Veje til grøn vækst. 10 politiske fokuspunkter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Veje til grøn vækst. 10 politiske fokuspunkter"

Transkript

1 Veje til grøn vækst 10 politiske fokuspunkter

2

3 FORORD Vi mangler vækst! Vi kan ikke læne os tilbage og tro, at en stærk vedvarende vækst kommer af sig selv. I pjecen, Nyt Klima for Vækst, fra 2009, kom DI Energibranchen med 20 konkrete vækstanbefalinger. Flere er gennemført, nogle er på vej og andre er under overvejelse. Men der er stadig mere at gøre. Det er nødvendigt at tænke længere end vækst på kort sigt. For ud over den økonomiske krise har vi store globale udfordringer med energiforsyning og klimaforandringer. Vi skal derfor tænke nyt og anderledes. Vi må gøre alt for at skabe en vækst, der er langsigtet og bæredygtig. En vækst, der sikrer velstand og udvikling samtidig med, at energi- og klimaudfordringerne tackles. Vi skal skabe grøn vækst gennem udvikling af vores egen Blue Ocean strategi for energi- og klimaområdet. Vi skal fra det blodrøde hav med intens konkurrence til et blåt ocean, hvor vi har unikke markedspositioner. Med denne pjece præsenterer vi ti politiske fokuspunkter på vejen mod grøn vækst. Det er resultatet af et arbejde i DI Energibranchens bestyrelse, som er DI Energibranchens Vækstforum, og arbejdet er gennemført i tæt dialog med DIʼs medlemmer. April 2010 Anders Stouge Branchedirektør DI Energibranchen Jørgen M. Clausen Formand DI Energibranchen

4 Udgivet af DI Redaktion: Lars Brømsøe Termansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

5 Indhold 4 10 fokuspunkter til grøn vækst 7 Følg vejen mod grøn vækst 9 Udnyt styrkerne og gør dem stærkere 12 Fokus på det innovative, det smarte og det effektive 15 Styrk innovationen 17 En bred investeringsdagsorden 17 Kombination af støtte og regulering 18 Fire milliarder kroner til innovation 19 Skab bedre sammenhæng i det innovationsfremmende system 21 Byg det smarte energisystem 23 Energisystemet skal gøres smart 24 Fleksibilitet i centrum 26 Sats på det internationale 29 Skærp energieffektiviteten 31 Ikke alle energibesparelser er lige meget værd 32 Energibesparelser uden for kvotesystemet 33 Energiselskaber og ESCOʼs kan realisere flere energieffektiviseringer 35 Væk med barriererne Veje til grøn vækst 3

6 10 fokuspunkter til grøn vækst GRØN INNOVATION 1 Grøn vækst er en investeringsdagsorden, ikke en sparedagsorden. Investeringer skal målrettes, så de baner vejen for grøn vækst gennem innovation og kompetenceopbygning. 2 Innovation skal have både et træk og skub fra en kombination af instrumenter. Trækket fra bl.a. CO 2 -kvotesystemet skal suppleres og kombineres med skub fra offentlige midler og andre instrumenter. 3 Puljen af offentlige midler til innovation i bred forstand skal øges med yderligere 300 mio. kr. hvert år op til årligt fire milliarder kroner i Det skal ske som supplement til de private investeringer. 4 Der skal skabes et innovationsfremmende system med overlappende støtteredskaber. Der skal være mulighed for høj støtteandel til forsøg i stor skala, men med hurtig aftrapning hen mod kommercialiseringsfasen. Samtidig skal samarbejde mellem det offentlige, forskningsinstitutioner og erhverslivet styrkes. 4 Veje til grøn vækst

7 DET SMARTE ENERGISYSTEM 5 Opbygning af det smarte energisystem er en af de billigste måder at nå klima- og forsyningsmålene på. 6 Rammerne skal forbedres, så der åbnes for flere muligheder for fleksibilitet i forbrug og produktion af energi. Der skal gøres en indsats for at aktivere energiforbrugere. 7 Sats på fælles internationale standarder for, hvordan det smarte energisystem skal hænge sammen, og hvordan investeringer i internationale transmissionsforbindelser reguleres. ENERGIEFFEKTIVITET 8 Energieffektiviseringsindsatsen skal ses ud fra et helhedshensyn, hvor alle sektorer og anvendelser prioriteres i forhold til hinanden. Målet er størst mulig effekt og omkostningseffektivitet. 9 Derfor skal fokus rettes mod de rette dele af energiforbruget i husholdninger, transport, landbrug og erhverv. Her må ikke mindst energiselskaber og ESCOʼs bringes i spil. Ü I samspillet mellem forbrugerne og energisystemet skal der tages højde for den fordel, som kollektive energisystemer repræsenterer, herunder mulighederne for at øge anvendelsen af fjernvarme og fjernkøling. Veje til grøn vækst 5

8

9 Følg vejen mod grøn vækst Danmark står i den største vækstudfordring i over fyrre år. Det er helt nødvendigt, at der bliver skabt et grundlag for langsigtet vækst. Det er den eneste måde, fundamentet for vores velstand og velfærdssamfund sikres. Grøn vækst tager udgangspunkt i EU-målene for CO 2 -reduktion og mere vedvarende energi. Et kerneelement er innovation. På alle områderne skal nye produkter, teknologiske fremskridt og rette politikinstrumenter hjælpe til. Det skal gøre os i stand til at sejle fra et blodrødt hav med intens global konkurrence til et blåt ocean, der er mindre konkurrencepræget og med unikke markedspositioner. Fremtiden er en verden med en voksende og stadig mere velstående befolkning. Der er en bæredygtig forsyning af energi, fødevarer, boliger og transport essentiel. På alle områder spiller innovation en hovedrolle. Grøn vækst er derfor ikke kun forbeholdt de traditionelt grønne virksomheder. Grøn vækst vedrører alle. Ikke kun energiselskaber og energi teknologileverandører. Det er en bred vækstdagsorden, der omfatter alle erhverv. Innovation er en forudsætning for grøn vækst Blue Ocean Strategien Alle erhverv skal med i en grøn vækst Veje til grøn vækst 7

10 Investeringer i fremtiden Det grønne vækstspor handler ikke om besparelser, men er en investering i fremtiden. En fremtidig velstand, som går hånd i hånd med klima og sikkerhed. Grøn vækst kan kun ske ved offensivt at samtænke klimahensyn, forsyningssikkerhed og erhvervslivets konkurrenceevne. For det første skal vi forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Det gælder også for virksomheder, som udvikler og afsætter energi- og klimateknologier globalt. For det andet skal vi understøtte energiforsyningssikkerhed. Med stærkt voksende befolkningstal og ekspanderende økonomier står det højt på den globale dagsorden. Endelig for det tredje skal vi håndtere klimaudfordringen. Fremtiden stiller krav om et samfund, hvor fossile brændsler får mindre betydning, og hvor energien anvendes så effektivt som muligt. Konkurrenceevne Forsyningssikkerhed Klimaudfordring GRØN VÆKST Grøn vækst i samspillet af målsætninger Fokus på én målsætning afkobler nemt de andre. Initiativer retter alene på klima kan hæmme vækst, hvis de går ud over konkurrenceevnen. Og et snævert fokus på traditionel vækst vil gå ud over klimaindsatsen og dræne vores knappe energiressourcer. Der skal være balance mellem målsætningerne. Et ensidigt fokus vil ikke give os grøn vækst. 8

11 Udnyt styrkerne og gør dem stærkere Danmark er allerede kommet et stykke ad vejen mod grøn vækst. Det er vigtigt, at vi ikke forspilder det momentum, som vi har og er ved at opbygge. Vi er lykkedes med at afkoble energiforbrug og CO 2 -udslip fra vores økonomiske vækst. Vi har nogle af verdens mest energieffektive virksomheder og borgere. Vi har et af verdens mest avancerede energisystemer med højeffektive kraftværker og stor andel vedvarende energi. Og vi har en voksende eksport af energiteknologi. Hvis vi i endnu højere grad udnytter disse styrker, kan vi sætte mere fart i vores erhvervsliv og komme ordentligt af sted mod grøn vækst. Øget produktion med samme energiforbrug Index 1990 = BNP, 2000-priser Bruttoenergiforbrug CO 2 -emissioner '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 Kilde: Energistyrelsen Veje til grøn vækst 9

12 Afkobling af BNP og energiforbrug Vi er verdensmestre i at skabe velstand med mindst muligt energiforbrug. De tidligere års imponerende økonomiske fremgang er sket uden, vi bruger mere energi. Og samtidig bruger vi færre fossile brændsler til energien. Vi har bevist, at det kan lade sig gøre at skabe vækst, der går hånd i hånd med at reducere CO 2 -udslippet. Hvad sker der med salgsprisen, hvis energiprisen fordobles? Prisændring på alle varer Prisændring på industrivarer Kilde: Danmarks Nationalbank 1,4 Irland 1,7 1,8 Danmark 3,7 2 UK 4,3 3,2 USA 4,6 3,3 Canada 4,6 3,2 Sverige 5,6 2,8 Frankrig 5,6 2,7 Italien 5,6 3,5 Australien 6 2,5 Tyskland 6,1 3,7 Spanien 6,8 3,4 Holland 7,4 4 Japan 8,3 3,4 Grækenland 9,7 8,5 Kina 11 6,3 Korea 12, Stigning i pct. Dansk erhvervsliv mest energieffektive Dansk erhvervsliv er i særklasse, når det kommer til energieffektivitet. Værdiskabelsen i virksomhederne sker med mindst muligt spild af energi, og vi ligger foran virksomhederne i Europa og resten af verden. Priserne på danske varer rammes ikke nær så hårdt ved store prisstigninger på energi. Det er en samling af kompetencer, teknologier og løsninger, der er helt unik, og som andre lande sukker efter. 10 Veje til grøn vækst

13 Omverden ser på hvordan vi gør, når det kommer til energiinfrastruktur. Vi har et energisystem, der har lykkes med at kombinere fjernvarme og elproduktion, at udbygge med meget vedvarende energi, at sørge for en stor lokal energiproduktion og at energiressourcer udnyttes på den bedst mulige måde. Det er sket samtidig med, at vi har fastholdt en høj forsyningssikkerhed. Danske energisystemer i verrdenseliten Eksport af energiteknologi Index 2000 = eksport af energiteknologi og -udstyr øvrig vareeksport Kilde: Eurostat, Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervs ministeriet og DI Energibranchen Eksport af energiteknologi er og bliver en stadig vigtigere del af den samlede danske eksport. I 2009 udgjorde energiteknologi 11,6 pct. af den samlede danske eksport. Men på vej mod grøn vækst skal vi op i et højere gear. Vi skal styrke vores muligheder til at finde os en Blue Ocean situation. Vi skal udnytte de fordele og styrker, vi har etableret men vi skal skabe rammerne, så det bliver endnu bedre. Og vi skal gøre det før, vi bliver indhentet af andre lande, der ser de samme muligheder. Stor dansk eksport af energiteknologi Vi skal op i fart før vores konkurrenter Veje til grøn vækst 11

14 Fokus på det innovative, det smarte og det effektive De fælles mål kan nås. DI Energibranchens fokuspunkter handler om at udnytte vores styrker. Vejen til grøn vækst er lagt med en bred innovationsindsats, det smarte energisystem og en endnu bedre energieffektivitet. Innovation Det smarte energisystem Energieffektivisering Vi skal derfor satse på innovation. Det skal styrke vores konkurrenceevne, men det kræver også, at vi er villige til at tænke nye veje til at takle klimaudfordringen og fastholde forsyningssikkerheden, når vi skal bruge færre fossile brændsler. Vi skal også satse på det smarte energisystem. Det gør virksomheder, det offentlige og borgere til energieffektive forbrugere. Det smarte energisystem vil kunne indpasse mere vedvarende energi, og vi vil kunne udnytte nye teknologier som elbiler og varmepumper, uden vi behøver at bygge flere kraftværker og kraftigere distributionsnet. Endelig skal vi satse på flere energieffektiviseringer. Bedre brug af energi er den billigste måde at nå i mål med energi- og klimaindsatsen, og det forbedrer vores konkurrenceevne i en fremtid med forventeligt dyrere fossile brændsler. 12 Veje til grøn vækst

15 !

16

17 Styrk innovationen Et bærende element i grøn vækst er en stærk satsning på innovation. Innovation, der skaber nye kommercielle produkter, teknologiske fremskridt og forbedring af arbejdsprocesser. Det er innovation, der forbedrer konkurrenceevnen, der finder løsninger i energiforsyningen; og hjælper os på vej mod klimamålene. Det er helt afgørende med fokus på at skabe de bedste rammer for innovation på energi- og klimaområdet. Specielt for energiteknologisk innovation, er der et behov for, at den bliver løbet i gang hurtigere og kraftigere end hidtil. Andre lande er allerede på vej. De bedste rammer for innovation Vi skal være klar til at udnytte potentialet i de teknologier, som verdensmarkedet er begyndt at kræve. Der er efterspørgsel efter energieffektive løsninger, og løsninger, der understøtter en stabil energiinfrastruktur, og tager hensyn til klimaet. Veje til grøn vækst 15

18 Fokuspunkter for grøn innovation 1 Grøn vækst er en investeringsdagsorden, ikke en sparedagsorden. Forudsætningen er de fastsatte mål om CO 2 -reduktion og vedvarende energi. Investeringerne, der kræves, skal målrettes, så de baner vejen for grøn vækst gennem innovation og kompetenceopbygning. 2 Der må en kombination af instrumenter til. Der skal skabes både et træk og skub til innovationen. Fremtidens CO 2 -pris trækker ikke nok innovation, og må derfor kombineres med et betydeligt skub fra offentlige midler til investeringer i forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning. 3 Puljen til at supplere private investeringer i forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning skal stige med yderligere 300 mio. kroner hvert år op til samlet fire milliarder kroner årligt i Konkrete private investeringer skal til en hvis grad matches af offentlige midler. 4 Der skal skabes et innovationsfremmende system, hvor støtteredskaberne kan overlappe hinanden i løbet af innovationsprocessen. Samtidig bør systemet kunne give større støtteandel til forsøg i stor skala, men derefter bør andelen hurtig aftrappes hen mod kommercialisering. Ligeledes bør systemet understøtte samarbejder mellem det offentlige, forskningsinstitutioner og det private erhvervsliv. 16 Veje til grøn vækst

19 En bred investeringsdagsorden Nye bæredygtige klima- og energiteknologier er ofte i deres vorden. Det tager tid og penge før de gode ideer bliver til færdige produkter, og de passer ikke nødvendigvis ind i den eksisterende energiinfrastruktur. I modsætning har videreudvikling af de klassiske energiteknologier et forspring de er allerede i brug, og de passer ind i infrastrukturen, der allerede findes. Men de klassiske energiteknologier som eksempelvis kul, olie og gas er ikke i et langsigtet perspektiv holdbare, da de ikke medvirker til at løse klimaudfordringen eller hindrer forsyningsproblemer. Jo længere tid, der går, før vi får nye teknologier i spil, jo dyrere bliver det at udvikle dem. I dag er en del af innovationstrækket den økonomiske tilskyndelse fra sparede omkostninger ved ikke at udlede CO 2. Men CO 2 -prisens udsving, tidskrævende udvikling og høje opstartsomkostninger for innovation medvirker alle til, at private investeringer i innovation er for små. Grøn innovation kræver tid og penge men grøn innovation er mere bæredygtig på lang sigt Der er derfor for lidt grøn innovation i dag Det er nødvendigt med en ekstra indsats for kompetenceopbygning. Styrkelse af uddannelse, kompetencer og faglighed er det, der skal til, for at de gode ideer kan opstå. Investeringer skal derfor også målrettes vores videnressourcer. Kombination af støtte og regulering Der er behov for at hjælpe virksomhedernes innovation på vej. Vi kan kun nå grøn vækst, hvis innovation både får et træk fra bl.a. kvotesystemet og et skub fra offentlige støttemidler. Det er derfor nødvendigt med en tandembetragtning i innovationsindsatsen, således at den hjælpes på vej af en kombination af flere instrumenter såsom CO 2 -kvotesystemet og offentlig støtte. Tandem af et træk og skub til innovation Veje til grøn vækst 17

20 Ifølge OECD skal instrumenter kombineres Offentlig støtte til privat innovationsindsats kræver god kombination af direkte og indirekte instrumenter f.eks. skatterabat, direkte støtte, veldesignede offentlige-private partnerskaber; og ikke mindst løbende evaluering af indsatsen. Kilde: Innovation and growth, OECD 2007, Framework for the green growth strategy, OECD 2010 Dette gælder i endnu højere grad for teknologiområder, som konkurrerer med allerede etablerede områder, som f.eks. på energiområdet hvor grønne teknologier konkurrerer med traditionelle teknologier. Jo mere innovation, jo større videnspredning Kombination af instrumenter Flere ressourcer til forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning (FUD&M) vil betyde, at der samtidig kommer hurtigere adgang til ny viden og teknologi, der kan bidrage til at nå CO 2 - og klimamål og forbedre forsyningssikkerheden, og der skabes ny viden og teknologi, der styrker konkurrenceevnen. Det handler om timing, hastighed og den rette kombination af en bred vifte af politiske instrumenter for at starte den grønne innovationsmaskine. Fire milliarder kroner til innovation Det er nødvendigt med et stærkere offentligt engagement i støtteordningerne. Til konkrete private investeringer i FUD&M tilbydes nu et supplement af offentlige støttemidler, som DI Energibranchen anbefalede i pjecen Nyt Klima for Vækst. Fire mia. kroner årligt fra 2020 Disse midler bør styrkes yderligere. De bør hæves årligt med 300 mio. kroner op til et niveau på fire mia. kroner i Nyt klima for vækst

21 Skab bedre sammenhæng i det innovationsfremmende system De offentlige programmer til forskning og udvikling, der giver medfinansiering til den private innovationsindsats, er noget spredte og stadig ikke koblet ordentligt sammen. Der er behov for et smart innovationssystem, hvor der er unikke vilkår til at skabe ideer, og hvor støtteinstrumenterne kan overlappe og understøtte hinanden. Eksempelvis en vægtning af støtteredskaber afhængig af teknologiens udviklingsstade. Der kan måske være behov for både demonstrationsstøtte og prisstøtte på samme tid, men med forskellig vægt afhængig af hvilken teknologi og løsning, der er tale om. Der vil typisk være behov for større og større midler, jo tættere teknologierne er på markedet. Behovet er at komme op i skala og omfang efterhånden, som teknologierne modnes. Men de skal også tvinges gennem et effektiviseringsforløb, så de hurtigst muligt bliver kommercielle og konkurrencedygtige. Endelig skal et smart innovationssystem udnytte styrkerne i udviklingssamarbejder mellem de offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og det private erhvervsliv. På den måde kan vi sikre, at vi ikke spilder kræfter på udvikling i blinde retninger. Det er Trippel Helix modellen for innovation. Sammenhængende innovationssystem Overlappende støtteinstrumenter Forskellige behov afhængig af stadiet i innovationen Boost Trippel Helix modellen Veje til grøn vækst 19

22

23 Byg det smarte energisystem Det smarte energisystem skal prioriteres på vejen mod grøn vækst. Det vil betyde, at energistrukturen kan udbygges med endnu flere decentrale og kloge teknologier, at der er plads til en endnu større mængde vedvarende energi, og at der fortsat er sikkerhed for energiforsyningen. Derudover vil udviklingen af det smarte energisystem kunne etablere en nøgleplatform for dansk eksport og styrket indtjening hos dansk erhvervsliv. Eksportpotentiale i energisystemet Danmark og EU står i dag over for at indpasse hhv. 30 og 20 pct. vedvarende energi i En indpasning, der vil kræve forholdsvis høje investeringer, hvis ikke udbygningen kobles med intelligent og rationel adfærd i det smarte energisystem. Veje til grøn vækst 21

24 Fokuspunkter i det smarte energisystem 5 Opbygning af det smarte energisystem er en af de billigste måder at nå klima- og forsyningsmålene på. En nyindretning af energisystemet med eksempelvis dynamiske afgifter og tariffer og friere investeringsrammer for energiselskaberne vil åbne for nye løsninger og ideer til at optimere og udnytte energisystemet. 6 Et kerneelement skal være muligheder og rammerne for fleksibilitet i forbrug og produktion af energi. Der skal gøres en indsats for at aktivere energiforbrugere til at deltage i markedspladsen for energi, at gøre deres forbrug dynamisk, og for at fremme fleksibel decentral produktion. Endvidere skal de centrale værker også spille med, men nok med en anden og mere miljøvenlig brændselsudnyttelse og -struktur. 7 Satsning på fælles internationale standarder for hvordan det smarte energisystem skal hænge sammen. Afgørende områder er, hvordan de forskellige elementer i systemet skal tale sammen, og hvordan investeringer i internationale transmissionsforbindelser skal reguleres. Andre lande kan efterspørge vores løsninger Mange andre lande står også med udfordringen med at integrere nye energikilder og styre energiforsyningen ved et støt stigende energiforbrug. Der er et stort potentiale i at udvikle og sælge vores løsninger, før andre finder på det samme. Men det kræver, vi får styrket kompetencerne og får opbygget erfaringerne. 22 Veje til grøn vækst

25 Energisystemet skal gøres smart Fokus på udviklingen og opbygningen af det smarte energisystem vil gøre det langt billigere at sikre grøn omstilling. Hvis ikke der satses på det smarte energisystem, skal en række andre reguleringsinstrumenter i spil, og ekstra omkostningskrævende investeringer skal gennemføres for at nå de politiske målsætninger om forsyningssikkerhed og klima. Tiltag, der kan vise sig at være dræbende for grøn vækst. Store omkostninger ved ikke at vælge det smarte energisystem Ekstra investeringer i det nuværende system Energinet.dk har beregnet, at en udbygning med varmepumper eller elbiler i det aktuelle ikke-smarte energisystem vil kræve yderligere investeringer på ca. 1,7 mia. kroner årligt. Det svarer til to centrale kraftværksblokke eller to nye elforbindelser til udlandet. Det er endda et skøn, som kan vise sig at være konservativt. Kilde: Energinet.dk og DI Energibranchen Det smarte energisystem består af en hel række elementer, som i sidste ende er med til at skabe fundamentet for grøn vækst. Til at fremme systemet kræves en indsats på en hel række politikområder, som påvirker systemets elementer på tværs. Det er oplagt, at det er en stor opgave at satse på det smarte energisystem, men det er nødvendigt, og det vil sende os godt på vej mod grøn vækst. Nødvendigt på vej mod grøn vækst Veje til grøn vækst 23

26 VINDMØLLEPARK SOLCELLER ELBILER SOLPANELER ENERGIPLUS-HUS SOLPANELER ENERGISTRØM/ FOSSILE BRÆNDSLER ENERGISTRØM/ VEDVARENDE ENERGI Et kerneelement er fleksible forbrugere Det smarte energisystem har fleksible elforbrugere, der lægger elforbrug på de rigtige tidspunkter, og som fokuserer på de energieffektiviseringer, der sparer flest penge. Det vil være muligt at få en bedre udnyttelse af infrastrukturen ved bedre styring af nettet, og en høj decentral og skiftende elproduktion kan indpasses. Derudover kan bl.a. fjernvarmesystemet integreres med varmepumper og elpatroner. Dynamiske elpriser og afgifter Fleksibilitet i centrum Fleksible slutpriser på energi åbner muligheden for at styrke prissignalet til forbrugeren, hvis den i højere grad følger prisudviklingen på den såkaldte rå elektricitet. Det vil sige, at når markedsprisen på el er lav, så vil afgiften tilsvarende skulle være lav. 24 Veje til grøn vækst

27 LANDBRUGS- OG FØDEVAREPRODUKTION BIOGASANLÆG KRAFTVARMEVÆRK FLEKSIBELT FORBRUG SOLPANELER FLEKSIBELT FORBRUG ELBILER Kilde: Klimakonsortiets stand Global Platform ved COP15 I det omfang det er muligt, at flytte forbruget til billige timer, kan elforbrugerne opnå en besparelse på deres omkostninger til energi. Fleksible forbrugere skal også aktiveres som decentrale miniproducenter af energi. Den decentrale produktion kan f.eks. udnytte overskudsenergi fra opvarmning, køling eller anden proces til at producere el, som igen kan sendes tilbage til elnettet. Ved at udnytte decentral kapacitet mindskes behovet for at bygge centrale kraftværker i forsyningssikkerhedens tegn. Fleksibilitet handler også om integration på tværs af energisystemet, hvor el og fjernvarme kan spille sammen, f.eks. med varmepumper i fjernvarmesystemet. Fleksibilitet er også decentral elproduktion Forbrugerne bliver fremtidens prosumers Veje til grøn vækst 25

28 Markedet binder det smarte energisystem sammen Markedspladsen Produktionsside Brændselsceller, biogas Solceller, solvarme Vindmøller Bølgekraft Kraftvarmeværker Mikrokraftvarme, ect. Forbrugsside Smart houses Fleksibelt elforbrug Fjernvarme/-køling, elkedler Elbiler Erhvervskunder Prosumers Varmepumper Markedspladsen Markedsplads, hvor forbrugere og producenter mødes Der skal etableres en smidig markedsplads og infrastruktur, så forbrugere og decentral producenter i højere grad kan deltage på markedet for energi sammen med de traditionelle markedsaktører. Vores produkter skal virke over hele verden Sats på det internationale En af de helt store udfordringer med det smarte energisystem er standarder på tværs af landegrænser. Der kommer ingen større international eksport af udstyr, hvis vi ikke er sikre på, at det virker, når det tilsluttes. Internationale standarder er derfor grundlæggende for satsningen på det smarte energisystem på vejen til grøn vækst. Vi skal arbejde for fælles standarder på områder som styrings- og reguleringselektronik, små enheder til elproduktion, it-systemer, måle- og fjernstyringsudstyr, elbiler, varmepumper osv. 26 Veje til grøn vækst

29 Med standarder styrkes den internationale integration af smarte energisystemer også. Her kræves endvidere en strømlining af investeringsvilkårene for transmissionsforbindelser på tværs af landegrænser. Det er en forudsætning med stabile langsigtede rammer for den type investeringer, hvis erhvervslivet skal have lyst til at kaste sig ud i dem. Stærke internationale transmissionsforbindelser er afgørende for muligheden for mere vedvarende energi i Danmark og det øvrige EU. Investeringsvilkår skal sikres for international energiinfrastruktur Med det internationale fokus skabes grundlaget for størst mulig konkurrence og marked for produkter og løsninger til det smarte energisystem. Samtidig sikres størst mulig indflydelse på standarder, der er væsentlige for virksomheder, der opererer i og ud fra Danmark. Veje til grøn vækst 27

30

31 Skærp energieffektiviteten Det er efterhånden velkendt, at den billigste og reneste energi er den, vi har sparet ved energieffektiviseringer. Derfor skal vi hele tiden stræbe efter at bruge energi så effektivt som muligt. Energieffektivitet og energibesparelser skal bruges på vejen mod et CO 2 -neutralt samfund med en høj andel af vedvarende energi. Det styrker samtidig konkurrenceevnen og mindsker belastningen i energiforsyningen. Danmark har konkrete EU-forpligtelser i forhold til CO 2 -reduktioner i de sektorer, der ikke er kvoteomfattede. Samtidig har vi særskilte danske mål om at reducere energiforbruget med to pct. i 2011 og fire pct. i 2020 i forhold til forbruget i Internationale forpligtelser om CO 2 -reduktioner Det er derfor ikke uvæsentligt, at indsatsen prioriteres. Der er stor forskel på, hvordan tiltag påvirker på tværs af sektorer. Det gælder både for CO 2 -udslippet og for samfundsøkonomien. Veje til grøn vækst 29

32 Fokuspunkter til at skærpe energieffektiviteten 8 Energieffektiviseringsindsatsen skal ses ud fra et helhedshensyn, hvor alle sektorer og anvendelser prioriteres i forhold til hinanden. Målet er størst mulig effekt og omkostningseffektivitet. 9 Energispareindsatsen bør især indrettes efter, at CO 2 -kvotesystemet i høj grad bestemmer, om de enkelte energisparetiltag har en CO 2 -effekt. Derfor skal fokus rettes mod de rigtige dele af energiforbruget i bl.a. husholdninger, transport, landbrug og det offentlige. Her må bl.a. energiselskaberne og ESCOʼs bringes i spil. Ü I samspillet mellem bygninger og energisystemet skal der tages højde for den fordel, som kollektive energisystemer repræsenterer, herunder mulighederne for at øge anvendelsen af fjernvarme og fjernkøling. Rentable forbedringer i slutforbruget skal selvfølgelig forfølges, men den energisystemmæssige fordel skal der tages hensyn til, når den er der. 30 Veje til grøn vækst

33 Ikke alle energibesparelser er lige meget værd Opgørelser viser, at der er et teknisk besparelsespotentiale på ca. 50 pct. for opvarmning i bygninger samt for husholdningers og det offentliges elforbrug. Der er ligeledes andre opgørelser, der peger på et stort teknisk besparelsespotentiale i erhvervslivet. Det tekniske potentiale og... Teknisk besparelsespotentiale pr. sektor Anvendelse/sektor Opvarmning af bygninger Elforbrug husholdninger og offentlig sektor Erhvervsliv Teknisk besparelsespotentiale Mindst 50 pct. Mindst 50 pct pct. Kilde: Klima- og Energiministeriet, Energiforsyningssikkerhed i Danmark 2010 Men alle de tekniske potentialer er ikke nødvendigvis fornuftige i et privat- og samfundsøkonomisk perspektiv. Samtidig synes der at være en række barrierer for, at rentable effektiviseringsgevinster hentes hjem. Det er f.eks. manglende viden, manglende ressourcer, manglende lyst til at påtage sig besværet etc. I Danmark har vi været i stand til at øge velstanden uden at øge energiforbruget eller CO 2 -udledningen. Det skyldes, at vi tidligt har fokuseret på kollektive løsninger som kraftvarmeproduktion og fjernvarme samt på effektiviseringer i de forskellige forbrugsled. Det er en indsats, der har bidraget væsentligt til energibesparelser og bedre energieffektivitet i både husholdninger, det offentlige, erhvervslivet og generelt i hele energisystemet.... det økonomiske potentiale Der er barrierer Vi har afkoblet værditilvækst og energiforbrug Veje til grøn vækst 31

34 Forskellig CO 2 - belastning fra forskellige sektorer Vi må prioritere, så vi får mest ud af indsatsen Energibesparelser uden for kvotesystemet Til energibesparelser skal vi afstemme og bruge de virkemidler efter, hvor de giver størst effekt. Det er meget forskelligt, hvor stor en del af energiforbruget i forskellige sektorer, der er underlagt CO 2 -kvotesystemet. Det betyder, at der er stor forskel på reduktionen af CO 2 -udslippet afhængig af hvilke sektorer, der fokuseres på. Vi skal derfor altid have helhedshensynet for øje, så alle sektorer og anvendelsesformer prioriteres i forhold til, hvor det største besparelsespotentiale er. Størst potentiale i husholdninger, transport og landbrug Energiforbrug i 2007, TJ 250 Transport 200 Husholdninger 150 Kilde: Energistyrelsen Fremstilling 100 Bygge og anlæg, landbrug, fiskeri Handel 50 Offentlig sektor Andel i pct. af sektorens energiforbrug der er omfattet af CO 2 -kvoter, direkte og indirekte Husholdninger, transport og landbrug er sektorer med højt energiforbrug og stor andel uden for kvotesystemet. Det er i disse sektorer effektiviseringsindsatsen giver størst reduktion i CO 2 -udslip, og det er her, vi må gøre en særlig indsats. Kun ved at tage højde for CO 2 -udslip og kvotesystem kan vi afgøre besparelsernes effekt. Det er denne prioritering, der gør, at vi kan nå målene på den bedste og mest effektive måde. 32 Veje til grøn vækst

35 En af løsningerne er at integrere mere el, fjernvarme og fjernkøling i energisystemet til at erstatte privat olie- og naturgasforbrug. Dermed får vi flyttet så meget af energiforbruget som muligt ind under kvotesystemet. Integration af energisystemer og udbredelse af kollektive løsninger Der er dog behov for at undersøge, hvor og hvordan det bedst kan betale sig at udvide fjernvarmenettet i Danmark, og hvordan vi sørger for bedre udbredelsesmuligheder af fjernkøling. Samtidig skal det sikres, at de realistiske og rentable potentialer i effektiviseringer i bygninger og andre steder faktisk realiseres. Rentable besparelser må gennemføres Energiselskaber og esco s kan realisere flere energieffektiviseringer I Danmark er energiselskaberne forpligtet til at finde energibesparelser i erhvervslivet, husholdninger og den offentlige sektor. De enkelte selskaber har frihed til at hente besparelserne inden for el, varme, olie og gas. Samtidig er der med energiselskabernes aftale om energispareindsatsen åbnet op for øget inddragelse af eksterne aktører til at realisere yderligere energibesparelser. Der er i forvejen en forpligtelse om energibesparelser Disse tiltag åbner for en større rolle af aktører, herunder ESCO-virksomheder (Energy Service Companies). Det er virksomheder, som er specialiserede i at effektivisere energiforbrug i bygninger og processer. Et centralt element i ESCO ens aftalemodel med kunden er typisk en garanti for, at de på forhånd aftalte besparelser rent faktisk indfries efter en energirenovering er tilendebragt. I modsat fald hæfter ESCO en økonomisk for den manglende besparelse. ESCO-modellen adskiller sig derfor fra andre typer energirådgivning ved at yde langt større sikkerhed for kunden. Den danske ESCO-industri er i vækst om end i sin vorden. Der findes i dag en håndfuld større virksomheder, der opererer efter ESCO-princippet, og der kommer stadig flere til. Med de ESCO fjerner usikkerhed i finansieringen Et stort potentiale forude Veje til grøn vækst 33

36 rette betingelser er der tale om en potentiel milliard-industri i Danmark. Opgaverne findes i erhvervslivet, i lejeboligsektoren og i de private husholdninger. Mest lige til er dog i det offentlige, og især i kommunerne, og foregangsprojekter bl.a. i Kalundborg, Middelfart og Gribskov kommuner er eksempler til efterfølgelse. Det er besparelser, som kommunerne så kan overføre til andre områder f.eks. flere serviceydelser til borgerne. ESCO: Energirenoveringen finansieres af den efterfølgende besparelse Engergiomkostninger Kundens fortjeneste ESCO Kundens fortjeneste Energiforbrug Energiforbrug Energiforbrug Tid Kilde: DI Energibranchen Før kontrakt Kontraktperiode Efter kontrakt 34 Veje til grøn vækst

37 Væk med barriererne Selvom om der kan identificeres mange besparelsesmuligheder, som også er privatøkonomisk rentable, gennemføres en betydelig del alligevel ikke. Barriererne kan være mange f.eks. manglende viden, ressourcer eller løsninger. Der er behov for at tænke anderledes, hvor forbrugerne får nem adgang til mulighederne f.eks. en form for one-stop shops, hvor private boligejere kan få en samlet løsning til at energirenovere deres hjem. Private husholdninger udgør et særligt segment, hvor barriererne, ikke mindst manglende viden og spredt rådgivning omkring energibesparelser, står i vejen for energibesparelser. One-stop shops vil gøre det nemmere og mere overskueligt for boligejerne at få finansieret energirenoveringer. Ydermere må forbrugernes opmærksomhed rettes mod at spare energi via intelligente systemer. De skal samtidig understøttes af et mere dynamisk afgifts- og tarifsystem end tilfældet er i dag. Det er en af grundstenene i fremtidens smarte energisystem. Derfor hænger energieffektivisering også meget tæt sammen med det smarte energisystem. Barriererne skal nedbrydes Energirådgivning og -renovering under samme ESCO-model Også energibesparelser i det smarte energisystem!35 Veje til grøn vækst

38 36 Veje til grøn vækst

39

40 Det grønne vækstspor handler ikke om besparelser, men er en investering i fremtiden. En fremtidig velstand, som går hånd i hånd med klima og sikkerhed. Grøn vækst kan kun ske ved offensivt at samtænke klimahensyn, forsyningssikkerhed og erhvervslivets konkurrenceevne. For det første skal vi forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Det gælder også for virksomheder, som udvikler og afsætter energi- og klimateknologier globalt. For det andet skal vi understøtte energiforsyningssikkerhed. Med stærkt voksende befolkningstal og ekspanderende økonomier står det højt på den globale dagsorden. Endelig for det tredje skal vi håndtere klimaudfordringen. Fremtiden stiller krav om et samfund, hvor fossile brændsler får mindre betydning, og hvor energien anvendes så effektivt som muligt. DI Energibranchen har beskrevet en række fokuspunkter, som vi skal satse på for at realisere grøn vækst. Vejen frem er stærkere innovationsindsats, udbygning af det smarte energisystem og en endnu bedre energieffektivitet. > DI Energibranchen 1787 KØBENHAVN V TLF. : energi.di.dk DI Energibranchen organiserer virksomheder, der beskæftiger sig med indvinding, produktion og distribution af energiressourcer samt fremstilling af teknologi og rådgivning på energiområdet bredt set. DI Energibranchens målsætning er at arbejde for vilkår, der giver størst mulig vækst og udvikling for branchen og samfundet som helhed. Det sker ved at skabe synlighed af energibranchens betydning, ved politisk interessevaretagelse, ved at fremme kommercielle synergier på tværs af medlemskredsen og ved at bidrage til eksponering af den danske energibranche på det internationale marked alt sammen i tæt samspil med medlemsvirksomhederne.

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

1. Bedre sammenhæng i støtten til fremme af klimavenlig energiteknologi

1. Bedre sammenhæng i støtten til fremme af klimavenlig energiteknologi 3. maj 2010 cdp/keg Energistyrelsen Att.: joj@ens.dk Joan Bloch Jensen Danmark skal senest den 30. juni 2010 sende en national handlingsplan for vedv a- rende energi til Kommissionen. På den baggrund har

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energipolitisk aftale post 2020 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker for en energipolitisk aftale post

Energipolitisk aftale post 2020 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker for en energipolitisk aftale post Energipolitisk aftale post 2020 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker for en energipolitisk aftale post 2020 18. september 2017 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

til en Bright Green erhvervsklimastrategi

til en Bright Green erhvervsklimastrategi NYT KLIMA for vækst anbefalinger til en Bright Green erhvervsklimastrategi NYT KLIMA for vækst anbefalinger til en Bright Green erhvervsklimastrategi De politiske vinde blæser kraftigt i retning af øget

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi Eksportordningen Energistyrelsen samarbejder med Tyskland, USA og Storbritannien om eksport af grøn energiteknologi International efterspørgsel af grønne

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Strategi for DBDH Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk

Strategi for DBDH Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk Strategi for DBDH 2016-2018 Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk Marked og omverden Mere end halvdelen af verdens mennesker bor i byer. FN forventer, at byerne skal huse

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere