Hvordan og hvor meget?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan og hvor meget?"

Transkript

1 Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret, Evalueringsenheden Marts 2013

2 Indhold Indhold... 2 Sammenfatning... 3 Indledning... 4 Hvad er en handleplan?... 5 De formelle krav... 5 De lovmæssige rammer... 5 De institutionelle rammer... 6 Indholdet i en handleplan... 6 Fremgangsmåde og materiale... 8 Data... 8 Variabler og test... 8 Materialets begrænsninger... 9 Resultater af den kvantitative analyse Udfyldelsesgraden i handleplanerne Udfyldelsesgraden af koordinering sammenlignet med Rigsrevisionens undersøgelse Udfyldelsesgrad fordelt på institutionstype Udfyldelsesgrad fordelt på personalegrupper Udfyldelsesgrad i forhold til afsonings- eller tilsynsperiode Konklusioner og det videre fokus Litteraturliste Bilag Bilag 1: 8 krav til den gode handleplan Bilag 2: Eksempel på handleplan

3 Sammenfatning Foreliggende rapport belyser handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen baseret på et repræsentativt udsnit på 405 handleplaner og med et kvantitativt analyseperspektiv. Det undersøges, hvor ofte de forskellige dele af handleplanerne udfyldes, og hvilke faktorer udfyldelsesgraden hænger sammen med. Generelt kan det siges, at jo længere frem man kommer i handleplansskemaet, og jo mindre de enkelte emnefelter i handleplanen sigter på faktuel viden om den dømte, desto større bliver andelen af handleplaner uden indhold. Analyserne viser, at den beskrivende del af handleplanen udfyldes i meget høj grad, uanset hvilken institutionstype handleplanen er opdateret i og uanset hvilken personalegruppe, der har udarbejdet opdateringen. Udfyldelsen af denne del af handleplanen fungerer med andre ord særdeles godt. Når det derimod gælder de mere analyserende og vurderende dele af handleplanen dvs. emnefelterne årsager til kriminalitet, vurdering og indsatser viser analyserne, at disse felter udfyldes i mindre grad end beskrivelsesdelen, og at udfyldelsesgraden varierer signifikant efter institutionstype og ansvarlig personalegruppe. I 2011 havde Rigsrevisionen fokus på handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen, og de undersøgte bl.a., om koordineringsfeltet udfyldes i tilfredsstillende grad. På baggrund af deres undersøgelse anbefalede Rigsrevisionen, at Direktoratet for Kriminalforsorgen skulle overveje, hvordan det kunne sikres, at der i alle relevante sager blev taget kontakt til kommunen med henblik på at koordinere løsladelsen af den dømte. Rigsrevisionens undersøgelse byggede imidlertid på et relativt begrænset, og et ikke repræsentativt, udsnit af handleplaner. Foreliggende undersøgelse analyserer også udfyldelsesgraden af emnefeltet koordinering. Analyserne viser, at der i langt de fleste tilfælde i praksis enten er sket en koordinering med den dømtes løsladelseskommune, eller at der er taget stilling til, om koordinering skal ske eller ej. I næsten en tredjedel af de gennemgåede handleplaner er feltet om koordinering imidlertid helt tomt, dvs. det ikke er registreret, om der er taget stilling til behovet for koordinering, om det findes relevant, eller om det allerede er sket. Denne undersøgelse er den første del af en mindre serie af rapporter, der beskæftiger sig med handleplaner i Kriminalforsorgen. De følgende rapporter vil præsentere undersøgelser af handleplansarbejdet af kvalitativ karakter, hvor blandt andet selve indholdet i handleplanen belyses. 3

4 Indledning I 2001 blev det indskrevet i Straffuldbyrdelsesloven, at Kriminalforsorgen - i samarbejde med den dømte - skal udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Den såkaldte handleplan skal være med til at sikre, at der gennem en vurdering af den dømtes personlige og sociale forhold iværksættes indsatser, der skal forbedre mulighederne for, at den dømte indleder en kriminalitetsfri tilværelse. I de 10 år der er gået, siden den første lovpligtige handleplan så dagens lys, er der sket en del videreudvikling af den indholdsmæssige del af handleplanen og det IT modul, som understøtter udarbejdelsen og brugen af handleplanen. I dag er handleplanen et centralt værktøj i Kriminalforsorgens resocialiserende arbejde med de dømte, og der igangsættes årligt handleplansforløb for omkring personer. Handleplanens store betydning gør, at det er særdeles relevant at undersøge, om værktøjet bruges på en tilfredsstillende måde, ligesom det er vigtigt at identificere eventuelle problemområder i handleplansarbejdet, for på sigt at kunne kvalitetssikre værktøjet. Handleplansarbejdet har været genstand for undersøgelser flere gange - både eksternt og internt og senest ved Rigsrevisionen i Rigsrevisionens undersøgelse var dog ikke baseret på et repræsentativt udsnit af handleplanerne, hvorfor Rigsrevisionens konklusioner om handleplansarbejdet er behæftet med usikkerhed, og flere af anbefalingerne derfor vanskeligt kan anvendes til en udvikling af handleplanen som værktøj. Straffuldbyrdelseskontoret besluttede derfor i foråret 2012 at gennemføre en større handleplansundersøgelse. Formålet med denne undersøgelse er at belyse handleplansarbejdet ud fra et repræsentativt udsnit af handleplaner. I rapporten undersøges det, hvor ofte de forskellige dele af handleplanerne udfyldes, og hvorvidt der er forskel på udfyldelsesgraden i forhold til forskellige faktorer som bl.a. den handleplansansvarliges faglige baggrund, samt om den dømte afsoner, eller er i tilsyn hos Kriminalforsorgen i Frihed (KiF). Denne undersøgelse er den første del af en mindre serie af rapporter, der beskæftiger sig med handleplaner i Kriminalforsorgen. De følgende rapporter vil præsentere undersøgelser af handleplansarbejdet af kvalitativ karakter, hvor blandt andet selve indholdet i handleplanen belyses. 4

5 Hvad er en handleplan? Handleplanen er et centralt dokument i arbejdet med afsoneren og klienten og har flere funktioner (jf. handleplansvejledningen). For det første er handleplanen et samarbejdsinstrument, der er styrende i kontakten mellem den dømte og Kriminalforsorgen. Handleplanen skal sikre den dømtes muligheder for at leve et kriminalitetsfrit liv, og via handleplanen skal den dømte inddrages i arbejdet. Formålet med handleplanen er således at ansvarliggøre klienten i forhold til sit eget resocialiseringsforløb. For det andet skal handleplanen være med til at sikre et systematisk sagsarbejde, således at indsatsen bliver fagligt velfunderet og dermed bidrager til klientens resocialiseringsproces. For det tredje er handleplanen et koordineringsredskab, der har til formål at tilrettelægge og anskueliggøre den indsats, der iværksættes af de forskellige professionelle i forhold til den dømte/klienten. Handleplanen skal fungere som et værktøj til at dokumentere og dele viden på tværs af Kriminalforsorgen og i forhold til eksterne aktører som bl.a. kommunen. De formelle krav De formelle krav til handleplanen er beskrevet i Straffuldbyrdelsesloven, i cirkulærer om udarbejdelse af handleplaner, i bekendtgørelse og i vejledning om den begrænsede handleplanspligt samt i handleplansvejledningen. Endelig har Kriminalforsorgen udarbejdet otte krav til den gode handleplan, som ikke er lovbestemt, men skal fungere som generelle retningslinjer for handleplansarbejdet. Disse dokumenter danner de lovmæssige og institutionelle krav til handleplansarbejdet, som kort vil blive gengivet i dette afsnit. De lovmæssige rammer I Straffuldbyrdelsesloven fremgår det ( 31, stk. 2, 82, stk. 2 og 95 stk. 2), at Kriminalforsorgen har pligt til at udarbejde handleplaner for afsoningen/tilsynsperioden og tiden derefter. Forpligtelsen gælder som udgangspunkt for alle, der afsoner en fængselsstraf på fire måneder eller derover, og for prøveløsladte og betingede dømte, der har behov for vejledning og støtte i forhold til beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold. Derudover er der også pligt til at udarbejde handleplan for personer under 18 år og personer under 26 år med anden etnisk baggrund end dansk, selvom afsoningen er under fire måneder. Det samme gør sig gældende for personer, der ved løsladelsen ikke har et forsørgelsesgrundlag, et sted at bo eller skønnes at besidde andre forsorgsmæssige behov. I forhold til personer der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning, er der kun pligt for de årige samt for personer, der har behov for forsorgsmæssig betjening. For klienter og afsonere, der er omfattet af pligten til udarbejdelse af en handleplan, skal der udpeges en handleplansansvarlig. Den handleplansansvarlige har til opgave at udarbejde og opdatere handleplanen indenfor de gældende tidsfrister. 5

6 Den første handleplan skal være udarbejdet senest fire uger efter påbegyndt afsoning eller tilsynets iværksættelse. For unge der afsoner i hjemmet under intensiv overvågning, skal handleplanen være udarbejdet ved påbegyndt stafudståelse. Handleplanen skal opdateres jævnligt og mindst hver tredje måned for dømte med en afsoningsperiode på to år eller derunder, og mindst hvert halve år for dømte med en afsoningsperiode på mere end to år. De institutionelle rammer Kriminalforsorgens Straffuldbyrdelseskontor har i samarbejde med Kriminalforsorgens afdelinger i frihed udarbejdet otte krav til den gode handleplan. Det er tanken, at lignende krav skal udarbejdes til fængsler og pensioner. De otte krav er et forsøg på at kvalitetssikre handleplanens indhold, og kan ses som en slags tjekliste til de handleplansansvarlige, der skal hjælpe dem med at udarbejde den gode handleplan. Punkternes indhold omhandler bl.a. det at inddrage klienten, at sikre sammenhæng mellem emnefelterne beskrivelse, vurdering og indsats samt at udfylde feltet om koordinering med løsladelseskommunen (se bilag 1 for en komplet liste over de otte krav). Indholdet i en handleplan Handleplanen udarbejdes i et særskilt modul i Kriminalforsorgens Klientsystem og skal følge den dømte ved overflytning til anden kriminalforsorgsmyndighed. Handleplansskemaet består af fem overordnede emnefelter, og indholdet i hver enkelt felt fremgår af handleplansvejledningen: Stamoplysninger indeholder en række objektive faktorer om den dømte. Det gælder f.eks. navn, adresse, CPR. nr., statsborgerskab, hvilken dom den dømte har modtaget, og hvilken kriminalitet han er dømt for. Oplysningerne udfyldes automatisk, når der oprettes en handleplan. Beskrivelse en kortfattet beskrivelse af den dømtes personlige og sociale forhold. Beskrivelsen omfatter oplysninger om bolig, økonomiske forhold, uddannelse, beskæftigelse, interesser og sociale kompetencer, familie og andet netværk, somatisk og psykisk helbredstilstand samt afhængighed/misbrug. Oplysningerne bygger på samtaler med den dømte samt faktuelle oplysninger fra personjournalen og evt. personundersøgelse mv. Årsager til kriminalitet herunder beskrives de umiddelbare årsager til den begåede kriminalitet, og hvilke mønstre der ligger bag kriminaliteten. Vurdering og indsatsområder indeholder en helhedsvurdering af den dømtes situation. Det skal bl.a. vurderes, hvilke ressourcer og barrierer den dømte har i forhold til at leve en tilværelse fri for 6

7 kriminalitet. Derudover skal der identificeres indsatsområder, så det klart fremgår, hvad der skal arbejdes med i bestræbelserne for, at den dømte kan leve et liv uden kriminalitet. Hvert enkelt område skal desuden begrundes og prioriteres. Oversigt over samarbejdspartnere dette punkt skal indeholde en liste med navne, telefonnumre, adresser og andet relevant på samarbejdspartnere, som er inddraget i arbejdet med handleplanen. Herunder indgår også feltet om, hvorvidt handleplanen er koordineret med den dømtes løsladelseskommune eller ej. Til de fem emnefelter hører der en række hjælpespørgsmål, som den handleplansansvarlige kan bruge som inspiration og tjekliste i forhold til felterne. Som eksempel er en anonymiseret udgave af en handleplan vedlagt som bilag (bilag 2). 7

8 Fremgangsmåde og materiale Data Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit handleplaner for både fængsels- og tilsynsdømte 1. Oprindeligt er 405 handleplaner tilfældigt udtrukket fra et datasæt af i alt handleplaner 2, der består af den seneste handleplan inden løsladelsen for dømte med fødselsdag fra d. 1. til den 10. i måneden. De dømte er enten løsladt i 2011 eller tilsynsperioden er afsluttet i Fra stikprøven på 405 handleplaner er 46 handleplaner imidlertid ikke inkluderet i det datasæt, der ligger til grund for analyserne. 34 handleplaner viste sig ikke at være underlagt handleplanspligten 3, da alle emnefelter i disse handleplaner er tomme, og den handleplansansvarlige 4 har afkrydset feltet ej handleplanspligt i Klientsystemet. For yderligere 12 handleplaner er det ikke muligt at tage stilling til indholdet i den seneste handleplan, fordi der er uoverensstemmelse mellem oplysninger i datasættet og i Kriminalforsorgens Klientsystem. De 46 ugyldige handleplaner er fratrukket stikprøven på 405, hvilket efterlader os med et datasæt på 359 brugbare handleplaner. Til analysen om sammenhængen mellem den handleplansansvarliges profession og handleplanens indhold er der anvendt et datasæt bestående af i alt 280 ud af 359 handleplaner. Der er her set bort fra 65 handleplaner, hvor den handleplansansvarlige er registreret som kontorpersonale, hvis opgave ikke er at udarbejde handleplaner, men udelukkende at opdatere klientens/den indsattes stamdata, og yderligere 14 handleplaner, hvor der mangler oplysninger om den handleplansansvarliges profession. Variabler og test De statistiske analyser i rapporten er baseret på følgende uafhængige variabler: Institutionstype ( åbent fængsel, lukket fængsel, arrest, pension og KiF ) Den handleplansansvarliges profession ( fængselsbetjent, socialrådgiver, andet f.eks. pædagogisk assistent) Klientens alder i 2011 Klientens reelle afsonings- eller tilsynsperiode i måneder Hvilken hovedkriminalitet klienten er dømt for De statistiske analyser skal belyse det generelle udfyldelsesmønster for de forskellige emnefelter i handleplanen det vil sige beskrivelse, årsager til kriminalitet, vurdering, indsatser og koordinering. Derudover undersøges sammenhængen mellem ovennævnte uafhængige variabler og udfyldelsesmønstret, og i den forbindelse bruges chi2-test for at fastsætte, hvorvidt de undersøgte sammenhænge er signifikante eller ej. 1 Der er udført repræsentativitetstest på alder, køn og institutionstype. 2 Stikprøvens størrelse er beregnet således at der arbejdes med en stikprøveusikkerhed på +/- fem procent. 3 Hvem der er underlagt handleplanspligt fremgår af afsnittet Hvad er en handleplan 4 Med handleplansansvarlige menes i denne undersøgelse den person, som har opdateret handleplanen. 8

9 Materialets begrænsninger Den kvantitative gennemgang af handleplanerne kan alene bruges til at udtale sig om, hvorvidt den handleplansansvarlige har udfyldt de forskellige emnefelter i handleplanen eller ej. I analysen skelnes der ikke mellem, om der er skrevet et længere tekststykke i det enkelte emnefelt i handleplanen, eller om der blot er skrevet en enkelt sætning. Den kvantitative analyse kan derfor ikke anvendes til en kvalitetsvurdering af selve indholdet i handleplanerne, men kun til at afdække graden af udfyldelse. Resultaterne af analysen kan dermed bruges til at identificere, hvorvidt der er særlige dele af handleplanen, som ikke udfyldes samt hvilke faktorer graden af udfyldelse generelt hænger sammen med. Den kvalitative gennemgang af handleplanerne vil derimod kunne vise, hvor omfangsrigt indholdet er, og hvad der konkret er fokus på under de forskellige emnefelter i handleplanen - den kan med andre ord sige noget om karakteren af indholdet. Den kvalitative analyse afdækker heller ikke samtlige handleplansforløb i stikprøven, men går i dybden med et udsnit. De to analyser kan dermed danne baggrund for forskellige forbedringer af handleplansarbejdet. 9

10 Resultater af den kvantitative analyse Udfyldelsesgraden i handleplanerne Stikprøvens 359 handleplaner er gennemgået enkeltvis for at opgøre, hvorvidt handleplanens fem overordnede emnefelter er udfyldt. De enkelte emnefelter er opgjort med indhold i alle de tilfælde, hvor noget er nedfældet, det være sig enkelte tegn, eller længere tekststykker. Analysen forholder sig med andre ord ikke til, hvad der står, men blot om der står noget. Diagram 1 illustrerer, hvorvidt de enkelte felter i handleplanerne har indhold eller ej (dvs. emnefelterne: Beskrivelse, Årsager til kriminalitet, Vurdering, Indsatser og Koordinering). Diagram 1: Er der indhold i emnefeltet? 100% 96% 87% 88% 80% 72% 69% 60% Ja 40% 28% 31% Nej 20% 4% 13% 12% 0% Beskrivelse Årsager til kriminalitet Vurdering Indsatser Koordinering Af diagram 1 fremgår det, at en større andel af handleplanerne har en beskrivelsesdel med indhold sammenlignet med emnefelterne årsager til kriminalitet, vurdering, indsatser og koordinering. Beskrivelsesdelen består blandt andet af områderne bolig, økonomi, beskæftigelse, fritidsinteresser og helbred, og formålet med denne del er at tilvejebringe en faktuel beskrivelse af den dømtes situation. Udfyldelsesgraden spænder mellem 96 procent for beskrivelsesdelen og 69 procent for emnefeltet koordinering. Udfyldelsesgraden for de øvrige emnefelter årsager til kriminalitet, vurdering og indsatser placerer sig midt imellem disse to yderpunkter. At emnefeltet indsatser ikke udfyldes i lige så stor udstrækning som f.eks. beskrivelse og årsager til kriminalitet, kan imidlertid skyldes, at det som burde stå under dette felt i stedet nedfældes under 10

11 vurdering, eftersom det overordnede emnefelt er Vurdering og indsatsområder med en underopdeling i: Vurdering herunder ressourcer, barrierer, recidivrisiko, sammenhæng mellem kriminalitet og indsatsområder. Konkrete indsatser prioritering, hvem gør hvad, hvornår. Generelt ses der således en tendens til, at jo længere frem man kommer i handleplansskemaet, og jo mindre de enkelte emnefelter sigter på faktuel viden om den dømte, desto større bliver andelen af handleplaner uden indhold. En mulig forklaring på, at udfyldelsesgraden i beskrivelsesdelen er rigtig høj, kan findes på et organisatorisk niveau. I handleplansvejledningen står der, at relevante oplysninger der fremkommer i forbindelse med indsættelses-/førstegangsamtalen, skrives direkte ind i handleplanen. Det er altså et organisatorisk ønske, at handleplanen oprettes umiddelbart efter indsættelse og består af de oplysninger, som gives i løbet af den første samtale med den dømte. Dette vil ofte være helt basale oplysninger om den dømtes familieforhold, sygdom, misbrug med mere samt akutte problemstillinger uden for fængslet (f.eks. sikring af bolig, underretning af arbejdsgiver m.m.). Det er med andre ord oplysninger, som skrives ind under emnefeltet beskrivelse, hvilket kan være en medvirkende årsag til den høje udfyldelsesgrad. Den lidt lavere udfyldelsesgrad for de fire andre emnefelter kan således omvendt forklares ved, at man ikke når særligt langt i indsættelsessamtalen, og da handleplanen oprettes rettidigt, ser man måske ikke det samme behov for at gå videre med alle emner. En anden forklaring kan være, at emnefelterne i handleplansskemaet skifter karakter fra at være beskrivende til at være vurderende. Under beskrivelse kræves der en redegørelse af den dømtes forhold, hvorimod der for de fire resterende emnefelter kræves en faglig analyse og vurdering af klientens situation. Den lavere udfyldelsesgrad kan således tænkes at være et udtryk for, at ikke alle handleplansansvarlige er - eller oplever at være - fagligt klædt på til at udfylde de mere analyserende og/eller vurderende dele af handleplanen. Udfyldelsesgraden af koordinering sammenlignet med Rigsrevisionens undersøgelse Rigsrevisionen udførte i 2011, som nævnt indledningsvist, en undersøgelse af handleplaner i Kriminalforsorgen. Rigsrevisionens gennemgang af 82 handleplaner viste bl.a., at det for kun godt 29 procent er angivet i handleplanen, at den er koordineret med kommunen (Rigsrevisionen 2011: 5). Rigsrevisionen har ligeledes undersøgt, i hvor mange tilfælde klienten har undladt at give samtykke til at koordinere handleplanen, og hvor mange handleplaner der har et helt tomt felt under koordinering. Da Rigsrevisionens undersøgelse bygger på et forholdsvist lille udsnit af handleplaner, har vi, ud fra den repræsentative stikprøve, foretaget en enslydende undersøgelse. Diagram 2 viser både Rigsrevisionens og Kriminalforsorgens undersøgelsesresultater. Der kan observeres en mindre forskel mellem resultaterne af de to undersøgelser, men generelt set viser de begge samme overordnede tendenser. 11

12 Tabel 1: Indhold i feltet koordinering i handleplanen Kriminalforsorgens undersøgelse Rigsrevisionens undersøgelse 5 Antal Procent Antal Procent Handleplanen er koordineret ,3 Det er vurderet, at handleplanen ikke skal koordineres ,8 - - Intet samtykke 70 19, ,3 Øvrige , ,4 Feltet om koordinering er tomt , Total % % Tabel 1 viser, at 21 procent af handleplanerne i Kriminalforsorgens undersøgelse er koordineret med kommunen. Denne andel adskiller sig fra Rigsrevisionens resultat på godt 29 procent, hvilket kan forklares med, at Rigsrevisionens grundlag er den sidste handleplan for de tre senest løsladte i alle institutionstyper på nær arresthuse 9 (Rigsrevisionen 2011:12). Nærværende undersøgelse bygger på et repræsentativt udsnit af den seneste handleplan inden løsladelsen for personer, som er løsladt i 2011, eller hvis tilsynsperiode er afsluttet i Fordelingen mellem de forskellige institutionstyper i denne undersøgelse sammenlignet med Rigsrevisionens udsnit er altså forskellig. Eksempelvis udgør KiF-afdelingerne en større andel af udsnittet for nærværende undersøgelse. Dertil har Rigsrevisionen ikke medregnet arresthusene i deres udsnit. Nærværende undersøgelse har medtaget arresthusene i stikprøven, da domfældte undertiden også afsoner dele af deres frihedsberøvelse i arresthuse. Dertil skal det bemærkes, at hverken Rigsrevisionens eller Kriminalforsorgens undersøgelse giver et komplet billede af den reelle praksis, men kun viser, hvilke oplysninger, der er at finde i handleplanen. Eksempelvis har Rigsrevisionen i deres undersøgelse fået forelagt andre relevante dokumenter end handleplanen, hvilket har bevirket, at antallet af handleplaner, som reelt viste sig at være koordinerede, blev større (Rigsrevisionen 2011:26). Rigsrevisionen konkluderede derfor også, at handleplanerne alene ikke kan udgøre grundlag for at vurdere, om der reelt er sket en koordinering med kommunen eller ej (Rigsrevisionen 2011: 26). Det mest sigende resultat af foreliggende undersøgelse er dog ikke, hvor mange handleplaner, der er blevet koordineret med kommunen, men derimod i hvilken grad, der er taget stilling til om handleplanen skal koordineres. Det forholder sig sådan, at i hovedparten af de 82 handleplaner, som ikke er koordineret, er 5 Kilde: Rigsrevisionen 2011:25 6 Det skal bemærkes, at denne kategori også kan indeholde handleplaner, hvor det ikke er præciseret, hvad der ligger til grund for den manglende koordinering. 7 Kategorien øvrige betyder i Kriminalforsorgens undersøgelse, at emnefeltet har indhold, men at det er uklart, hvorvidt handleplanen er koordineret eller ej, eller hvorvidt der er samtykke til koordinering eller ej. 8 I Rigsrevisionens undersøgelse fremgår det ikke specifikt, hvor mange handleplaner som ikke er koordineret med kommunen. Denne kategori er derimod inkluderet i kategorien øvrige (ifølge telefonisk kontakt med projektleder Heidi Lund, Rigsrevisionen, d. 11. dec. 2012). 9 Rigsrevisionens materiale stammer fra åbne fængsler (8 stk.), lukkede fængsler inkl. Københavns Fængsler og Ellebæk (7 stk.), KiF-afdelinger inkl. afdelingen for samfundstjeneste (14 stk.) og pensioner (8 stk.). 12

13 det imidlertid vurderet, at der ikke er behov grundet klientens gode sociale forhold. Ligeledes er der mange klienter, som ikke ønsker at kommunen skal kontaktes, hvilket er en fuldstændig legitim grund til ikke at koordinere handleplanen. Yderligere et resultat som bør fremhæves er, at godt 31 procent af handleplanerne har et tomt felt under koordinering. I disse tilfælde fremgår det således ikke, hvorvidt der er taget stilling til behovet for koordinering, hvorvidt det findes relevant, eller hvorvidt det allerede er sket. Udfyldelsesgrad fordelt på institutionstype Efter at have set på den generelle udfyldelsesgrad i handleplanerne, vil dette afsnit belyse om udfyldelsesgraden er forskellig i forhold til, om den dømte opholder sig i et arresthus, fængsel, pension eller KiF. Nedenstående tabel viser fordelingen af institutionstyper i den oprindelige stikprøve på 405 handleplaner 10 : Tabel 2:Institutionstype i den oprindelige stikprøve Antal Procent Åbent fængsel ,2 Lukket fængsel 18 4,4 Arresthus 24 5,9 Pension 12 3,0 KiF-afdeling ,5 Total Andelen af handleplaner fra lukkede fængsler er relativ lille i stikprøven, hvilket skyldes to ting. For det første, at andelen af indsatte på lukkede fængsler generelt er mindre end andelen af indsatte på åbne fængsler, og for det andet, at der udelukkende kigges på den sidste handleplansversion i den dømtes fuldbyrdelsesforløb. Indsatte, der er placeret på lukkede fængsler, overføres ofte til åbne fængsler i den sidste tid op til løsladelsen, hvorfor den sidste handleplansversion ikke vil være udarbejdet i lukket regi. Ser man på indholdet i de forskellige emnefelter i handleplanen fordelt på, hvilken institutionstype handleplanen er opdateret fra, fremgår det af tabel 3 på s. 15, at beskrivelsesdelen har en høj udfyldelsesgrad uanset institutionstype. Sammenhængen mellem institutionstype og hvorvidt der er indhold i beskrivelsesdelen eller ej er dog ikke statistisk signifikant. At fordelingen mellem de forskellige institutionstyper ser ud som den gør med hensyn til beskrivelsesdelen kan med andre ord bero på tilfældigheder. Når det derimod kommer til de øvrige emnefelter i handleplanen, er der betydelig forskel mellem de forskellige institutionstyper. For feltet årsager til kriminalitet viser tabel 3 f.eks., at arresthusene skiller sig 10 Fordelingen på institutionstype vises på den oprindelige stikprøve på 405 handleplaner i stedet for den rensede stikprøve på 359 handleplaner, da den repræsentative udvælgelse er knyttet til de 405 handleplaner. Fordelingen på institutionstype ændrer sig dog ikke nævneværdigt for den rensede stikprøve på 359 handleplaner. 13

14 ud ved, at der i arresthusene findes den højeste andel af handleplaner med manglende indhold. Pensionerne er derimod særdeles gode til at udfylde denne del af handleplanen, mens det for de lukkede fængsler er ca. hver femte handleplan, som mangler indhold i dette felt. Med hensyn til emnefeltet vurdering er der i pensioner og i KiF-afdelinger en høj udfyldelsesgrad, mens arresthusene igen skiller sig ud med den højeste andel af handleplaner uden indhold. For emnefeltet indsatser fremstår, foruden arresthusene, både de åbne fængsler og KiF-afdelingerne med den højeste andel handleplaner uden indhold, mens de lukkede fængsler er den institutionstype med den højeste udfyldelsesgrad. Det er dog, som nævnt, generelt vanskeligt at vide om en lav udfyldelsesgrad i dette felt betyder, at indsatserne helt mangler, eller om det er fordi de nedfældes under vurdering. I forhold til feltet koordinering fremstår pensionerne og KiF-afdelingerne som de institutionstyper med den højeste udfyldelsesgrad, mens der i arresthusene samt i de åbne og lukkede fængsler er den laveste udfyldelsesgrad. En nærmere undersøgelse af feltet koordinering for de åbne fængsler viser samtidig, at ud af de 34 forløb hvor den dømte er løsladt fra et åbent fængsel uden tilsyn - i modsætning til at blive prøveløsladt via KiF er det hele 24 handleplaner, svarende til 71 procent, som mangler indhold i feltet koordinering. De åbne fængslers høje andel af handleplaner uden indhold i dette felt kan altså ikke forklares med, at de overlader ansvaret for koordinering til næste instans i den dømtes fuldbyrdelsesforløb. Undersøgelsen viser endvidere, at langt de fleste (59 procent) af de handleplaner som stammer fra et åbent fængsel, og som mangler indhold i feltet om koordinering, er opdateret af en fængselsbetjent. For de lukkede fængsler er det kun seks personer som er løsladt uden tilsyn, og der er derfor ikke udført en analyse vedrørende udfyldelsen af feltet koordinering for denne institutionstype. I arresthusene er der gennemgående den laveste udfyldelsesgrad i alle felter, hvilket umiddelbart kan forklares med en manglende opmærksomhed på og træning i at bruge handleplanen som værktøj. Der er nemlig ikke handleplanspligt overfor varetægtsfængslede, som udgør langt den største andel af indsættelserne i arresthusene, hvorfor handleplanen ofte kun bruges i forhold til at indtaste oplysninger fremkommet under indsættelsessamtalen. I datasættet, som ligger til grund for denne undersøgelse, indgår der dog kun dømte personer, og der er derfor ikke tale om varetægtsarrestanter, men om afsonere der løslades fra arresthuset. 11 Da indsatte og klienter, hvor der er vurderet ikke at være handleplanspligt, er frasorteret i datamaterialet, må man gå ud fra, at de 24 klienter, der løslades fra et arresthus, er omfattet af handleplanspligten. 11 Det er ikke gængs, at dømte afsoner i og løslades fra arresthusene, men det kan forekomme i flere tilfælde, bl.a. hvis den dømte har afsonet størstedelen af sin dom under varetægt, eller hvis der er tale om meget korte domme. 14

15 Tabel 3: Er der indhold i emnefeltet fordelt på institutionstype Inst. type * Beskrivelse Ja Nej I alt (antal) Åbent fængsel 100 % 0 % 77 Lukket fængsel 100 % 0 % 17 Arrest 93,7 % 6,3 % 16 Pension 100 % 0 % 12 KiF - afdeling 94,1 % 5,9 % 237 Total 95,8 % 4,2 % 359 p > 0,05 (ikke-signifikant) Inst. type * Vurdering Ja Nej I alt (antal) Åbent fængsel 75,3 % 24,7 % 77 Lukket fængsel 82,4 % 17,6 % 17 Arrest 43,8 % 56,2 % 16 Pension 100 % 0 % 12 KiF - afdeling 94,9 % 5,1 % 237 Total 88 % 12 % 359 * p 0,05 (signifikant) Inst. type * Årsag til kriminalitet Ja Nej I alt (antal) Åbent fængsel 85,7 % 14,3 % 77 Lukket fængsel 76,5 % 23,5 % 17 Arrest 56,2 % 43,8 % 16 Pension 100 % 0 % 12 KiF - afdeling 89 % 11 % 237 Total 86,6 % 13,4 % 359 * p 0,05 (signifikant) Inst. type * Indsatser Ja Nej I alt (antal) Åbent fængsel 70,1 % 29,9 % 77 Lukket fængsel 88,2 % 11.8 % 17 Arrest 31,2 % 68,8 % 16 Pension 83,3 % 16,7 % 12 KiF - afdeling 73 % 27 % 237 Total 71,6 % 28,4 % 359 * p 0,05 (signifikant) Inst. type * Koordinering Ja Nej I alt (antal) Åbent fængsel 50,6 % 49,4 % 77 Lukket fængsel 58,8 % 41,2 % 17 Arrest 18,7 % 81,3 % 16 Pension 83,3 % 16,7 % 12 KiF - afdeling 78,5 % 21,5 % 237 Total 69,1 % 30,9 % 359 * p 0,05 (signifikant) 15

16 Udfyldelsesgrad fordelt på personalegrupper Generelt udfyldes de fleste handleplaner af en socialrådgiver. Af de gennemgåede handleplaner er 73 procent opdateret af en socialrådgiver, 24 procent af en fængselsbetjent og kun tre procent af øvrige personalegrupper (f.eks. pædagogisk assistenter). 12 Ser man på de forskellige felter i handleplanen, ud fra hvilken personalegruppe, der har opdateret den, fremgår det af tabel 4 på s. 17, at når det gælder beskrivelsesdelen og indsatsdelen er der ingen statistisk signifikant forskel mellem personalegrupperne. At socialrådgiverne fremstår med en højere udfyldelsesgrad end fængselsbetjentene, når det f.eks. gælder indsats, kan med andre ord bero på tilfældigheder. Når det gælder udfyldelsen af årsager til kriminalitet, vurdering og koordinering, er forskellene mellem personalegrupperne derimod signifikante. For alle punkter er socialrådgiverne og de øvrige personalegrupper bedre end fængselsbetjentene til at udfylde felterne i handleplanen. Ser man på udfyldelse af koordinering for sig, er der totalt 199 handleplaner med indhold og 81 handleplaner uden indhold. En nærmere analyse viser, at ud af 199 handleplaner med indhold er kun 15 procent opdateret af en fængselsbetjent, svarende til 30 handleplaner. Af de 81 handleplaner som mangler indhold i feltet vedrørende koordinering, er derimod hele 44 procent opdateret af en fængselsbetjent. Fængselsbetjentenes andel af de handleplaner som mangler indhold i feltet om koordinering er altså større, end hvad deres andel er af de handleplaner, som har et indhold. Det forholder sig ikke sådan, at de handleplaner som betjentene udfylder, er opdateret i arresthusregi. Af de 66 betjente som indgår i datasættet for nærværende analyse, er kun otte ansatte i arresthuse. 12 Bemærk at denne analyse er lavet på baggrund af, hvem der har opdateret den sidste handleplan inden løsladelse eller tilsynets afslutning. En opdatering af handleplanen kræver, at vedkommende læser og forholder sig til handleplanen samt godkender den før en opdatering. 16

17 Tabel 4: Er der indhold i emnefeltet? fordelt på personalegruppe Personalegruppe * Beskrivelse Ja Nej I alt (antal) Fængselsbetjent 98,5 % 1,5 % 66 Socialrådgiver 95,1 % 4,9 % 205 Øvrige 100 % 0 % 9 Total 96,9 % 3,9 % 280 p > 0,05 (ikke-signifikant) Personalegruppe * Vurdering Ja Nej I alt (antal) Fængselsbetjent 66,7 % 33,3 % 66 Socialrådgiver 96,1 % 3,9 % 205 Andet 88,9 % 11,1 % 9 Total 88,9 % 11,1 % 280 * p 0,05 (signifikant) Personalegruppe * Årsag til kriminalitet Ja Nej I alt (antal) Fængselsbetjent 74,2 % 25,8 % 66 Socialrådgiver 90,2 % 9,8 % 205 Øvrige 88,9 % 11,1 % 9 Total 86,4 % 13,6 % 280 * p 0,05 (signifikant) Personalegruppe * Indsats Ja Nej I alt (antal) Fængselsbetjent 65,2 % 34,8 % 66 Socialrådgiver 73,2 % 26,8 % 205 Andet 66,7 % 33,3 % 9 Total 71,1 % 28,9 % 280 p > 0,05 (ikke-signifikant) Personalegruppe* Koordinering Ja Nej I alt (antal) Fængselsbetjent 45,5 % 54,5 % 66 Socialrådgiver 79,5 % 20,5 % 205 Andet 66,7 % 33,3 % 9 Total 71,1 % 28,9 % 280 * p 0,05 (signifikant) 17

18 Udfyldelsesgrad i forhold til afsonings- eller tilsynsperiode Betragter man endeligt indholdet i handleplanens forskellige dele i forhold til den indsattes afsonings- eller tilsynsperiode, fremgår det af tabel 5 på s. 19 og 20, at der er sammenhæng mellem afsonings- og tilsynsperioden og graden af indhold, når det gælder beskrivelse, årsager til kriminalitet, vurdering og koordinering. For de tre sidstnævnte felter er der en stor andel handleplaner uden indhold for dem med en afsonings- eller tilsynsperiode på under fire måneder, hvilket vil sige, at de handleplansansvarlige i ringere grad tager stilling til årsager til kriminalitet, vurdering og koordinering for indsatte med en kortere straf. Som beskrevet i afsnittet om De lovmæssige rammer, så er der en lang række regler for, hvorvidt den dømte er omfattet af handleplanspligten. Selvom hovedreglen er, at der skal udarbejdes handleplan for alle, der udstår en fængselsstraf på fire måneder eller mere, så er der en lang række undtagelser, som betyder, at der også er handleplanspligt for en stor gruppe dømte, der afsoner en kortere dom end fire måneder. Fordelingerne i tabel 5 kan altså kun til dels forklares med, at der ikke er formel handleplanspligt for personer med en straflængde på under fire måneder. Samtidig er det værd at bemærke, at for dømte med en straflængde på op til fire måneder er der en høj andel handleplaner med et indhold i beskrivelsesdelen - uagtet om der er pligt til at udarbejde handleplan eller ej. Dette skyldes højst sandsynligt, at indholdet fra indsættelses- eller førstegangssamtalen skrives ind i handleplanen. Dette underbygges af, at mens beskrivelsesdelen næsten altid er udfyldt for denne gruppe dømte, så efterlades handleplanens øvrige felter i flere tilfælde tomme. En anden forklaring kan være, at der, for de dømte med en straflængde på under fire måneder, ikke er tilstrækkelig tid til at få opbygget en relation og dermed at få afdækket de mere vurderende dele af handleplanen. Tabel 5 viser samtidig, at når den formelle handleplanspligt er gældende ved en straf på fire måneder eller derover, så stiger udfyldelsesgraden for langt de flest emnefelter i handleplanen. Når den dømte derimod har en straf på mere end fire år, så falder udfyldelsesgraden igen for vurdering, indsats og koordinering. Undersøgelsen af en eventuel sammenhæng mellem den dømtes alder og den dømtes hovedkriminalitet, samt hvorvidt de forskellige dele af handleplanen er udfyldt eller ej, viser, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng. 18

19 Tabel 5: Er der indhold i emnefeltet? fordelt på afsonings- eller tilsynsperiode Periode * Beskrivelse Ja Nej I alt (antal) Mindre end 4 mdr. 95,5 % 4,5 % 88 4 mdr. til mindre end 8 mdr. 91,5 % 8,5 % 82 8 mdr. og op til 1 år 97,8 % 2,2 % 93 1 år og op til 2 år 100 % 0 % 68 2 år og op til 4 år 94,7 % 5,3 % 19 Mere end 4 år 88,9 % 11,1 % 9 Total 95,8 % 4,2 % 359 *P 0,05 (signifikant) Periode * Årsag til kriminalitet Ja Nej I alt (antal) Mindre end 4 mdr. 75 % 25 % 88 4 mdr. til mindre end 8 mdr. 87,8 % 12,2 % 82 8 mdr. og op til 1 år 90,3 % 9,7 % 93 1 år og op til 2 år 94,1 % 5,9 % 68 2 år og op til 4 år 89,5 % 10,5 % 19 Mere end 4 år 88,9 % 11,1 % 9 Total 86,6 % 13,4 % 359 *P 0,05 (signifikant) Periode * Vurdering Ja Nej I alt (antal) Mindre end 4 mdr. 70,5 % 29,5 % 88 4 mdr. til mindre end 8 mdr. 92,7 % 7,3 % 82 8 mdr. og op til 1 år 95,7 % 4,3 % 93 1 år og op til 2 år 92,6 % 7,4 % 68 2 år og op til 4 år 100 % 0 % 19 Mere end 4 år 77,8 % 22,2 % 9 Total 95,8 % 4,2 % 359 *P 0,05 (signifikant) 19

20 Periode * Indsats Ja Nej I alt (antal) Mindre end 4 mdr. 64,4 % 38,6 % 88 4 mdr. til mindre end 8 mdr. 69,5 % 30,5 % 82 8 mdr. og op til 1 år 77,4 % 22,6 % 93 1 år og op til 2 år 77,9 % 22,1 % 68 2 år og op til 4 år 78,9 % 21,1 % 19 Mere end 4 år 66,7 % 33,3 % 9 Total 71,6 % 28,4 % 359 P > 0,05 (ikke-signifikant) Periode * Koordinering Ja Nej I alt (antal) Mindre end 4 mdr. 45,5 % 54,5 % 88 4 mdr. til mindre end 8 mdr. 79,3 % 20,7 % 82 8 mdr. og op til 1 år 80,6 % 19,4 % 93 1 år og op til 2 år 75 % 25 % 68 2 år og op til 4 år 68,4 % 31,6 % 19 Mere end 4 år 44,4 % 55,6 % 9 Total 69,1 % 30,9 % 359 *P 0,05 (signifikant) 20

21 Konklusioner og det videre fokus Undersøgelsen har haft til formål at belyse handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen med udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af handleplaner og med et kvantitativt analyseperspektiv. I rapporten undersøges det, i hvilken grad de forskellige dele af handleplanen udfyldes, og hvorvidt der er forskel på udfyldelsesgraden i forhold til forskellige faktorer som bl.a. den handleplansansvarliges faglige baggrund, samt om den dømte afsoner eller er i tilsyn hos Kriminalforsorgen i Frihed (KiF). Analyserne viser, at der generelt er en tendens til, at jo længere frem man kommer i handleplansskemaet, og jo mindre de enkelte emnefelter sigter på faktuel viden om den dømte, desto større bliver andelen af handleplaner uden indhold. I 2011 undersøgte Rigsrevisionen handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen. I undersøgelsen var der bl.a. fokus på emnefeltet koordinering. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at det for kun godt 29 procent af de handleplaner, som indgik i undersøgelsens stikprøve, var angivet, at den var koordineret med kommunen. Dette betyder, at Kriminalforsorgens institutioner har taget kontakt til kommunen omkring løsladelsen af den dømte. Rigsrevisionens anbefaling var derfor, at Direktoratet skulle overveje, hvordan det kunne sikres, at der i alle relevante sager blev taget kontakt til kommunen med henblik på koordinering af handleplanen i forbindelse med løsladelsen af en dømt (Rigsrevisionen 2011:5). Rigsrevisionens undersøgelse viste endvidere, at 28 procent af de gennemgåede handleplaner ikke indeholdt information om, hvorvidt handleplanen var koordineret med løsladelseskommunen eller ej (ibid.:25). Grundlaget for Rigsrevisionens undersøgelse var dog ikke repræsentativt, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Nærværende undersøgelse har et repræsentativt grundlag, og viser et andet resultat end Rigsrevisionens gennemgang i forhold til emnefeltet koordinering. I 63 procent af de gennemgåede handleplaner er det oplyst om handleplanen er koordineret eller ej. Mere præcist er 21 procent af handleplanerne koordineret med den dømtes løsladelseskommune 13. På baggrund af dette tal alene kan man ikke drage den konklusion, at Kriminalforsorgen har en mangelfuld praksis med hensyn til koordineringen af handleplaner med kommunerne. Som nævnt viser denne undersøgelse nemlig, at der i yderligere 42 procent af handleplanerne er taget stilling til, om den skal koordineres med kommunen. At dette ikke er gjort, beror enten på at det er skønnet, at der ikke er behov, eller at den dømte selv ikke ønsker at give sit samtykke til koordinering. Altså helt legitime årsager til ikke at gennemføre en koordinering. Det resultat som derimod bør give anledning til eftertanke om praksis i Kriminalforsorgens institutioner, er at 31 procent af de gennemgåede handleplaner ikke indeholder information om, hvorvidt handleplanen er koordineret med løsladelseskommunen eller ej. Disse 31 procent svarende til 111 handleplaner er nemlig helt tomme i emnefeltet koordinering. I Rigsrevisionens beretning konkluderedes det, at handleplanerne alene ikke kan udgøre grundlag for at vurdere, om der reelt er sket en koordinering med kommunen eller ej. Resultatet af foreliggende undersøgelse vidner om, at handleplansarbejdet stadig står overfor nogle udfordringer i praksis. Fra organisatorisk hold er det tænkt, at handleplanen skal fungere som et koordinerings- og vidensdelingsredskab. For at Kriminalforsorgen skal kunne leve op til denne 13 Med en stikprøveusikkerhed på +/- fem procent betyder det, at andelen i hele populationen ligger på mellem procent, altså stadig en mindre andel end i Rigsrevisionens undersøgelse. Problemet er, at Rigsrevisionens undersøgelse ikke er repræsentativ, og stikprøveusikkerheden er derfor ukendt. Reelt set kan resultatet fra de to undersøgelser således være identisk. 21

22 ambition, er det nødvendigt, at handleplanen indeholder al den information, som er nødvendig for at tilrettelægge og anskueliggøre den indsats, der iværksættes af de forskellige professionelle i forhold til den dømte. Undersøgelsen peger altså på, at der fortsat er udviklingspotentiale, når det drejer sig om datadisciplinen i Kriminalforsorgens institutioner. Ligesom Rigsrevisionens undersøgelse af handleplansarbejdet har nærværende undersøgelse imidlertid også begrænsninger. Den fokuserer udelukkende på indholdet i handleplanerne fra et kvantitativt perspektiv, og kan følgelig ikke bruges til at sige noget om kvaliteten af indholdet. Denne begrænsning bliver særlig betydningsfuld i forhold til handleplanens felter om årsager til kriminalitet, indsatser og vurdering. Mens handleplanens beskrivelsesdel netop er beskrivende, og indeholder faktuelle oplysninger om den dømtes bolig, beskæftigelse, familieforhold, sygdom, misbrug mm., kræver udfyldelsen af handleplanens øvrige felter, at den handleplansansvarlige udfører en faglig analyse og vurdering af den dømtes situation. En simpel registrering af hvorvidt der er indhold i disse emnefelter eller ej, siger således intet om kvaliteten af denne faglige analyse og vurdering. Indholdet i emnefelterne behøver ikke være særlig fyldigt eller af en bestemt karakter for at give et positivt udslag i den kvantitative registrering. Nærværende undersøgelse viser f.eks. at for emnefeltet om årsager til kriminalitet er pensionerne særdeles gode til at udfylde denne del af handleplanen, mens det for de lukkede fængsler er ca. hver femte handleplan, som mangler indhold i dette felt. Undersøgelsen viser også, at socialrådgivere og øvrige personalegrupper (som pædagogisk assistent) er bedre end fængselsbetjentene til at udfylde handleplanens felter om årsager til kriminalitet, vurdering og koordinering. Disse resultater behøver imidlertid ikke indebære, at pensionerne og socialrådgiverne generelt producerer handleplaner, der lever op til de otte krav til den gode handleplan. Indholdet i feltet om årsager til kriminalitet kan sagtens være ufuldstændigt rent fagligt, selv om det er registreret med indhold i den kvantitative gennemgang. Der er altså brug for mere viden om handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen end hvad foreliggende undersøgelse giver. Evalueringsenheden i direktoratets Straffuldbyrdelseskontor har derfor besluttet at videreføre handleplansundersøgelsen med en kvalitativ del, som fokuserer på selve indholdet i de forskellige dele af handleplanen. I den kvalitative undersøgelse gennemgås 60 handleplansforløb fra den første til den sidste handleplansversion i 60 fuldbyrdelsesforløb for at beskrive og vurdere indholdet i handleplanerne. Undersøgelsen vil f.eks. belyse, hvad de handleplansansvarlige konkret beskriver under feltet om årsager til kriminalitet, og om den sidste handleplansversion giver et overskueligt indblik i den dømtes situation og de indsatser, som har været iværksat. Handleplanen er i dag et centralt værktøj i Kriminalforsorgens resocialiserende arbejde med de dømte. Det er derfor særdeles relevant at undersøge, om værktøjet bruges på en tilfredsstillende måde, ligesom det er vigtigt at identificere eventuelle problemområder i handleplansarbejdet, for på sigt at kunne kvalitetssikre værktøjet. Ud fra dette perspektiv er såvel den kvantitative som den kvalitative del af handleplansundersøgelsen interessant. Den kvantitative del har givet viden om udfyldelsesgraden, og hvilke faktorer denne hænger 22

23 sammen med, og kan dermed danne baggrund for specifikke forbedringer af handleplansarbejdet. Et opmærksomhedspunkt kan f.eks. være at forbedre udfyldelsesgraden i forhold til emnefelterne årsager til kriminalitet, vurdering, indsatser og koordinering. 23

24 Litteraturliste BEK nr. 727 af 26/06/2006 Gældende: Bekendtgørelse om begrænsning af Kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte CIR 1H nr. 53 af 28/06/2010 Gældende: Cirkulære om udarbejdelse af handleplaner efter Straffuldbyrdelsesloven m.v. (Handleplanscirkulæret) LBK nr. 435 af 15/05/2012 Gældende: Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Straffuldbyrdelsesloven) Rigsrevisionen (2011): Beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Statsrevisorerne, Folketinget. København. VEJ nr. 55 af 28/06/2010 Gældende: Vejledning om udarbejdelse af handleplaner (Handleplansvejledningen) VEJ nr. 82 af 23/09/2004 Gældende: Vejledning om bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte 24

25 Bilag Bilag 1: 8 krav til den gode handleplan 8 krav til den gode handleplan Husk, når du arbejder med handleplaner: 1. At inddrage klienten fra start til slut 2. At have fokus på årsagerne til kriminalitet og recidiv 3. At planen skal skabe overblik over mål og retning 4. At redegøre for dine faglige overvejelser og vurderinger 5. At skrive kort og præcist relevant og (f)aktuelt 6. At sikre sammenhæng mellem beskrivelse, vurdering og indsats 7. At revidere, når der sker væsentlige ændringer 8. At udfylde punktet om koordinering med kommunen. 25

26 Bilag 2: Eksempel på handleplan 26

27 27

28 28

29 29

30 30

Beretning til Statsrevisorerne om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Beretning til Statsrevisorerne om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Beretning til Statsrevisorerne om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet August 2011 BERETNING OM KRIMINALFORSORGENS INITIATIVER TIL FOREBYGGELSE AF DØMTES

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune pr.7.06.2012

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune pr.7.06.2012 Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune pr.7.06.2012 Side 1 af 17 Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune 1. Hovedtilgang til kommunen Al kommunikation mellem

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE mellem Kriminalforsorgen og Randers Kommune

SAMARBEJDSAFTALE mellem Kriminalforsorgen og Randers Kommune SAMARBEJDSAFTALE mellem Kriminalforsorgen og Randers Kommune Overordnet formål At forebygge recidiv(tilbagefald til kriminalitet) hos borgeren At sikre borgerens rettigheder (ydelser +støtte) ved overgangen

Læs mere

HANDLEPLANSARBEJDET PÅ KRIMINALFORSORGENS TJENESTESTEDER

HANDLEPLANSARBEJDET PÅ KRIMINALFORSORGENS TJENESTESTEDER HANDLEPLANSARBEJDET PÅ KRIMINALFORSORGENS TJENESTESTEDER 2 Handleplansarbejdet på kriminalforsorgens tjenestesteder Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Strandgade 100, Bygning

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet Januar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Rødovre Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Rødovre Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Rødovre Kommune Hovedtilgang til Rødovre Kommune Alt skal sendes som elektronisk mail til RK@rk.dk Att: relevat fagperson Rådgivnings- og Behandlingscenter

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE vedr. en særlig udvalgt gruppe af kriminelle MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse

Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Brugerundersøgelsen 2014 Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 354 af 12/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjælp der tilbydes varetægtsfængslede,

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Kriminalforsorgen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 Kriminalforsorgen I

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v.

Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v. Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v. I. Indledning For at øge informationen af borgere og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring Januar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Justitsministeriets økonomistyring (beretning

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 420 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 420 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 420 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: 25. september 2007 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2007-792-0400 Dok.: LOJ41025

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen November 2009 Resume

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Langeland Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Langeland Kommune Sagsnr.11/15542 Ref:bojoha Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Langeland Kommune Hovedtilgang til kommunen Martin B.Jørgensen, Borgerservice, tlf.direkte 63516020 Rådhuset, Fredensvej 1, 5900

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 96 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 96 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 96 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Indsatte i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Marts 2014 1 Indhold Brugerundersøgelsen 2013... Læsevejledning...

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 24. maj 2011 Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 OPFØLGNING NR. 4 J.nr. 2005-3035-628/PK3 1/7 Den 8. september 2010 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 3 om inspektionen

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser N O T A T Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22, 1060 Kbh. K Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser Her er Danske Regioners kommentarer til Social- og Integrationsministeriets

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

EVALUERING AF BAKKEGÅRDSMODELLEN

EVALUERING AF BAKKEGÅRDSMODELLEN EVALUERING AF BAKKEGÅRDSMODELLEN EN FORSØGSORDNING MELLEM DEN SIKREDE INSTITUTION BAKKEGÅRDEN OG STATSFÆNGSLET I JYDERUP 2 Evaluering af Bakkegårdsmodellen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 385 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-1156

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år.

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år. Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 302 Offentligt JOBUPDATE Jobupdate er et 3-årigt beskæftigelsesprojekt bevilget af Arbejdsmarkedsstyrelsen via puljen - Udvikling af den sociale indsats på det rummelige

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen Oktober 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2014 om integrationsindsatsen Undervisningsministerens

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

Justitsministeriets Forskningskontor varetager proces- og effektevalueringen

Justitsministeriets Forskningskontor varetager proces- og effektevalueringen KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Koordineret løsladelse med jobplan bag muren Med udgangspunkt i Jobcenter Københavns samarbejde med Kriminalforsorgen

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2009-2011 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i årene 2009-2011.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

PROJEKTÅRET 2012 I TAL

PROJEKTÅRET 2012 I TAL PROJEKTÅRET I TAL Materialet består af to dele: Basistal rummer tal til overblik over deltagersammensætningen, og fordelinger over nøglevariable såsom etnicitet, hovedstof og hvilke erfaringer med behandlingssystemet

Læs mere

Direktoratet har i udtalelsen af 31. oktober 2000 herom anført følgende:

Direktoratet har i udtalelsen af 31. oktober 2000 herom anført følgende: Folketingets Ombudsmand 1 Den 9. marts 2000 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 1. marts 1999 af Pensionen Skejby. I rapporten bad jeg pensionen om udtalelser mv. om nærmere angivne forhold.

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere