Skoleprojektet Faglig overgang fra grundskole til gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Skoleprojektet Faglig overgang fra grundskole til gymnasiale uddannelser Et samarbejde mellem Sorø Akademis Skole (STX) og Pedersborg Skole (folkeskole) Projektnummer: Skoleåret 13/14 Projekttitel: Bedre start på STX Deltagende lærere: Anders Wamsler (STX) Charlotte Gjerrild Hviid (STX) Malik Lindholdt (STX) Tom Sejersen (STX) Peter Henrik Rasmussen (STX) Pia Theilgaard Schmidt (STX) Deborah Sommer (STX) Eskil Rønnov Due (STX) Henrik Juul Hansen (STX) Anne Friis Petersen (STX) Heidi Schuppli (Pedersborg Skole) Esben Christiansen (Pedersborg Skole) Jannie Møller (Pedersborg Skole) Mette Kaagaard (Pedersborg Skole) Sanne Bjerre Jensen (Pedersborg Skole) Henrik Madsen (Pedersborg Skole) Rapport: Anders Wamsler Eskil Rønnov Due Henrik Juul Hansen Anne Friis Petersen 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Matematik s. 3 Dansk s. 5 Engelsk s. 7 Konklusion og anbefalinger s. 8 Resumé: Sorø Akademis Skole (STX) og Pedersborg skole (Folkeskole) har i fagene matematik, dansk og engelsk arbejdet med at lette overgangen fra folkeskole til gymnasium. Der har været tæt lærerkontakt og gensidige overværelse af undervisning, og man har inddraget eleverne i nogle af de gensidige møder som er gennemført. I matematik og dansk har man endvidere anvendt hinandens lærere som censorer ved eksamen/årsprøver. Det har, samlet set, givet et større kendskab og dermed en langt højere forståelse for hvordan man selv i højere grad kan bidrage til a lette overgangen for eleverne. For folkeskolelærernes vedkommende bla. ved at få mere viden om hvilke faglige begreber og metoder som anvendes i gymnasieundervisningen. For gymnasielærerne bla. ved at få en bedre forståelse for den udfordring folkeskolelærerne står med i udskolingen, hvor det faglige spænd fra svageste til stærkeste elev er meget stort. Men også ved at få en bedre forståelse af hvordan fag og fagdidaktik i det hele taget gribes lidt forskelligt an i de to skolekulturer. 2

3 Indledning Baggrunden for deltagelse i projekt var, at vi har erfaret, at mange elever oplever starten på STX som meget fremmed. Der bruges ofte en anderledes terminologi end eleverne er vant til, og de kan derfor nemt komme til at tro, at de ikke besidder de basale færdigheder der kræves, især i grammatik og matematik. Vi ønskede at afmystificere overgangen fra grundskole til STX, for dermed bedre at kunne udnytte de kvalifikationer eleverne allerede har tilegnet sig i løbet grundskolen. Vi fandt det derfor vigtigt, at lærerne på både STX og i folkeskolen får et større kendskab til hinandens metode og faglige niveau/sprog. Desuden så vi en stor vigtighed i at have større fokus på metode og introduktion til gymnasiets fag og metode i den første tid i gymnasiet. Projektet var en udvidelse af et allerede etableret samarbejde mellem Sorø Akademis Skole og Pedersborg Skole under Ny Nordisk Skole. Et af formålene med dette projekt er at tydeliggøre, at et institutionsskift ikke kun er et skift, men også en fortsættelse af det forløb, de er i gang med. Til understøttelse af projektet deltog vi desuden i rammeforsøget om grundforløbet, hvis formål var, at eleverne via et kortere og mere fokuseret grundforløb bedre kan tilegne sig den gymnasiale faglighed. Deltagende elever i projektet har været to 9. klasser på Pedersborg Skole og to 1g-klasser på Sorø Akademi. Det følgende er en beskrivelse af processen i de 3 deltagende fag: matematik, dansk og engelsk. Matematik På mange måder ændrer matematikundervisningen karakter, når man skifter fra grundskolen til gymnasiet (STX). Samtidig er elevernes matematiske grundlag blevet så højt prioriteret i de videregående uddannelser, at ca. 85 % af alle eleverne vælger matematik på mindst B-niveau. I gymnasiet må man så konstatere et dumpeprocenten i Matematik på B-niveau er urimelig høj, omkring 20 %. Da vi tilsyneladende ikke alene kan rette op på dette i gymnasiet, er det nærliggende at undersøge om overgangen fra folkeskolen til gymnasiet kan forbedres ved at folkeskolelærerne forbereder eleverne på de ting, man lægger mere vægt på i gymnasiet, samtidig med at gymnasielæreren møder eleverne med en meget mere detaljeret viden om deres forudsætninger, og om den måde de tidligere har anskuet matematiske problemstillinger på, og der ud fra arbejdet videre med dem. En nærliggende måde at komme videre på i denne retning er, at lade gymnasielærere overvære undervisningssekvenser i folkeskolen, og tilsvarende, lade folkeskolelærerne overvære undervisningssekvenser i gymnasiet. Dette har vi gjort i to tilfælde, hvor en gymnasielærer har overværet et forløb i en 9.klasse i folkeskolen, og tilsvarende har denne 9.klasses lærer overværet et forløb om det samme emne i gymnasiet. Det har givet stort udbytte hos de involverede lærere, som alle derfor har sat pris på det, og gerne vil fortsætte med det. Bevidstheden om, hvad der kan vente, og hvad der er gået 3

4 forud, kan næppe undervurderes. Alle har observeret betydelige forskelle i abstraktionsniveauet og i sprogbrugen En anden velegnet vej til at lære hinandens niveau og arbejdsmetoder bedre at kende er, at udveksle censorer ved eksamenerne. Her drejer det sig stadigvæk - som det jo næsten hele tiden gør i dette projekt - om folkeskolen afgangsklasser og 1.g-klasser i gymnasiet. En sådan udveksling har vi også realiseret, og den har været meget givtig for begge parter. Her har især gymnasielærerne givet udtryk for, at de bliver meget klogere på de kommende elevers niveau, når de ved denne lejlighed kan snakke med eleverne om deres idéer og hvordan de vil anvende matematikken til at løse de praktiske problemstillinger. Folkeskolelærerne påpeger dog i denne forbindelse, at en stor del af deres elever ikke skal fortsætte i gymnasiet. Der er almindelig enighed om, at abstraktionsniveauet og kravet om præcision stiger væsentligt, i takt med, at afstanden fra gymnasiematematikkens dagligdag til de praktiske anvendelser af matematikken øges markant. Der er også et udbredt ønske om at bevare og udbygge denne censorudveksling. På et seminar for skolens matematiklærere, har de lærere, der har deltaget i samarbejdet videregivet deres erfaringer til de øvrige lærere på skolen, og vi har udstukket retningslinjer for det videre samarbejde med grundskolerne. I gymnasiet arbejder vi nu med et forkortet grundforløb på 9 uger, hvor alle elever i matematiktimerne gennemgår de samme emner, afleverer samme opgavesæt og afslutter med en fælles skriftlig test. På denne måde håber vi at opnå, at elevernes forudsætninger fra de forskellige folkeskoler i højere grad justeres, inden de havner i deres endelige studieretningsklasser. Samtidig er der i denne periode afsat timer til, at eleverne under vejledning kan arbejde med skriftlig fremstilling i form af opgavebesvarelser og temarapporter. Deres først aflevering skal være en ny besvarelse af folkeskolens afgangsprøve, som de nu delvis skal besvare på en ny måde. Tilsyneladende har denne fælles introduktion haft en gunstig virkning, selvom vi ikke har kunnet måle det, da eleverne jo stadig er midt i deres matematikforløb. En planlagt aktivitet, som vi desværre kun nåede at realisere i begrænset omfang, var elevudveksling, som går ud på at gymnasieelever hjælper folkeskoleelever med at løse matematiske problemstillinger. På denne måde er det eleverne mere end det er lærerne, der oplever forskellene i deres måde at tackle problemerne på, men også mange ligheder i deres tilgang til stoffet. De få erfaringer, vi har haft med dette, har været rigtig gode, og vi har planer om, at de mødes, klasse til klasse, omkring introduktionen til et nyt emne i folkeskolen. Det kan f.eks. være statistik eller trigonometri. Klasserne kan så deles op i grupper, så hver gymnasiegruppe tager sig af en gruppe folkeskoleelever, og lærer dem emnet op til et niveau, så de kan løse 2-3 på forhånd aftalte opgaver. Som nævnt har tidsbegrænsningen for projektet betydet, at vi ikke har kunnet observere, om vores anstrengelser har haft den ønskede virkning. Vi vil få et første vink herom, når det nye skoleår er kommet godt i gang, men den egentlige ønskede virkning, som vi arbejder for, må forventes først at vise sig i de kommende år. 4

5 Dansk Overgangen fra grundskolens danskundervisning til gymnasiets er præget af en række udfordringer. Dansklærerne på S.A.S. mærker, at visse aspekter ved faget volder eleverne ganske store problemer. Kort sagt ses de største vanskeligheder i nærlæsning af tekster, herunder anvendelse af teksterne til dokumentation i forbindelse med analyse i bred forstand. På vores skole har vi en 10. klasse, og vi har dermed førstehåndskendskab til prøveformerne i dansk. I disse prøver afspejles tydeligt forskelle i den didaktiske tilgang til faget dansk. Den skriftlige prøve fokuserer først og fremmest på sprogrigtighed, overordnet tekstforståelse og modtagerrettet kommunikation, dvs. en høj grad af orientering mod anvendelse kun i ringe grad mod nærlæsning og tekstdokumentation. I danskundervisningen i begyndelsen af 1.g oplever vi, at eleverne er meget glade for dansk, og at det bl.a. hænger sammen med, at de husker faget som noget lystbetonet, som et fag, hvor de relativt frit kan boltre sig ved at måtte bruge deres fantasi og ved at måtte synes noget, altså have holdninger til de gennemgåede emner og tekster. Denne relativt frie tilgang til danskfaget giver til gengæld ikke mange points i gymnasiet; her fokuseres i højere grad på systematisk og nærgående behandling af tekster, altså analyse og fortolkning og dertil hørende perspektivering. Det er blevet vigtigere at kunne skrive/sige jeg ved end at kunne sige jeg synes. Med til billedet af udfordringer i overgangen mellem grundskole og gymnasium hører det stadig større behov for læsevejledning. I dag råder vores skole over to læsevejledere, der screener de nye 1.g elevers læse- og skrivefærdigheder. Disse screeninger afslører et betragteligt antal dyslektikere, og et stadigt stigende antal elever som har brug for vejledning og teknisk støtte til afhjælpning af deres læseproblemer. Et stadig større antal ordblinde elever er noget, man må forholde sig til i alle fag; men danskfaget står naturligvis centralt her. Desuden er det vigtigt, at gymnasielærerne forstår, hvilken samlet elevgruppe det er, man står med i folkeskolen. I en gennemsnitlig 9. klasse på Pedersborg Skole skal ca. 1/4 af elevgruppen på en gymnasialungdomsuddannelse. Eleverne i Folkeskolen er ikke alle bogligt interesserede, og derfor står folkeskolen med en meget bredere undervisningsopgave end gymnasiet. Dette projekt inspirerer til yderligere samarbejde med gymnasiet og til mere undervisningsdifferentiering i folkeskolen. I det følgende ses danskfagets konkrete overgangs-samarbejde med Pedersborg Skole. Indledende møde: Projektet startede for de medvirkende dansklæreres vedkommende med et indledende møde hvor ledere og lærere fra de to skoler mødtes for at afklare hvad formålet med projektet var, hvilke mål vi var opsat på at nå og hvad vi ville foretage os for at nå der. Der blev i den sammenhæng aftalt et møde kun for de fire dansklærere fra de to skoler, to fra hver. Lærermøde: Dansklærerne mødtes derpå på Pedersborg skole for at udveksle viden om hinandens praksis i forhold til undervisningsmetoder, krav og hvilke materialer, vi benyttede. Derudover diskuterede vi hinandens respektive elevgrupper. Dette var ganske udbytterigt, da vi ikke havde nogen stor forhåndsviden, så det 5

6 meste var ny viden, i hvert fald for os på Akademiet. Det var interessant at finde ud af, hvor vi overlappede rent emnemæssigt, så vi ikke gentager for meget stof i 1g, men heller ikke foretager et for stort spring. Endvidere aftalte vi, at vi skulle overvære hinandens undervisning og at nogle elever fra Akademiet skulle ud og prøve at undervise i 9. klasse. Overvære undervisning: En lærer fra Pedersborg overværede undervisningen af to 1g danskhold. Formålet var igen at få et indblik i praksis i forhold til undervisningsmetoder og materiale. Efterfølgende overværede to dansklærere fra Sorø Akademi undervisningen af en 9. klasse i dansk. Her fik vi en klarere forståelse af hvad eleverne kommer fra, når vi får dem. Vi kunne se, hvordan forholdet mellem lærer og elev var mere personligt og hvordan læreren ved en mere personlig henvendelse prøvede at fastholde elevernes opmærksomhed på de foreliggende opgaver. Dette er noget som mange af eleverne nok savner, når de starter på gymnasiet. Det er ikke noget vi ser os i stand til at kunne tilbyde på grund af tidsmæssige resurser, men også på grund af, at de i højere grad skal vænnes til selv at tage ansvar for, at de får noget ud af tiden i gymnasiet. Elever der underviser: Tre elever fra en 1g danskklasse var ude og undervise i et emne, som de selv havde haft i 1g på Akademiet. Formålet med dette var at eleverne i den 9. klasse de var ude i skulle få et indblik i og eksempel på, hvad man beskæftiger sig med i gymnasiet, og på hvilken måde. Dette skulle gerne afdramatisere gymnasiet lidt, da det er vores indtryk efter at have snakket med folkeskolelærerne, at der er en tendens til en vis skepsis over for gymnasiet, og måske især Sorø Skoles Akademi. Mødet med de tre elever fra Akademiet skulle også gerne virke til samme formål ved at vise at de måske ikke var så fremmedartede, men til gengæld udstrålede en vis entusiasme. En afledt bonus af dette tiltag var, at det også kunne fungere som en form for talentarbejde for de medvirkende 1g-elever, som var glade for opgaven. Censorudveksling: Vi foretog en udveksling af lærere til censur på henholdsvis 9. klasses mundtlig afgangseksamen i dansk og 1g mundtlig årsprøve i dansk. Dette var med henblik på at få et mere præcist indblik i de forskellige elevgruppers niveau, og ydermere et indblik i niveauet og den faglige tilgang på de to niveauer. Udbyttet af at være censor i 9. klassen var ganske stort. Gennem to dages intensiv aktiv lytning og dialog fik læreren fra akademiet et grundigt og præcist indblik i, hvor eleverne lå danskfagligt og modenhedsmæssigt. Både dem der skulle fortsætte på gymnasiet og dem der skulle fortsætte andre steder. Det er selvfølgelig relevant at få et klart billede af niveauet hos dem, der skal i gymnasiet, men også af dem, der ikke skal, da det giver os på Akademiet et billede af, hvilken elevgruppe folkeskolelærerne står med, og hvordan deres undervisning derfor er rettet ikke kun mod de kommende gymnasieelever. Dette kan skabe en større forståelse for det relativt store spring, der kan være rent fagligt fra folkeskole til stx. 6

7 Det at få et knap 20 minutters faglig samtale med eleverne og især de der skulle på stx giver et bedre billede af hvad de møder op med af forudsætninger til første skoledag på gymnasiet, end man kunne have fået blot ved samtaler med lærerne fra folkeskolen og læsning af bekendtgørelser og pensumopgivelser. Man får ikke blot et indblik i deres faglige paratviden, men også i, i hvor høj grad de magter at indgå i en faglig samtale og svare på spørgsmål om emnet, som de ikke specifikt har forberedt, og det er jo nogle kompetencer som vi efterspørger i gymnasiet. En anden fordel ved at være med som censor i 9. klasse var den eksamensform der blev benyttet. Man kan vælge mellem to former, men her var der valgt en synopsismodel, som til en hvis grad minder om den der bruges i AT i gymnasiet. Det er der jo nogle klare fordele i for eleverne, da det kan være svært nok at forklare dem hvordan man egentlig går til synopsis-eksamen. Hvis man som stx-lærer ved at eleverne har prøvet noget lignende før, så kan man jo med fordel tage afsæt i det og derved plukke nogen lavthængende frugter. Det indlysende problem her er selvfølgelig, at det ikke er alle skoler og klasser, der har benyttet denne eksamensform, men for de elever der har vil det være en klar fordel. Ofte er AT et lidt løst defineret fag for eleverne, men hvis de har prøvet synopsisformen før, så kan denne usikkerhed måske mindskes. En anbefaling til fremtidigt samarbejde kunne være at man roterer lærerne som censorer, så de forskelige lærere på henholdsvis stx og folkeskolen alle får prøvet det, da det er meget givende, men måske ikke noget den enkelte lærer behøver at gøre hvert år. Derudover kunne det være en overvejelse værd, at dansklærerne fik en oversigt over hvor eleverne i en nystartet 1. g klasse kommer fra, hvilken eksamensform de har været oppe i og hvad deres pensum fra 9-10 klasse helt overordnet har været. Engelsk Samarbejdet mellem engelsklærerne har været mindre intenst og har alene bestået af et par møder og en mailkorrespondance mellem lærere fra Akademiet og fra Pedersborg Skole. Her blev undervisningsmaterialer, undervisnings- og prøveformer samt hverdagsproblematikker diskuteret. Desuden blev der planlagt og afviklet et besøg, hvor en lærer og fire 1g elever fra Akademiet kom ud til en 9.kl på Pedersborg Skole. Her underviste gymnasieeleverne 9.kl. eleverne og fortalte desuden om, hvordan det er at gå i gymnasiet. Folkeskolelærerne har ikke overværet gymnasieundervisning i engelsk, men de har gennem samtaler med gymnasielærerne forstået at den gymnasiale undervisning i højere grad fokuserer litterært og/eller historisk, og at man på gymnasialt niveau bla. som en konsekvens af den sproglige begrebskoordinering i faget almen sprogforståelse i 1.g, anvender de latinske betegnelser for grammatiske begreber. Lærerne konstaterede, at der også er fælles problemfelter, så som elevernes manglende evne til fordybelse og lyst til læring samt et stor forbrug af sociale medier i stedet for at deltage i undervisningen. Rent fagligt er det specielt grammatiske betegnelse og litterære begreber samt gymnasiets vinkling mod litterært og historisk indhold, der skiller de to skoleformer. 7

8 Trods den logistiske og tidsmæssige udfordring, der ligger i et sådant samarbejde, er engelsklærerne positive over for at udbygge samarbejdet, meget gerne med flere lærere involveret. Konklusion og anbefaling Vi har tænkt os at følge op med følgende initiativer næste år og anbefaler det ligeledes til andre: Deltag i skolekollegers undervisning, gerne i kortere forløb, ikke kun et enkelt modul. Det kunne med fordel være samme emne i folkeskole og stx. Med henblik på at opnå et nuanceret indblik i den anden skoleforms faglige niveau og sprog anbefales censorudveksling. Elev-til-elevundervisning i almindelig undervisning og brobygningssammenhæng. Det er vigtigt at skolens ledelser snakker sammen og bakker op om projektet. 8