Kvalitetsstrategi for fødevarekontrollen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsstrategi for fødevarekontrollen"

Transkript

1 Fødevarestyrelsen 1. marts J. nr Kvalitetsstrategi for fødevarekontrollen... 1 Kvalitetssikringsmodellen...2 Kontrolværdier...3 Kompetenceudvikling...4 Kvalitetssupervision...5 Øvrige kvalitetssikringstiltag...7 Lokal ledelse, anerkendelse og opfølgning på den enkelte medarbejderes arbejde...7 Mørkhøjs vejledninger og instrukser...7 Supervision af fødevareregionerne...8 USA-supervision og audit-enheden...8 Vi måler på kvaliteten med udgangspunkt i kvalitetsstrategien...9 Fra kvalitetsstrategi til kvalitet i fødevarekontrollen...10 Kvalitetsstrategi for fødevarekontrollen Målet med Fødevarestyrelsens kvalitetsstrategi er at sikre en effektiv opgavevaretagelse i fødevarekontrollen, som lægger vægt på ensartet effekt, og som efterlever faglige og forvaltningsretlige principper og regler. Dette notat beskriver således rammerne for Fødevarestyrelsens kvalitetsdefinition for fødevarekontrollen: At den tilsynsførende træffer den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted. Fødevarestyrelsen stiller en række faglige og forvaltningsretslige krav til udførelsen af kontrollen. Kravene findes bl.a. i den generelle kontrolvejledning og i specifikke vejledninger for særlige områder. Derudover er der en række regler, bl.a. fødevareloven og kontrolforordningen, suppleret af en række bekendtgørelser. Disse krav til kontrollens faglige kvalitet har inspireret til en kvalitetsstrategi funderet i tre dimensioner. For at sikre en høj kvalitet i kontrollen arbejder Fødevarestyrelsen ud fra tre dimensioner. Faglig kvalitet er kontrollen set i forhold til de faglige og forvaltningsretlige krav, som stilles til fødevarekontrollen Organisatorisk kvalitet er kontrollen set i forhold til planlægning, ledelse og organisering af fødevarekontrollen 1 I forhold til kvalitetsstrategien gældende fra januar 2008 er der kun slettet et eksempel under kontrolværdier. Øvrige punkter er ikke opdateret. 1

2 Oplevet kvalitet er Folketingets, pressens, erhvervets og forbrugernes oplevelse af kontrollen. Den oplevede kvalitet erfares gennem feedback under kontrolbesøg, ved løbende dialog med erhverv, presse, forbrugere og ved brugerundersøgelser. Den tilsynsførende skal i den konkrete situation kunne afstemme en række forskellige hensyn og virkemidler for at træffe en konkret afgørelse, der skal sikre den ønskede effekt af kontrollen. Fødevarestyrelsen har iværksat en række tiltag for at understøtte den tilsynsførendes muligheder for at efterleve kvalitetsdefinitionen. Det er disse tiltag, som danner grundlaget for kvalitetssikring, og som Fødevarestyrelsens kvalitetsstrategi er bygget op over. Kvalitetssikringsmodellen Fødevarestyrelsen har opsat en kvalitetssikringsmodel for fødevarekontrollen. Ideen bag modellen er at vise, hvordan Fødevarestyrelsen arbejder med kvalitetssikring, og derigennem at illustrere hvorledes de forskellige aspekter i dette arbejde relaterer sig til hinanden. De faglige og organisatoriske dimensioner er i Fødevarestyrelsen forankret i 3 grundelementer: Kontrolværdier, Kompetenceudvikling og Kvalitetssupervision. Disse tre grundelementer er afgørende redskaber i styrelsens kvalitetsarbejde og kan justeres på baggrund af feedback og organisationsudvikling. Grundelementerne danner i samspil fundament for efterlevelse af Fødevarestyrelsens kvalitetsdefinition: At den tilsynsførende træffer den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted. Fødevarekontrollens kvalitetssikringsmodel Feedback Kvalitetsdefinition Kontrolværdier Kompetenceudvikling Kvalitets-supervision Øvrige kvalitetssikringstiltag 2

3 Der er et tæt samspil mellem Kvalitetsdefinition, Kontrolværdier, Kompetenceudvikling og Kvalitetssupervision. De er gensidigt afhængige, og hensigten er, at når Fødevarestyrelsen arbejder med det ene grundelement sker det i samspil med de andre. Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse for disse begreber på tværs af kontrolafdelinger og Mørkhøjs kontorer samt på alle medarbejderniveauer. De tre grundelementer er afgørende for, at Fødevarestyrelsens tilsynsførende er i stand til at efterleve kvalitetsdefinitionen. På denne måde oplever den tilsynsførende et samspil mellem forskellige kvalitetstiltag, som i sidste ende gør den tilsynsførende i stand til at træffe den rigtige beslutning, på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted. Kontrolværdier, Kompetenceudvikling og Kvalitetssupervision er således de bærende kræfter i Fødevarestyrelsens kvalitetsstrategi. Dertil kommer en række øvrige tiltag i Fødevarestyrelsen, som understøtter kvaliteten i Fødevarestyrelsens kontrol. De øvrige tiltag er bl.a.: Lokal ledelse, anerkendelse og opfølgning på den enkelte medarbejderes arbejde Kontrolafdelingens interne procedurer til opfølgning på kvalitet Halvårlige tjek af kontrolrapporter og sagsopfølgningsbreve Vejledninger, instrukser og Kontrolnyt Supervision af regionerne USA supervision af auditenhed Kvartalsvis indberetning om kontrolproduktion IT-understøttelse i datafangst og rapportskrivning Fødevareforligets ekstra ressourcer til kvalitetsløft i det enkelte kontrolbesøg Indholdet af kvalitetsstrategiens grundelementer og de fleste af de øvrige tiltag beskrives i de følgende afsnit. Kontrolværdier Fødevarestyrelsen har 10 kontrolværdier, formuleret som korte udsagn om, hvad den tilsynsførende skal stræbe mod i sit kontrolarbejde. Kontrolværdierne handler både om, hvordan de tilsynsførende skal agere i forhold til de konkrete forhold, der skal kontrolleres, og hvordan de skal opføre sig. Som eksempler på kontrolværdier kan nævnes: Vi prioriterer vores tid og går systematisk efter de største risikokilder! og Vi viser respekt, er høflige og korrekte! Kontrolværdierne kan ses som en værktøjskasse, der indeholder forskellige virkemidler eller anvisninger, der skal bruges og afstemmes til lige præcis den kombination, der skønnes mest effektfuld i den konkrete situation, men under hensyntagen til de retlige krav, virksomhedens vilje og evne til at overholde reglerne, graden af alvor i situationen osv. Kontrolværdierne afspejler en virkelighed, hvor der stilles en række forskellige forventninger til kontrollen, og som ind imellem kan være svære at forene. Sådanne modsætninger eller dilemmaer 3

4 kunne f.eks. være, at man både skal prioritere og komme hele vejen rundt. Det betyder, at den tilsynsførende oftest selv må træffe beslutning om, hvordan modsætninger håndteres og hvilke hensyn, der skal veje tungest. Det vigtigste er, at problemerne vurderes og afvejes individuelt fra gang til gang. Men det er også vigtigt, at svære problemstillinger og dilemmaer tages op med ledere og kolleger, så der er en løbende diskussion om, hvordan problemerne løses bedst i forhold til Fødevarestyrelsens krav. Handling Kontrolchefen skal 2 gange årligt sætte kontrolværdierne på dagsordenen ved afdelingsmøder. Alle eller nogle af kontrolværdierne skal drøftes i forhold til aktuelle emner eller nye regler, som man vurderer har betydning for kvaliteten af kontrolafdelingens arbejde. Herved bliver kontrolværdierne mundtlige og nærværende for de tilsynsførende, som så lettere kan huske og forstå kontrolværdierne og bruge dem i hverdagen. Kontrolværdierne skal også drøftes på kontrolchefmøder 1 gang årligt i relation til udvalgte emner, hvilket kan medvirke til større ensartethed af kontrollen på landsplan. Processer der skal understøtte kontrolværdierne Kontrolchefen skal 2 gange årligt sætte kontrolværdierne på dagsordenen ved afdelingsmøder Kontrolværdierne skal drøftes på kontrolchefmøde en gang årligt Kvalitetssupervision og løbende kollegial sparring Gennemgang af kontrolrapporter Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling af de tilsynsførende har stor betydning for sikringen af fødevarekontrollens kvalitet og effektivitet. En målrettet kompetenceudvikling af de tilsynsførende er afgørende for udførelsen af en god og ensartet kontrol Den tilsynsførende har behov for viden og færdigheder for at kunne udføre et godt kontrolarbejde, hvor kravene i regler og vejledninger følges. Det handler bl.a. om efterlevelse af kontrolværdierne og skønsudøvelse ved kontrolbesøg. Opgaveløsningen kræver også færdigheder og erfaring i at kunne genkende problemerne ude i virksomheden og relatere disse forhold til den viden, man har om reglerne. Opgaven stiller krav til den tilsynsførendes faglige viden og personlige holdninger, når han skal takle dagligdagens udfordringer på egen hånd i virksomhederne. 4

5 Kompetenceudviklingen foregår på mange måder. En stor del af Fødevarestyrelsens kompetenceudvikling er funderet i Kompetencestrategien, men også igennem møder i fx erfagrupper og afdelinger, under to-på-kontrolbesøg, tilstræbes kvalitetssikring igennem kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen er nærmere beskrevet i Fødevarestyrelsens kompetencestrategi. Handling Der skal være løbende fokus på kompetenceudviklingen. Kompetenceudviklingsplanen for de tilsynsførende udformes sammen med lederen ved medarbejderudviklingssamtalen (MUS). Det er den tilsynsførendes ansvar løbende at sikre, at planen bliver efterkommet. Ved MUS næste år evalueres planen med henblik på at lave en ny. Eksempler på processer der skal understøtte kompetenceudviklingen Deltagelse i kurser, ved møder i fx erfagrupper og i afdelingen To-på-kontrolbesøg og kvalitetssupervision Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Kompetenceudviklingsplaner Kvalitetssupervision Ved kvalitetssupervision deltager en overordnet ved et eller flere kontrolbesøg. Supervisoren vil normalt være en mellemleder fx en sektionsleder eller en afdelingsdyrlæge. Som supervisor for tilsynsteknikere på slagterierne kan udpeges en dyrlæge. Alle supervisorer skal i løbet af 2008 og starten af 2009 have et kursus i supervision af medarbejdere. Der er især to formål med kvalitetssupervision af de tilsynsførende. Det ene formål er at kontrollere, om opgaveløsningen for den enkelte tilsynsførende lever op til kvalitetskravene for kontrolbesøget dvs. kvalitetsdefinition, kontrolværdier, kontrolprincipper og de øvrige retningslinier, der gælder for kontrolarbejdet. Der skal bl.a. ses på om kontrollen har tilstrækkelig effekt overfor virksomheden. Det andet formål er at skabe dialog om løsning af en konkret kontrolopgave, så supervisionen i lige så høj grad er faglig sparring og kompetenceudvikling. Som en sidegevinst får supervisor og dermed ledelsen også et indblik i, hvordan kontrollen udføres på forskellige områder. 5

6 Hensigten er, at der skal gives feedback med udgangspunkt i en evaluering af det gennemførte kontrolbesøg. Det drøftes, hvordan opgaven bedst løses i forhold til kvalitetskravene med særlig fokus på håndtering af komplicerede problemer og dilemmaer. Det er vigtigt, at disse diskussioner ikke alene er knyttet til kvalitetssupervisionen, men efterfølgende bæres tilbage til kolleger og fx drøftes på møder, så flest mulige kan drage nytte af de erfaringer, der i fællesskab høstes under kvalitetssupervisionen. Kvalitetssupervisionen er med til at hæve kvaliteten af kontrollen bl.a. ved at kunne afdække behov for kompetenceudvikling, få rettet uhensigtsmæssigheder og give større ensartethed. En gang årligt medvirker en supervisor fra en anden kontrolafdeling ved en kvalitetssupervision. Herved kan der sikres en større ensartethed i opgaveløsningen mellem forskellige kontrolafdelinger og regioner. Endelig kan det nævnes, at kvalitetssupervisorer skal have kurser i at udføre supervision af medarbejdere. Handling Kvalitetssupervisionen skal mindst en gang årligt drøftes og evalueres ved møder for supervisorer, dvs. ved møder for fagkoordinatorer samt ved møder for chefembedsdyrlæger og kontrol- og beredskabschefer. Formålet med evalueringen er at indsamle og formidle erfaringer og ideer, herunder forslag til forbedringer af form, indhold og værktøjer. Hvis de regionale forskelle mellem kontrolafdelingerne er uhensigtsmæssige, kan der være behov for præciseringer i vejledninger både vedr. kvalitetssupervision og vedr. kontrollen. Hver kontrolafdeling skal i løbet af et år udføre et antal kvalitetssupervisioner, der svarer til halvdelen af antallet af medarbejdere, der er omfattet af kvalitetssupervision. Alle tilsynsførende skal kvalitetssuperviseres i løbet af en 3-årig periode. Der skal foretages en behovsvurdering af, hvilke tilsynsførende der har behov for kvalitetssupervision det enkelte år. Processer der skal understøtte kvalitetssupervisionen Der skal årligt udføres et antal kvalitetssupervisioner, der svarer til halvdelen af de tilsynsførende Kvalitetssupervisionen skal en gang årligt drøftes og evalueres ved møder for supervisorer og chefer Kvalitetssupervisorer skal have kursus i kvalitetssupervision Kvalitetssupervisorer skal en gang årligt have en fremmed supervisor med på kvalitetssupervision 6

7 Øvrige kvalitetssikringstiltag Lokal ledelse, anerkendelse og opfølgning på den enkelte medarbejderes arbejde Kvalitetsprocedurerne bruges som et ledelsesværktøj. Der gives feedback overfor den enkelte medarbejder. Der gives anerkendelse for gode løsninger og konstruktiv kritik indenfor områder som kan forbedres. Hvis problemerne er af specifik karakter i forhold til den enkelte medarbejder håndteres sagen imellem leder og den enkelte medarbejder. Hvis der er tale om gode løsninger eller problemer af mere generel karakter, drøftes dette på det næstkommende tilsynsmøde, så alle kan lære af det. Regionernes og kontrolafdelingernes interne procedurer De enkelte kontrolafdelinger har en række procedurer, der skal sikre, at de tilsynsførende udfører kontrollen så korrekt som muligt. Der kan bl.a. nævnes kvalitetstjek af kontrolrapporter, indhold i sagsopfølgningsskrivelser samt sagsbehandlingstider. Der er centralt fastsatte krav til kontrolrapporter og sagsopfølgningskrivelser. Det bør overvejes, om flere procedurer skal fastsættes centralt for at sikre ensartetheden. I resultatkontrakterne for regionerne stilles normalt krav til procedurerne i kontrolafdelingerne. De nye regionsjurister vil bistå kontrolafdelingens ledelse med juridisk kvalitetssikring og intern supervision og vurdering af initiativer til kompetenceudvikling af de enkelte tilsynsførende. I hver kontrolafdeling skal der være en person, som er tovholder på arbejdet med kvaliteten af kontrollen, og som sikrer, at de udstukne kvalitetsprocedurer efterkommes. Mørkhøjs kvalitetstjek af kontrolrapporter og sagsopfølgningsskrivelser Udgangspunktet er, at Mørkhøj 2 gange om året foretager kontrol af et tilfældigt udsnit af kontrolrapporter, og fremover vil Mørkhøj også foretage en tilsvarende kontrol af sagsopfølgningsskrivelser. I første omgang gennemgår kontrolafdelingerne selv de udvalgte kontrolrapporter og sagsopfølgningsskrivelser. Resultatet og det bedømte materiale indsendes til Mørkhøj, der ligeledes foretager en bedømmelse. Efterfølgende foregår der en dialog med hver kontrolafdeling med henblik på at få afklaret eventuelle tvivlspunkter i bedømmelsen og give en vurdering af resultatet af kvalitetstjekket, så kontrolafdelingerne fremover kan sørge for tiltag, der giver en højere succesrate. Der udarbejdes en endelig opgørelse for hver enkelt kontrolafdeling samt en samlet opgørelse for alle kontrolafdelinger i form af et landsgennemsnit. Mørkhøjs vejledninger og instrukser Kontorerne i Mørkhøj udarbejder og udsender mails til kontrolafdelingerne med vejledninger, instrukser samt KontrolNyt, om nye regler eller med forklaringer eller præciseringer til eksisterende regler. En del af informationerne lægges endvidere på intranettet eller indarbejdes i kontrolvejledningen. Der skal udarbejdes et system for, hvordan nye procedurer meldes ud til regionerne, og hvor informationerne efterfølgende findes. Ved udarbejdelsen af materialet skal der tages udgangspunkt i den tilsynsførende, og vejledningerne skal gøres bedre bl.a. ved brug af skabeloner, dialog med de tilsynsførende og fokus på godt sprog. 7

8 Supervision af fødevareregionerne Fødevarestyrelsen i Mørkhøj foretager årligt supervision af regionerne med henblik på at sikre ensartede vilkår for såvel producenter som handlende. Styrelsen er forpligtet til at have overblik over, hvordan kontrollen gennemføres i regionerne, således at det bl.a. overfor folketinget, departementet, brancherne og andre interessenter kan godtgøres, hvordan kontrollen gennemføres. Styrelsen er desuden forpligtet til at koordinere kontrollen fx ved at harmonisere faglige vurderinger og virkemidler, samt ved at kontrollere at retningslinier for prioriteringer, registreringer, rapporteringer og kontrolhyppigheder efterleves. Ved det årlige supervisionsbesøg diskuteres overordnede prioriteringer i kontrolarbejdet og eventuelle aktuelle sager. Ved besøget tages der udgangspunkt i en plan over udvalgte fokusområder, som regionerne forinden besøget modtager. Områderne vælges primært ud fra en konkret vurdering af behovet for fokus. Ved udvælgelsen lægges der først og fremmest vægt på områder, hvor der vurderes at være et særligt behov for at øge koordinationen af kontrolindsatsen, herunder kvaliteten i opgavevaretagelsen. Det kan både være emner af generel karakter, fx sagsopfølgning og dokumentation, men også specifikke sagsområder og konkrete sager. USA-supervision og audit-enheden For at sikre, at USA-godkendte slagterier og kødvirksomheder opfylder de krav, som de amerikanske myndigheder stiller til eksporten af kød- og kødprodukter til USA, foretager kontrolafdelingerne USA-supervision af veterinærkontrollen ved de USA-godkendte slagterier og kødvirksomheder. Efter ønske fra de amerikanske fødevaremyndigheder, har Fødevarestyrelsen oprettet et særligt kontrolhold, kaldet auditenheden, som kontrollerer, at Fødevarestyrelsens kontrol med slagterier og kødvirksomheder er effektiv og sikrer, at virksomhederne overholder kravene til at eksportere kød til USA. Audit-enhedens supervision retter sig mod kontrolafdelingernes supervision af veterinærkontrollen på de enkelte virksomheder. Der overvejes en ændring af systemet. Kvartalsrapporter Controllerenhedens arbejde og vurderinger har også meget stor betydning for kvaliteten af fødevarekontrollen, men disse funktioner medtages ikke i denne kvalitetsstrategi. Controllerenheden skal bl.a. sikre, at kravene i resultatkontrakten nås. Som eksempel kan nævnes sammenligninger af kontrolresultater (smiley-fordelingen), vurdering af de nåede antal tilsyn og opfyldelsen af kravene til kvalitet jf næste afsnit. 8

9 Vi måler på kvaliteten med udgangspunkt i kvalitetsstrategien Hvordan måler vi, at den vi træffer den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted? Kvalitet i tilsyn er ikke en entydig størrelse, og det er ikke umiddelbart muligt at foretage kvalitetsmålinger, der både er enkle og entydige. Der er stor forskel på at arbejde med kvalitet i en fremstillingsvirksomhed, der leverer en nøje defineret vare, og kvalitet i tilsyn, som omfatter meget andet end konkrete, målbare faktorer. Det er derfor afgørende at være opmærksom på, hvilke områder man lægger vægt på. De områder, der udvælges, kan ikke undgå at få betydning, når kvaliteten skal evalueres. Alligevel kan det være nyttigt med udvalgte indikatorer, dels for at sikre sig, at fokus er på en fortsat kvalitetsudvikling og dels for at der gives en rettesnor til de områder, der fortsat kan arbejdes på at forbedre. I figuren nedenunder beskrives nogle af de indikatorer, som Fødevarestyrelsen benytter til at belyse kvalitetssikringen. Kvalitetsindikatorerne indgår i resultatkontrakten for En høj kvalitet er både afhængig af Faglig kvalitet Den kvalitet de tilsynsførende leverer Hvordan måler vi det? 2 gange om året foretages kontrol af et tilfældigt udsnit af kontrolrapporter og sagsopfølgningsskrivelser 2 gange årligt sætter kontrolchefen kontrolværdierne på dagsordenen ved afdelingsmøder Kontrolværdierne skal drøftes på kontrolchefmøder en gang årligt Organisatorisk kvalitet Den samlede planlægning og ledelse i den enkelte kontrolafdeling og i Mørkhøj Der udarbejdes kompetenceudviklingsplaner for alle nuværende tilsynsførende, og de planlagte aktiviteter overholdes Der udarbejdes kompetenceplaner for nye tilsynsførende ved 3 måneders-samtalen Der skal årligt udføres et antal supervisioner, der svarer til halvdelen af de tilsynsførende Kvalitetssupervisionen skal en gang årligt drøftes og evalueres ved møder for supervisorer og chefer Den oplevede kvalitet Ved brugerundersøgelser Med hensyn til brugerundersøgelser er der i relation til smiley-ordningen foretaget undersøgelser blandt virksomheder og forbrugere med enkelte spørgsmål vedr. kontrollen. I 2008 undersøges, hvordan brugerundersøgelserne kan gøres bredere vedr. oplevelsen af kontrollens kvalitet. 9

10 Fra kvalitetsstrategi til kvalitet i fødevarekontrollen Kvalitetsstrategien er et mere end blot en model til at danne et samlet overblik over alle indsatser i forhold til udviklingen af kvalitet i fødevarekontrollen. Kvalitet i kontrollen forudsætter, at der er en god evalueringskultur med løbende dialog og tilbagemelding om, hvordan bl.a. kontrolværdier og kvalitetssupervision fungerer i praksis dvs. om der er tale om anvendelige redskaber, som skaber overblik over problemerne og giver en frugtbar faglig dialog om opgaveløsningen. Det kræver ligeledes, at der løbende kommer input til, hvilke initiativer til kompetenceudvikling der er behov for. Diskussionen af, hvad kvalitet i kontrollen er, skal gerne være en løbende proces, som er åben for kritik eller forslag til fornyelse og forbedring. Handling Kontrolafdelingerne skal efter oplæg fra 2. kontor i Mørkhøj diskutere hele eller dele af kvalitetsstrategien. Drøftelsen finder sted næste gang i januar Mørkhøj udarbejder herefter oplæg til drøftelse, evaluering og ændringsforslag til strategien på et kontrolchefmøde og efterfølgende orientering på et HSU-møde. Det skal i den forbindelse tages stilling til, hvornår næste revision påbegyndes. Kursusudbuddet for de næste 3 år er dog i vid udstrækning fastsat i forbindelse med implementering af det politiske forlig. 10

Kontrolværdier for fødevarekontrollen

Kontrolværdier for fødevarekontrollen Kontrolværdier for fødevarekontrollen Marts 2009 Fødevarestyrelsen har 10 kontrolværdier for fødevarekontrollen formuleret som korte udsagn om, hvad den tilsynsførende skal stræbe mod i sit kontrolarbejde.

Læs mere

Bilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten

Bilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten Bilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten Blomsten illustrerer den måde, som vi arbejder med kompetenceudvikling på i Fødevarestyrelsen. Dette bilag uddyber følgende: 1. Kompetencemodellens

Læs mere

Danske Slagtemestre anfører, at man fornemmer, at kontrollen er forskellig regionerne imellem og, at de enkelte regioner har forskellige kæpheste.

Danske Slagtemestre anfører, at man fornemmer, at kontrollen er forskellig regionerne imellem og, at de enkelte regioner har forskellige kæpheste. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 298 Offentligt Danske Slagtermestres Landsforening Poppelvej 83 Postbox 709 5230 Odense M. MINISTEREN J.nr.: 354 Den Kære Lars

Læs mere

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Videndelingsmodellen Sundhed & Omsorg marts 2012 Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Det er afgørende for en dynamisk organisation som Sundhed & Omsorg hele tiden at være i stand til at opsamle og dele viden.

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet

Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet Bilag 5 Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet - 2016 Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning...

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Notat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn

Notat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn Notat 28. marts 2017 Ledelsestilsynskoncept for Beskæftigelse og Sundhed Koncept for ledelsestilsyn 1. Ledelsestilsyn I henhold til regnskabsbekendtgørelsen (BEK nr. 1509 af 13.12.2013) skal kommunen sikre

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN

Læs mere

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder Bilag 4 Kontrolplanlægning i kødvirksomheder Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning... 3 Generelle krav til kontrolplanlægning... 3 Særlige

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Fødevareregionernes kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Fødevareregionernes kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Bilag 2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE INSTRUKS 21.12.2007 J.nr.: 2007-20-23-02286/ Erstatter

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Børnehuset Elverhøj Ishøj Bygade 26 A 2636 Ishøj D. 05.03.2010 Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Allerførst vil vi tilkendegive, at tilsynsbesøget og tilsynsprocessen

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011 Bilag 5 Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011 Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning... 3 Generelle krav til kontrolplanlægning...

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT

TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT S I D E 2 A F 8 T R I V S E L S P O L I T I K K U L T U R M I N I S T E R I E T S D E P A R T E M E N T Udgivet i september 2015 af Kulturministeriets Koncern

Læs mere

Udvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen

Udvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen Dato: 29. august 2016 Brevid: 3042347 Evaluering af strategi for det regionale socialområdet 2013-2016 Regionsrådet godkendte i 2012 strategi for det regionale socialområde 2013-2016. Strategien satte

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne

Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.

Læs mere

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG, Kl. 08:00 Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang Medlemmer Henrik Boesen Jacob Preil Andersen Katrine Yde Thomsen Fraværende Side 183 Indholdsfortegnelse 120. Gennemgang

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej I mit arbejde er jeg opmærksom på beboere og kollegers faglige behov, herunder kravene til de kompetencer, det medfører at kunne give den bedste faglige

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik

Kompetenceudviklingspolitik Ministeriets kompetenceudviklingspolitik skal skabe klarhed over og sætte rammerne for koncernens samlede indsats for kompetenceudvikling og dermed definere retningen for koncernens arbejde med kompetenceudvikling.

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode

Læs mere

Beretning til statsrevisorerne om. fødevarekontrollen. December 2006 RB A402/06. Rigsrevisionen

Beretning til statsrevisorerne om. fødevarekontrollen. December 2006 RB A402/06. Rigsrevisionen Beretning til statsrevisorerne om fødevarekontrollen December 2006 RB A402/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 14 A. Baggrund... 14 B. Undersøgelsens

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere