PSP screening dansk og matematik
|
|
- Gudrun Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PSP screening dansk og matematik Af Speciallærer Rasmus Hasselbalch, Taleinstituttet Region Nordjylland Indledning Som hjælp til at identificere elever med vanskeligheder i dansk eller matematik har vi udviklet PSP danskscreening og matematikscreening. PSP danskscreening tager 30 min, mens matematikscreeningen typisk kan afvikles på 45 min. Der autogenereres en udførlig rapport på 25 sider med et overordnet diagram, der giver overblik over elevens score i hver test. Hvorfor screene i dansk og matematik Ved at screene alle elever finder man ikke blot dem, der bør have foretaget en læse- eller matematikundersøgelse. Ved læsning af rapporten får man som underviser værdifulde informationer, der kan være med til at opkvalificere undervisningen af den enkelte elev. Hvilke strategier anvender eleven Er der tale om vanskeligheder på forudsætningsniveau (basale vanskeligheder), på færdighedsniveau eller på funktionelt niveau Hvis der optræder basale vanskeligheder vil en traditionel undervisning ikke bære frugt. Det er jo netop denne form for undervisning, eleven typisk har dårlig erfaring med fra folkeskolen, så det vil oftest føre til frustrationer hos både undervisere og elev, hvis der fortsættes med traditionel undervisning. Der er i stedet brug for en anderledes og individuelt tilpasset undervisning med et andet indhold og en anden metodik. Det skal understreges, at screeningen ikke kan bruges til at vise hvilket klassetrin en elev fagligt befinder sig på. Ligeledes kan den heller ikke bruges til nogen former for diagnosticering af hverken ordblindhed, talblindhed eller intelligensniveau. Funktionelle- eller basale vanskeligheder PSP danskscreening er sammensat af en række deltest, der både screener for basale, færdighedsmæssige og funktionelle vanskeligheder. Matematikscreeningen screener overvejende for basale vanskeligheder og i mindre grad på færdighedsniveau. Karakteren af vanskeligheder har betydning for tilrettelæggelsen af undervisningen for den enkelte elev. Funktionelle læsevanskeligheder betegner en persons evne til at læse og forstå en tekst. Hvis man ikke tilegner sig indholdet hurtigt og præcist, har man således funktionelle læsevanskeligheder. Dette kan have flere årsager. Måske er man ordblind og har dermed basale vanskeligheder i forhold til at afkode ord ved at sætte bogstavernes lyde sammen. Måske kan man godt afkode ord, men mangler forståelsen som følge af et begrænset ordforråd. Et begrænset ordforråd betegnes i denne sammenhæng som en basal vanskelighed. En anden basal vanskelighed kan også være dårlig hukommelse, så man glemmer, hvad man har læst. En dårlig læseforståelse skyldes langt fra altid basale vanskeligheder men oftest manglende læsetræning eller mangel på læsestrategier. Vanskeligheder på færdighedsniveau kan give sig udslag i stavevanskeligheder, fordi man fx er utrænet i staveregler grundet et mangelfuldt udbytte af undervisningen i folkeskolen. 1
2 Screening, test og undersøgelse Vi skelner mellem screening og undersøgelse. Begge består af en række test, men undersøgelsen indeholder desuden interview samt speciallærerens kvalitative vurdering og pædagogiske forslag. Hvis en screening indikerer markante basale vanskeligheder på forudsætningsniveau anbefales det, at der foretages en undersøgelse i dansk eller matematik. Den vil, i modsætning til en screening, i reglen kunne fastslå, om der er tale om ordblindhed eller talblindhed. Generelt om PSP screening Alle test er tidsbegrænsede, da tiden i praksis er et centralt parameter. Screeningen starter med en introduktionsvideo, der informerer om den praktiske afvikling. Inden hver test ser eleven ligeledes en kort video, der forklarer, hvad testen går ud på. Man skal som lærer ikke hjælpe eleven med opgaver, men blot sørge for, at der er lyd i head-sættet og ro i lokalet. Der kan screenes lige så mange elever ad gangen, som skolens netværk har kapacitet til. Screeningen skal som udgangspunkt afvikles over et fast netværk, da der ofte optræder tekniske problemer ved trådløs afvikling. PSP danskscreening Stavetest Traditionel diktatøvelse der screener for elevens stavekompetence på færdighedsniveau. Der oplæses en sætning af gangen og eleven skal skrive det manglende ord. Antal opgaver: 24 Tid: 8 min. Læseforståelse Eleven ser et spørgsmål, fire svarmuligheder og en hverdagsrelateret informerende tekst. Der screenes for den funktionelle læseforståelse. Antal opgaver: 6 Tid: 5 min Stavetest vrøvleord Eleven hører et vrøvleord blive læst op og skal efterfølgende skrive ordet. Der screenes for den basale evne til at kunne gå fra lyd til bogstav. Antal opgaver: 10 Tid: 2 min. Læsehastighed Der screenes for den funktionelle evne til at afkode en skønlitterærtekst. 2
3 Antal ord: 745 Tid: 5 min. Kontrolspørgsmål Eleven præsenteres for spørgsmål og svarmuligheder til læsehastighedsteksten. Der screenes for den funktionelle evne til at forstå samt huske, hvad man har læst. Antal opgaver: 6 Tid: 2 min. Hvilket ord passer til billedet Eleven ser et billede, der fx illustrerer legoklodser. Under billedet ses tre ord, der alle er stavet forkert, men lyder lidt i retning af ordet legoklodser, når man udtaler dem. Et af ordene lyder nøjagtigt som ordet legoklodser, og eleven skal klikke på dette ord. Vi ønsker med denne test, at screene for elevens basale evne til at læse ukendte ord ved at sætte bogstavernes lyde sammen til ord. Test af lignende karakter vægtes højt i Visitationstesten til ordblindeundervisning samt i SPS-screeningen, der afgør om man er berettiget til IT-rygsæk på en uddannelse. Antal opgaver: 13 Begrebsforståelse Eleven hører og ser et ord og under ordet, står tre andre ord, hvoraf det ene betyder det samme som det øverste ord. Eleven skal klikke på dette ord. En alderssvarende begrebsforståelse er en basal forudsætning for at kunne opnå en god læseforståelse. Antal opgaver: 20 Tid: 4 min. Hvordan læses screeningsresultatet Når eleven har gennemført en screening genereres automatisk en rapport. I dette afsnit skal vi se på hvilke informationer, der kan uddrages af denne rapport. PSP danskscreening: Øverst i rapporten ses det samlede resultat i form af et spindelvævsdiagram (Fig.1), samt et skema, der viser antal passerede- samt korrekte opgaver og tidsforbrug for hver test (Fig. 2). 3
4 Fig. 1. Ovenfor illustreres det overordnede billede af screeningsresultatet set i forhold til, hvor mange procent af opgaverne, der er besvaret korrekt i de enkelte test. Fig 2. Her er stavetesten brugt som eksempel. Alle 24 opgaver er passeret og 13 er besvaret korrekt. Desuden er angivet et tidsforbrug på 267 sekunder. Oversigten giver en indikation på elevens strategi. Måske har denne elev været lidt for hurtig, hvilket har medført mange fejl. Den øvrige del af rapporten er en detaljeret oversigt over delresultaterne. Ved nogle test ses først et spindelvævsdiagram, der illustrerer hvordan eleven klarer sig i forskellige kategorier (Fig. 3). 4
5 Fig.3. Denne elev klarer sig godt i Læseforståelse og har 5 af 6 opgaver korrekt. Der optræder dog en fejl i kategorien fortællende tekst. Dette ses ofte, da der er tale om en teksttung kategori. Ved hver test ses en detaljeret oversigt over samtlige besvarelser. Nedenfor ses fx Stavetest_vrøvleord (Fig.4). 5
6 Fig 4. På den detaljerede oversigt ses tidsforbrug ved hver enkel opgave. Et meget lavt tidsforbrug kombineret med mange fejl indikerer, at eleven har benyttet en gættestrategi og svaret tilfældigt. Ligeledes ses selve besvarelsen såvel som facit. 6
7 PSP matematikscreening Rapporten er opbygget som PSP danskscreening og begynder med en oversigt over det samlede resultat i form af et spindelvævsdiagram (Fig.5). Fig.5. Fra og med Skriv tallene til Komplekse regneoperationer(del 1), screenes for basal talforståelse samt automatisering. Fra Visuel opmærksomhed til Find den rigtige figur (Del 2) screenes for kognitive forudsætninger som arbejdshukommelse, rummelig orientering samt visuel- og auditiv korttidshukommelse. Der screenes udelukkende indenfor basale matematiske områder. Del 1 af screeningen indeholder test, der screener for basal talforståelse og basal talbehandling. Del 2 indeholder test, der screener for auditiv og visuel korttids- og arbejdshukommelse, opmærksomhed og rumlig orienteringsevne. Der er i Danmark ikke nogen lang tradition for at for at arbejde matematisk. På Taleinstituttet Region Nordjylland har vi, som et af de få steder i landet, gennem i de seneste år beskæftiget os med elever med specifikke matematikvanskeligheder. Det er dette arbejde, der ligger til grund for udviklingen af PSP matematikscreening. Vi har i artiklen Screening af forudsætninger for matematik (ses som hyperlink), redegjort for vore teoretiske overvejelser i forhold til screening for basale matematikvanskeligheder. Desuden 7
8 berøres emnet talblindhed eller dyskalkuli, og der gives en indføring i tolkning af screeningen. Slutteligt findes en liste med litteratur om matematikvanskeligheder. Artiklen er forfattet af speciallærer på Taleinstituttet Region Nordjylland, Henrik Skovhus, der i en årrække har beskæftiget sig med matematik og matematikvanskeligheder. Del 1 Skriv tallene Der screenes for elevens evne til at kunne skrive oplæste tal. Vanskeligheder indenfor dette område vil vise sig ved, at eleven har svært ved at placere tallets cifre på de rigtige pladser. Hvis eleven har vanskeligheder på dette punkt vil vedkommende i praksis opleve problemer i hverdagen, når der skal skrives tal. Antal opgaver: 9 Det største af to tal Eleven ser to tal, og skal klikke på det største tal. Der screenes for evnen til at kunne afgøre hvilket af to tal, der er størst. Vanskeligheder på dette punkt kan skyldes usikkerhed i forhold til hurtigt og ubesværet at kunne afgøre, hvor et givent tal hører hjemme i positionssystemet. Testpersonen kan fejlagtigt tillægge det enkelte ciffer større betydning, end cifferets placering i et tallet reelt angiver. Således kan tallet 1999 synes større end tallet Antal opgaver: 10 Tal i rækkefølge Eleven ser en mængde tal og skal klikke på det største tal, der derefter forsvinder og så fremdeles. Der screenes for basal talforståelse. Antal opgaver: 1 Tid: 2 min. Talserier Eleven ser en talrække, hvor der mangler enkelte tal. Eleven skal indsætte de manglende tal. Der screenes for evnen til at kunne gennemskue intervaller (sekventering) men også for evnen til at kunne bevæge sig frem eller tilbage på en tallinje. Vanskeligheder på dette punkt vil som oftest være en følge af usikkerhed med positionssystemet. Det er central for basal talforståelse at kunne afgøre, hvilket antal et givent tal repræsenterer. Antal opgaver: 10 Hovedregning Dette element viser, hvorvidt eleven hurtigt og sikkert magter at arbejde med de 4 regningsarter og om enkle regneoperationer er automatiserede. Det er her værd at observere, hvorvidt testpersonen 8
9 magter alle regningsarter eller hvorvidt der er tale om manglende færdigheder indenfor en eller flere regningsarter. Massive vanskeligheder indenfor dette område kan indikere, at der er tale om specifikke matematikvanskeligheder. Vanskeligheder indenfor dette område kan have sammenhæng med vanskeligheder med arbejdshukommelse og/eller opmærksomhed, hvorfor resultaterne fra dette element bør sammenholdes med resultaterne fra screeningselementerne i Del 2 vedrørende opmærksomhed og arbejdshukommelse. En ikke automatiseret talbehandling lægger ekstra pres på arbejdshukommelsen og resulterer i reglen i at eleven udtrættes. Antal opgaver: 57 Tid: 5 min. Komplekse regneoperationer Eleven skal regne opgaver med flere led i hver. Dvs. at der stilles krav til en sikker og automatiseret talbehandling men også til arbejdshukommelsen, da der skal holdes styr på flere mellemfacit i hovedet. Hvis en elev klarer Hovedregning, men fejler i Komplekse regneoperationer er årsagen ofte en nedsat arbejdshukommelse. Antal opgaver: 9 Del 2 Visuel spændvidde Eleven ser en række symboler i få sekunder. Symbolerne forsvinder og i stedet ser eleven en større mængde forskellige symboler. Eleven skal nu klikke på de symboler, der først blev vist. Der screenes for elevens evne til at affotografere og fastholde visuelle informationer samt evne til genkendelse mellem andre distraktioner. Antal opgaver: 4 Visuel opmærksomhed I Eleven ser en række cirkler. Nogle af cirklerne lyser og eleven skal efterfølgende klikke på disse cirkler i den rækkefølge de lyste. Der screenes for visuel opmærksomhed, korttidshukommelse og evnen til rummelig orientering. Vanskeligheder indenfor dette område vil naturligt medføre informationstab. Antal opgaver: 12 Cifferspændvidde I Eleven hører en række tal blive oplæst og skal efterfølgende indtaste tallene i samme rækkefølge. Der screenes for auditiv korttidshukommelse. Elevers evne til at huske ikke meningsgivende auditiv information varierer meget, hvorfor testen stopper automatisk efter to fejl i træk. 9
10 Antal opgaver: 10 Cifferspændvidde II Eleven hører en række tal blive oplæst og skal efterfølgende indtaste tallene i omvendt rækkefølge. Der screenes for auditiv korttidshukommelse samt arbejdshukommelse idet eleven skal huske på ny information og desuden manipulere med informationen. Testen stopper automatisk efter to fejl i træk. Antal opgaver: 8 Visuel opmærksomhed II Eleven ser en række cirkler. Nogle af cirklerne lyser og eleven skal efterfølgende klikke på disse cirkler i omvendt rækkefølge. Der screenes for visuel opmærksomhed, korttidshukommelse og evnen til rummelig orientering. Desuden stiller testen krav til arbejdshukommelse, da der skal huske på nye visuelle informationer og manipuleres med disse. Antal opgaver: 12 Find den rigtige figur Eleven ser en række forskellige geometriske figurer og skal klikke på disse. Der screenes for rummelig orientering, kendskab til basale matematiske før faglige begreber (højre, venstre, oppe, nede, tyk, tynd osv). Der screenes sekundært for kendskab til de almindeligste geometriske figurer. Antal opgaver: 12 Tolkning og tiltag Nedenstående eksempel (Fig.6) viser, en elev med vanskeligheder omkring opmærksomhed og koncentration, mens der ikke ses problemer omkring basal talforståelse eller automatisering. En elev med en sådan profil vil måske kunne profitere af et kognitivt træningsprogram som fx Cogmed eller Professionel hjernetræning. Dette vil forbedre arbejdshukommelsen og opmærksomheden, hvilket atter vil skabe et generelt forbedret grundlag for læring samt forbedre evnen til at huske mundtlige beskeder i hverdagen. 10
11 Fig.6: Der optræder skrøbelige forudsætninger i del 2 omkring arbejdshukommelse og fonologisk korttidshukommelse. Næste eksempel viser en elev, med vanskeligheder omkring basal talforståelse og automatisering. Desuden ses der tegn på skrøbelige forudsætninger i forhold til opmærksomhed og arbejdshukommelse. 11
12 Fig.7 Der ses vanskeligheder omkring basal talforståelse (del 1) men desuden tegn på skrøbelige forudsætninger omkring arbejdshukommelse og fonologisk korttidshukommelse (del 2). Rapporten til fig.7 bør analyseres nærmere for at se, hvilke strategier eleven har anvendt. Fx kan et påfaldende kort tidsforbrug kombineret med mange fejl være et resultat af manglende motivation eller en generel overfladisk og forceret arbejdsform. Hyppige fejl og et stort tidsforbrug indikerer derimod basale vanskeligheder og disse må imødekommes med en undervisning, der dels søger at træne disse områder og dels søger at ruste eleven til at kunne klare dagligdagens matematik ved brug af fx lommeregner. Til træning af de specifikke områder i del 1 (fx positionssystemet) foreslås Adlers kognitive træningsmateriale samt Pernille Pinds undervisningsforslag ( Endvidere kan der med fordel hentes overvejelser vedr. metodik og undervisningsforslag i Brian Butterworth: Dyskalkyli - Att hjälpa elever med specifika matematiksvårigheter samt via der indeholder filmklip af undervisning. Hvis en elev har vanskeligheder med specifikke faglige stofområder som brøker, decimaltal og negative tal bør det undersøges, om eleven har haft mangelfuldt udbytte af undervisningen i folkeskolen. Hvis de øvrige basale forudsætninger er til stede, kan der trænes med konventionelt materiale fx fra eller Generelt anbefales det at supplere træning af matematiske færdigheder med alternative og praktiske tilgange til emnerne. Dette er især velegnet til elever, der har tendens til at glemme de 12
13 mest almindelige regneformer. Disse elever vil næppe profitere af repetitionstræning, men har brug for andre arbejdsformer som et middel til at opbygge visuelle og manuelle støttepunkter til langtidshukommelsen. Der kan findes konkrete forslag til at arbejde med fx brøker på 13
PSP screening dansk og matematik
PSP screening dansk og matematik Aalborg 27/10-15 Af Speciallærer Rasmus Hasselbalch, Produktionsskoleprojektet, Taleinstituttet og Hjerneskadecentret Nordjylland, Aalborg Kommune. Som hjælp til at identificere
Læs merePSP screening dansk og matematik, resultater, tolkninger og tiltag.
PSP screening dansk og matematik, resultater, tolkninger og tiltag. Aalborg 19/5-15 Forord Denne vejledning er et supplement til manualen til PSP screening dansk og matematik. Forud for læsning af nærværende
Læs merePSP screening dansk og matematik
PSP screening dansk og matematik Af Speciallærer Rasmus Hasselbalch, VUC & hf Nordjylland Aalborg 23/6-16 Som hjælp til at identificere elever med vanskeligheder i dansk eller matematik udvikledes i Produktionsskoleprojektet
Læs mereLINU-MATEMATIKSCREENING
Forord til ny udgave af LINU-matematikscreening. Denne screening er en videreudvikling af den LINU-matematikscreening, der i 2010-2011 blev udviklet af Læseafdelingen, Taleinstituttet, Region Nordjylland.
Læs mereLINU-MATEMATIKSCREENING
Forord til ny udgave af LINU-matematikscreening. Denne screening er en videreudvikling af den LINU-matematikscreening, der i 2010-2011 blev udviklet af Læseafdelingen, Taleinstituttet, Region Nordjylland.
Læs mere4. Fokus på samarbejde og kommunikation (modsat traditionel matematikundervisning hvor det mundtlige aspekt fylder meget lidt).
Aalborg d.27/6-16 Undervisning af elever med nedsat talforståelse Af Rasmus Hasselbalch, læse- og matematikkonsulent, VUC & HF Nordjylland Hvis man ved screening med LINU eller PSP screeningen ser tegn
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereTalblind Onsdag d. 6. juni 2018
Talblind Onsdag d. 6. juni 2018 Velkommen Præsentation Hvad er dyskalkuli Sofie fortæller ViSP og dyskalkuli Spørgsmål Præsentation Charlotte Birk Bruun Specialpædagogisk konsulent på ViSP siden 2009 Ordblindelærer
Læs mereHandleplan for matematik Nordre Skole - skoleåret 2018/2019
Handleplan for matematik Nordre Skole - skoleåret 2018/2019 Matematikvejledere - Lone Hou Busch og Elsebeth Broch Knudsen Indhold Indledning 2 Målet med handleplanen for matematik er: 3 Formål med handleplan
Læs mere1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning.
Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. 9-10 klasse/ eller indenfor 1. Viden G 1 1 år efter. om krav til gennemførsel af 1 år efter at have forladt
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereLæsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet
Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Hvad skal dansklæreren vide? At det drejer sig om at lære matematik og at læse for at lære matematik
Læs mereUdførte - Rigtige = Forkerte Justeret Percentil
TST Privat og fortroligt 13 oktober 2008 Thomas Thomsen Råscore Standardscore Udførte - Rigtige = Forkerte Justeret Percentil score Opfattelsesevne 47 46 1 46 88 Ræsonnement 16 12 4 10 15 Tal, hastighed
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereHUK (Hukommelsestest)
HUK (Hukommelsestest) HUK er en hukommelsestest, der samtidig er en træning i hukommelse. Testen er delt op i tre dele. Test-A, test af auditiv hukommelse Under billedfelterne findes en knap med en ikon,
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereSøren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Læs mereHvad er det med de tal?
Hvad er det med de tal? Et oplæg om tal og regning Pernille B. Sunde, Ph.D.-studerende Aarhus Universitet og VIA E-mail: sundepernille@gmail.com Hvem er jeg (Biolog) Folkeskolelærer PD- matematikvejleder
Læs mereNina Nielsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereÅrsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)
Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.
Læs mere27. august Pernille Pind. MMM Matematiker Mormor Missionær. Matematik hvad og hvorfor? pindogbjerre.dk 1
Pernille Pind MMM Matematiker Mormor Missionær 1 Matematik hvad og hvorfor? 2 pindogbjerre.dk 1 Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvor mange? Hvor
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereGrundlæggende færdigheder
Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag
Læs mereHvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte?
Hvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte? Matematik er en del af livet. Den findes rundt omkring os og griber ind i vort hverdagsliv - idag
Læs mereGymnasie screening LINU dansk
Gymnasie screening LINU dansk LINU Gymnasiescreening identificerer elever, hvis funktionelle skriftsproglige færdigheder er utilstrækkelige, og identificerer om der i givet fald er tale om basale eller
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereHans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Læs mereFag matematik 1. klasse 17/18
Fag matematik 1. klasse 17/18 UGER TEMA MATERIALER Uge 33-38 Kontext 1 elevbog a: s. 2-27 Tal og tælling Vi arbejder vi arbejder med forskellige begreber, hvor mange er der, flest eller færrest, hvad koster
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereThomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereÅrsplan for matematik i 3. klasse
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik
Læs mereVejledning om brug af. Vejledende Matematiktest - til anvendelse i FGU
Vejledning om brug af Vejledende Matematiktest - til anvendelse i FGU Juni 2019 Indhold 1. Indledning... 2 2. Testens formål... 2 3. Om introducerende FGU matematikundervisning... 2 4. Screeningstest til
Læs mereMÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN
MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereÅrsplan matematik 5 kl 2015/16
Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs mereGrundlæggende færdigheder, mål, indhold og metode på det skolefaglige område. Fag: Dansk Grundlæggende færdighed:
Det følgende skema er en beskrivelse af mål, indhold og metode. Det skal være et dynamisk værktøj, forstået således, at det kan ændres og ikke mindst udvides. Hver elev skal ikke gennemgå alle målene.
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereÅrsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereKrumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik
Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde
Læs mereÅrsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereÅrsplan for matematik 4. klasse 14/15
Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter
Læs mereÅrsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk
Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereForenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014
Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereHandleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læs mereMin vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.
Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.
Læs mereDiagrammer, der kan kommunikere resultater af test af talforståelse
Diagrammer, der kan kommunikere resultater af test af talforståelse evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Viborgvej 159A Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk Web:
Læs mereEvaluering test screening udredning. Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug.
Evaluering test screening udredning Observationer Det kognitive niveau Det neuro-genetiske niveau Udredning Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug. Der findes ingen absolut sandhed kun fortolkninger
Læs mereÅrsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog
Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012 Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Bruge talesproget til
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereLæsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse
Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereThomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereEfteruddannelse PÅ ARBEJDSPLADSEN. Kom videre med Forberedende Voksenundervisning FVU
Efteruddannelse PÅ ARBEJDSPLADSEN Kom videre med Forberedende Voksenundervisning FVU Tag VUC Erhverv med på arbejdspladsen Mange medarbejdere kan med fordel blive bedre til at læse, stave, regne, tale
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereFaglig årsplan for 2. klasse. Matematik
1 Faglig årsplan for 2. klasse Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv... Undervisningen tilrettelægges, så
Læs mereUge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter
Årsplan Matematik 4.klasse 2016/2017 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 4, som består af en grundbog og en arbejdsbog. Der vil derudover suppleres med opgaver i Pirana 4 samt opgaver
Læs mereElevens data: Fornavn: Efternavn: Skole/Gymnasium: Klasse: Dreng: Pige:
Interviewskema Unge matematiksvage Elevens data: Fornavn: Efternavn: Skole/Gymnasium: Klasse: Dreng: Pige: Læreren skal huske: Hvis det kan lade sig gøre er det en god ide at elevens egen matematik lærer
Læs mereVuc Fyn Nyborg. DanSMa Pindogbjerre.dk 1. Pernille Pind Tlf
Pernille Pind www. www.facebook.com/pindogbjerre pindogbjerre@gmail.com Tlf 26 19 96 55 Vuc Fyn Nyborg Pindogbjerre.dk 1 Vuc Fyn Nyborg Tonede linjer én linje for talblinde https://youtu.be/y04gyot-5ns
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik Målgruppe: 04A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan Matematik 4.klasse 2017/2018 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 4, som består af en
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereFaglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen
Faglig læsning Matematik Hanne Vejlgaard Nielsen Timens indhold Elevernes læseforståelse De matematiske tekster Undervisningselementer til understøttelse af læsning Elevernes læseforståelse Matematikbøger
Læs mereLektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole
Lektiehjælp for forældre Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Indhold Forældrelektiehjælp 3 Forældrematematik 4 Forældredansk 5 Ordblindeundervisning 6 Tilmeldingsblanket 7 Forældrelektiehjælp
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mereMatematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)
Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende
Læs mereMatematik Delmål og slutmål
Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereUdvikling og afprøvning af Ordblindetesten
Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereHvad siger statistikken?
Eleverne har tidligere (fx i Kolorit 7, matematik grundbog) arbejdet med især beskrivende statistik (deskriptiv statistik). I dette kapitel fokuseres i højere grad på, hvordan datamateriale kan tolkes
Læs mereELEMENTER I LÆREPROCESSEN
ELEMENTER I LÆREPROCESSEN At ville noget At føle sig som noget At lære noget At kunne noget At vide noget 1 UNDERVISNING AF ELEVER MED MASSIVE LÆSEVANSKELIGHEDER Forudsætninger Undervisningsparat > omsorg
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereÅrsplan matematik 8. klasse
Årsplan matematik 8. klasse 2019-2020 Eleverne arbejder med grundbogen Matematrix 8. I undervisningen inddrages digitale undervisningsredskaber såsom Geogebra, Wordmat, MatematikFessor, emat, excel og
Læs mere