magisterbladet Med en tillidsrepræsentant kan vi tale med én stemme Side Geolog får fornem formidlerpris Jobløn baner vej for stress

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet Med en tillidsrepræsentant kan vi tale med én stemme Side 16-27 Geolog får fornem formidlerpris Jobløn baner vej for stress"

Transkript

1 magisterbladet MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM NR NOVEMBER 2013 Med en tillidsrepræsentant kan vi tale med én stemme Side Tema om tillidsrepræsentanter Carlsbergsfondet redder ordnet.dk Geolog får fornem formidlerpris Jobløn baner vej for stress dm professionshøjskoler

2 Vi passer på dig i hele verden Kære medlem Du får fremover en endnu bedre rejseforsikring til samme lave pris. Fx får du dækket afbestilling i en lang række tilfælde ikke kun ved sygdom. Rejser du i Danmark, dækker vi allerede efter to overnatninger. Og tager du på aktiv ferie, kan du få erstatning for ødelagte feriedage, hvis du fx ikke kan løbe på ski i din skiferie eller vandre i din vandreferie. Rigtig god ferie! Hent vores app til hjælp på rejsen Medlem Medlemsvej Næstved LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING en del af LB Forsikring Du kan købe en rejseforsikring, hvis du har en indboforsikring hos os. JUNI 2013 AUG 2013 Vi er bedst i Tænk Penges test af hus- og ulykkesforsikringer. Vi passer på dig Kontakt os for et tilbud LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING en del af LB Forsikring

3 LEDER af Ingrid Stage, formand, DM 3 Ud med bureaukrati og detailstyring ind med tillid og faglighed Det er derfor en slags lakmusprøve på partsamarbejdet, at et af resultaterne rent faktisk er færre snærende bånd og regler, der hæmmer medarbejdernes kreativitet og nytænkning. Lige før sommerferien indgik de offentlige arbejdsgivere med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i spidsen en aftale med Akademikerne, FTF og OAO (LO s offentligt ansattes organisationer) om en tillidsreform af den offentlige sektor. Projektet er nu officielt døbt partsamarbejde om modernisering. Et par af de store organisationer inden for FTF og LO har valgt at stå uden for aftalen, som de vist nok opfatter som et skalkeskjul for besparelser. Det på trods af at det er den erklærede hensigt, at eventuelle effektiviseringsgevinster skal blive inden for den offentlige sektor. Der er således ikke tale om et besparelseskrav, og der er slet ikke tale om, at lønmodtagerorganisationerne har forpligtet sig på at finde et bestemt antal milliarder. Når det er sagt, er det imidlertid ikke så mærkeligt, at der kan være en vis skepsis over for ord som modernisering, ledelses- og styringsreform. Den skepsis findes uden tvivl også blandt vores medlemmer. Skal den skepsis gøres til skamme, og skal der komme noget positivt ud af projektet for vores medlemmer på de offentlige arbejdspladser, kræver det, at vi som organisationer går aktivt ind i arbejdet. Det foreløbige resultat af aftalen er oprettelse af Center for Offentlig Innovation, der skal indsamle eksempler og generere og sprede viden om nye samarbejdsformer på de offentlige arbejdspladser. Målet er at gøre op med unødig bureaukrati og detailstyring og sætte tillidsbaseret ledelse og medarbejdernes faglighed i stedet. Det er prøvet før, og vi har hørt politikere gentagne gange love et opgør med regeltyranniet. Alligevel er der bare kommet flere og flere regler til. Det er derfor en slags lakmusprøve på partsamarbejdet, at et af resultaterne rent faktisk er færre snærende bånd og regler, der hæmmer medarbejdernes kreativitet og nytænkning. Med andre ord: Der skal være bedre plads til, at medarbejderne kan udøve deres faglige dømmekraft. Eksperimenter og udvikling af nye styreformer bør ske på alle typer arbejdspladser, og det er vigtigt, at så mange som muligt bliver involveret. Til at inspirere dette udviklingsarbejde er der etableret såkaldte styringslaboratorier. I et laboratorium kender man ikke resultatet af processerne på forhånd. Sådan vil det også være her. Der skal være plads til risikovillighed, og der skal gøres op med nulfejlskulturen. Det er helt afgørende for at udvikle noget nyt og bedre. Det ultimative mål er naturligvis at levere så høj en kvalitet af de offentlige ydelser som muligt inden for de rammer, som økonomien sætter. Det kan kun nås, hvis arbejdsmiljøet er i orden. Og desværre har vi jo måttet konstatere, at det psykiske arbejdsmiljø mange steder er belastet med stress og stort sygdomsfravær til følge. For vores medlemmer er det et væsentligt element i et godt arbejdsmiljø, at der er reelle muligheder for at levere en kvalitet, man kan stå inde for. Det kræver, at der bliver frigjort midler fra den overdrevne kontrol- og dokumentationskultur, som er en del af de sidste mange års New Public Management, og som har tæret på medarbejdernes ressourcer. Der er for mig ingen tvivl om, at tillidsbaseret ledelse og bedre muligheder for at udøve den faglige dømmekraft ud over øget kvalitet også vil give vores medlemmer et forbedret psykisk arbejdsmiljø, der igen formentlig vil vise sig som mindre sygefravær. Vi har nu en mulighed for at være med til at sætte en god proces i gang for den offentlige sektor, og den mulighed har vi som lønmodtagerorganisationer pligt til at gribe. Hovedbestyrelsen for Dansk Magisterforening Ingrid Stage, formand Peter Grods Hansen, DM Offentlig Line He-Gjerløff, DM Offentlig Anders Chr. Rasmussen, DM Offentlig Frederik Dehlholm, DM Privat Camilla Gregersen, DM Privat Bjarke Friborg, DM Privat Leif Søndergaard, DM Forskning & Videregående Uddannelse Olav Wedege Bertelsen, DM Forskning & Videregående Uddannelse Helle Waagner, DM Forskning & Videregående Uddannelse Hans Beksgaard, DM Forskning & Videregående Uddannelse Erik Alstrup, DM Forskning & Formidling Inger Staahl Jensen, DM Honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende Hanne Götzshe, DM Pensionist Charlotte Palludan, Fagforeningslisten Mette Thygesen, DM Studerende Hans Chr. Gørup Nilsen, DM Studerende

4 4 af Mogens Tanggaard, redaktør TR-genet Alle indforståede vil vide, hvad overskriften betyder hvad de to store bogstaver står for. Vi foretrækker ikke at bruge forkortelsen, for vi er ikke sikre på, at alle ved, hvad den dækker. (Vidste du det?). TR er den gængse forkortelse blandt indforståede for hæderstitlen tillidsrepræsentant. Tænk sig at repræsentere tillid, at være tillid, at have sine kollegers udelte tillid! Respekt! I dette nummer af Magisterbladet finder du på siderne et tema om tillidsrepræsentanter. DM har spurgt tillidsrepræsentanterne på det offentlige område om deres daglige virke som tillidsrepræsentanter, om hvilke opgaver de bakser med, om hvordan man får indflydelse på beslutningerne på arbejdspladsen, om lønforhandlinger og meget mere. Konklusionen er klar: Det er den uformelle dialog, der giver mest indflydelse det at droppe ind hos chefen og få en snak om tingene på en baggrund af gensidig respekt og tillid. Det flytter. Ifølge arbejdsmarkedsforskere er det dog vigtigt for tillidsrepræsentanterne at genopfinde sig selv i et nyt arbejdsmarked, hvor løn og arbejdsvilkår nok stadig fylder mest, men hvor nye opgaver som trivsel, arbejdsmiljø, reformer, effektiviseringer for at nævne nogle få kommer til at fylde mere og mere. Fire tillidsrepræsentanter fortæller i fire artikler om deres arbejde for kollegerne. De er ikke tvunget til det. De gør det af egen fri vilje. Drevet af... ja, af hvad? Retfærdighedssans? Indignation? Idealisme? Eller en skøn kombination af disse og andre egenskaber. Måske kan man ligefrem tale om et særligt TR-gen. De fire har genet. De kan slet ikke skjule det. Det er imponerende og beundringsværdigt, hvad de præsterer for kollegerne, for arbejdspladsen, for trivslen. De burde have en pris. Respekt! På den årlige TR-dag, som finder sted den 26. november, overrækkes TR-prisen til en af DM s tillidsrepræsentanter indstillet til prisen af kollegerne. Hvem der denne gang får prisen, kan du læse om i næste nummer af Magisterbladet. Mit job er fedt simpelthen. Det er spændende og udviklende og interessant, og jeg holder ikke styr på mine timer. FASTE RUBRIKKER 3 LEDER Ud med bureaukrati og detailstyring ind med tillid og faglighed 10 SIDEN SIDST 15 NYE BØGER 29 SIDEN SIDST 34 NYE BØGER 36 LIGE UDKOMMET Krisens navn bekæmper regeringen den forkerte økonomiske krise? 44 KOMMENTAR Gode råd fra en videnspilot 45 DEBAT 46 NYE BØGER 56 DET MIT JOB Medindehaver af sprogfirmaet abcsprog i Aarhus 58 DM AKTUELT 60 LEDIGE STILLINGER 64 MEDDELELSER Magisterbladet: Peter Bangs Vej Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: og bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 225,50 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Lisbeth Ammitzbøll Liv Kretzschmer Thomas Bøttcher Pernille Siegumfeldt Sidse Rølle Jakobsen, sekretær Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s St. Kongensgade København K Tlf Fax Design og produktion: Datagraf Communications

5 INDHOLD 5 ARTIKLER dm professionshøjskoler PSYKISK ARBEJDS- MILJØ 6 Carlsbergfondet redder ordnet.dk 8 Forhippede reformer presser underviserne 12 Giv- og tag-udspil får konsekvenser 16 TR-tema: Uformel dialog giver mest indflydelse 18 TR-tema: Mønsterbryder 20 TR-tema: Lønforhøjelse til alle 22 TR-tema: Det lange, seje træk 24 TR-tema: Alt for få lønmidler til lokale forhandlinger 26 TR-tema: Tillidsrepræsentanten har indflydelse, men skal genopfinde sig selv 28 Et enkelt ord kan betyde flere tusinde kroner i tabt indtægt 28 Akademikere booker ind på hoteller 30 Geolog får fornem formidlerpris 37 Konference om ny beskæftigelsesindsats 38 Jobløn baner vej for stress 47 dm professionshøjskoler Forsidefoto: Henrik Petit Produktionsplan: Vignetter: Bob Katzenelson Oplag: eksemplarer ISSN Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 29. november 18. november 20. november 20.november Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 17. januar 6. januar 8. januar 8. januar Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 21. februar 10. februar 12. februar 12. februar Kontrolleret af NORDISK MILJØMÆRKNING TRYKSAG Kontrolleret oplag: i perioden

6 6 DET DANSKE SPROG af Lisbeth Ammitzbøll Carlsbergfondet redder ordnet.dk Carlsbergfondets bestyrelse har kastet en redningskrans ud til ordnet.dk. En ekstra bevilling på en million kroner sikrer de digitale ordbøger frem til sommeren Vi har en stærk forventning om, at Kulturministeriet så kommer på banen igen, siger Carlsbergfondets formand Flemming Besenbacher. Jeg kunne for nylig læse i Magisterbladet, at kulturministeren først var kaldt i samråd til december. Det kunne vi ikke vente på, siger professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet, om bestyrelsens resolutte redningsmanøvre, der sikrer økonomien frem til sommeren 2014 for det lukningstruede ordnet.dk. Carlsbergfondet giver en million ekstra kroner og lukker dermed et økonomisk hul efter Kulturministeriet, der i år har afvist at give tipsmidler til de digitale udgaver af Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog og KorpusDK. Vi deler den forbløffelse og frustration, som Kulturministeriets beslutning har udløst blandt udviklere og brugere af ordnet.dk, fremhæver Flemming Besen bacher. Vi var orienteret om den økonomiske situation og vidste, at projektets fortsættelse stod og faldt med pengene fra ministeriet. Vi ville ikke sidde og se på, at dygtige medarbejdere ville forsvinde fra en opgave, som er så væsentlig for dansk sprog og for dansk kultur. Derfor kom vi til undsætning. Glæde og taknemlighed I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der driver ordnet.dk, er glæden stor. Jeg kunne for nylig læse i Magisterbladet, at kulturministeren først var kaldt i samråd til december. Det kunne vi ikke vente på. Professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfond det Jeg må indrømme, at der faldt en sten fra mit hjerte, da jeg fik beskeden om fondsbestyrelsens beslutning, siger Lasse Horne Kjældgaard, der er direktør i Det Danske Sprogog Litteraturselskab. Vi stod i en rigtig skidt situation efter afslaget fra Kulturministeriet. Carlsbergfondet er i forvejen ordnet.dk s største bidragyder, og vi er meget taknemlige for den ekstraordinære bevilling og også for den moralske støtte, som vi har modtaget fra fondet, tilføjer han. Carlsbergfondet og Litteraturselskabet vil i fællesskab gøre et nyt forsøg på at overbevise Kulturministeriet om, at ordnet.dk er værd at bruge danske kulturkroner på. Ordnet.dk repræsenterer den moderne måde at udgive ordbøger på, siger Lasse Horne Kjældgaard. En lille digital redaktion med høje faglige standarder foretager en løbende redigering og fornyelse af indholdet, som straks stilles til rådighed for brugerne. For relativt få midler er ordnet.dk blevet førende på dette felt i Norden og er samtidig blevet en folkelig sprogressource. Det må ikke gå tabt. Sårbar økonomi Ordnet.dk giver gratis adgang til opdateret viden om danske ords betydning, historie og rette brug. For fem år siden var det daglige antal besøgende på ordnet.dk under I år har det daglige besøgstal rundet mennesker, der i gennemsnit foretager to til tre opslag. Carlsbergfondet er i forvejen ordnet.dk s største bidragyder og har SAGEN KORT Kulturministeriet siger i sommer nej til at støtte ordnet.dk gennem tipsmidlerne for Alex Ahrendtsen, kultur- og undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, kalder kulturminister Marianne Jelved i samråd. Samrådet og en forespørgselsdebat i Folketinget bliver fastsat til 4. december Carlsbergfondet redder ordnet.dk frem til sommeren 2014 med en ekstraordinær bevilling på en million kroner.

7 7 OM ORDNET.DK Ordnet.dk giver gratis adgang til Den Danske Ordbog med moderne dansk og til Ordbog over det danske Sprog med ældre dansk samt til KorpusDK med 56 millioner eksempler på, hvordan danske ord bruges i daglig tale før og nu. Ordnet.dk har omkring daglige brugere. Ordnet.dk har fra 2004 til 2012 fået støtte af Carlsbergfondet (ca. 15 mio. kr.) og af Kulturministeriet gennem tipsmidlerne (ca. ni mio.kr). Det vil være et kæmpetab for Danmark, hvis ordnet.dk må lukke til sommer, siger Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher. gennem de seneste otte år brugt lidt over 15 millioner kroner på de digitale danske ordbøger. Kulturministeriet har bidraget med lidt over ni millioner kroner. Kulturministeriets afslag i år gjaldt en bevilling på 1,2 millioner kroner. Når afslaget har så store konsekvenser for ordnet.dk, skyldes det den økonomiske konstruktion bag projektet. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er en selvejende institution, hvor hele 19 millioner kroner ud af 23 millioner kroner er øremærket til projekter. De sidste fire millioner kroner kommer fra Kulturministeriet til at betale husleje, lys, varme og løn- ninger til en håndfuld administrative medarbejdere med. Alle selskabets faglige projekter er finansieret af offentlige eller private projektpenge, der bliver bevilliget for et eller to år ad gangen. Vi kan ikke flytte penge fra et projekt til et andet, og vi har ingen frie midler, forklarer selskabets direktør, Lasse Horne Kjældgaard. Frist frem til sommer I Carlsbergfondets bestyrelse undrer man sig over, at Kulturministeriet ef- ter mange års engagement ikke længere ønsker at støtte ordnet.dk. Det vil være et kæmpetab for Danmark, hvis ordnet.dk må lukke til sommer, understreger Flemming Besenbacher fra Carlsbergfondet. Sproget er stadig en vigtig kulturbærer og en enestående kilde til at forstå den danske mentalitet. Sproget er ligesom historien en del af nationalarven, som vi som moderne borgere i Danmark er nødt til at kende for at kunne bidrage til Danmarks rolle lokalt og globalt. Hvis et dansk kulturministerium ikke kan støtte bevarelsen og udbredelsen af det danske sprog, jamen, så forstår jeg ikke, hvordan ministeriet definerer dansk kultur. Jeg håber, vi kan få gang i en dialog med ministeriet, for vi har hidtil haft et udmærket samarbejde om ordnet.dk, siger Flemming Besenbacher. Magisterbladet har bragt flere artikler om ordnet.dk s kamp for at overleve. De kan læses på

8 8 ARBEJDSMILJØ af Pernille Siegumfeldt Forhippede reformer presser underviserne Politisk fremkaldt kaos på lærer- og pædagoguddannelserne udløser dårlig trivsel blandt et flertal af underviserne. Knap er det først hold af studerende, der har læst under læreruddannelsen fra 2007, kommet ud, før en ny uddannelsesreform er i færd med at blive implementeret. Det er altså ikke konkrete erfaringer med mangler eller egentlige vildskud, der har ført til endnu en reform, men et ønske fra politisk hold. Og selv om mange undervisere på både lærer- og pædagoguddannelserne godt kan både se og sympatisere med de overordnede visioner bag reformerne, så er virkeligheden den, at de nu igen skal bygge på et skib, mens det sejler. En arbejdsmiljøundersøgelse, som DM Professionshøjskoler har foretaget blandt sine medlemmer, dokumenterer, at kun hver 10. underviser oplever, at uddannelsesrevisionerne påvirker deres arbejdsmiljø positivt, mens over halvdelen af dem 54 procent mener, at reformerne påvirker dem negativt eller meget negativt. Kommentarer fra undersøgelsen illustrerer, hvorfor det står så galt til: Det er fjerde læreruddannelseslov i løbet af 15 år, skriver en. Seneste reform er forhastet og ekstremt ressource- Hvordan påvirker implementeringen af uddannelsesrevisioner dit arbejdsmiljø? 1 % Meget positivt 12 % 15 % 42 % Positivt Ingen Negativt på virkning 12 % Meget negativt 18 % Der er p.t. ikke nogen krævende, skriver en anden. Processen er kaotisk, og opgaven uklar, hedder det også i en kommentar. Flere understreger, at det ikke er målet med reformerne, som de finder forkert, men derimod processen: Kort frist til stor reform, lyder en kommentar. Alt for mange dagsordener serveret som noget, de ikke er, skriver en anden underviser. Spændende at udvikle nyt, men meget mental energi bundet i forandringer, der ikke opleves som meningsfulde, lyder en tredje kommentar. For hurtige skift uden en grundlæggende analyse af behovet for ændringer, svarer endnu et DM-medlem. Hans Beksgaard, der er DM s formand for professionshøjskoleunderviserne, mener, at undersøgelsen bekræfter behovet for, at underviserne inddrages, og at der skrues op for den kollegiale og ledelsesmæssige sparring på uddannelsesstederne. Reformerne er en uafgrænset og ikke præcist defineret opgave på både lærer- og pædagoguddannelserne, og det udløser stress på et uacceptabelt højt niveau, siger Hans Beksgaard. Underviserne har mange ting at tage stilling til i hverdagen og problemer, som ender med at være deres egen hovedpine, fordi reformerne er resultatet af en hovsa-tænkning. Det er meget bekymrende at se, at prisen for det politisk fremkaldte kaos på de store professionsuddannelser er en så udbredt mistrivsel blandt underviserne, siger Hans Beksgaard. Han ved godt, at udfordringen også er stor på ledelsesniveauet og hilser en invitation fra rektorkollegiet til at samarbejde om udviklingen af den nye læreruddannelse velkommen. Men vi har mere end travlt med at få etableret en god proces, det er slet ikke oppe at køre endnu. Det her kommer kun til at fungere, hvis underviserne bliver ordentligt inddraget, så vi i fællesskab får formuleret en klar målsætning for, hvad vi skal, pointerer DM Professionshøjskolers formand. Læs om hele undersøgelsen i DM Professionshøjskoler på siderne

9 JOB I GRØNLAND JOBMESSE hvaler, sæler, hundeslæder og meget mere. Derudover har vi Århus Program og foredrag Fremtidens Grønland Deltagende virksomheder Air Greenland A/S Familie og Justitsvæsen og Indenrigsanliggender Greenland Contractors Sundhedsvæsenet Tele Greenland A/S

10 10 SIDEN SIDST af Olivia Pii Lund Foto: Colourbox DE GULE HOLDER PÅ PENGENE De gule fagforeninger bruger langt færre ressourcer på medlemmernes retssager end de rigtige fagforeninger. Fx fører de gule yderst sjældent arbejdsskaderne videre i retssystemet. Ni af de 45 sager i perioden maj 2011 til juni 2012 er rejst uden medvirken af en fagforening. Af de resterende 36 sager er LO- og FTF-forbund ansvarlige for 35, hvilket overlader en enkelt sag til Det Faglige Hus, mens Krifa overhovedet ikke har ført en sag i perioden. Stokkemetoden duer ikke Foto: Colourbox ÆLDRE END METUSALEM Foto: SKALK Ifølge professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen ignorerer politikerne spørgsmålet om, hvorvidt et økonomisk pres overhovedet har en positiv effekt på de lediges motivation for at søge arbejde. Det er kun et mindretal, man får i arbejde, når man truer med at skære i de lediges ydelser. Højtuddannede er villige til at ofre meget for at få et arbejde, selv om det ikke i nævneværdig grad kan betale sig økonomisk. ER DU ANSAT I STATEN? SÅ ER DET NU! Ansatte i staten kan søge økonomisk støtte til udviklings- og omstillingsprojekter fra Fonden til udvikling af statens arbejdspladser. Der kan søges til tværgående fokus- og indsatsområder eller gruppevise fokus- og indsatsområder. Næste ansøgningsfrist er den 16. december. Det eneste, man skal gøre for at søge, er at udfylde en ansøgningsskabelon godkendt af arbejdspladsens arbejdsgiver- og lønmodtagerside. Læs mere på Der er ikke mange, der kender ham: Bislev-manden. Danmarks ældste kendte mand. Med sin alder på cirka år overgås han i alder kun af Danmarks ældste kendte kvinde, nemlig Koelbjerg-kvinden fra Fyn. Hun er 600 år ældre. Bislev-manden, eller rettere hans hovedskal, ligger i en montre på Vesthimmerlands Museum i Års. Resten af ham har man ikke fundet. Vores generation er blevet kaldt for mig-generationen og får ofte påklistret mærkater som narcissistisk og selvoptaget. Og det er de færreste af os, der kan sige sig fri for anklagerne. Rasmus Sinding Søndergaard, ph.d.-studerende, i Information

11 # 41 kr. 42,00 gange!«layout: ANDREAS PERETTI FOTO: SCANPIX FAKTISK FOTO: BRIAN BERG/SCANPIX # BØGER gnosen er stillet. lund Slot ot, hvor en g forsøger at hjælpe hinanden videre. vrede amerikanere rette) er dødtrætte fortegn. V begynde at tale Tag f.eks. Jim med deres høre er imod digheder, der rale program og lægebesøg er, fordi vi bli uden Medicare. pension.«foto: SCIENC SAMFUND landet.«ideer Side 11 mløs. Side 9 SEN/SCANPIX aler Side 8-9 Dagblads Forlag. Lars Henriksen & Erik Holm: Manddomsprøven. Powerkvinderne kommer. 215 sider, 249 kr. Kristeligt n række danske parterapeuter drog sidste år den konklusion, at halvdelen af alle par, der går i terapi, har det problem, at kvinderne er blevet for dominerende og mændene med lange arme. Det er Mændene kan hverken sætte grænser eller Og balancen tipper mere og mærke egne behov, de er afbøjende og kon- mere. For Danmark er, med én af de to forfatteres opbud af upræciserede De er kort sagt under pres, og skal man tro påstande, et af de mest ligestillede samfund Manddomsprøven. Powerkvinderne kommer i verden (på trods af løngabet på tyve procent forfattet af journalisterne Lars Henriksen (f. og kvindernes dobbeltarbejde ude og hjemme, 1975) og Erik Holm (f. 1972), er det ikke må jeg gå ud fra). kun i parterapilokalerne, at magtbalancen er Det gælder bare om at lede efter kvindernes tippet, så kvinderne stormer frem, og mæn- voksende magt i laget lige under den absolutte for passive. fliktsky. LAYOUT: ANDREAS PERETTI FORSÆTTES SIDE 2 FOTOS: JONATHAN WILKINSON Fås også som e-bog Side 12 dene står tilbage overalt. Side 14 viser. spørgsmål om tid, før vi også er dér. Side 7 kærk dspark til kø j grad præcis LAYOUT: ANETTE RIEMANN Det lærer du læringskurve. er Rambøl FOTO: NASA det FOTO: SCANPIX FOTO: STREETHEART.DK MAGISTERBLADET 14 NOVEMBER haandgemaeng Få Weekendavisen i 10 uger for KUN 27,- om ugen SPAR 40 % Weekendavisen udkommer hver fredag i fem sektioner med Danmarks grundig ste dæk ning af samfunds spørgs mål, kultur, litteratur og forsk ning. Prøv 10 uger for kun 27 kr./uge og få alt dette leveret lige til døren hver fredag: Kinesisk. I skole med Lai You-cheng. Han skal lære skrifttegn, og så kommer det svære. L Af MARTIN KRASNIK 2 Fru Z. Brøggers hårdtslående budskaber var kommet bedre frem, hvis hun havde brugt sin egen stemme. OUISVILLE, Kentucky Lydmanden bag scenen storsveder. Der gik allerede én højttaler, da et a cappella-kor sang Star Spangled Banner, og forstærkeren truer nu med at brænde sammen. Først forsøgte en fed, sort prædikant at blæse systemet ud med en dyb afro-bas. Dernæst prøvede en lille, hvid kvinde at sprænge anlægget med en højskinger, blond diskant. Og nu får den lokale, konservative radiovært det til at lyde, som om vi bliver angrebet af en Apache-helikopter i lav højde. Lydmanden tager sig til hovedet og signalerer, at endnu en højttaler lige er gået. Jeg ved ikke, hvorfor de råber så højt denne dejlige søndag eftermiddag i Louisville, men det skyldes muligvis, at mange tilhørere hører meget dårligt. Hvis man går rundt blandt dem, kan man nemt konstatere, at næsten halvdelen bruger en eller anden form for høreapparat. Måske er det også derfor, de tager den øresønderrivende larm så roligt. De fleste sidder bare i deres smarte, medbragte klapstole og hygger sig. Mødet hedder 10/10/10/Remember November og skal hjælpe de kandidater, Tea Party-bevægelsen støtter i Kentucky; fra det lokale skoleråd i Louisville til Senatet i Washington. Budskaberne fra scenen er en tour de force i bevægelsens slagord: De håbløse føderale hjælpeprogrammer er gået for vidt, myndighedernes regulativer og bureaukrati kvæler folks frihed, skatter og gigantisk gæld genindfører slaveriet og stavnsbinder Amerika. Og så lidt oveni for de særligt hørehæmmede:»det er Gud, der tager sig af de fattige! Ikke staten!«dundrer den sorte prædikant, der hedder Jerry Stephenson.»Obama forbryder sig mod forfatningens guddommelige principper.«en yngre, muskuløs mand ved navn Dan Blanchard taler om gælden på millioner, milliarder, trillioner, et beløb, der»i tidollarsedler kan dække alle Amerikas motor- og landeveje to Radioværten, Les Naiman, en pæreformet mand med stort overskæg og blomstret skjorte, siger det, så alle er med:»radikale kræfter har overtaget dette land. Vi har ikke længere kontrollen. Obama er ond. En OND tyran. Det er sandheden, og sandheden er sandheden. Det er en kommunistisk regering. En fascistisk regering, der med vilje smadrer økonomien for at ødelægge Amerika. God Bless America.«Og forsamlingen klapper, som havde plejehjemmets turleder netop erklæret, at der er et ekstra stykke kage til kaffen. Det ville være sjovt, hvis det ikke var så virkeligt: Tre meter 5 FOTO: SCIENCE PHOTO LIBRARY Kræft. Diagnosen er stillet. Reportage fra Dallund Slot, hvor en gruppe unge forsøger at hjælpe hinanden videre. fra scenen står demonstrationens største stand. Her kan man få materiale om Rand Paul, senatskandidat og Tea Party-bevægelsens»filosofi-prins«, som en af hans folk kalder ham. Vinder han valget og bliver senator, bliver han frontkæmper for en mindre hær af Tea Party-politikere, der vil få Obamas første to år ved magten til at ligne en hyggelig aften omkring bålet. Selv kommentatoren Thomas Friedman skrev forleden i New York Times, at en revolution er på vej i Amerika. Intellektuelt sammenbrud Jeg er taget til Kentucky for at forstå, hvad alt dette handler om. Her i The Bluegrass State på grænsen mellem syd og nord, Midtvesten og de østlige stater, flyder tre strømme nemlig perfekt sammen: Staten er ramt heftigt af den økonomiske krise, Tea Party-bevægelsen slog hurtigt rødder, og Obama er ekstremt upopulær. Sammen er disse strømme ved at bære øjenlægen Rand Paul ind i Senatet. Der har været flere ganske positive artikler i amerikansk presse, som har besk DZOO BØNNER BØNNEBORDE: FRA 990,- TIL 4600,- K 4 STØRRELSER, 4 TRÆSORTER, 90 FARVER DESIGNER ZOO VESTERBROGADE 137 TLF Weekendavisen 6 ydelser skal skæres h De fortæller også, oktober årgang FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD/SCANPIX Dansker. Og muslim. Hvornår tillader medierne hende at træde frem som person og borger? 4»Alle dem, der ikke har fortjent det,«siger Jessie. Eller tag Frank Simon, formanden for Louisville Tea Party, der udleverer detaljerede lister over de kandidater, Tea Partyfolk bør stemme på. Han har kæmpet mod socialisme i 30 år, siger han:»obama hader Amerika og er ude på at ødelægge Frank vil først og fremmest af med»de socialistiske prosmadrer frihed og vækst.«er han mon selv på,«svarer han og smiler lidt. Jeg giver ham et»vi er ikke perfekte.«usa. Obama er både muslim og en ond, tyrannisk kommunist-fascist, der vil ødelægge Amerika. Engang var det den sædvanlige håndfuld galninge, der mente den slags. I dag bæres de frem af internettet og Fox News og vil føre Republikanerne tilbage til magten. Det er ikke, fordi han er sort 1. SEKTION Begavede analyser af ugens begivenheder Præsidentkandidaterne Al Gore og John Kerry blev ramt af samme raseri og mistro. De blev kaldt socialister og kommunister. Kerry blev beskyldt for at være født i Frankrig og desertør fra hæren. Historikeren Richard Hofstadte»den paranoide stil i amerikansk politik«. FOTO: KEVIN LAMARQUE/REUTERS/SCANPIX Kultur af at have mødt ham. Men for et år siden Farligt kys. Som 16-årig blev Masha Kødets lyst. De danser i forretningen stjerne i Putins ungdomsorganisation. anført af en psykiatrisk patient. Mød en Hun fi k bil, lejlighed og eget tv-show. Men landsbyslagter med succes og Dantes så mødte hun nogle kritiske journalister. Guddommelige Komedie under disken. Ny dansk dokumentarfi lm. Side 3 Højdespringer. Statsministeren praler var rapperen Kidd hjemløs. Side 9 KULTUR A Bigger Picture med landskabsbilleder af David Hockney. Udstillingen er en overdådig demonstration af kærligheden til det rligt greb om motivet natur. Den største fornøjelse David Hockney: Nichols Canyon Akryl på lærred. FOTO: NIELS AHLMANN OLESEN/SCANPIX Tendenser i kunst, design, arkitektur med mere L Af SYNNE RIFBJERG Weekendavisen # januar 2012 Kirkegården. Tine Eiby fortæller om, hvordan hun er kommet til at holde af stedet. I al slags vejr gennem skiftende årstider. Side 8 Bøger Brandwashed. Danskerne tror ikke Opbrud. Fremragende romaner om på Gud. De tror på mærkevarer. at føle sig fremmed hjemme og ude. Af LEONORA CHRISTINA SKOV være, når man ser på den i al slags lys og penselstrøgenes rytme, som skaber himmelrum og marker af mærker og lysende levelse, og skal den skildres, må den ney sige Grand Canyon er en totalop- i al slags vejr. ONDON Woosh! farver. Hockney tegner som en drøm, stykkes sammen af flere billeder. På den Sådan føles det at træde HOCKNEY vil måske blive bebrejdet det kan man se på malerierne, men i anden side af den store væg, hvor Grand ind i Royal Academys sin kærlighed til det banale, men udstillingen viser faktisk, at det hele handler neys rent ud sagt mesterlige tegninger scinerende fotocollage af samme Grand særklasse på det fine udvalg af Hock- Canyon-maleriet hænger, er der en fa- sale og møde David Hockneys farvestærke om noget andet og mere. Selvfølgelig er sort-hvide og klassisk vidnesbyrd om, Canyon, lavet af Hockney, der tilbragte billeder på udstillingen der den aldrende kunstners optagethed hvordan studier, at se intenst på tingene, en uge on site med at se og se igen og A Bigger Picture med gamle og især af årets gang, men det virker vigtigere, altid går forud for ethvert billede hos fotografere, før han kastede sig ud i at nye landskabsmalerier af mesteren at det, man kunne kalde det banale, så den engelske maler. male og forsøgsvis fremstille det, øjet ser, fra Bradford, Yorkshire. Man kan tydeligt står i en højere sags tjeneste, igen fordi det i modsætning til kameraet se ham allerede på banneret ude på nemlig synets. Hockney kan virkelig SÅDAN har det ikke altid været. bevæger sig og panorerer hen over det gaden, hvor han står og maler med se og sætte det, han ser og forstår, over Udstillingen fokuserer på landskabet næsten uoverskuelige landskab. hængerøv og stribet Picassotrøje... komposition og motivisk hittepåsomhed. Det viste sig allerede i Hockneys et enkelt retrospektivt rum, hvor man af Hockneys nære venner syg, og det hos Hockney, og det har givet plads til I slutningen af halvfemserne blev en Det er Hockney i storform i alle meget enkle iphone- og ipad-tegninger, i spring på næsten et tiår ad gangen var hyppige besøg hos ham i Yorkshire, da de begyndte at dukke op for nogle år kan se 1950ernes traditionalist blive til foruden de årlige til moderen i Bridlington, der bragte Hockney tilbage til siden. Det er jo ikke, fordi manden er 1960ernes popkunst-inspirerede Hockney. I de år lader han snarere ideen om barndommens landskaber. Efter en halv særskilt interesseret i blomsterbuketter landskabet gå forud for det registrerende menneskealder i det solbeskinnede Los blik. Det ændrer sig med en stigende interesse for fotografiet og for fotografiets af den variation af lys og skygge, der Angeles blev Hockney intenst optaget særlige måde at repræsentere verden på følger med det umiddelbart mindre med sit ene øje, linsen som Hockney indbydende engelske klima. Fra det har tordnet imod i mange af sine udsagn retrospektive afsnit springer man direkte og billeder. Vi har jo to øjne at se med! ind i skov og mark; billeder, der er skabt Der er tre berømte fotocollager med fra inden for de sidste ti år, hvor Hockney de år, collager som dels skildrer, hvordan generobrer barndommens landskab, fotografiet kommer til kort ved at bestå ligesom han generobrer en klassisk af mange optagelser, der bliver stykket genre, friluftsmaleriet. Med kasket og sammen til ét billede, dels viser, hvordan stok og hele udstyret bevæger han sig det menneskelige øje bevæger sig i forhold til verden: Verden er i bevægelse, og anden herremand, der beser jorderne. rundt i Bridlingtons omegn som en derfor kan netop maleriet matche det, Det vil i Hockneys tilfælde bare sige: for at male er en proces. ser. Bevæbnet med skitseblok, staffeli, tjørnehække og afbarkede stammer, som De tidlige collager løber sammen i et lærred og palet, tager han landskabet ligger og lyser ved hulvejen, der fører af det retrospektive afsnits hovedværker ind i billede efter billede, med billede mod forsvindingspunktet, med og uden Louisianas Grand Canyon-billede, efter billede. Skoven, der strutter af løv sne, blade, grene årstidernes skiften. svælges i farve, men der svælges ikke i som altså i disse måneder befinder sig og farver, træerne, der smider bladene og Hockney som naturromantiker eller maling, for farven er lagt på med tegningens klarhed. Man mærker arven fra van kan hverken ses eller fotograferes i ét i London. Landskabet Grand Canyon tegner en anden verden på det samme måske snarere Hockney som manden, der kan afbilde verden, som den kan Gogh i dennes højintense omgang med billede eller males i ét hug, vil Hock- LAYOUT: BENTE BRUUN KORREKTUR: LISBETH RINDHOLT E BØGER Totalitarisme. Storartet værk om Fra Kingo til rap. Danskernes mordet på Trotskij. festsange gennem flere århundreder. Debatbog. Oh skræk og ve, skal man tro to journalister, der har skrevet en ambivalent bog om at være mand på nye måder. Powerkvinderne kommer! Det er hylende skægt. Man læser og læser og ønsker, at bogen aldrig ville høre op. Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad Det er således ikke for ingenting, at den hyppigst fo formulering i bogen er tallet er støt stigend skarpt efterfulgt af velkendte gummiformuleringer som de k værdier, de traditionelle og m maskuline dele af ma ten, og en lang række undersøg UANSET hvad jeg ellers måtte mene om Henriksens og Holms konklus EkstraBladet Jydske Vestkysten # september 2011 "MortenSabroe er stortset ud skriveen dårlig sætning. Der er ild i s Weekendavisen Klaus Wivel, Weekendavisen FOTO: SCIENCE PHOTO LIBRARY Rusmiddelhistorie. Fra medicin til Hold på magten! Dyd, ikke moral, Stjernetåge. Et langt kig ud i det Fingerspitzengefühl. Mennesker og masse forbrug. Side 11 siger Machiavelli. Side 8-9 fjerne verdensrum. Side 13 robotter lærer med kroppen. Side 2-3 kærkomment, at to mænd kommer med deres indspark til kønsdebatten og giver deres bud på, hvordan man kan være mand på nye Underholdende vurderinger af de vigtigste nye bøger FOTO: BRIDGEMAN ART LIBRARY Ideer Fido. Mens store pattedyr som mammut og elefant forlængst er uddøde i Danmark, har hunden klaret næsten år sammen med mennesket. Ny forskning i den danske fauna. En rigtig overlever sidste års gl IDEER Bliv bedre til atføreprofessio vor kan skabe udvikling og afk kolleger. Med Attractors højeste niveau og får ny teori, ma Book din plads på # februar 2011 FOTO: SCIENCE PHOTO LIBRARY Weekendavisen # april 2011 Faktisk Gæt en ørn. Den har et vingefang på op til 2,65 m - men den tager ikke børn. Side 8 Museumsdirektør på sit eget værelse e Formidabel f o r m i d l i n g af de nyeste forsknings ideer Gadekunst. Nogle gange bruger de bare et klistermærke. Side 2-3 Vi skal spiii-se! Kylling med pasta og persillepesto. Side 12 Videnskabet. Hvorfor har fi sk skæl? Side 8 FOTO: JESPER KRISTENSEN/SCANPIX FAKTISK Viden og sjov for piger og drenge LAYOUT: LENA THURMANN KORREKTUR: LISBETH RINDHOLT VIGNETTER: GITTE SKOV BESTIL NU: weekendavisen.dk/tiuger eller tlf STUDERENDE?

12 12 UDDANNELSE af Liv Alfast Kretzschmer Giv- og tagudspil får konsekvenser Er udspillet til en kommende finanslov en mavepuster til uddannelseskvaliteten på landets universiteter? Magisterbladet har spurgt rektorerne om, hvad der sker med kvaliteten af undervisningen og antallet af undervisningstimer på deres universitet, hvis forslaget bliver en realitet. Regeringen fremlagde i slutningen af august sit forslag til finanslov for På uddannelsesområdet er det især de såkaldte grønthøsterbesparelser, hvor der igen i år bliver skåret 2 procent i taxametrene, der har fået bekymrede ord med på vejen flere steder fra. Det betyder, at den pose penge, universite- Foto: Lars Kruse / AU Kommunikation BRIAN BECH NIELSEN, REKTOR, AARHUS UNIVERSITET Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på AU? Besparelsen betyder, at universiteterne som udgangspunkt får færre penge per studerende, men de 2 procent bliver fra 2015 ført tilbage til sektoren, såfremt de studerende samlet set gennemfører deres uddannelser hurtigere. På Aarhus Universitet betyder det, at de studerende i gennemsnit skal være 4,3 måneder hurtigere og det er da en udfordring, vi skal arbejde med. Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse? Jeg er ikke typen, der mener, at alle problemer er løst, hvis vi bare får flere penge. Og jeg vil kvittere regeringen for at holde uddannelsesfanen højt i økonomisk svære tider. Forskningsbaseret uddannelse er universiteternes vigtigste samfundsydelse. Og alle arbejder hårdt på at få tingene til at hænge sammen. Men der er altså grænser for, hvor hurtigt underviserne kan løbe, og hvor mange studerende der kan sidde i lokalerne. Samtidig er der hele tiden ønske om at fylde mere ind i uddannelsesforløbene i form af mere praktik, mere iværksætteri osv., men på Aarhus Universitet satser vi bestemt på at fastholde uddannelsernes høje kvalitet. Hvilken påvirkning vil besparelsen have på antallet af undervisningstimer? Antallet af undervisningstimer er ikke den eneste måde at måle kvalitet på, men vi har forpligtet os til et minimumstimetal, og det gør vi alt for at opfylde. Men det er vigtigt at understrege, at vi samtidig arbejder på at styrke kvaliteten af undervisningen ved bl.a. at inddrage ny teknologi og opkvalificere på pædagogikken.

13 13 tet får, hver gang en studerende består eksamen, bliver mindre. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har flere gange understreget, at pengene bliver på uddannelsesområdet og fra 2015 bliver ført tilbage. En anden del af udspillet er, at tilskuddet til universiteterne stiger, men samtidig stiger også optaget af studerende voldsomt med omkring 13 procent. Blandt andre DI har meldt ud, at forslaget samlet set betyder færre penge per studerende. Magisterbladet har spurgt rektorerne, om de har den bekymrede brille på, når de ser på finanslovsforslagets betydning for undervisningskvaliteten. JENS ODDERSHEDE, REKTOR, SYDDANSK UNIVERSITET Isoleret set betyder en besparelse på 2 procent på taxametret i 2014 ikke en forringelse af undervisningen på SDU, og vi har noteret os, at fra og med 2015 bortfalder besparelsen på uddannelsen, idet beløbet overføres fra selve taxametret til bonusordningen. Foto: Presse og formidling, Syddansk Universitet Foto: Anders Birch LYKKE FRIIS, PROREKTOR FOR UDDANNELSE, KØBEN- HAVNS UNIVERSITET Er der reelt tale om færre penge per studerende for KU? Ja, taxametrene bliver langsomt udhulet. Beregninger fra Danske Universiteter viser, at taxametrene er blevet over 20 procent mindre værd siden En rapport fra konsulentbureauet McKinsey lavet for Finansministeriet fastslog for et par år siden, at universiteternes udgifter til uddannelse slet ikke bliver dækket af statens taxameterbevillinger. Ministeren vil sige, at 2 procent af grønthøsteren føres tilbage til sektoren som færdiggørelsesbonus. Desværre er der stor usikkerhed i, hvor mange penge de enkelte universiteter får fra puljen. Det er svært at lægge budgetter efter. Grønthøsteren rammer også andre dele af universiteternes finansiering, der ikke føres tilbage til sektoren. Så reelt er der færre penge per studerende. Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på KU? Det betyder helt grundlæggende, at der er færre penge til undervisning og vejledning. På KU satser vi benhårdt på kvalitet i uddannelserne. Men færre penge betyder også prioriteringer, så der er en risiko for, at de studerende møder færre fastansatte forskere og et mindre udbud af fag. Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse? Københavns Universitet har taget mange initiativer for at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Der er sat en række forsøg i gang med fx nye undervisningsformer under initiativet Den gode uddannelse. Og vi har lavet et minimumskrav om, at alle bachelorstuderende som minimum skal modtage 12 timers undervisning om ugen. Det arbejde vil fortsætte. Besparelsen på de 2 procent et enkelt år indgår i en større økonomisk sammenhæng, hvor forringelserne nok kan være svære at mærke for den enkelte. Men på den lange bane er det svært at opretholde udbud af fx kurser. Hvilken påvirkning vil besparelsen have på antallet af undervisningstimer? KU har fastsat et klart mål om minimum 12 timer på bacheloruddannelserne. Det holder vi fast ved. Men besparelserne betyder så, at universitetet kan blive nødt til at finde andre måder at finansiere undervisningen på. Fx tager en række danske universiteter penge fra forskningen for at dække underskuddet i forbindelse med at udbyde uddannelse.

14 14 UDDANNELSE fortsat Foto: RUC PETER LAURITZEN, UNIVERSITETSDIREKTØR, ROSKILDE UNIVERSITET Er der reelt tale om færre penge pr. studerende for RUC? Regeringen har meldt ud, at der i finanslovsforslaget 2014 er afsat yderligere penge til uddannelse for at højne kvaliteten på de videregående uddannelser. Der er dog ikke tale om flere penge pr. studerende, men om opfyldelse af regeringens løfte om at finansiere det øgede optag på universiteterne efter det gældende taxametersystem. RUC får derfor ikke flere penge, alene fordi der optages flere. Pengene udløses kun, hvis de studerende består deres eksamener, altså efter samme system som tidligere. Taxametersystemet er underlagt samme krav om effektivisering som den øvrige statslige økonomi. Det betyder, at taksterne for beståede eksamener reduceres med 2 procent, men efterfølgende forhøjes med forventningen til stigningen i pris- og lønniveauerne. I 2014-forslaget til finansloven er taksterne således reduceret med 2 procent og efterfølgende forhøjet med 0,5 procent. Der er altså lidt færre penge pr. bestået eksamen end tidligere, og det er der, fordi regeringen forventer, at institutionerne effektiviserer deres aktiviteter. Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på RUC? Som sagt er der ikke afsat flere penge pr. studerende, men pr. bestået eksamen. Det vil sige, at der ikke kommer flere penge ind i kassen, blot fordi der sidder flere studerende i undervisningslokalerne. Man kan på en måde sige, at universiteternes belønning først kommer, når undervisningen er overstået. Meningen er selvfølgelig, at universiteterne sørger for, at de studerende, der kommer ind, også kommer igennem og består deres eksamen. Der er ikke altid så nemt, som det lyder, og det betyder, at underviserne møder flere studerende end dem, vi i sidste ende får taxameter for. Herfra er det ikke så svært at regne ud, at hvis der desuden kommer færre penge pr. bestået eksamen, vil det betyde, at den nemmeste løsning vil være, at der undervises for en større gruppe studerende for at få det til at løbe rundt noget, der sjældent fører til højere kvalitet. Derudover er der kun en mindre stigning på 1 procent i basisbevillingen, og det vil sige, at der umiddelbart heller ikke er kommet flere penge til den forskning, der ligger bag undervisningen, uanset hvor mange studerende der kommer ind eller består deres eksamen. Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse? RUC s pædagogik lægger vægt på involverende undervisning: Undervisning i mindre grupper, hvor de studerende deltager aktivt i læringsprocessen, og projekter, hvor de studerende vejledes i små grupper. Det er en dyr form for undervisning, som kræver mange undervisere. Når der samtidig er fokus på mængden af undervisningstimer eller vel nærmere konfrontationstimer kan det være svært at få regnestykket til at gå op uden at gå på kompromis med hensyn til gruppestørrelse og dermed i vores optik kvaliteten. FINN KJÆRSDAM, REKTOR, AALBORG UNIVERSITET Er der reelt tale om færre penge pr. studerende for AAU? Ja, på samme måde som de sidste mange år. Hvad betyder besparelsen for kvaliteten af undervisningen på AAU? Det betyder færre specialiseringer og større hold. Altså færre valgmuligheder. Kan det nuværende undervisningsniveau opretholdes, forbedres, eller bliver niveauet lavere med den foreslåede besparelse? Niveauet opretholdes, men der bliver færre valgmuligheder og mere adgangsbegrænsning. Hvilken påvirkning vil besparelsen have på antallet af undervisningstimer? Vi har ikke påtænkt færre undervisningstimer. Foto: Aalborg Universitet

15 NYE BØGER 15 E T I K Whistleblowing er tragisk i etisk forstand, i og med det er en reaktion på omstændighederne, som udelukker whistlebloweren fra muligheden for at leve som et anstændigt menneske. Ulydighed & etisk dynamik Cecilie Eriksen Klim, 2013, 178 sider, 269 kr. Ulydighed er sjældent populært, hverken hos autoriteter og magthavere eller forældre og arbejdsgivere. Men autoriteter, love og regler udfylder ikke altid den rolle, de burde udfylde. Det motiverer os til at ændre dem og i nogle tilfælde være ulydige og bryde loven eller reglerne. Hvilke erfaringer, forestillinger, idealer eller problemer får os til at kritisere moralen og driver os til at forsøge at handle etisk forsvarligt, men måske både oprørsk og ulovligt? Dét er nogle af de spørgsmål, Ulydighed & etisk dynamik belyser gennem interview, debat og filosofisk orienterede artikler. K O M M U N I K A T I O N Knowledge and Power in Collaborative Research A Reflexive Approach Louise Phillips, Marianne Kristiansen, Marja Vehviläinen and Ewa Gunnarsson (red.) London and New York: Routledge, (Routledge Advances in Research Methods Series), 2013, 314 sider, 839 DKK/ Collaborative research embraces a multiplicity of practices in which social actors are invited to participate in the research process as co-producers of knowledge. But what is actually meant by co-production in collaborative research? The book presents a range of critical, reflexive strategies for understanding and grappling with the tensions that arise in the meeting between different participants, knowledge forms and knowledge interests. L I T T E R A T U R Premchand: Skakspillerne og andre noveller. Trikoli Nath Sharma (ovs.) Klim, 2013, 150 sider, 229 kr. Premchand er en af Indiens vigtigste forfattere, og han sammenlignes af og til med Tolstoj eller Charles Dickens. Født i Nordindien i 1880, hvor de fleste af Indiens mange fyrstestater var en del af imperiet under britisk overherredømme, levede han sit 56 år korte liv i turbulente tider. Han var selv aktiv i den tidlige uafhængighedsbevægelse, og med sin litteratur var han med til at åbne folks øjne for en del af de uretfærdigheder, mange gamle indiske traditioner havde påført samfundet, og altid skildrede han dette med en stor indlevelse, varme og humor. N A T U R V I D E N S K A B 50 opdagelser Højdepunkter i naturvidenskaben Helge Kragh, Morten A. Skydsgaard og Tobias Wang Aarhus Universitetsforlag, 2013, 360 sider, 299,95 kr. Naturvidenskabens største erkendelser og opdagelser har været med til at skabe vores moderne verdensbillede og forståelse af naturen. Men hvilken betydning har fx Einsteins relativitetsteori, Daltons teori om atomet, den kopernikanske revolution og opdagelsen af radioaktiviteten fået? Hvad var den historiske baggrund for erkendelserne og hvad gør dem egentlig så unikke? I bogen præsenteres de 50 mest markante gennembrud inden for naturvidenskaben. F I L O S O F I Asubjektiv fænomenologi Jan Pato kas eksistentielle filosofi og fænomenologiens opgave i dag John Mortensen, Birger Steen Nielsen (efterskrift) Frydenlund, 2013, 236 sider, 299 kr. I bogen giver John Mortensen den første samlede danske præsentation af den tjekkiske filosof Jan Pato kas tænkning. Gennem hele sit liv arbejdede John Mortensen på en omfattende gen- og nytænkning af fænomenologien. Han loddede dens potentiale for kritisk samfundsvidenskab og konkluderede, at fænomenologien nødvendigvis må stå i centrum for enhver samfundsvidenskab. I bogens efterskrift giver Birger Steen Nielsen en omfattende redegørelse for John Mortensens fænomenologiske projekt, dets relation til Pato kas asubjektive fænomenologi og dets relevans for en diskussion af fænomenologiens opgave i dag. Livsverden og fænomenologi i moderne sociologi Habermas, Luhmann, Giddens John Mortensen, Birger Steen Nielsen (efterskrift) Frydenlund, 2013, 236 sider, 299 kr. En perspektivrig indføring i begrebet om livsverdenen. Bogen indbefatter en grundig læsning af tre centrale moderne sociologers teorier: Habermas teori om den kommunikative handlen, Luhmanns systemteori og Giddens strukturationsteori. John Mortensen udskiller og diskuterer de tre teoretikeres relationer til fænomenologien. I bogens efterskrift sætter Birger Steen Nielsen John Mortensens fænomenologiske projekt ind i en bredere ramme og diskuterer dets betydning for en kritisk samfundsvidenskab, først og fremmest med henblik på en hverdagssociologi. Flere bøger på side 34

16 16 TILLIDSREPRÆSENTANTER af Thomas Bøttcher Uformel dialog giver mest indflydelse Selv om DM s tillidsrepræsentanter på det offentlige område bruger en stor del af deres tid på formelle møder, er det den uformelle samtale på chefens kontor, der medfører størst indflydelse, viser undersøgelse. OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen er udsendt til 566 tillidsrepræsentanter, der repræsenterer DM-medlemmer i staten, kommuner, regioner, arkiver, biblioteker og museer. 334 tillidsrepræsentanter på det offentlige område har deltaget i undersøgelsen. UFORMEL DIALOG Jeg får mere indflydelse gennem uformel dialog med ledelsen end gennem arbejdet i konkrete udvalg Ja 83% Nej 17% Der er kridtet op til forhandling med danskvand og frugt på bordet. Ved den ene bordende sidder tillidsrepræsentanten, ved den anden chefen. Nu skal slaget slås. Forhandlinger kan være slidsomme, men ender som oftest med en underskrift og et resultat, nogle gange godt, andre gange skidt. Skal man tro en ny undersøgelse blandt DM s tillidsrepræsentanter, kan der imidlertid være god grund til at bruge energi og ressourcer på mere end formelle møder. I undersøgelsen fortæller 83 pct. af DM-tillidsrepræsentanterne på det offentlige område, at de opnår mere indflydelse gennem uformel dialog med ledelsen end gennem arbejdet i konkrete udvalg. Og jo mere erfaring tillidsrepræsentanterne har, jo mere fylder den uformelle dialog. Ifølge konsulent i DM Frederik Ravn afspejler undersøgelsesresultatet, at en god og afslappet relation til ledelsen er vigtig for et frugtbart samarbejde. Det er tilsyneladende rigtig vigtigt for tillidsrepræsentanterne, at de kan komme og banke på døren ind til chefen og drøfte spørgsmål på en stille og rolig måde. Så har de indflydelse. Og det kræver, at relationen er tillidsfuld. I undersøgelsen peger tillidsrepræsentanterne da også på, at en af de allervigtigste opgaver i hvervet som tillidsrepræsentant er at etablere en tillidsfuld relation til både kolleger og ledelse. Som en tillidsrepræsentant i undersøgelsen siger: Jeg har langt mere indflydelse nu, end da jeg var ny tillidsrepræsentant. Indflydelse er afhængig af tillid til ledelsen, og den skal bygges op over lang tid. En anden deltager i undersøgelsen, Ane Hag, tillidsrepræsentant i Furesø Kommune, er enig: Det her med at have et godt forhold til ledelsen er helt afgørende for, at man kan finde gode løsninger. På langt de fleste områder handler det om

17 17 HVAD BRUGER DE TIDEN TIL? Mobning og chikane 1 % Sygefravær og arbejdsskader 3 % Kontakt med DM s sekretariat 3 % Samarbejdsproblemer og konflikter 10 % Andet 3 % Spørgsmål vedrørende arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse 8 % Orientering i DM s aktiviteter 5 % Organisering af DM-medlemmer 2 % Møder i samarbejdsudvalg 17 % Klubarbejde 8 % Uformel sparring med ledelsen 10 % Lønforhandlinger 16 % Kollegernes personlige problemer 7 % Opdatering i regler og bestemmelser 7 % en uformel dialog, hvor man for lukket dør vender noget sammen. Den uformelle dialog fylder også meget, når det drejer sig om at sparre med ledelsen om fx forandringer på arbejdspladsen. Faktisk lige så meget som klubarbejdet og situationer med samarbejdsproblemer og konflikter. En tillidsrepræsentant siger: Tillidsrepræsentanten bliver i højere og højere grad brugt som sparringspartner for ledelsen i forbindelse med konflikter på arbejdspladsen, inden disse udvikler sig til reelle konflikter, hvilket er meget positivt for arbejdsmiljøet. Peter Grods Hansen, DM s næstformand, mener, at DM i højere grad skal være opmærksom på vigtigheden af de uformelle relationer. Det er interessant, og i mine øjne meget positivt, at tillidsrepræsentanterne faktisk er villige til at indgå i et uformelt samarbejde med chefen. Det er jo en vanskelig balance, hvor man både skal være medspiller og modspiller, siger han. Men jeg er overbevist om, at det er noget, vi skal prioritere højt, at understøtte dialogen med ledelsen som en vej til indflydelse. Det her med at have et godt forhold til ledelsen er helt afgørende for, at man kan finde gode løsninger. Ane Hag, tillidsrepræsentant, Furesø Kommune HVOR HAR TR INDFLYDELSE? Undersøgelsen viser, at arbejdsmiljø er det område, hvor tillidsrepræsentanterne har mest indflydelse. Derefter kommer løn og udviklingen af arbejdspladsen. Når det gælder løn, siger 73 pct., at de har nogen, høj eller meget høj indflydelse. Konsulent i DM Frederik Ravn finder tallet meget positivt. Jeg synes det er enormt flot. Det er klart, at tillidsrepræsentanterne ikke kan sige, at det er dem, der bestemmer lønnen på arbejdspladsen. Det er en forhandling og et samarbejde, som ender i en afbalanceret løsning, hvor man nogle gange får noget og andre gange ikke. Men at så mange fortæller, at de påvirker lønnen, viser, at tillidsrepræsentanterne har stor indflydelse på arbejdspladserne, hvor løn jo er noget ganske centralt.

18 18 TILLIDSREPRÆSENTANTER af Thomas Bøttcher foto: Henrik Petit Mønsterbryder Arkæolog på Københavns Museum landede lokalaftale, som branchen taler om. Noget af det første, arkæolog Vivi Lena Andersen satte sig for, da hun i 2010 blev valgt til tillidsrepræsentant på Københavns Museum, var at endevende samtlige AC eres ansættelseskontrakter. Med omkring 100 stykker var der nok at gå i gang med. Kriterierne for aflønning af medarbejdere på museet var genstand for evige diskussioner, ja, på et tidspunkt lignede det næsten en opstand, og Vivi Lena Andersen havde indset, at den eneste måde at skabe klarhed omkring lønnen på var ved at gå systematisk til værks. Det hun så, var ikke kønt. Det var svært at gennemskue, hvad der lå til grund for de enkelte kollegers lønniveau. Det, indså ledelsen også. Jeg gennemgik kontrakterne med vores økonomidirektør, og vi blev enige om, at vi savnede klare rammer. Eller mere præcist en automatik, som kunne knyttes til lønfastsættelsen for den enkelte medarbejder, siger hun. En lokalaftale med kriterier for tildeling og størrelse af tillæg var derfor oplagt. Det er ellers populært at kritisere forhåndsaftaler i en del arbejdsgiverkredse, men på Københavns Museum var ledelsen for. Jeg startede selvfølgelig med at tage en snak med kollegerne. Jeg legede, at der var rent bord, og gennemgik med hver enkelt medarbejder, hvad vedkommende ønskede at få af tillæg og hvorfor. Hvad det var for kvalifikationer, man havde, som skulle give noget ekstra i lønposen. Alle kommentarerne tog jeg så med til forhandlingsbordet. Efter et halvt år indgik ledelsen og medarbejderne en aftale, der i udpræget grad er kommet til at danne grundlaget for de holdninger, DM har til løndannelsen på de statsanerkendte museer. Det er Vivi Lena Andersen ikke overraskende godt tilfreds med. Jeg bliver jævnligt kontaktet af andre tillidsrepræsentanter, der gerne vil kigge på, hvordan vi gør. Så jeg er stolt over at have lavet noget, der egentligt er større end os selv. Men det er også en værdifuld aftale og et praktisk redskab, som fungerer virkelig godt hos os. Det kan mærkes i tørre tal i form af en pæn samlet lønfremgang og høres. Fra det ene øjeblik til det andet blev der fuldstændig stille over frokostbordet. Efter aftalen var der ikke noget at diskutere mere. Det var tydeligt for alle, at det er sådan her, det er. Alle var med til Mit bagland var massivt. Med omkring 100 ansatte udgjorde vi en enorm røst, så jeg var jo ikke en lille bitte tillidsrepræsentant, der bare stod og peb. at påvirke processen, og alle havde deres input til forhandlingerne, siger hun. Lyder det næsten for godt til at være sandt? Vivi Lena Andersen peger på, at hun havde et betydeligt mandat bag sig. Mit bagland var massivt. Med omkring 100 ansatte udgjorde vi en enorm røst, så jeg var jo ikke en lille bitte tillidsrepræsentant, der bare stod og peb. Jeg havde alle kollegernes viljestyrke i ryggen. Skrækscenariet var jo en konflikt. Selvfølgelig blev det aldrig til noget, for vi nåede da at tale om tingene først. Man skal jo ikke være en særlig snu ledelse for at indse, at man er nødt til at få tingene til at fungere. Positive vibrationer Ledelsens forhandlingsvilje forklarer hun også med, at ledelsen havde indset, at der kunne høstes en gevinst, hvis aftalen kunne skabe en ny og positiv stemning på museet. Dialogen er langt bedre nu. Vi diskuterer ikke mere med ledelsen, for vi taler samme sprog og er enige om de rammer, vi arbejder inden for. Faktisk har aftalen spredt nogle ringe i vandet, som er enormt positive og konstruktive for samarbejdet i det hele taget. Den effekt tror jeg hænger sammen med, at vi sammen medarbejdere og ledelse har skabt noget, der faktisk gør en helt konkret forskel. Nu tror vi jo, at vi kan gøre det igen, siger Vivi Lena Andersen. Museet har også satset på at styrke samarbejdet i MED-udvalget. Når vi mødes i MED-udvalget, er vi fuldstændigt ligestillede. Der er ikke den stemning af, at jeg er medarbejder, og du er leder. Vi sidder syv mennesker, der arbejder for at få hele organisationen til at virke, og det fungerer glimrende. Og så er det også her, jeg kan sparre med de øvrige medarbejderrepræsentanter. På forhånd så hun ikke sig selv som tillidsrepræsentant. Ansvaret og udsigten til at stå på øretævernes holdeplads tiltrak hende ikke. Men kollegernes appel, vil du ikke nok være sød at stille op og du vil blive en rigtig god tillidsrepræsentant, trak i den anden retning. At jeg blev opfordret på den måde, var væsentligt. For mig er det afgørende, at man ikke tager tillid, men at man gør sig fortjent til tillid og får den. Det er ikke for sjov, at det hedder tillidsrepræsentant.

19 19 Dialogen er langt bedre nu. Vi diskuterer ikke mere med ledelsen, for vi taler samme sprog og er enige om de rammer, vi arbejder inden for. VIVI LENA ANDERSEN er også tillidsrepræsentant for AC erne på Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal. Her har hun en mere kritisk tilgang til sine bedrifter. Vi har gjort kæmpe fremskridt på Københavns Museum, men de steder, hvor jeg ikke er ansat, hvor jeg ikke er til hverdag, hvor jeg ikke hører snakken på gangen eller kan gå lige ind på direktørens kontor, er der nogle andre vilkår som tillidsrepræsentant. Det er mere formelt at forhandle over telefonen. Det bliver en anden snak. Det er klart mere optimalt, hvis repræsentanten er en del af medarbejdergruppen og inde i museets maskinrum. Men jeg gør, hvad jeg kan, som udefrakommende.

20 20 TILLIDSREPRÆSENTANTER af Thomas Bøttcher foto: Henrik Petit Lønforhøjelse til alle Dansehallernes Dansehallernes AC ere slog sig sammen og fik hævet lønnen. Temmelig sløj. Sådan var lønudviklin- in gen længe for de akademiske medarbejdere i Dansehallerne på Carlsberg. Bortset fra automatiske ancienni- tetsstigninger g var der ikke sket noget på lønsiden siden 2005, fortæller pro- jektleder Anna Marie Krarup, rup Dan- sehallernes første tillidsrepræsentant. Det vil sige, indtil vi indså, at vi sim- pelthen var nødt til at gøre noget ved det i fællesskab. Men hvordan skulle medarbejderne gribe sagen an? De fleste af os havde været på ar- bejdspladsen i mange år eller på lignende nde arbejdspladser. Og i kulturbran- chen er der lidt en tendens til, tror jeg, at man ikke interesserer sig meget et for ansættelsesforhold og faglig organi- sering. Dels fordi der ikke er mange penge og derfor ikke k meget at stille op, dels fordi det er en con amore-bran- - che, hvor man laver det, man laver, fordi man synes, det er så spændende, at det næsten bærer lønnen i sig selv, siger Anna na Marie Krarup. En ordentlig tone Sammenlægningen af Dansens Hus og Dansescenen under navnet Dansehal- lerne i 2012 blev udslagsgivende. Vi var en sammenbragte AC ere, og en af vores kolleger havde tidligere været på en arbejdsplads, hvor der var etableret en AC-klub og valgt en tillidsrepræsentant. Det gav os noget at tænke over. Efter noget research og med lidt hjælp gjorde vi det samme. Fire måneder senere, lige før jul sidste år, fik Anna Marie Krarup sammen med sin suppleant forhandlet et rådighedstillæg igennem til alle akademikere i den første fælles lønforhandling. Vi havde nok ikke tidligere været bevidste om, at vi måske kunne være berettigede til det. Men vi har fået sat fokus på vores vilkår, og med en tillidsrepræsentant kan vi tale med én stemme, siger hun. Dansehallernes fællesskab af AC ere har også sat andre skibe i søen. På for- anledning af klubben samarbejdes der med ledelsen om udviklingen af en lønpolitik og en kompetenceudviklingspolitik. Den forholdsvis nye tillidsrepræsentant har allerede gjort sig vigtige erfaringer om hvervet som tillidsrepræsentant, ikke mindst om forholdet til ledelsen. Det er vigtigt at bevare en ordentlig tone også under forhandlinger. Vi skal jo også samarbejde bagefter igen. Og på en lille arbejdsplads som vores er chefen også kollega i dagligdagen. Men det er selvfølgelig en balanceakt, for man skal også holde fast i sine synspunkter og standpunkter.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt.

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt. Forbundsformand Thorkild E. Jensen Tale ved LO s kongres 29. oktober 2007. Kære venner. Dette er en særlig kongres Hans Jensens sidste som formand. Vi vil gerne fra Metal sige dig en stor tak. Du har gjort

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 Del: Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Politisk åbningstale. Lad mig uddybe, hvad det er, der hidser mig op. Hvad det er for smædekampagner, vi ikke skal finde os i:

Politisk åbningstale. Lad mig uddybe, hvad det er, der hidser mig op. Hvad det er for smædekampagner, vi ikke skal finde os i: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Politisk åbningstale Kære delegerede, observatører, gæster og medarbejdere: Hjertelig velkommen! Velkommen til

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

magisterbladet SÅDAN EFTER- UDDANNER VI OS 16% af alle andre 31% af lederne TEMA EFTERUDDANNELSE 15-52 DM ARBEJDSMILJØ PÅ ELENDIGT

magisterbladet SÅDAN EFTER- UDDANNER VI OS 16% af alle andre 31% af lederne TEMA EFTERUDDANNELSE 15-52 DM ARBEJDSMILJØ PÅ ELENDIGT magisterbladet MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM NR. 04 22. MARTS 2013 EFTERUDDANNELSE DE SIDSTE 3 ÅR 43% 57% HVEM FÅR? Kvinder 62% Mænd 52% HVEM FÅR? 40-49 år 50-59 år 60-69 år HVEM FÅR? 62% af lederne får

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere