerne (Tabel 12). Tabel 12 (tallene er i procent) A siger: Det er lettere at holde forbindelse med familie og venner, når man kan bruge e mail. B siger: Indførelsen af e mail forarmer kommunikationen, da det er mindre personligt end et brev. N=1081 Mest enig med A Mest enig med B Ved ikke Den markante internetbrug afspejles ikke på alle områder, da der ikke er den store interesse for at orientere sig om og finde information om politik og samfund på nettet, hvilket kan aflæses ud fra Tabel 13. Heri angiver 79 % af respondenterne, at de mindre end én gang om ugen, eller aldrig, bruger internettet til dette formål. 11 % holder sig informeret om politik og samfund på nettet 1 2 gange om ugen, mens 6 % gør det 3 4 gange om ugen og 4 % dagligt. Tabel 13 Ca. hvor ofte bruger De internettet til at finde information om politik og samfund? N=1080 Hver 3 4 dage 1 2 dage Mindre end en dag Aldrig dag om ugen om ugen om ugen % 4 % 6 % 11 % 34 % 45 % 100 Den manglende interesse for at bruge internettet til at informere sig om politik og samfundsforhold går igen i Tabel 14, hvor det er opgjort, hvor mange, der enten har deltaget i, eller blot fulgt, en debat eller 18

19 chat om poltik og samfundsforhold på nettet. Engagementet er ikke overvældende, da 16 % har fulgt en debat eller chat om poltik eller samfundsforhold på nettet, hvortil kommer, at blot 5 % angiver at have deltaget i en internetdebat om poltik eller samfundsforhold. Tabel 14 Har De inden for de seneste 12 måneder: Ja Nej Fulgt debatter eller chat på internettet om politik og samfundsforhold? 16 % 84 % 100 % Selv deltaget i en debat på internettet om politik og samfundsforhold? 5 % 95 % 100 % N=1070 Og internettet har endnu ikke helt vundet indpas hos folk, som det foretrukne informationsmedie. Tabel 15 viser den procentvise fordeling af internetbrugernes svar på spørgsmålet om, hvorvidt de kunne undvære deres daglige avis, hvis de kunne læse det hele på nettet. Sammenlagt kunne 31 % godt forestille sig, at det kunne finde sted, mens et klart flertal på 57 % ikke kan forestille sig at ofre dagens avis til fordel for at læse det hele på internettet. Tabel 15 Jeg kunne sagtens undvære min daglige avis, hvis jeg kunne læse det hele på nettet N=1081 Helt enig Enig Hverken Uenig Helt Ikke Ved eller uenig relevant ikke % 13 % 18 % 5 % 36 % 21 % 6 % 1 % 100 Én af de muligheder, som folk har fået øjnene op for, er at ordne forenings og organisationsarbejde over nettet. Der er i hvert fald 73 %, som har erklæret sig enige i, at internettet gør det lettere at drive forenings og organisationsarbejde. Kun 11 % er uenige heri, mens 14 % ikke tillægger internettet den store betydning i denne sammenhæng (Tabel 16). 19

20 Tabel 16 (tallene er i procent) A siger: Internet og e mail gør det lettere at drive forenings og organisationsarbejde. B siger: Indførelse og vedligehold af internet er bare en yderligere belastning af de aktive i foreninger og organisationer. N=541 Mest enig med A Mest enig med B Ved ikke Kendskab til kommunens hjemmeside Tabel 17 viser, hvor mange internetbrugere, der kender deres egen kommunes hjemmeside på nettet. Her svarer 62 %, at de er bekendt med hjemmesiden, mens 38 % ikke kender til den. Et bemærkelsesværdigt højt antal internetbrugere, over en tredjedel, har således endnu ikke har stiftet bekendtskab med deres kommunale hjemmeside. Tabel 17 Ja Nej Kender De til Deres egen kommunes hjemmeside? 62 % 38 % 100 % N= Betydningen af internetdesign Tabel 18 viser, hvilke designrelaterede ting internetbrugerne lægger vægt på, når de bruger internettet. Her er tekstningen angivet som det vigtigste, da hele 93 % har svaret, at det enten er meget vigtigt eller blot vigtigt for deres udbytte. Dernæst kommer fotografier og selve grafikken på nettet, med henholdsvis 58 % og 53 %, hvilket dog dækker over, at størstedelen kun har angivet de to punkter som vigtige og ikke meget vigtige (henholdsvis 51 % og 41 %). Det skal her anføres, at 45 % ikke finder grafikken vigtig for deres udbytte, når de er på nettet. Det samme er tilfældet med 41 % af internetbrugernes syn på fotografier, der heller ikke er vigtigt for deres udbytte. 20

21 Tabel 18 Når De bruger internettet, hvor vigtigt er følgende så for Deres udbytte?: Meget vigtigt Vigtigt Ikke ret vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke % Tekst 43 % 50 % 4 % 1 % 2 % 100 Grafik 12 % 41 % 37 % 9 % 1 % 100 Musik 2 % 10 % 40 % 46 % 2 % 100 Fotografier 7 % 51 % 29 % 12 % 1 % 100 Levende billeder 3 % 18 % 45 % 31 % 3 % 100 Tale og lyd 2 % 14 % 43 % 39 % 2 % 100 N=1085 De fleste er enige om, at musik og tale og anden lyd ikke er vigtige komponenter på internettet, hvilket kan aflæses ved, at 86 % har svaret, at musik ikke er ret vigtigt, eller slet ikke vigtigt. Dertil kommer, at 82 % ikke finder tale og anden lyd vigtigt for deres udbytte. Nogenlunde samme holdning er der til levende billeder på nettet, da 21 % synes de er vigtige for deres udbytte, modsat 76 %, der ikke synes det er vigtigt. 21

22 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelsens bortfaldsanalyse Bortfaldsproblemer opstår, hvis der er frafald blandt respondenter i en spørgeskemaundersøgelse. Dette problem har de konsekvenser for undersøgelsen, at man helt kommer til at mangle oplysninger om disse respondenter. I den forbindelse er der risiko for, at bortfaldet ikke er tilfældigt, men at bestemte grupper konsekvent ikke svarer. Dette bevirker, at de svar, der indgår i analysen, kan give et skævt billede af den udvalgte population. I en analyse af bortfaldet af respondenter, er det derfor vigtigt at afdække, i hvor høj grad bortfaldet er systematisk. Den følgende analyse vil derfor sætte fokus på bortfaldet af respondenter, da dette bortfald kan have konsekvenser for undersøgelsens repræsentativitet. I den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse havde vi, som nævnt, opnået en svarprocent på godt 65 %. Det er en rimeligt tilfredsstillende svarprocent, der kan give en indikation på, at undersøgelsen formodentlig er nogenlunde repræsentativ for den samlede population. Faren er dog stadig, at de personer der er faldet fra, er forskellig fra dem, som indgår i undersøgelsen, hvilket vil sænke validiteten af svarene. I vores tilfælde kan et særligt problem være, at de personer, der har svaret, kun er dem, der i forvejen er særligt interesseret i og vante brugere af internettet. Hvis det er tilfældet, kan det blive vanskeligt at generalisere undersøgelsens resultater til den samlede danske befolkning. I første omgang vil vi undersøge bortfaldet på baggrund af oplysninger om respondenternes køn og alder, for at se, om nogle grupper er underrepræsenteret i en sådan grad, at det kan give anledning til at tro, at resultaterne ikke er repræsentative. Dernæst vil vi undersøge bortfaldet i forbindelse med nogle af de afhængige variable, såsom brug af computer og internet. 22

23 Bortfaldet fordelt på alder Det viser sig at gruppen af årige er de bedst repræsenterede i undersøgelsen. 67 % i denne aldersgruppe har besvaret spørgeskemaet, mens den dårligst repræsenterede gruppe er gruppen år. Her er svarprocenten kun på 64 %. Den unge del af respondenterne, gruppen mellem 15 og 29 år, de årige og den ældste gruppe på 60 år og over, har alle en svarprocent på 65 %. Tabel 1 Bortfald fordelt på alder Alder Besvaret Ønsker ikke at svare Kan ikke svare Ikke truffet Andet år % % 18 3 % 27 5 % % % år % % 9 2 % 27 6 % % % år % % 8 2 % 30 6 % % % år % % 12 3 % 25 5 % 33 7 % % 60 år og derover % % 28 5 % 14 2 % 45 8 % % % % 75 3 % % % % * Rubrikken Kan ikke svare dækker over: Sygdom, Bortrejst/hospitalsindlæggelse, Handicap. Rubrikken Andet dækker over: Flyttet, Sprogvanskeligheder, Ej telefon og Andet. Denne analyse indikerer, at der er stor ensartethed mellem de forskellige grupper i undersøgelsen, når det gælder besvarelsen af spørgeskemaet. Man kan dog se, at den yngste gruppe ikke i lige så høj grad som de to ældste grupper vægrer sig mod at besvare spørgsmålene. Kun 12 % af gruppen har nægtet at besvare spørgeskemaet, mod 21 % og 19 % i de to ældste grupper. Ud fra aldersvariablen kan det foreløbigt konkluderes, at alderen ikke udgør en væsentlig faktor i skævvridning af resultaterne og at undersøgelsen er repræsentativ mht. alder. For at afgøre om undersøgelsen er repræsentativ i sit hele, må vi dog yderligere se på, om der er en ulige fordeling af besvarelserne kønnene imellem. Dertil kommer så en sammenkørsel af aldersvariablen kombineret med køn, der vil vise os, om der internt i alderssegmenterne er en ulige 23

24 fordeling af besvarelser for mænd og kvinder, der kunne sætte spørgsmålstegn ved resultaternes validitet. Men først undersøgelsen af bortfaldet af respondenter i forhold til køn: Bortfaldet fordelt på køn Nedenstående tabel over bortfaldet fordelt på køn viser fordelingen af svar fra mænd og kvinder, og vil kunne afgøre, om der skulle være grundlag for at påvise skævvridning kønnene imellem. Tabel 2 Bortfald fordelt på køn Køn Besvaret Ønsker ikke at svare Kan ikke svare Ikke truffet Andet Kvinde % % 44 3 % 56 4 % % % Mand % % 31 2 % 67 5 % % % % % 75 3 % % % % * Rubrikken Kan ikke svare dækker over: Sygdom, Bortrejst/hospitalsindlæggelse, Handicap. Rubrikken Andet dækker over: Flyttet, Sprogvanskeligheder, Ej telefon og Andet. Kvinderne har i lidt større udstrækning ønsket at besvare spørgeskemaet end mændene, da de ligger med en svarprocent på 67 % i forhold til mændenes 63 %. Det er dog ikke en signifikant forskel, hvilket kan skyldes forskellige mere eller mindre vigtige faktorer. Det vigtigste at se på i denne sammenhæng er, hvor mange, der nægter at svare inden for de to grupper. Her er der ikke en særlig stor afvigelse, da procenttallene viser henholdsvis 16 % for mænd og 17 % for kvinder. Afvigelsen er altså ikke grundet i et udpræget ønske om ikke at deltage fra mændenes side. Man kan altså ikke afskrive undersøgelsens repræsentativitet alene på dette grundlag, da det ikke ser ud til, at der er et systematisk frafald af det ene køn frem for det andet i undersøgelsen. I det følgende vil vi undersøge bortfaldet i forholdet køn kombineret med alder, for at se, i hvilken udstrækning, der eventuelt kan være et systematisk bortfald inden for bestemte grupperinger. 24

25 Bortfaldet fordelt på køn kombineret med alder I tabellen for andelen af besvarelser fordelt på køn kombineret med de forskellige aldersgrupper fremgår det, at det kun i én mandlig aldersgruppe er lykkedes at få en besvarelsesprocent på højde med undersøgelsens samlede gennemsnit. Den forekommer i gruppen af mænd fra 50 til 59 år, hvor den procentvise besvarelse lige nøjagtig rammer 65 %. Der er dog ingen af de andre mandlige grupper, der skiller sig ud med en markant dårlig besvarelsesprocent. Det laveste antal besvarelser kommer rent faktisk i gruppen af mænd fra år, hvor procenttallet for besvarelser er på 61 %. Det vil samtidig sige, med vores tidligere annoncering af den samlede gruppe årige, som de mest aktive respondenter, at det er kvinderne, der sørger for dette prædikat. Det tydeliggøres også i tabellen, hvor de kvindelige respondenter fra år har en svarprocent på hele 72 %. Lige netop denne difference på 11 procentpoint mellem de mandlige og kvindelige respondenter i denne aldersgruppe gør, at man kan udtrykke bekymring over, om svarene fra den samlede gruppe er repræsentative for alle årige i landet. 25

26 Tabel 3 Bortfald fordelt på køn kombineret med alder Køn Alder Besvaret Ønsker ikke at svare Ikke truffet Kvinde år % % 9 3 % år % 14 % 2 % år % 13 % 3 % år % 22 % 2 % 60 år og derover 66 % 18 % 7 % % 16 % 4 % Mand år % 12 % 3 % år % 15 % 2 % år % 19 % 0 % år % 19 % 3 % 60 år og derover 64 % 21 % 3 % % 17 % 2 % * Rubrikken Kan ikke svare dækker over: Sygdom, Bortrejst/hospitalsindlæggelse, Handicap. Rubrikken Andet dækker over: Flyttet, Sprogvanskeligheder, Ej telefon og Andet. Andet % % % % 28 9 % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Resultaterne af denne sammenkørsel af køn kombineret med alder viser dog ikke andre markante afvigelser i forhold til, hvad vi allerede havde klarlagt gennem kønsopdelingen af respondenterne. Det må konkluderes, at kvinderne holder en gennemsnitlig højere besvarelsesprocent i samtlige aldersgrupper end mændene. Det skal imidlertid påpeges, at afvigelsen mellem mændenes og kvindernes svarelyst ikke er alarmerende høj, hvorfor undersøgelsen, i alt fald når det gælder køn og alder, er rimelig repræsentativ for den samlede population. 26

27 Bortfald fordelt på skoleuddannelse Det er lidt vanskeligere at afgøre bortfaldet ud fra uddannelse, da dette kræver en sammenligning mellem vores stikprøve og den samlede befolknings, som er opgjort hos Danmarks Statistik (DST) for Sammenligningen med tallene fra DST besværliggøres af, at DST arbejder med nogle lidt andre opdelinger, end vi har gjort i vores inddeling af respondenter. Således er DST s tal eksempelvis kun opgjort for personer fra år, mens vores går fra år. Men vi har gjort forsøget i tabel 4 og tager forbehold for forskelle i opgørelsesmetoderne: Tabel 4 Reel fordeling (DST 2003) Fordeling i vores stikprøve Erhvervsfaglige uddannelser % % Korte videregående uddannelser % % Mellemlange videregående uddannelser % % Lange videregående uddannelser % % N= I tabel 4 sammenlignes tallene fra vores stikprøve med tallene for den samlede population hos DST (DST HFU1: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse år). Af tabellen fremgår det, at respondenterne i vores stikprøve er en anelse bedre uddannet end baggrundsbefolkningen, idet procentvis flere har en videregående uddannelse, mens færre har en erhvervsfaglig uddannelse. Denne skævhed kan siges at være endnu mere udtalt end som så, da vores stikprøvepopulation indeholder et ældre alderssegment end populationen i DST s opgørelse, som umiddelbart må forventes at være dårligere uddannet. Denne konklusion må imidlertid tages med et gran salt, da analysegrundlaget ikke er det samme ved de to opgørelser. Dog er stikprøvens højere uddannelsesniveau forventeligt, da dette som 27

28 regel er tilfældet i spørgeskemaundersøgelser grundet et vist frafald blandt de lavest uddannede. I de analyser vi senere har lavet af disse data, har vi dog valgt ikke at vægte vores data i forhold til uddannelsesniveau, da forskellene i opgørelsesmåder gør, at det ikke er muligt af få nogen valid målestok for hvordan dataene i givet fald skal vægtes 28

29 Bilag Fællesprojektet Landsdækkende repræsentativ undersøgelse af befolkningens brug af Internet og andre medier samt case baseret projekt i Odder kommune. 1. Hvorfor? Idéen med at foretage en landsdækkende repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af befolkningens brug af Internet og andre medier er opstået fordi der ganske enkelt ikke findes nogle grundige danske undersøgelser af dette, og slet ikke når man kombinerer undersøgelsen af Internetbrug med den øvrige mediebrug (specielt aviser og andre trykte medier, radio, tv og måske også film). Danmarks Statistik ( laver ganske vist nogle udmærkede landsdækkende repræsentative undersøgelser af bl.a. familiernes brug af Internettet opdelt på en række forskellige anvendelser (e mail, informationssøgning, homebanking, e handel, mv.) og relateret til traditionelle baggrundsfaktorer som køn, alder, erhverv, region, mv., ligesom der findes er række undersøgelser, der belyser forskellige befolkningsgruppers Internet brug. Der findes f.eks. en EU undersøgelse af børn og unges Internetbrug, og som et kuriosum kan nævnes, at vi har fået en henvendelse fra Landsforbundet af Danske Sælgere, der ville oplyse om, at de har foretaget en undersøgelse af deres (ret store) medlemsskares Internetbrug. Vi har også en lang række data, som løbende samles omkring danskernes tv forbrug: f.eks. Gallups daglige målinger via tv meter af et repræsentativt udsnit af den danske befolknings brug af kanaler og programmer, som samtidig genererer ret avancerede data om demografi og livsstil. Vi har mindre raffinerede målinger af danskernes avis vaner og radiolytning, og vi har meget lidt raffinerede undersøgelser af danskernes biografvaner og øvrige filmforbrug, f.eks. via video og dvd. Statistikken omkring trykte medier lader også meget tilbage at ønske. Center for Ungdomsforskning lavede for nogle år siden en større undersøgelse af unges medie brug, som inddrog alle medier. Det skete i samarbejde med Socialforskningsinstituttet. Men det er den eneste nyere undersøgelse, som i forhold til en bestemt aldersgruppe går på tværs af medier. Den eksisterende kvalitative og kvantitative mediestatistik er altså langt fra tilfredsstillende og dybtgående nok, og der er meget dårlige muligheder for at lave sammenlignende mediestudier. Samtidig er der ingen af disse undersøgelser, der dækker det, som er relevant for MODINET at undersøge. Samspillet (samvariationen) mellem Internetbrug og brug af andre medier er 29

30 kun et aspekt, endnu mere spændende bliver det, hvis vi kombinerer spørgeskemaundersøgelsen med sociale, politiske og kulturelle dimensioner af Internetbrug og anden mediebrug, som f.eks. deltagelse i (sociale eller politiske) lokale, nationale eller transnationale fora, betydningen af Internetbrug for forskellige typer af ressourcer og kompetencer, for identitet og værdier, mv. Et spændende aspekt at undersøge her kunne især være, hvordan social, kulturel og politisk profil matcher med brug af de forskellige medier og også det indhold som disse medier rummer. Har mediebrugen social slagside og i så fald hvordan, og betyder Internettet et opbrud i eksisterende mediemæssige og sociale mønstre, eller flytter de eksisterende forskelle med. Et særligt aspekt som vil kunne belyses, både i forhold til de traditionelle og de nye medier er forholdet mellem det man kunne kalde traditionelle lokale og nationale netværk og informationsstrømme og mediebrug, og så mulige nye nationale og transnationale netværk og informationsstrømme. Det objektive behov for en undersøgelse af den type, der her skitseres, er mao. tilstede. Herudover vil undersøgelsen have to klare fordele i MODINET sammenhæng: Undersøgelsen vil skabe en fælles empiri (database), som vil kunne bruges i mange af MODINET projekterne. For nogle projekters vedkommende (bl.a. de kommunalpolitiske) er der klare synergi effekter, mens data for andre projekters vedkommende vil være nyttige som baggrundsinformation og referenceramme. En (eller flere) rapporter om selve undersøgelsen vil fylde huller i den eksisterende viden om danskernes Internet og øvrige mediebrug ud, og skabe øget viden om forholdet mellem medier og demokrati. Samtidigt vil rapporterne kunne bruges til at skabe opmærksomhed omkring MODINET. 30

31 Bilag 3 Us November december 2003 Danskerne, internettet og medierne Medier som aviser, fag og ugeblade, radio og TV bliver i disse år i et eller andet omfang erstattet af, at flere og flere bruger internettet. Men der er ikke nogen, der ved ret meget om, hvem det er, der bruger de forskellige medier, og hvad man bruger disse til. En gruppe forskere ved Københavns og Århus Universitet, forenet i projektet "Medier og demokrati i netværkssamfundet" (MODINET, se har derfor bedt Socialforskningsinstituttet kortlægge brugen af forskellige medier, herunder internettet. Vi er interesseret i at tale med alle, uanset om De bruger internettet eller ej. De er udvalgt til at være med sammen med ca andre, som vi har udtrukket i Befolkningsstatistik Registret ved en slags lodtrækning. Det er vigtigt, at alle deltager, for at få så nøjagtigt et billede af forholdene som muligt, men det er frivilligt at deltage. Hver gang én melder fra i undersøgelsen er det som et stort puslespil, hvor der mangler en vigtig brik til sidst. Vi håber derfor, at De vil tage vel mod vor interviewer, når hun eller han ringer Dem op inden for de nærmeste uger. På forhånd tak for hjælpen Med venlig hilsen Hans Bay Afdelingsdirektør 31

32 Undersøgelsens spørgeskema Spm.1_1 ) vil først gerne høre lidt om, hvordan De holder Dem orienteret om, hvad der sker i verden. Nu følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 1. abonnement på en daglig avis Spm.1_2 ) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 2. telefon (fastnet) Spm.1_3 ) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 3. mobiltelefon Spm.1_4 ) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 4. WAP Spm.1_5 ) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 5. TV apparat 32

33 Spm.1_6 ) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 6. Tekst TV Spm.1_7 ) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 7. Video (VHS) Spm.1_8 ) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 8. DVD Spm.1_9 ) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 9. Kabel TV Spm.1_10_) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 10. Digital TV Spm.1_11_) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 11. Parabolantenne 33

34 Spm.1_l2_) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De l2. Personlig computer (PC) Spm.1_13_) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 13. DAB radio (Digital radiomodtager) Spm.1_14_) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 14. Fax Spm.1_15_) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 15. Bærbar mp3 spiller Spm.1_16_) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 16. Hjemmenetværk Spm.1_17_) følger der en liste over forskellige ting, man kan have i sit hjem. For hvert punkt bedes De angive, om De har eller ikke har den pågældende ting i hjemmet. Har De 17. Internetadgang (@Ruanset type) 1 1 Hvis 1.q.= 1 2 Hvis 1.q = 2 34