Identifikation af begavede og talentfulde elever hvordan gør man?
|
|
- Anita Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Identifikation af begavede og talentfulde elever hvordan gør man? Introduktion Poul Nissen Begavede og talentfulde elever er bl.a. karakteriseret ved at have en række kompetencer herunder evnen til at præstere på et højt niveau intellektuelt, kreativt og kunstnerisk. Selv om visse karakteristika kan generaliseres, er der begavede og talentfulde elever, som ikke udviser de samme observerbare forskelle. Alt afhængigt af hvorledes de tidligere har haft mulighed for at bruge og udvikle deres kompetencer, er der endog nogle, der kan fremtræde ret ubegavede. Mange begavede elever bryder sig eksempelvis ikke om routineopgaver i skolen og kan reagere med udad reagerende adfærd på en ukonstruktiv måde, mens andre bliver apatiske og passive og honorerer et minimum af, hvad der kræves i skolen. Disse elever kan således have udviklet en uheldig adfærd på grund af manglende udfordringer i skolen og er således mere eller mindre fastlåst i deres intellektuelle udvikling. Der er tegn på, at elever keder sig i skolen og ikke får udfordringer nok (Nissen & Baltzer, 2011; Nissen, Kyed, & Baltzer, 2011), og af en undersøgelse fra det københavnske skolevæsen fremgår, at tyve procent synes, at opgaverne er for nemme (Theilgaard & Raaschou, 2011). Man må påregne, at en del af disse elever keder sig i skolen. En begavet elev, der efter flere års skolegang blev indskrevet i en såkaldt talentklasse, udtrykker det således: I fjerde klasse håbede jeg det blev bedre, og i femte klasse håbede jeg også det blev bedre, men da jeg kom i sjette klasse, kunne jeg ikke holde det ud mere (Nissen & Baltzer, 2011). Skal begavede og talentfulde børn sikres optimale udviklingsbetinger, er det vigtigt, at disse børn identificeres så tidligt som muligt og sikres udfordringer, der korresponderer med deres kompetencer (Csikszentmihalyi, 2005). På denne baggrund har det være formålet at udvikle instrumenter, hvor forældre og lærere samt elever hurtigt kan identificerede begavede og talentfulde børn og unge. Begavelse og talenter - hvad taler vi om? I den internationale litteratur (Shavinina, 2009a, 2009b) taler man almindeligvis om giftedness og talent, som meget godt svarer til begavelse en gave man har fået og talent, som kan udvikles, hvis den rette kontekst er til stede. Eksempelvis kan man være begavet med et potentiale for at spille klaver, men hvis der ikke er et klaver at spille på, vil talentet ikke udvikle sig. Der er ikke nogen universel definition af, hvad begavelse er, men mange professionelle i forskningslitteraturen (Shavinina, 2009a, 2009b) definerer, at man er begavet, hvis man scorer over 130 på en intelligenstest, svarende til 2½ af en årgang 1. Der er dog også andre, der har et bredere intelligensbegreb som fx Gagné, der har udarbejdet en model for begavelse og talent, hvor der fokuseres på de øverste 10 procent bedste præstationer blandt jævnaldrende med hensyn til talent og begavelse (Gagné, 2003; Nissen et al., 2011). 1 I den international litteratur (Shavinina, 2009a, 2009b) inddeler man ofte de 2½ procent i begavede med en kvotient mellem 130 og 144, højt begavede med en kvotient mellem 145 og 159, exceptionelt begavede med en kvotient mellem 160 og 175, samt exceptionelt højtbegavede med en kvotient på 175+, svarende til henholdsvis 2., 3., 4. og 5. standardafvigelse på normalfordelingen (Gottfredson, 2003). 1
2 Foreningen Mensa, er en forening der har det formål, at give intelligente mennesker fra alle samfundslag mulighed for at mødes. Her er kravet, at medlemskab kræver en intelligenskvotient på 130 og derover. Imidlertid har intelligenstests sine begrænsninger. Almindelige intelligenstest som fx WISC (Wechsler, 2003) måler kun verbale og nonverbale kompetencer og er reproduktive. Dvs. de måler, hvad der er kendt. De måler fx ikke, hvad der kunne blive kendt. Så kreativitet og divergent tænkning måles ikke. Det samme gælder de forskellige former for talent, bortset fra boglig talent. Foreningen Gifted Children er en børneudgave af Mensa. Denne forening søger at fremme trivslen og skabe de bedst mulige vilkår for højt begavede børn og arbejder for en bedre offentlig anerkendelse og understøttelse af børn, så deres potentiale kan udnyttes til gavn for dem selv og for samfundet. Denne forening henvender sig til børn med en IQ på 125 og derover, svarende til ca. en 5 procent af en årgang. Foreningen kræver imidlertid ikke en intelligenstest for at blive medlem. Den har derimod en screeningsprocedure, hvor rådgivende konsulenter igennem en samtale med børn og forældre indstiller til medlemsskab. Disse konsulenter er selv forældre til begavede og talentfulde børn og har modtaget en uddannelse, der gør dem i stand til at identificere disse børn. Konsulenterne er ikke psykologer, men derimod ganske almindelige forældre, som har erfaringer med en række af de problemstillinger, der kan være karakteristisk for begavede og talentfulde børn. Metode På baggrund af den internationale forskningslitteratur og udenlandske tjeklister (Shavinina, 2009a; Silverman, 1984), danske forskningsprojekter (Baltzer & Nissen, 2011; Nissen & Baltzer, 2011) og kliniske erfaringer blev der udarbejdet en liste med 56 karakteristika eller items ved begavede og talentfulde børn og unge. Den liste med de 56 karakteristika eller items blev givet til 149 børn og unge, der var screenet af Gifted Children s konsulenter samt 253 forældre og 122 lærere til screenede børn og unge fra foreningen. Børnene var alle i den skolepligtige alder med et gennemsnit på 11½ år, hvor den yngste var 6 og den ældste 16. Disse informanter børnene og de unge, forældrene og lærerne - blev så ud for hvert item bedt om at markere med et 2-tal, hvis det passede godt eller ofte, et 1-tal, hvis det passede til en vis grad eller nogle gange og et 0, hvis det ikke passede. På denne baggrund blev der så udarbejdet 3 tjeklister, en for elever, en for forældre og en for elever. På hver tjekliste blev de 25 items anført, som havde fået flest point summen af 1- og 2-taller - anført i prioriteret rækkefølge, se tabel 1, 2 og 3. Maksimum point på tjeklisterne kan således blive 50, hvis alle 2-tallerne markeres. Resultater I tabel 1, 2 og 3 er de 3 tjeklister, se tabel 1, 2 og 3, angivet med de 25 items, som har fået flest point og således er karakteristika ved begavede og talentfulde børn og unge. De 3 tjeklister er forskellige fra hinanden. Fx er der items, som forældrene har kendskab til men ikke lærere. Det er fx items, der hidrører fra den tidlige opvækst. Der er også en række fælles karakteristika, se tabel 4, hvor alle 3 grupper af informanter er enige om, at det er karakteristisk, at disse begavede børn og unge let bliver opslugt, når de finder noget interessant, lærer hurtigt, har et stort ordforråd, tænker logisk mv. Af tabel 5 fremgår, at alle elevernes scorer falder mellem 30 og 50 og forældrenes scorer mellem 24 og 50, mens lærernes scores falder mellem 14 og 49. Af tabellen fremgår endvidere, at hvis en elev scorer 34 og derover 5 procents niveau er det 2
3 95 procents sandsynlighed for, at det drejer sig om en begavet eller talentfuld elev. Tilsvarende er cut-offscorerne for forældre og lærere henholdsvis 36 og 21. Tjeklisterne Tabel 1 Tjekliste elev Jeg kan blive helt opslugt, når det drejer sig om noget, jeg finder interessant Jeg lærer hurtigt Jeg har et stort ordforråd Jeg er god til at tænke logisk Jeg går op i fairness og retfærdighed Jeg synes, det er spændende at undersøge noget og få noget nyt at vide Jeg er ekstrem nysgerrig og ved meget om mange ting Jeg er god til at konstruere og forestille mig ting Jeg opfatter hurtigt Jeg er god til at tænke mig om, ræsonnere og reflektere Jeg ved, jeg er klog og dygtig Jeg har let ved at lære noget nyt Jeg har en rigtig god hukommelse Jeg er god til at arbejde med tal/matematik Jeg er god til avancerede spil fx på computer Jeg holder fast i mine interesser Jeg er ivrigt observerende Jeg er følsom og følelsespræget Jeg kan ikke lide rutinearbejde i timerne Jeg foretrækker at være sammen med kammerater, der har samme interesser som mig Jeg synes, jeg er anderledes i forhold til andre på min alder Jeg er god til at tænke strategisk Jeg er meget humoristisk Jeg tænker anderledes i forhold til andre på min alder Jeg kan godt lide projektarbejde i skolen Copyright 2014 Dr. Poul Nissen, Copenhagen, Denmark 3
4 Tabel 2 Tjekliste forælder Har et stort ordforråd Er hurtigt opfattende Har en rigtig god hukommelse Kan blive helt opslugt, når der er noget, der er interessant Går op i fairness og retfærdighed Er god til at tænke logisk Lærer hurtigt Er god til at forstå komplicerede sammenhænge Elskede at få læst højt som ganske lille Er god til at tænke sig om, ræsonnere, reflektere Barnet kunne tænke abstrakt, inden det kom i skole Er følsom og følelsespræget Er ivrigt observerende Er ekstremt nysgerrig og ved meget om mange ting Giver ofte vurderinger, der er særdeles modne i forhold til alder Er god til at konstruere og forestille sig ting Barnet udviklede tidligt humoristisk sans Barnet fremsatte meninger og vurderinger, inden det kom i skolen, som var særdeles modne i forhold til alder Er god til at arbejde med tal/matematik Barnet kunne forstå ironi inden skolealderen Sprogudviklingen startede meget tidligt Barnet kunne alfabetet, inden det kom i skole Foretrækker at være sammen med kammerater med samme interesser Barnet brugte fremmedord, inden det kom i skole Er perfektionistisk Copyright 2014 Dr. Poul Nissen, Copenhagen, Denmark 4
5 Tabel 3. Tjekliste lærer Er hurtigt opfattende Har en rigtig god hukommelse Lærer hurtigt Har et stort ordforråd Er god til at tænke logisk Er god til at tænke sig om, ræsonnere, reflektere Kan blive helt opslugt, når der er noget, der er interessant Er god til at arbejde med tal/matematik Holder fast i sine interesser Er følsom og følelsespræget Går op i fairness og retfærdighed Er god til at forstå komplicerede sammenhænge Er i stand til at koncentrere sig gennem længere tid Er ekstremt nysgerrig og ved meget om mange ting Er suverænt dygtigere på et eller flere fagområder i forhold til, Hvad man kan forvente af elever på samme alder Er god til at konstruere og forestille sig ting Er ivrigt observerende Er god til at tænke strategisk Er suverænt en af de dygtigste i klassen i et eller flere fag Giver ofte vurderinger, der er særdeles modne i forhold til alder Er dygtig til at arbejde målrettet for at finde frem til løsninger Kan godt lide projektarbejde i skolen Har gode arbejdsvaner Er levende interesseret i skolearbejdet Er særdeles dygtig til at håndtere store mængder af information, Copyright 2014 Dr. Poul Nissen, Copenhagen, Denmark 5
6 Tabel 4. Fælles items på de tre tjeklister Item Elev Forælder Lærer Bliver helt opslugt x x x Lærer hurtigt x x x Stort ordforråd x x x Tænke logisk x x x Fairness og retfærdighed x x x Konstruere ting x x x Opfatter hurtigt x x x God til at ræsonnere og tænke sig om x x x God hukommelse x x x Ivrigt observerende x x x Følsom x x x Tabel 5. Angivelse af interval inden for hvilke scorerne falder på de 3 tjeklister samt 5 procentniveauet Tjekliste Interval 5 procent niveau Elev Forældre Lærer Diskussion Formålet med tjeklisterne er at give elever, forældre og lærere mulighed for, at identificere begavede og talentfulde elever på en hurtig og nem måde, som en slags slag på tasken. Tjeklisterne for forældre og lærere kan anvendes til børn i skolealderen 6 16 år, mens tjeklisten til eleven kræver en læsefærdighed svarende til femte klassetrin. Tjeklisterne kan anvendes hver for sig eller sammen, fx i forbindelse med en forældrekonsultation på skolen. Hvis man således scorer over cut-off-scoren, tilhører man 95 procentgruppen af de screenede børn og unge fra Gifted Children populationen og hermed stor sandsynlighed for, at tilhøre de øverste 5 procent af begavede og talentfulde børn og unge. Tjeklisterne kan således medvirke til, at begavede og talentfulde børn og unge kan identificeres hurtigt og ikke som nævnt indledningsvis tilbringer lang tid i skolen, uden deres potentialer udfordres. En af forudsætningen herfor er, at børnenes kompetencer korresponderer med de udfordringer, de får (Csikszentmihalyi, 2005). Er udfordringerne for små, kan de som indledningsvis nævnt reagerer med udad reagerende eller indad reagerende adfærd. Tidligere mente man, at hvis man var født begavet, ville det være et vedvarende karakteristikum, men det viser sig ingen lunde at være tilfældet. Neuropsykologiske undersøgelser indikerer eksempelvis (Geake, 2009), at begavede børn i sammenligning med almindelige børn har forøget aktivitet i frontallap- 6
7 perne, flere forbindelser mellem hjernecellerne og øget hjernecelleintensitet. Hjernen kan på mange måder sammenlignes med muskler, der skal bruges for ikke at mindskes. Igennem de senere år er der kommet en række undersøgelser, som viser, at der ingen evidens er for, at hvis man en gang er blevet identificeret som begavet eller talentfulde nødvendigvis vedbliver med at være det. Talent udvikles eller mindskes gennem årene, og udviklingen afhænger af den kontekst, opvæksten finder sted i. (Horowitz, Subotnik, & Matthews, 2009). Andre undersøgelser viser, hvor man har fulgt børn, der tilhørte den øverste fjerdedel i klassen og blev udsat for en low performer lærer, tre år senere tilhørte den nederste fjerdel i klassen (Sanders & Rivers, 1996; Wright, Horn, & Sanders, 1997). Det er således ikke bare nok bare at have identificeret de kvikke elever. Disse elevers udviklingsbetingelse må også medregnes. Ønsker man en mere dybtgående undersøgelse med bl.a. udredning af såvel styrkeområder og barrierer for udvikling, har Nissen udarbejdet modeller her for (Nissen, 2011b, 2011c, 2012a). Har man identificeret et begavet og talentfuldt barn, kan der ikke generelt siges, hvad der skal gøres. Det afhænger af, hvilke muligheder der er på den pågældende skole eller i det pågældende skolevæsen. Det, man kan gøre, er at måle, om det man beslutter sig for virker, så der ikke går år, jævnfør citatet i introduktionen før der sker noget. Nissen har udarbejdet en model herfor, hvorledes man hurtigt på få minutter i lighed med tjeklisterne, kan får et indtryk af om læring finder sted (Nissen, 2011a, 2012b, 2013) og hvis der ikke gør, så må man finde på noget andet. 7
8 Referencer Baltzer, K., & Nissen, P. (2011). Talentudvikling i skolen - virker det? København: Undervisningsministeriet. Csikszentmihalyi, M. (2005). Flow - Optimaloplevelsens psykologi. København: Dansk Psykologisk Forlag. Gagné, F. (2003). Transforming Gifts into Talents: The DMGT as a Developmental Theory. In N. Colangelo & G. A. Davis (Eds.), Handbook of Gifted Education. Boston: Allyn and Bacon. Geake, J. G. (2009). Neuropsychological Characteristics of Academic and Creative Giftedness. In L. V. Shavinina (Ed.), International Handbook of Giftednes (pp ): Springer. Gottfredson, L. S. (2003). The Science and Politics of Intelligence in Gifted Education. In N. Colangelo & G. A. Davis (Eds.), Handbook of Gifted Education (pp ). Boston: Pearson Education. Horowitz, F. D., Subotnik, R. F., & Matthews, D. J. (Eds.). (2009). The Development of Giftedness and Talent Across the Life Span. Washington, DC: American Psychological Association. Nissen, P. (2011a). Fra erfaringsbaseret til evidensinformeret undervisning. Kognition og Pædagogik, 21(79). Nissen, P. (2011b). Theory- and evidence-based intervention: Practice-based evidence - Integrating positive psychology into a clinical psychological assessment and intervention model and how to measure outcome. Psychology Research, 1(2), Nissen, P. (2011c). Thinking smart: A model of effective partnership for talent development. Australasian Journal of Gifted Education, 20(1), 8. Nissen, P. (2012a). Assessment og intervention i et positivt psykologisk perspektiv. In F. Ø. Andersen & G. Christensen (Eds.), Den positive psykologis metoder (pp ). København: Dansk Psykologisk Forlag. Nissen, P. (2012b). Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen? Økonomi & Politik, 85(2), Nissen, P. (2013). Evidensinformeret undervisning - hvordan gør man? Paideia - Tidskrift for professionel pædagogisk praksis(6), Nissen, P., & Baltzer, K. (2011). Effektundersøgelse af talentklasser. København: Undervisningsministeriet. Nissen, P., Kyed, O., & Baltzer, K. (2011). Talent i skolen - Identifikation, undervisning og udvikling. Frederikshavn: Center for Grundskoleforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet/Dafolo. Sanders, W., & Rivers, J. (1996). Cumulative and Residual Effects of Teachers on Future Student Academic Achievement. Knoxville, Tennessee, USA: University of Tennessee Value-Added Research and Assessment Center Shavinina, L. (Ed.). (2009a). International Handbook on Giftedness (1 ed. Vol. 1). New York: Springer. Shavinina, L. (Ed.). (2009b). International Handbook on Giftedness (1 ed. Vol. 2). New York: Springer. Silverman, L. (1984). The Silverman/Waters Checklist for Identifying Gifted Children Denver, Co: The Gifted Child Testing Services. Theilgaard, L., & Raaschou, N. (2011). Københavnerbarometeret resultater og analyse. København: Afdelingen for Pædagogisk Faglighed. Wechsler, D. (2003). The WISC-IV technical and interpretive manual. San Antonio, TX: Psychological Corporation. Wright, P., Horn, S., & Sanders, W. (1997). Teacher and Classroom Context Effects on Student Achievement: Implication for Teacher Evaluation. Journal of Personal Evaluation in Education, 11,
Er barnet højt begavet?
Er barnet højt begavet? Med disse tre tjeklister er det muligt at få en indikation af, om et barn er højt begavet. I Danmark betegnes børn med en IQ på 125 eller derover som højt begavede. Det svarer til
Læs mereLæringsmiljøer for særlige talenter og højt begavede børn - afrapportering
1 Læringsmiljøer for særlige talenter og højt begavede børn - afrapportering Varde d. 1. marts 2014 Indledning At udvikle læringsmiljøer for særlige talenter er både et spændende felt med et stort potentiale,
Læs mereDe 56 items blev udsat for en validitets analyse (Cronback s Alpha), som resulterede i de 25 items, som vægtede mest se fig. 1.
Poul Nissen The Danish Student Giftedness Checklist Betegnelsen begavede børn (gifted children) dækker over børn med en række karakteristika herunder kompetencer til at præstere intellektuelt, kreativt
Læs mereKendetegn - underyder. Navne (alle dem du kan komme på, som opfylder kendetegnene) Får dårlige resultater på test og prøver
Skema til identifikation af underydere. Arbejd med det horisontalt og tænk på hele klassen ved hvert spørgsmål. Optræder et navn mere and halvdelen af gangene er der sandsynlighed for at eleven er underyder.
Læs mereANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN
ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN I K L E M 18 PSYKOLOG NYT Nr. 13. 2005 M E Højtbegavede børn bliver overset, misforstået af omgivelserne og stemplet som forstyrrende elementer eller afvigere. Men
Læs mereHøjtbegavede børn i skolen
Højtbegavede børn i skolen Clever Consulting Rikke Christensen Lærer, konsulent og leder Mastergrad i Projektledelse og Procesforbedring fra Roskilde Universitet Har fire børn og høj begavelse tæt på livet
Læs mereMatematik vejlederdag 23. januar cand.pæd. Birgitte Arnvig
Matematik vejlederdag 23. januar 2017 cand.pæd. Birgitte Arnvig Agenda At være forælder til et talentfuldt - eller rettere sagt et højt begavet barn Typiske udfordringer Hvorfor Atheneskolen? Hvad kan
Læs mereHøjtbegavede børn - kendetegn
Resumé Forældrene er ofte de første, der opdager, at deres barn er forud for sin alder, når han eller hun lærer hurtigt eller overrasker folk med sin avancerede tankegang. Men som forælder er det ikke
Læs mereTestrapport. Navn: micma18
Testrapport Navn: micma18 Din samlede score: 128 Sammenlignende score: Godt begavet Du har gennemført testen. Tillykke! Klik på "Udskriv" i din browser, hvis du ønsker at gemme dit testresultat. Samlet
Læs mereSymp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om
Symp 13 Gifted Childrens første symposium om Højt begavede børn 20. april 2013 Science Centret i Sorø Lørdag den 20. april Kl. 9:30 18:00 Program 09:30 Velkomst ved Grith Tschorn, formand for Gifted Children
Læs mereProjekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen
Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan
Læs mereHmm, hvem er Clever Consulting?
Højtbegavede børn Hmm, hvem er Clever Consulting? Talent og begavelse At være højt begavet er en anderledes måde at være i verden på, en anden måde at være sammensat eller gearet på, hvilket gør, at du
Læs merePOUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling
POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.
Læs mereVelkommen til. C-sporet. På Køge Private Realskole
Velkommen til C-sporet På Køge Private Realskole Fra Køge Private Realskole c-sporet Køge Private Realskole åbnede i 2010 det, som vi i daglig tale kalder C-sporet. C-klasserne opstod for at vel- og højtbegavede
Læs mereDygtige børn for børnene og for fremtiden
Flight level (3,28 * x m = ft) FORENINGEN GIFTED CHILDREN FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn for børnene og for fremtiden Katalysatorer FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn Chancefaktorer - held
Læs mereTemadag Gifted Childrens temadag om Højt begavede børn 22. april 2013 Ingeniørhøjskolen i Århus
Temadag Gifted Childrens temadag om Højt begavede børn 22. april 2013 Ingeniørhøjskolen i Århus Program Kl. 13:00 19:00 13:00 Velkomst 13:15 Indledning ved psykolog Heidi Foldager Højt begavede børns trivsel
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereJeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus
Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereLæring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013
Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser
Læs merePrincipper for undervisningsdifferentiering i praksis
Af Ole Kyed, cand.pæd.psych. og souschef ved Rådgivningscentret i Lyngby-Taarbæk Kommune Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Undervisningsdifferentiering kan være kompleks, men samtidig
Læs mereProjekt: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger
Praktiske oplysninger i forbindelse med indstillingen: 1. Indstillingen udfærdiges og indsendes til PPR Rustenborgvej 3 DK-2800 Lyngby att: Ole Kyed 2. Indstillingen skal være PPR i hænde senest fredag
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereHvordan identificerer man talenter og sikrer, at de udvikler sig?
Nordisk Talentkonference Forskning og praksis i uddannelsessystemet, 28. 30. august, Mærsk Mc-Kinsey Møller Videncenter, Sorø, Danmark. Hvordan identificerer man talenter og sikrer, at de udvikler sig?
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereTIMSS Trends in International Mathematics and Science Study
TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.
Læs mereUCSJ marts 2014. (Skjulte) talenter i matematikundervisningen
UCSJ marts 2014 (Skjulte) talenter i matematikundervisningen www. www.matriarq.dk 1.dk Dagens oplæg: Problemet Intelligensbegrebet og niveauer Hvorfor trives barnet ikke i skolen? Specifikke matematiske
Læs mereTESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen
19 TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen Udenlandske test ILLUSTRATION: LISBETH CHRISTENSEN på dansk grund Der vil kunne rettes kritik mod danske psykologer, hvis de vurderer danskeres testpræstationer på
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereTHE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg
THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs merePower of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mere@JamesNottinghm 1. The Learning Challenge/Læringsudfordringen Nykøbing Falster. Hvad er udfordring? Læringsmålsmodellen
The Learning Challenge/Læringsudfordringen Nykøbing Falster www.jamesnottingham.co.uk facebook.com/challenginglearning @TheLearningPit Hvad er udfordring? Læringsmålsmodellen For svært Potentiel kunnen
Læs mereIdentifikation er væsentlig
Identifikation og spotning af velbegavede og talentfulde børn er ingenlunde entydig, men skal ses ud fra, hvad formålet med identifikationen er, og hvad det mere specifikt er, som vi vil spotte. Er det
Læs merePositiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende
Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer
Læs mereEssensen af et godt dagtilbud
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,
Læs mereNøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst
Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Demorapport Kristine Jørgensen Dato: 18.09.2018 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Introtekst Side
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs mereVidenskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland
Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereIdékatalog: Indsatser for bedre trivsel og læring for højt begavede børn
Netværket for højtbegavede børns trivsel og læring Idékatalog: Indsatser for bedre trivsel og læring for højt begavede børn November 2016 Netværket for højt begavede børns læring og trivsel Indhold 1.
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mereWorkshop om kvalitet i legemiljøer
Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereElevernes alsidige, personlige udvikling.
Elevernes alsidige, personlige udvikling. Mange måder at lære på Udvikle evnen til aktivt at opsøge og udnytte faglig viden fra relevante medier i forhold til personligt og socialt meningsfulde projekter
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereOversigt over oplægget i dag
Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt
Læs mereWISC-IV og WPPSI IV / CELF 4 Bidrag til temaet: Hvem har definitionsretten til tale og sproglige vanskeligheder
WISC-IV og WPPSI IV / CELF 4 Bidrag til temaet: Hvem har definitionsretten til tale og sproglige vanskeligheder 2014 2013 2010 Psykologiske tanker omkring hvordan disse tests kan supplere hinanden i udredningen
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereHøjt begavede børn i dagtilbud
Højt begavede børn i dagtilbud Af Pia Ryding & Ole Kyed Dette skriv er henvendt til primært pædagoger og personale i børnehaverne, men også til forældre til højt begavede børn. Formålet er at formidle
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereEvaluering. Arbejdet med styrkehjulet som evalueringsform
Evaluering Arbejdet med styrkehjulet som evalueringsform Positiv psykologi baserer sig på den amerikanske psykolog Martin Seligmans ide om, at menneskets psykiske sundhed og trivsel er en afgørende faktor
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereSpørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)
Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereDANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute
DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns
Læs mereFaglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands
Vesthimmerlands Kommune Direktør Morten Lund Vestre Boulevard 7 9600 Aars 26. februar 2019 Faglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands Kommune Tid: Den 19.-21.
Læs mereMordet på Kitty Genovese
Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereJill Mehlbye, Lasse Hønge Flarup og Katrine Iversen. Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel
Jill Mehlbye, Lasse Hønge Flarup og Katrine Iversen Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel Publikationen
Læs mereDAGINSTITUTIONER UNDER PRES
DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie
Læs mereEvaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen
Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen Indholdsfortegnelse Indledning 1 Metode 1 Trivselsundersøgelse 2 Semistruktureret
Læs mereEvaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereDen Store Børnedyst i Sportstacking Et drømmeprojekt med kreativitet, leg og bevægelse
Den Store Børnedyst i Sportstacking 2018 - Et drømmeprojekt med kreativitet, leg og bevægelse Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kort om Sportstacking... 3 Forløbet... 4 Erfaringerne... 4 Konklusion...
Læs mereLærerstuderendes. Silkeborg. Jens Rasmussen, DPU
Læreruddannelsen Lærerstuderendes Landskreds Silkeborg 25. Oktober 2008 Vigtig uddannelse og profession Teachers are the most powerful school related influence on students academic performance and further
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereVejlederadfærd Den svære balancegang. Tværfaglig temadag for vejledere - Jette Marcussen
Vejlederadfærd Den svære balancegang LIDT OM MIG Lektor sygeplejerskeuddannelsen UC Lillebælt Sygeplejerske og Cand.pæd.psyk. Konsulent Center for Familieudvikling Mail: Jema4@ucl.dk Den professionelle
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs merePædagogisk Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk
Pædagogisk Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Positiv Psykologi er videnskab Positive psychology is the scientific study of what
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereElevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering
Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereTidlige læsere tidlig indsats til talenter
Tidlige læsere tidlig indsats til talenter Projektbeskrivelse Baggrund og formål En del talentfulde elever mister lysten til at lære, allerede når de møder op i 0. klasse. Det skyldes, at de har lært at
Læs mereTilsynsplan skoleåret 2011/2012
Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.
Læs mereBørns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP
Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Plan for oplægget Teoretisk udgangspunkt Leg i udviklings- og barneperspektiv Forskellige
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mereDe gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00
12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært
Læs mereTransfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013
Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereAutismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.
Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper
Læs mereJames Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup
James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring?
Læs mere