Tradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til
|
|
- Else Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til Udvikling af strategier og innovative undervisningsformer der imødekommer nye gymnasieelevers forskellige baggrunde, læringsstile og potentialer på hhx og stx Første udkast til Idékatalog til faget Dansk: At styrke elevernes muligheder for at forstå, hvad der foregår fokus: sprog/koder Læreransvar at spørge eleverne om der er ord, de ikke forstår + skabe et miljø, hvor det er legalt at spørge. Dagens ord (enten valgt af læreren eller eleverne på skift) Elevens egen ordbog evt. bygget op med den leksikale def. + elevens egne ord + billeder Arbejde med a-3 og post-it ifm. begrebsindlæring (visuelt + fysisk ) At eksplicitere kriterier og mål bl.a. i skriftlig dansk og i analysearbejde At styrke elevernes åbenhed og beredvillighed til at hjælpe hinanden Stilladsering forud for skriftlige afleveringer. Formålet er at skabe fælles fagligt udgangspunkt og tryghed i arbejdet med individuelt skriftligt arbejde. Coop-øvelser: Viften,Svar-bazar o.lign. Lærerens opgave at formidle kriterier evt. synliggøre dem vha. før efter arbejde med en tekst (uden og med ex. analyseskema) og essaygenren egner sig til brainstorm/ mind-map arbejde på klassen Par-arbejde og gruppearbejde med sproglige fejltyper Workshop: lærerbestemte eller selvvalgte ud fra elevernes individuelle problemer. De fagligt meget stærke tildeles hjælperrollen Opgaven gives for som lektie derhjemme. Eleverne starter således deres forberedende arbejde på samme tid. Det stiller dem mere lige i udgangspunktet. Alle får - uanset om de vil hjem og skrive eller vente 2 uger med det - en indgang til opgaveløsning. Forud for læsning af analyseteksten tager vi fat i selve opgaveformuleringen. Det er ikke altid de samme, der er hjælpere(stærke) i de forskellige fag, så på den måde undgår man forhåbentligt, at nogle elever får en uheldig særstatus Flere elever skrev uopfordret, at det var rigtig rart med (af lærer skriftligt udarbejdede) vejledende spørgsmål, som var et tilbud til eleven i det individuelle analysearbejde med den stillede opgave.
2 Første Idékatalog til faget Dansk fortsat At eksplicitere kriterier og mål bl.a. i skriftlig dansk og i analysearbejde Instruktion i opgavens delelementer. Fremgangsmåden er fx (lærer)oplæsning af opgaven og forklaring af ord og vendinger på forståelses-plan. De faglige begreber ekspliciteres her. Desuden tydeliggør lærer, de taksonomiske niveauer. Eksplicitering af refleksionsniveauerne i opgaven og dermed yderligere forklaring af faglige begreber. Spørgsmålene er udformet så de til forveksling minder om de undersøgende spørgsmål vi arbejder med i mundtlig dansk. Det virkede som en øjenåbner for nogle elever, at vi gør det samme mundtligt og skriftligt. Midtvejs i skriveuger sættes 15 minutter af i timens start eller slutning. Her er åbent for spørgsmål til teksten. Svarene gives ikke af lærer, men videresendes til klassen, således, at der kan bydes ind med svarmuligheder. Instruktion i forbindelse med lektielæsning Hvordan læses læsestrategi. Nærlæsning, skimme eller sider/afsnit, hvor læsestrategien kan varieres. Vi bladrer lektien igennem sammen og ser siderne. Det giver et overblik over sider med billeder, opbrudte sider, sider med ren tekst osv. Hvad skal læses med særlig grundighed og begrundelse herfor. Forklaring af evt. svære ord, vendinger og/eller begreber lektien indeholder.
3 Første udkast til Idékatalog til Fremmedsprog: Variation af undervisningsformer - motivation Vendespil med verber og bøjning af verber. Glosekort som fungerer som basis for en samtale. Uden at skrive noget ned. Gåsespil med forskellige formål: bøjning af verber, navneord etc. Tallotteri til indlæring af tallene. Fælles for disse aktiviteter er, at de alle giver sjove afbrud i undervisningen. Desuden virker konkurrenceelementet i nogle af aktiviteterne motiverende for eleverne. Sange. Virker oplivende. Deltagelse - aktivitet Cooperative learning Øger elevdeltagelsen, skaber afveksling Arbejdsmetoder også derhjemme Bevidsthed om læringsstile Sætter ord på usagte forhold, præferencer mv. hos eleven Evaluering Evaluering på klassen Skaber indblik hos eleven i egne ressourcer og deltagelse Fokus på fravær Tæt opfølgning på fravær Giver indsigt for eleven, fx hvis fraværet er højt, at vanskeligheder kan skyldes dette Øge elevernes mundtlige sprogfærdighed. Øge deres bevidsthed om hvordan de lærer bedst. Skabe bedre socialt miljø i klassen Træning af gloser og grammatik Træning af gloser og grammatik 1)Samtidig interaktion (flest mulig elever bør være på ad gangen) 2) Lige deltagelse (alle bidrager lige meget) 3) Indbyrdes afhængighed (eleverne har brug for hinanden for at kunne løse opgaven) 4) Individuel ansvarlighed (hver enkelt elev har en vigtig rolle i det samlede spil) (jf. Jette Stenlev Cooperative learning i fremmedsprogundervisningen) IT-baserede øvelser Boldkast Brætspil Websites: Le tour de perles Udtale og vendinger Sang og små digte Alors on danse Bisous d eskimo Comme d habitude Øget sikkerhed i mundtlighed Udtale Gloseindlæring og læringsstile. VARIATION for at tilgodese: lydoptagelser Au Zoo og mange muligheder på Youtube Små interviews, opsummering/ analyse af tekster. Redigeringsprogram: Ordforrådsindlæringsstrategier Analytisk elev : indlærer ordforråd ved at lære enkeltgloser og kan altså i princippet lære gloser uafhængigt af kontekst (som fx gloser til en tekst i en bog, gloser i en ordbog) Holistisk elev: kan bedst lære ordforråd ved at lære gloser i forbindelse med deres kontekst (lærer gloser sorteret efter overbegreber, efter associeringsrækker og i en tekstlig, gerne personlig kontekst) Auditiv elev: lærer gloser ved at høre en glose (få elever er auditive) Visuel elev: lærer gloser ved at se ordets stavemåde. Nogle visuelle elever lærer bedst hvis de også ser et billede/ en visualisering af glosen Taktil elev: lærer glosen ved at bruge sine fingre/ hænder samtidigt (lærer bedst ved vendekort, glosekort, computerøvelser, skrivning, tegning) Kinæstetisk elev: lærer glosen ved at bevæge sig samtidigt (fx ved at udføre glosens handling, gå hen og pege på den ting glosen passer til, eller blot ved at kaste
4 bold, ro i kano eller rejse sig op og placere glosekortet på en tegning) Første udkast til Idékatalog til Samfundsfag/International økonomi: Underviser er bevidst om egen læringsstil og er opmærksom på egne præferencer i et læringsrum. Undgå ubevidst at tilrettelægge undervisning, så den tilgodeser undervisers egen læringsstil. Teste egne læringsstil. Tage bevidste didaktiske valg til fordel for elevernes mulighed for læring Elev bliver bevidst om egen læringsstil opnår forståelse for, at andre kan have andre præferencer Teste elevernes læringsstil og efterfølgende tage højde for disse i tilrettelæggelse af undervisningen: Vende variation af undervisning direkte mod resultaterne af elevernes læringsstil-tests: - Indlægge små pauser - Bruge små grupper - Skift i undervisningen Undervisningsforløb med: Lyd og billede Papir, saks, lim, plancher Skattejagt Kryds og tværs Optjening af point Produktion af små film Forskellige læsestrategier Eksempler på at tilgodese foretrukne læringsstile i praksis: Testen viser Anbefaling til underviserne Stort behov for at spise og drikke Præference for singletasking Ikke særlig konform Arbejder gerne i par ikke i større grupper Ekspertise Variation Visuel Taktil Kinæstetisk - Verbal-auditiv Lyd Temperatur Indretning tillad dette med mindre det forstyrrer de fleste foretrækker at få én opgave af gangen, så tilstræb dette. Se også nedenstående eksempler på, hvordan konkrete læringsstile i en klasse (efter test) kan tilgodeses mange foretrækker mindre styring - de finder selv vejen i ex opgaveløsning De har en præference for at arbejde alene eller i par, hvorimod de trives med større grupper. Lav derfor mange opgaver, hvor der arbejdes individuelt eller i par. De foretrækker at have en synlig lærer og vil gerne bekræftes i at det er rigtigt, det de laver De ønsker en vis forudsigelighed i undervisningen og ikke alt for megen variation Er enten billed- og/eller tekstvisuel. Lav fx powerpoints med tekst og billeder. Brug små filmklip. Kan godt lide at bruge hænderne. Lad dem pen, tage noter el. lign (hands on øvelser) Denne præference kan i øvrigt med fordel anvendes mhp. Ny Skriftlighed og dennes fokus på ind-opgaver de er temmelig kinæstetiske - de skal ofte skifte stilling, gå rundt og læse evt indlæg små 2 min break til bevægelse Temmelig verbal-auditive - de vil gerne høre sig selv tale (giver støj da de ofte snakker med sidemand om, hvad der foregår) - lav evt diskussion i par for, at de kan høre sig selv, giv tid til refleksion Foretrækker stilhed! - opdel klassen, lav stille områder Nogle foretrækker det relativt køligt i rummet - luft ud tit, placer evt eleverne i klassen efter temperatur - de som skal have det køligt ved vindue Flertallet foretrækker en utraditionel indretning. Lad eleverne ligge på gulvet, sidde med benene på bordet, gå rundt og læse
5 Første udkast til Idékatalog til faget Matematik: Undgå at være bagud med Obligatorisk deltagelse i efterfølgende afleveringer indhente hurtigt studieværksted At elever tør stille flere faglige spørgsmål, lege elementære ting ind Udligne stort fagligt spring fra de fagligt svageste til de dygtigste. Elever med forskellige baggrunde får optimalt udbytte ved forskellige lærings- og undervisningsstrategier Motivation kend dit niveau p.t. vid hvad du skal gøre fremover hver gang aflevering mangler Cooperative Learning, fx Quiz- og byt -metoden. Differentieret undervisning Dygtige arbejder efter kort fælles instruks med opgaver, underviser gennemgår opgaver med de svageste grundigt og langsomt Faglige bedømmelser jævnligt, formativ evaluering Individuelle samtaler Elever vurderer, at det hjælper dem godt i gang Se fx bogen Cooperative Learning, s.134 Hjælper rigtig mange elever, jf. elevevaluering i bilag 4 Motiverer/ vækker mange elever
FoU Slutkonference 29. marts 2011
FoU Slutkonference 29. marts 2011 Projekt: Udvikling af strategier og innovative undervisningsformer Tradiums 3 hhx afdelinger, stx Paderup Gymnasium Workshop: Hvordan kan man differentiere undervisningen
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereLæringspakke 1 Modul 1.1 Pædagogiske greb
//Læringsteams Uge 38-43 Læringspakke 1 Modul 1.1 Kære Læringsteam På de følgende sider vil du finde materiale, der kan være til hjælp og inspiration, når du skal tilrettelægge dine læringsaktiviteter.
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
Bilag 2k: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i lektionen? Hhx Altid 30% Ofte 59% Sjældent 8% Htx Altid 32% Ofte 55% Sjældent 11% Aldrig 2% Eleverne mener grundlæggende, at de ofte eller
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereDet er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?
Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og
Læs mereMatematik med øjne, ører, hænder og krop
Matematik med øjne, ører, hænder og krop, KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
Læs mereNår traditionel undervisning spiller fallit
Når traditionel undervisning spiller fallit Forsøg med undervisning tilpasset læringsstile på Roskilde Handelsskoles hg- uddannelse i perioden 2009 11. Ansvarlige deltagere: Klaus Puls Johansen og Kristina
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereProjekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa
Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mere1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereAnderssein. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål klasse lektioner
Anderssein Niveau 7. -8. klasse Varighed 10-12 lektioner Om forløbet Forløbet Anderssein handler om det at være anderledes. Eleverne skal være med til at definere begrebet i den første del af forløbet.
Læs mereLærervejledning For Thumbs up 1. klasse
Lærervejledning For Thumbs up 1. klasse Forord Engelsk i 1. klasse er nyt for både elever og mange lærere. Engelsklærere i begynderundervisningen har mange forskellige erfaringer med, hvordan sproget introduceres
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereGymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereSpørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering Lectio - Svendborg G...
Page 1 of 8 Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering 2018-19 Udskrevet fra Lectio: 6/6-2019 13:38 Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix 1.1 Fagligt niveau Hvordan oplever du det faglige niveau
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereGrammatikken. Staveundervisning i grundskolen
Grammatikken Staveundervisning i grundskolen Program Præsentation Teoretisk ståsted Vores praksis Aktiviteter Produktion Organisering af undervisningen Differentiering, feedback og evaluering Retskrivningsprøven
Læs mereLæringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor
Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereRybners Gymnasium STX
Benchmarkingrapport Rybners Gymnasium STX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Rybners Gymnasium, STX Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har
Læs merePolitik for Lektier og faglig fordybelse
~ 1 ~ Politik for Lektier og faglig fordybelse Indledning: På Ellemarkskolen betragtes lektier og faglig fordybelse (i det følgende nævnt som lektier) som et af mange elementer, lærerne bringer i anvendelse
Læs mereForløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.
Voices of Africa Forløbsvejledning Af Lene Vendelbo Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Dette forløb sætter fokus på det moderne Afrika. Det tager udgangspunkt i tre succesrige afrikanere fra hvert deres
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for tysk 8.
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk I tysk i 8. klasse vil vi arbejde med følgende fem temaer: Mit Musik geht alles besser Familie
Læs mereLæringsprofil Tine Jensen xx.xx.09
Hej! Hermed din læringsstilsprofil, altså den måde hvorpå du lærer bedst. Du er rørebarn (taktil) og meget helhedsorienteret (holistisk), hvilket er fuldstændigt normalt! Herunder følger hvordan du lærer
Læs mereProjekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
Læs mereSkærbæk Realskole. Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse. Februar 2015
Skærbæk Realskole Spørgeskema Undervisningsmiljø 5. 10. klasse. Februar 2015 Indledning Denne undersøgelse af undervisningsmiljøet på Skærbæk Realskole skal bruges til at forbedre forholdene på skolen.
Læs mereINDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Læs mereTrivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole
Trivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole Undervisningsministeriet har udarbejdet en et redskab til en trivselsundersøgelse, som vi har brugt. Undersøgelsen er delt op i indskolingen 0.-3. kl. og
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål.
ENGELSK Den følgende beskrivelse af faget engelsk på Friskolen Øster Egesborg tager sit udgangspunkt i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål (2015). Der er dog visse områder, vi har valgt at
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereLæselektiefri. erfaringer fra et års forsøg på Det kristne Gymnasium. til inspiration og selvtillid
Læselektiefri erfaringer fra et års forsøg på Det kristne Gymnasium til inspiration og selvtillid HOLD FAST 1. Mindske frafald Ny elevtype 2. Eleverne skal lære mere 3. Eleverne skal blive studieparate
Læs mereTilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011
Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten
Læs mereDe forenklede mål for faget tysk:
1 Faglig årsplan for 4. klasse Formål for faget tysk: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Skolens navn: Næsby Skole Skoleår: 08/09 Ledelsens samlede kvalitetsvurdering Vurdering Evt. kommentarer Interne kvalitetssikringssystemer Næsby Skole
Læs mere3.kl Engelsk. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen. Skoleåret 2016/17
3.kl Engelsk Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Det overordnede formål med engelskundervisningen er, at eleverne tilegner sig sproglig kommunikativ kompetence. Eleverne skal blive
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereIn a dark, dark Town
In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereHJERTE-LUNGE VÆRKSTED
HJERTE-LUNGE VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING 4.-6. klasse natur/teknologi eller 7.-9. klasse biologi Varighed: kl 9-12 eksklusiv frokost Emneord Stort og lille kredsløb, EKG, hvilepuls, arbejdspuls, maxpuls,
Læs mereTEST - VAK læringsstil
TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereOrdblind i matematikundervisningen
Ordblind i matematikundervisningen I denne boble vil vi kigge på, hvilken betydning ordblindhed har for elevernes læringsmuligheder i matematik. Herunder hvordan vi lærere kan hjælpe og støtte eleverne
Læs mereNogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen
Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereSNAK Spillet om dansk talesprog
SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5
Læs mereFoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0
FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0 - baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Høje-Taastrup Gymnasium 9. marts 2011 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen Dias 1 Formål
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 2-5 2. Anderledes uger og samlæsningsdage side 6 3. Emneuge side 6 4. Bevægelsesuge mm. side 6 5. In -put om implementering
Læs mereBILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT U Team 1- Hvinningdalskolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs merePapir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereDagsorden for workshop
Dagsorden for workshop TJEK IND LÆRINGSMÅL FOR WORKSHOP KORT BESKRIVELSE AF PROJEKT LÆRINGSLØFT SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING OBSERVATION AF FOKUSELEV SPROG I MATEMATIK LÆRING LARMER REFLEKSIONER OVER PROJEKT
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereUndervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode
1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereSøjledagen et skolekulturprojekt
Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem
Læs mereCamp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen
Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal
Læs mereØvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk
Disposition for projektplanen Projekttitel: Kønnet undervisningsdifferentiering Uddannelsessted: Næstved Gymnasium og HF Intern tovholder (navn og mailadresse): Henrik Nevers, nghnh@naestved-gym.dk Forskningskoordinator
Læs mereLæring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen
Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den
Læs mereMaxiMat det digitale matematiksystem
MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereProjekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød
Brobygning Projekt i TYSK AG - FS Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Hvorfor er brobygning så vigtig? sikre, at eleverne har de nødvendige, faglige kompetencer til det næste trin i uddannelsesforløbet
Læs mereInspirationskatalog til sprogudviklende undervisning
Hillerød Kommune Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning Dette inspirationskatalog er udviklet af lærere og vejledere i forbindelse med Projekt Læringsløft, der i perioden 2015-18 har været
Læs mereIfølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.
Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereGode studievaner på hf
Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side
Læs mereER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):
Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereInklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv
Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv DORTE DAMM SPECIALPSYKOLOG I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI ADHD KONFERENCE N 2014 Danske institutioner og skoler Krav til fleksibilitet: skift af
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø
Undersøgelse af undervisningsmiljø Indledning Denne undersøgelse af undervisningsmiljøet på Skærbæk Realskole skal bruges til at forbedre forholdene på skolen. Du skal derfor tage spørgsmålene alvorligt
Læs mereSVENDBORG GYMNASIUM & HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D A/S
SVENDBORG GYMNASIUM & HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER 21-21 BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D A/S Læsevejledning Svendborg Gymnasium & HF Elevtrivselsundersøgelser 21 21 - Benchmarkingrapport Denne benchmarkingrapport
Læs mereEvaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17
Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mere