Indhold. Uddannelsesrådet i Århus Amt Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge. Side

Transkript

1 Uddannelsesrådet i Århus Amt Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge Indhold Side 1 Baggrund for Læseprojektet 2 2 Organisering af Projektet 3 3 Fælles mål 4 4 Strategi for 4. års projekt i skoleåret Evaluering af indsatsen i skoleåret Følgegruppens fremadrettede anbefalinger for De deltagende skolers rapporter med bilag EUD, Aarhus tekniske Skole EUD, Århus Købmandsskole, Sønderhøj SOSU, Social- og Sundhedsskolen i Århus (Ingen rapport) HHX, Århus Købmandsskole, Viby HHX, Århus Købmandsskole, Vejlby HTX, Aarhus tekniske Skole, alle afdelinger Aarhus Katedralskole Langkær Gymnasium og HF (Ingen rapport) Viby Amtsgymnasium og HF Marselisborg Gymnasium (Ingen rapport) Århus Statsgymnasium (Ingen rapport) Risskov Gymnasium 8 Samarbejde med andre: Århus Kommunes Biblioteker og Center for Undervisning 9 Fælles materiale brugt i skoleåret Fælles materiale til skoleåret Bilag til Rapporten: 1. Program for Evalueringskonferencen Referat fra Evalueringskonferencen Kommissorium for Følgegruppen Rapportgruppen under følgegruppen v. Ruth Jensen

2 Læsning hos unge på ungdomsuddannelserne Baggrund for læseprojektet Projektet blev iværksat som forsøg under Uddannelsesrådet i Århus-området i skoleåret med fokus på de unges læsefærdigheder og har nu afsluttet sit fjerde år. Antallet af institutioner, der er med i projektet er øget, så de fleste ungdomsuddannelser i Århus-området er med i større eller mindre grad. Dog mangler vi at få nogle af de almene gymnasier mere systematisk med i arbejdet. Baggrunden for projektet var de danske og internationale undersøgelser, der påpegede, at både danske børn, unge og også voksne synes at være dårligere læsere end tilsvarende grupper i de lande vi normalt sammenligner os med. En tidligere, lokal Århus-undersøgelse i folkeskolen viste, at de dygtige læsere tilsyneladende var blevet middelgode læsere, hvilket betød, at det generelle niveau var dalet. Det smittede naturligvis af op ad i systemet til ungdomsuddannelserne, hvor det viste sig, at overraskende mange elever, også på de gymnasiale uddannelser, læste langsomt og usikkert. Denne viden inspirerede til samarbejdet om læseprojektet, som er etableret på ungdomsuddannelserne i Århus-området i perioden Med hensyn til folkeskoleområdet har Århus Byråd besluttet at læseprøve elever på 3. klassetrin og 8. klassetrin hvert andet år. Prøven på 8. klassetrin blev gennemført for første gang i september Prøven omfatter opgaver i punktlæsning, intensiv læsning af ældre avistekst, vurdering af elevernes læsehastighed og læseforståelse af skønlitterær tekst samt spørgsmål om elevernes læsevaner. Det bliver spændende at se, om der kan spores en øget effekt hos de unge, som er begyndt en ungdomsuddannelse i august 2006 eller begynder august 2007, og som var de første, der blev læsetestet i 8. klasse. Vi ser stadig, at eleverne gør store fremskridt i læsehastighed og læsesikkerhed i forbindelse med læsekurserne på skolerne, så vi får flere hurtige læsere og flere gode normale læsere. Den fælles ambition synes således at være på vej til at lykkes mht at højne læsesikkerheden hos de normalt-læsende elever, som er langsomme og usikre læsere, men som ikke har dyslektiske problemer. Vi understreger derfor endnu engang, at elever med ordblindeproblemer og andre indlæringsvanskeligheder ikke er målgruppe for dette projekt. De skal stadig vurderes individuelt og tilbydes særlig hjælp via læsevejlederne. 2

3 2. Organisering af projektet Uddannelsesrådet nedsatte i foråret 2004 en permanent Følgegruppe bestående af repræsentanter fra alle ungdomsuddannelserne, Århus Kommunes Biblioteker, Århus Kommune og Århus Amt. Følgegruppen er fortsat efter nedlæggelsen af Århus Amt og har fortsat til opgave at organisere samarbejdet, inspirere og evaluere projektet en gang om året. Den fungerer som ekspertgruppe både for de deltagende skoler og for Uddannelsesrådet. Følgegruppen arbejder inden for rammerne af et kommissorium vedtaget i Uddannelsesrådet for Århus-området. (Se bilag 2) Følgegruppen har følgende opgaver: Følge og evaluere pilotprojektet Læsning hos de unge på ungdomsuddannelserne med bl. a. fælles læsetests og opfølgning. Komme med forslag til fremtidige strategier på ungdomsuddannelserne, i folkeskolen og på bibliotekerne, som kan fremme læsekompetence og læselyst hos de unge. Skabe større bevidsthed og forståelse for læsekultur, læsning og læseformer hos både elever og lærere. Holde Uddannelsesrådet orienteret om udviklingen på området, så rådet kan træffe velunderbyggede og informerede beslutninger på området. Være ansvarlig for at fremlægge årets resultater for uddannelsesrådet en gang om året Følgegruppen holder mindst to møder om året. Følgegruppen er ansvarlig over for Uddannelsesrådet i Århus-området. Succéskriterier: At de unge får dokumenterede forbedrede læsefærdigheder på kort og lang sigt. At ungdomsuddannelserne har større fokus på læsefærdigheder. At der udvikles et tættere samarbejde om læsefærdigheder mellem ungdomsuddannelserne, Århus Kommunes Biblioteker og Center for Undervisningsmidler. At folkeskolerne og ungdomsuddannelserne løfter denne opgave i fællesskab, så overgangen fra grundskoleniveauet til ungdomsuddannelserne bliver en glidende proces. Medlemmer af Følgegruppen: Institution Medlemmer Aarhus tekniske Skole Anders Harboe Andersen, EUD; Bodil Hahn Petersen, HTX Århus Købmandsskole Bente Lauridsen*, Bodil Thomsen, HG; Annette Düring, HHX Alment Gymnasium Tine Ørum Secher, Viby Gymnasium og HF; Kirsten Carstensen, Risskov Gymnasium; Annette Kirketerp Nørgaard, Langkær Gymnasium og HF; SOSU, Århus Hanne Nielsen Århus Kommunes Bibl. Anne Mulvad Pæd-Psyk Rådgivning Lis Sehested (orienteres om arbejdet) Århus Amt Ruth Jensen Århus Kommune Tine Nørregaard Jacobsen * Bente Lauridsen er Uddannelsesrådets lederrepræsentant og har ansvaret for sekretariatsfunktionen. 3

4 Følgegruppen fremlægger i juni 2007 for Uddannelsesrådet følgende resultat af deres arbejde i skoleåret : Rapport om Læseprojektet i ungdomsuddannelserne i skoleåret , som er en fælles evalueringsrapport med resultater og konklusioner på årets arbejde og anbefalinger til Uddannelsesrådet om det fremtidige arbejde. Følgegruppen udsender i juni 2007 følgende til gennemførelse i skoleåret : Et fælles materiale til brug på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne. Et fælles testmateriale til brug på de gymnasiale uddannelser. En vejledende gennemførelsesplan for skoleåret Forslag til initiativer i samarbejde med andre interessenter som f. eks. Århus Kommunes Biblioteker. 3. Fælles mål Samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne om fælles læsetests, fælles opfølgningsstrategier har følgende formål: Skabe større bevidsthed og forståelse for læsekultur, læsning og læseformer hos både elever og lærere. Skabe større bevidsthed om sprogets strukturer og regler, herunder grammatik. I det almene gymnasium sker dette i arbejdet med Almen Sprogforståelse. Motivere eleverne til at gøre læsning og gode læsefærdigheder til deres eget projekt, så de oplever både gevinsten ved og nødvendigheden af at være sikre læsere. Forbedre elevernes læsefærdigheder, så de bliver hurtigere og sikrere læsere med en bedre forståelse. Motivere elever og faglærere til at arbejde bevidst med faglige læsningsstrategier. Blive bedre til at tydeliggøre krav og forventninger til læse- og formuleringsfærdigheder på det pågældende niveau. Vi tester for at blive klogere på, hvad vi gør efter testen med ALLE elever. Det vil sige, der er mere fokus på opfølgningen end på selve testen. Vi tester for at kunne lægge en hensigtsmæssig strategi for læsearbejdet. Vigtige indsatsområder er: o hurtiglæsning og forståelse o ordforståelse o forforståelse o faglig læsning 4

5 4. Strategi for 4. års projekt i det forløbne skoleår Rammerne for gennemførelse af projektet i indeværende skoleår er baseret på følgende indstilling fra følgegruppen, vedtaget af Uddannelsesrådet i Århus-området i April Læseprojektet forsættes i skoleåret , og der arbejdes stadig på at gøre læsekurserne permanente som en integreret og naturlig del af ungdomsuddannelsernes tilbud til de nye elever. Alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger og sosu forventes at deltage fra skoleåret Det fælles testmateriale opdateres og stilles til rådighed for skolerne. Der sættes fortsat fokus på den faglige læsning og udvikling af tests, strategier og praksis, herunder fokus på behovet for kurser i faglig læsning. Der arbejdes fortsat med evaluering og vidensspredning. Evalueringskonferencen og kurserne for deltagende lærere og vejledere fastholdes og videreføres. Følgegruppen er med til at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og læseopmærksomhed fra 5-6. klasse. Samarbejdet med andre instanser bl. a. Århus Kommunes Biblioteker fortsættes og udvikles. Følgegruppen har ansvaret for implementeringen af anbefalingerne. Følgegruppen konstituerer sig med ny indkalder og sekretær ved Århus Amts udtræden af gruppen. Det overvejes at inddrage læsekompetence aktivt i brobygningsforløb og i præsentationskurser. Det er en forudsætning for arbejdet med læseprojektet, at der fortsat er midler til Følgegruppens arbejde og til arbejdet med evaluering, konference og kursus. 5

6 5. Evaluering af indsatsen i skoleåret Rapporterne fra de enkelte forløb i pilotprojektet viser både fælles erfaringer og fælles konklusioner såvel som de individuelle erfaringer og konklusioner, som kan læses i rapporterne. De væsentligste fælles erfaringer og konklusioner er: Trods stigningen i antallet af elever med normal læsesikkerhed, viser testene, at alle deltagende skoler stadig har mange langsomme læsere (mellem 1/4 2/3). Flest på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne og færrest på de gymnasiale uddannelser. Opfølgning, undervisning og træning virker og giver meget positive fremskridt i læsehastighed og sikkerhed. Læseprojektet skal så hurtigt som muligt integreres i den daglige undervisning og gennemføres i et samarbejde mellem faglærerne og vejlederne. Dette er allerede ved at ske på nogle skoler, hvor læsetests og læsekurser er en integreret del af introduktionsforløbet og grundforløbet. Vidensdeling og efteruddannelse i faglig læsning af de deltagende lærere og vejledere er vigtig. Evalueringskonferencen var en solid succes med fine tilbagemeldinger fra deltagerne. Se referat senere i rapporten. De fleste elever er testet og undervist i hurtiglæsning og læsestrategier og en del lærere og elever er undervist i faglig læsning. Det er nødvendigt, at de opnåede færdigheder skal vedligeholdes i hele skoleforløbet for at have langtidseffekt. Målsætningen med at få alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger til at deltage fra skoleåret og er det ikke lykkedes at opfylde. Alle erhvervsskoleafdelinger og sosu er efterhånden kommet med; derimod kniber det stadig med at få de sidste almene gymnasier med (se senere i rapporten). Målsætningen om at udvikle et bredere samarbejde med bl. a. Center for Undervisning og Århus Kommunes Biblioteker har ikke kunnet opfyldes. Den primære årsag har været opstart og gennemførelse af de nye gymnasiereformer i alle de gymnasiale uddannelser, som har krævet mange ressourcer på skolerne. Målsætningen om at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og læseopmærksomhed fra 5-6. klasse har kun været indirekte og uformelt opfyldt via rapporten og dialogen i forskellige fora. Der har ikke været systematisk samarbejdet med Århus Skolevæsen om videreudvikling af læsestrategier i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. 6

7 6. Følgegruppens fremadrettede anbefalinger for Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge indstiller følgende anbefalinger til vedtagelse i Uddannelsesrådet i Århus-området på mødet i juni Anbefalinger som sikrer det fortsatte arbejde med de tiltag som er sat i gang. Læseprojektet forsættes i skoleåret , og der arbejdes stadig på at gøre læsekurserne permanente som en integreret og naturlig del af de gymnasiale ungdomsuddannelsers tilbud til de nye elever. Alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger og sosu forventes at deltage fra nu af. Det fælles testmateriale opdateres og stilles til rådighed for skolerne. Der sættes fortsat fokus på den faglige læsning og udvikling af strategier og praksis, herunder fokus på behovet for kurser i faglig læsning. Der arbejdes fortsat med evaluering og vidensspredning. Evalueringskonferencen og kurserne for deltagende lærere og læsevejledere fastholdes og videreføres. Følgegruppen skal fortsat være i dialog med folkeskolen om læsetræning og læseopmærksomhed. Se også Århus Kommunes Læsestrategi for 0-18 år. Samarbejdet med andre instanser bl. a. Århus Kommunes Biblioteker fortsættes og udvikles. Følgegruppen har ansvaret for implementeringen af anbefalingerne. Det anbefales at inddrage læsekompetence aktivt i brobygningsforløb og i præsentationskurser. Anbefalinger som vedrører strategiske fokuspunkter i arbejdet i skoleåret Følgegruppen indstiller følgende særlige fokuspunkter for arbejdet næste år: Læsning og unge med anden etnisk baggrund Faglig læsning i alle ungdomsuddannelser Det er en forudsætning for arbejdet med læseprojektet, at der fortsat er midler til Følgegruppens arbejde og til arbejdet med evaluering, konference og kursus. 7

8 7. De deltagende skolers rapporter med bilag Aarhus tekniske Skole, Erhvervsuddannelserne (eud), Anders Harbo Andersen Evalueringsrapport for skoleåret TILBUD PÅ TEKNISK SKOLE/AMU I. LÆSEVEJLDERE... 9 A. TRÆFFETIDER... 9 B. IT-PROGRAMMER... 9 II. ORD- OG REGNEVÆRKSTED (ORV) A. HJÆLP UNDER FORLØBET...10 B. HJÆLP TIL AFSLUTNING/PRØVE...10 III. UNDERVISNING (FVU) - DANSK OG MAT A. DANSKSCREENING...11 B. REGNESCREENING...11 IV. DANSK FOR TOSPROGEDE (EA) A. FULDTIDS VALGFORLØB...11 B. FORFORLØB OG EFTERFORLØB...11 C. SÆRLIGT TILRETTELAGT FORLØB...11 D. SUPPLERENDE VALGFAG...11 E. FVU MED LØBENDE INDTAG...12 V. ORDBLINDE A. EUD...12 B. AMU...12 U VI. STUDIECAFÉ A. STUDIEVÆRKSTED...13 B. LEKTIEVÆRKSTED...13 C. PRAKTIKPLADSCAFÉ

9 Tilbud på Teknisk Skole - EUD og AMU Er det vanskeligt for dig at læse og forstå de tekster, som du skal arbejde med i din uddannelse? Har du vanskeligheder ved at formulere dig skriftligt, så andre kan forstå det du skriver? Er det nyt for dig at bruge en computer eller har du kun lidt erfaring med at benytte den? Er du ordblind? Har du andre vanskeligheder med at tilegne dig ny teori eller praktisk viden? På Tekniske Skole har vi en vifte af forskellige tilbud, der kan hjælpe dig til at gennemføre den uddannelse du har valgt. Du skal blot sørge for at være åben om hvilket behov du har. Og du skal hurtigst muligt få afklaret, hvori dine vanskeligheder består. Det kan du gøre ved at deltage i de screeninger og test som skolen tilbyder. Eller du kan bestille et møde med en læsevejleder og her aftale, hvilke muligheder du vil eller kan benytte dig af. LÆSEVEJLEDERE Træffetid, sagsbehandling, screening, test, undervisningstilbud, hjuælp og støtte i værksteder/undervisningslokaler, udarbejdelse af undervisningsplaner, IT støtte mv. TRÆFFETIDER Daglige træffetider Aarhus tekniske Skole: Halmstadgade 6, lokale T209a, kl , tlf.: IT-PROGRAMMER Oplæsnings- og skrivestøtteprogrammer, scanning af tekster. Hjælp og støtte til anvendelse af IT i uddannelsen. 9

10 Adgang til programmer fra Skoleaftale 1 (Mikroværkstedet) - støtte og hjælpeprogrammer samt undervisningsprogrammer i dansk, matematik, engelsk, samfundsfag oa. Programmer til individuel brug i form af elevaftale. Du kan få programmer til at installere på din egen computer. ORD- OG REGNEVÆRKSTED (ORV) Målgruppen er voksne på efter- og videreuddannelse, dvs., VEUD, GVU, AMU samt certifikatprøvekursister. Hjælpen og støtten kan være som direkte assistance i værkstedet/undervisningslokalet eller som aftalt assistance i FVU-læseværkstedet. Behov for ORV hjælp og støtte aftales mellem holdets underviser og læsevejlederne. I læsevejledernes træffetider vil der altid være mulighed for at benytte ORV. HJÆLP UNDER FORLØBET Aftales snarest efter kursusstart og en plan kan udarbejdes. HJÆLP TIL AFSLUTNING/PRØVE Aftales hurtigst mulig og i god tid inden afslutningen/prøven. Hvad er der for hjælp til? UNDERVISNING (FVU) - DANSK OG MAT Trinplaceringstest og udarbejdelse af undervisningsplaner til FVU. Dansk trin 1 4, Matematik trin 1 2 og IT som indgår i FVU - Skoleaftale 1: Computerbaserede hjælpe- og støtteprogrammer samt undervisningsprogrammer fra Mikroværkstedet. Elevaftale: Elever og kursister med behov kan installere ovennævnte programmer på deres egen computer medens de uddanner sig på Teknisk Skole. Undervisningen har en varighed af lektioner. 10

11 DANSKSCREENING Alle elever på grundforløbene (EUD) screenes. Det planlægges også at foretage en danskscreening inden kursusstart af AMU kursister. REGNESCREENING Alle elever på grundforløbene (EUD) screenes. Det planlægges også at foretage en matematikscreening inden kursusstart af AMU kursister. DANSK FOR TOSPROGEDE (EA) Aarhus tekniske Skole planlægger og har beskrevet Erhvervsfaglig Andetsprogsdansk (EA) som et tilbud efter visitering. Faget EA har fokus på elevernes forforståelse af faglige ord og begreber. Læs mere i vejledning til Erhvervsrettet Andetsprogsdansk - EA: Visiteringen kan være danskscreeningen der gennemføres ved uddannelsesstart. Det kan også være den prøve som tosprogskoordinatoren gennemfører inden uddannelsesstart. EA har en varighed af to uger. FULDTIDS VALGFORLØB Korte uddanelsesintroducerende fuldtids valgforløb. - uden at den faglige retning er valgt. Valgfaget lægges som start på grundforløbet og oprettes på tværs af indgangene. 30 lektioner pr. uge. Formål: At give elever med anden etnisk baggrund kompetencer til at gennemføre en erhvervsuddannelse. FORFORLØB OG EFTERFORLØB Formål: At give støtte til elever med anden etnisk baggrund, før under og efter grundforløbet, så de kan gennemføre forløbet og få en praktikplads. SÆRLIGT TILRETTELAGT FORLØB Oprettes på grundforløb, hvor der er elevvolumen til at oprette særlige hold for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Formål: Gennem et særligt tilrettelagt grundforløb at få elever med læse- og skrivevanskeligheder til at gennemføre et grundforløb. SUPPLERENDE VALGFAG Valgfagsundervisning (supplerende undervisning) En fortløbende undervisning som foregår samtidig med anden undervisning. 11

12 FVU MED LØBENDE INDTAG Erhvervsfaglig Andetsprogsdansk som FVU med løbende optag Formål: At give støtte til elever for at de kan gennemføre en faglig uddannelse og støtte og hjælpe deltagere, som endnu ikke er påbegyndt en faglig uddannelse. For elever med behov for Erhvervsrettet Andetsprogsdansk, udarbejdes der undervisningsplaner med udgangspunkt i læseplaner for Erhvervsrettet Andetsprogsdansk efter trinplaceringen til FVU. ORDBLINDE Instruktion i brug af ordblinderygsæk samt opfølgende hjælp og vejledning. Tilbud om undervisning (FVU). Elever og kursister som ikke kan dokumenterer et behov (bl.a. ved en SPS-screening) for en ordblinderygsæk, kan få programmer til egen computer. Det er bl.a. oplæsnings- og skrivestøtteprogrammer. EUD IT hjælpemidler kan søges og bevilliges gennem erhvervsvejleder og kontaktlærer ved EUD. SPS-screening for afklaring til Ordblinderygsæk til elever på EUD. Læs mere: AMU IT hjælpemidler kan søges og bevilliges gennem hjælpemiddelinstituttet ved AMU forløb. Kontakt læsevejlederne. Ingen krav om test og screening for AMU kursister. STUDIECAFÉ Caféerne er bemandet med frivillige fra Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Ugentlige åbningstid i tidsrummet kl i FVU-læseværksteder. Brugere af studiecaféen skal tilmelde sig hos kontaktlærerne eller læsevejlederne. Forslag til indhold: - der kunne laves DVD-CV'er på elever, der søger praktikplads efter forbillede på Silkeborg Handelsskole, koncept + midler + journalist stilles til rådighed, se link for nærmere informationer - der kunne udvikles en egentlig "frivillig-uddannelse" i forhold til at kvalificere de frivillige fra Dansk Flygtningehjælp til opgaven - "gamle" medarbejdere kunne tilknyttes - en såkaldt "senior-bande" 12

13 - tilbuddet kunne yderligere ligge midt på dagen og indskrives i elevens uddannelsesplan (og dermed varetages af lærere og ikke være et frivilligt tilbud) - der kunne udvikles på miljøet på et sådant tilbud, således at det blev "klub-agtigt", evt. i samarbejde med skolens elevråd. STUDIEVÆRKSTED, B. LEKTIEVÆRKSTED eller C. PRAKTIKPLADSCAFÉ 13

14 Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelserne Sønderhøj Viby J Bodil Thomsen Evalueringsrapport Hg og forlængede forløb Vi bruger screeningstesten udviklet af Århus Tekniske Skole til at formere alle vores hg-klasser, både unge og voksne. På baggrund af testresultaterne har vi således i år oprettet to forlængede hgforløb for unge, hvor eleverne følger undervisningen i et ½ eller 1 år, før de kommer i en ordinær hg-klasse. Eleverne er på de forlængede forløb af mange årsager. Først og fremmest har mange massive læseproblemer af forskellige grunde, hvoraf nogle skyldes ordblindhed. Mange har svært ved at forstå en tekst og uddrage det væsentlige i teksten. På holdene er der også mange sent ankomne indvandrere, der har meget dårlige faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse. Desuden er der nogle elever, der ikke kan engelsk og slet ikke har forudsætninger for at kunne gennemføre en hg i dette fag. Generelt er alle elever på de forlængede forløb uøvede og uerfarne læsere, der har brug for at arbejde med læsning, først og fremmest forståelseslæsning. Deres viden om det danske samfund er minimal, så også den basale viden om det danske samfund skal læres. Målet for de forlængede forløb er, at eleverne arbejder sig hen imod et F-niveau i de forskellige grundfag på hg, så de efter undervisningen på de forlængede forløb kan gennemføre og bestå en almindelig hg. Ved siden af de elever, der starter til august og januar arbejdes der med løbende optag. Således er der ud over den almindelige optagsperiode optaget 10 elever løbende. Det er den enkelte elevs niveau, motivation og arbejdsindsats, der er afgørende for, hvor længe den enkelte elev bliver i de forlængede klasser. Siden august 2006 har der været 80 elever på forlængede forløb. Der er i foråret tilbage. De resterende 40 er enten startet på hg i januar 2007 eller er gået ud af flere forskellige årsager. Oplevelsen med de forlængede forløb er, at eleverne lærer noget, at de får en forforståelse for de enkelte fag, der gør, at de efterfølgende bedre bliver i stand til at gennemføre hg. Især for pigerne lykkes det, også fordi mange af pigerne kun har faglige problemer. For nogle af drengenes vedkommende kan der også være adfærdsproblemer, hvor det forlængede forløb er med til at socialisere dem til at kunne fungere i et uddannelsesforløb. Generelt kan man derfor fastslå, at de forlængede forløb virker at eleverne lærer at blive i stand til at gennemføre en uddannelse. For yderligere at støtte eleverne på hg har vi såkaldte lektiehjælps-caféer 2 gange om ugen. Her kan eleverne få hjælp efter deres individuelle behov. Desværre har der ikke været særlig stor søgning til lektiehjælpen, så den er blevet nedlagt på Sønderhøj, men fungerer på vores afdeling på Olof Palmes Allé. 14

15 Hg for voksne Også på hg for voksne bruges screeningstesten. På baggrund af denne dannes der klasser, så én af klasserne har dansk på flere niveauer, den anden klasse har dansk på C-niveau (der starter sædvanligvis to voksenklasser hvert halvår). Testen følges op med en individuel samtale med hver elev, hvor dansklærerne vurderer den enkeltes styrker og svagheder. Desuden følges der løbende op i den almindelige danskunder-visning. I vores introforløb, som kun er af 1½ uges varighed, arbejdes der med studieteknik, bl.a. med læsestrategier. Denne følges op i danskundervisningen, men da de voksne hg er kun har dansk i ½ år, er der ikke megen tid til at arbejde med emnet. Derfor opfordres elever med læse- skriveproblemer til at følge fvu-undervisningen. Denne er placeret 1 gang om ugen efter almindelig skoletid (efter 14.30). Her tages der udgangspunkt i den enkeltes behov, så der målrettet arbejdes på at styrke den enkeltes svage sider. Der arbejdes især med skriftlig dansk, læseforståelse og grammatik. Fordelen ved fvu-undervisningen er, at alle elever er i samme båd, så de er meget motiverede og indstillede på at arbejde på at blive bedre. Mange oplever, at fvu en kan hjælpe dem i den almindelige undervisning, så de oplever sejre undervejs. Fremtiden Mentorprojekt Ca. 20% af hg-eleverne er nydanskere. For denne gruppe arbejder vi på en mentorordning ud fra en rollemodels-tankegang. Projektet går ud på, at hovedforløbs- og hg2 elever skal være mentorer for hg1-elever. De erfarne elever skal således adoptere de nye elever og være støttepersoner for disse. Tankegangen er, at de erfarne elever skal stille deres erfaringer til rådighed for de nye elever og hjælpe disse efter behov. Mentorerne melder sig frivilligt ud fra ønsket om at hjælpe andre. Både mentorer og adoptanter skal være nydanskere. Vi har en såkaldt seniorbande bestående af tidligere og nuværende lærere + personer fra erhvervslivet, der i kraft af deres mange års erhvervserfaring sætter en masse karrieretiltag i gang på Århus Købmandsskole. Disse vil fungere som tovholdere på projektet. Samarbejde med Gøglerskolen Efter sommerferien vil vi igangsætte et projekt i samarbejde med Gøglerskolen. Deltagerne skal være de absolut svageste elever i de forlængede forløb, dvs de elever, der både fagligt og personligt ikke er klar til at være på skolebænken. Projektet går ud på at give eleverne mod på og lyst til at gennemføre en uddannelse eleverne skal lære at turde ved at de får kroppen med og ikke kun arbejder med hovedet. Projektet vil således blive en blanding af almindelig undervisning og ualmindelig undervisning, hvor kroppen kommer i fokus. Samarbejdet er igangsat for at tilgodese en såkaldt svag målgruppe på en hel anden måde end vanligt. Det bliver derfor spændende at se, om mere utraditionelle undervisningsformer giver resultat i form af motivation, lyst og vilje til at uddanne sig. Bodil Thomsen Århus Købmandsskole 15

16 Social og Sundhedsskolen i Århus Hanne Lisbeth Nielsen Evalueringsrapport Der er ikke udfærdiget rapport fra skoleåret

17 Århus Købmandsskole HHX, Viby Annette Düring Anna-Lise Witt Evalueringsrapport for skoleåret Rapporten indeholder følgende: 1. Indledning 2. Forløbsbeskrivelse 2. Screeningsresultater 3. Hvad virker? 4. Barrierer 5. Konklusion Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole - Viemosevej Evalueringsrapport for skoleåret Indledning Projektet, Læseprojekt i Århus, på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole, Viemosevej har fulgt de udstukne retningslinjer fra følgegruppen. Projektet har haft fokus på 1) screening 2) formidling af screeningsresultaterne til studieretningsteams med henblik på i teamet at sætte fokus på elever med læse- /skrivevanskeligheder 3) samarbejde med Ordskolen, AOF Århus med henblik på kompenserende undervisning for udvalgte elever med markante læse-/skriveproblemer (dysleksi) og 4) kompenserende undervisning af eleverne med almindelige læse-/skrivevanskeligheder. Sidstnævnte har været organiseret som ekstra undervisning i a) Grammatik og skrivning b) Læsekurser med fokus på læsehastighed og læseteknikker. Nedenfor beskrives og evalueres projektets udformning og gennemførelse: Forløbsbeskrivelse Uge 33: Screening i alle 1. årsklasserne gennemføres af dansklærerne i dansktimerne. Uge 33+34: Retning og registrering af screeningsresultaterne. Resultaterne af læsehastighedsprøven formidles til de lærere, der derefter gennemfører læsehastighedstræning og undervisning i læseteknikker i studiefag i grundforløbet. Uge 35+36: Møde med lærerne i studieretningsteams med henblik på tilbagemelding af screeningsresultaterne 17

18 og præsentation af kompenserende undervisningstilbud. Uge 49: Slutscreening af læsehastighed. Uge 2: I samarbejde med Ordskolen planlægges screening og undervisning af elever med dysleksi. Uge 3: Speciallærer fra Ordskolen screener og udreder elever, hvis tidligere screeningsresultater indikerer dysleksi. Uge 4 20: Speciallærer fra Ordskolen underviser elever med dysleksi 1 2 lektioner om ugen. Uge 7 20: 2 af skolens lærere underviser i A) Grammatik og skrivning (1 lektion om ugen) og B) Læsekurser med fokus på læsehastighed og læseteknikker (1 lektion om ugen). Uge 20: Evaluering af årsplanen og årsplanens gennemførelse. Screeningsresultater Resultaterne kan ses i bilag elever er blevet testet. Resultaterne vedrører stavning, grammatik, læsehastighed, tekstforståelse, ordforståelse og resumeskrivning. Overordnet betragtet består 30 elever ikke screeningen, det vil sige, at 30 elever ikke består 3 eller flere af de testede kategorier. Testen viser, at 16% har stavevanskeligheder, det vil sige mellem fejl, hvilket nogenlunde er det samme som sidste års resultat (15%). 34% læser under 200 ord/min., hvilket sammenlignet med sidste års resultat er en markant stigning, idet årgang havde 18% med en læsehastighed på under 200 ord i minuttet. 49% forklarer 2-3 ord ud af 5 ord i ordforklaringstesten, og 20% får ikke resumeet godkendt (på trods af en forholdsvis simpel tekst). Forståelsen af teksten er generelt ok, dog skal det siges, at teksten også er let. Det er vanskeligt på baggrund af testen at udtale sig, om der er klasser, der markant udskiller sig, da klasserne klarer sig forskelligt i de forskellige delområder inden for testen. Ser man isoleret på læsehastighed udskiller g1 og h1 sig som klasser med få elever med lav læsehastighed, men generelt må det konkluderes, at læsehastigheden er lav, at for få læser med fuld forståelse, hvilket kommer til udtryk i forståelsestesten og resumeskrivningen. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at en del elever har svært ved at forklare ord/udtryk som hovere, plamager, at besinde sig. Opfølgning Følgende tiltag er taget på Handelsgymnasiet, Viemosevej: 1. Læsekurser (hurtiglæsning, grundlæggende læseteknikker) er placeret i studiefagstimerne i grundforløbet og varetages i teamregi, hvilket bl.a. vil sige, at der er forskellige faglærere involveret i undervisningen i læsehastighed og teknik. 2. Læse-/skriveprojektets tovholdere lagde op til, at en skræddersyet, klassespecifik opfølgning skulle diskuteres og varetages i de enkelte teams. Dette har dog vist sig at være vanskeligt for teamsene at imødekomme, bl.a. fordi elevernes læse-/skrivevanskelighederne generelt betragtet er markante, og lærerne mangler kompetencer, tid etc. til at planlægge og gennemføre den nødvendige opfølgning. I nogle teams har man imidlertid sat ekstra fokus på læseteknikker og på den måde bevæget sig ind på faglig læsning. 18

19 3. Samarbejde med Ordskolen, hvor speciallærer Gertje Petersen underviser 7 elever med markante skrive- og læsevanskeligheder (dysleksi). Eleverne modtager undervisning i læseteknikker, ordforråd og anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske hjælpemidler (It-rygsækken). 4. Forsøg med kompenserende undervisning for udvalgte elever på tværs af årgangen i a) Grammatik og skrivning og b) Læsekurser med fokus på læsehastighed og læseteknikker. Hvad virker? Alt, hvad der vedrører screeningen, kører planmæssigt. Det samme gælder undervisningen i læsehastighed og læseteknik i studiefagstimerne og Ordskolens undervisning til elever med markante skrive-/læsevanskeligheder (dysleksi). Ligeledes er der blandt lærerkollegiet en bred forståelse for behovet for screening, undervisning i læsehastighed og grundlæggende læseteknikker og kompenserende undervisning til den relativt store del af elever, vi har med skrive- /læsevanskeligheder. Barrierer i projektet og overvejelser om læse-/skriveprojektet i fremtiden 1. En barriere i projektet er de skrive-/læsesvage elevers motivation og/eller erkendelse af deres behov for kompenserende undervisning. At få eleverne til at møde frivilligt til kompenserende undervisning efter almindelig undervisningstid har vist sig at være vanskeligt. Vi diskuterer pt., hvorledes dette skal løses til næste år. 2: En barriere i projektet har været at få implementeret faglig læsning. På hhx, Viby er det besluttet, at faglig læsning primært skal foregå i studieretningsfagene. Dvs. faglig læsning er/bliver en integreret del af fagene fra 2. semester og skal evalueres ved semesterets slutning. 3. En barriere er, at skolen ikke har sine egne læsevejledere, der kan varetage undervisning til elever med læse-/skrivevanskeligheder. Der er på baggrund af vores nuværende erfaringer enighed om, at læse-/skriveprojektet bedst fungerer som et fælles anliggende for skolens undervisere derfor er det fortsat hensigtsmæssigt, at undervisning i læsning (hastighed og teknikker) er på så mange hænder som muligt, hvilket bl.a. er sikret ved, at lærere fra forskellige faggrupper er ansvarlige for læsekurset i studiefag i grundforløbet. Skal skolen videre/længere med projektet, skal det overvejes, i hvor stor udstrækning, der skal inddrages læsevejledere til at tage sig af eleverne med særlige skrive- /læsevanskeligheder. Denne gruppe elever har vi inddelt i følgende undergrupper: 1. Undervisning af elever med dysleksi (den undervisning der pt. varetages af Ordskolen) 2. Undervisning af elever med læse-/skrivevanskeligheder - hvor der er to kategorier: a) En relativ stor gruppe (se screeningsresultaterne) bestående af elever, som angiveligt har haft problemer i deres tidligere skolegang eller som af andre årsager ikke har lært at læse og skrive hensigtsmæssigt (fx lav læsehastighed, dårlige stavere, manglende forståelse for grammatik, ingen eller kun lidt kendskab til læseteknikker). b) Elever med dansk som andet sprog. Konklusion og indstilling til Uddannelsesrådet Forløbet har generelt kørt tilfredsstillende, men der kræves fortsat opstramninger især inden for opfølgningsmulighederne. Projektet er blevet positivt modtaget af lærerne, idet screeningen klart synliggør skrive-/læseproblemernes art og omfang helt ned på enkeltelevniveau. Dette kan og bør bruges i undervisningen. Dog savner de fleste undervisere flere redskaber til, hvorledes man som team omkring en klasse tilrettelægger og gennemfører kompenserende undervisning. 19

20 Screening er et godt måle- og styringsredskab og fungerer godt i sin udformning. Vi mener derfor, at den kan fastholdes i sin nuværende udformning. Vi finder det vigtigt, at så mange lærere som muligt er involveret i projektet, når det gælder undervisning i basale læsekompetencer, hvilket er sikret med læsekursernes placering i grundforløbet. Vi mener, at der (fortsat) er behov for efteruddannelse af skolens undervisere i faglig læsning. Vi mener, at der skal sættes kraftigere ind med kompenserende undervisning til de ovenfor nævnte grupper (dyslektikere, almindelige læse-/skrivesvage elever og elever med dansk som andet sprog). Ligeledes at vi må finde en form, der fastholder eleverne i den kompenserende undervisning. Ligeledes mener vi, at det er afgørende for den kompenserende undervisnings succes, at man på skolen for fremtiden udarbejder en bemandingsmodel for den kompenserende undervisning en bemandingsmodel, der er udformet således, at projektet ikke falder fra hinanden, hvis en eller to nøglepersoner træder ud af projektet. Anna-Lise Witt og Annette Düring, Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole, Viemosevej 20

21 Bilag HHX, Viemosevej Screening 2006 Udfyldningsopgave 0-8 fejl 9-14 fejl fejl Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1A , , ,00 1B , , ,11 1C , , ,90 1D , , ,25 1E , , ,79 1F , , ,00 1G , , ,00 1H , , ,13 Sum 104,00 235,00 44,26 93,00 235,00 39,57 38,00 235,00 16,17 Læsehastighed/Læsetid < 200 ord/min ord/min 240 ord/min. > Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1A , , ,00 1B , , ,04 1C , , ,33 1D , , ,13 1E , , ,48 1F , , ,67 1G , , ,00 1H , , ,48 Sum 80,00 234,00 34,19 79,00 234,00 33,76 77,00 234,00 32,91 Forståelse stest Klas se 0 rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige svar Sco Klas Sco Klas Sco Klas Sc Klas Sco Klas Sco Klas re se % re se % re se % ore se % re se % re se % 1A , , , , , ,0 1B , , , , , ,9 1C , , , , ,0 1D , , , , , ,1 1E , , , , , ,8 1F , , , , , ,0 1G , , , , , ,0 1H , , , , , ,3 Sum 0,0 234,0 0,00 2,00 234, 0,8 4,00 234, 1,71 14, 234, 5,9 79,0 234, 33,7 135, 234, 57,6 21

22 Ordforklar ing Klas se 0 rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige svar Sco Klas Sco Klas Sco Klas Sc Klas Sco Klas Sco Klas re se % re se % re se % ore se % re se % re se % 1A , , , , ,33 1B , , , , ,70 1C , , , ,00 1D , , , ,25 1E , , , ,45 1F , , , ,00 1G , , , ,00 1H , , , , ,45 Sum ,0 4,70 26, ,0 234, 16, , ,6 9, ,85 Resume Ikke godkendt Ok Klasse Score Klasse % Score Klasse % 1A , ,00 1B , ,48 1C , ,42 1D , ,88 1E , ,10 1F , ,00 1G , ,00 1H , ,42 Sum 49,00 235,00 20,85 188,00 235,00 80,00 HHX, Viemosevej Århus Købmandsskole Anna-Lise Witt og Annette Düring, 22

23 HHX, Vejlby Århus Købmandsskole Eva Boltau Evalueringsrapport for skoleåret 2006/ Kort forløbsbeskrivelse Forløbet på Århus Købmandsskoles hhx-afdeling på Vejlby Centervej har fundet sted efter følgende model: 1. Uge 32-35: Klasserne screenes. Dansklærerne gennemfører screeningen, hvorefter hele årgangen rettes af to lærere. 2. Uge 37: Alle dansklærere modtager evalueringen af screeningen. 3. Uge 36-40: Observationsperiode: Evalueringsmøde for 1. årsklassernes dansklærere, udarbejdelse af handlingsplaner for den enkelte klasse i forbindelse med klasse- og teammøder og opfølgning på enkelte elever, herunder inddragelse af studievejlederne. 4. Uge 41: Elever med læse- og skrivevanskeligheder indstilles til visitationssamtaler med Ordskolen (AOF) med henblik på at modtage kompenserende undervisning. 5. Fra uge 43 til 17: Ordskolen tilbyder udvalgte elever specialundervisning. Der har i denne omgang været tale om 6 ordblinde elever. 6. Grundforløbet: Alle klasser gennemgår et 10 timers læsekursus, hvoraf 6 timer er basal læsetræning, mens 4 timer er knyttet til faglig læsning, der varetages af studieretningsfagene. 2. Screeningsresultater - Se konkrete resultater på bilag 1. Udfyldningsopgave: - 15,3 % af eleverne staver meget dårligt - Der er en markant forskel på den bedste og den dårligste klasse, nemlig fra 0,0 % til 41,4 %. - Antallet af dårlige stavere er faldet fra sidste skoleår med 6,3 %. Den individuelle opgave: - 14,6 % af eleverne dumper i den grammatiske test. Den største forskel i denne del af screeningen er mellem 1D og 1E (hhv. 0,0% og 36,7%). 23

24 - I forhold til sidste års screening er der et fald i antallet af elever, der ikke består den grammatiske test. Sidste år dumpede hele 21,8%. Læsehastighed, forståelse, ordforklaring og resumé: - Elevernes læsehastighed ligger lavere end sidste år: 33,5% læser under 200 ord i minuttet mod 21,8% sidste år, men der er stadig tale om en klar forbedring i forhold til forrige år, hvor vi lå på en dumpeprocent på omkring 43%. - Læsehastigheden skal dog ikke analyseres isoleret, men i sammenhæng med forståelsesopgaverne, og sidste år dumpede 11 elever forståelsestesten, dvs. eleverne læste hurtigere end de evnede. I år hænger læsehastighedstallene og forståelsestallene bedre sammen: kun 1,4% har ikke svaret rigtigt på mindre end 3 ud af 5 spørgsmål til novellen. - I ordforklaringsopgaven er der en stigning i antal elever, der ikke består, nemlig fra 4,3 % til hele 12,5%. Eleverne havde svært ved at forklare ord som at besinde sig, hoverende og procedure. - I evalueringen af en elevs screening spiller sammenhængen mellem læsehastighed og resumeet en vigtig rolle. For at tale om en markant fremgang inden for læsning og skrivning skal der gerne være en vis overensstemmelse mellem elevens læsehastighed og elevens evne til at reproducere det læste; læsningen skal altså være funktionel. På den baggrund er det opløftende, at vi i år oplever en kraftig stigning i antallet af elever, der får godkendt resumeet. Hvor vi sidste år dumpede 48 elever ud af 297 (svarende til 16,16 % af årgangen), dumper vi i år kun 12,9 %. Dog skal det anføres, at resultaterne mht. resumeet afviger meget klasserne i mellem (i 1E, 1F og 1H får hhv. 20%, 17,6% og 31% ikke godkendt resumeet). Konklusion: - Der er i alt en dumpeprocent på 6,7 %, hvilket svarer til 19 elever ud af 281, hvilket er et væsentligt bedre totalresultat end sidste år, hvor 15% dumpede samlet set. - Af de 19 dumpede elever er de 6 tosprogede. - Der vil på baggrund af dette års screening være behov for at arbejde intenst med læsning i flere klasser. Særligt skiller 1A, 1B, 1D og 1I sig ud, idet mere end 35% af klassen læser under 200 ord i minuttet. - Inden for en opgave som diktat er det derimod klasserne 1C, 1F, 1J, der skiller sig ud, idet omkring 20% af eleverne i disse klasser dumper opgaven. I 1H er det hele 41,4% der dumper i diktaten. Overvejelser: - Hvorfor er der så markante forskelle på klassernes resultater? - Spiller studieretningen en rolle? - Er der et mønster med hensyn til valg af 2. fremmedsprog? - Hvordan udmønte screeningens resultater i den konkrete undervisning i de forskellige klasser? 24

25 3. Opfølgning På klasseplan arbejder vi fortsat med handlingsplaner, hvor den enkelte klasses underviser forholder sig til klassens samlede screeningsresultat. Alle klasser har gennemgået et mindst 10 timers langt læsekursus, hvor de har stiftet bekendtskab med forskellige læseteknikker, og de er blevet introduceret til faglig læsning. Det er primært dansklærerne, der har stået for den basale læsetræning, mens studieretningsfagene har været ansvarlige for introduktionen til faglig læsning. Derudover har alle klasser i grundforløbet arbejdet med bl.a. arbejdsmetoder, hjælpemidler og notatteknikker. Skolen har endvidere siden 2003/2004 haft et samarbejde med Ordskolen i Århus (AOF), hvor vi forsøgsvis har udvalgt nogle få elever til kompenserende undervisning. Det samarbejde har vi fortsat i dette skoleår. Ordskolens krav til deltagerne er markante skrive- og læsevanskeligheder (oftest tale om dyslektikere). Efter en visitationssamtale og en test er undervisningen ligesom sidste år rettet mod den enkelte elev, hvorfor der er blevet undervist i mange forskellige discipliner som f.eks. læseteknikker, ordforråd, stavning og anvendelse af hjælpemidler. Studievejledningen har igen i år været aktiv i opfølgningsprocessen. Der er blevet foretaget en del evalueringssamtaler, hvor man har diskuteret elevens faglige kunnen og mulighed for at gennemføre uddannelsen. 4. Konklusion Vores konklusion på dette års forløb afviger stort set ikke fra vores erfaringer fra sidste år. Resultaterne viser, at der fortsat er et stort behov for at lave en indsats på området: - Skolen skal arbejde på at formalisere og optimere tilbuddet om kompenserende undervisning til såvel læse-stavesvage og tosprogede elever. Selv om samarbejdet med Ordskolen generelt fungerer godt, vil det på sigt være at foretrække, at der bliver en fast læsevejlederfunktion på skolen. Det vil give en bedre daglig kontakt mellem læsevejleder, elever og lærere. - Det er vigtigt, at man fastholder obligatoriske læsekurser for alle førsteårselever, og at indholdet er det samme i alle klasser. - Der er igen i år et behov for at fokusere yderligere på handlingsplaner for alle klasser, der indeholder overvejelser om arbejdsformer, metoder, studieforberedende elementer osv. Alle klassens lærere skal være aktivt deltagende i udarbejdelsen og forpligtet på denne handlingsplan. Handlingsplanerne er også en måde at implementere den nye gymnasiereforms krav om almen sprogforståelse og studieforberedelse. - Fortsat efteruddannelse af skolens undervisere inden for såvel basale læsemetoder og strategier som faglig læsning. - Af initiativer fremover kunne tænkes følgende: bruge Ordskolens lærer som en form for læsevejleder et antal timer om ugen bruge Ordskolen til andre former for kompenserende undervisning end de specifikt ordblinde koordinere indsatsen omkring læse-skrivesvage elever med Sus test og IT-rygsækken Århus Købmandsskoles hhx-afdeling på Vejlby Centervej er generelt positiv over for det fællesgymnasiale forsøg, og vi ønsker derfor at screene alle 1. årsklasser det kommende skoleår. Eva Boltau - på vegne af Århus Købmandsskole, Vejlby Centervej 25

26 Bilag HHX Vejlby Diktat Fejl 0-8 Fejl 9-14 Fejl Klasse Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % 1A , , ,7 1B , , ,2 1C , , ,6 1D , , ,0 1E , , ,7 1F , , ,6 1G , , ,7 1H , , ,4 1I , , ,8 1J , , ,7 Sum , , ,3 Grammatik Fejl 0-8 Fejl 9-12 Fejl Klasse Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % 1A , , ,7 1B , , ,7 1C , , ,1 1D , , ,0 1E , , ,7 1F , , ,9 1G , , ,1 1H , , ,1 1I , , ,7 1J , , ,4 Sum , , ,6 Læsehastighed 0-199,5 ord/min ord/min. 240> ord/min. Klasse Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % 1A , , ,0 1B , , ,9 1C , , ,5 1D , , ,1 1E , , ,7 1F , , ,1 1G , , ,6 1H , , ,0 1I , , ,8 1J , , ,1 Sum , , ,2 Forståelse 0 rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige svar Klasse Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % 1A , , , , , B , , , , , C , , , , , D , , , , , E , , , , , F , , , , , G , , , , , ,3 67,7 64,5 63,2 76,7 67,6 57,1 1H , , , , , ,1 1I , , , , , ,9 1J , , , , , ,2 Sum , , , , , ,6 Ordforklaring 0 rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige svar Klasse Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % 1A , , , , , ,3 1B , , , , , ,8 1C , , , , , ,2 1D , , , , , ,1 1E , , , , , ,7 1F , , , , , ,8 1G , , , , , ,9 1H , , , , , ,8 1I , , , , , ,5 1J , , , , , ,3 Sum , , , , , ,6 Resumé Ikke godkendt Godkendt Klasse Score Elevantal % Score Elevantal % 1A , ,7 1B , ,5 1C , ,7 1D , ,3 1E , ,0 1F , ,6 1G , ,7 1H , ,0 1I , ,7 1J , ,0 Sum , ,9 26