Mads Pagsberg composer & conductor

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mads Pagsberg composer & conductor"

Transkript

1 M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv Cph. S, Denmark Phone: /

2 Af Mads J. Pagsberg København 2005

3 Indhold KAP. 1: INDLEDNING... 4 KAP. 2: JAZZHARMONIKKENS UDVIKLING FRA 20 ERNE TIL I DAG Periode Periode Periode Periode Kort om tritonussubstitution...8 Reharmonisering...9 Reharmonisering af første trin:...11 KAP. 3: KLASSISKE BLOKAKKORDVOICINGS dur- -akkorden...12 mol-7-akkorden...12 dur-7-akkorden...12 dim-akkorden...12 Blokakkordernes brug i bigbandet Saxgruppen:...13 Trompetgruppen:...13 Trombonegruppen:...13 KAP. 4: HARMONISERING AF AKKORDFREMMEDE TONER Metoder Et par gode arrangementsfifs inden du går i gang: Analyse af Tutti & Saxkor, (Nestico):...16 KAP. 5: SKITSE AF ARRANGEMENT KAP. 6: PARTITUR, TRICKS, ARTIKULATION & INSTRUMENTER Partitur opstilling: Notationsmæssige anvisninger: Notation af swing: Artikulationstegn: Instrumenternes omfang og notation KAP. 7: VOKALARRANGEMENTET Omfanget af stemmerne:...24 KAP. 8: NOTATION AF RYTMEGRUPPEN Piano notation; (klaver)...30 Guitar notation: Bas notation: Tromme notation:...33 Tilsammen kommer jazzrytmegruppen til at se ud således: Tilsammen kommer salsarytmegruppen til at se ud således: KAP. 9: PRINCIPPER FOR WALKING-BASS Eks: Walking-bass i start af Scrapple from the apple KAP. 10: UDSKRIFT AF STEMMER KAP. 11: AT BYGGE OP FRA BUNDEN Voicinggeneratoren:...39 Stemmeføringen:...40 Kvint-bund I bigbandet: KAP. 12: BRASSVOICINGS / ENSEMBLEVOICINGS (THAD JONES) Overblik over klassisk og moderne messingvoicings

4 Thad Jones basun voicings: Thad Jones basunvoicings uden grund-/bastone: Trompetvoicings over basunerne (Thad Jones) Thad Jones generelle hensyn: KAP. 13: ENSEMBLESATSEN HORISONTALT Ensemblesats: Ligheder med saxkoret:...48 Forskelligheder fra saxkoret:...48 Praktisk fremgangsmåde ved udarbejdelse af ensemblesats:...48 Hvad bestemmer akkordkategorien i de sekundære akkorder? and 1 takt :...49 Rytmegruppen i ensemblesatsen:...52 KAP. 14: THAD JONES SAXKOR Ligheder m. blokakkordstil:...54 Forskelligheder fra blokakkordstil:...54 Saxvoicings:...54 Sådan voices akkorderne Dur- -akkorden...55 Dim-akkorden...55 Mol-7-akkorden...55 Dur-7-akkorden:...56 Voicings eksempler:...57 KAP. 15: SALSA & LATIN JAZZBIGBAND Standard Breaks og Riffs: Stilarter: Form: KAP. 16: SALSA & LATIN JAZZBIGBAND KAP. 17: DISKUSSION AF BECIFRINGSSYSTEMET (MODERNE JAZZ) Undersøgelse af becifringens anvendelighed Alternativ til becifringen KAP. 18: FORSKELLIGE SKALAER (MODERNE JAZZ) KAP. 19: SKALAERNES INDBYRDES FORHOLD Traditionen Skalaernes indbyrdes forhold Jonisk skala som parent scale Baggrunden for denne opfattelse...75 Opstilling af andre skalaer...76 Mol-melodisk...77 Mol-harmonisk...77 Dur- harmonisk...78 KAP. 20: MODERNE ARRANGEMENTSMETODER Klassisk Stil Moderne stil Tema KAP. 21: FORM Konklusion Form i arrangementssammenhæng KAP. 22: MODERNE UDSÆTTELSE AF STANDARDMELODI KAP. 23: INSTRUMENTER I BIGBANDET Instrumenternes udseende og omfang Orkestreringseksempler

5 KAP. 24: GODE RÅD TIL DIN INDSTUDERING MED BIGBANDET KAP. 25: OVERORDNEDE BETRAGTNINGER APPENDIKS KAP. 26: FORSKELLIGE ARRANGEMENTSMETODER Fingers (Q-S) US (E-H) Basie Straight Ahead (A-C) Three & One (A-C) Learning The Blues, APPENDIKS KAP. 27: ARRANGEMENTSMETODER I FLY ME APPENDIKS KAP. 28: TUTTI & SAXKOR - ANALYSE (BLOKAKKORD) Basie Straight Ahead Hayburner APPENDIKS KAP. 29: INSTRUMENTKOMBINATIONER Maria Schneider (Maria Schneider Jazzorchestra): Gumba Blue t Maria Schneider: Green Piece t Maria Schneider: Evanescence t Mads Pagsberg: Danmarks Radios Bigband) The Sweetness t The Sweetness t The Sweetness t Mads Pagsberg: Almost enough KAP. 30: OPGAVER Opgave til Kap. 1: Opgave til Kap. 2: Opgave til Kap. 3: Opgave til Kap. 4: Opgave til Kap. 5: Opgave til Kap. 7: Opgave til Kap. 8: Opgave til Kap. 10: Opgave til Kap. 11: Opgave til Kap. 12: Opgave til Kap. 13: Opgave til Kap. 14: Opgave til Kap. 15 & 16: Opgave til Kap. 17: Opgave til Kap. 19: Opgave til Kap. 20: Opgave til Kap. 21: Opgave til Kap. 22: Opgave til Kap. 23: LITTERATUR:

6 Kap. 1: Indledning Bogen du sidder med i hånden er blevet til over flere års arbejde med bigbandarrangementsundervisning på Musikvidenskabeligt Institut i København. Man behøver ikke nødvendigvis at læse materialet fra ende til anden, men kan springe frem og tilbage imellem kapitlerne, alt efter behov. Hvis man ikke har beskæftiget sig med bigbandarrangement før kan jeg dog anbefale at man læser bogen kapitel for kapitel. Der er nodeeksempler og opgaver, som passer til de enkelte kapitler, bagest i bogen. Det kan være nyttigt at læse om bigbandarrangement i en bog som denne, men den egentlige tilegnelse af arrangementsfærdigheder sker ved at lave arrangementer, og vigtigst af alt at få hørt musikken. Det er når man hører musikken spillet, at man for alvor lærer at skrive for bigbandet. Det er glæden ved at høre det resultat man har svedt over i månedsvis, men mindst lige så meget iveren for at komme hjem og gøre det bedre, der skaber den gode arrangør. God fornøjelse! Mads Pagsberg Om forfatteren Mads Jakob Pagsberg er uddannet cand. mag. i 1998 fra Musikvidenskabeligt Institut med Film og TV som sidefag. Han har erfaring som underviser på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet (dirigent, rotation/musikledelse og arrangement), gymnasier, daghøjskoler, ungdomspsykiatrisk afdeling og privat soloundervisning. Ved siden af dette har han et virke som selvstændig kursusudbyder/konsulent, udøvende musiker (bassist), kordirigent, komponist og arrangør, og har bl.a. arrangeret musik for Danmarks Radios Bigband og NRK s Underholdningsorkester. Før du går videre med kapitel 2, kan det være en god idé, som en introduktion, at studere de forskellige arrangementsmetoder i Appendiks kap

7 Kap. 2: Jazzharmonikkens udvikling fra 20 erne til i dag. Jazzharmonikkens udvikling fra 1920 kan opdeles i fire perioder: Periode 1: bl.a. Duke Ellington (Swingperioden) Periode 2: bl.a. Sammy Nestico for Count Basie s orkester (Bebop) Periode 3: bl.a. Thad Jones Periode 4: bl.a. Gil Evans / Maria Schneider (Modal) Det er klart at der er stor overlapning imellem perioderne og visse komponister gør hele deres liv brug af samme harmonik, selv om de lever i flere perioder. Den følgende gennemgang af perioderne er meget overordnet. Er man interesseret i at få uddybet emnet, kan man læse Sten Ingelf s Jazz- & popharmonik faktadel (Reuter & Reuter Förlags AB (st 78.14)) hvorfra denne periodegennemgang stammer. Akkordfølger: Periode 1 a) C A 7 D 7 G 7 C (dominantkæder kvintkæder) b) C (C 7 ) F F#o C/G A 7 D 7 G 7 C c) F Fm C eller F Fm G7 C (mol subdominant) Akkordfarvninger: Dur- og molgruppens akkorder: 6 Dominantgruppens akkord: 7, og 9 og 13 5

8 Periode 2 Akkordfølger: a) Dm 7 G 7 C (II V I i dur) b) Dm 7/b5 G 7 Cm 6 (Cm 7 ) (Cm ) (II V I i mol) c) Dm 7 G 7 Cm 7 F 7 Bbm 7 Eb 7 ect. (II V (I) II V (I) II V (I) i dur) d) Dm 7/b5 G 7 Cm 7/b5 F7 Bbm 7/b5 Eb 7 ect. (II V (I) II V (I) II V (I) i mol) e) Dm 7 G 7 Dbm 7 Gb 7 Cm 7 F 7 ect. (II V II V II V kromatisk nedadgående) Akkordfarvninger: Durgruppens akkorder: (6) Molgruppens akkorder: 7 (som tonika 6) Halvformindskedegruppens akkorder: 7 Dominantgruppens akkord: b9, 9, #9, 13 og b13 (#5) (som regel kun en udvidelse ud over 7) I II V I - forbindelsen i dur kommer akkorderne fra durskalaen I II V I - forbindelsen i mol kommer akkorderne fra en harmonisk molskala 6

9 Periode 3 Akkordfølger: (som i periode 2, men med flere udvidelser) a) Dm 9 G 13 C /9 (C 6/9 ) (II V I i dur) b) Dm 9 G 7/b9/#5(b13) C 6/9 (C /9 ) (II V I i dur) c) Dm 9 F /G C /9 (C 6/9 ) (II V I i dur) d) G 13 sus G 13(b9) C /9 c) Dm 9/b5 G 7/b9/#5(b13) Cm 6/9 (Cm 9 ) (II V I i mol) osv. osv. samt kvartstablede akkorder og overliggende treklange. (Mere om det senere) (Se evt. s læses i Jazz- & popharmonik ) Kort beskrivelse. (Mere om det i Kap ) Periode 4 - Opløsning i det traditionelle II V I mønster. - Terts-, sekund-, tritonus- og kvartforbindelser. - Kromatisk og trinvise bevægelser. - Akkordsekvenser - Sporadiske enheder - Modalharmonik (skalaopbyggede akkorder) - Akkorder med fremmede grundtoner (Am7/ Ab) - Susakkordforbindelser 7

10 Kort om tritonussubstitution En akkord i dominantgruppen kan erstattes af en dominantseptimakkord i tritonus afstand, hvilket i praksis ofte indebærer at kun bastonen erstattes. II V I i G-dur Samme toner bortset fra grundtonen. Når man i en kvintkæde bytter hver anden akkord ud med dens tritonussubstitution, får man i praksis en akkordfølge der er kromatisk faldende Når man erstatter en akkord med dens tritonussubstitution ændres akkordens farvninger (udvidelser). 8

11 Reharmonisering Når man skal lave et arrangement af en melodi, er leadsheetets akkorder ofte meget basale og kedelige. Der er to måder hvorpå man kan angribe dette: a) Slette alle akkorder og starte forfra! Brug af II-V-I og tritonusforbindelser kan tit være med til at bære harmonikken videre, men husk at bruge dine ører godt, så akkorderne stadig passer til melodien. Da denne fremgangsmåde er lidt uoverskuelig, vil vi i stedet fokusere på: b) Reharmonisering af eksisterende akkorder. I 40 erne og 50 erne moderniserede bebopjazzmusikerne traditionelle melodier med varieret harmonik og hurtigere akkordrytme. Fordelen ved at bruge de gamle sange var at musikerne på forhånd kendte den overordnede harmonik og derfor havde let ved at improvisere over akkorderne. Ofte førte disse nye harmoniseringer (reharmoniseringer) nye melodier med sig, som f.eks Charlie Parkers Scrapple From the Apple, der bygger på Fats Wallers Honeysuckle Rose eller Dizzy Gillespies Grooving High, der bygger på Schonbergers Whispering. Eksemplerne på dette er utallige. Den mest simple reharmonisering benytter sig af II-V-I forbindelsen. Oprindelig G 7 % C Reharmonisering Dm 7 G 7 C II V I Ved brug af tritonussubstitution bliver forbindelsen: Oprindelig G 7 % C Reharmonisering Dm 7 Db 7 C II V (trit) I Tritonussubstitutionens udvidelser skal følge melodiens toner og kan derfor være b5, b9, 9, #9, #11, 13 og b13. 9

12 Hvis man udvider II-V-I forbindelsen med III. og VI. trin i en hurtigere akkordrytme bliver mulighederne mange: Oprindelig G 7 % C Efter C-dur skalaen Em 7 Am 7 Dm 7 G 7 C En akkord dominantiseret E 7 Am 7 Dm 7 G 7 C To akk. dominantiseret E 7 A 7 Dm 7 G 7 C Tre akk. dominantiseret E 7 A 7 D 7 G 7 C En tritonussubstitution Em 7 Eb 7 Dm 7 G 7 C To tritonussubstitutioner Em 7 Eb 7 Dm 7 Db 7 C Kromatisk nedadgående E 7 Eb 7 D 7 Db 7 C Alle tritonussubstitueret Bb 7 Eb 7 Ab 7 Db 7 C Kombinationer Bb 7 A 7 Ab 7 Db 7 C Som majakkorder E A D G C Osv. osv Jeg har med vilje ikke skrevet udvidelser på, da mulighederne så ville blive uendelige. Molsubdominanten Fm 6 kan erstattes med Bb 9, da disse to akkorder bortset fra bastonerne består af samme toner. Oprindelig G 7 % C II-V-I Dm 7 G 7 C Molsubdominant Dm 7 Fm 6 C Erstatning Dm 7 Bb 9 C Hurtig akkordgang Dm 7 Fm 6 Bb 9 C 10

13 Reharmonisering af første trin: Selv om det ikke er skrevet i det ovenstående er det underforstået at første trin har tilføjet 6 eller stor septim. C /9 består bortset fra grundtonen af de samme toner som Em 7. C 6 består af de samme toner som Am 7. Af den grund vil det ikke lyde mærkeligt at bevæge sig til disse to akkorder, da ledetonerne i V-trinsakkorden stadig videreføres (eller holdes). Forbindelserne har dog alligevel et præg af overraskelse. II-V-I Dm 7 G 7 C /9 eller C 6 Reharmonisering Dm 7 G 7 Em 7 Reharmonisering Dm 7 G 7 Am 7 Reharmonisering (erstatning) af første trin, giver igen mange muligheder for at komme videre til andre tonearter. Lang afsluttende meloditone på tonikaakkorden giver følgende muligheder: Oprindelig C /9 % % Molsubdominant C /9 Fm 6 C /9 Reharmonisering C /9 Bb 9 C /9 Reharmonisering C /9 Fm 6 Bb 9 C /9 Hvis man skal tilbage og spille melodien forfra har man følgende muligheder Oprindelig (G 7 ) C /9 % Reharmonisering (G 7 ) Em 7 Am 7 Dm 7 G 7 Foregående sider er en oversigt over hvordan man kommer i gang med at reharmonisere melodier. Mulighederne er selvfølgelig mange og flere. Dim- og halvformindskede akkorder er slet ikke berørt i forbindelse med reharmoniseringen og kan naturligvis sagtens bruges. Kun melodien og dine ører sætter begrænsningerne for, hvilke akkorder du kan vælge. 11

14 Kap. 3: Klassiske blokakkordvoicings I dette kapitel behandles den klassisk blokakkordstil som giver en grundlæggende viden om voicingmetoder. For at holde det enkelt holder vi os i starten til: - 4-tonige akkorder, med meget få udvidelsestoner ud over septimen. - kun dur- -akkorden (1. trin), mol-7-akkorden (2. trin), dur-7-akkorden (5. trin) og dimakkorden, (bruges som gennemgangsakkord) - melodisk orienteret voicingprincip, - dvs. man bygger ned fra meloditonen. For at akkorderne skal have (tilnærmelsesvis) samme spændingsgrad laver man følgende egalisering af de vigtigste akkorder. Ikke: men derimod: I G 7 ændres grundtonen til 9 (b9). I C ændres til 6. -intervallet ses sjældent i voicingen i klassisk blokakkordstil, bortset fra grundtonen (bastonen) og op til. b9-intervallet ses aldrig i voicingen i klassisk blokakkordstil, bortset fra grundtonen (bastonen) og op til b9. dur- -akkorden mol-7-akkorden dur-7-akkorden dim-akkorden 12

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

KL s Jazzarrangement kompendium.

KL s Jazzarrangement kompendium. Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - melodi & akkord - i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den frivillige

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

BAS STOPPRØVE EFTER 2 SEMESTER PRØVE EFTER 4. SEMESTER. RM/BA/Odense Fagspecifikke bestemmelser

BAS STOPPRØVE EFTER 2 SEMESTER PRØVE EFTER 4. SEMESTER. RM/BA/Odense Fagspecifikke bestemmelser BAS J.S. Bach: "Gigue" fra Cellosuite no. 1 (Der kan i samråd med hovedfagslæreren eventuelt vælges en anden etude i lignende sværhedsgrad.) A. J.S. Bach: "Courante" fra Cellosuite no. 1 (Der kan i samråd

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Sololinje. 1. Teknik og repertoire 1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Suzukiviolin - suzukibratsch

Suzukiviolin - suzukibratsch Suzukiviolin - suzukibratsch 1 Start/alder 3 7 år. Læs om metoden på www.suzukielev.dk 2. Forældrerolle 1 forælder skal deltage i undervisningen og lære at hjælpe barnet med øvningen derhjemme. 3. Undervisning

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Akkorder i spredt beliggenhed

Akkorder i spredt beliggenhed 26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved

Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Morten Mosgaard Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Copyright Morten Mosgaard 2006 www.mortenmusik.dk / +45 28 40 66 95 Side 1 af 19 Min første børnemusik (- og alt det jeg tror jeg ved)

Læs mere

AFSNIT 3. Generelle regler:

AFSNIT 3. Generelle regler: 32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret

Læs mere

FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT. Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen

FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT. Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen Indledning På samme måde, som der for instrumenterne i rytmegruppen findes

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.

Læs mere

Akkord-tone-skema #1

Akkord-tone-skema #1 kkord-tone-skema Ole Skou jan. 2013 Side 1 kkord-tone-skema #1 Indhold t landskab af muligheder.... 2 n fremstilling efter en visuel logik... 2 Minimering af ventetid... 3 ifferentiering.... 3 n ustabil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 13 Htx

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Hvidovre-Amager HF2 Musik C Simon Bredal Juul

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere

Blokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning

Blokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1.

Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 1 Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Dette er et samlesæt hvormed I kan jamme eller lave et hit sammen på holdet,

Læs mere

Rhapsodie norvégienne No 1.

Rhapsodie norvégienne No 1. Sil-sammen-Serie Play-together-Series 5 arts Johan Svendsen Rhasodie norvégienne No 1. Arranged by Arne Dich For strings and woodwinds in almost any combination 1. lute 1. oboe 1. clarinet in Eb 1. clarinet

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere