VVM for Hejre-feltet C086-COWI-S-DG-0002 rev. 1

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Introduktion Hejre-feltet VVM-omfang Nationale og internationale krav Alternative udbygningsløsninger alternativ Alternativer Beskrivelse af anlægsfasen Etablering af brønde Etablering af Hejre-platform Etablering af rørledninger Mindre ændringer på Gorm E pumpeplatform Beskrivelse af driftsfasen Drift af Hejre-platform Drift af rørledninger Dekommissionering Lovgrundlag Dekommissionering Det omgivende miljø Introduktion Hydrografiske forhold ved Hejre-feltet Økologiske forhold ved Hejre-feltet Natura 2000-områder Kommercielle aktiviteter Miljøeffekter i anlægsfasen Anbringelse af borerig og platform Udledninger Emissioner Affald Anbringelse af rørledninger Støj og lys Miljøeffekter i driftsfasen Udledninger Page 2 of 207

3 10.2 Emissioner Affald Fysisk tilstedeværelse af installationer Støj og lys Miljøvurdering af olie- og kemikaliespild Potentielle effekter af oliespild Konsekvensvurdering of oliespild Kemikaliespild Socio-økonomiske konsekvenser Mennesker og samfund Metode Afgrænsning Fiskeriets økonomiske betydning, samt direkte beskæftigelse Konsekvenser af fiskeforbudszoner Konsekvenser af oliespild Øvrige konsekvenser Vurdering af miljørisiko Metode Resultat Grænseoverskridende effekter Miljømæssige tiltag QHSE-politik Miljø- og energiledelse Miljøberedskab BAT/BEP-vurdering Monitering Datakvalitet og begrænsninger Det omgivende miljø Miljøkonsekvensvurdering af planlagte udledninger Miljøkonsekvensvurdering af utilsigtede udledninger Miljøkonsekvensvurdering af gravearbejder Miljøkonsekvensvurdering af støj og lys Kumulative effekter Socio-økonomiske konsekvenser Referencer Page 3 of 207

4 Bilagsfortegnelse Appendiks 1: Beregning af mængder af torske- og rødspætteæg, der påvirkes af udledning af produktionskemikalier Appendiks 2: Miljøbeskrivelse af området omkring Hejre-feltet Page 4 of 207

5 FORKORTELSER ALARP Så lavt som rimeligt muligt (As low as reasonable practicable) BAT BEP BOP BPD BTEX CHARM FEED HSE HPHT-felt HOCNF ICES IMDG ISQG LCCA MMscfd nmvoc NORSOK OBM OGP OIC OSCAR OSPAR PAH PEC PLONOR PNEC ppm psi Bedste tilgængelige teknologi (Best available technique) Bedste miljømæssige praksis (Best environmental practice) Udslipsforhindrer (Blow-out preventer) Tønder pr. dag (Barrels per day) Benzen, toluen, ethylbenzen og xylen (Benzene, toluene, ethyl benzene, and xylenes) Kemisk fare- og risikomodel (Chemical hazard assessment and risk management model) Front end engineering design Miljø, sundhed og sikkerhed (Health, Safety and Environment) Højt tryk/høj temperatur-felt (High pressure/high temperature field) Harmoniseret kemisk notifikationsformat for offshorebranchen (Harmonised offshore chemical notification format) Det international havundersøgelsesråd (International Council for the Exploration of the Sea) Internationale maritime regler for transport af farligt gods (International Maritime Dangerous Goods) Interim sediment quality guideline Omkostningsvurdering af livscyklus (Life cycle cost assessment) Million standard cubic feet per day Non-methan, flygtige, organiske kulstofforbindelser (Non-methane volatile organic carbon) Norsk sokkels konkurranseposisjon (der bl.a. udarbejder standarder) Oliebaseret mudder (Oil based mud) Den international olie/gas forening (International Association of Oil and Gas Producers) Komiteen for offshoreindustrien (Offshore industry committee) Oliespildsberedskab (Oil spill contingency and response) Oslo- og Pariskonventionen, aftale om beskyttelse af Nordøstatlanten mod forurening (Convention for the Protection of the Marine Environment of the North East Atlantic) Polycyckliske aromatiske kulbrinter (Polycyclic aromatic hydrocarbons) Beregnet miljømæssig koncentration (Predicted environmental concentration) Udgør lille eller ingen risiko (Pose little or no risk) Beregnet koncentration uden effekt (Predicted no-effect concentration) Antal pr. million (parts per million) pound per square inch Page 5 of 207

6 PUQ Sm 3 SSSV TD THC UBD VOC WBM VVM WPUQ Proces, installationer og beboelseskvarter (Process, utilities and living quarter) Standard kubikmeter (standard cubic meter) Sikkerhedsventil placeret under havoverfladen (Subsurface safety valve) Total dybde (Total depth) Total mængde kulbrinter (Total hydrocarbons) Underbalanceret boring (Underbalanced drilling) Flygtige, organiske kulstofforbindelser (Volatile organic carbon) Vandbaseret mudder (Water based mud) Vurdering af virkninger på miljøet Brøndhoved, proces, installationer og beboelseskvarter (Wellhead, process, utilities and living quarter) Page 6 of 207

7 1. Resumé 1.1 Baggrund Denne redegørelse omhandler en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) af en planlagt udbygning med etablering og efterfølgende drift af et offshoreanlæg med tilhørende installationer til produktion og transport af olie og gas fra Hejre-feltet, som er beliggende i den danske del af Nordsøen. Det samlede projekt er vist på Figur 1-1. Denne VVM-redegørelse beskriver den overordnede ramme for virkninger på miljøet for en planlagt etablering og efterfølgende drift af et offshoreanlæg på Hejrefeltet, mulige senere satellitudvidelser (brøndhovedplatforme, undervandsbrøndinstallationer) med produktion til denne, samt tilhørende installationer til transport af olie og gas fra Hejre-feltet. Ved udviklingen af nyt felt er der usikkerhed omkring den forventede produktion af olie, gas og vand fra reservoiret, og hvorledes den vil variere over tid. En skønnet maksimal produktion fra Hejre-feltet er BPD delvist stabiliseret olie, ca. 76 MMscfd salgsgas samt op til BPD produceret vand. Hejre-feltet forventes fra starten anlagt med 5 brønde fra Hejre produktions- og procesplatformen med mulighed for senere anlæg af op til syv yderligere brønde enten fra selve Hejre produktions- og procesplatformen eller fra mulige fremtidige satellitter til denne. Denne VVM-redegørelse dækker således: Etablering, drift og dekommissionering af en bemandet produktions- og procesplatform Etablering, drift og dekommissionering af mulige fremtidige satellitter (brøndhovedplatforme, undervandsbrøndinstallationer) med tie-in til produktions- og procesplatformen Boring af op til 12 brønde fra platform og mulige fremtidige satellitter Produktion af: BPD delvist stabiliseret olie - ca. 76 MMscfd salgsgas - op til BPD produceret vand Etablering, drift og dekommissionering af eksport rørledninger Mindre ombygninger på Gorm E pumpeplatform. Page 7 of 207

8 Figur 1-1 Illustration af installationer, der planlægges nyanlagt eller ændret i forbindelse med udbygning af Hejre-feltet, og som er omfattet af denne VVM. Mulige fremtidige satellitter er ikke illustreret. Kortet er til illustration og er ikke i korrekt målestok. VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 359 af 25/03/2010 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om kulbrinteindvinding, rørledninger, m.v. på søterritoriet og kontinentalsoklen. Page 8 of 207

9 1.2 Beskrivelse af projektet Hejre-feltet planlægges udbygget med 5 brønde med mulighed for, at der etableres op til 12 brønde. Det planlægges at forbore tre brønde fra en brøndhovedstruktur (jacket) med en jack-up rig og 2 brønde, når platformen er etableret. De resterende brønde vil enten blive boret fra selve Hejre-platformen eller fra fremtidige mulige satellitter, der enten kan være brøndhovedplatforme eller undervandsbrøndinstallationer. Kulbrinterne i Hejre-formationen findes på omkring 5 kilometers dybde. Den primære reservoirbjergart består af øvre jurassisk (Kimmeridgian) shoreface-sand, der er aflejret på en regional udbredt inkonformitet (The Mid Cimmerian inconformity). Stratigrafisk tilhører dette shoreface-sand Gert-leddet, der tidligere var kendt under betegnelsen basalsand. Hejre-feltets tilstedeværelse blev første gang påvist af efterforskningsboringen Hejre-1 i Fundet blev i 2004/05 efterfølgende vurderet ved boringen af Hejre-2, der ligesom Hejre-1 gennemtrængte kulbrintebærende sandsten. Hejre-feltet karakteriseres som et HPHT-felt (High Pressure High Temperature), hvorfor der ved boring kræves særlig tungt boremudder og specielle kemikalier, som er stabile ved høje temperaturer. Hejre-platformen planlægges opført som en integreret platform med brøndhoved, procesanlæg, hjælpesystemer og beboelsesmodul. Platformen forventes at blive en jacket i stål med fire til otte ben. Der er to procesmæssigt forskellige slutprodukter: delvist stabiliseret olie og salgsgas. Det planlægges at etablere to rørledninger til henholdsvis delvis stabiliseret olie og salgsgas. Olierørledningen lægges fra Hejre-platformen til platformen Gorm E, som ligger ca. 90 km sydøst for Hejre. Derfra føres olien til land via en eksisterende rørledning. Gasrørledningen lægges fra Hejre-platformen til Y-forbindelsesstykke på Syd Arne-Nybro rørledningen ca. 24 km nordøst for Hejre. Hejre-feltet er i den præliminære designfase, hvorfor det endelige design af installationerne endnu ikke er fastlagt. Den tekniske beskrivelse i denne VVM (som ligger til grund for miljøvurderingen) er baseret på konceptuelle studier, og der kan derfor ske justeringer af de tekniske parametre under det detaljerede design. Af samme årsag er voluminer og mængder for kemikalieforbrug, udledninger og emissioner behæftet med en vis usikkerhed. Page 9 of 207

10 1.3 Det omgivende miljø Hejre-feltet ligger i et område i den centrale Nordsø, hvor den biologiske produktion er relativ lav. Feltet ligger mere end 100 km fra områder, hvor der dannes højproduktive hydrografiske fronter, der bl.a. er opvækstområder for fiskelarver og er vigtige fourageringsområder for havfugle. Fisk Hejre-feltet ligger i et gydeområde for torsk. Desuden kan der forekomme rødspætteæg, makrelæg og makrellarver. Det er sandsynligt, at sildelarver passerer Hejre-feltet. De fleste larver driver med strømmen fra gydeområderne ved den engelske kyst mod øst til opvækstområder i den østlige Nordsø, Kattegat og Skagerrak. Larvedriften er imidlertid variabel, og visse år vil larverne ikke nå frem til opvækstområderne. Fugle Pattedyr Hejre-feltet ligger langt fra de vigtigste fugleområder i Nordsøen. I vinterperioden kan der forekomme alkefugle, skråper, suler og stormsvaler i området. Der vil kunne findes strejfende gråsæler ved Hejre-feltet. Hvaler vil også kunne forekomme. Marsvin observeres ved platformene i den centrale Nordsø. Der er også observeret hvidnæse og vågehval omkring platformene. Desuden forekommer øresvin, spækhugger, grindehval og kaskelot regelmæssigt i Nordsøen. De fleste individer er imidlertid observeret i den nordlige del af Nordsøen omkring Norske Rende, ca. 200 km nord for Hejre-feltet. Hvaler er såkaldte bilag IV-arter, der i henhold til habitatdirektivets artikel 12 kræver særlig beskyttelse. Kommercielle aktiviteter i området De vigtigste kommercielle aktiviteter i den centrale Nordsø er olie- og gasproduktion og fiskeri. Fiskeriaktiviteten omkring Hejre er lav. Antallet af registrerede fiskedage for danske fartøjer er marginalt i forhold til de mest befiskede områder. Der fanges rødspætte, tunge, torsk, kuller, mørksej, hvilling, jomfruhummer og tobis, men fangsten er ubetydelig i forhold til andre fiskeområder i Nordsøen. 1.4 Miljøvurdering af effekter i anlægsfasen Vurderingen af de miljømæssige effekter af etableringen af Hejre-feltet omfatter vurderinger af følgende påvirkninger og samspillet mellem disse: Page 10 of 207

11 Udledninger til havet i forbindelse med boring og etablering af brønde samt tryktestning af rørledninger Emissioner til atmosfæren i anlægsfasen Anbringelse af installationer og nedgravning af rørledninger Støj i anlægsfasen Affald. Udledning af boremudder og borespåner Det planlægges at etablere 5 brønde på Hejre med mulighed for samlet at etablere 12 brønde. De tilhørende boreaktiviteter vil omfatte boring ved hjælp af vandbaseret boremudder i den øvre del af formationen og oliebaseret mudder i de dybereliggende lag. Anvendelse af vandbaseret boremudder tillader udledning af borespåner samt overskydende boremudder til havet. Den samlede udledning fra de 5 brønde, der etableres fra starten, er beregnet til m 3 borespåner og ton vandbaseret boremudder. En senere gradvis etablering af op til syv brønde mere vil i alt resultere i udledning af yderligere m 3 borespåner og ton vandbaseret boremudder. Der udledes ikke oliebaseret boremudder. Målinger omkring borerigge i forbindelse med boringer med vandbaseret mudder har vist, at koncentrationen af suspenderet stof i vandsøjlen falder meget hurtigt, og miljøeffekten af det suspenderede stof vurderes derfor at være marginal. Det vurderes, at påvirkninger af fiskeæg og -larver, der kan optræde i området, ikke vil have målelig effekt på fiskebestandene (dvs. primært torsk, rødspætte, makrel og sild). Flere undersøgelser i Nordsøen har vist, at udledning af vandbaseret boremudder har en meget begrænset effekt på havbunden, herunder, at der ikke sker ophobning af mudder og spåner. Eventuelle effekter vil begrænse sig til et område inden for en radius på 100 m fra platformen. Indholdet af tungmetaller i de materialer, der udgør boremudderet (f.eks. barit og bentonit), er lavere end grænserne for effekter på vandlevende organismer, hvorfor tungmetaller heller ikke anses for at udgøre noget problem. Ved boring med oliebaseret boremudder vil såvel borespåner som boremudder blive opsamlet og transporteret i land med henblik på oparbejdning og/eller miljøforsvarlig deponering, og der finder således ingen udledning til havet sted ved denne type boring. Udledning af andre hjælpestoffer Færdiggørelse af hver enkelt brønd omfatter, ud over selve boringen, en række deloperationer som cementering og komplettering, der hver især indebærer anvendelse af et antal hjælpekemikalier. Endvidere vil transportrørledningerne for olie og gas blive tryktestet inden ibrugtagning, hvilket indebærer anvendelse af to hjælpestoffer. Page 11 of 207

12 Der er foretaget modelberegninger på alle stoffer, der under almindelige forhold i større eller mindre udstrækning vil blive udledt til havet, med undtagelse af de stoffer, der allerede er vurderet af OSPAR og fundet ikke at have betydende negative miljømæssige egenskaber ("grønne kemikalier" eller PLONOR-stoffer). Dette er gjort for at kunne fastlægge den afstand fra platformen, uden for hvilken et stof ikke forventes at ville have nogen effekt på vandlevende organismer. Det sker, når den forventede miljøkoncentration af stoffet (kaldet PEC) bliver lavere end den beregnede nul-effekt-koncentration for vandlevende organismer (kaldet PNEC), dvs. når PEC/PNEC <1. Da der ved etableringen er tale om kortvarige udledninger af ikkepermanent karakter, er det påvirkningsområdet for mulige akutte effekter der, jf. OSPARs retningslinjer, er vurderet. Beregningerne viser, at eventuelle effekter af kemikalier, der udledes i forbindelse med boring og cementering, vil holde sig inden for en radius af 100 m fra platformen. Andre udledninger i forbindelse med etableringen af Hejre-feltet (f.eks. færdiggørelse og tryktestning) kan principielt påvirke organismer i noget større afstand fra platformen, især hvis udledningen er af længere varighed. Imidlertid har de pågældende udledninger engangskarakter (for hver brønd) og er desuden meget kortvarige (få timer). Det vurderes derfor, at effekter på fiskeæg, fiskelarver og andre planktonorganismer, der kan optræde omkring Hejre, vil være lokale og uden målelige effekter på bestandene. Emissioner til atmosfæren Fysiske påvirkninger I anlægsfasen vil afbrænding i forbindelse med en eventuel, men ikke ret sandsynlig, brøndtest være den største kilde til emission af CO 2, hvorimod det i øvrigt er energiforbruget i forbindelse med brøndboringen, som giver den største emission. Den samlede emission fra den planlagte udbygning med 5 brønde vil (uden produktionstest) svare til omkring % af, hvad der udledes af CO 2 på årsbasis i driftsfasen (uden flaring). Med hensyn til NO X, er det ligeledes energiforbruget til brøndboring, der giver klart det største bidrag i anlægsfasen. Der vil være en fysisk påvirkning af havbunden i forbindelse med nedlægning af rørledninger, fra boreriggens ben og fra platformens ben. Nedlægning af rørledninger vil ske enten ved pløjning eller nedspuling og vil påvirke bundfaunaen, som følge af bortgravning, tildækning og spredning af ophvirvlet eller spildt sediment. Kraftige påvirkninger vurderes at være begrænset til maksimalt 100 m fra gravefeltet, og bundfaunasamfundet forventes genetableret efter 0,5-2 år. I perioden umiddelbart efter gravearbejdet vil der kunne forventes en midlertidig stigning i individtæthed, antal af arter og biodiversitet i de påvirkede områder. Fisk tiltrækkes af ujævn havbund, som giver beskyttelse mod predatorer, og norske undersøgelser har vist store forekomster af torsk på bunden ved eksponerede rørledninger. Boreriggens tre ben vil efterlade synlige ændringer i havbundens bathymetri, men disse ændringer vil være kortvarige og forsvinde ved naturlig tilsanding. Page 12 of 207

13 Støj Affaldsgenerering I forbindelse med nedramning af lederør har flere undersøgelser påvist markante, men midlertidige, flugtreaktioner hos sæler og hvaler i forbindelse med denne specifikke type af støj. Borespåner fra boring med oliebaseret mudder vil blive transporteret i land til behandling og deponering efter gældende regler. Borespåner fra boring med vandbaseret mudder vil blive udledt. Øvrigt affald samt husholdningsaffald vil blive transporteret i land og bortskaffet i henhold til gældende regler. Det vurderes, at påvirkninger af havmiljøet fra boremudder og -spåner vil være meget begrænset, mens øvrigt affald ikke vil give anledning til påvirkning af havmiljøet. 1.5 Miljøvurdering af effekter i driftsfasen Vurderingen af de miljømæssige effekter i driftsfasen omfatter vurderinger af effekter af følgende forhold og samspillet mellem disse: Udledninger til havet i forbindelsen med produktion Emissioner til atmosfæren i driftsfasen Affald Fysisk tilstedeværelse af installationer Støj og lyspåvirkninger. Udledning af kølevand Udledning af produceret vand Den største enkelte udledningsstrøm i driftsfasen er kølevand. Endelig udledningsvolumen er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, men i de konceptuelle studier er det anslået, at der vil blive udledt i et volumen på ca m 3 i timen. Kølevandet forventes at have en udledningstemperatur på omkring o C, hvilket vil bevirke en temperaturstigning i havet omkring Hejre. Det vurderes, at den målelige temperaturstigning og effekter på økosystemet vil være meget lokal. Der tilsættes typisk kontinuert natriumhypoklorit som baktericid til kølevandet for at forhindre bakterieog algevækst i rørsystemerne, som potentielt vil kunne medføre påvirkninger af organismer i havmiljøet i en afstand af op til m fra Hejre. Et alternativt kølevandsbaktericid, der kun skal tilsættes i ca. tre timer ad gangen, to gange om ugen, vil kunne medføre midlertidige påvirkninger i op til næsten meter fra platformen. Den anden udledningsstrøm i driftsfasen er produceret vand fra formationen, der indeholder rester af en række hjælpestoffer, som enten kan være tilsat oliestrømmen (emulsionsbryder og skumdæmper) eller tilsat direkte til det producerede vand (f.eks. belægningsbryder og korrosionsinhibitor). Desuden tilsættes der kemikalier til gasstrømmen, ikke mindst til fjernelse af svovlbrinte (H 2 S), som også udledes med det producerede vand. Volumen af produceret vand anslås til BPD (barrels Page 13 of 207

14 per day), men kan blive op til BPD, svarende til hhv. 318 og m 3 pr. dag. Langt de fleste af hjælpekemikalierne i produktionen er beregnet til ikke at ville give påvirkninger ud over 100 m fra Hejre, mens enkelte kan have en effektradius på nogle hundrede meter. Dette gælder bl.a. reaktionsprodukterne fra midlet til fjernelse af H 2 S, som er betydeligt mindre giftige end selve produktet. Ved en worst case, hvor der er 50 % ureageret produkt tilbage i det udledte producerede vand, vil der kunne forekomme biologiske effekter i havmiljøet over 1,7 km fra platformen. Disse effekter vil ikke påvirke de højproduktive frontområder, der er vigtige for opvæksten af fiskelarver og fødekammer for havfugle, da disse ligger i meget større afstand fra Hejre. Den potentielle effekt på fiskeæg af hjælpekemikalier vurderes at begrænse sig til de nærmeste m fra platformen. Det er vurderet, at selv under antagelse af at alle æg, der kommer i berøring med udledningsfanen dræbes, vil dette ikke påvirke bestandene af disse arter. Det producerede vands indhold af olie (gennemsnitligt 10 mg/l) vurderes ikke at ville give anledning til betydende effekter på miljøet. Heller ikke indholdet af mere giftige oliekomponenter i det producerede vand, så som naphthalen, BTEX og PAH, vurderes at ville resultere i påvirkninger af organismer i vandfasen ud over 100 m fra Hejre. Øvrige udledninger i driftsfasen Lejlighedsvis vil der blive anvendt midler til rensning af produktionsbrøndene samt til rengøring af produktionsafsnittene på platformen. Disse hjælpekemikalier anvendes i gennemsnit en gang om ugen og udledes til havet over et kort tidsrum, skønsmæssigt i løbet af 1-2 timer pr. gang. Det vurderes, at effektafstanden vil være maks m for rengøringsmidlet og 250 m for brøndrensemidlet. Endelig vil der være udledning af husspildevand fra platformens beboelsesafsnit (gennemsnitligt 29 personer, men op til 70 personer), men miljøeffekten af denne udledning vurderes at være marginal. Emissioner til luften Energiforbruget til drift af generatorer og kompressorer på platformen er den største kilde til emission af CO 2 og NO x i driftsfasen. I forhold til de øvrige offshoreaktiviteter i Nordsøen (2009 data) vil Hejre-feltet give anledning til en stigning i emission af CO 2 fra den danske del på ca. 8 %. Set i forhold til hele Danmarks udledning af CO 2, vil Hejre-feltet give anledning til en stigning på 0,2 %. Offshoresektorens andel af den samlede danske NO X udledningen er beregnet til ca 8 % i 2010 og er fremskrevet til at stige for at udgøre ca. 17 % i 2030 (Miljøstyrelsen Page 14 of 207

15 2006). I forhold til forventet udledning fra den danske offshore sektor i 2010, vil Hejre-feltets bidrag være ca. 7,5 %. Generering af affald Fysiske påvirkninger Alt produktions- og husholdningsaffald vil blive opsamlet og transporteret fra Hejre til Esbjerg med skib, hvor det vil blive behandlet og deponeret eller destrueret efter gældende regler. Når der ses bort fra jern og andet metal, vil størstedelen af produktionsaffaldet skulle klassificeres som farligt affald, og det vil, om muligt, blive genanvendt og ellers sendt til destruktion på et anerkendt modtageanlæg. Platformen på Hejre-feltet vil fungere som et kunstigt rev. Dette betyder, at undervandsstrukturerne bliver begroet med organismer, som kræver fast substrat (begroningen fjernes dog med mellemrum). Flere undersøgelser har desuden vist, at området umiddelbart omkring platformens strukturer er et yndet opholdssted for fisk som f.eks. torsk, kuller, sej og lange. Platformen kan desuden fungere som hvilested for især småfugle, der er på træk over Nordsøen. Støj Det vurderes, at fisk og havpattedyr kun vil blive marginalt eller slet ikke påvirket af støj fra produktionen. 1.6 Miljøvurdering af uheldssituationer Utilsigtede udledninger til havet omfatter større olieudslip (udblæsning), udslip i forbindelse med brud på rørledninger samt udslip af kemikalier i uheldsituationer (større spild). Lækage fra rørledning Det er vurderet, at sandsynligheden for en lækage fra rørledningen mellem Hejre og Gorm vil være i størrelsesordenen 1 gang pr. 222 år og modelleringen viser, at den miljømæssige effekt vil være begrænset: Olien vil ikke optræde i koncentrationer, der er dødelige for fiskeæg og -larver Der er risiko for, at nogle af de få alkefugle, skråper, suler og stormsvaler, der findes omkring et potentielt udslip om vinteren, samt enkelte strejfende gråsæler og marsvin, vil kunne påvirkes af oliespildet inden for en radius af ca. 10 km omkring lækagen/rørledningen. Dette vurderes ikke at kunne påvirke Nordsøens bestande. Udblæsning De miljømæssige konsekvenser af oliespild ved udblæsning på Hejre og ved lækage fra rørledning mellem Hejre og Gorm er vurderet vha. modelkørsler af en række spildscenarier, dosis-repons relationer mellem THC-koncentrationer og dødelighed og forekomst af fiskeæg, fiskelarver, fugle, pattedyr og andre økologiske Page 15 of 207

16 forhold, der kan blive påvirket af et oliespild. Oliespildene er simuleret vha. SIN- TEFs OSCAR (Oil Spill Contingency And Response) model. Sandsynligheden for en udblæsning er meget lille. Det er vurderet, at sandsynligheden for de modellerede scenarier ligger i intervallet 1 gang pr år til 1 gang pr år. Modelleringer viser, at effekterne af selv absolut worst case-scenariet vil være forholdsvis begrænsede. For worst case-scenariet (udblæsning under boring af HPHTbrønd med spildvarighed på 85 dage og et totalt spild af olie på ton) er det beregnet og vurderet at: Den spildte olie ikke vil påvirke kystnære områder Olien ikke vil berøre de biologisk produktive frontområder i Nordsøen Der kan være risiko for at olien spredes ind i de tyske og hollandske Natura 2000-områder DE Doggerbank og NL Doggersbank, henholdsvis ca. 50 km og 70 km syd for Hejre-feltet. Sandsynligheden for et sådan uheld er meget lille, 1 uheld pr år for en udblæsning på havoverfladen, og 1 uheld pr år for en udblæsning under havoverfladen og heraf kun % sandsynlighed for spredning af olie til områderne. Udpegningsgrundlaget for det tyske Natura 2000-område er naturtype 1110 (sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) samt de to arter 1351 (marsvin) og 1365 (spættet sæl). For det hollandske område er naturtype 1364 (gråsæl) også udpeget. Sandsynligheden for påvirkning af fisk, fugle og havpattedyr i området hvis et spild sker og hvis olien spredes til området, vil kun være 0-10%. Det er beregnet, at der er risiko for at forholdsvis beskedne mængder af alkefugle, skråper, suler og stormsvaler vil dø i forbindelse med en udblæsning om vinteren inden for en radius af 100 km fra Hejre. Det vurderes, at Nordsøens bestande af disse fuglegrupper ikke vil blive påvirket måleligt af dette. Hvis olien spildes på overfladen i perioden januar til maj, er der risiko for at 1-50 % af de æg og larver af rødspætter og torsk, der måtte findes inden for en radius af ca. 40 km fra Hejre, vil blive dræbt af olien. Hvis udblæsningen sker under vand, vil effektområdet være mindre (inden for en radius på ca. 25 km omkring lækagen) med risiko for at % af fiskeæg eller -larver bliver dræbt. Oliespildet vil ikke ramme de vigtige opvækstområder for torske- og rødspættelarver ved de hydrografiske fronter i den østlige Nordsø. Sker udslippet i maj-juni vil makrelæg og -larver, der måtte forekomme i influensområdet, potentielt kunne blive dræbt. Effekterne vurderes ikke at ville påvirke bestandene af torsk, rødspætte eller makrel i Nordsøen. Page 16 of 207

17 Der vil kunne findes enkelte strejfende gråsæler og marsvin i influensområdet. Det kan ikke udelukkes, at enkelte individer vil kunne blive påvirket, hvilket dog ikke vil have målelige effekter på Nordsøbestandene. Det kan ikke udelukkes, at sedimenterede oliekomponenter vil kunne påvirke bundfauna og bundfisk omkring Hejre efter en udblæsning. Der er dog ikke eksempler fra litteraturen på, at bundfaunaen i åbne havområder er blevet påvirket af oliespild. Effekterne af de øvrige modeludblæsningsscenarier er de samme som for ovenstående, blot af mindre omfang. Kemikaliespild Et worst case-spildscenarie for kemikalier (øjeblikkelig tømning af 4,5 m 3 transportbeholder med kølevandsbiocid) er beregnet at kunne medføre risiko for akutte effekter i maksimalt 500 meters afstand fra Hejre. 1.7 Vurdering af socio-økonomiske konsekvenser Som en del af denne VVM-undersøgelse er der lavet en socio-økonomisk analyse, der belyser projektets afledte økonomiske effekter. Analysen er overordnet set baseret på de gennemførte vurderinger af miljøeffekter. Der er i den socioøkonomiske analyse lagt vægt på følgende emner, som potentielt kan påvirke lokalområdet økonomisk via henholdsvis fiskeriets samt turismeerhvervets indtjening og beskæftigelse: Indskrænkning af fiskerimuligheder i forbudszoner Olieudslip. Den socio-økonomiske analyse viser, at der er tale om marginale tab for fiskeriet som følge af forbudszoner, og ligeledes er de potentielle tab i forbindelse med et olieudslip begrænsede, da samlede bestande i Nordsøen ikke påvirkes, og olien ikke rammer kyststrækninger eller kystnæreområder. 1.8 Vurdering af miljørisiko Der er gennemført en vurdering af miljørisikoen for forskellige operationer, hvor sandsynligheden for at en hændelse indtræffer og konsekvensen af hændelsen på miljøet kombineres. Vurderingen er gennemført på basis af forud definerede sandsynligheds- og konsekvenskriterier. Det er vurderet, at de fleste operationer udgør en ubetydelig miljørisiko. Tabel 1-1 viser miljørisikoen ved projektets operationer. Page 17 of 207

18 Tabel 1-1 Evaluering af miljørisikoen ved forskellige operationer i anlægs- og driftsfasen. For planlagte udledningers effekt på økosystemer (i anlægsfasen) og for emissioners påvirkning af atmosfæren kan der argumenteres for, at miljørisikoen kan være enten ubetydelig (grøn) eller signifikant (gul). Den endelige kategorisering kan først foretages, når det endelige design er fastlagt. Grænseoverskridende effekter Hejre-platformen vil blive placeret tæt ved den norske sokkelgrænse. Der er ca. 5 km til norsk sokkelgrænse, ca. 45 km til tysk og engelsk sokkelgrænse og ca. 70 km til hollandsk sokkelgrænse. Størstedelen af de identificerede miljøpåvirkninger er lokale, og inden for en afstand af nogle hundrede meter fra platformen. Enkelte, kortvarige påvirkninger kan dog forekomme i en afstand op til 6 km. Der vurderes således ikke at være grænseoverskridende effekter ved anlæg og drift af platformen. I tilfælde af utilsigtet brøndudblæsning kan der forekomme en grænseoverskridende effekt. Det er dog modelleret, at der uanset scenarie ikke vil være påvirkning af kystnære eller højproduktive områder. Page 18 of 207

19 1.9 Miljømæssige tiltag Forebyggende tiltag for reduktion af projektets miljøpåvirkninger er en integreret del af DONG E&P s projektplanlægning og projektgennemførelse. Reduktion af miljøpåvirkninger er således en faktor ved valg af projektets tekniske løsninger. Ud over disse projektspecifikke forebyggende tiltag, gennemfører DONG E&P en række generelle forebyggende tiltag, som vil medvirke til reduktion af Hejre-feltets miljøpåvirkninger. Disse tiltag omfatter bl.a.: ISO14001 certificeret miljøledelse af anlægs- og produktionsaktiviteterne, hvilket bl.a. sikrer kontinuerte miljøforbedringer for projektet Registrering og læring af uheld og nærved-hændelser, som sigter mod imødegåelse af fremtidige utilsigtede miljøpåvirkninger ud fra opsamling af data omkring og læring fra hændelser med en faktisk eller potentiel miljøpåvirkning Kemikaliehåndtering for udvælgelse af kemikalier med mindst mulige miljø- og arbejdsskadelige egenskaber Etablering af beredskabsprocedurer og planer der beskriver ikke-planlagte situationer, for at sikre, at disse håndteres korrekt, så negative miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger minimeres. Page 19 of 207

20 2. Introduktion Denne VVM-redegørelse (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet) omhandler feltudvikling og produktion fra Hejre-feltet i den danske sektor i Nordsøen. Placeringen af Hejre-feltet i den centrale del af Nordsøen er vist i Figur 2-1. Formålet med udarbejdelsen af en VVM-redegørelse er, at virkningerne på miljøet bliver taget i betragtning og forsøgt reduceret på et så tidligt stadium som muligt i den tekniske planlægnings- og beslutningsproces Forskellige koncepter og kombinationer der er overvejet i forbindelse med udviklingen af Hejre-feltet er blevet beskrevet og vurderet, hvilke fremgår af kapitel 4. VVM-redegørelsen er udarbejdet af DONG E&P som ansvarlig for feltet. DONG E&P har fået rådgiverassistance fra COWI til udarbejdelse af beskrivelsen af det omgivende miljø i Nordsøen og til miljøvurderingerne. DNV og SINTEF har foretaget modelsimuleringer af olie- og kemikaliespild. 2.1 Hejre-feltet DONG E&P er operatør for licens 05/98, Hejre, i den danske sektor i Nordsøen. Hejre-feltet vedrører blokkene 5603/21, 5603/25, 5603/24 og 5603/28. Licensområdet, der ligger ca. 293 kilometer nordvest for Esbjerg i dansk sektors mest nordlige del af Central Graven, er 232,6 km 2 stort, se Figur 2-1. Det planlægges, at Hejre-platformen skal placeres på følgende koordinater: mN; mE, kartografisk reference: International 1924, ED50. UTM zone 31N, 3 deg East. Der vil være 21 km til Haraldfeltet, 26 km til Syd Arnefeltet og 37 km til Valhallfeltet i Norge. Følgende selskaber deltager i licens 05/98: DONG E&P (60 %), Bayerngas Petroleum Danmark AS (25 %) samt Bayerngas Danmark ApS (15 %). Page 20 of 207

21 N NORGE DANMARK STORBRITAN- NIEN Hejre TYSKLAND HOLLAND DANMARK TYSKLAND km Figur 2-1 Kort der viser Hejre-feltets placering i den nordvestlige del af den danske sektor. Feltets tilstedeværelse blev første gang påvist i 2001 med boringen af efterforskningsbrønden Hejre-1. Der blev, på dette tidspunkt, ikke foretaget nogen produktionstest. I 2004/05 blev Hejre-2 boret, og der blev udført produktionstest. Vanddybden i området er på 67 meter, og reservoiret er beliggende i sandsten i over 5 kilometers dybde. Med et reservoirtryk på bar og en temperatur på 160 C er Hejre-feltet karakteriseret som et HPHT-felt. Reservoirvæsken i Hejre-reservoiret karakteriseres som en let olie, og er en blanding af lette og tungere gasser samt olie. Mængden af tungere gasser (NGL) er stor i forhold til, hvad der ses i andre danske felter i Nordsøen HPHT HPHT står for High Pressure/High Temperature, dvs. højt tryk og høj temperatur. HPHT-felter kendetegnes ved tryk højere end 690 bar (eller en poretryksgradient højere end 0,8 psi/ft) og temperaturer højere end 149 C. Figur 2-2 viser placeringen af en række olie- og gasfelter, inkl. Hejre, i forhold til tryk og temperatur. Page 21 of 207

22 Figur 2-2 Hejre-feltets tryk og temperatur relativt til en række andre olie- og gasfelter. På grund af teknologiske udfordringer forårsaget af højt tryk og høj temperatur samt høje omkostninger til etablering af brønde og produktion, blev det første HPHT-felt i Nordsøen først udviklet sidst i 1990 erne. Siden er der sket teknologiske fremskridt, og man har opnået værdifulde erfaringer. Der er nu flere producerende HPHT-felter i Nordsøen, placeringen af nogle HPHT-felter i engelsk og norsk sektor i Nordsøen er vist i Figur 2-3. Hejre-feltet vil være det første HPHT-felt udviklet i dansk sektor. Mærsks Haraldfelt havde meget højt tryk ved produktionsstart, men var ikke et HPHT-felt med hensyn til reservoir temperatur. Page 22 of 207

23 Kristin Kvitebjørn Rhum Erskine Shearwater Glenelg Elgin Franklin Hejre Jade Figur 2-3 Eksempler på HPHT-felter i engelsk og norsk sektor i Nordsøen. Som beskrevet, giver HPHT-felter nogle tekniske udfordringer for boring af brønde. DONG E&P har derfor fokuseret på afprøvede, sikre tekniske løsninger samt indhentede erfaringer fra andre HPHT-felter Boring af brønde Produktions- og foringsrør der bruges til brøndene på Hejre-feltet skal laves af en metallegering, der kan modstå korrosion ved forhøjede temperaturer. Dette er typisk rør med forhøjet indhold af krom og nikkel. HPHT-brønde kræver kemikalier, der er stabile ved høje temperaturer. Generelt er der på nuværende tidspunkt færre grønne kemikalier blandt de kemikalier som kan tåle høje temperaturer. Endvidere vil HPHT-brønde kræve brug af tungere boremudder med større indhold af barit og tungere kompletteringsvæsker (saltopløsninger), der typisk vil indeholde gule eller røde kemikalier. Det skyldes, at der typisk benyttes forskellige metaller for at opnå den nødvendige vægtfylde til at modvirke det høje reservoirtryk. Kemikalieleverandører arbejder med at udvikle kemikalier til HPHT med mere miljøvenlige profiler. DONG E&P vil løbende følge udviklingen og optimere kemikalieforbruget ud fra tekniske og miljømæssige forhold. Page 23 of 207

24 2.1.3 Produktion For etablering af produktionsfaciliteter udgør HPHT en mindre udfordring i forhold til felter med ikke-hpht reservoirforhold, end det er tilfældet med brøndboring. Efter brøndventilen (choke), er designet generelt sammenligneligt med andre (ikke- HPHT) felter Uheld I tilfælde af uheld under boring vil der, som følge af det høje tryk i et HPHTreservoir, ofte ske et større udslip inden processtrømmene er under kontrol. Der er modelleret forskellige scenarier for oliespild under boring af brønde og under produktion (kapitel 11), og foretaget en miljøvurdering på baggrund af disse. 2.2 VVM-omfang Overordnet ramme Denne VVM-redegørelse beskriver den overordnede ramme for virkninger på miljøet for en planlagt etablering og efterfølgende drift af et offshoreanlæg på Hejrefeltet, mulige senere satellitudvidelser (brøndhovedplatforme, undervandsbrøndinstallationer) med produktion til denne, samt tilhørende installationer til transport af olie og gas fra Hejre-feltet (Figur 2-4). Ved udviklingen af nyt felt er der usikkerhed omkring den forventede produktion af olie, gas og vand fra reservoiret, og hvorledes den vil variere over tid. En skønnet maksimal produktion fra Hejre-feltet er BPD delvist stabiliseret olie, ca. 76 MMscfd salgsgas samt op til BPD produceret vand. Initialt forventes Hejrefeltet anlagt med 5 brønde fra Hejre produktions- og procesplatformen med mulighed for senere anlæg af op til syv yderligere brønde enten fra selve Hejre produktions- og procesplatformen eller fra mulige fremtidige satellitter til denne. Denne redegørelse omfatter således alle 12 brønde. Denne VVM-redegørelse dækker: Etablering, drift og dekommissionering af en bemandet produktions- og procesplatform Etablering, drift og dekommissionering af mulige fremtidige satellitter (brøndhovedplatforme, undervandsbrøndinstallationer) med tie-in til produktions- og procesplatformen Boring af op til 12 brønde fra platform og mulige fremtidige satellitter Produktion af: BPD delvist stabiliseret olie - ca. 76 MMscfd salgsgas - op til BPD produceret vand Page 24 of 207

25 Etablering, drift og dekommissionering af eksport rørledninger Mindre ombygninger på Gorm E pumpeplatform. Figur 2-4 Illustration af installationer, der planlægges nyanlagt eller ændret i forbindelse med udbygning af Hejre-feltet, og som er omfattet af denne VVM. Mulige fremtidige satellitter er ikke illustreret. Kortet er til illustration og er ikke i korrekt målestok. Det samlede Hejre-projekt omhandler produktion af olie, gas og vand fra Hejrereservoiret, eksport af olie og gas fra feltet via Gorm E til land, samt viderebehandling af den delvist stabiliserede olie på DONG Olierørs olieterminal og eksport fra Page 25 of 207

26 Shells havneterminal i Fredericia. Denne VVM-redegørelse beskriver de første dele af projektet fra Hejre-feltet til eksport-punkt fra Gorm E. Ændringer og ombygninger på olietransportsystemet fra Gorm E til eksportpunkt ved Shells havneterminal i Fredericia) beskrives i en anden VVM-redegørelse. Denne udarbejdes af DONG Olierør og Shell, og behandles af Naturstyrelsen Odense, som overordnet myndighed. Design af installationerne ikke er endeligt fastlagt. Derfor er de tekniske beskrivelser samt miljøvurderingerne i denne VVM-redegørelse baseret på konceptuelle designstudier, modelleringer samt erfaringsbaserede estimater og antagelser. Det er antaget, at der benyttes eksisterende anvendte teknologier, og dette medfører, at nogle af vurderingerne må anses for at give et for konservativt billede af de potentielle påvirkninger af miljø. Det er hensigten, at der designes ud fra principperne om Best Available Technology (BAT) og Best Environmental Practice (BEP), så der til enhver tid anvendes den bedste til rådighed værende, praktisk anvendelige teknologi og så installationer på Hejre optimeres miljømæssigt, jf. NORSOK. Under det detaljerede design kan der derfor ske justeringer af de tekniske parametre. Miljøbeskrivelse Miljøbeskrivelsen dækker det område, som vil kunne blive påvirket under udbygning, drift og dekommissionering af Hejre-feltet og mulige fremtidige satellitter. Forhold der indgår i miljøbeskrivelsen er listet i Tabel 2-1. Page 26 of 207

27 Tabel 2-1 Fysisk miljø Plankton Bundfauna Fisk Fugle Havpattedyr Fiskeri Forhold der indgår i miljøbeskrivelsen. Bathymetri Sedimentsammensætning Overfladestrømme i Nordsøen Udbredelse af hydrografiske fronter Udbredelse af: Fytoplankton Zooplankton Total biomasse af bundfauna Udbredelse af bundfaunasamfund Udbredelse af gyde- og opvækstpladser samt spredning af æg og larver for: Torsk, hvilling, rødspætte, sild, makrel og tobis Udbredelsesmønster i sommer- og i vinterperioden for: Måger, terner og kjover Lommer, skarver og lappedykkere Skråper, suler og stormsvaler Andefugle Udbredelse af: Sæler Hvaler Udbredelse af det danske fiskeri efter de vigtigste fiskearter i Nordsøen Miljøkonsekvenser Beskrivelse og vurdering af miljøkonsekvenser for planlagte operationer er opdelt på konsekvenser fra henholdsvis anlæg, drift og dekommissionering. Miljøkonsekvenserne fra uheldssituationer (ikke planlagte hændelser) under boring og drift er ligeledes vurderet. Miljøkonsekvenserne er evalueret ud fra en sammenstillende vægtning af sandsynligheden for en hændelse og konsekvensen af denne. Denne vægtning er nærmere beskrevet i afsnit Såvel korttids- som langtidseffekter, blivende og temporære effekter samt direkte, indirekte og kumulative effekter er evalueret. Effektvurdering af udledningen af kemikalier vil blive baseret på en såkaldt PEC/PNEC-vurdering, som evaluerer koncentrationen i vandmiljøet (PEC: Predicted Environmental Concentration) med koncentrationen, hvor kemikaliet netop vurderes ikke at medføre effekter i vandmiljøet (PNEC: Predicted No-Effect Concentration). Ved modelleringen findes afstanden fra platformen inden for hvilken, der kan forventes effekter i havmiljøet som følge af kemikalieudledningen. Page 27 of 207

28 De ovenfor beskrevne effektafstande sammenstilles med miljøoplysningerne for området omkring Hejre, for at vurdere alvorligheden af effekter på flora og fauna i området. Hvor miljøeffektvurderingen identificerer væsentlige miljøpåvirkninger, vil der blive udarbejdet en plan for forebyggelse af disse effekter ved at undgå, reducere eller evt. neutralisere disse (se kapitel 14). På baggrund af de identificerede miljøpåvirkninger foretages en socio-økonomisk vurdering (se kapitel 12). Der er gennemført en vurdering af kvaliteten af data, som vurderingerne i VVM'en er baseret på, herunder identificering af eventuelle mangler og konsekvenser (se kapitel 15). Kumulative effekter De kumulative effekter vurderes som de overlappende effekter af udledninger fra Hejre-platformen og naboplatformerne. Der er imidlertid også en mere generel kumulativ effekt, som aktiviteterne på Hejrefeltet og andre aktører i Nordsøen bidrager til. Det er den kumulative miljøeffekt fra udledninger til havmiljøet uden for den zone, hvor det enkelte stof udgør en målelig eller modellérbar toksisk risiko. Det samme gælder for andre typer påvirkning, f.eks. støj, lys og emissioner til atmosfæren. Disse kumulative effekter er væsentlige årsager til at den samlede forurening til stadighed søges reduceret. Disse kumulative effekter vil blive håndteret inden for rammerne af havstrategidirektivet, NEC-direktivet og luftkvalitetsdirektivet. Page 28 of 207

29 3. Nationale og internationale krav Dette kapitel beskriver lovgrundlaget for VVM-redegørelsen og VVM-processen samt øvrig miljølovgivning og internationale miljøaftaler, som har betydning for miljøaspekterne af aktiviteterne på feltet. 3.1 VVM-lovgivning Kravet om at udarbejde en VVM-redegørelse for kommerciel indvinding af olie og naturgas på havområdet er baseret på VVM-direktivet (85/337/EØF). Direktivet er for offshoreaktiviteters vedkommende implementeret i dansk lov via undergrundsloven (Lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Lovbekendtgørelse nr. 889 af 04/07/2007). Kravene til VVM er givet i lovens 28 a-c og den dertil hørende bekendtgørelse om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om kulbrinteindvinding, rørledninger, m.v. på søterritoriet og kontinentalsoklen (Bekendtgørelse nr. 359 af 25/03/2010). Bekendtgørelsen opstiller kriterier for hvilke anlæg, der er VVM-pligtige og dens bilag 2 lister de oplysninger, som VVM-redegørelsen skal indeholde. Energistyrelsen sender VVM-redegørelsen i offentlig høring og til høring hos berørte organisationer. Høringsperioden er mindst otte uger. Energistyrelsens afgørelse vedr. VVM-redegørelsen offentliggøres ligeledes. 3.2 Havmiljøloven Udledninger fra platforme til havet og atmosfæren reguleres gennem havmiljøloven (Lov om beskyttelse af havmiljøet. Lovbekendtgørelse nr. 929 af 24/09/2009). Den tilhørende bekendtgørelse om udledning i havet af stoffer og materialer fra visse havanlæg (Bekendtgørelse nr. 394 af 17/07/1984) specificerer, hvilken information der kræves for at opnå udledningstilladelser og bekendtgørelse om forebyggelse af luftforurening fra skibe og platforme regulerer emissioner til atmosfæren (Bekendtgørelse nr. 508 af 18/06/2005). 3.3 Offshoresikkerhedsloven Offshoresikkerhedsloven (Lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter. Lov nr af 21/12/2005 ) kræver etablering af beredskab til imødegåelse af konsekvenserne af forurening. Bekendtgørelse nr. 395 af 17/07/1984 om beredskab i tilfælde af forurening af havet fra visse havanlæg specificerer kravene til beredskabsplanen. Page 29 of 207

30 3.4 Kvoteloven Kvoteordningen er en fælleseuropæisk miljøregulering baseret på EU's kvotedirektiv. Kvoteordningen er et af de væsentligste elementer i indsatsen for at opfylde Danmarks internationale forpligtelser omkring CO 2 -reduktion. Kvotedirektivet er implementeret i dansk ret i lov om CO 2 -kvoter (Lovbekendtgørelse nr af ). Loven omfatter blandt andet energiproduktion på produktionsenheder med en indfyret effekt på mindst 20 MW, herunder flaring. 3.5 NEC-direktivet Danmark er forpligtet til at efterleve kravene i NEC-direktivet om nationale emissionslofter (Direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001) i 2010 og videre frem. NECdirektivet sætter loft for den nationale udledning af NO x (kvælstofilter), SO 2 (svovldioxid), NH 3 (ammoniak), nmvoc og partikler. NEC-direktivet og det efterfølgende analysearbejde har bl.a. dannet baggrund for en lov, der pålægger en generel NOx-afgift på luftemissioner på 5 kr. pr. kg med virkning fra 1. januar Loven omfatter blandt andet offshoresektoren og er et af flere tiltag, der skal sikre, at Danmark opfylder forpligtelserne i direktivet 3.6 Natura 2000 Natura 2000-direktiverne er fællesbetegnelsen for fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle) og habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter), der skal sikre den biologiske mangfoldighed gennem beskyttelse af bestemte naturtyper og beskyttelseskrævende arter. Natura direktiverne er implementeret i dansk lov primært gennem bestemmelser i miljømålsloven (Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/09/2009) og naturbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009). Habitatdirektivet kræver, at det forud for enhver beslutning om projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område, skal dokumenteres, at den pågældende aktivitet ikke medfører negativ indvirkning på den gunstige bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, eller påvirker områdets integritet i negativ retning. Dette krav fremgår for offshoreaktiviteters vedkommende af undergrundslovens 28 b. Page 30 of 207

31 3.7 Espoo-konventionen Espoo-konventionen (Konvention om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne. Bekendtgørelse nr. 71 af 04/11/1999), bestemmer, at visse nærmere definerede aktiviteter underkastes en særlig notifikations- og samarbejdsprocedure med lande, der kan blive berørt af de pågældende aktiviteter. Offshoreaktiviteter hører til de aktiviteter, der er omfattet af konventionens krav, jf. konventionens bilag 1, pkt. 15. Det er Miljøministeriet ved Naturstyrelsen der varetager gennemførelse af høring i overensstemmelse med Espoo-konventionen. I forbindelse med udviklingen af Hejre-feltet vil der blive udført parallel høring i Danmark, Storbritannien, Norge, Tyskland og Holland, på grund af feltets nærhed til disse landes maritime grænser. 3.8 OSPAR-konventionen OSPAR-konventionen, konventionen til beskyttelse af havmiljøet i det Nordøstatlantiske havområde, omhandler beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten. Den blev vedtaget i 1992 som en sammensmeltning og opdatering af de tidligere Osloog Paris-konventioner. OSPAR-konventionen består af en række anbefalinger og beslutninger, bl.a. om brug af: Forsigtighedsprincippet Forureneren betaler -princippet BAT- og BEP-principperne, herunder brug af renere teknologi. I det følgende beskrives kort de strategier, anbefalinger og beslutninger, som har størst relevans for reguleringen af miljøaspekterne af dansk offshoreolieproduktion. OSPAR har vedtaget strategier om bl.a. miljøledelse, miljøfarlige stoffer, biodiversitet og radioaktive materialer (OSPAR 2003). Strategierne kan bruges som rettesnor for de fremtidige forventelige reguleringsmekanismer og dermed også som retningslinje for, hvilke emner VVM-redegørelsen bør forholde sig til. Miljøledelse Strategien for miljøledelse omhandler en række aktiviteter som OSPARkommissionen vil arbejde med: En general proces for fastlæggelse af mål og foranstaltninger til at nå de fastsatte mål Page 31 of 207

32 Forebyggelse og bortskaffelse af forurening fra offshorekilder, herunder kontrolsystemer for brug og reduktion af udledninger af offshorekemikalier, olie og radioaktivt materiale Implementering og håndhævelse, herunder fremme af udviklingen og implementeringen af miljøledelse i offshoreindustrien. Biodiversitet Boremudder OSPAR-kommissionen har fastlagt en strategi for beskyttelse og bevarelse af økosystemerne og den biologiske diversitet. Som led i denne strategi vil kommissionen vurdere, hvilke arter og habitater der behøver beskyttelse, og hvilke aktiviteter der med sandsynlighed har potentiel negativ effekt på disse arter og habitater eller på de økologiske processer. OSPAR har besluttet et generelt anvendelsesforbud mod oliebaserede borevæsker, som er baseret på diesel (OSPAR 2000). Der gælder endvidere følgende krav: Udledning af organisk baserede borevæsker er forbudt, med mindre de er vedhæftet borespåner. Borevæsken må ikke opblandes med borespåner med henblik på udledning Udledning af borespåner forurenet med mere end 1 % (vægtprocent) oliebaserede borevæsker må ikke ske Organisk baserede borevæsker må ikke anvendes i den øverste brøndsektion, med mindre særlige geologiske eller sikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende Udledning af borespåner forurenet med syntetisk boremudder må kun tillades i særlige tilfælde og da i overensstemmelse med anvendelse af BAT og BEP. Krav om miljømæssig evaluering af stoffer og produkter OSPAR-kommissionen ønsker aktivt at fremme brugen af mindre miljøfarlige stoffer. Der er derfor taget beslutning om at stille krav til regulering efter principper om substitution af miljøfarlige stoffer med mindre miljøfarlige stoffer (helst med ikke miljøfarlige stoffer) (OSPAR Decision 2000/2 as amended by OSPAR Decision 2005/1). I appendiks 1 af denne beslutning er givet en række reguleringskrav, bl.a. følgende: Dataoplysninger skal følge det harmoniserede format (HOCNF Harmonised Offshore Chemical Notification Format) (OSPAR Recommendation 2000/5 as amended by OSPAR Recommendation 2005/3) Alle stoffer skal pre-screenes (se nedenfor) i henhold til nærmere definerede kriterier, herunder kriterier for stoffernes toksicitet, persistens og bionedbrydelighed Page 32 of 207

33 Ethvert stof, som er identificeret som miljøfarligt ifølge de nedenfor nævnte kriterier, skal udfases eller substitueres med et mindre miljøfarligt stof (og helst et stof der ikke er miljøfarligt), hvis et sådant er tilgængeligt Stoffer, som ikke identificeres af ovenstående kriterier skal rangordnes (ranking, se næste bullet), med mindre stoffet er på PLONOR-listen eller på anden måde vurderes ikke at være miljøfarligt. PLONOR-listen omfatter stoffer/produkter, for hvilke det er vurderet, at deres udledning udgør ingen eller lille risiko for miljøet Ranking gennemføres efter en generisk beregning af PEC/PNEC-forholdet, hvor PEC (Predicted Environmental Concentration) angiver stoffets forventede koncentration i miljøet under standardiserede forhold, og PNEC (Predicted No Effect Concentration) angiver den koncentration, hvor stoffet ikke forventes at give effekt på økosystemet. Produceret vand OSPAR-kommissionen anbefaler, at forurening med olie og andre komponenter fra udledning af produceret vand til havet elimineres (OSPAR Recommendation 2001/1). Der er i år 2001 fremsat en række mål og standarder som beskrevet nedenfor: Udledning til havet af olie og andre komponenter skal reduceres uden, at der sker forurening andet sted, og reduktion af mest miljøfarlige komponenter skal prioriteres højest Fra 1. januar 2002 skal det sikres, at planer om bygning og ombygning af produktionsplatforme skal tage udgangspunkt i minimum udledning eller, hvis muligt, nul udledning af olie i produceret vand Målet for år 2020 er, at udledning af produceret vand ikke giver anledning til uønskede effekter i havmiljøet En standard på 30 mg/l af dispergeret olie i produceret vand (beregnet som volumen vægtede månedsmiddelværdier) udledt til havet fra offshoreinstallationer må ikke overskrides. Fra 2012 forventes OSPAR at indføre en ny risikobaseret tilgang (Risk Based Approach RBA) til vurdering af udledninger af produceret vand fra offshoreinstallationer. Retningslinjer omkring denne tilgang er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt. 3.9 Havstrategidirektivet Formålet med havstrategidirektivet (Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008) er at fastholde eller etablere god miljøtilstand i alle europæiske havområder senest i Page 33 of 207

34 Direktivet er implementeret i dansk ret ved havstrategiloven (Lov om havstrategi. Lov nr.522 af ). Senest 15. juli 2012 skal miljøministeren udarbejde basisanalyser, beskrivelse af god miljøtilstand samt fastlægge miljømål med tilknyttede indikatorer. Havstrategiloven pålægger ikke myndighederne handlepligt i forhold til at opnå målsætningerne og loven indeholder ikke hjemmel til at gribe ind i igangværende lovlige aktiviteter. Handlepligt og hjemmel til sådanne indgreb skal findes eller tilvejebringes i de relevante sektorlove. Der kan således efter 2012 komme skærpede krav på alle områder der er dækket af denne VVM. Disse skærpede krav er der ikke taget højde for, idet de ikke er kendte Offshorehandlingsplan Miljøministeriets reviderede Offshorehandlingsplan fra 13. marts 2009 handler om beskyttelse af miljøet i forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen. Handlingsplanen opstiller nye målsætninger for olieudledning m.m. for perioden , som bl.a. omfatter følgende: Grænseværdien for olie udledt i produktionsvand, beregnet som årsgennemsnit, nedsættes til 10 mg olie pr. liter fra 1. januar 2010 Alle operatører arbejder for, at mængden af produceret vand der tilbageføres til undergrunden fastholdes eller helst forøges i forhold til niveauet i 2008 Alle operatører fortsætter indsatsen med at reducere mængden af utilsigtede spild af olie med det overordnede formål helt at undgå dette Der gennemføres nye, individuelle udledningstilladelser for hvert produktionssted i løbet af foråret 2009 Alle operatører arbejder for at reducere udledninger af nmvoc fra ca ton til ton i 2010 Inden udgangen af 2010 forpligter de operatører, der laster olien på skibe sig til udelukkende at benytte skibe, der har installeret udstyr, der reducerer udledningen af nmvoc til transport af olien. Alle målsætninger fra den tidligere Offshorehandlingsplan fra 2005 er fortsat gældende såsom: Page 34 of 207

35 Operatørerne skal fra 1. januar 2006 stoppe udledningen af alle såkaldte sorte kemikalier Udledning af de såkaldte røde kemikalier ophører senest med udgangen af 2008, hvor det er realistisk muligt Grænseværdien for olie udledt i produktionsvand, beregnet som volumenvægtede månedsmiddelværdier, nedsættes fra 40 mg olie pr. liter til 30 mg fra 1. januar 2006 Alle operatører indfører senest i 2006 miljøledelse med et certificérbart system eller en anden lignende ordning Alle operatører udarbejder en årlig miljørapport, som gøres offentlig tilgængelig Miljøstyrelsen synliggør sit tilsyn med en årlig offentlig tilsynsrapport Handlingsplan for energieffektivitet Handlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen er en aftale mellem Danish Operators og klima- og energiministeren, som er opfølgning på den politiske aftale fra 21. februar 2008 om den danske energipolitik i årene Handlingsplanen omhandler initiativer (som allerede er gennemført) om bl.a. indførelse af energiledelse på anlæggene i Nordsøen, herunder, - omlægning af drift af generatorer, pumper og kompressorer - reduktion af belysning - bedre overvågning af brønde og udstyr initiativer til reduktion af gasafbrænding uden energiudnyttelse (flaring) initiativer til reduktion af energiforbruget. Page 35 of 207

36 4. Alternative udbygningsløsninger alternativ En beskrivelse af 0-alternativet er en beskrivelse af konsekvenserne og udviklingen, dersom projektet ikke gennemføres. For Hejre omfatter 0-alternativet således en situation, hvor der ikke udvindes olie og gas fra Hejre-feltet. Der vil dermed ikke være nogen påvirkning på miljøet forårsaget af Hejre-feltets udvikling. Produktionen af olie og gas i den danske del af Nordsøen har stor betydning for Danmarks energiforsyning og nationaløkonomi. Danmark har været selvforsynende med olie siden 1993, og den danske stat har store indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. På grundlag af en 5-års prognose for den fremtidige olie- og gasproduktion vurderer Energistyrelsen, at staten frem til 2015 kan regne med mellem 20 og 26,5 mia. kr. årligt under forudsætning af en gennemsnitlig oliepris på 95 USD/tønde. De seneste prognoser fra Energistyrelsen viser, at Danmark kan være selvforsynende med olie frem til 2018 og med gas frem til Det er regeringens hensigt, at Danmark på længere sigt skal være uafhængig af fossile brændsler (kul, olie og naturgas), og der arbejdes på at indpasse en stadig større andel af vedvarende energi i det danske energisystem. Det vil gavne både klimaet og på langt sigt Danmarks forsyningssikkerhed. Imidlertid ventes det, at der vil gå en årrække inden Danmark kan blive uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor udvikles og afprøves indvindings-forbedrende metoder til de eksisterende platforme, og der udvikles strategier for effektiv udnyttelse af marginale olie og gas felter. Fortsat indvinding af olie og gas fra eksisterende såvel som nye felter i Nordsøen vil således være en vigtig forudsætning for det danske samfund i en årrække både af hensyn til energiforsyning og nationaløkonomi. Hvis olie- og gasfundet i Hejre-feltet ikke udnyttes, betyder det en mindre økonomisk indtjening fra indvindingsaktiviteterne i Nordsøen og Danmark vil ikke opnå positive socio-økonomiske effekter i form af f.eks. industri og beskæftigelse, økonomi og betalingsbalance. Endvidere vil Danmarks kommende afhængighed af import og dermed forsyningssikkerhed ikke ændres. En udbygning af Hejre-feltet med en procesplatform, infrastrukturløsninger til eksport af olie og gas samt anden transport til og fra platformen, vil uundgåeligt medføre påvirkning af miljøet. I forhold til 0-alternativet vil nærværende udbygningsplan i relation til miljøpåvirkninger betyde: Page 36 of 207

37 Emissioner til atmosfæren som følge af kraftproduktion, transportaktiviteter og gasafbrænding af sikkerhedshensyn (flaring) Udledninger til havet som følge af boring og produktion Støj fra platformen og transportaktiviteter Lys om natten omkring platformen Risiko for spild Emissioner under etableringsfasen. 4.2 Alternativer Siden Hejre-feltet blev opdaget i 2001, har DONG og partnere overvejet adskillige tekniske udbygningskoncepter. Grundet Hejre-feltets karakteristika som HPHT-felt har fokus været på gennemprøvede, sikre løsninger. Valg af koncept er sket ved hjælp af en tretrinsmetodik. Første trin er at identificere de beslutninger, som er essentielle for at differentiere mellem forskellige koncepter. Andet trin er at foretage en screening, hvor løsninger udfases på grund af tekniske, økonomiske, kommercielle, eller politiske forhold. Tredje trin er at samle de tilbageblevne løsninger i reelle koncepter, som undersøges videre frem til et endeligt konceptvalg Boreaktiviteter For boring og komplettering har der været overvejelser vedr. antal brønde, boremetode, antal borecentre samt brøndhoved- og brøndtype (undersøisk eller platform). Boring af HPHT-brønde har betydelig indflydelse på projektøkonomien. De undersøgte løsninger vedr. boring er vurderet i forhold til reservoir modellering og simuleringer, risikovurdering, teknisk gennemførlighed samt projektøkonomi. For boring er der på basis af ovenstående parametre identificeret den løsning, som beskrives i kapitel Produktion og infrastruktur Valg af behandlingsplatform er uløseligt forbundet med eksportmuligheder (infrastruktur). I Tabel 4-1 og Tabel 4-2 opsummeres de løsninger for behandling og eksport, som har indgået i overvejelser for udbygning af Hejre. Hejre-processtrømmen indeholder en blanding af lette og tungere gasser samt olie. Mængden af tungere gasser (NGL) er i Hejre-feltet feltet så stor, at råolien ikke kan behandles offshore til slutprodukterne stabiliseret olie og tør gas (salgsgas ift. de nuværende tekniske specifikationer), uden at man håndterer NGL separat. Der er derfor forskellige mulige slutprodukter fra Hejre, jf. Tabel 4-1. En mulighed er at lede Page 37 of 207

38 den samlede processtrøm, indeholdende olie, gas og NGL ( flerfase ) til en eksisterende behandlingsplatform. En anden mulighed er udbygning med en behandlingsplatform på Hejre, hvorfra der produceres enten delvist stabiliseret olie og kulbrintetør gas (salgsgas) eller stabiliseret olie og kulbrintevåd gas. Tabel 4-1 Mulige slutprodukter af Hejre-processtrøm, samt behandlingssted og -struktur. Slutprodukt fra Hejre Delvist stabiliseret olie og salgsgas Stabiliseret olie og kulbrintevåd gas Flerfase Stabiliseret olie, salgsgas og NGL Platform på Hejre Bemandet (behandlingsplatform) Ubemandet Behandlingssted Ekofisk(ConocoPhilips) Syd Arne (Hess) Valhall (BP) Harald (Mærsk) Hejre (DONG E&P) Struktur på Hejre Flydende produktionsanlæg (FPSO) Stålstruktur med lagertank for olie (GBS) Stålstruktur (jacket) Undersøisk brøndstruktur Borerig med produktionsudstyr Med eksport af flerfase til behandling på en eksisterende platform, benyttes denne platforms eksisterende infrastruktur. Ved behandling på en ny behandlingsplatform på Hejre er følgende eksportmuligheder for olie og gas samt håndteringsmuligheder for NGL overvejet (Tabel 4-2) Page 38 of 207

39 Tabel 4-2 Eksportmuligheder for olie og gas, samt håndteringsmuligheder for NGL. Produkt til håndtering Eksport- og/eller håndteringsmuligheder Olietransport Tankskib (delvist stabiliseret olie) Tankskib (stabiliseret olie) Gorm E Fredericia (delvist stabiliseret olie) Gorm E Fredericia (stabiliseret olie) Valhall Teesside (delvist stabiliseret olie) Ekofisk Teesside (delvist stabiliseret olie) Gas transport Hejre-tilkobling til Syd Arne Nybro ledning (salgsgas). Tilkobling sker enten ved Harald Y-stykke, ved anboring (hot tap) eller ved platform Hejre Tyra NOGAT/Nybro (salgsgas) Harald Tyra NOGAT/Nybro (salgsgas) Valhall Norpipe (salgsgas) Hejre Harald (kulbrintevåd gas) Hejre Nybro via Harald wye (kulbrintevåd gas) Hejre Nybro via Syd Arne hot tap (kulbrintevåd gas) Hejre Tyra NOGAT (kulbrintevåd gas) NGL* Re-injektion Elproduktion Nyt NGL-behandlingsanlæg (Fredericia, Nybro, Den Helder) Eksisterende NGL-behandlingsanlæg (Teesside) Blanding med gas (under overholdelse af tekniske specifikationer) *såfremt NGL ikke eksporteres som kulbrintevåd gas eller delvist stabiliseret olie Overvejelser vedr. produktion og infrastruktur for de enkelte løsninger har fokuseret på teknisk gennemførlighed og projektets rentabilitet. Herudover er der gennemført betragtninger vedr. tidsplan, strategi, dansk lovgivning, kulbrinteindvinding og HSE (arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø). Det er en forudsætning, at de valgte løsninger som minimum overholder lovmæssige samt DONG E&P HSE-standarder og krav. I en struktureret konceptvalgsproces med fokus på en række forskellige parametre som teknik, økonomi og kommercielt gennemførlighed ift. infrastruktur og produktion blev der udpeget tre praktisk gennemførlige udviklingskoncepter for Hejre til videre vurdering. De tre koncepter, inddelt svarende til mulige slutprodukter fra Hejre, var: Flerfase - Flerfase eksport til Harald Delvist stabiliseret olie/salgsgas - Delvist stabiliseret olie eksporteret via Gorm E - Delvist stabiliseret olie eksporteret via Valhall Page 39 of 207

40 De tre koncepter blev efterfølgende yderligere modnet og var genstand for yderligere undersøgelser ift. økonomi, teknisk gennemførlighed og tidsplan samt HSE (arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø), myndighedsforhold, bæredygtig udvikling (sustainability) og forretningsmæssige forhold. I det følgende afsnit præsenteres de tre koncepter samt de primære årsager til fravalg af to af koncepterne Flerfase Flerfasekonceptet indebærer en ubemandet platform på Hejre, hvorfra processtrømmen (tilsat nødvendige kemikalier, f.eks. korrosionsinhibitor) ledes til en eksisterende behandlingsplatform. Behandlingen af processtrømmen sker på den eksisterende platform efter modifikation, og eksisterende infrastruktur benyttes til videre behandling og transport af olie og gas. Flerfase eksport til Harald Ved dette koncept ledes processtrømmen fra en ubemandet platform på Hejre til den eksisterende platform Harald, hvor strømmen behandles i et nyt 'Hejre-modul'. Fra Harald eksporteres delvist stabiliseret olie via Tyra til Gorm E. Fra Gorm E transporteres delvist stabiliseret olie til land og videre til terminal i Fredericia. Behandlet gas eksporteres via Tyra til Danmark (Nybro) eller via NOGAT til Holland. Konceptet er illustreret i Figur 4-1. Figur 4-1 Illustration af konceptet Harald multiphase - Gas Nybro/NOGAT - Oil Gorm E - NGL Fredericia LPG. Page 40 of 207

41 For dette koncept vil udledninger, emissioner og påvirkninger af havbunden i anlægsfasen dvs. ved boring af brønde og etablering af den ubemandede platform ske ved Hejre-feltet, mens udledninger, emissioner mv. i forbindelse med opstart af produktion af olie og gas og normal drift hovedsageligt vil ske fra Haraldfeltet. Konceptet flerfase eksport til Harald er blevet valgt fra af flere årsager. Dels er konceptet teknisk udfordrende på grund af HPHT-forhold omkring brøndvedligehold, nedkøling og transport af olie og gas fra den ubemandede platform. Offshoretilkobling af et nyt modul til den eksisterende platform Harald kræver forholdsvis store modifikationer, som er teknisk og sikkerhedsmæssigt udfordrende. Desuden er der i dette koncept mange tekniske og kommercielle kontaktflader mellem flere partnere og en række økonomiske overvejelser, som har vist sig udfordrende Delvist stabiliseret olie/salgsgas I koncepter med delvist stabiliseret olie/salgsgas etableres en behandlingsplatform på Hejre. Her behandles processtrømmen, og delvist stabiliseret olie samt salgsgas eksporteres via nyetablerede rørledninger til den eksisterende infrastruktur. Delvist stabiliseret olie eksporteret via Gorm E Ved dette koncept eksporteres delvist stabiliseret olie til Gorm E og herfra videre til Fredericia olieterminal, hvor den delvist stabiliserede olie adskilles til olie og NGL. De enkelte fraktioner eksporteres videre via Shells havneterminal i Fredericia. Salgsgas ledes fra Hejre til Y-forbindelsesledet på Syd Arne Nybro rørledningen. Konceptet er illustreret i Figur 4-2. Page 41 of 207

42 Figur 4-2 Illustration af konceptet Live Oil Gorm E - Hejre standalone - Gas Nybro - Oil Gorm E - NGL Fredericia LPG. For dette koncept vil hovedparten af udledninger, emissioner og påvirkninger af havbunden i såvel anlægsfasen som driftsfasen ske ved Hejre-feltet. Der vil periodevist ske små emissioner ved Gorm E. Dette koncept vurderes for teknisk gennemførligt. Forhandlinger omkring eksport af Hejre olie-produktet delvist stabiliseret olie, dvs. olie med NGL-fraktioner skal forhandles på plads. Delvist stabiliseret olie eksporteret via Valhall I dette koncept transporteres delvist stabiliseret olie til Valhall og herfra videre til Teesside olieterminal via eksisterende infrastruktur, mens salgsgas ledes til Y- stykket på Syd Arne-Nybro rørledningen. Konceptet er illustreret i Figur 4-3. Page 42 of 207

43 Figur 4-3 Illustration af konceptet Live Oil Valhall - Hejre standalone - Gas Nybro - Oil Norpipe - NGL Teesside LPG. For dette koncept vil hovedparten af udledninger, emissioner og påvirkninger af havbunden i såvel anlægsfasen som driftsfasen ske ved Hejre-feltet. Der vil ske mindre emissioner ved Valhall i forbindelse med eksporten af det delvist stabiliserede olie til Teeside. Dette koncept anses som teknisk gennemførligt, men konceptet kræver en lovmæssig dispensation idet råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen iflg. rørledningsloven skal transporteres gennem det danske olietransportsystem Endeligt valg af koncept Resultatet af den strukturerede konceptvalgsproces blev, at konceptet med ekport af delvist stabiliseret olie via Gorm E blev valgt som det mest optimale til udvikling af Hejre-feltet. Ved den endelige vurdering af de tre koncepter blev der ikke fundet uacceptable miljøpåvirkninger for nogle af dem, og det blev vurderet, at ingen af de tre koncepter var miljømæssigt klart at foretrække frem for de andre. Beslutningen om endeligt koncept blev således taget ud fra en række af de øvrige vurderingsparametre. Det er således konceptet Delvist stabiliseret olie eksporteret via Gorm E der beskrives og vurderes i denne VVM. Page 43 of 207

44 5. Beskrivelse af anlægsfasen Formålet med dette kapitel er at give en oversigt over de planlagte anlægsaktiviteter på Hejre-feltet. Planen for udbygningen af Hejre-feltet er i den præliminære designfase, hvor det endelige design af installationerne endnu ikke er endeligt fastlagt. Der vil derfor ske justeringer af de tekniske parametre under udarbejdelse af det detaljerede design for installationerne. Endeligt valg af kemikalier tages først når det endelige design er færdigt. Kemikalietype, forbrug og udledninger specificeret i denne VVM er baseret på informationer fra kemikalieleverandører og DONG E&P's erfaringsbasis. Estimater for forbrug og udledning af kemikalier er baserede på de boreløsninger, rørledningsløsninger mv., der vil give det højeste forbrug og udledning. 5.1 Etablering af brønde Hejre-feltet forventes udbygget med 5 brønde. Der er mulighed for, at der senere etableres syv ekstra brønde, dvs. i alt op til 12 brønde. En sådan senere udviklingsetape af Hejre-feltet kan indeholde yderligere udbygning med satellitter (brøndhovedplatforme, undervandsbrøndinstallationer). Denne miljøvurdering dækker udbygningen af Hejre-feltet med maksimalt 12 brønde, de første brønde vil blive boret fra Hejre-platformen, de øvrige 7 brøndene kan blive boret enten fra Hejreplatformen eller fra en eller flere satellitter. Boring Inden man begynder at bore skal der installeres et lederør, der styrer borestrengen og indeslutter boremudderet. Lederøret vil enten blive nedrammet eller boret og cementeret. Ingeniørmæssige beregninger vil afgøre det endelige valg af løsning. Ved nedramning forventes det støjende arbejde at vare omkring 8 10 timer pr. brønd, soft start princippet med langsom start på nedramningsarbejdet vil blive implementeret ved denne løsning. En anslået tid for selve boringen og færdiggørelsen af en gennemsnitlig brønd er 140 dage. Det planlægges foreløbigt at forbore tre brønde inden platformens procesanlæg og beboelse kommer på plads. Brøndene vil formentlig blive boret fra en brøndhovedstruktur (jacket) med en jack-up rig. Umiddelbart efter installation af platformen bores yderligere 2 brønde. Den endelige boreplan er endnu ikke fastlagt. I det foreløbige brønddesign for Hejre er det planlagt at bruge følgende rørprogram: 30 lederør, 20 foringsrør, 13-5/8 foringsrør og et 9-7/8 foringsrør. I det tilfælder at der opleves problemer med hul stabilitet under boringen, vil det vøre muligt at benytte sig af et 7-5/8" eller 7-3/4" foringsrør, mens der over reservoiret er der spe- Page 44 of 207

45 cificeret et 5" produktionsforingsrør. Det planlægges primært at bore devierede brønde. Figur 5-1 Illustration af foreløbigt brønddesign for Hejre. Page 45 of 207

46 Borerig DONG E&P forventer at bruge en jack-up-borerig, der er forberedt for begrænset udslip, se afsnit Det vil begrænse udledningerne fra boreoperationerne betydeligt. Jack-up-riggen med boreudstyr, hjælpeudstyr, helikopterdæk og beboelse, kan flyde på skroget og vil blive slæbt til Hejre-lokaliteten. Her vil riggens tre ben med såkaldte spud cans, blive sænket ned i havbunden således at riggen holdes i position under boring. En spud can er en flad konisk formet fod på riggens ben, der sikrer at riggen ikke synker for langt ned i havbunden. En spud can synker typisk 0,5-1 m ned i havbunden og bærer riggens skrog og benene Hver af riggens tre spud cans har et anslået tværsnitsareal på ca. 200 m 2. Boreriggens boretårn kan forskydes nogle meter i to retninger, således at det er muligt at bore flere tætliggende boringer fra den samme placering af boreriggen. DONG E&P planlægger at bore de tre første brønde, herefter flyttes boreriggen, således at den faste platform kan installeres. Når platformen er installeret, flyttes boreriggen i stilling igen, hvorefter de sidste 2 brønde kan bores fra samme position. Idet der benyttes devierede boringer, vil den geografiske placering af boreriggen ikke ændres under boringen af de 5 brønde. Der anvendes kemikalier til et antal forskellige formål på selve boreriggen, bl.a. til rengøringsformål samt til forskellige smøringsformål (se Tabel 5-6). Boremudder Boremudder kan være oliebaseret eller vandbaseret og har en række forskellige funktioner: Det transporterer borespåner, bestående af udboret materiale, op til overfladen på ydersiden af borestammen Det køler og smører borekronen Det skaber et hydrostatisk tryk i borehullet, der hindrer indstrømning af brøndvæsker i borehullet og mindsker risikoen for udblæsning Det modvirker hel eller delvis kollaps (bridging) af borehullet Det forsegler borehulsvæggen, så borevæske ikke tabes ud i reservoirformationen. Typisk bruges vandbaseret boremudder i de øverste dele af brønden, mens oliebaseret boremudder bruges i de mere komplicerede, nederste dele af brønden, da det har bedre egenskaber med hensyn til friktion, fjernelse af borespåner, cirkulationsrate og bevarelse af borehullets stabilitet under boring m.m. Page 46 of 207

47 For Hejre-brøndene forventes det, at oliebaseret boremudder vil blive brugt i hulsektionerne efter 13 5/8 foringsrøret er sat ned og cementeret fast, mens der vil blive brugt vandbaseret boremudder i de øvre sektioner. I hulsektion 26 vil der blive benyttet såkaldt spud mud, tophulsmudder, der består af præhydreret bentonit i ferskvand med natriumkarbonat for at holde ph-værdien på 9,5 11,5. Hulsektion 17 1/2 forventes boret med et Glydril muddersystem bestående af vandbaseret KCl/glykolmudder. Når boremudderet er cirkuleret tilbage til boreriggen tages det gennem et rensesystem, hvor borespånerne fjernes. Herefter genbruges boremudderet, rekonditioneres og pumpes tilbage i brønden igen. Boremudderet vil blive genbrugt så mange gange som teknisk muligt. Borespåner udboret med det vandbaserede boremudder udledes til havet sammen med overskydende mængder vandbaseret boremudder. Forventet mængde brugt og udledt boremudder er opsummeret i Tabel 5-1,Tabel 5-2 og Tabel 5-8 samt generelt i afsnit Den totale mængde udledt vandbaseret boremudder og -spåner vil afhænge af hullets størrelse og kan øges i tilfælde af udvaskninger. Oliebaseret boremudder renses for borespåner og genbruges mange gange. Oliekontaminerede borespåner kan re-injiceres i en dedikeret brønd på Hejre, eller eventuelt i ringrummet på en produktionsbrønd. Hvis re-injektion ikke er muligt, vil oliekontaminerede borespåner blive transporteret til land til behandling og endelig miljømæssig korrekt destruktion. Der vil således ikke blive udledt oliebaseret mudder eller -borespåner til havet i borefasen. Følgende typer af boremudderkemikalier forventes brugt: Barit Bentonit ph-regulatorer KCl-lage Glykolkoncentrat KCl-pulver Tabt cirkulationsmateriale Baseolie Skumdæmper Stoffer til kontrol af væsketab Viskositetsregulatorer Biocider Korrosionsinhibitor Iltfjerner. Page 47 of 207

48 Cementering Brøndene fores med foringsrør af stål for at forhindre, at borehullet falder sammen samt for at isolere zoner i formationen, der ikke kan bores sammen, på grund af for stor forskel på trykket i de forskellige zoner. Foringsrørene cementeres fast til formationen for at holde røret fast og for at beskytte det mod korrosion. Cementeringen forhindrer også, at gas eller reservoirvæsker kan bevæge sig på ydersiden af foringsrøret og op til overfladen, og der undgås herved kontakt mellem de enkelte formationer, der er boret igennem. Cementering foregår ved, at man pumper cement ned gennem foringsrøret og op langs ydersiden af dette. En lille del af den cement og cementeringskemikalier, der anvendes til cementering af de første foringsrør, kan blive udledt til havet. Ved opstart af boring af en ny brøndsektion kan der være et indhold af cement fra cementering af de overliggende foringsrør i blandingen af boremudder og borespåner fra den nye sektion. Udledning vil kun ske ved anvendelse af vandbaseret boremudder, og cementen der føres op, vil hovedsageligt være hærdet, hvilket mindsker kemikaliefrigivelsen til havet. Cementeringskemikalier tilsættes for at opnå særlige egenskaber ved cementen. I HPHT-brønde, som de der skal bores på Hejre, vil der også være behov for kemikalier/tilsætninger, der kan kompensere for den store temperaturforskel, der kan opstå under boring og fremtidig produktion i brøndene. Når cement hærder, vil den krympe. For at forhindre at cementen sprækker eller der dannes mikroannuli under hærdningen, kan der bl.a. tilsættes nitrogen eller gummigranulat. Ud over cement, forventes følgende cementeringskemikalier brugt (se Tabel 5-4 og Tabel 5-9 for forbrug og udledte mængder): Stabilisatorer Retarder (hærdningsforsinker) Fortyndingsmiddel Brøndvaskemiddel Viskositetsregulator Skumdæmpere. Komplettering (Færdiggørelse) Når boringen har nået sin endelige dybde starter kompletteringen (færdiggørelsen). Der installeres et kort foringsrør (liner) over reservoirsektionen, der cementeres fast og perforeres. Herefter vil brønden blive renset op, inden man kører topkomplettering, der typisk består af produktionsrøret med pakning og diverse ventiler. I Hejre-brøndene vil der benyttes rør med en metallurgi, der er kompatibel med HPHT. Inden produktionsrørene skrues sammen, smøres der gevindfedt på gevindene. Ved sammenskruning af rørene benyttes en særlig maskine, der måler mo- Page 48 of 207

49 mentet som skal ligge inden for bestemte værdier for at sikre at sammenkoblingen er garanteret tæt. Der vil kunne forekomme en meget begrænset udledning af gevindfedt, hvis der kommer overskudsmateriale på indersiden af produktionsrøret. En sådan udledning til havet er medtaget i prognosen for udledning. Ved oprensningen af brønden pumpes alt det oliebaserede mudder op til boreriggen, hvor det behandles. Herefter cirkuleres olieopløselige kemikalier i brønden (brøndvask). Efter denne proces cirkuleres en kompletteringsvæske (brine) i brønden. For ikke at beskadige reservoiret bruges der typisk en klar, partikelfri væske. Afhængig af perforeringsstrategi kan den være let (svarende til havvand) eller tung (kill weight). Hvis der skal bruges tung kompletteringsvæske i den nedre del af brønden, er der kun to kompletteringsvæsker, der har tilstrækkelig vægt: 1) cæsiumformiat og 2) zinkbromid/calciumbromid. En tung kompletteringsvæske vil blive brugt, hvis det skønnes, at der er behov for at balancere brønden under dele af kompletteringsoperationen. Reservoiret isoleres ved at installere en mekanisk plug. Herefter vil brønden blive oprenset og top-komplettering (produktionsrør) installeret. Ved installering af top-komplettering vil hulrummet mellem foringsrør og produktionsrør blive udfyldt med en pakningsvæske (packer fluid), når kompletteringen er kørt ned. Denne pakningsvæske er designet til at modstå bakterieangreb og forebygge korrosion samt forhindre dannelse af hydrater. Det forventes, at pakningsvæsken brugt på Hejre vil bestå af en andel glykol ud over baktericide, iltfjerner og muligvis smøringsadditiv. Følgende typer kompletteringskemikalier forventes brugt: Kompletteringsvæske (saltopløsning) Metanol/glykol til opløsning/forhindring af hydrater Vaskemiddel Smøringsadditiv (friktionsreducerende middel) Geleringsmiddel Baktericid Iltfjerner ph-regulator Skumdæmper Forbrug af kemikalier til komplettering samt mængder der forventes udledt er opsummeret i Tabel 5-5 og Tabel 5-9 Page 49 of 207

50 Oprensning og produktionstest af brønde Der vil ske oprensning af brønde, mens behovet for produktionstest efter endt færdiggørelse endnu ikke er afklaret. Under oprensning og produktionstest vil der ske afbrænding af råolie, gas samt små mængder bore- og kompletteringsvæsker. Oprensning og produktionstest af brønde vil ske over boreriggens sidebrænder, som er påmonteret brænderhoved. Ved brøndoprensning vil der blive afbrændt 2-4 brønd voluminer. Afbrænding i forbindelse med produktionstest vil have en varighed på typisk timer for at samle produktionsdata. Afbrænding af råolie, gas samt bore- og kompletteringsvæsker under oprensning og eventuel produktionstest vil føre til emission af CH 4, nmvoc, CO 2, CO, sod, NO x og SO 2. Der kan ske en ufuldstændig forbrænding, specielt af de tungere komponenter i væskerne, hvilket kan resultere i en minimal udledning til havet, der vil ses som en tynd oliefilm på vandet. Da Hejre-olien er meget let, og dermed fordamper hurtigt, vil forekomsten af oliefilm på havet under og lige efter brøndoprensning og produktionstest kun opstå i begrænset grad. For at optimere forbrændingen og reducere emissioner og ufuldstændig afbrænding til et minimum vil der blive benyttet høj-effektive brænderhoveder (green burner technology) med en høj forbrændingsgrad (>99 %). Brøndinterventioner Brøndinterventioner på Hejre vurderes at ville bestå af slickline/wireline-, pumpe- og coiled tubing operationer samt hydraulic workovers. Dette inkluderer eksempelvis produktionslogning, tillægsperforering og syreoperationer. I forbindelse med fremtidige brøndinterventioner vil der hovedsageligt være tale om brug af smøremidler til wireline, hydratopløsende og hydratforhindrende kemikalier som metanol og glykol samt kemikalier for at opløse aflejringer ved sikkerhedsventiler. Dette kan være saltsyre eller specielle kemikalier til at opløse sulfatbelægninger. Ingen af disse kemikalier forventes udledt direkte, men nogle kan udledes gennem det rensede producerede vand fra platformen. Det er ikke muligt at anslå forbrug af disse kemikalier på nuværende tidspunkt. Valget af kemikalier vil blive foretaget i overensstemmelse med DONG E&P's politik. Opsummering af kemikalietyper og mængder, der anvendes ved boring og etablering af brønde Kemikalieforbruget er estimeret baseret på det foreløbige brønddesign, samt korrespondance med kemikalieleverandører. Ved estimering af forbrug af boremudder er det valgt at benytte en lang brønd til estimering af kemikalieforbruget (4000 m stepout) i forbindelse med boring og brøndetablering. Under boring af brøndene er det muligt at det, af geologiske eller mekaniske årsager, er nødvendigt at genbore en sektion af hullet et såkaldt sidetrack. Sådanne sidetrack er der taget højde for i det estimerede kemikalieforbrug, idet det er antaget, at hver hulsektion bores to gange. Page 50 of 207

51 Det estimerede kemikalieforbrug er dermed worst case for Hejre-brøndene. Kemikalier i kursiv er beredskabskemikalier. Det skal bemærkes, at ikke alle benyttede kemikalier vil blive udledt til havet efter brug (se afsnit 5.1.1). Nogle af produkterne føres til land til videre behandling/deponering og andre genanvendes i varierende omfang. Miljøstyrelsen benytter sig af en simpel farvekode til at beskrive offshore kemikaliers (kemiske stoffer og produkter) miljøfarlighed. Denne farvekode er medtaget i nedenstående tabeller, der opsummerer forbruget af kemikalier til de forskellige operationer i boreperioden. Kort beskrivelse af farvekodernes betydning kan ses i kapitel Tabel 5-1 Forbrug af kemikalier til vandbaseret spud mud (WBM). Estimeret forbrug pr. brønd ton Farvekode Vandbaseret spud mud Vand 678 G Fortykningsmiddel 53 G ph-kontrol 0,4 G Tabel 5-2 Forbrug af kemikalier til vandbaseret boremudder (WBM). Estimeret forbrug pr. brønd ton Farvekode Vandbaseret mudder (WBM) Barit 563 G Fortykningsmiddel 4 G ph-kontrol 1 G KCl brine med glykol 768 Y Glykolkoncentrat 51 Y Stoffer til væsketabskontrol (fluid loss control) 18 G Tabt cirkulationsmateriale (LCM) 10 G Page 51 of 207

52 Tabel 5-3 Forbrug af kemikalier til oliebaseret boremudder (OBM). Estimeret forbrug pr. brønd ton Farvekode Oliebaseret boremudder (OBM) Barit 2600 G Base olie 2200 Y Emulgator I 60 Y Emulgator II 180 R Fortykningsmiddel 8 R Stabilisator 30 G Lerstabilisator 60 G Fortykningsmiddel 20 R Lerstabilisator 20 R Tabt cirkulationsmateriale (LCM) 118 G H 2S-fjerner 6 G Stoffer til væsketabskontrol (fluid loss control) 4 R Cement retarder 4 G Tabel 5-4 Forbrug af cementeringskemikalier. Estimeret forbrug pr. brønd ton Farvekode Cement Cement 974 G Extender 40,3 G Stabilisatorer 4 G Retarder 8,5 G Retarder 21,5 Y Retarder 5,8 R Fortyndingsmiddel 5 G Vægtfyldemiddel 310,4 G Skumdæmpere 0,5 Y Afspændingsmiddel 2,9 Y Afspændingsmiddel 1,7 Y Skumdanner 2,1 Y Dispergeringsmiddel 6,4 Y Stoffer til væsketabskontrol (fluid loss control) 20,8 Y Stoffer til væsketabskontrol (fluid loss control) 20 R Page 52 of 207

53 Tabel 5-5 Forbrug af kompletteringskemikalier. Estimeret forbrug pr. brønd ton Farvekode Færdiggørelse (komplettering) Kompletteringsvæske kill weight 900 Y Stoffer til væsketabskontrol for kill weight brine 25,5 Y MEG (hydratinhibitor) 135 G Vaskemiddel 15 Y Baktericid 1,5 Y Korrosionshindrer 9 Y Fortykningsmiddel 6 Y Iltfjerner 1,5 G Iltfjerner 1,5 Y Smøringsadditiv (friktionsreducerende middel) 15 Y Tabel 5-6 Forbrug af rigkemikalier. Estimeret forbrug pr. brønd ton Farvekode Rig Rig vask 0,6 Y BOP fluid 0,3 Y Jacking grease 0,2 Y Gevindfedt 1,3 R Gevindfedt 0,6 R Gevindfedt 0,1 Page 53 of 207

54 Tabel 5-7 Samlet forventet forbrug pr. brønd for Hejre. Hovedaktivitet Sorte kemikalier ton/brønd Røde kemikalier 1 ton/brønd Gule kemikalier ton/brønd Grønne kemikalier ton/brønd Boring Cementering 0 5, Færdiggørelse (komplettering) 0 7, ,5 Rig kemikalier 0 1,9 1,1 0 1 Alle røde kemikalier vil, hvor det er teknisk muligt, søges substitueret når der træffes endelig beslutning vedr. kemikaliebrug. Anvendelsen af kemikalier vurderes løbende gennem en afvejning af teknisk virkemåde, økonomi samt påvirkning af miljø og arbejdsmiljø, som beskrevet i afsnit Udledninger til havet Under etableringen af en brønd udledes der en række af de kemikalier og materialer, der bruges og dannes i processen. Udledning af vandbaseret boremudder og borespåner til havet udgør de største mængder. I de følgende afsnit er anført forsigtige (høje) estimater for udledninger ved etablering af en brønd. Boring Vandbaseret boremudder og borespåner fra de øverste sektioner, der er boret med vandbaseret mudder, vil blive udledt til havet. Vandbaseret boremudder består hovedsageligt af bentonit og barit samt diverse viskositetsregulerende og lerstabiliserende midler. I Tabel 5-8 nedenfor, angives skønnede rumfang borespåner pr. brønd for en gennemsnitlig Hejre-brønd. Der er tale om de maksimalt udledte mængder borespåner. Hvis nogle brønde anvender foringsrør med sektioner ned til 6-6,5, vil dette give en mindre mængder af udledte borespåner end hvis der bores et 8 1/2 hul til total boret dybde(td). Page 54 of 207

55 Tabel 5-8 Skønnede rumfang af borespåner pr. brønd for en gennemsnitlig Hejre-brønd. Hulsektion Huldiameter (mm) Rumfang af borespåner (m 3 /brønd) Boremudder Bortskaffelsesvej Kommentar Lederørene planlægges drevet (banket) ned WBM Udledes til hav Med spud-mud 17 1/2 444,5 602 Med glydril-mudder 12 1/ OBM Sendes til land for rensning og 8 1/ destruktion eller re-injiceres Udledning af kemikalier fra boreaktiviteter Da det endelige valg af kemikalier endnu ikke er foretaget til boring af Hejrebrøndene, er forventede udledninger baseret på information fra kemikalieleverandører og DONG E&P's erfaring. De skønnede rumfang fra boring og cementering er baseret på, at hver hulsektion bores to gange, hvilket svarer til, at man laver sidetracks i hver boring. Der udledes kun cementeringskemikalier fra 20" casing sektion (fase 4). Udledning vil vare i maks min. Fra øvrige sektioner forventes der ingen udledning. Når der konstateres udledning stoppes cementering, dvs. udledning vil være sidst i cementeringsfasen for 20"-casing. For færdiggørelse (komplettering) vil kompletteringsvæsken blive genanvendt, både af økonomiske og miljømæssige årsager. Det vurderes, at op til 50 % af visse kompletteringsvæsker (f.eks. iltfjerner, hydratinhibitor) vil blive udledt. Udledningen vurderes at finde sted i løbet af en periode på 4 timer. Udledning af rigkemikalier vil hovedsageligt bestå af smørefedt, hydraulikvæske til BOP (blowout preventer), vaskemidler til riggen og gevindfedt for borestreng og foringsrør/produktionsrør. Den samlede udledning pr. brønd af kemikalier til havet fra boreaktiviteter er angivet i forhold til kemikalie-farvekode i Tabel 5-9 nedenfor. Page 55 of 207

56 Tabel 5-9 Samlet forventet udledning til havet pr. brønd for Hejre. Hovedaktivitet Sorte kemikalier ton/brønd Røde kemikalier 1 ton/brønd Gule kemikalier ton/brønd Grønne kemikalier ton/brønd Boring Cementering 0 0 0,007 25,4 Komplettering (færdiggørelse) ,3 73,5 Rig kemikalier 0 0,1 0,8 0 1 Alle røde kemikalier vil, hvor det er teknisk muligt, søges substitueret når der træffes endelig beslutning vedr. kemikaliebrug. Dræn og spildhåndtering på borerig Boreriggen er forberedt for begrænset udslip, dvs. med lukkede systemer der minimerer udledninger. Alle steder, hvor vand, olie eller mudder kan samles, vil have afløb, der er klassificeret enten som rene eller forurenede. Rene afløb udledes til havet, mens forurenede afløb opsamles i et lukket system. Al oliebaseret væske, der benyttes under boring, drænvand fra motorrum, drænvand fra boredæk samt utilsigtede lækager fra mud pit opsamles i det lukkede system sammen med alle utilsigtede lækager fra boredæk (f.eks. hydrauliske væsker). Det forurenede afløb vil blive ledt via en udskilningstank. Hvis drænvandet indeholder olie, vil det blive ledt gennem en olieudskiller. Der vil således ikke blive udledt vand med et olieindhold større end 10 mg/l (gennemsnit), svarende til nuværende krav. Væsker, som olie eller andre forurenende stoffer, samles i en speciel container og bringes til land. Når den specifikke rig er valgt til boring af Hejre-brøndene vil er blive udarbejdet et specifikt dokument, der detaljeret beskriver alle tiltag og barrierer for at minimere risikoen for spild af olie, oliebaseret boremudder eller andre forurenende stoffer. Dokumentet kaldes et OBM handling document, og det skal være på plads før oliebaseret boremudder kan lastes på riggen. Vand fra drænområder med lille fare for kontaminering, f.eks. helikopterdækket, vil blive ledt til havet, men hvis der sker spild af brændstof eller andre forurenende stoffer, vil der være mulighed for at lede spildet til det lukkede system. Spildevandet udledes til havet efter behandling i riggens spildevandsanlæg. Page 56 of 207

57 Sikring af brønde mod udslip God miljø- og sikkerhedsmæssig borepraksis vil blive fulgt i designet af Hejrebrøndene. Brøndene sikres mod udslip fra reservoiret til omgivelserne via to uafhængige barrierer. Den ene af disse består i anvendelsen af det tunge boremudder (normal boring ikke underbalanceret boring hvor boremudderet er erstattet af en mekanisk ventil), den anden er normalt en ventil i BOP. Hvis en barriere tabes, vil denne blive genetableret inden man fortsætter boringen. I forbindelse med boreoperationer forekommer udblæsning meget sjældent. Hændelsen kræver, at alle sikkerhedsbarrierer svigter samtidigt eller at sikkerhedsbarriererne ikke kan håndtere det reelle tryk eller flow fra brønden. Den maksimale forventede udledning i tilfælde af en ukontrolleret udblæsning af olie og gas fra en Hejre-brønd er modelleret for det værste tænkelige scenario, se mere om risiko for en ukontrolleret udblæsning og konsekvenserne ved spild i kapitel 11. Der vil være tiltag på plads til opsamling af olie fra havoverfladen. Der vil endvidere blive foretaget risikovurderinger i forbindelse med planlægning af bore- og kompletteringsoperationerne for at sikre, at procedurer og udstyr reducerer risiko for udblæsning til ALARP. Se i øvrigt kapitel 11. I driftsfasen vil juletræ og underjordisk brøndsikringsventil (SSSV) sikre brøndene. Disse sikringer lukkes automatisk, hvis der opstår situationer, hvor udslip potentielt kan forekomme Emissioner til atmosfæren Emissioner til atmosfæren i forbindelse med boreaktiviteterne stammer fra energiforbruget på boreriggen, fra afbrænding i flare under brøndoprensning og eventuel produktionstest, fra emissioner fra boremudder samt fra transportaktiviteter forbundet med boreprocessen herunder helikopterflyvning af mandskab, standby båd og forsyningsbåde. Emissioner fra elproduktion Da der vil blive brugt en jack-up-borerig, skal der ikke bruges energi til at holde boreriggen på plads, som det er tilfældet med eksempelvis boreskibe. Emissioner fra boreriggen stammer hovedsageligt fra elproduktion til boring af brøndene. Energien bliver leveret af dieselmotorer, hvor der forventes et gennemsnitligt forbrug af diesel på 12 ton pr. 24 timers drift. Forbruget kan dog variere. Brændstofforbruget på boreriggen omregnes til emissioner vha. standard faktorer. I Tabel 5-10 findes de forventede atmosfæriske emissioner ved boring og færdiggørelse af brønde i anlægsfasen. Emissionsmængderne i tabellen er baseret på en anslået tid på 140 dage for boring og færdiggørelse af en brønd. Page 57 of 207

58 Tabel 5-10 Forventede totale atmosfæriske emissioner til boring og færdiggørelse af en brønd. Komponenter CO 2 ton/brønd NO x ton/brønd SO 2 ton/brønd CH 4 ton/brønd nmvoc ton/brønd Emissioner til atmosfæren fra elproduktion til borerig ,2 0,2 3,2 De øvrige emissioner til atmosfæren i forbindelse med selve boreriggen i anlægsfasen anses for marginale sammenlignet med de ovennævnte emissioner. Emissioner fra oliebaseret boremudder Emissioner fra transport aktiviteter Der vil ske en fordampning fra det oliebaserede boremudder i forbindelse recirkuleringen og oprensningen for borespåner. Hovedparten af fordampningen vil være af boremudderets vandindhold, mens en mindre del vil være volatile oliekomponenter. Fordampningen og dermed emissionerne begrænses ved at benytte kølesystemer til boremudder under recirkulerings- og oprensningsprocessen. I anlægsfasen vil der blive brug for en række støttefunktioner til transport af personel og materiel fra udskibningshavne til feltet. Til transport mellem land og henholdsvis borerig og platform benyttes forsyningsskibe, mens persontransport varetages med helikopter. Under boreoperationen vil der være behov for et standby skib af sikkerhedsgrunde. Brændstofforbruget til de forskellige støttefunktioner er anslået og omregnet til emissioner vha. standard faktorer. Dog skal det bemærkes, at der beregnes emissioner for afbrænding af marin diesel med indehold af 0,2 % S. Estimeret energiforbrug og tilhørende emissioner ses i Tabel Det vil tage gennemsnitligt 140 dage at bore og færdiggøre en brønd. Tabel 5-11 Forventede totale atmosfæriske emissioner til transportaktiviteter pr. brønd. Transport type Hyppighed Brændstof CO 2 ton/brønd NO x ton/brønd SO 2 ton/brønd CH 4 ton/brønd nmvoc ton/brønd Forsyningsskib 2/uge 6,4 ton/dag ,07 0,6 Standby skib 24 timer/dag 0,5 ton/dag 224 4,1 0,3 0,02 0,2 Helikopter transport, borerig 6 afgange/uge*. 0,74 ton/returtur 284 1,1 0,4 8, ,07 I alt (ton/brønd) ,2 1,7 0,1 0,9 * Skønnet gennemsnitligt antal afgange pr. uge Page 58 of 207

59 Emissioner ved oprensning og test af brønd Der vil ske oprensning af brønde, mens det endnu ikke er fastlagt om der vil blive foretaget produktionstest af Hejre-brøndene. Der er dog en mulighed for, at det vil blive nødvendigt at produktionsteste. En brøndoprensning tager kort tid (maks. et par timer), mens en produktionstest kan vare timer og foretages som beskrevet ovenfor. Den mængde, der produceres under oprensning og produktionstest af brønden, vil blive afbrændt. Baseret på erfaringer fra efterforskningsbrønde boret på Hejre-feltet forventes volumen produceret at være: Brøndoprensning: 2-4 brøndvoluminer, svarende gennemsnitligt til 320 Sm 3 brøndvæske pr. brønd Produktionstest: Sm 3 olie pr. brønd Sm 3 gas pr. brønd. Baseret på disse voluminer er de forventede atmosfæriske emissioner ved en eventuel produktionstest i anlægsfasen vurderet i Tabel Tabel 5-12 Forventede totale atmosfæriske emissioner ved oprensning og test af en brønd. Komponenter CO 2 ton/brønd CO ton/brønd NO x ton/brønd SO 2 ton/brønd CH 4 ton/brønd nmvoc ton/brønd Brøndoprensning 1,8 n.a. 8 x ,6 x x ,02 Produktionstest ,7 8 0, Produktionstest af brønde er ikke fastlagt, men da det ikke kan udelukkes at ske, beskrives test i denne VVM. Tiltag for emissionsreduktion Energiforbruget til at bore brøndene, med heraf følgende emissionerne, søges minimeret ved, at brøndene planlægges med så små hulstørrelser som muligt. Samtidig søges der ved god planlægning af brøndene at sikre, at boreriggen bliver udnyttet til boring hele tiden, og derfor ikke bruger energi på at vente undervejs i boreoperationen. Dertil kommer, at platformens placering søges optimeret, så den totale borede længde i de fem planlagte brønde er mindst muligt. Andre tiltag med henblik på emissionsreduktion er køling af boremudder samt at undersøge muligheden for at begrænse brøndoprensning og produktionstest mest muligt. Page 59 of 207

60 5.1.3 Affaldshåndtering Alt affald som opstår i forbindelse med etableringen af Hejre-brøndene, vil blive samlet på boreriggen og sendt i land. Boreriggen vil have et system for sortering og håndtering af affald. Som beskrevet i sektionen om boremudder, vil borespåner boret med oliebaseret boremudder blive sendt til land for rensning og destruktion eller pumpet ned igen i undergrunden i en dedikeret brønd eller i ringrummet på en anden brønd. 5.2 Etablering af Hejre-platform Hejre-platformen vil bestå af en bærende konstruktion samt en overbygning. Begge dele vil blive bygget på land, slæbt ud og installeret via kraner Den bærende konstruktion Den bærende konstruktion på Hejre planlægges at være en jacket en stålstruktur med fire til otte ben. Jacket vil blive installeret op Hejre-feltet op til et år før overbygningen (topside) bliver installeret, da jacket skal være på plads, før brøndene forbores. I Figur 5-2 ses et eksempel på en jacket. Det faktiske jacket design kan variere fra denne illustration. Pælene til den bærende konstruktion vil blive nedrammet. Afhængig af antallet af ben vil dette arbejde tage 6-8 dage. Soft start-procedurer vil blive anvendt i forbindelse med nedramningsarbejdet. Page 60 of 207

61 Figur 5-2 Eksempel på bærende stålkonstruktion Overbygningen Overbygningen (topside), der ses over havoverfladen som selve platformen, er placeret på den bærende stålkonstruktion og består af et brøndområde, et procesområde, hjælpeudstyrsområde samt et beboelsesmodul med helikopterdæk, se Figur 5-3. Overbygningen løftes på plads på den bærende konstruktion af en stor flydekran. Page 61 of 207

62 Figur 5-3 Illustration af mulig Hejre overbygning. 5.3 Etablering af rørledninger Det planlægges at etablere to rørledninger i forbindelse med udvikling af Hejrefeltet, en til delvist stabiliseret olie og en til tør gas (salgsgas). En olierørledning fra Hejre til Gorm E pumpeplatform planlægges til at være 8 12 rørledning, ca. 90 km lang En gasrørledning fra Hejre til Y-forbindelsesstedet på Syd Arne Nybro rørledningen. Denne planlægges til at være og ca. 24 km lang. Placeringerne af de to rørledninger er vist på Figur 5-4. Page 62 of 207

63 Figur 5-4 Rørledninger der forventes etableret ses på denne illustration over udbygningen af Hejre-feltet. Kortet er til illustration og er ikke i korrekt målestok. Olieeksportrørledningen forventes tilkoblet opstrøms Gorm E pumperne, hvorefter olien vil blive transporteret til Fredericia via det eksisterende rørledningssystem. Endeligt tilkoblingspunkt er ikke endeligt afklaret. Gaseksportrørledningen forventes tilkoblet ved en eksisterende 6 tommer flange på det eksisterende Y- forbindelsessted. Page 63 of 207

64 I den detaljerede designfase vil diameteren af rørledningerne blive optimeret bl.a. mht. valg af standarddimension eller valg af specialfabrikeret dimension til projektet. Beskyttelse af rørledninger Det er planlagt, at både olie- og gasrørledningerne skal nedgraves minimum 0,6 m. Dækning med sten planlægges kun, hvor ledningerne ikke kan nedgraves samt ved krydsninger nær platforme og rørsamlinger mv. Ledningerne planlægges nedgravet ved spuling eller pløjning. Ledningstrykket overvåges i begge ender af ledningen. For gaseksportledningen overvåges det nedstrøms tryk i Nybro. Skulle der ske brud ved et uheld, vil det registreres som unormalt stort trykfald, hvorefter ventiler lukkes og kompressorer/pumper stoppes. Ledningerne beskyttes mod korrosion vha. coating samt et system af offer-anoder. Coating og anoder har samme levetid som røret og de øvrige installationer og platform, hvilket er 30 år. Trykprøvning og tørring Før ibrugtagning vil rørledningerne blive trykprøvet. Trykprøvning har til formål at identificere eventuelle defekter i rørledningen efter udlægningen. Prøvningen foretages ved at fylde rørledningen med havvand tilsat trykprøvekemikalier. Efterfølgende sættes røret under tryk i nogle timer. Kemikalierne ventes at omfatte biocid og korrosionsinhibitor. Efter endt trykprøvning tømmes rørledningerne, og havvand indeholdende kemikalier udledes til havet. Mængderne afhænger af rørets diameter og udgør for de to rørledninger følgende: m 3 for olierørledningen fra Hejre til Gorm E pumpeplatform m 3 for gasrørledningen fra Hejre til Y-forbindelsen på Syd Arne- Nybro-ledningen. Inden rørledningerne tages i brug, bliver de tørret. Olierøret tørres ved at sende "grise" igennem røret. Det kan være skrabegrise eller skumgrise. Ofte bliver de drevet frem af den første producerede olie. Gasrørledninger har større krav til tørhed og tørres også ved at sende "grise" igennem røret. Grisene driver vandet ud og til sidst sendes eksempelvis glykol eller metanol gennem rørledningen. Glykolen eller metanolen vil efterfølgende blive udledt. Valg og udledning af kemikalier til brug for tørring af rørledning sker efter miljømyndighedernes retningslinjer. Tørringen kan være suppleret med vakuumtørring, som er en proces, hvor der skabes undertryk i røret, så evt. vand fordamper samtidigt med, at vanddamp og luft suges ud. Alternativt kan varm luft blæses gennem røret. Page 64 of 207

65 Under skrabning af olierørledninger i driftsfasen ophobes voks foran skraberen og ender i en skrabefælde (grisefælde) ved Gorm E. Grisefælden tømmes for voks, og det transporteres til land, hvor det bortskaffes som brandbart affald. Voksmængden i rørledningerne søges minimeret ved tilsættelse af vokshæmmer til olien, således at håndteringen af voks på Gorm E minimeres. Anvendelsen af kemikalier vurderes løbende gennem en afvejning af teknisk virkemåde, økonomi samt påvirkning af miljø og arbejdsmiljø. Dette er beskrevet i afsnit Emissioner til atmosfæren Ved udlægning af rørledninger på havbunden vil der blive anvendt en læggepram, helikoptere og forsyningsskibe. De forventede emissioner i forbindelse med lægningen af rørledningerne er beskrevet i Tabel 5-13 Tabel 5-13 Forventede atmosfæriske emissioner ved daglig lægning af 4 km rør på havbunden. Transport type Hyppighed Brændstof CO 2 ton/uge NO x ton/uge SO 2 ton/uge CH 4 ton/uge nmvoc ton/uge Forsyningsskib 1/dag 6,4 ton/dag 150 0,6 0,4 0,004 0,04 Helikoptertransport 3 afgange/ uge*. Maks. 8 pers 0,74 ton/returtur 8 0,03 0,02 0,0002 0,002 Læggepram 4 km/dag 19 ton/dag * Skønnet gennemsnitligt antal afgange pr. uge - Oplysninger mangler 5.4 Mindre ændringer på Gorm E pumpeplatform Ved tilslutning af en ny rørledning fra Hejre-feltet med delvist stabiliseret olie til Gorm E vil den delvist stabiliserede olie blive blandet med olie fra andre felter. Dette vil medføre et øget indhold af flygtige kulbrinter og dermed et forhøjet damptryk i olien, som skal transporteres gennem olietransportsystemet fra pumpeplatformen Gorm E til Fredericia. Tilslutningen af rørledning fra Hejre-feltet vil give anledning til mindre ændringer i form af installation af følgende nye komponenter på Gorm E: Riser, grisefælde samt flowmåler og eventuelt en ny varmeveksler. Page 65 of 207

66 Hejre-riser forventes placeret på østsiden af Gorm E; De øvrige 6 risere, der i dag er tilkoblet Gorm E fra andre produktionsplatforme, er placeret henholdsvis på platformens øst- og vestside. Hejre-riser sikres med trykventiler. Grisefælden skal opsamle grise, der sendes igennem rørledningen fra Hejre samt eventuel voks. Det antages, at der vil blive behov for pigging (rensning med en gris) fra Hejre til Gorm E en gang om ugen, og at voluminet af udrenset voks vil være ca. 1 m 3 /uge. Voksen skrabes ud af grisefælden, transporteres til land som et affaldsprodukt og brændes. Gorm E opererer med et lukket drænsystem samt skylning af grisefælden og øvrigt udstyr med nitrogen for at fjerne hydrokarboner i luften, før grisefælden åbnes for at udskrabe voks. Det forventes således ikke, at der vil være væsentlige ændringer i udledninger og emissioner ved Gorm E som følge af tilslutningen af Hejre. Selve tie-in operationen af Hejre-rørledning til Gorm E forventes foretaget enten under drift af Gorm E eller i en periode med driftsstop på grund af vedligehold. Page 66 of 207

67 6. Beskrivelse af driftsfasen Dette afsnit omhandler drift af en bemandet platform på Hejre-feltet, samt drift af eksportrørledninger. Hejre-feltet er i den præliminære designfase, hvorfor det endelige design af installationerne endnu ikke er fastlagt. Den tekniske beskrivelse i denne VVM er baseret på konceptuelle studier, og der vil derfor ske justeringer af de tekniske parametre under det detaljerede design. Alle installationer på Hejre vil blive designet til en levetid på 30 år. 6.1 Drift af Hejre-platform Energiforsyning Hejre-platformen vil have behov for energiforsyning i driftsfasen. Energi kan overføres fra land, fra en eksisterende platform/installation eller den kan genereres direkte på platformen. Energiforsyningsmulighederne er blevet evalueret, og det blev konkluderet, at det er nødvendigt at generere energi på Hejre-platformen. Overføring af energi fra en eksisterende platform/installation blev ikke vurderet mulig på grund af manglende fri kapacitet og infrastruktur i nærheden af Hejre-platformen. Muligheden for levering af energi fra land til installationer i Nordsøen kan ændre sig, hvis der introduceres nationale incitamenter eller hvis der etableres et fælles Nordsø elektricitetsnet som beskrevet i Energistyrelsens Status Rapport for Energieffektivitetshandlingsplanen fra maj Etablering af et eventuelt fælles Nordsø elektricitetsnet forventes dog ikke at ske i umiddelbar fremtid, således at Hejre-platformen kan udvikles med en sådan løsning. Det præliminære design af platformen inkluderer to gasturbinedrevne (direct drive) kompressorer på samlet 13 MW samt strømforsyning ved tre gastubinedrevne generatorer hver med en maksimal ydelse på 5,5 MW og en virkningsgrad på 50 %, i alt 29,5 MW. Det nødvendige samlede energiforbrug på platformen, samt kombinationen af kompressorer og generatorer fastsættes først i det endelige design. Turbinegeneratorerne startes op med diesel som brændstof. Når det er til rådighed, skiftes der over til produceret gas, som er turbinernes primære brændstof. Ud fra et ønske om at minimere emissionerne fra Hejre-platformen, vil det i det detaljerede design blive undersøgt, om det er muligt at anvende Low-NO X gasturbiner Processering af processtrøm Strømmene fra produktionsbrøndene ledes i det præliminære design via kølere til førstetrinsseparatoren. I separatoren sker en opdeling i henholdsvis gas-, olie- og Page 67 of 207

68 vandfase. I toppen af separatoren ledes gassen videre til gasbehandlingen, mens olie og produceret vand udtages nederst. Kemikalier tilsættes de forskellige olie-, gas- og vandstrømme under produktionen for eksempelvis at undgå korrosion i rørsystemerne, lette adskillelsen mellem olie og vand samt for at forbedre kvaliteten af eksportgassen. Salgsgas-kvalitet opnås ved at fjerne frit vand og tungere kulbrinter fra gassen gennem forskellige tekniske processer. Frit vand kan f.eks. fjernes fra gassen ved kontakt mellem gasstrømmen og triethylen glykol i et glykoltårn, hvori glykolen absorberer vandet. Rig glykol med det absorberede vand regenereres herefter ved at det absorberede vand i glykolen koges af og ventileres bort som vanddamp, der kan indeholde mindre mængder opløste kulbrinter, herunder BTEX. Den tørre gas, som skal overholde givne specifikationer, kan herefter re-komprimeres yderligere og videresendes til et af følgende formål: Eksport af salgsgas gennem gasrørledning til land Brænd-gas til gasturbine dreven eksport gas kompressor El-produktion på platformen (se afsnit ). Før eksport af salgsgas skal ikke bare vandet, men også de tungere kulbrinter, fjernes fra gassen inden transport i rørledningen fra platformen. Dette kan f.eks. gøres i en turboekspander/kompressor med isentropisk proces eller med en Joule- Thomson ventil med isentalpisk proces. Begge processer muliggør styring af kulbrintedugpunktet i den producerede gas. Det udskilte kondensat ledes tilbage til olien. Gas fra processystemet udluftes kun gennem flaresystemet i forbindelse med præventive eller kritiske hændelser samt i begrænset omfang i forbindelse med opstart og unormal drift Flaresystem Platformen vil have et flaresystem til at afbrænde gas (flaring), og er et nødvendigt system af hensyn til sikkerheden på platformen, når der produceres gas og olie fra reservoiret. Flaresystemet vil blive designet under hensyntagen til BAT and BEP, og det er DONG E&P's mål at minimere mængden af gas, der afbrændes på Hejreplatformen til ALARP-niveau. Flaresystemet på platformen vil have et gas-indvindingsanlæg; et lukket system, hvor gas, der under normal og stabil produktion ellers ville blive afbrændt, komprimeres og re-cirkuleres tilbage til proces-systemet. Page 68 of 207

69 Flaresystemet vil have et automatisk tændsystem der sikrer, at gassen altid antændes, hvis der opstår situationer, hvor gas må afbrændes af sikkerhedsmæssige årsager. Med et flaresystem med tilknyttet gas-indvindingsanlæg og et automatisk tændsystem vil der derfor under normal og stabil produktion ikke ske afbrænding af gas, hvilket er et specifikt mål for DONG E&P. Gasafbrænding fra Hejre platformen vil dog ske under opstart af produktion, indkøring af nyt udstyr, ved trykaflastning af processystemet i nødsituationer, under perioder med unormal og ustabil drift mv. Prognosen for gasafbrænding fra Hejre platformen er: Første driftsår inkl. opstart af produktion: mio. Sm 3 gas/år Andet driftsår inkl. justering af processystem: 5-15 mio. Sm 3 gas/år Efterfølgende driftsår under forudsætning af stabil drift: max. 5 mio. Sm 3 gas/år Den lave rate angivet i intervallerne forudsætter operation uden driftproblemer og få uforudsete hændelser. Prognosen er udarbejdet på basis af intern produktionserfaring og sammenholdt med industripraksis for den danske del af Nordsøen. Sammensætningen af reservoirfluid og produktion fra brønde er som forventet før opstart Optimal, uproblematisk opstart og funktion af gaskompressorer, gasbehandlingssystem og olie-eksport pumper Problemfri skift fra diesel til brændgas i turbo generatorer Varm opstart" af NGL stabiliseringsprocessen Optimal funktion af roterende udstyr, instrumenter og kontrolsystemer, når de introduceres til kulbrinter Dispensation til at afvige fra eksport specifikationer for olie og gas i korte perioder. Gasafbrænding i det første driftsår Specielt i det første driftsår vil størrelsen af gasafbrændingen fra Hejre-platformen blive påvirket af produktions-opstart. Dette inkluderer indkøring og test af gaskompressions- og gasbehandlingssystemet ved introduktion af kulbrinter, processysteminteraktioner, udblæsning af processystem, testkørsel af tungt roterende udstyr mv. Det lave estimat for gasafbrænding på 15 mio. Sm 3 gas/år er baseret på følgende antagelser: Page 69 of 207

70 Det høje gasafbrændingsestimat på 50 mio. Sm 3 gas/år er baseret på følgende antagelser: Kold opstart af platform procesanlægget Nødvendig gasafbrænding for at opnå specifikation på brændgas samt på olie og gas til eksport Funktionssvigt af instrumenter eller kontroludstyr, der kan resultere i interagerende eller kaskade effekter fra udstyr til proces, og gøre det nødvendigt at lukke procesudstyr helt eller delvist ned. Nedlukning vil medføre gasafbrænding for at trykaflaste systemet. Gasafbrænding i det andet driftsår Gasafbrænding i et gennemsnitligt driftsår I det andet driftsår er gasafbrændingen estimeret til at ligge i intervallet 5-15 mio. Sm 3 gas/år. Mængden af gas, der vil blive brændt af, vil afhænge af, om der kan foretages simultane operationer, hvorledes den overordnede proces kører og om optimeringen af processen samt justeringen af udstyr og procesparametre foregår gnidningsfrit. Det er DONG E&P's mål at minimere mængden af gas, der afbrændes på Hejreplatformen til ALARP-niveau. Platformen vil have et flaresystem med tilknyttet gasindvindingsanlæg, og der vil under normal og stabil produktion ikke ske afbrænding af gas. I et gennemsnitligt driftsår vil der ske gasafbrænding af hensyn til sikkerheden på platformen, hvis der sker uforudsete hændelser; procesforstyrreler, nødsituationer mv.. Gasafbrænding kan også ske, når produktionsprocessen genstartes efter en nedlukning, hvor der er sket trykaflastning af systemet, eksempelvis ved brøndarbejder eller ved indkøring af nyt udstyr mv.. Det kan være vanskeligt at estimere mængden af gas, der brændes af i et gennemsnitligt produktionsår, før der er opnået erfaring med de specifikke produktionsprocesser. Det er DONG E&P s mål at afbrænde mindre end 5 mio. Sm 3 gas/år i et gennemsnitligt produktionsår. Størrelsen af gasafbrændingen kan variere, før der er opnået produktionserfaring på platformen. Kold udluftning Hejre platformen vil have en begrænset antal koldudluftningspunkter. Udluftning af uafbrændt gas vil typisk ske fra udstyr, som ikke kan forbindes til flaresystemet. Dette vil typisk være udstyr, der ikke tåler bagtryk, eksempelvis pakdåser for roterende udstyr og analyseinstrumenter. Udluftning af dette udstyr følger industri praksis. Mængden af gas der vil blive udledt via koldudluftning vil være meget begrænset. Ved opstart af feltet vil alle ventiler, rørsamlinger mv. blive tryktestet, således at utætheder i proces-systemet minimeres. Page 70 of 207

71 Forventet vandproduktion Produceret vand Vandprofilerne modelleret for Hejre-reservoiret viser en vandproduktion på op til BPD (P90 profil, ~238m 3 /d), og en væsentligt mindre vandproduktion i de første 5-6 produktionsår i den forventede produktionsprofil (P50). Det er en meget lav vandproduktion sammenlignet med andre felter i den danske offshoresektor hvor der i 2009 blev produceret 37,5 mio. m 3 vand, hvoraf ca. 23 mio. m 3 blev udledt til havet (Energistyrelsen 2009).Den lave vandproduktion skyldes dels placeringen af brøndene højt på Hejre-reservoirstrukturen samt HT/HP-reservoirets beskaffenhed: Et afgrænset reservoir og dermed begrænset akvifer Mobiliteten af vand i forhold til olien er lav på grund af forventet forringelse af reservoirets egenskaber med dybden Tryk og temperaturforhold samt sammensætningen af hydrokarboner i Hejrereservoiret gør, at olie og gas i reservoir væsken er op til tre gange så komprimerbar som vand. Ved produktion vil olie og gas ekspandere, hvilket vil hindre vand i at trænge op i reservoiret. Olie-vand kontakten blev ikke lokaliseret under prøveboringerne i Hejre-reservoiret, hvilket giver en usikkerhed i modellering af vandraterne. Endelige vandmængder kan først endeligt vurderes efter produktionsstart. I Figur 6-1 ses modellering af vandrater ved forskellige produktionsscenarier. Page 71 of 207

72 Figur 6-1 Vandprofiler modelleret for Hejre-reservoiret. P10, P50 og P90 er henholdsvis minimum, mest sandsynlige og maksimal vandproduktion. Der er usikkerhed i modelleringerne pga. manglende information om olie-vandkontakten i reservoiret. Opskalering af vandbehandlingssystemer på en offshoreinstallation er meget kostbar på grund af begrænset plads og vanskelige arbejdsforhold. For at imødegå risiko omkring reservoiregenskaber og mængder af produceret vand samt som udgiftssikring ved senere produktionsudvidelser, har DONG derfor valgt at designe Hejreplatformen til at kunne modtage og behandle op til BPD (~1.590 m 3 /d), hvis det skulle vise sig, at vandproduktionen bliver i denne størrelsesorden. Dette har desuden den positive effekt, at den højere designkapacitet vil sikre en mere effektiv adskillelse af olie og vand i produktionsseparatorerne. Håndteringsløsninger Der er udført en omfattende BAT/BEP-vurdering af forskellige løsninger for håndtering af produceret vand på Hejre-platformen. Vurderingen viste, at der reelt kun er to mulige løsninger for håndtering af produceret vand fra Hejre: 1 Re-injektion i Hejre-reservoir 2 Behandling af produceret vand på platformen og udledning til havet. Mest muligt vand eksporteres til land for viderebehandling. Page 72 of 207

73 Begge løsninger har en række fordele og ulemper i forhold til de vurderede parametre; lovgivning, miljø, sikkerhed og sundhed, teknik samt økonomi. Rensning med efterfølgende udledning af det producerede vand med mest mulig eksport af vand til land vurderes at være BAT/BEP for Hejre-feltet. Se afsnit 14.4 for en yderligere beskrivelse af BAT/BEP vurderingen. Relevante myndigheder er blevet inddraget i en dialog omkring denne vurdering. Vandbehandlingssystem På Hejre-platformen skal der derfor installeres et effektivt vandbehandlingssystem til rensning af vand før udledning. Selve designet af systemet er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt. DONG E&P specificerer følgende til det endelig design: Systemet skal designes med brug af BAT og BEP på tidspunktet for design af Hejre-platformen og skal minimere indholdet af olie i udledningspunktet. Separations-processen skal designes således, at forbruget af kemikalier minimeres. Renseprocessen skal designes til at have høj effektivitet ved både lave vandrater og designrater ( BPD ~1.590 m 3 /d). Der skal reserveres plads på platformen til at installere yderligere rense-trin. Ved at vente med at fastsætte det endelige design af vandbehandlingssystemet opnår DONG E&P, at der installeres de nyeste renseteknologier, der betragtes som BAT/BEP på designtidspunkt, samt at systemet er optimeret i forhold til de øvrige tekniske installationer på Hejre-platformen. I de første år af feltets levetid med lave vandrater og høj olieproduktion forventes det, at al produceret vand vil kunne blive eksporteret med oliestrømmen til olieterminalen i Fredericia. Her vil vandet blive renset og udledt til Fredericia spildevandsanlæg. På grund af bl.a. mulighed for øget opholdstid og biologisk rensning vil rensning på land være mere effektivt, end hvad der kan opnås offshore. I de første produktionsår forventes der derfor ingen udledning af produceret vand til havet fra Hejre-feltet. Udledning af produceret vand fra Hejre-feltet forventes derfor først, når vandmængderne overstiger, hvad der er aftalt i Olietransportaftalen, 2,5 % vandindhold i den eksporterede olie. Da olie-vandkontakten ikke kunne lokaliseres under prøveboringen er der en risiko for at det vil være nødvendigt at udlede produceret vand fra produktionsstart. Sammensætningen af vandet i Hejre-reservoiret er ukendt før produktionsstart, da prøveboringerne ikke gav mulighed for udtagning af en vandprøve. Page 73 of 207

74 DONG E&P vil benytte de første produktionsår optimalt uden offshoreudledning til at analysere sammensætningen af det producerede vand, og justere vandbehandlingssystemet på platformen til optimal rensning, herunder eventuel installering af yderligere rensetrin, hvis dette vurderes nødvendigt. Optimering af vandbehandlingssystemet vil ske i en aktiv dialog med myndighederne, og DONG E&P vil arbejde med kontinuerlige forbedringer af rensningen af det producerede vand fra Hejre-feltet for at minimere de afledte effekter af udledningen. Risikobaserede vurderinger af udledningen af produceret vand vil blive udført, når sammensætningen af det producerede vand kendes, ud fra den metode, der forventes implementeret af OSPAR og de danske myndigheder inden for de næste par år. Modellerede vandmængder I denne VVM benyttes BPD (~318 m 3 /d), som en realistisk vandproduktion fra Hejre-reservoiret. Udledning af produceret vand modelleres med et indhold af gennemsnitligt 10 mg olie/l vand som grundlag i forbindelse med vurdering af mulige påvirkninger på miljøet, svarende til en årlig udledning på 1,2 ton olie. De 10 mg olie/l vand er det nuværende danske årsgennemsnit i Offshorehandlingsplanen. Mulige effekter af en vandproduktion og udledning på op til BPD (~1.590 m 3 /d) og en årlig udledning på 5,8 ton olie er også blevet modelleret og resultatene vil ligeledes blive diskuteret i miljøvurderingen. I 2012 forventes en ny risikobaseret tilgang (risk based approach) til vurdering af udledninger af produceret vand fra offshoreinstallationer at blive indført ud fra OSPARs retningslinjer. DONG E&P forventer, at mulige fremtidige ændringer i myndighedernes regulering vil indgå i forhandlingerne af fremtidige udledningstilladelser for Hejre-feltet Anvendelse af kemikalier Anvendelsen af kemikalier vurderes løbende gennem en afvejning af teknisk virkemåde, økonomi samt påvirkning af miljø og arbejdsmiljø, som beskrevet i afsnit Kemikalier, der er nødvendige for driften af platformen, inkluderer følgende: Belægningsbrydere (scale inhibitor, scale dissolver) tilsættes strømmene fra de producerende brønde for at minimere opbygningen af mineralske belægninger på ståloverflader Korrosionsinhibitor (corrosion inhibitor) anvendes til at beskytte stålet i procesudstyret på platformen mod korrosion H 2 S-fjerner (H 2 S scavenger) anvendes til at fjerne små mængder af svovlbrinte fra den producerede gas, således at denne kan opfylde salgsspecifikationen Page 74 of 207

75 Hydratinhibitor (hydrate inhibitor) tilsættes ved opstart (inkl. genopstart) af brønde med et højt vandindhold for at forhindre tilstopning. Hydrater er faste stoffer, som dannes af vand og naturgas under højt tryk Voksinhibitor (wax inhibitor) kan være nødvendigt at tilsætte i de senere produktionsfaser for at hindre udfældning af voks på kolde overflader, med efterfølgende tilstopning til følge Skumdæmper (antifoam) kan være nødvendig for at sikre en ordentlig adskillelse af olie og vand. Dette afhænger af oliens kvalitet Emulsionsbryder (demulsifier) tilsættes for at forbedre adskillelsen af olie og vand i separatorerne Flokkuleringsmiddel (water clarifier) benyttes for at forbedre processeringen. Ud over de ovennævnte produktionskemikalier benyttes kemikalier til kølevandssystemer samt rengøring. Kølevandsstrømme Rengøring Det samlede kemikalieforbrug I det lukkede kølevandssystem anvendes typisk TEG og korrosionsinhibitor. I det åbne system anvendes kemikalier for at forhindre begroninger. Typisk benyttes enten et baktericid, som tilsættes batchvis, eller natriumhypoklorit, som tilsættes kontinuert, men der findes flere andre løsninger til at forhindre begroning i kølevandssystemet. Den endelige løsning fastlægges først i det endelige design af kølevandssystemet under hensyntagen til BAT- og BEP-overvejelser. Til brug for denne VVM er benyttelsen af et baktericid eller natriumhypoklorit vurderet. Rengøringsmidler anvendes til almindelig rengøring af udstyr og overflader på platformen. Der anvendes typisk både et oliebaseret rensemiddel samt et platformsrensemiddel, og der gøres rent en gang om ugen. De estimerede, samlede mængder kemikalie er angivet i nedenstående tabel sammen med klassificering (farvekode). Beregningen er foretaget med maksimal olieproduktion (på plateau, ca BPD) og forventet produktion af vand (2000 BPD). Estimaterne for forbrug af kemikalier er udarbejdet på basis af det præliminære design, og udfra informationer fra kemikalieleverandører samt på baggrund af DONG E&P's erfaringsbasis. Endeligt valg af kemikalier samt forbrugsmængder sker først, når det endelige design er på plads, og senere i forbindelse med justering af produktionen efter opstart. Page 75 of 207

76 Tabel 6-1 Estimat af samlet årlig forbrug af produktionskemikalier, kølevandskemikalier og rengøringsmiddel i ton i driftsfasen. Dage med forbrug Forbrug OSPAR-kode dage/år ton/år Belægningsbryder Gul Korrosionsinhibitor Gul H 2S-fjerner Gul Hydratinhibitor PLONOR Voksinhibitor 20 1 Gul Belægningsbryder Gul Skumdæmper Gul Emulsionsbryder Gul Flokkuleringsmiddel Gul Triethylenglykol Gul Baktericid eller Gul Natriumhypoklorit (15 %) Gul Rengøringsmiddel Gul Rengøringsmiddel Gul Udledninger og emissioner Når Hejre-platformen producerer olie og gas vil udledningerne til havet og emissionerne til atmosfæren komme fra følgende kilder: Udledning til havet af produceret vand (med kulbrinter, kemikalier og deres reaktionsprodukter) Udledning til havet af spildevand fra beboelse, der renses i anlæg efter MAR- POLs regler Udledning til havoverfladen fra diffuse kilder af regnvand og vaskevand Udledning til havet af kølevand via separat drænrør. Emissioner til atmosfæren af CO 2 og NO X fra elproduktion Emission til atmosfæren af CO 2, NO X, SO 2, CH 4 og nmvoc fra sikkerhedsmæssig nødvendig afbrænding af gas i flaren Emissioner til atmosfæren af CO 2, NO X, SO 2, CH 4 og nmvoc fra transportaktiviteterne med forsyningsskib og helikoptertransport til og fra platformen. Page 76 of 207

77 Udledninger til havet Udledninger til havet defineres i dette afsnit først ud fra kemikalieforbrug. Dernæst beskrives de forskellige afløbssystemer mm, samt olieindholdet i det producerede vand. Kemikalieudledninger Udledningen af de brugte kemikalier afhænger af fordelingen af kemikaliet i processtrømmene, dvs. hvilken mængde der ender i hhv. olie, gas eller produceret vand. Kemikalier, som ender i olie- og gasstrømmen, vurderes ikke yderligere her, da de behandles hos slutmodtageren og ikke udledes til havet. For de angivne kemikalier, der udledes med produceret vand, er foretaget en vurdering af kemikaliernes udledningsfaktor, dvs. den mængde af kemikaliet, der vil være at finde i det producerede vand. Denne udledningsfaktor afhænger af kemikaliernes fysiske egenskaber samt kemiske krydsreaktioner. I nedenstående Tabel 6-2 angives udledningsfaktor for de forskellige kemikalier, samt den totale mængde, der estimeres udledt med det producerede vand. Desuden angives kemikalier til rengøring heraf indsamles så meget som muligt, men omkring halvdelen antages at blive udledt til havet. Tabel 6-2 Estimeret, samlet årlig udledning af produktionskemikalier og/eller deres reaktionsprodukter samt kølevandskemikalier og rengøringsmidler til havet i ton i driftsfasen. Udledningsfaktor Totalt udledt OSPAR-kode ton/år Belægningsbryder 0,8 5 Gul Korrosionsinhibitor 0,3 1 Gul H 2S-fjerner 0,5 110 Gul Hydratinhibitor 1,0 5 PLONOR Voksinhibitor 0,1 0,01 Gul Belægningsbryder 1,0 0,5 Gul Skumdæmper 0,1 3 Gul Emulsionsbryder 0,0 3 Gul Flokkuleringsmiddel 0,5 2 Gul Triethylenglykol 0,3 10 Gul Baktericid eller 1,0 268 Gul Natriumhypoklorit (15 %) 1,0 377 Gul Rengøringsmiddel 1 0,5 2 Gul Rengøringsmiddel 2 0,5 2,5 Gul Fra det lukkede kølevandssystem på Hejre-platformen udledes kemikalier ikke under normale forhold. Page 77 of 207

78 Spildevandssystemer og udledning af olie Der forventes etableret følgende tre afløbssystemer, som ender i hver sit drænrør, neddykket i havet: Drænrør med olieskimmer. Dette dræn forventes at indeholde de to flow: produceret vand samt regn- og vaskevand fra procesområder med fast bund. Udledning antages at ville finde sted i ca. 30 meters dybde. Dette udløb indeholder det producerede vand med dets olierester samt næsten alle andre af de kemikalier fra driften, eller deres reaktionsprodukter, som ender i vandfasen. Drænrør uden olieskimmer indeholdende kølevand. Udledning antages at ske i ca. 10 meters dybde. Dette udløb indeholder de kemikalier, som anvendes i kølevandssystemet (se Tabel 6-2). Drænrør, der udleder rensetspildevand fra beboelse. Udledning antages at ske i ca. 10 meters dybde. Endelig udledningsdybde afgøres først i de endelige design. Dybderne angivet ovenfor er således forventede udledningsdybder. Hertil kommer, at andet regn- og vaskevand ledes ud til havoverfladen fra siden eller fra huller i platformdæk. Olie, som ophobes i olieskimmer, pumpes fortrinsvis tilbage til oliestrømmen. Det producerede vand udledes fra drænrør til havet med et indhold af olie på gennemsnitligt 10 mg/l, beregnet som vægtet månedsmiddel. Olieindholdet overvåges med laboratorie-analyser og eventuelt en vand-i-olie-måler, og der vil blive arbejdet kontinuerligt med at reducere udledningen iht. den gældende lovgivning, offshorehandlingsplan og industri standarder. Den årlige forventede udledning til havet af kulbrinter fra drænrør med produceret vand er ca. 1,2 t/år ved BWPD og i værste tilfælde op til 5,8 t/år ved BWPD. Udledning af NORM Da sammensætningen af det producerede vand ikke kendes, er der heller ikke kendskab til vandets indhold af naturligt forekommende svagt radioaktive radonisotoper, de kaldes også NORM Normally Occurring Radioactive Material. Der vil blive udtaget vandprøver hvert kvartal for at analysere vandet for indhold af NORM. Hvis der konstateres NORM i det producerede vand kan dette give håndteringsproblemer på platformen, især hvis der sker udfældninger i processystemet, der kan være svagt radioaktivte, se kap Ved tilstedeværelse af NORM på Hejre vil det blive meddelt til myndighederne. Page 78 of 207

79 Emissioner til atmosfæren Fra energiproduktion Emissionen til atmosfæren fra energiproduktion på Hejre er for CO 2 vurderet til at ligge i intervallet ton CO 2 /år, mens NO X emissioner er vurderet til at ligge i intervallet ton NO X /år. Værdierne er maksimale udfra en sammensætning af gasturbinedrevne kompressorer og generatorer som angivet i afsnit og uden reducerende foranstaltninger eksempelvis low-no x turbiner. I den senere detaljerede designfase vil reducerende foranstaltninger blive evalueret i overensstemmelse med BAT og BEP (se afsnit 14.4). Emissioner til atmosfæren er beregnet som et interval, hvori emissioner fra Hejre forventes at ligge. De estimerede emissioner er behæftet med nogen usikkerhed og afhænger af den faktiske turbinetype, der installeres. Ved opstart af turbinerne med diesel udledes der marginalt mere CO 2 end ved drift af turbinerne med gas. Opstart med diesel er dog af kort varighed, derfor forventes de samlede emissioner ikke at blive nævneværdigt højere end ved konstant drift med produceret gas. Dieseldrift er derfor ikke angivet særskilt. Fra flaren De forventede emissioner til atmosfæren fra gasafbrænding på Hejre kan variere afhængig af processens stabilitet. DONG E&P forventer, at der under normal og stabil produktion ikke vil ske afbrænding af gas, og dermed ingen emissioner til atmosfæren. Emissioner fra gasafbrænding fra Hejre platformen vil dog forekomme under opstart af produktion, indkøring af nyt udstyr, ved trykaflastning af processystemet i nødsituationer, under perioder med unormal og ustabil drift mv. som nævnt i kap I Tabel 6-3 findes de forventede emissioner fra gasafbrænding i driftsfasen. Den lave emissionsrate forudsætter en operation uden driftproblemer og få uforudsete hændelser. Den høje emissionsrate forudsætter driftsproblemer og en række uforudsete hændelser, hvor gasafbrænding kan være nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager. Tabel 6-3 Forventede atmosfæriske emissioner fra afbrænding af gas i Hejre-platformens flaresystem i driftsfasen. Emissioner fra gasafbrænding CO 2 (ton/år) NO x (ton/år) SO 2* (ton/år) CH 4 (ton/år) nmvoc (ton/år) Første driftsår , Andet driftsår ,1-0, Gennemsnitligt driftsår Page 79 of 207

80 Det er DONG E&P s mål at minimere emissionerne til ALARP-niveau. Fra transport Ud over emissioner til atmosfæren fra selve procesanlægget i drift på Hejreplatformen, vil der også forekomme emissioner fra helikoptertransport af mandskab og udstyr frem og tilbage mellem platformen og land såvel som til andre platforme. Desuden vil der forekomme emissioner til atmosfæren fra forsyningsskibe, der sejler imellem platformen og land. I Tabel 6-4 findes det forventede energiforbrug og tilhørende emissioner fra disse transportaktiviteter i driftsfasen. Tabel 6-4 Forventede atmosfæriske emissioner fra transport for Hejre-platformen i driftsfasen. Transport type Hyppighed Brændstof CO 2 ton/uge NO x ton/uge SO 2 ton/uge CH 4 ton/uge nmvoc ton/uge Forsyningsskib 1/uge 4 ton/dag 20 0,08 0,05 0, ,05 Helikoptertransport, platform 3 afgange/ uge* 0,74 ton/returtur 7 0,03 0,02 0,0002 0,002 I alt (ton/år) ,05 0,4 * Skønnet gennemsnitligt antal afgange pr. uge Beboelse Overbygningen omfatter et beboelsesmodul, der kan stille sengepladser til rådighed for op til 70 personer. Der etableres værelser samt forplejnings- og underholdningsfaciliteter. Desuden vil der forefindes medicinsk udstyr samt en sygestue. Alt husholdningsaffald fra beboelsen f.eks. madrester, papir og pap, plast, batterier m.v. bliver reguleret efter Marpol-regler (IMO) og vil blive bragt til land (se afsnit 6.1.8) Affald og bortskaffelse DONG E&P har fokus på at genanvende så stor en del af affaldet fra Hejreplatformen som muligt, og alt affald vil blive kildesorteret på selve platformen i en række fraktioner, der sikrer en høj grad af genanvendelse og effektiv bortskaffelse. Alt affald vil blive transporteret med skib til Esbjerg, hvor det behandles efter gældende kommunale regler. På platformen vil der foreligge skriftlige procedurer, der beskriver indsamling, sortering, pakning, transport mv. af affaldet og sikrer, at affaldshåndteringen overholder dansk lovgivning. Page 80 of 207

81 Husholdningsaffald er affald fra beboelse, kantinedrift, kontor og sygeplejeklinik på platformen. Mængden af de fleste typer husholdningsaffald afhænger af antallet af personer på platformen. Under hensyntagen til mulige operationer, er der foretaget en analyse af den gennemsnitlige bemanding. For den bemandede platform er den normale bemanding 25 personer med et årligt gennemsnit estimeret til 29 personer. Maksimalt kan der indlogeres 70 personer på platformen. Tabel 6-5 Husholdningsaffald. Typer og anslåede mængder pr. år for en platform med 29 personer. Husholdningsaffald, typer Bemærkninger Anslået mængde ton/ år/pers Anslået mængde med bemanding på 29 pers Type af slutbehandling Dagrenovation Blandet affald 3,18 92 Forbrænding Bionedbrydeligt affald Pap og papir Køkken og kantine affald Papir, bølgepap, karton, massivt pap 0,45 13 Genanvendelse/Forbrænding 0,03 0,8 Genanvendelse Metal Metalemballage 0,55 16 Genanvendelse Plast Plastemballage og andet plast 0,04 1,1 Genanvendelse Træ Kasser, paller mv. 0,32 9 Forbrænding Som det ses i Tabel 6-5, vil dagrenovation til forbrænding udgøre langt den største affaldsfraktion i husholdningsaffaldet fra Hejre-platformen. Husholdningsaffald Produktionsaffald Produktionsaffald er det affald, der opstår i forbindelse med produktionen på Hejreplatformen. Det vil blive fragtet til land til viderebehandling, og vil i så stor udstrækning som muligt blive genanvendt. Størstedelen af produktionsaffaldet vil blive kategoriseret som farligt affald (Tabel 6-6). Farligt affald er defineret og reguleret i Miljøministeriets Bekendtgørelse om affald, bekendtgørelse nr af 21. december Det farlige affald vil blive genanvendt eller destrueret af Kommunekemi A/S eller andre anerkendte modtageselskaber. Alternativt, vil affaldet blive deponeret på speciallosseplads, hvis der ikke findes anden behandling. Page 81 of 207

82 Tabel 6-6 Produktionsaffald. Typer og anslåede mængder pr. år. Produktionsaffald, typer Eksempel Anslået mængde (ton pr. år) Flydende farligt affald Kemikalie og olieholdigt affald 7 Diverse farligt affald Emballage forurenet med farligt affald Oliefiltre, aftørringsklude, beskyttelsesdragter mv. Malingrester, lim-affald, tomme olietønder 0,1 2 Jern og metal Diverse jern og metal 13 Gasarter i trykflasker Trykbeholdere indeholdende farlige stoffer 0,01 Kasseret elektronisk affald Elektriske og elektroniske produkter 0,5 Kviksølvholdigt affald Kviksølvholdige lyskilder, eks. lysstofrør 0,5 Udfældninger og NORM Havvand forventes ikke at blive blandet ikke med produceret vand i processen, og der forventes derfor ikke at ske NORM sulfat-udfældninger (barium, strontium) i platformens produktionsudstyr, hvis der er NORM i det producerede vand. Der forventes derimod at ske carbonat-udfældninger, men denne type udfældninger vil normalt ikke indeholde NORM. Hvis der mod forventning skulle ske udfældninger med NORM-indhold, vil der blive udarbejdet specifikke procedurer til sikker håndtering, eksempelvis i forbindelse med vedligehold,og i forbindelse med bortskaffelse af NORM-holdigt affald Hjælpesystemer De samlede hjælpesystemer på platformen forventes at omfatte: Gasturbiner/dieselgenerator og strømforsyningssystem Brændselsgassystem Havvandssystem (til brandvandssystemet) Inert gas System med komprimeret luft Drikkevandssystem Kølemediesystem Glykolregenereringssystem Kemikalieinjektionssystemer Drænsystemer (tre separate: olieholdigt og ikke-olieholdigt processpildevand samt spildevand fra beboelse) Skyllesystem til at fjerne sand fra separatorer System til flybrændstof. Page 82 of 207

83 Hejre-platformen vil ligeledes blive udstyret med et hierarkisk nødsystem, som er designet til at afværge utilsigtede hændelser. 6.2 Drift af rørledninger Drift af eksportrørledningerne til henholdsvis gas og olie drejer sig hovedsageligt om inspektion og rensning. Det antages, at der vil blive behov for rensning fra Hejre til Gorm E en gang om ugen på grund af voksindholdet i olien.voluminet af udrenset voks forventes ca. at ville være 1 m 3 /uge, se beskrivelsen i kap Voksen skrabes ud af grisefælden på Gorm E og transporteres til land som et affaldsprodukt, der brændes. Page 83 of 207

84 7. Dekommissionering 7.1 Lovgrundlag Dekommissionering er reguleret af følgende love: Undergrundsloven Havmiljøloven. Danmarks internationale forpligtelser i forbindelse med dekommissionering er beskrevet i følgende internationale aftaler: IMO Convention on the Prevention of Marine Pollution by Dumping of Wastes and other Matter (Londonkonventionen 1972) med tilhørende 1996 Protocol som trådte i kraft i 2006 Londonkonventionen er global i sin karakter og bidrager til forebyggelse og kontrol af marin forurening. Den forbyder dumping af en række skadelige materialer og påkræver tilladelser for en række andre materialer. Dumping er i konventionen defineret som bevidst bortskaffelse til havs af bl.a. platforme Ministerial Declaration of the Ninth Trilateral Governmental Conference on the Protection of the Wadden Sea (Esbjergdeklarationen 2001) Ifølge Esbjergdeklarationen kræves genbrug eller bortskaffelse på land af offshoreanlæg som dekommissioneres. Deklarationen deler strategier og mål med Londonkonventionen og OSPAR OSPAR Convention (1992, 1998); Annex III OSPAR konventionen samt OSPAR beslutning 98/3 og OSCOM anbefaling 77/1, fastsætter rammer for dekommissionering, herunder specifikke krav til kriterier, guidelines samt procedurer OSPAR Decision 98/3 on the disposal of Disused Offshore Installations (1998). I OSPAR beslutningen 98/3, 2 gøres det klart at al dumping af offshoreinstallationer i Nordsøen i princippet er forbudt. I 3 i samme beslutning skabes der mulighed for at en delvis ophævelse af krav i 2 må tillades, hvis en vurdering ifølge bilag 2 af beslutningen viser, at der er væsentlige grunde til at en alternativ løsning er ønsket Page 84 of 207

85 OSCOM Recommendation 77/1 on the Disposal of Pipes, Metal Shawings and Other Material Resulting from Offshore Hydrocarbon Exploration and Exploitation Operations (1977). OSCOM anbefaling 77/1, 3 bestemmer at intet voluminøst affald, herunder rørledninger, container, osv. må dumpes uden en speciel tilladelse. 7.2 Dekommissionering Under design af Hejre-platformen er der foretaget overvejelser omkring dekommissionering, herunder hvilke anbefalede tiltag der kan gøres for at forberede Hejreinstallationen på senere dekommissionering, samtidig er der også set på hvilke erfaringer andre operatører har gjort sig i Nordsøen på dette område. DONG E&P har en dekommissioneringsfilosofi (Decommissioning and Abandonment Philosopy), som vil blive fulgt, når dekommissionering bliver aktuelt på Hejre-feltet. I det følgende angives, hvorledes dekommissionering kan tænkes at foregå. Hejre-feltet vil blive lukket ned, når produktionen fra reservoiret er blevet uøkonomisk. Det forventes at operatøren af Hejre-feltet vil have ansvaret for dekommissionering og fjernelse af installationer, sikring af brønde og rørledninger, mens DONG Olierør vil have ansvaret for dekommissionering af Gorm E inklusiv de modifikationer som Hejre projektet giver anledning til. Al dekommissionering vil blive udført ved brug af tidens best industry practice i Nordsø-området. Den enkelte produktionsbrønd lukkes ned, når produktionen er blevet uøkonomisk. Reservoiret vil blive sikret med cementpropper placeret i forudbestemte dybder i brønden. Inden denne tilpropning finder sted, vil produktionsstrenge blive trukket op fra brøndene og transporteret til land for genanvendelse eller destruktion. Cementpropper etableres i og oven for den permeable zone i reservoiret efter aftale med myndighederne. I den øverste del af brønden bliver der i tillæg etableret en cementprop som en ekstra sikring, for at forhindre udstrømning af kulbrinter fra reservoiret. Denne metode vil også blive benyttet ved permanent nedlukning af brønde, som dør ud i løbet af produktionsperioden. Platformen forventes at blive fuldstændig fjernet, og jacket vil som minimum blive fjernet under havbundsniveau. Alle elementer afmonteres og sejles til land, hvor så meget som muligt genbruges eller genanvendes i overensstemmelse med krav fra danske myndigheder og internationale konventioner og deklarationer, som Danmark har forpligtet sig til at følge. Hejre-platformen designes derfor til sikker og effektiv dekommissionering. Rørledninger vil blive tømt for kulbrinteindhold og vil blive fyldt med havvand. De forventes nedgravet og dækket med yderligere bundsediment. Page 85 of 207

86 8. Det omgivende miljø 8.1 Introduktion Dette kapitel giver en kort beskrivelse af de fysiske, biologiske og økologiske forhold samt kommercielle aktiviteter i Nordsøen, der vurderes relevante for miljøvurderingen af anlæg og drift af Hejre-feltet. En mere detaljeret beskrivelse af forholdene findes i miljøbeskrivelsen af området (Appendiks 2). 8.2 Hydrografiske forhold ved Hejre-feltet Strøm og vanddybde Lagdeling af vandmasserne Vanddybden på Hejre-lokaliteten er ca. 70 m. Den fremherskende overfladestrøm er østgående (Figur 8-1). Vandmasserne i Nordsøen er fuld opblandet om vinteren. I den centrale og nordlige Nordsø lagdeles vandmasserne om sommeren på grund af temperaturforskelle mellem vandet i overfladen og bundvandet, der opstår som følge af solens opvarmning. Om efteråret nedbrydes denne lagdeling igen på grund af storme og afkøling af overfladevandet. Vandmasserne i de lavvandede områder i den sydlige og østlige del af Nordsøen forbliver opblandet om sommeren på grund af de stærke strømme (OSPAR 2000). Hejre-feltet ligger således i et område, hvor vandmasserne er lagdelte om sommeren. Page 86 of 207

87 Figur 8-1 Overfladestrømmene i Nordsøen (omtegnet fra OSPAR 2000). Fronter Et vigtigt hydrografisk fænomen i Nordsøen er udviklingen af fronter. Fronter, der er grænseflader mellem forskellige typer af vandmasser er meget vigtige for Nordsøens økosystem. Den biologiske produktion er meget høj i områder, hvor der udvikles fronter, fordi næringssalte konstant bringes til overfladen i modsætning til områder, hvor vandmasserne er lagdelte. I områder med lagdeling opbruges næringssaltene i løbet af sommeren i de øverste vandlag med drastisk reduktion af primærproduktionen til følge. Figur 8-2 viser de områder, hvor der kan optræde hydrografiske fronter med høj biologisk produktivitet. Page 87 of 207

88 Figur 8-2 Områder, hvor der potentielt kan udvikles hydrografiske fronter i Nordsøen og hvor der derfor er høj biologisk produktion (vist med orange farve) (omtegnet fra OSPAR 2000). Strømforhold og fronter er nærmere beskrevet i miljøbeskrivelsen af området (Appendiks 2). 8.3 Økologiske forhold ved Hejre-feltet Hejre-feltet ligger i et område med relativ lav biologisk produktion. Feltet ligger således mere end 100 km fra områder, hvor der udvikles højproduktive hydrografiske fronter, der bl.a. er opvækstområde for fiskelarver og et vigtigt fourageringsområde for havfugle (Figur 8-2) Plankton Plankton er mikroskopiske alger og dyr, der lever i de frie vandmasser. Planteplanktonet (fytoplankton) står for langt den største del af primærproduktionen i havet og Page 88 of 207

89 udgør det vigtigste fødegrundlag for dyreplankton og andre organismer højere oppe i fødekæden. Dyreplanktonet (zooplankton) omfatter både organismer, der forbliver planktoniske gennem hele livet og organismer, som kun er planktoniske i de tidlige livsstadier som f.eks. fiskelarver og larver af søpindsvin, søstjerner, muslinger, børsteorme, rejer, krabber og hummere. Planteplankton Dyreplankton Planteplankton i Nordsøen domineres af diatomeer og dinoflagellater. Hejre ligger i den åbne Nordsø, som er sommerlagdelt, og her ses typisk en opblomstring af alger om foråret når vandmasserne er opblandet, og der er tilgængelige næringssalte. Om sommeren falder planteplanktonbiomassen pga. lagdelingen og den deraf følgende næringssaltbegrænsning, og om efteråret sker der ofte en mindre opblomstring igen når vandmasserne blandes, og der tilføres næringssalte til de øverste vandlag (OSPAR 2000). Dyreplankton i Nordsøen domineres af vandlopper (copepoder). Vandlopper kan findes i store koncentrationer, og de er det vigtigste fødeemne for fisk og andre organismer højere oppe i fødekæden, herunder larver, yngel og kønsmodne individer af mange kommercielt vigtige fiskearter som f.eks. brisling og sild Bundfauna Bundfaunaen omfatter bundlevende invertebrater, der lever på eller nedgravet i havbunden og omfatter forskellige arter af børsteorme, muslinger, snegle, pighude og krebsdyr. Bundfaunaen udgør fødegrundlaget for en lang række bundlevende fisk i området. Bundfaunaen ved Hejre-feltet er karakteriseret ved relativt høje artsdiversiteter og individtætheder. Det gælder generelt at artsdiversiteten stiger fra de kystnære områder i syd mod nord (Heip et al. 1992). Bundfaunaen i området kan karakteriseres ved forekomst af følgende arter: Børsteormene Spiophanes bombyx, Magelona sp, Myriochele sp og Scoloplos armiger, krebsdyret Bathyporeia elegans, slangetsjernerne Amphiura filiformis,og Ophiura albida, muslingen Mysella bidentata og phoroniden Phoronis sp, (Craeymeersch et al. 1997) Fisk Callaway et al har inddelt fiskefaunaen i Nordsøen i tre "fiskesamfund", hvis udbredelse hver især er afgrænset af dybden: Samfund I, der er karakteriseret ved dominans af arterne sperling, håising, slimål, kuller og hvilling, findes i den nordligste del af Nordsøen på dybder mellem 100 og 200 m Page 89 of 207

90 Samfund II, der er domineret af arterne kuller, hvilling, ising, håising, rødspætte, sild og knurhane, findes i den centrale del af Nordsøen på dybder mellem 50 og 100 m Samfund III, der er karakteriseret ved dominans af brisling, hvilling, ising, sild, hestemakrel, knurhane, makrel, rødspætte, glastunge, stribet fløjfisk og sandkutling findes i den sydlige/østlige del af Nordsøen på dybder mindre end 50 m. Fiskefaunaen ved Hejrefeltet Fiskeæg og -larver Hejre-feltet ligger i det område, hvor fiskefaunaen kan karakteriseres som samfund II, hvor de dominerende arter er kuller, hvilling, ising, håising, rødspætte, sild og knurhane. En nærmere beskrivelse af disse fiskesamfund og udvalgte fiskearters biologi findes i miljøbeskrivelsen af området (Appendiks 2). Hejre-feltet ligger i et gydeområde for torsk, hvor der kan forekomme større mængder tidlige stadier af torskeæg (se kort i Appendiks 2). Gydningen foregår fra begyndelsen af januar til april. Æggene klækker inden for 2-3 uger afhængigt af vandtemperaturen. De pelagiske æg og larver føres mod øst med de fremherskende strømme til opvækstområder for larverne. Hejre-feltet ligger langt fra opvækstområderne for torskelarver, der især findes i følgende områder: Tyske Bugt, nord for Tyske Bugt, Jyske Rev, Store og Lille Fiskerbanke og langs med Norske Rende ind i Skagerrak. I disse områder dannes hydrografiske fronter med høj primærproduktion og høj koncentration af zooplankton, som larverne lever af. Generel ser det ud til, at udbredelsen af torskelarver i høj grad er knyttet til udbredelse af hydrografiske fronter. Torskens biologi og udbredelse af torskeæg og -larver er nærmere beskrevet i miljøbeskrivelsen af området (Appendiks 2). Der er alvorlig bekymring for torskebestandens tilstand i Nordsøen. Rekrutteringen til bestanden er meget ringe (Munch-Petersen 2005) og har, med undtagelse af årgangen, været under gennemsnit siden Overfiskning og ændrede miljøforhold angives som årsager til bestandens kritiske tilstand. Især nedgangen i bestanden af vandloppen Calanus finmarchicus, som er torskelarvernes foretrukne fødeemne, menes at være en betydende faktor (Sundby 2000, Dickson & Brander 1993). Page 90 of 207

91 Der kan også forekomme rødspætteæg, makrelæg og -larver ved Hejre-feltet og det er sandsynligt, at sildelarver passerer Hejre-feltet. Sildelarverne driver med strømmen fra gydeområderne ved den engelske kyst. De fleste larver driver mod øst fra gydeområderne langs den engelske kyst til opvækstområder i den østlige Nordsø, Kattegat og Skagerrak. Larvedriften er imidlertid variabel og visse år vil larverne ikke nå frem til opvækstområderne. Udbredelse af æg og larver af disse arter er nærmere beskrevet i miljøbeskrivelsen af området (Appendiks 2). Æg og larver af andre kommercielle arter som hvilling, brisling, tobis, sej, kuller, sperling og tunge forekommer slet ikke eller kun i meget ringe grad ved Hejre. Sej, kuller og sperling gyder således i den nordligste del af Nordsøen og tunge gyder langs kysten i den sydlige del (ICES 2005, ICES 2007) Fugle Nordsøen er et meget vigtigt område for havfugle. Det meste af året opholder mere end 10 mio. havfugle sig i Nordsøen, og for mange af arternes vedkommende drejer det sig om en betydelig del af den samlede bestand på verdensplan (Skov et al. 1995). Hejre-feltet ligger langt fra de vigtigste fugleområder i Nordsøen (Figur 8-3). Som det fremgår, er områder af international betydning for fugle sammenfaldende med de højproduktive områder, hvor der kan dannes hydrografiske fronter, og hvor der således er rigeligt med føde til fuglene. I vinterperioden kan der forekomme alkefugle, skråper, suler og stormsvaler omkring Hejre. Dette skyldes ikke, at området har særlig betydning for disse arter, men er et resultat af, at netop disse arter spredes over hele Nordsøen i vinterhalvåret. Hejre-feltet ligger langt fra de vigtige fourageringsområder. Tidligere fugletællinger i den umiddelbare nærhed af Hejre-feltet underbygger, at selve området omkring feltet ikke har særlig betydning for Nordsøens fugleliv. Af Tabel 8-1 fremgår det, at kun beskedne forekomster af lomvie, mallemuk, forskellige måger og lunder er fundet i området nær Hejre-feltet. Fuglenes udbredelse i Nordsøen er gennemgået nærmere i miljøbeskrivelsen af området (Appendiks 2). Page 91 of 207

92 Figur 8-3 Områder af international betydning for havfugle (Skov et al. 1995, Falk og Brøger Jensen 1995). Page 92 of 207

93 Tabel 8-1 Observeret fugletæthed i området nær Hejre-feltet (Skov et al. 1995). Art Observationstæthed (Gns. antal/km 2 ) Mallemuk 1-10 Sule <1 Sildemåge <1 Sølvmåge <1 Svartbag <1 Ride <1 Lomvie 1-10 Lunde < Pattedyr Hvaler er såkaldte bilag IV-arter, der i henhold til habitatdirektivets artikel 12 kræver særlig beskyttelse. Den mest udbredte hvalart i danske farvande er marsvin, som også er den eneste kendte art, der yngler i danske farvande. Marsvin opholder sig i specifikke områder af de danske farvande, og koncentrationsområderne menes at afhænge af tilstedeværelsen af byttedyr. De største koncentrationer af marsvin forekommer i de indre danske farvande, Skagerrak samt farvandet ud for Blåvandshuk, mens der er færre dyr som opholder sig i den centrale Nordsø (Teilman et al. 2008). Figur 8-4 viser områder i de danske farvande med højeste densiteter af marsvin. Område 15 er farvandet omkring Horns Rev, hvor der er koncentrationer af marsvin året rundt, mens område 16 er Tyske Bugt, hvor både tyske og danske studier har vist koncentrationer af marsvin året rundt (Teilman et al. 2008). Som det fremgår af figuren, er der ikke høj densitet af marsvin i området omkring Hejre. Page 93 of 207

94 Figur 8-4 Kort over områder i de danske farvande med angivelse af observerede koncentrationer af marsvin. Fra (Teilman et al. 2008). Om sommeren træffes Hvidnæse hyppigt i Nordsøen, især på dybere vand mod nord og øst (Kinze et al. 2003). Den samlede bestand i Nordsøen, den Engelske Kanal, farvandet syd for Irland og de indre danske farvande er estimeret til 8000 dyr (Hammond et al. 2002). Vågehvalen er den eneste bardehval, der forekommer almindeligt i Nordsøen. Bestanden anslås til at være på dyr i Nordsøen og omkringliggende farvande (Hammond 2005). Desuden forekommer følgende arter af tandhvaler regelmæssigt i Nordsøen: Øresvin, spækhugger, grindehval og kaskelot. De fleste individer er observeret i vinterhalvåret i den nordlige del af Nordsøen omkring Norske Rende (Kinze et al. 2003) og er meget sjældent forekommende i den centrale Nordsø. Forekomst af sæler og hvaler i Nordsøen er nærmere beskrevet i miljøbeskrivelsen af området (Appendiks 2). 8.4 Natura 2000-områder Det nærmeste Natura 2000-område er DE Doggerbank ca. 50 km syd for Hejre-feltet i den tyske sektor af Nordsøen (Figur 8-5). Udpegningsgrundlaget for Page 94 of 207

95 dette område er naturtype 1110 (sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) samt de to arter 1351 (marsvin) og 1365 (spættet sæl). I forlængelse af det tyske Natura 2000-område er NL Doggerbank ca. 70 km sydvest for Hejre-feltet i den hollandske sektor af Nordsøen. De to Natura områder er et samlet område. Det hollandske område har i tillæg til udpegningsgrundlaget nævnt for det tyske område også arten 1364 (grå sæl) som udpegning. Figur 8-5 Danske, tyske, hollandske og britiske Natura 2000-områder i Nordsøen. 8.5 Kommercielle aktiviteter De vigtigste kommercielle aktiviteter i den centrale Nordsø er olie- og gasproduktion samt fiskeri. Ifølge fangstoplysninger fra fiskeridirektoratet er området omkring Hejre Page 95 of 207

96 af marginal betydning for fiskeriet. Antallet af registrerede fiskedage for danske fartøjer er meget lille i forhold til de mest befiskede områder (Figur 8-6). Der fanges rødspætte, tunge, torsk, kuller, mørksej, hvilling, jomfruhummer og tobis, men fangsten er ubetydelig i forhold til andre fiskeområder i Nordsøen (Appendiks 2). Området omkring Hejre er uden betydning for andre landes fiskeri (Agenda 1999, Rogers & Stocks 2001). Norges fiskeri i Nordsøen foregår således navnlig på skråningerne langs Norske rende nord for 58 breddegrad. Visse år driver nordmændene trawlfiskeri efter tobis i den sydlige del af norsk zone (ved Inner Shoal) og i dansk zone øst for Tail End, hhv. ca. 50 km nord for og ca. 100 km øst for Hejre. Fiskeriet omkring Hejre-feltet uddybes yderligere i den socio-økonomiske vurdering i kapitel12. Page 96 of 207

97 Figur 8-6 Den danske fiskeriintensitet i Nordsøen. Antal fiskedage for fartøjer, større end 10 meters længde. Gennemsnitligt antal fiskedage for (data fra Fiskeridirektoratets database). Page 97 of 207

98 9. Miljøeffekter i anlægsfasen I dette kapitel vurderes de miljømæssige konsekvenser af anlæg af Hejre-feltet. Anlægsaktiviteterne vurderes på baggrund af de tekniske beskrivelser i kapitel 5. Følgende forhold vurderes: Effekter af udledninger til havet i forbindelse med boring og etablering af brønde samt ved tryktestning af rørledninger Emissioner til atmosfæren i anlægsfasen Effekter af anbringelse af installationer og nedgravning af rørledninger Effekter fra støjgenerering i anlægsfasen Affaldsgenerering. 9.1 Anbringelse af borerig og platform Hvert af boreriggens tre ben vil efterlade en fordybning i havbunden med en dybde på typisk 0,5-1 m og med et areal på ca. 200 m 2. Fordybningerne vil over tid blive fyldt op, som resultat af sedimentvandring, og få en sedimentkarakteristik svarende til den øvrige havbund i området. Indtil da kan faunaen afvige fra faunaen i og på den omkringliggende havbund. Anbringelse af produktionsplatformen vil afstedkomme effekter på miljøet, herunder støj og beslaglæggelse af havbund, der er behandlet i hhv. afsnit 9.6 Støj og 10.4 Fysisk tilstedeværelse af installationer. 9.2 Udledninger Brøndetableringen består, ud over selve boreprocessen, af en række delaktiviteter, der hver især indbefatter brugen af en række hjælpestoffer og -produkter. I dette afsnit gennemgås: De mulige udledninger for delaktiviteterne boring, cementering og komplettering (færdiggørelse) ud fra en realistisk worst case-tilgang Resultaterne af spredningsberegninger for relevante kemiske stoffer Vurdering af de biologiske effekter baseret på spredningsberegningerne Borespåner og boremudder I dette afsnit vurderes de fysiske effekter af udledningen af vandbaseret boremudder og borespåner, samt effekter af det naturlige indhold af tungmetal i boremudderet. Effekter af hjælpestoffer i boremudderet vurderes i afsnit Page 98 of 207

99 Udledning af borespåner og boremudder Boring af en brønd foregår i flere etaper og med forskellige typer af hjælpematerialer og -stoffer, der tilsammen udgør det såkaldte boremudder. Vandbaseret boremudder (WBM) anvendes ved boring i de øverste dele af en brønd og borespånerne udledes til havet sammen med vedhæftet og overskydende boremudder. Ved boring i de dybere lag med oliebaseret mudder (OBM) vil der ikke ske udledning til havet, idet borespåner og overskydende mudder vil blive opsamlet og transporteret til land, hvor det oparbejdes eller destrueres miljømæssig korrekt. Alternativt kan det re-injiceres i en dedikeret brønd, eventuelt i ringrummet på en produktionsbrønd, hvis det er muligt. Der forventes en udledning på ca m 3 borespåner pr. brønd og dermed en samlet udledning på ca m 3 borespåner fra de 5 brønde, der etableres fra starten. Tilsvarende forventes en udledning af vandbaseret boremudder på ca ton pr. brønd svarende til ca ton for 5 brønde. Ved eventuel senere udbygning med yderligere syv brønde vil udledningen blive forøget med i alt ca m 3 borespåner og ton boremudder. Effekter af borespåner og boremudder Effekter af udledning af borespåner og boremudder til havet knytter sig altovervejende til fysiske effekter af det partikulære materiale og eventuelle effekter som følge af tilførsel af organisk stof til sedimentet, som f.eks. forringede iltforhold og toksiske effekter af svovlbrinte og ammoniak, der kan udvikles under anaerobe forhold (Neff 2005). Disse effekter er kun sandsynlige i områder på dybere vand med ringe vandbevægelse og ikke i et område som ved Hejre-feltet. Nedstrøms udledningspunktet for borespåner og -mudder falder de tungere, større partikler og flokkulerede bestanddele hurtigt til bunds forholdsvis tæt ved udledningspunktet. Disse bestanddele udgør omkring 90 % af den samlede mængde fast stof. De resterende 10 % finere partikler føres med strømmen og spredes for til slut at ende på havbunden (Neff 2005). Målinger omkring borerigge i den Mexicanske Golf har vist, at koncentrationen af suspenderet stof i vandsøjlen falder meget hurtigt pga. sedimentering og fortynding af materialet (jf.tabel 9-1). Der foreligger ikke målinger omkring borerigge i Nordsøen, men det vurderes, at de viste resultater omkring boreriggen i den Mexicanske Golf er repræsentative for de koncentrationsmønstre, man kan forvente omkring Hejre under boreoperationer. Fisk og andre større organismer vil flygte fra fanen af suspenderet stof, hvis den generer dem. Således er det vist, at sild flygter fra en fane, hvor koncentrationen overstiger 10 mg/l (Wildish & Power 1985, Johnston D.W. & D.J. Wildish 1981 og Wildish et al. 1977). Page 99 of 207

100 Plankton kan ikke flygte. Væksten af planteplankton i fanen kan således blive hæmmet pga. skygning. Dyreplankton, herunder pelagiske fiskeæg, kan også potentielt blive påvirket. Det er påvist, at torskeæg, torskelarver og sildelarver kan påvirkes ved sedimentkoncentrationer over hhv. 5 mg/l,10 mg/l og 20 mg/l (Engell- Sørensen & Skyt 2000). Af Tabel 9-1 ses, at man vil kunne finde koncentrationer af suspenderet stof i fanen af boremudder/borespåner, der vil kunne forårsage flugtreaktioner hos voksne sild og vil kunne påvirke torskeæg, torskelarver og sildelarver inden for en radius af mindst 375 m. Da der kan forekomme torskeæg, rødspætteæg, makrelæg og sildelarver omkring Hejre i gydeperioden, januar til april/maj, kan det således ikke udelukkes, at der kan være effekter inden for en radius i størrelsesordenen maks. 500 m fra platformen, hvis der bores i gydeperioden. Det vurderes imidlertid, at sådanne effekter ikke vil have målelige effekter på bestandene. Tabel 9-1 Koncentrationen af suspenderet stof i overfladevand i forskellig afstand fra en borerig i den Mexicanske Golf under udledning af borespåner og boremudder. Der var tale om situationer med udledning af meget store voluminer og en meget høj udledningsrate (Ayers et al. 1980). Afstand fra kilde m Koncentration af suspenderet stof ved en udledningsrate på 43,7 m3/time (275 tønder/time) mg/l Koncentration af suspenderet stof ved en udledningsrate på 159 m3/time (1000 tønder/time) mg/l , , , ,1 Flere undersøgelser har vist, at udledning af borespåner med vandbaseret boremudder og borespåner uden olie, har en meget begrænset effekt på havbunden. Effekter er stort set kun observeret umiddelbart under platforme på dybt vand i den nordlige Nordsø, hvor der pga. svag strøm ved bunden dannes tuer af borespåner lige under platformen. Pga. stærkere strøm dannes der ikke tuer af borespåner og mudder umiddelbart under platformen i den centrale og sydlige del af Nordsøen (Mærsk Olie og Gas AS 2005, UKOOA 1999, UNEP 1985). Page 100 of 207

101 Den oprindelige bundfauna bliver derfor ikke begravet under borespånerne, som det er tilfældet i den nordlige Nordsø, og flere undersøgelser har vist, at der i sådanne situationer vil være ingen eller marginal effekt på bundfaunaen (Olsgård & Gray 1995, Daan & Mulder 1993). Eventuelle effekter helt tæt ved platformen vil være forårsaget af små ændringer af sedimentets sammensætning (øget silt/og ler indhold), der kan ændre faunaens sammensætning marginalt. I det følgende gives to eksempler på undersøgelser, der viser at påvirkningen af bundfaunaen ved udledning af vandbaseret mudder er marginal. Daan & Mulder (1993) gennemførte feltundersøgelser af effekterne af udledning af borespåner og vandbaseret boremudder under en efterforskningsboring i den hollandske sektor af Nordsøen. Der kunne ikke påvises målelige effekter på bundfaunaen på nogen af de undersøgte stationer, der var anbragt i m afstand fra platformen, hverken to måneder efter eller et år efter boringens ophør. Gillmore et al. (1985) undersøgte effekter af udledning af borespåner og vandbaseret mudder fra en platform på 120 m vand i farvandet øst for New Jersey USA. Der kunne kun konstateres effekter på bundfaunaen i et område med en radius på 100 m omkring platformen. Der var formentlig tale om en effekt af, at den oprindelige fauna blev begravet under borespånerne, og at havbundens beskaffenhed ændrede sig, fordi borespånerne ikke blev spredt pga. den svage strøm på det dybe vand. Varigheden af effekterne fra udledning af borespåner og vandbaseret boremudder varierer, og afhænger af mængden og kornstørrelsen på det opborede materiale. Baseret på en analyse af flerårige overvågningsdata fra danske felter i Nordsøen (DHI 2008), kan det forventes, at et stabilt bundfaunasamfund vil have udviklet sig inden for 0,5-2 år efter boringens afslutning, men at der kan gå længere tid inden det oprindelige samfund er genetableret. Barit og bentonit indeholder naturligt tungmetaller bestemt af disse mineralers oprindelse, ligesom borespåner kan have et naturligt indhold af metaller. Metallerne findes som uopløselige sulfidmineraler. Et review af laboratorie- og feltundersøgelser har vist, at metallerne i barit, bentonit og borespåner har meget lav biotilgængelighed over for marine dyr, og at de ikke akkumuleres i vævene på bundlevende organismer (Neff 2005). Hertil kommer, at koncentrationerne af tungmetal i sediment omkring platforme, hvor der er boret et sammenligneligt antal brønde som planlægges ved Hejre, ligger betydeligt under toksiske effektniveauer af tilgængeligt tungmetal. Tabel 9-2 viser et eksempel. I tabellen sammenlignes koncentrationerne af forskellige tungmetaller i sedimentet omkring Siri hhv. før og efter boring af 9 brønde med canadiske sedimentkvalitetskriterier, der er baseret på økotoksikologiske vurderinger og sammen- Page 101 of 207

102 ligning af koncentrationer og effektniveauer (CCME 2011). Det ses at koncentrationerne ligger et godt stykke under disse kvalitetskriterier (benævnt ISQG i tabellen), dvs. koncentrationer, der ikke er giftige for bundlevende organismer. Det vurderes derfor, at tungmetaller i boremudder og borespåner ikke vil udgøre et miljøproblem omkring Hejre. Tabel 9-2 Tungmetaller målt i sedimentet i m afstand fra Siri platformen hhv. før (baseline) og efter boring af 9 brønde sammenlignet med canadiske sedimentkvalitetskriterier (COWI 2006, CCME 2011). Tungmetal Koncentration, mg/kg ISQG*, mg/kg Siri, baseline Siri, 9 brønde boret Cadmium 0,01 0,06 < 0,01 0,7 Chrom 0,5 2,2 2,09 4,75 52,3 Kobber 7,1 12,3 0,02 1,95 18,7 Bly 6,9 15,7 2,05 4,90 30,2 Zink n/a 3,82 8, * ISQG = Interim sediment quality guideline. Koncentrationer under dette niveau er ikke giftige for bundlevende organismer Kemikalier Miljøvurderingen af udledningerne og disses mulige påvirkninger af vandmiljøet tager udgangspunkt i følgende: Mængder af hjælpematerialer og -kemikalier, der påregnes anvendt til de enkelte deloperationer (boring, cementering, komplettering og test) jf. afsnit Udledningsmønstrene for deloperationerne Vurdering af de enkelte kemikaliers iboende miljøfarlighed. Sidstnævnte vurdering er foretaget på basis af data om miljøfarligheden af hvert indholdsstof i de kemiske produkter, der anvendes, sådan som de dokumenteres af leverandørfirmaerne i de såkaldte HOCNF-dokumenter. Disse er opbygget efter OSPARs retningslinjer (OSPAR 2010) og giver data for en række test efter godkendte metoder til belysning af stoffernes opførsel i havmiljøet og giftigheden over for standard testorganismer inden for grupperne fisk, krebsdyr og alger samt, for stoffer hvor det er relevant, sedimentlevende organismer. Page 102 of 207

103 Effektdataene for et stof benyttes til at fastlægge en såkaldt PNEC-værdi (PNEC = Predicted No Effect Concentration) efter retningslinjer fastlagt af OSPAR, hvorunder hverken korttids- eller langtidseffekter i havmiljøet forventes at forekomme. PNECværdien sammenholdes derefter med den forventede stofkoncentration i miljøet (den såkaldt PEC = Predicted Environmental Concentration) i forskellige afstande fra platformen efter udledning. Der hvor PEC/PNEC-forholdet er lavere end 1 forventes ingen påvirkning, idet den forventede koncentration i miljøet da er lavere end den koncentration, der vurderes ikke at kunne medføre negative biologiske effekter. Miljøstyrelsen benytter sig af en simpel farvekode til at beskrive kemiske stoffer og produkters miljøfarlighed, hvor: sorte kemikalier er de værste og ikke acceptable i en udledning. røde kemikalier er miljøfarlige i en grad så de bør undgås mest muligt og søges udfaset. grønne kemikalier anses for at være miljømæssigt uproblematiske (PLONORstoffer = Pose Little Or NO Risk-stoffer) gule kemikalier er de, der ikke falder ind under nogen af de øvrige kategorier, dvs. stoffer med en vis grad af miljøskadelige karakteristika, der i tilfælde af større udledninger kan komme til udtryk. Den samlede forventede udledning af de fire kategorier af kemiske stoffer til havet pr. brønd i anlægsfasen er opsummeret i Tabel 5-9. De udførte spredningsberegninger beskrives nærmere senere i dette afsnit, efter gennemgangen af kemikalieanvendelsen i de enkelte procestrin. Desuden beskrives de mulige konsekvenser for økologien i havmiljøet. Indholdsstoffer i boremudder Der er flere indholdsstoffer i det vandbaserede mudder, men hovedparten er grønne kemikalier (PLONOR) med barit og bentonit som hovedkomponenter. Kun to kemikalier, en KCl-brine og et glykolkoncentrat, er i henhold til OSPARs vejledning klassificeret som gule og indgår derfor i miljøvurderingen med hhv. 768 ton og 51 ton i samlet udledt mængde pr. brønd (se i øvrigt Tabel 5-2). Det er ved spredningsberegningerne antaget, at en boreperiode med vandbaseret mudder varer ca. 10 dage ud af den samlede bore- og kompletteringsperiode på 140 dage pr. brønd, og at ca. 10 % af WBM-mængden udledes kontinuert gennem denne periode, mens resten dumpes samlet efter brug. Page 103 of 207

104 Cementering Borehullet forsynes af hensyn til den videre proces med foringsrør, der skal cementeres fast til formationen. Dette indebærer anvendelse af en række hjælpestoffer ud over selve cementen (som sammen med barit udgør 90 % af den samlede masse), dels for at give cementen særlige egenskaber og dels for at optimere cementeringsprocessen. Det drejer sig om dispergeringsmidler, skumdæmpere, viskositetsregulatorer, stabilisatorer og retardere (for mængder, se Tabel 5-4). Der anvendes både røde, gule og grønne kemikalier til cementeringen, hvoraf kun et mindre antal grønne kemikalier og et enkelt gult kemikalie, en skumdæmper, vurderes at ville blive udledt til havet. De to røde kemikalier, en retarder og et produkt til væsketabskontrol, forbliver i formationen, mens det gule produkt, skumdæmperen, forventes udledt i en mængde på 7 kg pr. brønd. Udledningen antages at ske næsten momentant, dvs. i løbet af 10 minutter, idet nedpumpning af cement stoppes, når det når havbunden. Komplettering Komplettering (færdiggørelse) af en brønd efter endt boring består i et antal delprocesser såsom oprensning og brøndvask, cirkulering af kompletteringsvæske og udfyldning med pakningsvæske (mellem foringsrør og produktionsrør). Til disse formål benyttes en tung kompletteringsvæske, væsketabskontrolstoffer, vaskemidler, baktericider, korrosionsinhibitorer, fortykningsmidler, iltfjernere og smøringsadditiver (se afsnit 5.1). Der er tale om udledning af både gule og grønne kemikalier i forbindelse med kompletteringen, og en typisk udledningsperiode vurderes at være på ca. 4 timer pr. brønd. Det vurderes, at der udledes omkring 50 % af den anvendte mængde kemikalier for følgende produkttyper: Hydratiseringsinhibitor, baktericid, korrosionsinhibitor, fortykningsmiddel, iltfjerner og smøringsadditiv. Der anvendes kemikalier til et antal forskellige formål på selve boreriggen, ikke mindst til rengøringsformål samt til forskellige smøringsformål. Der påregnes anvendt tre forskellige slags gevindfedt, hvoraf to er klassificeret som røde, mens det sidste er klassificeret som gult. Derudover påregnes anvendt yderligere tre gule rigkemikalier, heriblandt et rengøringsmiddel (se Tabel 5-6). Udledning af rigkemikalier finder typisk sted gennem riggens drænsystem i afgrænsede perioder af 2 4 timers varighed ca. en gang om ugen. Samlet vurderes det, at der i forbindel- Brøndoprensning og produktionstest Rig-kemikalier I nogle tilfælde foretages der en afsluttende test (produktionstest) af en brønd. Det er endnu ikke fastlagt om produktionstest skal gennemføres på Hejre-brøndene. Brøndoprensning og produktionstest vil kun medføre yderst minimale udledninger til havmiljøet i form af oliedråber, da den oppumpede olie og gas med rester af diverse brøndkemikalier afbrændes. Page 104 of 207

105 se med etablering af en brønd vil blive udledt 0,1 ton røde kemikalier og 0,8 ton gule kemikalier til havet. Installering og test af olierørledning Installering og test af gasrørledning Rørledningen til transport af olie til land via Gorm E (ca. 90 km ledning) vil før idriftsættelse blive tryktestet (se teknisk beskrivelse i afsnit 6.2). Ved tryktesten vil der blive tilsat dels en korrosionsinhibitor og dels et biocid til vandet, som efter endt test udledes ved bunden enten ved Hejre, ved Gorm E eller undervejs. Udledningen af de mellem ca og m 3 væske (vand samt kemikalier) vil ske over en periode på nogle timer. Transport af gas til land vil indebære nedlægning af en rørledning af en længde på op til ca. 24 km (fra Hejre til y-forbindelsesstykket). I forbindelse med tryktestningen af rørledningen vil der blive tilsat dels en korrosionsinhibitor og dels et biocid til vandet, som efter endt test udledes ved bunden enten ved Hejre, ved y- forbindelsesstykket eller undervejs. Udledningen af de i mellem ca og m 3 væske (vand samt kemikalier) vil ligeledes ske over en periode på nogle få timer Spredningsberegninger Spredningsberegninger til vurdering af, i hvilken afstand fra platformen de beskrevne udledninger af kemiske stoffer ikke forventes at have biologiske effekter i havmiljøet er udført med en model udviklet af COWI med udgangspunkt i CHARMmodellen. Fortyndingsdelen er en let modificeret udgave af CHARM's fortyndingsmodel, mens beregningen af PNEC og PEC/PNEC-forholdet (der er en indikator for risikoen for negative effekter i miljøet) foretages efter OSPARs retningslinjer, og dermed er en vurdering af stoffernes potentiale for effekt enkeltvis. Modelapparatet og dets forudsætninger er beskrevet nærmere i baggrundsnotatet om beregningerne (COWI 2010). Tabel 9-3 opsummerer hovedresultaterne af de udførte beregninger for udledte kemikalier i anlægsfasen, mens detailoplysninger om beregningerne og resultaterne for de enkelte kemikalier kan findes i baggrundsnotatet om beregningerne (COWI 2010). Der er ikke gennemført sprednings- og PEC/PNEC-beregninger for stoffer på PLONOR-listen (da disse stoffer ikke anses for at være problematiske) og heller ikke for stoffer og produkter, der ikke forventes at blive udledt til havmiljøet. Modelberegninger er udført for alle stoffer mht. spredning og effekter i vandfasen, mens der for stoffer med affinitet til sediment og langsom nedbrydelighed i havmiljøet desuden er foretaget en individuel vurdering af risikoen for påvirkning af bund- og sedimentlevende organismer. Page 105 of 207

106 De planlagte udledninger i anlægsfasen vil foregå via boreriggen og dermed finde sted i vandoverfladen eller i de øverste meter af vandsøjlen. Beregningerne er derfor foretaget med dette udgangspunkt på nær for tryktestkemikalier (for olierørledningen fra Hejre til Gorm E og gasrørledningen til y-forbindelsesleddet), der vil blive udledt nær havbunden og derfor er modelleret under denne forudsætning. PNEC bestemmes ifølge OSPAR generelt således, at miljøet beskyttes mod negative effekter selv ved længerevarende påvirkninger, men for engangs- eller ret sjældent forekommende udledninger af et døgns varighed eller kortere, som det vil være tilfældet med udledningerne i anlægsfasen (på nær selve brøndboringen), er det risikoen for optræden af akutte effekter, der benyttes som vurderingsgrundlag (dvs. PEC/PNEC-forholdet for akutte effekter). Tabel 9-3 Oversigt over resultater af PEC/PNEC-spredningsberegninger for akut giftvirkning af kemikalier udledt til havmiljøet (vandfasen) i anlægsfasen. Anlægssaktivitet Kemikalietype Afstand (m) til akut PEC/PNEC = 1 Boring (WBM) KCl-brine < 100* Glykolkoncentrat < 100* Cementering Skumdæmper < 100 Komplettering (færdiggørelse) Baktericid 1200 Korrosionsinhibitor Korrosionsinhibitor Iltfjerner 250 Smøringsadditiv 6000 Rig-kemikalier Vaskemiddel 600 Tætningsfedt 1 < 100 Tætningsfedt 2 < 100 Smørefedt, tætningsfedt < 100 Tryktest (rørledning) Korrosionsinhibitor 2400 Baktericid 6500 * Borekemikalier udledes over længere tidsrum. Derfor er PEC/PNEC for disse beregnet i forhold til de generelle (kroniske) vandkvalitetskriterier. Biologiske effekter af udledninger af kemikalier PEC/PNEC-beregningerne viser, at eventuelle effekter af kemikalier, der udledes i forbindelse med boring og cementering, vil begrænse sig til området i umiddelbar nærhed af Hejre (inden for 100 meters afstand). Udledning af øvrige kemikalier kan medføre effekter i større afstande, men vil finde sted inden for et meget kort tidsrum Page 106 of 207

107 (inden for 2 4 timer). Det vurderes derfor, at effekter på torskeæg, rødspætteæg, makrelæg, sildelarver og andre planktonorganismer, der kan optræde omkring Hejre, vil være lokale og marginale og uden målelige effekter på bestandene Dræn- og kloakvand Udledningen af olie og andre stoffer opløst i regnvand, der afledes gennem riggens drænsystem, vurderes at være miljømæssigt ubetydelig. Gråt spildevand (husspildevand uden toiletafløb) fra mandskabssektionerne på riggen vil blive renset før udledning, og mængden af udledt organisk stof, næringssalte og andre stoffer med dette spildevand vurderes ligeledes at være ubetydelig. 9.3 Emissioner Emissioner til luften i forbindelse med boreaktiviteterne stammer primært fra tre kilder: Energiforbruget på boreriggen Transportaktiviteter forbundet med boreprocessen herunder helikopterflyvning af mandskab, standby båd og forsyningsbåde Afbrænding i flare under brøndoprensning og eventuel produktionstest. Den tekniske beskrivelse vedrørende emissioner til luft findes i afsnit 5.1.2, mens en oversigt over de forventede emissionsmængder gives i Tabel 9-4. Emissioner ved brøndboring Emissioner fra boreriggen stammer hovedsageligt fra energiforbruget i forbindelse med boring af brøndene. Da der vil blive brugt en jack-up-borerig, skal der ikke bruges energi til at holde boreriggen på plads, som det er tilfældet med eksempelvis boreskibe. De beregnede emissionsmængder (se Tabel 9-4) er baseret på en anslået tid på 140 dage for boring og færdiggørelse af en brønd. Emissioner fra boremudderet stammer fra de volatile oliekomponenter. Emissionerne er begrænsede og minimeres ved at benytte kølesystemer til boremudderet under recirklerings- og oprensningsprocessen. Emissioner ved oprensning og test af brønd En produktionstest af en brønd varer typisk i timer. Den mængde gas, der produceres under brøndopreningsning og produktionstest af brønden, vil blive afbrændt. De forventede atmosfæriske emissioner ved brøndoprensnining og en eventuel produktionstest i anlægsfasen fremgår af Tabel 9-4. Hvis produktionstest af brønde vurderes nødvendig, vil der blive benyttet brænderhoved med høj forbrændingsgrad (>99 %; green burner technology). Ufuldstændig Page 107 of 207

108 forbrænding kan resultere i en minimal udledning til havet, der vil ses som en tynd oliefilm på vandet. DONG E&P har som målsætning at minimere denne udledning. Emissioner fra transport aktiviteter. Rørlægning Vurdering af emissioner I anlægsfasen vil der blive brug for en række støttefunktioner til transport af personel og materiel fra basishavne til feltet. Til transport mellem land og henholdsvis borerig og platform benyttes forsyningsskibe, mens persontransport varetages med helikopter. Under boreoperationen vil der af sikkerhedsgrunde være behov for et standby-skib. I nedenstående Tabel 9-4 angives de forventede emissioner fra transportaktiviter. Ved udlægning af rør på havbunden, vil der blive tale om anvendelse af læggepram, helikoptere og forsyningsskibe. Der regnes med emissioner på ca. 160 ton CO 2 /uge, 0,6 ton SO 2 /uge og 0,4 ton NO X /uge i forbindelse med lægningen af rør, væsentligst hidrørende fra forsyningsskibene. Som det fremgår af Tabel 9-4 vil en eventuel produktionstest af en brønd være den største enkeltkilde til emission af CO 2, hvorimod energiforbrug ved brøndboring er den største kilde til NO x. Tabel 9-4 Oversigt over emissioner til luft fra forskellige operationer ved udbygning af Hejre-feltet. Operation/aktivitet CO 2 ton/brønd NO x ton/brønd SO 2 ton/brønd CH 4 ton/brønd nmvoc ton/brønd Energiforbrug til brøndboring ,2 0,2 3,2 Brønd oprensning 1, , ,02 Produktionstest ,7 8 0, Transportaktiviteter ,2 1,7 0,1 0,9 Emissionerne kan omregnes til en udledning pr. år. Det anslås at det tager 3 år for de første 5 brønde, dette med en boreperiode på 228 dage i 2014, 365 dage i 2015 og 186 dage i Som overslag vil der således blive boret 1,5 brønd i 2014, 2,3 år i 2015 og 1,2 brønd i Den årlige emission fra det år med størst aktivitet (dvs. boring af 2,3 brønd pr. år) fremgår af Tabel 9-5. Page 108 of 207

109 Tabel 9-5 Estimeret emission luft fra udbygning af Hejre-feltet for et år med størst aktivitet Operation/aktivitet CO 2 ton/år NO x ton/år SO 2 ton/år CH 4 ton/år nmvoc ton/år Maksimal emissioner per år fra brøndboring, test, oprensning og transport , Emissionerne er af samme karakter som emissionerne under drift, men mængderne er væsentlig mindre. Effekterne rummes derfor af beskrivelsen af effekterne af emissionerne under drift, se afsnit Affald Alt affald, ud over spåner og mudder fra boring med vandbaseret mudder (afsnit 9.2.1), vil blive sorteret, opsamlet og sendt i land til videre behandling eller deponering. Der vil derfor ikke forekomme påvirkninger af havmiljøet fra affald i forbindelse med anlægsaktiviteter på Hejre-feltet. 9.5 Anbringelse af rørledninger Udbygningen af Hejre-feltet indebærer etablering af to rørledninger til transport af hhv. olie og gas fra platformen: Olie: Hejre til Gorm E, ca. 90 km Gas: Hejre til Y-stykket på Syd Arne-Nybrorørledningen, ca. 24 km. Der skal således udlægges i alt ca. 114 km rørledninger til transport af olie- og gas fra platformen. Ved endt nedpløjning eller nedspuling ligger rørledningen i en åben grav på havbunden, hvorefter den tildækkes. Dette sker for størstedelens vedkommende ved naturlig transport og aflejring af sediment. Ved særligt kritiske steder tildækkes rørledninger dog med sten og/eller beton. Nedpløjning eller nedspuling af rørledningerne vil påvirke bundfaunaen som følge af bortgravning, tildækning og spredning af ophvirvlet sediment. Efter rørledningen er gravet ned, vil der ske en indvandring af bundfaunaorganismer til det påvirkede område. Udgravningen til rørledningen vil påvirke bundfaunaen på flere forskellige måder: Page 109 of 207

110 En stor del af bundfaunaen i selve det område, hvor renden udgraves, vil formentlig blive slået ihjel Bundfaunaen vil blive markant påvirket i området tæt på udgravningen (dvs. inden for højst m afstand) som følge af sedimentation af grovkornet materiale Bundfaunaen vil blive påvirket mindre markant i større afstand fra udgravningen, som følge af sedimentation af finkornet materiale spredt ved nedgravningsoperationen. I selve udgravningsfeltet vil de fleste organismer næppe overleve pløjningen eller nedspulingen af rørledningen. Umiddelbart efter operationen vil rørledningen og den åbne grav imidlertid blive invaderet af organismer som f.eks. epifaunaarter, søstjerner, krabber, blåmuslinger, fladfisk og torsk, som beskrevet i Estrella (2004). Fisk tiltrækkes af ujævn havbund som giver beskyttelse mod predatorer. Således har norske undersøgelser vist store forekomster af torsk på bunden ved eksponerede rørledninger (Nøland et al. 1999). Det forventes at den naturlige sedimenttransport vil forårsage, at renden med rørledningen vil fyldes med sand efter forholdsvis kort tid. På baggrund af norske erfaringer anslås det, at rørene vil være fuldstændigt tildækket i løbet af 0 5 år efter nedlægning, og det oprindelige bundfaunasamfund vil genetableres som følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra uforstyrrede områder (Nøland et al. 1999, COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe & Møhlenberg 1982). Grovere sedimentpartikler, der hvirvles op under graveoperationerne vil sedimentere umiddelbart nedstrøms arbejdsstedet. Sedimentationen forventes at kunne være så kraftig, at store mængder bundfaunaorganismer tildækkes og slås ihjel. Det vurderes, at sådanne effekter kan opstå inden for en afstand af højst m fra gravefeltet. Baseret på erfaringer fra en lang række både danske og udenlandske undersøgelser af effekter af gravearbejder i marine områder forventes, at bundfaunasamfundene genetableres relativt hurtigt efter arbejdets ophør. Umiddelbart efter, at gravearbejdet er afsluttet vil bundfaunaarter invadere det påvirkede område, og høje tætheder af hurtige kolonisatorer kan forventes inden for en måned afhængigt af sæsonen og efter 0,5 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig (Kiørboe og Møhlenberg 1982). Der forventes en midlertidig stigning i individtæthed, antal af arter og biodiversitet i de påvirkede områder, med et efterfølgende fald svarende til basissituationen (Nø- Page 110 of 207

111 land et al. 1999, COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe & Møhlenberg 1982, Boesch & Robillard 1987). I følge teorier opstillet af Conell (1975) og Gray et al. (1990) kan den midlertidige stigning i individtæthed og artsantal forklares som følger: Den kraftige sedimentation har udryddet faunaen lokalt, hvorved der er opstået ledige økologiske nicher, som voksne og larver af bundfaunaorganismer er parat til at udnytte. De ledige nicher rekoloniseres hurtigt på tilfældig måde, i første omgang af såkaldt opportunistiske arter, hvilket medfører en stigning i individtæthed og artsantal. Efter arbejdet er afsluttet og forstyrrelsen ophørt, vil konkurrencen mellem organismerne om levested og føde medføre, at nogle af organismerne uddør igen (kompetitiv mortalitet) således at tæthed og artsantal falder til niveauet før forstyrrelsen. Det finkornede sediment (silt og ler), der suspenderes og føres med strømmen under nedspulingen, vil spredes længere væk fra arbejdsområdet. Det forventes, at den øgede sedimentation vil medføre en midlertidig stigning i tætheden og artsantal af bundfaunaorganismer som følge af et øget fødeudbud i form af spredt organisk materiale. Senere forventes, at individtæthed og artsantal falder til niveauet før påvirkningen. Der er flere eksempler på feltundersøgelser, der har vist denne effekt af gravearbejder i havbunden således f.eks. COWI/DHI Joint Venture (2001) og Kiørboe & Møhlenberg (1982). 9.6 Støj og lys Støjkilder Operationer i anlægsfasen vil uundgåeligt forårsage støj både over og under vandet. Følgende operationer udsender støj: Nedramning af lederør (well conductor casing) Nedramning af pæle til den bærende konstruktion Selve boringen Skibe og helikoptere Installation af platform og lægning af rørledninger. Hvis lederøret skal nedrammes sker det ved brug af en hydraulisk hammer, arbejdet varer omkring 8-10 timer. Nedramning af pæle til den bærende konstruktion varer fra 6-8 dage. Nedramning udsender mere støj end boring og øvrige aktiviteter. Ved opstart på nedramningsarbejdet soft start-princippet blive brugt for at reducere påvirkninger på marine dyr. Den roterende borestreng og drivmaskinellet vil udsende støj, når der bores. Desuden vil der være støj fra turbiner og pumpeudstyr. Page 111 of 207

112 Under udbygningen af et felt vil der være en betydelig trafik af forskellige fartøjer som for eksempel rørlægningsfartøjer, flydende kraner, vagtskibe, slæbebåde og forsyningsskibe. Ligeledes anvendes helikoptere til transport af primært personel og i mindre grad udstyr mellem land og offshore. Selve installationen af platformen vil være forbundet med en række støjgenererende aktiviteter, herunder manøvrering med skibe og montering af overbygning på jacket. Nedspuling af rørledninger vil også forårsage støj under vandet Effekter på fisk Litteraturen giver ikke et entydigt billede af fisks reaktioner på støj. Der er således både eksempler på at fisk flygter fra støj og at fisk ikke reagerer på støj. Der er endog eksempler på at fisk tiltrækkes af støj (Scholik & Yan 2002, Nedwell et al. 2004). Der er forskel på fiskearters følsomhed over for støj. Frekvensområderne i hvilke fisk kan sanse lyd samt de frekvenser, hvor den optimale lydopfattelse forekommer, varierer fra art til art. I Tabel 9-6 er disse to frekvensområder samt grænseværdier angivet for en række fiskearter. Det fremgår af tabellen samt øvrig litteratur (Hastings & Popper 2005), at torsk, der ofte opholder sig under platforme, er en af de fiskearter, der er mest følsom over for støj. Tabel 9-6 Karakteristika af lydopfattelse for en række fiskearter (Nedwell et al. 2004, Nedwell & Howell 2004, Richardson et al. 1995, Ketten 1998). Art Hørbare frekvensområde Hz Omtrentlig spids frekvens Hz Grænseværdi ved spids frekvens db re 1μPa* Torsk Ising Kuller Sild 20 4, Lange Blåsej Atlanterhavslaks Lille rokke *Afrundede værdier Page 112 of 207

113 Effekter på fisk af støj fra nedramning I forbindelse med nedramning af lederør og pæle til den bærende konstruktion udsendes en forholdsvis kraftig undervandsstøj. Flere undersøgelser viser, at fisk reagerer og påvirkes af støj fra nedramning af pæle. Det er dels påvist, at fisk kan skades fysisk af støjen, hvis de er i bur og ikke kan flygte, dels at de vil flygte, hvis de har mulighed for det (Feist et al. 1992, Hastings & Popper 2005, Carlson et al. 2001). Der er imidlertid også eksempler på, at pælenedramning ikke påvirker fisk overhovedet (Nedwell et al. 2003). Som beskrevet i kapitel 10 tiltrækkes fisk af borerigge og platforme. Der kan således være risiko for, at platformens bestand af fisk vil flygte fra boreriggen under nedramningen i de 8 10 timer operationen varer for nedramning af lederør, og i de 6-8 dage det tager at nedramme pæle til den bærende konstruktion. Hvis fiskene flygter, forventes de imidlertid at vende tilbage, når der bliver ro igen. Det kan dog ikke udelukkes, at fisk, der opholder sig i nærheden i det øjeblik operationen starter, kan skades. Skader kan imidlertid minimeres eller forhindres, ved brug af såkaldt soft start, se kapitel 14. Effekter på fisk af støj fra borerigge Effekter på fisk af skibsstøj Det forhold, at offshoreplatforme generelt virker tiltrækkende på fisk og at mængden og diversiteten af fisk som regel er meget højere ved platformen end længere væk, viser at støjen fra platformene ikke synes at genere fiskene (jf. kapitel 10). Feltundersøgelser har vist, at flere arter af fisk kan forstyrres af skibsstøj og vil flygte fra fartøjer, der har motoren i gang, mens andre ikke påvirkes. Det er påvist, at arter som torsk og kuller, der ofte forekommer i store koncentrationer omkring offshoreplatforme, overhovedet ikke reagerer på støj fra passerende fartøjer (Freon et al. 1993). Andre arter påvirkes og svømmer væk fra et passerende fartøj. Det er f.eks. observeret for sild. Det ser imidlertid ud til, at sildene kun undgår området umiddelbart under fartøjet og ikke svømmer langt væk (Freon et al. 1993). Det har imidlertid også vist sig at fisk, der under normale omstændigheder ville svømme væk, kan vænne sig til kontinuert støj. Der er f.eks. eksempler på at sildefiskere tilbringer flere dage med at sejle mellem sildestimer for at vænne sildene til deres tilstedeværelse før de begynder at fiske (Steward 2003). Der er ingen årstidsvariation i sårbarhed over for støj for områdets fiskebestand. Ud fra ovenstående vurderes sammenfattende, at støj fra udbygningsoperationer kun har en marginal effekt på fisk. Page 113 of 207

114 9.6.3 Effekter på havpattedyr Lyd er meget vigtig for hvaler, dels kommunikerer de med hinanden vha. af lavfrekvente lyde, dels orienterer de sig ved at udsende højfrekvente lyde, der tilbagekastes fra forhindringer på samme måde som en sonar på et skib. Effekter på havpattedyr af støj fra nedramning og øvrige konstruktionsaktiviteter De høje lydtryk, der genereres i forbindelse med nedramning af lederør og pæle kan potentielt påvirke marine pattedyr i området. Undersøgelser foretaget i årene 1999 til 2006 i og omkring Horns Rev vindmøllepark har vist, at sæler og hvaler flygter i forbindelse med nedramningsarbejder, og at der helt klart var færre dyr i umiddelbar nærhed af konstruktionsområdet i forbindelse med nedramningsarbejder. Flugtreaktionen hænger nøje sammen med de høje lydtryk, der forekommer under nedramning. Undersøgelserne viste, at de flygtede dyr vendte tilbage og at aktivitetsniveauet omkring konstruktionsområdet var normalt 6 8 timer efter arbejdets ophør (Tougaard et al. 2006a). Undersøgelserne viste desuden, at etableringen af vindmølleparken, ud over de nævnte effekter af nedramningsarbejder, ikke påvirkede marine pattedyr i nævneværdig grad (Tougaard et al. 2006a, Tougaard et al. 2006b, DONG E&P 2006, DONG E&P et al. 2006). Nedwell et al. (2007) har med udgangspunkt i en standardlydstyrke på 225 db for nedramningsarbejder opstillet to effektzoner omkring arbejdsstedet: Effektzone I er i det område, hvor dyrene vil udvise en kraftig flugtreaktion. Disse reaktioner vil forekomme ved lydstyrker, som overstiger 90 db. Denne zone er valgt, idet den repræsenterer den mindste værdi, ved hvilken dyrene vil udvise åbenbare adfærdsmæssige ændringer. Effektzone II er den, hvor midlertidige ændringer i dyrenes hørelse kan forekomme. Disse ændringer forekommer ved lydstyrker over 130 db, hvilket ligger db over grænsen for deres hørelse. Denne zone er valgt, idet den repræsenterer den mindst skadelige fysiske effekt og samtidig har den længste rumlige udstrækning af fysiske effekter. Ved hjælp af en såkaldt Source Level Transmission Loss-model (Nedwell & Howell 2004, Talisman 2006), hvor forskellige frekvenser blev testet, er de maksimale udstrækninger af de to zoner, hhv. midlertidige hørelsesændringer samt flugt, bestemt for en række arter (Tabel 9-7). Som det fremgår af udstrækningen af de to effektzoner kan der, inden for en radius af 1 km, forekomme en eksponering af marine pattedyr til lyde, som kan resultere i midlertidige hørelsesændringer. Der vil så vidt muligt fokuseres på at sikre, at ingen Page 114 of 207

115 marine pattedyr opholder sig inden for dette område ved påbegyndelse af nedramning, og soft start forventes brugt (se kapitel 14) ved anlægsaktiviteterne på Hejrefeltet. Inden for en radius af 10 km fra boreriggen kan der forekomme lyde som kan udløse flugtreaktioner hos marine pattedyr. Det betyder, at individer kan forventes at flygte fra nedramningsstedet, mens arbejdet pågår, for derefter at vende tilbage ved ophør af nedramning. De ovennævnte undersøgelser fra Horns Rev viser, at de marine pattedyr vender tilbage få timer efter arbejdets ophør. Tabel 9-7 Estimeret radius af de to effektzoner, hhv. flugtreaktion samt midlertidig hørelsesændring (Nedwell & Howell 2004, Talisman 2006). Art eller gruppe Estimeret maksimale radius (km) Effektzone I Flugtreaktion Effektzone II Midlertidig hørelsesændring Øresvin 2,0 1 Marsvin 9,2 1 Spættet sæl 7,5 <1 Vågehval 33,0 0,4 Effekter af skibsstøj på havpattedyr Larm fra andre udbygningsaktiviteter kan risikere at genere hvaler i området. Skibstrafik menes således at kunne genere hvaler ved at forstyrre deres kommunikation eller navigation og gøre det sværere for dem at finde hinanden og måske også at finde føde (Hammond 2005). Der er ikke tydelig årstidsvariation i antallet af havpattedyr, som opholder sig i den del af Nordsøen, hvor Hejre-feltet ligger. Sårbarheden over for støj er derfor den samme gennem hele året Effekter på fugle Det har ikke været muligt at finde undersøgelser over fugles reaktioner i forhold til støj fra borerigge og platforme, men det vurderes ikke at have større betydning. Dette begrundes med, at fugle under tiden tiltrækkes af rigge og platforme og opholder sig der et stykke tid inden de flyver videre. Over land er fugle forholdsvis gode til at vænne sig til støj, og mange arter yngler og opholder sig almindeligt ved motorveje, jernbaner og i havne, hvor der er meget støj. Effekter af lys på fugle er beskrevet i afsnit Page 115 of 207

116 9.6.5 Kumulative effekter af støj De eneste aktiviteter i udbygningsfasen som muligvis kan have en støjmæssig effekt er nedramning af lederør og pæle, jf. ovenfor. Nedramning af lederør på de enkelte brønde vil finde sted enkeltvis, og der er således ikke risiko for kumulative effekter fra denne aktivitet. Intervallet mellem to nedramninger vil være over 140 dage (den gennemsnitlige varighed af etablering af en brønd). Nedramning af pæle til den bærende konstruktion vil tage 6-8 dage uden længere afbrydelser Lys Lyspåvirkning i anlægsfasen er i samme størrelsesorden som i driftsfasen, der er behandlet i afsnit Page 116 of 207

117 10. Miljøeffekter i driftsfasen I dette kapitel vurderes de miljømæssige konsekvenser af Hejre-feltet i driftsfasen. Følgende forhold vurderes: Effekter af udledninger til havet Emissioner til atmosfæren Affald Effekter af den fysiske tilstedeværelse af installationer Effekter af støj og lyspåvirkninger. I tilfælde af, at der udvides med syv brønde (se afsnit 5.1) kan der forekomme overlap mellem anlægsfaseaktiviteter og driftsfaseaktiviteter. Eventuelle kumulative effekter behandles i de enkelte afsnit nedenfor Udledninger Produktionen af olie og gas på Hejre-feltet er baseret på en række operationer og processer (se kapitel 6), hvoraf nogle medfører udledninger til havet af oliekomponenter eller hjælpestoffer i produktionen. De mulige miljømæssige effekter af disse udledninger afhænger dels af stoffernes iboende miljørelevante egenskaber, dels af udledningernes størrelse, herunder de koncentrationer stofferne optræder i. Den følgende vurdering af effekterne af udledninger i driftsfasen er delt op i følgende afsnit: Beskrivelse af typer af udledninger, som baggrund for spredningsberegninger af udvalgte stoffer Præsentation af resultaterne af spredningsberegningerne Biologisk vurdering af udledningerne med udgangspunkt i resultaterne af spredningsberegningerne sammenholdt med de konkrete økologiske forhold omkring Hejre som beskrevet i kapitel Typer af udledninger De volumenmæssigt største udledninger til havet er fra kølevand og produceret vand, men der er også mindre udledninger af vaskevand, drænvand og spildevand, der kan indeholde kemikalierester. Page 117 of 207

118 De endelige voluminer af kølevand, produceret vand samt vaskevand, drænvand og spildvand er ikke kendt, ligesom den fysiske placering af udledningspunkter kan blive justeret i den endelige designfase. Modelleringen er derfor foretaget ud fra forventede voluminer, samt den dybde hvor man erfaringsmæssigt ville placere en sådan udledning. Kølevand Produceret vand Oliekomponenter i produceret vand Kølevand vil klart være den største volumenstrøm, der udledes til havet. Kølevandsmængden er estimeret til at være m 3 /time svarende til m 3 om dagen, og det er dette volumen, der er benyttet ved den senere miljøvurdering for kølevand. Udledning af kølevand finder sted omkring ca. 10 meter under havoverfladen. Der forventes ikke at blive genereret meget produceret vand fra Hejre-reservoiret, et estimat er ca BPD (318 m 3 /dag), men da der er usikkerhed omkring vandmængdene, bliver vandbehandlingssystemet ud fra et forsigtighedsprincip designet til modtagelse af BDP. Det planlægges som udgangspunkt at eksportere så meget vand som muligt til land. Den mængde producerede vand der ikke kan eksporteres til land skal behandles og derefter udledes det til havet. Udledning af produceret vand vil ske via en dræn-caisson med olieskimmer, som har sit udledningspunkt i platformens ben omkring 30 meter under havoverfladen. Det producerede vand vil indeholde opløst og dispergeret olie, der dog i betydelig grad vil blive tilbageholdt i dræn-caissonens olieskimmer og fjernet i vandbehandlingssystemet, hvorfor koncentrationen i udledningen vil være gennemsnitligt 10 mg/l (jf. afsnit 6.1.4), dvs. klart lavere end OSPARs udlederkrav på 30 mg/l. Denne værdi benyttes derfor ved vurderingen af mulige miljøeffekter som følge af udledningen af oliekulbrinter med det producerede vand, som i alt vil andrage ca. 1,2 ton/år. Ud over ligekædede kulbrinter (oliens hovedbestanddel) indeholder olien også lave koncentrationer af forskellige aromatiske (cykliske) komponenter, som kan afgives til vandfasen, og hvoraf nogle har en ikke ubetydelig giftighed over for vandlevende organismer. Det drejer sig især om naphthalen samt stoffer inden for grupperne BTEX og PAH. Som indikatorer for påvirkningen fra disse to stofgrupper benyttes hhv. toluen og chrysen (mest betydende "store" PAH i produceret vand, dvs. med 4 eller flere ringsystemer i molekylestrukturen), jf. OGP (2002). Koncentrationen af de nævnte stoffer i det producerede vand vil i betydeligt højere grad være bestemt af forholdene og faseligevægtene i formationen end af renseforanstaltningerne for olie umiddelbart før udledning fra platformen. Effektiviteten af rensningen for olie forventes derfor kun i ret ringe grad at have betydning for indholdet af de specifikke stoffer i det producerede vand. Page 118 of 207

119 Der findes ingen specifikke data for Hejre mht. indholdet af specifikke oliekomponenter i produceret vand (da der ikke findes en vandprøve). I Tabel 10-1 er vist data for toluen, naphthalen og chrysen i produceret vand fra hhv. 18 norske produktionsfelter (OGP, 2002), en dataserie fra Siri (4 prøvetagningsrunder à 3 prøver, alle ved degasser outlet og alle taget i starten af 2009) samt, som supplement (til orientering), målinger foretaget af DMU (2005) på det noget sydligere beliggende Dan FF (4 prøvetagningsrunder à 3 prøver, alle fra efteråret 2004). Tabel 10-1 Stof Oliekomponenter i produceret vand fra hhv. 18 norske felter (gnst. og interval), Siri og Dan FF. Stofkoncentration i produceret vand (mg/l) 18 norske felter (OGP 2002) Siri (DONG 2009)* Dan FF (DMU 2005) Toluen 2,96 (0,058 5,86) 0,30 0,44 0,95 1,3 Naphthalen 0,52 (0,19 0,84) 0,023 0,032 0,15 0,23 Chrysen 0,0006 0,015 0,011 0,022 0, ,0012 * Ikke publiceret. Ved spredningsberegningerne i afsnit er benyttet koncentrationerne af toluen og napthalen i produceret vand fra de 18 norske felter (gennemsnittet mellem min. og maks. koncentrationer for de 18 felter), idet dataserien for samme stoffer fra Siri og Dan FF viser, at dette udgangspunkt kan betragtes som worst case for udledningen af opløste oliekomponenter. For det tredje stof, chrysen, ligger tallene fra Siri i den høje ende af, hvad der er påvist på de 18 norske felter og 0,022 mg/l (højeste fra Siri) benyttes derfor som worst case for dette stof. Produktionskemikalier i produceret vand Produktionskemikalier benyttes direkte i forbindelse med oppumpningen af olie og gas fra formationen eller ved den efterfølgende behandling inden eksport fra platformen. I dette afsnit vil fokus være på de kemikalier, der helt eller delvis udledes med det producerede vand samt, for et enkelt stofs vedkommende, med kølevandet fra platformen. Kemikalier, der ender i olie- eller gasstrømmen, udledes ikke. Funktionen af de forskellige kemikalier samt de udledningsfaktorer, der i det følgende anvendes i forbindelse med spredningsberegningerne for de forskellige typer af produktionskemikalier fremgår af Tabel 6-2. Page 119 of 207

120 En del af kemikalierne bruges i forbindelse med brøndinterventioner, de såkaldte work-over-operationer, som iværksættes, hvis produktionsraten begynder at falde undervejs i forløbet. Den direkte udledning til havet ved work-over-operationer er meget begrænset, da kemikalierne bliver i brønden, og det antages normalt, at i alt kun omkring 1 % af work-over-kemikalierne vil blive udledt på denne måde. Platform støttekemikalier i vaske- og drænvand Husholdningskemikalier Husspildevand Platform støttekemikalier bruges ved drifts- og produktionsrelaterede støttefunktioner på platformen i forbindelse med produktionen. Der er primært tale om rense- og vaskemidler til vedligeholdelse af platformen, som benyttes i gennemsnit omkring 1 gang/uge. Den resulterende udledning har kort varighed (omkring 2 timer/gang). Husholdningskemikalier benyttes ved beboelse på platformen, primært i kantinen og til rengøringsformål i beboelsesafsnittet. De fleste husholdningskemikalier vil være vaske-, rengørings- og desinfektionsmidler, som bliver tilført det generelle spildevand (inkl. sanitært spildevand). Dette renses inden udledning til havet, hvorved også noget af disse kemikaliers indhold af miljøfremmede stoffer vil blive nedbrudt. Anvendelsen af husholdningskemikalier, der ikke vurderes at omfatte meget giftige stoffer, vurderes at have så lille omfang, at den miljømæssige betydning af udledningen af restindholdet med spildevandet vil være yderst begrænset. Husspildevandet dvs. inklusive toiletafløb fra Hejre udledes, som nævnt, til havet efter rensning. Et typisk vandforbrug på platformen skønnes at være i størrelsesordenen 300 liter/person/dag, hvilket med det maksimalt tilladte antal personer på 70 vil give en daglig spildevandsudledning på 21 m 3. Det gennemsnitlige antal personer på platformen forventes dog kun at være ca. 29 svarende til ca. 9 m 3 spildevand/dag. I følge Miljøstyrelsen (1999) er et personækvivalent (PE) defineret som 21,9 kg organisk stof (BI 5 ), 4,4 kg total-kvæfstof (tot-n) og 1,0 kg total-fosfor (tot-p) pr. år. Dette giver en årlig generering af hovedkomponenterne i husspildevand (før rensning) ved hhv. 29 og 70 personer på: BI 5 : 0,66 1,5 ton/år Tot-N: 0,13 0,31 ton/år Tot-P: 0,03 0,07 ton/år Spildevandet renses i anlæg efter MARPOLs regler. Ved rensningen vil især BI 5 og tot-n blive reduceret betydeligt, og den udledte mængde spildevandsstoffer må betegnes som marginal i forhold til de mængder spildevandsrelateret organisk stof og næringssalte, der i øvrigt udledes til den danske del af Nordsøen. Page 120 of 207

121 Spredningsberegninger Spredningsberegninger for produktions- og platform støttekemikalier er udført efter samme principper og med samme modelapparat, som beskrevet i afsnit for kemikalier i anlægsfasen. Modellen og dens forudsætninger er beskrevet nærmere i baggrundsnotatet om beregningerne (COWI 2010). I Tabel 10-2 og Tabel 10-3 opsummeres hovedresultaterne af de udførte spredningsberegninger for hhv. produktions- og støttekemikalier, mens detailoplysninger om beregningsforudsætninger og resultater for de enkelte kemikalier kan findes i baggrundsnotatet om beregningerne (COWI 2010). Beregningerne er baseret på de forventede BPD produceret vand. Såfremt mængden af produceret vand skulle nå op på de BPD,som er teknisk maksimum for design, vil der være yderligere udledning af visse produktionskemikalier, heriblandt belægningsbryder og voksinhibitor. Mængden af tilsat H 2 S-fjerner og skumdæmper påvirkes ikke. Tabel 10-2 Oversigt over resultater af PEC/PNEC-spredningsberegninger for produktionskemikalier og/eller deres reaktionsprodukter udledt til havmiljøet (vandfasen) i driftsfasen. Hvor intet andet er anført, er der tale om påvirkningsafstande for længerevarende eller kontinuerte udledninger. Påvirkningsafstande baseret på akutkriterier er kun anført for de stoffer, hvor det er relevant (dvs. stoffer med kortvarige udledninger). Udledningssstrøm Kemikalietype Afstand (m) til PEC/PNEC = 1 Kølevand Biocid 1 (Na-hypoklorit) 650 Biocid 2 (alternativ) / 4.900* Produceret vand Skumdæmper < 100 Emulsionsbryder < 100 H 2S-fjerner (50 % ureageret v. 10 ppm) H 2S-fjerner (reaktionsprod. v. 10 ppm) 150 Korrosionsinhibitor 600 Voksinhibitor <100 Belægningsbryder < 100 Belægningsinhibitor < 100 Flokkuleringsmiddel < 100 Tørremiddel < 100 * Påvirkningsafstande baseret på kriterier for hhv. kort- og længerevarende påvirkninger. Page 121 of 207

122 Produktionskemikalier For produktionskemikalier, der udledes med det producerede vand, kan influensområdet generelt betegnes som enten lille eller begrænset. Dog bemærkes det, at aktivstoffet i H 2 S-fjerneren i princippet kan give anledning til risiko for påvirkninger i betydelig afstand fra platformen. Etablering af et særligt anlæg til behandling af H 2 S (svovlbrinte) er undersøgt, men er vurderet ikke at være en realistisk mulighed (i forhold til pris, vedligehold, emissioner mv.) ved de forventede lave H 2 S-koncentrationer. På basis af en måling foretaget under en efterforskningsboring på Hejre, vurderes 10 ppm H 2 S at være den sandsynlige typiske koncentration, og mængden af H 2 S- fjerner (se Tabel 6-1 og Tabel 6-2) er derfor beregnet med 10 ppm som udgangspunkt. Aktivstoffet i H 2 S-fjerner (en alkanolamin) omdannes ved reaktionen med H 2 S til beslægtede, men noget mindre toksiske stoffer. Disse reaktionsprodukter giver anledning til en potentiel påvirkningsafstand ud til 150 meter. H 2 S-fjerner tilsættes af sikkerhedsmæssige årsager i overskud. Under antagelse af, at reaktionsoverskuddet (dvs. ureageret aktivstof) kan være op til 50 % af den tilsatte mængde H 2 S- fjerner, kan den potentielle påvirkningsafstand beregnes til meter. Grundet usikkerhed på målingen af H 2 S samt de høje omkostninger forbundet med en eventuel senere ombygning, designes anlægget fra starten til at kunne håndtere H 2 S-koncentrationer på op til 50 ppm. Ved denne koncentration tilsættes mere H 2 S- fjerner, og der er derfor foretaget ekstra modellering af dette scenarie. Påvirkningsafstanden for reaktionsprodukterne vil ved fuldstændig reaktion med H 2 S nå op på 700 meter og påvirkningsafstanden ved 50 % reaktionsoverskud af H 2 S-fjerner op på meter. Kølevand Hvad angår bakteriedræbende stoffer, der udledes med kølevandet er endelig løsning endnu ikke fastlagt. To alternative kemikalier er her vurderet, og disse anses som de værst mulige stoffer at tilsætte kølevandet for at forhindre begroning. Det drejer sig om natriumhypoklorit, der tilsættes og udledes kontinuert med kølevandet, mens det andet er et baktericid, der tilsættes to gange om ugen i korte perioder à ca. 3 timers varighed. Mens natriumhypoklorit vil give anledning til en konstant påvirkningsafstand på omkring 650 meter, indebærer den eventuelle anvendelse af det andet biocid en midlertidig påvirkningsafstand på næsten meter, men i kortere tidsrum ad gangen (nogle timer). Den eventuelle anvendelse af det sidstnævnte middel er således et grænsetilfælde jf. OSPARs retningslinjer, hvor en vurdering af påvirkningsafstanden baseret på akutkriterier kan overvejes. En beregning ud fra akutkriterierne resulterer i en estimeret påvirkningsafstand på ca meter. Page 122 of 207

123 Platformstøttekemikalier Platform-støttekemikalier, rigcleaner og brøndrensemiddel, benyttes i gennemsnit en gang om ugen. Varigheden af udledningerne i forbindelse med disse aktiviteter er kort, skønsmæssigt 1-2 timer pr. gang. Der sker således ikke kontinuert udledning af støttekemikalier i driftsfasen, og de i Tabel 10-3 angivne påvirkningsafstande er derfor baseret på OSPARs kriterier for korttidspåvirkninger (dvs. samme som nævnt under kølevand). Det er oplyst, at udledningen af støttekemikalier vil ske med drænvandet, for hvilket % med indhold af disse stoffer forventes at blive udledt gennem en dræncaisson med olieskimmer på samme måde og i samme dybde som det producerede vand. Tabel 10-3 Oversigt over resultater af PEC/PNEC-spredningsberegninger for platform støttekemikalier udledt til havmiljøet (vandfasen) i driftsfasen. Disse midler benyttes kun kortvarigt ca. 1 gang/uge. De angivne påvirkningsafstande er derfor baseret på OSPARs kriterier for korttidspåvirkninger. Udledningssstrøm Kemikalietype Afstand (m) til PEC/PNEC = 1 (akut giftvirkning) Drænvand Rengøringsmiddel til platform 700 Brøndrensemiddel 250 Specifikke oliekomponenter (opløste eller dispergerede) Der er gennemført spredningsberegninger for oliekomponenterne naphthalen, toluen og chrysen på tilsvarende måde, som beskrevet for produktionskemikalierne. Det fremgår af Tabel 10-4, at afstanden hvor PEC/PNEC for organismer i vandfasen = 1 (dvs. afstand hvorover der ikke forventes risiko for effekter) for disse stoffer i følge modelberegningerne i alle tilfælde vil være mindre end 100 meter (den nedre grænse for modellens gyldighedsområde). Tabel 10-4 Oversigt over resultater af PEC/PNEC-spredningsberegninger for oliekomponenter udledt til havet med det producerede vand. Udledningssstrøm Kemikalietype Afstand (m) til PEC/PNEC = 1 (akut giftvirkning) Produceret vand Naphthalen < 100 Toluen < 100 Chrysen < 100 Toluen og naphthalen vil heller ikke påvirke sedimentlevende organismer, mens chrysen (PAH) vil kunne medføre påvirkninger i sedimentet i nogen afstand fra platformen, muligvis mere end meter. Page 123 of 207

124 Biologiske effekter Effekter af produktionskemikalier For natriumhypoklorit i kølevand, korrosionsinhibitor og H 2 S-fjerner i produceret vand (i det tilfælde at al H 2 S reagerer) er der risiko for effekter ud til hhv. 150, 600 og 650 m. I det tilfælde, at kun 50 % af H 2 S-fjerneren reagerer, er effektafstanden m. For de øvrige testede produktionskemikalier, der udledes kontinuert, begrænser risikozonen sig til afstande på under 100 m fra platformen. Udledningen vil ikke påvirke planktonorganismer og økosystemet i de højproduktive frontområder, der er vigtige for opvækst af fiskelarver og som fødekammer for havfugle. Afstanden fra Hejre til de potentielle højproduktive frontområder er således mindst 100 km. Derimod ligger de potentielle effektområder i et gydeområde for torsk, hvor der kan forekomme større koncentrationer af torskeæg i gydeperioden (januar april). Desuden kan der forekomme makrelæg og rødspætteæg, der er ført med strømmen fra gydeområderne mod syd samt makrellarver og sildelarver. Torskelarver og rødspættelarver findes derimod ikke i større mængde inden for det beregnede påvirkningsområde-. Det vurderes, at effekter på fiskeæg inden for de beregnede effektafstande fra 150 til m fra platformen ikke vil påvirke bestandene måleligt. Under antagelse af at alle rødspætte- og torskeæg, der kommer i kontakt med udledningsfanen dræbes inden for effektafstanden er det beregnet hvor mange æg, der potentielt dræbes om året ved udledning af korrosionsinhibitorer, biocid 1 og H 2 S-fjerner. Beregningsmetoden er vist i Appendiks 1. Resultaterne er vist i Tabel Tabel 10-5 Beregnede mængder af rødspætte- og torskeæg der potentielt dræbes ved udledning af korrosionsinhibitor, biocid 1 og H 2 S-fjerner. Beregningsmetoden er beskrevet i Appendiks 1. Stof Effektafstand Antal rødspætteæg der dræbes pr. år Antal torskeæg der dræbes pr. år Biocid 1 i kølevand 650 m 8, , Korrosionsinhibitor i produceret vand H 2S-fjerner i produceret vand (alt reageret v. 10 ppm) H 2S-fjerner i produceret vand (50 % ureageret v. 10 ppm) 600 m 8, , m 0, , m En rødspættehun gyder i størrelsesordenen æg pr. år og en torsk mellem og 5 millioner afhængigt af størrelsen (Muus og Dahlstrøm 1985). Page 124 of 207

125 De ca. 0, rødspætteæg pr. år og ca. 0, torskeæg, som potentielt dræbes årligt, svarer således til det antal æg som ca rognrødspætter og torsk gyder pr. år, hvilket igen svarer til hvad en enkelt fiskekutter kan fange på en dag eller to. Regneøvelsen illustrerer således, at effekter af udledningen på torske- og rødspætteæg ikke vil påvirke bestandene af disse arter måleligt. Udledning af biocid 2 i kølevand, rigcleaner i drænvand og brøndrensemiddel har effektafstande på hhv. 250, og m baseret på akutkriterier. Disse kemikalier bruges imidlertid kun i korte tidsrum af gangen, hvorfor det vurderes, at effekterne på rødspætteæg og torskeæg vil være begrænset. Effekter af oliekomponenter Spredningsberegningerne viser, at risiko for effekter på plankton af repræsentative oliekomponenter i vandfasen (naphthalen, toluen og chrysen) er begrænset til området mindre end 100 m fra platformen. Muligvis kan crysen i sedimentet give effekter i længere afstand fra platformen. På baggrund af ovenstående, hvor effektafstande på op til m ikke vurderes at forårsage effekter på rødspætte- og torskeæg i et omfang, der vil påvirke bestandene måleligt konkluderes at udledningen af naphthalen, toluen og chrysen ikke vil påvirke bestandene af rødspætter og torsk. Det producerede vands indhold af olie (gennemsnitligt 10 mg/l) vurderes ikke at ville give anledning til betydende effekter på miljøet. Det har været diskuteret om fisk, der opholder sig ved platformene, tager skade af udledninger af produktionsvand. En engelsk undersøgelse tyder imidlertid på, at dette ikke er tilfældet. Mathers et al. (1992) fandt således, at væksten af gråsej, der opholdt sig permanent ved Beryl-oliefeltet i Nordsøen, ikke var påvirket af udledninger fra platformen Andre effekter af udledning Temperaturen af kølevand i udledningspunktet fra produktionsplatforme forventes at være º C. Udledning af kølevand vil medføre, at havvandet omkring udledningspunktet vil blive opvarmet. Udbredelsen af opvarmet vand vil være afhængig af meteorologiske forhold samt strømforholdene. Hydraulisk modellering af udledning af m 3 kølevand pr. time med en temperatur på 25 º C i m dybde i det Kaspiske hav viste, at effekten af udledningen var begrænset til en temperaturstigning på 0,5-1 º C inden for en afstand af 100 m fra platformen. Det blev konkluderet, at den biologiske effekt af dette vil være ubetydelig (BP 2004). I forhold hertil viser konservative hydrologiske beregninger, at med en temperatur på º C vil temperaturstigningen inden for en afstand af 100 m fra platformen ligge på omkring 1-2 º C. Page 125 of 207

126 Kumulative effekter af udledninger Der er en afstand på over 21 km fra Hejre til det nærmeste af de øvrige felter i Nordsøen (Harald). Da de beregnede potentielle påvirkningsafstande for udledningerne fra Hejre holder sig under meter vurderes der derfor ikke at være risiko for kumulative effekter som følge af samtidige påvirkninger fra Hejre og Harald eller andre felter. Forudsætningen er, at påvirkningsafstandene fra øvrige felter ikke er væsentligt større end dem, som er beregnet for Hejre. Ved den eventuelle senere udbygning af Hejre-feltet med op til syv brønde vil der i korte perioder finde udledninger sted fra både den løbende produktion og fra udbygningsaktiviteterne. Det vurderes, at dette ikke vil give anledning til målbare kumulative effekter, dels fordi overlapsperioderne vil være ganske korte, dels fordi der næsten ikke er sammenfald mellem de kemikalier, der benyttes til de to formål. Kølevandsbiocid og H 2 S-fjerner, som hører til de miljømæssigt mest betydende kemikalier i produktionsfasen, anvendes således ikke ved brøndetablering. Andre uspecifikke kumulative effekter som følge af den samlede belastning af Nordsøen findes der ikke videnskabeligt grundlag for at kunne vurdere. Disse effekter vil fra 2012 blive søgt reduceret inden for rammerne af havstrategidrektivet Emissioner Emissioner til luften i forbindelse med drift af platformen stammer primært fra tre kilder: Energiproduktion Afbrænding i flare Transportaktiviteter forbundet med drift af platformen. For en mere detaljeret teknisk beskrivelse af emissioner til atmosfæren i driftsfasen henvises til afsnit Emissioner som følge af energiproduktion (drift af generatorer og kompressorer) Størstedelen af platformens energiproduktion stammer fra driften af turbinedrevne generatorer samt gasturbinedrevne kompressorer. Desuden kan der benyttes en ekstra installeret standby generator, hvis det bliver nødvendigt. Turbinegeneratorerne starter op med diesel brændstof, hvorefter der skiftes over til produceret gas, som er turbinernes primære brændstof. Page 126 of 207

127 Emissioner til atmosfæren er beregnet som et interval, hvori emissionerne fra Hejre forventes at ligge. De estimerede emissioner er behæftet med stor usikkerhed, da de afhænger af de endeligt valgte turbiner. Emissionen af CO 2 er vurderet til at ligge i intervallet ton CO 2 /år, mens NO x emissioner er vurderet til at ligge i intervallet ton NO x /år (se i øvrigt oversigten i Tabel 10-7). Emissioner som følge af afbrænding i flaren Tabel 10-6 Emissioner til atmosfæren fra gasafbrænding i platformens flaresystem varierer fra første driftsår med produktionsopstart, andet driftsår hvor der opnås driftserfaring og indstilling af processudstyret til de efterfølgende driftsår, hvor der er opnået driftserfaring. Emissionerne til atmosfæren er estimeret i et interval, hvori emissionerne fra platformens flaresystem forventes at ligge i de forskellige år, se Tabel For yderligere beskrivelse se kap Oversigt over emissioner fra gasafbrænding i Hejre flaresystem. Emissioner fra gasafbrænding CO 2 (ton/år) NO x (ton/år) SO 2* (ton/år) CH 4 (ton/år) nmvoc (ton/år) Første driftsår , Andet driftsår ,1-0, Gennemsnitligt driftsår , * Baseret på forventet 10 volumen ppm H 2 S i Hejre gas DONG E&P vil tilstræbe at minimere flaring fra Hejre-platformen. Det vil dels ske i forbindelse med designspecifikation af procesudstyr, dels ved at etablere et genindvindingssystem for flaregassen, samt ved at have et automatisk tændsystem til antænding af flaresystemet i stedet for en konstant pilotflamme. Emissionerne i et gennemsnitligt driftsår er tilføjet i Tabel Emissioner fra transportaktiviteter mv. I driftsfasen vil der blive brug for en række støttefunktioner til transport af personel og materiel fra basishavne til feltet. Til transport mellem land og platform benyttes forsyningsskibe, mens persontransport varetages med helikopter. De forventede samlede emissioner fra transportaktiviteter fremgår af Tabel Page 127 of 207

128 Tabel 10-7 Oversigt over emissioner fra Hejre. CO 2 ton/år NO x ton/år SO 2 ton/år CH 4 ton/år nmvoc ton/år Emission fra drift af generatorer og kompressorer Ikke beregnet Ikke beregnet Ikke beregnet Emission fra gasafbrænding i flaresystem i et gennemsnitligt driftsår , Årlig emission fra transport ,05 0,4 Total emissioner n.a n.a n.a Samlet udledning fra Danmarks olie- og gasproduktion i 2009* / 2010** Udledning fra Danmarks olie- og gasproduktion ekskl. flaring og diffuse emissioner (inkl. onshore installationer) i 2010*** *: **: Miljøprojekt nr. 1104, 2006 Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NO x i 2010 ***: NERI Technical Report No. 655, Title: Projection of SO 2, NO X, NMVOC, NH 3 and particle emissions to : Ingen data Vurdering af emissioner CO 2 NO x SO 2 De primære emissioner til atmosfæren vil være kuldioxid, nitrogen oxider, svovldioxider samt metan og andre organiske forbindelser. Kuldioxid (CO 2 ) er en ikke toksisk gas som dannes ved forbrænding af fossile brændstoffer. Kuldioxid er en drivhusgas og er hermed en medvirkende faktor til den globale opvarmning. Nitrogen dioxide (NO X ) er en kombination af NO 2 og NO. NO X dannes i forbindelse med forbrænding af fossile brændstoffer gennem oxidation af luftens nitrogen ved høje temperaturer. Både NO og NO 2 vil i atmosfæren omdannes til andre forbindelser eksempelvis saltsyre, ammoniak og ammonium nitrat. NO 2 kan have negative, sundhedsskadelige effekter hos astmatikere og personer med luftvejslidelser. Herudover kan NO X have en mere regional effekt i form af forsuring og eutrofiering ved deposition på land og i vådområder. Svovldioxid (SO 2 ) dannes ligeledes ved forbrænding af fossile brændstoffer, og emissionen er proportional med indhold af svovl i brændstoffet. Svovldioxid kan i atmosfæren omdannes til svovlsyre og sulfat, omdannelseshastigheden er meget afhængig af temperatur og luftfugtighed. Svovlsyre er en medvirkende årsag til "sur nedbør". Svovldioxid kan yderligere give anledning til luftvejsproblemer. Page 128 of 207

129 nmvoc CH 4 Hejre-feltets bidrag til samlede danske emissioner Non-methane Volatile Organic Carbons (nmvoc) repræsentere en lang række organiske stoffer med varierende sundhedsskadelig og miljømæssige effekter. nmvoc vil primært opstå ved afdampning og dårlig forbrænding af fossile brændstoffer. nmvoc er med i dannelsen ozon og har dermed også en indirekte sundhedsskadelig effekt. Metan (CH 4 ) er en ikke toksisk gas, som er yderst brandfarlig og den primære komponent i naturgas. Metan vil primært opstå ved afdampning og dårlig forbrænding af fossile brændstoffer. Gassen har ikke en direkte sundhedsskadelig effekt, men bidrager indirekte ved at medvirke til dannelse af ozon. Herudover er det en kraftig drivhusgas og er hermed en medvirkende faktor til den globale opvarmning. Som det fremgår af Tabel 10-7 udgør energiforbruget til drift af generatorer og kompressorer på platformen den største kilde til emission af CO 2 og NO x. Samlet set vil Hejre-feltet give anledning til en stigning i emission af CO 2 fra de danske aktiviteter i Nordsøen på ca. 8 %, hvis der sammenlignes med den samlede udledning i Dette tal er dynamisk og vil sandsynligvis ændre sig, idet de samlede emissioner fra den danske olie- og gasproduktion vil ændres, og ligeledes vil emissionerne fra Hejre ændres i årene efter produktionsstart. Omregnes til CO 2 - ækvivalenter vil metan bidrage til knap to procent af den samlede udledning. Set i forhold til hele Danmarks udledning af CO 2, vil Hejre-feltet give anledning til en stigning på ca. 0,2 % (Danmarks Miljøundersøgelser, 2010). Yderligere vil Hejre-feltet give anledning til en stigning i emission af NO X fra de danske offshore-aktiviteter på op til ca. 7,5 %, hvis der sammenlignes med den forventede udledning i 2010 (Miljøstyrelsen 2006). I forhold til den forventede samlede danske udledning vil udledningen fra Hejre udgøre under 0,5 %. I kraft af Hejres placering langt fra land vurderes udledningen af SO 2 og NO X ikke at give anledning til væsentlig højere niveauer af SO 2 og NO 2 på land og vil derfor kun have en meget begrænset sundhedsskadelig effekt. Effekterne vil vurderes således primært være af regional karakter i form af bidrag til forsuring og eutrofiering. Der er ikke foretaget spredningsberegninger for at bestemme bidraget præcist, men det vurderes ikke at være væsentligt i forhold til f. eks. skibe og landbaserede kilder. Dette underbygges af et tidligere litteraturstudie foretaget af COWI i anden forbindelse. Kumulative effekter af emissioner Udledningerne fra Hejre-feltet vil sammen med andre emissioner bidrage til en generel kumulativ effekt. Set i forhold til luftkvalitet på land, vurderes Hejre-feltet i drifts- og anlægsfasen kun at bidrage meget begrænset til potentielle kumulative effekter. Denne type kumulative effekter bliver håndteret inden for rammerne af blandt andet NEC-direktivet og luftkvalitetsdirektivet. Page 129 of 207

130 10.3 Affald Produktionsaktiviteterne på Hejre vil give anledning til generering af såvel produktionsaffald som husholdningsaffald. De forventede mængder og sammensætningen af dette affald er baseret på erfaringerne fra Sirifeltet og er beskrevet i afsnit Produktionsaffald Alt produktionsaffaldet vil blive opsamlet og transporteret fra Hejre til Esbjerg med skib, hvor det vil blive behandlet og deponeret eller destrueret efter gældende regler. Når der ses bort fra jern og andet metal, vil størstedelen af produktionsaffaldet skulle klassificeres som farligt affald, og det vil, om muligt, blive genanvendt og ellers sendt til destruktion på et anerkendt modtageanlæg. Der forventes således ingen effekter af produktionsaffald på havmiljøet Husholdningsaffald Husholdningsaffaldet vil ligeledes blive transporteret fra platformen med skib til Esbjerg, hvor det behandles og deponeres efter gældende kommunale regler. Dagrenovation, træ og klinikaffald forventes at blive sendt til forbrænding, mens det gennem kildesortering på platformen søges at genanvende øvrige fraktioner af husholdningsaffald mest muligt. Der forventes således ingen effekter af husholdningsaffald på havmiljøet Fysisk tilstedeværelse af installationer Beslaglæggelse af havbundsareal Den bærende platformskonstruktion vil bestå af en jacket placeret på havbunden. Under stålbenene vil alle bentiske organismer dø og arealet vil ikke længere være et tilgængeligt habitat Reveffekt Undervandsstrukturerne på en offshoreplatform bliver begroet med organismer, som kræver fast substrat (se f.eks. Whormersly & Picken 2003). Desuden er området umiddelbart omkring platformens strukturer et yndet opholdssted for fisk. Platformen fungerer således som et kunstigt rev. Der er mange eksempler på, at offshoreplatforme tiltrækker fisk og at tætheden og/eller artsdiversiteten af fisk omkring anlæggene kan være betydeligt større end i det omgivende farvand (Løkkeborg et al., 2002, Jørgensen et al., 2002, Soldal et al., 2002, Fabi et al., 2002, Stanley & Wilson 1997, Love et al., 2000). Page 130 of 207

131 I Nordsøen kan især torsk, sej, lange og kuller forekomme i store koncentrationer omkring platformene. I Norge har man gennemført flere feltstudier, der viser dette. Løkkeborg et al., (2002) gennemførte tre fiskeundersøgelser omkring Albuskjel 2/4 F og Gullfaks C platformene i den norske sektor af Nordsøen. Der blev i hver af de tre undersøgelser sat en række nedgarn langs fire transekter udlagt i et stjerneformet mønster med platformen som centrum. I hver transekt blev der sat 5 rækker net i forskellig afstand fra platformen ud til en afstand af m og garnene stod i 3-5 dage før de blev røgtet. Studiet viste en markant højere fangst af fisk tæt ved platformene. Fangsten var således op til fire gange større i de garn, der blev sat tæt ved platformen i forhold til de net, der var sat i større afstand. Der var især tale om fangster af torsk og sej og i et tilfælde også lange. Jørgensen et al., (2002) undersøgte det foretrukne opholdssted for torsk og kuller ved Albuskjell 2/4 F platformen. I alt 28 torsk og 2 kuller blev forsynet med ultralyds sendere. Efter akklimatisering blev fiskene udsat ved platformen, hvor der også blev opsat 8 ultralydsmodtagere i forskellig afstand fra platformen til registrering af, hvor fiskene opholdt sig. Ud over de 8 modtagere ved Albuskjell 2/4 F, blev der opsat en modtager ved Albuskjel 1/6 A, der ligger ca. otte km fra Albuskjel 2/4 F. Eksperimentet blev gennemført i en periode på 2,5 måned. Studiet viste, at fiskene klart foretrak at opholde sig ved de to platforme Ændring i strømforhold Installationerne vil reducere strømhastigheden umiddelbart nedstrøms, hvilket teoretisk set vil kunne medføre akkumulation af sediment. Effekterne af dette vurderes at være ubetydelige Hvilested for fugle Offshoreinstallationer kan fungere som et hvilested for fugle, især småfugle, der er på træk over Nordsøen. Fuglene hviler sig som regel kun i et par timer, hvorefter de flyver videre. Der er dog eksempler på, at fugle har opholdt sig på platformene i længere tid under hårdt vejr. I november 1993 opholdt der sig således omkring småfugle i et par dage på Maureen-platformen i den skotske del af Nordsøen, mens en storm passerede (Friends of Scotland 2003) Havpattedyr Marsvin observeres regelmæssigt fra platforme i Nordsøen. Nyere studier har vist, at marsvin muligvis søger til platforme i de åbne havområder i Nordsøen, da områderne umiddelbart omkring installationerne har en større densitet af fisk (se afsnit ). Således kan platformenes tilstedeværelse muligvis være af betydning for Page 131 of 207

132 marsvinenes fødegrundlag, specielt i overfiskede områder som Nordsøen (Todd et al. 2009) Støj og lys Støj De væsentligste støjkilder i driftsfasen er platformen, skibe og helikoptere. Normalt er de væsentligste støjkilder på platformene gasturbiner, der producerer energi samt pumper og kompressorer. Effekter af støj på fisk og havpattedyr er nærmere beskrevet for anlægsfasen i kapitel 9. Støj under driftsfasen vil generelt være betydeligt mindre end under udbygning. I driftsfasen er støjniveauet forholdsvis jævnt og lyden fra platformens støjgenererende maskiner, som f.eks. turbiner, vil blive overført til havet via platformens stålkonstruktion, pga. den akustiske hæmning af lydoverførsel mellem luft og vand. Dette reducerer den overførte mængde energi og som beskrevet ovenfor viser studier, at både fisk og havpattedyr søger til platformene i de åbne havområder, hvilket tyder på, at de ikke generes af støjen fra platformene. Det vurderes, at fisk og havpattedyr kun vil blive marginalt eller slet ikke påvirket af støj i driftsfasen. På baggrund af ovenstående vurdering af påvirkningen af støj under driftsfasen vurderes det, at de lavfrekvente lyde fra driftsoperationerne ikke vil bidrage til påvirkningerne fra mere højfrekvente lyde som nedramning og boring i forbindelse med efterfølgende nye brøndetableringer Lys Lysforurening vurderes ikke at have nogen negativ betydning for havpattedyr og fisk. Fugle trækker kun når forholdene er til det. Det vil blandt andet sige klart vejr, så de kan orientere sig. Også ved nattetræk kræver de klart vejr, da de her formodentlig orienterer sig i forhold til måne og stjerner. Forværres sigtbarheden over havet vil fuglene lægge sig på vandet, søge på land eller mod lyskilder på skibe og platforme. Page 132 of 207

133 Risikoen for at fuglene omkommer ved at flyve ind i platformens flare anses for at være meget lille, da flaren larmer og fuglene derfor bliver advaret om dens tilstedeværelse. De omfattende undersøgelser foretaget i forbindelse med Horns Rev og Nysted vindmølleparker understøtter denne antagelse (DONG E&P et al. 2006). Ud af edderfugle, som passerer Nysted havmøllepark hvert efterår, forventes kun 0,02 % at kollidere med møllerne, svarende til 45 fugle. Samtidig ligger Hejrefeltet ikke på større trækruter for hverken småfugle eller havfugle. Gennem de sidste 15 år har den hollandske naturgas producent NAM gennemført undersøgelser af gasproducerende offshoreinstallationers effekter på fugle (Van De Laar 2007). Undersøgelserne har vist, at installationerne har en gunstig indflydelse på nogle arter, herunder havmåger, edderfugle og sortænder, som samles og hviler på platformene. Samtidig er der tegn på, at der er en relativt større fødemængde umiddelbart omkring platformen, idet havmåger, alke, skarv og sæler ofte ses fiske i nærheden af platformen. Andre arter kan påvirkes negativt, herunder sangfugle, vadefugle og en række andefugle, som under visse omstændigheder kan udvise ændret adfærd, når de kommer i nærheden af en platform. Fuglene kan observeres cirklende rundt om platformene under deres efterårstræk. Som nævnt ovenfor, finder denne adfærd kun sted om natten og under tågede vejrforhold med mere end 80 % skydække (Van De Laar 2007). Det har vist sig, at den ændrede adfærd skyldes lyset fra platformen. Forsøg med forskellige former for lys på platformene har vist, at det er lys i den røde del af lysspektret, som forvirrer fuglene. Ved at udskifte det hidtil brugte lys på en platform med lys, som udsender en lavere mængde lys i den røde del af lysspektret, kunne der påvises 2 til 10 gange færre fugle, som cirklede rundt om platformen. Samtidig faldt antallet af fugle, som landede på platformen også (Van De Laar 2007). Dårligt vejr er generelt skyld i at store mængder af fugle omkommer under træk over havområder og det vurderes, at platformes positive og negative effekter på fugle er marginale i forhold til dette. Page 133 of 207

134 11. Miljøvurdering af olie- og kemikaliespild En VVM-redegørelse skal indeholde en vurdering af både de planlagte hændelser og af de ikke-planlagte utilsigtede hændelser, der kan give potentielle miljøpåvirkninger. Risikoen for et utilsigtet spild af olie eller kemikalier til havet er ofte en af de største bekymringer forbundet med udviklingen af offshore olie- og gasfelter. Spild kan potentielt have en række miljømæssige og socio-økonomiske konsekvenser, de mest synlige for offentligheden vil ofte være på fugle og kystområder. De faktiske påvirkninger fra et spild vil afhænge af en række faktorer, herunder mængden og typen af olie eller kemikalie, der spildes, vejrforholdene og effektiviteten af spildberedskabet. I dette kapitel beskrives hvilke spildscenarier, der er simuleret for Hejre-feltet samt de potentielle effekter ved spild Potentielle effekter af oliespild Dette afsnit beskriver de generelle processer, som olien gennemgår, når den spildes på havet, samt dets potentielle effekter på det marine miljø. Derefter beskrives de specifikke miljøpåvirkninger, som er fundet i nærværende undersøgelse. I det følgende betragtes utilsigtet udslip af olie i forbindelse med udbygning og produktion forårsaget af: Udblæsning (blowout) fra brønde under boring eller produktion. Lækage fra rørledning. Derudover omfatter afsnittet vurderinger af miljøpåvirkningerne fra spild af kemikalier Oliens spredning, omdannelse og nedbrydning efter spild Efter et spild vil olien undergå en række fysiske processer og kemiske reaktioner, der gradvist vil sprede, omdanne og nedbryde olien. Der er tale om følgende processer og reaktioner (Figur 11-1). Page 134 of 207

135 Figur 11-1 Processer og reaktioner der påvirker et oliespild (efter ITOPF 2002). Spredning. Idet olie spildes på havoverfladen vil den, på grund af dens tyngde, hurtigt spredes som et tyndt lag (eller en film) på havoverfladen, der i forhold til oliemængden kan dække ganske store områder. Derefter vil spredningen være styret af vind og strøm, hvorved filmen bliver endnu tyndere og brydes op i en række mindre dele. Fordampning. De mere flygtige komponenter af olien vil fordampe til atmosfæren inden for 24 timer på vore breddegrader. Generelt er der tale om komponenter med kogepunkt under 200 o C, typisk omkring 1/5 af olien, afhængig af olietype. Temperaturen, det atmosfæriske tryk og oliespildets overfladeareal har betydning for fordampningen. Den vil forøges ved højere temperaturer, lavere atmosfærisk tryk og ved større overfladeareal af spildet. Olien fra Hejre-feltet er en lettere olietype, og en stor del af et spild vil således fordampe uafhængig af årstid. Dispergering. Bølger og turbulens kan bevirke, at hele eller dele af oliepølen vil brydes op i små dråber, der nedblandes i de øvre vandlag. Nogle af dråberne forbliver i suspension mens andre flyder op til overfladen igen, hvor de flyder sammen og danner en overfladefilm. Opløsning. De lettere komponenter af olie kan gå i opløsning, men hovedparten af disse komponenter vil fordampe Emulgering. Når der er bølgegang optager de fleste olier vanddråber og danner vand - i - olie emulsioner, der kan være persistente Page 135 of 207

136 Oxidation. Kulbrinter kan reagere med ilt, hvorved der enten dannes opløselige forbindelser eller persistente tjæreforbindelser Sedimentation. Visse oliekomponenter eller dispergeret olie, der går i forbindelse med suspenderet sediment, har større massefylde end havvand og vil derfor synke til bunds Bionedbrydning. Havvand indeholder mikroorganismer, der kan nedbryde olie til oliekomponenter. Spredning, fordampning, dispergering og emulgering er de vigtigste processer i de tidlige stadier af et oliespild, mens oxidation, sedimentation og bionedbrydning er processer, der virker over længere tid og som bestemmer oliens endelige skæbne (Figur 11-2). Figur En skematisk oversigt over den relative betydning af de forskellige fysiske og kemiske processer der påvirker et oliespild (efter ITOPF 2002). Hastighed og omfang af de forskellige processer afhænger i høj grad af faktorer som: Oliens fysiske og kemiske egenskaber Om den spildes under eller på vandoverfladen Temperatur, vind og strøm Potentielle biologiske effekter Generelle betragtninger Når man ser bort fra effekter på havfugle, er det den generelle erfaring at omfang af og risiko for effekter af oliespild i de åbne havområder, som det omkring Hejre, er Page 136 of 207

137 langt mindre end omfang og risiko i kystnære områder, hvor der som oftest opstår store miljøskader på kystområderne i forbindelse med oliespild. Et oliespild på åbent hav, der ikke rammer større koncentrationer af fugle og/eller ikke vil nå de kystnære farvande, vil derfor ikke nødvendigvis have store miljømæssige konsekvenser sammenlignet med oliespild på kysterne. Et oliespild kan ske både ved havoverfladen, ved havbunden eller i vandsøjlen og de potentielle biologiske effekter kan afhænge af, hvor spildet sker. Ved et spild ved havoverfladen, vil olien oftest spredes over større områder, mens et spild ved havbunden eller i vandsøjlen typisk vil forårsage en højere koncentration af olie i vandsøjlen. Potentielle effekter på havfugle Det er navnlig havfugle, der er truede i forbindelse med oliespild i åbne havområder. Det er veldokumenteret, at havfugle er ekstremt sårbare overfor oliespild, og at der ofte omkommer store mængder havfugle i forbindelse med oliespild. Årsagen til fuglenes sårbarhed er, at olie på fjerdragten ødelægger fjerenes opdriftsegenskaber og isolerende evne. Fugle, der er indsmurt i olie, vil derfor som regel dø af kulde, sult eller drukne. Selv meget små oliepletter kan være fatale, især om vinteren. Det er navnlig fugle, der opholder sig en stor del af tiden på havoverfladen som f.eks. alkefugle, der risikerer at blive indsmurt i olie, men alle havfugle vil kunne påvirkes. Hvis fuglene forsøger at rense fjerene for olie eller hvis de spiser olieforurenet føde vil de kunne skades. Olie irriterer fordøjelsesorganerne og kan skade lever, nyrer og saltkirtler og kan forårsage blodmangel. Potentielle effekter på havpattedyr Potentielle effekter på fisk, fiskeæg og -larver Hvaler og sæler er langt mindre sårbare overfor oliespild på åbent hav end fugle. Da deres varmeisolering foregår ved hjælp af deres spæklag, vil en olieindsmurt pels ikke have fatale konsekvenser, som det er tilfældet med en indsmurt fjerdragt. Desuden kan de registrere og flygte fra oliespild. De kan imidlertid være ganske sårbare i de første få dage efter et oliespild, hvor der sker en betydelig fordampning af giftige kulbrinter og andre kemikalier fra oliepølens overflade. Hvis de går til overfladen for at ånde midt i en frisk oliepøl, er der stor sandsynlighed for at de indånder giftige dampe. Eksponering til giftige kulbrintedampe kan medføre irritation af øjne og lunger, døsighed, forringet koordineringsevne og vanskeligheder med at ånde, hvilket i værste tilfælde kan forårsage at dyret drukner (Hammond et al. 2004). Der er ikke eksempler på, at oliespild i åbne havområder har dræbt voksne og juvenile fisk i et omfang, der har påvirket bestandene. Årsagen er, at koncentrationen af olie under oliepølen er forholdsvis lav og under toksicitetsgrænsen for voksne fisk (fra mindre end 0,1 ppm til få ppm). Desuden er der indikationer på, at fisk vil flygte fra olieforurenet vand. Der er imidlertid eksempler på effekter på bundfisk i kystnære områder. I et ekstremt eksempel, nemlig det massive oliespild fra Amoco Cadiz' Page 137 of 207

138 forlis ved Bretagne i 1978, kunne franske biologer påvise at 1978 årgangene af rødspætter og tunge forsvandt fra nogle meget forurenede områder (IPIECA 2000). Fiskeæg og -larver er meget mere følsomme overfor olieforurening end voksne fisk. Laboratorietests har vist, at især de lette oliekomponenter er endog meget giftige overfor fiskeæg og -larver (Kocan et al. 1996, Falk-Petersen & Kjørsvik 1987, Serigstad & Adoff 1985, Tilseth, Solberg & Westrheim 1984, Kühnhold 1977). Af ovennævnte årsager vil effektvurderingen på fisk derfor fokusere på påvirkningen af æg og larver og i mindre grad på juvenile og voksne fisk. Det er imidlertid ikke påvist, at selv store oliespild vil påvirke fiskepopulationer i åbne havområder, selv efter at store mængder æg og larver er blevet udryddet af spildet. I enkelte feltundersøgelser, gennemført under og umiddelbart efter oliespild, har man kunnet påvise direkte effekter på fiskeplankton, herunder massedød af æg og larver som følge af spildet (IPIECA 2000). Efter Argo Merchants forlis ved USA's østkyst i 1976, fandt man således at 20 % af de torskeæg og 46 % af de sejæg man indsamlede ved oliepølen var døde eller døende, at embryonerne i 18 % af sejæggene var stærkt deforme og at tætheden af larver var stærkt reduceret. Efterfølgende kunne man imidlertid ikke påvise, at bestandene af torsk og sej var blevet påvirket (IPIECA 2000, Longwell 1977, 1978). Årsagen til at de voksne bestande ikke påvirkes af massedød af æg og larver er formentlig dels at fiskene producerer endog meget store mængder æg og larver, dels at de fleste arter har meget udstrakte gydeområder (IPIECA 2000). Johansen et al vurderede imidlertid, at f.eks. bestandene af torsk i Barentshavet vil kunne blive påvirket, hvis der skete et oliespild i gydeområdet for torsken omkring Lofoten, hvor høje koncentrationer af æg og larver, for størstedelen af bestanden, er koncentreret i et forholdsvis lille område i gydeperioden. Tilsvarende koncentration ses ikke i Nordsøen. Her er det ikke sandsynligt at massedød af æg og larver i forbindelse med et olieudslip vil kunne påvirke bestandene. Effekter på plankton Laboratorieundersøgelser har vist at forskellige oliekomponenter er giftige over for planktonorganismer. Enkelte feltundersøgelser har også kunnet påvise korttidseffekter på plankton i felten i forbindelse med oliespild (f.eks. Khalaf 2006), men i mange tilfælde har man ikke kunnet påvise effekter: Man kunne således ikke påvise effekter på plankton efter forliset af olietankeren "Prestige" ved Spaniens nordvestkyst i 2002, hvor man gennemførte feltstudier af klorofyl, primær produktion, zooplankton biomasse og artssammensætningen af fyto- og zooplankton (Varelaa et al. 2006) Feltundersøgelser, der blev gennemført i forbindelse med olieudslippet fra "Sea Empress" i det Irske hav i 1996, kunne heller ikke påvise at oliespildet havde Page 138 of 207

139 påvirket hverken fytoplankton eller zooplankton i området (Kennington & Rowlands 2004). Der er ikke eksempler på langtidseffekter på planktonbestande efter oliespild. Det skyldes planktons enorme reproduktionsevne og muligheden for tilførsel med strømmen af individer fra områder uden for det påvirkede areal. Effekter på bundfauna Bundfauna organismer er generelt meget følsomme overfor oliespild og høje koncentrationer of oliekomponenter i vandet, og der er utallige eksempler på effekter på bundfaunaen i forbindelse med oliespild. Det er imidlertid kun på lavt vand ved kysterne, hvor toksiske koncentrationer af oliekomponenter kan nå til bunden, at man har kunnet påvise markante effekter på især følsomme krebsdyr og muslinger (Mosbeck et al. 2007). Der er ikke eksempler på, at oliespild i mere åbne farvande har påvirket bundfaunaen og selv i forbindelse med det førnævnte "Prestige" oliespild ud for Spaniens kyst i 2002 kunne man ikke påvise effekter på bundfaunaen (Mosbeck et al. 2007) Konsekvensvurdering of oliespild Oliespild kan potentielt have store miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser. Som beskrevet ovenfor, vil et oliespild på åbent hav, der ikke rammer større koncentrationer af fugle og/eller ikke vil nå de kystnære farvande, ikke nødvendigvis have store miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser sammenlignet med oliespild nær kysten. For at vurdere risikoen for, og konsekvenserne af, et spild ved Hejre-feltet er der foretaget modellering af en række spildscenarier, både under boring af brøndene (anlægsfasen) og under produktion(driftsfasen). Dette afsnit opsummerer resultaterne af denne spildmodellering og vurderer resultaterne i relation til forekomsten af fiskeæg og -larver, havfugle, havpattedyr og andre relevante økologiske parametre. Beredskabsmæssige tiltag og afværgeforanstaltninger er omtalt i kapitel 14. Det er vanskeligt at forudse beredskabets effektivitet, da dette er stærkt afhængigt af vindog strømforhold på tidspunktet for et eventuelt oliespild. Spildmodellering er derfor foretaget uden hensyntagen til olieberedskabets positive indvirkning på miljøpåvirkninger, og repræsenterer således en værst mulig situation Spildmodellering Modellering af en række oliespildsscenarier er udført af SINTEF og DNV ved hjælp af SINTEFs OSCAR (Oil Spill Contingency And Response) model. Modellen bygger på en tredimensional hydrodynamisk model, der beskriver havstrømmene i modelområdet som konsekvens af de målte vandstande på randene og vindfelter over Page 139 of 207

140 modelområdet. En lang række forskellige vindscenarier er modelleret for at opnå en statistisk dækkende beskrivelse af forholdene. Der er således kørt modelleringer for de fire årstider for sig, da typiske vindretninger og -styrker forandrer sig med årstiderne. Den vinddrevne drift af olien i vandoverfladen er betydende for oliens transport, mens strømmen længere nede i vandsøjlen har væsentlig mindre betydning. Havstrømmene i de dybe dele af den centrale Nordsøen er relative svage. For den del af olien der befinder sig på vandoverfalden beregner modellen oliens transport, spredning, fordampning, emulgering og kystlinje-interaktioner. For den del af olien der befinder sig i vandsøjlen simuleres horisontal og vertikal transport med havstrømmene, opløsning i vandet, adsorption til partikler i vandet, sedimentation og nedbrydning. På baggrund af disse simuleringer og dosis responsrelationer udviklet af DNV, Institut for Marin Forskning, Oslo Universitet og guidelines fra Oljeindustriens Landsforening i Norge, er der desuden beregnet potentielle effektområder på fiskeæg og -larver, fugle og havpattedyr udtrykt som potentiel procent dødelighed inden for km kvadrater, hvis de pågældende organismer er til stede i kvadraterne. De simulerede potentielle effektområder er sammenlignet med forekomsten af fiskeæg, fiskelarver, fugle og havpattedyr i området. Der er ikke udtaget tilstrækkelige prøver af Hejre-olien til at kunne udføre forvitringsog spredningsstudier, og der findes derfor kun begrænsede data om, hvordan Hejre-olien vil opføre sig under et spild. Derfor er oliespildsmodelleringen baseret på en olie med tilsvarende egenskaber som Hejre-olien mht. kogepunkt og densitet, der er nogle af de vigtigste parametre i forbindelse med oliens opførsel på havet. SINTEF har vurderet, at olien fra Kristin-feltet i Norge er den olietype, der bedst matcher egenskaberne for Hejre-olien, og for hvilken der er tilstrækkelige data. Når resultaterne af spildmodelleringen vurderes, skal der derfor tages hensyn til, at de kun er en indikation af, hvordan Hejre-olien vil opfører sig i tilfælde af spild. For metodik samt udtømmende resultater henvises til DNV Spildscenarier Tabel 11-1 giver en oversigt over de forskellige spildscenarier, der er simuleret i spildmodelleringen herunder mængder der vurderes spildt i de enkelte scenarier, varighed af spildet, om spildet sker over eller under havoverfladen samt sandsynligheden (risiko for spild). Scenarierne repræsenterer spild, der potentielt kan ske ved Hejre-feltet med worst case spildrater. Page 140 of 207

141 Tabel Oversigt over modellerede oliespildsscenarier (fra DNV 2009). Sandsynligheder er angivet for det samlede felt. Scenarie Type af spild Spild rate og mængde Maksimal varighed Sandsynlighed (frekvens pr år) 1 Lækage fra rørledning med delvist stabiliseret olie fra Hejre til Gorm E 3 Udblæsning under boring af HPHT brønd (processtrøm: olie og gas) 4 Udblæsning gennem produktionsrør (processtrøm: olie og gas) 5 Udblæsning gennem produktionsrør i et gns. produktionsår* (processtrøm: olie og gas) 6 Gennemsnitlig hændelse af flere borescenarier med vægtet olie rate (processtrøm: olie og gas) *: Lavere tryk end ved produktionsstart. 78 Sm 3 /time 1-2 timer 45 Gns. dag 1: Sm 3 /dag I alt max.~ Sm 3 Gns. dag 1: Sm 3 /dag I alt max. ~ Sm 3 Gns. dag 1: 2000 Sm 3 /dag I alt max. ~7.300 Sm 3 på 4 dage 85 dage Ved havbunden: 1,3 Ved havoverfladen: 2,9 85 dage Ved havbunden: 0,073 Overflade: 4 dage Under vand: 14 dage Ved havoverfladen: 0,57 Ved havbunden: 0,073 Ved havoverfladen: 0, Sm 3 /dag 26 dage - I alt max Sm 3 Der er simuleret fire forskellige udblæsningsscenarier under både boring af brønde og produktion, samt et scenarie der repræsenterer en lækage på rørledning nær Gorm E-pumpeplatformen. For tre af udblæsningsscenarierne er der både simuleret udslip over havoverfladen (på borerig/platform) og ved havbunden. Varigheden af to af scenarierne er på 85 dage. Dette skyldes, at det er vurderet at der i værst mulige situation skal bores en aflastningsbrønd for at stoppe udstrømningen af olie fra reservoiret. Historiske erfaringer viser, at udblæsning ofte stopper på grund af kollaps af brønden, så borehullet blokeres, eller at udblæsning kan stoppes på andre måder, før aflastningsbrønden er boret færdig. Ved at vælge modellering af oliespild over 85 dage er der valgt at se bort fra de historiske erfaringer. Simulering af udblæsning over 85 dage må således betragtes som den værst mulige spildsituation og spildvarighed ved Hejre-feltet. Spildraterne under en ukontrolleret udblæsning kan være meget forskellige fra de forventede produktionsrater ved kontrolleret drift og produktion på platformen, da udstyr til at begrænse og regulere udstrømningen fra brønden kan svigte eller ikke Page 141 of 207

142 være på plads, når der sker en udblæsning. Spildraten angivet for udblæsningsscenariet under boring baserer sig på, at den ukontrollerede udblæsning sker gennem et åbent/foret hul uden begrænsning af udstrømningen af olie og gas, dette vil give anledning til den værst mulige spildrate. Spildraterne angivet for udblæsningsscenarierne under produktion baserer sig på, at udstrømningen af olie og gas begrænses af, at der er installeret et produktionsrør, der delvist begrænser udstrømningen. I et gennemsnitligt produktionsår vil trykket i reservoiret være faldet i forhold til ved produktionsstart, hvilket vil have en stor effekt på mængden af olie, der vil strømme ud af brønden under en udblæsning. Større spild fra en rørledning, under boring af en brønd eller under produktion sker meget sjældent. Sandsynlighederne for spild angivet i Tabel 11-1 er internationalt anerkendte spildsandsynligheder for HPHT-brønde i Nordsø-området udarbejdet af DNV (DNV 2007a, b) for OGP (International Association of Oil & Gas Producers) Effekter af rørledningslækage Det er vurderet, at sandsynligheden for en lækage fra rørledningen mellem Hejre og Gorm E vil være i størrelsesordenen 45 gange pr år (1 gang pr. 222 år). Lækagen vurderes maksimalt at vare i 1-2 timer, før spildet stoppes. Registrering af trykfald i rørledningen, hvilket vil ske i tilfælde af lækage, vil medføre lukning af ventiler og stop for eksport af olie gennem rørledningen. Modelleringen er baseret på et spild nær Gorm E, hvilket repræsenterer en værst mulig situation, hvor lækagen forekommer tættest på land. Modelleringen viser, at der er meget lille sandsynlighed for, at olien vil påvirke kystnære områder eller beskyttede områder (Natura 2000). Der vil kunne forekomme olie inden for en radius af 50 km fra lækagen (Figur 11-3). Processerne der påvirker olien i havet er illustreret i Figur 11-1 og Figur Det forventes at olien fra rørledningslækagen vil stige op til overfladen. Her vil en stor del (ca. 1/3) fordampe. Dermed bliver olien tungere og mere tykflydende. Den vil binde partikler til sig, blive endnu tungere og langsomt synke ned. Denne sedimentationsproces fremmes af bølgepåvirkning. På grund af vanddybden i den centrale Nordsø vil sedimentationen ned gennem vandsøjlen strække sig over en lang periode og tilsvarende fordele sig over et stort område. I denne periode bliver bionedbrydning en betydende proces til fjernelse af olien. Da en del af de toksiske oliekomponenter er fordampet og en del af de resterende oliekomponenter er nedbrudt, bliver påvirkning af bundfaunaen væsentlig reduceret. Der er ikke eksempler fra litteraturen, der påviser at bundfauna i åbne (dybe) havområder er blevet påvirket af oliespild. Page 142 of 207

143 Forår Udslip ved havbunden Sommer N N 5 10 % % % % % % % Natura 2000 område km Efterår km Vinter N N km Figur km Scenarie 1 Modelleret sandsynlighed (%) for forekomst af olie i 10 x 10 km kvadrater (DNV 2009). Den miljømæssige effekt af en lækage på rørledningen vil være begrænset: Olien vil ikke optræde i koncentrationer, der er dødelige for fiskeæg- og larver Der er risiko for, at nogle af de få alkefugle, skråper, suler og stormsvaler, der findes omkring et potentielt udslip om vinteren, samt enkelte strejfende gråsæler og marsvin, vil kunne påvirkes af oliespildet inden for en radius af ca. 10 km omkring lækagen/rørledningen (se Figur 11-4). Dette vurderes ikke at kunne påvirke Nordsøens bestande. Page 143 of 207

144 Figur 11-4 Scenarie 1. Potentielle effektområder (% dødelighed) for havfugle og havpattedyr efter oliespild i forbindelse med en lækage fra rørledningen mellem Hejre og Gorm E. Beregningerne er baseret på resultaterne af modelleringen af sandsynligheden for forekomst af olie i 10 x 10 km kvadrater (DNV 2009). Page 144 of 207

145 Effekter af udblæsning Som beskrevet er der foretaget modellering af flere udblæsningsscenarier, både under boring af brønde (anlægsfasen) og produktion (driftsfasen), samt ved havoverfladen og ved havbunden. Resultaterne viser, at der er meget lille sandsynlighed for, at olie vil nå kystnære eller højproduktive områder. Der er ligeledes meget lille sandsynlighed for, at der vil ske påvirkning af danske Natura 2000-områder. I et enkelt scenarie, hvor udslippet sker ved havoverfladen, er der risiko for påvirkning af tysk og hollandsk Natura 2000-område. I dette scenarie viser modelleringen ligeledes de største mulige påvirkninger. Resultaterne fra modelleringen og effektvurderingen af dette værst mulige spildscenarie præsenteres for udslip ved havoverfladen og ved havbunden. Scenarie 3. "Værst mulig" udblæsning ved havoverfladen Det værst mulige spildscenarie ved havoverfladen er udblæsning gennem åbent/foret hul under boring af en HPHT-brønd. Dette er vurderet til at give anledning til et spild på Sm 3 olie den første dag, og en akkumuleret mængde på Sm 3 i 85 dage. Trykket i reservoiret, og dermed spildraten vil falde i løbet af de 85 dage. Det er vurderet, at sandsynligheden for at en udblæsning af denne type vil ske er 2,6 gange pr år (1 gang pr år). Figur 11-5 viser resultaterne af modelleringen af oliespredningen i forbindelse med det værst mulige udblæsningsscenarie ved havoverfladen. Page 145 of 207

146 Forår Udslip ved havoverfladen Sommer N N 5 10 % % % % % % % Natura område km Efterår km Vinter N N km Figur km Scenarie 3. Modelleret sandsynlighed (%) for forekomst af olie i 10 x 10 km kvadrater (DNV 2009). Modelleringen viser, at der er meget lille sandsynlighed for, at olien vil påvirke kystnære områder. Det samme ses for de biologisk produktive frontområder og danske Natura 2000-områder. Det ses, at der potentielt vil kunne forekomme olie på overfladen i et næsten cirkulært område med en radius på omkring 100 km fra Hejre afhængigt af årstiden. Det ses også, at influensområdet er mindst om efteråret og størst forår og sommer. Her vil sandsynligheden for at olien vil forekomme på overfladen op til 100 km væk være på 5-10%, hvis der sker et spild af denne størrelsesorden. Koncentrationer af THC Page 146 of 207

147 over 50 ppb vil kunne optræde inden for en radius fra Hejre på ca. 75 km (Figur 11-6). Forår Udslip ved havoverfladen Sommer N N ppb ppb ppb > 500 ppb Natura område km Efterår km Vinter N N km Figur km Scenarie 3. Modelleret gennemsnitlige maksimum koncentrationer af total hydrokarboner (THC) i 10 x 10 km kvadrater (gennemsnitsværdier af de højeste koncentrationer uafhængigt af vanddybden i hvert kvadrat i hver simulering) (DNV 2009). Figur 11-7 viser de potentielle effektområder for fiskeæg og -larver, havfugle og marine pattedyr ved spild på havoverfladen. Page 147 of 207

148 Figur 11-7 Scenarie 3. Potentielle effektområder (% dødelighed) for fiskeæg og -larver. havfugle og marine pattedyr efter en overfladeudblæsning (fra topside). Beregningerne af effektområderne for fiskeæg og -larver er baseret på resultaterne af modelleringen af den gennemsnitlige maksimale THC-koncentration (Figur 11-6). Beregningerne for havfugle og -pattedyr er baseret på resultaterne af modelleringen af sandsynligheden for forekomst af olie i 10 x 10 km kvadrater (DNV 2009). Page 148 of 207

149 Fiskeæg og -larver Fugle og pattedyr Beregningerne viser, at det potentielle effektområde af fiskeæg og -larver ligger inden for en radius af ca. 40 km fra Hejre, hvis udblæsning sker på overfladen. Her vil der, hvis der er fiskeæg eller -larver tilstede, potentielt blive dræbt 1-50 %, afhængigt af afstanden (Figur 11-7). De potentielle effektområder er gydeområde for torsk, rødspætte og makrel. Sker udslippet i perioden januar-maj vil der potentielt kunne dræbes store mængder æg og larver af rødspætte og torsk. Der er meget lille sandsynlighed for at oliespildet vil ramme de vigtige opvækstområder for torske- og rødspættelarver ved de hydrografiske fronter i den østlige Nordsø. Sker udslippet i majjuni vil makrelæg og -larver, der måtte forekomme i influensområdet, potentielt kunne blive dræbt. Disse effekter vurderes ikke at ville påvirke bestandene af torsk, rødspætte eller makrel i Nordsøen. Som nævnt ovenfor i kapitel 11.2, er der til dato ikke påvist påvirkninger af fiskepopulationer i åbne havområder, selv efter at store mængder æg og larver er blevet udryddet af et oliespild. Det potentielle influensområde for havfugle og -pattedyr ligger inden for en radius af 100 km (når man inkluderer alle dødelighedsprocenter over 1 %) og 75 km (for dødelighedsprocenter over 5 %). Dette influensområde ligger udenfor fugleområder af international betydning. Det potentielle influensområde har ikke særlig betydning for Nordsøens fugleliv, men om vinteren kan der dog forekomme alkefugle, skråper, suler og stormsvaler, der i givet fald vil blive påvirket af en udblæsning. Det vurderes, at der er tale om forholdsvis beskedne mængder, der vil dø, og at Nordsøens bestande ikke vil blive påvirket måleligt. Der vil kunne findes enkelte strejfende gråsæler og marsvin i influensområdet. Det kan ikke udelukkes, at enkelte individer vil kunne blive påvirket, hvilket ikke vil have målelige effekter på Nordsøens bestande. Bundfauna og bundfisk Grænseoverskridende effekter Det kan ikke udelukkes, at sedimenterede oliekomponenter vil kunne påvirke bundfauna og bundfisk omkring Hejre efter en udblæsning. Der er dog ikke eksempler fra litteraturen på, at bundfaunaen i åbne havområder er blevet påvirket af oliespild. Derimod er der talrige eksempler på signifikante effekter på bundfaunaen af oliespild i kystnære farvande. Ved den værst tænkelige udblæsning ved havoverfladen kan der være risiko for, at olien vil spredes ind i norsk, tysk, britisk og hollandsk sektor, og at olien spredes ind i de tyske og hollandske Natura 2000-områder DE Doggerbank og NL Doggersbank, som starter hhv. 50 km og 70 km syd for Hejre-feltet. Udpegningsgrundlaget for disse områder er naturtype 1110 (sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) samt arterne 1351 (marsvin), 1365 (spættet sæl) og, for den hollandske del, 1364 (gråsæl). Sandsynligheden for et spild af denne type er som nævnt 2,9 gange pr år (1 per år). Sandsynligheden for, at olien vil spredes til det tyske Natura 2000-område er op til %, mens der Page 149 of 207

150 vil være op til % sandsynlighed for at olien spredes til det hollandske Natura 2000-område. Der vil ske størst spredning, hvis spildet sker i forårs og sommermånederne. Det vurderes, at forekomsten af olie ved overfladen ikke vil have konsekvenser for naturtype Det kan ikke udelukkes, at enkelte individer af marsvin, spættet sæl og gråsæl kan blive påvirket. Dette vurderes dog ikke at have mærkbar effekt på Nordsøbestandene. Det ses i Figur 11-7, at der er en meget lille relativ dødelighed for fugle og havpattedyr i det tyske Natura 2000-område (1-10 %), samt at den relative dødelighed kun er på 1-5 % i det nordligste hjørne af det hollandske Natura 2000-område. Scenarie 3. "Værst mulig" udblæsning, ved havbunden Dette udblæsningsscenarie ved havbunden er modelleret til at ske gennem åbent/foret hul under boring af HPHT-brønd ved et spild på Sm 3 den første dag og en akkumuleret mængde på Sm 3 i 85 dage. Det er vurderet, at sandsynligheden for en udblæsning af denne type vil ske er 1,3 gange pr år (1 gang pr år). Udblæsning ved havbunden sker således sjældnere end ved havoverfladen. Modelberegninger viser, at olien sandsynligvis ikke vil nå op til havoverfladen, hvis udstrømningen er på niveau med havbunden. Spildet vil derfor kun have en effekt i vandsøjlen, og koncentrationer af THC over 50 ppb vil kunne optræde inden for en radius fra Hejre på ca. 50 km, se Figur Page 150 of 207

151 Forår Udslip ved havbunden Sommer N N ppb ppb ppb > 500 ppb Natura område km Efterår km Vinter N N km Figur km Scenarie 3. Modelleret gennemsnitlige maksimum koncentrationer af total hydrokarboner (THC) i 10 x 10 km kvadrater (gennemsnitsværdier af de højeste koncentrationer uafhængigt af vanddybden i hvert kvadrat i hver simulering) (DNV 2009). Modelleringen viser, at olien fra spildet ved havbunden ikke vil påvirke kystnære områder. Olien vil heller ikke påvirke de biologisk produktive frontområder og Natura 2000-områder. Figur 11-9 viser de potentielle effektområder for fiskeæg og -larver, havfugle og marine pattedyr ved spild ved havbunden. Page 151 of 207

152 Figur 11-9 Scenarie 3. Potentielle effektområder (% dødelighed) for fiskeæg og -larver. havfugle og marine pattedyr efter en udblæsning (fra subsea). Beregningerne af effektområderne for fiskeæg og -larver er baseret på resultaterne af modelleringen af den gennemsnitlige maksimale THC-koncentration (Figur 11-8). Beregningerne for havfugle og -pattedyr er baseret på resultaterne af modelleringen af sandsynligheden for forekomst af olie i 10 x 10 km kvadrater (DNV 2009). Page 152 of 207

153 Fiskeæg og -larver Fugle, pattedyr Bundfauna og bundfisk Grænseoverskridende effekter Beregningerne viser, at det potentielle effektområde for fiskeæg og -larver ligger inden for en radius af ca. 25 km fra Hejre, hvis spild sker ved havbunden. Dette er et mindre influensområde end for et spild ved havoverfladen, men derimod vil den potentielle dødelighed være højere. Hvis der er fiskeæg eller -larver til stede, vil % potentielt blive dræbt, afhængigt af afstanden (Figur 11-9). De potentielle effekter vil være tilsvarende som for overfladeudslippet nævnt ovenfor. Disse effekter vurderes ikke at ville påvirke bestandene af torsk, rødspætte eller makrel i Nordsøen, og som nævnt ovenfor, er der til dato ikke påvist påvirkninger af fiskepopulationer i åbne havområder, selv efter at store mængder æg og larver er blevet udryddet af et oliespild. Som det ses på Figur 11-9, forventes et udslip ved havbunden ikke at give anledning til olie på havoverfladen, der potentielt vil påvirke fugle og pattedyr. Det kan ikke udelukkes, at sedimenterede oliekomponenter vil kunne påvirke bundfauna og bundfisk omkring Hejre efter en udblæsning ved havbunden. Som nævnt ovenfor er der er dog ikke eksempler fra litteraturen på påvirkninger af oliespild på åbent hav. På Figur 11-8 ses det, at der er stor sandsynlighed for, at olien i vandsøjlen vil spredes ind i norsk sektor med koncentrationer af THC op over 500 ppb. Effekten på fiskeæg og -larver, beskrevet ovenfor, rækker ca. 20 km ind i norsk sektor. Der er meget lille sandsynlighed for, at et værst tænkeligt spild ved havbunden vil påvirke Natura 2000-områder. Øvrige udblæsningsscenarier I Tabel 11-2 ses influensområde-resultaterne fra simuleringerne af de øvrige udblæsningsscenarier sammenlignet med resultaterne af simuleringen af scenarie 3 både ved spild ved havoverfladen og ved havbunden. Som det fremgår, vil effekterne beskrevet for de andre scenarier være af mindre omfang, idet deres influensområder er mindre og ligger inden for influensområderne for scenarie 3. Page 153 of 207

154 Tabel Udblæsningsscenarier. Potentielle influensområder for fiskeæg og -larver, fugle og marine pattedyr for forskellige udblæsningsscenarier, udtrykt som radius af det cirkelformede influensområde omkring Hejre. Resultater uddraget af DNV Influensområde omkring Hejre (radius omkring Hejre) Fiskeæg og -larver* Fugle* Marine pattedyr* Scenarie km km km Scenarie km 90 km 90 km Scenarie km km km Scenarie 6 20 km 0-50 km 0-50 km *) Mindste afstand viser influensområdets udstrækning i forbindelsen med udblæsning på havbunden. Største afstand repræsenterer udblæsning ved havoverfladen 11.3 Kemikaliespild Udslip af kemikalier vil potentielt kunne forekomme i forbindelse med uheld under transport eller ved brug og oplagring på platformen. Kemikalier leveres til platformen i IMDG-godkendte tanke, som er specielt designede til at kunne modstå stød i forbindelse med levering i hårdt vejr, så der er lav sandsynlighed for, at kemikalier lækker fra containerne ved håndteringen. Valg af tankstørrelse er et kompromis mellem forbrug, vigtighed, logistik, plads og vægt. Det maksimale tankvolumen der forventes brugt til transport af kemikalier til platformen, er liter, som f. eks. bruges til transport af 'biocid 2' til kølevand. Ved spild af kemikalier på platformen kan der ske spild direkte til havet, men mest sandsynlig vil størstedelen af et spil blive opsamlet i platformens drænsystem. Det maksimale teoretiske kemikaliespild ved Hejre-feltet udgør således liter ved tab af en tank i forbindelse med overførsel fra forsyningsskib til platform. En beregning af de potentielle konsekvenser af et spild er med udgangspunkt i dette volumen foretaget for biocid 2 (som er det kemikalie med størst påvirkningsafstand jf. afsnit ). Beregningen viser, at hvis det samlede tankvolumen antages at løbe ud i havet i løbet af 5 minutter, vil den potentielle påvirkningsafstand (akutte effekter) være ca. 500 meter. Denne påvirkningsafstand vurderes at være så lille, at den ikke er af mærkbar betydning for havmiljøet. Page 154 of 207

155 12. Socio-økonomiske konsekvenser 12.1 Mennesker og samfund Som en del af en VVM-redegørelse skal der udføres en socio-økonomisk analyse, som belyser de afledte økonomiske effekter, som projektets miljøeffekter kan give anledning til. Med denne analyse fokuseres der på "de af miljøet afledte konsekvenser, der har virkning på mennesker og samfund". Analysen udarbejdes under hensyn til de specielle karakteristika, der er for gældende for det konkrete projektforslag og det berørte geografiske område. Etablering af Hejre-feltet i Nordsøen betyder blandt andet, at der sker indskrænkninger i fiskemulighederne i dette område, som kan få økonomisk betydning for fiskerierhvervet i området. Derudover kan etableringen af et nyt oliefelt give anledning til uheld, som medfører olieudslip, hvilket kan få økonomisk betydning for fiskeri i den berørte region Metode Definition af socioøkonomisk analyse Den socio-økonomiske analyse skal beskrive væsentlige ændringer for større samlede erhvervs- eller samfundsgrupper. Der findes imidlertid ikke nærmere retningslinjer for afgrænsningen af analysen, ligesom der ikke findes udførlige retningslinjer for, hvordan en socio-økonomisk analyse skal gennemføres og hvad den præcist skal indeholde. I denne VVM-redegørelse vil den socio-økonomiske analyse omfatte: Afledte socio-økonomiske konsekvenser I en VVM-redegørelse skal der udarbejdes en socio-økonomisk analyse. Begrebet socio-økonomisk analyse må ikke forveksles med den mere omfattende samfundsøkonomiske analyse. Den socio-økonomiske analyse er en lettere udgave med en beskrivelse af anlæggets miljøkonsekvenser, der har væsentlig indvirkning på mennesker og samfund. Det vil sige, at de erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i nærområdet, der skønnes at kunne opstå som følge af projektets miljøpåvirkninger, skal vurderes. Som det fremgår af boksen, er det de økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i nærområdet, der er i fokus. Det vil sige økonomiske ændringer for befolkning og erhverv i nærområdet. I denne analyse betragtes hele den jyske vestkyst som nærområdet, idet der potentielt kan være effekter af Hejre-feltet for kommuner på Vestkysten. Page 155 of 207

156 Data I dette projekt er der tale om etablering af et nyt oliefelt (Hejre). Forslag til etablering af anlæg og drift (projektalternativerne) skal sammenlignes med den eksisterende situation (0-alternativet). I dette tilfælde er 0-alternativet en situation, hvor der ikke bores efter olie i området. Denne analyse viser dermed de socio-økonomiske ændringer ved projektets gennemførsel i forhold til 0-alternativet (ingen produktion i dette område). Vurderingen af de afledte socio-økonomiske konsekvenser er helt overordnet baseret på beskrivelserne af miljøeffekter (kapitel 9, 10 og 11). Dernæst er der indhentet diverse data og kilder til at skønne de økonomiske effekter i udvalgte primære erhverv. Fokus for analysen Tidsperspektivet Intentionen er både at beskrive de kortsigtede og langsigtede socio-økonomiske omkostninger. Der er dog mest fokus på at belyse de socio-økonomiske effekter af Hejre-feltet i driftsfasen (efter anlægget er etableret). De mere kortsigtede miljøeffekter og heraf afledte socio-økonomiske effekter i selve anlægsfasen beskrives mere kvalitativt Afgrænsning Der er potentielt en række miljøpåvirkninger fra det foreslåede Hejre-projekt, som kan medføre ændringer for erhverv eller lokale samfundsgrupper. Der er en række miljøeffekter fra Hejre-platformen, som potentielt kan få betydning for socioøkonomien. De miljøeffekter der er tale om, er havudledninger (oliespild ved uheld), udledning af produceret vand, ændret arealanvendelse og atmosfæriske emissioner i den operationelle fase, samt gener i anlægsfasen. Primære socioøkonomiske effekter Sekundære effekter behandles kvalitativt I denne analyse fokuseres på de to miljøeffekter, som forventes at få økonomisk betydning for lokalområdet, nemlig fiskeforbudszonerne og olieudslip i forbindelse med uheld. Begge disse parametre kan få indflydelse på fiskeriets indtjening. Dette er belyst i afsnit 12.4,12.5 og Der kan også forekomme en række effekter for borgerne i lokalområdet, som følge af miljøeffekter i anlægsfasen og miljøeffekter ved uheld med olieudslip til følge. De socio-økonomiske effekter for dem der bor i lokalområdet samt øvrige effekter for samfundet beskrives kvalitativt i afsnit 12.7 om øvrige effekter. Page 156 of 207

157 12.4 Fiskeriets økonomiske betydning, samt direkte beskæftigelse Fiskeriet i Nordsøen og Hejre-feltet Det samlede fiskeri i Nordsøen inkl. fjordene var i 2008 på ton svarende til en samlet værdi på 1,4 mia. kr. (Fiskeridirektoratet 2010). I denne analyse er der foretaget en særlig definition af Nordsøen, som fremgår af Figur Der er på grundlag af denne definition foretaget udtræk af de vigtigste fiskearter. Med denne definition og disse udvalgte arter (som ses i Tabel 12-1), så fiskes der i alt ton til en værdi af 1 mia. kr. 1. Figur 12-1 Afgrænsning af Nordsøen som defineret i denne rapport (grå felter). Hejre-feltet ligger mellem to firkanter svarende til ICES 41F3 og 41F4. Til sammenligning var fiskeriet ved Hejre-feltet (ICES firkanterne 41F3 og 41F4, se Appendiks 2) på hhv. 148 og 778 ton i 2008 til en samlet værdi af 4,4 mio. kr., hvilket udgør 0,44 % af den samlede værdi af fiskeri i Nordsøen. 1 Værdien er beregnet ud fra de gennemsnitlige priser for disse fiskearter i Nordsøen i Page 157 of 207

158 Tabel 12-1 viser fiskefangsten ved Hejre-feltet som andel af den samlede fiskefangst for arten i Nordsøen. Det skal nævnes, at selve området omkring Hejreplatformen som vil blive ekskluderet fra fiskeriet pga. sikkerhedsafstand, kun udgør 0,013 % af det samlede areal for de to ICES-firkanter, som Hejre ligger imellem, se afsnit Samlet set vil etableringen af Hejre-platformen resultere i en ubetydelig reduktion i fiskeriet i et område, som ikke har væsentlig, fiskerimæssig betydning. Tabel 12-1 Fiskefangster på arter i ICES firkanterne 41F3 samt 41F4 og som andel af den samlede fiskefangst for arten i Nordsøen 1) (2008). Art Fangstandel i 41F3 1) (%) Fangstandel i 41F4 1) (%) Fangst i 41F3 (kg) Fangst i 41F4 (kg) Jomfruhummer 0,020 0, Hvilling 0,026 0, Kuller 0,329 0, Lyssej 0,000 0, Mørksej 0,004 0, Rødspætte 1,098 0, Tobis 0,000 0, Tunge 0,000 0, Torsk 0,063 0, Total 0,034 0, Kilde: Fiskeridirektoratet (2010b). Noter: 1) Her er valgt en definition af Nordsøen som ses på kortet i Figur Denne definition adskiller sig fra Fiskeridirektoratets definition af Nordsøen, som blandt andet inkluderer fjordene. Beskæftigelsen i fiskeriet Der var i 2008 beskæftiget personer i fiskeribranchen 2, svarende til 0,1 % af Danmarks samlede beskæftigelse. Den samlede bruttoværditilvækst 3 fra fiskeriet udgjorde 1,7 mia. kr. i 2008, svarende til 0,1 % af den nationale bruttoværditilvækst. 2 Her er fiskeribranchen defineret som det direkte fiskerierhverv med branchekoden 500 i Danmarks Statistik. 3 Udtrykker værdien af produktionen, idet bruttoværditilvæksten angiver forskellen mellem værdien af produktionen (af varer/serviceydelser) og forbruget i produktionen. Page 158 of 207

159 Der er tale om et meget begrænset antal beskæftigede i fiskeriet i forhold til den samlede beskæftigelse i de vestjyske kommuner, hvor de fleste kommuner ligger på en andel omkring 1 % eller derunder 4. Enkelte kommuner er mere afhængige af fiskeriet, navnlig Lemvig og Thisted, hvor beskæftigelse udgør 2,8 % og 1 %, respektivt for de to. Til vurderingen skal bemærkes, at fiskerierhvervet alene omfatter beskæftigelsen i det direkte fiskerierhverv 5. På landsplan viser Danmarks Statistiks inputoutputtabeller, at for hver ansat i fiskeriet er der 1,1 ansat i forarbejdningserhvervet 6. Hvis forarbejdningsindustrien tælles med, kan der altså være cirka dobbelt så mange ansat i fiskerierhvervet som ellers estimeret. Fangstandelen ved Hejre er begrænset (jf. Tabel 12-1), hvorved den samlede beskæftigelse der er påvirket af det nye anlæg er meget lille. Den lokale afhængighed af fiskeri er i enkelte kommuner relativt stor. Positive direkte beskæftigelseseffekter I forbindelse med konstruktionen af anlægget samt drift af dette må forventes en positiv påvirkning af beskæftigelsen. Mens beskæftigelsen i anlægsfasen er midlertidig, vil der være en fremtidig permanent beskæftigelse af ca. 100 personer (på rotation) offshore, samt et ukendt antal arbejdspladser onshore relateret til drift og service. Samlet set vil denne beskæftigelse dog ikke have større generel socioøkonomisk effekt Konsekvenser af fiskeforbudszoner Forbudszoner omkring platform Fiskeforbudszoner omkring platformen og rørledninger kan have indflydelse på erhvervsfiskeriets indtjening. 4 Baseret på beregninger fra Danmarks statistik (antal beskæftigede i fiskeriet i forhold til den samlede beskæftigelse i kommunerne). 5 Det vil sige, at afledte sektorer, såsom forarbejdningsindustrien af fiskeproduktionerne ikke er inkluderet. Det har ikke været muligt at indhente beskæftigelsesdata for fiskeforarbejdningserhvervene (fileteringsfabrikker, fiskemelsfabrikker o.l.) fordelt på kommuner. 6 Stammer fra Danmarks Statistiks input-output tabel for beskæftigede fra I 2003 var der ansatte i fiskeriet (kode=500000) og ansatte i fiskeforarbejdningserhverv (kode=152000). Det svarer til et input/output faktor på 1,1 (5.331/4.792). Page 159 of 207

160 Der skal etableres en ny platform med en forbudszone inden for en radius af 500 m. Her vil der blive fiskeforbud med alle typer redskaber. Platformen beslaglægger 0,8 km 2, hvor alle former for fiskeri er forbudt. Det er muligt at beregne den fremtidigpotentielle fangst i forbudszonen, idet det antages, at der fanges samme mængde fisk og artsfordeling som i den større zone (ICES-kvadranter 41F3 og 41F4, som har et areal på km 2 ). Mængden af fisk der beslaglægges i forbudszonen kan dermed beregnes som en andel af den totale fangst i de to ICES-områder. Fiskefangsten i forbudszonen udgør 0,013 % af denne fangst i det større område omkring Hejre-feltet (0,8 km 2 /6.173 km 2 ). Det fremgår af Tabel 12-1 og afsnit 12.4, at der i hele Hejrefelt-området (de to ICES-kvadranter) blev fanget 926 ton fisk i 2008 til en samlet værdi af 4,4 mio. kr. Dermed kan det beregnes, at der potentielt kun tabes ca. 568 kr. pr. år 7 i indtægt som følge af fiskeforbudszonen. Der er dermed tale om et marginalt tab, som forventes kompenseret ved øget fangst i nærliggende zoner Forbudszoner omkring rørledninger Forbudszonerne omkring rørledningerne strækker sig 200 m på hver side af rørledningen. Inden for dette område er fiskeri med bundslæbende redskaber forbudt. Rørledningerne påvirker flere forskellige ICES-kvadranter, og derfor beregnes det potentielle tab som andel af den samlede indtjening i Nordsøen. Som ovenfor kan mængderne af fisk som beslaglægges pr. år beregnes. Herunder er det potentielle tab som følge af forbudszonerne beregnet. Tabel 12-2 Tabellen viser den teoretiske nedgang i fangster af fisk, som tages med bundskrabende redskaber i de enkelte ICES-kvadranter samt værdien af denne nedgang, angivet i % af de enkelte arters værdi for hele Nordsøen. Det forudsættes, at fangsterne er jævnt fordelt over kvadranterne. Værdierne er beregnet på grundlag af 2008-priser samt fangster i 2008 (Fiskeridirektoratet 2010b). Art ICES 41F4 (kg) 40F4 (kg) 39F4 (kg) Nordsøen total (ton) Værdi af mistet fiskeri i % af hele Nordsøen Rødspætte ,001 % Tunge 0,9 0,3 1,2 352 >0,0001 % Tobis ,002 % Jomfruhummer 39 1, ,0002 % 7 0,013 % * 4,4 mio. kr. Page 160 of 207

161 Som det fremgår af Tabel 12-2, er der tale om marginale nedgange i fiskeriet som følge af forbudszonerne omkring rørledningerne Konsekvenser af oliespild Interessenter Når man skal vurdere de mulige socio-økonomiske følger af et olieudslip, kan der identificeres følgende potentielt berørte parter: Fiskeri, som direkte omfatter fiskere, men også indirekte de tilknyttede virksomheder i baglandet. To forskellige typer af fiskeri er relevante: i) havfiskeri, hvor gydeområder kan blive berørt og fiskebestanden delvist ødelagt af kemiske stoffer benyttet ved kemisk bekæmpelse af oliespild, og ii) kystfiskeri, som direkte kan blive berørt af olie, der rammer lavvandede områder eller fjorde, bugter og strande. Hav- og dambrug langs kyster og de tilknyttede virksomheder i baglandet, som kan blive berørt på samme måde som kystfiskeriet. Turisterhverv langs kysten, som kan blive berørt af et olieudslip, der rammer strande eller trænger ind i lavvandede områder. Følger på kort og lang sigt Følgerne omfatter: Kortsigtede tab af indkomster, som skyldes tab af fiskebestande, fiskepladser, produktionsfaciliteter og rekreative faciliteter. Disse tab vil være midlertidige, dvs. at de vil vare indtil oprensningen er afsluttet og fiskebestanden genskabt. Langsigtet omsætningstab som skyldes tab af goodwill hos forbrugerne. Tabet af "goodwill" kan opstå på grund af forbrugernes manglende tiltro til fiskeprodukter, turist- og badesteder. Tabet skyldes de problemer, der på lang sigt er forbundet med kvaliteten, f.eks. i forbindelse med afsmag i en del af de fremtidige fiskefangster eller tab af markedsandele til opportunistiske konkurrenter fra andre regioner. Potentielle lokale versus nationale følger Set i en socio-økonomisk sammenhæng vil den umiddelbare følge af et olieudslip være begrænset, da olieudslip ikke vurderes at ville være i stand til at beskadige større fiskebestande eller ødelægge turist- eller forarbejdningsvirksomheder på landsplan. Imidlertid kan lokalsamfundene blive ramt, især hvis disse samfund er sårbare, dvs. små og afhængige af fiskeri, hav- og dambrug eller turisme som den dominerende økonomiske aktivitet, hvoraf også de fleste andre lokale, økonomiske aktiviteter er afledt. Page 161 of 207

162 Kvantificering af socioøkonomiske effekt Der er foretaget en modellering af forskellige scenarier ved olieudslip fra Hejreplatformen, herunder udblæsning og lækager fra eksport rørledninger inklusiv worst case-scenarier. I ingen af scenarierne vil et udslip nå kysten, hvorfor turisme, hav- og dambrug ikke vil blive påvirket. For alle scenarier vil der være en direkte effekt på fisk, fiskeæg og -larver i området for udslippet, med mulige konsekvenser for fiskeriet. Det er dog vurderet, at der ikke vil være en effekt på den samlede bestand af fiskeæg, fiskelarver, fisk, eller fuglebestande i Nordsøen (se afsnit 11.2). De socio-økonomiske konsekvenser for fiskeriet forårsaget af utilsigtede spild på Hejre vurderes således at være marginale Øvrige konsekvenser Anlægsfasen I selve konstruktionsfasen kan der være en række effekter på mennesker og samfund. Selve etableringen af Hejre-feltet vurderes ikke at have nævneværdige socioøkonomiske konsekvenser for borgere og erhverv i lokalområdet. Dette skyldes primært, at etableringen foregår ca. 300 km fra kysten, og dermed er der ikke nogen lokale indbyggere, der påvirkes af anlægsstøj og heller ikke af visuelle gener. Der kan dog forekomme gener for lokale borgere som følge af betydelig skibstrafik (eksempelvis rørlægningsfartøjer, flydende kraner, vagtskibe, slæbebåde og forsyningsskibe) samt anvendelsen af helikoptere til transport af primært personel og i mindre grad udstyr mellem land og offshore 9. Fiskerierhvervets indtjening vurderes heller ikke påvirket af anlægsfasen, idet der ikke vurderes at være signifikante miljøeffekter som følge af selve anlægsfasen, jf. kapitel Havudledninger (planlagte) Der sker både udledninger til havet i forbindelse med anlægsfasen og den løbende drift af anlægget. Anlægsfasen I forbindelse med etablering af brønde udledes kemikalier fra en række processer såsom vandbaseret boremudder fra boreprocessen, cementeringskemikalier og testkemikalier fra færdiggørelse af boringerne. 8 DNV Beskrevet i afsnit Page 162 of 207

163 Driftsfasen På boreriggen anvendes kemikalier til blandt andet rengøring, som via drænvand udledes til havet og desuden udledes der løbende produceret vand. I forbindelse med VVM-vurdering af udbygningen af Sirifeltet 10 blev der foretaget en litteraturgennemgang for at belyse effekterne af udledningen af produceret vand, herunder effekten på fiskeriet i Nordsøen. Konklusionen var, at udledningerne kun har marginal betydning, og at der ikke er målelige effekter på fiskebestandsniveau (DONG E&P 2002). Dette støttes af de vurderinger, der er foretaget i denne rapport, se kapitel 10. På den baggrund vurderes udledningen af produceret vand ikke at have effekter på fiskebestanden i området, og dermed heller ikke for fiskeriets indtjeningsmuligheder Luftemissioner fra Hejre Luftemissionerne stammer både fra anlægs- samt driftsfasen og kan komme fra flere kilder, herunder: Emissioner fra elproduktion samt kompressorer Emissioner fra afbrænding i flaresystem Emissioner fra transportaktiviteter. Anlægsfasen Emissioner til luften i forbindelse med etablering af brønde stammer primært fra tre kilder: Brøndboring, transport samt afbrænding i flaresystem. I Tabel 9-4 er vist en oversigt over emissionerne i anlægsfasen. I det følgende fokuseres på driftsfasen. Driftsfasen Emissionerne fra elproduktionen samt kompressorer udgør langt størstedelen af de samlede årlige luftemissioner i driftsfasen, og derfor fokuseres der på at skønne skadesomkostningerne herfra. Tabel 10-7 viser en oversigt over emissioner fra Hejre i driftsfasen. 10 Licenserne 4/95, 6/95 og 16/98. Page 163 of 207

164 CO 2 -emissioner er et globalt miljøproblem og en udledning af CO 2 fra platformen betyder, at der skal reduceres yderligere CO 2 udledning andre steder i Danmark og EU (alternativomkostningsmetoden). Skadesomkostningen af et ton CO 2 er den samme uanset hvilken sektor og aktivitet den udledes fra, og her bruges en skadesomkostning på 105 kr./ton CO 2 i 2010 priser for disse udledninger på platformen. Prisen er fra Energistyrelsens seneste forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (Energistyrelsen 2010). De samlede skadesomkostninger i år 2010, som følge af CO 2 -emissionerne fra elproduktionen samt kompressorer, er derfor på mellem 10,5-12,6 mio. kr. Emissionen af CH 4, som også er en drivhusgas, er negligibel og derfor ikke regnet med. Emissioner af NO X og SO 2 indgår let forbindelser, og betragtes primært som værende regionale. Da emissionerne fra Hejre vil ske ca. 300 km fra land, er der ikke foretaget en detaljeret vurdering af skadesvirkninger på land, men de vurderes at være minimale. Fra 1. januar 2010 pålægges industrien (både onshore og offshore) en generel NO X -afgift på luftemissioner på 5 kr. pr. kg, som er relateret til de miljømæssige og de afledte socio-økonomiske konsekvenser af udledningen. I driftsfasen vil denne afgift således være i størrelsesordenen 2,5 4 mio. kroner årligt for Hejre-feltet. Page 164 of 207

165 13. Vurdering af miljørisiko I dette kapitel vurderes miljørisici ved forskellige operationer og hændelser. Ved miljørisiko forstås kombinationen af sandsynlighed og effekt, hvilket betyder at f.eks. en hændelse med stor effekt men lille sandsynlighed samlet set kan vurderes at have en lav risiko. Desuden vurderes det sidst i kapitlet, om der kan forekomme grænseoverskridende effekter Metode Risikoen er bestemt af to forhold nemlig sandsynligheden for at en hændelse indtræffer og effekten af hændelsen på miljøet. Risikovurderingen omfatter derfor følgende trin: 1 Identificering af miljø- og socio-økonomiske effekter af forskellige operationer som beskrevet i kapitlerne 9, 10, 11 og Definition af sandsynligheds-, effekt-, og risikoklasser i hhv. Tabel 13-1, Tabel 13-2 og Tabel Placering af operationerne i de definerede sandsynligheds- og effektklasser, se hhv. Tabel 13-4 og Tabel Vurdering af de miljørisici der er knyttet de enkelte operatoner ved at kombinere sandsynlighed og effekt (Tabel 13-6). Page 165 of 207

166 Tabel 13-1 Sandsynlighedskriterier for definering af rutinemæssige og ikke-rutinemæssige aktiviteter og hændelser. Kategori Beskrivelse Sandsynlighed (ikke-planlagte hændelser) Frekvens (planlagte hændelser) Sikkert Vil med sikkerhed ske. Gælder for alle planlagte hændelser Sandsynlighed: en gang pr. kausale begivenhed Frekvens: kontinuert eller hver gang den kausale hændelse forløber Meget sandsynligt Stor sandsynlighed for hændelse under normal operation, Sandsynlighed: en gang pr begivenhed Frekvens: dagligt hver tredje måned under hensyntagen til den foreslåede kontrol/de forebyggende tiltag Sandsynligt Ikke-sjældent under normal operation, under hensyntagen Sandsynlighed: en gang pr begivenhed Frekvens: hver tredje måned en gang årligt til den foreslåede kontrol/de forebyggende tiltag, eller hyppigere under abnorm operation Usandsynligt Usandsynligt under normal operation, under hensyntagen Sandsynlighed: en gang pr begivenhed Frekvens: en gang årligt en gang hvert 10. år til den foreslåede kontrol/de forebyggende tiltag, eller lejlighedsvis under abnorm operation Meget usandsynligt Ekstremt usandsynligt under hensyntagen til den kontrol/de forebyggende tiltag som skal være på plads Sandsynlighed: en gang pr. > begivenhed Frekvens: > 10. år Tabel 13-2 Effektkriterier for definition af karakteristika for miljøpåvirkninger. Kategori Miljøeffekter Alvorlig Fisk Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter på regionalt, nationalt eller internationalt plan. Lille mulighed for restitution til et repræsentativt antal (over flere årtier i stærkt påvirkede områder) Fugle Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk vigtige arter på regionalt, nationalt eller internationalt plan. Lille mulighed for restitution til et repræsentativt antal (over flere årtier i stærkt påvirkede områder) Havpattedyr Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk vigtige arter på regionalt, nationalt eller internationalt plan. Lille mulighed for restitution til et repræsentativt antal (over flere årtier i stærkt påvirkede områder) Økosystemer Permanente irreversible påvirkninger af internationalt vigtige økosystemer eller nationalt beskyttede områder eller arter, f.eks. Vadehavet Page 166 of 207

167 Kategori Miljøeffekter Atmosfære Emissioner til atmosfæren i daglige niveauer over det aktuelle vedtagne daglige gennemsnit for Hejre-feltet og årligt mere end 3 % af de samlede emissioner i Danmark Socioøkonomi Permanente udbredte påvirkninger af samfundsmæssige og/eller økonomiske interesser for afhængige erhverv, virksomheder, befolkningsgrupper eller individer Stor Fisk Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter inden for et stort område af havbunden (generelt mere end m fra kilden) eller udover perimeteren for onshore anlæg, med begrænset mulighed for restitution til normale sunde forhold. Restitution til repræsentativt niveau vil generelt være tiårsperioder i stærkt påvirkede områder Fugle Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk vigtige arter inden for et stort regionalt område, med begrænset mulighed for restitution til normale sunde forhold. Restitution til repræsentativt niveau vil generelt være tiårsperioder i stærkt påvirkede områder Havpattedyr Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk vigtige arter inden for et stort regionalt område, med begrænset mulighed for restitution til normale sunde forhold. Restitution til repræsentativt niveau vil generelt være tiårsperioder i stærkt påvirkede områder Økosystemer Alvorlige, men dog reversible påvirkninger af internationalt vigtige økosystemer eller nationalt beskyttede områder eller arter, f.eks. Vadehavet Atmosfære Emissioner til atmosfæren i daglige niveauer over det aktuelle vedtagne daglige gennemsnit Hejre-feltet og årligt 2-3 % af de samlede emissioner i Danmark Socioøkonomi Betydelige, men dog reversible påvirkninger af samfundsmæssige og/eller økonomiske interesser for afhængige erhverv, virksomheder, befolkningsgrupper eller individer Moderat Fisk Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter inden for et stort område af havbunden (generelt indenfor, men som kan være mere end m fra kilden) eller udover perimeteren for onshore anlæg. Dette giver generelt en forstyrrelse (nedbrud/sammenbrud), med mulighed for restitution til normale sunde forhold inden for adskillige år (typisk under ti år, men kan vare længere tæt på kilden) Fugle Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk eller kulturelt vigtige arter inden for et lokalt område eller udover perimeteren for onshore anlæg. Dette giver generelt en forstyrrelse (nedbrud/sammenbrud), med mulighed for restitution til normale sunde forhold inden for adskillige år (typisk under ti år, men kan vare længere tæt på kilden) Havpattedyr Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk eller kulturelt vigtige arter inden for et lokalt område eller udover perimeteren for onshore anlæg. Dette giver generelt en forstyrrelse (nedbrud/sammenbrud), med mulighed for restitution til normale sunde forhold inden for adskillige år (typisk under ti år, men kan vare længere tæt på kilden) Page 167 of 207

168 Kategori Miljøeffekter Økosystemer Reversible påvirkninger for internationalt vigtige eller nationalt beskyttede områder eller arter, f.eks. kystområder i Jylland, som ikke er afgørende for status eller forvaltning af disse områder eller arter Atmosfære Emissioner til atmosfæren i daglige niveauer over det aktuelle vedtagne daglige gennemsnit Hejre-feltet og årligt mindre end 2 % af de samlede emissioner i Danmark Socioøkonomi Midlertidige (på en skala fra uger til måneder) påvirkninger, der er til ulempe for afhængige erhverv, virksomheder, befolkningsgrupper eller individer, men ikke til skade for lokalmiljøet eller de socio-økonomiske forhold Mindre Fisk Forstyrrelse af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter inden for et lokaliseret område af havbunden (generelt indenfor, men som kan være mere end 500 m fra kilden) eller udover perimeteren for onshore anlæg. Dette fører til korttidsforstyrrelse med mulighed for hurtig restitution til et normalt, sundt, repræsentativt niveau (typisk inden for måneder afhængig af tidspunktet for hændelsen i forhold til det årlige tilvækstmønster) Fugle Forstyrrelse af habitater eller økologisk vigtige arter inden for et lokalt område. Dette fører til korttidsforstyrrelse med mulighed for hurtig restitution til et normalt, sundt, repræsentativt niveau (typisk inden for måneder afhængig af tidspunktet for hændelsen i forhold til det årlige tilvækstmønster) Havpattedyr Forstyrrelse af habitater eller økologisk, vigtige arter inden for et lokalt område. Dette fører til korttidsforstyrrelse med mulighed for hurtig restitution til et normalt, sundt, repræsentativt niveau (typisk inden for måneder afhængig af tidspunktet for hændelsen i forhold til det årlige tilvækstmønster) Økosystemer Forstyrrelse af habitater eller økosystemer inden for et lokaliseret område af havbunden (generelt indenfor, men som kan være mere end 500 m fra kilden) eller udover perimeteren for onshore anlæg. Dette fører til korttidsforstyrrelse med mulighed for hurtig restitution til et normalt, sundt, repræsentativt niveau (typisk inden for måneder) Atmosfære Emissioner til atmosfæren i daglige niveauer inden for det aktuelle vedtagne daglige gennemsnit Hejre-feltet og årligt mindre end 2 % af de samlede emissioner i Danmark Socioøkonomi Lokale og kortvarige påvirkninger af ressourcekvalitet og -tilgængelighed (dvs. af vand, energi, råvarer eller arbejde) som indvirker på enkeltindividers velvære Ubetydelig Fisk Lokale, kortvarige forstyrrelser af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter tæt på kilden. Mulighed for hurtig restitution til normal, sund, repræsentativ tilstand (generelt i løbet af timer til dage) Fugle Lokale, kortvarige forstyrrelser af habitater eller økologisk vigtige arter tæt på kilden. Mulighed for hurtig restitution til normal, sund, repræsentativ tilstand (generelt i løbet af timer til dage) Havpattedyr Lokale, kortvarige forstyrrelser af habitater eller økologisk vigtige arter tæt på kilden. Mulighed for hurtig restitution til normal, sund, repræsentativ tilstand (generelt i løbet af timer til dage) Page 168 of 207

169 Tabel 13-3 Evalueringsmatrice for miljørisiko. Kategori Miljøeffekter Økosystemer Lokale, kortvarige forstyrrelser af habitater eller økosystemer tæt på kilden. Mulighed for hurtig restitution til normal, sund, repræsentativ tilstand (generelt i løbet af timer til dage) Atmosfære Emissioner til atmosfæren i daglige niveauer inden for det aktuelle vedtagne daglige gennemsnit Hejre-feltet og årligt mindre end 1 % af de samlede emissioner i Danmark Socioøkonomi Ubetydelige små påvirkninger af socio-økonomiske forhold Positiv Fisk og fugle Styrkelse af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter Økosystemer Styrkelse af økosystemer diversitet eller produktivitet Socioøkonomi Forbedring af en eller flere sektorers økonomi Effekt Positiv Ubetydelig Mindre Moderat Stor Alvorlig Sandsynlighed/Frekvens Sikkert Meget sandsynligt Sandsynligt Usandsynligt Meget usandsynligt Signifikant miljørisiko Væsentlig miljørisiko Ubetydelig miljørisiko Positiv påvirkning 13.2 Resultat Resultatet af evalueringen for anlæg og drift af Hejre-feltet fremgår af Tabel 13-6, der viser miljørisikoen ved de forskellige operationer. Miljørisikoen er her forstået som kombinationen af sandsynlighed og konsekvens, der er vist i hhv. Tabel 13-4 og Tabel Som det fremgår, er det vurderet at de fleste operationer udgør en ubetydelig miljørisiko. Page 169 of 207

170 Tabel 13-4 Største sandsynlighed for en hændelse med effekt ved operationer i anlægs- og driftsfasen. Aktivitet Anlægsfasen: Fisk Fugle Havpattedyr Økosystemer Atmosfæren Socioøkonomi Placering af installationer ***** ***** ***** ***** n.a. ***** Planlagte udledninger ***** ***** ***** ***** n.a. ***** Støj og lys i anlægsfasen ***** ***** ***** ***** n.a. ***** Emissioner n.a. n.a. n.a. n.a. ***** ***** Stort uheld (udblæsning) * * * * * * Driftsfasen: Tilstedeværelse af installationer ***** ***** ***** ***** n.a. ***** Udledning af produceret vand (ekskl. H 2S-fjerner) ***** ***** ***** ***** n.a. ***** Udledning af kølevand ***** ***** ***** ***** n.a. ***** Støj og lys i driftsfasen ***** ***** ***** ***** n.a. ***** Emissioner n.a. n.a. n.a. n.a. ***** ***** Udslip fra rørledning * * * * * * Stort uheld (udblæsning) * * * * * * *: Meget usandsynligt **: Usandsynligt ***: Sandsynligt ****: Meget sandsynligt *****: Sikkert n.a. Ikke relevant Page 170 of 207

171 Tabel 13-5 Potentiel værst tænkelige effekt af operationer i anlægs- og driftsfasen. Aktivitet Anlægsfasen: Placering af installationer n.a. + Planlagte udledninger /++ n.a. + Støj i anlægsfasen n.a. + Emissioner n.a. n.a. n.a. n.a. + + Fisk Fugle Havpattedyr Økosystemer Atmosfæren Socioøkonomi Stort uheld (udblæsning) Driftsfasen: Tilstedeværelse af installationer n.a. + Udledning af produceret vand (ekskl. H 2S-fjerner) n.a. + Udledning af kølevand n.a. + Støj-og lys i driftsfasen n.a. + Emissioner n.a. n.a. n.a. n.a. + + Udslip fra rørledning Stort uheld (udblæsning) : Positiv +: Ubetydelig ++: Mindre +++: Moderat ++++: Stor +++++: Alvorlig n.a.: Ikke relevant Page 171 of 207

172 Tabel 13-6 Evaluering af miljørisikoen (sandsynlighed gange effekt) ved operationerne i anlægs- og driftsfasen. For planlagte udledningers effekt på økosystemer (i anlægsfasen) og for emissioners påvirkning af atmosfæren kan der argumenteres for, at miljørisikoen kan være enten ubetydelig (grøn) eller signifikant (gul), hvilket fremgår af tabellen. Den endelige kategorisering kan først foretages, når det endelige design er fastlagt Grænseoverskridende effekter Hejre-platformen vil blive placeret ca. 5 km fra den dansk-norske grænse. Størstedelen af de identificerede miljøpåvirkninger er lokale, og inden for en afstand af nogle hundrede meter fra platformen. Enkelte, kortvarige påvirkninger kan dog forekomme i en afstand op til 6 km. Det er samlet beregnet og vurderet, at selv under antagelse af at alle fiskeæg, der kommer i berøring med udledningsfanen, dræbes, vil dette ikke påvirke bestandene af disse arter. Der vurderes således ikke at være grænseoverskridende effekter ved anlæg og drift af platformen. Page 172 of 207