Ha det godt med naboerne

Transkript

1 Af projektleder, cand. agro. Arne Grønkjær Hansen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner og agronom Peter Kai, Danmarks JordbrugsForskning 1. del erne. Mange bliver derfor også overraskede, når der pludselig opstår klager. Afstandsregel om samlet beboelse Af projektleder, cand. agro. Arne 13 bud på, hvordan man som svinepro- Svend Auken indførte en afstandsregel Grønkjær Hansen, Landskontoret for ducent kan få (eller beholde) tilfredse på 300 meter til nærmeste hus i en Bygninger og Maskiner naboer: samlet beboelse i en klynge af huse (i Se skema nederst på siden alt seks huse). I den nye husdyrgød- Lugt er i sin natur noget diffust noget. Grænsen for, hvornår en lugt er ubeha- Hvad siger loven om lugt ningsbekendtgørelse fra august 2002 er denne regel blevet lempet, så der nu gelig, er individuel og betinget af faktorer som kulturel baggrund, tidligere erfaringer, associationer osv. Selv beha- Lugt er reguleret i vejledning fra Miljøstyrelsen i Vejledningen omfatter dog kun industri. skal otte huse til for at udgøre en samlet beboelse. gelige dufte kan være generende, når Sikring mod lugtgener fra landbrug Enhver ændring af husdyrproduktionen de optræder i høje koncentrationer. Det reguleres derfor gennem et vejledende skal anmeldes til kommunen. Hvis der er derfor også afgørende, hvor lang tid afstandskrav, som afpasses efter pro- skiftes fra kvæg- til svineproduktion, og hvor hyppigt man udsættes for ube- duktionens art og omfang. For anlæg kan man ikke automatisk regne med at hagelig lugt og i hvilken koncentration. under 250 dyreenheder i svin er det få kommunens tilladelse til samme Ved klagesager over lugt er det meget lokaliseringsbestemmelserne i antal dyreenheder, hvis afstandskrave- let at oppiske en stemning, fordi kla- "Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ne til samlet beboelse ikke er over- gerne er vanskelige at tilbagevise som dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.", holdt. Årsagen til dette er, at svin lug- grundløse. Dette vil ofte kræve gentag- der gælder. Det betyder, at der er et ter mere end kvæg. Der findes således ne målinger af lugt kombineret med krav om minimum 50 meter til nærmes- eksempler på sager, hvor kommunen beregninger i avancerede meteorologis- te nabo i landzone og 300 meter til har givet afslag på at ændre staldan- ke spredningsmodeller. samlet beboelse. For besætninger over læg fra kvæghold til svineproduktion, Heldigvis vil de fleste svineproducenter 250 dyreenheder er det miljøstyrelsens selv om antallet af dyreenheder blev nok sige, at de har det godt med nabo- vejledning nr , der er gældende. reduceret ved dette skifte. 1. Vis hensyn ved al form for trafik omkring ejendommen, men specielt trafik med gyllevogne, giv varsel om udspredning af gylle. 2. Vær åben om kommende planer for udvidelse af bedriften. Inviter dem over og høre om, hvorfor du gerne vil have flere svin, og hvordan du vil indrette stalden (dyrevelfærd, miljø, lugtbegrænsning mv.). 3. Overvej udflytning af dele af produktionen og høst multisite-effekten. Det er nok ikke sidste gang, bedriften skal udvide 4. Vælg systemer med dokumenteret effekt på lugt (V-formede kanaler, gyllekøling, syretilsætning eller eventuelt luftrensning). 5. Undersøg muligheder for biogas/fællesbiogasanlæg (afgasset gylle lugter mindre ved udbringning). 6. Deltag aktivt i det lokale arbejde i foreninger, byfester mv. (eventuelt også som sponsor). 7. Inviter skoler og børnehaver i området på besøg, lad børnene komme helt ind og kæle med pattegrisene og helt op i de store traktorer. Forklar, hvorfor det er nødvendigt at have et lukket system, skifte fodtøj mv. 8. Ryd op! Hvis noget ser uhygiejnisk ud, så lugter det også. 9. Plant træer omkring stalde og gylletanke. (Ude af syne ude af sind!). 10. Skjul døde grise og kadaverskjul. 11. Vælg fodringstidspunkter med omhu. (Høj aktivitet = høj lugtafgivelse) Eller ad lib. 12. Gør eventuelt omgivelserne mere idylliske ved at have får, heste eller ammekøer omkring bygningerne. 13. Lav en plan for, hvordan du tackler klager. Vis, at du tager klagen alvorligt. 96

2 VVM og lugt I sager, hvor anlæg er placeret, så der kan opstå lugtgener ved naboer, skal ansøgningen vedlægges et bilag med redegørelse over lugtkilder i anlægget før og efter etablering/udvidelse/ændring samt en beskrivelse af afværgeforanstaltninger. For anlæg over 250 dyreenheder i svin findes der ingen lovfæstede afstandskrav. I Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4/1997 om "Godkendelse af Husdyrbrug - 2. udgave" findes der dog vejledende afstandskrav mellem boligområder og "listevirksomheder" herunder husdyrbrug over 250 dyreenheder. Vejledningen tager udgangspunkt i de tyske retningslinier på området. Ved sohold sammenlignet med slagtesvin opstår der normalt større lugtgener, hvorfor antallet af dyreenheder halveres ved aflæsning af kurven Figur 1. Hvis der foretages lugtbegrænsende foranstaltninger, kan dette give en reduktion på op til 60 meter, alt efter hvilket lugtbegrænsende tiltag der iværksættes. I bekendtgørelse nr hedder det blandt andet: Se skema til højre Mindsteafstand, m DE (slagtesvin) Byzone Nabo i landzone Figur 1. Vurderingsudløsende mindsteafstande for godkendelsespligtige husdyrbrug. "Selv om det vurderes, at lokalisering ikke vil give væsentlige gener, bør der være mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan gribe ind, hvis driften af virksomheden sker på en sådan måde, at generne for omgivelserne går ud over det, der blev lagt til grund ved meddelelse om godkendelse. Eksempelvis, hvis der ikke opretholdes god hygiejne". "Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige lugt og støvgener uden for ejendommens areal." "Staldventilationen skal indrettes, så luftudslip herfra ikke giver lugtgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes til at være væsentlige for området." "Afstanden mellem ejendom og nabo bør vurderes ved de driftsforhold, hvor lugtemissionen er størst, og denne situation bør være udgangspunktet ved fastlæggelse af den nødvendige afstand, eller de vilkår, der stilles med henblik på lugtreduktion." Der er således lagt op til vurderinger af tilsynsmyndigheden, det vil sige kommunalbestyrelsen. "Staldventilationsluftens lugtindhold kan bestemmes ved måling. Kommunalbestyrelsen kan pålægge en virksomhed at lade en sådan måling udføre. Normalt vil det dog være tilstrækkeligt at tage udgangspunkt i de konkrete forhold på ejendommen, det vil sige en beskrivelse af ventilationsarrangementer og staldindretning sammen med oplysninger om staldenes anvendelsesformål og kapacitet." 97

3 Myndighedsbehandling I vejledningen foreslås det, at gene- er blot ét af dem, men så absolut ikke Foreningen af miljømedarbejdere i kriterierne (GK) sættes til det mest lugtende, i modsætning til, kommunerne (FMK) har netop udgivet GK I =1 LE/m 3 ); GK II = 3 LE/m 3 hvad mange mennesker stadigvæk tror. anden udgave af "Vejledende retningsli- og GK III = 10 LE/m 3. Forskningsresultater tyder derimod på, nier i vurdering af lugt og begrænsning at lugtstoffer hørende til de kemiske af gener fra stalde" Forfatteren, Kaj B. Vejledende afstande kan derefter aflæ- grupper af flygtige fedtsyrer, sulfider, Frandsen fra Fyn, der har mange års ses i grafer eller beregnes ved formlerne: indoler, phenoler og kresoler formo- erfaring i vurdering af lugtgener, giver i Afstand, område type I: dentlig spiller en stor rolle for den denne vejledning nogle forslag til grænseværdier (se tabel 1). Den enkelte kommune kan dog finde på at stille GK I = kvadratrod af : (10xQ) meter Afstand, område type II: GK II = kvadratrod af : (3,16xQ) meter lugt, der optræder i stalde. Sammensætningen af lugtstofferne er afgørende for forskellen i lugtkarakte- skrappere regler, selv om der ikke er Afstand, område type III: ren, som eksisterer mellem for eksem- fagligt belæg for dette. Normer for lugt GK III = kvadratrod af :(Q )meter pel en farestald og en slagtesvinestald. er hentet fra tyske undersøgelser i Det skal dog understreges, at ovenstå- Netop dette forhold vanskeliggør en 1980erne (Oldenburg 1989). Det frem- ende kun er vejledende afstande fore- objektiv fastlæggelse af lugt fra en hæves, at der ikke er lavet nyere sikre slået af Foreningen af miljømedarbej- stald, for lugt er et komplekst fæno- undersøgelser. Derfor bør der nu foreta- dere i kommunerne. men. Lugt kan således ikke måles på ges lugtmålinger fra nyere danske sys- samme måde som enkeltstoffer for temer, så den enkelte landmand ikke Hvad er lugt? eksempel ammoniak. En lugt kan skal betale for dyre lugtprøver for at For at forstå, hvordan lugtpåvirkningen beskrives på mange måder: vise, at lugten for eksempel er mindre i i omgivelserne reduceres, er det vigtigt toklimasystemer, hvor temperaturen er at forstå, hvad lugt er. En lugt opstår, Lugtkarakteren beskriver ved hjælp lavere, og gylleoverfladen er mindre. når det olfaktoriske område i næsen af ord, hvad vi synes "det lugter af", stimuleres af lugtstoffer, som findes i for eksempel gylle, svovl, ammoniak Metode til beregning af vejledende den indåndede luft. Det er påvist, at eller måske roser osv. Dette er natur- afstande foreslået i vejledningen fra luft i svinestalde indeholder mere end ligvis stærkt subjektivt, da der jo er FMK forskellige lugtstoffer. Ammoniak stor forskel på menneskers præferencer. Tabel 1: Lugtemission fra stalde (LE/s pr kg dyrevægt) Intensiteten beskriver, hvor stærk lugten opfattes af mennesker, for Dyreart Svin: Smågrise 5-25 kg Slagtesvin > 25 kg Øvrige svinestalde Lugtemission I sommerperiode med lufttemperatur ude >20 o C eksempel på en skala fra 0 (ingen lugt) til 6 ( særdeles stærk lugt). Accepterbarheden er udtryk for, hvor generende mennesker synes, at en lugt er, for eksempel på en skala fra Tabel 2: Staldlugtgenekriterier (maksimale timemiddel immissionsbidrag) Område type Lugtpåvirket område (Zonestatus) Genekriterium I Boligområde i byzone samt sommerhusområde GK I (1 LE/m 3 ) II Byzoneområde i øvrigt samt landsby eller landzoneområde i øvrigt samt landsby eller GK II (3 LE/m 3 ) landzoneområde med samlet bebyggelse III Boliger i landzone uden for landsby og uden for samlet bebyggelse GK III (10 LE/m 3 ) (Kilde: Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK 2002). 98

4 0 (hverken behagelig eller ubehage- der foretages ugentlig udslusning. bestandig beton er desuden ved at lig) til 6 (særdeles ubehagelig). Praktiske erfaringer i Danmark viser, at blive undersøgt. Lugtkoncentrationen eller lugtstyrken, som beskriver, hvor meget luften skal fortyndes med frisk luft, før den det er muligt at foretage udslusningen dagligt uden problemer og udslusningen kan automatiseres. Anlæg, hvor der Overbrusning og støvdæmpning ikke kan lugtes længere. etableres gylleseparering, bør det over- Almindelig overbrusning med vand er vejes at lave bagskyl med vandet her- med til at regulere dyrenes gødead- I praksis anvendes stort set kun lugt- fra. Erfaringer fra firmaet Green Farm færd, så de kommer ud på spaltegulvet koncentrationen til at beskrive lugt fra industri og landbrug. Dette skyldes først og fremmest, at lugtkoncentratio- Energy viser, at der kun skal bruges ca. otte liter til at skylle en kumme i en sektion. og eventuelt bliver nedkølet. Mange steder er der dog problemer med lavtryksanlæg, som ikke virker optimalt. nen er det mest objektive mål, som findes for lugt dels, at lugtkoncentra- Gyllekøling Højtryksanlæg kan anvende blandinger af vand og olie og derved begrænse tionen er den parameter, som er lettest En hollandsk undersøgelse har vist, at støvkoncentrationen betydeligt. Derved at reproducere. De øvrige parametre er det er muligt at halvere lugtafgivelsen forbedres staldmiljøet og lugtafgivelsen langt mere subjektive. ved at køle gylleoverfladen. mindskes måske. Årsagen er, at støvet i Tekniske løsninger på lugtproblemer Landsudvalget for Svin gennemfører afprøvninger med køling af kanalbund med skraberanlæg. Gyllekøling er især svinestalde adsorberer en del af lugtstofferne. Nogle forsøg viser således, at der kan være en effekt på lugtemis- Hvis lugt skal begrænses, er det vigtigt oplagt ved smågriseproduktion, hvor sionen ved olieudsprøjtning. Ved andre at forstå, hvad det er for nogle para- den udvundne varme kan bruges til forsøg har det ikke kunnet påvises. metre, der bestemmer lugtafgivelsen: opvarmning af pattegrisehuler og gulv- Årsagen er formodentligt, at det er let varme i smågrisestalden. at reducere støvkoncentrationen om Overfladearealet, hvorfra der kan ske fordampning. Syretilsætning vinteren ved lavt luftskifte, mens det er vanskeligere om sommeren ved højt Gyllens alder/opholdstid i stalden. Gdr. Jens Østergård og firmaet Starring luftskifte. Gyllens temperatur. Surhedsgraden (ph) i gyllen. A/S har udviklet et system for tilsætning af svovlsyre til gylle med henblik Luftrensning Dyrenes aktivitet. på at sænke ph-værdien af gyllen for Der gennemføres i stigende omfang for- Begrænsning af gylleoverflade derved at sænke ammoniakfordampningen. Det er meget vigtigt, at tilsætningen er fuldstændig kontrolleret og søg med forskellige teknikker til at rense afgangsluften fra staldene. Luftrensning anvendes i stor stil inden Forestil dig, at du kun trak i toilettet kombineret med beluftning, da der for industrien, så metoderne er vel- en gang hver tredje uge Nej vel! ellers er fare for svovlbrinte ulykker. kendte. De typer af luftrensning, som Derfor bør gødning og urin hurtigst Den rullende Afprøvning kører forsøg i tilsyneladende er mest relevante i muligt ud af staldene. V-formede kana- en besætning med systemet. landbrugsmæssig sammenhæng er bio- ler bør være standard i nye stalde, Erfaringerne peger på en halvering af filtre, tricklefiltre, luftvaskere/scrub- både af hensyn til ammoniakfordamp- ammoniakkoncentrationen i stalden. bere og ozonbehandling. ningen og af hensyn til lugtafgivelsen. Effekten på lugt er endnu ikke under- En hollandsk undersøgelse peger på, at søgt. LandboNord gennemfører endvi- De biologiske rensemetoder er baseret lugtafgivelsen kan begrænses med ca. dere planteforsøg, som skal afgøre, om på at aerobe mikroorganismer nedbry- 50% i forhold til almindeig delvist spal- gyllen bliver udnyttet bedre af planter- der lugtstofferne, som passerer gennem tegulv, hvis gyllekanalen er V-formet og ne. Svovlsyrens virkning på ikke-sulfat- luftrensningssystemet og nedbryder 99

5 dem. I biofiltre lever bakterierne på derende middel, som angriber og ned- krav til styring og kontrol af ozonan- overfladen af filtrets fyldmateriale, bryder lugtstofferne. Den rullende lægget. For at undersøge denne mulig- som kan bestå af forskellige organiske Afprøvning arbejder sammen med et hed er Den rullende Afprøvning gået materialer, for eksempel spagnum, fynsk firma om at udvikle og afprøve sammen med to firmaer med henblik tørv, lyng, kompost, træflis, halm mv. en kemisk luftvasker. på at undersøge, om det er muligt at Tricklefiltre kan være opbygget af ozon-behandle afgangsluften fra stal- såkaldte cellulosepads, som blandt Renseeffektiviteten af biologiske filtre den. Ved først at foretage ozonbehand- andet anvendes til fordampningskøling varierer blandt andet af filtrets opbyg- lingen udenfor stalden kan den anvend- af indsugningsluft i varme områder af verden. Anvendt til luftrensning anvendes padsene som medium til at skabe ning, luftflow i forhold til filtervolumen, luftens opholdstid i filtret, filtrets fugtindhold. Amerikanske forskere te dosis af ozon således øges betragteligt. Det nævnte projekt afsluttes med udgangen af kontakt mellem mikroorganismer og lugtstoffer og ammoniak. Ved et ameri- opnåede ca. 80 pct. lugtreduktion ved en opholdstid på fem sekunder og ca. Gylleadditiver kansk forsøg fandt man imidlertid ingen 90 pct. reduktion ved syv sekunders Sammen med Landsudvalget for Svin, større effekt af cooling pads anvendt opholdstid. I perioder kan der dog Afdelingen for Stalde og til luftrensning. Den rullende være problemer med den biologiske Produktionssystemer har Danmarks Afprøvning arbejder sammen med fir- aktivitet, hvorved renseeffektiviteten JordbrugsForskning, Afdelingen for maerne SKOV og Perstrup om at udvikle går ned. Jordbrugsteknik udviklet en metode, et effektivt og økonomisk levedygtigt biologisk tricklefilter. Ozon som kan bruges til at dokumentere effekten af gylleadditiver på fordamp- Ozon (O 3 ) er en stærkt oxiderende gas, ningen af ammoniak og lugt. Metoden I luftvaskere/scrubbere passerer den som angriber alle organiske forbin- er dels baseret på en laboratorietest i forurenede luft gennem nogle fyldlege- delser herunder lugtstoffer og nedbry- store testbeholdere, dels baseret på mer, som overrisles med vand eller der dem. Herved nedbrydes ozonen fuldskalaforsøg i en almindelig svinebe- vandet dyses ud i et behandlingskam- selv til ilt (O2). Den rullende sætning. Flere oplysninger kan findes mer i en fin tåge, hvorved lugtstoffer- Afprøvning gennemførte i starten af på internettet: ne absorberes af vandpartiklerne. Bakterierne, som nedbryder lugtstof- 90 erne en afprøvning af et ozonprodukt, som blev blæst ind i forsøgsstal- Lugt på nettet ferne, lever både på fyldlegemerne og dene. Lugtmålingerne viste imidlertid På LandbrugsInfo er der oprettet en i vandet. ingen effekt af ozontilsætningen. Det temahjemmeside om ammoniak og lugt gjorde derimod et fransk forsøg, som ( Her kan Luftvaskere kan også anvendes som viste, at lugtemissionen kunne reduce- du blandt andet læse mere om de kemiske luftvaskere, idet vandet til- res med beskedne 16 pct. ved tilsæt- tekniske løsninger, der begrænser lugt sættes syre, base eller et oxiderende ning af ozon under spaltegulvet i en og ammoniakfordampning. Der er desu- middel. Tilsættes der syre reduceres slagtesvinestald. Grænseværdien for den links til udenlandske hjemmesider luftens indhold af basiske stoffer, ozon er kun 0,1 ppm eller 0,2 mg/m3. mv. blandt andet ammoniak, mens for Det er således ikke muligt at tilsætte eksempel de flygtige fedtsyrer passerer ret meget ozon inde i stalden uden at uhindret igennem. Filtrene kan bygges i overskride grænseværdien. Et ozonan- serie, så luften først renses for basiske læg, som opererer inde i stalden, skal lugtstoffer og efterfølgende sure lugt- endvidere kunne fungere ved et stærkt stoffer, eller der kan anvendes et oxi- variabelt luftskifte. Dette stiller store 100