magisterbladet Med en tillidsrepræsentant kan vi tale med én stemme Side Geolog får fornem formidlerpris Jobløn baner vej for stress

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet Med en tillidsrepræsentant kan vi tale med én stemme Side 16-27 Geolog får fornem formidlerpris Jobløn baner vej for stress"

Transkript

1 magisterbladet MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM NR NOVEMBER 2013 Med en tillidsrepræsentant kan vi tale med én stemme Side Tema om tillidsrepræsentanter Carlsbergsfondet redder ordnet.dk Geolog får fornem formidlerpris Jobløn baner vej for stress dm professionshøjskoler

2 Vi passer på dig i hele verden Kære medlem Du får fremover en endnu bedre rejseforsikring til samme lave pris. Fx får du dækket afbestilling i en lang række tilfælde ikke kun ved sygdom. Rejser du i Danmark, dækker vi allerede efter to overnatninger. Og tager du på aktiv ferie, kan du få erstatning for ødelagte feriedage, hvis du fx ikke kan løbe på ski i din skiferie eller vandre i din vandreferie. Rigtig god ferie! Hent vores app til hjælp på rejsen Medlem Medlemsvej Næstved LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING en del af LB Forsikring Du kan købe en rejseforsikring, hvis du har en indboforsikring hos os. JUNI 2013 AUG 2013 Vi er bedst i Tænk Penges test af hus- og ulykkesforsikringer. Vi passer på dig Kontakt os for et tilbud LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING en del af LB Forsikring

3 LEDER af Ingrid Stage, formand, DM 3 Ud med bureaukrati og detailstyring ind med tillid og faglighed Det er derfor en slags lakmusprøve på partsamarbejdet, at et af resultaterne rent faktisk er færre snærende bånd og regler, der hæmmer medarbejdernes kreativitet og nytænkning. Lige før sommerferien indgik de offentlige arbejdsgivere med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i spidsen en aftale med Akademikerne, FTF og OAO (LO s offentligt ansattes organisationer) om en tillidsreform af den offentlige sektor. Projektet er nu officielt døbt partsamarbejde om modernisering. Et par af de store organisationer inden for FTF og LO har valgt at stå uden for aftalen, som de vist nok opfatter som et skalkeskjul for besparelser. Det på trods af at det er den erklærede hensigt, at eventuelle effektiviseringsgevinster skal blive inden for den offentlige sektor. Der er således ikke tale om et besparelseskrav, og der er slet ikke tale om, at lønmodtagerorganisationerne har forpligtet sig på at finde et bestemt antal milliarder. Når det er sagt, er det imidlertid ikke så mærkeligt, at der kan være en vis skepsis over for ord som modernisering, ledelses- og styringsreform. Den skepsis findes uden tvivl også blandt vores medlemmer. Skal den skepsis gøres til skamme, og skal der komme noget positivt ud af projektet for vores medlemmer på de offentlige arbejdspladser, kræver det, at vi som organisationer går aktivt ind i arbejdet. Det foreløbige resultat af aftalen er oprettelse af Center for Offentlig Innovation, der skal indsamle eksempler og generere og sprede viden om nye samarbejdsformer på de offentlige arbejdspladser. Målet er at gøre op med unødig bureaukrati og detailstyring og sætte tillidsbaseret ledelse og medarbejdernes faglighed i stedet. Det er prøvet før, og vi har hørt politikere gentagne gange love et opgør med regeltyranniet. Alligevel er der bare kommet flere og flere regler til. Det er derfor en slags lakmusprøve på partsamarbejdet, at et af resultaterne rent faktisk er færre snærende bånd og regler, der hæmmer medarbejdernes kreativitet og nytænkning. Med andre ord: Der skal være bedre plads til, at medarbejderne kan udøve deres faglige dømmekraft. Eksperimenter og udvikling af nye styreformer bør ske på alle typer arbejdspladser, og det er vigtigt, at så mange som muligt bliver involveret. Til at inspirere dette udviklingsarbejde er der etableret såkaldte styringslaboratorier. I et laboratorium kender man ikke resultatet af processerne på forhånd. Sådan vil det også være her. Der skal være plads til risikovillighed, og der skal gøres op med nulfejlskulturen. Det er helt afgørende for at udvikle noget nyt og bedre. Det ultimative mål er naturligvis at levere så høj en kvalitet af de offentlige ydelser som muligt inden for de rammer, som økonomien sætter. Det kan kun nås, hvis arbejdsmiljøet er i orden. Og desværre har vi jo måttet konstatere, at det psykiske arbejdsmiljø mange steder er belastet med stress og stort sygdomsfravær til følge. For vores medlemmer er det et væsentligt element i et godt arbejdsmiljø, at der er reelle muligheder for at levere en kvalitet, man kan stå inde for. Det kræver, at der bliver frigjort midler fra den overdrevne kontrol- og dokumentationskultur, som er en del af de sidste mange års New Public Management, og som har tæret på medarbejdernes ressourcer. Der er for mig ingen tvivl om, at tillidsbaseret ledelse og bedre muligheder for at udøve den faglige dømmekraft ud over øget kvalitet også vil give vores medlemmer et forbedret psykisk arbejdsmiljø, der igen formentlig vil vise sig som mindre sygefravær. Vi har nu en mulighed for at være med til at sætte en god proces i gang for den offentlige sektor, og den mulighed har vi som lønmodtagerorganisationer pligt til at gribe. Hovedbestyrelsen for Dansk Magisterforening Ingrid Stage, formand Peter Grods Hansen, DM Offentlig Line He-Gjerløff, DM Offentlig Anders Chr. Rasmussen, DM Offentlig Frederik Dehlholm, DM Privat Camilla Gregersen, DM Privat Bjarke Friborg, DM Privat Leif Søndergaard, DM Forskning & Videregående Uddannelse Olav Wedege Bertelsen, DM Forskning & Videregående Uddannelse Helle Waagner, DM Forskning & Videregående Uddannelse Hans Beksgaard, DM Forskning & Videregående Uddannelse Erik Alstrup, DM Forskning & Formidling Inger Staahl Jensen, DM Honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende Hanne Götzshe, DM Pensionist Charlotte Palludan, Fagforeningslisten Mette Thygesen, DM Studerende Hans Chr. Gørup Nilsen, DM Studerende

4 4 af Mogens Tanggaard, redaktør TR-genet Alle indforståede vil vide, hvad overskriften betyder hvad de to store bogstaver står for. Vi foretrækker ikke at bruge forkortelsen, for vi er ikke sikre på, at alle ved, hvad den dækker. (Vidste du det?). TR er den gængse forkortelse blandt indforståede for hæderstitlen tillidsrepræsentant. Tænk sig at repræsentere tillid, at være tillid, at have sine kollegers udelte tillid! Respekt! I dette nummer af Magisterbladet finder du på siderne et tema om tillidsrepræsentanter. DM har spurgt tillidsrepræsentanterne på det offentlige område om deres daglige virke som tillidsrepræsentanter, om hvilke opgaver de bakser med, om hvordan man får indflydelse på beslutningerne på arbejdspladsen, om lønforhandlinger og meget mere. Konklusionen er klar: Det er den uformelle dialog, der giver mest indflydelse det at droppe ind hos chefen og få en snak om tingene på en baggrund af gensidig respekt og tillid. Det flytter. Ifølge arbejdsmarkedsforskere er det dog vigtigt for tillidsrepræsentanterne at genopfinde sig selv i et nyt arbejdsmarked, hvor løn og arbejdsvilkår nok stadig fylder mest, men hvor nye opgaver som trivsel, arbejdsmiljø, reformer, effektiviseringer for at nævne nogle få kommer til at fylde mere og mere. Fire tillidsrepræsentanter fortæller i fire artikler om deres arbejde for kollegerne. De er ikke tvunget til det. De gør det af egen fri vilje. Drevet af... ja, af hvad? Retfærdighedssans? Indignation? Idealisme? Eller en skøn kombination af disse og andre egenskaber. Måske kan man ligefrem tale om et særligt TR-gen. De fire har genet. De kan slet ikke skjule det. Det er imponerende og beundringsværdigt, hvad de præsterer for kollegerne, for arbejdspladsen, for trivslen. De burde have en pris. Respekt! På den årlige TR-dag, som finder sted den 26. november, overrækkes TR-prisen til en af DM s tillidsrepræsentanter indstillet til prisen af kollegerne. Hvem der denne gang får prisen, kan du læse om i næste nummer af Magisterbladet. Mit job er fedt simpelthen. Det er spændende og udviklende og interessant, og jeg holder ikke styr på mine timer. FASTE RUBRIKKER 3 LEDER Ud med bureaukrati og detailstyring ind med tillid og faglighed 10 SIDEN SIDST 15 NYE BØGER 29 SIDEN SIDST 34 NYE BØGER 36 LIGE UDKOMMET Krisens navn bekæmper regeringen den forkerte økonomiske krise? 44 KOMMENTAR Gode råd fra en videnspilot 45 DEBAT 46 NYE BØGER 56 DET MIT JOB Medindehaver af sprogfirmaet abcsprog i Aarhus 58 DM AKTUELT 60 LEDIGE STILLINGER 64 MEDDELELSER Magisterbladet: Peter Bangs Vej Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: og bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 225,50 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Lisbeth Ammitzbøll Liv Kretzschmer Thomas Bøttcher Pernille Siegumfeldt Sidse Rølle Jakobsen, sekretær Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s St. Kongensgade København K Tlf Fax Design og produktion: Datagraf Communications

5 INDHOLD 5 ARTIKLER dm professionshøjskoler PSYKISK ARBEJDS- MILJØ 6 Carlsbergfondet redder ordnet.dk 8 Forhippede reformer presser underviserne 12 Giv- og tag-udspil får konsekvenser 16 TR-tema: Uformel dialog giver mest indflydelse 18 TR-tema: Mønsterbryder 20 TR-tema: Lønforhøjelse til alle 22 TR-tema: Det lange, seje træk 24 TR-tema: Alt for få lønmidler til lokale forhandlinger 26 TR-tema: Tillidsrepræsentanten har indflydelse, men skal genopfinde sig selv 28 Et enkelt ord kan betyde flere tusinde kroner i tabt indtægt 28 Akademikere booker ind på hoteller 30 Geolog får fornem formidlerpris 37 Konference om ny beskæftigelsesindsats 38 Jobløn baner vej for stress 47 dm professionshøjskoler Forsidefoto: Henrik Petit Produktionsplan: Vignetter: Bob Katzenelson Oplag: eksemplarer ISSN Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 29. november 18. november 20. november 20.november Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 17. januar 6. januar 8. januar 8. januar Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 21. februar 10. februar 12. februar 12. februar Kontrolleret af NORDISK MILJØMÆRKNING TRYKSAG Kontrolleret oplag: i perioden

6 6 DET DANSKE SPROG af Lisbeth Ammitzbøll Carlsbergfondet redder ordnet.dk Carlsbergfondets bestyrelse har kastet en redningskrans ud til ordnet.dk. En ekstra bevilling på en million kroner sikrer de digitale ordbøger frem til sommeren Vi har en stærk forventning om, at Kulturministeriet så kommer på banen igen, siger Carlsbergfondets formand Flemming Besenbacher. Jeg kunne for nylig læse i Magisterbladet, at kulturministeren først var kaldt i samråd til december. Det kunne vi ikke vente på, siger professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet, om bestyrelsens resolutte redningsmanøvre, der sikrer økonomien frem til sommeren 2014 for det lukningstruede ordnet.dk. Carlsbergfondet giver en million ekstra kroner og lukker dermed et økonomisk hul efter Kulturministeriet, der i år har afvist at give tipsmidler til de digitale udgaver af Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog og KorpusDK. Vi deler den forbløffelse og frustration, som Kulturministeriets beslutning har udløst blandt udviklere og brugere af ordnet.dk, fremhæver Flemming Besen bacher. Vi var orienteret om den økonomiske situation og vidste, at projektets fortsættelse stod og faldt med pengene fra ministeriet. Vi ville ikke sidde og se på, at dygtige medarbejdere ville forsvinde fra en opgave, som er så væsentlig for dansk sprog og for dansk kultur. Derfor kom vi til undsætning. Glæde og taknemlighed I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der driver ordnet.dk, er glæden stor. Jeg kunne for nylig læse i Magisterbladet, at kulturministeren først var kaldt i samråd til december. Det kunne vi ikke vente på. Professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfond det Jeg må indrømme, at der faldt en sten fra mit hjerte, da jeg fik beskeden om fondsbestyrelsens beslutning, siger Lasse Horne Kjældgaard, der er direktør i Det Danske Sprogog Litteraturselskab. Vi stod i en rigtig skidt situation efter afslaget fra Kulturministeriet. Carlsbergfondet er i forvejen ordnet.dk s største bidragyder, og vi er meget taknemlige for den ekstraordinære bevilling og også for den moralske støtte, som vi har modtaget fra fondet, tilføjer han. Carlsbergfondet og Litteraturselskabet vil i fællesskab gøre et nyt forsøg på at overbevise Kulturministeriet om, at ordnet.dk er værd at bruge danske kulturkroner på. Ordnet.dk repræsenterer den moderne måde at udgive ordbøger på, siger Lasse Horne Kjældgaard. En lille digital redaktion med høje faglige standarder foretager en løbende redigering og fornyelse af indholdet, som straks stilles til rådighed for brugerne. For relativt få midler er ordnet.dk blevet førende på dette felt i Norden og er samtidig blevet en folkelig sprogressource. Det må ikke gå tabt. Sårbar økonomi Ordnet.dk giver gratis adgang til opdateret viden om danske ords betydning, historie og rette brug. For fem år siden var det daglige antal besøgende på ordnet.dk under I år har det daglige besøgstal rundet mennesker, der i gennemsnit foretager to til tre opslag. Carlsbergfondet er i forvejen ordnet.dk s største bidragyder og har SAGEN KORT Kulturministeriet siger i sommer nej til at støtte ordnet.dk gennem tipsmidlerne for Alex Ahrendtsen, kultur- og undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, kalder kulturminister Marianne Jelved i samråd. Samrådet og en forespørgselsdebat i Folketinget bliver fastsat til 4. december Carlsbergfondet redder ordnet.dk frem til sommeren 2014 med en ekstraordinær bevilling på en million kroner.

7 7 OM ORDNET.DK Ordnet.dk giver gratis adgang til Den Danske Ordbog med moderne dansk og til Ordbog over det danske Sprog med ældre dansk samt til KorpusDK med 56 millioner eksempler på, hvordan danske ord bruges i daglig tale før og nu. Ordnet.dk har omkring daglige brugere. Ordnet.dk har fra 2004 til 2012 fået støtte af Carlsbergfondet (ca. 15 mio. kr.) og af Kulturministeriet gennem tipsmidlerne (ca. ni mio.kr). Det vil være et kæmpetab for Danmark, hvis ordnet.dk må lukke til sommer, siger Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher. gennem de seneste otte år brugt lidt over 15 millioner kroner på de digitale danske ordbøger. Kulturministeriet har bidraget med lidt over ni millioner kroner. Kulturministeriets afslag i år gjaldt en bevilling på 1,2 millioner kroner. Når afslaget har så store konsekvenser for ordnet.dk, skyldes det den økonomiske konstruktion bag projektet. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er en selvejende institution, hvor hele 19 millioner kroner ud af 23 millioner kroner er øremærket til projekter. De sidste fire millioner kroner kommer fra Kulturministeriet til at betale husleje, lys, varme og løn- ninger til en håndfuld administrative medarbejdere med. Alle selskabets faglige projekter er finansieret af offentlige eller private projektpenge, der bliver bevilliget for et eller to år ad gangen. Vi kan ikke flytte penge fra et projekt til et andet, og vi har ingen frie midler, forklarer selskabets direktør, Lasse Horne Kjældgaard. Frist frem til sommer I Carlsbergfondets bestyrelse undrer man sig over, at Kulturministeriet ef- ter mange års engagement ikke længere ønsker at støtte ordnet.dk. Det vil være et kæmpetab for Danmark, hvis ordnet.dk må lukke til sommer, understreger Flemming Besenbacher fra Carlsbergfondet. Sproget er stadig en vigtig kulturbærer og en enestående kilde til at forstå den danske mentalitet. Sproget er ligesom historien en del af nationalarven, som vi som moderne borgere i Danmark er nødt til at kende for at kunne bidrage til Danmarks rolle lokalt og globalt. Hvis et dansk kulturministerium ikke kan støtte bevarelsen og udbredelsen af det danske sprog, jamen, så forstår jeg ikke, hvordan ministeriet definerer dansk kultur. Jeg håber, vi kan få gang i en dialog med ministeriet, for vi har hidtil haft et udmærket samarbejde om ordnet.dk, siger Flemming Besenbacher. Magisterbladet har bragt flere artikler om ordnet.dk s kamp for at overleve. De kan læses på

8 8 ARBEJDSMILJØ af Pernille Siegumfeldt Forhippede reformer presser underviserne Politisk fremkaldt kaos på lærer- og pædagoguddannelserne udløser dårlig trivsel blandt et flertal af underviserne. Knap er det først hold af studerende, der har læst under læreruddannelsen fra 2007, kommet ud, før en ny uddannelsesreform er i færd med at blive implementeret. Det er altså ikke konkrete erfaringer med mangler eller egentlige vildskud, der har ført til endnu en reform, men et ønske fra politisk hold. Og selv om mange undervisere på både lærer- og pædagoguddannelserne godt kan både se og sympatisere med de overordnede visioner bag reformerne, så er virkeligheden den, at de nu igen skal bygge på et skib, mens det sejler. En arbejdsmiljøundersøgelse, som DM Professionshøjskoler har foretaget blandt sine medlemmer, dokumenterer, at kun hver 10. underviser oplever, at uddannelsesrevisionerne påvirker deres arbejdsmiljø positivt, mens over halvdelen af dem 54 procent mener, at reformerne påvirker dem negativt eller meget negativt. Kommentarer fra undersøgelsen illustrerer, hvorfor det står så galt til: Det er fjerde læreruddannelseslov i løbet af 15 år, skriver en. Seneste reform er forhastet og ekstremt ressource- Hvordan påvirker implementeringen af uddannelsesrevisioner dit arbejdsmiljø? 1 % Meget positivt 12 % 15 % 42 % Positivt Ingen Negativt på virkning 12 % Meget negativt 18 % Der er p.t. ikke nogen krævende, skriver en anden. Processen er kaotisk, og opgaven uklar, hedder det også i en kommentar. Flere understreger, at det ikke er målet med reformerne, som de finder forkert, men derimod processen: Kort frist til stor reform, lyder en kommentar. Alt for mange dagsordener serveret som noget, de ikke er, skriver en anden underviser. Spændende at udvikle nyt, men meget mental energi bundet i forandringer, der ikke opleves som meningsfulde, lyder en tredje kommentar. For hurtige skift uden en grundlæggende analyse af behovet for ændringer, svarer endnu et DM-medlem. Hans Beksgaard, der er DM s formand for professionshøjskoleunderviserne, mener, at undersøgelsen bekræfter behovet for, at underviserne inddrages, og at der skrues op for den kollegiale og ledelsesmæssige sparring på uddannelsesstederne. Reformerne er en uafgrænset og ikke præcist defineret opgave på både lærer- og pædagoguddannelserne, og det udløser stress på et uacceptabelt højt niveau, siger Hans Beksgaard. Underviserne har mange ting at tage stilling til i hverdagen og problemer, som ender med at være deres egen hovedpine, fordi reformerne er resultatet af en hovsa-tænkning. Det er meget bekymrende at se, at prisen for det politisk fremkaldte kaos på de store professionsuddannelser er en så udbredt mistrivsel blandt underviserne, siger Hans Beksgaard. Han ved godt, at udfordringen også er stor på ledelsesniveauet og hilser en invitation fra rektorkollegiet til at samarbejde om udviklingen af den nye læreruddannelse velkommen. Men vi har mere end travlt med at få etableret en god proces, det er slet ikke oppe at køre endnu. Det her kommer kun til at fungere, hvis underviserne bliver ordentligt inddraget, så vi i fællesskab får formuleret en klar målsætning for, hvad vi skal, pointerer DM Professionshøjskolers formand. Læs om hele undersøgelsen i DM Professionshøjskoler på siderne

9 JOB I GRØNLAND JOBMESSE hvaler, sæler, hundeslæder og meget mere. Derudover har vi Århus Program og foredrag Fremtidens Grønland Deltagende virksomheder Air Greenland A/S Familie og Justitsvæsen og Indenrigsanliggender Greenland Contractors Sundhedsvæsenet Tele Greenland A/S

10 10 SIDEN SIDST af Olivia Pii Lund Foto: Colourbox DE GULE HOLDER PÅ PENGENE De gule fagforeninger bruger langt færre ressourcer på medlemmernes retssager end de rigtige fagforeninger. Fx fører de gule yderst sjældent arbejdsskaderne videre i retssystemet. Ni af de 45 sager i perioden maj 2011 til juni 2012 er rejst uden medvirken af en fagforening. Af de resterende 36 sager er LO- og FTF-forbund ansvarlige for 35, hvilket overlader en enkelt sag til Det Faglige Hus, mens Krifa overhovedet ikke har ført en sag i perioden. Stokkemetoden duer ikke Foto: Colourbox ÆLDRE END METUSALEM Foto: SKALK Ifølge professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen ignorerer politikerne spørgsmålet om, hvorvidt et økonomisk pres overhovedet har en positiv effekt på de lediges motivation for at søge arbejde. Det er kun et mindretal, man får i arbejde, når man truer med at skære i de lediges ydelser. Højtuddannede er villige til at ofre meget for at få et arbejde, selv om det ikke i nævneværdig grad kan betale sig økonomisk. ER DU ANSAT I STATEN? SÅ ER DET NU! Ansatte i staten kan søge økonomisk støtte til udviklings- og omstillingsprojekter fra Fonden til udvikling af statens arbejdspladser. Der kan søges til tværgående fokus- og indsatsområder eller gruppevise fokus- og indsatsområder. Næste ansøgningsfrist er den 16. december. Det eneste, man skal gøre for at søge, er at udfylde en ansøgningsskabelon godkendt af arbejdspladsens arbejdsgiver- og lønmodtagerside. Læs mere på Der er ikke mange, der kender ham: Bislev-manden. Danmarks ældste kendte mand. Med sin alder på cirka år overgås han i alder kun af Danmarks ældste kendte kvinde, nemlig Koelbjerg-kvinden fra Fyn. Hun er 600 år ældre. Bislev-manden, eller rettere hans hovedskal, ligger i en montre på Vesthimmerlands Museum i Års. Resten af ham har man ikke fundet. Vores generation er blevet kaldt for mig-generationen og får ofte påklistret mærkater som narcissistisk og selvoptaget. Og det er de færreste af os, der kan sige sig fri for anklagerne. Rasmus Sinding Søndergaard, ph.d.-studerende, i Information

11 # 41 kr. 42,00 gange!«layout: ANDREAS PERETTI FOTO: SCANPIX FAKTISK FOTO: BRIAN BERG/SCANPIX # BØGER gnosen er stillet. lund Slot ot, hvor en g forsøger at hjælpe hinanden videre. vrede amerikanere rette) er dødtrætte fortegn. V begynde at tale Tag f.eks. Jim med deres høre er imod digheder, der rale program og lægebesøg er, fordi vi bli uden Medicare. pension.«foto: SCIENC SAMFUND landet.«ideer Side 11 mløs. Side 9 SEN/SCANPIX aler Side 8-9 Dagblads Forlag. Lars Henriksen & Erik Holm: Manddomsprøven. Powerkvinderne kommer. 215 sider, 249 kr. Kristeligt n række danske parterapeuter drog sidste år den konklusion, at halvdelen af alle par, der går i terapi, har det problem, at kvinderne er blevet for dominerende og mændene med lange arme. Det er Mændene kan hverken sætte grænser eller Og balancen tipper mere og mærke egne behov, de er afbøjende og kon- mere. For Danmark er, med én af de to forfatteres opbud af upræciserede De er kort sagt under pres, og skal man tro påstande, et af de mest ligestillede samfund Manddomsprøven. Powerkvinderne kommer i verden (på trods af løngabet på tyve procent forfattet af journalisterne Lars Henriksen (f. og kvindernes dobbeltarbejde ude og hjemme, 1975) og Erik Holm (f. 1972), er det ikke må jeg gå ud fra). kun i parterapilokalerne, at magtbalancen er Det gælder bare om at lede efter kvindernes tippet, så kvinderne stormer frem, og mæn- voksende magt i laget lige under den absolutte for passive. fliktsky. LAYOUT: ANDREAS PERETTI FORSÆTTES SIDE 2 FOTOS: JONATHAN WILKINSON Fås også som e-bog Side 12 dene står tilbage overalt. Side 14 viser. spørgsmål om tid, før vi også er dér. Side 7 kærk dspark til kø j grad præcis LAYOUT: ANETTE RIEMANN Det lærer du læringskurve. er Rambøl FOTO: NASA det FOTO: SCANPIX FOTO: STREETHEART.DK MAGISTERBLADET 14 NOVEMBER haandgemaeng Få Weekendavisen i 10 uger for KUN 27,- om ugen SPAR 40 % Weekendavisen udkommer hver fredag i fem sektioner med Danmarks grundig ste dæk ning af samfunds spørgs mål, kultur, litteratur og forsk ning. Prøv 10 uger for kun 27 kr./uge og få alt dette leveret lige til døren hver fredag: Kinesisk. I skole med Lai You-cheng. Han skal lære skrifttegn, og så kommer det svære. L Af MARTIN KRASNIK 2 Fru Z. Brøggers hårdtslående budskaber var kommet bedre frem, hvis hun havde brugt sin egen stemme. OUISVILLE, Kentucky Lydmanden bag scenen storsveder. Der gik allerede én højttaler, da et a cappella-kor sang Star Spangled Banner, og forstærkeren truer nu med at brænde sammen. Først forsøgte en fed, sort prædikant at blæse systemet ud med en dyb afro-bas. Dernæst prøvede en lille, hvid kvinde at sprænge anlægget med en højskinger, blond diskant. Og nu får den lokale, konservative radiovært det til at lyde, som om vi bliver angrebet af en Apache-helikopter i lav højde. Lydmanden tager sig til hovedet og signalerer, at endnu en højttaler lige er gået. Jeg ved ikke, hvorfor de råber så højt denne dejlige søndag eftermiddag i Louisville, men det skyldes muligvis, at mange tilhørere hører meget dårligt. Hvis man går rundt blandt dem, kan man nemt konstatere, at næsten halvdelen bruger en eller anden form for høreapparat. Måske er det også derfor, de tager den øresønderrivende larm så roligt. De fleste sidder bare i deres smarte, medbragte klapstole og hygger sig. Mødet hedder 10/10/10/Remember November og skal hjælpe de kandidater, Tea Party-bevægelsen støtter i Kentucky; fra det lokale skoleråd i Louisville til Senatet i Washington. Budskaberne fra scenen er en tour de force i bevægelsens slagord: De håbløse føderale hjælpeprogrammer er gået for vidt, myndighedernes regulativer og bureaukrati kvæler folks frihed, skatter og gigantisk gæld genindfører slaveriet og stavnsbinder Amerika. Og så lidt oveni for de særligt hørehæmmede:»det er Gud, der tager sig af de fattige! Ikke staten!«dundrer den sorte prædikant, der hedder Jerry Stephenson.»Obama forbryder sig mod forfatningens guddommelige principper.«en yngre, muskuløs mand ved navn Dan Blanchard taler om gælden på millioner, milliarder, trillioner, et beløb, der»i tidollarsedler kan dække alle Amerikas motor- og landeveje to Radioværten, Les Naiman, en pæreformet mand med stort overskæg og blomstret skjorte, siger det, så alle er med:»radikale kræfter har overtaget dette land. Vi har ikke længere kontrollen. Obama er ond. En OND tyran. Det er sandheden, og sandheden er sandheden. Det er en kommunistisk regering. En fascistisk regering, der med vilje smadrer økonomien for at ødelægge Amerika. God Bless America.«Og forsamlingen klapper, som havde plejehjemmets turleder netop erklæret, at der er et ekstra stykke kage til kaffen. Det ville være sjovt, hvis det ikke var så virkeligt: Tre meter 5 FOTO: SCIENCE PHOTO LIBRARY Kræft. Diagnosen er stillet. Reportage fra Dallund Slot, hvor en gruppe unge forsøger at hjælpe hinanden videre. fra scenen står demonstrationens største stand. Her kan man få materiale om Rand Paul, senatskandidat og Tea Party-bevægelsens»filosofi-prins«, som en af hans folk kalder ham. Vinder han valget og bliver senator, bliver han frontkæmper for en mindre hær af Tea Party-politikere, der vil få Obamas første to år ved magten til at ligne en hyggelig aften omkring bålet. Selv kommentatoren Thomas Friedman skrev forleden i New York Times, at en revolution er på vej i Amerika. Intellektuelt sammenbrud Jeg er taget til Kentucky for at forstå, hvad alt dette handler om. Her i The Bluegrass State på grænsen mellem syd og nord, Midtvesten og de østlige stater, flyder tre strømme nemlig perfekt sammen: Staten er ramt heftigt af den økonomiske krise, Tea Party-bevægelsen slog hurtigt rødder, og Obama er ekstremt upopulær. Sammen er disse strømme ved at bære øjenlægen Rand Paul ind i Senatet. Der har været flere ganske positive artikler i amerikansk presse, som har besk DZOO BØNNER BØNNEBORDE: FRA 990,- TIL 4600,- K 4 STØRRELSER, 4 TRÆSORTER, 90 FARVER DESIGNER ZOO VESTERBROGADE 137 TLF Weekendavisen 6 ydelser skal skæres h De fortæller også, oktober årgang FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD/SCANPIX Dansker. Og muslim. Hvornår tillader medierne hende at træde frem som person og borger? 4»Alle dem, der ikke har fortjent det,«siger Jessie. Eller tag Frank Simon, formanden for Louisville Tea Party, der udleverer detaljerede lister over de kandidater, Tea Partyfolk bør stemme på. Han har kæmpet mod socialisme i 30 år, siger han:»obama hader Amerika og er ude på at ødelægge Frank vil først og fremmest af med»de socialistiske prosmadrer frihed og vækst.«er han mon selv på,«svarer han og smiler lidt. Jeg giver ham et»vi er ikke perfekte.«usa. Obama er både muslim og en ond, tyrannisk kommunist-fascist, der vil ødelægge Amerika. Engang var det den sædvanlige håndfuld galninge, der mente den slags. I dag bæres de frem af internettet og Fox News og vil føre Republikanerne tilbage til magten. Det er ikke, fordi han er sort 1. SEKTION Begavede analyser af ugens begivenheder Præsidentkandidaterne Al Gore og John Kerry blev ramt af samme raseri og mistro. De blev kaldt socialister og kommunister. Kerry blev beskyldt for at være født i Frankrig og desertør fra hæren. Historikeren Richard Hofstadte»den paranoide stil i amerikansk politik«. FOTO: KEVIN LAMARQUE/REUTERS/SCANPIX Kultur af at have mødt ham. Men for et år siden Farligt kys. Som 16-årig blev Masha Kødets lyst. De danser i forretningen stjerne i Putins ungdomsorganisation. anført af en psykiatrisk patient. Mød en Hun fi k bil, lejlighed og eget tv-show. Men landsbyslagter med succes og Dantes så mødte hun nogle kritiske journalister. Guddommelige Komedie under disken. Ny dansk dokumentarfi lm. Side 3 Højdespringer. Statsministeren praler var rapperen Kidd hjemløs. Side 9 KULTUR A Bigger Picture med landskabsbilleder af David Hockney. Udstillingen er en overdådig demonstration af kærligheden til det rligt greb om motivet natur. Den største fornøjelse David Hockney: Nichols Canyon Akryl på lærred. FOTO: NIELS AHLMANN OLESEN/SCANPIX Tendenser i kunst, design, arkitektur med mere L Af SYNNE RIFBJERG Weekendavisen # januar 2012 Kirkegården. Tine Eiby fortæller om, hvordan hun er kommet til at holde af stedet. I al slags vejr gennem skiftende årstider. Side 8 Bøger Brandwashed. Danskerne tror ikke Opbrud. Fremragende romaner om på Gud. De tror på mærkevarer. at føle sig fremmed hjemme og ude. Af LEONORA CHRISTINA SKOV være, når man ser på den i al slags lys og penselstrøgenes rytme, som skaber himmelrum og marker af mærker og lysende levelse, og skal den skildres, må den ney sige Grand Canyon er en totalop- i al slags vejr. ONDON Woosh! farver. Hockney tegner som en drøm, stykkes sammen af flere billeder. På den Sådan føles det at træde HOCKNEY vil måske blive bebrejdet det kan man se på malerierne, men i anden side af den store væg, hvor Grand ind i Royal Academys sin kærlighed til det banale, men udstillingen viser faktisk, at det hele handler neys rent ud sagt mesterlige tegninger scinerende fotocollage af samme Grand særklasse på det fine udvalg af Hock- Canyon-maleriet hænger, er der en fa- sale og møde David Hockneys farvestærke om noget andet og mere. Selvfølgelig er sort-hvide og klassisk vidnesbyrd om, Canyon, lavet af Hockney, der tilbragte billeder på udstillingen der den aldrende kunstners optagethed hvordan studier, at se intenst på tingene, en uge on site med at se og se igen og A Bigger Picture med gamle og især af årets gang, men det virker vigtigere, altid går forud for ethvert billede hos fotografere, før han kastede sig ud i at nye landskabsmalerier af mesteren at det, man kunne kalde det banale, så den engelske maler. male og forsøgsvis fremstille det, øjet ser, fra Bradford, Yorkshire. Man kan tydeligt står i en højere sags tjeneste, igen fordi det i modsætning til kameraet se ham allerede på banneret ude på nemlig synets. Hockney kan virkelig SÅDAN har det ikke altid været. bevæger sig og panorerer hen over det gaden, hvor han står og maler med se og sætte det, han ser og forstår, over Udstillingen fokuserer på landskabet næsten uoverskuelige landskab. hængerøv og stribet Picassotrøje... komposition og motivisk hittepåsomhed. Det viste sig allerede i Hockneys et enkelt retrospektivt rum, hvor man af Hockneys nære venner syg, og det hos Hockney, og det har givet plads til I slutningen af halvfemserne blev en Det er Hockney i storform i alle meget enkle iphone- og ipad-tegninger, i spring på næsten et tiår ad gangen var hyppige besøg hos ham i Yorkshire, da de begyndte at dukke op for nogle år kan se 1950ernes traditionalist blive til foruden de årlige til moderen i Bridlington, der bragte Hockney tilbage til siden. Det er jo ikke, fordi manden er 1960ernes popkunst-inspirerede Hockney. I de år lader han snarere ideen om barndommens landskaber. Efter en halv særskilt interesseret i blomsterbuketter landskabet gå forud for det registrerende menneskealder i det solbeskinnede Los blik. Det ændrer sig med en stigende interesse for fotografiet og for fotografiets af den variation af lys og skygge, der Angeles blev Hockney intenst optaget særlige måde at repræsentere verden på følger med det umiddelbart mindre med sit ene øje, linsen som Hockney indbydende engelske klima. Fra det har tordnet imod i mange af sine udsagn retrospektive afsnit springer man direkte og billeder. Vi har jo to øjne at se med! ind i skov og mark; billeder, der er skabt Der er tre berømte fotocollager med fra inden for de sidste ti år, hvor Hockney de år, collager som dels skildrer, hvordan generobrer barndommens landskab, fotografiet kommer til kort ved at bestå ligesom han generobrer en klassisk af mange optagelser, der bliver stykket genre, friluftsmaleriet. Med kasket og sammen til ét billede, dels viser, hvordan stok og hele udstyret bevæger han sig det menneskelige øje bevæger sig i forhold til verden: Verden er i bevægelse, og anden herremand, der beser jorderne. rundt i Bridlingtons omegn som en derfor kan netop maleriet matche det, Det vil i Hockneys tilfælde bare sige: for at male er en proces. ser. Bevæbnet med skitseblok, staffeli, tjørnehække og afbarkede stammer, som De tidlige collager løber sammen i et lærred og palet, tager han landskabet ligger og lyser ved hulvejen, der fører af det retrospektive afsnits hovedværker ind i billede efter billede, med billede mod forsvindingspunktet, med og uden Louisianas Grand Canyon-billede, efter billede. Skoven, der strutter af løv sne, blade, grene årstidernes skiften. svælges i farve, men der svælges ikke i som altså i disse måneder befinder sig og farver, træerne, der smider bladene og Hockney som naturromantiker eller maling, for farven er lagt på med tegningens klarhed. Man mærker arven fra van kan hverken ses eller fotograferes i ét i London. Landskabet Grand Canyon tegner en anden verden på det samme måske snarere Hockney som manden, der kan afbilde verden, som den kan Gogh i dennes højintense omgang med billede eller males i ét hug, vil Hock- LAYOUT: BENTE BRUUN KORREKTUR: LISBETH RINDHOLT E BØGER Totalitarisme. Storartet værk om Fra Kingo til rap. Danskernes mordet på Trotskij. festsange gennem flere århundreder. Debatbog. Oh skræk og ve, skal man tro to journalister, der har skrevet en ambivalent bog om at være mand på nye måder. Powerkvinderne kommer! Det er hylende skægt. Man læser og læser og ønsker, at bogen aldrig ville høre op. Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad Det er således ikke for ingenting, at den hyppigst fo formulering i bogen er tallet er støt stigend skarpt efterfulgt af velkendte gummiformuleringer som de k værdier, de traditionelle og m maskuline dele af ma ten, og en lang række undersøg UANSET hvad jeg ellers måtte mene om Henriksens og Holms konklus EkstraBladet Jydske Vestkysten # september 2011 "MortenSabroe er stortset ud skriveen dårlig sætning. Der er ild i s Weekendavisen Klaus Wivel, Weekendavisen FOTO: SCIENCE PHOTO LIBRARY Rusmiddelhistorie. Fra medicin til Hold på magten! Dyd, ikke moral, Stjernetåge. Et langt kig ud i det Fingerspitzengefühl. Mennesker og masse forbrug. Side 11 siger Machiavelli. Side 8-9 fjerne verdensrum. Side 13 robotter lærer med kroppen. Side 2-3 kærkomment, at to mænd kommer med deres indspark til kønsdebatten og giver deres bud på, hvordan man kan være mand på nye Underholdende vurderinger af de vigtigste nye bøger FOTO: BRIDGEMAN ART LIBRARY Ideer Fido. Mens store pattedyr som mammut og elefant forlængst er uddøde i Danmark, har hunden klaret næsten år sammen med mennesket. Ny forskning i den danske fauna. En rigtig overlever sidste års gl IDEER Bliv bedre til atføreprofessio vor kan skabe udvikling og afk kolleger. Med Attractors højeste niveau og får ny teori, ma Book din plads på # februar 2011 FOTO: SCIENCE PHOTO LIBRARY Weekendavisen # april 2011 Faktisk Gæt en ørn. Den har et vingefang på op til 2,65 m - men den tager ikke børn. Side 8 Museumsdirektør på sit eget værelse e Formidabel f o r m i d l i n g af de nyeste forsknings ideer Gadekunst. Nogle gange bruger de bare et klistermærke. Side 2-3 Vi skal spiii-se! Kylling med pasta og persillepesto. Side 12 Videnskabet. Hvorfor har fi sk skæl? Side 8 FOTO: JESPER KRISTENSEN/SCANPIX FAKTISK Viden og sjov for piger og drenge LAYOUT: LENA THURMANN KORREKTUR: LISBETH RINDHOLT VIGNETTER: GITTE SKOV BESTIL NU: weekendavisen.dk/tiuger eller tlf STUDERENDE?

12 12 UDDANNELSE af Liv Alfast Kretzschmer Giv- og tagudspil får konsekvenser Er udspillet til en kommende finanslov en mavepuster til uddannelseskvaliteten på landets universiteter? Magisterbladet har spurgt rektorerne om, hvad der sker med kvaliteten af undervisningen og antallet af undervisningstimer på deres universitet, hvis forslaget bliver en realitet. Regeringen fremlagde i slutningen af august sit forslag til finanslov for På uddannelsesområdet er det især de såkaldte grønthøsterbesparelser, hvor der igen i år bliver skåret 2 procent i taxametrene, der har fået bekymrede ord med på vejen flere steder fra. Det betyder, at den pose penge, universite- Foto: Lars Kruse / AU Kommunikation BRIAN BECH NIELSEN, REKTOR, AARHUS UNIVERSITET Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på AU? Besparelsen betyder, at universiteterne som udgangspunkt får færre penge per studerende, men de 2 procent bliver fra 2015 ført tilbage til sektoren, såfremt de studerende samlet set gennemfører deres uddannelser hurtigere. På Aarhus Universitet betyder det, at de studerende i gennemsnit skal være 4,3 måneder hurtigere og det er da en udfordring, vi skal arbejde med. Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse? Jeg er ikke typen, der mener, at alle problemer er løst, hvis vi bare får flere penge. Og jeg vil kvittere regeringen for at holde uddannelsesfanen højt i økonomisk svære tider. Forskningsbaseret uddannelse er universiteternes vigtigste samfundsydelse. Og alle arbejder hårdt på at få tingene til at hænge sammen. Men der er altså grænser for, hvor hurtigt underviserne kan løbe, og hvor mange studerende der kan sidde i lokalerne. Samtidig er der hele tiden ønske om at fylde mere ind i uddannelsesforløbene i form af mere praktik, mere iværksætteri osv., men på Aarhus Universitet satser vi bestemt på at fastholde uddannelsernes høje kvalitet. Hvilken påvirkning vil besparelsen have på antallet af undervisningstimer? Antallet af undervisningstimer er ikke den eneste måde at måle kvalitet på, men vi har forpligtet os til et minimumstimetal, og det gør vi alt for at opfylde. Men det er vigtigt at understrege, at vi samtidig arbejder på at styrke kvaliteten af undervisningen ved bl.a. at inddrage ny teknologi og opkvalificere på pædagogikken.

13 13 tet får, hver gang en studerende består eksamen, bliver mindre. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har flere gange understreget, at pengene bliver på uddannelsesområdet og fra 2015 bliver ført tilbage. En anden del af udspillet er, at tilskuddet til universiteterne stiger, men samtidig stiger også optaget af studerende voldsomt med omkring 13 procent. Blandt andre DI har meldt ud, at forslaget samlet set betyder færre penge per studerende. Magisterbladet har spurgt rektorerne, om de har den bekymrede brille på, når de ser på finanslovsforslagets betydning for undervisningskvaliteten. JENS ODDERSHEDE, REKTOR, SYDDANSK UNIVERSITET Isoleret set betyder en besparelse på 2 procent på taxametret i 2014 ikke en forringelse af undervisningen på SDU, og vi har noteret os, at fra og med 2015 bortfalder besparelsen på uddannelsen, idet beløbet overføres fra selve taxametret til bonusordningen. Foto: Presse og formidling, Syddansk Universitet Foto: Anders Birch LYKKE FRIIS, PROREKTOR FOR UDDANNELSE, KØBEN- HAVNS UNIVERSITET Er der reelt tale om færre penge per studerende for KU? Ja, taxametrene bliver langsomt udhulet. Beregninger fra Danske Universiteter viser, at taxametrene er blevet over 20 procent mindre værd siden En rapport fra konsulentbureauet McKinsey lavet for Finansministeriet fastslog for et par år siden, at universiteternes udgifter til uddannelse slet ikke bliver dækket af statens taxameterbevillinger. Ministeren vil sige, at 2 procent af grønthøsteren føres tilbage til sektoren som færdiggørelsesbonus. Desværre er der stor usikkerhed i, hvor mange penge de enkelte universiteter får fra puljen. Det er svært at lægge budgetter efter. Grønthøsteren rammer også andre dele af universiteternes finansiering, der ikke føres tilbage til sektoren. Så reelt er der færre penge per studerende. Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på KU? Det betyder helt grundlæggende, at der er færre penge til undervisning og vejledning. På KU satser vi benhårdt på kvalitet i uddannelserne. Men færre penge betyder også prioriteringer, så der er en risiko for, at de studerende møder færre fastansatte forskere og et mindre udbud af fag. Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse? Københavns Universitet har taget mange initiativer for at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Der er sat en række forsøg i gang med fx nye undervisningsformer under initiativet Den gode uddannelse. Og vi har lavet et minimumskrav om, at alle bachelorstuderende som minimum skal modtage 12 timers undervisning om ugen. Det arbejde vil fortsætte. Besparelsen på de 2 procent et enkelt år indgår i en større økonomisk sammenhæng, hvor forringelserne nok kan være svære at mærke for den enkelte. Men på den lange bane er det svært at opretholde udbud af fx kurser. Hvilken påvirkning vil besparelsen have på antallet af undervisningstimer? KU har fastsat et klart mål om minimum 12 timer på bacheloruddannelserne. Det holder vi fast ved. Men besparelserne betyder så, at universitetet kan blive nødt til at finde andre måder at finansiere undervisningen på. Fx tager en række danske universiteter penge fra forskningen for at dække underskuddet i forbindelse med at udbyde uddannelse.

14 14 UDDANNELSE fortsat Foto: RUC PETER LAURITZEN, UNIVERSITETSDIREKTØR, ROSKILDE UNIVERSITET Er der reelt tale om færre penge pr. studerende for RUC? Regeringen har meldt ud, at der i finanslovsforslaget 2014 er afsat yderligere penge til uddannelse for at højne kvaliteten på de videregående uddannelser. Der er dog ikke tale om flere penge pr. studerende, men om opfyldelse af regeringens løfte om at finansiere det øgede optag på universiteterne efter det gældende taxametersystem. RUC får derfor ikke flere penge, alene fordi der optages flere. Pengene udløses kun, hvis de studerende består deres eksamener, altså efter samme system som tidligere. Taxametersystemet er underlagt samme krav om effektivisering som den øvrige statslige økonomi. Det betyder, at taksterne for beståede eksamener reduceres med 2 procent, men efterfølgende forhøjes med forventningen til stigningen i pris- og lønniveauerne. I 2014-forslaget til finansloven er taksterne således reduceret med 2 procent og efterfølgende forhøjet med 0,5 procent. Der er altså lidt færre penge pr. bestået eksamen end tidligere, og det er der, fordi regeringen forventer, at institutionerne effektiviserer deres aktiviteter. Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på RUC? Som sagt er der ikke afsat flere penge pr. studerende, men pr. bestået eksamen. Det vil sige, at der ikke kommer flere penge ind i kassen, blot fordi der sidder flere studerende i undervisningslokalerne. Man kan på en måde sige, at universiteternes belønning først kommer, når undervisningen er overstået. Meningen er selvfølgelig, at universiteterne sørger for, at de studerende, der kommer ind, også kommer igennem og består deres eksamen. Der er ikke altid så nemt, som det lyder, og det betyder, at underviserne møder flere studerende end dem, vi i sidste ende får taxameter for. Herfra er det ikke så svært at regne ud, at hvis der desuden kommer færre penge pr. bestået eksamen, vil det betyde, at den nemmeste løsning vil være, at der undervises for en større gruppe studerende for at få det til at løbe rundt noget, der sjældent fører til højere kvalitet. Derudover er der kun en mindre stigning på 1 procent i basisbevillingen, og det vil sige, at der umiddelbart heller ikke er kommet flere penge til den forskning, der ligger bag undervisningen, uanset hvor mange studerende der kommer ind eller består deres eksamen. Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse? RUC s pædagogik lægger vægt på involverende undervisning: Undervisning i mindre grupper, hvor de studerende deltager aktivt i læringsprocessen, og projekter, hvor de studerende vejledes i små grupper. Det er en dyr form for undervisning, som kræver mange undervisere. Når der samtidig er fokus på mængden af undervisningstimer eller vel nærmere konfrontationstimer kan det være svært at få regnestykket til at gå op uden at gå på kompromis med hensyn til gruppestørrelse og dermed i vores optik kvaliteten. FINN KJÆRSDAM, REKTOR, AALBORG UNIVERSITET Er der reelt tale om færre penge pr. studerende for AAU? Ja, på samme måde som de sidste mange år. Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på AAU? Det betyder færre specialiseringer og større hold. Altså færre valgmuligheder. Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse? Niveauet opretholdes, men der bliver færre valgmuligheder og mere adgangsbegrænsning. Hvilken påvirkning vil besparelsen have på antallet af undervisningstimer? Vi har ikke påtænkt færre undervisningstimer. Foto: Aalborg Universitet

15 NYE BØGER 15 E T I K Whistleblowing er tragisk i etisk forstand, i og med det er en reaktion på omstændighederne, som udelukker whistlebloweren fra muligheden for at leve som et anstændigt menneske. Ulydighed & etisk dynamik Cecilie Eriksen Klim, 2013, 178 sider, 269 kr. Ulydighed er sjældent populært, hverken hos autoriteter og magthavere eller forældre og arbejdsgivere. Men autoriteter, love og regler udfylder ikke altid den rolle, de burde udfylde. Det motiverer os til at ændre dem og i nogle tilfælde være ulydige og bryde loven eller reglerne. Hvilke erfaringer, forestillinger, idealer eller problemer får os til at kritisere moralen og driver os til at forsøge at handle etisk forsvarligt, men måske både oprørsk og ulovligt? Dét er nogle af de spørgsmål, Ulydighed & etisk dynamik belyser gennem interview, debat og filosofisk orienterede artikler. K O M M U N I K A T I O N Knowledge and Power in Collaborative Research A Reflexive Approach Louise Phillips, Marianne Kristiansen, Marja Vehviläinen and Ewa Gunnarsson (red.) London and New York: Routledge, (Routledge Advances in Research Methods Series), 2013, 314 sider, 839 DKK/ Collaborative research embraces a multiplicity of practices in which social actors are invited to participate in the research process as co-producers of knowledge. But what is actually meant by co-production in collaborative research? The book presents a range of critical, reflexive strategies for understanding and grappling with the tensions that arise in the meeting between different participants, knowledge forms and knowledge interests. L I T T E R A T U R Premchand: Skakspillerne og andre noveller. Trikoli Nath Sharma (ovs.) Klim, 2013, 150 sider, 229 kr. Premchand er en af Indiens vigtigste forfattere, og han sammenlignes af og til med Tolstoj eller Charles Dickens. Født i Nordindien i 1880, hvor de fleste af Indiens mange fyrstestater var en del af imperiet under britisk overherredømme, levede han sit 56 år korte liv i turbulente tider. Han var selv aktiv i den tidlige uafhængighedsbevægelse, og med sin litteratur var han med til at åbne folks øjne for en del af de uretfærdigheder, mange gamle indiske traditioner havde påført samfundet, og altid skildrede han dette med en stor indlevelse, varme og humor. N A T U R V I D E N S K A B 50 opdagelser Højdepunkter i naturvidenskaben Helge Kragh, Morten A. Skydsgaard og Tobias Wang Aarhus Universitetsforlag, 2013, 360 sider, 299,95 kr. Naturvidenskabens største erkendelser og opdagelser har været med til at skabe vores moderne verdensbillede og forståelse af naturen. Men hvilken betydning har fx Einsteins relativitetsteori, Daltons teori om atomet, den kopernikanske revolution og opdagelsen af radioaktiviteten fået? Hvad var den historiske baggrund for erkendelserne og hvad gør dem egentlig så unikke? I bogen præsenteres de 50 mest markante gennembrud inden for naturvidenskaben. F I L O S O F I Asubjektiv fænomenologi Jan Pato kas eksistentielle filosofi og fænomenologiens opgave i dag John Mortensen, Birger Steen Nielsen (efterskrift) Frydenlund, 2013, 236 sider, 299 kr. I bogen giver John Mortensen den første samlede danske præsentation af den tjekkiske filosof Jan Pato kas tænkning. Gennem hele sit liv arbejdede John Mortensen på en omfattende gen- og nytænkning af fænomenologien. Han loddede dens potentiale for kritisk samfundsvidenskab og konkluderede, at fænomenologien nødvendigvis må stå i centrum for enhver samfundsvidenskab. I bogens efterskrift giver Birger Steen Nielsen en omfattende redegørelse for John Mortensens fænomenologiske projekt, dets relation til Pato kas asubjektive fænomenologi og dets relevans for en diskussion af fænomenologiens opgave i dag. Livsverden og fænomenologi i moderne sociologi Habermas, Luhmann, Giddens John Mortensen, Birger Steen Nielsen (efterskrift) Frydenlund, 2013, 236 sider, 299 kr. En perspektivrig indføring i begrebet om livsverdenen. Bogen indbefatter en grundig læsning af tre centrale moderne sociologers teorier: Habermas teori om den kommunikative handlen, Luhmanns systemteori og Giddens strukturationsteori. John Mortensen udskiller og diskuterer de tre teoretikeres relationer til fænomenologien. I bogens efterskrift sætter Birger Steen Nielsen John Mortensens fænomenologiske projekt ind i en bredere ramme og diskuterer dets betydning for en kritisk samfundsvidenskab, først og fremmest med henblik på en hverdagssociologi. Flere bøger på side 34

16 16 TILLIDSREPRÆSENTANTER af Thomas Bøttcher Uformel dialog giver mest indflydelse Selv om DM s tillidsrepræsentanter på det offentlige område bruger en stor del af deres tid på formelle møder, er det den uformelle samtale på chefens kontor, der medfører størst indflydelse, viser undersøgelse. OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen er udsendt til 566 tillidsrepræsentanter, der repræsenterer DM-medlemmer i staten, kommuner, regioner, arkiver, biblioteker og museer. 334 tillidsrepræsentanter på det offentlige område har deltaget i undersøgelsen. UFORMEL DIALOG Jeg får mere indflydelse gennem uformel dialog med ledelsen end gennem arbejdet i konkrete udvalg Ja 83% Nej 17% Der er kridtet op til forhandling med danskvand og frugt på bordet. Ved den ene bordende sidder tillidsrepræsentanten, ved den anden chefen. Nu skal slaget slås. Forhandlinger kan være slidsomme, men ender som oftest med en underskrift og et resultat, nogle gange godt, andre gange skidt. Skal man tro en ny undersøgelse blandt DM s tillidsrepræsentanter, kan der imidlertid være god grund til at bruge energi og ressourcer på mere end formelle møder. I undersøgelsen fortæller 83 pct. af DM-tillidsrepræsentanterne på det offentlige område, at de opnår mere indflydelse gennem uformel dialog med ledelsen end gennem arbejdet i konkrete udvalg. Og jo mere erfaring tillidsrepræsentanterne har, jo mere fylder den uformelle dialog. Ifølge konsulent i DM Frederik Ravn afspejler undersøgelsesresultatet, at en god og afslappet relation til ledelsen er vigtig for et frugtbart samarbejde. Det er tilsyneladende rigtig vigtigt for tillidsrepræsentanterne, at de kan komme og banke på døren ind til chefen og drøfte spørgsmål på en stille og rolig måde. Så har de indflydelse. Og det kræver, at relationen er tillidsfuld. I undersøgelsen peger tillidsrepræsentanterne da også på, at en af de allervigtigste opgaver i hvervet som tillidsrepræsentant er at etablere en tillidsfuld relation til både kolleger og ledelse. Som en tillidsrepræsentant i undersøgelsen siger: Jeg har langt mere indflydelse nu, end da jeg var ny tillidsrepræsentant. Indflydelse er afhængig af tillid til ledelsen, og den skal bygges op over lang tid. En anden deltager i undersøgelsen, Ane Hag, tillidsrepræsentant i Furesø Kommune, er enig: Det her med at have et godt forhold til ledelsen er helt afgørende for, at man kan finde gode løsninger. På langt de fleste områder handler det om

17 17 HVAD BRUGER DE TIDEN TIL? Mobning og chikane 1 % Sygefravær og arbejdsskader 3 % Kontakt med DM s sekretariat 3 % Samarbejdsproblemer og konflikter 10 % Andet 3 % Spørgsmål vedrørende arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse 8 % Orientering i DM s aktiviteter 5 % Organisering af DM-medlemmer 2 % Møder i samarbejdsudvalg 17 % Klubarbejde 8 % Uformel sparring med ledelsen 10 % Lønforhandlinger 16 % Kollegernes personlige problemer 7 % Opdatering i regler og bestemmelser 7 % en uformel dialog, hvor man for lukket dør vender noget sammen. Den uformelle dialog fylder også meget, når det drejer sig om at sparre med ledelsen om fx forandringer på arbejdspladsen. Faktisk lige så meget som klubarbejdet og situationer med samarbejdsproblemer og konflikter. En tillidsrepræsentant siger: Tillidsrepræsentanten bliver i højere og højere grad brugt som sparringspartner for ledelsen i forbindelse med konflikter på arbejdspladsen, inden disse udvikler sig til reelle konflikter, hvilket er meget positivt for arbejdsmiljøet. Peter Grods Hansen, DM s næstformand, mener, at DM i højere grad skal være opmærksom på vigtigheden af de uformelle relationer. Det er interessant, og i mine øjne meget positivt, at tillidsrepræsentanterne faktisk er villige til at indgå i et uformelt samarbejde med chefen. Det er jo en vanskelig balance, hvor man både skal være medspiller og modspiller, siger han. Men jeg er overbevist om, at det er noget, vi skal prioritere højt, at understøtte dialogen med ledelsen som en vej til indflydelse. Det her med at have et godt forhold til ledelsen er helt afgørende for, at man kan finde gode løsninger. Ane Hag, tillidsrepræsentant, Furesø Kommune HVOR HAR TR INDFLYDELSE? Undersøgelsen viser, at arbejdsmiljø er det område, hvor tillidsrepræsentanterne har mest indflydelse. Derefter kommer løn og udviklingen af arbejdspladsen. Når det gælder løn, siger 73 pct., at de har nogen, høj eller meget høj indflydelse. Konsulent i DM Frederik Ravn finder tallet meget positivt. Jeg synes det er enormt flot. Det er klart, at tillidsrepræsentanterne ikke kan sige, at det er dem, der bestemmer lønnen på arbejdspladsen. Det er en forhandling og et samarbejde, som ender i en afbalanceret løsning, hvor man nogle gange får noget og andre gange ikke. Men at så mange fortæller, at de påvirker lønnen, viser, at tillidsrepræsentanterne har stor indflydelse på arbejdspladserne, hvor løn jo er noget ganske centralt.

18 18 TILLIDSREPRÆSENTANTER af Thomas Bøttcher foto: Henrik Petit Mønsterbryder Arkæolog på Københavns Museum landede lokalaftale, som branchen taler om. Noget af det første, arkæolog Vivi Lena Andersen satte sig for, da hun i 2010 blev valgt til tillidsrepræsentant på Københavns Museum, var at endevende samtlige AC eres ansættelseskontrakter. Med omkring 100 stykker var der nok at gå i gang med. Kriterierne for aflønning af medarbejdere på museet var genstand for evige diskussioner, ja, på et tidspunkt lignede det næsten en opstand, og Vivi Lena Andersen havde indset, at den eneste måde at skabe klarhed omkring lønnen på var ved at gå systematisk til værks. Det hun så, var ikke kønt. Det var svært at gennemskue, hvad der lå til grund for de enkelte kollegers lønniveau. Det, indså ledelsen også. Jeg gennemgik kontrakterne med vores økonomidirektør, og vi blev enige om, at vi savnede klare rammer. Eller mere præcist en automatik, som kunne knyttes til lønfastsættelsen for den enkelte medarbejder, siger hun. En lokalaftale med kriterier for tildeling og størrelse af tillæg var derfor oplagt. Det er ellers populært at kritisere forhåndsaftaler i en del arbejdsgiverkredse, men på Københavns Museum var ledelsen for. Jeg startede selvfølgelig med at tage en snak med kollegerne. Jeg legede, at der var rent bord, og gennemgik med hver enkelt medarbejder, hvad vedkommende ønskede at få af tillæg og hvorfor. Hvad det var for kvalifikationer, man havde, som skulle give noget ekstra i lønposen. Alle kommentarerne tog jeg så med til forhandlingsbordet. Efter et halvt år indgik ledelsen og medarbejderne en aftale, der i udpræget grad er kommet til at danne grundlaget for de holdninger, DM har til løndannelsen på de statsanerkendte museer. Det er Vivi Lena Andersen ikke overraskende godt tilfreds med. Jeg bliver jævnligt kontaktet af andre tillidsrepræsentanter, der gerne vil kigge på, hvordan vi gør. Så jeg er stolt over at have lavet noget, der egentligt er større end os selv. Men det er også en værdifuld aftale og et praktisk redskab, som fungerer virkelig godt hos os. Det kan mærkes i tørre tal i form af en pæn samlet lønfremgang og høres. Fra det ene øjeblik til det andet blev der fuldstændig stille over frokostbordet. Efter aftalen var der ikke noget at diskutere mere. Det var tydeligt for alle, at det er sådan her, det er. Alle var med til Mit bagland var massivt. Med omkring 100 ansatte udgjorde vi en enorm røst, så jeg var jo ikke en lille bitte tillidsrepræsentant, der bare stod og peb. at påvirke processen, og alle havde deres input til forhandlingerne, siger hun. Lyder det næsten for godt til at være sandt? Vivi Lena Andersen peger på, at hun havde et betydeligt mandat bag sig. Mit bagland var massivt. Med omkring 100 ansatte udgjorde vi en enorm røst, så jeg var jo ikke en lille bitte tillidsrepræsentant, der bare stod og peb. Jeg havde alle kollegernes viljestyrke i ryggen. Skrækscenariet var jo en konflikt. Selvfølgelig blev det aldrig til noget, for vi nåede da at tale om tingene først. Man skal jo ikke være en særlig snu ledelse for at indse, at man er nødt til at få tingene til at fungere. Positive vibrationer Ledelsens forhandlingsvilje forklarer hun også med, at ledelsen havde indset, at der kunne høstes en gevinst, hvis aftalen kunne skabe en ny og positiv stemning på museet. Dialogen er langt bedre nu. Vi diskuterer ikke mere med ledelsen, for vi taler samme sprog og er enige om de rammer, vi arbejder inden for. Faktisk har aftalen spredt nogle ringe i vandet, som er enormt positive og konstruktive for samarbejdet i det hele taget. Den effekt tror jeg hænger sammen med, at vi sammen medarbejdere og ledelse har skabt noget, der faktisk gør en helt konkret forskel. Nu tror vi jo, at vi kan gøre det igen, siger Vivi Lena Andersen. Museet har også satset på at styrke samarbejdet i MED-udvalget. Når vi mødes i MED-udvalget, er vi fuldstændigt ligestillede. Der er ikke den stemning af, at jeg er medarbejder, og du er leder. Vi sidder syv mennesker, der arbejder for at få hele organisationen til at virke, og det fungerer glimrende. Og så er det også her, jeg kan sparre med de øvrige medarbejderrepræsentanter. På forhånd så hun ikke sig selv som tillidsrepræsentant. Ansvaret og udsigten til at stå på øretævernes holdeplads tiltrak hende ikke. Men kollegernes appel, vil du ikke nok være sød at stille op og du vil blive en rigtig god tillidsrepræsentant, trak i den anden retning. At jeg blev opfordret på den måde, var væsentligt. For mig er det afgørende, at man ikke tager tillid, men at man gør sig fortjent til tillid og får den. Det er ikke for sjov, at det hedder tillidsrepræsentant.

19 19 Dialogen er langt bedre nu. Vi diskuterer ikke mere med ledelsen, for vi taler samme sprog og er enige om de rammer, vi arbejder inden for. VIVI LENA ANDERSEN er også tillidsrepræsentant for AC erne på Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal. Her har hun en mere kritisk tilgang til sine bedrifter. Vi har gjort kæmpe fremskridt på Københavns Museum, men de steder, hvor jeg ikke er ansat, hvor jeg ikke er til hverdag, hvor jeg ikke hører snakken på gangen eller kan gå lige ind på direktørens kontor, er der nogle andre vilkår som tillidsrepræsentant. Det er mere formelt at forhandle over telefonen. Det bliver en anden snak. Det er klart mere optimalt, hvis repræsentanten er en del af medarbejdergruppen og inde i museets maskinrum. Men jeg gør, hvad jeg kan, som udefrakommende.

20 20 TILLIDSREPRÆSENTANTER af Thomas Bøttcher foto: Henrik Petit Lønforhøjelse til alle Dansehallernes Dansehallernes AC ere slog sig sammen og fik hævet lønnen. Temmelig sløj. Sådan var lønudviklin- in gen længe for de akademiske medarbejdere i Dansehallerne på Carlsberg. Bortset fra automatiske ancienni- tetsstigninger g var der ikke sket noget på lønsiden siden 2005, fortæller pro- jektleder Anna Marie Krarup, rup Dan- sehallernes første tillidsrepræsentant. Det vil sige, indtil vi indså, at vi sim- pelthen var nødt til at gøre noget ved det i fællesskab. Men hvordan skulle medarbejderne gribe sagen an? De fleste af os havde været på ar- bejdspladsen i mange år eller på lignende nde arbejdspladser. Og i kulturbran- chen er der lidt en tendens til, tror jeg, at man ikke interesserer sig meget et for ansættelsesforhold og faglig organi- sering. Dels fordi der ikke er mange penge og derfor ikke k meget at stille op, dels fordi det er en con amore-bran- - che, hvor man laver det, man laver, fordi man synes, det er så spændende, at det næsten bærer lønnen i sig selv, siger Anna na Marie Krarup. En ordentlig tone Sammenlægningen af Dansens Hus og Dansescenen under navnet Dansehal- lerne i 2012 blev udslagsgivende. Vi var en sammenbragte AC ere, og en af vores kolleger havde tidligere været på en arbejdsplads, hvor der var etableret en AC-klub og valgt en tillidsrepræsentant. Det gav os noget at tænke over. Efter noget research og med lidt hjælp gjorde vi det samme. Fire måneder senere, lige før jul sidste år, fik Anna Marie Krarup sammen med sin suppleant forhandlet et rådighedstillæg igennem til alle akademikere i den første fælles lønforhandling. Vi havde nok ikke tidligere været bevidste om, at vi måske kunne være berettigede til det. Men vi har fået sat fokus på vores vilkår, og med en tillidsrepræsentant kan vi tale med én stemme, siger hun. Dansehallernes fællesskab af AC ere har også sat andre skibe i søen. På for- anledning af klubben samarbejdes der med ledelsen om udviklingen af en lønpolitik og en kompetenceudviklingspolitik. Den forholdsvis nye tillidsrepræsentant har allerede gjort sig vigtige erfaringer om hvervet som tillidsrepræsentant, ikke mindst om forholdet til ledelsen. Det er vigtigt at bevare en ordentlig tone også under forhandlinger. Vi skal jo også samarbejde bagefter igen. Og på en lille arbejdsplads som vores er chefen også kollega i dagligdagen. Men det er selvfølgelig en balanceakt, for man skal også holde fast i sine synspunkter og standpunkter.

magisterbladet SÅDAN EFTER- UDDANNER VI OS 16% af alle andre 31% af lederne TEMA EFTERUDDANNELSE 15-52 DM ARBEJDSMILJØ PÅ ELENDIGT

magisterbladet SÅDAN EFTER- UDDANNER VI OS 16% af alle andre 31% af lederne TEMA EFTERUDDANNELSE 15-52 DM ARBEJDSMILJØ PÅ ELENDIGT magisterbladet MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM NR. 04 22. MARTS 2013 EFTERUDDANNELSE DE SIDSTE 3 ÅR 43% 57% HVEM FÅR? Kvinder 62% Mænd 52% HVEM FÅR? 40-49 år 50-59 år 60-69 år HVEM FÅR? 62% af lederne får

Læs mere

magisterbladet Jeg kommer ingen vegne med mit budskab, hvis ikke det er pakket lækkert ind. side 38-40 dm faktor 4 Giftige ledere har frit spil

magisterbladet Jeg kommer ingen vegne med mit budskab, hvis ikke det er pakket lækkert ind. side 38-40 dm faktor 4 Giftige ledere har frit spil magisterbladet MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM NR. 11 13. SEPTEMBER 2013 Jeg kommer ingen vegne med mit budskab, hvis ikke det er pakket lækkert ind. side 38-40 Giftige ledere har frit spil Bragende succes

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

magisterbladet Dramatisk videnskabsformidling dm offentlig i antallet af nye uddannelser Jobcentret rykker ind på universiteterne

magisterbladet Dramatisk videnskabsformidling dm offentlig i antallet af nye uddannelser Jobcentret rykker ind på universiteterne magisterbladet MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM NR. 07 24. MAJ 2013 Dramatisk videnskabsformidling side 25-27 Forsinkelser ofte uforskyldte Voldsom stigning i antallet af nye uddannelser Jobcentret rykker ind

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Skole nr. 240 24. august 2010 Indhold Forslag til finanslov for 2011 Tilskud til lederuddannelse stadig en mulighed men varer det ved? Erik Clausen

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Bente Moesgaard Jørgensen (lokalklub 8), Finn Folkmann (lokalklub 9), Bjarne Andersen (lokalklub

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale REFERAT Til stede fra udvalget: Thomas Harder (formand), Kristina

Læs mere

KOMDIR LANDSMØDE 2013 2. - 3. MAJ I KØBENHAVN PROGRAM

KOMDIR LANDSMØDE 2013 2. - 3. MAJ I KØBENHAVN PROGRAM KOMDIR LANDSMØDE 2013 2. - 3. MAJ I KØBENHAVN PROGRAM 1 Ledelse og styring af kommunerne i 2020 Kære kolleger og gæster I 2013 er det 100 år siden, at Kæmnerforeningen blev stiftet. Efter et par kommunalreformer

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere