FRA TANKE TIL HANDLING inspiration til nye fødevarefællesskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA TANKE TIL HANDLING inspiration til nye fødevarefællesskaber"

Transkript

1 økostart // 1

2 FRA TANKE TIL HANDLING inspiration til nye fødevarefællesskaber Udarbejdet for: Københavns Fødevarefællesskab Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab Aalborg Fødevarefællesskab Svendborg Økologiske Fødevarefællesskab Tybjerg Økologiske Fødevarefællesskab Viborg Fødevarefællesskab / FoodGuild Næstved Økologiske Fødevarefællesskab Hillerød Økologiske Fødevarefællesskab Med støtte fra: Fonden for Økologisk Landbrug Tekst: Tine Christensen Grafik og dtp: Dennis Hensel Om ØkoStart... 4 Hvordan bruger I ØkoStart?... 5 Fødevarefællesskaberne... 6 Tre slags fødevarefællesskaber... 8 Værdier Kom godt i gang skridt fra tanke til handling Producentsamarbejde Logistik Produktudvalg Arbejdsproces Arbejdsgrupper Vagter Vagtplan Foreningsliv Stiftelse af fødevarefællesskabet Registrering hos Erhvervsstyrelsen Medlemskab Bæredygtig foreningsmodel Hierarkisk struktur / Flad struktur Rollefordeling Bestyrelser Generalforsamling og møder Mødekultur Konsensusdemokrati Frivillighed Rekruttering Fastholdelse Motivering Kommunikation Intern kommunikation Ekstern kommunikation Fødevarestyrelsen Registrering Egenkontrol Særlige fødevareregler for økologi Hygiejne Økonomi Betalingsmodeller Tak til alle fødevarefællesskaberne i Danmark for at medvirke til indsamlingen af materiale til udarbejdelsen af ØkoStart inspirationshæftet. 2 // økostart økostart // 3

3 Om ØkoStart ØkoStart samler viden og erfaringer fra fødevarefællesskaberne i Danmark til inspiration for nye fødevarefællesskaber. I april 2014 deltog repræsentanter fra fødevarefællesskaberne i et erfaringsudvekslingsseminar. Her blev det klart, at mange af fødevarefællesskaberne har de samme udfordringer og overvejelser i opstartsfasen. Det tærer både på kræfterne blandt de frivillige initiativtagere, men også på tålmodigheden og velvilligheden hos de økologiske producenter, som de samarbejder med. Deltagerne blev derfor enige om at samle de mange erfaringer og viden fra fødevarefællesskaberne i Danmark i en opstartspakke, som skal gøre det nemmere at opstarte et fødevarefællesskab. Med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug blev der ansat en projektleder til at indsamle informationer, viden og erfaringer fra fødevarefællesskaberne i Danmark fra april til november Det blev gjort gennem møder og interviews og ved at gennemsøge hjemmesider og skriftligt materiale fra fødevarefællesskaberne. En del af arbejdet var også at kortlægge fødevarefællesskaber og økologiske producenter i Danmark. Ved at gøre det mere enkelt at starte fødevarefællesskaber op er håbet med ØkoStart at gøre samarbejdet med de økologiske producenter nemmere og dermed øge afsætningen af økologiske produkter. Hvordan bruger I ØkoStart? Alle kan starte et fødevarefællesskab, Og et fødevarefællesskab kan tage nøjagtig den form, som I ønsker. Formålet med ØkoStart er at give jer inspiration til at komme i gang med jeres eget fødevarefællesskab. Fødevarefællesskaberne har alle økologien til fælles, men de kommer også i mange forskellige udgaver. Gennem konkrete eksempler viser ØkoStart mangfoldigheden hos fødevarefællesskaberne og giver bud på tilgange og løsninger på alt fra rekruttering af medlemmer, samarbejde med økologiske producenter til kontakt til Fødevarestyrelsen. I kan bruge ØkoStart som en a-å over processen og de elementer, der indgår i opstarten og driften af et fødevarefællesskab, eller I kan bruge ØkoStart som et opslagsværk, hvis I har brug for information om alt fra vedtægter og fødevarekontrol til vagtbeskrivelser. ØkoStart hæftet suppleres med hjemmesiden økostart.dk, hvor I kan finde endnu mere inspiration. ØkoStart er ikke et facithæfte men en indsigt i den mangfoldighed, som fødevarefællesskaberne er og en inspiration til, hvordan I kan forme jeres fødevarefællesskab og komme fra tanke til handling. God fornøjelse! 4 // økostart økostart // 5

4 Fødevarefællesskaberne Fødevarefællesskaberne har i løbet af en kort årrække sat deres aftryk på Danmarkskortet. De findes fra Aalborg til Sønderborg og fra Ringkjøbing-Skjern til København. I 2008 slog københavnerne dørene op for Københavns Fødevarefællesskab, og siden er fødevarefællesskaberne skudt op over hele landet. I dag tæller vi mere end 20 fødevarefællesskaber fordelt over hele Danmark. Fødevarefællesskaberne i Danmark har skabt en bæredygtig foreningsmodel, hvor forbrugere og økologiske producenter er i direkte kontakt med hinanden. Fødevarefællesskaberne er i dag et reelt alternativ til detailhandlens konventionelle indkøbsmodeller. Fælles for fødevarefællesskaberne er økologien, det frivillige engagement og den lokale forankring, men fødevarefællesskaberne er derudover meget forskelligt organiserede og løser logistiske og praktiske udfordringer på mange forskellige måder. På ØkoStart kan du se et Danmarkskort med alle de økologiske fødevarefællesskaber. FAKTA Et økologisk fødevarefællesskab er et indkøbsfællesskab, som køber økologiske produkter direkte fra lokale økologiske producenter, leveret til fødevarefællesskabets medlemmer. Fødevarefællesskaberne er drevet af frivillige kræfter, og alle medlemmer ligger frivillige arbejdstimer i fødevarefællesskabets drift og udvikling. Et fødevarefællesskabs medlemmer er derfor ikke bare medlemmer, de er også medejere og medarbejdere. Til gengæld for medlemmernes bidrag til fødevarefællesskabet kan de købe økologiske produkter igennem fødevarefællesskabet. Fødevarefællesskabet er en enkel model, hvor vejen fra producent til forbruger bliver gjort så kort og direkte som muligt. 6 // økostart økostart // 7

5 Landkommune Under 100 medlemmer Op til 30 poser sælges hver uge Flere afhentningssteder i lokalområdet Få koordinerende personer Assens-Tommerup Økologiske Fødevarefællesskab - har 55 medlemmer og sælger mellem poser hver uge. Der er tre forskellige afhentningssteder spredt ud i kommunen. To af afhentningsstederne er hos medlemmer, hvor poserne bliver sat i fx en garage til afhentning. Det sidste sted er på en efterskole i Glamsbjerg. Nogle gange er der kun to poser ét sted. På grund af den store geografiske spredning er det ofte den samme kerne af frivillige, der møder op til møder for at koordinere arbejdet, og bestyrelsen laver meget af arbejdet i fællesskabet. Tre slags fødevarefællesskaber hvis man ser på, hvordan fødevarefællesskaberne distribuerer deres produkter, hvor mange poser de sælger og antallet af medlemmer, Så kan Fødevarefællesskaberne opdeles i tre kategorier: 1. Landkommune 2. Købstad 3. Storby. På trods af denne inddeling er alle fødevarefællesskaberne vidt forskellige. De kan have forskellige ideologier, værdier og etik i forhold til, hvordan de vælger at arbejde med økologi, bæredygtighed og frivillighed. Og de har forskellige tilgange til, hvordan de vælger at organisere deres forening, strukturere deres arbejde og koordinere deres opgaver. Købstad Over 100 medlemmer Mellem poser sælges hver uge Et lokalt, centralt afhentningssted, der er omdrejningspunktet for fællesskabet Central koordinering Storby Mere end 1000 medlemmer Over 300 poser sælges hver uge Flere lokalafdelinger/afhentningssteder Lokalafdelinger og centrale grupper Odense Fødevarefællesskab - har omkring 1100 medlemmer, arbejdet er centralt koordineret i arbejdsgrupper., og poserne udleveres på den samme adresse hver uge. Odense Fødevarefællesskab er ved at opføre deres eget bæredygtige hus af natur- og genbrugsmaterialer, som vil danne rammen om fødevarefællesskabets aktiviteter. Københavns Fødevarefællesskab - er det eneste eksempel i Danmark på et storby fødevarefællesskab. Der er cirka 3000 aktive medlemmer, og der sælges omkring 500 poser grønt og frugt hver uge fordelt på 11 lokalafdelinger. Københavns Fødevarefællesskab distribuerer hver uge omkring 5 tons lokale, økologiske grøntsager. Arbejdet i fødevarefællesskabet koordineres både i de enkelte lokalafdelinger og i centrale arbejdsgrupper, der varetager de opgaver, der går på tværs af fødevarefællesskabets afdelinger. 8 // økostart økostart // 9

6 Værdier Man vælger at starte et fødevarefællesskab eller blive medlem af et fødevarefællesskab at forskellige grunde. Nogle vil måske gerne finde andre, der deler deres overbevisning og finde et værdifællesskab. Andre bliver motiveret af en indignation over klima og miljø, priserne på økologi eller de etablerede supermarkeders behandling af de lokale økologiske producenter. Nogle gange er grunden til at starte et fødevarefællesskab eller være en del af fødevarefællesskab en blanding af det hele. Fælles for fødevarefællesskaberne er dog, at de gennem deres engagement er med til at udbrede økologien i Danmark ved at støtte lokale, økologiske producenter. Her er nogle af de værdier og principper, som er med til at danne grundlaget for den måde fødevarefællesskaberne drives på. Økologi Vores sortiment skal som minimum være økologisk og må gerne være dyrket under biodynamiske eller permakulturelle forhold. Rene, sunde varer er selve grundlaget i fødevarefællesskabet. Vi tager afstand til modificerede, medicinerede eller sprøjtede varer. Vi arbejder for, at økologi ikke skal være en dyr gourmet-luksus, men en fast og naturlig del af vores hverdag. Natur og klima Vi støtter sundt og bæredygtigt jordbrug, vandmiljø, biodiversitet og dyrevelfærd. At være med til at overlevere en ren natur til vores næste generationer. Fødevarerne skal afspejle årstiden. Hvor det er muligt at forlænge sæsonen ved brug af drivhus skal eventuel opvarmning altid foregå ved brug af vedvarende energiformer. Vi bruger ressourcer med omtanke bl.a. ved at mindske spild, genbruge og genanvende samt ved at benytte miljøvenlige materialer, hvor det er muligt. Lokal forankring At de sæsonbetonede og økologiske fødevarer indkøbes så lokalt som muligt og fordeles af medlemmerne gennem et arbejdende fællesskab. At fremme den økologiske og lokale produktion og støtte fair og direkte handel med lokale avlere og leverandører. At bidrage til opbygningen af lokale og levende fællesskaber, der er åbne for alle og har en demokratisk struktur, som fremmer samarbejde. Formidling om økologi At formidle og fremme viden om bæredygtighed, økologiske fremstillede fødevarer, herunder tilberedning og forbrug, samt naturens økosystem. Vi gør mennesker mere bevidste om, hvordan de fødevarer, de spiser, når frem til deres indkøbskurv. Økonomisk uafhængighed og selvstændighed Fødevarefællesskabet skal være uafhængigt både økonomisk og styringsmæssigt. Driftomkostninger skal dækkes af egne indtægter. At skabe et økonomisk bæredygtigt, selvstændigt og transparent alternativ til de kommercielle fødevarevirksomheder. På ØkoStart.dk kan du finde links til, hvordan nogle af fødevarefællesskaberne har valgt at opstille deres grundprincipper. 10 // økostart økostart // 11

7 Kom godt i gang Det kan være en god ide at trække på erfaringer og viden hos eksisterende fødevarefællesskaber i jeres opstartsfase. Hvis I har lyst, kan I kontakte et fødevarefællesskab i nærheden af jer for at stille spørgsmål til, hvordan I kommer i gang. Måske kan I også komme på besøg for at se, hvordan deres fødevarefællesskab fungerer. Måske har det andet fødevarefællesskab også en kontaktperson, som kan hjælpe jer med de spørgsmål, I måtte have, eller som har lyst til at komme med på et møde eller den stiftende generalforsamling hos jer og fortælle om at være et fødevarefællesskab. Mange af fødevarefællesskaberne har en open source tilgang til deres arbejde som fødevarefællesskab. Det betyder, at de med glæde ligger deres viden og information om deres fødevarefællesskab åbent og ærligt ud, så I kan drage nytte af deres erfaringer. På ØkoStart.dk kan I se på Danmarkskortet, hvor det nærmeste fødevarefællesskab er, og finde en oversigt over ressourcepersoner hos fødevarefællesskaberne, som har viden om alt fra opstart og drift til økonomi og samarbejde på tværs af fødevarefællesskaberne. CASEs: Copy-paste-GO! Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab copypastede mere eller mindre alt fra Københavns Fødevarefællesskabs wiki og hjemmeside i opstartsfasen. Alt fra vedtægter til værdier og vagtplaner. Fordelen ved dette var, at AOFF kom hurtigt i gang uden at skulle bruge tid på at opstille hele den samme struktur, som allerede eksisterede i KBHFF. Med tiden rettede AOFF det hele til i forhold til deres kontekst. Hjælp fra andre fødevarefællesskaber Odense Fødevarefællesskab har spillet en vigtig rolle i forhold til at støtte og hjælpe andre fødevarefællesskaber i gang bl.a Assens-Tommerup Økologiske Fødevarefællesskab og Vejle Fødevarefællesskab. I starten fik ATØF bl.a. varer fra Odense Fødevarefællesskab, indtil de selv kom i gang med at bestille. 12 // økostart økostart // 13

8 3 skridt fra tanke til handling Fødevarefællesskabet er til stadighed et eksperiment og læringsrum. Vi er hele tiden ved at bygge jumbojetten, mens vi flyver i den. Vi prøver nyt, vi udfordrer business as usual, og vi eksperimenterer for at lære og for at vise, at alternativer er mulige. Selvom det kan være en fordel af have lavet et godt forarbejde, inden man starter et nyt fødevarefællesskab, så er det også muligt at starte et fødevarefællesskab på kort tid og med meget få eller ingen midler. Det er vigtigt ikke at sidde fast i strategier og planlægning. Oftest er det bedst bare at komme i gang. Det kan være svært at forestille sig, inden man er i gang, hvordan driften kommer til at forme sig, hvordan vagterne kan fungere, og hvordan samspillet mellem de frivillige er. Det finder I ud af efterhånden, som I lærer jeres fødevarefællesskab og hinanden bedre at kende. For at komme godt i gang er der kun tre elementer, som skal være tilstede. CASE: Opstart uden penge Da Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab startede op i 2011, var der kort vej fra tanke til handling. Fra ideen første gang blev delt på Facebook til fødevarefællesskabet havde sin stiftende generalforsamling og første udlevering, gik der kun to måneder. Da AOFF startede op var de en lille gruppe på syv mennesker. De blev enige om hver især af finde 2-3 personer i deres netværk, som ville ligge et indmeldelsesgebyr og betalingen på den første pose. Det gav fødevarefællesskabet penge til at købe poser til den første udlevering og til at betale producenten for de økologiske produkter. Bagefter fandt de en lokal økologisk producent, som ville levere produkter og køre gratis, og de fandt gratis lokaler i centrum af Aarhus. AOFF havde første poseudlevering samme dag, som de havde deres stiftende generalforsamling. CASE: 1 Brugte Facebook til at finde ud af, om der var interesse for et fødevarefællesskab Da Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab skulle i gang, startede man med at oprette en Facebookside for at se, om der var interesse for et fødevarefællesskab i Aarhus. I løbet af meget kort tid fik Facebooksiden mange følgere og flere henvendelser om at være med til at starte fødevarefællesskabet op. Der samlede sig hurtigt en lille gruppe, hvor alle havde noget forskelligt at byde ind med. Én havde kontakter til et gratis lokale, en anden ville gerne lave en hjemmeside og en tredje kunne lave grafik og logo. På den måde blev mange af de opgaver, der var forbundet med opstarten, hurtigt delt ud på flere hænder. Find fødevarefæller Find andre der vil være med både til at få fødevarefællesskabet i gang og til at bestille de første poser. Der behøver ikke være langt fra tanke til handling, når I skal lave et nyt fødevarefællesskab, men det er en fordel, at I deler jeres ide med andre og måske finder ud af, om der er interesse for et fødevarefællesskab i jeres lokalområde. Én af måderne er at oprette en Facebookside. Ved at dele den i jeres netværk, tiltrækker I måske også folk, som gerne vil gøre en ekstra indsats for fødevarefællesskabet, og hurtigt er I en kernegruppe af engagerede frivillige med forskellige kompetencer og interesser, som kan hjælpe til med alle de praktiske ting i opstarten. Sammen kan I også holde gejsten oppe og motivere hinanden til at arbejde for fødevarefællesskabet og økologien. I kan med fordel engagere jeres eget netværk og rekruttere jeres egne venner til fødevarefællesskabet og den første bestilling. Hvis I kan samle 20 mennesker, der er klar til at melde sig ind og ligge deres første bestilling, så har I en stor nok bestilling til, at en producent vil køre turen ud til jeres fødevarefællesskab. Fordele ved at være en gruppe af engagerede personer i opstarten: Man er flere til at deles om arbejdsopgaverne, så én person eller få personer ikke sidder med alle arbejdsopgaverne og alt ansvaret. Der er flere kompetencer og mere viden, der kan komme i spil. Viden og erfaring om fødevarefællesskabet ligger hos flere personer og ikke kun en eller få personer. 14 // økostart økostart // 15

9 2 3 CASEs: Lokalt udgangspunkt I Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab ser de lokalsamfundet som udgangspunktet for en bæredygtig og økologisk levevis. Lokalsamfundet vurderer de til at være Fyn og Jylland i en radius af 60 km fra Middelfart centrum. Fokuser på fremtiden Da Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab startede op i 2011 ringede de til en lokal producent i Randers. Han vidste ikke, hvad et fødevarefællesskab var, så en del af samtalen handlede om at forklare ham konceptet fra København, fortælle ham, hvor meget KBHFF havde vokset på kort tid og overbevise ham om, at det samme ville ske i Aarhus. Producenten var heldigvis med på ideen og kunne godt se fremtidsudsigterne i samarbejdet med AOFF. Pris og udvalg af produkter spiller selvfølgelig en vigtig rolle, når I skal vælge producenter. Men I skal også gøre op med jer selv, hvordan I definerer, hvad der er lokalt, om I vil købe produkter, der er dyrket i drivhus, om I gerne vil have biodynamiske varer, og om I vil støtte producenter, der er ved at omlægge til økologi. Radiusmodel En af måderne I kan begynde at danne jer et overblik over mulige producenter, I kan samarbejde med, er at udvikle en radiusmodel for, hvad I definerer som lokalt. I opstartsfasen kan I med fordel starte med at finde én producent, som har et godt sortiment af basisprodukter. I takt med at fødevarefællesskabet vokser, kan I efterhånden finde flere producenter, som supplerer det udvalg. Sælg ideen Efterhånden har de fleste økologiske producenter hørt om fødevarefællesskaberne, men det er stadig op til jer, at få solgt ideen om et samarbejde til producenten. I starten har I ikke særligt store bestillinger, så I skal kunne fremlægge fremtidsperspektiverne i et samarbejde med producenten. For eksempel kan I fortælle, hvordan et lignende fødevarefællesskab er vokset. Det kan være en god ide at ringe rundt til få udvalgte producenter. På den måde har I en god og åben dialog med producenten fra starten, og I kan forklare producenten, hvad et fødevarefællesskab er, og producenten kan stille spørgsmål. Sammen kan I finde en aftale, der passer både jer og producenten. I skal også gøre op med jer selv, gerne inden I ringer, om I har mulighed for at betale producenten for at levere produkterne, om de skal levere gratis, eller om I selv afhenter produkterne. På ØkoStart.dk kan I finde en oversigt over alle de økologiske producenter i Danmark, som leverer til fødevarefællesskaber. CASEs: KBHFF Vesterbro låner den lokale skole KBHFF Vesterbro holder til på Oehlenschlægersgades Skole. De pakker deres poser i skolens hjemkundskabslokale, og i løbet af eftermiddagen omdannes skolens loungeområde til en hyggelig butik, fyldt med friske grøntsager og liv i deres køkken. Gratis lokaler I Aalborg Fødevarefællesskab startede de med at stå under en pavillon hos den selvejende kulturinstitution Huset. De kunne være der gratis, og de fik plads inde i huset til opbevaring af for eksempel vægte og poser. Det viste sig at være strategisk smart at være i Huset, da der i forvejen var mange andre initiativer i Huset, som helt naturligt eksponerede dem. Find et sted Når I har fundet en gruppe af mennesker til at få fødevarefællesskabet i gang, og har fundet en økologisk producent til at levere til jeres første pose, er det næste skridt at finde den fysiske ramme for fødevarefællesskabet. Måske er der et sted i jeres lokalområde, som i forvejen huser foreninger, aktiviteter eller grupper med sociale og kulturelle formål. Spørg for eksempel hos frivilligcentre, beboerhuse og forenings- og kulturhuse. Hvis de ikke har plads til jer, så er der måske mulighed for, at de kan vise jer videre til en anden løsning. Det er også muligt at spørge skoler eller spejderorganisationerne i lokalområdet. Nogle fødevarefællesskaber har med fordel valgt at finde et gratis sted at være, og andre har lejet sig ind i lokaler for et symbolsk beløb. I kan også overveje, om I er interesserede i at låne lokaler i en religiøs eller politisk bygning, eller om I ønsker at være neutrale. Det kan også være en god ide at vide, om I gerne vil have opbevaringsplads til for eksempel vægte og poser, og om I ønsker et sted, hvor det er muligt at lave mad og holde møder. Gode råd til lån af lokaler: Sørg for at have en klar aftale med stedet om brugen af lokalet eller området gerne på skrift. Sørg for at have en kontaktperson fra stedet, som I kan kontakte, hvis I har brug for det. Sørg for at have styr på eventuel selvrisiko ved brand, tyveri eller skader under brug af lokalet. Find en producent 16 // økostart økostart // 17

10 Producentsamarbejde For få år siden var fødevarefællesskaberne i Danmark noget helt nyt, og mange af de økologiske producenter havde måske aldrig hørt om de økologiske fællesskaber før, eller også var de ikke helt klar over, hvad Fødevarefællesskaberne var. I dag er det anderledes. De fleste økologiske producenter kender godt til fødevarefællesskaberne og finder hele ideen om det arbejdende fællesskab, større afsætning af lokale økologiske produkter og den direkte vej fra markerne til forbrugeren sympatisk. Selvfølgelig er et samarbejde med fødevarefællesskaberne i de fleste tilfælde også en god måde at øge omsætningen på. Én af bekymringerne, som producenterne udtrykker ved samarbejdet med fødevarefællesskaberne er, at det er frivillige, der håndterer både driften og økonomien i fødevarefællesskabet. Nogle af dem udtrykker også forvirring over den manglende kontinuitet, der er i fødevarefællesskaberne, hvor de bliver mødt af nye frivillige hver uge. I kan imødekomme producenternes bekymringer ved at have en så direkte og åben kommunikation med dem som muligt. Gør logistikken så nem som muligt, vær lydhør overfor deres udfordringer og samarbejde om at finde løsninger på de udfordringer. Det er også en fordel, hvis én arbejdsgruppe varetager kontakten med producenten. Overvej også om producenterne skal have tildelt kontaktpersoner i gruppen. Lav eventuelt en samarbejdsaftale eller aftale papir, hvor I skitserer jeres fødevarefællesskabs formål og praktiske omstændigheder, så producenten kan danne sig et hurtigt overblik over, hvordan jeres fødevarefællesskab fungerer og arbejder. Sørg for at have klare aftaler, som tilgodeser begge parter. Logistik Fødevarefællesskaberne i Danmark er med til at sikre en stabil afsætning af økologiske produkter fra de økologiske producenter, men fødevarefællesskaberne samarbejder med producenterne på mange forskellige måder. I takt med at der kommer flere fødevarefællesskaber i Danmark kan det være en fordel at begynde at arbejde sammen eller koordinere mellem fødevarefællesskaberne og de økologiske producenter for at finde holdbare og bæredygtige løsninger i forhold til logistik, distribution, økonomi og samarbejdsrelationer, som gavner både fødevarefællesskaberne og de økologiske producenter. I købstads fødevarefællesskaberne er det oftest procenterne, der leverer produkterne, hvorefter medlemmerne henter poserne på udleveringsstedet, mens landkommunerne kan vælge at hente produkterne hos producenterne og distribuere poserne selv. Produktudvalg Når et fødevarefællesskab har fået en vis størrelse og har en vis mængde bestillinger hver uge, så kan det være en fordel at have en gruppe af producenter, som kan levere forskellige slags produkter til fødevarefællesskabet. Det er dog vigtigt at sørge for, at alle producenterne får store nok bestillinger til, at det kan betale sig for dem at pakke produkterne og køre dem ud til jer. Hvis det er en udfordring for jer at bestille nok produkter ved hver producent hver gang, så kan I måske skiftes mellem producenterne. På den måde får producenterne stadig bestillinger, som er store nok til, at det kan betale sig for dem at levere, og fødevarefællesskabet får stadig forskellige slags produkter. For producenten handler det højst sandsynligt om ressourcer, men som fødevarefællesskab kan I også være opmærksom på, om gevinsten ved at købe økologi bliver udlignet ved, at I har tre forskellige producenter til at bringe jer små produktmængder hver uge. I kan også overveje, om I har mulighed for at indgå i et forpligtende samarbejde med en eller flere producenter, hvor I aftaler, hvilke produkter I gerne vil have, og producenten dyrker dem til jer. I sådan en samarbejdsmodel vil I ofte være forpligtet til at aftage produkterne med risikoen for, at I måske ikke får nok posebestillinger til at afsætte produkterne. Til gengæld får I mulighed for et så varieret et udvalg af produkter, som I ønsker. Der skal også være en vis mængde bestillinger, før det kan betale sig for producenten at producere forskellige slags produkter. Jo større bestillinger producenten får, jo flere forskellige slags produkter kan blive dyrket. En producent kan ikke levere mange produkter i små mængder. CASE: Viborg og Aarhus Da Aarhus Økologiske Fødevarefællesskabs lokaler i det lokale beboerhus skulle renoveres, blev fødevarefællesskabet nødt til at finde alternative lokaler i renoveringsperioden. Det betød også, at fødevarefællesskabet ændrede den dag, hvor de holdt åbent fra onsdag til torsdag. Viborg Fødevarefællesskab havde også åbent om torsdagen og brugte den samme hovedproducent som AOFF. Producenten kunne ikke nå til både Viborg og Aarhus indenfor det aftalte tidsrum samme dag. VFVF flyttede derfor deres åbningsdag til onsdag. 18 // økostart økostart // 19

11 Afhentning + løssalg Bestilling Arbejdsproces Vagtplan Landkommune Indkøber Udleveringssteder Bestilling Før de økologiske produkter når fra producentens marker til fødevarefællesskabets poser, er der en arbejdsproces, som fødevarefællesskabet gennemgår fra bestilling af produkterne hos producenten, pakning af produkterne i fødevarefællesskabet til udlevering af produkterne til medlemmerne. Fragt Producenter Faktura Betaling Antallet af medlemmer, deres geografiske spredning og hvor mange poser, der bestilles hver uge, kan være afgørende for, hvordan I vælger at strukturere fødevarefællesskabets arbejdsgange. På modsatte side er der tre eksempler på, hvordan en proces fra bestilling til afhentning kan se ud. Eksemplerne er baseret på, om fødevarefællesskabet er i en landkommune, købstad eller storby. Selvom denne cirkulære proces finder sted i alle fødevarefællesskaber, så er der mange forskellige måder og løsninger på de praktiske aspekter. Vagtplan Udleveringssted Fragt Afhentning + løssalg købstad Producenter Bestilling Bestilling Indkøber Faktura Betaling Arbejdsgrupper Arbejdsprocessen er ofte et resultat af et samarbejde mellem nogle arbejdsgrupper i fødevarefællesskabet og de medlemmer, der møder op den pågældende dag i fødevarefællesskabet for at hjælpe med at modtage, pakke, udlevere poserne og tage imod nye bestillinger. Der kan være mange forskellige måder at involvere forskellige arbejdsgrupper i fødevarefællesskabets arbejde. Nogle af arbejdsgrupperne vil have en praktisk funktion relateret til driften af fødevarefællesskabet som for eksempel kommunikation, økonomi, logistisk og bestilling af varer. Andre arbejdsgrupper har måske et mere socialt sigte som for eksempel at afholde arrangementer, fællesspisning og udvikle opskrifter. Og endeligt kan nogle arbejdsgrupper Vagtplan Udleveringssteder Delebiler Fælleslager Fragt Afhentning + løssalg Storby Producenter Bestilling Bestilling Indkøber Faktura Betaling 20 // økostart økostart // 21

12 CASEs: En fordel at opdele en gruppe opstå som et pludseligt behov i fødevarefællesskabet som for eksempel at lave en ny vision, strategi og grundprincipper, som er mere på projektbasis i en kortere eller længere periode. Typiske arbejdsgrupper i opstarten kan være: Butiksgruppen sørger for, at der er styr på alt det praktiske i fødevarefællesskabets lokaler. De sørger for, at der er poser til at pakke varerne i og kaffepulver på hylderne. Butiksgruppen kan også sørge for, at vagterne bliver besat hver uge. Indkøbsgruppen har kontakt til producenterne og sørger for at sammensætte en bestilling hver uge. Økonomigruppen holder styr på fødevarefællesskabets økonomi nogle gang i tæt samarbejde med kasseren. Kommunikationsgruppen arbejder med det interne og eksterne kommunikationsarbejde i fødevarefællesskabet. Det kan være at opdatere hjemmesiden, skrive nyhedsmail eller være tilstede på de sociale medier. Arrangementsgruppen arrangerer sociale arrangementer for fødevarefællesskabets medlemmer. Det kan for eksempel være fællesspisning, svampeture eller foredrag. Det kan være, at I i fødevarefællesskabet finder ud af, at der brug for færre, flere eller andre slags arbejdsgrupper, når I først er kommet godt i gang. Ofte vil medlemmerne i arbejdsgrupperne være involveret i flere arbejdsgrupper, fordi de brænder for arbejdet. Nogle medlemmer af arbejdsgrupper er måske endda også en del af bestyrelsen. 22 // økostart I Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab fandt man ud af, at det var en fordel at opdele indkøbsgruppen i en indkøbsgruppe og en fødevaregruppe. I indkøbsgruppen ligger bestillingen af varer og kontakt til producenten. I fødevaregruppen arbejder de med at forbedre og udvide fødevarefællesskabets sortiment og holde styr på egenkontrol. På den måde bliver der mere tid til at arbejde med sortimentet og forholdet til producenterne i stedet for, at der kun er tid til at have fokus på bestillinger. Arbejde på tværs er godt I Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab fungerer det godt, at nogle medlemmer både er en del af en eller flere arbejdsgrupper og medlem i bestyrelsen. De synes, at det giver en god sammenhæng, tværfaglighed og synergi i fødevarefællesskabet. Bestyrelsen er til stede på alle fællesmøder, og dermed er arbejdsgrupperne også repræsenteret. På den måde kan de dele viden fra arbejdsgruppernes arbejde og koordinere arbejde på tværs af arbejdsgrupperne. På ØkoStart.dk kan du finde links til andre fødevarefællesskabers beskrivelser af arbejdsgrupper og deres opgaver. økostart // 23

13 Vagter En af hjørnestene i fødevarefællesskaberne er, at man som medlem forpligtiger sig til at arbejde for fællesskabet. Det kan variere fra fødevarefællesskab til fødevarefællesskab, hvordan man definerer det, og hvor mange timer et medlem skal ligge i fødevarefællesskabet, men det mest gængse er 3 timer om måneden. Én af måderne at lægge arbejdstid i fødevarefællesskabet er at tage vagter, når fødevarefællesskabet har åbent for afhentning og bestilling af poser. Vagterne er forbundet med de praktiske aspekter i forbindelse med at tage imod produkterne, når producenten ankommer til fødevarefællesskabet eller hente produkterne hos producenten, pakke poserne, udlevere poserne og tage imod nye bestillinger. Der kan også være vagter, som skal sørge for en hyggelig stemning, svare på spørgsmål fra nye medlemmer eller sørge for at skrive folk op til vagter. Modtagevagt En modtagevagt tager imod varerne, når producenterne ankommer til fødevarefællesskabet i det tidsrum, som er aftalt mellem producent og fødevarefællesskabet. Når man møder ind som modtagevagt, så kan det være en god ide at stille borde, vægte og poser klar til pakningen. Imens kan man venter på, at producenterne kommer, så kan man sætte sig med en kop kaffe og snakke med de andre modtagevagter. Ofte skal modtagevagten tjekke, at der er overensstemmelse mellem den bestilte mængde varer og den mængde varer, som producenten kommer med. Modtagevagten hjælper også med at bære ind og stille produkterne klar til den næste vagt, pakkevagten. I nogle af landkommune fællesskaberne afhenter fødevarefællesskabet selv hos producenterne Pakkevagt Pakkevagten fordeler produkterne i poserne til fødevarefællesskabets medlemmer. Pak de tungeste produkter i bunden og de letteste øverst i posen. Mange fødevarefællesskaber starter op med enten at bruge plastik eller papirsposer til at pakke deres grøntsager og frugt i, men nogle fødevarefællesskaber har forsøgt sig med andre løsninger. CASEs: Genanvendelse af gamle plastikposer I Aalborg Fødevarefællesskab startede man med at bruge plastikposer til at pakke produkterne i. Det foregik som et form for genanvendelsesprojekt, hvor medlemmerne tog deres egne gamle plastikposer med. Stofposer Københavns Fødevarefællesskab, Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, Aalborg Fødevarefællesskab og Odense Fødevarefællesskab gik i sammen om at indkøbe et stort parti stofposer. I Aalborg Fødevarefællesskab valgte man at lave et pantsystem for nettene, hvor indmeldelsesgebyret for hvert medlem blev delt op i to: 100 kr. for indmeldelse, 100 kr. i pant for to net. I Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab lavede man ikke noget pantsystem. I stedet for fik hvert medlemskab to stofposer, og medlemmet skulle så medbringe et net, hver gang medlemmet hentede en ny pose og aflevere det andet. Det fungerede desværre ikke i praksis, og det resulterede i, at nettene langsomt forsvandt ud af fødevarefælleskabet, og fødevarefællesskabet måtte gå over til at pakke i papirsposer igen. 24 // økostart økostart // 25

14 Udleveringsvagt Når poserne er pakket, så begynder medlemmerne at ankomme for at hente deres poser. Til det formål har I brug for udleveringsvagter til at notere, hvem der henter deres poser. Hvis der også er poser eller andre produkter i løssalg, så kan de også stå for salget af det. I nogle af de mindre fødevarefællesskaber i landkommunerne har man valgt at distribuere poserne til deres medlemmer i stedet for, at medlemmerne selv skal afhente dem. Det skyldes ofte den store geografiske spredning eller, at folk kender hinanden godt og gerne vil tage en pose med på vejen. Bestillingsvagt Bestillingsvagten tager imod nye bestillinger fra medlemmerne. Ofte noterer de bestillingerne ned i et regneark i Google Docs, så indkøbsgruppen kan se, hvor mange bestillinger der er kommet, og udleveringsvagten kan se, hvem der skal hente en pose. I nogle fødevarefællesskaber er det muligt at betale med Dankort, Swipp eller MobilePay, mens andre kun tager imod kontanter. Nogle fødevarefællesskaber har valgt, at deres medlemmer kan bestille online og lave en bankoverførsel. Nogle fødevarefælleskaber har valgt, at det kun er muligt at bestille en slags pose til fx 100 kr., mens andre har valgt, at man kan bestille små og store poser til fx 50 og 100 kr. Andre igen har valgt, at man kan bestille særlige frugtposer eller købe varer i løssalg i butikken. For at sikre at der er en indtægt fra poserne til at sikre drift og løbende udgifter, kan I vælge at tilsidesætte et mindre beløb af posen til at dække de udgifter. CASEs: Lidt på kistebunden I Svendborg Økologiske Fødevarefællesskab er det muligt både at købe en stor og en lille pose. Af en pose på 100 kr. er 7 kr. sat af til pose, benzin og andre faste driftudgifter. Af en pose på 60 kr. er der sat 5 kr. af. Ti-i-syv listen KBHFF Ydre Nørrebro har ikke mulighed for at opbevare varer i butikken, og må derfor ofte donere eller kassere overskydende varer. For at nedbringe afdelingens mad- og pengespild er der blevet oprettet en kontaktliste, så medlemmerne kan få gavn af overskydende varer. Det foregår ved, at man skriver sig på en liste på afdelingens wiki. Hvis der er overskydende poser eller løssalg, så får man en sms kl Listen opdateres hver uge. Praktisk huskeliste til en dag i fødevarefællesskabet: Vægte Skåle i rustfrit stål (til at stille ovenpå vægtene) Pakkematerialer (poser) Pengekasse Borde (hvis det ikke findes i lokalerne) Koste Fejebakker Sorte affaldssække Klude Viskestykker Gulvklud Rengøringsmidler (borde, gulv, opvask) Håndsæbe Termokander Elkedel Kopper Lukkevagt Lukkevagterne sørger for at rydde op, feje og gøre rent. Det også ofte dem, der går i døgnboksen med kontanter. Hvis der er poser eller løssalg, som ikke er blevet solgt, så er det også lukkevagterne, der skal håndtere det. Nogle fødevarefællesskaber har lavet aftaler med varmestuer for hjemløse om, at de kan hente overskydende poser og løssalg gratis, andre fødevarefællesskaber har valgt, at medlemmerne på vagt kan dele overskuddet mellem dem. 26 // økostart økostart // 27

15 Vagtplan Bemanding af vagterne i fødevarefællesskabet er altafgørende for, om fødevarefællesskabet kan modtage og udlevere de økologiske produkter fra producenten. Kort sagt, så kan et fødevarefællesskab ikke fungere, hvis medlemmerne ikke lægger de nødvendige arbejdstimer i det. Det kan godt være svært at få bemandet alle vagter i fødevarefællesskabet hver uge, og det kan også godt være en udfordring at få alle medlemmer til at tage deres vagt. Nogle gange er det også de samme, der melder sig på og møder op. Én måde at skabe en mere stabil dækning af vagtplanen er at sørge for at melde ansvaret omkring vagterne og arbejdet klart ud, når medlemmerne melder sig ind i fødevarefællesskabet. Skab gennemsigtighed og klarhed over, at det er et ansvar, I har sammen. Nogle medlemmer tror måske, at det er helt i orden ikke at tage vagter, hvis de ikke bestiller poser i en periode. Sørg for at opstille nogle klare retningslinjer og få informeret medlemmerne om dem. Der findes forskellige andre måder at strukturere vagtplanen på, som gør, at vagtplanen ikke bliver nær så svær at få dækket ind. Fordele ved teamstruktur: Der er erfarne medlemmer og opbyggede rutiner til stede i fødevarefællesskabet, når det holder åbent. Det sikrer, at det bliver en god oplevelse for medlemmerne at tage en vagt. De enkelte teams strukturerer selv deres arbejdsopgaver, hvilket giver mindre forvirring om, hvad der skal ordnes. Man lærer de andre team-medlemmer at kende, hvilket skaber sammenhold på teamet. A lle aktive medlemmer ved og kan huske, hvornår de skal tage deres vagter. 28 // økostart CASEs: Det er op til medlemmerne selv at melde sig på vagter I ATØF tæller man ikke timer, og det er op til medlemmerne selv, hvornår og hvordan de vil ligge deres tid i fødevarefællesskabet. Automatisk tildeling af vagter Viborg Fødevarefællesskab tildeler automatisk deres medlemmer vagter via medlemmernes adresse og en online kalender. økostart // 29

16 CASE: Teams I Københavns Fødevarefællesskab har de indført teamstruktur for at strukturere vagterne og ansvaret i de enkelte lokalafdelinger. Når man bliver medlem af en lokalafdeling, bliver man samtidig medlem af et team og ansvarlig for en bestemt vagt med specifikke ansvarsområder. Fordelen ved at arbejde i teams er, at man på forhånd ved, hvornår man skal på vagt næste gang, man lærer de andre medlemmer i teamet godt at kende. Og man får hurtigt en forståelse af sine arbejdsopgaver og ansvaret i teamet i forhold til, hvis man skulle på en ny vagt hver gang. Det er teamlinkets ansvar at få besat vagtskemaet og koordineret teamet. Man kan frit bytte vagter med medlemmerne på ens team, og bliver man syg eller forhindret, skal man kontakte sit teamlink. Står man på en teamoversigt betyder det, at man også er aktiv i fødevarefællesskabet, og man kan derfor også hente poser. På ØkoStart.dk kan du finde links til, hvordan teamstrukturen fungerer i KBHFF Frederiksberg og et eksempel på en vagtplan med teamstruktur i KBHFF Amager. Det er nemmere at planlægge sine vagter frem i tiden, da de enkelte teams er på turnusordning. Det bliver lettere at bytte vagter indbyrdes. Nye medlemmer bliver en del af teamet allerede ved indskrivning, og de lærer hurtigt de andre medlemmer at kende. Ansvaret for at besætte vagterne ligger hos teamet i stedet for en arbejdsgruppe eller bestyrelsen. Det bliver nemmere at tage og finde opgaver, der ikke ligger, når fødevarefællesskabet har åbent. Fordelene ved laug-strukturen: Vagtplanen er bedre dækket ind. Ansvaret for at besætte vagtplanen er decentraliseret. Bedre oplæring af nye medlemmer. Bedre muligheder for tilhørsforhold. For nogle medlemmer er det ikke muligt at tage vagter eller være en del af arbejdet i en arbejdsgruppe, men de vil stadig gerne være en del af fødevarefællesskabet og købe poser. Nogle fødevarefællesskaber løser dette ved, at medlemmer også kan ligge deres arbejdstimer i fødevarefællesskabet ved mere ad hoc prægede opgaver. Det kan være at bage kage og brygge kaffe til medlemsmøder og generalforsamlinger. En af grundene til at det kan være svært for nye medlemmer at gennemskue, hvad man skal lave, når man har vagt, er, at vagtplanen kan være lang, uoverskuelig og indeholde mange interne detaljer, som man som ny ikke kender noget til. Sørg for at holde vagtbeskrivelserne enkle, nyttige og letforståelige. Sørg også for at vende tilbage til vagtbeskrivelserne for at rette dem til, så de ikke bliver forældede. Håndtering af arbejdsgange, vagter og bestillinger kan være en omstændig proces. For at gøre det nemmere har fødevarefællesskaberne skabt Eggplant. Eggplant er et online open source medlemssystem, som skal gøre det nemmere at håndtere bestillinger, betaling og koordinere opgaver og vagter. Du kan læse mere om Eggplant på ØkoStart.dk. CASEs: Laug I KBHFF Vesterbro har man valgt at bruge en laug struktur i stedet for en teamstruktur. Et laug er en gruppe medlemmer, organiseret omkring en bestemt vagt, som står for at besætte vagtplanen og oplære nye medlemmer. Laugene koordinerer selv internt, hvordan de vil strukturere deres arbejde. Alle medlemmer skal være en del af mindst et laug, men man må gerne være medlem af flere laug. På ØkoStart.dk kan du finde links til et eksempel på laugstrukturen på KBHFF Vesterbro. En opgave til alle I Kolding Økologiske Fødevarefællesskab er der både arbejdsgrupper, ugentlige vagter og ad hoc opgaver. Ad hoc opgaver kan være løbende opgaver som skal løses eller undersøgende opgaver, som kan være med til at udvikle forening. 30 // økostart økostart // 31

17 Foreningsliv I Danmark er der foreningsfrihed, det blev lovfæstet i grundloven i Det betyder, at alle borgere i Danmark har ret til at mødes med andre borgere og danne en forening for at udtrykke og promovere fælles interesser. Men hvad betyder det egentlig at drive et fødevarefællesskab som en forening? Stiftelse af fødevarefællesskabet Der er ikke særlige formkrav til stiftelse af fødevarefællesskaber, men det anbefales, at der indkaldes til en stiftende generalforsamling, hvor beslutningen om at stifte fødevarefællesskabet træffes. Når I indkalder til den stiftende generalforsamling, bør I også udsende et udkast til vedtægter. I kan finde et udkast til standardvedtægter for fødevarefællesskaber på ØkoStart.dk. Standardvedtægter er et udtryk for de grundlæggende bestemmelser, der skal være med i vedtægterne, men de kan varieres alt efter, hvordan I ønsker at strukturere jeres fødevarefællesskab. Der er ikke nogen lovgivning på området, men vedtægter bør som minimum indeholde: Formål Hjemsted Optagelsesbetingelser (eksklusion) Kontingent/indmeldelsesgebyr Generalforsamling Bestyrelse Regnskab Tegningsregler Vedtægtsændringer Opløsning I skal være opmærksom på, at fødevarefællesskaberne udfordrer normal praksis i forhold til vedtægter. Normalt vil vedtægter ligge op til en hierarkisk foreningskonstruktion, hvor bestyrelsen er i centrum, og hvor beslutninger træffes med flertal. hvor fødevarefællesskaberne har en flad struktur og bruger konsensusdemokrati til at træffe beslutninger. Registrering hos Erhvervsstyrelsen Fødevarefællesskaberne er en almindelig ikke-erhvervsdrivende forening med et almennyttigt formål. Fødevarefællesskaberne arbejder ikke for at fremme medlemmernes økonomiske interesser, og akkumulerer som regel ikke et stort overskud. Ved et eventuelt overskud, så anvendes det til at fremme fødevarefællesskabets formål. Når I har afholdt den stiftende generalforsamling, så har I pligt til at registrere fødevarefællesskabet på virk.dk. Det skal I, fordi fødevarefællesskabet driver erhverv med salg af fødevarer. Når I er registreret har I desuden mulighed for at modtage tilskud fra det offentlige eller låne kommunale lokaler. Når I registrerer fødevarefællesskabet, så får I et CVR-nummer, som gør, at I kan handle og sælge, og I figurer som virksomhed hos Skat. Ved registrering skal I oplyse: Fødevarefællesskabes navn og og adresse. Registrering for skattemæssige pligter, fx moms? Registreres for lønsumsafgift. Fødevarefællesskabets regnskabsår. Fødevarefællesskabets startdato. I forbindelse med registreringen skal I medsende: Fødevarefællesskabets vedtægter. Referat fra den stiftende generalforsamling, hvoraf det fremgår, at foreningen er en almindelig forening. På ØkoStart.dk kan du downloade et stiftelsesdokument, som skal vedlægges vedtægterne. 32 // økostart økostart // 33

18 Medlemsskab For at blive medlem af en forening er det oftest meget almindeligt at betale en eller anden form kontingent. Som fødevarefællesskab kan man selvfølgelig selv vælge, hvordan man ønsker, at medlemmerne kan melde sig ind, og om det dækker hele hustanden, hele kollektivet eller kollegiet eller, om medlemskabet er bundet op på det enkelte navn. I kan også tage stilling til, hvor mange vagter der er knyttet til medlemsskabet alt efter, hvor mange mennesker medlemsskabet dækker. Skal et kollektiv for eksempel dække flere vagter end en enlig studerende? Bæredygtig foreningsmodel En bæredygtig foreningsmodel handler ikke kun om, hvordan man får økologiske, biodynamiske og lokale produkter. Det handler også om, hvordan man skaber et foreningsliv, som er frivilligt bæredygtigt. Man kan med fordel gøre sig nogle tanker om, hvordan man strukturerer de frivillige arbejdsopgaver, allerede inden man har den første generalforsamling. Et bæredygtigt fødevarefællesskab er et fødevarefællesskab, hvor alle medlemmer tager ansvar og kan gå ind i arbejdet på lige fod. Hvor der ikke er nogen, der er vigtigere end andre, og hvor ingen og alle kan undværes. Hierarkisk struktur / Flad struktur Ét af kendetegnene ved fødevarefællesskaberne er, at de baserer sig på en flad organisationsstruktur i stedet for en traditionel hierarkisk organisationsstruktur. Rollefordeling Den flade struktur i fødevarefællesskaberne betyder, at alle medlemmer er beslutningsdygtige. Det er dog en god ide at have klare retningslinjer og rollefordelinger på ansvarstunge og administrative poster. I nogle fødevarefællesskaber er det bestyrelsen, som varetager nogle specifikke ansvarstunge opgaver. Det er det oftest i fødevarefællesskaberne i landkommunerne, hvor der ofte er en lille gruppe af engagerede frivillige i bestyrelsen, og resten af medlemmerne er geografisk spredt. I andre fødevarefællesskaber tages der beslutninger på fællesmøder og generalforsamlinger, som arbejdsgrupper efterfølgende varetager. Ved at uddelegere ansvar og roller undgår I, at en eller få personer sidder med al viden og erfaring. I undgår derfor også, at al viden og alle erfaringer forsvinder ud af fødevarefællesskabet, hvis den ene person pludselig forsvinder. I får dermed et mere bæredygtigt fødevarefællesskab. En hierarkisk organisationsstruktur er kendetegnet ved, at beslutninger tages oppe fra og ned fx af en bestyrelse. Bestyrelsen beslutter, hvordan organisationen skal udvikle sig og hvilke initiativer, der skal sættes i gang. Herefter engagerer de frivillige til at løse de opgaver, der er brug for hjælp til, eller også forestår de selv det meste arbejde. Der er således få mennesker med stort beslutningsansvar. I en flad organisationsstruktur er der ingen, der er formelt hævet over andre. Alle har indflydelse på organisationens udvikling, hvilke beslutninger der træffes, og hvilke initiativer der sættes i gang. Det er således op til det enkelte medlem at udøve sin ret til at indgå i fællesskabet ved at deltage på møder og sætte initiativer i gang. Fællesskabet faciliterer blot platformen for den enkeltes initiativ, lyst og engagement. I en flad organisationsstruktur er der derfor stor handlefrihed for den enkelte og beslutningsansvaret hviler på flere. CASE: Årligt kontingent eller livstidsmedlemskab Da Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab først startede op, valgte de, at indmeldelsesgebyret var et engangsgebyr, og at det gjaldt både enlige, studerende og kollektiver. Alle medlemskaber kunne bestille alle de poser, de ønskede, men de havde kun én stemme til generalforsamlinger og medlemsmøder. Ligeledes skulle kollektiver tage to vagter om måneden i stedet for en. Med tiden viste det sig, at selvom medlemmerne kunne melde sig ud eller i bero, var der stadig en stor del medlemmer, som var inaktive. AOFF valgte derfor at gå over til et årligt kontingent for at få et overblik over det reelle antal aktive medlemmer. 34 // økostart økostart // 35

19 Bestyrelser I de fleste fødevarefællesskaber er bestyrelsen kun en formalitet, da fødevarefællesskaberne er baseret på en flad struktur og konsensusdemokrati. Bestyrelserne har derfor ikke mere at skulle have sagt eller bestemme end hvilket som helst andet medlem i fødevarefællesskabet. I nogle fødevarefællesskaber har bestyrelsen en mere fremtrædende rolle end i andre, hvor de har et større ansvar og arbejdsbyrde. Det ses oftest i de mindre fødevarefællesskaber, hvor der ikke er så mange medlemmer til at tage de tunge opgaver. Det kan være en udfordring at finde medlemmer til bestyrelsesposterne. Én måde at få besat bestyrelsesposterne på er at finde medlemmer, som godt kunne være interesserede i at sidde i bestyrelsen, forud for den stiftende generalforsamling eller ordinære generalforsamling. Det kan være medlemmer, som i forvejen har vist en større interesse for fødevarefællesskabet, og måske allerede sidder i en arbejdsgruppe, og derfor har et godt kendskab til arbejdsgangene i fødevarefællesskabet. På generelforsamlingen er det en god ide at få et nuværende bestyrelsesmedlem til at fortælle ærligt og positivt om arbejdet i fødevarefællesskabets bestyrelse. For at gøre bestyrelsesarbejdet mindre skrøbeligt, så har man ofte både en bestyrelse og nogle suppleanter. Suppleanterne CASE: Vidensdeling og overlevering I Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab har man valgt, at der er overlap mellem nogle af posterne i bestyrelsen. For eksempel så vælges formanden og næstformanden for to år af gangen men forskudt, så der altid er et års overlap mellem de to poster. Det gør det muligt at dele viden og erfaringer med hinanden, inden den næste generalforsamling. På den måde er der altid én, der sidder med overleveret viden. På samme måde har AOFF valgt at lade kasserersuppleanten indgå i et oplæringsforløb hos kasseren. Kasserersuppleanten forventes også at tage over for kasseren, når denne går af. kan træde til, hvis der er sygdom i bestyrelsen, eller hvis bestyrelsen af andre grunde mangler et medlem. Selvom disse overvejelser kan vise sig at være formaliteter i et fladt struktureret og konsensusdrevet fødevarefællesskab, så er det alligevel værd at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man kan gøre bestyrelsesarbejdet mindre skrøbeligt. Generalforsamling og møder I fødevarefællesskaberne er der en årlig generalforsamling. Det er til generalforsamlingen, at der gøres status over året, der er gået i fødevarefællesskabet, årets regnskab og det kommende års budget fremlægges, og der vælges nye medlemmer til bestyrelsen. Det er også til generalforsamlingen, at man kan lave vedtægtsændringer, og man kan diskutere større strukturelle og værdimæssige ændringer i fødevarefællesskabet. Nogle fødevarefællesskaber vælger også at have nogle årlige medlemsmøder udover generalforsamlingen. På de årlige medlemsmøder bliver der diskuteret alt fra fødevarefællesskabets drift til nye tiltag og projekter, og om hvordan man kan bruge et eventuelt overskud i fødevarefællesskabet. Alle medlemmer er velkomne og medlemsmøderne vil i nogle fødevarefællesskaber være kombineret med fællesspisning og hygge, så medlemmerne også lærer hinanden bedre at kende. Det er også en god ide at have løbende møder. Det behøver ikke være i form af bestyrelsesmøder, men ofte er det en fordel, at bestyrelsen er til stede. Månedlige møder kan være en god ide for at koordinere arbejdet på tværs af arbejdsgrupperne, eller for at tage stilling til en pludseligt opstået udfordring eller forespørgsel. Det er op til det enkelte fødevarefællesskab at finde ud af, hvor mange møder der er behov for, og hvordan medlemmerne ønsker at bruge deres tid. Mødekultur Det er vigtigt at være i stand til at have en god og konstruktiv mødekultur i et fødevarefællesskab både for at få taget nogle gode og bæredygtige beslutninger, men også for at mødet ikke trækker ud. Det er demotiverende for medlemmerne at sidde mange timer uden at få taget konkrete beslutninger, og nogle medlemmer vil måske vælge ikke at dukke op til næste møde. Det er vigtigt at have en form for dagsorden inden mødet, så I ved, hvad I skal nå på mødet. Det medlem, der indkalder til mødet, kan med fordel forberede hvert punkt på dagsordenen både i forhold til indhold og tid. På mødet kan I have én, der er ordstyrer, som sørger for, at dialogen bliver meningsfuld, at alle bliver hørt, og at der bliver taget en beslutning inden for den tidsramme, I har. Hvis I når dagsordenen, indenfor den tid I har sat af, I får taget gode, konstruktive beslutninger og fordelt ansvaret, så vil medlemmerne gå fra mødet med energi og gejst til at arbejde videre i fødevarefællesskabet. Det er også altid en fordel, at der er et vist socialt aspekt i forbindelse med møderne. Sørg for kaffe på kanden og find ud af inden mødet om der er én, der gerne vil bage en kage. Det kan også være en god ide at holde mødet i forbindelse med, at fødevarefællesskabet alligevel har åbent eller en fællesspisning for at lokke flere medlemmer med. 36 // økostart økostart // 37

Københavns Fødevarefælleskab

Københavns Fødevarefælleskab Københavns Fødevarefælleskab Medlemshåndbog Kafax, Korsgade 19, kld. 2200 Kbh. N. Onsdage kl. 9.00-20.00 1 Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Hvad betyder det at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab?

Læs mere

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Medlemshåndbog Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab KBHFF er et fødevarefællesskab et kooperativt alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. I fødevarefællesskabet er kunderne

Læs mere

13. Datering Stk. 1. Således vedtaget på generalforsamling d.

13. Datering Stk. 1. Således vedtaget på generalforsamling d. VEDTÆGTER 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. Stk. 1. Foreningens formål er at fremme bæredygtig levevis.

VEDTÆGTER FOR. Stk. 1. Foreningens formål er at fremme bæredygtig levevis. VEDTÆGTER FOR MIDDELFART ØKOLOGISKE FØDEVAREFÆLLESSKAB 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart

Læs mere

Vedtægter. 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Borum-Grønt Stk. 2. Foreningens hjemsted er Borum, Aarhus Kommune.

Vedtægter. 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Borum-Grønt Stk. 2. Foreningens hjemsted er Borum, Aarhus Kommune. Vedtægter 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Borum-Grønt Stk. 2. Foreningens hjemsted er Borum, Aarhus Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål er: At være en del af en bæredygtig fremtid

Læs mere

VEDTÆGTER. 4. Generalforsamlingen

VEDTÆGTER. 4. Generalforsamlingen VEDTÆGTER 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER FORENINGEN ANDELSGAARDE

VEDTÆGTER FORENINGEN ANDELSGAARDE VEDTÆGTER FORENINGEN ANDELSGAARDE 1. Navn Foreningens navn er Andelsgaarde. 2. Formål Formålet med foreningen er at opkøbe små landbrug og sætte dem på andele i form af medlemskab af foreningen at designe

Læs mere

SANDs vedtægter pr. 29. marts 2016

SANDs vedtægter pr. 29. marts 2016 SANDs vedtægter pr. 29. marts 2016 1. Navn og adresse: SAND De hjemløses landsorganisation Sundholmsvej 34, st. 2300 København S 2. Formål: SANDs formål er at modvirke årsagerne til og virkningerne af

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølle-forening

Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølle-forening Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølle-forening 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Nørrekær Enges Vindmølle-forening med hjemsted på formandens adresse. 2. Foreningens formål og opgaver

Læs mere

Vedtægter for Frivilligcenter Kerteminde

Vedtægter for Frivilligcenter Kerteminde Vedtægter for Frivilligcenter Kerteminde 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er: Frivilligcenter Kerteminde Foreningens hjemsted er: Kerteminde Kommune 2 Formål Foreningen har som formål: - At støtte og

Læs mere

Referat til bestyrelsesmøde. d. 25 juni kl.17.00. Vangevej 3, 6064 Jordrup

Referat til bestyrelsesmøde. d. 25 juni kl.17.00. Vangevej 3, 6064 Jordrup Referat til bestyrelsesmøde d. 25 juni kl.17.00 Vangevej 3, 6064 Jordrup 1. Valg af ordstyrer, mødeleder og referent. Definition af roller referent Maibritt mødeleder Anne ordstyrer Annette 2. Godkendelse

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Læsø Bredbånd

Vedtægter for Foreningen Læsø Bredbånd Vedtægter for Foreningen Læsø Bredbånd 1. NAVN OG HJEMSTED: 1.1 Foreningens navn er Foreningen Læsø Bredbånd 1.2 Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Læsø kommune. 2. FORMÅL: 2.1 Foreningen

Læs mere

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER Som en hjælp til nye foreninger, har Center for Kultur, Idræt og Sundhed udarbejdet et forslag til, hvordan en foreningsvedtægt kan opbygges.

Læs mere

Vedtægter for foreningen Vesterhavsklyngen CVR

Vedtægter for foreningen Vesterhavsklyngen CVR 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Vesterhavsklyngen. Landsbyklyngen omfatter de 5 lokalsamfund Staby, Sdr. Nissum, Thorsminde, Husby og Madum beliggende i Holstebro Kommune. 2 Formål Landsbyklyngens

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Støtteforeningen TUBAs Venner

Støtteforeningen TUBAs Venner UDKAST VEDTÆGTER FOR Støtteforeningen TUBAs Venner 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Støtteforeningen TUBAs Venner, forkortet TUBAs Venner. Den har hjemsted i Silkeborg Kommune. Hovedadressen er hos

Læs mere

Én for alle, alle for én

Én for alle, alle for én Én for alle, alle for én - oplæg om fremtidens økonomi og struktur i KBHff Baggrund På generalforsamlingen i oktober 2010 var der en række forslag, som handlede om foreningens struktur. De nuværende vedtægter

Læs mere

Inspirationskilder til. Fremtidens fællesskabsvirksomheder

Inspirationskilder til. Fremtidens fællesskabsvirksomheder Inspirationskilder til Fremtidens fællesskabsvirksomheder Jordbrugsfonden Samsøkologisk Jordbrugsfonden Samsøkologisk Aktieselskabet opkøber jorden, som lejes ud til økologiske landmænd på Samsø. Producerer

Læs mere

Vedtægter for ST-rådet

Vedtægter for ST-rådet 0120321405 678977ÿÿ9ÿ 8222202820!"#$ %&'!( )*+,704!-.4)+7 020 Vedtægter for ST-rådet 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er ST-rådet og har hjemsted på Aalborg universitets uddannelse Sundhedsteknologi/Biomedical

Læs mere

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er samtaleboblen og hjemsted Odense Formål 2 Foreningens virke bygger på et tredelt fundament: 1) Folkeoplysning -

Læs mere

Telefon: Skype: WhatsApp: Telefon: Skype: WhatsApp:

Telefon:   Skype: WhatsApp: Telefon:   Skype: WhatsApp: Beskrivelser Som ansvarlig for et område/delområde er det bl.a. din opgave og dit ansvar at få detailbeskrevet, hvad opgaven er, hvad der skal udføres, hvem der skal gøre hvad/hvornår, aftale med de frivillige,

Læs mere

Forslag til kontingentstigning fra bestyrelsen i Letbaner.DK

Forslag til kontingentstigning fra bestyrelsen i Letbaner.DK Forslag 1. Forslag til kontingentstigning fra bestyrelsen i Letbaner.DK Bestyrelsen foreslår at kontingentet hæves fra nuværende 150 kr. til 200 kr. gældende fra og med 2019. Stigningen begrundes med generelle

Læs mere

Vedtægter for foreningen Netværkshusets Kvinder

Vedtægter for foreningen Netværkshusets Kvinder Vedtægter for foreningen Netværkshusets Kvinder 1Foreningens navn og adresse 1. Foreningens navn er Netværkshusets Kvinder. 2. Foreningens hjemsted er Albertslund Kommune. 2Foreningens formål 1. At fremme

Læs mere

Vedtægter for FSK Foreningen for Sebber kulturhus

Vedtægter for FSK Foreningen for Sebber kulturhus Vedtægter for FSK Foreningen for Sebber kulturhus 1: Foreningens navn: Foreningens navn er FSK Foreningen for Sebber Kulturhus. Kultur er her defineret som aktiviteter, formidling, møder og kreativitet.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36.

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. V E D T Æ G T E R for Viborg Håndbold Klub 1. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. Dets hjemsted er Viborg kommune. 2. Foreningens formål er at fremme interessen og bedre

Læs mere

Vejledning: Kom godt i gang med opstart af forening i Kerteminde Kommune. Ny forening hvordan gør I?

Vejledning: Kom godt i gang med opstart af forening i Kerteminde Kommune. Ny forening hvordan gør I? Ny forening hvordan gør I? Hvordan bliver I en forening? En forening skal være godkendt som folkeoplysende forening for at kunne modtage tilskud og låne ledige offentlige lokaler. Der er nogle ting, som

Læs mere

Forening af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) pr. 1. februar 2012

Forening af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) pr. 1. februar 2012 Forening af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) pr. 1. februar 2012 Kapitel 1 - Navn og hjemsted. 1 Navn Foreningen Af Frivillige Ergoterapeutstuderende, dagligt kaldet FAFE. 2 Stiftere FAFE er stiftet

Læs mere

Fair Trade Danmark. Vedtægter

Fair Trade Danmark. Vedtægter Forord Fair Trade står for et handelspartnerskab, der beror på dialog, transparens og respekt, og som bestræber sig på mere retfærdighed i international handel. Brancheforeningen Fair Trade Danmarks vision

Læs mere

Vedtægter. Vedtægter for den selvejende institution Sorø Kultur- & Fritidscenter Frederiksvej 27, 4180 Sorø

Vedtægter. Vedtægter for den selvejende institution Sorø Kultur- & Fritidscenter Frederiksvej 27, 4180 Sorø Vedtægter Vedtægter for den selvejende institution Sorø Kultur- & Fritidscenter Frederiksvej 27, 4180 Sorø 1) Navn og hjemsted, medlemmer og drift 1) Den selvejende institutions navn er Sorø Kultur- &

Læs mere

Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Stk Formål. Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5. Stk. 6 Stk.

Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Stk Formål. Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5. Stk. 6 Stk. Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Patientforeningen Modermærkekræft. Stk. 2. Foreningens hjemsted er formandens adresse. 2 Formål. Stk. 1. At

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Vedtægter for foreningen Alea

Vedtægter for foreningen Alea 1 - Navn og hjemsted Stk. 1 - Foreningens navn er Alea. Stk. 2 - Foreningen er hjemmehørende i Århus kommune. 2 - Foreningens formål Stk. 1 - Foreningen arbejder kulturelt og socialt for at udbrede kendskabet

Læs mere

Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden

Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden Forretningsorden for bestyrelsen i (AFDELINGENS NAVN) Indledning Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet i bestyrelsen som

Læs mere

BILAG 1. Baggrund for forslag om vedtægtsændringer

BILAG 1. Baggrund for forslag om vedtægtsændringer BILAG 1 Baggrund for forslag om vedtægtsændringer Vedtægterne skal afspejle virkeligheden og fungere som en kontrakt mellem parterne - samtidig med at vise hvordan vi som bestyrelse arbejder (gennemsigtighed).

Læs mere

Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølleforening

Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølleforening Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølleforening 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Nørrekær Enges Vindmølleforening med hjemsted på formandens adresse. 2. Foreningens formål og opgaver

Læs mere

Vedtægter for foreningen Alea

Vedtægter for foreningen Alea 1 - Navn og hjemsted Stk. 1 - Foreningens navn er Alea. Stk. 2 - Foreningen er hjemmehørende i Århus kommune. 2 - Foreningens formål Stk. 1 - Foreningen arbejder kulturelt og socialt for at udbrede kendskabet

Læs mere

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter Vedtægter for Danish Students Abroad 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 VISIONER OG MÅL 4 FORENINGS STRUKTUR 5 MEDLEMMER 6 GENERALFORSAMLINGEN 7 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 8 BESTYRELSE 9 TEGNING AF FORENING

Læs mere

Vedtægter for Sammen om Lolland- Falster,

Vedtægter for Sammen om Lolland- Falster, Vedtægter for Sammen om Lolland- Falster, 19.12.2016 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Sammen om Lolland-Falster. Foreningens hjemsted er Lolland og Guldborgsund Kommuner. 2 Formål 2.1 Foreningen

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Vedtægter for foreningen Polymeren

Vedtægter for foreningen Polymeren Udkast Vedtægter for foreningen Polymeren 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn og hjemsted er Foreningen Polymeren Stationsvej 69 5792 Årslev Faaborg-Midtfyn Kommune CVR: 2. Foreningens formål

Læs mere

Alle foreninger er organiseret med en bestyrelse eller ledelse om man vil der forestår arbejdet indadtil og repræsenterer foreningen udadtil.

Alle foreninger er organiseret med en bestyrelse eller ledelse om man vil der forestår arbejdet indadtil og repræsenterer foreningen udadtil. Fritids- og idrætsafdelingen Dr. Margrethesvej 28 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 Fax: 46 31 50 13 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 40 44 kimjp@roskilde.dk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME

VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME 1. Navn og Formål 1.1 Organisationen er en forening 1.2 Organisationens navn er GAME stiftet 26. oktober 2002. 1.3 Organisationen er hjemmehørende i Københavns Kommune.

Læs mere

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danske Hospitalsklovne. Foreningen anvender navnet Danish Hospital Clowns i internationale sammenhænge. 2. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse

Vedtægter for Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse Vedtægter for Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse Foreningens målgruppe er pårørende til personer med spiseforstyrrelse og selvskadende adfærd Vedtægterne er vedtaget på generalforsamling d. 5.4.

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen 3PDK

VEDTÆGTER for foreningen 3PDK VEDTÆGTER for foreningen 3PDK (Binavn: De 3 principper i Danmark og 3p i Danmark) 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er 3PDK. Foreningen er en non-profit organisation. Foreningen bruger ligeledes binavnene

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009.

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er DragonFactory, og foreningens hjemsted er Ballerup Kommune. Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Frivilligcenter Nyborg. Foreningens hjemsted er Nyborg Kommune. 2 Formål Foreningen har som formål: At drive Frivilligcenter

Læs mere

Vedtægter for Frivilligcenter Nyborg

Vedtægter for Frivilligcenter Nyborg Vedtægter for Frivilligcenter Nyborg Nuværende vedtægter 1 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Frivilligcenter Nyborg. Foreningens hjemsted er Nyborg Kommune. 2 2 Formål Foreningen har som formål: At

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Vedtægter for AGF Fanklub Odder

Vedtægter for AGF Fanklub Odder Vedtægter for AGF Fanklub Odder Seneste ændringer er vedtaget på ordinær generalforsamling d. 24. juni 2003. 1 Navn Klubbens navn er : AGF FANKLUB ODDER AGF Fanklub Odder har hjemsted i Odder, hvorfra

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

Ungeråd KBH - Forretningsorden. 1 - Kontakt og dialog mellem møder

Ungeråd KBH - Forretningsorden. 1 - Kontakt og dialog mellem møder Ungeråd KBH - Forretningsorden 1 - Kontakt og dialog mellem møder 1.0 Kommunikation i Ungerådets arbejdsgrupper 1.1 Der nedsættes en koordinationsgruppe med repræsentanter fra arbejdsgrupperne, Talspersonerne

Læs mere

1 Navn og hjemsted. 2 Formål

1 Navn og hjemsted. 2 Formål Vedtægter for Foreningen Samsø Energiakademi 28.marts 2014 Indhold 1 Navn og hjemsted... 3 2 Formål... 3 3 Medlemskab... 3 4 Bestyrelsen... 3 5 Den ordinære generalforsamling... 4 6 Ekstraordinære generalforsamlinger...

Læs mere

VEDTÆGTER for Ikast Biografforening

VEDTÆGTER for Ikast Biografforening VEDTÆGTER for Ikast Biografforening 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Ikast Biografforening, og dens hjemsted er Ikast Brande Kommune. 2. Foreningens formål Foreningens formål er at drive biograf

Læs mere

Landsbyklyngen VestRum

Landsbyklyngen VestRum Landsbyklyngen VestRum er et samarbejde mellem Tim, Hover, Torsted, Hee, No, Stadil og Vedersø Forslag til vedtægter for styregruppen VestRum 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Styregruppen

Læs mere

Vedtægter for Scramasax

Vedtægter for Scramasax Vedtægter for Scramasax Forening for håndværk, klædedragter og krigskunst. Paragraf 1 : Foreningens navn er Middelalderforeningen Scramasax og den hører hjemme i Odense Kommune. Navnet Scramasax er forbeholdt

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Esbjerg-Fanø

Vedtægter for Enhedslisten Esbjerg-Fanø Vedtægter for Enhedslisten Esbjerg-Fanø 1 Navn og hjemsted stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg - Fanø, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg - Fanø. stk. 2 Foreningen har

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER. For Støtteforeningen landsbyliv i Hjortshøj

VEDTÆGTER. For Støtteforeningen landsbyliv i Hjortshøj VEDTÆGTER For Støtteforeningen landsbyliv i Hjortshøj Foreningens navn og hjemsted: 1. Foreningens navn er Støtteforeningen landsbyliv i Hjortshøj Foreningens hjemsted er Århus kommune Foreningens formål:

Læs mere

Vejledning om dannelse og godkendelse af folkeoplysende foreninger i kommunen

Vejledning om dannelse og godkendelse af folkeoplysende foreninger i kommunen GENTOFTE KOMMUNE Kultur, Unge og Fritid Vejledning om dannelse og godkendelse af folkeoplysende foreninger i kommunen Dannelse af en ny forening En forening dannes ved, at man afholder en stiftende generalforsamling,

Læs mere

Vedtægter for Foreningen CCC

Vedtægter for Foreningen CCC Vedtægter for Foreningen CCC Indhold Navn og tilhørssted... 3 Formål... 3 Medlemskab... 3 Kontingent... 4 Bestyrelse... 5 Hæftelse... 6 Formue... 6 Regnskab og revision... 7 Generalforsamling... 7 Indkaldelse...

Læs mere

Vedtægter for KGGO Kørestolsbrugere og Gangbesværede i Gråsten og Omegn

Vedtægter for KGGO Kørestolsbrugere og Gangbesværede i Gråsten og Omegn 1 af 6 Vedtægter for KGGO Kørestolsbrugere og Gangbesværede i Gråsten og Omegn 1. NAVN OG HJEMSTED. Redigeret og vedtaget på generalforsamlingen den 1/3 2018 Foreningens navn er KGGO Kørestolsbruger og

Læs mere

VEDTÆGTER for Fondenes Videnscenter

VEDTÆGTER for Fondenes Videnscenter Advokat Christian Gregersen Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 J.nr. 176449 18. december 2017 VEDTÆGTER for Fondenes Videnscenter Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229 1. NAVN 1.1

Læs mere

Vedtægter for Liverollespils Foreningen A kastin (Godkendt af generalforsamlingen oktober 2013)

Vedtægter for Liverollespils Foreningen A kastin (Godkendt af generalforsamlingen oktober 2013) Vedtægter for Liverollespils Foreningen A kastin (Godkendt af generalforsamlingen oktober 2013) 1. Foreningens navn er Liverollespils foreningen A kastin, og den har hjemme i Rebild kommune. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Eskilstrup Håndboldklub

Vedtægter for Eskilstrup Håndboldklub 1. Navn og hjemsted 2. Formål 3. Medlemskreds Vedtægter for Eskilstrup Håndboldklub Stk. 1: Klubbens navn er Eskilstrup Håndboldklub. Klubben er stiftet 25. april 1988, og har hjemsted i Eskilstrup i Guldborgsund

Læs mere

GUIDE. Sådan skriver I jeres egne

GUIDE. Sådan skriver I jeres egne GUIDE Sådan skriver I jeres egne vedtægter Udskrevet: 2019 Indhold Sådan skriver I jeres egne vedtægter................................................ 3 2 Guide Sådan skriver I jeres egne vedtægter I

Læs mere

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a.

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GRØN ENERGI NÆSTVED HALLERNE A.M.B.A 1 Navn og stiftelse Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. Stk. 2 Andelsselskabet er stiftet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. 1 Navn og hjemsted

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. 1 Navn og hjemsted VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Frivilligcenter Halsnæs. Stk. 2 Foreningens hjemsted følger sekretariatets adresse. 2 Formål Stk. 1. Foreningen har som

Læs mere

Albertslund Festival. 1 Navn, Formål og hjemsted

Albertslund Festival. 1 Navn, Formål og hjemsted Albertslund Festival 1 Navn, Formål og hjemsted Foreningens navn er Albertslund Festival, og har hjemsted i Albertslund; Rådhusdammen 78 2620 Albertslund Mission Vi ønsker at skabe rammerne om Amfi-Teaterscenen

Læs mere

Vedtægter for Kulturbrugsen side

Vedtægter for Kulturbrugsen side 1: Foreningens navn Vedtægter for Kulturbrugsen Foreningens navn er Kulturbrugsen. Kultur er her defineret som aktiviteter, formidling, møder og kreativitet. Kulturbrugsen skal være et koordinerende, formidlende

Læs mere

Vedtægter for Highland Cattle Danmark

Vedtægter for Highland Cattle Danmark Vedtægter for Highland Cattle Danmark 1. Navn og hjemsted 1. Highland Cattle Danmark Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg 2. Avlsforeningens hjemsted er formandens postadresse. 2. Formål 1. Avlsforeningens

Læs mere

1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark

1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark Vedtægter for Foreningen Plastic Change 1. Navn og tilhørsforhold 1.1 Foreningens navn er Foreningen Plastic Change 1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark 1.3 Bestyrelsen kan til

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG BILAG 1 VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG I venstre kolonne ses Frivilligcenter Nyborgs gældende vedtægter. I højre kolonne ses Frivilligcenter Nyborgs bestyrelses oplæg til vedtægtsændringer i henhold

Læs mere

Vedtægter for Foreningen. Kunstviften

Vedtægter for Foreningen. Kunstviften Vedtægter for Foreningen Kunstviften 1 Vedtægter for Foreningen Kunstviften Foreningens navn (1.1) Foreningens navn er Kunstviften (2.1) Foreningens hjemsted er Mariagerfjord kommune Kunstviften, c/o Visitmariagerfjord,

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar

INTERN UDDANNELSE. Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar INTERN UDDANNELSE Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar Indledning En afdeling er en sammenslutning af enkeltmedlemmer, støttemedlemmer og kollektive medlemmer. En afdeling kan dække to eller flere kommuner

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

FORENINGEN KULTURHAVN GILLELEJES VENNER

FORENINGEN KULTURHAVN GILLELEJES VENNER FORENINGEN KULTURHAVN GILLELEJES VENNER VEDTÆGTER 1 Navn og organisation Foreningens navn er: Kulturhavn Gillelejes Venner. Foreningen er stiftet af en kreds af frivillige og er en almennyttig forening

Læs mere

Foreningsvedtægter Foreningen af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) Pr. 26. november 2015

Foreningsvedtægter Foreningen af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) Pr. 26. november 2015 Foreningsvedtægter Foreningen af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) Pr. 26. november 2015 Kapitel 1 Navn og hjemsted 1 Navn Foreningen Af Frivillige Ergoterapeutstuderende Dagligt kaldet FAFE. 2

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJALLERUP IDRÆTSFORENING

VEDTÆGTER FOR HJALLERUP IDRÆTSFORENING VEDTÆGTER FOR HJALLERUP IDRÆTSFORENING 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Hjallerup Idrætsforening. Den er hjemmehørende i Hjallerup, i Brønderslev Kommune. 2 Formål Foreningens primære formål, er

Læs mere

Vedtægter Dansk Implementeringsnetværk (DIN)

Vedtægter Dansk Implementeringsnetværk (DIN) Vedtægter Dansk Implementeringsnetværk (DIN) 1. Navn Foreningens navn er. Navnet forkortes DIN. Foreningens internationale navn er Danish Implementation Network. 2. Hjemsted Foreningens hjemsted er Danmark.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR "KØBENHAVNS BYBI FORENING"

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS BYBI FORENING VEDTÆGTER FOR "KØBENHAVNS BYBI FORENING" 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Københavns Bybi Forening". Foreningens hjemsted er i Københavns Kommune. Foreningen er en almennyttig forening, der kan

Læs mere

VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015

VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015 VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015 Vedtægter for Mc Hede Troldene. 1 Foreningen 1. Foreningens navn Mc Hede Troldene 2. Foreningen er stiftet den. 6. August 2006 3. Foreningens adresse: Mc Hedetroldene Blichersgade

Læs mere

Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab

Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab 1 Fællesskabets navn og organisation 2 Historien 3 Fællesskabets filosofi, fællesskab, licensformer og formål 4 Medlemskab 4 Kontingent for medlemskab

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION DET ALBANSKETROSSAMFUND I DAN MARK (DEN ALBANSKE MOSKE)

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION DET ALBANSKETROSSAMFUND I DAN MARK (DEN ALBANSKE MOSKE) VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION DET ALBANSKETROSSAMFUND I DAN MARK (DEN ALBANSKE MOSKE) 1 Navn: Institutionens navn er "Det Albanske Trossamfund i Danmark" forkortet D.A.T. 2 Hjemsted: Den selvejende

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/

Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/ Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/3-2015. 1: NAVN BOLDKLUBBEN SØBORG, hjemmehørende i Gladsaxe kommune, stiftet den 14. april 1972, er tilsluttet Danmarks Idrætsforbund under Dansk Håndbold Forbund og

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Vedtægter for Hasle Fællesråd. Navn og hjemsted:

Vedtægter for Hasle Fællesråd. Navn og hjemsted: Vedtægter for Hasle Fællesråd Navn og hjemsted: 1 Foreningens navn er Hasle Fællesråd og har hjemsted i Århus Kommune. Hasle Fællesråd ledes til dagligt af en bestyrelse, der er valgt på en generalforsamling.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

GUIDE. Sådan skriver I jeres egne

GUIDE. Sådan skriver I jeres egne GUIDE Sådan skriver I jeres egne vedtægter Udskrevet: 2018 Indhold Sådan skriver I jeres egne vedtægter................................................ 3 2 Guide Sådan skriver I jeres egne vedtægter I

Læs mere

Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd

Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd Det Frivillige Kulturelle Samråd Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd 1 Navn Stk. 1 Det Frivillige Kulturelle Samråd (FKS). FKS hjemsted er formandens eller sekretariatets adresse. 2 Formål Stk.

Læs mere

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister Vedtægter Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Ateistisk Selskab (på engelsk: "Danish Atheist Society") Foreningens hjemsted afgøres af bestyrelsen 2 Foreningens formål er: 3 1. at være en forening

Læs mere

Foreningens navn er SwingShoes, og dens adresse er den til enhver tid værende formands. SwingShoes hjemsted er Københavns Kommune.

Foreningens navn er SwingShoes, og dens adresse er den til enhver tid værende formands. SwingShoes hjemsted er Københavns Kommune. SwingShoes vedtægter Foreningens vedtægter (revideret ved generalforsamling i 2015) 1. Navn og adresse samt stiftelse Foreningens navn er SwingShoes, og dens adresse er den til enhver tid værende formands.

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé 1 Navn og hjemsted 1. Foreningen Jordnær Gadevang Købmandscafé har hjemsted i Hillerød Kommune, er stiftet den xxx. 2 Formål 1. Foreningens formål

Læs mere